Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 7. april 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 23:
"I høringssvarene til lovforslaget om en ny elevfordeling bliver der ud-
tryk bekymring for de kommende elevers retssikkerhed. Hvilke retssik-
kerhedsmæssige udfordringer ser ministeren i lovgrundlaget?"
Svar:
Den nye elevfordelingsmodel vil formentlig kunne opleves som uigen-
nemskuelig af nogle ansøgere og forældre, hvilket især de første år med
modellen formentlig vil kunne give anledning til en vis utryghed hos
nogle. Dette ville sandsynligvis være tilfældet de første år, uanset hvilken
ny fordelingsmodel, der måtte være besluttet. De nuværende regler kan
også i mange tilfælde blive oplevet som uigennemskuelige for ansøgere
og forældre.
En af fordelene ved den nye model er imidlertid, at den vil indebære en
retssikkerhedsmæssig fordel for ansøgerne forstået på den måde, at der
er tale om en algoritmebaseret model, som følger centralt fastsatte forde-
lingskriterier, hvilket giver større sikkerhed for, at alle ansøgere behand-
les efter ens kriterier. Den enkelte ansøgers vej i algoritmen mod ansøge-
rens endelige fordeling kan dokumenteres fuldt ud og er fuldt reprodu-
cerbar på de samme ansøgerdata.
Ansøgerne vil endvidere have mulighed for at anmode regionsrådet om
genoptagelse af ansøgningen og at påklage regionsrådet afgørelse til
børne- og undervisningsministeren, jf. det foreslåede § 12 (lovforslagets
1, nr. 8).
20-05-2022
Sagsnr. 22/07392