Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157 Spørgsmål 69
Offentligt
2562072_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
22. april 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 157
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser.
(Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser).
Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Spørgsmål 69
Ministeren bedes redegøre for årsagen til, at man i forligskredsen bag aftalen om Den
Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser har besluttet, at kriterierne
for tilskud fra puljen til institutioner i udkantsområder defineres som oplandskommuner
og landkommuner, jf. Danmarks Statistik, når man i den nuværende finansiering af den
gymnasiale sektor definerer ”udkant” med to faktorer: Antal elever (under 430 årselever)
og et afstandskriterium (mere end 20 km til nærmeste uddannelsessted). Herunder bedes
ministeren redegøre for, hvordan forslaget skal sikre, at mindre institutioner i kommuner,
der geografisk dækker flere tilbud, ikke ender med at lukke grundet manglende tilskud, og
at tilbuddene dermed centraliseres til større byer.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anders Kronborg
formand
1/1