Høringsnotat vedrørende udkast til lov om engangstilskud til
husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstra-
ordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022
Center
Center for Grøn Omstilling
Dato
1. april 2022
J nr.
2022 - 1133
Lovudkastet har været udsendt i ekstern høring fra den 24. til den 30. marts 2022.
Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enheds-
listen, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne indgik
Aftalen om målrettet
varmecheck
11. februar 2022. Partierne blev enige om en skattefri varmecheck til
de hårdest ramte husstande. Lovudkastet har til formål at implementere aftalen af
11. februar 2022.
Siden udkastet blev sendt i høring er der i tillæg til den oprindelige aftale om mål-
rettet varmecheck indgået en ny aftale offentliggjort den 30. marts 2022, hvor rege-
ringen og aftalepartierne bag aftalen af 11. februar 2022 har løftet varmechecken
fra ca. 3.750 kr. til 6.000 kr. skattefrit. Samtidigt øges indkomstgrænsen for årlig
husstandsindkomst fra 550.000 til 650.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
Der er indkommet 11 høringssvar, heraf har 7 haft selvstændige bemærkninger til
udkastet. De høringsparter der har haft selvstændige bemærkninger er: Ældresagen,
Dansk Fjernvarme, Dansk Ejendomsmæglerforening, Sortemose Skov og grundejer-
forening, Danmarks Almene Boliger (BL), Faxe Kommune og Datatilsynet.
Indledningsvist takker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for de mange grun-
dige høringssvar fra høringsparterne, herunder forslag til justeringer og præciserin-
ger af bestemmelserne.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene omhandlende ud-
kastet til lovforslaget om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varme-
kilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 samt
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkning (i kursiv). Punkter i hørings-
svarene, der ikke specifikt omhandler de med udkastet foreslåede regler eller forstå-
else af konkrete bestemmelser i lovforslaget, vil ikke blive kommenteret i høringsno-
tatet, men vil blive inddraget i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets fremadret-
tede arbejde.
Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For mere detaljerede oplysninger
om høringssvarene henvises til de enkelte høringssvar, som er offentliggjort.
Side 1/10