Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2585379_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
31-05-2022
Sagsnr.: 22/08242
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 22. april 2022 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Dahlin (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 79:
"Ministeren bedes fremlægge beregningerne af prioritetsopfyldelse på
kommunalt niveau, jf. besvarelsen af BUU alm. del - spørgsmål 98, uan-
set at opgørelser på kommunalt aggregeringsniveau vil være omfattet af
betydelige usikkerheder."
Svar:
Der henvises til svar på alm. del
spørgsmål 165 af 8. april 2022, hvoraf
følgende fremgår:
”Det
lægges til grund for besvarelsen, at spørger ønsker opgørelser over
prioritetsopfyldelsen på kommunalt niveau for stx-ansøgere fordelt efter
den kommende elevfordelingsmodel.
Af vedlagte bilag fremgår de beregninger for 1. prioritetsopfyldelsen på
stx på kommunalt niveau, som blev fremlagt under forhandlingerne om
Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser.
Der gøres opmærksom på, at beregninger er behæftet med betydelige
usikkerheder. Dette skyldes blandt andet, at beregningerne er foretaget
på baggrund af ansøgernes historiske søgemønstre under gældende regler
samt midlertidige beregningstekniske kapaciteter. Det bemærkes, at de
endelige kapaciteter kan afvige
også betydeligt
fra de midlertidige be-
regningstekniske kapaciteter anvendt til beregninger. Det er ligeledes vig-
tigt at være opmærksom på, at de i svaret angivne beregninger er baseret
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: MFU spm. om beregningerne af prioritetsopfyldelse på kommunalt niveau, til børne- og undervisningsministeren
på eksisterende søgemønstre, som også kan ændre sig. Ministeriet offent-
liggør nye og konsoliderede beregninger, når kapaciteterne for
2023/2024 er fastlagt.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2