Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2579350_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 8. april 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 46:
"Ministeren bedes oplyse, om specialiserede ungdomsuddannelsestilbud,
der regionalt udbydes et eller få steder (som f.eks. IBB Shippinglinjen på
Niels Brock, hvor en stor andel af eleverne pendler langvejs fra for at be-
nytte sig af dette sjældne tilbud), vil blive undtaget de centrale fordelings-
regler, jf. høringssvaret fra Danske Rederier."
Svar:
Alle institutioner og afdelinger, som udbyder en eller flere af de omfat-
tede gymnasiale ungdomsuddannelser, vil være omfattet af den foreslå-
ede elevfordelingsmodel og de centralt fastsatte fordelingsregler. Dog
gælder fordeling efter forældreindkomst ikke for Sankt Annæ Gymna-
sium, jf. det foreslåede § 11 j, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 7).
Lovforslaget indeholder mulighed for, at regionsrådet kan godkende en
institution eller en afdeling under institutionen som profilgymnasium
med den virkning, at ansøgere, der er relevante for profilen, vil kunne
opnå forrang til at få tildelt en plads som profilelev. Det er bl.a. et krav,
at institutionen har en særligt stærk faglig profil. Børne- og under-
visningsministeren vil med den foreslåede bestemmelse i § 11 a (lov-
forslagets § 1, nr. 7) kunne fastsætte nærmere regler for regionernes god-
kendelse af profilgymnasier. Det er forventningen, at der bl.a. vil blive
fastsat regler om, at en institution skal have et særligt stærkt og veletable-
ret uddannelsestilbud inden for et bestemt fagligt område, der ikke findes
tilsvarende på andre institutioner i nærheden, for at kunne blive god-
kendt som profilgymnasium.
20-05-2022
Sagsnr. 22/07480
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm., om specialiserede ungdomsuddannelsestilbud, der regionalt udbydes et eller få steder, vil blive undtaget de centrale fordelingsregler, til børne- og undervisningsministeren
Det vil være regionsrådet, der skal tage konkret stilling til en eventuel an-
søgning om at blive godkendt som profilgymnasium inden for de ram-
mer, som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2