Til lovforslag nr.
L 158
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. april 2022
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og
varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen
2021-2022
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 7 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der
skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til
lovforslaget kommer til 2. behandling.
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-
handling.
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der
skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
vedtages ved 3. behandling.
3. Indstillinger
<>
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at de danskere,
som er hårdt ramt af de helt ekstraordinære høje varmepri-
ser, skal have en økonomisk håndsrækning. Situationen er
alvorlig for mange, og når nogle danske varmeforbrugere
samtidig er bundet til en bestemt energikilde på grund af
tidligere politiske beslutninger, mener Venstre, at der gælder
et særligt politisk ansvar for at hjælpe i nærværende situa-
tion. Venstre havde derfor gerne set, at langt flere danskere
var blevet hjulpet.
Venstre finder det beklageligt, at regeringen med lovfor-
slaget om en varmecheck har lavet en administrativ bøvlet
model, som samtidig hjælper alt for få danskere og er dybt
urimelig. Det nye administrative set-up med varmechecken
koster 50 mio. kr., og er så teknisk bøvlet, at de første dan-
skere tidligst kan få udbetalt varmechecken til august/sep-
tember, jf. svar på spørgsmål 23.
Venstre noterer, at regeringen synes at være så fastlåst
på en statslig styret socialomfordelingsmodel, som er auto-
matisk og indkomstafhængig, jf. bl.a. svar på spørgsmål
10, at modellen skygger for intentionerne. Det betyder, at
alt for mange danskere ikke vil få hjælp og vil opleve,
at hjælpen rammer skævt. Eksempelvis kan nævnes: 1) At
varmechecken intet hensyn tager til husstandens størrelse,
og det betyder, at en studerende får samme check, som den
enlige mor med tre børn, og som følge heraf må forventes at
have et større varmebehov, jf. svar på spørgsmål 17. 2) At
varmechecken tager udgangspunkt i husstandsindkomsten
for 2020, men at denne kan have ændret sig markant for
DokumentId
Journalnummer