Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
7. april 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 157
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser.
(Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser).
Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Spørgsmål 29
Der er i høringssvarene rejst spørgsmål om hvorvidt, at den foreslåede elevfordeling
indirekte vil diskriminere børn af personer, der har gjort brug af deres rettigheder i TEUF
og fx er udstationeret i Danmark. Det skyldes, at denne gruppe arbejdstagere typisk vil få
et tillæg for at tage arbejde i udlandet og dermed nemmere have en høj indkomst. Dette
kan få betydning for de udstationerede børns mulighed for optagelse på det nærmeste
gymnasium. Der er således også en risiko for, at ordningen kan være i strid med EU-ret-
ten. Kan ministeren garantere, at der er taget højde for dette i lovforslaget?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
På udvalgets vegne
Anders Kronborg
formand
1/1