Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
9. juni 2022
Sagsnr.: 22/11835
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 7. juni 2022 efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Britt Bager (KF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 144:
"Kan ministeren oplyse antallet af elever i fordelingszonerne som mister
deres 1 prioritet på landsplan som følge af de nye regler, og kan ministe-
ren oplyse hvor mange der mister sin 1 prioritet fordelt på de indkomst-
grupper, som regeringen ønsker at tvangsfordele elever på baggrund af?"
Svar:
Jf. svar på L 157 spm. 138 er ministeriets dataredskab ikke egnet til at
opgøre omfanget af ansøgere, som med den nye model vil blive tildelt en
anden afdeling og evt. uddannelse end den tildelte i dag. Beregningsgrund-
laget er i stedet anvendeligt til at skønne over omfanget af ansøgere, som
vil få opfyldt 1. prioriteten.
Af nedenstående tabel 1 fremgår antallet og andelen af ansøgere, som får
opfyldt 1. prioriteten i tilgangen 2020 og skønnet ved ny elevfordelings-
model ved tillægsaftale af 23. maj 2022 fordelt efter indkomstgruppe.