Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 158 Bilag 3
Offentligt
2553431_0001.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 29. marts 2022
Høringssvar – Høring over forslag til Lov om engangstilskud til
husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af
ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 (”målrettet
varmecheck”)
BL – Danmarks Almene Boliger har den 24. marts 2022 modtaget høring over lovforslag om
engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære
prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 (”målrettet varmecheck”).
BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:
Generelt
BL finder det positivt, at der med forslaget bliver givet en håndsrækning til borgere, som er
økonomisk klemte af den akutte og helt ekstraordinære situation.
Der er omkring 40.000 almene boliger, som er opvarmet med gasfyr svarende til ca. 7 pct. af
alle almene boliger. Herudover er der et ukendt antal boliger forsynet med fjernvarme fra
værker med en gasandel på 65 pct., varmepumper eller elvarme.
Baggrunden for aftalen om den målrettede varmecheck, som faldt på plads den 10. februar
2022 var, at priserne på gas og el var steget markant, bl.a. som følge af øget gasefterspørgsel
efter genåbningen efter COVID. Siden er energipriserne steget yderligere som en konsekvens af
krigen i Ukraine. BL er derfor tvivlende overfor, om tilskuddet vil være nok til at kompensere for
de stigende udgifter til varmeforsyning, mange familier vil opleve.
Krav til varmekilde - § 3
Det fremgår af den foreslåede § 3, hvilke betingelser boligen skal opfylde med hensyn til
varmekilde, for at beboerne kan komme i betragtning til varmechecken.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at der vil blive indhentet data fra forskellige registre, blandt
andet BBR, CPR og plandata. På baggrund af data herfra afgøres det, om man er berettiget.
Bekendtgørelsens § 3, er meget konkret i forhold til, hvad der skal stå i BBR, for at boligen er
omfattet. Fx skal der jf. § 3, stk. 1, nr. 1 stå ”naturgas” i felt 57 opvarmningsmiddel.
BL kan konstatere, at der i BBR anvendes forskellige termer, som dækker over det samme. I
feltet ”opvarmningsmiddel”, fx anvendes både betegnelser som ”naturgas” og ”flydende
brændsel”. Begge dele dækker over naturgas. BL ønsker derfor at sikre sig, at der bliver taget
højde for dette ved den automatiske udsøgning, så også beboere i boliger med mærkningen
”flydende brændsel” og lignende vil blive omfattet af den berettigede personkreds.
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0002.png
side 2
Krav til husstanden - § 4
Husstanden skal for at være berettiget til varmechecken have haft en indkomst i indkomståret
2020 på højst 550.000 kr. BL ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på, at der i
fremlejeforhold og bofællesskaber bor personer i den samme husstand, hvis økonomi er
særskilte.
BL kan være bekymret for, at nogle beboere bliver afskåret fra at modtage varmechecken, fordi
en fremlejetager eller de øvrige beboere i et bofællesskabs indtægter regnes med.
Udbetalingen sker til den ældste person i husstanden. BL bemærker, at dette kan give nogle
uhensigtsmæssige situationer, hvor varmechecken kan blive udbetalt til en fremlejetager, som
ikke afholder udgiften til varmeregning. Idet der anvendes et øjebliksbillede fra folkeregisteret
pr. 1. januar 2022, kan det være en fremlejetager, som ikke længere bor i lejemålet, som får
udbetalt varmechecken.
Udbetaling af ydelsen - §§ 6, 7 og 9
BL bakker op om, at varmechecken ikke indgår i tildelingen, beregningen af eller medfører
fradrag i hjælp i kontanthjælpssystemet. Samt at der ikke kan foretages modregning i
varmechecken, ligesom den ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning frem til
udbetalingstidspunktet.
Hensigten med lovforslaget er netop at hjælpe de borgere, som er hårdest ramt af
prisstigningerne på varme. Det ville derfor være formålsløst, hvis beløbet blev fratrukket i en
anden ydelse.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0003.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0004.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0005.png
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Mail:
[email protected]
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende identificering af
fjernvarmeselskaber jf. varmecheck
J.nr.: 2022 - 12002
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om identificeringen af fjernvarmeselskaber
jf. den vedtagne varmecheck, som har til formål at gennemføre den politiske aftale om, at
forbrugerne i fjernvarmeselskaber, som har oplevet væsentligt prisstigninger som følge af
de stigende gaspriser, kan blive kompenseret med en varmecheck.
Hovedproblemstilling
Dansk Fjernvarme anerkender, at det er de stigende gaspriser og dermed også elpri-
serne, der er hovedårsagen til at forbrugerne i gasfyrede fjernvarmeselskaber oplever sti-
gende varmepriser. Forbrugerne i disse selskaber har af historiske politiske årsager væ-
ret tvangsbundet til naturgas og kraftvarmeproduktion.
Det er positivt, at Energistyrelsen tager højde for biogas, hvor prisen reguleres efter na-
turgasprisen, så denne produktion også tælles med. Ligeledes er det også positivt, at der
tages højde for, at fjernvarmeselskaberne kan have flere uafhængige net med forskellige
uafhængige priser.
Det er forståeligt, at Energistyrelsen bruger fjernvarmeselskabernes produktionstal, som
målestok for, hvilke fjernvarmeselskaber, der skal stå på listen over, hvilke fjernvarmenet,
hvor forbrugerne er omfattet af en varmecheck. Dansk Fjernvarme mener dog ikke, at
denne fremgangsmåde kan stå alene, da den ikke tager tilstrækkelig højde for, hvilke
fjernvarmeselskaber, der i forvejen er ramt af høje varmepriser. Der er således fjernvar-
meselskaber med mindre gasandel men med meget høje varmepriser, som ikke fremgår
af Energistyrelsens ‘positivliste’, til trods for, at de har meget højere priser end de selska-
ber, der er på listen.
Dansk Fjernvarme mener derfor at fremgangsmåden bør suppleres med at se på fjern-
varmeselskabernes indberetninger af varmepriser til Forsyningstilsynet, hvor man rent
faktisk kan se, hvilke selskaber, der kæmper med høje varmepriser, der bliver forværret
af de stigende gaspriser. Dette vil sammen med selskabernes produktionstal skabe et
mere korrekt billede af, hvilke forbrugere i fjernvarmenettene, der bør være omfattet af en
varmecheck.
30. marts 2022
Side 1/3
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0006.png
Generelt
Fra politisk side, er der valgt at give en varmecheck til forbrugere i de fjernvarmeselska-
ber, hvor hovedvægten af produktionen foregår primært på naturgas eller en kombination
af naturgas og el.
Dansk Fjernvarme mener ikke denne fremgangsmåde i tilstrækkelig grad afhjælper selve
problemstillingen med de stigende gaspriser. Dansk Fjernvarme hvad derfor hellere set
en løsning, hvor man fra politisk side havde valgt midlertidigt at suspendere gasafgiften i
første omgang 1H 2022, hvorefter situationen kunne have været revurderet.
Side 2/3
Kommentarer til forslagets enkeltpunkter
I forhold til Energistyrelsens fremgangsmåde med at bruge selskabernes indberetninger
til
’Energiproducenttællingen’, hvor der fokuseres på produktionstal,
er der følgende kon-
krete problemstillinger, som Energistyrelsen bør være opmærksom på:
1. Overskudsvarme baseret på naturgas bliver overset
Nogle fjernvarmeselskaber modtager store mængder overskudsvarme fra er-
hvervsvirksomheder, hvor produktionen af overskudsvarme baseres på naturgas.
I kontrakterne mellem fjernvarmeselskabet og leverandøren af overskudsvarme
er det aftalt, at prisen på overskudsvarme bliver indekseret efter de gældende
gaspriser. Derfor bliver disse fjernvarmeselskaber lige så hårdt ramt af de høje
gaspriser, som hvis de selv havde produceret varmen på egne gaskedler.
Derfor bør forbrugerne i fjernvarmeselskaber, hvor der modtages overskuds-
varme baseret på naturgas, der reguleres efter gasprisen, også være omfattet af
varmechecken.
2. Ved Energistyrelsens
fremgangsmåde for at placere selskaberne på ’positivlisten’
over selskaber/kunder, der er omfattet af varmechecken, har man valgt at kollek-
tive varmepumper kun indregnes med 50 %, når man skal se på, hvilke selska-
ber, der anvender 65% eller mere af gas og el i deres produktion. Hvilket er
grænsen for hvornår fjernvarmenettets kunder er omfattet af varmechecken.
Det er rigtigt, at varmepumperne har en COP-værdi, der betyder at stigende elpri-
ser ikke rammer lige så hårdt, som f.eks. en naturgasproduktion.
Imidlertid er der også ekstraordinære store prisstigninger i elprisen, hvorfor fjern-
varmeselskaber med en varmepumpe også oplever meget store prisstigninger,
hvor varmepumperne tillige køre primært som grundlast i fjernvarmeproduktio-
nen.
Derfor vil Dansk Fjernvarme anbefale, at varmepumper indregnes med 60 - 70 %
i stedet for kun 50 %, da dette vil give et mere korrekt billede af, hvilke kunder i
fjernvarmeselskaberne, der oplever stigende varmepriser.
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0007.png
Med venlig hilsen
Side 3/3
Anders Jespersen
Økonomisk Konsulent
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf: +45 51 53 88 86
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0008.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
C.c.:
[email protected]
30. marts 2022
J.nr. 2022-11-0821
Dok.nr. 461287
Sagsbehandler
Sara Koch Jørgensen
Høring over forslag til lov om engangstilskud til husstande med lav
indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i
fyringssæsonen 2021-2022
Energistyrelsen har den 24. marts 2022 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger
til ovenstående udkast til lovforslag.
Det følger af udkastet til lovforslag, at Energistyrelsen er dataansvarlig for den behandling af
personoplysninger, der følger af lovforslaget, og at Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-
ring og Arbejdsmarkeds Tillægspension er databehandlere for Energistyrelsen.
Af udkastet til lovforslag fremgår endvidere bl.a. følgende:
”Energistyrelsens hjemmel for at behandle
disse oplysninger er myndighedsudø-
velse jf. art. 6, stk. 1, litra e.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings hjemmel til at foretage indsamling,
samkøring, udarbejdelse samt videregivelse af positivliste er myndighedsudøvelse
jf. art. 6, stk. 1, litra e.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions retsgrundlag for at behandle personoplysning
i forbindelse med udbetaling af engangsydelsen til borgere er retlig forpligtelse, jf.
art. 6, stk. 1, litra c, jf. lovforslagets §§ 13 og 15, stk. 2.
Retsgrundlaget for de myndigheder, der skal levere data er retlig forpligtelse jf. art.
6, stk. 1, litra c, jf. lovforslagets § 14.”
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Datatilsynet bemærker hertil, at Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions hjemmel til at behandle personoplysninger, der følger af udkastet til
lovforslaget, er afledt af, at de agerer som databehandlere for Energistyrelsen.
Datatilsynet henleder opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens artikel 28 om da-
tabehandleraftaler.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Sara Jørgensen
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0009.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0010.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0011.png
Dato: 28. marts 2022
Sagsnummer:
00.00.00-A00-6-22
Høringssvar vedr. lovforslag om målrettet varmecheck
Faxe Kommune har oplevet en stigning i ansøgninger om økonomisk hjælp til forhøjede
varmeudgifter i 2022. Faxe Kommune er derfor positiv overfor forslaget om en varmecheck, da et
stort antal borgere i kommunen vil være i målgruppen for denne.
Faxe Kommune har således ca. 5.500 boliger med individuelt gasfyr og 2.000 boliger med el-
paneler. De mange borgere med disse varmekilder oplever et stort økonomisk pres.
Faxe Kommunes er i færd med at understøtte omlægningen væk fra gas og over til andre
varmekilder
det gør vi bl.a. ved at fremme udbredelsen af fjernvarme i kommunen. Ligesom
kommunen via lokalplaner mv. har understøttet den grønne omstilling bl.a. ved at tillade
udbygningen af solceller i kommunen. Disse tiltag har dog en længere tidshorisont.
Faxe Kommune følgende tre kommentarer til lovforslaget:
Udbetaling af varmechecken bør ske så hurtigt som muligt
Hvis varmechecken udbetales i august 2022, vil den komme i forbindelse med varmeregningen for
det foregående kvartal, der dækker sommermånederne. Her må varmeregningen forventes at være
billigere end i vinter/efterårsperioderne. Faxe Kommune opfordrer til, at der sker en meget hurtig
udbetaling af varmecheck, så det rammer den aktuelle sæson, hvor mange varmeregnskaber
opgøres.
Størrelsen på varmechecken bør genovervejes
Af lovudkastet fremgår det, at varmechecken er en engangsydelse og forventes at blive på ca. 3.750
kr. Set i lyset af størrelsen på stigningerne på varmepriserne
samt de lange udsigter til at de
begynder at falde
vil vi opfordre Folketinget til at genoverveje, hvorvidt den foreslåede
kompensation er tilstrækkelig.
Vi forudser øgede kommunale udgifter dækning af stigende varmepriser
Uanset udbetalingen af en varmecheck så forventer Faxe Kommune kommunale merudgifter til
enkeltydelser som følge af de stigende varmepriser.
Med venlig hilsen
Økonomiudvalget
Faxe Kommune
Side 1 af 1
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0012.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0013.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0014.png
Leo Silfen Leth
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Leif & Svava Hoyby <[email protected]>
28. marts 2022 11:00
William Kristian Krogh Vergo
hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66225 indsigelse
Til Energistyrelsen
Jeg kan se at vor varmecentral som er gasfyret, ikke er med på listen
Varmecentralen er beliggende Sortemosen 58A, 3450 Allerød og forsyner 36 husstande beliggende Sortemosen 2 –
72 , 3450 Allerød
Vi ønsker at komme med på listen over tilskudsberettigede gas forbrugere
Med venlig hilsen
Sortemose Skov og grundejerforening
Formand
Leif Høyby
Sortemosen 14
3450 Allerød
Se nedenstående BBR registrering:
Bygning 1:
Sortemosen 58A, 3450 Allerød
Bygning til forsyning- og energidistribution, Opført 1961, 38 m2
Vis på kort
Bygningsoplysninger
Bygningens opførelsesår:
1961
Materialer
Ydervægsmateriale: Mursten
Tagdækningsmateriale: Tagpap med stor hældning
Bygningens arealer og etager
Bygningens arealer
Samlet bygningsareal i m2: 38 m2
Bebygget areal i m2: 38 m2
Bygningens etager
Antal etager: 1
Varme og energi
Bygningens varmeinstallation:
Centralvarme med én fyringsenhed
1
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0015.png
Bygningens opvarmningsmiddel:
Naturgas
Anvendelse
Fordeling af anvendelse i m2
Bygningens anvendelse: Bygning til forsyning- og energidistribution
Bygningens samlede erhvervsareal i m2: 38 m2
Sortemosen 58A, 3450 Allerød
Enhed: Sortemosen 58A, 3450 Allerød
Enhedens anvendelse:
Enhed til forsyning- og energidistribution
Enhedens samlede areal i m2:
38 m2
Boligareal i m2:
0 m2
Erhvervsareal i m2:
38 m2
2
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0016.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0017.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0018.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0019.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0020.png
L 158 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2553431_0021.png