Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 01.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler nu i dag, handler om varmecheck og om at give en målrettet håndsrækning til de danskere, som mærker de stigende energipriser allerhårdest. Det er ikke en perfekt lov, der får alle de aktuelle udfordringer med stigende inflation og høje energipriser til at forsvinde, men det er en mærkbar håndsrækning til ca. 419.000 husstande.

Varmechecken er målrettet husstande med en indkomst på under 650.000 kr., som har gasfyr, fjernvarme med en høj gasandel eller el eller elvarme. Disse energikilder er valgt, fordi det er de opvarmningsformer, der er steget mest i pris. Indkomstgrænsen er sat ud fra den betragtning, at checken skal målrettes de husstande, hvor de stigende energipriser påvirker det daglige budget allermest.

Det siger sig selv, at hvis hjælpen skulle gives til alle uden nogen skelen til indkomst, ville beløbet ende med at blive væsentlig lavere og effekten ligeså. Det samme kan i øvrigt siges om nogle af de alternative forslag, der har været på banen, som eksempelvis at bruge 2,7 mia. kr. på at sænke elafgifterne for alle danskere. For en husstand med et forbrug på omkring 3.000 kWh om året ville det betyde en årlig besparelse på lige under 1.000 kr. For dem, der har det største behov for varmehjælp, ville 1.000 kr. ikke række særlig langt. Her er jeg glad for, at den opjusterede varmecheck på 6.000 kr. vil være af reel betydning, om end det er langt fra at kunne dække de stigende priser.

Desværre ser vi ind i en tid, hvor vores økonomi er udfordret af de voldsomme begivenheder, vi ser med Ruslands modbydelige krig i Ukraine. Vi står over for at skulle omstille energiforsyningskæder, som vi indgår i, med en uset hast, for det er helt og aldeles uholdbart, at vi i Europa er så afhængige, som vi er, af russisk gas, olie og kul. Det må og skal vi ud af. Inflationen er vendt tilbage som et fænomen. Energi- og brændstofpriserne er høje, og vi ser også ind i en potentiel global fødevarekrise, som kan blive en realitet inden for få måneder. Vi mærker konsekvenserne, og at skulle holde danskerne fuldstændig frie for omkostningerne ved inflation ville koste mere end 38 mia. kr. Det er ikke muligt, men vi kan og vi skal hjælpe dem, der bliver ramt allerhårdest, og det er netop det, vi gør med lovforslaget om varmechecken, som Socialdemokratiet selvfølgelig støtter.

Tak for det. Der er et teknisk problem heroppe, så jeg vil sige til ordførerne, at hvis I ønsker ordet til en kort bemærkning, må I gerne række hånden op, indtil vi får teknikken til at fungere igen.

Fru Marie Bjerre, værsgo.

Tak for det. Jeg har også trykket mig ind hernede. Ordføreren siger, at det ikke er en perfekt ordning, man har lavet her, og det må jeg give ordføreren ret i. Eksempelvis kommer varmechecken ikke til at tage hensyn til husstandens størrelse, altså om man har børn, om man er forsørger, eller om man er studerende. Og der må alt andet lige være forskel på, hvor stort et varmebehov man har. Man tager heller ikke hensyn til, hvad det er for en ejendom, altså om det er en gammel villaejendom, der koster noget mere at varme op, eller om det er en spritny ejendom.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om man har overvejet andre udbetalingsmodeller.

Ordføreren.

Vi har jo været vidt omkring i drøftelserne af, hvordan man skulle give den her varmehjælp – der har været forskellige modeller. Og det er kompliceret, fordi det jo så er forskellige parametre, der skal køres sammen på forskellige måder. Her har vi valgt at ende på husstandsindkomst som en vigtig ting og så selvfølgelig også, hvad det er for en opvarmningskilde, man har. For det har rigtig meget at sige, i forhold til om man oplever store prisstigninger, eller om man måske oplever nogle prisstigninger, som er lidt lettere at leve med.

Så det er rigtigt nok, at det ikke er perfekt. Man vil helt sikkert kunne finde cases, som vi jo også har set i medierne, på nogle, der tænker, at de da var berettigede, men ikke får varmehjælp, eller på folk, der omvendt måske ikke har behovet, men som får hjælp. Men jeg tror ikke, at Ekstra Bladet skriver en masse historier om de 419.000 husstande, hvoraf det her for langt de fleste vil falde på et tørt sted og være en reel og vigtig håndsrækning.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at man har været vidt omkring. Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er min oplevelse, at man var vidt omkring. Min oplevelse var, at man fik præsenteret en løsningsmodel, og så kunne man acceptere den eller lade være. Men hvis ordføreren sammen med de røde støttepartier har været vidt omkring, kunne jeg da godt tænke mig at høre: Hvad er det så for nogle andre løsningsmodeller, man har drøftet?

Jamen man kan f.eks. tage den løsningsmodel, som jeg også ved at Venstre har været optaget af, som har været at give 2,7 mia. kr. i elafgiftsnedsættelser til alle, en såkaldt simpel model. Og der er der bare at sige til det, at det jo ikke er en model, der i så fald hjælper de husstande, som har det allerstørste behov, og som har det allersværest. For det ville være en model, hvor man ville sprede det tyndt ud på alle husstande, også dem i de højere indkomstlag, som måske ikke har behov for en varmehjælp.

Nu kan I trykke jer ind igen på almindelig vis. Computeren fungerer.

Den første er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Danmark er jo et dyrt land at leve i. Vi har formentlig en af verdens højeste momser. Vi har de højeste forbrugsafgifter og punktafgifter på diverse ting og sager. Og vi har også forholdsvis høje indkomstskatter i Danmark, som starter tidligt. Tænker Socialdemokratiet nogen sinde over, at vi nu er nået så langt, at danskerne for at betale alle deres skatter og afgifter skal have en check af det offentlige, som man udskriver, ved at man jo opkræver skatter og afgifter hos folk, altså at det er en lidt absurd situation? Man tager så mange penge fra danskerne, at de ikke kan betale deres daglige fornødenheder, så man bliver nødt til at uddele en check til dem bagefter.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke afgiftsniveauet på eksempelvis gas, der gør, at folk har svært ved at betale deres regninger for gas. Det er selve prisen for gas, der gør, at folk har svært ved at betale deres gasregninger. Det er den situation, som vi står i nu. Og så kan vi diskutere det. Det er jo fair nok at have det ideologiske synspunkt, at man synes, at skatter og afgifter skal sænkes. Det mener vi i Socialdemokratiet ikke som udgangspunkt er løsningen på alle verdens udfordringer, for vi mener også, at det er vigtigt at have en stærk velfærdsstat, hvor vi har mange gode funktioner, som betales over skatten. Så det er ikke vores synspunkt, at skatter og afgifter skal løse det hele alene.

Spørgeren.

Ja, den almindelige forbrugspris på gas er steget meget voldsomt, og det er det, der er problemet her. Men årsagen til, at folk ikke kan betale deres egne regninger, er jo, at de skal betale meget store summer af deres indkomst i indkomstskat og afgifter og moms til den danske stat. Hvis nu vi lod folk, der går på arbejde hver dag og tjener deres egne penge, beholde lidt flere af deres egne penge, så kunne de jo stå imod selv, i stedet for at de skal vente på en gavmild check fra det offentlige – og håbe på en gavmild check fra det offentlige, som kommer i det her tilfælde, men som måske ikke kommer, næste gang der er en prisstigning på et eller andet.

Er det ikke en lidt dårlig situation, at vi gør folk afhængige af det offentlige på den måde, som Socialdemokratiet har gjort?

Ordføreren.

Jamen jeg er med på hr. Ole Birk Olesens generelle synspunkter, når det kommer til afgifter. Jeg forholder mig så også bare til, at det redskab, som vi har valgt med varmechecken, sådan set er i overensstemmelse med også det, som Nationalbanken anbefaler, nemlig at man i den her situation, hvor vi har høj inflation, især på energiområdet, så ikke bruger generelle afgiftsnedsættelser som det primære redskab, men at vi i stedet for sætter målrettet ind hos dem, som har det største behov for en hjælp.

Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti er jo heller ikke enige i, hvordan den her aftale er skruet sammen. Det tror jeg godt man ved. Jeg skal dog lige sige til ordføreren, at regeringen ikke er imod alle afgiftsnedsættelser. Regeringen lavede jo i januar en aftale med Dansk Folkeparti, hvor vi bl.a. sænkede elafgiften fra 90 til 73 øre. Det er også noget, man kan mærke derude, når den bliver implementeret. Dem ville vi jo gerne have haft fremrykket, men det har ikke været muligt at få den aftale på plads med regeringen.

Men jeg har egentlig et spørgsmål, og det er bare for forståelsen. Når man læser den igennem, ser man, at udtrykkene boligen og husstanden bruges meget. Jeg skal bare spørge ordføreren: Hvis man er folkepensionist og bor i sin fritidsbolig som fast bolig, kan man så få en varmecheck, hvis man eksempelvis har elvarme?

Ordføreren.

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg jo ikke har sagt, at Socialdemokratiet er imod alle afgiftsnedsættelser, og jeg er fuldstændig med på den aftale, som vi har lavet, og som jo i øvrigt træder i kraft den 1. juli, og som er en del af de generelle overvejelser omkring vores grønne omstilling, og når vi får en grønnere elforsyning, giver det selvfølgelig også mening, at vi overvejer afgifter, men som sådan et redskab i en krisesituation. Det var sådan set mere det, som jeg var inde på.

Så stiller ordføreren et konkret spørgsmål omkring fritidsboligerne. Som jeg husker det, tæller det, hvis det er ens primære bolig, og hvis man er en af de pensionister, der bor der, også med, og jeg beklager, hvis det ikke er korrekt. Men det er, som jeg husker det. Og ministeren nikker.

Spørgeren.

Dansk Folkeparti var jo en del af forhandlingerne, indtil vi ikke kunne blive enige til sidst, i hvert fald i den første runde. Det havde måske været nemmere til sidst, da man så også fordoblede beløbet, men sådan er det jo nogle gange i et forhandlingsforløb. Men da havde man nemlig store problemer med at få fritidsboligerne med, når de blev brugt som ens faste bolig. Men jeg vil så gerne rose regeringen for, at man trods alt har fået løst det, og at en folkepensionist, som bor i sin fritidsbolig, også kan få del i varmechecken. Vi synes dog, at det er alt for få borgere, som får glæde af det her, men sådan er det. Men man skal også rose det, som trods alt er lykkedes også i anden omgang.

Ordføreren.

Det vil jeg bare sige at jeg er glad for. Det var et dejligt spørgsmål, som jeg siger tak for.

Fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Da vi startede med at rejse det her i november 2021, kunne vi jo se ind i et scenarie med høje energipriser, og det scenarie fortsætter også næste vinter. Hvad vil regeringen gøre, og vil de så udbetale en ny check til oktober eller november? Hvordan vil man håndtere de stigende energipriser også næste vinter?

Der er ikke nogen tvivl om, at det er en udfordrende situation, som vi står i, og det er jo rent faktisk også svært at kunne se helt frem til næste vinter, og hvad der præcis kommer til at ske med bl.a. situationen i Ukraine, men jo også hvordan vi formår at håndtere de problemer, som vi har med vores forsyningskæder, og jeg ved jo også, at der arbejdes intensivt i EU-regi for at finde nogle løsninger, der gør, at Europa står bedst rustet også i forhold til en ny vinter.

Jeg håber bestemt ikke, at varmechecken skal være sådan en tilbagevendende ting, som er kommet for at blive i dansk politik. For det skal jo helst ikke være sådan, at der er nogle, der sidder derhjemme og generelt har svært ved at betale deres varmeregninger og ikke tør at skrue op for radiatoren, når det er koldt udenfor. Men jeg tror også bare, vi må sige, at det er en ekstraordinær og svær situation, som vi ser ind i, og at det derfor er meget svært at sige helt konkret, hvad vi kommer til at gøre næste vinter i den situation, vi står i.

Spørgeren.

Men kommer man ikke nemt til at skabe nogle forventninger om det her? Og der er mange, der ikke får glæde af den, bl.a. også pensionister, der opvarmer deres hus med elpaneler. Der bor et par i Rønne, som har skrevet til mig, og de har en høj elafgift nu. Den er steget med næsten 9.000 kr., og de har været på pension i 7 år, men med deres samlede pension ryger de lige over den der indkomstgrænse, og de vil gerne have en hånd.

Der er rigtig mange derude, der gerne vil have en hånd, og skal vi også have en benzincheck til dem, som bor uden for byerne, som har en lang transport, og som også siger: Vi skal passe vores arbejde, og vi skal også have en kompensation? I forhold til det spor, som man er ved at gå ned ad med at lave en check, vil jeg bare spørge: Hvor er det, man stopper? Og hvor exceptionel en situation skal det være, før det udløser en ny check?

Ordføreren.

Til spørgsmålet vil jeg sige, at som jeg ser det, er det i højere grad ordførerens eget parti, som bidrager til at puste falske forventninger op i forhold til den situation, vi står i – eksempelvis når ordførerens formand på bagsædet af sin Volvo harcelerer over de høje benzinpriser og pointerer, at det skulle være regeringens skyld, at vi er i den situation, som vi er i. Så jeg mener ikke, at regeringen gør sig skyldig i at puste nogle falske forhåbninger op for folk – det synes jeg snarere er Konservative selv, der gør det.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Jamen Enhedslisten er glad for, at vi er endt med en model, som ikke er sådan en asocial model, hvor man sænker elafgiften, men at vi gør noget meget mere målrettet. Men vi er jo også i en speciel situation, når f.eks. Ældre Sagen er ude at sige, at nu er folkepensionen blevet udhulet på grund af stigende energipriser, stigende varmepriser, stigende priser på fødevarer, og gør opmærksom på, at folkepensionen egentlig burde hæves med 5 mia. kr. om året. Det synes jeg vi skal tage alvorligt. Jeg er godt klar over, at det er energipolitikere, der her mødes for at behandle et forslag om varmehjælp, men det her er jo socialpolitik.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, når nu Socialdemokratiet har været med til at gennemføre, at den grønne check bliver afskaffet for en række personer i Danmark, bl.a. de lavtlønnede og dem, der er på kontanthjælp, fra nytår. Ville det ikke være en fordel at bibeholde den grønne check, så man kan bruge den som redskab til at hjælpe nogle mennesker med deres høje elregning?

Ordføreren.

Som jeg forstår det: Hvis man skulle give en hjælp, som ville være i det samme niveau som varmechecken, men via den grønne check, så ville det være markant dyrere, fordi den grønne check også går ud til andre grupper end dem, som vi med varmecheckaftalen har rammet ind som dem, der får den her ekstra økonomiske håndsrækning. Derfor kan jeg ikke umiddelbart se, at den grønne check ville være det bedste alternativ i forhold til den aftale, der ligger her.

Spørgeren.

Nej, det kunne være et tillæg. Det var sådan set elregningen, jeg spurgte til, og ikke varmeregningen, for det er jo ikke alle fattige, der får stigende varmeomkostninger. Det er helt afhængigt af, hvilken kommune de bor i.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til en anden ting, for nu har vi jo en aftale, hvor der står:

»Aftaleparterne er samtidigt enige om at mødes snart igen og forhandle om de konkrete tiltag for at komme af med gassen.«

Altså, altså når jeg læser sådan noget som »snart igen«, så mødes man lige om lidt. Det var den 29. marts, vi sådan set indgik den aftale; og »snart igen« er for mig allerede i den her uge, for i næste uge arbejder Folketinget ikke. Er ordføreren enig med mig i, at »snart igen« må være meget snart?

Ja, det tror jeg bestemt også er det, som alle arbejder hen imod, altså at vi kommer til at sætte os ned meget snart og kigge på det her område. For det er jo også helt afgørende, at vi får det andet ben med, som netop er, at vi skal være fri af gassen, og at vi skal hjælpe danskerne med at komme fri af gassen som en individuel opvarmningsform.

Tak til fru Anne Paulin – der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor vil jeg gerne byde velkommen til fru Marie Bjerre fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Vi synes, det er godt og rigtigt at hjælpe danskerne med de helt ekstraordinært høje varmepriser. Det er en helt særlig situation, vi står i, med uhørt høje prisstigninger. Rigtig mange danskere har svært ved at betale de højere priser, vi ser lige nu, på gas og el. Og så skal man jo huske, at rigtig mange jo altså har været bundet til en bestemt energikilde, som har været politisk bestemt; derfor har vi også et politisk ansvar for nu at hjælpe de danskere, der er kommet i klemme.

Samtidig står vi i en situation, hvor den danske stat nyder særdeles godt af de her høje priser. Allerede nu ved vi, at staten sparer over 5 mia. kr. bare i år. Derfor har vi også i Venstre sagt, at vi synes, at det er rimeligt at give flere penge tilbage til danskerne. Vi har sagt, at vi er klar til at bruge minimum 2,7 mia. kr.

Men den her aftale, som regeringen har lavet med sine røde støttepartier, er desværre bare rigtig dårlig. Jeg vil tillade mig at kalde den for noget makværk. Den er administrativt bøvlet. For at imødegå de høje prisstigninger vil man lave en automatisk gavecheck til visse danskere under en vis indkomstgrænse. Paradoksalt nok har regeringen netop gået utrolig meget op i at gøre varmechecken så administrativt nem som muligt, men det nye administrative setup koster 50 mio. kr., og det er så teknisk bøvlet, at de første danskere tidligst kan få udbetalt varmechecken til september. Den model giver betydelige problemer, og det skygger for intentionerne, hvilket Ældre Sagen i øvrigt også har skrevet i deres høringssvar.

Lad mig da bare lige nævne ti af de urimeligheder og de mange problemer, som den her varmecheck giver:

For det første tager varmechecken ingen hensyn til husstandens størrelse. Det vil sige, at en studerende får samme check som den enlige mor med tre børn, og som alt andet lige må have et andet varmebehov.

For det andet tager varmechecken udgangspunkt i husstandsindkomsten i 2020, men den kan jo altså være ændret markant siden da. Det kan være en kandidatstuderende eller en arbejdsløs, som havde en lav indkomst i 2020, men som nu har fået et godt, velbetalt job. Han eller hun får så en check. Omvendt kan det være for pensionisten, der gik på pension sidste år, men som i 2020 tjente over indkomstgrænsen. Nu er der så ingen hjælp at hente.

Og for det tredje indregnes hele husstandens indkomst i indkomstgrænsen. Det gælder også en logerende, og selv om ejendommens ejer er under indtægtsgrænsen, er der ingen hjælp.

For det fjerde bliver checken automatisk udbetalt til den ældste i ejendommen, men nogle gange er det en lejer eller en fremlejer. Vedkommende er måske i virkeligheden slet ikke den, der afholder varmeudgiften, fordi man betaler en fast leje.

For det femte tages der heller ikke hensyn til dem, der bor i sommerhus som helårsbeboelse, hvor der ofte ikke er registreret i BBR-registeret.

For det sjette er der ikke taget hensyn til, om der er indgået en fastprisaftale. Det vil sige, at man kan få checken, selv om man ikke har oplevet nogen stigning på ens regning.

Hvis man endelig – for det syvende – vil have en indtægtsgrænse, virker det altså lidt skævt, at der ikke tages hensyn til formue. Det vil sige, at folkepensionisten, der har en millionindtægt via aktieindkomst, også kommer i betragtning til en varmecheck.

Hvis man for det ottende har fået udbetalt feriepenge i 2020, som Folketinget og regeringen jo opfordrede til, og dermed akkurat lige kom over indtægtsgrænsen, ja, så er der altså heller ingen varmehjælp at hente.

Og for det niende vil der med varmechecken ikke blive taget hensyn til, om der er fejl i BBR-meddelelsen, og det ved jeg som tidligere advokat at der er ret ofte er. Hvis en bolig fejlagtigt er registreret med en af de omfattede varmekilder, får man en varmecheck. Og modsat: Hvis boligen fejlagtigt ikke er registreret med en af de omfattede varmekilder, men boligen rent faktisk bliver opvarmet med de her kilder, så får man altså ikke noget.

For det tiende tages der med checken heller ikke engang hensyn til, hvor meget ens regning er steget med; man får den samme check, uanset om man bor i en gammel, stor ejendom, som er svær at opvarme, eller i en lille, spritny lejlighed med minimalt varmeforbrug.

Kort sagt synes vi, at det er en dårlig aftale, der er i mange tilfælde slet ikke hjælper de rette. Vi ville gerne have haft en anden model, der mere simpelt havde hjulpet flere danskere, eksempelvis ved nedsættelse af elafgiften, betaling til værkerne og forsyningsselskaberne, ligesom vi også gerne havde set en opjustering af de eksisterende varmeordninger i kommunerne. Men den her varmecheck er uigennemtænkt, og det er dårligt håndværk.

Tilmed er det kritisabelt arbejde rent demokratisk. Jeg synes, det er beklageligt, at Folketinget kun får 3 dage til at behandle lovforslaget. Den politiske aftale om varmechecken blev indgået den 11. februar, og ministeriet har haft 6 uger til at forberede lovgivningen, og nu giver man så Folketinget 3 dage til at behandle det. Vi har frist i aften – om ganske få timer – til at stille spørgsmål, og på torsdag skal vi anden- og tredjebehandle lovforslaget. Det er ikke meget tid til at være grundig. Det er ikke meget tid til at søge input udefra og til at høre interessenter. Det synes vi er et problem. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Det var rart endelig at høre, hvad Venstres såkaldte simple model er. Den ene model er en sænkelse af elafgiften på 2,7 mia. kr., og der vil jeg bare gerne spørge fru Marie Bjerre: Hvor meget vil det give en familie med et gennemsnitligt elforbrug, f.eks. i en bolig på 100 m²? Men der var også en anden model, og den gik ud på, at det skulle udbetales igennem forsyningsselskaberne, og der vil jeg bare høre fru Marie Bjerre: Er det en mere kompliceret model end det, der er blevet vurderet af embedsmænd, eller en mindre kompliceret model end den varmecheck, der er blevet fremlagt nu? For der er jo lavet en notits på det her – det er blevet løftet ind i forhandlingerne.

Ordføreren.

Ja, vi har sådan set været villige til at kigge på mange forskellige modeller og har spillet konstruktivt ind i forhandlingerne, men man har jo ikke været villig til at kigge på nogen af modellerne. Vi har bl.a. foreslået, at man kunne sænke elafgiften, men det er ikke det eneste. Vi har også, som Signe Munk siger, foreslået, at man lader det gå igennem værkerne og sørger for at udbetale pengene til dem, og så kunne de nedsætte regningen for de danskere, som har fået en stigning i varmeregningen over et bestemt beløb. Det synes vi ville være en mere fair model og administrativt også en nemmere model.

Spørgeren.

Så kan jeg jo oplyse fru Marie Bjerre om, hvad konsekvensen af fru Marie Bjerres politik er. For det er blevet vurderet, at det er 1.300 kr., man ville få i en husstand, hvis man sænkede elafgiften for det her år med, hvad der ville svare til at trække 2,7 mia. kr. fra statskassen. Det er altså mindre end varmechecken. Og forslaget om at betale igennem forsyningsselskaberne er jo blevet vurderet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet; Venstre har fået svar på det spørgsmål, og det klare svar er: Det vil tage længere tid, det er enormt besværligt, og det vil i virkeligheden belønne dem, der sparer mindst på varmen. Så til ordførerens oplysning er det jo blevet vurderet.

Ordføreren.

Vi har bl.a. foreslået en lempelse af elafgiften, men det er jo sådan set ikke det eneste, vi vil, og det er også det, jeg siger her – vi vil sådan set gerne have flere løsningsmodeller. Jeg oplistede tre løsningsmodeller: Det var både sænkelse af elafgiften, det var også betaling direkte til varmeværkerne og forsyningsselskaberne – og ja, det er rigtigt, at vi så har fået at vide i ministeriet, at man ikke var tilhænger af den model, og så har man i stedet lavet det her makværk; det synes vi ikke er fornuftigt, og det er meget administrativt bøvlet – og så havde vi sådan set også foreslået, at man kunne opjustere de allerede eksisterende, velkendte ordninger, der er i kommunerne, til at hjælpe de danskere, som har allermindst.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Ja, og for det ellevte er der altså 419.000 husstande, som får en skattefri varmecheck på 6.000 kr. Det synes jeg da også at man skal have med, når ordføreren nu har fundet ti hår i suppen eller mener at have fundet ti hår i suppen.

Den her nedsættelse af elafgiften ville jo sådan set præmiere nogle, som havde et højt elforbrug. Her er vi sådan set landet på en aftale, som meget målrettet går ind og hjælper nogle, som er blevet ramt af, at gaspriserne er høje, og de bliver så imødekommet med, at vi laver den her engangscheck. Vi har så også fået med, at dem, som har elopvarmning, også bliver omfattet af forslaget. Så egentlig er vi jo endt på noget, som er ret målrettet til at hjælpe de husstande med de laveste indtægter. Kan ordføreren ikke se, at der sådan set er et socialt sigte i det, der er blevet landet her?

Ordføreren.

Jo, vi kan godt se, at der er 419.000 husstande, der bliver hjulpet, og vi synes, det er godt at hjælpe. Det var sådan set også det, jeg startede min ordførertale med: Der er behov for hjælp til danskerne. Det er helt urimelig høje prisstigninger, vi ser, og nogle danskere har været bundet til en bestemt energikilde. Derfor er det også rigtigt at tage politisk ansvar og hjælpe.

Men det er altså også nødvendigt at problematisere den model, der er her. Jeg har sjældent set så mange udfordringer med en model, og det håber jeg også at ordføreren anerkender. Der vil jo være rigtig mange danskere, som egentlig ville være i målgruppen, men på grund af alle mulige teknikaliteter får de så ikke nogen varmecheck. Vi synes da, det er ærgerligt, at man med den her varmecheck går ind og hjælper alt for få – og i øvrigt skævt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo ikke nemt at hjælpe med 2 mia. kr. uden at få skældud for det, og der vil helt sikkert dukke nogle eksempler op, f.eks. om en ældre, der har været fremlejer i en bolig og så er flyttet på det rigtige tidspunkt og alligevel får 6.000 kr. i varmehjælp, selv om vedkommende er flyttet. Der skal nok komme sådan nogle historier op i bestemte kulørte blade i Danmark. Men det skal jo ikke afholde os fra at forsøge at lave noget, som har et godt socialt sigte. Og det synes jeg faktisk at vi rammer godt her. Og det er godt, at ordføreren anerkender, at der sådan set er gode elementer i det, vi har landet. Og det er jo altså ikke et samlet beløb, der er ret langt væk fra de 2,7 mia. kr., som ordføreren nævner.

Ordføreren.

Ja, der skal nok dukke eksempler op på folk, der ikke får den hjælp, de egentlig burde have, eller nogle, som får hjælp, selv om det egentlig ikke var tilsigtet. Problemet er bare, at der er alt for mange eksempler. Det er en dårlig aftale, der er blevet lavet. Det er noget makværk, og man har ikke villet lytte til de input, der er kommet. Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at man så er endt med den her model, som er administrativt meget bøvlet, og at hjælpen først kommer til udbetaling til september måned og tilmed rammer så skævt, som den gør, med alt for mange eksempler på folk, der ikke får den hjælp, de burde have.

Fru Anne Paulin, værsgo.

Ja, det er jo lidt komisk at høre ordføreren på talerstolen på den ene side sige, at varmechecken ikke tager højde for nok ting og det ene og det andet osv. osv., og så på den anden side sige, at det skulle være langt simplere og langt hurtigere. Jeg tror simpelt hen ikke, de hensyn kan forenes.

Det fremstår jo også meget tydeligt, når ordføreren så kommer i gang med at redegøre for den meget simple model, at den meget simple model åbenbart indeholder forskellige initiativer, hvor pengene bliver brugt ad flere omgange. Så måske kan ordføreren gøre os klogere på den her simple model: Hvor meget er det så, der skal gå til de generelle elafgiftsnedsættelser, som vi jo har set ikke giver særlig meget til de husstande, der virkelig har brug for det? Hvor meget skal der så være tilbage til at give til selskaberne, og hvor meget skal så gå til kommunerne, som jeg i øvrigt også lige vil påpege over for ordføreren at vi også har ydet hjælpen til med tillægsaftalen om varmechecken? Kan vi få en oversigt over, hvordan den simple model egentlig hænger sammen?

Ordføreren.

Jeg har jo sådan set forklaret mange gange, at vi gerne vil have en mere simpel model, og jeg har forklaret de løsningsforslag, som vi har spillet ind med. Ja, vi har spillet ind med flere ting, fordi vi er gået konstruktivt ind til de forhandlinger, men man har så ikke ønsket at have Venstre med. Men vi har bl.a. peget på en lempelse af elafgiften. Vi har peget på det her med, at man giver pengene direkte til varmeværkerne, og vi har peget på, at man kunne opjustere de kommunale ordninger. Vi har også sagt, at vi er åbne over for andre modeller. Lad os nu diskutere det her med hinanden.

Men problemet er jo, at vi har fået fremlagt den her model, og så har vi kunnet tage den eller lade være uden at få lov til at problematisere det. Man har ikke haft en interesse i at have Venstre med i de forhandlinger, og det er da ærgerligt. Vi synes også, der er blevet lavet en rigtig dårlig aftale. Vi ville langt hellere have haft en mere simpel model, og der ville vi have været åbne over for at diskutere forskellige løsningsforslag. Jeg har peget på tre, som kunne være helt oplagte at få løftet sløret for, og jeg ville da ønske, at regeringen havde lyst til at regne på de modeller, men det har man jo ikke villet.

Spørgeren.

Vi har jo sådan set regnet på bl.a. spørgsmålet om en generel nedsættelse af elafgiften. Og jeg synes, det bliver meget tydeligt her, at den her såkaldte simple model er alt andet end simpel, når ordføreren ikke engang selv kan prøve at skabe et overblik for os andre, der gerne vil forstå Venstres simple model, over, hvordan det egentlig er, at tingene skal hænge sammen. Hvor mange penge skal bruges på det ene, hvor mange penge skal bruges på det andet?

Men lad mig så stille et simpelt spørgsmål: Har den enlige mor, som ordføreren problematiserer i sin tale, mest ud af at få en elafgiftsnedsættelse på 1.300 kr. eller at få en varmecheck på 6.000 kr.?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, det er meget simpelt. Vi vil gerne have en mere simpel model. Det, man har lavet her, er langtfra simpelt. Det er en administrativt bøvlet model, som rammer helt skævt, hvad jeg allerede har redegjort for. Vi har så spillet ind med, hvad der kunne have været en mere simpel model, og det ville have været mere simpelt at sænke elafgifterne, fordi det vil ramme alle danskere. Det ville også have været mere simpelt og mere rimeligt at betale direkte til værkerne. Det havde også været rigtigt at give en hjælpende hånd til de danskere, der har mindst, via de eksisterende ordninger. Det synes jeg sådan set er meget simpelt forklaret. Og så er der det i forhold til mit eksempel: Jamen tager vi den enlige mor, der forsørger tre børn i en ejendom, der måske er gammel og dyr at opvarme, så er det da urimeligt, at vedkommende skal have samme check som den studerende, der bor i en spritny kollegielejlighed, som har haft en minimal stigning på varmeregningen.

Tusind tak til fru Marie Bjerre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og jeg vil derfor gerne byde velkommen til fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Mange danskere har i længere tid set på varmeregningen blot for at konstatere, at den er blevet dyrere og dyrere. Det skete allerede før jul, at priserne på energi steg, og det er kun blevet forværret, siden Putin invaderede Ukraine og bragte krig til Europa. Særlig naturgassen har drevet priserne op, og jeg er jo egentlig grundlæggende optaget af, at vi får sendt naturgassen på pension og får grøn varme, både for klimaets skyld, for pengepungens skyld og også for den sikkerhedspolitiske situations skyld.

Men samtidig er det også helt nødvendigt, at vi giver en økonomisk håndsrækning til dem, der rammes ekstraordinært hårdt af de stigende priser på energi. Så nu giver vi en økonomisk håndsrækning dér, hvor prisstigningerne rammer hårdest, og hvor indtægterne er lavest. Det er en økonomisk håndsrækning, som vil komme 419.000 danske hjem til gavn, og lad os være ærlige: Det løfter ikke hele byrden af den stigende varmeregning. Det er en økonomisk håndsrækning til det.

Det betyder, at vi nu sender 2 mia kr. ud i varmehjælp. Samtidig løfter vi også de hjælpeordninger, der er i kommunerne, til at hjælpe danskere på overførselsindkomster akut med f.eks. varmeregningen eller elregningen. Der putter vi 200 mio. kr. i ordningerne til at hjælpe med at dække de stigende udgifter. Det er et bedre valg end uigennemtænkte sænkelser af energiafgifterne, der bliver smurt ud i et tyndt lag, og som også vil gå til dem med de højeste lønninger i det her land, og jo også til dem, hos hvem varmeregningen ikke nødvendigvis er steget mest.

Samtidig er det ikke det værktøj, som situationen tilsiger lige nu. Det er et instrument, der kan bruges med andre begrundelser, og vi har faktisk også i aftalen »Danmark kan mere I« jo sænket elafgiften per 1. juli. Det er en sænkelse og en aftale, de fleste blå partier faktisk ikke er med i – på trods af at der bliver talt meget om sænkelse af elafgiften.

Der kan siges mangt og meget om at lave nye udbetalingsmodeller. Det korte af det lange er, at det ikke er nemt, og at det ikke er simpelt, og der er allerede sket mange forsinkelser i processen, hvilket jo er frustrerende. Når vi er flere, der har afsat milliarder til varmehjælp, har vi jo kun én interesse, og det er, at de kommer ud og hjælper dér, hvor de er tiltænkt. Og derfor hastebehandler vi også lovforslaget i dag.

Når varmehjælpen er vedtaget, stopper indsatsen ikke her. I SF holder vi stadig fast i, at der skal ske en gennemgribende grøn omstilling af danskernes varme, samtidig med at vi sparer på energien, og vi må jo også erkende, at med de stigende priser i samfundet er der også brug for at komme flere danskere med de laveste indkomster til undsætning.

Tak for det. Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Marie Bjerre. Værsgo.

Tak for det. SF's ordfører siger, at man gerne vil hjælpe danskerne i den her situation med de ekstraordinært høje varmepriser. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om SF mener, at det er tilstrækkeligt, at man har afsat 2 mia. kr. nu med tillægsaftalen, eller om SF mener, at man burde bruge mere.

Ordføreren.

Vi er glade for, at vi kan sende 2 mia. kr. ud i varmecheck til 419.000 husstande. Det er en check på 6.000 kr. Det er jo en del af den aftale, som de partier, der gerne ville være med i aftalen, kunne blive enige om.

Hvis du spørger, om varmehjælpen og varmechecken her i sig selv er nok i den situation, vi oplever nu, hvor priserne generelt stiger i samfundet, er svaret nej, og vi er også klar til at se på anden hjælp til lavindkomstgrupperne i det her samfund. Men det er jo en bredere diskussion end bare den varmediskussion, vi har her.

Spørgeren.

Jamen det, jeg spørger til, er, om det er et tilstrækkeligt beløb, al den stund at staten jo nyder ganske godt af de stigende energipriser. Bare i år sparer staten 5 mia. kr., og derfor vil jeg gerne spørge SF, om man synes, beløbet, der er afsat til den her varmehjælp, er tilstrækkeligt, eller om SF har presset på og fortsat presser på for, at man skal bruge yderligere midler til varmehjælp.

Ordføreren.

Altså, jeg tror desværre ikke, fru Marie Bjerre har set den seneste vurdering fra Skatteministeriet af, hvad de samlede indtægter faktisk er i forhold til energiafgifter, moms m.v. Og der er vurderingen jo, at staten ikke kommer til at tjene mere.

I forhold til om vi godt kan diskutere en øget hjælp, vil jeg sige, at det kan vi godt, men det er jo en aftale, der ligger her, på de 2 mia. kr., som vi kunne finde et flertal for, og jeg synes, det er ret centralt, at vi får sendt en økonomisk håndsrækning på 6.000 kr. ud, og det er jeg glad for.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Den her varmecheck er jo desværre ikke godt nyt for børnefamilierne. Hvis man er sygeplejerske, får man et tillæg, og med pension oveni ligger man på 38.000 kr., og er man folkeskolelærer, er det ca. det samme. Det vil sige, at dem, som arbejder i frontlinjen i vores velfærdssektor, dem, som har knoklet under corona og måske også har to børn, ikke får en krone. Synes ordføreren, det er rimeligt, at børnefamilier, hvor forældrene arbejder i velfærdssektoren, ikke får glæde af den her varmecheck, selv om de har høje energiregninger?

Ordføreren.

Jamen altså, indkomstgrænsen er jo sat for en husstand, og der kan der jo være forskellige kombinationer af, hvordan indkomsten er sammensat, og den er så sat til 650.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Det er rigtigt, at der ikke bliver taget hensyn til, hvorvidt det er en børnefamilie eller ej, men til, hvad den samlede indkomst for husstanden er.

Der er jo bare den grundlæggende udfordring, at lægger man flere og flere elementer til, som jeg kan høre at partier, der foreslår simple modeller, er tilhængere af, altså både hvad kvaliteten af boligen er, og hvor mange børn der bor der, jamen så får man en endnu mere kompliceret model. Og derfor er vi egentlig tilfredse med, at vi har valgt, set i lyset af at det jo dermed bliver mere kompliceret, at det er rimeligt nok at sige, at der er en husstandsindkomstgrænse, og med det indkomstgrundlag, der bruges til at beregne det her ud fra, er det jo en helt traditionel måde at gøre det på, og der indregnes pension ikke.

Spørgeren.

Man kan sige meget om den her model, men det er bare overraskende, at det skulle tage 4 måneder at lave noget, der er med så bred pensel, når vi i de indledende drøftelser havde mange flere faktorer med, da det blev drøftet, hvordan man egentlig kunne gøre det. Men man har valgt en meget, meget enkel løsning med et meget, meget lavt niveau.

Men det, jeg så vil spørge ordføreren om, er: Hvis man nu skal beregne den her check, hvilken varmeregning tager man så? Tager man så de sidste 3 måneder? Nu skal den udbetales til maj, så det bliver august og altså hen over sommermånederne. Eller hvilken periode tager man? For det er der jo også forskel på. Tager man de sidste 3 måneder, op til man kan få varmechecken, så er ens energiforbrug sikkert faldet, fordi det er blevet varmere.

Noget andet er jo også i forhold til indtægt. Sidste år var der rigtig mange, der fik deres feriepenge udbetalt. Hvordan forholder ordføreren sig til det? Er der nogen, der har en kunstigt højere indtægt, end de normalt har?

Ordføreren.

Det står klart og tydeligt i lovforslaget, at lovforslaget forholder sig til fyringssæsonen 2021-22. Så det er jo ret tydeligt i lovforslaget. Det næste er, at i forhold til hvilket indkomstår man tager udgangspunkt i, så havde jeg da også håbet, at vi kunne tage udgangspunkt i 2021. Men vurderingen er jo bare, at der ikke er årsopgørelser nok, der er færdige, til at kunne bruges fra det år, og derfor er 2020 det bedst anvendelige år.

I forhold til problematikken med feriepenge har vi jo netop også hævet grænsen her i forhold til husstandsindkomsten, og derfor er der flere i den første varmecheckaftale, der kan komme med.

Men det er træls, at det ikke kan være 2021. Men det bedst anvendelige grundlag er altså 2020, og det er jo også klarlagt i lovforslaget.

Hr. Ole Birk Olesen.

Når verdensmarkedspriserne på gas stiger, fungerer det jo som en tilskyndelse til forbrugerne af gas til at finde nogle andre varmekilder end gas. Det kan man jo vælge at glæde sig over – at tilskyndelsen til at gå over til grønnere varmekilder end afbrænding af fossil gas blev større. Der vælger SF altså sammen med regeringen og andre røde partier at sige: Nej, det kan vi sandelig ikke have, så skal folk have et tilskud til fortsat at afbrænde fossil energi. Hvorfor egentlig? Det er da noget underligt noget, at når markedet hjælper med en tilskyndelse til, at man laver en grøn omstilling ude i hjemmene, så vælger SF altså at sige, at så må vi komme med noget statstilskud, som forhindrer, at folk skifter energiform.

Ordføreren.

Jeg er jo heldigvis medlem af et parti, der grundlæggende står på to ben. Det ene er at tage hånd om dem i samfundet, som har mindst i pengepungen, og det andet er at skabe en grundlæggende grøn og bæredygtig omstilling af vores samfund. De to hensyn mener jeg sagtens den her varmecheck kan bære. Vi giver 6.000 kr. i en økonomisk håndsrækning til familier med de laveste indkomster i det her land til en akut hjælp til varmeregningen, men det dækker jo ikke den fulde stigning af varmeregningen. Samtidig vil ordføreren jo også kunne se af lovforslaget, at der ikke er en vurdering af, at det her vil have klimamæssigt negative konsekvenser, al den stund at man ikke fremadrettet vil kunne indregne det som en del af betalingen til ens varmeregning, men at det er et engangstilskud.

Det, vi jo kan se helt generelt, er, at der er mange danskere, som reagerer på, at gasprisen stiger, hvis de kan, og skifter til billigere varmeformer, f.eks. kobler sig på fjernvarme eller på varmepumper.

Spørgeren.

Så stigende markedspriser må ikke føre til, at folk tilskyndes til at vælge en anden form for energikilde. Der skal de kompenseres, så de kan fortsætte med afbrænding af gas via statstilskud, hvorimod SF gerne lægger afgifter på cigaretter, så de laveste indkomstgrupper mærker på pengepungen, at hvis de ikke gør det, som SF gerne vil have, så skal de betale for det. Uligheden er ikke et problem, når afgifterne sættes op af SF, men uligheden er et problem, når markedspriserne sørger for, at det bliver dyrere at fyre med gas.

Ordføreren.

Man kan godt synes, at den sammenligning retorisk giver mening. Men det mener jeg ikke, når man bare kigger på den situation, vi står i lige nu. Vi har haft nogle ekstraordinære, umiddelbare prisstigninger på særlig naturgassen, og det betyder altså, at der er nogle mennesker, der bliver sat i en benhård økonomisk situation. Dem giver vi nu en økonomisk håndsrækning. Dermed ikke sagt, at de skal holdes fast i naturgas, de skal jo selvfølgelig hjælpes til at komme væk fra naturgas. For det er jo helt rigtigt, at den grundlæggende grønne omstilling og den grundlæggende, langsigtede hjælp i forhold til at få både grønnere varmeforsyning, men også billigere varmeforsyning er at komme af med naturgassen og få en langt mere elbaseret varmeforsyning.

Tak til fru Signe Munk. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Dette er et lovforslag, der jo altså giver et engangsbeløb til de laveste husstandsindkomster med de dyreste varmekilder. Det er, skal det indrømmes med det samme, en upræcis lov. Den er ikke millimeter-, den er ikke engang centimeterretfærdig, men den gør én ting rigtigt for en lov af sin art: Hvis man skal give et fossilt subsidie, skal det være målrettet, og det skal ikke være generelt.

Det er en ulykkelig situation, vi står i, jo selvfølgelig udløst af den rædselsfulde situation i Rusland og Ukraine. Der er folk, der har oplevet endog meget store prisstigninger på deres varme og deres gas. Vi giver en lille kompensation, men med velberåd hu ikke en fuld kompensation og med velberåd hu ikke en kompensation til alle. Det gør vi, for at priserne stadig væk kommer til at slå igennem og stadig væk kommer til at opmuntre folk til at spare på gassen, hvilket er godt både for klimaet og for egen pengepung og i modsat retning for eksporten fra Rusland af gas.

Jeg kan imidlertid ikke være i en sådan aftale her, hvis ikke den er koblet op med en politisk aftale, og det er det her. Det er en politisk aftale, der lægger sig i tillæg til aftalen om den her varmecheck, der bestemmer, at vi helt skal udfase olie og gas i vores rumvarme i Danmark. Det er noget, der nytter, både for klimaet og for varmeregningen og for gasimporten fra Rusland, og det er den betingelse, der har gjort, at vi er gået med til den her varmecheck. Jeg har selv i en rolle som klimaminister stået på internationale talerstole og tordnet mod fossile subsidier, men her går det hånd i hånd med en meget, meget ambitiøs udfasning af de fossile brændstoffer i vores varme.

Vi ønsker en varmeplan inden sommerferien, så vi får givet folk en sikkerhed for den fremtidige varmekilde og vi får sat superturbo på udrulningen af fjernvarme og varmepumper. Det er det, der langsigtet både kan gøre noget ved det ene og det andet og det tredje af vores problemer. Radikale Venstre støtter forslaget. Tak.

Selv tak. Den første korte bemærkning er fra hr. Ole Birk Olesen.

Hr. Rasmus Helveg Petersen hænger sin grønne hat på, at det er et engangsbeløb, for hvis det nu var et tilbagevendende beløb, ville det jo i endnu højere grad forhindre folks tilskyndelse til at skifte til en grønnere energikilde end gas. Vil det sige, at hr. Rasmus Helveg Petersen kan garantere, at hvis vinteren 2022-23 gås i møde med de samme gaspriser som nu, vil Det Radikale Venstre ikke deltage i at uddele en varmecheck en gang til?

Ordføreren.

Tak. Det er ikke indeholdt i det her, dette er ikke en tilbagevendende udbetaling, det er en engangsting, vi står her og aftaler, på basis af en engangssituation, en unik situation – vi har jo heldigvis ikke set noget lignende. Så jeg kan forsikre hr. Ole Birk Olesen om, at det, vi sætter fuld turbo på, er ikke at institutionalisere en varmecheck, men at afskaffe brugen af gas og olie i vores rumvarme.

Spørgeren.

Ja, der er en juridisk virkelighed, og der er en politisk virkelighed. Jeg spørger til den politiske virkelighed, og hr. Rasmus Helveg Petersen svarer med den juridiske virkelighed. Den juridiske virkelighed er, at lovforslaget her er et engangsbeløb. Den politiske virkelighed, som jeg spørger til, er: Hvis gaspriserne gentager sig på et højt niveau i vinteren 2022-23, vil Radikale Venstre så betragte det her som en præcedens, der er sat for den politiske virkelighed, hvor man gentager at uddele en varmecheck, eller vil Radikale Venstre sige nej til den tid?

Ordføreren.

Tak. Dette er et engangsbeløb, og det siger jeg med velberåd hu, for det er meget vigtigt, at det her ikke kommer til at fremstå som et permanent arrangement, der netop giver det modsatte incitament til at skifte varmekilder end det, vi ønsker. I den her aftale har Radikale Venstre jo altså betinget sig nogle politiske aftaler, der gjorde, at vi sagde ja til varmechecken. Jeg vil ikke udelukke, at vi kunne indgå en lignende handel en anden gang, men det signal, jeg ønsker at sende nu, er, at vi hermed har opfyldt vores del af en aftale.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Ordføreren nævnte et ønske om en varmeplan inden sommerferien. Det ønske deler vi i Enhedslisten. Vi havde jo en deputation i KEF-udvalget i sidste uge fra Dansk Fjernvarme, som jo bl.a. på sin liste havde, at man skulle lave sådan en national screening af de områder, som har gasopvarmning, for at finde ud af, i hvilket omfang fjernvarmeområderne kan udvides. Det var noget, som de italesatte som noget, der kunne ske på 2-3 måneder. Er det element noget, som er med i De Radikales ønsker til en varmeplan inden sommerferien? Og er der andre elementer, som ordføreren allerede nu kan se skal puttes ind i sådan en varmeplan, som kan give vished om, hvad det er for en omstilling, vi skal prioritere?

Ordføreren.

Ja, det er præcis et af de elementer. Der er jo allerede på Aalborg Universitet lavet et udmærket forslag til varmeplan. Det vigtigste lige nu og her er jo sådan set at give folk, der sidder derhjemme og er lænket til en fossil, dyr varmekilde, som de egentlig ønsker at komme af med, en sikkerhed for, hvad de skal have i stedet for. Der er det min holdning – baseret på økonomi og klima – at de, som kan få fjernvarme, skal have fjernvarme. Det skal vi give dem en sikkerhed for. Så vi fortæller folk – overvejende dem, der bor i et naturgasområde – at her vil vi altså komme med fjernvarmen inden for en overskuelig årrække. Alle andre skal så vide: I bor i et område, hvor der formentlig ikke kommer fjernvarme inden for en overskuelig periode. Og så kan vi begynde at udrulle varmepumper i højt tempo til dem, som sidder med gasfyr, men som ikke kan forvente at få fjernvarme.

Så den her vished i form af en varmeplan er nummer et, før vi for alvor kan begynde at fyre kanonerne af, om man så må sige, med henholdsvis varmepumper og fjernvarme. Tiden gik. Jeg beklager. Det var overhovedet ikke meningen.

Spørgeren.

Jamen det er rart at høre, at kanonerne skal fyres af de rette steder. Nu står der jo her i vores sidste aftale, at aftaleparterne samtidig er enige om at mødes snart igen og forhandle om de konkrete tiltag for at komme af med gassen. Så har vi en aftale om, at vi mødes allerede på fredag for at prioritere 250 mio. kr., som var i den sidste aftale. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Når man sådan skal mødes snart igen og der er udsigt til en ferie i næste uge, er det så ikke i den her uge, at »snart igen« skal tolkes i retning af, at vi også i dag ligesom kan komme frem til, at vi altså skal mødes i den her uge for snart igen at komme videre med de har grønne elementer i vores aftaler?

Ordføreren.

Jeg vil altid gerne mødes om det her emne, hellere før end siden. Men hvis det skulle blive umiddelbart efter påske, vil jeg også kunne leve med det, bare resultatet bliver knaldgodt.

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi over til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Det er selvfølgelig en interessant tilgang, hvis det at acceptere, at man mødes lidt senere, så medfører, at resultatet bliver det bedre. Så kan jeg godt forstå, at man kan acceptere en vis tålmodighed i nogle forhandlinger, som man kan være utålmodig omkring. Det kunne jeg da se ministeren tog ned. Men jeg vil jo sådan set gerne mødes i denne uge om disse vigtige emner.

Enhedslisten kan støtte det her lovforslag om en højere varmecheck på 6.000 kr. skattefrit til de husstande, som har gasopvarmning eller elopvarmning. Det er en væsentlig hjælp til over 400.000 husstande. Men det er jo ikke nok i den her specielle situation. Ældre Sagen gør opmærksom på, at folkepensionen bør hæves med 5 mia. kr. om året for at kompensere for de stigende priser, der er, og det er jo stigende priser både på varme, el og fødevarer m.m. Jeg synes faktisk, det er et rimeligt krav, og jeg synes også, at de ydelsesforhandlinger, der kører, bør blive præget af, at man kigger ind i, at den fattigste del af befolkningen har en udhuling af deres indtægter.

Når man så ser, at andre partier – Socialdemokratiet, SF, Radikale, DF og Kristendemokraterne – vil afskaffe den grønne check for de lavestlønnede og for kontanthjælpsmodtagere fra nytår, synes jeg virkelig, at man afskaffer et godt redskab, som man burde bibeholde, sådan at man f.eks. kunne give en forøgelse af den grønne check ud fra stigende elpriser, altså ikke varmepriser, men elpriser, som jo rammer alle med lave indtægter. Den forhandling her har givet 2 mia. kr. til varmehjælp, men den har altså også givet 200 mio. kr., som kommunerne kan bruge til at imødekomme de borgere med energihjælp, og det er altså både til el og varme, man vil kunne lave ansøgninger. Og så har vi fået sikret de 250 mio. kr. til grøn fjernvarme, som vi skal mødes og forhandle om på fredag. Det giver altså en samlet aftale på 2,45 mia. kr.

Men den varige hjælp er jo sådan set at hjælpe med at udfase den fossile gas. Den opgave mangler vi at prioritere højt at få gennemført. Det er en omstilling, som både kan bidrage til klimaløsninger, kan sikre uafhængighed af importeret gas og kan sikre, at Danmark ikke finansierer Putins angrebskrig. Nogle partier har støttet opførelsen af Nord Stream 1, som gav mulighed for, at Putin kunne finansiere sin oprustning gennem årene. Den er altså betalt af europæiske lande. Der har også været mange partier i Folketinget, som har støttet, at man skulle etablere Nord Stream 2. Den er så heldigvis ikke kommet i anvendelse. Men det er jo sådan set en planlægning, som har sikret, at Putin kunne sælge mere gas til Europa.

Aktuelt står vi i Europa med en alt for stor afhængighed af russisk gas, og vi er aktuelt med til at finansiere Putins krig, hvis det er sådan, vi kommer til at betale gasregningen, når sanktionerne engang ophører og man kan overføre penge til Rusland. Der er virkelig grund til at få udfaset den gas.

Vedvarende energi er løsningen både i Europa og i Danmark, og vi skal i Danmark frem til en fjernvarme baseret på geotermi, varmepumper og solvarme suppleret med dansk biomasse. Vi bør meget hurtigt afdække, hvor det giver mening at udrulle mere fjernvarme. Enhedslisten støtter, at der laves en national screening af områder med gasopvarmning, så vi får en hurtig afklaring, som ifølge dansk fjernvarme kan ske på 2-3 måneder. Derefter kan kommunerne jo så se på resultatet, for kommunerne har ansvaret for den overordnede varmeplanlægning, og den synes jeg egentlig skal blive liggende i kommunerne. Men jeg synes, den her nationale screening skal laves for at give dem et redskab til at lave ordentlige konklusioner med, og den skal laves hurtigst muligt.

Den screening vil jo afklare, hvilke husstande der fortsat skal have en individuel varmeløsning. Det vil jo sådan set afklare, at det gasfyr, mange husstande har, bør blive fortid og varmepumper er fremtidens opvarmning eventuelt suppleret med solvarme eller andre varmekilder. Der skal være et særligt fokus også på at få sikret omstillingen af de fjernvarmeselskaber, som bruger gas nu. Det er fjernvarmeselskaber, som er listet op i lovforslaget – ca. 80 selskaber. Det er faktisk temmelig mange. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få afklaret, hvordan vi hjælper de selskaber med at få udfaset gassen. Det har jeg stillet udvalgsspørgsmål om, og jeg synes ligesom andre ordførere, at den her tidsplan for lovforslaget er lige stram nok. Altså, vi har en time efter den her behandling til at få formuleret vores sidste spørgsmål, og så er der nogle, der skal på natarbejde og svare på spørgsmålene meget hurtigt, og så har vi anden og tredje behandling torsdag. Det er altså en hastebehandling, der er lidt for hastende.

Tak for det. Så er det hr. Ole Birk Olesen med en kort bemærkning.

Hvis gasprisen er høj i vinteren 2022 og 2023, synes Enhedslisten så, at der skal uddeles en varmecheck igen?

Nej, det synes vi ikke. Vi lægger meget stor vægt på, at vi kan hjælpe flest mulige til at komme af med gassen, og vi er godt klar over, at vi ikke kommer i mål med alle. Men i stedet for at udsende varmechecks igen tror jeg egentlig at jeg har det bedre med at give kommunerne en større pose penge, som dem, der er blevet ramt af høje energipriser, kan ansøge om. Det synes jeg egentlig er en bedre løsning, så det er ikke vores hensigt at gentage det her til næste vinter. Man kan sige, at med det, vi gør nu, hjælper vi nogle mennesker, som er blevet konfronteret med høje regninger. Vi skal ikke have et system, hvor vi understøtter, at man kan fortsætte på de fossile brændsler ved ligesom at skabe en forventning om, at vi også kommer og hjælper til næste vinter.

Nej, det er overhovedet ikke vores tilgang til det. Men vi har også en erkendelse af, at det at få udfaset gas i så mange husstande faktisk er noget, der tager tid. Dem, der opstiller varmepumper, mener, at de kan installere 70.000 varmepumper om året. Det er faktisk for lavt et tempo.

Spørgeren.

Men den her varmecheck var jo heller ikke Enhedslistens favoritidé. Enhedslisten ville hellere have gjort noget andet allerede nu, f.eks. det, som hr. Søren Egge Rasmussen her omtalte. Alligevel endte det med, at Enhedslisten gjorde det, som regeringen gerne ville have, nemlig stemte for en varmecheck i forbindelse med fossil gasafbrænding. Vi hørte før den radikale ordfører sige, at han måske også var åben for en handel næste vinter. Er Enhedslisten også åben for en handel næste vinter, hvis regeringen gerne vil give en varmecheck igen? Og hvis svaret er ja, vil Enhedslisten så medgive, at Enhedslisten er trådt ind på en sti, som handler om at give tilskud til afbrænding af fossile brændsler?

Ordføreren.

Jeg hørte det, De Radikale sagde, fuldstændig anderledes. Det, vi går ind i nu, er at lave en grøn aftale hurtigst muligt. Vi skal jo mødes snart, som der står i aftalen, og så vil vi meget gerne være med til at prioritere og ændre på rammevilkår og finansiere det med tilskud, eller hvad det skulle være. Vi er sådan set åbne over for virkemidlerne, men vi skal jo frem til, at vi udfaser mest mulig fossil gas hurtigst muligt. Det er vores tilgang til det og ikke at uddele flest mulige checks.

Fru Marie Bjerre.

Jeg bemærker, at ordføreren er optaget af, at den her varmecheck kommer efter husstandsindkomst, at der er et socialt sigte med varmechecken, men hvorfor er man mere optaget af det fremfor at lave en simpel model, der hjælper de danskere, der rent faktisk har haft de største regninger, de danskere, der oplever de største varmestigninger?

Ordføreren.

Jamen jeg har ikke set den der simple model velbeskrevet, for hvis man skal lave det meget retfærdigt, skal man jo ind at se på, hvad det er for en gasaftale, den enkelte husstand har med den gashandler, om man har en fastprisaftale eller ej. Og man skal ind at kigge på, hvad det er for nogle aftaler, de varmeværker, cirka 80 styks, som har gasfyring, har. Vi er helt klar over, at den her check ikke er milimeterretfærdig, det er vi godt klar over, og vi synes egentlig, at den første aftale, vi lavede, hvor der var en lavere indtægtsgrænse, var bedre end aftale nummer to. Men det var det, det blev til. Jeg kan også godt se nogle argumenter for, at det, når vi har opfordret danskerne til at få deres feriepenge udbetalt, er rimeligt nok, at vi hæver den samlede beløbsgrænse, så der er færre, der bliver ramt af det.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at ordføreren kan se, at der er nogle problemer med den her varmecheck, for det er der så sandelig. Men er det ikke bare et skalkeskjul for at lave social omfordeling fremfor at lave en egentlig varmecheck og varmehjælp? Anerkender ordføreren ikke, at der er forskel på indtægtsrammer og rådighedsbeløb, og med sådan en varmecheck her, hvor man udelukkende går efter indkomstgrænsen, kan det være, at en børnefamilie, hvor både mor og far arbejder, højst sandsynligt slet ikke får nogen varmehjælp, på trods af at det kan være rigtig svært at få økonomien til at hænge sammen med de her ekstraordinært høje prisstigninger, vi har set på varme?

Ordføreren.

Vi er godt klar over, at vi ikke hjælper alle med den her varmecheck, men vi hjælper trods alt 419.000 husstande med en skattefri check på 6.000 kr., som kan være med til at betale de høje regninger, som de er udsat for. Vi er helt klar over, at det ikke er milimeterretfærdigt.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Energi er rygraden i den grønne omstilling, og energi er nu også den største geopolitiske udfordring, Europa står over for. Men den grønne energis betydning er sandelig også noget, som nærmest alle danskere mærker på pengepungen på grund af de høje energipriser, særlig på gas. Men det er generelt dyrt, også el. Alle kan mærke det. Ca. 52 pct. af danskerne er bekymrede for, at de stigende energipriser kan få en mærkbar indvirkning på deres privatøkonomi. 60 pct. af børnefamilierne er bekymrede, viser en ny undersøgelse.

Vi mener, at regeringens check hjælper for få og for sent. Vi rejste det og drøftede det jo allerede ved årsskiftet. Regeringen dryssede også lidt ud ved kommunalvalget. Det var den 17. november, så det er jo lang tid siden. Vi ville jo egentlig også have udbetalt hele det ubudgetterede beløb, der var givet til støtteordningen til vedvarende energi – det drejede sig om ca. 2,7 mia. kr., så vi var oppe i det leje for lang tid siden.

Regeringens varmecheck er dårligt nyt for børnefamilierne; de står stadig med tårnhøje regninger og ingen kompensation. Skal de små børn, der ligger på gulvet, fryse? Eksempelvis vil en skolelærer og en pædagog formentlig stadig ikke kunne modtage checken, hvis de har været i arbejde i nogle år. Dem i vores velfærdssektor, som har knoklet, dem, som der hele tiden bliver talt om, der skal hjælpes med minimumsnormeringer i forhold til bedre velfærd, dem, der tager hånd om vores syge, dem, som virkelig har knoklet, også igennem coronaperioden, får ikke glæde af det her. Checken er også dårligt nyt for dem, som arbejder, dem, som passer deres job og forsøger at forsørge sig selv.

Selv om regeringen har kaldt deres varmecheck her for en akut økonomisk håndsrækning, kommer den tidligst til august. Det er sent. Men der er også flere problemer med checken i måden, grundlaget for udbetalingen beregnes og udbetales på. Man kan jo læse i de høringssvar, der er kommet, at problemet er, at borgerne f.eks. skal bruge deres indtægt fra et år, der har været exceptionelt på grund af de indefrosne feriepenge, som der ellers var bred opbakning til. Et andet problem er, at lejere af boliger, hvor varmen er inklusive den faste månedlige leje, vil få glæde af det ekstra varmetilskud, men ikke udlejere, som har udfordringen med varmepriserne. Der er flere ting i de høringssvar.

Som situationen er nu, ville vi jo gerne have hjulpet flere og med mere. Når man nu har brugt så lang tid, 5 måneder, på at komme med så simpel en løsning, så kunne der jo også have været andre tiltag, f.eks. en mulighed for at udfase gas hurtigere. Vi skal udskifte vores gasfyr. Der er stadig 400.000. Nu er tiden til at få dem skiftet ud. Der kunne være tilskud til konvertering fra gasfyr til varmepumper, støtte til fjernvarmeværkerne, som ønsker at omstille deres produktion fra gas til de store varmepumper, udvide deres fjernvarmeområder, lave en ordentlig screening, så man ved, hvor der er fjernvarme, og hvor den ikke kommer, og hvad vi kan gøre for at sætte målrettet ind, øget elektrificering i industrien. Man kunne tænke lidt mere, være lidt mere innovativ. I stedet for griber man det sædvanlige håndtag med at prøve at dele lidt penge ud til dem med den allerlaveste indkomst. Det er jo ret skuffende. Selvfølgelig er der også et element om gasfyr – det står der jo i aftalen.

Vi synes også, man kunne have brugt muligheden her for at se på en ændring af nogle af de tilskudsordninger, som er så bøvlede og bureaukratiske, f.eks. til varmepumper. Man kunne måske lave det om til et fradrag – smartere for både borgere og erhverv.

Så ja, det er trist, at der nu skal gå så lang tid, før man får den akutte check. Men så skal det hastes igennem på den her måde. Jeg synes, det er ærgerligt. Det er ærgerligt, at man ikke får lov til at sidde med ved bordet, det er ærgerligt, at det alt sammen skal presses igennem på den her måde. Der er ikke engang tid til at stille spørgsmål.

Så nu vil jeg benytte lejligheden her til at stille mine spørgsmål i de sidste sekunder, der er tilbage af min taletid. Er det rimeligt, at en hel masse børnefamilier med to forældre i arbejde, særlig i velfærdssektoren, ikke får en håndsrækning? Kan regeringen garantere, at dem, de har lovet en check, faktisk også får den udbetalt i august eller september? Indtil nu er den jo bare udskudt og udskudt. Er det rimeligt, at børnefamilier med forældre i arbejde ikke får en varmecheck, mens et par, hvor kun den ene arbejder, får checken? Er det rimeligt at få 0 kr., hvis begge forældre tjener mere end 30.000 kr. om måneden, men at man får 6.000 kr., hvis forældrene tjener 29.416 kr. om måneden? Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Signe Munk. Værsgo.

Det er jo interessant. I Venstre har man en simpel model, der er så kompliceret, at ordføreren ikke kan forklare den, og i Konservative har man bare en ny model sådan for den uge, vi nu er i. I sidste uge var det beskæftigelsesfradraget, der skulle hæves for at hjælpe pensionister, og nu er det så en ordning, der skal hjælpe børnefamilier. Så kunne ordføreren ikke bare for undertegnede her lige forklare: Hvem får penge til varmehjælp med De Konservatives model? Hvornår får de den, og hvor meget får de? Det er bare, så vi lige ved, hvilken model det er i den her uge.

Værsgo.

Som vi siger, er der jo rigtig mange håndtag. De står faktisk også i mine papirer her. Jeg vil meget gerne sende dem til fru Signe Munk. Jeg nævnte jo også noget af det i sidste uge, men man kan ikke gentage sig selv, for der var ikke tid til det hele. Der er flere håndtag. Det ene var netop fradrag. Vi ville hæve beskæftigelsesfradraget – det er korrekt. Det andet var, at vi også ville sikre, at man ikke modregner folkepensionen for de ældre. Her nævnte jeg bl.a. det par fra Rønne, som måske godt ville gå ud og gøre lidt mere for at kunne betale deres varmeregning. De er friske og frejdige og er i starten af 70'erne. Jeg får afsindig mange henvendelser. De mennesker kunne man også have hjulpet.

Så mener vi jo også, at vi skulle have udbetalt de penge, som staten har sparet. Dem kunne man jo have udbetalt hurtigt til alle dem, som har de høje varmeregninger, så dem, som er i arbejde, også får en håndsrækning. For det fjerde skulle vi se på: Hvordan kan vi gøre, så de her varmeregninger bliver mindsket? Det gav jeg også lige nogle eksempler på. Så der er faktisk mange flere tiltag end den her meget simple og meget sent virkende model.

Spørgeren.

Nu bevæger vi os vist bare over i helt almindelig finanspolitik, så derfor kunne det jo være fint for os andre, hvis ordføreren lige oplyste, hvor mange milliarder det nu er, ordføreren har delt ud, og hvordan de skal finansieres. Hvor i velfærden skal der skæres? Hvilke sygeplejersker skal fyres, for at ordføreren kan finansiere alle de løfter, der netop nu er givet, altså både i forhold til VE-ordninger, hævelse af beskæftigelsesfradraget osv.? Så hvor mange milliarder er der brugt, og hvordan skal de finansieres?

Ordføreren.

For det første sagde vi jo 2,7 mia. kr. før. For det andet så lavede vi i Konservative et finanslovsudspil, hvor der står, at vi faktisk kan spare 7 mia. kr. Det står i vores finanslovsudspil, som vi lavede her i efteråret. Der er også det med modregning af folkepensionen og det med at hæve beskæftigelsesfradraget. Det hele er der, og det er finansieret.

Fru Anne Paulin.

Tusind tak for det. Jeg synes ligesom den tidligere spørger også, at det er meget svært at blive klog på, præcis hvad for en model, Konservative foreslår i den her sammenhæng. Så kunne ordføreren ikke lige præcisere det? Jeg synes, at der bliver sagt 2,7 mia. kr. heroppe fra talerstolen, og jeg har også hørt ordføreren slynge tallet 4,9 mia. kr. ud tidligere, så kan ordføreren præcisere, om det er 2,7 mia. kr., man ønsker at bruge, eller om det er 4,9 mia. kr.? Og hvordan ser man det her struktureret, altså, hvor mange x antal milliarder eller millioner skal afsættes til hvilke forskellige forslag? Og med hensyn til det ønske, der åbenbart også er fra konservativ side, om markante sænkelser af benzin- og dieselafgifter, skal det så også finansieres via de her 2,7 eller 4,9 mia. kr.?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at jeg står og slynger noget ud – det synes jeg er en lidt mærkelig måde at sige tingene på.

Vi sagde jo – og det gjorde vi med flere partier – da vi begynde på det her i starten af året, at vi jo kunne se, at der var 2,7 mia. kr., der ikke var blevet brugt, og det blev også bekræftet. Det var for 2021, og det blev også sagt, at der også var et tilsvarende beløb i 2022. Så det blev jo drøftet, hvor meget man kunne tage, for det er jo ikke, fordi man skal tage det hele; det er jo ikke et råderum. Men vi kiggede på, hvad der kunne være rimeligt. Og der vil jeg bare sige, at der jo altså var en stor mængde penge, man kunne have prioriteret i forhold til det.

Det beløb, vi oprindelig nævnte, var de 2,7 mia. kr., men nu står vi jo i en situation, hvor inflationen kommer op på 4,6 pct., og det vurderes her, at de ekstra regninger for børnefamilierne, bare på grund af inflationen, ligger på omkring 13.000 kr. Det er derfor, vi siger, at vi havde mange forskellige forslag, som vi kunne have haft med til forhandlingsbordet. Det er ikke sådan, at vi siger, at kun har den ene model – vi havde mange forslag, vi gerne ville have siddet og drøftet ved bordet, men det har der ikke været mulighed for. Vi er ikke blevet inviteret med her i anden runde, og det synes vi jo er ærgerligt. Der har ikke engang været åbnet op for at lytte til os, og nu har vi så kort tid til at stille spørgsmål.

Spørgeren.

Jeg beklager, hvis ordføreren syntes, det var et forkert ordvalg, da jeg sagde, at hun havde slynget noget ud, og det kan også godt være at det var det, men det var et udtryk for, at jeg synes, at det er meget arbitrært, hvad der kommer fra Det Konservative Folkeparti. Den ene uge er det et beløb og en række initiativer, og den næste uge er det et andet beløb og andre initiativer. Ordføreren ryster på hovedet, så det kan være, at ordføreren kan komme med en hurtig bekræftelse af, at det er rigtigt opfattet, at det er 2,7 mia. kr., som Det Konservative Folkeparti ønsker at bruge på varmehjælp.

Ordføreren.

Ja, det var det oprindelige beløb, da vi begyndte i starten af året, og da vi så på, hvad for en situation vi var i med de høje gaspriser. Nu kan vi jo se, at det nu er et dyrt på rigtig mange områder, også for dem, der bruger el, og det er også derfor, vi siger, at der skal flere tiltag til, for det her er ikke akut. Da vi alle sammen talte om det her i januar, var der jo ikke krig i Ukraine, og der kunne vi jo ikke se, hvor høje energipriserne ville blive ved med at være. Jeg tror, at vi alle lidt tænkte: Det her går over, det er midlertidigt – vi skal bare klare os igennem vinteren. Men vi ser jo ind i et andet scenarie nu, og det er jo derfor, vi beder om, at der skal tænkes på, hvordan vi får hjulpet mange flere danskere. Ordføreren sagde før, at man jo ikke kunne vide, om det også bliver sådan næste vinter, men det ved man faktisk godt. Alle eksperter siger, at det er noget, der fortsætter, at vi kommer til at have høje energipriser. Det er derfor, vi siger, at vi skal se på flere muligheder.

Man kan tale sig varm. Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Den her sag er faktisk slet ikke så nem, som flere vil gøre den til. Om det er 2 mia. kr. eller det er 2,7 mia. kr., er nok ikke det, der er spørgsmålet her. Spørgsmålet er nok, at der er nogle borgere derude, der desværre har nogle energikilder, som desværre er steget markant i pris. Der er nok også nogle borgere, der har nogle huse og ejendomme, som de bor i, og som ikke er isoleret godt nok, og hvor man simpelt hen har et for stort varmeforbrug.

Hvad kan man så gøre på den korte bane? Der kan man jo give et engangsbeløb. Men det er jo sådan lidt af et kunstigt åndedræt, og her skal jeg komme med en lille historie. Jeg var i Faxe, hvor jeg var nede at besøge Nikolaj. Nikolaj er på sygedagpenge. Han bor i et lille rækkehus, som er ret dårligt isoleret; det skal faktisk også moderniseres i, jeg mener, det var i 2024. Han havde elvarme. Jeg så hans regninger, og han havde for en enkelt måned, der havde været en kold måned, haft den højeste regning, og det var i november, hvor han havde fået en elregning på 4.300 kr. Så havde han også en husleje oveni, så havde han sit fagforeningskontingent, og så havde han sådan set også en telefon, og så ville han også godt se lidt fjernsyn. Han sad der med sine sygedagpenge, kiggede på sine regninger og sagde: Hvad er det for nogle, jeg skal betale? Han havde simpelt hen ikke råd til at betale dem alle sammen. Og det er jo den situation, der er nogle, der er i. Jeg tror helt klart, at han er en af dem, som får den her varmecheck, og det vil jo hjælpe ham lidt på den korte bane. Det er jo ikke sådan, at varmechecken skal dække folks elforbrug, den skal dække den merpris, der er; vi ved også godt, at det jo ikke er sådan med de her 6.000 kr., at der kun er til 2 måneder. Han ville nok have haft en almindelig elregning på omkring 2.000 kr., og nu var den blevet mere end fordoblet. Så det er nogle få måneder, han får hjælp til.

Men det, der er det interessante her, Enhedslisten var også lidt inde på det, er jo: Hvad skal der ske fremadrettet for de her borgere? For der er jo ingen tvivl om, at den her diskussion slipper vi for i 5-6 måneder, men så kommer den jo tilbage igen. Skal vi så igen stå og diskutere, om vi skal bruge 2 mia. kr. eller 2,7 mia. kr.? Vi bliver simpelt hen nødt til at give en del af de her borgere nogle incitamentet til, at de får en anden varmekilde, får isoleret deres huse bedre, således at de får nogle mindre udgifter.

Jeg tror også, at man skulle have kigget mere på det, som regeringen jo også har gjort, det gør man så med aftalen, og her der afsætter man 200 mio. kr. til kommunerne, så de kan give et engangsbeløb. Der var det sådan, at en stor del af de personer, som bliver hårdest ramt af det her – alle bliver jo sådan set lige hårdt ramt i kroner, men der er nogle, der har et større rådighedsbeløb end andre – var dem, der har det mindste rådighedsbeløb, for mange af dem er jo på overførselsindkomst. Der kunne man måske også have givet kommunerne et større værktøj til det, fordi de jo kender deres borgere, så de kunne give nogle flere engangsbeløb til de her borgere til hjælp til at betale merprisen på deres elregninger. Det værktøj er et værktøj, man kender derude, og jeg mener, det er efter § 34 i sociallovgivningen, at man kan give de her engangstilskud, så det er kommunerne, der skal afgøre, om det er med tilbagebetalingspligt, eller om det er et engangsbeløb, man har fået. Der mener vi helt klart i forhold til den her situation, at der skulle det være et engangsbeløb, som man havde fået. Det kunne have fyldt mere i aftalen, så havde man i hvert fald ramt dem, der har mindst.

Men når man nu vælger at lave det som en check, synes vi jo, at det er mærkeligt, at man lægger det her loft over husstandsindkomsten på 650.000 kr. Hvis man går ind og kigger på sådan en ganske almindelig LO-familie, som jo ikke behøver at være særlig rig eller noget, og som har almindelige udgifter, ser man, at der ligger gennemsnitslønnen faktisk på 766.500 kr., og det er det tal, som man har. Så hvis de er en ganske almindelig 3F-familie, som går på arbejde og passer deres ting og betaler deres skat, får de ikke noget hjælp til en dyr gasregning, elregning eller for den sags skyld til deres træpiller, selv om de er steget markant. Det er også noget, der undrer os lidt, at der er nogle varmekilder, man ikke tager med i aftalen. Bl.a. hvad angår sådan noget som træpiller, er der nogle borgere, som har valgt at sige: Jamen vi vil gerne være grønne, men vi har ikke adgang til fjernvarme, så vi har valgt at tage noget biobrændsel ind. Men det er jo også steget markant. Dem har man også taget ud af ligningen her.

Det, jeg dog glæder mig over – og det skal man altid huske, når man står med et lovforslag, som man ikke synes er så godt – er, at der er noget, der er lykkedes for regeringen. Da vi sad med i forhandlingerne under den første runde, var man ikke helt sikker på, om det kunne lade sig gøre for de førtidspensionister, som har deres fritidsbolig som fast bolig, at blive en del af aftalen, men de er kommet med, og det er blevet bekræftet i dag af den socialdemokratiske ordfører, og jeg så også, at ministeren nikkede til det. Det glæder vi os over. De er jo sådan set nogle af dem, som sidder i nogle boliger, som desværre for manges tilfælde ikke er så godt isolerede og derfor også er dyre at opvarme.

Så alt i alt håber jeg, at ministeren vil indkalde til forhandlinger, og der vil vi rigtig gerne være med. Hvordan sikrer vi os, at vi på den korte tid, vi har til rådighed, så hurtigt som muligt får så mange som muligt over på fjernvarme der, hvor det giver mening, eller over på andre varmekilder, der kunne være individuelle varmekilder som f.eks. varmepumper, og det kunne også være jordvarme? Og jeg håber, at vi får lavet en varmeplan både på kommuneniveau og på nationalt niveau? Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. René Christensen, og vi går videre til hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Den aftale, vi behandler nu, er ikke sådan, som vi ønskede den skulle være. Vi foreslog i forhandlingerne, at man i stedet for at give et tilskud skulle sænke afgifterne. Det var der ikke flertal for, og da hjælpen så endda kun skulle hjælpe udvalgte grupper baseret på en indtægtsgrænse, deltog vi ikke i aftalen. Vi mener også, at det afsatte beløb er for lille. 2 mia. kr. skal der gives i varmehjælp, men kun til husstande, hvor indkomsten er under 650.000 kr., og hjælpen kommer nu i form af en check. Nu får en udvalgt gruppe af borgere en check, som skal bruges til at betale afgifter. Det er en bagvendt måde at gøre tingene på, og det viser sig også at tage lang tid. Regeringen forventer, at pengene er udbetalt til september.

Mens alle danske familier oplever, at købekraften falder, at priserne stiger, og at budgettet strammer til, indkasserede staten sidste år et overskud på ca. 59 mia. kr. og regner i år med et overskud på ca. 17 mia. kr. Det er rigtig mange penge, som danskerne har betalt i skat af deres egen lomme, og som politikerne nu lægger i kassen til at bruge på, hvad de selv finder bedst i løbet af de kommende år. Nye Borgerlige mener, at en del af de penge skal føres tilbage til danskerne her og nu, så derfor foreslår vi konkret, at man sænker bundskatten med 1 pct., at man sænker elafgiften, og at man sænker afgiften på benzin. Det vil samlet set koste ca. 17-19 mia. kr., og det kan godt finansieres af det enorme overskud i statskassen. Vores forslag har endvidere den fordel, at lettelsen kan indføres her og nu; bundskatten kan endda sættes ned med tilbagevirkende kraft, så lettelsen gælder fra januar.

Så vi synes ikke godt om den aftale, der ligger her. Men det lovforslag, vi behandler, vil dog betyde, at nogle borgere får en hjælp, og det er trods alt bedre, at nogle får en hjælp, end at ingen får en hjælp, så derfor vil Nye Borgerlige støtte lovforslaget. Denne aftale retter sig mod borgerne – eller rettere nogle af dem – og jeg vil derfor godt opfordre til, at der også bliver set på en hjælp til de erhvervsdrivende, hvor mange er rigtig hårdt ramt. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Peter Seier Christensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Det er nu så dyrt at leve i Danmark med alle de skatter og afgifter og en verdensrekordhøj moms, som vi betaler her, at vi bliver nødt til at have en check af det offentlige, som jo uddeles med de penge, vi har betalt i skatter og afgifter, for at vi kan klare os gennem vinteren. Det er en ret utrolig situation at stå i, at man har forarmet befolkningen sådan, at befolkningen ikke kan stå imod, hvis det er, at verdensmarkedspriserne på gas stiger, så man derfor bliver nødt til med folks egne penge at uddele dem en check, som de kan købe varme for.

Det her er jo Absurdistan. Tænk, hvis vi havde et flertal i Folketinget, som i stedet gik op i, at vi skulle have et stærkt og velfungerende og selvhjulpent folk i det her land, og at vi skulle føre en politik, der kunne sørge for, at folk selv kunne stå imod, når de blev ramt af udsving i verdensmarkedspriserne. Det har vi ikke. Vi har en politik, som holder folk på et ret lavt niveau af privatforbrug, fordi de skal betale så mange skatter og afgifter, så hvis der kommer en eller anden turbulens på verdensmarkedet, har de ikke penge til overs til at kunne stå imod, og så skal de stå med hatten i hånden og bede om en varmecheck på 6.000 kr. fra det offentlige, som de i øvrigt selv har betalt med deres moms og deres afgifter og deres indkomstskat. Sådan noget her vil vi aldrig være med til, og vi vil heller ikke være med til, at vi, når der endelig kommer et markedsudsving i prisen på fossile brændsler, som kan motivere folk til at skifte til en mere grøn energikilde, så siger, at nej, det skal sandelig ikke ske, men vi må uddele en check, så de kan blive ved med at brænde gas af i stedet for at gå over til en billigere og mere grøn energikilde. Det her er jo også den fuldstændig omvendte verden, og det, som vi ser her i dag, hvor folk fra Enhedslisten og fra Radikale Venstre på spørgsmål fra mig svarer, at det her skam kun er en engangscheck, er den juridiske virkelighed, som vi kan finde i lovforslaget, som vi behandler i dag.

Men den politiske virkelighed er, at der nu bliver skabt en præcedens, sådan at der, hvis vi næste vinter går ind i en tid med lige så høje gaspriser som i dag, så formentlig vil være det samme politiske flertal, som siger, at nåh ja, men nu er det jo igen synd, så nu skal folk igen have en check, og det ved de godt derude. De ved godt, at der er det her flertal, som synes, at det er synd, når varmepriserne på fossile brændsler stiger, og de ved godt, at de ikke behøver at skifte til en mere grøn energikilde, for hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, klimaministeren, fru Signe Munk fra SF og hr. Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre skal nok komme anstigende næste vinter med en varmecheck igen, hvis folk ikke har skiftet til en mere grøn og en billigere energikilde end gas. Selvfølgelig gør disse partier og disse politikere da det. Den mangel på rygrad, som gør, at de i dag ikke kan stå imod, når priserne stiger, vil også være der om et år, når vinteren igen står for døren og gaspriserne er de samme, altså nøjagtig den samme mangel på rygrad. Ja, det behøver jeg ikke at fortsætte med, men den vil være der igen også næste år.

Så folk derude, der tænker, at nej, vi behøver da ikke skifte, og at de jo nok kommer med en check igen, har formentlig fuldstændig ret, og det er også derfor, at det her fører til, at der ikke sker en omstilling af energien ude i hjemmene, og man vil fortsætte med at brænde gas af i forventning om, at der næste gang igen kommer en check. Derfor er det jo også nogle fupberegninger, der kommer fra ministeriet, når ministeriet siger, at der ikke er sådan en effekt på den grønne omstilling i Danmark, at folk indregner det her som en forventning og de derfor ikke skifter. Hvis de vidste, at den her vinter blev dyr, og at næste vinter bliver dyr igen, hvis de ikke omstiller, så ville flere omstille, end når man uddeler en check, og når folk har en forventning om, at det vil ske igen næste år. Så derfor passer det jo simpelt hen ikke, når ministeriet laver beregninger, der viser, at det her går ud over den grønne omstilling. Det er jo ikke sandt. Det, som ministeriet regner på, er jo ikke sandt. Så vi stemmer imod det her. Vi uddeler ikke checks til folk for deres egne penge. Vi vil i stedet sænke skatter og afgifter, så de selv kan stå imod vinteren.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er utroligt at høre oraklet fra Liberal Alliance komme frem til, hvad andre partier vil gøre. Jeg tror, at ordføreren fuldstændig undervurderer befolkningen. Den her angrebskrig, Putin har startet, gør altså, at der er mange mennesker, som ikke ønsker at være afhængige af fossil gas fra Rusland – mere eller mindre indirekte.

Jeg tror sådan set også, at klimakrisen er medvirkende til, at flere og flere godt kan se, at vi skal af med den her gasfyring. Jeg er sikker på, at man i en række mindre varmeværker, hvor man ellers har gået og trimmet sine gasturbiner derude, og måske syntes, at det var en god løsning, nu er kommet til den erkendelse, at de er nødt til at lave en omstilling. Og de værker skal vi hjælpe.

Så skal vi frem til klart at definere, hvad det er for nogle husstande med individuel opvarmning, som fortsat vil have individuel opvarmning og ikke får fjernvarme på noget som helst tidspunkt. Det er den afklaring, vi vil prioritere fra Enhedslistens side, og ikke det, som oraklet fra Liberal Alliance skitserede.

Ordføreren.

Jamen jeg tror da bestemt også, at der er folk, som er fornuftige – jeg tror endda, at der er mange, der er fornuftige og siger, at nu må de skifte, også selv om de får en check. Men der vil være andre mennesker, som siger: Arh, nu behøver vi jo ikke at skifte, for vi får en check, og der kommer nok også en check næste år, for hvorfor skulle der ikke gøre det? Når der kan komme en check et år, kan der da også komme en check næste år, hvor vi står over for, at der snart er folketingsvalg.

Hvem skulle tro, og hvem bilder sig dog ind, at hr. Søren Egge Rasmussen har mere bagdel i bukserne, når folketingsvalget truer, end nu her, hvor der trods alt er næsten halvandet år til folketingsvalg? Jeg tror det ikke. Jeg tror, at hr. Søren Egge Rasmussens bagdel i bukserne vil være mindre næste år, end den er nu.

Spørgeren.

Nu er vi i den situation, at den her varmecheck på 6.000 kr. for mange husstande ikke er noget, som dækker den stigning, de har været udsat for, så derfor er der en motivation til at arbejde på løsninger, som kan gøre, at man kommer af med sit individuelle gasfyr. Altså, den situation har vi allerede. At vi så har en varmecheck, som gør, at der er færre, der skal gå fra hus og hjem, synes jeg faktisk er en god håndsrækning, som jeg egentlig klart kan stå inde for, og som fint lever op til den socialpolitik, vi har i Enhedslisten.

Ordføreren.

Ja, det er jo noget sjovt noget. At Enhedslisten vil beskytte folk mod stigende energipriser, fordi de måske ikke har så godt råd; men Enhedslisten vil gerne lægge højere afgifter på folk, der ikke har råd, så de ikke har råd til de cigaretter, som de føler de har behov for. Altså, afgifter, der driver folk fra hus og hjem og gør, at de ikke har råd til den livsstil, som de dyrker, vil Enhedslisten gerne lægge på, selv om Enhedslisten ved, at det rammer folk med lave indkomster hårdest. Men hvis det er af verdensmarkedspriserne, der stiger, så er det noget frygteligt noget, og så skal de have en check.

Fru Anne Paulin.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen var allerede lidt inde på det, men jeg vil spørge til lidt af det samme, nemlig at ordføreren fremfører det her argument om, at folk ikke skulle have et incitament til at skifte til andre energikilder, når man får varmechecken. Men vil ordføreren ikke bekræfte, at varmechecken trods alt kun er en håndsrækning, som dækker en mindre del af den stigning i energipriserne, som dem, der får varmechecken, har oplevet, og at der dermed stadig væk vil være rigeligt økonomisk incitament til det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke rigtig, om rød bloks politikere virkelig ikke forstår det her, eller om de forsøger at lade, som om de ikke forstår det, altså det her forhold, at folk godt kan have et incitament til at gøre noget, men at man gør det incitament mindre ved at tildele dem en check for ikke at gøre det. Ja, der er et incitament, men incitamentet bliver mindre, fordi man beslutter, at de skal have en check, hvis de ikke gør det. Det fører til, at der er nogle, for hvem checken er det, der afgør, at de ikke gør det alligevel, mens det for andre ikke betyder noget, at de får checken; de gør det alligevel.

Spørgeren.

Det kan vi nok ikke enes helt om. Jeg har som sagt lidt svært ved at følge det der med, at der ikke skulle være et økonomisk incitament. Jeg tror da, at det i langt højere grad handler om, at vi netop skal sætte skub i den her udfasning af gasfyrene ude hos folk og få eksempelvis fjernvarmen rullet ind i stedet. Så kan ordføreren ikke også se, at det jo i langt højere grad handler om det at få sat skub i den her udvikling, som altså er gået alt for langsomt, også ude i den kommunale varmeplanlægning i de seneste år?

Ordføreren.

Jo, lad os endelig få sat skub i det her ved at få fjernet elafgiften, så folk har en lyst til at gå på den, også selv om de har et elforbrug, der ligger under de 4.000 kWh om året. Men det er altså noget mærkeligt noget, at hvis man er rød og gerne vil stemme for det her lovforslag, så forstår man simpelt hen ikke det koncept, at incitamenter er én ting, men at der med en check skabes et mindre incitament, end hvis checken ikke blev uddelt.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi kommet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak for det, også tak for en spændende debat. Ganske ofte er det jo sådan, når man kommer her i Folketingssalen og hører på sine kloge og højtærede kollegaer, at man så også selv bliver lidt klogere – ikke mindst på deres holdninger og standpunkter. Jeg må sige, at det ikke er et af de tilfælde, der har fundet sted i dag. Jeg er tværtimod blevet forvirret på et højere niveau, i forhold til hvad det egentlig er, det borgerlige Danmark vil.

Jeg ved godt, hvad de ikke vil. De ville ikke give 419.000 mennesker en hjælp på 6.000 kr. i den svære situation, vi står i nu – det vil de ikke. Den har jeg fanget. Men de leverer jo ikke noget alternativ. Jo, hr. Ole Birk Olesen gør sådan set, og han er jo ret åben og idealistisk ud fra sit eget politiske perspektiv, i og med at han siger, at man slet ikke bør subsidiere, ikke bør give tilskud, fordi det vil give flere incitamenter. Det er jeg meget uenig i er den rette vej at gå, men jeg kan have respekt for standpunktet, fordi det er konsistent.

Det, der er lidt svære at respektere, er de borgerlige, som siger: Jeres model, regering og aftalepartier, er for kompliceret. Og så nævner man i øvrigt lige ti yderligere forhold, man gerne ville have haft med i modellen. I giver ikke nok, lyder det, og så har man i øvrigt selv kun fremlagt finansiering, der vil give, når det skal spredes ud på en langt større gruppe mennesker, en meget lavere check. Der findes ikke endnu fra nogen af de borgerlige partiers side en eneste konkret model, og det, der kommer i nærheden af en konkret model, stritter så langt væk fra alt det, de andre i den borgerlige blok vil, at man ikke er i nærheden af at have et flertal for det. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om finansieringen.

Nå, det, vi nu foreslår at gennemføre lovgivning om, vil muliggøre, at vi kan hjælpe danskere, danske familier, som har det svært nu i en helt unik situation. Det er ikke noget, vi synes man skal gøre hvert år. Det er ikke en god ting, at vi er kommet dertil, at vi bliver nødt til at støtte folk med fossile varmekilder, men vi erkender, at behovet er der nu, fordi vi står i en helt unik situation med historisk høje varmepriser – en situation, der er blevet værre af krisen i Ukraine. Det er derfor vi vælger at gøre det, vi gør.

Det er også klart, at det her jo hænger sammen med en mere grundlæggende ambition om, at vi vil helt væk fra afhængigheden af de fossile varmekilder. Der er langt flere i Danmark, der skal på fjernvarme, og den fjernvarme, vi har, skal være grøn i højere grad, end den er i dag. De steder, hvor det ikke er rationelt, eller hvor man ikke kan få fjernvarme, er individuelle varmepumper ganske ofte en god idé. Vi mener også, at vi skal erstatte endnu mere af den naturgas, vi har i Danmark, med biogas – altså CO2-neutral gas.

Med hensyn til dem, der har sagt, hvorfor vi ikke bare sænker elafgifterne, kan jeg sige, at vi jo lige har lavet en aftale, hvor vi sænkede elafgifterne; en aftale – i parentes bemærket – som de fleste af de borgerlige partier i parentes bemærket ikke støtter. Jeg tænker, at hvis man sidder derhjemme og lytter med, tænker man nok, at der talte ministeren da vist over sig, det kan da vist ikke være rigtigt, for de borgerlige partier har jo lige alle sammen sagt, at de vil sænke elafgiften. Ja, men ikke desto mindre støtter de ikke den aftale, vi lige har lavet, om at sænke elafgiften.

Så på bundlinjen har vi, at de borgerlige ikke vil give 419.000 danske hjem 6.000 kr. Det vil vi. Og vi gør det, samtidig med at vi har en ambition om at gøre langt mere for at få udfaset de fossile energikilder, vi taler om, specielt selvfølgelig gassen. Vi skal allerede på fredag forhandle om at udmønte de 250 mio. kr., vi har afsat. Efter påske kommer vi til at gå langt mere grundigt til værks og se fordomsfrit på, hvad der er af også regulatoriske barrierer, og hvad der i det hele taget er af tiltag, man kan iværksætte, for at få rullet den grønne fjernvarme mere ud. Tak.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger, og det er fru Maria Bjerre, der starter. Værsgo.

Tak for det. I Venstre ville vi gerne have haft en mere simpel model, der havde hjulpet flere danskere. Jeg synes sådan set, det er ret klart, hvad det var, vi gerne ville have haft. Vi spurgte ind til, om ikke man kunne give pengene direkte til forsyningsselskaberne, så de nedsatte regningen til de danskere, der har høje varmeregninger, men den vej ville regeringen ikke gå. Man har gjort det ret klart, og man har også gjort det klart i den notits, man har sendt over, da vi spurgte om det, at det ønsker man ikke, for man ønsker at fastholde, at der skal indkomstgradueres. Dermed har man også lagt sig fast på en meget bøvlet statslig model, som rammer skævt med alle de urimeligheder. Jeg håber, at ministeren vil tage nogle af de urimeligheder med sig.

En anden ting, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er det demokratiske element i, at vi nu kun har 3 dage til at behandle det her lovforslag. Synes ministeren, at det er en værdig behandling af Folketinget, at ministeriet har haft 6 uger til at forberede lovforslaget, mens Folketinget nu har 3 dage til at behandle det?

Ministeren.

Det er alligevel godt gjort, at man skal beskyldes for, at ting går for langsomt, men samtidig at ting går for hurtigt. Vi har givet det klare signal til embedsværket, dem, der sidder og laver det forberedende arbejde, der gør, at vi kan behandle de her sager, at de skal arbejde så hurtigt som overhovedet muligt, så vi kan blive klar til at behandle det i Folketinget, og så vi kan få det behandlet så hurtigt som muligt, sådan at vi kan sætte gang i implementeringen. Det er det, vi har gjort.

Jeg har bemærket, at spørgerens egen formand har sagt, at hvis det var ham, der havde ansvaret, ville han bare sige: De skal udbetales hurtigere. Jeg ved ikke, om formanden for Venstre havde tænkt sig selv at sidde og kode og lave de der dataoverførsler, eller om han havde tænkt sig at bryde lovgivningen i forhold til retsbeskyttelse, databeskyttelse. Det er jo ikke en seriøs tilgang til det her. Jeg synes, det er helt fair, at man har forskellige politiske holdninger. I ønsker ikke at hjælpe 419.000 husstande med 6.000 kr., I vil hellere give en mindre skattelettelse bredt ud over den danske befolkning. Fair nok, det er et politisk valg. Men at give indtryk af, at vi ikke gør alt, hvad vi kan, for at få det her til at gå så smidigt og så hurtigt som muligt, er simpelt hen ikke sagligt. I hvert fald må man så fremlægge en plan for, hvordan det var, man selv ville sørge for, at de her dataoverførsler kunne foregå hurtigere, at det it-system kunne opbygges hurtigere osv. osv.

Spørgeren.

Kunne man så fra ministeriets side have sendt det her lovforslag over til Folketinget tidligere?

Ministeren.

Ikke hvis vi skulle være sikre på, at det så også levede op til alle de krav og regler, der eksisterer, og den politiske aftale, der er. Det er klart, at det her ikke er nogen simpel øvelse, det siger sig selv, og derfor har det været nødvendigt at lave det grundige forarbejde, der er lavet, som i øvrigt bestemt er udtryk for, at man har knoklet benhårdt i embedsværket, siden vi lavede aftalen og frem til nu.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu reflekterede ministeren lige over debatten her, men jeg synes da, at man skylder Nye Borgerlige den anerkendelse, at de sådan set sagde, at de vil stemme for lovforslaget. Så jeg synes jo ikke, at der udelukkende var borgerlig modvind i forbindelse med det her lovforslag, som er blevet ridset op. Ministeren sagde, at vi efter påske vil gå langt mere grundigt til værks. Det ser jeg meget frem til, og jeg kunne godt tænke mig at høre, om der i forberedelsen til det møde ligger at vurdere Dansk Fjernvarmes forslag om at lave en national screening i de geografiske områder, hvor der er gasfyring, så man ligesom kommer frem til at få afdækket, hvor der er et potentiale for, at områderne med fjernvarme udvides, og så man kan finde en model, hvor man får lavet en national screening, og hvor man samtidig også har respekt for den kommunale varmeplanlægning, så kommunerne kan se på det, efter at man har lavet screeningen. Er det noget, som indgår i ministerens forberedelser til det spændende møde?

Ministeren.

Jeg tror ikke, det lige er i den her debat, jeg skal stå og røbe for mange detaljer om, hvad det er, vi helt præcis kommer til at foreslå, men det er klart, at vi selvfølgelig lytter til alle interessenter på området og kigger på al den viden, der findes derude. Jeg tror helt generelt, at der i Danmark er en stor opbakning til fjernvarme. Det ved vi der er, for der er mange, der er på fjernvarme, men vi ved faktisk også, at det i de her år går ret stærkt med, at flere vil på, og jeg tror, at situationen nu med de stigende priser og det faktum, at det for mange nok er sådan, at også krigen i Ukraine har gjort, at de gerne vil være fri af gas, kun gør, at den interesse bliver større.

Spørgeren.

Jo, men nu er det sagt her, og så kan ministeren vel sætte gang i, at det, inden vi skal mødes efter påske, bliver undersøgt, om den der screeningsløsning, som Dansk Fjernvarme har foreslået ved en deputation i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i sidste uge, var noget, som kunne være et element. Jeg har også selv stillet et spørgsmål vedrørende de ca. 80 selskaber, som er fjernvarmeselskaber, og som bruger gas i øjeblikket. Hvordan kan vi specifikt hjælpe dem til at få accelereret en eller anden omstilling? Der har man jo i forvejen et fjernvarmenet, så der kan man hjælpe rigtig mange forbrugere hurtigt. Det må ministeren gerne sætte nogle embedsmænd til at kigge på, så jeg ikke kommer og er meget sur på det der møde, jeg ser meget frem til.

Ministeren.

Jeg sagde bestemt ikke, at jeg ikke ville kigge på det. Jeg sagde bare, at det nok ikke var her, vi skulle diskutere det. Men jeg kan også glæde spørgeren med, at en time før vi mødtes her i salen, havde jeg faktisk et møde med Dansk Fjernvarme, hvor vi diskuterede de forskellige gode forslag, de har. Så spørgeren kan være helt betrygget i, at vi vender hver en sten i det her spørgsmål.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hvis gaspriserne også er høje næste vinter, ønsker regeringen så at uddele en varmecheck igen?

Ministeren.

Det kan jeg ikke svare på på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Hvis jeg havde et gasfyr, ville jeg tage det svar fra energiministeren som et svar, der bekræfter, at det her nok vil ske igen, når vi står over for et valg i 2023. Så vil regeringen, som i dag ikke vil afvise at uddele en varmecheck en gang til, til den tid netop uddele en varmecheck en gang til. Dermed er det her jo ikke en engangscheck, det er en gentagelsescheck. Man danner en politisk præcedens for, at hvis det er dyrt at fyre med fossile brændsler, så skal skatteyderne betale en del af regningen via en varmecheck.

Ministeren.

Jeg varmer mig ved, at grundtonen i spørgerens indlæg her emmer af, at han bestemt også forventer, at der er en socialdemokratisk regering mange år ud i fremtiden, for ellers giver den argumentation jo ikke nogen mening. Jeg forholder mig i dag til det, som vi har foreslået her. Hvordan verdenssituationen, herunder energipriserne og spørgsmålet om krig og fred i Europa, ser ud næste vinter, forholder jeg mig ikke til her.

Mange tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har korte bemærkninger eller spørgsmål, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.