Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 7. april 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 24:
"I høringssvarene kan der identificeres en stor bekymring for brugen af
algoritmer i det offentlige. Hvad er ministerens holdning til, at mange
unges fremtid fremover afgøres af en algoritme?"
Svar:
Algoritmen fordeler eleverne ud fra på forhånd fastlagte og objektive kri-
terier, herunder elevernes egne ønsker, forældrenes indkomst og trans-
porttid.
Fordelingen af ansøgerne i fordelingsmekanismen vil ske samtidig for
alle ansøgere til de omfattede gymnasiale uddannelser. Fordelingsmeka-
nismen vil sikre, at der kan tages mest mulig hensyn til ansøgernes øn-
sker og prioriteter, uanset hvor i landet ansøgerne bor, og hvor i landet
de har prioriteret uddannelsesønsker. Fordelingen vil ske på baggrund af
de regler for fordeling af ansøgere, som fremgår af de foreslåede bestem-
melser i §§ 11 h
–
11 j i lovforslaget.
Den algoritme, der vil blive anvendt, og som udarbejdes af Styrelsen for
It og Læring, er regelbaseret og ikke baseret på kunstig intelligens. Der er
ikke tale om prediktive metoder, profilering eller lignende. Ansøgerne vil
blive fordelt til de prioriterede institutioner ud fra på forhånd fastlagte og
objektive kriterier gennem stepvise sorteringer af ansøgningerne og den
enkelte ansøgers vej i algoritmen mod dennes endelige fordeling kan do-
kumenteres fuldt ud og er fuldt reproducerbar på de samme ansøgerdata
og kapacitetstal.
20-05-2022
Sagsnr. 22/07392