Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
7. april 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 157
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser.
(Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser).
Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Spørgsmål 38
Ifølge bemærkningerne til § 1, nr. 4 i lovforslaget er formålet med bestemmelsen at skabe
et yderligere redskab for børne- og undervisningsministeren til at sikre en balanceret
elevsammensætning, hvis dette ikke i tilstrækkelig grad kan sikres gennem den foreslå-
ede elevfordelingsmodel. Det er beskrevet, at bestemmelsen f.eks. kan være relevant,
hvis elevfordelingsmodellen "ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte, at der sker et fald
i antallet af afdelinger, som har en høj andel af elever i 1.g. eller 1. hf. med ikke-vestlig
herkomst". Det fremgår også af bemærkningerne, at bestemmelsen vil kunne anvendes
til at skabe en balanceret elevsammensætning på andre parametre end herkomst. Be-
mærkningerne præciserer imidlertid ikke, hvilke andre parametre der forventes at være
tale om. Finder ministeren det ikke retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at bestemmelsen
dermed medfører en risiko for magtfordrejning ved at overlade denne vurdering til den
udøvende magt?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
På udvalgets vegne
Anders Kronborg
formand
1/1