Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2579352_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 8. april 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 48:
"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det hverken er i strid med men-
neskerettigheder eller er usagligt og uproportionalt at tilpasse kapaciteten
på gymnasierne ud fra bl.a. herkomst, jf. bl.a. Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstols praksis ift. EMRK art. 4 om statens bevæggrunde
ved indgreb over for sårbare grupper, som f.eks. unge med handicap eller
etniske grupper. Der henvises til høringssvar fra Niels Brock og Aarhus
Business College/Horten."
Svar:
Den foreslåede ordning for kapacitetsfastsættelse indebærer ikke, at de
enkelte ansøgere fordeles på baggrund af deres herkomst. Det følger så-
ledes bl.a. af lovforslaget, at børne- og undervisningsministeren inden fri-
sten for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse kan
beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud
fra en institution eller afdeling til en anden institution eller afdeling for at
understøtte en balanceret elevsammensætning, herunder til en institution
eller afdeling, der ikke udbyder uddannelsen i forvejen, jf. det foreslåede
§ 8 b (lovforslagets § 1, nr. 4), og det fremgår bl.a. af bemærkningerne
hertil, at bestemmelsen f.eks. kan anvendes i en situation, hvor den fore-
slåede model ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte, at der sker et fald i
antallet af afdelinger, som har en høj andel af elever i 1.g. eller 1. hf. med
ikke-vestlig herkomst.
Det er vurderingen, at en ordning, der fordeler de enkelte ansøgere i for-
delingszoner på baggrund af forældreindkomst (dvs. socioøkonomisk
20-05-2022
Sagsnr. 22/07480
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om, hvorfor det hverken er i strid med menneskerettigheder eller er usagligt og uproportionalt at tilpasse kapaciteten på gymnasierne ud fra bl.a. herkomst, til børne- og undervisningsministeren
baggrund), forfølger et legitimt formål. Som det fremgår af lovforslaget,
er formålet med den foreslåede ordning således bl.a. at understøtte en
balanceret elevsammensætning, da elevgrundlaget er ude af balance på en
række gymnasiale uddannelsessteder. Det er endvidere vurderingen, at
den foreslåede ordning må anses for egnet og proportional til at opnå
formålet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2