L 158 - 2021-22 - Bilag 7: 1. udkast til betænkning

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 158 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 158

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. april 2022

1. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og

varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen

2021-2022

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 7 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der

skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til

lovforslaget kommer til 2. behandling.

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der

skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan

vedtages ved 3. behandling.

3. Indstillinger

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at de danskere,

som er hårdt ramt af de helt ekstraordinære høje varmepri-

ser, skal have en økonomisk håndsrækning. Situationen er

alvorlig for mange, og når nogle danske varmeforbrugere

samtidig er bundet til en bestemt energikilde på grund af

tidligere politiske beslutninger, mener Venstre, at der gælder

et særligt politisk ansvar for at hjælpe i nærværende situa-

tion. Venstre havde derfor gerne set, at langt flere danskere

var blevet hjulpet.

Venstre finder det beklageligt, at regeringen med lovfor-

slaget om en varmecheck har lavet en administrativ bøvlet

model, som samtidig hjælper alt for få danskere og er dybt

urimelig. Det nye administrative set-up med varmechecken

koster 50 mio. kr., og er så teknisk bøvlet, at de første dan-

skere tidligst kan få udbetalt varmechecken til august/sep-

tember, jf. svar på spørgsmål 23.

Venstre noterer, at regeringen synes at være så fastlåst

på en statslig styret socialomfordelingsmodel, som er auto-

matisk og indkomstafhængig, jf. bl.a. svar på spørgsmål

10, at modellen skygger for intentionerne. Det betyder, at

alt for mange danskere ikke vil få hjælp og vil opleve,

at hjælpen rammer skævt. Eksempelvis kan nævnes: 1) At

varmechecken intet hensyn tager til husstandens størrelse,

og det betyder, at en studerende får samme check, som den

enlige mor med tre børn, og som følge heraf må forventes at

have et større varmebehov, jf. svar på spørgsmål 17. 2) At

varmechecken tager udgangspunkt i husstandsindkomsten

for 2020, men at denne kan have ændret sig markant for

DokumentId

Journalnummer

L 158 - 2021-22 - Bilag 7: 1. udkast til betænkning

den enkelte. 3) At der i indkomstgrænsen indregnes hele

husstandens indkomst, hvilket har den konsekvens, at hvis

man har en logerende boede, så kan det betyde, at ejendom-

mens ejer ikke kan få hjælp. 4) At varmechecken automatisk

bliver udbetalt til den ældste i ejendommen, hvilket kan

være en lejer eller en fremlejer, som måske slet ikke er

den, der afholder varmeudgiften, fordi der betales en fast

leje. 5) At for husholdninger med gasfyr og husholdninger

med fjernvarme tager varmechecken intet hensyn til, hvor

meget den enkeltes varmeregning er steget med, og dermed

får man samme check, uanset om man bor i en stor, gammel

ejendom, som er dyr at opvarme, eller en lille ny lejlighed

med minimalt varmeforbrug, jf. svar på spørgsmål 18. 6)

At varmechecken ikke skelner mellem el- og gasforbrugerne

med fast pris og variabel pris, jf. svar på spørgsmål 15,

og det betyder, at nogle vil få checken, selvom de ikke

har oplevet en stigning på varmeregningen. 7) At hvis re-

geringen ønsker en indkomstgrænse, virker det skævt ikke

at tage hensyn til aktieindkomst, og dermed vil danskere

med store aktieindtægter også komme i betragtning til var-

mechecken, jf. svar på spørgsmål 19. 8) At danskere, som

har fået udbetalt indefrosne feriepenge i 2020, som Folketin-

get og regeringen opfordrede til, risikerer at komme over

indtægtsgrænsen, så der ikke er nogen varmehjælp at hente,

jf. svar på spørgsmål 3. 9) At varmechecken ikke tager hen-

syn til fejl i BBR-registreringen, og dermed vil boligejere

med fejlagtig registrering af en af de omfattede varmekilder

få varmechecken og modsat, hvis boligen fejlagtigt ikke er

registreret med en de omfattede varmekilder, selvom boligen

rent faktisk opvarmes med en af de kilder, så får boligejeren

ingen hjælp. 10) At den fastsatte indkomstgrænse gør det

mindre attraktivt at arbejde, da mange familier, hvor både

mor og far arbejder, ikke vil få nogen hjælp af varmecheck-

en.

Ovenstående række af eksempler viser tydeligt, hvorfor

Venstre ikke kan støtte forslaget. Venstre mener, at der

burde have været lavet en mere simpel model, som havde

hjulpet flere. Eksempelvis ved nedsættelse af elafgiften, ud-

betaling af beløb gennem forsyningsselskaberne i form af

lavere varmeregning til de danskere, der har oplevet en bety-

delig stigning i varmeprisen. Venstre har også været åben

overfor andre løsningsmodeller. Endeligt mener Venstre, at

det er for lidt, at regeringen kun vil udbetale 2 mia. kr.

til danskerne i den helt ekstraordinære situation med høje

varmepriser. Når staten sparer over 5 mia. kr. som følge af

de høje energipriser, finder Venstre det mere rimeligt, at der

minimum udbetales 3 mia. kr. til danskerne. Venstre finder

det endvidere beklageligt, at regeringen ikke i forbindelse

med tillægsaftalen til varmechecken har gjort yderligere for

at udfase olie og gas fra opvarmningen. Det er vigtigt for

den grønne omstilling af samfundet, at når der indirekte

gives støtte til sådanne fossile energikilder, samtidig tages

effektive skridt til udfasning af disse fossile energikilder.

Venstre støtter hastebehandlingen af lovforslaget, da det

for Venstre er vigtigt, at danskerne hurtigst muligt får en

håndsrækning. Venstre finder det dog kritisabelt, at Folke-

tinget reelt kun har tre dage til at behandle lovforslaget,

set i forhold til at regeringen brugte 6 uger på at forberede

lovforslaget, og dermed har forsinket udbetalingen yderlige-

re. Vægtningen er forkert, og det fordrer ikke grundighed i

lovbehandlingen.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget

om en højere varmecheck på 6.000 kr. til husstande med

gasopvarmning og elopvarmning. Det er en væsentlig hjælp

til over 400.000 husstande.

Stigende priser kan gøre det nødvendigt at yde anden

hjælp. Ældresagen gør opmærksom på, at folkepensionen

bør hæves med 5 mia. kr. om året pga. stigende priser

generelt. Derudover vil en forøgelse af den grønne check

kunne afhjælpe problemerne med stigende elregninger for

den fattigste del af befolkningen. Desværre har et politisk

flertal besluttet at afskaffe den grønne check for lavtlønnede

og kontanthjælpsmodtager fra den 1. januar 2023.

Enhedslisten ser frem til, at der snart indkaldes til for-

handlinger om »konkrete tiltag til at komme af med gassen«,

som der står i tillægsaftalen om målrettet varmecheck (af 30.

marts 2022).

Den varige hjælp er at få sikret en udfasning af fossil gas

hurtigst muligt. Både af klimahensyn, hensyn til forsynings-

sikkerhed og for ikke fortsat at finansiere Putins angrebskrig

på Ukraine.

Vi bør hurtigt afdække, hvor det giver mening at udrul-

le mere fjernvarme. Enhedslisten støtter, at der laves en

national screening af områder med gasopvarmning. Screen-

ingen skal foretages hurtigt og vil ifølge Dansk Fjernvarme

kunne gennemføres på 2-3 måneder (KEF alm. del – bilag

268). Der, hvor kommunerne har ansvaret for varmeplan-

lægningen, kan der så efterfølgende justeres i planerne. En-

hedslisten vil desuden gerne fjerne barriere for hurtig om-

stilling.

Screening af gasområderne vil afklare, hvilke husstande

der fortsat skal have en individuel varmeløsning og dermed

få afklaret, at deres gasfyr bør være fortid og varmepumper

er fremtidens opvarmning, evt. suppleret med andre energi-

kilder.

Der skal være et særligt fokus og en indsats for at få

omstillet fjernvarmeselskaber, som bruger gas, hvilket er de

fjernvarmeselskaber, som er listet op i § 3 i lovforslaget. En-

hedslisten ser frem til de vigtige forhandlinger om hurtigt at

udfase den fossile gas.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 2

stk. 3

ændres »eller 2« til: »eller stk. 2, 1. pkt.«

[Ændring af henvisning]

stk. 4, 1.

2. pkt.,

indsættes efter »NemKonto«: », jf.

dog § 13, stk. 6«.

L 158 - 2021-22 - Bilag 7: 1. udkast til betænkning

[Konsekvensændring]

Til § 3

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

En boligs geografiske placering fastlægges som

det adgangspunkt, der er registreret i Danmarks Adressere-

gister.«

[Fastlæggelse af en boligs geografiske placering]

Til § 7

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Engangstilskud efter § 2 fradrages ikke i bereg-

ningsgrundlaget for varmetillæg efter § 19, stk. 2, i bekendt-

gørelse om social pension eller § 21, stk. 2, i bekendtgørelse

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. og indgår ikke i omregningen efter § 25,

stk. 2, i bekendtgørelse om social pension eller § 27, stk. 2,

i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v.«

[Præcisering af samspillet mellem engangstilskud og varme-

tillæg efter pensionslovgivningen]

Til § 13

stk. 2

indsættes efter »Energistyrelsen«: », jf. dog stk.

6«.

[Konsekvensændring]

Som

stk. 6

indsættes:

»Stk. 6.

Energistyrelsen fastsætter regler om, at krav om

udbetaling af engangstilskud efter § 2 til NemKonto, jf.

§ 2, stk. 4, kan fraviges i forbindelse med udbetaling af

engangstilskud efter ansøgning, jf. § 11, og om, at udbeta-

ling kan foretages af andre end Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension. Energistyrelsen fastsætter regler om, hvordan udbe-

taling kan ske i de tilfælde, hvor § 2, stk. 4, fraviges, jf. 1.

pkt.«

[Bemyndigelse til fravigelse af krav om udbetaling til Nem-

Konto og om, at udbetaling kan foretages af andre end Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension]

Til § 14

stk. 1

indsættes som

nr. 5:

»5) Oplysninger fra Danmarks Adresseregister, herunder

om adresse og dennes geografiske placering.«

[Indsamling af oplysninger fra Danmarks Adresseregister]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, omhandler den

situation, hvor flere personer i en husstand opfylder betin-

gelserne for at være den person i en husstand, der får udbe-

talt engangstilskuddet. Den foreslåede bestemmelse henviser

til betingelserne i stk. 1 eller 2. Det foreslåede § 2, stk. 2,

2. pkt., omhandler imidlertid det tilfælde, hvor alle personer

i husstanden er afgået ved døden på udbetalingstidspunktet,

hvorved engangstilskuddet ikke udbetales. Det er derfor ik-

ke relevant at henvise til § 2, stk. 2, 2. pkt., hvorfor henvis-

ningen foreslås indskrænket, så der kun henvises til stk. 2, 1.

pkt.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen

af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 6, om bemyndi-

gelse til fravigelse af krav om udbetaling til NemKonto.

Til nr. 3

Lovforslagets § 3 indeholder betingelser for, at en bolig

omfattes af den foreslåede ordning med engangstilskud. En

del af disse betingelser vedrører boligens geografiske place-

ring i forhold til fjernvarmeforsyningsområder eller gasfor-

syningsområder i plandata.dk, områder tilknyttet et af de

fjernvarmenet, der fremgår af det foreslåede bilag 1, og boli-

gens afstand til gasdistributionsledninger, jf. lovforslagets §

3, stk. 1, nr. 2, litra a-d, og § 3, stk. 1, nr. 3.

Lovforslaget indeholder imidlertid ikke en angivelse af,

i hvilket præcist punkt en bolig skal anses for at være belig-

gende.

Ifølge § 12, stk. 1, i adresseloven etablerer, driver, ved-

ligeholder og videreudvikler klima- energi- og forsynings-

ministeren Danmarks Adresseregister, som er et landsdæk-

kende grunddataregister med oplysninger om vejnavne og

adresser. Opgaven er henlagt til Styrelsen for Dataforsyning

og Effektivisering. I Danmarks Adresseregister findes en

entydig angivelse af en adresses beliggenhed i form af det

såkaldte adgangspunkt. Det fremgår således af § 2, nr. 1,

i bekendtgørelse nr. 271 af 13. april 2018 om vejnavne og

adresser, at der ved et adgangspunkt forstås et geografisk

punkt i terrænplan, som repræsenterer en adresses beliggen-

hed.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 3 i lovfor-

slagets § 3, hvorefter en boligs geografiske placering fast-

lægges som det adgangspunkt, der er registreret i Danmarks

Adresseregister.

Efter ændringsforslaget vil det således være adgangs-

punktets beliggenhed, der er afgørende for, om boligen an-

ses for at være beliggende inden for eller uden for de i §

3 nævnte områder eller inden for de nævnte afstande fra de

nævnte områder eller gasdistributionsledninger.

For entydigt at knytte en bestemt bolig fastlagt ud fra

CPR, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, til bestemte data i BBR

og Danmarks Adresseregister, herunder adgangspunktet, er

det nødvendigt at benytte en DAR-reference, som er en unik

nøgle til en adresse, som findes i Danmarks Adresseregister.

I de fleste tilfælde vil DAR-referencen fremgå af CPR

og dermed være fremfundet i forbindelse med, at boligen

og husstanden er udsøgt, jf. den foreslåede § 1, nr. 1 og

2. I tilfælde, hvor adressen i CPR ikke indeholder en DAR-

reference, vil DAR skulle benyttes til at etablere denne for-

bindelse mellem registrene. Det vil derfor i disse tilfælde

være nødvendigt at fremfinde DAR-referencen i Danmarks

Adresseregister for at kunne knytte boligen entydigt til data

i BBR og fremfinde adgangspunktet i Danmarks Adressere-

gister.

L 158 - 2021-22 - Bilag 7: 1. udkast til betænkning

Til nr. 4

Personer, der modtager folkepension og førtidspension

(tilkendt efter reglerne gældende før 1. januar 2003), har

mulighed for at modtage varmetillæg efter § 14, stk. 2, i

lov om social pension og § 17, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

Pensionisten skal selv afholde et beløb på 5.500 kr. for

enlige og 8.250 kr. for samlevende (2022). Det er kun én i

husstanden, der kan få varmetillæg. Varmetillæg kan udbeta-

les til pensionister med en personlig tillægsprocent på over

0. I indtægtsgrundlaget for den personlige tillægsprocent

indgår pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samle-

vers samlede indtægter.

Varmetillæg efterreguleres for det enkelte kalenderår, når

den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Det betyder, at

der både kan ske efterbetaling eller rejses krav om tilbage-

betaling, hvis tillægsprocenten ændrer sig. Det er Udbeta-

ling Danmark, der beregner og udbetaler varmetillæg. Be-

regningsgrundlaget fastsættes som udgangspunkt på bag-

grund af gennemsnittet af 3 års varmeregnskaber, jf. § 19,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2238 af 29. december 2020 om

social pension og § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1472 af

17. december 2019 om højeste, mellemste, forhøjet alminde-

lig og almindelig førtidspension m.v. Pensionisten indsender

ved ansøgning om varmetillæg sine varmeregnskaber. Ved

nye ansøgninger opgøres beregningsgrundlaget således på

baggrund af de bagudrettede regnskaber, men udbetales for

fremadrettede varmeudgifter.

Hvis pensionistens aktuelle varmeudgifter overstiger det

nuværende beregningsgrundlag med 10 pct. eller mere, kan

pensionisten, jf. § 25, stk. 2, i bekendtgørelse om social

pension og § 27, stk. 2, i bekendtgørelse om højeste mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

få omregnet sit varmetillæg. Udbetaling Danmark admini-

strerer dette ved, at pensionisten selv skal tage kontakt til

Udbetaling Danmark med dokumentation for de nye varme-

udgifter. Det kan pensionisten gøre, når der foreligger et nyt

varmeregnskab og ved en a conto-regning eller opkrævning.

Udbetaling Danmark foretager i sådanne tilfælde en om-

regning af varmetillægget, og efterbetaler den del af varme-

tillægget, som pensionisten efter stigning i sine varmeudgif-

ter har til gode.

Med den foreslåede nye bestemmelse i denne lovs § 7,

stk. 3, fastsættes det, at Udbetaling Danmark ikke skal fra-

drage udbetalt engangstilskud ved opgørelsen af beregnings-

grundlaget for varmetillæg. Herved sikres det, at udbetaling

af engangstilskud ikke får betydning for beregning og udbe-

taling af varmetillæg. Det vil herefter således hverken få

betydning ved efterregulering eller efterbetaling af varmetil-

læg, hvormed pensionisterne behandles lige, uanset om der

er tale om en ydelse, der efter lovens forslag til § 7, stk. 2,

nr. 4, allerede er udbetalt, omregnes eller efterreguleres.

Engangstilskuddet vil heller ikke få betydning ved nye

ansøgninger om varmetillæg, da den heller ikke her skal ind-

gå i beregningsgrundlaget for pensionistens varmeudgifter.

Da varmetillægget udbetales for fremadrettede varmeud-

gifter, kan der med dette ændringsforslag ses bort fra be-

mærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, om at allerede

udbetalt engangstilskud vil skulle indgå ved en eventuel

ansøgning om varmetillæg efter § 14, stk. 2, i lov om social

pension eller § 17, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen

af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 6, om bemyndi-

gelse til, at udbetaling kan foretages af andre end Arbejds-

markedets Tillægspension.

Til nr. 6

Efter lovforslagets § 2, stk. 4, er det en betingelse for at

få engangstilskud, at den berettigede har en NemKonto, og

engangstilskuddet kan kun udbetales til denne konto. Lov-

forslaget fraviger således, som anført i bemærkningerne til

§ 2, stk. 4, § 31 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021

om Nemkontoordningen, hvorefter udbetalinger fra offentli-

ge myndigheder skal sikre, at borgere får anvist deres tilgo-

dehavende på en anden måde, hvis de ikke i forbindelse

med en udbetaling har anvist en NemKonto eller en specifik

konto. Forslaget om obligatorisk anvendelse af NemKonto

skyldes, at engangstilskuddet som hovedregel skal kunne

udbetales automatisk uden ansøgning.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet er imidlertid

blevet opmærksom på, at der f.eks. er personer, som ikke

selv kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan

anvise en NemKonto. Ministeriet finder derfor, at der bør

gives mulighed for, at sådanne personer efter ansøgning

vil kunne få udbetalt engangstilskuddet på anden vis end

til en NemKonto, herunder til en konto i et pengeinstitut,

som tilhører en anden person. Herved vil udbetalingen af en-

gangstilskud efter ansøgning blive tilnærmet til regelsættet

for andre udbetalinger fra offentlige myndigheder, herunder

§ 31 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkon-

toordningen.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse i

lovforslagets § 13, stk. 6, hvorefter Energistyrelsen fastsæt-

ter regler om, at krav om udbetaling af engangstilskud efter

§ 2 til NemKonto, jf. § 2, stk. 4, kan fraviges i forbindelse

med udbetaling af engangstilskud efter ansøgning, jf. § 11,

og om, at udbetaling kan foretages af andre end Arbejdsmar-

kedets Tillægspension. Det foreslås også, at Energistyrelsen

fastsætter regler om, hvordan udbetaling kan ske i de tilfæl-

de, hvor § 4, stk. 2, fraviges, jf. 1. pkt.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at personer, der i

øvrigt er berettigede til engangstilskud efter lovforslagets §

2 i forbindelse med ansøgning efter den foreslåede § 11, stk.

1, vil kunne anmode om udbetaling til en konto i et pengein-

stitut, som ikke er den pågældendes NemKonto. Derved kan

engangstilskuddet udbetales til f.eks. en bankkonto tilhøren-

de en pårørende til den berettigede eller en anden person i

den pågældende husstand.

Energistyrelsen vil med den foreslåede ændring bl.a. kun-

ne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde kravet om NemKon-

to kan fraviges, herunder de nærmere betingelser herfor,

og hvilke oplysninger ansøgere skal give i forbindelse med

L 158 - 2021-22 - Bilag 7: 1. udkast til betænkning

ansøgningen, hvis de ikke har en NemKonto. Det kan f.eks.

være krav om dokumentation og om, hvilke oplysninger

der skal gives, for at engangstilskuddet kan udbetales til en

andens konto i et pengeinstitut.

Der vil med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

også kunne fastsættes regler om, at udbetaling foretages af

en anden end Arbejdsmarkedets Tillægspension, f.eks. af

Energistyrelsen.

Der vil også kunne fastsættes regler om behandlingen af

ansøgningerne og om, hvordan udbetalingen skal foregå.

Der vil derudover med hjemmel i bemyndigelsen i lov-

forslagets § 16 kunne fastsættes regler om myndighedernes

og eventuelt Arbejdsmarkedets Tillægspensions behandling

af de oplysninger, som ansøgerne har indsendt i forbindel-

se med ansøgninger om udbetaling til en anden konto end

NemKonto, eller som indsamles i forbindelse med behand-

lingen af ansøgningerne, herunder kontooplysninger og an-

dre personoplysninger.

Den foreslåede bemyndigelse vedrører kun ansøgnings-

ordningen efter lovforslagets § 11. Den foreslåede ændring

vil derfor ikke give mulighed for at fravige betingelsen om

udbetaling til NemKonto i forbindelse med den automatiske

udbetaling efter lovforslagets § 10.

Til nr. 7

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforsla-

get om indsættelse af et stk. 3 i § 3, vil der være behov for at

anvende data fra Danmarks Adresseregister ved udsøgnin-

gen af de boliger, der opfylder betingelserne i den foreslåede

§ 3.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt nr. 5 i lovforsla-

gets § 14, stk. 1, hvorefter Energistyrelsen og Styrelsen for

Dataforsyning og Effektivisering indsamler oplysninger fra

Danmarks Adresseregister, herunder om adresse og dennes

geografiske placering.

Forslaget skal sikre, at Energistyrelsen og Styrelsen for

Dataforsyning og Effektivisering kan indsamle de nødvendi-

ge oplysninger fra Danmarks Adresseregister til brug for

administrationen af ordningen.

Forslaget vil også medføre, at oplysningerne kan behand-

les og stilles til rådighed efter de foreslåede regler i lovfor-

slagets § 14, stk. 5, og § 15.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. april 2022 og var til

1. behandling den 5. april 2022. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren

sendte den 23. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. KEF

alm. del – bilag 252. Den 1. april 2022 sendte klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren høringssvarene til udvalget og

efterfølgende den 4. april 2022 et høringsnotat.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 26 spørgsmål

til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-

relse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S)

Jens Joel (S) Orla Hav (S) Signe Munk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV)

Rasmus Helveg Petersen (RV)

fmd.

Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Torsten Gejl (ALT)

Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V)

Carsten Kissmeyer (V) René Christensen (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF)

Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

L 158 - 2021-22 - Bilag 7: 1. udkast til betænkning

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)