Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 158
Offentligt
2555028_0001.png
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. april 2022
J nr.
2022 - 1113
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 1 til L 158, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 4
Vil ministeren oplyse, hvad mulighederne er for at konvertere fjernvarmen i selska-
ber med fjernvarmenet, som er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 1, nr. 5, litra b,
og § 14, stk. 3?
Svar
Fjernvarmesektoren har tidligere været underlagt en række bindinger, der begræn-
sede virksomhedernes investeringsmuligheder, herunder ift. brændsels- og tekno-
logivalg. Disse bindinger er fjernet med Energiaftale 2018 og Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020. Fjernvarmevirksomhederne har derfor i dag valgfrihed, når de
skal investere i ny varmeproduktionskapacitet, særligt ved en omstilling fra fossile
brændsler.
Gældende regulering
Et af de centrale hensyn i varmeforsyningsloven er hensynet til samfundsøkonomien.
Det betyder, at kommunen alene kan godkende det projekt, der er samfundsøkono-
misk mest rentabelt sammenlignet med de relevante alternativer. Kravet medfører,
at alle projektforslag for varmeforsyningsanlæg med en effekt på 0,25 MW eller der-
over samt væsentlige ændringer af eksisterende anlæg skal underlægges en sam-
fundsøkonomisk vurdering.
Kommunalbestyrelsen har siden d. 1. januar 2021 haft mulighed for at se bort fra
fossile scenarier i den samfundsøkonomiske vurdering ved godkendelse af varme-
projekter. Det har bl.a. muliggjort fjernvarmekonverteringer af naturgasforsynede
områder, samt investeringer i f.eks. eldrevne varmepumper og biomassekedler i til-
fælde, hvor naturgas tidligere var samfundsøkonomisk mere rentabelt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1