Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2585173_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 117
I brev af 17. februar 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 117:
Ministeren bedes redegøre for årsagen til, at man i forligskredsen bag af-
talen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddan-
nelser har besluttet, at kriterierne for tilskud fra puljen til institutioner i
udkantsområder defineres som oplandskommuner og landkommuner, jf.
Danmarks Statistik, når man i den nuværende finansiering af den gymna-
siale sektor definerer ”udkant” med to faktorer: Antal elever (under 430
årselever) og et afstandskriterium (mere end 20 km til nærmeste uddan-
nelsessted). Herunder bedes ministeren redegøre for, hvordan forslaget
skal sikre, at mindre institutioner i kommuner, der geografisk dækker
flere tilbud, ikke ender med at lukke grundet manglende tilskud, og at til-
buddene dermed centraliseres til større byer.
Svar:
Forligskredsen bag aftalen om Den Koordinerede Tilmelding for Gym-
nasiale Ungdomsuddannelser har truffet beslutning om, at puljen skal
udmøntes som en tildelingspulje på baggrund af institutionernes belig-
genhed og størrelse.
Institutionen skal selv være beliggende i eller have en afdeling med fuld-
tidsgymnasiale uddannelser placeret i en kommune, der af Danmarks Sta-
tistik er kategoriseret som enten ’oplandskommune’ eller ’landkom-
mune’.
Denne opdeling er kendetegnet ved at være anerkendt og benyt-
tes af Danmarks Statistik i mange andre sammenhænge, bl.a. til analyser
af geografiske forskelle i Danmark.
Herudover skal institutionen højst have 430 årselever i 2021 samlet set
på tværs af alle deres udbudte ungdoms- og voksenuddannelser.
17. marts 2022
Sagsnr.: 22/03586
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om årsagen til, at man i forligskredsen bag aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser har besluttet, at kriterierne for tilskud fra puljen til institutioner i udkantsområder defineres som oplandskommuner og landkommuner, til børne- og undervisningsministeren
Det bemærkes, at den afsatte pulje skal gå til alle udbydere af gymnasiale
fuldtidsuddannelser, dvs. de almene gymnasier, VUC og erhvervsskoler,
der lever op til de fastsatte kriterier.
Med forslaget til udmøntningen og valget af kriterier er det hensigten at
understøtte institutioner i udkantsområder, som har brug for overgangs-
støtte frem mod, at Den Koordinerede Tilmelding for de Gymnasiale
Ungdomsuddannelser træder i kraft. Puljen skal i 2022 i tillæg til de eksi-
sterende udkantstilskud være med til at understøtte et fortsat bredt geo-
grafisk udbud af alle gymnasiale fuldtidsuddannelser.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2