Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2585465_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 8. april 2022 efter
ønske fra Mette Thiesen (NB) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 55:
"Vil ministeren redegøre for, om der i lovforslaget i det hele er lovgiv-
ningsmæssige begrænsninger på størrelsen af de kategorier der indføres
som grundlag for optagelse, herunder om disse alene kan gælde generelt
og ligeligt eller om de kan begrænses til enkelte institutioner eller målret-
tes særlige kategorier af institutioner, og i så fald hvilke lovgivningsmæs-
sige begrænsninger der gælder for sådanne reguleringer efter lovforslaget
og lovgivningen generelt?"
Svar:
Det lægges i besvarelsen til grund, at der spørges til inddeling i indkomst-
kategorier i forbindelse med fordeling af ansøgere i fordelingszoner.
Det fremgår af det foreslåede § 11 e, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 7), at
Styrelsen for It og Læring på regionernes vegne inddeler ansøgerne i lav-,
mellem- og højindkomstkategori på baggrund af forældreindkomst. Lav-
indkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 25 procent med
laveste forældreindkomster. Mellemindkomstkategorien består af ansø-
gere, der er blandt de 50 procent med midterste forældreindkomster. Høj-
indkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 25 procent med
højeste forældreindkomster. Der vil dog blive korrigeret for, at ansøgere,
der fylder 20 år eller er ældre, teknisk er tildelt en forældreindkomst sva-
rende til medianindkomsten.
20-05-2022
Sagsnr. 22/07561
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm., om der er lovgivningsmæssige begrænsninger på størrelsen af de kategorier, der indføres som grundlag for optagelse, til børne- og undervisningsministeren
Indkomstkategorierne fastsættes på baggrund af den samlede indkomst-
fordeling for alle 1.-prioritetsansøgere på tværs af de omfattede uddannel-
ser i hele landet. Indkomstkategorierne er således defineret på samme
måde i hele landet, og en ansøger tilhører samme indkomstkategori uanset
hvilken afdeling og uddannelse, ansøgeren søger. Hvor stor en andel af
pladserne på det enkelte gymnasium, der så er forbeholdt fx ansøgere fra
højindkomstkategorien afhænger af hvor stor en andel af 1. prioritetsan-
søgerne til den pågældende uddannelse med bopæl i zonen, der er i høj-
indkomstkategorien. På stx i zoneeksemplet med kommunerne Gladsaxe,
Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Herlev, Furesø og Rudersdal er det
således mere end halvdelen af pladserne, der er forbeholdt ansøgere fra
højindkomstkategorien.
Beløbsgrænsen for, hvornår en ansøger er i henholdsvis lav-, mellem- og
højindkomstkategorien vil blive opgjort hvert år på baggrund af forældre-
indkomsterne hos de 1.-prioritetsansøgere, som havde søgt optagelse på
de omfattede uddannelser det forudgående år. Beløbsgrænsen, der vil
kunne ændre sig fra år til år, vil blive offentliggjort hvert år inden ansøg-
ningsrunden påbegyndes.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2