Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2590768_0001.png
Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Anbefalinger vedrørende fremtidig
fordeling af elever på de gymnasiale
uddannelser
BILAG
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0002.png
Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de
gymnasiale uddannelser
Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever
på de gymnasiale uddannelser
BILAG
Design: Kommunikationssekretariatet
Denne publikation kan ikke bestilles.
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0003.png
Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Anbefalinger vedrørende
fremtidig fordeling af elever på de
gymnasiale uddannelser
BILAG
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0004.png
Bilagsliste
Bilag 1.   Kommissorium for ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de
  gymnasiale uddannelser
Bilag 2.   Referencegruppe
Bilag 3.   Gældende regler for elevfordeling
Bilag 4.   Data og analysemæssige forbehold
Bilag 5.   Yderligere eksempler på distrikter på stx
Bilag 6.   Yderligere eksempler på distrikter på hhx
Bilag 7.   Yderligere eksempler på distrikter på htx
Bilag 8.   Oversigt over klynger på stx
Bilag 9.   Oversigt over klynger på hf
Bilag 10.  Oversigt over klynger på hhx
Bilag 11.   Oversigt over klynger på htx
Bilag 12.   Yderligere kort over klynger for stx
Bilag 13.  Yderligere kort over klynger for hhx
Bilag 14.  Yderligere kort over klynger for htx
Bilag 15.  Analyse af elever med udenlandsk herkomst på de gymnasiale uddannelser
Bilag 16:  Analyse af grundskoleelevers søgning til de gymnasiale uddannelser
Bilag 17:   Analyse af udviklingen i den geografiske fordeling af ansøgningerne til stx
Bilag 18:   Analyse af kapacitetsbehov og kapacitetsudvikling på gymnasieområdet
Bilag 19:   Analyse af elevernes søgning og tilgang til stx efter herkomst
Bilag 20:  Analyse af ændring af bopælsstatus ved søgetidspunktet for stx-gymnasier
Bilag 21:  Analyse af udviklingen i krydssøgning til de gymnasiale uddannelser
Bilag 22:   Analyse af sammenhængen mellem koncentrationen af elever med
udenlandsk herkomst og elevernes faglige resultater og fuldførelse
Bilag 23:  Analyse af forældrenes uddannelsesbaggrund blandt elever på stx
Bilag 24:  Udviklingen i hovedtal på de gymnasiale uddannelser
Bilag 25:  Pluss: Delopgave 1, Betydningen af graden af koncentration af elever med
udenlandsk herkomst for gymnasiale uddannelsesinstitutioners
pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer
Bilag 26:  Pluss: Delopgave 2, Unges brug af deres frihed i forhold til valg af
   gymnasial institution
4 • ANBEFALINGER VEDRØRENDE FREMTIDIG FORDELING AF ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0005.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 1
Kommissorium for ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de
gymnasiale uddannelser
Udfordringsbillede
De nuværende fordelingsregler og fastsættelsen af kapaciteten på de almene gymnasiale uddannelser
medfører en række udfordringer for institutioner og elever:
En række gymnasier er udfordret i forhold til elevsammensætning, herunder udfordret med
kultursammenstød blandt eleverne.
Det er vanskeligt at gøre brug af det frie valg på det almengymnasiale område, bl.a. fordi eleverne
som udgangspunkt kun har forrang til det nærmeste gymnasium.
Gymnasier i udkantsområder og forstæder er presset på aktivitetsgrundlaget, idet eleverne i stigende
grad søger mod større byer samt den generelle demografiske udvikling.
Der er ikke tilstrækkeligt fokus på det samlede lokale og regionale behov for kapacitet.
Der er begrænset konkurrence mellem gymnasierne, bl.a. som følge af det begrænsede frie valg.
Der er eksempler på muligt snyd med bopælsadresser med henblik på at forbedre mulighed for
optagelse på overansøgte gymnasier.
Baggrund
Fordelingen af elever er i dag primært baseret på afstanden fra elevernes bopæl til gymnasierne.
De nuværende principper for elevfordeling på de almengymnasiale uddannelser (stx og 2-årig
hf)
Hvis institutionerne oplever flere førsteprioritetsansøgere, end der er kapacitet til at optage, er det
fordelingsudvalgene, som afgør, hvilke gymnasier eleverne skal optages på. Hver gymnasium fastlægger
som udgangspunkt selv sin kapacitet.
Fordelingsudvalgene anvender afstand som hovedkriterium for fordelingen af elever mellem
institutionerne. Elever med de korteste afstande mellem elevens bopæl og den søgte
uddannelsesinstitution vil blive optaget (med visse udtagelser).
Eleverne har mulighed for at prioritere op til 5 gymnasier. Såfremt det ikke er muligt at imødekomme
nogen af elevernes prioriteringer, vil fordelingsudvalgene indplacere eleverne på et gymnasium, de ikke
har søgt om optag på. Fordelingsudvalgene består af rektorerne fra gymnasierne fra et geografisk
område samt 1-2 repræsentanter for Regionsrådet.
Der er de seneste år gennemført en række justeringer af elevfordelingsreglerne. Det gælder bl.a.
følgende:
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Med virkning fra 1. februar 2018 blev muligheden for at fastsætte kapacitetslofter styrket. Der blev
således mulighed for at fastsætte et kapacitetsloft for en længere periode og i særlige tilfælde uden
at afvente en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution.
Anvendelsesområdet blev endvidere udvidet, så et kapacitetsloft også vil kunne fastsættes med
henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud overalt i landet og fastsættelse
vil kunne ske både i forhold til den samlede kapacitet i det førstkommende skoleår og i forhold
til forventet kapacitetsbehov i de efterfølgende skoleår.
Med virkning fra 1. februar 2018 fik fordelingsudvalgene mulighed for i helt særlige tilfælde
begrundet i lokale forhold at beslutte, at en institution kan optage et mindre antal ansøgere i
stedet for andre ansøgere, der ellers ville skulle optages på institutionen efter afstandskriteriet.
Undervisningsministeren har givet fordelingsudvalg Øst i Region Midtjylland dispensation til at
fastsætte lokale elevfordelingsregler for optag til skoleåret 2017/18 og 2018/19.
Frederiksberg Gymnasium har fået godkendelse som profilgymnasium for skoleåret 2018/19,
hvorefter de blandt de ansøgende elever optager en del af eleverne på baggrund af deres
forudsætninger inden for medborgerskab.
Der er imidlertid brug for at overveje yderligere justeringer i de nuværende elevfordelingsregler, som
kan bidrage til at imødekomme nogle af de lokale og regionale udfordringer, en række fordelingsudvalg
og gymnasier står over for.
Der nedsættes på den baggrund en ekspertgruppe, der skal gennemføre et analysearbejde.
Ekspertgruppen skal på baggrund af analysen opstille mulige modeller for elevfordeling, der kan
modvirke udfordringer forbundet med koncentration af elever med udenlandsk herkomst og med
udkantsproblemstillinger. Ekspertgruppen skal endvidere vurdere modellerne med henblik på
efterfølgende politisk drøftelse.
Analysens indhold
Ekspertgruppen skal igangsætte et analysearbejde, således at nye modeller for elevfordeling hviler på et
solidt empirisk grundlag.
Analysen vil bl.a. skulle indeholde følgende elementer:
Den demografiske udvikling
Ansøgernes herkomst i et givet lokalområde, herunder betydningen af stor koncentration af
elever med udenlandsk baggrund i forhold til faglige, pædagogiske og integrationsmæssige
udfordringer
Elevernes brug af valgfrihed
Ansøgeres flyttemønstre og brug af proforma-adresser
Analyse af elevstrømme indenfor og mellem de nuværende fordelingsudvalg, herunder hvor de
potentielle ansøgere bor
Kapacitetsfastsættelse
Analyse af den samlede kapacitetsudvikling og de seneste års søgemønstre
Analyse af det samlede kapacitetsbehov på hhv. almengymnasiale og erhvervsgymnasiale
institutioner
Analyse af, hvordan kapaciteten fastsættes/fordeles blandt de gymnasiale institutioner
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Taxametersystemets rolle ift. fordelingen af elever, herunder gymnasiernes incitamenter
Graden af monopoldannelse
Institutionernes geografiske placering
Transportmæssig infrastruktur
Økonomiske konsekvenser forbundet med modellerne
Fx påvirkning af de gymnasiale institutioners økonomi
Fx påvirkning af huspriser i forskellige områder
Internationale erfaringer, herunder bl.a. fra Norge og Finland med fordeling af elever baseret på
karakterer
Hvilke løsningsmodeller man bruger i lande, Danmark normalt sammenligner sig med
På baggrund af analysen skal ekspertgruppen opstille og vurdere konkrete modeller for fremtidig
fordeling af eleverne, herunder bl.a. muligheden for at etablere gymnasiedistrikter, ændrede
fordelingsudvalg, lokale fordelingsregler med mere frit optag og mulighed for at reservere pladser på
overansøgte gymnasier til elever fra mindre søgte områder mv. Ekspertgruppen skal for hver af
modellerne foreslå, hvilken myndighed der skal stå for administrationen. Hensynet til handicappede
ansøgere skal endvidere indgå i overvejelserne om fremtidige modeller.
I vurderingen af modellerne skal bl.a. indgå konsekvenserne for elevernes frie valg af gymnasium,
fordelingen af elever med udenlandsk herkomst, håndteringen af de øvrige gymnasiale uddannelser
samt økonomien forbundet med modellerne.
Det forudsættes, at modellerne udarbejdes inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser.
Organisering, økonomi og tidsplan
Ekspertgruppen vil bestå af 6 medlemmer, herunder medlemmer med sektorkendskab. Ekspertgruppen
sekretariatsbetjenes af UVM med inddragelse af andre relevante ministerier, herunder FM, JM og UIM.
Der kan igangsættes eksterne analyser om nødvendigt.
Der nedsættes en referencegruppe, som består af Undervisningsministeriet, Danske Regioner, Danske
Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever og enkelte fordelingsudvalgsformænd.
Udgifterne til ekspertgruppen vil blive afholdt inden for Undervisningsministeriets eksisterende ramme.
Ekspertgruppen nedsættes primo 2019 med henblik på afrapportering inden udgangen af 1. halvår
2019.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 2
Referencegruppe til ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de
gymnasiale uddannelser
Følgende organisationer m.v. har deltaget i referencegruppen:
Danske Regioner
Danske Gymnasier
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Gymnasieskolernes Lærerforening
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
To fordelingsudvalgsformænd
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 3
Gældende fordelingskriterier ved fordeling af ansøgere til
almengymnasiale uddannelser
Reglerne om elevfordeling findes i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 16. maj 2019, og i bekendtgørelse nr. 1491 af 13.
december 2018 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og kapacitetsfastsættelse på institutioner for
almengymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen).
Fordelingskriterier til almengymnasiale uddannelser
Institutioner, der ikke har flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har kapacitet til, skal optage alle.
Hvis der er flere ansøgere, der har angivet institutionen som førsteprioritet, end institutionen har
kapacitet til at optage, skal samtlige af institutionens modtagne ansøgninger, på nær de ansøgere, som
kan optages forlods, sendes til områdets såkaldte regionale fordelingsudvalg med henblik på fordeling
af eleverne.
Institutionen kan forlods optage følgende ansøgere:
Omgængere
Elever på orlov
Ansøgere til pre-IB
Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser Ansøgere
til 3- og 4-årige forløb
o
Team Danmark elever
o
MGK elever
o
Hf tilrettelagt i kombination med en landbrugs- eller søfartsuddannelse
Eliteidrætsudøvere
Fordelingen i fordelingsudvalget sker først og fremmest under hensyntagen til, at ansøgernes ønsker
imødekommes bedst muligt inden for en række fordelingskriterier. Det primære elevfordelingskriterium
er afstanden mellem elevens bopæl og uddannelsessted, det vil sige at en ansøger går forud for andre
ansøgere, der har længere afstand mellem bopælen og uddannelsesstedet end ansøgeren.
Der kan gives forrang til:
ansøgere med handicap
ansøgere, som søger en institution med en særlig profil
ansøgere til særlige studieretninger
ansøgere, som ikke på anden måde kan få plads på en institution inden for en rimelig
transporttid (normalt 60 minutter med offentlig transport).
Fordelingsudvalget kan derudover i helt særlige tilfælde begrundet i lokale forhold beslutte, at en
institution optager et mindre antal ansøgere i stedet for andre ansøgere, der ellers ville skulle optages på
institutionen efter hovedkriteriet om transportafstand.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Ad. omgængere
I visse tilfælde får elever på de gymnasiale uddannelser lov til/mulighed for at gå året om. I de tilfælde,
hvor eleven får lov til at få 1.g om, vil rektor således på forhånd have disponeret over en enkelt plads
ud af skolens optagelseskapacitet. Omgængere kan optages direkte på institutionen og således ikke
sendes med til fordelingsudvalget i tilfælde af, at der er flere optagelsesberettigede ansøger med
institutionen som første prioritet, end der er kapacitet til.
Ad. elever på orlov
Ansøgere, der er optaget på en institution, men endnu ikke er startet, får i visse tilfælde orlov til et
uddannelsesophold i udlandet. De pågældende ansøgere, der altså er optaget på en bestemt institution,
men først starter året efter, kan sammenlignes med omgængerne ovenfor og rektor vil på samme måde
på forhånd have disponeret over en enkelt plads ud af institutionens optagelseskapacitet. I
fordelingsmæssig sammenhæng fremgår det da også, at disse elever optages direkte på institutionen.
Ad. ansøgere til pre-IB
Ministeren har mulighed for at fravige bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser vedrørende
tilrettelæggelsen af det første år i en treårig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i
tilfælde hvor en institution, der er godkendt til en sådan uddannelse, udbyder International
Baccalaureate (IB) (§ 69, stk. 2). Bestemmelsen skal give mulighed for at tilrettelægge de to
uddannelsers første år, så eleverne bagefter kan fortsætte i den toårige (internationale) IB-uddannelse i
stedet for i uddannelsernes andet og tredje år.
I forlængelse heraf er det i optagelsesbekendtgørelsen fastsat, at ansøgere til pre-IB optages direkte på
institutionen og dermed ikke sendes med til fordelingsudvalget i tilfælde af, at der er flere
optagelsesberettigede ansøger med institutionen som første prioritet, end der er kapacitet til.
Ad. ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser)
Der er i § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v.
en bestemmelse om tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever
og kursister med nedsat psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom. Denne ordning er i
forbindelse med gymnasiereformen udvidet til også at dække de erhvervsgymnasiale uddannelser. Fra
skoleåret 2019/20 er der 13 ASF-klasser på landsplan.
I forlængelse heraf er det i optagelsesbekendtgørelsen fastsat, at ansøgere til særlige ASF-forløb optages
direkte på institutionen og dermed ikke sendes med til fordelingsudvalget i tilfælde af, at der er flere
optagelsesberettigede ansøger med institutionen som første prioritet end der er kapacitet til.
Ad. Team-Danmark-ansøgere
Det følger af lov om de gymnasiale uddannelser (§ 63, stk. 1), at institutioner har mulighed for at
tilrettelæge forlængede uddannelsesforløb for elever, der opfylder idrætslige kriterier opstillet af Team
Danmark.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I forlængelse heraf er det i optagelsesbekendtgørelsen fastsat, at ansøgere til sådanne forlængede
uddannelsesforløb optages direkte på institutionen og dermed ikke sendes med til fordelingsudvalget i
tilfælde af, at der er flere optagelsesberettigede ansøger med institutionen som første prioritet end der er
kapacitet til.
Ansøgere til forlængede uddannelsesforløb for elever, der samtidig er optaget på MGK
Det følger af lov om de gymnasiale uddannelser (§ 63, stk. 1), at institutioner har mulighed for at
tilrettelæge forlængede uddannelsesforløb for elever, der samtidig er optaget på Musikalsk Grundkursus
(MGK).
I forlængelse heraf er det i optagelsesbekendtgørelsen fastsat, at ansøgere til sådanne forlængede
uddannelsesforløb optages direkte på institutionen og dermed ikke sendes med til fordelingsudvalget i
tilfælde af, at der er flere optagelsesberettigede ansøger med institutionen som første prioritet end der er
kapacitet til.
Ad. ansøgere til hf-uddannelsen tilrettelagt i kombination med en landbrugs- eller søfartsuddannelse
Det følger af lov om de gymnasiale uddannelser (§ 63, stk. 3), at undervisningsministeren kan
godkende, at den 2-årige uddannelse til hf-eksamen kan tilrettelægges som et 3-årigt forløb med
supplerende kompetence i kombination med en landbrugs- eller søfartsuddannelse.
I forlængelse heraf er det i optagelsesbekendtgørelsen fastsat, at ansøgere til sådanne forlængede
uddannelsesforløb optages direkte på institutionen og dermed ikke sendes med til fordelingsudvalget i
tilfælde af, at der er flere optagelsesberettigede ansøger med institutionen som første prioritet, end der
er kapacitet til.
Ad. ansøgere til forlængede uddannelsesforløb for elever, der samtidig er optaget på uddannelsesforløb inden for andre
kunstneriske udtryksformer end Musikalsk Grundkursus
Det følger af lov om de gymnasiale uddannelser (§ 63, stk. 1), at institutioner har mulighed for at blive
godkendt til at udbyde forlængede uddannelsesforløb til elever, der samtidig er optaget på
uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end Musikalsk Grundkursus (MGK),
men svarende til MGK. Der findes ikke i dag særlige regler vedr. optagelse af ansøgere til sådanne
forløb.
Ad. eliteidrætsudøvere
I dag kan ansøgere, som af en kommunal eliteidrætsorganisation eller en af KL udpeget kommunal
instans er vurderet at have status som eliteidrætsudøver, optages direkte på institutionen, når det efter
organisationens henholdsvis instansens vurdering er af væsentlig betydning for ansøgerens idrætslige
udvikling, at ansøgeren optages på netop den pågældende institution. De pågældende ansøgere sendes
således ikke med til fordelingsudvalget i tilfælde af, at der er flere optagelsesberettigede ansøger med
institutionen som første prioritet, end der er kapacitet til.
Bestemmelsen blev indsat i optagelsesbekendtgørelsen i 2015 som følge af, at eliteidrætsudøvere, der
endnu ikke var i den nationale elite eller af andre grunde ikke kunne godkendes af Team Danmark, med
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
de dagældende elevfordelingskriterier i visse tilfælde fik særdeles dårlige vilkår i forhold til at kombinere
eliteidrætskarrieren med en almengymnasial uddannelse. Det kunne f.eks. være personer, der trænede
langt fra deres bopæl. Hvis sådanne ansøgere i kraft af den dagældende bekendtgørelsens primære
elevfordelingskriterium - transporttiden fra bopæl til uddannelsesinstitutionen - kun kunne opnå plads
på et gymnasium tæt på bopælen med deraf følgende vanskeligheder for at opnå den forventede,
markante træningsmængde i elitecenter eller -klub, var der risiko for, at disse unge i praksis fravalgte
deres ungdomsuddannelse.
Vurderingen af, om en ansøger har behov for og på fornuftig vis kan udnytte en særstatus i forhold til
optagelse, gennemføres af et organ uden for gymnasierne selv - enten af en kommunal
eliteidrætsorganisation eller af en af KL udpeget kommunal instans. Særstatus gives i så fald til
ansøgere, der - ud over at være eliteidrætsudøver - også vil få tilgodeset sit samlede eliteidrætsliv ved at
komme netop på en bestemt skole. Dette handler ikke kun om karakteren af den pågældende skoles
tilbud til eliteidrætsudøvere, men også om, hvor den pågældende bor, træner og i øvrigt praktiserer sin
idræt.
Ad. ansøgere, hvis handicap gør, at det er hensigtsmæssigt, at de optages på netop denne institution
Fordelingsudvalget skal tage hensyn til foreliggende oplysninger om ansøgeres handicap eller andre
vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, og kan i den forbindelse give ansøgerens optagelse på en
institution, der er hensigtsmæssig i forhold til det pågældende handicap, højere prioritet som
fordelingskriterium end transporttiden.
Ad. ansøgere til profil-gymnasier
I tilfælde, hvor en institution har fået godkendt en særlig profil, kan individuelle faglige forudsætninger
hos ansøgerne, der er relevante for den særlige profil, indgå som fordelingskriterium med højere
prioritet end transporttiden. Det forudsætter, at en indstilling fra rektor til fordelingsudvalget i forhold
til, hvilke ansøgere med individuelle faglige forudsætninger, der er relevante for profilen.
Ad. ansøgere, der har angivet forhåndstilkendegivelse vedr. ønsket studieretning
–
særlige studieretninger
Før gymnasiereformen afgav eleverne forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning.
Fordelingsudvalget kunne af hensyn til en hensigtsmæssig klassedannelse med henvisning til andre
ansøgeres forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning give disse ansøgeres optagelse på
institutionen højere prioritet end nærmere boende ansøgere, når det skete for at sikre et tilstrækkeligt og
varieret tilbud af studieretninger for eleverne i det pågældende geografiske område.
Med gymnasiereformen bortfaldt de tidligere regler om ansøgernes forhåndstilkendegivelse af ønsket
studieretning. Det er dog vurderingen, at i det omfang, der på trods heraf forligger viden om de
kommende elevers foreløbige ønsker om studieretning allerede i fordelingsfasen, så vil det fortsat være
muligt for fordelingsudvalgene at benytte de muligheder, der ligger i optagelsesbekendtgørelsen. Det
gælder både i relation til særligt godkendte lokale studieretninger, jf. § 26, stk. 3, i lov om de gymnasiale
uddannelser, der uden tvivl vil kunne betragtes som sjældne studieretninger, og i relation til visse af de i
lovens bilag 1 nævnte studieretninger (f.eks. studieretningen med latin og græsk på A-niveau).
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 4
Data og analysemæssige forbehold
Generelt om data til de interne analyser
Data til brug for de empiriske analyser udarbejdet af sekretariatet samt til værktøjet, der er anvendt til at
belyse muligheden for at fastlægge gymnasiedistrikter og klynger, stammer primært fra Børne- og
Undervisningsministeriets egne dataregistre.
Overordnet set indeholder registrene oplysninger om elever, der har søgt og/eller er tilgået en
gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller 2-årig hf).
Der er anvendt data fra forskellige datakilder fra ministeriets registre, herunder:
Søgning
–
elever i 9. og 10. klasses søgning til ungdomsuddannelserne
Tilgang, bestand samt frafald af elever på de gymnasiale uddannelser
Karakterer (studentereksamen)
Oplysninger om gymnasiernes kapacitet er leveret af Danske Regioner og manuelt tilkoblet data om
søgning.
Derudover er der til nogle analyser tilkoblet registeroplysninger fra Danmarks Statistik, herunder
oplysninger om elevernes herkomst.
Generelt er der anvendt det nyeste tilgængelige data på tidspunktet for analysernes udarbejdelse. Da der
i perioden for ekspertgruppens arbejde er blevet nyere data tilgængeligt, har sekretariatet opdateret
udvalgte analyser med de nyere årgange. Det drejer sig om de analyser, hvor det er vurderet, at en
opdatering med en nyere årgang vil være relevant for analysens konklusioner.
Opgørelser på afdelings- og institutionsniveau
Nogle gymnasiale institutioner er organiseret med flere afdelinger, som er geografisk adskilte. De
gennemførte analyser tager udgangspunkt i data på afdelingsniveau. Dette valg er truffet, fordi en
afdeling almindeligvis er den enhed, som opfattes som et selvstændigt uddannelsessted, fx NEXT -
Sydkysten Gymnasium (stx) og NEXT - Albertslund Gymnasium (stx), og fordi det efter
ekspertgruppens opfattelse netop er relevant at tage udgangspunkt i afdelinger (et fysisk sted), når der
overvejes modeller for fordeling af ansøgere til de enkelte gymnasiale afdelinger.
Der har i data vist sig en række udfordringer knyttet til, at eleverne i en række tilfælde ikke er korrekt
registreret på afdelingsniveau, men i stedet kun er registreret på hovedinstitutionsniveau. Det gælder
særligt for data om søgning til de gymnasiale uddannelser, men også i mindre omfang ministeriets
resterende datakilder.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Det betyder i praksis, at det er muligt at placere den enkelte elev på en hovedinstitution, men hvis
institutionen har flere underafdelinger, er der i data konstateret eksempler på, at eleverne ikke er korrekt
registeret på rette underafdeling. Nogle steder vil hovedinstitutionen i stedet stå registreret som en
afdeling. Det betyder, at det i data ikke altid er muligt at opgøre hverken det samlede antal afdelinger
eller hvor mange elever, der har søgt eller går på de enkelte afdelinger/gymnasier. Herunder også hvor
stor en andel af eleverne, der har udenlandsk herkomst opgjort på afdelingsniveau.
Denne uhensigtsmæssighed i data er kun et begrænset problem på stx, hvor langt størstedelen af
institutionerne kun har én afdeling. Det har derfor været muligt at kvalitetssikre data på afdelingsniveau
for stx, med kun enkelte forbehold i relation til søgedata. Disse forbehold består i, at det for enkelte
institutioner på enkelte år (men ikke nødvendigvis alle år i analysernes tabeller) ikke er muligt at opdele
elevtallet på afdelingsniveau. Forbeholdene vil i så fald fremgå af analysen.
Uhensigtsmæssigheden i data betyder overordnet set, at en række af de empiriske analyser udelukkende
er udarbejdet for stx, men ikke for de resterende gymnasiale uddannelser. Det skyldes, at det ikke har
været muligt at sikre datakvaliteten tilstrækkeligt på afdelingsniveau for de resterende uddannelser, da
der både for hf, hhx samt htx er en betydelig andel af institutionerne, som har underafdelinger.
Der er ikke datamæssige udfordringer for analyser, der ser på antallet af elever på eksempelvis
hovedinstitutionsniveau, kommunalt, regionalt eller på landsplan mv.
Derudover vurderes der ikke at være væsentlige udfordringer med datagrundlaget til analysen af
effekten af en høj koncentration af elever med udenlandsk herkomst samt forældre med
grundskoleuddannelse på faglighed og frafald (bilag 36). Dette skyldes, at analysen identificerer
elevernes institutionsforhold med udgangspunkt i tilgangsdata, hvor disse oplysninger vurderes af
tilstrækkelig kvalitet til at gennemføre en solid analyse.
Manuelt korrigeret data til brug for udarbejdelse af eksempler på gymnasiedistrikter
Uhensigtsmæssighederne med at placere eleverne på rette afdeling i data betyder, at der til værktøjet til
brug for udarbejdelsen af mulige distrikter er lavet en kvalitetssikring af tal for søgning på
afdelingsniveau for et enkelt år (2018). Denne kvalitetssikring består i manuelle korrektioner af data, for
at få det bedst mulige billede på afdelingsniveau. Samlet set gælder det, at der har været elever i
søgedata (omkring 1 pct.), som ikke har kunnet placeres på en afdeling, og de derfor er udeladt af data,
der er anvendt i værktøjet.
Korrektionsarbejdet har således bestået i at afdække, om elever, der ikke er placeret korrekt på en
afdeling kan placeres korrekt på baggrund af viden fra andre datakilder (eksempelvis data om hvilken
afdeling, eleven er tilgået).
De manuelle korrektioner har været så tidskrævende, at det ikke har været muligt at foretage dem alle
år. Da værktøjet er udviklet til brug for fastlæggelse af mulige gymnasiedistrikter er det prioriteret at
foretage korrektioner af data for senest tilgængelige år (2018), og således at værktøjet anvender
tilgangstal og søgetal for samme år.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Det bemærkes, at de empiriske analyser, der er udarbejdet for ekspertudvalget og som viser en
udvikling over tid, ikke anvender data hvor der er foretaget manuelle korrektioner. Det skyldes, at
analyserne i høj grad beror på tilgangsdata, hvor datakvaliteten (på stx) i høj grad har været
tilfredsstillede, og kun i mindre omfang gør brug af de søgedata, hvor datakvaliteten har været mere
udfordrende og undergået større korrektioner. Derudover ser analyserne på udviklingen over tid og på
et aggregeret niveau, hvor de enkelte manuelle korrektioner vurderes at have mindre betydning. Det er
dog valgt at begrænse mange af de empiriske analyser til kun at være udarbejdet for stx, hvor
datakvaliteten er stærkest.
På baggrund har de identificerede udfordringer med data har Børne- og Undervisningsministeriet
igangsat et arbejde med at sikre datakvaliteten på afdelingsniveau fremadrettet samt, i det omfang det er
muligt, tilbage i tid.
Eksterne analyser
Som led i ekspertgruppens analyse har Pluss Leadership i samarbejde med Kantar Gallup og Center for
Ungdomsforskning gennemført en analyse af ansøgernes brug af frit valg i forbindelse med valg af
gymnasial institution. De har endvidere undersøgt betydningen af en høj andel af elever med
udenlandsk herkomst på den enkelte afdeling for pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer.
Analysen er gennemført i form af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt godt 3.500 elever i
1.g og 3.g og godt 900 forældre, samt casebesøg på 25 gymnasiale institutioner omfattende
observationer samt interviews med ledere, undervisere, studievejledere og elever. Der er endvidere
gennemført interviews med forældre til unge på gymnasiale uddannelsesinstitutioner samt vejledere.
Hovedresultaterne fra analyserne er gengivet i kapitel 5.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0016.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 5
Yderligere eksempler på distrikter på stx
Eksempel Nordjylland, stx
Nordjylland
Eksempel
Nordjylland
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0017.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Aalborgområdet
Eksempel
Aalborgområdet
I ovenstående billeder ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligformer for de stx
–
afdelinger, som i dag indgår i fordelingsudvalg Nordjylland. De foreslåede distrikter følger ikke fuldt
ud regionsgrænsen mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Alle distriktsafdelingerne vil med de pågældende distrikter få en kapacitet svarende til mindst tre stx-
spor.
I de skitserede distrikter vil der for én ud af de 14 afdelinger være tale om en nedgang i elever svarende
til ca. 3 spor i forhold til tilgangen for 2018. Derudover vil én afdeling have en nedgang i antallet af
elever svarende til ca. et spor.
1
Én afdeling vil have en stigning i antallet af elever svarende til ca. et
spor, mens der ikke vil være tale om store forskydninger for de øvrige afdelinger.
1
Ekspertgruppen vurderer, at der kan være behov for en overgangsordning ved nedbringelse af overkapaciteten, som kan ramme nogle
institutioner hårdt.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0018.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer ses et
spænd mellem 1 og 20 procent, der bor i almen bolig. Heraf fire distriktsafdelinger med en andel
mellem 10 og 20 procent.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; På de i alt 14
afdelinger ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et spænd fra 2 til 18 procent. Heraf
har fire distriktsafdelinger en andel over 10 procent.
Med udgangspunkt i førsteprioritetsansøgningerne i 2018 vil der være:
To distriktsafdelinger, hvor 90-100 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Én distriktsafdeling, hvor 80-90 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Fem distriktsafdelinger, hvor 70-80 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Tre distriktsafdelinger, hvor 60-70 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Tre distriktsafdelinger, hvor 40-50 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Til sammenligning fik 98 procent af førsteprioritetsansøgerne til stx i 2018 i Region Nordjylland opfyldt
deres førsteprioritetsønske (baseret på data fra Danske Regioner). Sammenligningen er baseret på
eksisterende regler for kapacitetsfastsættelse.
2
I de skitserede distrikter vil omkring 17 procent af eleverne få over en times transporttid.
Ekspertgruppen har ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times
transporttid.
Det skal bemærkes, at der ikke
i dag er ’frit valg’ af gymnasial afdeling i den
betydning, at eleverne frit kan vælge, hvilken afdeling de
optages på. I dag kan eleverne tilkendegive, hvilken gymnasial afdeling de ønsker at blive optaget på, men de har ikke krav på at blive
optaget på en bestemt afdeling, da der fx for overansøgte almengymnasiale afdelinger er et afstandskriterium.
2
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0019.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Eksempel Storkøbenhavn og Københavns Vestegn, stx
København og Omegn
Eksempel København
og Omegn
1) Ørestad Gymnasium 2) Tårnby Gymnasium 3) Christianshavn Gymnasium 4) Gefion Gymnasium 5) Rysensteen Gymnasium 6) Sankt
Annæ Gymnasium 7) Københavns Åbne Gymnasium 8) Frederiksberg Gymnasium 9) Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus 10)
Rødovre Gymnasium 11) Hvidovre Gymnasium & HF 12) NEXT
–
Sydkysten Gymnasium 13) NEXT
–
Albertslund 14) Nørre
Gymnasium 15) Gammel Hellerup Gymnasium 16) Øregård Gymnasium 17) Ordrup Gymnasium 18) Aurehøj Gymnasium 19) Gladsaxe
Gymnasium 20) Herlev Gymnasium og HF 21) Borupgaard Gymnasium 22) Lyngby Gymnasium, Knord 23) Virum Gymnasium 24)
Nærum Gymnasium 25) Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole 26) Allerød Gymnasium 27) Rungsted Gymnasium 28) Espergærde
Gymnasium og HF 29) Helsingør Gymnasium 30) Frederiksborg Gymnasium og HF 31) Gribskov Gymnasium 32) Frederiksværk
Gymnasium og HF 33) Frederikssund Gymnasium 34) Egedal Gymnasium & HF 35) Høje-Taastrup Gymnasium 36) Greve Gymnasium
37) Solrød Gymnasium 38) Køge Gymnasium 39) Himmelev Gymnasium 40) Roskilde Gymnasium 41) Roskilde Katedralskole.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0020.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Storkøbenhavn
Eksempel
Storkøbenhavn
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0021.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Vest for København
Eksempel Vest
for København
I ovenstående billeder ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligform for de stx-
afdelinger, som ligger i København og omegn.
Det er en udfordring i forhold til fastsættelse af distrikter i området, at der i større områder i og
omkring København, og særligt på Københavns vestegn bor en forholdsvis høj andel af elever i almene
boliger. Dette er baggrunden for, at distrikterne særligt på Københavns vestegn ikke fuldstændig følger
et naturligt geografisk område set i forhold til de enkelte institutioner/afdelinger.
Alle distriktsafdelingerne i København og omegn vil med de pågældende distrikter få en kapacitet
svarende til mindst tre stx-spor.
I de skitserede distrikter vil der for to ud af de 40 afdelinger være tale om en nedgang i elever svarende
til hhv. ca. fire og fem spor i forhold til tilgangen for 2018. Yderligere to afdelinger vil have en nedgang
i elever svarende til ca. to spor og fire afdelinger vil have en nedgang svarende til ca. et spor.
.1
Fire
afdelinger vil have en stigning i antallet af elever svarende til ca. tre spor. Derudover vil otte afdelinger
have en stigning i antallet af elever svarende til hhv. ca. et og to spor, mens der ikke vil være tale om
store forskydninger for de øvrige afdelinger.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer ses et
spænd mellem 2 og 44 procent, der bor i almen bolig. Heraf fire distriktsafdelinger med en andel
mellem 20 og 30 procent, ti distriktsafdelinger med en andel mellem 30 og 40 procent, og tre
distriktsafdelinger med en andel over 40 procent.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de 40
distriktsafdelinger ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et relativt stort spænd fra 2 til
40 procent. Heraf har fire distriktsafdelinger en andel mellem 30 og 40 procent, og en afdeling har en
andel på 40 procent.
Med udgangspunkt i førsteprioritetsansøgningerne i 2018 vil der være:
Fire distriktsafdelinger, hvor 70-80 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Fem distriktsafdelinger, hvor 60-70 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Otte distriktsafdelinger, hvor 50-60 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Ti distriktsafdelinger, hvor 40-50 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Tre distriktsafdelinger, hvor 30-40 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
To distriktsafdelinger, hvor 20-30 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Fem distriktsafdelinger, hvor 10-20 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Tre distriktsafdelinger, hvor 0-10 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Til sammenligning fik 90 procent af førsteprioritetsansøgerne til stx i 2018 i Region Hovedstaden og 99
procent i Region Sjælland opfyldt deres førsteprioritetsønske (baseret på data fra Danske Regioner).
2
Det skal dog bemærkes, at Region Hovedstaden og Region Sjælland dækker et større område end
Storkøbenhavn og Københavns Vestegn
.
Sammenligningen er baseret på eksisterende regler for
kapacitetsfastsættelse.
I de skitserede distrikter vil under 1 procent af eleverne få over en times transporttid. Ekspertgruppen
har ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne, der i dag har over en times transporttid.
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0023.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Eksempel Aarhusområdet, stx
Eksempel
Aarhusområdet
I ovenstående billede ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligform for de stx-
afdelinger, som ligger i Aarhusområdet.
Det er en udfordring i forhold til fastsættelse af distrikter i området, at der er flere boligområder, hvor
der bor en forholdsvis høj andel af elever i almene boliger, hvilket især gælder for Gellerup, Rosenhøj
og Bispehaven. Dette er baggrunden for, at distrikterne i Aarhusområdet ikke fuldstændig følger et
naturligt geografisk område set i forhold til de enkelte afdelinger.
Alle distriktsafdelingerne i Aarhusområdet vil med de pågældende distrikter få en kapacitet svarende til
mindst tre stx-spor.
I de skitserede distrikter vil der for to ud af de syv afdelinger være tale om en nedgang i elever svarende
til ca. to spor i forhold til tilgangen for 2018.
1
To afdelinger vil have en stigning i antallet af elever
svarende til hhv. ca. to og tre spor, mens der ikke vil være tale om store forskydninger for de øvrige
afdelinger.
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer, ses et
spænd mellem 12 og 39 procent, der bor i almen bolig. Heraf 4 distriktsafdelinger med en andel mellem
20 og 30 procent, og en afdeling med over 30 procent.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de syv afdelinger
ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et relativt stort spænd fra 5 til 35 procent. Heraf
har to afdelinger en andel med over 30 procent.
Med udgangspunkt i førsteprioritetsansøgningerne i 2018 vil der i de konstruerede distrikter være:
- To distriktsafdelinger, hvor 60-70 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- En distriktsafdeling, hvor 50-60 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- En distriktsafdeling, hvor 40-50 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- To distriktsafdelinger, hvor 30-40 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- En distriktsafdeling, hvor 10-20 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Til sammenligning fik 96 procent af førsteprioritetsansøgerne til stx i 2018 i Region Midtjylland opfyldt
deres førsteprioritetsønske (baseret på data fra Danske Regioner).
2
Det skal dog bemærkes, at Region
Midtjylland dækker et større område end Aarhusområdet. Sammenligningen er baseret på eksisterende
regler for kapacitetsfastsættelse.
I de skitserede distrikter vil under 1 procent af eleverne få over en times transporttid. Ekspertgruppen
har ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times transporttid.
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0025.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Eksempel Fyn/Odenseområdet, stx
Eksempel Fyn og
Odenseområdet
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0026.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Odenseområdet, stx
Eksempel
Odenseområdet
I ovenstående billeder ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligform for de stx-
afdelinger, som ligger på Fyn.
Det er en udfordring i forhold til fastsættelse af distrikter i Odenseområdet, at der er boligområder,
hvor der bor en forholdsvis høj andel af elever i almene boliger, hvilket især gælder for Vollsmose.
Dette er baggrunden for, at distrikterne i Odenseområdet ikke fuldstændig følger et naturligt geografisk
område set i forhold til de enkelte gymnasier.
Alle distriktsafdelingerne på Fyn vil med de pågældende distrikter få en kapacitet svarende til mindst tre
stx-spor.
I de skitserede distrikter vil der for to ud af de 11 afdelinger være tale om en nedgang i elever svarende
til ca. 1 spor i forhold til tilgangen for 2018.
1
Tre afdelinger vil have en stigning i antallet af elever
svarende til et spor, mens der ikke vil være tale om store forskydninger for de øvrige afdelinger.
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer ses et
spænd mellem 1 og 30 procent, der bor i almen bolig. Heraf syv distriktsafdelinger med en andel under
11
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
10 procent, to distriktsafdelinger med en andel mellem 10 og 20 procent, og en distriktsafdeling lige
over 20 procent.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de elleve
afdelinger ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et relativt stort spænd fra 3,1 procent
til 23 procent. Heraf har to afdelinger en andel med over 20 procent.
Med udgangspunkt i førsteprioritetsansøgningerne i 2018 vil der være:
- Én distriktsafdeling, hvor 90-100 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- Én distriktsafdeling, hvor 80-90 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- Én distriktsafdeling, hvor 70-80 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- To distriktsafdelinger, hvor 60-70 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- To distriktsafdelinger, hvor 50-60 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- To distriktsafdelinger, hvor 40-50 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
- To distriktsafdelinger, hvor 30-40 procent af ansøgerne ville have fået opfyldt deres
førsteprioritetsønske.
Til sammenligning fik 96 procent af førsteprioritetsansøgerne til stx i 2018 i Region Syddanmark
opfyldt deres førsteprioritetsønske (baseret på data fra Danske Regioner).
2
Det skal dog bemærkes, at
Region Syddanmark dækker et større område end Fyn. Sammenligningen er baseret på eksisterende
regler for kapacitetsfastsættelse.
I de skitserede distrikter vil omkring 15 procent af eleverne få over en times transporttid.
Ekspertgruppen har ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times
transporttid.
12
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0028.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 6
Yderligere eksempler på distrikter på hhx
Eksempel Nordsjælland, Storkøbenhavn og Københavns Vestegn, hhx
Udvalgt udsnit af Sjælland
Eksempel Udsnit
af Sjælland
1) Niels Brock Det Internationale Gymnasium 2) Niels Brock Handelsgymnasiet Nørre Voldgade 3) Niels Brock Innovationsgymnasium
4) Niels Brock Handelsgymnasiet JTP 5) NEXT
–
Sydkysten Gymnasium 6) NEXT
–
Albertslund Gymnasium 7) NEXT
–
Baltorp
Gymnasium 8) Lyngby Handelsgymnasium, Knord 9) Erhvervsskolen Nordsjælland, Helsingør 10) Hillerød Handelsgymnasium, Knord
11) Frederikssund Handelsgymnasium, Knord 12) Roskilde Handelsskole 13) Køge Handelsskole.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0029.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Storkøbenhavn
Eksempel
Storkøbenhavn
1) Niels Brock Det Internationale Gymnasium 2) Niels Brock Handelsgymnasiet Nørre Voldgade 3) Niels Brock Innovationsgymnasium
4) Niels Brock Handelsgymnasiet JTP 5) NEXT
–
Sydkysten Gymnasium 6) NEXT
–
Albertslund Gymnasium 7) NEXT
–
Baltorp
Gymnasium.
I ovenstående billeder ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligform for de hhx-
afdelinger, som ligger i Nordsjælland samt København og omegn.
Det er en udfordring i forhold til fastsættelse af distrikter på Københavns vestegn, at der bor en
forholdsvis høj andel af elever i almene boliger. Dette er baggrunden for, at distrikterne på Københavns
vestegn ikke fuldstændig følger et naturligt geografisk område set i forhold til de enkelte afdelinger.
Distriktsafdelingerne i København og omegn vil med de pågældende distrikter få en kapacitet svarende
til mindst tre spor. Dog vil én distriktsafdeling have elever svarende til to spor.
I de skitserede distrikter vil der for én ud af de 13 afdelinger være tale om en nedgang i elever svarende
til ca. 2 spor i forhold til tilgangen for 2018. Yderligere fire afdelinger vil have en nedgang i elever
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0030.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
svarende til ca. et spor.
1
To afdelinger vil have en stigning i antallet af elever svarende til ca. et spor.
Derudover vil tre afdelinger have en stigning i antallet af elever svarende til hhv. ca. to spor, mens der
ikke vil være tale om store forskydninger for de øvrige afdelinger.
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer ses et
spænd mellem 9 og 26 procent, der bor i almen bolig. Heraf to distriktsafdelinger med en andel mellem
0 og 10 procent, ni distriktsafdelinger med en andel mellem 10 og 20 procent, og to distriktsafdelinger
med en andel mellem 20 og 30 procent.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de 13
distriktsafdelinger ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et spænd fra 4 til 21 procent.
I de skitserede distrikter vil ca. 8 procent af eleverne få over en times transporttid. Ekspertgruppen har
ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times transporttid.
Eksempel Østjylland, hhx
Eksempel
Østjylland
Ekspertgruppen vurderer, at der kan være behov for en overgangsordning ved nedbringelse af overkapaciteten, som kan ramme nogle
institutioner hårdt.
1
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I ovenstående billeder ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligform for de hhx-
afdelinger, som ligger i Østjylland.
Alle distriktsafdelingerne i Østjylland vil med de pågældende distrikter få en kapacitet svarende til
mindst tre stx-spor.
I de skitserede distrikter vil der ikke være tale om store forskydninger i antal elever, i forhold til
tilgangen for 2018, der vil derfor ikke ses en væsentlig ændring i antal spor for de seks afdelinger.
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer ses et
spænd mellem 2 og 15 procent, der bor i almen bolig. Heraf fire distriktsafdelinger med en andel
mellem 0 og 10 procent, og tre distriktsafdelinger med en andel mellem 10 og 15 procent.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de seks
distriktsafdelinger ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et spænd fra 5 til 13 procent.
I de skitserede distrikter vil 14 procent af eleverne få over en times transporttid. Ekspertgruppen har
ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times transporttid.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0032.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Eksempel Nordjylland, hhx
Eksempel
Nordjylland
I ovenstående billeder ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligformer for de
hhx–afdelinger, som ligger i Nordjylland. De foreslåede distrikter følger ikke fuldt ud regionsgrænsen
mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Distriktsafdelingerne vil med de pågældende distrikter få en kapacitet svarende til mindst tre stx-spor.
Dog vil én distriktsafdeling have elever svarende til to spor.
I de skitserede distrikter vil der for et ud af de otte afdelinger være tale om en stigning i antallet af
elever svarende til ca. et spor, mens der ikke vil være tale om store forskydninger for de øvrige
afdelinger.
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer, ses et
spænd mellem 2 og 9 procent, der bor i almen bolig.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de otte afdelinger
ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et spænd fra 2 til 9 procent.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I de skitserede distrikter vil omkring 18 procent af eleverne få over en times transporttid.
Ekspertgruppen har ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times
transporttid.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0034.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 7
Yderligere eksempler på distrikter på htx
Eksempel Nordsjælland, Storkøbenhavn og Københavns Vestegn, htx
Udvalgt udsnit af Sjælland, htx
Eksempel Udsnit
af Sjælland
1) NEXT
–
Vibenhus Gymnasium 2) NEXT
–
Københavns Mediegymnasium 3) Det Naturvidenskabelige Gymnasium Hotel- og
Restaurantskolen 4) NEXT
–
Sukkertoppen Gymnasium 5) H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg 6) H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby 7)
H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup 8) NEXT
–
Albertslund Gymnasium 9) Sydkysten Gymnasium 10) HTX Roskilde 11) Frederikssund
Gymnasium 12) Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød 13) Erhvervsskolen Nordsjælland, Helsingør.
I ovenstående billede ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligform for de htx-
afdelinger, som ligger i Nordsjælland samt København og omegn.
Det er en udfordring i forhold til fastsættelse af distrikter på Københavns vestegn, at der bor en
forholdsvis høj andel af elever i almene boliger. Dette er baggrunden for, at distrikterne på Københavns
vestegn ikke fuldstændig følger et naturligt geografisk område set i forhold til de enkelte afdelinger.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Ud af de 12 distriktsafdelinger i Nordsjælland samt København og omegn vil ni af afdelingerne med de
pågældende distrikter få en kapacitet svarende til mindst tre spor. Derudover vil én afdeling få en
kapacitet svarende til to spor, mens to afdelinger vil få en kapacitet svarende til et spor.
I de skitserede distrikter vil der for én ud af de 12 afdelinger være tale om en nedgang i elever svarende
til ca. tre spor i forhold til tilgangen for 2018. Yderligere to afdelinger vil have en nedgang i elever
svarende til ca. et spor.
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Tre afdelinger vil have en stigning i antallet af elever
svarende til ca. et spor, mens der ikke vil være tale om store forskydninger for de øvrige afdelinger.
For distriktsafdelingerne baseret på boligformer ses et spænd mellem 11 og 36 procent, der bor i almen
bolig. Heraf seks distriktsafdelinger med en andel mellem 10 og 20 procent, fem distriktsafdelinger med
en andel mellem 20 og 30 procent, og én distriktsafdeling med en andel over 30 procent.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de 12
distriktsafdelinger ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et relativt stort spænd fra 0 til
33 procent. Heraf har en distriktsafdeling en andel mellem 20 og 30 procent, og fire afdelinger har en
andel mellem 30 og 40 procent.
I de skitserede distrikter vil ca. 1 procent af eleverne få over en times transporttid. Ekspertgruppen har
ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times transporttid.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0036.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Eksempel Fyn, htx
Udvalgt udsnit af Fyn
Eksempel Fyn
I ovenstående billede ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligformer for de htx
–
afdelinger som ligger på Fyn. En mindre del af Fyn hører til en distriktsafdeling beliggende i Jylland.
Distriktsafdelingerne vil med de pågældende distrikter få en kapacitet svarende til mindst tre htx-spor.
Dog vil en distriktsafdeling have elever svarende til to spor.
I de skitserede distrikter vil der for et ud af de tre afdelinger være tale om en stigning i antallet af elever
svarende til ca. et spor, mens der ikke vil være tale om store forskydninger for de øvrige afdelinger.
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer ses et
spænd mellem 3 og 13 procent, der bor i almen bolig.
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de tre afdelinger
ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et spænd fra 6 til 13 procent.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0037.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I de skitserede distrikter vil omkring 26 procent af eleverne få over en times transporttid.
Ekspertgruppen har ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times
transporttid.
Eksempel udsnit af Sønderjylland, htx
Udvalgt udsnit af Sønderjylland
Eksempel
Sønderjylland
I ovenstående billede ses eksempel på distrikter med udgangspunkt i ansøgernes boligformer for de htx
–afdelinger
som ligger i Sønderjylland.
Ud af de fire distriktsafdelinger i Sønderjylland vil to af afdelingerne med de pågældende distrikter få en
kapacitet svarende til mindst to htx-spor. Derudover vil to afdelinger få en kapacitet svarende til et
spor.
I de skitserede distrikter vil der ikke være tale om store forskydninger i antal elever, i forhold til
tilgangen for 2018, der vil derfor ikke ses en væsentlig ændring i antal spor for de seks afdelinger.
For de skitserede distrikter, som er baseret på en jævn sammensætning i forhold til boligformer ses et
spænd mellem 2 og 14 procent, der bor i almen bolig.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
De skitserede distrikter giver følgende fordeling i forhold til elevernes herkomst; For de fire afdelinger
ligger andelen af elever med udenlandsk herkomst med et spænd fra 0 til 11 procent.
I de skitserede distrikter vil omkring 26 procent af eleverne få over en times transporttid.
Ekspertgruppen har ikke kendskab til, hvor stor en andel af eleverne der i dag har over en times
transporttid.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0039.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 8
Oversigt over klynger på stx
Klynge nr.
Sjælland
Klynge 1
Klynge 2
Klynge 3
Klynge 4
Klynge 5
Klynge 6
Klynge 7
Klynge 8
Klynge 9
Klynge 10
Klynge 11
Klynge 12
Klynge 13
Klynge 14
Klynge 15
Afdelinger
Tårnby Gymnasium, Christianshavns Gymnasium, Ørestad Gymnasium.
Ordrup Gymnasium, Gammel Hellerup Gymnasium, Aurehøj Gymnasium, Øregård
Gymnasium.
Gefion Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Københavns
åbne Gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium.
Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus, Rødovre Gymnasium, Hvidovre
Gymnasium og HF, og NEXT - Albertslund Gymnasium.
Gladsaxe Gymnasium, Lyngby Gymnasium, Knord, Virum Gymnasium.
Herlev Gymnasium og HF, Borupgaard Gymnasium, Nørre Gymnasium.
NEXT Sydkysten Gymnasium, Greve Gymnasium, Solrød Gymnasium.
Høje Taastrup Gymnasium, Himmelev Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Roskilde
Katedralskole.
Nærum Gymnasium, Rungsted Gymnasium, Birkerød Gymnasium HF IB &
Kostskole, Espergærde Gymnasium & HF, Helsingør Gymnasium.
Egedal Gymnasium og HF, Frederikssund Gymnasium, Allerød Gymnasium.
Frederiksborg Gymnasium og HF, Frederiksværk Gymnasium og HF, Gribskov
Gymnasium.
Odsherred Gymnasium, Kalundborg Gymnasium og HF, Stenhus Gymnasium.
Høng Gymnasium og HF, Slagelse Gymnasium, Sorø Akademis Skole.
MSG-Ringsted, MSG-Haslev, Køge Gymnasium, Næstved Gymnasium og HF.
Vordingborg Gymnasium og HF, Nakskov Gymnasium og HF, Maribo Gymnasium,
Nykøbing Katedralskole.
Fyn
Klynge 16
Klynge 17
Klynge 18
Klynge 19
Klynge 20
Klynge 21
Tornbjerg Gymnasium, Sct. Knuds Gymnasium, Odense Katedralskole, Mulernes
Legatskole, Nordfyns Gymnasium.
Faaborg Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Nyborg
Gymnasium, Vestfyns Gymnasium.
Jylland
Alssundgymnasiet Sønderborg, Sønderborg Statsskole, Aabenraa Statsskole, Tønder
Gymnasium.
Haderslev katedralskole, Vejen Gymnasium og HF, Kolding Gymnasium HF-Kursus
og IB School, Munkensdam Gymnasium, Fredericia Gymnasium, Middelfart
Gymnasium og HF.
Ribe Katedralskole, Esbjerg Gymnasium, Rybners
–
STX Grådybet, Varde
Gymnasium.
Grindsted Gymnasium og HF, Vestjysk Gymnasium Tarm, Ringkjøbing Gymnasium.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0040.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Klynge 22
Klynge 23
Klynge 24
Klynge 25
Klynge 26
Klynge 27
Klynge 28
Klynge 29
Klynge 30
Klynge 31
Klynge 32
Klynge 33
Holstebro Gymnasium og HF, Lemvig Gymnasium STX og HHX, Struer
Statsgymnasium.
Rosborg Gymnasium og HF, Rødkilde Gymnasium, Tørring Gymnasium.
Horsens Gymnasium, Horsens Statsskole - Gymnasium og HF-Kursus, Skanderborg
Gymnasium, Odder Gymnasium.
Silkeborg Gymnasium, Herning Gymnasium, Ikast-Brande Gymnasium.
Skive Gymnasium og HF, Viborg Katedralskole, Viborg Gymnasium og HF,
Bjerringbro Gymnasium.
Favrskov Gymnasium, Paderup Gymnasium, Randers Statsskole.
Langkaer Gymnasium (efterfølgende fusioneret til Aarhus Gymnasium, Tilst), Risskov
Gymnasium, Århus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium,
Marselisborg Gymnasium.
Egå Gymnasium, Rønde Gymnasium, Grenaa Gymnasium.
Mariagerfjord Gymnasium, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, Støvring
Gymnasium.
Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium, Aalborg Katedralskole, Nørresundby
Gymnasium og HF, Dronninglund Gymnasium.
Frederikshavn Gymnasium og HF, Hjørring Gymnasium og HF, Brønderslev
Gymnasium og HF.
Fjerritslev Gymnasium, Thisted Gymnasium STX og HF, Morsø Gymnasium.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0041.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Oversigt over stx-afdelinger Jylland og Fyn
1) Hjørring Gymnasium/STX og HF 2) Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 3) Brønderslev Gymnasium og HF 4) Dronninglund
Gymnasium 5) Nørresundby Gymnasium og HF 6) Aalborghus Gymnasium 7) Hasseris Gymnasium 8) Aalborg Katedralskole 9)
Fjerritslev Gymnasium 10) Thisted Gymnasium, STX og HF 11) Morsø Gymnasium 12) Vesthimmerlands Gymnasium og HF 13)
Støvring Gymnasium 14) Mariagerfjord Gymnasium 15) Viborg Gymnasium og HF 16) Viborg Katedralskole 17) Skive Gymnasium og
HF 18) Struer Statsgymnasium 19) Lemvig Gymnasium, STX og HHX 20) Holstebro Gymnasium og HF 21) Ringkjøbing Gymnasium
22) Herning Gymnasium 23) Ikast-Brande Gymnasium 24) Silkeborg Gymnasium 25) Bjerringbro Gymnasium 26) Randers Statsskole 27)
Paderup Gymnasium 28) Favrskov Gymnasium 29) Grenaa Gymnasium 30) Rønde Gymnasium 31) Aarhus Gymnasium, Tilst 32)
Risskov Gymnasium 33) Egå Gymnasium 34) Aarhus Katedralskole 35) Marselisborg Gymnasium 36) Viby Gymnasium 37) Aarhus
Statsgymnasium 38) Skanderborg Gymnasium 39) Odder Gymnasium 40) Horsens Statsskole
–
Gymnasium og HF-Kursus 41) Horsens
Gymnasium 42) Tørring Gymnasium 43) Rødkilde Gymnasium 44) Rosborg Gymnasium & HF 45) Grindsted Gymnasium & HF 46)
Vestjysk Gymnasium Tarm 47) Varde Gymnasium 48) Rybners- STX- Grådybet 49) Esbjerg Gymnasium 50) Ribe Katedralskole 51)
Vejen Gymnasium og HF 52) Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School 53) Munkensdam Gymnasium 54) Fredericia Gymnasium
55) Haderslev Katedralskole 56) Tønder Gymnasium 57) Aabenraa Statsskole 58) Sønderborg Statsskole 59) Alssundgymnasiet
Sønderborg 60) Middelfart Gymnasium & HF 61) Nordfyns Gymnasium 62) Vestfyns Gymnasium 63) Odense Katedralskole 64)
Mulernes Legatskole 65) Tornbjerg Gymnasium 66) Sct. Knuds Gymnasium 67) Midtfyns Gymnasium 68) Faaborg Gymnasium 69)
Svendborg Gymnasium 70) Nyborg Gymnasium.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0042.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Oversigt over stx-afdelinger Sjælland
1) Ørestad Gymnasium 2) Tårnby Gymnasium 3) Christianshavn Gymnasium 4) Gefion Gymnasium 5) Rysensteen Gymnasium 6) Sankt
Annæ Gymnasium 7) Københavns Åbne Gymnasium 8) Frederiksberg Gymnasium 9) Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus 10)
Rødovre Gymnasium 11) Hvidovre Gymnasium & HF 12) NEXT
–
Sydkysten Gymnasium 13) NEXT
–
Albertslund 14) Nørre
Gymnasium 15) Gammel Hellerup Gymnasium 16) Øregård Gymnasium 17) Ordrup Gymnasium 18) Aurehøj Gymnasium 19) Gladsaxe
Gymnasium 20) Herlev Gymnasium og HF 21) Borupgaard Gymnasium 22) Lyngby Gymnasium, Knord 23) Virum Gymnasium 24)
Nærum Gymnasium 25) Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole 26) Allerød Gymnasium 27) Rungsted Gymnasium 28) Espergærde
Gymnasium og HF 29) Helsingør Gymnasium 30) Frederiksborg Gymnasium og HF 31) Gribskov Gymnasium 32) Frederiksværk
Gymnasium og HF 33) Frederikssund Gymnasium 34) Egedal Gymnasium & HF 35) Høje-Taastrup Gymnasium 36) Greve Gymnasium
37) Solrød Gymnasium 38) Køge Gymnasium 39) Himmelev Gymnasium 40) Roskilde Gymnasium 41) Roskilde Katedralskole 42)
Stenhus Gymnasium 43) Odsherreds Gymnasium 44) Kalundborg Gymnasium og HF 45) Høng Gymnasium og HF 46) Slagelse
Gymnasium 47) Sorø Akademis Skole 48) MSG-Ringsted 49) MSG-Haslev 50) Næstved Gymnasium og HF 51) Vordingborg
Gymnasium & HF 52) Nykøbing Katedralskole 53) Maribo Gymnasium 54) Nakskov Gymnasium og HF.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0043.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 9
Oversigt over klynger på hf
Klynge nr.
Sjælland
Klynge 1
Klynge 2
Klynge 3
Klynge 4
Klynge 5
Klynge 6
Klynge 7
Klynge 8
Klynge 9
Klynge 10
Klynge 11
Klynge 12
Fyn
Klynge 13
Klynge 14
Jylland
Klynge 15
Klynge 16
Klynge 17
Klynge 18
Klynge 19
Afdelinger
Tårnby Gymnasium, HF og VUC København Syd
–
Amager, Københavns Åbne
Gymnasium, Københavns VUC
–
Vognmagergade 8.
HF og VUC København Syd
–
Hvidovre, Hvidovre Gymnasium og HF, Frederiksberg
HF-Kursus, Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus.
HF-Centret Efterslægten, Gentofte HF, VUC Lyngby, Herlev Gymnasium og HF.
Vestegnen HF og VUC
–
Albertslund Afdeling, NEXT Albertslund Gymnasium, Greve
Gymnasium, Solrød Gymnasium.
Høje-Taastrup Gymnasium, Himmelev Gymnasium, VUC Roskilde
–
Roskilde Afdeling,
Roskilde Gymnasium.
Køge Gymnasium, VUC Storstrøm
–
Faxe, MSG-Haslev.
VUC Storstrøm
–
Næstved, Næstved Gymnasium og HF, Vordingborg Gymnasium og
HF.
VUC Storstrøm
–
Nykøbing F, Nykøbing Katedralskole, Maribo Gymnasium, Nakskov
Gymnasium og HF.
VUC Vestsjælland Syd - Ringsted, VUC Vestsjælland Syd
–
Slagelse, Slagelse
Gymnasium, Høng Gymnasium og HF.
Kalundborg Gymnasium og HF, Odsherred Gymnasium, Stenhus Gymnasium,
Nordsjællands HF og VUC Holbæk Afdeling.
Egedal Gymnasium og HF, Frederiksund Gymnasium, Frederiksvær Gymnasium og
HF, Gribskov Gymnasium, HF og VUC Nordsjælland Hillerød Afdeling,
Birkrød Gymnasium HF IB og Kostskole, Frederiksborg Gymnasium og HF,
Espergærde Gymnasium og HF, HF og VUC Nordsjælland Helsingør Afdeling.
HF & VUC Fyn
–
Ærø, Svendborg Gymnasium, HF & VUC Fyn
–
Svendborg.
Nyborg Gymnasium, Mulernes Legatskoler, Odense Katedralskole, HF & VUC Fyn
Odense City Campus, 2-årig HF i Odense, HF & VUC Fyn, Glamsbjerg.
Middelfart Gymnasium og HF, VUC Fredericia, Fredericia Gymnasium.
Kolding Gymnasium HF-Kursus & IB-School, Kolding HF & VUC, Vejen Gymnasium
& HF, Haderslev Katedralskole, VUC syd Haderslev.
Sønderborg Statsskole, VUC Syd Sønderborg Afdeling, VUC Syd Aabenraa Afdeling,
Aabenraa Statsskole, Tønder Gymnasium.
Ribe Katedralskole, Esbjerg Gymnasium, VUC Vest Esbjerg
Rybners
–
HF
–
Spangsbjerg Møllevej, Varde Gymnasium, Grindsted Gymnasium og
HF, Vestjydsk Gymnasium Tarm.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0044.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Klynge 20
Klynge 21
Klynge 22
Klynge 23
Klynge 24
Klynge 25
Klynge 26
Klynge 27
Klynge 28
Klynge 29
Holstebro Gymnasium og HF, Struer Statsgymnasium, VIA University College HF
Nørre Nissum, Skive Gymnasium og HF.
Thy-Mors HF og VUC Thisted, Thisted Gymnasium STX og HF, Thy-Mors HF og
VUC Nykøbing Afdeling.
Skive-Viborg HF og VUC Viborg, Viborg Gymnasium og HF, Mariagerfjord
Gymnasium, Randers HF og VUC.
VUC Skanderborg, Viby Gymnasium, Aarhus HF og VUC.
Aarhus Akademi, Aarhus Gymnasium Tilst, Grenaa Gymnasium.
Rosborg Gymnasium og HF, Campus Vejle, Horsens HF og VUC, Horsens Statsskole
–
Gymnasium og HF-Kursus.
TH. Langs HF-Kursus, Ikast-Brande Gymnasium, Herning HF og VUC.
Vesthimmerlands Gymnasium og HF, Fjerritslev Gymnasium, Aalborghus Gymnasium,
VUC og HF Nordjylland Aalborg Afdeling.
Aalborg Katedralskole, Nørresundby Gymnasium og HF, Brønderslev Gymnasium og
HF.
VUC og HF Nordjylland Hjørring Afdeling, Hjørring Gymnasium/STX og HF,
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus.
Oversigt over hf-afdelinger Jylland og Fyn
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0045.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Oversigt over hf-afdelinger Sjælland
1) HF & VUC København Syd, Amager 2) Tårnby Gymnasium 3) Københavns VUC
–
Vognmagergade 8 4) Københavns Åbne
Gymnasium 5) HF & VUC København Syd, Hvidovre 6) Hvidovre Gymnasium & HF 7) Frederiksberg HF-Kursus 8) Falkonergårdens
Gymnasium og HF-Kursus 9) HF-Centret Efterslægten 10) Gentofte HF 11) VUC Lyngby 12) Herlev Gymnasium og HF 13) Vestegnen
HF & VUC, Albertslund Afdeling 14) NEXT
–
Albertslund Gymnasium 15) Greve Gymnasium 16) Solrød Gymnasium 17) Køge
Gymnasium 18) Høje-Taastrup Gymnasium 19) Himmelev Gymnasium 20) VUC Roskilde, Roskilde Afdeling 21) Roskilde Gymnasium
22) Egedal Gymnasium & HF 23) Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole 24) Espergærde Gymnasium og HF 25) HF & VUC
Nordsjælland, Helsingør Afdeling 26) Gribskov Gymnasium 27) Frederiksborg Gymnasium og HF 28) HF & VUC Nordsjælland,
Hillerød Afdeling 29) Frederiksværk Gymnasium og HF 30) Frederikssund Gymnasium 31) Nordvestsjællands HF & VUC, Holbæk
Afdeling 32) Stenhus Gymnasium 33) Odsherred Gymnasium 34) Kalundborg Gymnasium og HF 35) Høng Gymnasium og HF 36)
Slagelse Gymnasium 37) VUC Vestsjælland Syd
–
Slagelse 38) VUC Vestsjælland Syd
–
Ringsted 39) MSG-Haslev 40) VUC Storstrøm
–
Faxe 41) VUC Storstrøm
–
Næstved 42) Næstved Gymnasium og HF 43) Vordingborg Gymnasium & HF 44) Nykøbing Katedralskole
45) VUC Storstrøm - Nykøbing F. 46) Maribo Gymnasium 47) Nakskov Gymnasium og HF.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0046.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 10
Oversigt over klynger på hhx
Klynge nr.
Sjælland
Klynge 1
Klynge 2
Klynge 3
Klynge 4
Klynge 5
Afdelinger
CELF Nykøbing F, ZBC Handels og Teknisk Gymnasium Vordingborg, ZBC
Handelsgymnasiet Næstved
Allikelund Gymnasium, ZBC Handels og Teknisk Gymnasium Slagelse, Slotshaven
Gymnasium.
ZBC Handels og Teknisk Gymnasium Ringsted, Køge Handelsskole, Roskilde
Handelsskole
Frederikssund Handelsgymnasium KNORD, Hillerød Handelsgymnasium KNORD,
Erhvervsskolen Nordsjælland Helsingør.
NEXT Sydkysten Gymnasium, NEXT Albertslund Gymnasium, Niels Brock
Handelsgymnasiet JTP, Niels Brock Innovationsgymnasium, NEXT Baltorp
Gymnasium.
Lyngby Handelsgymnasium KNORD, Niels Brock Det Internationale Gymnasium,
Niels Brock Handelsgymnasiet Nørre Voldgade.
Handelsgymnasiet Vestfyn, TietgenSkolen (ELM), Svendborg Erhvervsskole og
–
Gymnasier, Nyborg Gymnasium.
EUC Nord
–
Hestkærvej, Frederikshavn Handelsskole, Aalborg Handelsskole
–
Saxogade 10, Aalborg Handelsskole
–
Turøgade 1.
EUC Nordvest
–
Fjerritslev Handelsgymnasium, EUC Nordvest
–
Thisted
Handelsgymnasium, EUC Nordvest Handelsgymnasium
–
Nykøbing Mors
Handelsgymnasium.
Skive College, Struer Statsgymnasium
–
Erhvervsskolen, Lemvig Gymnasium, Holstebro
Handelsskole.
Erhvervsskolerne Aars, Tradium HHX og EUD/EUX Business, Mercantec
–
Vinkelvej
afdeling.
Tradium Handelsgymnasium, Viden Djurs
–
VID Gymnasier, Viden Djurs
–
Handelsgymnasium Rønde.
Learnmark Horsens, Aarhus Handelsgymnasium
–
Risskov, Aarhus Gymnasium
–
Viby,
Skanderborg-Odder Center for uddannelse.
College 360
–
SBC, Herningsholm Erhvervsgymnasium
–
HHX Herning, Herningsholm
Erhvervsgymnasium
–
HHX Ikast.
Campus Vejle, IBC International Business College Fredericia, IBC International
Business College Kolding, Vejen Business College.
Tønder Handelsskole, IBC International Business College Aabenraa, Business College
Syd
–
Sønderborg Handelsskole, Haderslev Handelsskole.
Klynge 6
Fyn
Klynge 7
Jylland
Klynge 8
Klynge 9
Klynge 10
Klynge 11
Klynge 12
Klynge 13
Klynge 14
Klynge 15
Klynge 16
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0047.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Klynge 17
Klynge 18
Ringkøbing Handelsskole og Gymnasiet HHX Ringkøbing, Vestjydsk Handelsskole og
Gymnasiet HHX Skjern, Erhvervsgymnasiet Grindsted.
Rybners HHX, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, Handelsgymnasiet Ribe.
Oversigt over hhx-afdelinger Jylland og Fyn
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0048.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Oversigt over hhx-afdelinger Sjælland
1) Niels Brock Det Internationale Gymnasium 2) Niels Brock, Handelsgymnasiet Nørre Voldgade 3) Niels Brock, Handelsgymnasiet JTP
4) Niels Brock Innovationsgymnasium 5) Lyngby Handelsgymnasium, Knord 6) NEXT
–
Baltorp Gymnasium 7) NEXT
–
Albertslund
Gymnasium 8) NEXT
–
Sydkysten Gymnasium 9) Erhvervsskolen Nordsjælland, Helsingør 10) Hillerød Handelsgymnasium, Knord 11)
Frederikssund Handelsgymnasium, Knord 12) Roskilde Handelsskole 13) Køge Handelsskole 14) Slotshaven Gymnasium 15) Allikelund
Gymnasium 16) ZBC Handels- og Teknisk Gymnasium Slagelse 17) ZBC Handels- og Teknisk Gymnasium Ringsted 18) ZBC
Handelsgymnasiet Næstved 19) ZBC Handels- og Teknisk Gymnasium Vordingborg 20) CELF, Nykøbing F.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0049.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 11
Oversigt over klynger på htx
Klynge nr.
Sjælland
Klynge 1
Afdelinger
H.C. Ørsted Gymnasiet
–
Frederiksberg, Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel-
og Restaurantskolen, NEXT
–
Sukkertoppen Gymnasium, H.C. Ørsted Gymnasiet
–
Ballerup.
NEXT
–
Københavns Mediegymnasium, NEXT
–
Vibenhus Gymnasium, H.C. Ørsted
Gymnasiet
–
Lyngby.
NEXT
–
Sydkysten Gymnasium, NEXT
–
Albertslund Gymnasium, HTX Roskilde.
Frederikssund Gymnasium, Erhvervsskolen Nordsjælland
–
Hillerød, Erhvervsskolen
Nordsjælland
–
Helsingør.
CELF Nakskov, CELF Nykøbing F, ZBC Handels og Teknisk Gymnasium Vordingborg.
EUC Sjælland
–
Køge afdeling, EUC Sjælland
–
Næstved, ZBC Handels og Teknisk
Gymnasium Ringsted.
ZBC Handels og Teknisk Gymnasium Slagelse, Allikelund Gymnasium, Slotshaven
Gymnasium.
Svendborg Erhvervsskole og
–Gymnasier,
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
–
Odense Tekniske Gymnasium, Kold College.
EUC Syd, EUC Syd
–
Christen Kolds Vej, EUC Syd
–
Lundbjerg/Stegholdt, EUC Syd
–
Plantagevej.
Hansenberg, EUC Lillebælt, Vejle Tekniske Gymnasium.
Rybners
–
HTX, Erhvervsgymnasiet Grindsted, Skjern Tekniske Skole
–
Gymnasiet HTX
Skjern
–
KompetenceGruppen.
Learnmark Horsens
–
Teknisk Gymnasium
–
HTX, Teknisk Gymnasium
–
Skanderborg,
Aarhus Gymnasium
–
Viby, College360
–
TSS.
Herningsholm Erhvervsgymnasium
–
HTX Herning, Holstebro Tekniske Skole, Struer
Statsgymnasium
–
Erhvervsskolen.
Aarhus Gymnasium, Tradium
–
Teknisk Gymnasium
–
HTX, Viden Djurs
–
VID
Gymnasier.
Mercantec
–
HCA afdeling, EUC Nordvest
–
Thisted Handelsgymnasium, Skive College,
Erhvervsskolerne Aars.
Aalborg Tekniske Gymnasium, Aalborg Tekniske Gymnasium
–
Friis, EUC Nord M.P.
Koefoeds Vej, EUC Nord Hånbæksvej.
Klynge 2
Klynge 3
Klynge 4
Klynge 5
Klynge 6
Klynge 7
Fyn
Klynge 8
Jylland
Klynge 9
Klynge 10
Klynge 11
Klynge 12
Klynge 13
Klynge 14
Klynge 15
Klynge 16
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0050.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Oversigt over htx- afdelinger i Jylland og Fyn
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0051.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Oversigt over htx-afdeling Sjælland
1) NEXT
–
Vibenshus Gymnasium 2) NEXT
–
Københavns Mediegymnasium 3) Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og
Restaurantskolen 4) NEXT
–
Sukkertoppen Gymnasium 5) H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg 6) NEXT
–
Sydkysten Gymnasium 7)
NEXT
–
Albertslund Gymnasium 8) H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup 9) H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby 10) Erhvervsskolens
Nordsjælland, Helsingør 11) Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød 12) Frederikssund Gymnasium 13) HTX Roskilde 14) EUC Sjælland,
Køge Afdeling 15) Slotshaven Gymnasium 16) ZBC Handels og Teknisk Gymnasium Ringsted 17) Allikelund Gymnasium 18) ZBC
Handels og Teknisk Gymnasium Slagelse 19) EUC Sjælland, Næstved 20) ZBC Handels og Teknisk Gymnasium Vordingborg 21) CELF,
Nykøbing F. 22) CELF Nakskov.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0052.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 12
Yderligere kort over klynger på stx
1
Nummereringen af klyngerne i dette bilag knytter sig til oversigten over stx-klynger i bilag 7.
Klynge 1
Tårnby Gymnasium, Christianshavns Gymnasium og Ørestad Gymnasium.
Eksempel Klynge 1
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Tårnby Gymnasium, Christianshavn
Gymnasium og Ørestad Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 29 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 46 procent af
For alle de skitserede klynger gælder det, at tallene er et udtryk for et gennemsnit for hele klyngen, og procentsatserne kan afvige for de
enkelte afdelinger.
Fordelingen er beregnet ved, at man fordeler de 25 procent med de laveste grundskolekarakterer forholdsmæssigt på afdelingerne, og
derefter de resterende 75 procent. Det skal bemærkes, at der i beregningerne ikke er taget højde for, at eleverne kan prioritere afdelingerne
i klyngen.
1
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0053.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 21 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 36 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
Klynge 2
Ordrup Gymnasium, Gammel Hellerup Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og Øregård Gymnasium.
Eksempel Klynge 2
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Ordrup Gymnasium, Gammel Hellerup
Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og Øregård Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 12 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 24 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0054.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 13 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 25 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
Klynge 3
Gefion Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Københavns åbne
Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium.
Eksempel Klynge 3
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Gefion Gymnasium, Frederiksberg
Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 17 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 30 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0055.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Cirka 17 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 29 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
Klynge 4
Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus, Rødovre Gymnasium, Hvidovre Gymnasium og NEXT -
Albertslund Gymnasium.
Eksempel Klynge 4
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Falkonergårdens Gymnasium og Hf-
kursus, Rødovre Gymnasium, Hvidovre Gymnasium og Hf og NEXT Albertslund Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 32 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 48 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0056.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Cirka 22 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 36 % procent
af eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at
der er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
Klynge 5
Gladsaxe Gymnasium, Lyngby Handelsgymnasium, Knord og Virum Gymnasium.
Eksempel Klynge 5
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Gladsaxe Gymnasium, Lyngby
Handelsgymnasium - Knord og Virum Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 22 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 40 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0057.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Cirka 11 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 22 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
Klynge 6
Herlev Gymnasium og HF, Borupgaard Gymnasium og Nørre Gymnasium.
Eksempel Klynge 6
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Herlev Gymnasium og Hf, Borupgaard
Gymnasium og Nørre Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 36 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 54 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0058.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Cirka 23 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 38 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
Klynge 7
NEXT Sydkysten Gymnasium, Greve Gymnasium, og Solrød Gymnasium.
Eksempel Klynge 7
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af NEXT
–
Sydkysten Gymnasium, Greve
Gymnasium og Solrød Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 31 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 48 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0059.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 31 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 49 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
Klynge 8
Høje Taastrup Gymnasium, Himmelev Gymnasium, Roskilde Gymnasium og Roskilde Katedralskole.
Eksempel Klynge 8
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Høje Taastrup Gymnasium, Himmelev
Gymnasium, Roskilde Gymnasium og Roskilde Katedralskole.
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0060.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 14 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 24 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 12 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 22 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
Klynge 28
Langkaer Gymnasium (efterfølgende fusioneret til Aarhus Gymnasium, Tilst), Risskov Gymnasium,
Århus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og Marselisborg Gymnasium.
Eksempel Klynge
28
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Aarhus Gymnasium (Tilst), Risskov
Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og Marselisborg
Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 26 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 53 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 22 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 51 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever med udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakter.
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0062.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 13
Yderligere kort over klynger på hhx
1
Nummereringen af klyngerne i dette bilag knytter sig til oversigten over hhx-klynger i bilag 9.
Klynge 5
NEXT Sydkysten Gymnasium, NEXT Albertslund Gymnasium, Niels Brock Handelsgymnasiet JTP,
Niels Brock Innovationsgymnasium, NEXT Baltorp Gymnasium.
Eksempel Klynge 5
1
For alle de skitserede klynger gælder det, at tallene
er et udtryk for et gennemsnit for hele klyngen, og procentsatserne kan afvige for
de enkelte afdelinger.
Fordelingen er beregnet ved, at man fordeler de 25 procent med de laveste grundskolekarakterer forholdsmæssigt på afdelingerne, og
derefter de resterende 75 procent. Det skal bemærkes, at der i beregningerne ikke er taget højde for, at eleverne kan prioritere gymnasierne
i klyngen.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0063.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af NEXT Sydkysten Gymnasium, NEXT
Albertslund Gymnasium, Niels Brock Handelsgymnasiet JTP, Niels Brock Innovationsgymnasium,
NEXT Baltorp Gymnasium.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 18 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 23 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 20 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 28 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 6
Lyngby Handelsgymnasium KNORD, Niels Brock
–
Det internationale Gymnasium, Niels Brock
Handelsgymnasiet - Nørre Voldgade.
Eksempel Klynge 6
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0064.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Lyngby Handelsgymnasium KNORD,
Niels Brock
–
Det internationale Gymnasium, Niels Brock Handelsgymnasiet - Nørre Voldgade.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 17 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 23 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 12 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 19 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 8
EUC Nord - Hestkærvej, Frederikshavn Handelsskole, Allborg Handelsskole
–
Saxogade 10, Aalborg
Handelsskole Turøgade 1.
Eksempel Klynge 8
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0065.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af EUC Nord - Hestkærvej, Frederikshavn
Handelsskole, Allborg Handelsskole
–
Saxogade 10, Aalborg Handelsskole Turøgade 1.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 7 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 15 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 6 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 9 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at
der er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 13
Learnmark Horsens, Aarhus Handelsgymnasium
–
Risskov, Aarhus Gymnasium
–
Viby, Skanderborg-
Odder Center for uddannelse.
Eksempel Klynge
13
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0066.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Learnmark Horsens, Aarhus
Handelsgymnasium
–
Risskov, Aarhus Gymnasium
–
Viby, Skanderborg-Odder Center for uddannelse.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 11 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 16 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 11 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 22 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 16
Tønder Handelsskole, IBC International Business College Aabenraa, Business College syd
–
Sønderborg Handelsskole, Haderlev Handelsskole.
Eksempel Klynge
16
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Tønder Handelsskole, IBC International
Business College Aabenraa, Business College syd
–
Sønderborg Handelsskole, Haderlev Handelsskole.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 7 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 15 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 8 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 14 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0068.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 14
Yderligere kort over klynger for htx
1
Nummereringen af klyngerne i dette bilag knytter sig til oversigten over htx-klynger i bilag 10.
Klynge 1
H.C. Ørsted Gymnasiet
–
Frederiksberg, Det Naturvidenskabelig Gymnasium på Hotel- og
Restaurantskolen, NEXT Sukkertoppen Gymnasium, H.C. Ørsted Gymnasiet
–
Ballerup.
Eksempel Klynge 1
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af H.C. Ørsted Gymnasiet
–
Frederiksberg,
Det Naturvidenskabelig Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen, NEXT Sukkertoppen
Gymnasium, H.C. Ørsted Gymnasiet
–
Ballerup.
1
For alle de skitserede klynger gælder det, at tallene
er et udtryk for et gennemsnit for hele klyngen, og procentsatserne kan afvige for
de enkelte afdelinger.
Fordelingen er beregnet ved, at man fordeler de 25 procent med de laveste grundskolekarakterer forholdsmæssigt på afdelingerne, og
derefter de resterende 75 procent. Det skal bemærkes, at der i beregningerne ikke er taget højde for, at eleverne kan prioritere afdelingerne
i klyngen.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0069.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 24 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 37 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 25 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 40 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 2
NEXT
–
Københavns Mediegymnasium, NEXT Vibenhus Gymnasium, H.C. Ørsted Gymnasiet -
Lyngby.
Eksempel Klynge 2
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af NEXT
–
Københavns Mediegymnasium,
NEXT Vibenhus Gymnasium, H.C. Ørsted Gymnasiet - Lyngby.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0070.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 22 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 37 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 24 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 42 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 8
Svendborg Erhvervsskole og
–
Gymnasier, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
–
Odense Tekniske
Gymnasium, Kold College.
Eksempel Klynge 8
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Svendborg Erhvervsskole og
–
Gymnasier, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
–
Odense Tekniske Gymnasium, Kold College.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0071.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 9 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 15 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 10 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 13 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 9
EUC syd, EUC Syd
–
Christen Kolds Vej, EUC Syd
–
Lundbjergvej/Stegholdt, EUC Syd
–
Syd
Plantagevej.
Eksempel Klynge 9
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af EUC syd, EUC Syd
–
Christen Kolds Vej,
EUC Syd
–
Lundbjergvej/Stegholdt, EUC Syd
–
Syd Plantagevej.
Klyngens sammensætning giver en elevsammensætning, hvor cirka 4 procent af eleverne i klyngen er
bosat i almene boliger. Til sammenligning er 10 procent (under 3 elever) af eleverne med de 25 procent
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0072.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er få elever bosat i almene boliger
blandt eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer.
Cirka 6 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 7 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst.
Klynge 12
Learnmark Horsens
–
Tekniske Gymnasium htx, Teknisk Gymnasium Skanderborg, Aarhus
Gymnasium - Viby, College 360
–
TSS.
Eksempel Klynge
12
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Learnmark Horsens
–
Tekniske
Gymnasium htx, Teknisk Gymnasium Skanderborg, Aarhus Gymnasium - Viby, College 360
–
TSS.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 11 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 16 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0073.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Cirka 10 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 21 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 14
Aarhus Gymnasium, Tradium
–
Teknisk Gymnasium
–
HTX, Viden Djurs
–
VID Gymnasier.
Eksempel Klynge
14
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Aarhus Gymnasium, Tradium
–
Teknisk
Gymnasium
–
HTX, Viden Djurs
–
VID Gymnasier.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 15 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 23 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0074.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Cirka 16 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 28 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 15
Mercantec
–
HCA afdeling, EUC Nordvest
–
Thisted Handelsgymnasium, Skive College,
Erhvervsskolerne Aars.
Eksempel Klynge
15
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Mercantec
–
HCA afdeling, EUC
Nordvest
–
Thisted Handelsgymnasium, Skive College, Erhvervsskolerne Aars.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 6 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 12 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0075.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 9 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 15 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Klynge 16
Aalborg Tekniske Gymnasium, Aalborg Tekniske Gymnasium
–
Friis, EUC Nord M.P. Koefoedsvej,
EUC Nord Hånbækvej.
Eksempel Klynge
16
I ovenstående billede ses eksempel på en klynge bestående af Aalborg Tekniske Gymnasium, Aalborg
Tekniske Gymnasium
–
Friis, EUC Nord M.P. Koefoedsvej, EUC Nord Hånbækvej.
Klyngens sammensætning giver en blandet elevsammensætning i forhold til ansøgernes boligformer.
Cirka 10 procent af eleverne i klyngen er bosat i almene boliger. Til sammenligning er 22 procent af
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
eleverne med de 25 procent laveste grundkarakterer bosat i almene boliger. Det vil sige, at der er
generelt flere elever bosat i almene boliger blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
Cirka 9 procent af eleverne i klyngen er af udenlandsk herkomst. Til sammenligning er 20 procent af
eleverne med de 25 procent laveste grundskolekarakterer med udenlandsk herkomst. Det vil sige, at der
er generelt flere elever af udenlandsk herkomst blandt eleverne med de 25 procent laveste
grundskolekarakterer.
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0077.png
BILAG 15
Analyse af elever med udenlandsk herkomst på de gymnasiale
uddannelser
I
NDHOLD
Tendenser på tværs af de fire typer af gymnasiale uddannelser ....................................................................................................... 2
Stx: Andelen af elever med udenlandsk herkomst er steget fra 9 til 13 procent i perioden 2007-2017.................................... 3
Stx: På 1 ud af 10 gymnasier er andelen af elever med udenlandsk herkomst større end 30 procent ...................................... 4
Stx: Elever med udenlandsk herkomst har lavere eksamenskarakterer end elever med dansk herkomst ................................ 5
Stx: Færre elever med udenlandsk herkomst fuldfører stx end elever med dansk herkomst ..................................................... 7
Stx: Flest elever med udenlandsk herkomst overgår til videregående uddannelse efter 2 år ...................................................... 8
Stx: Elever med udenlandsk herkomst har forældre, der har kortere uddannelser end forældrene til elever med dansk
herkomst .................................................................................................................................................................................................... 9
Hf: Andelen af elever med udenlandsk herkomst er steget fra 12 til knap 16 procent i perioden 2007-2017 ...................... 10
Hf: Elever med dansk herkomst får højere eksamenskarakterer end elever med udenlandsk herkomst ............................... 11
Hf: flest elever med dansk herkomst fuldfører hf ............................................................................................................................ 13
Hf: Flest elever med udenlandsk herkomst overgår til videregående uddannelse efter 2 år ..................................................... 14
Hf: Elever med udenlandsk herkomst har forældre, der har kortere uddannelser end forældrene til elever med dansk
herkomst .................................................................................................................................................................................................. 15
Hhx: Tilgangen til hhx ser ud til at falde for elever med udenlandsk herkomst i perioden 2007-2017 .................................. 17
Hhx: Elever med dansk herkomst får (Lidt) højere karakterer end elever med udenlandsk herkomst .................................. 18
Hhx: Flere elever med dansk herkomst fuldfører en hhx sammenlignet med elever med udenlandsk herkomst ................ 20
Hhx: Flest elever med udenlandsk herkomst overgår til videregående uddannelse efter 2 år .................................................. 21
Hhx: Elever med udenlandsk herkomst har forældre, der har kortere uddannelser end forældrene til elever med dansk
herkomst .................................................................................................................................................................................................. 22
Htx: Stigning i tilgangen til htx for elever med udenlandsk herkomst i perioden 2007-2017 .................................................. 23
Htx: Begrænset forskel i eksamenskarakterer for elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst ......................... 24
Htx: Flere elever med dansk herkomst end med udenlandsk fuldfører htx ................................................................................ 26
Htx: Flest elever med udenlandsk herkomst overgår til videregående uddannelse efter 2 år ................................................... 27
Htx: Elever med udenlandsk herkomst har forældre, der har kortere uddannelser end forældrene til elever med dansk
herkomst .................................................................................................................................................................................................. 28
Bilag 7A: anvendt data og metode....................................................................................................................................................... 29
Udgangspunkt for analysen ........................................................................................................................................................ 29
Data ................................................................................................................................................................................................ 29
Centrale begreber ......................................................................................................................................................................... 29
BILAG 7B - Samlet oversigt på afdelingsniveau for stx ................................................................................................................. 31
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0078.png
T
ENDENSER PÅ TVÆRS AF DE FIRE TYPER AF GYMNASIALE UDDANNELSER
Samtlige fire gymnasiale uddannelser har set en generel stigning i antallet af elever, der er tilgået i
perioden 2007-2017. For tre af de fire linjer gælder det desuden, at stigningen har været størst blandt
elever med udenlandsk herkomst, hvilket har ført til at andelen af elever med udenlandsk herkomst
også har været stigende i perioden. Som den eneste linje har hhx dog oplevet et mindre fald i
andelen af elever med udenlandsk herkomst, når der ses på tilgangen. Samtidig er hhx også den linje,
hvor andelen af elever med udenlandsk herkomst i 2017 var lavest.
Når der ses på tilgangen varierer andelen af elever med udenlandsk herkomst i 2017 med mellem
knap 9 procent for hhx, omkring 13 procent for stx og htx til omkring 16 procent for hf.
På afdelingsniveau ses lidt større spredning i andelen af elever med udenlandsk herkomst. For alle
fire linjer gælder det, at langt størstedelen af afdelingerne har under 10 procent elever med
udenlandsk herkomst. På stx har 14 afdelinger mere end 30 procent elever med udenlandsk
herkomst, for hf er det 11 afdelinger, på htx fire og på hhx to afdelinger.
Den største forskel i eksamenskarakterer mellem herkomstgrupperne ses på hf. Elever med dansk
herkomst får i gennemsnit 1,3 karakterpoint højere end elever med udenlandsk herkomst. Denne
forskel ser desuden ud til stadig at gælde, når der kontrolleres for elevernes faglige evner målt på,
hvordan de klarede sig i folkeskolen.
For de andre gymnasiale linjer tegner der sig et billede af, at størstedelen af forskellen i
eksamenskaraktererne kan forklares af forskellige faglige forudsætninger forud for gymnasiet.
På htx ses den mindste forskel mellem elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst i
eksamenskaraktererne med en forskel på 0,7 karakterpoint. Derudover ses det, at elever med
udenlandsk herkomst får højere karakterer end elever med dansk herkomst, når der alene ses på
elever, der på baggrund af grundskolekarakterer kan kategoriseres som svagest.
På tværs af alle linjer ses det, at elever med dansk herkomst i højere grad end elever med udenlandsk
herkomst fuldfører deres gymnasiale uddannelse. Forskellen er størst på stx, hvor elever med dansk
herkomst har en fuldførelsesprocent, der ligger 21 procentpoint over fuldførelsesprocenten for
elever med udenlandsk herkomst. På htx er forskellen 6 procentpoint.
Kontrolleres der for forældres højeste uddannelse kan noget af forskellen i fuldførelse forklares.
Dette ser dog ikke rigtig ud til at gælde for htx, hvor fuldførelsesprocenterne generelt også er mest
ens på tværs af de to herkomstgrupper.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0079.png
S
TX
: A
NDELEN AF ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST ER STEGET FRA
9
TIL
13
PROCENT I PERIODEN
2007-2017
De seneste ti år har der været en stigning i andelen af elever med udenlandsk herkomst på stx, jf.
figur 1. I 2007 var tilgangen til stx knap 25.000 elever og i 2017 var dette tal steget til godt 30.000
elever. I samme periode er tilgangen af elever med udenlandsk herkomst lige knap fordoblet fra
knap 2.200 til over 4.000.
Som det ses af figur 2 er andelen af elever med udenlandsk herkomst også steget over perioden
–
både når det gælder tilgangen (2007-2017) og søgningen direkte fra grundskolen (2009-2018).
Figur 1. Tilgangen til stx fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, 2007-2017
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Figur 2. Andelen af elever med udenlandsk
herkomst i tilgangen og søgningen til stx,
2007*-2018**
15,0%
14,0%
13,0%
12,0%
11,0%
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Udenlandsk herkomst
Dansk herkomst
Anm.: Søgning dækker over de elever, der søger stx som 1.prioritet og som søger direkte fra grundskolen. Elever, der ikke har søgt
direkte fra grundskolen vil derfor ikke fremgå af figuren. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
*) Det er ikke muligt at opgøre søgningen til stx før 2009, grundet databrud for denne datakilde.
**) Tilgangstal for stx for 2018 forelå ikke på tidspunktet for analysen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Tilgang
Søgning
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0080.png
S
TX
: P
Å
1
UD AF
10
GYMNASIER ER ANDELEN AF ELEVER MED UDENLANDSK
HERKOMST STØRRE END
30
PROCENT
Figur 3 viser, hvordan andelen af elever med udenlandsk herkomst fordeler sig på afdelingsniveau.
1
På størstedelen af alle stx-afdelinger udgør andelen af elever med udenlandsk herkomst under 10
procent målt på tilgangen, jf. figur 3. Det gælder for et sted mellem halvdelen og to tredjedele af alle
afdelinger.
Omkring 1 ud af 10 afdelinger (11 procent) har en andel af elever med udenlandsk herkomst på
mere end 30 procent. Blandt disse har hovedparten under 50 procent elever med udenlandsk
herkomst, men enkelte afdelinger har også mere end 50 procent elever med udenlandsk herkomst. I
2017 gjaldt dette fire afdelinger.
En samlet detaljeret oversigt over andelen af elever med udenlandsk herkomst opgjort ved tilgangen,
bestanden og søgningen til stx på afdelingsniveau kan findes i bilag 7B.
Figur 3. Antal stx-afdelinger fordelt efter andel af elever med udenlandsk herkomst som del
af tilgang, 2017
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0-10%
10-20%
20-30%
30-50%
>50%
6
10
4
37
68
Anm.: Søgning dækker over de elever, der søger stx som 1.prioritet og som søger direkte fra grundskolen. Stx-gymnasier er opgjort på
afdelingsniveau. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets eleregister, samt Danmarks Statistik.
1
En afdeling defineres som hver underenhed, der findes af et gymnasium. Nogle gymnasier deler ledelse og
administration, og fungerer derfor som én enhed på hovedinstitutionsniveau, men som flere afdelinger.
Afdelingsniveauet svarer til det, der af mange opfattes som et gymnasium.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0081.png
S
TX
: E
LEVER MED UDENLANDSK HERKOMST HAR LAVERE
EKSAMENSKARAKTERER END ELEVER MED DANSK HERKOMST
Der er en væsentlig forskel på studentereksamenskaraktererne for elever med henholdsvis dansk og
udenlandsk herkomst, jf. figur 4. I perioden 2016-2018 havde elever med dansk herkomst et
eksamensgennemsnit, der lå 1,2 karakterpoint højere end eksamensgennemsnittet for elever med
udenlandsk herkomst.
En samlet oversigt karaktergennemsnittet fordelt på elever med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst fordelt på afdelingsniveau kan findes i bilag 7B.
Figur 4. Gennemsnit ved
studentereksamen, stx, fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, gennemsnit for årene 2016-2018
Figur 5. Gennemsnit ved
studentereksamen, stx, fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst og efter elevernes gennemsnit ved
de bundne prøvefag i grundskolen
(grupperet), gennemsnit for årene 2016-2018
10,0
9,0
8,0
7,0
5,00
4,00
7,5
3,00
2,00
1,00
0,00
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
6,3
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Under 4,00 4,00 til 6,99 7,00 til 9,99
Dansk herkomst
10 og
derover
Udenlandsk herkomst
4,0 3,9
5,4
5,0
7,5
7,1
9,8 9,7
8,00
7,00
6,00
Anm.: Der er tale om det gennemsnitlige eksamensresultat omregnet med bonus for A-niveaufag, der ses på et gennemsnit på tværs af
årene 2016-2018.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Figur 5 viser, at forskellen i eksamenskarakterer mindskes, når der sammenlignes mindre grupper.
For gruppen af fagligt stærke elever, her defineret som de elever, der havde et gennemsnit på 10 og
derover ved de bundne prøvefag i grundskolen, er der ikke stor forskel på gennemsnittet ved
studentereksamen for elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst. Det samme gælder
for de fagligt svage elever.
Størstedelen af forskellen, der ses i figur 4, må derfor forklares ved, at der er en større andel elever
med udenlandsk herkomst, der har et fagligt lavere niveau, når de starter på en gymnasial uddannelse
end blandt eleverne med dansk herkomst. Eleverne, der får under 4 ved de bundne prøver i
grundskolen, udgør fem gange så stor en andel af den samlede elevgruppe blandt eleverne med
udenlandsk herkomst den tilsvarende gruppe udgør blandt eleverne med dansk herkomst.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Fordelt på køn er der stadig en forskel mellem eleverne med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst. Piger får generelt højere studentereksamenskarakterer end drenge. Piger med dansk
herkomst klarer sig lidt bedre end piger med udenlandsk herkomst, og det samme gælder for
drengene. Drenge med dansk herkomst får stadig højere karakterer end piger med udenlandsk
herkomst på stx.
Over tid kan ses en svag stigning i eksamenskaraktererne i gymnasiet. Denne stigning er større for
elever med udenlandsk herkomst end for elever med dansk herkomst, og forskellen i
eksamenskaraktererne mellem de to grupper ser derfor ud til at mindskes.
Opdeles eksamensresultatet i års- og prøvekarakterer ses, at forskellen mellem elever med
henholdsvis dansk og udenlandsk baggrund er større i prøvekaraktererne end i årskaraktererne. Målt
på årskarakterer ligger elever med udenlandsk herkomst 1,0 karakterpoint under elever med dansk
herkomst. I prøvekarakterer er denne forskel på 1,4 karakterpoint.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0083.png
S
TX
: F
ÆRRE ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST FULDFØRER STX END
ELEVER MED DANSK HERKOMST
Den samlede andel af elever med udenlandsk herkomst, der fuldfører stx, ligger markant under
andelen af elever med dansk herkomst, der fuldfører stx. For elever, der tilgik stx i perioden 2012-
2014 er andelen med dansk herkomst, der tre år efter har fuldført stx 21 procentpoint højere end
andelen af elever med udenlandsk herkomst, jf. figur 6.
En samlet oversigt over afgangsstatus for elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst
fordelt på afdelingsniveau kan findes i bilag 7B.
Figur 6. Andel elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, der har fuldført stx
tre år efter de er påbegyndt stx, 2012-2014
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Afgangsstatus - fuldført
Anm.: Der er opgjort et gennemsnit for elever, der er tilgået gymnasiet i perioden 2012-2014, og hvilken afgangsstatus de har, tre år
efter de er tilgået. 2-3 procent af eleverne er stadig i gang med deres stx-uddannelse på opgørelsestidspunktet, det gælder begge
herkomstgrupper.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Dansk herkomst
86%
65%
Udenlandsk herkomst
Sammenlignes elever, hvis forældre har samme niveau af højest fuldførte uddannelse nuanceres
forskellen mellem herkomstgrupperne. Der er dog stadig en forskel mellem hvor stor en andel, der
har fuldført stx tre år efter man påbegyndte. Årsagen til, at forældres uddannelsesniveau kan forklare
en del af forskellen er, at elever med udenlandsk herkomst i højere grad end elever med dansk
herkomst har forældre, der eksempelvis kun har gennemført grundskolen. Fuldførelsesprocenten er
generelt lavere for denne gruppe end for børn af forældre, der har taget videregående uddannelser.
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0084.png
S
TX
: F
LEST ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST OVERGÅR TIL VIDEREGÅENDE
UDDANNELSE EFTER
2
ÅR
Den samlede andel elever, der har påbegyndt en videregående uddannelse inden for 27 måneder (to
år plus en sommerferie) efter de blev studenter, er højere for stx-elever med udenlandsk herkomst
end for stx-elever med dansk herkomst.
Figur 7 viser, at der er godt 11 procentpoint flere elever med udenlandsk herkomst end elever med
dansk herkomst, som er overgået til videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fuldført en
stx. Generelt er der flere elever med dansk herkomst end med udenlandsk herkomst, som ikke er i
gang med en uddannelse 27 måneder efter de har fuldført en stx eller som påbegynder en
erhvervsuddannelse efter deres studentereksamen, og det forklarer forskellen mellem de to grupper.
Figur 7. Andel elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, der er overgået til
videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført stx i 2015
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Påbegyndt videregående uddannelse
Anm.: Figuren viser udelukkende elever, der har fuldført deres stx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
81 %
70 %
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0085.png
S
TX
: E
LEVER MED UDENLANDSK HERKOMST HAR FORÆLDRE
,
DER HAR KORTERE
UDDANNELSER END FORÆLDRENE TIL ELEVER MED DANSK HERKOMST
På stx kommer elever med udenlandsk herkomst i højere grad fra uddannelsesfremmede hjem end
elever med dansk herkomst gør. For mere end hver femte kendes forældrenes uddannelse ikke, og
omkring 15 procent har kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse, som det fremgår af figur
8 nedenfor. For elever med dansk herkomst er det tilsvarende 1 procent, hvis forældre ikke har
højere uddannelse end grundskolen.
Ca. dobbelt så stor en andel af eleverne med udenlandsk herkomst har forældre, hvis højest fuldførte
uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse. Når det kommer til videregående uddannelse inklusiv
ph.d., så er det omkring hver fjerde, 26 procent, af eleverne med udenlandsk herkomst, der har
forældre med højest fuldført uddannelse på dette niveau. For elever med dansk herkomst er det tæt
på halvdelen, 47 procent, der har forældre med en kort, mellemlang eller lang videregående
uddannelse eller ph.d.-grad.
Det bemærkes, at figuren skal læses med forbehold. Den relativt store gruppe af elever med
udenlandsk herkomst hvis forældres uddannelsesniveau er ukendt gør, at den reelle forskel mellem
de to grupper kan være mindre. Det skyldes, at en del af disse forældre kan have uddannelser på
højere niveau.
Figur 8. Forældres højest fuldførte uddannelse blandt elever med henholdsvis dansk og
udenlandsk herkomst blandt elever tilgået stx i 2017
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0%
1%
1%
15%
14%
12%
8%
4% 5%
8%
3%
1%
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
28%
22%
21%
19%
Erhvervsfaglige
uddannelser
Mellemlange
videregående
uddannelser
Gymnasiale
uddannelser
Anm.: Det bemærkes, at der er relativt flere elever med udenlandsk herkomst, for hvem forældrenes uddannelsesniveau ikke kendes.
Det kan ikke udelukkes, at en del af disse elever har forældre, der har højere uddannelser. Dermed kan den reelle forskel mellem de to
grupper være mindre.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Lange videregående
uddannelser
Grundskolen
Korte videregående
uddannelser
Uoplyst/ukendt
Ph.d. mv.
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0086.png
H
F
: A
NDELEN AF ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST ER STEGET FRA
12
TIL
KNAP
16
PROCENT I PERIODEN
2007-2017
Der har været en stigning i tilgangen af elever til hf de seneste ti år, jf. figur 9. Samlet set er der sket
en stigning på 70 procent fra 2007 til 2017. Figur 9 viser en jævn stigning fra 2007 til 2013 i tilgangen
af elever med dansk herkomst, hvorefter antallet af elever med dansk herkomst falder. Antallet af
elever med udenlandsk herkomst er, med et enkelt udsving, stigende igennem hele perioden 2007-
2017.
Figur 9. Tilgangen til hf fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, 2007-2017
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Udenlandsk herkomst
Figur 10. Andelen af elever med udenlandsk
herkomst i tilgangen og søgningen til hf,
2007*-2018**
20%
19%
18%
17%
16%
15%
14%
13%
12%
11%
10%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Dansk herkomst
2013
2014
2015
2016
2017
2007
2008
Tilgang
2009
2010
2011
2012
2013
Anm.: Søgning dækker over de elever, der søger hf som 1.prioritet og som søger direkte fra grundskolen. Elever, der ikke har søgt
direkte fra grundskolen vil derfor ikke fremgå af figuren. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
*) Det er ikke muligt at opgøre søgningen til stx før 2009, grundet databrud for denne datakilde.
**) Tilgangstal for hf for 2018 forelå ikke på tidspunktet for analysen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Figur 10 viser udviklingen over tid i andelen elever med udenlandsk herkomst, der henholdsvis tilgår
og søger
2
hf. Med enkelte udsving er andelen af elever med udenlandsk herkomst på hf steget fra
omkring 12 procent til knap 16 procent i perioden fra 2007 til 2017, når der ses på tilgangen.
Andelen af elever med udenlandsk herkomst, der søger hf direkte fra grundskolen, er steget fra godt
15 til 17 procent fra 2007-2017. Der ses dog væsentlige udsving i perioden. For hf gælder det, at en
række elever ikke søger hf direkte efter de har færdiggjort grundskolen. Disse elever vil ikke fremgå
af data. Heri ligger en del af forklaringen på, at andelen af elever med udenlandsk herkomst, der
søger hf, afviger fra andelen af elever med udenlandsk, der tilgår hf.
2
Søgningen angiver hvor mange elever, der søger ungdomsuddannelser direkte fra grundskolen, der har angivet en hf-
afdeling som deres 1. prioritet. Elever, der ikke søger hf direkte fra grundskolen vil ikke fremgå af søgetallene. Omkring
2/3 af eleverne på hf søger ikke direkte fra grundskolen.
2014
Søgning
2015
2016
2017
2018
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0087.png
H
F
: E
LEVER MED DANSK HERKOMST FÅR HØJERE EKSAMENSKARAKTERER END
ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST
Der er en væsentlig forskel på studentereksamenskaraktererne for elever med henholdsvis dansk og
udenlandsk herkomst, jf. figur 11. I perioden 2016-2018 havde elever med dansk herkomst et
eksamensgennemsnit, der lå 1,3 karakterpoint højere end eksamensgennemsnittet for elever med
udenlandsk herkomst.
Figur 11. Gennemsnit ved
studentereksamen, hf, fordelt på elever med
henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, gennemsnit for årene 2016-2018
Figur 12. Gennemsnit ved
studentereksamen, hf, fordelt på elever med
henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst
og efter elevernes gennemsnit ved de
bundne prøvefag i grundskolen (grupperet),
gennemsnit for årene 2016-2018
10,3 10,0
8,1
7,1
5,9
4,5
5,1
4,1
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
2016-2018
Dansk herkomst Udenlandsk herkomst
6,3
5,0
11,0
10,0
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Under 4,00 4,00 til 6,99 7,00 til 9,99
Dansk herkomst
10 og
derover
Udenlandsk herkomst
Anm.: Der er tale om det gennemsnitlige eksamensresultat omregnet med bonus for A-niveaufag, der ses på et gennemsnit på tværs af
årene 2016-2018.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Figur 12 viser, at det er begrænset, hvor meget forskellen i karaktergennemsnittet mindskes mellem
de to grupper, hvis der kontrolleres for elevernes faglige forudsætninger, som her er defineret ud fra
elevernes grundskolekarakterer. For de fagligt stærke elever, altså elever med et gennemsnit på 10 og
derover i de bundne prøvefag i grundskolen og de fagligt svage elever, det vil sige gruppen med et
gennemsnit på under 4 i grundskolen, er der er mindre forskel mellem elever med henholdsvis dansk
og udenlandsk herkomst på 0,3-0,4 karakterpoint.
Figur 12 viser desuden, at der for elever, der fik mellem 7 og 10 i grundskolen, er en forskel i deres
gymnasieeksamenskarakterer på 1,0 karakterpoint. Den forskel i karaktererne, der ses i figur 11, ser
dermed ikke ud til umiddelbart at kunne forklares ud fra forskelle i de faglige forudsætninger mellem
eleverne med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst.
En fordeling på køn ser heller ikke ud til at have indflydelse på, at der er en forskel i
eksamenskaraktererne for henholdsvis mandlige og kvindelige elever på hf. Det samme gælder over
11
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
tid, hvor der heller ikke er sket væsentlige ændringer i karaktergennemsnittet for nogen af
elevgrupperne.
12
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0089.png
H
F
:
FLEST ELEVER MED DANSK HERKOMST FULDFØRER HF
Den samlede andel af elever med udenlandsk herkomst, der fuldfører hf, ligger markant under
andelen af elever med dansk herkomst, der fuldfører hf. For elever, der tilgik hf i perioden 2013-
2015 er andelen med dansk herkomst, der to år efter start har fuldført hf, 14 procentpoint højere
end andelen af elever med udenlandsk herkomst, jf. figur 13.
Figur 13. Andel elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, der har fuldført hf
to år efter de er påbegyndt hf, 2013-2015
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Afgangsstatus - fuldført
Anm.: Der er opgjort et gennemsnit for elever, der er tilgået hf i perioden 2013-2015, og hvilken afgangsstatus de har, to år efter de er
tilgået. Ca. 7 procent af eleverne er stadig i gang med deres hf-uddannelse på opgørelsestidspunktet, det gælder begge
herkomstgrupper.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
70%
56%
Sammenlignes elever, hvis forældre har samme niveau af højest fuldførte uddannelse nuanceres
forskellen mellem herkomstgrupperne kun begrænset. Der er stadig en væsentlig forskel mellem
hvor stor en andel, der har fuldført hf to år efter man påbegyndte. Det er kun for gruppen af elever,
hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen, at fuldførelsesprocenten for de to herkomstgrupper
ligner hinanden.
For elever, hvis forældre har taget videregående uddannelser, er der højere fuldførelsesprocent for
gruppen med dansk herkomst sammenlignet med gruppen med udenlandsk herkomst.
13
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0090.png
H
F
: F
LEST ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST OVERGÅR TIL VIDEREGÅENDE
UDDANNELSE EFTER
2
ÅR
Blandt eleverne, der færdiggør en hf, er det godt halvdelen, der er overgået til videregående
uddannelse 27 måneder (to år plus en sommerferie) efter, de blev studenter. Den samlede andel af
eleverne, der er påbegyndt videregående uddannelse, er højere blandt elever med udenlandsk
herkomst end eleverne med dansk herkomst.
Figur 14 viser, at 50 procent elever med dansk herkomst er overgået til videregående uddannelse
efter to år, mod en 13 procentpoint højere andel blandt eleverne med udenlandsk herkomst.
Forskellen mellem grupperne skyldes blandt andet, at hvor det er hver fjerde elev med udenlandsk
herkomst, som 27 måneder efter de blev studenter ikke er i uddannelse, er det hver tredje blandt
eleverne med dansk herkomst. Derudover er elever med dansk herkomst mere tilbøjelige til at
påbegynde en erhvervsuddannelse efter studentereksamen end elever med udenlandsk herkomst.
Figur 14. Andel elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, der er overgået til
videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført hf i 2015
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Påbegyndt videregående uddannelse
Anm.: Figuren viser udelukkende elever, der har fuldført deres hf.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
63 %
50 %
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
14
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0091.png
H
F
: E
LEVER MED UDENLANDSK HERKOMST HAR FORÆLDRE
,
DER HAR KORTERE
UDDANNELSER END FORÆLDRENE TIL ELEVER MED DANSK HERKOMST
Elever med udenlandsk herkomst i højere grad fra uddannelsesfremmede hjem end elever med
dansk herkomst på hf. Figur 15 viser, at for mere end hver femte, 21 procent, kendes forældrenes
uddannelse ikke, og knap en ud af fire, 24 procent, har kun grundskolen som højest fuldførte
uddannelse. For elever med dansk herkomst er den tilsvarende 9 procent, hvis forældre ikke har
højere uddannelse end grundskolen. Dette er højere end andelen for de tre andre gymnasiale
uddannelser.
27 procent af eleverne med udenlandsk herkomst har forældre, hvis højest fuldførte uddannelse er
erhvervsfaglig mod 47 procent blandt eleverne med dansk herkomst. Når det kommer til
videregående uddannelse inklusiv ph.d., så er det 17 procent af eleverne med udenlandsk herkomst,
der har forældre med højest fuldført uddannelse på dette niveau. For elever med dansk herkomst
gælder det for 41 procent af eleverne, at de har forældre med en videregående uddannelse eller ph.d.-
grad.
Det bemærkes, at figuren skal læses med forbehold. Den relativt store gruppe af elever med
udenlandsk herkomst hvis forældres uddannelsesniveau er ukendt gør, at den reelle forskel mellem
de to grupper kan være mindre. Det skyldes, at en del af disse forældre kan have uddannelser på
højere niveau.
Figur 15. Forældres højest fuldførte uddannelse blandt elever med henholdsvis dansk og
udenlandsk herkomst blandt elever tilgået hf i 2017
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
1%
9%
10%
3%
7%
4%
Dansk herkomst
8%
7%
5%
1% 0%
Udenlandsk herkomst
21%
24%
27%
26%
47%
Erhvervsfaglige
uddannelser
Mellemlange
videregående…
Anm.: Det bemærkes, at der er relativt flere elever med udenlandsk herkomst, for hvem forældrenes uddannelsesniveau ikke kendes.
Det kan ikke udelukkes, at en del af disse elever har forældre, der har højere uddannelser. Dermed kan den reelle forskel mellem de to
grupper være mindre.
Gymnasiale uddannelser
Lange videregående
uddannelser
Grundskolen
Korte videregående
uddannelser
Uoplyst/ukendt
Ph.d. mv.
15
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
16
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0093.png
H
HX
: T
ILGANGEN TIL HHX SER UD TIL AT FALDE FOR ELEVER MED UDENLANDSK
HERKOMST I PERIODEN
2007-2017
Der har i perioden 2007-2017 været en stigning i tilgangen til hhx på 1.500 elever, jf. figur 16. Det
svarer til en stigning på omkring 17 procent. Som det fremgår af figur 17 har andelen af elever med
udenlandsk herkomst på hhx ligget på mellem knap 9 og knap 10procent, når ses på tilgangen, men
der ses en tendens til et fald i perioden.
Figur 16. Tilgangen til hhx fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, 2007-2017
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Figur 17. Andelen af elever med udenlandsk
herkomst i tilgangen og søgningen til hhx,
2007*-2018**
12%
11%
10%
9%
8%
7%
6%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2017
2009
2007
2008
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Udenlandsk herkomst
Dansk herkomst
Tilgang
Søgning
Anm.: Søgning dækker over de elever, der søger hhx som 1.prioritet og som søger direkte fra grundskolen. Elever, der ikke har søgt
direkte fra grundskolen vil derfor ikke fremgå af figuren. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
*) Det er ikke muligt at opgøre søgningen til hhx før 2009, grundet databrud for denne datakilde.
**) Tilgangstal for hhx for 2018 forelå ikke på tidspunktet for analysen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
2018
17
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0094.png
H
HX
: E
LEVER MED DANSK HERKOMST FÅR
(L
IDT
)
HØJERE KARAKTERER END
ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST
Elever med dansk herkomst får i gennemsnit 1,1 karakterpoint mere ved studentereksamen end
elever med udenlandsk herkomst, jf. figur 18.
Figur 18. Gennemsnit ved
studentereksamen, hhx, fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, gennemsnit for årene 2016-2018
Figur 19. Gennemsnit ved
studentereksamen, hhx, fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst og efter elevernes gennemsnit ved
de bundne prøvefag i grundskolen
(grupperet), gennemsnit for årene 2016-2018
10,0 9,8
7,0
6,0
5,0
6,9
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
2016-2018
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
5,8
10,0
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
4,3 4,0
5,6
5,1
7,7 7,4
Under 4,00 4,00 til 6,99 7,00 til 9,99
10 og
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst derover
Anm.: Der er tale om det gennemsnitlige eksamensresultat omregnet med bonus for A-niveaufag, der ses på et gennemsnit på tværs af
årene 2016-2018.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Figur 19 viser, at forskellen i eksamenskarakterer mindskes, når der sammenlignes mindre grupper.
For gruppen af fagligt stærke elever, her defineret som de elever, der havde et gennemsnit på 10 og
derover ved de bundne prøvefag i grundskolen, ses den mindste forskel på gennemsnittet ved
studentereksamen for elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst. Her er forskellen på
0,2 karakterpoint. For de andregrupper ses også en mindre forskel. Den største forskel findes inden
for gruppen af elever, der har fået mellem 4 og 6,9 i de bundne prøvefag i grundskolen. Her har
elever med dansk herkomst et karaktergennemsnit ved studentereksamen, der er 0,5 karakterpoint
højere end elever med udenlandsk herkomst.
Størstedelen af forskellen, der ses i figur 18, må derfor forklares ved, at der er en større andel elever
med udenlandsk herkomst, der har et fagligt lavere niveau end blandt eleverne med dansk herkomst,
når de starter på en gymnasial uddannelse. Elever, der får under 4 ved de bundne prøver i
grundskolen, udgør en langt større andel blandt elever med udenlandsk herkomst end blandt den
tilsvarende gruppe med dansk herkomst (5 gange så stor).
18
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Fordelt på køn er der stadig en forskel mellem eleverne med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst. Piger får generelt højere studentereksamenskarakterer end drenge, og de danske piger
klarer sig lidt bedre end piger med udenlandsk herkomst, og danske drenge klarer sig bedre end
drenge med udenlandsk herkomst. Drenge med dansk herkomst får stadig højere karakterer end
piger med udenlandsk herkomst på hhx.
Opdeles eksamensresultatet i års- og prøvekarakterer ses, at forskellen mellem elever med
henholdsvis dansk og udenlandsk baggrund er større i prøvekaraktererne end i årskaraktererne. Målt
på årskarakterer ligger elever med udenlandsk herkomst 1,0 karakterpoint under elever med dansk
herkomst. I prøvekarakterer er denne forskel på 1,3 karakterpoint.
19
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0096.png
H
HX
: F
LERE ELEVER MED DANSK HERKOMST FULDFØRER EN HHX
SAMMENLIGNET MED ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST
Den samlede andel af elever med udenlandsk herkomst, der fuldfører hhx, ligger markant under
andelen af elever med dansk herkomst, der fuldfører hhx. For elever, der tilgik hhx i perioden 2012-
2014 er andelen med dansk herkomst, der tre år efter har fuldført hhx 13 procentpoint højere end
andelen af elever med udenlandsk herkomst, jf. figur 20
Figur 20. Andel elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, der har fuldført hhx
tre år efter de er påbegyndt hhx, 2012-2014
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Afgangsstatus - fuldført
Anm.: Der er opgjort et gennemsnit for elever, der er tilgået gymnasiet i perioden 2012-2014, og hvilken afgangsstatus de har, tre år
efter de er tilgået. 3-5 procent af eleverne er stadig i gang med deres hhx-uddannelse på opgørelsestidspunktet, det gælder begge
herkomstgrupper.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Dansk herkomst
84%
71%
Udenlandsk herkomst
Sammenlignes elever, hvis forældre har samme niveau af højest fuldførte uddannelse nuanceres
forskellen mellem herkomstgrupperne. Der er dog stadig en forskel mellem hvor stor en andel, der
har fuldført hhx tre år efter man påbegyndte. Årsagen til, at forældres uddannelsesniveau kan
forklare en del af forskellen er, at elever med udenlandsk herkomst i højere grad end elever med
dansk herkomst har forældre, der eksempelvis kun har gennemført grundskolen.
Fuldførelsesprocenten er generelt lavere for denne gruppe end for børn af forældre, der har taget
videregående uddannelser.
20
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0097.png
H
HX
: F
LEST ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST OVERGÅR TIL
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE EFTER
2
ÅR
Efter 27 måneder (2 år plus en sommerferie) er der en større andel af elever med udenlandsk
herkomst end med dansk herkomst, som er overgået til videregående uddannelse blandt hhx-
studenterne.
Figur 21 viser, at andelen, der overgår til videregående uddannelse, er 12 procentpoint højere blandt
eleverne med udenlandsk herkomst end blandt eleverne med dansk herkomst.
Det er næsten samme andel blandt de to elevgrupper, som ikke er i gang med en uddannelse efter 27
måneder. Forskellen i hvor mange elever der er overgået til videregående uddannelse findes derimod
i, at en markant større andel elever med dansk herkomst påbegynder en erhvervsuddannelse efter de
er blevet hhx-studenter i stedet for at overgå til en videregående uddannelse.
Figur 21. Andel elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, der er overgået til
videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført hhx i 2015
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
61 %
30 %
20 %
10 %
0%
Påbegyndt videregående uddannelse
Anm.: Figuren viser udelukkende elever, der har fuldført deres hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
73 %
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
21
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0098.png
H
HX
: E
LEVER MED UDENLANDSK HERKOMST HAR FORÆLDRE
,
DER HAR
KORTERE UDDANNELSER END FORÆLDRENE TIL ELEVER MED DANSK HERKOMST
Elever med udenlandsk herkomst i højere grad fra uddannelsesfremmede hjem end elever med
dansk herkomst på hhx, som det fremgår af figur 22. 37 procent af eleverne med udenlandsk
herkomst har forældre, hvis højest fuldførte uddannelse enten ikke kendes eller er på
grundskoleniveau. For elever med dansk herkomst udgør den samme gruppe 3 procent.
En tredjedel af eleverne med udenlandsk herkomst har forældre, der har en erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse. For elever med dansk herkomst på hhx gælder det for 10 procentpoint
flere.
Andelen af eleverne, der har forældre med en videregående uddannelse eller ph.d.-grad er for
eleverne med udenlandsk herkomst 21 procent mod 52 procent for eleverne med dansk herkomst.
Herunder fremgår det af figuren, at andelen af elever med dansk herkomst, hvis forældres højest
fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, er 3 gange så høj som den
tilsvarende andel blandt elever med udenlandsk herkomst.
Det bemærkes, at figuren skal læses med forbehold. Den relativt store gruppe af elever med
udenlandsk herkomst hvis forældres uddannelsesniveau er ukendt gør, at den reelle forskel mellem
de to grupper kan være mindre. Det skyldes, at en del af disse forældre kan have uddannelser på
højere niveau.
Figur 22. Forældres højest fuldførte uddannelse blandt elever med henholdsvis dansk og
udenlandsk herkomst blandt elever tilgået hhx i 2017
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
3%
0%
2%
17%
10%
10%
5%
10% 11%
6%
1%0%
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
20%
33%
30%
43%
Erhvervsfaglige
uddannelser
Mellemlange
videregående…
Gymnasiale
uddannelser
Korte videregående
uddannelser
Anm.: Det bemærkes, at der er relativt flere elever med udenlandsk herkomst, for hvem forældrenes uddannelsesniveau ikke kendes.
Det kan ikke udelukkes, at en del af disse elever har forældre, der har højere uddannelser. Dermed kan den reelle forskel mellem de to
grupper være mindre.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Lange videregående
uddannelser
Uoplyst/ukendt
Grundskolen
Ph.d. mv.
22
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0099.png
H
TX
: S
TIGNING I TILGANGEN TIL HTX FOR ELEVER MED UDENLANDSK
HERKOMST I PERIODEN
2007-2017
Samlet set er tilgangen til htx steget med omkring 1.600 elever i perioden 2007 til 2017, jf. figur 23.
Det svarer til en stigning på 40 procent. I samme periode er tilgangen af elever med udenlandsk
herkomst fordoblet.
Som det fremgår af figur 24 er andelen af elever med udenlandsk herkomst på htx - med enkelte
udsving - steget i perioden, når der ses på tilgangen. I 2007 udgjorde elever med udenlandsk
herkomst omkring 9 procent af tilgangen til htx mod knap 13 procent i 2017.
Figur 23. Tilgangen til htx fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, 2007-2017
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Figur 24. Andelen af elever med udenlandsk
herkomst i tilgangen og søgningen til htx,
2007*-2018**
15,0%
14,0%
13,0%
12,0%
11,0%
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
2016
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2017
Udenlandsk herkomst
Dansk herkomst
Anm.: Søgning dækker over de elever, der søger htx som 1.prioritet og som søger direkte fra grundskolen. Elever, der ikke har søgt
direkte fra grundskolen vil derfor ikke fremgå af figuren. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
*) Det er ikke muligt at opgøre søgningen til htx før 2009, grundet databrud for denne datakilde.
**) Tilgangstal for htx for 2018 forelå ikke på tidspunktet for analysen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Tilgang
Søgning
23
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0100.png
H
TX
: B
EGRÆNSET FORSKEL I EKSAMENSKARAKTERER FOR ELEVER MED
HENHOLDSVIS DANSK OG UDENLANDSK HERKOMST
Der er forskel på studentereksamenskaraktererne for elever med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, jf. figur 25. I perioden 2016-2018 havde elever med dansk herkomst et
eksamensgennemsnit, der lå 0,7 karakterpoint højere end eksamensgennemsnittet for elever med
udenlandsk herkomst.
Figur 25. Gennemsnit ved
studentereksamen, htx, fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, gennemsnit for årene 2016-2018
Figur 26. Gennemsnit ved
studentereksamen, htx, fordelt på elever
med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst og efter elevernes gennemsnit ved
de bundne prøvefag i grundskolen
(grupperet), gennemsnit for årene 2016-2018
10,1 10,2
10,0
9,0
8,0
7,8 7,7
5,9 5,7
4,5 4,6
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
2016-2018
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
7,6
6,9
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Under 4,00 4,00 til 6,99 7,00 til 9,99
Dansk herkomst
10 og
derover
Udenlandsk herkomst
Anm.: Der er tale om det gennemsnitlige eksamensresultat omregnet med bonus for A-niveaufag, der ses på et gennemsnit på tværs af
årene 2016-2018.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Figur 26 viser, at forskellen i eksamenskarakterer mindskes yderligere, når der sammenlignes mindre
grupper baseret på eleverne faglige forudsætninger. Her ses, at der for samtlige grupper er en forskel
i karaktererne på 0,1 til 0,2 karakterpoint. For gruppen af elever, der fik under 4 ved de bundne
prøver i grundskolen får eleverne med udenlandsk herkomst højere karakterer end eleverne med
dansk herkomst.
Forskellen, der ses i figur 25, må derfor forklares ved, at der er en anden sammensætning af elever
med udenlandsk herkomst sammenlignet med elever med dansk herkomst. Der er en lidt højere
andel af fagligt svage elever blandt gruppen med udenlandsk herkomst, hvilket påvirker den samlede
forskel i karaktergennemsnit, som er præsenteret i figur 25.
Fordelt på køn er der stadig en forskel mellem eleverne med henholdsvis dansk og udenlandsk
herkomst, hvor pigerne generelt får højere karakterer end drengene. Det gælder inden for begge
herkomstgrupper. Piger med udenlandsk herkomst får højere eksamenskarakterer end drenge med
24
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
dansk herkomst. Det skyldes, at der er større karakterforskel mellem drenge og piger, end der er
karakterforskel mellem elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst på htx.
Over tid kan ses en svag stigning i eksamenskaraktererne i gymnasiet, som ser ud til at være den
samme for begge herkomstgrupper.
Opdeles eksamensresultatet i års- og prøvekarakterer ses, at forskellen mellem elever med
henholdsvis dansk og udenlandsk baggrund er større i prøvekaraktererne end i årskaraktererne. Målt
på årskarakterer ligger elever med udenlandsk herkomst 0,5 karakterpoint under elever med dansk
herkomst. I prøvekarakterer er denne forskel på 0,9 karakterpoint.
25
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0102.png
H
TX
: F
LERE ELEVER MED DANSK HERKOMST END MED UDENLANDSK
FULDFØRER HTX
Den samlede andel af elever med udenlandsk herkomst, der fuldfører htx, ligger under andelen af
elever med dansk herkomst, der fuldfører htx. For elever, der tilgik htx i perioden 2012-2014 er
andelen med dansk herkomst, der tre år efter har fuldført htx 6 procentpoint højere end andelen af
elever med udenlandsk herkomst, jf. figur 27.
Figur 27. Andel elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, der har fuldført htx
tre år efter de er påbegyndt htx, 2012-2014
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Afgangsstatus - fuldført
Anm.: Der er opgjort et gennemsnit for elever, der er tilgået gymnasiet i perioden 2012-2014, og hvilken afgangsstatus de har, tre år
efter de er tilgået. 3-5 procent af eleverne er stadig i gang med deres htx-uddannelse på opgørelsestidspunktet, det gælder begge
herkomstgrupper.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Dansk herkomst
73%
79%
Udenlandsk herkomst
Sammenlignes elever, hvis forældre har samme niveau af højest fuldførte uddannelse, nuanceres
forskellen mellem herkomstgrupperne. For nogle grupper, eksempelvis de elever, hvis forældre kun
har gennemført grundskolen, ligger fuldførelsesprocenten højere for gruppen af elever med
udenlandsk herkomst sammenlignet med dansk herkomst. Det modsatte gælder eksempelvis for
elever hvis forældre har lange videregående uddannelser.
Samlet set ser forældrenes uddannelsesniveau ikke ud til at kunne forklare forskellen i
fuldførelsesprocenten mellem de to herkomstgrupper.
26
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0103.png
H
TX
: F
LEST ELEVER MED UDENLANDSK HERKOMST OVERGÅR TIL
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE EFTER
2
ÅR
Blandt htx-studenterne er andelen af elever med udenlandsk herkomst, som 27 måneder (2 år plus
en sommerferie) efter studentereksamen er overgået til videregående uddannelse højere end den
tilsvarende andel blandt elever med dansk herkomst.
Som det fremgår af figur 28, er forskellen på de to elevgrupper på omkring 10 procentpoint. Elever
med udenlandsk herkomst overgår især i højere grad til de mellemlange videregående uddannelser,
herunder også bacheloruddannelser.
Forskellen på de to elevgrupper kan findes i, at elever med dansk herkomst i højere grad ikke er i
uddannelse 27 måneder efter studentereksamen, eller at de har påbegyndt en erhvervsfaglig
uddannelse i stedet for at overgå til en videregående uddannelse.
Figur 28. Andel elever med henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, der er overgået til
videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført htx i 2015
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Påbegyndt videregående uddannelse
Anm.: Figuren viser udelukkende elever, der har fuldført deres htx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
83 %
73 %
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
27
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0104.png
H
TX
: E
LEVER MED UDENLANDSK HERKOMST HAR FORÆLDRE
,
DER HAR
KORTERE UDDANNELSER END FORÆLDRENE TIL ELEVER MED DANSK HERKOMST
Omkring en ud af tre elever med udenlandsk herkomst på htx har forældre, der har grundskolen
eller uoplyst uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. For elever med dansk herkomst
gælder det for 2 procent, som det fremgår af figur 29. Generelt kommer elever med udenlandsk
herkomst på htx fra mere uddannelsesfremmede hjem end elever med dansk herkomst.
Flere elever med udenlandsk herkomst har forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse med en
andel på 29 procent mod 17 procent for eleverne med dansk herkomst.
Andelen af elever med dansk herkomst, hvis forældre har en videregående uddannelse eller ph.d. er
på 44 procent mod 29 procent for eleverne med udenlandsk herkomst. Figuren viser, at andelene er
ca. lige store i forhold til at have forældre med korte videregående uddannelser, mens det særligt er
at have forældre med mellemlange og lange videregående uddannelser, hvor andelen af elever med
dansk herkomst er højere end andelen af elever med udenlandsk herkomst.
Det bemærkes, at figuren skal læses med forbehold. Den relativt store gruppe af elever med
udenlandsk herkomst hvis forældres uddannelsesniveau er ukendt gør, at den reelle forskel mellem
de to grupper kan være mindre. Det skyldes, at en del af disse forældre kan have uddannelser på
højere niveau.
Figur 29. Forældres højest fuldførte uddannelse blandt elever med henholdsvis dansk og
udenlandsk herkomst blandt elever tilgået hhx i 2017
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0%
2%
1%
29%
22%
17%
12%
9%
6% 6%
21%
14% 14%
9%
Dansk herkomst
Udenlandsk herkomst
3%
0%
Mellemlange
videregående…
Gymnasiale
uddannelser
Erhvervsfaglige
uddannelser
Anm.: Det bemærkes, at der er relativt flere elever med udenlandsk herkomst, for hvem forældrenes uddannelsesniveau ikke kendes.
Det kan ikke udelukkes, at en del af disse elever har forældre, der har højere uddannelser. Dermed kan den reelle forskel mellem de to
grupper være mindre.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Lange videregående
uddannelser
Grundskolen
Korte videregående
uddannelser
Uoplyst/ukendt
Ph.d. mv.
28
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0105.png
B
ILAG
7A:
ANVENDT DATA OG METODE
Denne deskriptive analyse er baseret på data fra en række forskellige registre og tidsperioder. Dette
bilag opridser kort det forskellige data, der er sammensat til udarbejdelse af figurer og tabelbilag.
Udgangspunkt for analysen
Analysen tager udgangspunkt i afdelinger (uddannelsessteder med udbud af stx, hf, hhx og htx), der
havde en tilgang af elever i 2017.
Nogle institutioner består af et enkelt uddannelsessted. Andre institutioner består, eksempelvis som
følge af fusioner, af en række afdelinger på forskellige geografiske placeringer, og som udbyder en
eller flere uddannelser. Disse afdelinger har én ledelse og administration, og fungerer som én enhed
på hovedinstitutionsniveau.
En afdeling i denne analyse defineres som hver underenhed, der findes under en institution for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller en institution for erhvervsrettet
uddannelse med udbud af stx, hf, hhx eller htx. For institutioner, der kun består af et
uddannelsessted, vil dette uddannelsessted tælle som en afdeling. Afdelingsniveauet svarer til det, der
af mange opfattes som et gymnasium.
Der er altså ikke medtaget afdelinger, som ikke havde en tilgang i 2017. Eksempelvis vil en ny
afdeling, som har registreret en søgning i 2018, men ikke havde nogen tilgang i 2017, ikke fremgå af
tabellen. Det samme gælder tidligere afdelinger, der havde elever i 2012-2014, som afgangsstatus er
beregnet på baggrund af. Disse afdelinger vil heller ikke fremgå af tabellen, hvis de ikke havde en
tilgang i 2017.
Data
Data er diskretioneret. Det betyder, at hvis der er udfald med under 3 elever - det kan eksempelvis
være under 3 elever med udenlandsk herkomst - så vil antallet ikke fremgå af tabelbilaget. Blanke
celler i tabellerne er derfor udtryk for, at der er 0, 1 eller 2 elever registreret.
I figurerne er der anvendt de totale summer, inklusiv eventuelle diskretionerede tal.
Centrale begreber
Udenlandsk herkomst
er defineret som elever, der enten er indvandrere eller efterkommere. Elever,
hvis herkomststatus i data er registreret som ”ukendt” er kategoriseret som elever med udenlandsk
herkomst. Det gælder dog ikke for data om karakterer, hvor det ikke har været muligt at kategorisere
de elever, der har herkomststatus ”ukendt”. Her er elever med ukendt herkomst taget ud af tabellen.
Det drejer sig samlet set om 4 elever.
Tilgang
dækker over antallet af elever, der er tilgået en gymnasial uddannelse. Til brug for analyserne
om elevfordeling er tilgangen opgjort på en måde, så elever, der er tilgået 1. g, har haft en
uddannelsespause på mere end 15 måneder og tilgår 2. eller 3. g også vil være med i de opgjorte
tilgangstal.
Der er opgjort tilgangstal for 2017 og desuden er tilgangstal for 2012-2014
3
anvendt til at beregne
afgangsstatus 3 år
4
efter eleverne er tilgået en gymnasial uddannelse.
3
4
2013-2015 for hf.
2 år for hf.
29
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Bestand
dækker over det samlede antal af elever på de gymnasiale uddannelser. Der er opgjort tal for
bestanden på en afdeling i 2017.
Søgning
dækker over søgningen til ungdomsuddannelserne for eleverne i grundskolen. Der er taget
udgangspunkt i 1. prioritetsansøgningerne. Langt størstedelen af eleverne, der søger en gymnasial
uddannelse, kommer ind på deres 1. prioritet. For hf gælder det dog, at omkring 2/3 af eleverne ikke
søger direkte fra grundskolen. For de resterende tre linjer gælder det, at der er stort sammenfald
mellem søgetal og tilgangstal.
Karakterer
dækker her over eksamenskaraktererne ved studentereksamen, opregnet med bonus for A-
niveaufag. Der er på afdelingsniveau opgjort det gennemsnitlige karaktergennemsnit for perioden
2016-2018.
Det samme gælder totalerne for hver af de fire linjer, hvor der også er taget udgangspunkt i et
gennemsnit på tværs af de tre år.
Afgangsstatus efter tre år
dækker over hvor stor en andel af eleverne, der er tilgået en gymnasial
uddannelse i perioden 2012-2014 (2013-2015 for hf), som tre år (to år for hf) efter de er tilgået har
registreret deres afgangsstatus som ”fuldført”.
Afgangsstatus
kan registreres som henholdsvis ”i gang”, ”fuldført” eller ”afbrudt”. Det er kun et
begrænset antal elever, der stadig er i gang med en gymnasial uddannelse mere end tre år efter de er
tilgået. Afgangsstatus efter tre år anvendes derfor til at beskrive elevernes fuldførelsesprocent i
analyserne.
30
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0107.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 7B - S
AMLET OVERSIGT PÅ AFDELINGSNIVEAU FOR STX
Tabel 1 viser en samlet oversigt over afgangsstatus, eksamenskarakterer, søgning, bestand og tilgang til stx fordelt på elever med dansk og elever med udenlandsk
herkomst. Tabellen er sorteret efter andelen af elever med udenlandsk herkomst i tilgangstallene i faldende orden. Tabellen anvender seneste tilgængelige data,
årgangen fremgår af overskrifterne. I tabellen er markeret skellet mellem afdelinger hvor elever med udenlandsk herkomst udgør henholdsvis over og under 30
procent af elevtilgangen i 2017.
Tabel 1. Samlet oversigt over afgangsstatus, eksamenskarakterer, søgning, bestand og tilgang til stx fordelt på elever med dansk og elever med udenlandsk herkomst på stx-afdelinger
Afgangsstatus (2012-2014)
Søgning
(2018)
Karakterer (2016-2018)
Bestand
(2017)
Tilgang
(2017)
Tilgåede elever m. dansk
herkomst
Andel fuldførte elever m.
dansk herkomst
Andel fuldførte elever m.
udenlandsk herkomst
Udenlandsk herkomst
Tilgåede elever m.
udenlandsk herkomst
Antal elever m.
udenlandsk herkomst
Antal elever m. dansk
herkomst
Andel m. udenlandsk
herkomst
Andel m. udenlandsk
herkomst
NEXT - Sydkysten gymnasium
Høje-Taastrup Gymnasium
Langkaer Gymnasium, STX, HF og IB World
School
Frederiksberg Gymnasium
Hvidovre Gymnasium & HF
Herlev Gymnasium og HF
121
395
311
507
212
397
64%
83%
79%
80%
69%
79%
260
176
378
235
197
228
68%
77%
82%
65%
65%
69%
103
54
298
63
86
47%
87%
53%
54%
50%
5,87
6,83
7,29
7,20
6,58
7,14
56
298
193
403
138
285
5,54
6,44
5,86
6,25
5,89
5,98
188
171
334
165
117
138
299
466
461
645
352
422
75%
57%
74%
42%
50%
44%
105
168
134
227
119
136
Andel m. udenlandsk
herkomst
69%
66%
65%
53%
46%
44%
Total søgning (antal)
Total bestand (antal)
Total tilgang (antal)
Dansk herkomst
31
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0108.png
Københavns åbne Gymnasium
Ørestad Gymnasium
Tornbjerg Gymnasium
Viby Gymnasium
Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School
NEXT - Albertslund Gymnasium
Lyngby Handelsgymnasium, Knord
Nørre Gymnasium
Mulernes Legatskole
Århus Statsgymnasium
Aabenraa Statsskole
Greve Gymnasium
MSG-Ringsted
Rødovre Gymnasium
Esbjerg Gymnasium
Fredericia Gymnasium
Risskov gymnasium
Aalborghus Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Gefion Gymnasium
Kalundborg Gymnasium og HF
Haderslev Katedralskole
Horsens Statsskole - Gymnasium og HF-Kursus
Køge Gymnasium
Maribo Gymnasium
Slagelse Gymnasium
428
874
712
561
469
256
164
880
615
796
662
836
378
726
771
723
768
893
547
987
586
845
606
881
404
1057
73%
81%
86%
88%
88%
79%
74%
86%
87%
86%
85%
89%
81%
82%
88%
86%
88%
83%
88%
81%
86%
86%
84%
84%
84%
82%
320
317
176
150
163
138
38
176
216
107
141
151
63
139
133
126
69
120
79
263
56
116
83
97
40
134
56%
68%
78%
78%
79%
74%
66%
66%
77%
74%
54%
80%
67%
63%
74%
75%
81%
69%
75%
57%
61%
52%
63%
77%
65%
55%
109
495
174
197
141
68%
41%
34%
53%
26%
343
160
337
228
366
210*
362
221
270
271
289
120
586
162
252
199
362
92
387
24%
41%
24%
16%
24%
13%
*
20%
16%
17%
17%
23%
7%
18%
13%
10%
14%
7%
9%
14%
7,32
7,04
7,50
7,59
7,69
6,96
7,35
7,71
7,36
8,00
7,13
7,34
6,54
6,92
7,64
7,53
7,65
7,23
7,14
7,82
7,05
7,28
7,41
7,20
6,83
6,96
283
718
553
499
408
172
178
737
545
714
571
737
298
601
642
647
673
753
491
890
525
716
536
810
307
875
6,04
6,55
6,08
6,11
6,06
5,39
6,21
6,24
5,78
7,15
6,95
6,50
5,39
6,78
5,52
6,52
6,09
6,17
6,21
6,40
5,99
6,23
5,78
6,34
6,13
5,71
216
246
144
117
115
102
36
145
162
95
86
156
43
107
99
83
61
100
54
125
33
62
58
70
28
86
655
1228
773
613
474
310
255
974
768
866
746
991
375
792
792
804
790
843
557
1196
617
811
676
1046
331
1072
47%
35%
30%
31%
26%
39%
28%
26%
27%
17%
17%
19%
15%
19%
16%
14%
14%
19%
11%
12%
12%
11%
11%
9%
10%
12%
278
476
311
217
155
125
113
384
284
284
290
367
135
286
291
295
288
298
193
432
212
279
226
389
113
412
42%
39%
35%
35%
34%
34%
32%
32%
29%
23%
22%
21%
21%
21%
19%
18%
18%
18%
17%
16%
16%
15%
15%
15%
15%
15%
32
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0109.png
Sønderborg Statsskole
Tønder Gymnasium
Vejen Gymnasium og HF
Odense Katedralskole
Rosborg Gymnasium & HF
Rødkilde Gymnasium
Alssundgymnasiet Sønderborg
Borupgaard Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium og HF
Gladsaxe Gymnasium
Herning Gymnasium
Rønde Gymnasium
Stenhus Gymnasium
Hasseris Gymnasium
Nakskov Gymnasium og HF
Nykøbing Katedralskole
Varde Gymnasium
Allerød Gymnasium
Grenaa Gymnasium
Tårnby Gymnasium
Vestjysk Gymnasium Tarm
Viborg Gymnasium og HF
Gammel Hellerup Gymnasium
Helsingør Gymnasium
876
514
429
649
1133
786
514
1165
362
1007
1062
379
1080
674
238
648
557
730
459
734
347
646
967
664
85%
88%
92%
87%
86%
89%
86%
88%
78%
83%
90%
76%
82%
86%
79%
84%
88%
91%
81%
82%
90%
87%
91%
84%
145
107
56
70
175
93
57
111
48
141
140
26
148
91
35
87
54
52
33
100
33
58
65
86
66%
36%
59%
73%
72%
53%
77%
69%
79%
61%
64%
38%
47%
57%
60%
47%
57%
67%
45%
64%
58%
74%
85%
77%
267
116
129
350
434
297
141
373
87
372
400
88
347
200
58
191
121
220
80
175
83*
166
357
165
11%
12%
9%
12%
13%
10%
11%
12%
16%
11%
12%
10%
7%
11%
14%
10%
3%
8%
5%
12%
10%
*
10%
8%
11%
7,37
7,22
7,26
7,67
7,50
7,82
6,93
7,44
6,98
7,35
7,92
7,75
7,24
6,42
6,80
7,26
7,80
7,12
6,53
7,63
7,42
7,95
7,40
732
400
357
585
993
702
411
1015
265
854
957
304
908
194
534
479
709
324
623
293
587
898
574
5,98
7,56
5,63
7,06
5,89
5,85
6,73
6,62
6,59
6,11
6,69
7,60
6,16
5,95
5,69
6,90
6,91
6,22
5,96
5,46
5,52
7,16
6,28
81
65
39
49
126
60
51
75
35
90
100
10
72
21
33
30
39
19
59
14
48
49
69
833
436
431
724
1265
768
473
1173
309
1059
1121
329
1021
633
258
634
470
765
322
739
335
574
1025
708
13%
19%
11%
10%
14%
11%
13%
11%
10%
10%
12%
6%
10%
10%
10%
10%
9%
9%
9%
10%
5%
9%
8%
10%
283
119
150
269
476
267
170
427
133
376
419
121
320
208
100
243
156
255
122
265
103
201
336
202
15%
15%
15%
14%
14%
14%
13%
13%
13%
13%
13%
13%
13%
12%
12%
12%
12%
11%
11%
11%
11%
11%
10%
10%
33
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0110.png
Horsens Gymnasium
Ikast-Brande Gymnasium
Mariagerfjord Gymnasium
Roskilde Katedralskole
Brønderslev Gymnasium og HF
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus
Hjørring Gymnasium og HF-Kursus
Middelfart Gymnasium & HF
Næstved Gymnasium og HF
Randers Statsskole
Sankt Annæ Gymnasium
Skive Gymnasium og HF
Øregård Gymnasium
Aalborg Katedralskole
Espergærde Gymnasium og HF
Faaborg Gymnasium
Grindsted Gymnasium & HF
Himmelev Gymnasium
Munkensdam Gymnasium
Nærum Gymnasium
Nørresundby Gymnasium og HF
Rungsted Gymnasium
Sct. Knuds Gymnasium
Solrød Gymnasium
Svendborg Gymnasium
485
464
594
1306
362
657
826
554
1188
873
570
658
716
906
1003
350
473
737
735
1044
656
821
822
613
1051
87%
89%
86%
89%
91%
84%
90%
84%
85%
88%
86%
89%
87%
82%
91%
86%
84%
84%
88%
91%
87%
86%
86%
87%
89%
66
95
38
107
30
53
66
68
126
96
31
51
47
61
69
16
57
64
53
80
55
75
101
78
99
62%
62%
68%
75%
50%
43%
74%
43%
62%
63%
77%
55%
72%
67%
75%
81%
72%
50%
55%
70%
76%
71%
57%
74%
60%
188
134
176
566
96
143
251
189
369
313
265
177
214
272
415
53
104
180
340
417
242
240
371
190
353
12%
13%
10%
15%
10%
6%
8%
9%
9%
11%
6%
8%
8%
6%
10%
4%
13%
6%
7%
6%
10%
6%
11%
9%
8%
7,41
7,54
7,15
7,53
7,38
7,10
7,23
7,51
6,87
7,31
8,69
7,69
7,52
7,91
7,81
7,14
7,19
7,20
7,72
8,05
7,14
7,74
7,63
7,55
7,45
449
433
511
1216
305
523
787
474
1019
740
507
591
576
766
942
294
363
609
702
971
575
745
717
519
919
6,73
6,35
5,71
6,20
6,43
7,05
6,63
5,68
5,80
6,17
8,74
6,76
7,47
7,25
6,90
6,42
6,15
5,92
6,58
7,49
7,20
6,59
7,18
6,54
6,79
47
55
32
80
15
24
61
31
81
59
28
23
41
35
51
10
39
30
38
60
35
48
67
55
65
558
518
603
1450
331
509
837
557
1287
822
630
583
719
886
1055
268
374
605
878
1139
614
812
931
572
1021
12%
9%
8%
8%
5%
8%
8%
6%
9%
8%
7%
7%
9%
5%
7%
5%
10%
6%
7%
7%
7%
6%
8%
7%
7%
206
191
201
517
133
159
287
206
452
265
233
196
279
312
371
71
133
208
321
393
207
279
314
255
353
10%
10%
10%
10%
9%
9%
9%
9%
9%
9%
9%
9%
9%
9%
8%
8%
8%
8%
8%
8%
8%
8%
8%
8%
8%
34
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0111.png
Tørring Gymnasium
Vestfyns Gymnasium
Vordingborg Gymnasium & HF
Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole
Fjerritslev Gymnasium
Frederikssund Gymnasium
Marselisborg Gymnasium
Rybners - STX - Grådybet
Rysensteen Gymnasium
Silkeborg Gymnasium
Struer Statsgymnasium
Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Viborg Katedralskole
Bjerringbro Gymnasium
Campus Bornholm - STX
Egedal Gymnasium & HF
Egå Gymnasium
Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus
Gribskov Gymnasium
Holstebro Gymnasium og HF
Midtfyns Gymnasium
MSG-Haslev
Nordfyns Gymnasium
Odsherreds Gymnasium
448
542
528
717
306
402
745
690
913
1438
371
442
971
343
648
733
813
794
653
685
554
332
502
457
89%
92%
84%
90%
90%
84%
84%
86%
88%
88%
85%
89%
86%
91%
83%
89%
90%
79%
86%
88%
85%
79%
88%
81%
36
41
44
84
17
43
56
49
58
109
47
31
86
21
50
49
43
64
35
54
33
21
40
34
56%
41%
57%
58%
71%
53%
50%
71%
78%
50%
64%
42%
59%
52%
46%
61%
58%
77%
63%
59%
48%
52%
55%
56%
103
194
188
217
59
108
327
206*
473
488
72*
117
339
69
149*
215
295
432
183
209
124
210*
131
94
8%
6%
5%
8%
8%
11%
6%
9%*
9%
5%
8%*
7%
8%
4%
7%*
7%
5%
12%
4%
8%
2%
13%
*
8%
7%
7,57
7,37
6,89
8,03
7,02
7,03
7,92
7,34
8,68
8,23
7,30
7,75
7,22
7,28
7,35
7,97
7,64
7,44
7,62
7,08
6,96
7,14
6,58
360
529
467
668
242
372
678
599
858
1338
307
857
311
514
704
720
720
538
575
478
257
408
350
4,84
7,26
6,05
7,06
6,10
6,90
5,47
6,91
8,04
6,67
6,18
7,50
6,51
5,63
6,44
6,78
5,90
6,39
6,11
6,44
7,20
6,75
4,95
14
17
26
42
9
20
26
46
41
59
25
60
17
16
43
29
47
18
31
23
11
17
20
392
573
530
756
242
372
823
663
1058
1545
307
443
1058
300
510
760
788
950
622
664
529
307
463
377
7%
5%
5%
6%
4%
6%
5%
8%
6%
6%
8%
6%
7%
7%
4%
7%
5%
5%
5%
6%
5%
5%
3%
5%
139
206
183
271
86
122
289
224
377
560
94
147
375
71
192
257
285
290
225
240
196
127
180
115
35
8%
8%
8%
7%
7%
7%
7%
7%
7%
7%
7%
7%
7%
6%
6%
6%
6%
6%
6%
6%
6%
6%
6%
6%
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0112.png
Ribe Katedralskole
Roskilde Gymnasium
Skanderborg Gymnasium
Støvring Gymnasium
Virum Gymnasium
Aarhus Katedralskole
Aurehøj Gymnasium
Frederiksborg Gymnasium og HF
Paderup Gymnasium
Sorø Akademis Skole
Thisted Gymnasium, STX og HF
Høng Gymnasium og HF
Ringkjøbing Gymnasium
Christianshavns Gymnasium
Dronninglund Gymnasium
Favrskov Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Morsø Gymnasium
Odder Gymnasium
Lemvig Gymnasium, STX og HHX
485
956
731
470
1057
867
785
1149
724
580
586
149
399
793
501
798
886
387
480
368
88%
87%
89%
90%
88%
82%
89%
89%
84%
87%
90%
72%
86%
84%
89%
87%
91%
89%
91%
89%
38
46
50
20
49
44
39
88
42
40
28
19
31
38
26
53
23
19
16
17
34%
59%
36%
55%
55%
68%
59%
56%
69%
50%
57%
47%
52%
74%
50%
40%
61%
26%
38%
18%
152
371
219
173
353
337
263
482
228
217
144
24
98
317
143
257
264
73
174
97*
6%
2%
4%
6%
5%
6%
7%
8%
4%
3%
9%
4%
4%
5%
3%
3%
3%
3%
2%
3%*
7,54
7,83
7,65
7,46
7,99
8,44
8,75
7,76
7,32
7,78
7,47
6,65
7,50
7,81
7,03
7,67
8,05
7,28
7,61
423
821
691
455
954
734
704
1056
610
481
492
100
352
692
489
760
806
351
489
5,61
6,37
5,83
5,34
7,04
8,24
8,10
6,83
5,97
6,52
7,38
5,82
6,60
6,38
7,01
6,12
7,27
6,53
6,90
15
29
19
8
28
29
26
55
25
20
20
10
12
30
14
26
17
8
8
471
1013
843
520
1070
875
762
1152
677
563
511
115
351
762
480
783
857
324
557
312
5%
4%
4%
3%
4%
5%
4%
5%
3%
6%
5%
9%
3%
4%
2%
3%
3%
2%
2%
2%
157
342
315
176
377
314
262
431
222
205
150
24
120
260
147
248
295
93
195
95
6%
6%
6%
6%
6%
6%
5%
5%
5%
5%
5%
4%
4%
3%
3%
3%
3%
1%
1%
0%
Anm.: *) Angiver at søgetallet er opgjort på hovedinstitutionsniveau.
Blanke celler indikerer, at der ikke findes data for denne afdeling, eller at der er tale om to eller færre elever.
Data: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
36
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
37
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0114.png
BILAG 16
Analyse af grundskoleelevernes søgning til de
gymnasiale uddannelser
Dette notat beskriver:
Hvilke gymnasiale uddannelser eleverne søger samt hvor stor en an-
del af ansøgerne, der har udenlandsk herkomst.
Hvordan ansøgerne på stx og hf fordeler sig på de forskellige forde-
lingsudvalg. Der ses ikke på hhx og htx, da de ikke er omfattet for-
delingsudvalgene.
Hvordan ansøgerne på stx og hf fordeler sig på herkomst i de for-
skellige fordelingsudvalg.
Hvilke 10 bopælskommuner har den højeste andel af ansøgere med
udenlandsk herkomst.
I notatet ses der på 1. prioritetsansøgninger til de gymnasiale uddannelser
direkte fra grundskolen. Dette har særligt betydning for hf, hvor kun om-
kring 1/3 del af ansøgerne kommer direkte fra grundskolen
1
. For de re-
sterende uddannelser er det størstedelen af eleverne, der søger direkte fra
grundskolen.
1. prioritetsansøgninger til de gymnasiale uddannelser
Tabel 1 viser udviklingen i antallet af 1. prioritetsansøgninger til de gym-
nasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) i perioden 2016-2018.
Det ses, at antallet af ansøgninger har været faldende fra knap 50.000 an-
søgninger i 2016 til knap 47.000 ansøgninger i 2018.
Det skal ses i lyset af, at antallet af 15-årige i befolkningen den 1. januar
er faldet fra godt 69.000 i 2016 til godt 66.500 i 2018.
1
Ifølge nyhed
”Gymnasiereformen
undersøges grundigt I følgeforskningsprogrammet”
Offentliggjort på UVM august 2018.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0115.png
Andelen af elever, der forlader grundskolen for at søge en gymnasial ud-
dannelse har været konstant i perioden (omkring 73-74 procent).
Tabel 1. Antallet af ansøgere til de gymnasiale uddannelser (stx, hf,
hhx og htx)
2016
Ansøgere med dansk herkomst
Ansøgere med udenlandsk herkomst
Total antal ansøgere
Andel, der forlader grundskolen og søger
gymnasiale uddannelser
15 årige i befolkningen 1. januar
43.780
5.980
49.760
74%
69.130
2017
41.780
5.840
47.620
74%
67.560
2018
40.890
5.770
46.660
73%
66.610
Anm.: Der er kun medtaget 1. prioritetsansøgninger til stx, hf, hhx og htx, og søgnin-
gen er direkte fra grundskolen. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Tallene er
afrundet til hele tiere.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne
samt
statistikbanken fra Danmarks Statistik, tabel BEF5.
Figur 1 viser andelen af 1. prioritetsansøgninger direkte fra grundskolen
til de fire ordinære gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx).
Der har været et lille fald i andelen af ansøgninger til stx fra 2016 til
2018, mens ansøgninger mod hf har været svagt stigende fra 2016 til
2018. For hhx og htx har andelen af ansøgninger været relativt konstant i
perioden 2016 til 2018.
Figur 1. Andel 1. prioritetsansøgninger fordelt på de gymnasiale
uddannelser
Procent
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
hf
hhx
2016
2017
htx
2018
stx
Anm.: Der er kun medtaget 1. prioritetsansøgninger til stx, hf, hhx og htx, og søgningen er di-
rekte fra grundskolen. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
I figur 2 fremgår det, at andelen af ansøgerne med udenlandsk herkomst
til de gymnasiale uddannelser samlet set har været relativ konstant over
perioden.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0116.png
Det ses i figur 2, at der har været en stigende andel af ansøgere med
udenlandsk herkomst, der har søgt htx, mens andelen af ansøgere til hf,
der har udenlandsk herkomst, har været faldende fra 2016 til 2018.
Figur 2. Andel 1. prioritetsansøgere med udenlandsk herkomst til
de gymnasiale uddannelser
Procent
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
hf
hhx
2016
htx
2017
2018
stx
Total
Anm.: Der er kun medtaget 1. prioritetsansøgninger til stx, hf, hhx og htx, og søgningen er di-
rekte fra grundskolen. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
1. prioritetsansøgninger inden for fordelingsudvalgene til stx og hf
Figur 3 viser, hvordan ansøgerne til stx fordeler sig inden for de forskel-
lige fordelingsudvalg i regionerne. Figuren viser, at der er en stor spred-
ning i antallet af ansøgere til stx både på tværs af fordelingsudvalg og re-
gioner.
I Region Nordjylland er der kun et fordelingsudvalg. Derfor er alle stx-
ansøgere i samme fordelingsudvalg.
I Region Hovedstaden søger flest elever fordelingsudvalgene Centrum
samt Storkøbenhavn Nord. Færrest søger fordelingsudvalg Bornholm,
der har klart færrest ansøgere med under 200.
I Region Midtjylland søger hovedparten - omkring 3.500 stx-ansøgere -
et gymnasium, der tilhører fordelingsudvalget Øst.
I Region Sjælland søger knap halvdelen af stx-ansøgerne et gymnasium,
der tilhører fordelingsudvalget Roskilde.
I Region Syddanmark søger omkring 2.250 stx-ansøgere et gymnasium,
der tilhører fordelingsudvalget Fyn.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0117.png
Det bemærkes, at der med den frie søgning til gymnasierne ikke er muligt
på områdeniveau at sammenligne med andelen af fx 15-årige i befolknin-
gen, da det ikke er et krav til søgningen af et gymnasium inden for et be-
stemt fordelingsudvalg i en bestemt region, at man er bosat i denne re-
gion.
Figur 3. Stx-ansøgernes fordeling inden for fordelingsudvalgene i
2018
Antal
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Anm.: Der er kun medtaget 1. prioritetsansøgninger til stx og søgningen er direkte fra grundsko-
len. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
Figur 4 viser, hvordan ansøgerne til hf fordeler sig inden for de forskel-
lige fordelingsudvalg i regionerne. Fordelingsudvalgene har samme navne
på hf som på stx, men dækker over andre afdelinger, da det ikke er alle
afdelinger, der har både stx og hf-uddannelser.
Det ses i figur 4, at der er spredning i antallet af ansøgere til hf inden for
regionerne i de forskellige fordelingsudvalg fra under 100 til lige over 500
ansøgere i det største fordelingsudvalg.
2
I Region Hovedstaden søger størstedelen en hf i fordelingsudvalgene
Centrum og Nordsjælland. Dette afviger fra, hvordan ansøgerne til stx
fordeler sig
–
særligt søger flere en stx i fordelingsudvalg Storkøbenhavn
Nord.
2
Det bemærkes, at analysen udelukkende medtager elever, der søger en hf direkte efter
9. eller 10. klasse og som søger via optagelse.dk. Det betyder, at omkring 1/3 af søg-
ningen til hf ikke er med, da en række elever ikke søger hf direkte efter grundskolen og
via optagelse.dk.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0118.png
I Region Midtjylland søger omkring 800 ud af de ca. 1.000 ansøgere en
hf-uddannelse i fordelingsudvalgene Øst eller Vest.
I Region Sjælland ses, at de fleste ansøgere til hf søger i fordelingsudvalg
Vestsjælland.
I Region Syddanmark søger knap halvdelen af ansøgerne til hf i forde-
lingsudvalget Fyn. De resterende ansøgere til hf fordeler sig jævnt over
fordelingsudvalgene Sydvestjylland, Sønderjylland og Trekantsområdet.
Figur 4. Hf-ansøgernes fordeling inden for fordelingsudvalgene i
2018
Antal
600
500
400
300
200
100
-
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Anm.: Der er kun medtaget 1. prioritetsansøgninger til hf og søgningen er direkte fra grundsko-
len. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
Fordelingen af stx-ansøgere med udenlandsk herkomst inden for
fordelingsudvalgene
Figur 5 viser en oversigt over stx-ansøgere fordelt på herkomst inden for
fordelingsudvalgene i de fem regioner.
På tværs af de forskellige fordelingsudvalg har omkring hver 10. ansøger
til stx udenlandsk herkomst.
Region Hovedstanden har to fordelingsudvalg, der afviger væsentlig fra
resten af fordelingsudvalgene. For fordelingsudvalgene Centrum og Stor-
københavn Vest har omkring hver fjerde ansøger til stx udenlandsk her-
komst.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0119.png
For fordelingsudvalgene i Region Hovedstaden er andelen af stx-ansø-
gere med udenlandsk herkomst ikke jævnt fordelt. Det ses i figur 5, at
der er en større andel af ansøgere med udenlandsk herkomst i fordelings-
udvalgene Centrum og Storkøbenhavn Vest.
For fordelingsudvalgene i Region Midtjylland er andelen af stx-ansøgere
med udenlandsk herkomst jævnt fordelt på tværs af de 4 fordelingsud-
valg.
I Region Nordjylland har 1 ud af 10 stx-ansøgerne udenlandsk herkomst,
hvilket ligger sig tæt op af fordelingen i Region Midtjylland.
For Region Sjælland ses det, at andelen af ansøgere til stx med uden-
landsk herkomst er jævnt fordelt i de tre fordelingsudvalg.
I Region Syddanmark er andelen af ansøgere til stx med udenlandsk her-
komst relativt jævnt fordelt i de fire fordelingsudvalg
Figur 5. Andelen af stx-ansøgere med udenlandsk herkomst inden
for fordelingsudvalgene
Procent
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Anm.: Der er kun medtaget 1. prioritetsansøgninger til stx og søgningen er direkte fra grundsko-
len. Hver region summerer til 100. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
Fordelingen af hf-ansøgere med udenlandsk herkomst inden for
fordelingsudvalgene
På tværs af fordelingsudvalgene er der en stor spredning på andelen af
ansøgere til hf med udenlandsk herkomst, som det fremgår af figur 6.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0120.png
I Region Hovedstaden er der tre fordelingsudvalg, hvor omkring 4 ud af
10 ansøgere til hf har udenlandsk herkomst. Det drejer sig om forde-
lingsudvalgene Centrum, Storkøbenhavn Nord og Storkøbenhavn Vest. I
de andre fordelingsudvalg i de andre regioner, ligger andelen på mellem 5
og 20 procent.
I Region Midtjylland er der forskel på, hvor ansøgerne til hf med uden-
landsk herkomst, søger. I fordelingsudvalg Øst har 1 ud af 5 ansøgere
udenlandsk herkomst. I fordelingsudvalg Nord er det omkring 1 ud af 20
ansøgere til hf, der har udenlandsk herkomst.
I Region Sjælland ses der en spredning i andelen af ansøgere til hf med
udenlandsk herkomst blandt de tre fordelingsudvalg. I fordelingsudvalget
Vestsjælland har knap hver femte ansøger til hf udenlandsk herkomst,
mens omkring hver tiende ansøger til hf har udenlandsk herkomst i for-
delingsudvalg Storstrøm.
I Region Syddanmark ses der en spredning i andelen af ansøgere til hf
med udenlandsk herkomst blandt de fire fordelingsudvalg. I fordelings-
udvalget Trekantsområdet har omkring hver femte ansøger til hf uden-
landsk herkomst, mens det i fordelingsudvalget Sydvestjylland kun er
knap hver tiende ansøger til hf, der har udenlandsk herkomst.
Figur 6. Andelen af hf-ansøgere med udenlandsk herkomst inden
for fordelingsudvalgene
Procent
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Anm.: Der er kun medtaget 1. prioritetsansøgninger til hf og søgningen er direkte fra grundsko-
len. Hver region summerer til 100. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0121.png
Bopælskommune
Der er stor forskel på, hvor i landet ansøgere med udenlandsk herkomst
bor, hvilket kan forklare forskellene mellem fordelingsudvalgenes andele
af elever med udenlandsk herkomst.
Figur 7 viser de 10 kommuner, der har den højeste andel af ansøgere
med udenlandsk herkomst, der søgte en gymnasial uddannelse i 2018. Til
sammenligning viser figur 8 andelen af 15-19-årige med udenlandsk her-
komst i befolkningen generelt i de samme 10 kommuner.
I figur 7 ses det, at 9 ud af 10 kommuner, der har den højeste andel af
ansøgere med udenlandsk herkomst ligger på Sjælland.
I Ishøj, Brøndby, Høje-Taastrup og Albertslund, som var de 4 kommu-
ner i 2018 med den højeste andel af ansøgere med udenlandsk herkomst,
har over hver tredje ansøgere udenlandsk herkomst. Til sammenligning
har godt hver 10. ansøger udenlandsk herkomst på landsgennemsnit.
Sammenlignes figur 7 og 8 ses, at kommuner med en høj andel af ansø-
gere med udenlandsk herkomst til de gymnasiale uddannelser, også har
en høj andel 15-19-årige med udenlandsk herkomst i befolkningen gene-
relt.
Figur 7. De 10 kommuner med den største andel af ansøgere med
udenlandsk herkomst
Procent
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Anm.: Der er kun medtaget 1. prioritetsansøgninger og søgningen er direkte fra grundskolen. Pri-
vate gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0122.png
Figur 8. Andel 15-19-årige med udenlandsk herkomst i befolknin-
gen i de 10 kommuner med flest ansøgere med udenlandsk her-
komst
Procent
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Anm.: Det bemærkes, at en oversigt over de 10 kommuner med flest unge mellem 15-19 år med
udenlandsk herkomst vil have stort overlap med de 10 kommuner med størst søgning fra unge
med udenlandsk herkomst. Eneste forskel er, at Glostrup ligger på en 12. plads i stedet for en 10.
plads. I stedet er det Odense kommune, der ligger nr. 10 når det gælder andelen af unge mellem
15-19 år med udenlandsk herkomst.
Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank.
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0123.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 17
Udviklingen i den geografiske fordeling af ansøgningerne til stx
Dette notat giver et overblik over, hvorledes grundskoleelevernes søgning til stx fordeler sig geografisk
i perioden 2009-2018.
I nedenstående tabel 1 er antallet af elever, der søger stx direkte fra grundskolen som deres
førsteprioritet i 2009 og 2018
1
fordelt efter institutionernes beliggenhedsregion og -kommune.
Derudover er den procentvise forskel i udviklingen i antallet af stx-ansøgere mellem de to år udregnet.
Da udviklingen i antallet af stx-ansøgere kan skyldes den demografiske udvikling (optagelsesgrundlaget)
i lokalområdet, indeholder tabellen også information om, hvorledes antallet af 16-årige har udviklet sig i
de enkelte kommuner mellem 2009 og 2018.
Tabellen læses således, at institutioner beliggende i Fredensborg kommune i 2009 modtog 74
førsteprioritetsansøgninger om stx-uddannelse, mens institutionerne i 2018 modtog 37 ansøgninger,
svarende til et fald på 50 procent i antallet af førsteprioritetsansøgninger. Optagelsesgrundlaget i
Fredensborg Kommune, her defineret ved antallet af 16-årige med bopæl i kommuner, faldt med syv
procent i samme periode. Det bemærkes, at nedenstående tabel ikke viser institutionernes optag i de
enkelte år, idet der udelukkende ses på antal førsteprioritetsansøgninger, som institutionen har
modtaget i henholdsvis 2009 og 2018.
Nedenstående Danmarkskort viser henholdsvis udviklingen i søgningen 2009-2018 for de enkelte stx-
institutioner samt udviklingen i antallet af 16-årige i kommunerne i samme periode. Kortene viser, som
nedenstående tabel 1, at det særligt er for institutionerne i storbyerne, at der ses en stigning i søgningen,
mens der ses et fald for institutionerne i yderkommunerne, både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. I
tillæg hertil ses af figur 2, at en del af forklaringen på denne tendens skal findes i forskelle i den
demografiske udvikling, hvor yderkommunerne i mange tilfælde oplever et fald i antallet af 15-årige,
mens det modsatte gør sig gældende for storbykommunerne.
Tabel 1. Grundskoleelevernes søgning til stx 2009 og 2018 fordelt efter institutionsbeliggenhed
Institutionernes
beliggenhedskommune
Søgning
(førsteprioritetsansø
gere)
Difference Udvikling i kommunens
2009-2018
optagelsesgrundlag 2009-
(sortering) 2018
-50%
10%
-45%
-10%
-44%
-2%
-37%
-10%
-26%
0%
Region Hovedstaden
Fredensborg
Ishøj
Hvidovre
Halsnæs
Høje-Taastrup
1
2009
74
127
112
138
156
2018
37
70
63
87
115
2009 er det tidligste år, som er tilgængelig i data.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0124.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Herlev
Brøndby
Albertslund
Ballerup
Frederikssund
Bornholm
Tårnby
Frederiksberg
Rudersdal
Gribskov
Helsingør
Gentofte
Hørsholm
Hillerød
Furesø
Allerød
Rødovre
Lyngby-Taarbæk
Egedal
Gladsaxe
København
Region Midtjylland
Norddjurs
Struer
Skive
Ikast-Brande
Hedensted
Lemvig
Skanderborg
Ringkøbing-Skjern
Silkeborg
Holstebro
Herning
Horsens
Aarhus
Viborg
Syddjurs
Randers
Odder
Favrskov
Region Nordjylland
Jammerbugt
Frederikshavn
110
74
144
438
120
165
188
800
657
179
552
1012
211
413
103
184
290
314
158
324
2222
143
117
251
167
142
114
236
275
499
213
380
350
1648
513
65
390
122
170
97
196
86
59
116
373
108
149
175
758
634
183
580
1098
240
482
122
220
362
417
215
442
3035
80
72
177
134
118
97
219
262
488
209
400
387
1839
574
88
541
174
257
59
143
-22%
-20%
-19%
-15%
-10%
-10%
-7%
-5%
-4%
2%
5%
8%
14%
17%
18%
20%
25%
33%
36%
36%
37%
-44%
-38%
-29%
-20%
-17%
-15%
-7%
-5%
-2%
-2%
5%
11%
12%
12%
35%
39%
43%
51%
-39%
-27%
-2%
-9%
-17%
-6%
2%
-26%
-5%
25%
15%
-17%
5%
6%
10%
16%
-11%
4%
-13%
13%
-2%
6%
17%
-15%
-7%
-24%
4%
-5%
-13%
10%
-3%
2%
-14%
1%
1%
1%
-7%
-15%
-2%
9%
4%
-19%
-17%
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0125.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Hjørring
Vesthimmerlands
Thisted
Brønderslev
Rebild
Aalborg
Morsø
Mariagerfjord
Region Sjælland
Ringsted*
Solrød
Odsherred
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Kalundborg
Sorø
Holbæk
Vordingborg
Greve
Slagelse
Roskilde
Køge
Faxe*
Region Syddanmark
Varde
Faaborg-Midtfyn
Nyborg
Tønder
Esbjerg
Billund
Haderslev
Sønderborg
Nordfyns
Aabenraa
Odense
Vejen
Svendborg
Kolding
Assens
Fredericia
Vejle
Middelfart
318
146
173
259
167
967
67
137
-
263
127
192
485
196
184
199
316
170
315
331
821
220
-
176
247
163
143
663
119
279
440
141
278
1054
124
396
445
160
218
553
126
251
117
144
239
173
1003
73
176
-
190
94
150
451
191
186
217
347
188
366
387
1117
362
-
121
177
120
116
579
104
252
408
131
276
1055
129
419
481
194
270
731
189
-21%
-20%
-17%
-8%
4%
4%
9%
28%
-
-28%
-26%
-22%
-7%
-3%
1%
9%
10%
11%
16%
17%
36%
65%
-
-31%
-28%
-26%
-19%
-13%
-13%
-10%
-7%
-7%
-1%
0%
4%
6%
8%
21%
24%
32%
50%
-20%
-22%
-27%
-6%
-12%
-11%
-17%
-11%
5%
-1%
-15%
-34%
-3%
-14%
-5%
-6%
-2%
-11%
-10%
-7%
0%
-2%
-9%
-18%
-11%
-3%
-17%
-21%
-13%
-15%
-3%
-10%
-8%
-10%
-7%
-17%
0%
-5%
-3%
3%
-8%
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0126.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
* Søgning til Midtsjællands gymnasium, afdelingen i Ringsted Kommune og Faxe Kommune kan ikke identificeres af søgedata i 2018. Tal
for disse to kommuner er derfor fejlbehæftede og udeladt af tabellen.
Anm.: Udviklingen i optagelsesgrundlaget angiver ændringen i antallet af 16-årige med bopæl i kommunen mellem 2009 og 2018.
Søgningen angår alene grundskolelevernes 1. prioritetsansøgninger til stx-uddannelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets (Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne) samt Danmarks Statistik.
Figur 1a. Kort over udviklingen i søgningen (førsteprioritetsansøgere) til institutionerne 2009-
2018 (stx)
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0127.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Figur 1b. Kort over udviklingen i søgningen (førsteprioritetsansøgere) til institutionerne 2009-
2018 (stx) i Region Hovedstaden
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0128.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Figur 2. Kort over udviklingen i perioden 2009-2018 i antallet af 16-årige fordelt på kommuner
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 18
Analyse af kapacitetsbehov og kapacitetsudvikling på
gymnasieområdet
Indhold
Indledning ................................................................................................................................................................ 2
1. Udviklingen i kapacitetsbehov på de de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser.............................. 2
Udvikling i kapacitetsbehov på de erhvervsgymnasiale uddannelser på kommunalt niveau................... 6
Det forventede kapacitetsbehov fremadrettet ................................................................................................ 7
Den demografiske udvikling ............................................................................................................................. 8
Udvikling i søgning og kapacitet på stx ......................................................................................................... 10
Forholdet ml. kapacitet og søgning for fordelingsudvalgene ..................................................................... 13
Forholdet ml. kapacitet og søgning på de enkelte afdelinger og fordelingsudvalg ................................. 15
Søgning på afdelinger med højest andel af elever med udenlandsk herkomst ........................................ 22
Bilag ........................................................................................................................................................................ 24
Bilag 1: Gymnasier fordelt efter region og fordelingsudvalg ..................................................................... 24
Bilag 2: Danmarkskort over udviklingen i søgning, kapacitet og antallet af 16-årige ............................. 28
Bilag 3: Kapacitet og søgning på stx-uddannelserne på afdelingsniveau .................................................. 33
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0130.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Indledning
Denne analyse har to kapitler, der beskriver henholdsvis
kapacitetsbehovet
på tværs af de gymnasiale
uddannelser fra 2012 til 2018 samt en prognose frem til 2023. Derudover beskrives
kapacitetsudviklingen
på stx frem til 2019.
Det første kapitel beskriver kapacitetsbehovet på tværs af de fire gymnasiale uddannelser; stx, hf, hhx
og htx. Det forventede kapacitetsbehov frem til 2023 er beregnet med udgangspunkt i den
demografiske udvikling og ud fra en antagelse om, at søgningen til institutionerne er konstant. Der er
på kommuneniveau bagudrettet beskrevet udviklingen i de kommuner, der har henholdsvis størst og
mindst aktivitetsfremgang for hver af de fire uddannelser.
I det andet kapitel beskrives kapacitetsudviklingen på stx fra 2009 til 2019, med udgangspunkt i
udvalgte nedslagsår. Kapacitetsudviklingen sammenholdes med udviklingen i søgningen til stx fra 2009
til 2018 på samme nedslagsår. Denne analyse ser udelukkende på stx, og analysen forholder sig til
udviklingen i søgning og kapacitet inden for regioner, fordelingsudvalg og ned til de enkelte afdelinger.
Når der i kapitel 1 beskrives bagudrettet kapacitetsbehov, er der tale om aktiviteten, altså bestanden af
elever på alle årgange. Udviklingen i kapacitetsbehovet kan ikke sammenlignes direkte med udviklingen
i kapaciteten på stx, som beskrives i kapitel 2. Kapacitet forstås her som antallet af elever, der
maksimalt kan optages i 1. g på de enkelte gymnasieafdelinger. Her ses derfor kun på de elever, der kan
tilgå første år af en gymnasial uddannelse, og ikke på den samlede bestand på tværs af alle klassetrin.
1. Udviklingen i kapacitetsbehov på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser
I det følgende ses der på udviklingen i kapacitetsbehovet, beskrevet som udviklingen i antallet af elever
(bestand) på de almene- og erhvervsgymnasiale uddannelser i perioden 2012-2018.
Bestanden af elever på de almene- og erhvervsgymnasiale uddannelser har ligget nogenlunde stabilt fra
2012 til 2018. Det dækker over en stigning på hhx og htx på hhv. 10 procent og 13 procent, samt et
fald på hf og stx på hhv. 4 procent og 3 procent, jf. tabel 1.1
Tabel 1.1. Udviklingen i antallet af elever på almene- og erhvervsgymnasiale uddannelser (bestand)
fordelt på uddannelser, 2012-2018
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Pct.vis
ændring
2012 til
2018
-4%
-3%
10%
13%
1%
HF
Stx
Hhx
Htx
I alt
17.083
84.892
25.788
13.212
140.975
17.056
86.853
25.715
13.269
142.893
16.666
85.943
26.434
13.356
142.399
15.773
85.717
27.420
13.702
142.612
15.502
85.599
28.490
14.535
144.126
16.366
84.684
28.842
14.880
144.772
16.477
82.479
28.486
14.897
142.339
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0131.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Anm.: Figuren viser bestanden (antallet) af elever som er i gang med en gymnasial uddannelse pr. 30. september et givent år,
herunder alle klassetrin. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets elevregister.
Antallet af elever på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser varierer regionerne imellem i
perioden. Således var der i perioden 2012 til 2018 ca. 41.000, men der i Region Nordjylland var ca.
14.000, jf. figur 1.1. Region Hovedstaden har i samme periode oplevet en vækst i antallet af elever på de
almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser på 7 procent fra 2012 til 2018, mens Region Nordjylland har
oplevet et fald på 6 procent jf. figur 1.2.
Figur 1.1. Antallet af elever på almene- og
erhvervsgymnasiale uddannelser (bestand)
fordelt på uddannelser og region, 2012-2018,
antal
Figur 1.2. Antallet af elever på almen- og
erhvervsgymnasiale uddannelser (bestand)
fordelt på uddannelser og regioner, indeks
2012=100, 2012-2018
Antal (1.000)
50
40
30
20
10
0
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Indeks 2012=100
110
105
100
95
90
85
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Anm.: Figuren viser bestanden (antallet) af elever som er i gang med en gymnasial uddannelse pr. 30. september et givent år,
herunder alle klassetrin. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets elevregister.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0132.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Et samlet overblik over antallet af elever fra 2012 til 2018 fordelt på uddannelse og region fremgår af
tabel 1.2.
Tabel 1.2. Udviklingen i antallet af elever på almene- og erhvervsgymnasiale uddannelser
(bestand) fordelt på uddannelser og regioner, 2012-2018, antal
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Pct.vis
ændring
2012 til
2018
Hf
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hf i alt
Stx
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Stx i alt
Almen gymnasiale i alt
Hhx
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hhx I alt
Htx
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Htx i alt
Erhvervsgymnasiale i alt
Almen og erhvervsgymnasiale i alt
3.160
3.665
1.584
1.822
2.981
13.212
39.000
140.975
3.201
3.622
1.611
1.863
2.972
13.269
38.984
142.893
3.446
3.527
1.559
1.901
2.923
13.356
39.790
142.399
3.611
3.549
1.557
2.045
2.940
13.702
41.122
142.612
4.135
3.594
1.614
2.226
2.966
14.535
43.025
144.126
4.332
3.625
1.720
2.317
2.886
14.880
43.722
144.772
4.535
3.574
1.756
2.277
2.755
14.897
43.383
142.339
44%
-2%
11%
25%
-8%
13%
11%
1%
4.620
7.365
2.780
4.179
6.844
25.788
4.465
7.360
2.866
4.135
6.889
25.715
4.439
7.484
3.044
4.249
7.218
26.434
4.568
7.801
3.171
4.282
7.598
27.420
4.896
8.060
3.266
4.381
7.887
28.490
5.079
8.249
3.170
4.357
7.987
28.842
5.364
7.991
3.085
4.296
7.750
28.486
16%
8%
11%
3%
13%
10%
26.501
18.601
8.290
13.062
18.438
84.892
101.975
27.137
19.201
8.383
13.321
18.811
86.853
103.909
27.113
19.096
8.210
13.068
18.456
85.943
102.609
27.326
19.115
8.181
13.044
18.051
85.717
101.490
27.385
19.028
8.035
13.117
18.034
85.599
101.101
27.315
18.900
7.793
13.172
17.504
84.684
101.050
27.014
18.315
7.344
12.817
16.989
82.479
98.956
2%
-2%
-11%
-2%
-8%
-3%
-3%
4.343
4.253
1.771
2.652
4.064
17.083
4.266
4.368
1.652
2.651
4.119
17.056
4.228
4.307
1.535
2.571
4.025
16.666
4.125
3.850
1.418
2.447
3.933
15.773
4.062
3.645
1.412
2.429
3.954
15.502
4.366
3.773
1.510
2.555
4.162
16.366
4.517
3.667
1.438
2.676
4.179
16.477
4%
-14%
-19%
1%
3%
-4%
Anm.: Figuren viser bestanden (antallet) af elever som er i gang med en gymnasial uddannelse pr. 30. september et givent år,
herunder alle klassetrin. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets elevregister.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0133.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Udvikling i kapacitetsbehov på de almengymnasiale uddannelser på kommunalt niveau
På det kommunale niveau er der også geografiske forskelle ift. kapacitetsbehovet. Tabel 1.3 viser de 10
kommuner, der har haft henholdsvis den største og mindste procentvise fremgang og nedgang i antallet
af elever for stx.
Tabel 1.3. Kommuner med henholdsvis størst og mindst aktivitetsfremgang på stx
Top 10
Kommune
Hillerød
Køge
Lyngby-Taarbæk
Skanderborg
Egedal
Greve
Odder
Silkeborg
Ballerup
Favrskov
pct. vis ændring fra
2012 til 2018
19
19
18
15
14
13
12
12
11
10
Antal i 2018
1.200
1.032
1.291
800
697
1.008
534
1.536
1.202
775
Kommune
Herlev
Høje-Taastrup
Norddjurs
Hvidovre
Lolland
Jammerbugt
Bornholm
Tønder
Morsø
Frederikshavn
Bund 10
pct. vis ændring fra
2012 til 2018
-45%
-34%
-34%
-31%
-31%
-29%
-28%
-27%
-27%
-27%
Antal i 2018
352
378
298
311
512
233
493
445
278
470
Anm.: Figuren viser bestanden (antallet) af elever som er i gang med en stx-uddannelse pr. 30. september et givent år,
herunder alle klassetrin. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Aktiviteten er opgjort på hovedinstitution. Hvis en
hovedinstitution har aktivitet på en afdeling i en anden kommune end der hvor hovedinstitutionen har adresse, så vil
aktiviteten blive registeret i den kommune, hvor hovedinstitutionen har adresse. Nedenstående giver derfor alene en
indikator af udviklingen på kommuneniveau. Reelt set kan der både været en større eller mindre stigning i kommunerne end
angivet nedenfor.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets elevregister.
Tabel 1.4 viser de 10 kommuner, der har haft henholdsvis den største og mindste procentvise fremgang
og nedgang i antallet af elever på hf.
Tabel 1.4. Kommuner med henholdsvis størst og mindst aktivitetsfremgang på hf
Top 10
Kommune
Lolland
Helsingør
Solrød
Høje-Taastrup
Albertslund
København
Sønderborg
Haderslev
Vejen
Thisted
pct. vis ændring fra
2012 til 2018
102
82
79
58
51
46
43
29
27
16
Antal i 2018
168
100
95
87
205
1171
127
134
95
246
Bund 10
Kommune
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Egedal
Jammerbugt
Ringkøbing-Skjern
Halsnæs
Faxe
Aalborg
Frederikshavn
Randers
pct. vis ændring fra
2012 til 2018
-56 %
-55%
-36%
-35%
-33%
-33%
-31%
-29%
-28%
-27%
Antal i 2018
91
46
147
59
93
94
72
636
112
334
Anm.: Figuren viser bestanden (antallet) af elever som er i gang med en 2-årig hf-uddannelse pr. 30. september et givent år,
herunder alle klassetrin. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Aktiviteten er opgjort på hovedinstitution. Hvis en
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0134.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
hovedinstitution har aktivitet på en afdeling i en anden kommune end der hvor hovedinstitutionen har adresse, så vil
aktiviteten blive registeret i den kommune, hvor hovedinstitutionen har adresse. Nedenstående giver derfor alene en
indikator af udviklingen på kommuneniveau. Reelt set kan der både været en større eller mindre stigning i kommunerne end
angivet nedenfor.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets elevregister.
Udvikling i kapacitetsbehov på de erhvervsgymnasiale uddannelser på kommunalt niveau
Der er også stor variation i antallet af elever på tværs af kommunerne for så vidt angår de
erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. tabel 1.5 og tabel 1.6, der viser henholdsvis den største og mindste
procentvise fremgang og nedgang i kapacitetsbehovet for hhx og htx.
Tabel 1.5. Kommuner med henholdsvis størst og mindst aktivitetsfremgang på hhx
Top 10
Bund 10
Kommune
pct. vis
ændring fra
2012 til 2018
Antal i 2018
Kommune
pct. vis
ændring fra
2012 til 2018
Antal i 2018
Vejen
Ringkøbing-Skjern
Odense
Vejle
Lemvig
Aalborg
Norddjurs
København
Tønder
Holstebro
49%
42%
38%
32%
31%
30%
25%
23%
23%
22%
262
495
1423
1237
111
1595
348
3361
266
571
Struer
Vesthimmerlands
Haderslev
Svendborg
Nyborg
Randers
Hjørring
Guldborgsund
Assens
Frederikshavn
-38%
-28%
-18%
-14%
-13%
-12%
-12%
-11%
-6%
-3%
83
146
353
425
132
886
369
352
151
366
Anm.: Figuren viser bestanden (antallet) af elever som er i gang med en hhx-uddannelse pr. 30. september et givent år,
herunder alle klassetrin. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Aktiviteten er opgjort på hovedinstitution. Hvis en
hovedinstitution har aktivitet på en afdeling i en anden kommune end der hvor hovedinstitutionen har adresse, så vil
aktiviteten blive registeret i den kommune, hvor hovedinstitutionen har adresse. Nedenstående giver derfor alene en
indikator af udviklingen på kommuneniveau. Reelt set kan der både været en større eller mindre stigning i kommunerne end
angivet nedenfor.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets elevregister.
Tabel 1.6. Kommuner med henholdsvis størst og mindst aktivitetsfremgang på htx
Top 10
pct. vis
ændring fra
2012 til 2018
Bund 10
pct. vis
ændring fra
2012 til 2018
Kommune
Antal i 2018
Kommune
Antal i 2018
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0135.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Ringsted
København
Lyngby-Taarbæk
Horsens
Aalborg
Holbæk
Frederiksberg
Bornholm
Næstved
Hjørring
97%
75%
45%
38%
24%
20%
20%
19%
18%
14%
722
2115
629
322
880
331
1418
120
434
623
Kolding
Silkeborg
Skive
Viborg
Thisted
Fredericia
Vesthimmerlands
Esbjerg
Billund
Mariagerfjord
-40%
-37%
-33%
-32%
-27%
-22%
-20%
-15%
-14%
-11%
191
161
150
229
102
209
119
392
42
32
Anm.: Figuren viser bestanden (antallet) af elever som er i gang med en htx-uddannelse pr. 30. september et givent år,
herunder alle klassetrin. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Aktiviteten er opgjort på hovedinstitution. Hvis en
hovedinstitution har aktivitet på en afdeling i en anden kommune end der hvor hovedinstitutionen har adresse, så vil
aktiviteten blive registeret i den kommune, hvor hovedinstitutionen har adresse. Nedenstående giver derfor alene en
indikator af udviklingen på kommuneniveau. Reelt set kan der både været en større eller mindre stigning i kommunerne end
angivet nedenfor.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets elevregister.
Det forventede kapacitetsbehov fremadrettet
I ovenstående har fokus været på udviklingen i det bagudrettede kapacitetsbehov. Det følgende afsnit
har fokus på det forventede kapacitetsbehov fremadrettet.
Børn- og Undervisningsministeriets prognosticerer det forventede aktivitetsniveau og dermed
kapacitetsbehov på de årlige finanslove. Disse prognoser bygger bl.a. på forventninger til politiske tiltag
som eksempelvis indførelsen af et adgangskrav på de gymnasiale uddannelser, udviklingen i
frafaldsmønstre på de enkelte uddannelser samt den demografiske udvikling. Disse prognoser
udarbejdes som prognoser på landsplan og Børne- og Undervisningsministeriet prognosticerer derfor
ikke på regionsniveau eller kommunalt niveau.
Det skal bemærkes, at fremskrivningen bygger på årselever, som er et tilskudsteknisk begreb, for en
elev der har gået på en given uddannelse i et helt skoleår. Årselever kan derfor ikke sammenlignes en til
en med antallet elever, som er det begreb, der er brugt i ovenstående analyser.
Ses der alene på landsplan forventes der frem mod 2023 færre årselever på stx og hhx, mens der
samtidig forventes flere årselever på htx og hf, jf. tabel 1.7.
Tabel 1.7. Udviklingen i antallet af årselever på almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser
fordelt på uddannelser, 2015-2023
2015
Stx
Hf
Hhx
Htx
84.268
15.606
26.917
13.280
2016
84.118
15.047
27.981
13.967
2017
83.880
14.963
27.395
13.954
2018
82.491
15.339
27.034
14.033
2019
78.643
16.084
27.901
14.479
2020
77.806
16.756
27.593
13.880
2021
74.846
16.640
27.391
13.967
2022
72.405
18.526
27.210
14.479
2023
70.525
20.791
26.851
14.906
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0136.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I alt
140.071
141.113
140.192
138.897
137.107
136.035
132.844
132.620
133.073
Anm.: Begrebet årselever bygger på et tilskudsteknisk begreb, for en elev der har gået på en given uddannelse i et helt
skoleår.
Kilde: FL2020.
Den demografiske udvikling
Antallet af 16-årige har været stigende fra 2000 til 2012 fra 53.000 til 73.000. Siden 2012 er antallet af
16-årige faldet, så de i 2019 udgjorde 67.000. Det er forventningen, at antallet af 16 årige vil stagnere
frem mod 2027 og herefter falde til 60.000 i 2030. Fra 2030 og frem forventes antallet af 16-årige at
stige til at være 75.000 i 2045, jf. figur 1.3.
Figur 1.3. Antal 16-årige i perioden 2000-2045
Antal (1.000)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2000
2004
2008
2012
2016
2020
2024
Anm: Tal fra 2020 og frem er baseret på Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks statistik, FOLK2 (1980-2019) og FRDK119
(2020-2045).
Udviklingen i antallet af 16-årige forventes fra 2020 til 2030, særligt fra 2027 til 2030, at være faldende
for alle regioner. Således forventes Region Nordjylland og Region Sjælland samlet set at have et fald i
antallet af 16-årige på hhv. 15 procent og 18 procent fra 2020 til 2030. Region Midtjylland og Region
Syddanmark står begge til et fald på 13 procent, og Region Hovedstaden står til et fald på ca. 7 procent
frem mod 2030, jf. figur 1.5.
2002
2006
2010
2014
2018
2022
2026
2028
2030
2032
2034
2036
2038
2040
2042
2044
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0137.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Figur 1.4. Forventede antal 16-årige 2020-
2045 fordelt på regioner
Antal (1.000)
Figur 1.5. Forventede udvikling i antal 16-
årige 2020-2045 fordelt på regioner, indeks
2020=100
Indeks 2020=100
25
120
20
110
100
90
10
80
70
5
60
0
50
15
2020
2022
2024
2026
2028
2030
2032
2034
2036
2038
2040
2042
2044
2026
Region
Region
Region
Region
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
2020
2022
2024
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Anm. Baseret på Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks statistik, FOLK2 (1980-2019) og FRDK119
(2020-2045).
2028
2030
2032
2034
2036
2038
2040
2042
2044
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0138.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Efter 2030 forventes alle regioner at opleve en stigning i antallet af 16-årige, således at eksempelvis
Region Hovedstaden i hele perioden fra 2020 til 2045 vil opleve en samlet stigning på 16 procent.
Der vil frem mod 2025 være flere 16-24 årige i og omkring Danmarks store byer. Derimod forventes
områderne uden for de store byer opleve en reduktion i antallet af unge, jf. figur 1.6.
Figur 1.6. Udvikling i den geografiske fordeling af 16-24-årige frem mod 2025
Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks statistik.
Den demografiske udvikling kan dermed indikere, at kapacitetsbehovet på de gymnasiale uddannelser
frem mod 2025 generelt vil blive større i og omkring de store byer, mens kapacitetsbehovet i
landområderne vil blive tilsvarende mindre. Det afhænger dog også af regler for elevfordeling,
søgemønstre mv.
2. Analyse af udviklingen i kapaciteten og søgningen til stx over tid
Udvikling i søgning og kapacitet på stx
Denne analyse ser på, hvordan kapaciteten på stx-afdelinger
1
har udviklet sig over tid. Analysen tager
udgangspunkt i de kapacitetstal, som er indberettet til regionerne. Der tages udgangspunkt i årene 2009,
I analysen indgår 125124 afdelinger, der alle har en kendt kapacitet i perioden 2016-2019. Regionerne indberetter også kapacitet for
studenterkurser og private gymnasier, men disse er ikke medtaget i denne analyse.
1
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0139.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
2011 samt 2016-2019. Kapaciteten
2
beskriver, hvor mange nye elever der kan optages i 1.g det år, og er
ikke et udtryk for den samlede bestand på afdelingerne. Kapaciteten sammenholdes med søgningen til
gymnasiet i den tilsvarende periode frem til 2018. Der sammenlignes kun med søgningen til afdelinger,
hvis kapacitet kendes og som dermed indgår i analysen. Søgetal og kapacitetstal kan derved direkte
sammenlignes ift. om der er en over- eller undersøgning på afdelings-, fordelingsudvalgs- og
regionsniveau.
Figur 2.1 viser udviklingen i kapaciteten på stx i årene 2009, 2011 samt 2016-2019. Desuden vises
søgningen til stx i 2009, 2011 samt 2016-2018.
3
Figuren viser en stigning i søgningen frem til 2016,
hvorefter der sker et fald på omkring 10 procent frem til 2018. Søgningen er dog stadig højere i 2018
end den var i 2009. Samlet set er der sket en stigning i søgningen til de 125 stx-afdelinger i analysen fra
2009 til 2018 på knap 7 procent
Kapaciteten på stx er også stigende i begyndelsen af perioden, men ser først ud til at toppe i 2017. Det
efterfølgende fald i kapaciteten er relativt begrænset og ligger på lige under 4 procent Samlet set er
kapaciteten i 2019 godt 13 procent over niveauet i 2009
4
. Som det fremgår af analysens kapitel 1 om
kapacitetsbehovet
på stx, så viser tabel 1.6, at kapacitetsbehovet på stx topper i 2017, og prognosen
forudser et konstant fald frem mod 2022. Faldet i kapaciteten i 2019 er derfor hensigtsmæssigt i lyset af
det faldende kapacitetsbehov. Dog indikerer udviklingen i figur 2.1, at kapaciteten på stx ikke reduceres
med samme hastighed som faldet i kapacitetsbehovet. I 2018 er der ledig kapacitet på afdelingerne på
3.959 elevpladser, svarende til 14 procent, hvilket er den højeste i perioden. I perioden 2009, 2011 og
2016 lå forskellen på kapacitet og søgning mellem 2-4 procent. Her bemærkes, at der i 2011 var
oversøgning, altså en større søgning til stx end der var kapacitet, som det eneste udvalgte år i analysen.
Det er muligt for regionerne at indstille et kapacitetsloft for et gymnasium, som skal godkendes af undervisningsministeren. Data for
2009, 2011 og 2016 viser den kapacitet, der er indberettet af regionerne. Det er ikke entydigt, om de indberettede kapacitetstal dækker
over skolernes ønsker til kapacitet eller regionernes indstilling til kapaciteten, herunder eventuelle kapacitetslofter. For data for 2018 og
2019 gælder det, at i de tilfælde, hvor det fastlagte kapacitetsloft er lavere end den indberettede kapacitet, er det kapacitetsloftet, der er
medtaget i data. Der er fastlagt kapacitetsloft for 3 stx-afdelinger i 2018. I 2019 er der fastlagt kapacitetsloft for 6 stx-afdelinger og
indstillet kapacitetslofter for 10 stx-afdelinger. Af data fremgår de fastlagte og indstillede kapacitetslofter for 2019.
3
Der ses i udgangspunktet på søgningen til de 125124 afdelinger, hvor kapaciteten er kendt, således at kapacitetstal og søgetal direkte kan
sammenlignes. To afdelinger har først søgning og kapacitet fra 2016, to afdelinger har først søgning og kapacitet fra 2011, to afdelinger1
afdeling har først kapacitet fra 2016, men søgning allerede fra 2009, så søgetallet er medtaget i data for 2009 og 2011 også.
4
Kapaciteten kan fx være øget ved tilbygninger eller mere midlertidigt ved pavilloner.
2
11
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0140.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Figur 2.1. Søgning til stx 2009, 2011, 2016-2018, kapacitet på stx 2009, 2011, 2016-2019
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
2009
2011
2016
2017
2018
2019
Anm: Der tages udgangspunkt i kapaciteten for 125 afdelinger, hvor det er muligt at koble kapacitet og søgning. Private gymnasier indgår
ikke i oversigten.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
Søgning
Kapacitet
Figur 2.2 viser udviklingen i kapaciteten på stx fordelt på regioner i 2009, 2011, 2016-2019. Figuren
viser, at stigningen i kapaciteten til stx i perioden 2009 til 2017 særligt kan findes i Region Hovedstaden.
Her er sket en stigning i kapaciteten fra 2009 til 2019 på samlet set 2487 elever, svarende til en stigning
på omkring 33 procent Som det fremgår, er regionen også den eneste, der har en stigning i kapaciteten
fra 2018 til 2019, hvor der er en mindre stigning på 56 elever.
Efter Region Hovedstaden har Region Sjælland oplevet næststørst kapacitetsstigning i procent, med en
stigning på knap 15 procent fra 2009 til 2019. Region Nordjylland har som den eneste region oplevet et
fald i kapaciteten fra 2009 til 2019 på omkring 5 procent Det hænger formentlig sammen med det fokus
på kapaciteten, der har været i Region Nordjylland, og indstillingen om at lave kapacitetslofter på 8 stx-
afdelinger i 2019.
12
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0141.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Figur 2.2. Samlet kapacitet for stx fordelt på regioner, 2009, 2011, 2016-2019
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Region
Hovedstaden
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
2009
2011
2016
2017
2018
2019
Anm.: Der tages udgangspunkt i kapaciteten for 125 afdelinger, hvor det er muligt at koble kapacitet og søgning. Private gymnasier indgår
ikke i oversigten.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
Forholdet ml. kapacitet og søgning for fordelingsudvalgene
Tabel 2.1 viser en samlet oversigt over udviklingen i kapaciteten og søgningen til stx fra 2009 til 2018
på regions- og fordelingsudvalgsniveau. Tabellen angiver desuden forholdet mellem søgning og
kapacitet på fordelingsudvalgsniveau for de to årgange samt udviklingen i antallet af 16-årige i de
kommuner, som fordelingsudvalgets afdelinger er beliggende i. Tallet for forholdet mellem søgning og
kapacitet udtrykker niveauet af over- eller undersøgning til fordelingsudvalget. En negativ værdi,
markeret med en grå markør, angiver at søgningen til afdelingerne inden for fordelingsudvalget samlet
set lå under den samlede kapacitet i det fordelingsudvalg. En positiv værdi, markeret med lyserød
markør, er udtryk for de fordelingsudvalg, der havde en samlet søgning, der var større end kapaciteten
inden for udvalget.
Overordnet ses, at der er sket en stigning i både søgningen og kapaciteten på stx fra 2009 til 2018. Som
det fremgår af tabellen er kapaciteten steget med 18 procent i perioden og søgningen steget med 7
procent. Der er dog væsentlige forskelle på tværs af regioner og fordelingsudvalg.
Region Nordjylland har som den eneste region oplevet et fald i søgningen fra 2009 til 2018. Søgningen
er uændret i Region Syddanmark og steget mellem 4 og 14 procent for de resterende regioner. Alle
regioner har en kapacitet, der i 2018 ligger højere end i 2009.
5
Den mindste ændring er foretaget i
Region Syddanmark, hvor kapaciteten er hævet 8 procent Den væsentligste ændring er i Region
Hovedstaden, hvor kapaciteten er hævet 32 procent.
Det gælder for (næsten) alle regionerne i perioden, at kapaciteten overstiger kapacitetsbehovet. I
Region Hovedstanden var søgningen i 2009 knap 8 procent over kapacitetsniveauet. I 2018 oversteg
Det bemærkes, at der i figur 2.2 er vist et væsentligt fald i kapaciteten i region Nordjylland, som ikke er medtaget i denne tabel. Det
skyldes, at tabellen sammenligner kapacitet og søgning, og at søgetal for 2019 endnu ikke foreligger. Det må forventes, at forskellen
mellem søgning og kapacitet i region Nordjylland mindskes i 2019, hvis de indstillede kapacitetslofter fastlægges.
5
13
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0142.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
kapacitetsniveauet søgningen med ca. 5 procent Region Midtjylland havde et kapacitetsniveau, der i
2009 lå 10 procent over søgningen, mod en overkapacitet på 16 procent i 2018. I Region Nordjylland er
kapacitetsniveauet gået fra at overstige søgningen med 5 procent i 2008 til at ligge 18 procent over i
2018. I Region Syddanmark er differencen gået fra en overkapacitet på 8 procent i 2009 til 15 procent i
2018. Region Sjælland havde i 2009 en kapacitet, der oversteg søgningen med 15 procent mod 16
procent i 2018.
Tabel 2.1. Kapacitet samt søgning ift. kapacitet i 2009 og 2018, samt udviklingen i kapacitet og søgning
i procent i perioden fordelt på fordelingsudvalg og regioner
Anm
”Antallet af 16-årige”dækker
over udviklingen i alle kommuner, der indgår i fordelingsudvalget. En kommune kan derfor tælles med
flere steder - fx tæller Frederiksberg Kommune både i med "Centrum" og "Storkøbenhavn vest". Kommuner, der ikke har et stx-udbud,
vil derimod ikke være medtaget. For Nordjylland medtælles samtlige kommuner i regionen. Inden for fordelingsudvalgene Storkøbenhavn
Nord, Storkøbenhavn Vest, Centrum og Bornholm er der en eller flere afdelinger, der enten mangler kapacitetstal eller både kapacitetstal
og søgetal i 2009.I 2018 er det ikke muligt at fordele søgningen til Midtsjællands Gymnasiums to afdelinger i hhv. Ringsted og Haslev.
Søgetallet indgår dog i den samlede søgning til fordelingsudvalget. Private gymnasier indgår ikke i oversigten.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
Tabel 2.1 viser desuden, at udfordringen med oversøgning ift. kapaciteten kun er et problem i Region
Hovedstaden. I 2009 var der generelt for hele regionen en oversøgning til stx, og desuden 3
fordelingsudvalg i Region Hovedstaden, der oplevede en søgning, der var større end kapaciteten.
I 2018 var kapaciteten hævet så meget inden for regionens fordelingsudvalg, at der samlet set ikke
længere var en oversøgning i Region Hovedstaden. I 2018 havde kun fordelingsudvalg Centrum en
oversøgning. Dette skal ses i lyset af, at kapaciteten er hævet med mere end 50 procent i dette
fordelingsudvalg fra 2009 til 2018.
14
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0143.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Forholdet ml. kapacitet og søgning på de enkelte afdelinger og fordelingsudvalg
I det følgende præsenteres en række tabeller, som angiver forholdet mellem kapacitet og søgning på
afdelingsniveau for de enkelte fordelingsudvalg. Derudover er der i bilag 2 vedlagt to Danmarkskort,
som præsenterer samme oplysninger, således et kort for udviklingen i afdelingernes søgning og et kort
for udviklingen i kapacitet. Derudover rummer bilag 2 et Danmarkskort, som viser den demografiske
udvikling i antallet af 16-årige i de enkelte kommuner. Det er vanskeligt at fremtrække en entydig og
gennemgående konklusion omkring forholdet mellem søgning, kapacitet og demografisk udvikling fra
kortene i bilag 2. Men sammen med nedenstående tabeller (2.2-2.18) peger de i retning af, at fald og
stigning i søgning i en vis udstrækning følger den demografiske udvikling i antallet af 16-årige, hvor
yderkommuner og afdelinger oplever et fald i søgning og demografi, mens storbykommuner og afdeling
oplever en stigning i samme. Dertil ses, at afdelingernes kapacitetsudvikling ikke i samme omfang har
sammenhæng til den demografiske udvikling i nærområdet (kommunerne) eller til udviklingen i
søgningen. Således ses en lang række tilfælde, hvor søgningen til afdelingerne er faldende og den
demografiske udvikling i nærområdet angiver et fald i antallet af 16-årige, mens udviklingen i
afdelingernes kapacitet er stabil.
Tabel 2.2. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Centrum, Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Bornholm
Campus Bornholm
Centrum
478
Christianshavns Gymnasium
25
Frederiksberg Gymnasium
179
Gefion Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium
-72
Rysensteen Gymnasium
182
Sankt Annæ Gymnasium
56
Tårnby Gymnasium
-22
Ørestad Gymnasium
130
Anm.: Kapaciteten for Gefion Gymnasium kendes først fra 2011.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
566
2011
783
2016
381
-62
-62
336
105
92
146
-86
37
23
3
16
2017
-137
-126
-126
231
134
94
97
-149
105
47
-22
-75
2018
-461
-19
-19
254
65
74
166
-171
109
41
-77
47
479
120
197
47
-111
129
74
-42
65
Tabel 2.2 viser over- og undersøgning på gymnasierne i fordelingsudvalg Centrum i Region
Hovedstaden. Som det fremgår af tabellen, er der i fordelingsudvalg Centrum en oversøgning gennem
hele perioden, selvom tendensen for Region Hovedstaden samlet set er, at der er en undersøgning i
2017 og 2018. I de to nærtliggende fordelingsudvalg, Storkøbenhavn Nord og Storkøbenhavn Vest, ses
der da også denne undersøgning (i Storkøbenhavn Vest dog først i 2018).
Tabellen viser, at størstedelen af gymnasierne i fordelingsudvalget har en søgning, der ligger væsentlig
over kapaciteten. De eneste undtagelser er Tårnby og Ørestad gymnasier, der er karakteriseret at
udsving mellem over- og undersøgning. Derudover er Københavns åbne Gymnasium det eneste i
fordelingsudvalget, der har en undersøgning gennem hele perioden. Afdelingen har, med en
gennemsnitlig kapacitet i perioden på 247 elever, en kapacitet der kan beskrives som meget
gennemsnitlig på stx. Undersøgningen kan derfor tolkes som, at elever i højere grad vælger andre
gymnasier end Københavns åbne Gymnasium.
15
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0144.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel 2.3 nedenfor viser over- og undersøgning i fordelingsudvalg København Vest i Region
Hovedstaden. Fordelingsudvalget er karakteriseret af afdelinger med henholdsvis høj oversøgning og
høj undersøgning. Med en enkelt undtagelse (Rødovre Gymnasium) er alle afdelinger i
fordelingsudvalget karakteriseret ved enten at være oversøgte alle år i perioden eller undersøgte alle år i
perioden.
Tabel 2.3. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Storkøbenhavn Vest, Region Hovedstaden
2016
Region Hovedstaden
381
Storkøbenhavn Vest
68
Falkonergårdens Gymnasium & HF
158
Hvidovre Gymnasium & HF
-65
Høje-Taastrup Gymnasium & HF
-45
NEXT Albertslund Gymnasium
-97
NEXT Sydkystens Gymnasium
-53
Nørre Gymnasium
68
24
100
Rødovre Gymnasium
42
-14
70
Anm.: Kapaciteten for NEXT Albertslund og NEXT Sydkysten kendes først fra 2016.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
566
45
87
-68
-84
2011
783
83
167
-61
-33
2017
-137
71
176
-106
-40
-99
-71
86
125
2018
-461
-107
152
-105
-93
-52
-98
7
82
Tabel 2.4 viser søgningen i antal elever til fordelingsudvalg Storkøbenhavn Vest. Tabellen viser, at
undersøgningen til de to NEXT-afdelinger samt gymnasierne i Hvidovre og Høje-Taastrup skyldes en
lav søgning. I 2018 ligger søgningen til disse 4 afdelinger på mellem 63 og 116 elever.
Den lave søgning på de 4 afdelinger kan være udtryk for, at eleverne søger andre afdelinger. Det kan
være både afdelinger inden for fordelingsudvalget, men også afdelinger i et nærliggende
fordelingsudvalg som eksempelvis fordelingsudvalg Centrum. Samlet set har fordelingsudvalg Centrum
hævet kapaciteten med 540 elever fra 2009 til 2019. Fordelingsudvalg Storkøbenhavn Vest har derimod
kun hævet kapaciteten med 168 elever i perioden. Størstedelen af denne kapacitetsændring (96 elever)
er knyttet til en enkelt afdeling, Falkonergårdens Gymnasium & HF. På trods af dette er der gennem
hele perioden en markant oversøgning på Falkonergårdens Gymnasium, jf. tabel 2.3. Det kan altså
indikere, at den vigende søgning til de fire afdelinger i udvalget skyldes, at eleverne i stedet søger andre
afdelinger, som tilsvarende hæver kapaciteten for at gøre plads til den øgede elevtilstrømning.
16
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0145.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel 2.4. Søgning til fordelingsudvalg Storkøbenhavn Vest, Region Hovedstaden
Region Hovedstaden i alt
Storkøbenhavn Vest
Falkonergårdens Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF
Høje-Taastrup Gymnasium & HF
NEXT Albertslund Gymnasium
NEXT Sydkystens Gymnasium
Nørre Gymnasium
Rødovre Gymnasium
2009
8.356
1.337
327
112
156
144
308
290
2011
9.694
1.456
437
119
207
125
312
256
2016
10.349
1.720
494
103
151
99
87
436
350
2017
9.943
1.695
456
90
156
69
97
422
405
2018
9.451
1.489
432
63
103
116
70
343
362
Anm.: Søgningen til NEXT Sydkysten kendes først fra 2016.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
Tabel 2.5 viser over- og undersøgning i fordelingsudvalg Øst i Region Midtjylland. Her er tale om et
relativt stort fordelingsudvalg, der omfatter 14 afdelinger. Derfor ses der også eksempler på både
afdelinger med oversøgning gennem hele perioden, undersøgning gennem hele perioden eller et blandet
billede.
Det bemærkes ved tabellen, at de tre afdelinger med stort set konstant oversøgning i perioden, Egå
Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Århus Statsgymnasium, alle er beliggende i eller tæt ved Aarhus.
De tre gymnasier har alle hævet kapaciteten i perioden, om end begrænset. To andre gymnasier i
Aarhus-området, Langkaer Gymnasium og Viby Gymnasium er derimod præget af konstant
undersøgning i perioden. Den samme tendens som set inden for fordelingsudvalget Storkøbenhavn
Vest, hvor enkelte gymnasier kan hæve kapaciteten og bevare en oversøgning, mens andre har faldende
søgning, ses dermed også i fordelingsudvalg Øst i Region Midtjylland.
Tabel 2.5. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Øst, Region Midtjylland
Region Midtjylland
Øst
Egå Gymnasium
Favrskov Gymnasium
Grenaa Gymnasium
Langkær Gymnasium og HF
Marselisborg Gymnasium
Odder Gymnasium
Paderup Gymnasium
Randers Statsskole
Risskov Gymnasium
Rønde Gymnasium
Silkeborg Gymnasium
Skanderborg Gymnasium
Viby Gymnasium og HF
Aarhus Katedralskole
Århus Statsgymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-709
-294
43
-62
-31
-88
-21
-52
-29
-16
-82
-51
93
4
-93
55
36
2011
-31
212
88
-30
-21
-4
67
9
15
30
32
-39
81
-44
-49
-10
87
2016
-559
-29
28
-63
-14
-12
5
-29
10
97
-29
-50
24
-21
-24
1
48
2017
-956
-306
24
-88
-21
-127
-18
-13
-38
-41
-29
-45
32
8
-68
52
66
2018
-1.183
-367
15
-51
-60
-170
47
-22
-24
5
-9
-52
-16
-61
-55
29
57
17
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0146.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Forholdet mellem søgning og kapacitet for afdelingerne i de øvrige fordelingsudvalg er gengivet
nedenfor.
Tabel 2.6 Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Nordsjælland, Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Nordsjælland
Allerød Gymnasium
Birkerød Gymnasium og HF
Egedal Gymnasium & HF
Espergærde Gymnasium og HF
Frederiksborg Gymnasium og HF
Frederikssund Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium og HF
Gribskov Gymnasium
Helsingør Gymnasium
Rungsted Gymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
566
-58
-26
74
-82
84
123
-30
-58
-61
-61
-21
2011
783
-15
20
86
-40
63
33
-50
-36
-62
19
-48
2016
381
-126
-44
90
-73
78
30
-52
-46
-17
-50
-42
2017
-137
-292
-14
-30
-39
32
41
-69
-36
-19
-104
-54
2018
-461
-384
-32
-91
-65
51
62
-60
-53
-41
-115
-40
Tabel 2.7. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Storkøbenhavn Nord, Region Hovedstaden
2009
566
101
60
118
-14
-71
-100
25
20
26
37
2011
783
236
71
101
84
-72
-80
64
11
-23
80
2016
381
165
37
84
76
-8
-68
-99
67
59
32
-15
2017
-137
-21
86
15
28
-12
-120
-56
15
-34
47
10
2018
-461
-205
11
-47
21
8
-110
-48
25
-16
-11
-38
Region Hovedstaden
Storkøbenhavn Nord
Aurehøj Gymnasium
Borupgaard Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium
Gladsaxe Gymnasium
Herlev Gymnasium & HF
Lyngby Gymnasium, Knord
Nærum Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Virum Gymnasium
Øregård Gymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
Tabel 2.8. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Nord, Region Midtjylland
Region Midtjylland
Nord
Bjerringbro Gymnasium
Skive Gymnasium og HF
Viborg Gymnasium og HF
Viborg Katedralskole
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-709
-106
-26
-10
3
-73
2011
-31
-82
-15
-58
40
-49
2016
-559
-189
-46
-84
-74
15
2017
-956
-252
-102
-93
-52
-5
2018
-1.183
-299
-99
-103
-86
-11
18
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0147.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel 2.9. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Syd, Region Midtjylland
Region Midtjylland
Syd
Horsens Gymnasium
Horsens Statsskole
Tørring Gymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-709
-78
-2
-25
-51
2011
-31
7
5
42
-40
2016
-559
-9
-40
70
-39
2017
-956
-57
19
-26
-50
2018
-1.183
-98
-8
-25
-65
Tabel 2.10. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Vest, Region Midtjylland
Region Midtjylland
Vest
Herning Gymnasium
Holstebro Gymnasium og HF
Ikast-Brande Gymnasium
Lemvig Gymnasium
Ringkøbing Gymnasium
Struer Statsgymnasium
Vestjysk Gymnasium Tarm
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-709
-231
32
-106
-36
-29
-9
-31
-52
2011
-31
-168
-54
-71
16
22
10
-27
-64
2016
-559
-332
-57
-43
-21
-33
-71
-36
-71
2017
-956
-341
-8
-63
-28
-49
-50
-44
-99
2018
-1.183
-419
-20
-71
-62
-43
-70
-68
-85
Tabel 2.11. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Nordjylland, Region Nordjylland
Region Nordjylland
Nordjylland
Brønderslev Gymnasium & HF-kursus
Dronninglund Gymnasium
Fjerritslev Gymnasium
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
Hasseris Gymnasium
Hjørring Gymnasium & HF-kursus
Mariagerfjord Gymnasium
Morsø Gymnasium
Nørresundby Gymnasium & HF
Støvring Gymnasium
Thisted Gymnasium & HF-kursus
Vesthimmerlands Gymnasium & HF
Aalborg Katedralskole
Aalborghus Gymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-133
-133
-52
3
-15
-28
8
66
-59
-73
-8
-1
-51
6
18
53
2011
93
93
-38
23
-32
-32
57
56
-7
-27
29
-16
-18
15
36
47
2016
-246
-246
-73
14
-76
-52
24
8
-36
-35
-11
-20
-7
14
-12
16
2017
-458
-458
-45
1
-77
-48
-38
-60
-34
-61
-35
11
-83
30
6
-25
2018
-534
-534
-72
3
-81
-53
-24
-57
-48
-67
18
5
-80
-23
-36
-19
19
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0148.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel 2.12. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Roskilde, Region Sjælland
Region Sjælland
Roskilde
Greve Gymnasium
Himmelev Gymnasium
Køge Gymnasium
Roskilde Gymnasium
Roskilde Katedralskole
Solrød Gymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-694
-91
15
-80
-50
7
-36
53
2011
-351
25
-4
-62
-8
11
94
-6
2016
-362
27
-1
-131
18
117
98
-74
2017
-817
-48
-18
-120
66
122
-48
-50
2018
-803
-65
2
-100
-2
35
62
-62
Tabel 2.13. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Storstrøm, Region Sjælland
Region Sjælland
Storstrøm
Maribo Gymnasium
Nakskov Gymnasium
Nykøbing Katedralskole
Næstved Gymnasium og HF
Vordingborg Gymnasium og HF
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-694
-326
-21
-95
-104
-20
-86
2011
-351
-154
-2
-28
-83
-7
-34
2016
-362
-215
-48
2
-69
-27
-73
2017
-817
-308
-64
-31
-56
-83
-74
2018
-803
-390
-76
-54
-89
-107
-64
Tabel 2.14. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Vestsjælland, Region Sjælland
Region Sjælland
Vestsjælland
Høng Gymnasium og HF
Kalundborg Gymnasium
Midtsjællands Gymnasium Haslev
Midtsjællands Gymnasium Ringsted
Odsherred Gymnasium
Slagelse Gymnasium
Sorø Akademis skole
Stenhus Gymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-694
-277
-30
-104
-89
-48
-53
31
19
-3
2011
-351
-222
-14
-69
-51
-23
-51
-13
24
-25
2016
-362
-174
-61
-56
-9
-24
-63
18
-1
22
2017
-817
-461
-69
-56
2018
-803
-348
-60
-90
-105
-48
-17
-166
-102
23
14
-133
20
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0149.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel 2.15. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Fyn, Region Syddanmark
Region Syddanmark
Fyn
Faaborg Gymnasium
Middelfart Gymnasium og HF
Midtfyns Gymnasium
Mulernes Legatskole
Nordfyns Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Odense Katedralskole
Sct. Knuds Gymnasium
Svendborg Gymnasium
Tornbjerg Gymnasium
Vestfyns Gymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-484
-131
-4
-42
-29
-10
-55
-33
154
-30
22
-96
-8
2011
283
147
-2
5
-23
-25
-26
36
190
-12
7
33
-36
2016
-5
305
-19
17
-1
-67
-57
81
187
119
63
-31
13
2017
-529
-25
-51
14
-18
-78
-37
-24
199
36
-
-36
-30
2018
-970
-217
-59
21
-44
-120
-37
-76
126
63
17
-106
-2
Tabel 2.16. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Sydvestjylland, Region Syddanmark
Region Syddanmark
Sydvestjylland
Esbjerg Gymnasium & HF
Grindsted Gymnasium og HF
Ribe Katedralskole
Rybners
Varde Gymnasium og HF
Vejen Gymnasium og HF
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-484
-150
119
-77
-39
-61
-76
-16
2011
283
5
66
14
-29
-53
-7
14
2016
-5
-216
20
-18
-52
-54
-70
-42
2017
-529
-248
-16
-38
-75
-39
-50
-30
2018
-970
-383
-87
-64
-72
-74
-47
-39
Tabel 2.17. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Sønderjylland, Region Syddanmark
Region Syddanmark
Sønderjylland
Alssundgymnasiet
Haderslev Katedralskole
Sønderborg Statsskole
Tønder Gymnasium
Aabenraa Statsskole
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-484
-19
-4
27
52
-25
-69
2011
283
-73
-38
33
-10
-17
-41
2016
-5
-92
9
-41
9
-64
-5
2017
-529
-166
-
-55
-11
-106
6
2018
-970
-284
-55
-56
-13
-108
-52
Tabel 2.18. Søgning ift. kapacitet fordelingsudvalg Trekantområdet, Region Syddanmark
Region Syddanmark
Trekantområdet
Fredericia Gymnasium
Kolding Gymnasium
Munkensdam Gymnasium
Rosborg Gymnasium & HF
Rødkilde Gymnasium
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
2009
-484
-184
-90
-64
61
70
-161
2011
283
204
-
43
39
81
41
2016
-5
-2
-47
-2
82
22
-57
2017
-529
-90
-32
-36
52
18
-92
2018
-970
-86
-38
-55
60
-14
-39
21
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0150.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Søgning på afdelinger med højest andel af elever med udenlandsk herkomst
I det følgende fokuseres på de afdelinger, der er karakteriseret ved en høj andet af elever med
udenlandsk herkomst, for at se hvordan udviklingen i søgning og kapacitet har været på disse
afdelinger. Der tages udgangspunkt i 14 afdelinger, udvalgt ud fra kriteriet om, at de havde en tilgang af
nye elever til stx i 2017, hvor elever med udenlandsk herkomst udgjorde 30 procent eller mere. De 14
afdelinger fordeler sig på 6 fordelingsudvalg: 1 i Region Midtjylland, 2 i Region Syddanmark og 3 i
Region Hovedstaden.
Figur 2.3 viser udviklingen i kapacitet og søgning på tværs af de 14 udvalgte gymnasier. Navnene på de
14 afdelinger fremgår af tabel 2.19 nedenfor.
Figuren viser, at kapaciteten er stigende frem til 2017, hvorefter den er faldet meget begrænset. Samlet
set er kapaciteten steget med 20 procent fra 2009 til 2018. Søgningen til afdelingerne er stigende fra
2009 til 2011. Den falder derefter og er faldet markant de seneste årgange med et fald på over 20
procent fra 2016 til 2018. Tendensen gør sig gældende på tværs af størstedelen af afdelingerne. 8 ud af
12
6
afdelinger har oplevet et fald i søgningen i perioden 2009 til 2018, og 11 ud af 14 afdelinger har
oplevet et fald i søgningen fra 2016 til 2018. Samlet set er søgningen faldet omkring 10 procent
Sammenholdes kapacitet og søgning i 2018 ses det, at søgningen kun udgør ca. 71 procent af den
samlede kapacitet til de 14 afdelinger.
Figur 2.3. Søgning 2009, 2011, 2016-2018, kapacitet 2009, 2011, 2016-2019 på 14 stx-afdelinger med høj
andel elever med udenlandsk herkomst
3500
3000
2500
2000
Søgning
1500
1000
500
0
2009
2011
2016
2017
2018
Anm.: 2 afdelinger har først søgning og kapacitet fra 2016, 1 afdeling har først kapacitet fra 2016, men søgetallet er medtaget i data for
2009 og 2011
.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
Kapacitet
Tabel 2.19 viser over- og undersøgning på de 14 afdelinger, der har den højeste andel af elever med
udenlandsk herkomst. Det bemærkes, at flere afdelinger, som tidligere i analysen har været fremhævet
6
To afdelinger, Lyngby Gymnasium Knord og NEXT Sydkysten, mangler søgetal for 2009 og 2011.
22
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0151.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
som afdelinger med undersøgning, går igen blandt de 14 stx-afdelinger med en høj andel elever med
udenlandsk herkomst. Det gælder eksempelvis afdelinger, der indgår i fordelingsudvalget
Storkøbenhavn Vest.
Som det fremgår af tabel 2.2 tidligere i analysen, er Københavns åbne Gymnasium den eneste afdeling i
fordelingsudvalg Centrum, der har en undersøgning gennem hele perioden for denne analyse. En årsag
kan
være, at eleverne søger andre nærliggende gymnasier, hvor andelen af elever med udenlandsk
herkomst er mindre, end den er på Københavns åbne Gymnasium. Det er en generel tendens på tværs
af de 14 afdelinger, at de har faldende eller generelt lave søgetal. 9 ud af 14 afdelinger har en søgning på
under 150 elever i 2018.
Ud af de 14 afdelinger er der 3, som oplever en oversøgning mere eller mindre hele perioden. Det
drejer sig om Frederiksberg, Ørestad samt Nørre Gymnasium, der alle 3 findes i Region Hovedstaden.
Der er dermed ikke en fuldstændig sammenhæng mellem, om et gymnasium har en høj andel af elever
med udenlandsk herkomst, og om det samtidig oplever en undersøgning.
Tabel 2.19. Søgning ift. kapacitet for 14 udvalgte stx-afdelinger
2009
Region Hovedstaden
Centrum
Frederiksberg Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium
Ørestad Gymnasium
Storkøbenhavn Nord
Herlev Gymnasium & HF
Lyngby Gymnasium, Knord
Storkøbenhavn Vest
Hvidovre Gymnasium & HF
Høje-Taastrup Gymnasium & HF
NEXT Albertslund Gymnasium
NEXT Sydkystens Gymnasium
Nørre Gymnasium
Region Midtjylland
Øst
Langkær Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF
Region Syddanmark
Fyn
Tornbjerg Gymnasium
Trekantområdet
Kolding Gymnasium
2011
2016
2017
2018
179
-72
130
-100
197
-111
65
-80
92
-86
16
-68
-99
-65
-45
-97
-53
100
94
-149
-75
-120
-56
-106
-40
-99
-71
86
74
-171
47
-110
-48
-105
-93
-52
-98
7
-68
-84
-61
-33
68
24
-88
-93
-96
-96
-64
-64
-4
-49
33
33
43
43
-12
-24
-31
-31
-2
-2
-127
-68
-36
-36
-36
-36
-170
-55
-106
-106
-55
-55
Anm.: Kapaciteten for Lyngby Gymnasium Knord, NEXT Albertslund og NEXT Sydkysten kendes først fra 2016.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
23
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0152.png
Bilag
Bilag 1: Gymnasier fordelt efter region og fordelingsudvalg
Region Midtjylland
Nord
Skive Gymnasium og HF
Viborg Gymnasium og HF
Viborg Katedralskole
Bjerringbro Gymnasium
Syd
Tørring Gymnasium
Horsens Gymnasium
Horsens Statsskole
Vest
Lemvig Gymnasium
Struer Statsgymnasium
Holstebro Gymnasium og HF
Ringkøbing Gymnasium
Vestjysk Gymnasium Tarm
Herning Gymnasium
Ikast-Brande Gymnasium
Øst
Silkeborg Gymnasium
Randers Statsskole
Paderup Gymnasium
Favrskov Gymnasium
Grenaa Gymnasium
Egå Gymnasium
Risskov Gymnasium
Aarhus Tech (tidl. Langkaer)
Århus Statsgymnasium
Aarhus Katedralskole
Marselisborg Gymnasium
Viby Gymnasium og HF
Skanderborg Gymnasium
Odder Gymnasium
24
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0153.png
Region Nordjylland
Nordjylland
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
Hjørring Gymnasium & HF-kursus
Brønderslev Gymnasium & HF-kursus
Dronninglund Gymnasium
Nørresundby Gymnasium & HF
Hasseris Gymnasium
Aalborg Katedralskole
Aalborghus Gymnasium
Støvring Gymnasium
Fjerritslev Gymnasium
Vesthimmerlands Gymnasium & HF
Mariagerfjord Gymnasium
Morsø Gymnasium
Thisted Gymnasium & HF-kursus
Region Syddanmark
Fyn
Odense Katedralskole
Sct. Knuds Gymnasium
Mulernes Legatskole
Tornbjerg Gymnasium
Nordfyns Gymnasium
Middelfart Gymnasium og HF
Sønderjylland
Haderslev Katedralskole
Aabenraa Statsskole
Sønderborg Statsskole
Alssundgymnasiet
Tønder Gymnasium
Esbjerg Gymnasium & HF
Trekantområdet
Rødkilde Gymnasium
Rosborg Gymnasium & HF
Fredericia Gymnasium
Kolding Gymnasium
Munkensdam Gymnasium
25
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0154.png
Vestfyns Gymnasium
Faaborg Gymnasium
Midtfyns Gymnasium
Svendborg Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Rybners
Ribe Katedralskole
Varde Gymnasium og HF
Grindsted Gymnasium og HF
Vejen Gymnasium og HF
Region Sjælland
Roskilde
Greve Gymnasium
Himmelev Gymnasium
Køge Gymnasium
Roskilde Gymnasium
Roskilde Katedralskole
Solrød Gymnasium
Storstrøm
Nykøbing Katedralskole
Vordingborg Gymnasium og HF
Næstved Gymnasium og HF
Nakskov Gymnasium
Maribo Gymnasium
Vestsjælland
Midtsjællands Gymnasium Haslev
Midtsjællands Gymnasium Ringsted
Stenhus Gymnasium
Sorø Akademis skole
Høng Gymnasium og HF
Odsherred Gymnasium
Kalundborg Gymnasium
Slagelse Gymnasium
Region Hovedstaden
Bornholm
Campus Bornholm
Centrum
Christianshavns Gymnasium
Frederiksberg Gymnasium
Gefion Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Sankt Annæ Gymnasium
Nordsjælland
Allerød Gymnasium
Birkerød Gymnasium og HF
Egedal Gymnasium & HF
Storkøbenhavn Nord
Aurehøj Gymnasium
Borupgaard Gymnasium
Gammel Hellerup
Gymnasium
Gladsaxe Gymnasium
Nærum Gymnasium
Storkøbenhavn Vest
NEXT Albertslund Gymnasium
NEXT Sydkystens Gymnasium
Falkonergårdens Gymnasium &
HF
Hvidovre Gymnasium & HF
Høje-Taastrup Gymnasium &
HF
Nørre Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Espergærde Gymnasium og HF
Frederikssund Gymnasium
Frederiksborg Gymnasium og HF Herlev Gymnasium & HF
26
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0155.png
Tårnby Gymnasium
Ørestad Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium og HF
Gribskov Gymnasium
Helsingør Gymnasium
Rungsted Gymnasium
Lyngby Gymnasium, Knord
Ordrup Gymnasium
Virum Gymnasium
Øregård Gymnasium
Rødovre Gymnasium
27
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0156.png
Bilag 2: Danmarkskort over udviklingen i søgning, kapacitet og antallet af 16-årige
Figur 1a. Udviklingen i søgning (1. prioritet) til stx 2009-2018
Anm.: Private gymnasier indgår ikke i oversigten.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
28
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0157.png
Figur 1b. Udviklingen i søgning (1. prioritet) til stx 2009-2018, Region Hovedstaden
Anm.: Private gymnasier indgår ikke i oversigten.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
29
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0158.png
Figur 2a. Udviklingen i kapaciteten på stx 2009-2018
Anm.: Private gymnasier indgår ikke i oversigten.
Kilde: Kapacitetslister indberettet fra regionerne.
30
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0159.png
Figur 2b. Udviklingen i kapaciteten på stx 2009-2018, Region Hovedstaden
Anm.: Private gymnasier indgår ikke i oversigten.
Kilde: Kapacitetslister indberettet fra regionerne.
31
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0160.png
Kort 3. Udviklingen i antallet af 16-årige 2009-2018
Anm.: Private gymnasier indgår ikke i oversigten.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, pba. af data fra Danmarks Statistik.
32
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0161.png
Bilag 3: Kapacitet og søgning på stx-uddannelserne på afdelingsniveau
Tabel 3a. Kapacitet og søgning til stx fordelt på fordelingsudvalg og afdelinger, 2009, 2011,
Kapacitet
Region Hovedstaden
Bornholm
Campus Bornholm
Centrum
Christianshavns Gymnasium
Frederiksberg Gymnasium
Gefion Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Sankt Annæ Gymnasium
Tårnby Gymnasium
Ørestad Gymnasium
Nordsjælland
Allerød Gymnasium
Birkerød Gymnasium og HF
Egedal Gymnasium & HF
Espergærde Gymnasium og HF
Frederiksborg Gymnasium og HF
Frederikssund Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium og HF
Gribskov Gymnasium
Helsingør Gymnasium
Rungsted Gymnasium
Storkøbenhavn Nord
Aurehøj Gymnasium
Borupgaard Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium
Gladsaxe Gymnasium
Herlev Gymnasium & HF
Lyngby Gymnasium, Knord
Nærum Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Virum Gymnasium
Øregård Gymnasium
Storkøbenhavn Vest
Falkonergårdens Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF
Høje-Taastrup Gymnasium & HF
NEXT Albertslund Gymnasium
NEXT Sydkystens Gymnasium
Nørre Gymnasium
Rødovre Gymnasium
Region Syddanmark
Fyn
Faaborg Gymnasium
Middelfart Gymnasium og HF
Midtfyns Gymnasium
Mulernes Legatskole
Nordfyns Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Odense Katedralskole
Sct. Knuds Gymnasium
Svendborg Gymnasium
Tornbjerg Gymnasium
Vestfyns Gymnasium
Sydvestjylland
Esbjerg Gymnasium & HF
Grindsted Gymnasium og HF
Ribe Katedralskole
Rybners
Varde Gymnasium og HF
Vejen Gymnasium og HF
Sønderjylland
Alssundgymnasiet
Haderslev Katedralskole
Sønderborg Statsskole
Tønder Gymnasium
Aabenraa Statsskole
Trekantområdet
Fredericia Gymnasium
Kolding Gymnasium
Munkensdam Gymnasium
Rosborg Gymnasium & HF
Rødkilde Gymnasium
2009 2011 2016
2017 2018 2019
7.481 8.544 9.968 10.080 9.912 9.968
252
308
168
168
252
308
168
168
1.620 2.241 2.352 2.436 2.464 2.520
240
240
252
252
252
280
240
240
224
224
224
224
360
392
420
420
420
180
210
252
280
280
280
210
270
364
364
364
392
180
217
224
224
224
224
210
256
224
224
252
252
360
448
420
448
448
448
2.304 2.377 2.688 2.744 2.716 2.660
210
210
252
252
252
252
217
217
252
308
308
280
240
217
308
280
280
252
319
319
364
364
364
364
290
348
420
420
420
420
150
180
168
168
168
168
196
180
140
140
140
140
240
240
224
224
224
252
210
210
280
280
280
252
232
256
280
308
280
280
2.409 2.678 3.024 2.968 2.968 2.968
210
224
252
252
252
252
320
320
420
420
420
420
279
310
364
336
336
336
341
384
364
364
364
364
210
224
196
196
196
196
140
112
112
112
341
352
392
392
392
392
210
256
280
280
280
280
288
352
364
364
364
364
210
256
252
252
252
252
1.148 1.248 1.652 1.624 1.596 1.652
240
270
336
280
280
336
180
180
168
196
168
168
240
240
196
196
196
196
196
168
168
168
140
168
168
168
240
288
336
336
336
336
248
270
280
280
280
280
6.132 6.160 6.552 6.580 6.608 6.300
2.380 2.380 2.352 2.464 2.436 2.380
112
112
112
112
112
112
168
168
168
168
168
168
168
196
168
196
168
168
252
252
280
280
280
280
196
196
168
168
168
168
196
168
168
196
196
168
196
196
224
224
224
224
308
280
280
308
308
308
336
336
336
336
336
336
280
280
252
280
280
252
168
196
196
196
196
196
1.232 1.204 1.400 1.316 1.316 1.204
224
280
308
308
308
252
196
140
168
168
168
140
196
196
224
224
224
196
224
224
280
252
280
252
252
196
224
196
168
196
140
168
196
168
168
168
1.120 1.260 1.232 1.232 1.288 1.232
168
224
168
168
196
168
252
280
308
308
308
308
224
280
280
280
280
280
168
196
224
224
224
196
308
280
252
252
280
280
1.400 1.316 1.568 1.568 1.568 1.484
308
308
308
308
308
280
252
196
196
196
196
196
196
224
280
280
280
308
252
308
448
448
448
420
392
280
336
336
336
280
Region Midtjylland
Nord
Bjerringbro Gymnasium
Skive Gymnasium og HF
Viborg Gymnasium og HF
Viborg Katedralskole
Syd
Horsens Gymnasium
Horsens Statsskole
Tørring Gymnasium
Vest
Herning Gymnasium
Holstebro Gymnasium og HF
Ikast-Brande Gymnasium
Lemvig Gymnasium
Ringkøbing Gymnasium
Struer Statsgymnasium
Vestjysk Gymnasium Tarm
Øst
Egå Gymnasium
Favrskov Gymnasium
Grenaa Gymnasium
Langkær Gymnasium og HF
Marselisborg Gymnasium
Odder Gymnasium
Paderup Gymnasium
Randers Statsskole
Risskov Gymnasium
Rønde Gymnasium
Silkeborg Gymnasium
Skanderborg Gymnasium
Viby Gymnasium og HF
Aarhus Katedralskole
Århus Statsgymnasium
Region Nordjylland
Nordjylland
Brønderslev Gymnasium & HF-kursus
Dronninglund Gymnasium
Fjerritslev Gymnasium
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
Hasseris Gymnasium
Hjørring Gymnasium & HF-kursus
Mariagerfjord Gymnasium
Morsø Gymnasium
Nørresundby Gymnasium & HF
Støvring Gymnasium
Thisted Gymnasium & HF-kursus
Vesthimmerlands Gymnasium & HF
Aalborg Katedralskole
Aalborghus Gymnasium
Region Sjælland
Roskilde
Greve Gymnasium
Himmelev Gymnasium
Køge Gymnasium
Roskilde Gymnasium
Roskilde Katedralskole
Solrød Gymnasium
Storstrøm
Maribo Gymnasium
Nakskov Gymnasium
Nykøbing Katedralskole
Næstved Gymnasium og HF
Vordingborg Gymnasium og HF
Vestsjælland
Høng Gymnasium og HF
Kalundborg Gymnasium
Midtsjællands Gymnasium Haslev
Midtsjællands Gymnasium Ringsted
Odsherred Gymnasium
Slagelse Gymnasium
Sorø Akademis skole
Stenhus Gymnasium
Hovedtotal
2009
2011
2016
2017
2018
2019
6.436 6.698 7.182 7.210 7.182 6.902
870
986 1.050 1.050 1.050
994
116
145
168
168
168
112
261
290
280
280
280
280
203
232
252
252
252
252
290
319
350
350
350
350
551
580
588
588
588
588
174
203
196
196
196
196
203
203
224
224
224
224
174
174
168
168
168
168
1.448 1.460 1.540 1.540 1.512 1.512
348
406
420
420
420
420
319
329
280
280
280
280
203
174
196
196
196
196
143
116
140
140
140
140
145
145
168
168
168
168
145
145
140
140
140
140
145
145
196
196
168
168
3.567 3.672 4.004 4.032 4.032 3.808
261
261
280
280
280
280
232
270
308
308
308
280
174
174
140
140
140
112
290
232
224
224
224
168
232
261
280
280
280
252
174
174
196
196
196
196
174
174
252
252
252
252
261
261
280
308
308
308
261
261
280
280
280
280
116
116
140
140
140
140
406
435
504
504
504
504
232
270
280
280
280
252
232
232
252
252
252
224
261
290
308
308
308
280
261
261
280
280
280
280
2.660 2.772 2.968 2.912 2.912 2.520
2.660 2.772 2.968 2.912 2.912 2.520
168
168
168
168
168
140
140
140
140
140
140
140
112
140
140
140
140
112
224
224
224
196
196
168
224
224
224
224
224
196
252
280
308
308
308
252
196
196
224
224
224
196
140
140
140
140
140
112
224
224
224
224
224
196
168
168
168
168
168
168
224
196
224
224
224
196
140
140
140
140
140
140
224
252
336
308
308
252
224
280
308
308
308
252
4.519 4.796 5.042 5.256 5.237 5.186
1.710 1.800 1.960 2.100 2.100 2.100
300
300
336
364
364
364
270
270
280
280
280
280
270
300
336
364
364
364
300
300
336
336
336
364
360
360
448
504
504
476
210
270
224
252
252
252
1.284 1.208 1.264 1.288 1.288 1.288
140
140
168
168
168
168
168
112
88
112
112
112
300
300
280
280
280
280
420
432
476
476
476
476
256
224
252
252
252
252
1.525 1.788 1.818 1.868 1.849 1.798
78
78
84
84
84
84
240
270
252
252
252
252
168
150
112
120
120
120
60
150
140
150
150
150
180
180
196
196
196
168
300
390
390
390
364
364
180
210
196
196
203
210
319
360
448
480
480
450
27.228 28.970 31.712 32.038 31.851 30.876
2016-2018
33
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0162.png
Søgning
Region Hovedstaden
Bornholm
Campus Bornholm
Centrum
Christianshavns Gymnasium
Frederiksberg Gymnasium
Gefion Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Sankt Annæ Gymnasium
Tårnby Gymnasium
Ørestad Gymnasium
Nordsjælland
Allerød Gymnasium
Birkerød Gymnasium og HF
Egedal Gymnasium & HF
Espergærde Gymnasium og HF
Frederiksborg Gymnasium og HF
Frederikssund Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium og HF
Gribskov Gymnasium
Helsingør Gymnasium
Rungsted Gymnasium
Storkøbenhavn Nord
Aurehøj Gymnasium
Borupgaard Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium
Gladsaxe Gymnasium
Herlev Gymnasium & HF
Lyngby Gymnasium, Knord
Nærum Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Virum Gymnasium
Øregård Gymnasium
Storkøbenhavn Vest
Falkonergårdens Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF
Høje-Taastrup Gymnasium & HF
NEXT Albertslund Gymnasium
NEXT Sydkystens Gymnasium
Nørre Gymnasium
Rødovre Gymnasium
Region Syddanmark
Fyn
Faaborg Gymnasium
Middelfart Gymnasium og HF
Midtfyns Gymnasium
Mulernes Legatskole
Nordfyns Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Odense Katedralskole
Sct. Knuds Gymnasium
Svendborg Gymnasium
Tornbjerg Gymnasium
Vestfyns Gymnasium
Sydvestjylland
Esbjerg Gymnasium & HF
Grindsted Gymnasium og HF
Ribe Katedralskole
Rybners
Varde Gymnasium og HF
Vejen Gymnasium og HF
Sønderjylland
Alssundgymnasiet
Haderslev Katedralskole
Sønderborg Statsskole
Tønder Gymnasium
Aabenraa Statsskole
Trekantområdet
Fredericia Gymnasium
Kolding Gymnasium
Munkensdam Gymnasium
Rosborg Gymnasium & HF
Rødkilde Gymnasium
2009 2011
2016
8.356 9.694 10.349
165
242
190
165
242
190
2.098 2.720 2.688
265
360
357
419
437
316
407
538
108
99
166
392
399
401
236
291
247
188
214
227
490
513
436
2.246 2.362 2.562
184
230
208
291
303
342
158
177
235
403
382
442
413
381
450
120
130
116
138
144
94
179
178
207
149
229
230
211
208
238
2.510 2.914 3.189
270
295
289
438
421
504
265
394
440
270
312
356
110
144
128
41
366
416
459
230
267
339
314
329
396
247
336
237
1.337 1.456 1.720
327
437
494
112
119
103
156
207
151
144
125
99
87
308
312
436
290
256
350
5.648 6.443 6.547
2.249 2.527 2.657
108
110
93
126
173
185
139
173
167
242
227
213
141
170
111
163
204
249
350
386
411
278
268
399
358
343
399
184
313
221
160
160
209
1.082 1.209 1.184
343
346
328
119
154
150
157
167
172
163
171
226
176
189
154
124
182
154
1.101 1.187 1.140
164
186
177
279
313
267
276
270
289
143
179
160
239
239
247
1.216 1.520 1.566
218
308
261
188
239
194
257
263
362
322
389
470
231
321
279
2017
9.943
182
182
2.667
386
318
517
131
469
271
202
373
2.452
238
278
241
396
461
99
104
205
176
254
2.947
338
435
364
352
76
56
407
246
411
262
1.695
456
90
156
69
97
422
405
6.051
2.439
61
182
178
202
131
172
423
344
336
244
166
1.068
292
130
149
213
146
138
1.066
168
253
269
118
258
1.478
276
160
332
466
244
2018
9.451
149
149
2.718
317
298
586
109
473
265
175
495
2.332
220
217
215
415
482
108
87
183
165
240
2.763
263
373
357
372
86
64
417
264
353
214
1.489
432
63
103
116
70
343
362
5.638
2.219
53
189
124
160
131
120
350
371
353
174
194
933
221
104
152
206
121
129
1.004
141
252
267
116
228
1.482
270
141
340
434
297
Region Midtjylland
Nord
Bjerringbro Gymnasium
Skive Gymnasium og HF
Viborg Gymnasium og HF
Viborg Katedralskole
Syd
Horsens Gymnasium
Horsens Statsskole
Tørring Gymnasium
Vest
Herning Gymnasium
Holstebro Gymnasium og HF
Ikast-Brande Gymnasium
Lemvig Gymnasium
Ringkøbing Gymnasium
Struer Statsgymnasium
Vestjysk Gymnasium Tarm
Øst
Egå Gymnasium
Favrskov Gymnasium
Grenaa Gymnasium
Langkær Gymnasium og HF
Marselisborg Gymnasium
Odder Gymnasium
Paderup Gymnasium
Randers Statsskole
Risskov Gymnasium
Rønde Gymnasium
Silkeborg Gymnasium
Skanderborg Gymnasium
Viby Gymnasium og HF
Aarhus Katedralskole
Århus Statsgymnasium
Region Nordjylland
Nordjylland
Brønderslev Gymnasium & HF-kursus
Dronninglund Gymnasium
Fjerritslev Gymnasium
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
Hasseris Gymnasium
Hjørring Gymnasium & HF-kursus
Mariagerfjord Gymnasium
Morsø Gymnasium
Nørresundby Gymnasium & HF
Støvring Gymnasium
Thisted Gymnasium & HF-kursus
Vesthimmerlands Gymnasium & HF
Aalborg Katedralskole
Aalborghus Gymnasium
Region Sjælland
Roskilde
Greve Gymnasium
Himmelev Gymnasium
Køge Gymnasium
Roskilde Gymnasium
Roskilde Katedralskole
Solrød Gymnasium
Storstrøm
Maribo Gymnasium
Nakskov Gymnasium
Nykøbing Katedralskole
Næstved Gymnasium og HF
Vordingborg Gymnasium og HF
Vestsjælland
Høng Gymnasium og HF
Kalundborg Gymnasium
Midtsjællands Gymnasium Haslev
Midtsjællands Gymnasium Ringsted
Odsherred Gymnasium
Slagelse Gymnasium
Sorø Akademis skole
Stenhus Gymnasium
Hovedtotal
2009
2011
2016
2017
2018
5.727 6.667 6.623 6.254 5.999
764
904
861
798
751
90
130
122
66
69
251
232
196
187
177
206
272
178
200
166
217
270
365
345
339
473
587
579
531
490
172
208
156
215
188
178
245
294
198
199
123
134
129
118
103
1.217 1.292 1.208 1.199 1.093
380
352
363
412
400
213
258
237
217
209
167
190
175
168
134
114
138
107
91
97
136
155
97
118
98
114
118
104
96
72
93
81
125
97
83
3.273 3.884 3.975 3.726 3.665
304
349
308
304
295
170
240
245
220
257
143
153
126
119
80
202
228
212
97
54
211
328
285
262
327
122
183
167
183
174
145
189
262
214
228
245
291
377
267
313
179
293
251
251
271
65
77
90
95
88
499
516
528
536
488
236
226
259
288
219
139
183
228
184
197
316
280
309
360
337
297
348
328
346
337
2.527 2.865 2.722 2.454 2.378
2.527 2.865 2.722 2.454 2.378
116
130
95
123
96
143
163
154
141
143
97
108
64
63
59
196
192
172
148
143
232
281
248
186
200
318
336
316
248
251
137
189
188
190
176
67
113
105
79
73
216
253
213
189
242
167
152
148
179
173
173
178
217
141
144
146
155
154
170
117
242
288
324
314
272
277
327
324
283
289
3.825 4.445 4.680 4.169 4.164
1.619 1.825 1.987 2.052 2.035
315
296
335
346
366
190
208
149
160
180
220
292
354
430
362
307
311
453
458
371
324
454
546
456
566
263
264
150
202
190
958 1.054 1.049
980
898
119
138
120
104
92
73
84
90
81
58
196
217
211
224
191
400
425
449
393
369
170
190
179
178
188
1.248 1.566 1.644 1.137 1.231
48
64
23
15
24
136
201
196
196
162
79
99
103
12
127
116
127
129
133
91
94
331
377
408
342
387
199
234
195
179
217
316
335
470
314
347
26.083 30.114 30.921 28.871 27.630
Anm.: Tabellen indeholder tal for stx. Det er ikke muligt at opdele søgningen til Midtsjællands Gymnasium i 2017 og 2018 på de to
afdelinger i Haslev og Ringsted, og de fremgår derfor ikke af oversigten. Private gymnasier indgår ikke i oversigten.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, flere kilder.
34
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 19
Analyse af elevernes søgning til stx efter herkomst
Bilaget indeholder følgende konklusioner, som på forskellig vis belyser forskelle i elevernes søgning til
stx-afdelinger alt efter herkomst
Andelen af elever med udenlandsk herkomst stiger mere på de stx-afdelinger, som i forvejen har en høj andel af
elever med udenlandsk herkomst ...........................................................................................................................................2
Elever med udenlandsk herkomst søger i højere grad end elever med dansk herkomst, stx-afdelinger med en høj
andel af elever med udenlandsk herkomst ............................................................................................................................5
Antallet af stx-ansøgere falder mest på stx-afdelinger med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst .........7
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0164.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Andelen af elever med udenlandsk herkomst stiger mere på de stx-afdelinger, som i forvejen
har en høj andel af elever med udenlandsk herkomst
Andelen af elever med udenlandsk herkomst på ikke-private stx-afdelinger er steget fra 11 til 13 procent
i perioden 2012-2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at andelen af unge (15-16 år) med
udenlandsk herkomst i befolkningen er steget i samme periode.
Der er stor forskel på, hvor mange elever med udenlandsk herkomst, der tilgår de 125 stx-afdelinger
1
,
som er aktive i perioden 2012-2018, men der ses i perioden tendenser mod en øget koncentration af
elever med udenlandsk herkomst på et mindre antal afdelinger. Således ses, at hvor der i 2012 var 79
stx-afdelinger med under 10 procent elever med udenlandsk herkomst, er tallet i 2018 faldet til 63
afdelinger, jf. figur 1.a. Omvendt ses, at antallet af afdelinger med 10-19,9 procent og over 30 procent
elever med udenlandsk herkomst er steget i samme periode. Konkret er antallet af afdelinger med en
andel på over 30 procent steget stødt fra 6 i 2012 til 14 i 2017, hvorefter det er faldet til 12 i 2018.
2
Figur 1a. Antal stx-afdelinger fordelt efter afdelingens andel elever med udenlandsk herkomst i
tilgangen, perioden 2012-2018
90
80 79
70
60
50
40
30
20
10
0
6
2012
2013
2014
2015
2016
2017
7
12
7
2018
32
43
63
Under 10 pct.
10-19,9 pct.
20-30 pct.
Over 30 pct.
Anm. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Stx-gymnasier er opgjort på afdelingsniveau. Der ses kun på afdelinger, der har en
tilgang af elever til stx det pågældende år. Tilgangen er opgjort på skoleår, hvor 2018 refererer til skoleåret 2018/2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets eget elevregister samt Danmarks Statistik.
I tillæg hertil ses af figur 1.b, at afdelingernes gennemsnitlige andel elever med udenlandsk herkomst er
steget på de afdelinger,
som ligger i kategorien ”over 30
procent”.
I 2012 var gennemsnittet på 43
procent for de 6 stx-afdelinger, som lå i kategorien, mens andelen var steget til 49 procent for de 12
afdelinger, som i 2018 havde mere end 30 procent elever med udenlandsk herkomst. Med andre ord er
der sket en stigning i andelen af elever med udenlandsk herkomst blandt stx-afdelingerne i kategorien
Medregnet er alene ikke-private gymnasier.
Det er Kolding Gymnasium og Tornbjerg Gymnasium, som i tilgangen 2018 ikke længere har en andel af elever med
udenlandsk herkomst på over 30 pct.
2
1
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0165.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
”over 30
procent”,
mens det for
afdelinger i de øvrige kategorier
(”Under 10
procent osv.) ses en
relativt konstant udvikling over tid.
Figur 1b. Den gennemsnitlige andel elever med udenlandsk herkomst i tilgangen inden for
hver kategori af samme, perioden 2012-2018
60%
Gns. andel med udenlandsk
herkomst
50%
40%
Under 10 pct.
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
10-19,9 pct.
20-30 pct.
Over 30 pct.
Anm.: Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Stx-gymnasier er opgjort på afdelingsniveau. Der ses kun på afdelinger, der har en
tilgang af elever til stx det pågældende år. Tilgangen er opgjort på skoleår, hvor 2018 refererer til skoleåret 2018/2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets eget elevregister samt Danmarks Statistik.
Samme tendens mod en øget koncentration af elever med udenlandsk herkomst på afdelinger, som i
forvejen har en høj andel elever med udenlandsk herkomst, ses også af figur 2. Her ses det, at andelen
af elever med udenlandsk herkomst er steget mest på de stx-afdelinger,
som i 2012 havde ”20-30
procent”
og ”over 30
procent”
elever med udenlandsk herkomst. Stigningen er således størst for de 6
stx-afdelinger,
som i 2012 tilhørte gruppen med ”over 30
procent”,
hvor andelen er
steget med 12
procentpoint i perioden 2012-2018. Til sammenligning ses en stigning på 3 procentpoint for de 79 stx-
afdelinger,
som i 2012 lå i kategorien ”under 10
procent”
elever med udenlandsk herkomst.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0166.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Figur 2. Udviklingen i andelen af elever på stx med udenlandsk herkomst i tilgangen i
perioden 2012-2018, grupperet efter udgangspunktet i 2012
70%
Gns. andel med udenlandsk
herkomst
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Under 10 pct. i 2012
10-19,9 pct. i 2012
20-30 pct. i 2012
Over 30 pct. i 2012
Anm.: Figuren følger stx-gymnasierne over tid, grupperet efter intervaller for andelen af elever med udenlandsk herkomst i 2012. Private
gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Stx-gymnasier er opgjort på afdelingsniveau. Tilgangen er opgjort på skoleår, hvor 2018 refererer til
skoleåret 2018/2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets eget elevregister samt Danmarks Statistik.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0167.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Elever med udenlandsk herkomst søger i højere grad end elever med dansk herkomst, stx-
afdelinger med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst
Den stigende koncentration af elever med udenlandsk herkomst på relativ få afdelinger afspejler sig
også i elevernes søgemønstre. Figur 3 fordeler stx-ansøgningerne fra 2019 efter elevernes herkomst og
de ansøgte afdelingers andel elever med udenlandsk herkomst. Det ses, at godt halvdelen (55 procent)
af eleverne med dansk herkomst søger et gymnasium, der har en lav andel elever med udenlandsk
herkomst (under 10 procent) som første prioritet. Det samme gør sig gældende for godt en fjerdedel af
eleverne med udenlandsk herkomst (28 procent). Omvendt ses også, at knap en fjerdedel af eleverne
med udenlandsk herkomst (24 procent) søger et gymnasium med en høj andel elever med udenlandsk
herkomst (30 procent og over), mens det samme kun er gældende for 4 procent af eleverne med dansk
herkomst.
Figur 3. Søgning til stx 2019 fordelt efter elevernes herkomst og den ansøgte afdelings andel
elever med udenlandsk herkomst
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Udenlandsk herkomst
Under 10 pct.
10-19,9 pct.
Dansk herkomst
20-30 pct.
Over 30 pct.
28%
35%
55%
13%
35%
24%
4%
6%
Anm.: Figuren medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Stx-
gymnasier er opgjort på afdelingsniveau med undtagelse af MSG-Haslev og MSG-Ringsted, som samlet på hovedinstitutionsniveau.
Afdelingernes andel elever med udenlandsk herkomst er opgjort ud fra tilgangen til de enkelte afdelinger i 2018.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Forskellen i elevernes søgning på tværs af herkomst kan bl.a. skyldes, at elever med hhv. dansk og
udenlandsk herkomst er bosat geografisk forskelligt i landet. Det er derfor muligt, at den stigende
koncentration af elever med udenlandsk herkomst på nogle gymnasier afspejler ændringer i
befolkningssammensætningen i nærområdet. For at undersøge dette nærmere er der foretaget en
regressionsanalyse, som belyser sammenhængen mellem valg af gymnasial institution og herkomst
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0168.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
inden for hver enkelt grundskole
3
. Således sammenlignes den enkelte elev med kammerater fra samme
grundskole. På denne måde sikres det, at eleverne tilnærmelsesvis har samme muligheder for valg af
gymnasie, da eleverne på samme grundskole forventes at bo relativt tæt på hinanden og derfor have
tilnærmelsesvis samme transportafstand til områdets gymnasier.
Resultaterne fra denne analyse bekræfter de viste sammenhænge i figur 3 og viser en positiv statistisk
signifikant sammenhæng mellem herkomst og sandsynligheden for at søge stx-gymnasier med en høj
andel af elever med udenlandsk herkomst (over 30 procent). Således viser analysen, at elever med
udenlandsk herkomst i højere grad end elever af dansk herkomst, søger stx-gymnasier, som har en høj
andel af elever med udenlandsk herkomst, og at dette ikke alene skyldes forskelle i, hvordan elever med
udenlandsk og dansk herkomst er bosat. Ligeledes viser analysen en statistisk signifikant sammenhæng
mellem valg af gymnasie og forældreuddannelse og grundskolekarakterer. Dvs. at elever af forældre
uden uddannelse samt elever med lave grundskolekarakterer har større sandsynlighed for at søge ind på
et gymnasium med en høj andel elever med udenlandsk herkomst.
Analysens population er grundskoleelever, som i perioden 2015-2019 har søgt en stx-uddannelse som 1. prioritet.
Søgning til private gymnasier er ikke medtaget i analysen. Den afhængige variabel i modellen er, hvorvidt eleven søger
optagelse på en stx-afdeling, hvor andelen af elever med udenlandsk herkomst er > 30%. Ud over elevens egen
herkomst (dansk eller udenlandsk), inkluderes også mål for forældrenes højest fuldførte uddannelse, elevens eget
gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve, og der kontrolleres for om eleven har aflagt alle relevante prøver.
Modellen er en logistisk regressionsmodel med skole (institutions) fixed effects og robuste standardfejl. Fordelen ved
denne type model er, at man udelukkende sammenligner elever inden for den samme afgivne grundskole, og dermed
kan det med rimelighed antages, at den enkelte elev har den samme information og adgang til gymnasier, som de
elever den enkelte elev sammenlignes med.
3
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0169.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Antallet af stx-ansøgere falder mest på stx-afdelinger med en høj andel af elever med
udenlandsk herkomst
Det ændrede søgemønster afspejler sig også i antallet af elever, der søger ind på stx-afdelinger med høje
andele af elever med udenlandsk herkomst. Fra 2012-2019 ses der et betydeligt fald på 25 procent i
antallet af stx-ansøgere, som søger ind på afdelinger i kategorien
med ”over 30
procent”, jf. figur 4.
Antallet af ansøgere falder ikke i samme grad for de øvrige kategorier af afdelinger. Det skal ses i
sammenhæng med, at antallet af stx-ansøgere på landsplan er faldet med 11 procent, og at antallet af
16-årige generelt i befolkningen er faldet med 8 procent i samme periode.
Figur 4. Udvikling i antallet af ansøgere til stx-afdelinger, fordelt på afdelingernes andel af
elever med udenlandsk herkomst, indekseret med 2012=0 procent
15%
10%
5%
0%
-5%
-10%
-15%
-20%
-25%
-30%
2012
2013
2014
10-19,99 pct.
2015
2016
2017
Over 30 pct.
2018
2019
2%
-8%
-11%
-13%
-25%
0-9,99 pct.
20-29,99 pct.
Hovedtotal
Anm. Figuren medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Stx-
gymnasier er opgjort på afdelingsniveau med undtagelse af MSG-Haslev og MSG-Ringsted, som samlet på hovedinstitutionsniveau.
Afdelingernes andel elever med udenlandsk herkomst er opgjort ud fra tilgangen til de enkelte afdelinger i 2012-2018 og inddelt efter
deres højeste andel henover perioden.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Faldet i søgningen til afdelinger med en høj andel elever med udenlandsk herkomst skal ses i
sammenhæng med, at elever af hhv. dansk og udenlandsk herkomst har forskellig søgning til gymnasier
med en høj andel elever med udenlandsk herkomst. Af nedenstående tabel 1 ses, at nedgangen i
søgning for afdelinger med en andel på over 30 procent elever med udenlandsk herkomst i væsentlig
udstrækning skyldes, at søgningen af elever med dansk herkomst er faldet med 38 procent i perioden
2012-2019. For gruppen af afdelinger med mellem 20-30 procent elever med udenlandsk herkomst er
der også en markant forskel på tværs af herkomst.
4
Her ses der er stor stigning i antallet, der ansøger
4
Det skal bemærkes, at antallet af afdelinger i gruppen med en koncentrationsandel på 20-30 pct. kun består af 8
afdelinger.
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0170.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
med udenlandsk herkomst, imens søgningen fra elever med dansk herkomst er mere eller mindre
uændret.
Tabel 1. Den procentvise udvikling i antallet af ansøgere til stx-afdelinger opdelt på herkomst,
2012-2019
Dansk herkomst
Under 10 %
10-19,9 %
20-30 %
Over 30 %
Alle ansøgere (landsplan)
16-årige i befolkningen pr. 1. januar
-9%
-16%
-3%
-38%
-14%
-10%
Udenlandsk herkomst
16%
13%
31%
-5%
10%
16%
I alt
-8%
-13%
2%
-25%
-11%
-8%
Anm.: Figuren medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Stx-
gymnasier er opgjort på afdelingsniveau med undtagelse af MSG-Haslev og MSG-Ringsted, som amlet på hovedinstitutionsniveau.
Afdelingernes andel elever med udenlandsk herkomst er opgjort ud fra tilgangen til de enkelte afdelinger i 2012-2018 og inddelt efter
deres højeste andel henover perioden.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
Forskellene i udviklingen af antallet af stx-ansøgere på tværs af herkomst skal som beskrevet ses i lyset
af, at den underliggende demografiske udvikling ikke er ens på tværs befolkningsgrupperne. Generelt i
befolkningen er antallet af 16-årge med dansk herkomst faldet med 10 procent fra 2012-2019,
hvorimod antallet af 16-årige med udenlandsk herkomst er steget med 16 procent, jf. tabel 1. Der er
således relativ store demografiske forskelle på tværs af herkomst, som forventes at have betydning for
den udvikling, der ses i antallet af stx-ansøger med udenlandsk herkomst. Ligeledes kan disse
demografiske forskelle på tværs af herkomst variere lokalt. Demografiske forskelle kan således
potentielt forklare en del af de forskelle på tværs af herkomst, som der ses i tabel x, men sandsynligvis
ikke det hele. Det underbygges af, at resultaterne fra regressionsanalysen er på linje med de deskriptive
forskelle præsenteret i tabel 1. Regressionsanalysen tager, i væsentlig grad, højde for den lokale
befolkningsudvikling.
Det bemærkes også, at ovenstående resultater ikke kan benyttes til at konkludere, at den vigende
søgning skyldes netop det forhold, at afdelingerne i denne kategori har en høj andel elever med
udenlandsk herkomst. Der kan også være andre årsager til denne nedgang i søgningen, herunder
oplevede kvalitetsudfordringer eller udbud af særlige studieretninger, som fx ressourcestærke elever
kunne tænkes i højere grad at reagere på
5
.
Ses der nærmere på de 22 stx-afdelinger, som har haft en høj og mellemhøj andel af elever med
udenlandsk baggrund (over 20 procent), så er der en vis variation afdelingerne i mellem, jf. tabel 2.
Overordnet set oplever knap to ud af tre af disse afdelinger (14 afdelinger), at søgningen falder henover
perioden (2012-2019). Særligt på de fleste af afdelingerne med de højeste koncentrationer af elever med
Denne konklusion ses også i sekretariatet for ekspertgruppens analyse af deskriptive forskelle i forældres
uddannelsesbaggrund blandt stx-elever (bilag [37]).
5
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0171.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
udenlandsk herkomst, ses der et fald i det samlede antal ansøgere. For de øvrige afdelinger ses der
derimod en fremgang i deres ansøgerantal.
Tabel 2 viser også, hvor meget andelen af ansøgere med udenlandsk herkomst er steget/faldet henover
perioden. Det ses, at hovedparten af afdelingerne (17 uf ad 22 afdelinger) oplever en stigning i andelen
med udenlandsk herkomst henover perioden (2012-2019). Af tabellen fremgår også, hvordan
udviklingen har været i den kommune, hvor afdelingen er beliggende, for at tydeliggøre, at flere af disse
afdelinger ligger i områder, hvor andelen med udenlandsk i befolkningen også er stigende. Det må
derfor formodes, at denne befolkningsudvikling på kommunalt niveau er med til at forklare en del af
udviklingsbilledet på de pågældende afdelinger. Tabel 2 indeholder derfor også afdelingens
beliggenhedskommunes udvikling i andelen af 16-årige med udenlandsk herkomst.
Tabel 2. Antal 1. prioritetsansøgere til stx og andel af ansøgerne med udenlandsk herkomst
fordelt efter afdeling, 2012-2019. Medtaget er de afdelinger, som i mindst et år har haft en andel
på minimum 20 procent elever med udenlandsk herkomst i tilgangen 2012-2018.
INTSITUTIONSTAL
2012
68%
117
2013
72%
120
38%
161
65%
96
29%
202
2014
83%
92
49%
147
63%
87
26%
208
2015
72%
76
52%
84
63%
99
31%
214
2016
83%
87
59%
128
66%
103
39%
228
2017
70%
97
58%
76
58%
90
41%
184
2018
80%
70
50%
86
54%
63
53%
197
2019
71%
65
64%
90
58%
71
57%
156
DIFFERENCE
2012-2019
3 %-point
-44%
18 %-point
-46%
-17 %-point
-26%
24 %-point
16%
DIFFERENCE
PÅ
KOMMUNE-
NIVEAU *
1 %-point
-6%
3 %-point
7%
1 %-point
-12%
5 %-point
-9%
NEXT - SYDKYSTEN
GYMNASIUM
HERLEV GYMNASIUM
OG HF
HVIDOVRE
GYMNASIUM & HF
VIBY GYMNASIUM
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
47%
167
75%
96
33%
135
LYNGBY
HANDELSGYMNASIUM,
KNORD**
KØBENHAVNS ÅBNE
GYMNASIUM
AARHUS GYMNASIUM,
TILST
HØJE-TAASTRUP
GYMNASIUM
FREDERIKSBERG
GYMNASIUM
ØRESTAD GYMNASIUM
-
Elever i alt
-
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
63%
139
57%
204
35%
167
37%
317
27%
477
23%
30
59%
162
64%
183
35%
163
41%
242
31%
632
42%
126
36%
236
16%
56
68%
145
65%
244
42%
186
40%
310
28%
474
57%
97
31%
264
24%
58
77%
147
64%
261
45%
162
40%
307
35%
595
44%
72
28%
213
32%
41
65%
166
74%
212
49%
151
51%
316
32%
436
48%
99
45%
213
38%
56
63%
131
77%
97
58%
156
55%
318
38%
373
39%
69
31%
202
45%
64
68%
109
87%
54
47%
103
53%
298
41%
495
47%
116
41%
160
56%
48
56%
124
55%
40
48%
91
46%
260
45%
421
45%
128
40%
188
33 %-point
60%
-7 %-point
-11%
-2 %-point
-80%
13 %-point
-46%
9 %-point
-18%
19 %-point
-12%
-5 %-point
20%
7 %-point
-26%
2 %-point
5%
-4 %-point
11%
5 %-point
-9%
2 %-point
-7%
2 %-point
12%
-4 %-point
11%
5 %-point
-12%
5 %-point
-11%
NEXT - ALBERTSLUND
GYMNASIUM
50%
107
MULERNES
LEGATSKOLE
34%
253
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0172.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
KOLDING
GYMNASIUM, HF-
KURSUS OG IB SCHOOL
TORNBJERG
GYMNASIUM
NØRRE GYMNASIUM
Andel udenlandsk
herkomst
22%
Elever i alt
219
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst
Elever i alt
Andel udenlandsk
herkomst på
institutioner
32%
Elever i alt
5.124
5.573
5.341
5.275
5.313
4.948
4.757
4.507
-12%
-2%
32%
34%
35%
39%
39%
40%
40%
7 %-point
2 %-point
14%
263
14%
395
263
20%
301
21%
416
19%
307
20%
389
14%
331
13%
300
8%
259
5%
172
21%
482
217
27%
206
20%
386
20%
359
18%
273
9%
358
15%
322
17%
234
7%
178
29%
498
176
27%
222
26%
479
26%
299
22%
284
17%
302
16%
334
12%
250
13%
144
25%
497
194
36%
221
29%
436
17%
335
23%
350
22%
324
15%
328
15%
247
13%
160
20%
538
160
43%
244
33%
422
21%
346
25%
405
18%
283
25%
346
16%
258
11%
118
19%
517
141
34%
174
24%
343
24%
366
20%
362
23%
289
24%
337
16%
228
12%
116
18%
586
157
36%
148
26%
414
24%
360
22%
312
22%
248
21%
370
18%
211
15%
105
12%
500
-28%
22 %-point
-44%
12 %-point
5%
11 %-point
14%
7 %-point
3%
10 %-point
-15%
6 %-point
17%
6 %-point
-15%
6 %-point
-47%
-17 %-point
27%
0%
5 %-point
-11%
-4 %-point
11%
3 %-point
-13%
4 %-point
-4%
4 %-point
-8%
5 %-point
-9%
2 %-point
-5%
7 %-point
-12%
-4 %-point
11%
28%
25%
20%
28%
28%
26%
38%
16 %-point
4 %-point
GREVE GYMNASIUM
14%
317
RØDOVRE
GYMNASIUM
AALBORGHUS
GYMNASIUM
ÅRHUS
STATSGYMNASIUM
AABENRAA
STATSSKOLE
TØNDER GYMNASIUM
16%
302
12%
291
15%
316
12%
249
10%
199
30%
394
GEFION GYMNASIUM
GYMNASIER MED
OVER 20%
UDENLANDSK
HERKOMST
SAMLET***
ALLE
INSTITUTIONER****
Andel udenlandsk
herkomst på
institutioner
Elever i alt
11%
30.428
12%
31.397
12%
30.053
12%
30.233
13%
30.959
14%
29.099
14%
27.840
14%
27.027
3 %-point
-11%
3 %-point
-8%
Anm.: Figuren medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Stx-
afdelinger er opgjort på afdelingsniveau. Der ses på de afdelinger, som i mindst et år har haft en andel af elever med udenlandsk herkomst
på minimum 20 procent i tilgangen 2012-2018. Tilgangen er opgjort på skoleår, hvor 2018 refererer til skoleåret 2018/2019.
*Tal på kommuneniveau dækker over hhv. forskellen fra 2012-2019 i andelen af 16-årige med udenlandsk herkomst (grå felt) og
ændringen i antallet af 16-årige fra 2012-2019 (hvide felt).
**Lyngby Handelsgymnasium, Knord har ikke en tilgang i 2012, hvorfor alle differencer er baseret på perioden 2013-2019.
***Kommuneniveauet for gymnasier med minimumr 20% udenlandsk herkomst samlet er beregnet ud fra alle de kommuner, hvor et af
gymnasierne på listen ligger i.
****For alle afdelinger dækker kommuneniveau alle landets kommuner.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0173.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 20
Analyse af ændring af bopælsstatus ved søgetidspunktet for stx-
gymnasier
Lidt flere bliver udeboende i perioden, hvor der ansøges om optagelse på stx-gymnasier
Nogle gymnasier er meget populære og derfor sværere at komme ind på, medmindre man bor
relativt tæt på gymnasiet. Det kan potentielt give kommende elever incitament til at flytte deres
bopælsadresse proforma, til fx en bekendt, som bor tættere på det ønskede gymnasium, for at øge
chancerne for at komme ind.
1
Denne analyse undersøger, om der er systematiske udsving i omfanget af ændringer af elevers
bopælsstatus blandt de elever, som søger ind på et stx-gymnasium direkte fra 9. og 10. klasse. Der
ses konkret på, om deres bopælsstatus
2
ændres fra at være hjemmeboende i et kvartal til at være
udeboende i det næste, set på tværs af den periode, hvor søgningen til gymnasiet foregår
3
(1.
kvartal i søgeåret).
Analysen viser en forholdsvis lille, men systematisk, tendens til, at relativt flere elever skifter
bopælsstatus i løbet af det kvartal, hvor søgningen til de gymnasiale uddannelser foregår. På
landsplan er omfanget begrænset, da kun omkring 170 elever i gennemsnit om året skifter
bopælsstatus fra hjemme- til udeboende i kvartalet, hvor der søges om optag (svarende til ca. 0,6
procent af eleverne, der søger stx). Det relative omfang er dog større på enkelte gymnasier i
primært hovedstadsregionen, hvor der også er flest overansøgte gymnasier. Til sammenligning ser
tendensen ikke ud til at gøre sig gældende for elever, der søger hhx- og htx-gymnasier, som netop
heller ikke er omfattet af centralt fastsatte fordelingsregler, herunder afstandskriteriet.
Den systematiske tendens til, at flere bliver udeboende i perioden, hvor der søges om optagelse
på stx, og særligt i hovedstadsområdet, kan være udtryk for flere forskellige forhold, herunder at
nogle få elever vælger at flytte adresse proforma for at øge deres chancer for at komme ind på
bestemte gymnasier, men det kan ikke afvises også at skyldes andre forhold. Analysen ser kun på
ændringer i bopælsstatus og ikke på den faktiske adresseændring, herunder fx om den adresse, der
flyttes til, er tættere på det søgte gymnasium, end den man flyttede fra. Årsagerne til ændringen i
bopælsstatus er desuden ikke undersøgt nærmere, hvorfor analysen ikke kan konkludere noget
entydig om, hvorvidt stigningen i antallet af skift i bopælsstatus i kvartalet for søgning til
gymnasiet, er et udtryk for reelle flytninger, brug af proform adresser eller af øvrige årsager.
1
Når et gymnasie er oversøgt, sker fordelingen af ansøgerne ud fra afstanden mellem bopæl og ansøgt gymnasium
som hovedkriterium. Det indebærer, at ansøgere med den korteste afstand bliver optaget først (med visse
undtagelser). Fordelingen sker i fordelingsudvalg nedsat af regionerne ud fra gymnasiernes geografiske placering.
2
Se bilag 1 for definition af den kvartalsvise bopælsstatus.
3
Eleverne, som søger direkte fra 9. eller 10. klasse, søger om optagelse på en gymnasial uddannelse i løbet af februar
måned og senest 1. marts. Det er ansøgernes folkeregisteradresse på søgetidspunktet, som kan blive afgørende for,
om de bliver optaget eller ej.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0174.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tendens til at blive udeboende ses særligt i hovedstadsregionen
I figur 1 ses der på andelen af elever, der søger ind på et stx-gymnasie og som skifter
bolpælsstatus fra hjemme- til udeboende, i kvartalerne før og efter søgetidspunktet i 1. kvartal.
Andelen stiger signifikant i 1. kvartal, hvor eleverne skal søge om optagelse på de gymnasiale
uddannelser, og særligt for hovedstadsregionen er denne stigning udtalt.
4
Figur 1. Andel af stx-ansøgere der skifter bopælsstatus fra hjemme- til udeboende i 2015-2018
Andel i pct.
1,60
1,40
stx-gymnasier
1,20
1,00
0,80
0,60
0,40
0,20
0,00
3. kvt. året før
4. kvt. året før
Midtjylland
1. kvt.
Nordjylland
2. kvt.
Sjælland
3. kvt.
Syddanmark
Hele landet
4. kvt.
Hovedstaden
Anm.: Figuren medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse til stx i 2015-2018, og udgør knap 120.00 elever.
Heraf beregnes andelen af elever, der går fra at være hjemmeboende ved udgangen af forrige kvartal, til at være udeboende ved
udgangen af det næste kvartal (det angivne kvartal på x-aksen). Samme elev kan godt gå igen i flere kvartaler og år. Private
gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Der fordeles på afdelingens beliggenhedsregion.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne, samt Danmarks Statistik.
Det er konkret ca. 0,6 procent eller årligt ca. 170 elever af knap 30.000 elever, der søger et stx-
gymnasium direkte fra 9. og 10. klasse, som skifter bopælsstatus fra hjemme- til udeboende i 1.
kvartal i søgeåret. For hovedstadsregionen skifter 1,3 procent, svarende til årligt ca. 125, af
eleverne fra hjemme- til udeboende, hvorimod kun mellem 0,1-0,3 procent af eleverne i de øvrige
regioner skifter fra hjemme- til udeboende. Det viser, at det primært er hovedstadsregionen, som
trækker andelen af bopælsskift i 1. kvartal på landsplan op.
Til sammenligning ligger andelen af elever, der skifter bopælsstatus i kvartalerne før og efter 1.
kvartal, hvor søgetidspunktet er, på et meget lavt niveau - på landsplan omkring 0,1 procent Det
er også tilfældet, når der opdeles på regioner - dog med en smule mere variation (op til 0,2
procent).
I 3. kvartal i søgeåret ses der igen en højere andel af elever, som skifter bopælsstatus til
udeboende, men dog mere jævnt fordelt på tværs af regioner (mellem 0,3-0,7 procent svarende til
4
Stigning fra 4. kvartal året før til 1. kvartal i søgeåret er signifikant for alle regioner. Ses der på stigningen fra 3.
kvartal året før til 1. kvartal i søgeåret, er stigningen kun signifikant for Hovedstaden og Sjælland. Signifikansniveauet
er beregnet ud fra en t-test mellem gennemsnit af variable i samme population.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0175.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
ca. 140 elever årligt). Det kan formodes at hænge sammen med studiestart, hvor nogle elever
muligvis flytter efter deres gymnasie eller har valgt gymnasie efter deres kommende bopæl. Det
kan muligvis også forklare, at andelen af elever, der skifter bopælsstatus i dette kvartal er lavest
for hovedstadsregionen, hvor de geografiske afstande mellem elevernes bopæl og institutionerne
generelt er kortere. Det skal dog bemærkes, at den bagvedliggende årsag til antallet, der skifter
bopælsstatus, i 3. kvartal ikke er undersøgt nærmere.
Som figur 1 viser, er tendensen til at skifte bopælsstatus op til søgetidspunktet størst i Region
Hovedstaden, hvor der også er flest overansøgte stx-gymnasier, som vist i tabel 1. Her fremgår
det, at 38 procent af alle overansøgte stx-gymnasier ligger i hovedstadsregionen, hvor regionerne
Syddanmark, Midtjylland og Sjælland til sammenligning har mellem 11-14 procent af de
overansøgte stx-gymnasier, og Region Nordjylland har 2 procent
Tabel 1. Andel af overansøgte stx-gymnasier fordelt på region, gennemsnit over 2016-2018
Hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland
Sjælland
Nordjylland
Hele landet
38 %
14 %
11 %
11 %
2%
19 %
Anm.: Et gymnasie defineres som overansøgt, hvis søgningen overstiger optagelseskapaciteten med 25 elever. Der er valgt denne
bagatelgrænse, for at se bort fra de gymnasier som over tid skifter mellem at være over- og underansøgte. Der er ikke kapacitetstal
for 2015. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Der fordeles på afdelingens beliggenhedsregion.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne, samt Danmarks Statistik.
Det bemærkes, at selvom der ses et systematisk mønster i ændringen af bopælsstatus omkring det
kvartal, hvor eleverne søger om optagelse på stx, så er der årligt tale om relativ få elever, jf. tabel
2. Set over hele landet, drejer det sig i gennemsnit om omkring 35 personer, som hvert kvartal
skifter bopælsstatus fra hjemme- til udeboende blandt de, der søger ind på stx, og der er stor
variation i antallet, der skifter bopælsstatus, på tværs af kvartaler og regioner. I 1. kvartal drejer
det sig om ca. 170 elever, i årligt gennemsnit, ud af de knap 30.000 elever, som søger stx,
hvorimod kun godt 20 skiftede årligt bopælsstatus i kvartalet før. Ud af de ca. 170 elever, som
blev udeboende i 1. kvartal, søger 73 procent af dem ind på et stx-gymnasium i
hovedstadsregionen. Til sammenligning udgør hovedstadsregionen kun 34 procent alle de elever,
som søger ind på et stx-gymnasium direkte fra 9. eller 10. klasse.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0176.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel 2. Gennemsnitlig antal stx-ansøgere der skifter bopælsstatus fra hjemme- til udeboende pr. år, 2015-
2018
Hovedstaden
3. kvt. året før
4. kvt. året før
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
Gns. over kvartaler
Antal ansøgere i alt
9
12
125
16
30
21
35
9.947
Midtjylland
9
2
15
6
40
15
15
6.401
Nordjylland
1
2
4
3
12
7
5
2.586
Sjælland
5
3
13
6
15
11
9
4.510
Syddanmark
6
5
13
9
43
23
16
6.089
Hele landet
30
23
170
40
140
76
80
29.533
Anm.: Tabellen medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse til stx i 2015-2018, og udgør knap 120.00
elever. Heraf beregnes andelen af elever, der går fra at være hjemmeboende ved udgangen af forrige kvartal, til at være udeboende
ved udgangen af det næste kvartal (det angivne kvartal i 1. kolonne), og udgør knap 2.000 elever. Samme elev kan godt gå igen i
flere kvartaler og år. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Der fordeles på afdelingens beliggenhedsregion.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne, samt Danmarks Statistik.
Det er svært at kontrollere om elever, der har udeboende status, reelt set er udeboende, men ved
at se på om deres bopælsstatus ændres til hjemmeboende igen kort tid efter, kan der gives en
indikation. Tabel 3 ser på, hvor stor en andel af dem, der bliver udeboende, som igen er
hjemmeboende efter 12 måneder. 70 procent af de elever, som bliver udeboende i 1. kvartal, er
hjemmeboende igen efter 12 måneder. Ses der på de efterfølgende kvartaler er andelen, der bliver
hjemmeboende igen efter 12 måneder, væsentlig lavere. Blandt de, som bliver udeboende i 3.
kvartal omkring skolestart, er det kun 15 procent, der inden for 12 måneder bliver
hjemmeboende igen. Det kan indikere, at de fleste af de elever, som flytter i 3. kvartal, mere
varigt flytter hjemmefra. Ses der på kvartalerne i året før søgningen foregår, er andelen, der er
hjemmeboende igen efter 12 måneder, på henholdsvis 63 og 47 procent set over hele landet. Det
skal generelt bemærkes, at tallene bag andelene er meget lave (særligt for 3. og 4. kvartal. året før
og 2. kvartal. i søgeåret, jf. tabel 2), hvilket giver større statistisk usikkerhed.
Tabel 3. Andel af stx-ansøgere (der skiftede bopælsstatus til udeboende) som igen er hjemmeboende 12
måneder senere, 2015-2017
Kvartal for bopælsskift fra hjemme-
til udeboende
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Hele Landet
3. kvt. året før
54 %
73 %
40 %
75 %
55 %
63 %
4. kvt. året før
42 %
25 %
40 %
67 %
67 %
47 %
1. kvt.
72 %
68 %
46 %
70 %
60 %
70 %
2. kvt.
57 %
61 %
17 %
13 %
26 %
41 %
3. kvt.
27 %
20 %
0%
17 %
9%
15 %
4. kvt.
24 %
7%
13 %
15 %
13 %
15 %
Anm.: Tabellen medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse til stx i 2015-2017, som også har skiftet
bopælsstatus fra hjemme- til udeboende i et kvartal, og udgør knap 1.500 elever. Heraf beregnes andelen af elever, der 12 måneder
senere er registreret som hjemmeboende igen. Samme elev kan godt gå igen i flere kvartaler og år. Private gymnasier indgår ikke i
opgørelsen. Der fordeles på afdelingens beliggenhedsregion. Andelene er baseret på få observationer for flere af regionerne i de
enkelte kvartaler.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne, samt Danmarks Statistik.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0177.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Elever, der søger hhx og htx, bliver ikke udeboende i samme grad
Til sammenligning ses der også på, hvordan mønsteret for ændringer i bopælsstatus ser ud for
elever, der søger ind på hhx- og htx. Elever, der søger hhx og htx er ikke omfattet af centralt
fastsatte fordelingsregler, herunder afstandskriteriet. Det kan derfor antages, at deres
flyttemønster viser et mere generelt billede af, hvordan elever i 9. og 10. klasse almindeligvis
skifter bopælsstatus.
I figur 2 ses andelen, der skifter bopælsstatus fra hjemme- til udeboende, blandt de elever, der
søger et hhx- eller htx-gymnasium. Der ses ikke nogen signifikant stigning i andelen, der skifter
bopælsstatus fra hjemme- til udeboende i 1. kvartal, hvor søgningen til gymnasierne sker. I 3.
kvartal i søgeåret ses der derimod en væsentlig højere andel af elever, der skifter til udeboende
status (0,7 procent eller årligt ca. 105 ud af knap 15.000 elever). Den samme tendens ses også
blandt de elever, der søger stx, og hænger muligvis sammen med studiestart. Ses der på tallene
opdelt på regioner, er der en marginalt højere andel, som skifter bopælsstatus fra hjemme- til
udeboende i 1. kvartal, blandt eleverne fra hovedstadsregionen, uden at stigningen dog er
signifikant.
5
Figur 2. Andel af hhx- og htx-ansøgere der skifter bopælsstatus fra hjemme- til udeboende i 2015-2018
Andel i pct.
1,60
1,40
hhx- eller htx-gymnasier
1,20
1,00
0,80
0,60
0,40
0,20
0,00
3. kvt. året før
4. kvt. året før
Hovedstaden
Midtjylland
1. kvt.
Nordjylland
2. kvt.
Sjælland
3. kvt.
Syddanmark
4. kvt.
Hele landet
Anm.: Figuren medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse til hhx og htx i 2015-2018, og udgør knap 60.00
elever. Heraf beregnes andelen af elever, der går fra at være hjemmeboende ved udgangen af forrige kvartal, til at være udeboende
ved udgangen af det næste kvartal (det angivne kvartal på x-aksen). Samme elev kan godt gå igen i flere kvartaler og år. Private
gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Der fordeles på afdelingens beliggenhedsregion.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne, samt Danmarks Statistik.
5
Når ændringerne fra 4. kvartal året før til 1. kvartal i søgeåret undersøges opdelt regionalt, er det kun Region
Midtjylland, hvor stigningen grænser sig til at være signifikant. Signifikansniveauet er beregnet ud fra en t-test mellem
gennemsnit af variable i samme population.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0178.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I hovedstadsregionen er der stor variation i omfanget af udeboende
Hvis der udelukkende ses på de elever, som søger et stx-gymnasium i hovedstadsregionen, og
som skifter bopælsstatus til udeboende i kvartalet for søgetidspunktet (1. kvartal), er der i
gennemsnit årligt ca. 125 elever. Tabel 4 viser de 10 stx-gymnasier, som har de højeste andele af
skift i bopælsstatus i 1. kvartal i søgeåret, samt hvor stor andel af disse elever, som er
hjemmeboende igen 12 måneder senere. Her fremgår det fx, at 7,1 procent af de 9. og 10. klasses
elever, som har søgt ind på Christianshavns Gymnasium, har ændret deres bopælsstatus til
udeboende i 1. kvartal og heraf er 74 procent af dem hjemmeboende igen 12 måneder senere.
Det svarer til, at knap 20 ud af ca. 350 elever, som årligt søger Christianshavns Gymnasium, hvert
år går fra at være hjemme- til udeboende i det kvartal, hvor søgetidspunktet ligger, og
efterfølgende bliver hjemmeboende igen inden for et år. Tilsvarende for Rysensteen Gymnasium
svarer det til at godt 15 elever ud af gymnasiets årlige knap 450 ansøgere.
6
Tabel 4 viser også, at der inden for de 10 hovedstadsgymnasier med den højeste andel, der skifter
bopælsstatus i 1. kvartal, er relativ stor variation. For Nærum Gymnasium bliver 0,9 procent af
eleverne udeboende i 1. kvartal, hvilket svarer til, at ca. 2 ud af ca. 440 elever, som årligt søger ind
på gymnasiet, hvert år bliver udeboende i 1. kvartal for senest 12 måneder senere at være
hjemmeboende igen, kontra fx Christianshavns og Rystensteen Gymnasium. Omfanget af skift i
bopælsstatus i 1. kvartal i Region Hovedstaden, ser derfor ud til at være koncentreret på nogle
relativ få gymnasier. Der henvises yderligere til bilag 2, tabel 5, for en liste over samtlige stx-
gymnasiers andel af elever, som skifter bopælsstatus i 1. kvartal, opdelt på regioner.
Tabel 4. De 10 stx-gymnasier i hovedstadsregionen, som har den højeste andel af ansøgere, der skiftede
bopælsstatus fra hjemme- til udeboende i 1. kvartal i søgeåret, 2015-2017
Andel som skifter bopælsstatus i 1. kvt.
Christianshavns Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Gefion Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium
Aurehøj Gymnasium
Frederiksberg Gymnasium
Falkonergårdens Gymnasium & HF
Ørestad Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Nærum Gymnasium
7,1 %
4,6 %
2,9 %
2,9 %
2,3 %
1,6 %
1,6 %
1,3 %
1,0 %
0,9 %
Andel som er hjemmeboende igen 12 mdr senere
74 %
82 %
64 %
69 %
57 %
73 %
91 %
61 %
67 %
58 %
Anm.: Tabellen medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse til stx i 2015-2017, blandt de søgte ind på et af
de 10 udvalgte stx-gymnasier i hovedstadsregionen, og udgør knap 12.000 elever. Heraf beregnes andelen af elever, der går fra at
være hjemmeboende ved udgangen af 4. kvartal året før, til at være udeboende ved udgangen af 1. kvartal i søgeåret, og udgør
knap 300 elever. Heraf beregnes andelen af elever, der 12 måneder senere er registreret som hjemmeboende igen. Samme elev kan
godt gå igen i flere kvartaler og år. Private gymnasier indgår ikke i opgørelsen. Der fordeles på afdelingens beliggenhedsregion.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne, samt Danmarks Statistik.
Afslutningsvist skal det igen understreges, at det i data ikke er muligt at identificere, hvorfor
eleverne skifter bopælsstatus. Der er derfor ikke grundlag for at konkludere noget entydigt, om
6
Tallene må
ikke
fortolkes som, at
x
antal elever hvert år flytter adresse proforma for at komme ind på gymnasie
xx.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0179.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
hvorvidt ændringerne i bopælsstatus skyldes, at folkeregisteradressen flyttes proforma for nogle
elever, som ønsker at øge sine chancer for at komme ind på overansøgte gymnasier.
Bilag
Bilag 1
Definition af bopælsstatus
Bopælsstatus stammer fra Danmarks Statistiks befolkningsregister, som opgør befolkningens
bopælsstatus i udgangen af hvert kvartal. Bopælsstatus er defineret ved, hvilken rolle personen
udgør i husstanden:
i.
Hovedperson
ii. Ægtefælle/partner
iii. Hjemmeboende barn
Det betyder, at hvis et hjemmeboende barn flytter adresse hen til et sted, hvor mor og/eller far
ikke også flytter med, så klassificeres barnet som hovedperson i en selvstændig husstand
–
dermed udeboende. Det gælder også, hvis barnet fx flytter ind hos en bekendt eller familie, som
ikke er mor eller far.
Bilag 2
Tabel 5. Andel af stx-ansøgere der skifter bopælsstatus fra hjemme- til udeboende i 1. kvartal i søgeåret, og
heraf andelen der er hjemmeboende igen 12 måneder senere, fordelt på gymnasie og region, 2015-2017
Andel som skifter bopælsstatus i 1. kvt.
Hovedstaden
Christianshavns Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Gefion Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium
Aurehøj Gymnasium
Frederiksberg Gymnasium
Falkonergårdens Gymnasium & HF
Ørestad Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Nærum Gymnasium
Frederiksborg Gymnasium og HF
Øregård Gymnasium
Espergærde Gymnasium og HF
Nørre Gymnasium
Borupgaard Gymnasium
7,1 %
4,6 %
2,9 %
2,9 %
2,3 %
1,6 %
1,6 %
1,3 %
1,0 %
0,9 %
0,9 %
0,9 %
0,8 %
0,7 %
0,5 %
73,7 %
81,7 %
64,4 %
69,4 %
57,1 %
73,3 %
90,9 %
61,1 %
66,7 %
58,3 %
66,7 %
83,3 %
70,0 %
60,0 %
100,0 %
Andel som er hjemmeboende igen 12 mdr senere
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0180.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Rødovre Gymnasium
NEXT Albertslund Gymnasium
Virum Gymnasium
Frederikssund Gymnasium
Egedal Gymnasium & HF
Københavns åbne Gymnasium
Høje-Taastrup Gymnasium & HF
Campus Bornholm
Gribskov Gymnasium
Allerød Gymnasium
Sankt Annæ Gymnasium
Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole
Gladsaxe Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium og HF
Helsingør Gymnasium
Herlev Gymnasium og HF
Hvidovre Gymnasium & HF
Lyngby Gymnasium, Knord
NEXT Sydkysten gymnasium
Rungsted Gymnasium
Tårnby Gymnasium
Midtjylland
Egå Gymnasium
Aarhus Katedralskole
Marselisborg Gymnasium
Ikast-Brande Gymnasium
Århus Statsgymnasium
Risskov gymnasium
Randers Statsskole
Viborg Gymnasium og HF
Skive Gymnasium og HF
Horsens Statsskole
Silkeborg Gymnasium
Viborg Katedralskole
Herning Gymnasium
0,5 %
0,4 %
0,4 %
0,3 %
0,3 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
80,0 %
0,0 %
75,0 %
0,0 %
50,0 %
0,0 %
0,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
0,0 %
0,0 %
100,0 %
-
-
-
-
-
-
-
-
1,0 %
0,8 %
0,7 %
0,4 %
0,3 %
0,3 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
88,9 %
50,0 %
100,0 %
0,0 %
66,7 %
100,0 %
100,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
50,0 %
0,0 %
0,0 %
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0181.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Bjerringbro Gymnasium
Favrskov Gymnasium
Grenaa Gymnasium
Holstebro Gymnasium og HF
Horsens Gymnasium
Lemvig Gymnasium
Odder Gymnasium
Paderup gymnasium
Ringkjøbing Gymnasium
Rønde Gymnasium
Skanderborg Gymnasium
Struer Statsgymnasium
Tørring Gymnasium
Vestjysk Gymnasium Tarm
Viby Gymnasium
Langkær Gymnasium og HF
Nordjylland
Aalborg Katedralskole
Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus
Thisted Gymnasium & HF-kursus
Mariagerfjord Gymnasium
Hjørring Gymnasium & HF-kursus
Aalborghus Gymnasium
Brønderslev Gymnasium og HF
Dronninglund Gymnasium
Fjerritslev Gymnasium
Hasseris Gymnasium
Morsø Gymnasium
Nørresundby Gymnasium & HF
Støvring Gymnasium
Vesthimmerlands Gymnasium & HF
Sjælland
Sorø Akademis Skole
Roskilde Gymnasium
Roskilde Katedralskole
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,8 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,1 %
0,1 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
37,5 %
0,0 %
100,0 %
100,0 %
0,0 %
100,0 %
-
-
-
-
-
-
-
-
2,0 %
1,2 %
0,6 %
100,0 %
87,5 %
90,0 %
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0182.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Nakskov Gymnasium og HF
Næstved Gymnasium og HF
Odsherreds Gymnasium
Vordingborg Gymnasium og HF
Stenhus Gymnasium
Greve Gymnasium
Himmelev Gymnasium
Høng Gymnasium og HF
Kalundborg Gymnasium
Køge Gymnasium
Maribo Gymnasium
Midtsjællands Gymnasium Haslev
Midtsjællands Gymnasium Ringsted
Nykøbing Katedralskole
Slagelse Gymnasium
Solrød Gymnasium
Syddanmark
Sct. Knuds Gymnasium
Odense Katedralskole
Rybners- STX- Grådybet
Munkensdam Gymnasium
Tornbjerg Gymnasium
Svendborg Gymnasium
Rødkilde Gymnasium
Varde Gymnasium
Kolding Gymnasium
Mulernes Legatskole
Haderslev Katedralskole
Sønderborg Statsskole
Esbjerg Gymnasium & HF
Rosborg Gymnasium & HF
Alssundgymnasiet
Fredericia Gymnasium
Faaborg Gymnasium
Grindsted Gymnasium og HF
0,4 %
0,3 %
0,3 %
0,2 %
0,2 %
0,1 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
25,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,8 %
0,7 %
0,4 %
0,3 %
0,3 %
0,3 %
0,3 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
100,0 %
77,8 %
33,3 %
33,3 %
0,0 %
100,0 %
50,0 %
0,0 %
100,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
100,0 %
-
-
-
-
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0183.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Middelfart Gymnasium og HF
Midtfyns Gymnasium
Nordfyns Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Ribe Katedralskole
Tønder Gymnasium
Vejen Gymnasium og HF
Vestfyns Gymnasium
Aabenraa Statsskole
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: Tabellen medtager alene elevernes 1. prioritetsansøgning fra 9. og 10. klasse til stx i 2015-2017, og udgør knap 90.000
elever. Heraf beregnes andelen af elever, der går fra at være hjemmeboende ved udgangen af 4. kvartal året før, til at være
udeboende ved udgangen af 1. kvartal i søgeåret, og udgør knap 500 elever. Heraf beregnes andelen af elever, der 12 måneder
senere er registreret som hjemmeboende igen. Samme elev kan godt gå igen i flere kvartaler og år. Private gymnasier indgår ikke i
opgørelsen. Der fordeles på afdelingens beliggenhedsregion. Der er inden for hver region sorteret på den højeste andel med
bopælsskift i 1. kvartal.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne, samt Danmarks Statistik.
11
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0184.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 21
Analyse af udviklingen i krydssøgning til de gymnasiale uddannelser
Dette notat giver et overblik over udviklingen i andelen af elever, som krydssøger til de gymnasiale
uddannelser. Krydssøgning angiver i denne sammenhæng, at eleven har søgt én gymnasial uddannelse
som første prioritet og en eller flere andre gymnasiale uddannelser under anden til femte prioritet. Det
kunne eksempelvis være en elev, som søger stx som første prioritet og hf som anden prioritet. Søgning
til forskellige institutioner på samme uddannelse betegnes i denne sammenhæng ikke som
krydssøgning, ligesom søgning til en erhvervsuddannelse heller ikke tælles med som krydsøgning.
Udgangspunktet for notatet er de elever, som har søgt en gymnasial uddannelse som første prioritet.
I nedenstående tabel 1 ses andelen af elever med krydssøgning i perioden 2009-2018. Tabellen læses
således, at 1 procent af de elever, som søgte stx som første prioritet i 2009 søgte en hf som anden,
tredje, fjerde eller femte prioritet. Sammenlagt krydssøgte 4 procent af elever med stx som første
prioritet i 2009
1
. I 2018 er andelen vokset til 27 procent, således at mere end hver fjerde stx-ansøger i
2018 også har angivet en hf, hhx eller htx på ansøgningen.
For alle fire uddannelser ses, at der sker en kraftig vækst i andelen af elever, som krydsansøger. Særligt
stor er andelen blandt de elever, som søger en hhx som første prioritet. Her krydsansøger halvdelen af
eleverne, typisk med stx som det ekstra uddannelsesønske.
I tillæg hertil viser tabel 2, som fokuserer på stx-ansøgninger og fordelingsudvalgene, at elevernes
adfærd fsva. krydssøgning varierer ganske kraftigt mellem udvalgene. Således ses, at andelen med
krydssøgning er mindst i flere af Region Hovedstadens fordelingsudvalg, mens andelen er langt større i
fordelingsudvalgene i Region Syddanmark.
Tabel 1. Krydsøgning blandt elever, som direkte efter grundskolen søger en gymnasial
uddannelse som 1. prioritet.
2009 2010 2011 2012 2013 2014
1. prioritet: Stx
1% 1% 2% 3% 4% 4%
2% 2% 3% 8% 10% 11%
1% 2% 2% 5% 6% 7%
4% 5% 6% 15% 18% 20%
1. prioritet: Hf
5% 8% 9% 17% 21% 26%
1% 2% 2% 4% 5% 7%
1% 1% 1% 2% 2% 3%
7% 9% 11% 21% 25% 30%
1. prioritet: Hhx
2015 2016 2017 2018
4% 4% 5% 6%
13% 13% 15% 17%
7% 7% 8% 8%
21% 22% 25% 27%
25% 28% 28% 27%
6% 7% 7% 7%
3% 4% 3% 3%
29% 33% 33% 31%
2.-5. prioritet
Hf
Hhx
Htx
Stx samlet
2.-5. prioritet
Stx
Hhx
Htx
Hf samlet
1
Det samlede tal er ikke lig summen af hvor mange, der har søgt de tre uddannelser. Det skyldes, at samme ansøger kan tælle flere
gange, hvis ansøgeren eksempelvis udover at have stx som sin 1. prioritet både har hhx og hf angivet som de resterende op til 5
prioriteter.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0185.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
2.-5. prioritet
Stx
Hf
Htx
Hhx samlet
2.-5. prioritet
Stx
Hf
Hhx
Htx samlet
7%
1%
1%
8%
9%
1%
1%
11%
8% 12% 29% 35% 39%
1% 1% 4% 5% 4%
1% 1% 4% 5% 6%
9% 13% 33% 39% 42%
1. prioritet: Htx
11% 14% 29% 35% 37%
1% 1% 2% 4% 3%
1% 2% 6% 9% 8%
12% 16% 33% 40% 41%
42% 43% 46% 47%
4% 4% 5% 6%
5% 6% 6% 6%
46% 46% 49% 51%
38% 39% 38% 38%
2% 3% 3% 4%
9% 9% 10% 9%
43% 44% 44% 44%
Anm.: Tabellen medtager alene grundskoleelever, som har en gymnasial uddannelse som 1. prioritet.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
Tabel 2. Krydsøgning blandt grundskoleelever 2018, som søger en stx som 1. prioritet, fordelt
på fordelingsudvalg.
Region
Hovedstaden
Fordelingsudvalg
Hf
Bornholm
4%
Centrum
3%
Nordsjælland
4%
Storkøbenhavn Nord 2%
Storkøbenhavn Vest
4%
Hovedstaden total
3%
Midtjylland
Nord
8%
Syd
8%
Vest
9%
Øst
6%
Midtjylland total
7%
Nordjylland
Nordjylland
5%
Sjælland
Roskilde
4%
Storstrøm
11%
Vestsjælland
11%
Sjælland total
8%
Syddanmark
Fyn
6%
Sydvestjylland
8%
Sønderjylland
12%
Trekantområdet
9%
Syddanmark total
8%
Hovedtotal
6%
2.-5. prioritet
Hhx Htx Samlet
9% 5%
11%
6% 6%
15%
13% 9%
24%
11% 5%
18%
8% 5%
16%
10% 6%
18%
23% 9%
35%
26% 10%
42%
23% 11%
35%
19% 8%
29%
21% 9%
32%
16% 9%
26%
16% 7%
25%
21% 9%
32%
20% 13%
36%
18% 9%
30%
16% 7%
26%
28% 8%
41%
28% 8%
40%
27% 11%
42%
23% 9%
35%
17% 8%
27%
Anm.: Tabellen medtager alene grundskoleelever 2018, som har stx som 1. prioritet.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0186.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 22
Analyse af sammenhængen mellem koncentrationen af elever med
udenlandsk herkomst og elevens faglige resultater og fuldførelse
1. Introduktion og resume
Sekretariatet for ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser har
foretaget en kvantitativ registeranalyse af effekten af andelen af elever med udenlandsk herkomst på det
gymnasiale område. Konkret har undersøgelsen søgt at afdække sammenhængen mellem henholdsvis
den enkelte elevs faglige resultater og sandsynlighed for fuldførelse og andelen af elever med
udenlandsk herkomst på institutionen på elevens årgang. Samtidig har det været ambitionen at skelne
effekten af andelen af elever af udenlandsk herkomst fra effekten af de gennemsnitlige faglige
forudsætninger og effekten af den gennemsnitlige socioøkonomiske status hos eleverne på årgangen.
Effekterne af elevsammensætningen på en institutions årgang for den enkelte elev benævnes
fremadrettet
årgangseffekterne.
Analysen er bl.a. foranlediget af, at sektoren udtrykker bekymring for, at en stor andel af elever med
udenlandsk herkomst på den enkelte institution har negative konsekvenser for læringsmiljøet.
Derudover finder rent deskriptive analyser på stx en sammenhæng mellem institutionsandelen af elever
med udenlandsk herkomst og elevernes eksamensresultater, fuldførelsesgrader og forældrenes
socioøkonomiske baggrund. For de øvrige tre gymnasiale uddannelser (hf, hhx, og htx) er de
deskriptive resultater mindre tydelige og ensartede.
Analyserne har skelet ganske kraftigt til de nyligt offentliggjorte analyser fra Kraka 2018, som
undersøger årgangseffekter i folkeskolen på både kort og lang sigt. Sekretariatet har haft en god, faglig
dialog med Kraka om analysens metodiske overvejelser og erfaringer, og hovedparten af Krakas
metodiske greb er afprøvet og indført i indeværende analyse, som nu er færdiggjort.
Analysen, som gennemgås i de følgende afsnit, giver anledning til en række forskellige og ofte
modsatrettede resultater, alt efter hvilket specifikt udfald og hvilken uddannelse, der betragtes. På
denne baggrund, vurderer sekretariatet,
1. at analysen giver blandede og ofte modsatrettede resultater, når sammenhængen mellem andelen af elever med udenlandsk
herkomst og den enkelte elevs fuldførelse og faglige præstationer belyses. Samme blandede resultater ses, når årgangens
socioøkonomiske status (uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus blandt
forældrene
) betragtes.
2. at der på den baggrund ikke kan konkluderes entydigt på sammenhæng mellem andelen af elever med udenlandsk herkomst og
den enkelte elevs fuldførelse og faglige præstationer. Analysen giver således ikke solidt empirisk belæg for at konkludere, at
andelen af elever af udenlandsk herkomst på en institution entydigt har en negativ kausal indvirkning på den enkelte elevs
sandsynlighed for fuldførelse eller faglige præstationer.
3. at der heller ikke kan konkluderes entydigt på sammenhængen mellem årgangens socioøkonomiske status og den enkelte elevs
fuldførelse og faglige præstationer. Analysen giver således heller ikke belæg for at konkludere, at eleverne påvirkes negativt af at
gå på en institution med en stor andel elever med forældre med lav indkomst, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller
med grundskoleniveau som højeste fuldførte.
4. at analysen heller ikke kan anvendes som empirisk belæg for at konkludere, at elevsammensætning er uden betydning, herunder
i forhold til påvirkning af en høj andel af elever med udenlandsk herkomst og/eller en svag socioøkonomisk baggrund.
5. at denne tvetydige konklusion i høj grad stemmer overens med resultaterne fra en række lignende analyser fra Norge, Sverige og
Holland, der ligeledes ikke finder en konsistent, signifikant negativ effekt af elevsammensætningen på de enkelte elevers
præstationer.
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0187.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
2. Tidligere litteratur
Der findes en relativt omfattende international forskningslitteratur om effekten af
elevsammensætningen på den enkelte elevs resultater i skolen. En delmængde af denne litteratur
beskæftiger sig specifikt med betydningen af koncentrationen af elever af udenlandsk herkomst, og er
således emnemæssigt relateret til denne analyse. De fleste af disse studier fokuserer imidlertid på
grundskoleelever, og relativt få betragter elever på gymnasiale uddannelser. Mens resultaterne er
blandende, konkluderer flere studier, at der på gymnasiale uddannelser ikke kan påvises en selvstændig
negativ effekt af en høj koncentration af elever med udenlandsk herkomst på den enkelte elevs faglige
præstationer, når der tages højde for socioøkonomiske forhold eller faglige forudsætninger hos
klassekammeraterne.
I en Skandinavisk kontekst gælder dette eksempelvis Brännström (2008), som ikke finder en
signifikant, selvstændig effekt af svenske gymnasiale uddannelsesinstitutioners koncentrationen af 1. og
2. generationsindvandrere på den enkelte elevs faglige præstationer. I Norge er tre studier kommet frem
til forskellige resultater: Hardoy et al (2018) finder ikke en signifikant effekt af koncentrationen af 1.
og 2. generationsindvandrere på ungdomsuddannelserne (gymnasiale og erhvervsuddannelser) på den
enkelte ikke-indvandrerelevs eksamensresultater eller sandsynlighed for at droppe ud
1
; Hardoy og
Schøne (2013) betragter tidligere kohorter af elever i et ellers lignende studie og finder derimod, at en
højere andel af indvandrere øger sandsynligheden for at ikke-indvandrere droppe ud af uddannelsen;
endelig finder Fekjær og Birkelund (2007), som alene betragter gymnasiale uddannelser i Oslo,
indikationer af en positiv effekt af andelen af 1. og 2. generationsindvandrere på den enkelte elevs
præstationer og sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse.
Udenfor Skandinavien finder Sykes og Kuyper (2013) ingen selvstændig signifikant effekt af andelen af
ikke-vestlige 1. og 2. generationsindvandrere på Hollandske gymnasiale uddannelser på den enkelte
elevs faglige præstationer. Tilsvarende finder Conger (2015) ingen effekt af andelen af indvandrere på
den enkelte elevs faglige præstationer på high schools i Florida, men indikationer af en positiv effekt på
sandsynlighed for fuldførelse.
Det bemærkes, at definitionen af indvandrere og efterkommere ofte varierer på tværs af lande, hvilket
kan påvirke sammenligneligheden af resultaterne. I en norsk sammenhæng er efterkommere
eksempelvis typisk defineret ved personer, der har to forældre, der er født i udlandet. Samme definition
bruges i en svensk sammenhæng i Brännström (2008). I det nævnte Hollandske studie omfatter 1. og 2.
generationsindvandrere imidlertid tilsammen alle de personer, der enten selv er født i udlandet, eller har
mindst en
forældre, der er født i udlandet. Til sammenligning er efterkommere i en dansk sammenhæng
defineret ved personer, der har to forældre, der hverken er født i Danmark
eller har opnået dansk
statsborgerskab.
3. Population og data
Analyserne i det følgende tager udgangspunkt i elever, som ifølge Undervisningsministeriets elevregister
har påbegyndt stx, htx eller hhx. i perioden 2011-2015; eller hf i perioden 2011-2016. Der ses bort fra
institutioner, der har mindre end 15 elever registreret på en årgang, og i de enkelte regressions analyser
frasorteres ligeledes elever med institutionsskift
2
. Sidstnævnte skyldes, at elever der skifter institution
undervejs i deres ungdomsuddannelsesforløb i sagens natur også skifter årgangskammerater, hvilket
Dette studie ser ikke på effekten af koncentrationen for elever af udenlandsk herkomst.
Disse elever indgår alene i beregningen af årgangsvariable på den første institution, de går på, mens deres frafald og
faglige resultater ikke indgår i analysen.
2
1
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0188.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
komplicerer analysen. I alt er 4 procent af eleverne registreret med forskellige institutionsnumre ved
påbegyndelse og afslutning af deres forløb, og frasorteres derfor. Det bemærkes, at det er muligt at en
del af disse institutionsskift er udtryk for datakvalitetsproblemer.
Der er analyseret på fem udfald
3
:
(1)
Fuldførelse af uddannelsen:
Uddannelsespause på mere end 15 mdr. eller et skifte til en anden
gymnasial uddannelse (fx skift fra Stx til Hf) betragtes i indeværende analyse som frafald.
Uddannelsespauser på mindre end 15 mdr., hvor den samme gymnasiale uddannelse (fx Stx)
genoptages, medregnes ikke som frafald i indeværende analyse. En lignende opgørelsesmetode
ligger bag Undervisningsministeriets officielle fuldførelsesprocenter (og tilgangstal) på de
gymnasiale uddannelser. Kilden til information om frafald er i udgangspunktet elevregistret. For
fuldførelser i 2018 tages dog udgangspunkt i karakterregistret, da elevregistret ikke endnu ikke
er opdateret med disse fuldførelser.
(2)
Eksamensresultat:
Det samlede eksamensresultat medtages, da dette er elevernes officielle
adgangsgrundlag for optag på de videregående uddannelser og af denne grund har stor praktisk
værdi for eleverne. Kilden til karakterdata er Undervisningsministeriets karakterregister.
(3)
Karaktergennemsnit ved skriftlige eksaminer:
Gennemsnit af samtlige skriftlige prøvekarakterer
medtages, da disse alle er med censor og centralt stillede og derfor udgør et mere objektivt mål
for fagligheden end eksamensresultatet, hvor standpunktskaraktererne vejer tungt.
(4)
Prøvekarakter for skriftlig matematik A
(5)
Prøvekarakter for skriftlig engelsk A
Populationerne af elever og studenter beriges med en række institutions- og individoplysninger fra
forskellige registre, herunder oplysninger om forældre
4
, grundskoleoplysninger og øvrige
baggrundskarakteristika, som køn og herkomst, se tabel 1 nedenfor. Med henblik på at estimere
årgangseffekter aggregeres flere af disse oplysninger til institutionsniveau med fokus på den enkelte
årgang.
Alle sådanne
”årgangsvariable” er konstrueret således, at de tager udgangspunkt i de
øvrige elever
på
årgangen på den enkelte institution/afdeling, i det år eleven påbegyndte uddannelsen. Det vil sige, at
årgangsvariable varierer over elever inden for en årgang og eksempelvis angiver andelen med
udenlandsk herkomst blandt de øvrige elever på årgangen.
Tabel 1. Variable i analyse af sammenhæng mellem faglige resultater og koncentration af
elever med udenlandsk herkomst
Afhængige variable
Hvorvidt fuldført
uddannelse (0/1)
Eksamensresultat
Karaktergennemsnit i
skriftlige prøver
Karakter i skriftlig
matematik A-niveau
Forklarende individvariable
Køn
Herkomst
Alder ved start på uddannelsen
Karaktergennemsnit ved
folkeskolens afgangseksamen
Forklarende årgangsvariable/
årgangskammeratsvariable
Tilgangsår
Institution
Type af gymnasial uddannelse
(Stx, Hf, Hhx, Htx)
Årgangens gennemsnit fra
folkeskolens afgangseksamen
Be ærk at karakterer i dgår ”rå” i sa tlige a alyser. Det æ drer i idlertid ikke ved a alysens
resultater, hvis
karaktererne i stedet standardiseres indenfor skoleår.
4
Baggrundsoplysninger stammer fra det år, eleverne fyldte 13 år.
3
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0189.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Karakter i skriftlig
matematik B-niveau
Karakter i skriftlig engelsk
A-niveau
Forældres højeste fuldførte
uddannelse
Mors
arbejdsmarkedstilknytning
Fars arbejdsmarkedstilknytning
Forældrenes gennemsnitlige
bruttoindkomst (i 2015
kroner).
Indikator for om eleven bor
sammen med begge forældre
Årgangens andel studenter med
udenlandsk herkomst
Årgangens andel studenter, hvor
højeste forældreuddannelse er
grundskolen
Årgangens gennemsnitlige
forældreindkomst
Årgangens andel studenter, hvor
begge forældre er i beskæftigelse
For en række af eleverne mangler oplysninger om en eller flere af de individspecifikke variable
præsenteret i Tabel 1. Fremfor at udelade disse elever fra analysen sættes de manglende værdier til nul,
og der inkluderes en dummy-variable for manglende information. Derved tages der højde for, at det
ikke kan anses for at være tilfældigt,
hvem
der mangler informationer, og samtidig udnyttes al tilgængelig
information fra alle elever. I konstruktionen af årgangsvariablene tages alene udgangspunkt i de elever,
for hvem informationerne er tilgængelige.
4. Beskrivende statistik
Tabel 2 nedenfor præsenterer deskriptiv statistik for fuldførelse, faglige resultater og institutionernes
årgangssammensætning (karaktergennemsnit 9. klasse og udvalgte indikatorer på forældrenes
socioøkonomiske status
5
) grupperet efter institutionernes andel af elever med udenlandsk herkomst. På
denne måde giver Tabel 2 et indblik i de rent deskriptive sammenhænge mellem institutionsandelen af
elever med udenlandsk herkomst og elevernes faglige resultater og fuldførelse. Tabel 2 gør brug af den
kategorisering af institutionsandelen med udenlandsk herkomst, som er brugt i de øvrige analyser
udarbejdet til ekspertudvalget:
1.
2.
3.
4.
Under 10 procent
Mellem 10 og 19.9 procent
Mellem 20 og 29,9 procent
30 procent og over
For elever på stx ses et tydeligt mønster, hvor det gennemsnitlige eksamensresultat falder i takt med, at
institutionsandelen af elever med udenlandsk herkomst stiger og at forskellen på tværs af kategorier er
statistisk signifikant (se tabel A1.1-A1.4 i appendiks 1 for signifikanstests). Dette gælder både for elever
af dansk og udenlandsk herkomst. Samme tendens ses for fuldførelse blandt elever af dansk herkomst,
men ikke blandt elever af udenlandsk herkomst, hvor forskellen på tværs af kategorier ikke er statistisk
signifikant. Samtidig ses, at årgangssammensætningen bliver svagere ud fra et socioøkonomisk og
fagligt synspunkt (større andel forældre med højeste fuldførte uddannelse på grundskoleniveau, lavere
indkomst og karakterer fra 9. klasse), når institutionsandelen af elever med udenlandsk herkomst stiger.
Dette gælder både for elever af dansk og udenlandsk herkomst, og det understreger vigtigheden af at
kontrollere for disse forhold i de videre analyser af årgangseffekter.
5
Tilsvarende beskrivende statistik for alle analysens variable findes i appendiks 1.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0190.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
På de øvrige tre gymnasiale uddannelser, hf, hhx og htx, findes mange deskriptive resultater, som peger
i samme retning. Men der ses samtidig også resultater, som peger i retning af manglende sammenhæng
og eventuelt positiv sammenhæng mellem institutionsandelen af elever med udenlandsk herkomst og
fuldførelse samt faglige resultater.
Tabel 2. Beskrivende statistik for elever på gymnasiale uddannelser. Opdelt efter institutionens andel
elever med udenlandsk herkomst samt elevernes egen herkomst.
Årgangsandel elever med
udenlandsk herkomst
Under
10 %
10-19 %
20-29 %
30%
og over
Under
10 %
Årgangsandel elever med
udenlandsk herkomst
10-19 %
20-29 %
30%
og over
Elevens egen herkomst
Stx
Fuldført
Eksamensresultat
Forældre har grundskole
Forældres gns
bruttoindkomst
Karaktergns. 9. klasse
Antal elever
87%
7,5
2%
476.633
8,4
88.957
73%
6,1
10%
350.814
5,7
22.607
84%
6,8
4%
422.352
7,1
37.422
78%
7,3
4%
400.611
7,8
15.867
Dansk herkomst
86%
7,3
3%
438.612
8,1
41.945
69%
6,4
10%
358.149
5,7
18.821
77%
7,0
5%
453.646
7,3
4.574
80%
7,7
3%
413.736
8,3
5.250
84%
7,3
3%
429.876
8,1
7.413
68%
6,5
8%
372.352
5,8
4.052
74%
7,1
4%
458.646
7,4
1.870
73%
7,7
7%
417.142
7,6
398
78%
7,1
5%
405.828
7,6
3.968
63%
6,4
11%
352.041
5,7
1.682
78%
6,7
6%
426.153
6,7
841
73%
7,5
5%
414.716
7,7
884
72%
6,6
11%
277.576
7,4
5.403
63%
5,0
19%
213.507
4,6
1.455
74%
5,7
19%
239.386
6,0
2.308
74%
6,6
14%
251.251
7,1
942
Udenlandsk herkomst
72%
6,2
15%
249.398
7,1
5.619
59%
5,0
22%
204.814
4,4
3.034
72%
6,0
19%
238.434
6,3
746
77%
7,0
16%
245.837
7,5
815
73%
6,1
19 %
231.777
6,9
2.367
54%
5,1
25%
215.599
4,5
1.277
71%
5,8
21%
241.886
6,2
601
67%
6,8
16%
231.522
6,5
135
69,3%
6,1
22%
233.364
6,4
3.593
57%
5,0
27%
203.835
4,3
1.331
63%
5,3
32%
240.266
5,1
605
69%
6,8
20%
222.004
6,7
623
Hf
Fuldført
Eksamensresultat
Forældre har grundskole
Forældres gns
bruttoindkomst
Karaktergns. 9. klasse
Antal elever
Hhx
Fuldført
Eksamensresultat
Forældre har grundskole
Forældres gns
bruttoindkomst
Karaktergns. 9. klasse
Antal elever
Htx
Fuldført
Eksamensresultat
Forældre har grundskole
Forældres gns
bruttoindkomst
Karaktergns. 9. klasse
Antal elever
Anm.
Medtaget er elever, som har påbegyndt den gymnasiale uddannelse i perioden 2011-2015, og for hf også i 2016 på
institutionsårgange med mere end 15 elever registreret.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0191.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
I
lighed med tabel 2 er der også opstillet deskriptiv statistik for fuldførelse, faglige resultater og
institutionernes årgangssammensætning (karaktergennemsnit 9. klasse og udvalgte indikatorer på
forældrenes socioøkonomiske status
6
) grupperet efter institutionernes andel af elever af forældre med
grundskoleniveau som højeste uddannelse. I denne tabel (præsenteret nedenfor) er andelen af forældre
med højeste fuldførte uddannelse på grundskoleniveau kategoriseret på følgende måde:
1.
2.
3.
4.
Under 6 procent
Mellem 6 og 10,9 procent
Mellem 11 og 15,9 procent
16 procent og over
I tabel 3 ses, for alle fire institutioner, en trend, hvor det gennemsnitlige eksamensresultat falder i takt
med, at institutionsandelen af elever med forældre med grundskoleniveau som højeste fuldførte
uddannelse stiger, dog er denne forskel kun statistisk signifikant på tværs af kategorierne for elever med
forældre med ungdoms- eller videregående uddannelse (mere end grundskole). Et lignende mønster
tegner sig for fuldførelse, hvor fuldførelsesprocenten falder som institutionsandelen af elever med
forældre med uddannelse på grundskoleniveau stiger. Med undtagelse af elever med forældre med
uddannelse på grundskoleniveau på stx og htx, er denne forskel statistisk signifikant på tværs af
kategorierne både for elever med forældre med grundskole som højeste fuldførte uddannelse og elever
med forældre med højeste fuldførte uddannelse over dette niveau.
For begge grupper af elever ses også mønstre hvor, at i takt med at institutionsandelen af elever med
forældre med grundskoleniveau som højeste fuldførte uddannelse stiger, bliver
årgangssammensætningen mindre resursestærk på andre socioøkonomiske mål (udenlandsk herkomst,
indkomst, og karakterer fra 9. klasse). Mønstre som, med enkelte undtagelser, er er statistisk signifikante
på tværs af kategorierne.
Tabel 3. Beskrivende statistik for elever på gymnasiale uddannelser. Opdelt efter institutionens andel
elever med forældre med grundskole uddannelse samt elevernes egne forældres uddannelse
Årgangsandel elever med forældre med
grundskole
Under
16%
6-10 %
11-15 %
6%
og over
Årgangsandel elever med forældre med
mere end grundskole
Under
16%
6-10 %
11-15 %
6%
og over
Mere end grundskole
59%
5,7
75%
237.337
6,0
1.104
76%
7,6
6%
501.233
8,0
102.203
73%
7,2
10%
414.263
8,1
113.284
70%
7,0
18%
381.367
7,8
17.863
67%
6,9
39%
347.945
7,3
7.823
Elevens egne forældres
Uddannelse
Stx
Fuldført
Eksamensresultat
Udenlandsk herkomst
Forældres gns
bruttoindkomst
Karaktergns. 9. klasse
Antal elever
67%
6,0
29%
280.585
7,0
2.644
Grundskole
65%
5,9
36%
259.743
6,8
5.376
60%
5,8
55%
240.738
6,6
1.480
Hf
6
Tilsvarende beskrivende statistik inkl. signifikans tests for alle analysens variable findes i appendiks 1.
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0192.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Fuldført
Eksamensresultat
Udenlandsk herkomst
Forældres gns
bruttoindkomst
Karaktergns. 9. klasse
Antal elever
62%
5,0
23%
269.294
4,9
202
58%
6,0
27%
280.828
6,2
1.328
57%
6,5
26%
264.962
7,0
793
66%
5,5
20%
252.182
5,0
1.548
64%
5,8
25%
275.844
6,1
2.257
58%
6,2
28%
261.445
6,8
903
65%
5,5
25%
250.110
5,0
2.747
64%
5,9
38%
262.332
6,0
673
60%
6,5
45%
248.371
6,5
349
57%
5,6
27%
237.646
4,7
3.645
54%
5,3
64%
242.986
5,2
560
56%
6,7
51%
235.799
6,6
124
73%
6,3
7%
389.961
6,0
3.347
68%
6,9
5%
433.577
7,2
28.364
68%
7,5
7%
408.681
8,0
17.302
75%
6,2
8%
366.540
5,9
12.449
74%
6,8
7%
411.137
7,1
34.597
68%
7,4
8%
389.426
7,8
16.196
73%
6,1
10%
351.723
5,7
23.885
76%
6,6
11%
397.906
6,9
8.122
63%
7,2
16%
362.396
7,5
4.025
66%
6,1
15%*
329.267
5,4
21.099
65%
6,3
25%
374.077
6,3
2.899
55%
7,3
25%
349.447
7,4
1.225
Hhx
Fuldført
Eksamensresultat
Udenlandsk herkomst
Forældres gns
bruttoindkomst
Karaktergns. 9. klasse
Antal elever
Htx
Fuldført
Eksamensresultat
Udenlandsk herkomst
Forældres gns
bruttoindkomst
Karaktergns. 9. klasse
Antal elever
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
5. Metodisk tilgang
5.1 Den centrale analytiske udfordring
Undersøgelsens fokus er at afdække, hvorvidt andelen af elever med udenlandsk herkomst og lav
socioøkonomisk status på elevens årgang påvirker henholdsvis den enkelte elevs faglige resultater og
sandsynlighed for fuldførelse. Det er imidlertid ganske svært at identificere sådanne
kammeratskabseffekter (i denne analyse årgangskammeratskabs-effekter), da mange faktorer kan
påvirke elevens præstationer og fuldførelse. Disse faktorer kan både være observerbare og ikke
observerbare, og kan ydermere variere på tværs af gymnasier og betyde, at det ikke er tilfældigt, hvilke
klassekammerater eleverne får (et såkaldt selektionsproblem).
Rent metodisk ville det ideelle udgangspunkt for måling af kammeratskabseffekter således være, at
elever og lærere var tilfældigt fordelt mellem de gymnasiale institutioner og klasser. På denne måde ville
en måling af klassekammeratskabseffekter kunne foretages uden, at det var nødvendigt at tage særskilt
højde for forskelle i observerbare forhold, fx fagligt niveau fra grundskolen og ikke observerbare
faktorer, fx forældre- og elevmotivation eller forskelle i præferencer for elevsammensætning.
I tråd med gældende litteratur og empiri på området forventes det imidlertid, at elevernes valg af
gymnasial institution langt fra er tilfældigt, og derfor er det heller ikke tilfældigt, hvilke
årgangskammerater eleven får.
Af særlig relevans er i denne sammenhæng, at det ikke er usandsynligt, at elever og forældre i nogle
tilfælde aktivt vælger skole på baggrund af elevsammensætningen. Øvrige analyser udarbejdet til
ekspertgruppen synes at underbygge denne antagelse. Således ses, at elever med udenlandsk herkomst i
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0193.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
høj grad søger mod gymnasiale institutioner, hvor der i forvejen er en stor andel elever med udenlandsk
herkomst. Og at elever af dansk herkomst inden for samme område søger væk fra samme institutioner.
Det er også muligt, at eksempelvis meget ambitiøse og faglige stærke elever fravælger skoler med en høj
andel af elever med udenlandsk herkomst eller meget aktivt søger skoler med en høj oplevet
’kvalitet’.
Hvis disse elever samtidig generelt klarer sig bedre end andre elever, uagtet årgangssætningen, kan dette
give anledning til en
korrelation
mellem andelen af elever med udenlandsk herkomst og den enkeltes
præstationer, som ikke er en årsagssammenhæng. Et andet eksempel er, at det er sandsynligt, at elever
og forældre i nogle tilfælde vælger skole på baggrund af den
opfattede
kvalitet af skolen. Hvis eksempelvis
familier af dansk herkomst har bedre viden om den enkelte skoles kvalitet, eller i højere grad vælger
skole på baggrund heraf, kan også dette give anledning til
korrelation
mellem årgangsvariable og
præstationer, som ikke afspejler en årsagssammenhæng.
Det er disse metodiske udfordringer, som analysen vil forsøge at adressere ved en tilgang, som
fokuserer på betydningen af ændringer inden for institutionerne over år. Dog har også denne metode
iboende udfordringer, som skitseres nedenfor. I tråd med gældende litteratur på området vurderes det
dog, at der ikke findes et design, som tager hånd om alle udfordringer, og det vurderes, at den valgte
metode er det stærkeste valg til analyser af kammeratskabseffekter.
5.2 Institutions-fixed-effects-tilgangen
For at adressere selektions udfordringen (herunder også korrelation) har analysen gjort brug af modeller
med institutions-fixed- effects til estimering af sammenhængen mellem faglige resultater og
årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst. I disse modeller er det alene variationen i
elevsammensætningen inden for skolerne, på tværs af år, der anvendes til at estimere årgangseffekterne.
Samtidig inkluderer modellerne det fulde set af individspecifikke kontrolvariable beskrevet i afsnit 4,
samt dummy’er for tilgangsår.
Under antagelse af, at der ikke er en systematisk ændring i, hvem der til- eller fravælger de enkelte
skoler inden for analyseperioden, og at der ikke er systematiske ændringer i skolernes kvalitet, kan
denne tilgang håndtere ovennævnte udfordringer. En stærk tidstrend i eksempelvis andelen af elever af
udenlandsk herkomst indenfor de enkelte skoler kan indikere, at førstnævnte antagelse ikke er mødt.
For at adressere dette, estimeres modellerne i en robusthedsanalyse alene for den delmængde af skoler,
hvor der ikke findes en signifikant tidstrend i andelen af elever af udenlandsk herkomst på årgangene.
Denne tilgang er baseret på Hoxby (2002). I bilag 2 beskrives, hvorledes disse institutioner identificeres.
Det bemærkes, at der estimeres en stærk tidstrend på langt de fleste institutioner, herunder næsten alle
institutioner med over 20 procent elever med udenlandsk herkomst i udgangspunktet. Dette rejser tvivl
om lødigheden af ovennævnte antagelse, og betyder endvidere at robusthedsanalysen kun kan
gennemføres på en stærkt begrænset delpopulation
7
.
Det bemærkes endvidere, at udviklingen i andelen af elever med udenlandsk herkomst indenfor
institutioner, over år, er begrænset. Eksempelvis er medianen af de absolutte ændringer fra en årgang til
den næste indenfor institutionerne på stx blot 2 procent point, og 95 percentilen af ændringerne er 9
procent point. Den begrænsede variation indenfor institutioner begrænser alt andet lige muligheden for
Jf. resultatafsnittet nedenfor viser resultaterne fra den fulde population sig desuden ofte ikke at genfindes i denne
delpopulation.
7
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0194.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
at finde en effekt af andelen af elever med udenlandsk herkomst i en analyse med institutions-fixed-
effects, selv hvis en sådan rent faktisk findes
8
.
Det er en desuden en udfordring for analysen, at variable for årgangssammensætningen (andelen med
udenlandsk herkomst, årgangens faglige niveau fra grundskolen og årgangens socioøkonomiske
faktorer) er højt korrelerede. Når højt korrelerede variable inkluderes samtidig i en model, vil de
estimerede effekter ofte blive meget usikre og følsomme overfor selv små ændringer i modellen
og/eller data. For at adressere dette estimeres både modeller, der inkluderer flere årgangsvariable på en
gang; modeller der kombinerer flere variable i et socioøkonomisk indeks; og modeller der inkluderer
hver årgangsvariabel for sig. Overensstemmelse i retningen af de estimerede effekter på tværs af
modeller vil øge troværdigheden af resultaterne.
En mere detaljeret beskrivelse af alle estimerede modeller findes i appendiks A2. For overskuelighedens
skyld præsenteres i resultatafsnittet nedenfor alene resultaterne af fire modeller for hvert udfald på hver
ungdomsuddannelse:
1. en model, der på årgangsniveau
9
udelukkende inkluderer andelen af elever med udenlandsk
herkomst (i appendiks tabellerne anført som model (1))
2. en model der yderligere inkluderer elevernes gennemsnitlige resultater ved folkeskolens
afgangsprøve (i appendiks tabellerne anført som model (2))
3. en model der inkluderer både andelen af elever med udenlandsk herkomst, elevernes
gennemsnitlige resultater ved folkeskolens afgangsprøve, andelen af forældre med maks grundskole
uddannelse, andelen medbege forældre i beskæftigelse, og forældrenes gennemsnitlige
bruttoindkomst. (i appendiks tabellerne anført som model (3))
4. en model der inkluderer både andelen af elever med udenlandsk herkomst, elevernes
gennemsnitlige resultater ved folkeskolens afgangsprøve og forældrenes gennemsnitlige
bruttoindkomst. (i appendiks tabellerne anført som model (4))
I appendiks tabellerne præsenteres endvidere resultater af modeller, der i stedet for forældres
gennemsnitindkomst måler gennemsnitlig socioøkonomisk status på årgangen ved to forskellige
socioøkonomiske indeks (beskrevet i bilag 2). Resultater af modeller, der på årgangsniveau alene
inkluderer enten gennemsnitlige faglige præstationer fra grundskolen, eller hver af de socioøkonomiske
variable for sig, præsenteres ikke i denne analyse. Retningen på sammenhængene af gennemsnitlige
faglige resultater og socioøkonomisk status i disse modeller er dog generelt i overensstemmelse med
retningen i de præsenterede modeller.
Hovedanalyserne er baseret på lineære regressioner med standardfejl, som er clustered på niveauet af
årgange indenfor institutioner. I analysen af sandsynligheden for fuldførelse anvendes desuden logistisk
regression i en robusthedsanalyse, og resultaterne heraf er i fuld overensstemmelse med resultaterne fra
den lineære regression. Når den lineære regression er førstevalg, skyldes det, at det letter fortolkningen
af resultaterne betragteligt, og at den lineære model forventes at klare sig rimeligt, da sandsynligheden
for fuldførelse ikke er en ekstrem begivenhed.
Bemærk at sammenhængen mellem andelen af elever med udenlandsk herkomst og fuldførelse og faglige resultater
i indledende analyser også har været estimeret uden brug af fixed effects. Ligesom den her præsenterede analyse, gav
dette anledning til resultater, der var forskellige og til tider modsatrettede på tværs af udfald og
ungdomsuddannelser.
9
Alle odeller e i kluderer det fulde set af i dividspe ifikke ko trolvaria le eskrevet i afs it 4, sa t du
y’er for
tilgangsår.
8
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
5.3 Yderligere
analytiske udfordringer og forbehold
Det må antages, at elever i højere grad påvirkes af elevsammensætningen i deres klasse end af
sammensætningen på deres årgang. Data muliggør dog ikke en sådan kobling mellem elever og klasse,
og analysen har derfor fokus på elevsammensætningen på årgangsniveau. Et analytisk fokus på årgange
fremfor klasser har dog den fordel, at analysen ikke også skal tage højde for ikke-tilfældig fordeling af
elever på klasser inden for en årgang. Således har også studier af kammeratskabseffekter i andre
sammenhænge, hvor det i praksis ville være muligt at koble elever til klasser, herunder Krakas
førnævnte analyse, fokuseret på årgangskammerater fremfor klassekammerater.
På de gymnasiale uddannelser findes en særlig analytiske udfordring i at eleverne i et vist omfang selv
vælger hvilke fag, de modtager undervisning og går til eksamen i. Analysen udfordres således i at det er
ikke usandsynligt, at disse valg i sig selv påvirkes af årgangssammensætningen. Hvis eksamenernes
sværhedsgrad varierer på tværs af fag og niveauer, kan dette give anledning til korrelation mellem
årgangskammeratsvariable og den enkeltes præstationer, som ikke er udtryk for en kausaleffekt af
elevsammensætningen på erhvervede færdigheder. Ligeledes kan en korrelation, der ikke er udtryk for
en årsagssammenhæng, indfinde sig, hvis holdstørrelser i de enkelte fag påvirkes af studieretningernes
relative popularitet, og holdstørrelse i sig selv har en effekt på gennemførsel og faglige præstationer.
Endelig gælder det, at hvis årgangssammensætningen bevirker at enten de fagligt stærke eller de fagligt
svage i højere grad dropper ud af studiet (dvs. påvirker sandsynligheden for fuldførelse forskelligt hos
fagligt stærke og svage elever), kan dette give anledning til korrelation mellem karakterer og
årgangssammensætning, som ikke udtrykker en kausal sammenhæng.
At der kun kan identificeres blandede og begrænsede sammenhænge kan også skyldes at betydningen af
herkomst eller socioøkonomi kun slår igennem, når bestemte sæt af omstændigheder opfyldes. For
eksempel findes der i litteraturen eksempler på, at det næsten udelukkende er gruppen af fagligt stærke
elever, som høster fordel ved at have andre dygtige elever omkring sig. Ligeledes er et ofte citeret
resultat, at karakterer (test scores) blandt den fagligt svageste gruppe af elever påvirkes negativt af
tilstedeværelsen af meget fagligt stærke elever. Sådanne ikke-lineære sammenhænge er ikke udforsket
nærmere i indeværende analyse.
Samlet set, kan disse udfordringer ikke i tilstrækkelig grad adresseres indenfor rammerne af
indeværende analyse, hvorfor resultaterne også af denne grund bør fortolkes med varsomhed.
6. Resultater
I det følgende præsenteres resultaterne af analysen af effekten af årgangsandelen af elever
med udenlandsk herkomst på den enkelte elevs sandsynlighed for fuldførelse og faglige
præstationer. Resultaterne er blandede, således at der på tværs af uddannelser ikke kan
konstateres en entydig, statistisk signifikant effekt. Dette gælder både for fuldførelse og
eksamensresultater.
Overordnet er det sekretariatets vurdering, at de blandede og ofte modsatrettede resultater
giver anledning til bekymring for så vidt angår datagrundlaget og modellernes samlede
evne til at afdække kausale sammenhænge i indeværende kontekst. I lyset af dette og de
ovenfor beskrevne begrænsninger, bør analysens resultater fortolkes og anvendes med
varsomhed.
Et overblik over resultaterne for herkomst og socioøkonomi hvad angår retning og
statistisk signifikans findes henholdsvist i Tabel 4 og Tabel 5, og hovedkonklusionerne
beskrives på punktform nedenfor. De detaljerede resultater findes i appendiks 3 og 4 og
resultaterne fra robusthedsanalysen, der ekskluderer institutioner med en stærk tidstrend i
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0196.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
årgangsadelen af elever med udenlandsk herkomst findes i samme bilag. Deskriptiv
statistik på analysepopulationerne findes i appendiks 6.
Tabel 4. Overblik over analysens resultater for effekten af årgangsandelen af elever
med udenlandsk herkomst på fuldførelse og faglige præstationer.
Fuldførelse
Stx
Hf
Hhx
Htx
(-) /(-) /(-)
-/ (-) / (-)
(-)/(-)/(-)
-/-/-
Overordnet
gennemsnit
(+)/(-)/(-)
+/(+)/(+)
(-)/(-)/(-)
+/+/+
Skriftlige
eksamener
-/-/(-)
(+) /(+) /(+)
(-) /(-) /(-)
+/+/+
Skriftlig
Matematik A
-/-/-
N/A
(-)/(-)/(-)
+/+/+
Skriftlig
Engelsk A
+/(+)/(+)
N/A
(+)/(+)/(+)
(-)/(-)/(-)
Anm.
Tabellen angiver retningen på den estimerede effekt af andelen af elever med udenlandsk herkomst på en
årgang for alle undersøgte udfald. Positive effekter er angivet med + og negative med -, insignifikante effekter er i
parentes. Tre resultater er repræsenterede for hvert udfald på hver uddannelse, separeret med /. Det første er
resultatet fra en model, hvor andelen af elever med udenlandsk herkomst er den eneste inkluderede variabel på
årgangsniveau (model (1)); det næste er resultatet fra en model, hvor også gennemsnittet af karakterer fra folkeskolen
på årgangsniveau endvidere inkluderes (model (2)); og det sidste er resultat fra en model, hvor både gennemsnittet af
karakterer fra folkeskolen, andelen af elever med udenlandsk herkomst og forældres gennemsnitlige bruttoindkomst
inkluderes (model (4)). I alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable,
års dummy’er
og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner. Resultater er udeladt for
skriftlig matematik A og engelsk A på hf, da meget få elever tager disse fag på hf.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
Tabel 5. Overblik over analysens resultater for effekten af årgangens
socioøkonomi på fuldførelse og faglige præstationer.
Fuldførelse
Gennemsnit af karakterer
i folkeskolen
Stx
Hf
Hhx
Htx
Andel med forældre med
maks grundskole
Stx
Hf
Hhx
Htx
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Stx
Hf
Hhx
Htx
Naturlig logaritme af
forældres brutto indkomst
Stx
Hf
Hhx
Overordnet
gennemsnit
Skriftlige
eksamener
Skriftlig
Matematik A
Skriftlig
Engelsk A
(+)
+
(+)
(+)
(+)
(+)
(-)
(+)
-
-
-
-
(-)
+
(-)
(+)
(-)
(+)
(-)
(+)
(-)
+
(-)
(+)
(+)
N/A
(+)
(+)
(-)
N/A
(-)
(+)
-
N/A
(+)
(-)
(+)
N/A
(-)
(-)
(-)
(-)
+
+
-
(-)
(+)
(-)
(-)
(+)
(+)
(-)
-
+
(+)
(-)
+
(+)
(+)
(-)
+
(+)
N/A
(+)
(+)
(+)
N/A
(+)
(+)
N/A
+
(+)
(-)
N/A
+
11
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0197.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Htx
(+)
(+)
(-)
(-)
(-)
Anm.
Tabellen angiver retningen på den estimerede effekt af de forskellige socioøkonomiske mål for alle
undersøgte udfald. Positive effekter er angivet med + og negative med -, insignifikante effekter er i parentes.
Gennemsnit af karakterer i folkeskolen er resultatet fra en model, hvor andelen af elever med udenlandsk
herkomst og gennemsnittet af karakterer i folkeskolen er de eneste inkluderede variable på årgangsniveau (model
(2)); Andel med forældre med maks grundskole er resultatet fra en model, hvor andelen af elever med udenlandsk
herkomst, gennemsnittet af karakterer fra folkeskolen, og andel med begge forældre i beskæftigelse på
årgangsniveau er inkluderet (model (3)); Andel med begge forældre i beskæftigelse er resultatet fra en model, hvor
andelen af elever med udenlandsk herkomst, gennemsnittet af karakterer fra folkeskolen og andel med forældre
med maks grundskole på årgangsniveau er inkluderet (model (3)); og naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst er resultatet fra en model, hvor andelen af elever med udenlandsk herkomst og gennemsnittet af
karakterer fra folkeskolen er inkluderet (model (4)). I alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke
kontrol-variable,
års dummy’er og institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet
af årgange indenfor
institutioner. Resultater er udeladt for skriftlig matematik A og engelsk A på hf, da meget få elever tager disse fag
på hf.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
6.1 Resultater for sandsynligheden for fuldførelse
Der findes en
statistisk signifikant negativ
sammenhæng mellem andelen af elever med udenlandsk
herkomst på årgangen og sandsynligheden for fuldførelse på
hf og htx.
På
hf
forbliver sammenhængen dog
ikke statistisk signifikant, når der kontrolleres for øvrige karakteristika
ved årgangssammensætningen. Analysen peger således i retning af, at det på hf ikke er den
herkomstmæssige sammenhæng i sig selv, der påvirker sandsynligheden.
På
htx
indikerer resultaterne at andelen af
elever med udenlandsk herkomst har en selvstændig betydning,
idet
sammenhængen også er statistisk signifikant i den model hvor der kontrolleres for
klassekammeraternes faglige resultater i folkeskolen (model 2), og i den model hvor der yderligere
kontrolleres for forældres gennemsnitlige indkomst (model 4). Samtidig er punktestimatet ikke af
ubetydelig størrelse, jf. tabel A3.1, og indikerer at en stigning i andelen af elever af udenlandsk
herkomst på 10 procent point, reducerer sandsynligheden for fuldførelse med 3 procent point.
På
hhx og stx
er sammenhængen mellem andelen af elever med udenlandsk herkomst på årgangen
og sandsynligheden for fuldførelse
aldrig statistisk signifikant.
Resultaterne er uændrede, når der anvendes en logit fremfor lineær sandsynlighedsmodel
(bilagstabel A3.2).
Det bemærkes imidlertid, at når institutioner med en statistisk signifikant trend i andelen af elever
med udenlandsk herkomst udelades fra analysen,
bliver alle resultaterne statistisk ikke-signifikante
(appendiks tabel A3.3). Resultaterne holder altså ikke i denne robusthedsanalyse, hvilket bør give
anledning til en varsom tolkning.
Betragtes de forklarende socioøkonomiske variable for årgangen i modellerne (Tabel 5) ses en
positiv sammenhæng mellem årgangens gennemsnit af karakterer i grundskolen og sandsynligheden
for fuldførelse på alle fire typer af uddannelsesinstitutioner, dog er denne
positive sammenhæng kun
statistisk signifikant på
hf
. Ligeledes er
der en positiv statistisk signifikant
sammenhæng mellem årgangens
andel med begge forældre i beskæftigelse og sandsynligheden for fuldførelse på
hhx
og
htx.
Et
umiddelbart kontraintuitivt resultat er, at der findes en
negativ statistisk signifikant
sammenhæng
mellem forældres bruttoindkomst på årgangen og sandsynligheden for fuldførelse på
stx.
Som
nævnt er en af udfordringerne i denne analyse ikke-lineære sammenhænge og selektion. Resultatet
12
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
for
stx
kunne i dette lys tænkes at være drevet af en delgruppe af elever med meget lav
sandsynlighed for at fuldføre, og det eventuelt i kombination med en meget lille grad af variation i
den gennemsnitlige forældre indkomst indenfor årgangene på
stx
institutionerne.
Samlet set kan analysen altså ikke finde belæg for, at elever på institutioner med et socioøkonomisk
svagt elevgrundlag i mindre grad fuldfører en gymnasial uddannelse.
6.2 Resultater for faglige præstationer
For så vidt angår den enkeltes faglige præstationer er resultaterne også blandede.
På
hhx
kan der
generelt ikke påvises en statistisk signifikant sammenhæng
mellem den enkelte elevs
præstationer og andelen af elever af udenlandsk herkomst på årgangen.
På
hf
er der en
positiv statistisk signifikant sammenhæng
mellem den enkelte elevs overordnede
gennemsnit og andelen af elever af udenlandsk herkomst på årgangen. Denne sammenhæng bliver
dog igen
statistisk ikke-signifikant,
når der kontrolleres for gennemsnitlige faglige forudsætninger og
socioøkonomi på årgangen og når skriftlige karakterer betragtes for sig. Det peger på, at
andelen af
elever med udenlandsk herkomst ikke har en selvstændig betydning.
På
stx og htx
findes statistisk signifikante sammenhænge
mellem andelen af elever med udenlandsk
herkomst og faglige præstationer, som
også gælder, når der kontrolleres for øvrige karakteristika ved
årgangssammensætningen.
På
stx
findes denne sammenhæng dog
kun ved skriftlige prøver,
og altså ikke for
det overordnede eksamensresultat. Endvidere er fortegnet på disse sammenhænge
modsatrettede på
stx
og
htx:
o
På stx klarer den enkelte elev sig gennemsnitligt ringere
ved de skriftlige prøver, når
der er en højere andel elever med udenlandsk herkomst på årgangen.
o
På htx klarer den enkelte elev sig gennemsnitligt bedre,
når der er en højere andel
elever med udenlandsk herkomst på årgangen.
Punktestimatet
er generelt højest for
htx,
hvor resultaterne eksempelvis indikerer at en 10 procent
stigning i andelen af elever med udenlandsk herkomst kan tilskrives en stigning i
karaktergennemsnittet ved skriftlige eksaminer på 0,3 karakterpoint. På
stx
indikerer resultaterne at
en tilsvarende stigning kan tilskrives et fald i karaktergennemsnittet ved skriftlige eksaminer på 0,1
karakterpoint.
For både
stx
og
htx
gælder det desuden, at når karaktererne fra prøverne i skriftlig matematik A-
niveau og skriftlig engelsk A-niveau betragtes separat, er det overvejende
kun resultater for matematik,
der er statistisk signifikante
(og igen med modsat fortegn på de to uddannelser).
Det bemærkes samtidig, at resultaterne for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk
herkomst på
Stx
bliver
ikke-signifikante, når institutioner med en signifikant trend i andelen af elever med
udenlandsk herkomst udelades fra analysen,
hvilket bør give anledning til at tolke resultaterne varsomt.
Betragtes de forklarende socioøkonomiske variable for årgangen, ses der i igen tilfælde af resultater,
der strider imod intuitionen. Eksempelvis findes konsekvent, på tværs af uddannelser, en
negativ
statistisk signifikant sammenhæng
mellem højere gennemsnitlige karakterer ved folkeskolens
13
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0199.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
afgangsprøve på årgangen
10
, og elevernes eksamensresultat på den gymnasiale uddannelse. Dette
kunne indikere, at estimaterne er præget af selektionsproblemer, og/eller at karaktergivningen er
relativ (eller være udtryk for, at undervisningen målrettes de fagligst stærkeste på årgangen), og bør
igen give anledning til varsomhed i fortolkningen af resultaterne.
Ligeledes for årgangsandelen med forældre uden yderligere uddannelse end grundskolen findes der
en
positiv statistisk sammenhæng
på
hf
for det overordnede gennemsnit og skriftlige eksamener.
Blandede resultater findes også for forældres bruttoindkomst på årgangen. For eksempel findes der
en
negativ statistisk signifikant
sammenhæng med det overordnede eksamensresultat på
hf,
hvor på
hhx
er denne
statistiske signifikante
sammenhæng
positiv.
På
hhx
findes også positive statistiske
signifikante sammenhænge for skriftlige eksamener og skriftlig engelsk.
Et mere tydeligt og intuitivt resultat findes, når man betragter andelen med begge forældre i
beskæftigelse, hvor der er en
positiv statistisk signifikant
sammenhæng på
hhx
for skriftlige eksamener
og skriftlig engelsk A.
Samlet set kan analysen altså ikke finde belæg for, at elever på institutioner med et socioøkonomisk
svagt elevgrundlag opnår lavere karakterer og eksamensresultat.
6.3 Heterogene effekter
6.3.1 Institutionens andel af elever med udenlandsk herkomst i udgangspunktet
I analysens hovedresultater, er det antaget, at sammenhængen mellem andelen af elever med
udenlandsk herkomst er ens på tværs af de institutioner der tilbyder den samme uddannelse. Det har
imidlertid også været undersøgt, om betydningen af årgangssammensætningen er forskellig for
institutioner, der i udgangspunktet har højere eller lavere andele af elever af udenlandsk herkomst. I
praksis er dette implementeret ved at interagere andelen af elever med udenlandsk herkomst med en
indikator for, om den først observerede andel på institutionen var: <10, 10-20, 20-30 eller over 30 (dvs.
de tidligere anvendte kategoriseringer). Resultaterne for gennemførsel, det overordnede gennemsnit og
gennemsnittet ved de skriftlige eksaminer opsummeres i tabel 4 nedenfor. De fulde resultater er
præsenteret i appendiks 5, tabel A5.1-A5.3.
Det fremgår af tabellen, at også denne tilgang giver anledning til resultater, der er
blandede på tværs af udfald og ungdomsuddannelser.
For institutioner der i udgangspunktet har mere end 30 procent af elever med udenlandsk herkomst
findes overvejende en
negativ statistisk signifikant
sammenhæng mellem en højere andel af elever med
udenlandsk herkomst og sandsynligheden for fuldførelse
–
dette gælder dog ikke for
stx.
I relation til faglige resultater, findes der for
htx
en
positiv
sammenhæng mellem andelen af elever
med udenlandsk herkomst og det overordnede gennemsnit samt gennemsnittet af skriftlige
eksamenskarakterer er tilstede på tværs af alle kategorier af institutioner. En sammenhæng, der i de
fleste tilfælde er
statistisk signifikant.
For
hhx,
hvor der i hovedresultaterne ikke fandtes en statistisk signifikant sammenhæng mellem
andelen af elever med udenlandsk herkomst og faglige præstationer, findes der nu en
negativ statistisk
Den estimerede effekt af elevens eget gennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen er generelt positiv signifikant.
10
14
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0200.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
signifikant
sammenhæng på institutioner hvor mere end 30 procent af eleverne har udenlandsk
herkomst
11
.
Ligeledes findes den
negative statistisk signifikante
sammenhæng mellem andelen af elever med
udenlandsk herkomst og skriftlige eksamensresultater for
stx
alene på institutioner med mere end
30 procent elever med udenlandsk herkomst.
Det bemærkes dog, at
resultaterne for institutioner med mere end 30 procent elever er baseret meget få institutioner,
idet der for
stx, hf, hhx
og
htx
kun findes henholdsvis 9, 5, 2 og 3 af sådanne institutioner. Alle disse
institutioner udviser samtidig
en stærk tidstrend i andelen af elever af udenlandsk herkomst,
hvilket kan rejse
tvivl om lødigheden om den metodiske tilgangs tilstrækkelighed i denne kontekst, jf. afsnit 5.2. Sammen
med det faktum, at der for institutioner med lavere andele af elever af udenlandsk herkomst ofte findes
resultater med modsatrettet fortegn (om end statistisk ikke-signifikante), er det sekretariatets vurdering,
at dette endnu en gang bør give anledning til varsomhed i fortolkningen af resultaterne.
Alt i alt er det på denne baggrund sekretariatets vurdering, at fundene i dette afsnit ikke
ændrer ved den overordnede konklusion om, at resultaterne varierer på tværs af både
uddannelser og udfald, og bør tolkes med varsomhed.
Tabel 6. Overblik over analysens resultater for effekten af årgangsandelen,
afhængigt af niveau i udgangspunktet.
<10
Fuldførelse
Stx<10
Hf
Hhx
Htx
Overordnet gennemsnit
Stx
Hf
Hhx
Htx
Skriftlige eksaminer
Stx
Hf
Hhx
Htx
(+)/(+)/(+)
(-)/(-)/(-)
(+)/(+)/+)
(-)/(-)/(-)
(+)/(-)/(-)
+/+/(+)
(+)/(-)/(-)
+/+/+
(-)/(-)/(-)
(+)/(+)/(+)
(+)/(+)/(+)
+/+/+
[10;20[
(+)/(+)/(-)
(+)/(+)/+)
+/+/+
-/-/-
(+)/(-)/(-)
(+)/(-)/(-)
(-)/(-)/(-)
(+)/(+)/(+)
(-)/(-)/(-)
(+)/(+)/(+)
-/-/-
+/+/+
[20;30[
(-)/(-)/(-)
(-)/(-)/-)
(-)/(-)/(-)
(+)/(+)/+
(+)/(-)/(-)
(+)/(+)/(+)
(+)/(+)/(+)
+/+/+
(-)/(-)/(-)
(+)/(+)/(+)
(+)/(+)/(+)
+/+/+
30+
(-)/(-)/(-)
-/-/-
-/-/(-)
-/-/(-)
(+)/(+)/(-)
(-)/(-)/(-)
-/-/-
(+)/(+)/+
-/-/-
(-)/(-)/(-)
-/-/-
+/+/+
Anm.
Tabellen angiver retningen på den estimerede effekt af andelen af elever med udenlandsk
herkomst på en årgang for alle undersøgte udfald, givet andelen af elever af udenlandsk herkomst
på den først-observerede årgang på institutionen. Positive effekter er angivet med + og negative
med -, insignifikante effekter er i parentes. Tre resultater er repræsenterede for hvert udfald på
hver uddannelse, separeret med /. Det første er resultatet fra en model, hvor andelen af elever
med udenlandsk herkomst interageret med en indikator for hvilken kategori første årgang på
institutionen tilhørte er de eneste inkluderede variable på årgangsniveau; det næste er resultatet fra
en model, hvor også gennemsnittet af karakterer fra folkeskolen på årgangsniveau endvidere
inkluderes; og det sidste er resultat fra en model, hvor yderligere forældres gennemsnitlige
bruttoindkomst inkluderes inkluderes. Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke
kontrol-variable,
års dummy’er og institutions fixed effects. Standardfejl
er clustret niveauet af
årgange indenfor institutioner.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
11
Samtidig er sammenhængen af modsat fortegn men ikke signifikant på institutioner med mellem 20 og 30 procent
elever med udenlandsk herkomst.
15
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0201.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
6.3.2 Danske og udenlandske elever
Det har også været undersøgt, om betydningen af årgangssammensætningen er forskellig for elever af
dansk og udenlandsk herkomst. I praksis er dette implementeret ved at interagere andelen af elever
med udenlandsk herkomst med en indikator for, om den enkelte elev er af dansk eller udenlandsk
herkomst. Resultaterne for gennemførsel, det overordnede gennemsnit og gennemsnittet ved skriftlige
eksaminer findes i tabel A5.4-A5.6 i appendiks 5.
Det fremgår af tabellerne i appendiks 5, at der i langt de fleste tilfælde ikke på tværs af elever af
dansk og udenlandsk herkomst findes en statistisk signifikant forskel på betydningen af
årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst.
Dog er der to undtagelser: Ved skriftlige eksamensresultater på
stx
og
hf
indikerer resultaterne, at
elever, der selv af udenlandsk herkomst, påvirkes mere negativt, end elever, der selv er af dansk
herkomst. For
hf
gælder det endda, ligesom i hovedanalysen, at sammenhængen mellem skriftlige
eksamensresultater og årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst er af modsat fortegn,
men ikke statistisk signifikant, for elever, der selv er af dansk herkomst.
Det bemærkes samtidig at resultaterne i flere tilfælde ændrer sig, når institutioner med en stærk
tidstrend udelades fra analysen (resultater ikke vist). På baggrund af dette og de blandede resultater, er
det også her sekretariatets vurdering, at resultaterne bør fortolkes varsomt.
16
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Brännström, L. (2008)
‘Making
their mark: The effects of neighbourhood and upper
secondary school on educational achievement’, European Sociological Review 24:
463–78.
Fekjær, S. N. and Birkelund, G. E. (2007) ‘Does the ethnic composition of upper secondary schools
influence
educational achievement and attainment? A multilevel analysis of the Norwegian case’,
European Sociological Review 23: 1-15.
Hardoy, I, Mastekaasa, A. & Pål Schøne (2018) Immigrant concentration
and student outcomes in upper secondary schools: Norwegian evidence, European Societies, 20:2,
301-321
Hardoy, I. and Schøne, P. (2013)
‘Does
the clustering of immigrant peers affect the school
performance of natives?’, Journal of Human Capital 7: 1–25.
Hanushek, E. A. , Kain J. F. og S. G. Rivkin (2009) New evidence about brown v. board of education:
The complex effects of school racial composition on achievement.
Journal of Labor Economics,
27(3): 349-
383.
Hanushek, E. A. og Rivkin, S.G. (2009) Harming the best: How schools affect the black-white
achievement gap.
Journal of Policy Analysis and Management,
28:366-393.
Hoxby, C. (2002) Peer effects in the Classroom: Learning from Gender and Race Variation.
NBER
Working Paper 7867.
Ohinata, A., & Van Ours, J. (2013). HOW IMMIGRANT CHILDREN AFFECT THE ACADEMIC
ACHIEVEMENT OF NATIVE DUTCH CHILDREN.
The Economic Journal, 123(570),
F308-F331
Sykes, B. og Kuyper, H. (2013) School segregation and the secondary-school achievements of youth in
the Netherlands.
Tonello, M. (2016) Peer effects of non-native
students on natives’ educational outcomes: mechanisms
and evidence.
Empirical Economics,
51(1):383:414.
Litteratur
17
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0203.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Appendiks 1. Beskrivende statistik
Tabel A1.1:
Beskrivende statistik for elever på stx. Opdelt efter institutionens andel elever med udenlandsk herkomst samt elevernes egen herkomst.
Årgangsandel af elever med udenlandsk herkomst
Under
30%
10-19 %
20-29 %
10 %
og over
Dansk herkomst
87,2%
7,5
6,6
6,6
7,4
58,1%
34,1%
59,8%
2,4%
30,9%
66,5%
0,1%
90,4%
1,5%
8,0%
91,4%
1,7%
7,0%
476.633
0,2%
69,1%
8,4
4,1%
86,1%
7,3
6,3
6,3
7,2
58,0%
31,7%
60,3%
3,2%
35,1%
61,6%
0,1%
90,2%
1,5%
8,4%
91,0%
1,7%
7,4%
438.612
0,1%
67,5%
8,1
4,0%
84,4%
7,3
6,2
6,4
6,8
59,2%
29,3%
60,5%
3,3%
35,2%
61,3%
0,2%
89,3%
1,8%
8,9%
88,6%
2,2%
9,2%
429.876
0,1%
60,5%
8,1
4,4%
78,1%
7,1
5,7
6,0
6,2
59,6%
23,1%
61,2%
5,1%
39,1%
55,4%
0,3%
86,4%
2,4%
11,1%
86,0%
2,7%
11,3%
405.828
0,2%
56,4%
7,6
6,0%
Årgangsandel af elever med udenlandsk herkomst
Under
30%
10-19 %
20-29 %
10 %
og over
Udenlandsk herkomst
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,454
0,000
0,410
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,002
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,117
0,000
0,000
0,000
71,6%
6,6
5,6
5,8
6,0
45,8%
34,0%
59,7%
11,1%
32,0%
35,9%
21,0%
49,6%
4,1%
46,4%
51,1%
4,1%
44,8%
277.576
15,8%
57,7%
7,4
18,6%
72,4%
6,2
5,2
5,3
5,5
46,1%
33,5%
57,6%
14,9%
36,6%
32,5%
16,0%
45,2%
4,5%
50,2%
49,8%
5,8%
44,4%
249.398
11,2%
62,7%
7,1
14,9%
72,5%
6,1
4,8
5,1
4,7
45,6%
35,6%
60,4%
19,0%
38,0%
35,5%
7,6%
42,6%
6,2%
51,2%
49,8%
6,1%
44,1%
231.777
4,1%
64,7%
6,9
8,4%
69,3%
6,1
4,4
4,7
3,8
45,5%
32,1%
63,9%
22,4%
40,0%
29,6%
8,0%
40,8%
7,0%
52,2%
55,1%
6,7%
38,2%
233.364
4,9%
67,7%
6,4
11,7%
0,433
0,000
0,000
0,000
0,000
0,984
0,383
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,001
0,045
0,000
0,011
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
p-værdi
p-værdi
Elevens egen herkomst
Fuldført
Overordnet
Gennemsnit ved skriftlige eksaminer
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel med engelsk A karakter
Andel med matematik A karakter
Kvinde
Forældre har grundskole
Forældre har ungdomsuddannelse
Forældre har videregående uddannelse
Forældre har ukendt uddannelse
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns. bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
18
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0204.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Anm.
Alle statistikker er beregnet på baggrund af den delmængde af elever, for hvem data er tilgængelig, og dermed ikke nødvendigvis alle N elever. P-værdi refererer til en test for ens gennemsnit/andele på tværs af
grupperinger. For gennemsnit en F-test og for andele en
����
2
-test. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
Samlet antal elever
88.957
41.945
7.413
3.968
5.403
5.619
2.367
3.593
Tabel A1.2:
Beskrivende statistik for elever på hf. Opdelt efter institutionens andel elever med udenlandsk herkomst samt elevernes egen herkomst.
Årgangsandel af elever med udenlandsk herkomst
Under
30%
10-19 %
20-29 %
10 %
og over
Dansk herkomst
72,5%
6,1
5,1
57,3%
10,2%
51,1%
38,2%
0,5%
82,4%
2,9%
14,8%
85,8%
2,7%
11,5%
350.814
0,3%
54,5%
5,7
20,3%
22.607
69,4%
6,4
5,5
55,0%
10,4%
49,1%
39,9%
0,7%
81,6%
2,8%
15,6%
84,3%
2,8%
12,8%
358.149
0,5%
50,6%
5,7
23,4%
18.821
67,7%
6,5
5,7
55,6%
8,4%
48,5%
42,6%
0,4%
82,3%
3,5%
14,2%
83,8%
2,4%
13,9%
372.352
0,3%
47,0%
5,8
21,4%
4.052
63,1%
6,4
5,4
56,2%
11,1%
49,8%
38,1%
1,0%
79,5%
3,3%
17,2%
81,7%
3,6%
14,7%
352.041
0,4%
45,1%
5,7
23,1%
1.682
Årgangsandel af elever med udenlandsk herkomst
Under
30%
10-19 %
20-29 %
10 %
og over
Udenlandsk herkomst
0,000
0,000
0,000
0,016
0,088
0,084
0,119
0,007
0,079
0,232
0,018
0,000
0,079
0,000
0,001
0,055
0,000
0,281
0,126
62,7%
5,0
3,9
49,4%
18,5%
36,0%
24,7%
20,8%
39,6%
6,4%
54,0%
41,9%
5,2%
52,9%
213.507
9,8%
49,8%
4,6
28,7%
1.455
59,1%
5,0
3,9
48,7%
21,8%
36,5%
25,1%
16,7%
34,9%
5,8%
59,4%
39,9%
6,1%
54,0%
204.814
7,7%
53,8%
4,4
26,5%
3.034
54,3%
5,1
3,9
52,7%
25,0%
40,3%
26,1%
8,6%
38,9%
7,4%
53,6%
46,6%
6,5%
46,9%
215.599
4,2%
59,8%
4,5
25,3%
1.277
56,5%
5,0
3,6
51,6%
27,0%
40,6%
23,7%
8,6%
32,0%
6,9%
61,1%
44,6%
7,7%
47,8%
203.835
3,2%
59,7%
4,3
23,1%
1.331
0,009
0,868
0,396
0,221
0,000
0,008
0,515
0,000
0,001
0,244
0,000
0,004
0,054
0,000
0,009
0,000
0,000
0,003
0,154
p-værdi
p-værdi
Elevens egen herkomst
Fuldført
Overordnet
Gennemsnit ved skriftlige eksaminer
Kvinde
Forældre har grundskole
Forældre har ungdomsuddannelse
Forældre har videregående uddannelse
Forældre har ukendt uddannelse
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
Samlet antal elever
Anm.
Alle statistikker er beregnet på baggrund af den delmængde af elever, for hvem data er tilgængelig, og dermed ikke nødvendigvis alle N elever. P-værdi refererer til en test for ens gennemsnit/andele på tværs af
grupperinger. For gennemsnit en F-test og for andele en
����
2
-test.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
19
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0205.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A1.3:
Beskrivende statistik for elever på hhx. Opdelt efter institutionens andel elever med udenlandsk herkomst samt elevernes egen herkomst.
Årgangsandel af elever med udenlandsk herkomst
Under
30%
10-19 %
20-29 %
10 %
og over
Dansk herkomst
84,1%
6,8
6,0
6,1
7,3
76,3%
14,4%
42,0%
4,4%
52,5%
43,0%
0,1%
89,5%
1,8%
8,7%
91,3%
1,9%
6,9%
422.352
0,1%
66,7%
7,1
5,4%
37.422
78,6%
7,0
6,3
6,4
7,2
69,5%
12,0%
41,4%
4,7%
47,7%
47,4%
0,2%
88,7%
1,8%
9,4%
89,5%
2,2%
8,3%
453.646
0,3%
60,1%
7,3
6,4%
4.574
74,3%
7,1
6,2
6,9
6,1
62,0%
13,0%
41,7%
4,4%
46,0%
49,1%
0,4%
88,8%
1,3%
9,9%
87,6%
1,7%
10,7%
458.646
0,5%
56,2%
7,4
9,3%
1.870
77,8%
6,7
5,0
5,8
5,2
69,2%
10,2%
37,9%
5,5%
56,1%
37,8%
0,6%
89,1%
2,3%
8,7%
90,5%
1,3%
8,2%
426.153
0,5%
61,6%
6,7
10,0%
841
Årgangsandel af elever med udenlandsk herkomst
Under
30%
10-19 %
20-29 %
10 %
og over
Udenlandsk herkomst
0,000
0,046
0,000
0,039
0,000
0,000
0,030
0,137
0,470
0,000
0,000
0,000
0,415
0,553
0,093
0,000
0,123
0,000
0,003
0,000
0,000
0,000
0,000
73,5%
5,7
4,9
5,4
5,7
66,5%
11,0%
37,8%
18,5%
41,9%
25,8%
13,9%
49,9%
5,1%
45,0%
50,6%
5,2%
44,2%
239.386
6,3%
61,7%
6,0
11,4%
2.308
71,6%
6,0
5,1
5,6
6,4
62,5%
8,0%
39,3%
19,4%
42,0%
30,7%
7,9%
50,3%
8,3%
41,4%
57,4%
5,0%
37,7%
238.434
3,4%
60,9%
6,3
10,6%
746
71,0%
5,8
5,0
5,6
4,6
59,6%
9,0%
38,8%
21,1%
44,6%
28,5%
5,8%
51,6%
4,3%
44,1%
59,4%
5,2%
35,4%
241.886
2,0%
62,6%
6,2
10,3%
601
62,8%
5,3
3,3
4,1
3,2
53,4%
6,9%
36,4%
31,7%
44,5%
20,2%
3,6%
46,6%
7,9%
45,5%
65,0%
6,4%
28,6%
240.266
1,8%
70,9%
5,1
12,7%
605
0,010
0,003
0,000
0,000
0,002
0,000
0,015
0,811
0,000
0,419
0,000
0,000
0,419
0,000
0,514
0,000
0,561
0,000
0,961
0,000
0,058
0,000
0,623
p-værdi
p-værdi
Elevens egen herkomst
Fuldført
Overordnet
Gennemsnit ved skriftlige eksaminer
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel med engelsk A karakter
Andel med matematik A karakter
Kvinde
Forældre har grundskole
Forældre har ungdomsuddannelse
Forældre har videregående uddannelse
Forældre har ukendt uddannelse
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
Samlet antal elever
20
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Anm.
Alle statistikker er beregnet på baggrund af den delmængde af elever, for hvem data er tilgængelig, og dermed ikke nødvendigvis alle N elever. P-værdi refererer til en test for ens gennemsnit/andele på tværs af
grupperinger. For gennemsnit en F-test og for andele en
����
2
-test.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
21
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0207.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A1.4:
Beskrivende statistik for elever på htx. Opdelt efter institutionens andel elever med udenlandsk herkomst samt elevernes egen herkomst.
Årgangsandel af elever med udenlandsk herkomst
Under
30%
10-19 %
20-29 %
10 %
og over
Dansk herkomst
78,4%
7,3
6,1
6,8
6,2
33,2%
61,2%
24,7%
4,2%
43,0%
52,7%
-
88,0%
1,9%
10,1%
90,7%
2,1%
7,2%
400.611
<1%
67,6%
7,8
5,3%
15.867
<1%
67,0%
8,3
4,7%
5.250
-
88,2%
1,8%
10,0%
90,5%
2,1%
7,5%
413.736
<1%
58,8%
7,6
8,0%
398
79,7%
7,7
6,6
7,3
6,6
29,9%
63,4%
26,4%
3,3%
38,1%
58,7%
-
82,9%
3,3%
13,8%
87,7%
2,5%
9,8%
417.142
<1%
55,9%
7,7
8,0%
884
73,1%
7,7
6,0
6,4
5,6
26,1%
54,8%
23,1%
6,5%
37,4%
56,0%
-
86,7%
1,2%
12,1%
87,6%
3,2%
9,3%
414.716
72,6%
7,5
5,6
6,7
4,9
35,2%
56,4%
20,5%
5,1%
38,9%
56,0%
Årgangsandel af elever med udenlandsk herkomst
Under
30%
10-19 %
20-29 %
10 %
og over
Udenlandsk herkomst
0,004
0,000
0,000
0,001
0,000
0,231
0,018
0,012
0,006
0,000
0,000
0,048
0,000
0,028
0,000
0,009
0,151
0,056
0,143
0,146
0,000
0,000
0,000
74,4%
6,6
5,2
6,4
4,8
35,2%
61,4%
26,5%
14,0%
36,1%
32,6%
17,3%
51,9%
4,6%
43,5%
52,7%
5,2%
42,1%
251.251
6,5%
62,4%
7,1
11,0%
942
76,9%
7,0
5,4
7,3
5,1
31,7%
67,4%
27,7%
15,6%
36,1%
37,3%
11,0%
44,0%
5,3%
50,7%
54,5%
4,3%
41,2%
245.837
5,4%
65,8%
7,5
9,1%
815
66,7%
6,8
4,8
6,1
3,9
25,9%
55,6%
27,4%
15,6%
40,0%
35,6%
8,9%
41,5%
4,4%
54,1%
53,3%
8,9%
37,8%
231.522
5,2%
68,9%
6,5
15,6%
135
68,9%
6,8
4,5
6,2
3,1
26,8%
54,3%
42,5%
20,2%
40,4%
33,1%
6,3%
42,7%
7,5%
49,8%
52,5%
6,3%
41,3%
222.004
1,1%
67,3%
6,7
9,3%
623
0,005
0,247
0,000
0,004
0,002
0,023
0,000
0,000
0,006
0,111
0,197
0,000
0,001
0,252
0,003
0,924
0,167
0,867
0,006
0,000
0,148
0,000
0,110
p-værdi
p-værdi
Elevens egen herkomst
Fuldført
Overordnet
Gennemsnit ved skriftlige eksaminer
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel med engelsk A karakter
Andel med matematik A karakter
Kvinde
Forældre har grundskole (eller ukendt for stx)
Forældre har ungdomsuddannelse
Forældre har videregående uddannelse
Forældre har ukendt uddannelse
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
Samlet antal elever
22
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0208.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Anm.
Alle statistikker er beregnet på baggrund af den delmængde af elever, for hvem data er tilgængelig, og dermed ikke nødvendigvis alle N elever. P-værdi refererer til en test for ens gennemsnit/andele på tværs af
grupperinger. For gennemsnit en F-test og for andele en
����
2
-test.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
Tabel A1.5:
Beskrivende statistik for elever på stx. Opdelt efter institutionens andel elever med forældre med grundskole samt elevernes egne forældres uddannelse.
Årgangsandel af elever med forældre med
Årgangsandel af elever med forældre med
grundskole
mere end grundskole
Under
16%
Under
16%
6-10 %
11-15 %
6-10 %
11-15 %
p-værdi
p-værdi
6%
og over
6%
og over
Dansk herkomst
Elevens egen herkomst
Udenlandsk herkomst
Fuldført
Overordnet
Udenlandsk herkomst
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel med engelsk A karakter
Andel med matematik A karakter
Kvinde
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns. bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
Samlet antal elever
67,0%
6,0
28,7%
5,2
5,0
35,5%
15,4%
64,9%
62,0%
4,3%
33,6%
66,9%
4,5%
28,6%
280.585
<1%
49,3%
7,0
5,9%
2.644
64,9%
5,9
35,8%
4,9
4,8
33,2%
15,5%
63,9%
55,1%
5,1%
39,7%
64,2%
5,2%
30,6%
259.743
<1%
54,2%
6,8
5,8%
5.376
60,3%
5,8
54,8%
4,8
4,2
28,8%
15,9%
67,2%
46,6%
6,7%
46,8%
59,3%
5,9%
34,8%
240.738
<1%
59,2%
6,6
6,6%
1.480
59,4%
5,7
75,0%
3,9
3,3
23,3%
20,3%
64,4%
44,7%
10,3%
44,9%
63,8%
6,5%
29,7%
237.337
<1%
69,4%
6,0
8,3%
1.104
0,285
0,161
0,000
0,001
0,000
0,000
0,000
0,023
0,000
0,000
0,000
0,016
0,033
0,135
0,000
0,242
0,000
0,000
0,056
75,8%
7,6
6,5%
6,8
7,5
37,1%
22,9%
58,4%
88,7%
1,7%
9,7%
89,2%
1,7%
9,1%
501.233
1,7%
68,0%
8,5
5,6%
102.203
73,5%
7,2
10,5%
6,2
6,9
36,9%
20,6%
61,0%
85,5%
2,0%
12,5%
87,0%
2,0%
11,0%
414.263
2,4%
67,7%
8,1
6,2%
113.284
69,6%
7,0
18,0%
5,9
6,3
32,9%
16,5%
62,7%
80,3%
2,6%
17,1%
82,4%
2,3%
15,2%
381.367
2,8%
64,5%
7,8
7,1%
17.863
66,7%
6,9
39,1%
5,5
5,4
32,0%
18,5%
61,5%
68,4%
3,0%
28,6%
72,5%
3,4%
24,1%
347.945
8,3%
61,3%
7,3
14,3%
7.823
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,380
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Anm.
Alle statistikker er beregnet på baggrund af den delmængde af elever, for hvem data er tilgængelig, og dermed ikke nødvendigvis alle N elever. P-værdi refererer til en test for ens gennemsnit/andele på tværs af
grupperinger. For gennemsnit en F-test og for andele en
����
2
-test.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
23
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0209.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A1.6:
Beskrivende statistik for elever på hf. Opdelt efter institutionens andel elever med forældre med grundskole samt elevernes egne forældres uddannelse.
Årgangsandel af elever med forældre med
Årgangsandel af elever med forældre med
grundskole
mere end grundskole
Under
16%
Under
16%
6-10 %
11-15 %
6-10 %
11-15 %
p-værdi
p-værdi
6%
og over
6%
og over
Dansk herkomst
Elevens egen herkomst
Udenlandsk herkomst
Fuldført
Overordnet
Udenlandsk herkomst
Kvinde
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
Samlet antal elever
61,9%
5,0
22,8%
57,4%
61,9%
3,5%
34,7%
66,8%
3,5%
29,7%
269.294
<1%
41,6%
4,9
23,3%
202
66,0%
5,5
20,5%
58,0%
55,3%
5,7%
39,0%
62,3%
5,8%
31,9%
252.182
<1%
41,6%
5,0
28,7%
1.548
64,6%
5,5
25,2%
59,5%
51,2%
5,9%
42,9%
63,8%
4,9%
31,3%
250.109
<1%
42,5%
5,0
30,1%
2.747
56,8%
5,6
27,4%
59,8%
49,6%
7,5%
42,8%
61,1%
6,6%
32,3%
237.646
<1%
42,6%
4,7
40,8%
3.645
0,000
0,223
0,531
0,405
0,013
0,007
0,193
0,318
0,069
0,756
0,000
0,989
0,505
0,000
0,000
72,7%
6,3
7,0%
53,7%
86,0%
1,9%
12,1%
84,5%
2,9%
12,6%
389.961
<1%
55,5%
6,0
14,3%
3.347
75,2%
6,2
8,2%
55,1%
82,7%
2,7%
14,6%
84,2%
2,6%
13,2%
366.540
<1%
56,6%
5,9
19,9%
13.449
72,7%
6,1
10,3%
55,6%
80,7%
2,9%
16,3%
82,7%
2,9%
14,4%
351.723
<1%
55,0%
5,7
23,3%
23.885
66,2%
6,1
15,3%
55,2%
75,3%
3,7%
21,0%
79,0%
3,2%
17,8%
329.267
<1%
52,8%
5,4
31,4%
21.099
0,000
0,681
0,000
0,477
0,000
0,000
0,000
0,000
0,015
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Anm.
Alle statistikker er beregnet på baggrund af den delmængde af elever, for hvem data er tilgængelig, og dermed ikke nødvendigvis alle N elever. P-værdi refererer til en test for ens gennemsnit/andele på tværs af
grupperinger. For gennemsnit en F-test og for andele en
����
2
-test.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
24
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0210.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A1.7:
Beskrivende statistik for elever på hhx. Opdelt efter institutionens andel elever med forældre med grundskole samt elevernes egne forældres uddannelse.
Årgangsandel af elever med forældre med
Årgangsandel af elever med forældre med
grundskole
mere end grundskole
Under
16%
Under
16%
6-10 %
11-15 %
6-10 %
11-15 %
p-værdi
p-værdi
6%
og over
6%
og over
Dansk herkomst
Elevens egen herkomst
Udenlandsk herkomst
Fuldført
Overordnet
Udenlandsk herkomst
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel med engelsk A karakter
Andel med matematik A karakter
Kvinde
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
Samlet antal elever
58,4%
6,0
26,9%
5,3
6,7
40,3%
6,2%
48,2%
61,3%
5,7%
33,0%
70,1%
3,2%
26,7%
280.828
<1%
52,2%
6,2
11,0%
1.328
64,2%
5,8
25,2%
5,3
5,9
41,1%
5,5%
48,6%
61,6%
5,1%
33,4%
68,9%
4,6%
26,6%
275.844
<1%
51,3%
6,1
15,0%
2.257
63,7%
5,9
38,0%
5,5
5,4
24,8%
3,4%
48,6%
58,7%
5,5%
35,8%
66,1%
4,3%
29,6%
262.332
<1%
51,4%
6,0
16,2%
673
53,6%
5,3
63,7%
3,9
1,8
28,2%
3,6%
43,6%
51,8%
6,8%
41,4%
65,7%
7,3%
27,0%
242.986
<1%
67,1%
5,2
18,2%
560
0,003
0,007
0,000
0,000
0,000
0,001
0,410
0,210
0,022
0,848
0,010
0,035
0,009
0,038
0,000
0,112
0,000
0,000
0,002
68,0%
6,9
5,5%
6,1
7,3
51,2%
9,7%
40,6%
88,5%
1,8%
9,6%
89,5%
2,0%
8,5%
433.577
<1%
66,5%
7,2
5,1%
28.364
73,9%
6,8
6,7%
6,2
7,1
47,8%
8,9%
42,5%
88,1%
2,1%
9,8%
89,8%
2,0%
8,2%
411.137
<1%
67,1%
7,1
6,1%
34.597
75,7%
6,6
10,7%
6,0
6,9
36,5%
6,5%
42,5%
86,0%
2,2%
11,8%
88,3%
2,0%
8,7%
397.906
<1%
64,4%
6,9
9,1%
8.122
64,7%
6,3
25%
5,2
5,5
33,4%
4,9%
40,9%
78,8%
3,6%
17,7%
83,4%
2,8%
13,8%
374,077
1,5%
63,1%
6,3
11,8%
2.899
0,000
0,000
0,000
0,045
0,000
0,000
0,003
0,010
0,000
0,003
0,000
0,000
0,304
0,000
0,000
0,001
0,182
0,000
0,000
Anm.
Alle statistikker er beregnet på baggrund af den delmængde af elever, for hvem data er tilgængelig, og dermed ikke nødvendigvis alle N elever. P-værdi refererer til en test for ens gennemsnit/andele på tværs af
grupperinger. For gennemsnit en F-test og for andele en
����
2
-test.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
25
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0211.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A1.8:
Beskrivende statistik for elever på htx. Opdelt efter institutionens andel elever med forældre med grundskole samt elevernes egne forældres uddannelse.
Årgangsandel af elever med forældre med
Årgangsandel af elever med forældre med
grundskole
mere end grundskole
Under
16%
Under
16%
6-10 %
11-15 %
6-10 %
11-15 %
p-værdi
p-værdi
6%
og over
6%
og over
Dansk herkomst
Elevens egen herkomst
Udenlandsk herkomst
Fuldført
Overordnet
Udenlands herkomst
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel med engelsk A karakter
Andel med matematik A karakter
Kvinde
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
Samlet antal elever
57,0%
6,5
26,0%
6,3
4,8
17,2%
30,3%
29,1%
59,5%
4,4%
36,1%
68,2%
3,7%
28,1%
264.962
<1%
51,2%
7,0
9,6%
793
58,4%
6,2
27,6%
6,0
4,1
16,9%
29,0%
28,3%
55,9%
5,5%
38,5%
67,3%
5,3%
27,4%
261.445
<1%
51,9%
6,8
11,2%
903
59,6%
6,5
45,3%
6,2
3,8
14,6%
28,1%
34,4%
50,4%
5,2%
44,4%
61,0%
8,0%
30,9%
248.371
<1%
54,4%
6,5
11,7%
349
55,6%
6,7
50,8%
5,8
2,3
10,5%
25,8%
30,6%
49,2%
6,5%
44,4%
65,3%
4,8%
29,8%
325.799
<1%
54,0%
6,6
14,5%
124
0,833
0,143
0,000
0,881
0,070
0,482
0,511
0,201
0,141
0,495
0,055
0,067
0,287
0,255
0,065
0,886
0,043
0,045
0,609
68,4%
7,5
6,8%
7,0
6,4
20,6%
39,9%
25,3%
87,4%
2,1%
10,6%
89,4%
2,2%
8,4%
408.681
<1%
69,2%
8,0
5,3%
17.302
68,3%
7,4
8,4%
6,9
6,0
20,6%
39,6%
25,0%
84,9%
2,4%
12,7%
88,3%
2,2%
9,5%
389.426
<1%
67,8%
7,8
5,7%
16.196
62,6%
7,2
16,3%
6,5
5,2
18,8%
31,8%
23,5%
80,0%
3,0%
16,9%
83,2%
3,1%
13,7%
362.396
1,0%
62,5%
7,5
7,5%
4.025
54,7%
7,3
24,9%
6,4
4,5
16,7%
26,9%
25,1%
74,4%
2,9%
22,6%
78,4%
3,1%
18,4%
349.447
2,7%
61,1%
7,4
11,2%
1.225
0,000
0,006
0,000
0,008
0,000
0,714
0,003
0,619
0,000
0,020
0,000
0,000
0,024
0,000
0,000
0,143
0,000
0,000
0,000
Anm.
Alle statistikker er beregnet på baggrund af den delmængde af elever, for hvem data er tilgængelig, og dermed ikke nødvendigvis alle N elever. P-værdi refererer til en test for ens gennemsnit/andele på tværs af
grupperinger. For gennemsnit en F-test og for andele en
����
2
-test.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
26
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Appendiks 2: Metode
Analysen gør brug af følgende fixed effects model, estimeret ved OLS:
����
0
����
����
����
Hvor i, j, t indekserer henholdsvis individ, institution og tilgangsår (året for start på
uddannelsen).
����
����
����
=
+ ����
̅
+ ����
−
+ ���� + ����
����
+ ����
er en indikator for fuldført uddannelse, eller faglige præstationer målt ved:
-
-
-
-
Det overordnede gennemsnit på eksamensbeviset (som indeholder
standpunktskarakterer);
Gennemsnittet af karakterer ved de skriftlige prøver;
Gennemsnittet af karakterer i matematik A; eller
Gennemsnittet af karakterer i Engelsk A
er forklarende variable på individniveau:
alder
forældres højst fuldførte uddannelse
herkomst (indvandrer/efterkommer)
gennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangseksamen
en indikator for om mor er beskæftiget
en indikator for om far er beskæftiget
forældres gennemsnitlige bruttoindkomst (i praksis den naturlige logaritme heraf)
en indikator for om eleven bor sammen med begge forældre
diverse dummy’er, der indikerer manglende observationer for hver af disse variable.
er ”årgangskammeratvariable” (gennemsnit/andel over alle andre elever på årgangen):
andelen af elever af udenlandsk herkomst (indvandrere/efterkommere)
gennemsnittet af resultatet ved folkeskolens afgangseksamen for alle andre elever
på en skole j, i tilgangsår.
Gennemsnitlige socioøkonomisk status på ågangen mål ved,
enten:
o
Gennemsnittet af forældres gennemsnitlige bruttoindkomst på årgangen;
eller
o
Andelen af elever med forældre der har grundskolen som højst fuldførte
uddannelse samt andelen af elever hvor begge forældre e ri beskæftigelse;
eller
o
Gennemsnittet af et indeks, der kombinerer forældres højst fuldførte
uddannelse, arbejdsmarkedsstatus og bruttoindkomst, baseret på principal
component analysis; eller
o
Et indeks der kombinerer alle variable i
����
����
med undtagelse af herkomst,
baseret på tilgangen beskrevet i Kraka’s analyse af
klassekammerateffekter i
grundskolen. Dette indeks er baseret på elevens forventede udfald
����
����
fra
̂
estimation af en model, hvor der kun inkluderes variablene i
����
����
–
med
undtagelse af herkomst (Binderup m.fl. 2018).
27
����
����
����̅
−
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
����
-
����
er skole fixed effects
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
����
����
er års dummier
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
For at tage højde for, at variablene i
����̅
− ����
er højt korrelerede, estimeres desuden modeller,
hvor hver årgangsvariabel inkluderes for sig.
I de modeller, hvor fuldført uddannelse er den forklarede variabel, estimeres desuden en
logit model i en robusthedsanalyse.
I alle analyser clustres standardfejl på instiutionXårgangsniveau.
I en robusthedsanalyse estimeres alle modeller på en delpopulation bestående udelukkende
af elever fra institutioner, der
ikke
udviser en stærk tidstrend i andelen af elever af
udenlandsk herkomst. Institutioner med en stærk tidstrend identificeres således:
1. For hver institution estimeres en model, hvor andelen af elever af udenlandsk
herkomst på en årgang forklares af et konstantled og en trend i tilgangsår.
2. Herefter omarrangeres tilgangsårene tilfældigt 5 gange (dvs. hver årgangs reelle
tilgangsår erstattes af et tilfældigt andet, med den betingelse at to årgange ikke kan
have det samme tilgangsår), og efter hver gang estimeres en model, , hvor andelen
af elever af udenlandsk herkomst på en årgang forklares af et konstantled og en
trend i disse ”falske”, tilfældige tilgangsår.
3. En institution klassificeres herefter som havende en stærk tidstrend, hvis
����
2
fra
regressionen med de reelle tilgangsår er mindst 1.05 så høj som den mindste
����
2
fra
de fem regressioner med ”falske” tilgangsår.
Denne tilgang er baseret på Hoxby (2002).
28
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0214.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Appendiks 3: Resultater for fuldførelse
Tabel A3.1 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
fuldførelse, lineær sandsynlighedsmodel
(1)
Fuldført
(2)
Fuldført
(3)
Fuldført
(4)
Fuldført
(5)
Fuldført
(6)
Fuldført
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.005
(0.046)
-0.001
(0.045)
0.003
(0.007)
-0.031
(0.045)
0.005
(0.007)
0.157
(0.098)
-0.021
(0.048)
-0.033
(0.044)
0.004
(0.007)
-0.033
(0.044)
0.006
(0.007)
-0.005
(0.044)
0.005
(0.007)
-0.046**
(0.021)
-0.017
(0.012)
-0.134
(0.197)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
154,463
0.136
-0.114**
(0.058)
154,463
0.136
-0.060
(0.061)
0.027**
(0.012)
154,463
0.136
-0.075
(0.065)
0.028**
(0.012)
0.052
(0.081)
-0.009
(0.047)
154,463
0.136
-0.068
(0.062)
0.028**
(0.011)
154,463
0.136
-0.058
(0.064)
0.027**
(0.012)
154,463
0.136
-0.047
(0.062)
0.024**
(0.012)
-0.016
(0.028)
0.001
(0.013)
0.346
(0.296)
Observations
R-squared
52,297
0.075
52,297
0.075
52,297
0.075
52,297
0.075
52,297
0.075
52,297
0.075
…fortsættes
29
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0215.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A3.1 fortsat
(1)
Fuldført
(2)
Fuldført
(3)
Fuldført
(4)
Fuldført
(5)
Fuldført
(6)
Fuldført
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.046
(0.181)
-0.017
(0.202)
0.012
(0.023)
0.072
(0.188)
0.008
(0.022)
-0.060
(0.197)
0.262***
(0.100)
-0.002
(0.196)
0.012
(0.023)
0.092
(0.185)
0.003
(0.023)
-0.016
(0.196)
0.012
(0.022)
0.021
(0.041)
0.070**
(0.029)
-0.009
(0.387)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
45,064
0.113
-0.343**
(0.162)
45,064
0.113
-0.323*
(0.167)
0.028
(0.028)
45,064
0.113
-0.221
(0.187)
0.023
(0.028)
0.158
(0.188)
0.252**
(0.124)
45,064
0.113
-0.306*
(0.172)
0.026
(0.028)
45,064
0.113
-0.255
(0.179)
0.023
(0.027)
45,064
0.113
-0.323*
(0.167)
0.013
(0.026)
0.043
(0.105)
0.042
(0.030)
0.906
(0.557)
Observations
R-squared
23,067
0.098
23,067
0.098
23,067
0.099
23,067
0.099
23,067
0.099
23,067
0.099
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
30
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0216.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A3.2 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
fuldførelse, logistisk sandsynlighedsmodel
(1)
Fuldført
(2)
Fuldført
(3)
Fuldført
(4)
Fuldført
(5)
Fuldført
(6)
Fuldført
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.028
(0.355)
0.061
(0.344)
0.020
(0.059)
-0.181
(0.354)
0.034
(0.059)
1.095
(0.770)
-0.174
(0.429)
-0.223
(0.344)
0.032
(0.058)
-0.210
(0.347)
0.042
(0.059)
0.025
(0.344)
0.034
(0.063)
-0.401**
(0.199)
-0.132
(0.104)
-0.988
(1.708)
Observations
Andel udenlandsk herkomst
Hf
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
154,453
-0.523*
(0.276)
154,453
-0.262
(0.293)
0.130**
(0.056)
154,453
-0.329
(0.314)
0.135**
(0.056)
0.225
(0.404)
-0.050
(0.238)
154,453
-0.289
(0.303)
0.132**
(0.056)
154,453
-0.247
(0.312)
0.128**
(0.057)
154,453
-0.201
(0.298)
0.115**
(0.056)
-0.055
(0.146)
0.008
(0.064)
1.651
(1.440)
Observations
R-squared
52,297
-0.523*
52,297
-0.262
52,297
-0.329
52,297
-0.289
52,297
-0.247
52,297
-0.201
…fortsættes
31
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0217.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A3.2 fortsat
(1)
Fuldført
(2)
Fuldført
(3)
Fuldført
(4)
Fuldført
(5)
Fuldført
(6)
Fuldført
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.286
(1.185)
-0.109
(1.333)
0.072
(0.158)
0.577
(1.210)
0.036
(0.154)
-0.343
(1.375)
1.901***
(0.726)
-0.017
(1.281)
0.067
(0.158)
0.724
(1.203)
-0.006
(0.156)
-0.086
(1.316)
0.078
(0.160)
0.140
(0.334)
0.499**
(0.210)
-0.204
(2.507)
Observations
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
45,064
-2.112**
(0.981)
45,064
-1.996**
(1.005)
0.175
(0.168)
45,064
-1.345
(1.127)
0.148
(0.167)
1.000
(1.180)
1.573**
(0.752)
45,064
-1.878*
(1.040)
0.163
(0.170)
45,064
-1.547
(1.090)
0.143
(0.163)
45,064
-1.995**
(1.006)
0.084
(0.160)
0.292
(0.668)
0.260
(0.183)
5.390
(3.314)
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
Observations
23,067
23,067
23,067
23,067
23,067
23,067
32
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0218.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A3.3 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
fuldførelse, lineær sandsynlighedsmodel, INSITUTIONER MED TIDSTREND UDELADT
(1)
Fuldført
(2)
Fuldført
(3)
Fuldført
(4)
Fuldført
(5)
Fuldført
(6)
Fuldført
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.029
(0.204)
-0.034
(0.202)
-0.011
(0.023)
-0.187
(0.167)
-0.003
(0.019)
0.512
(0.315)
-0.228
(0.223)
-0.111
(0.174)
-0.006
(0.021)
-0.142
(0.175)
0.000
(0.018)
-0.032
(0.198)
0.000
(0.020)
-0.166
(0.107)
-0.077
(0.067)
-0.940
(0.716)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
20,287
0.113
-0.310
(0.264)
20,287
0.113
-0.226
(0.297)
0.018
(0.032)
20,287
0.114
-0.268
(0.288)
0.018
(0.033)
-0.255
(0.299)
-0.217
(0.157)
20,287
0.114
-0.232
(0.299)
0.019
(0.033)
20,287
0.114
-0.287
(0.278)
0.022
(0.033)
20,287
0.114
-0.245
(0.286)
0.022
(0.032)
-0.008
(0.103)
-0.028
(0.040)
-0.285
(0.735)
Observations
R-squared
6,361
0.084
6,361
0.084
6,361
0.084
6,361
0.084
6,361
0.084
6,361
0.084
…fortsættes
33
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0219.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A3.3 fortsat
(1)
Fuldført
(2)
Fuldført
(3)
Fuldført
(4)
Fuldført
(5)
Fuldført
(6)
Fuldført
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.405
(0.345)
0.448
(0.348)
0.025
(0.056)
0.713*
(0.420)
0.011
(0.053)
0.524
(0.543)
0.411
(0.267)
0.320
(0.372)
0.029
(0.055)
0.552
(0.394)
0.018
(0.057)
0.432
(0.363)
0.028
(0.058)
-0.081
(0.076)
0.052
(0.068)
-0.155
(0.891)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
4,582
0.102
-0.214
(0.349)
4,582
0.102
-0.390
(0.372)
0.079
(0.059)
4,582
0.103
-0.127
(0.400)
0.055
(0.055)
-0.407
(0.412)
0.499
(0.321)
4,582
0.102
-0.653
(0.504)
0.076
(0.058)
4,582
0.102
-0.225
(0.371)
0.064
(0.055)
4,582
0.102
-0.389
(0.376)
0.085
(0.061)
-0.182
(0.162)
0.144
(0.088)
-0.335
(0.720)
Observations
R-squared
2,754
0.130
2,754
0.131
2,754
0.134
2,754
0.132
2,754
0.133
2,754
0.131
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
34
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0220.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Appendiks 4: Resultater for faglige præstationer
Tabel A4.1 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på det
overordnede gennemsnit
(1)
Gennemsnit
(2)
Gennemsnit
(3)
Gennemsnit
(4)
Gennemsnit
(5)
Gennemsnit
(6)
Gennemsnit
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.262
(0.196)
-0.080
(0.204)
-0.210***
(0.033)
-0.094
(0.226)
-0.208***
(0.033)
-0.027
(0.382)
-0.050
(0.196)
-0.143
(0.215)
-0.207***
(0.033)
-0.140
(0.227)
-0.204***
(0.034)
-0.126
(0.209)
-0.134*
(0.081)
-0.092
(0.095)
-0.031
(0.051)
-0.131
(0.124)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
131,492
0.532
0.417*
(0.236)
131,492
0.532
0.212
(0.263)
-0.093*
(0.052)
131,492
0.532
0.014
(0.281)
-0.078
(0.053)
0.551*
(0.323)
-0.179
(0.223)
131,492
0.532
0.052
(0.265)
-0.079
(0.053)
131,492
0.532
0.123
(0.286)
-0.084
(0.055)
131,492
0.532
0.453*
(0.275)
-0.311***
(0.090)
-0.315**
(0.132)
-0.044
(0.057)
0.475***
(0.147)
30,220
0.353
30,220
0.353
30,220
0.353
30,220
0.353
30,220
0.353
30,220
0.353
…fortsættes
Observations
R-squared
35
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0221.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A4.1
fortsat
(1)
Gennemsnit
(2)
Gennemsnit
(3)
Gennemsnit
-0.314
(0.461)
-0.205***
(0.069)
-1.014
(0.636)
0.250
(0.361)
0.298*
(0.152)
0.124
(0.085)
-0.122
(0.267)
36,442
0.454
36,442
0.454
36,442
0.454
36,442
0.454
36,442
0.454
36,442
0.454
(4)
Gennemsnit
-0.256
(0.465)
-0.186***
(0.067)
(5)
Gennemsnit
-0.282
(0.468)
-0.195***
(0.067)
(6)
Gennemsnit
-0.532
(0.487)
-0.114
(0.158)
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.008
(0.442)
-0.469
(0.470)
-0.180***
(0.067)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
1.567***
(0.590)
1.438**
(0.570)
-0.171**
(0.070)
1.478**
(0.606)
-0.168**
(0.070)
0.751
(0.744)
0.206
(0.449)
1.580***
(0.591)
-0.183**
(0.071)
1.525**
(0.612)
-0.177**
(0.070)
1.521***
(0.579)
-0.432**
(0.178)
0.364
(0.326)
0.054
(0.114)
0.496
(0.312)
Observations
R-squared
17,841
0.434
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
36
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0222.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A4.2 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på det
skriftlige eksamensgennemsnit.
(1)
Skriftlige
eksaminer
(2)
Skriftlige
eksaminer
(3)
Skriftlige
eksaminer
(4)
Skriftlige
eksaminer
(5)
Skriftlige
eksaminer
(6)
Skriftlige eksaminer
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.607*
(0.318)
-0.665**
(0.331)
-0.036
(0.052)
-0.486
(0.357)
-0.053
(0.053)
-0.062
(0.687)
0.460
(0.298)
-0.562
(0.345)
-0.040
(0.051)
-0.519
(0.360)
-0.049
(0.053)
-0.743**
(0.337)
0.091
(0.126)
0.148
(0.149)
0.076
(0.076)
-0.220
(0.196)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
131,491
0.491
0.026
(0.406)
131,491
0.491
0.169
(0.453)
0.065
(0.081)
131,491
0.491
-0.135
(0.488)
0.088
(0.082)
0.761*
(0.454)
-0.311
(0.350)
131,491
0.491
0.055
(0.463)
0.075
(0.081)
131,491
0.491
0.014
(0.483)
0.082
(0.083)
131,491
0.491
0.481
(0.465)
-0.217*
(0.121)
-0.226
(0.193)
-0.078
(0.081)
0.615***
(0.214)
Observations
R-squared
30,211
0.336
30,211
0.336
30,211
0.336
30,211
0.336
30,211
0.336
30,211
0.336
…fortsættes
37
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0223.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A4.2 fortsat
(1)
Skriftlige
eksaminer
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.406
(0.617)
(2)
Skriftlige
eksaminer
-0.466
(0.605)
-0.024
(0.085)
(3)
Skriftlige
eksaminer
-0.042
(0.611)
-0.055
(0.082)
-1.031
(0.732)
1.103**
(0.471)
0.527***
(0.197)
0.361***
(0.119)
0.130
(0.327)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
36,442
0.434
2.768***
(0.763)
36,442
0.434
2.823***
(0.764)
0.072
(0.102)
36,442
0.435
2.791***
(0.793)
0.077
(0.104)
0.471
(0.992)
0.006
(0.565)
-0.238
(0.350)
0.015
(0.146)
0.682
(0.434)
Observations
R-squared
17,841
0.395
17,841
0.395
17,841
0.395
17,841
0.395
17,841
0.395
17,841
0.396
36,442
0.435
2.730***
(0.771)
0.080
(0.103)
36,442
0.435
2.847***
(0.762)
0.071
(0.102)
36,442
0.434
2.936***
(0.786)
-0.287
(0.241)
(4)
Skriftlige
eksaminer
-0.090
(0.585)
-0.033
(0.084)
(5)
Skriftlige
eksaminer
0.080
(0.594)
-0.066
(0.079)
(6)
Skriftlige eksaminer
-0.398
(0.609)
-0.095
(0.183)
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
38
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0224.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A4.3 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
skriftlig matematik A karakterer.
(1)
Skriftlig
matematik A
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-2.064***
(0.777)
(2)
Skriftlig
matematik A
-1.764**
(0.828)
0.178
(0.137)
(3)
Skriftlig
matematik A
-1.591*
(0.908)
0.167
(0.142)
-1.010
(1.557)
0.103
(0.839)
0.215
(0.387)
0.174
(0.206)
0.085
(0.448)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
51,286
0.377
-1.942
(2.266)
51,286
0.377
-1.727
(2.380)
0.083
(0.268)
51,286
0.377
-1.264
(2.426)
0.063
(0.272)
-0.234
(2.485)
1.530
(1.778)
1.131
(0.827)
0.364
(0.447)
2.162*
(1.109)
Observations
R-squared
6,239
0.338
6,239
0.338
6,239
0.338
6,239
0.339
6,239
0.338
6,239
0.339
…fortsættes
51,286
0.377
-1.098
(2.344)
0.061
(0.271)
51,286
0.377
-1.269
(2.434)
0.038
(0.274)
51,286
0.377
-0.898
(2.347)
-1.098*
(0.661)
(4)
Skriftlig
matematik A
-1.610*
(0.896)
0.172
(0.137)
(5)
Skriftlig
matematik A
-1.438
(0.923)
0.148
(0.143)
(6)
Skriftlig
matematik A
-1.736**
(0.834)
0.130
(0.293)
39
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0225.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel
A4.3 fortsat
(1)
Skriftlig
matematik A
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
5.264***
(1.419)
(2)
Skriftlig
matematik A
5.368***
(1.443)
0.132
(0.220)
(3)
Skriftlig
matematik A
5.403***
(1.529)
0.132
(0.223)
0.332
(1.936)
0.132
(1.023)
-0.148
(0.835)
0.016
(0.251)
0.431
(0.775)
Observations
R-squared
14,133
0.325
14,133
0.325
14,133
0.325
14,133
0.325
14,133
0.325
14,133
0.325
(4)
Skriftlig
matematik A
5.312***
(1.454)
0.137
(0.223)
(5)
Skriftlig
matematik A
5.393***
(1.531)
0.130
(0.218)
(6)
Skriftlig
matematik A
5.447***
(1.461)
-0.095
(0.454)
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
40
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0226.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A4.4 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
skriftlig engelsk A karakterer.
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Skriftlig engelsk Skriftlig engelsk Skriftlig engelsk Skriftlig engelsk Skriftlig engelsk
A
A
A
A
A
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
1.028**
(0.492)
0.640
(0.521)
-0.245***
(0.088)
0.706
(0.580)
-0.253***
(0.090)
0.287
(1.019)
0.283
(0.500)
-0.091
(0.258)
0.031
(0.122)
-0.411
(0.265)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
87,672
0.371
0.835
(1.022)
87,672
0.371
0.885
(1.049)
0.020
(0.142)
87,672
0.371
1.619
(1.039)
-0.001
(0.137)
-0.293
(1.275)
2.329***
(0.762)
1.018***
(0.327)
0.697***
(0.194)
0.032
(0.518)
Observations
R-squared
33,108
0.331
33,108
0.331
33,108
0.331
33,108
0.331
33,108
0.331
33,108
0.331
…fortsættes
87,672
0.371
1.547
(1.049)
0.001
(0.138)
87,672
0.371
1.898*
(1.026)
-0.059
(0.129)
87,672
0.371
0.902
(1.107)
0.003
(0.289)
0.576
(0.552)
-0.242***
(0.089)
0.702
(0.576)
-0.250***
(0.091)
(6)
Skriftlig engelsk A
0.491
(0.531)
-0.007
(0.173)
41
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0227.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A4.4
fortsat
(1)
Skriftlig
matematik A
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-1.927
(1.660)
(2)
Skriftlig
matematik A
-2.003
(1.661)
-0.117
(0.188)
(3)
Skriftlig
matematik A
-1.487
(1.731)
-0.169
(0.196)
-0.829
(2.213)
1.393
(1.335)
-0.159
(0.782)
0.467
(0.346)
0.304
(0.805)
Observations
R-squared
7,419
0.284
7,419
0.284
7,419
0.285
7,419
0.284
7,419
0.285
7,419
0.284
(4)
Skriftlig
matematik A
-2.074
(1.693)
-0.111
(0.188)
(5)
Skriftlig
matematik A
-1.419
(1.694)
-0.177
(0.193)
(6)
Skriftlig
matematik A
-1.961
(1.660)
-0.275
(0.443)
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
42
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0228.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A4.5 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på det
overordnede gennemsnit, INSITUTIONER MED TIDSTREND UDELADT
(1)
Gennemsnit
(2)
Gennemsnit
(3)
Gennemsnit
(4)
Gennemsnit
(5)
Gennemsnit
(6)
Gennemsnit
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.329
(0.633)
0.287
(0.631)
-0.104
(0.091)
0.123
(0.745)
-0.096
(0.093)
0.574
(1.230)
-0.242
(0.510)
0.212
(0.673)
-0.099
(0.091)
0.079
(0.711)
-0.081
(0.092)
0.331
(0.678)
-0.041
(0.213)
-0.164
(0.308)
-0.155
(0.136)
-0.131
(0.364)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
17,480
0.537
1.392
(1.139)
17,480
0.537
0.692
(1.171)
-0.195
(0.144)
17,480
0.537
0.363
(1.181)
-0.170
(0.143)
1.912
(1.241)
0.563
(0.664)
17,480
0.537
0.758
(1.224)
-0.200
(0.151)
17,480
0.537
0.788
(1.190)
-0.198
(0.146)
17,480
0.537
0.857
(1.168)
-0.349*
(0.189)
0.080
(0.486)
0.037
(0.175)
0.535
(0.379)
Observations
R-squared
3,598
0.378
3,598
0.378
3,598
0.378
3,598
0.378
3,598
0.378
3,598
0.378
…fortsættes
43
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0229.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A4.5 fortsat
(1)
Gennemsnit
(2)
Gennemsnit
(3)
Gennemsnit
0.048
(1.534)
-0.227
(0.223)
-1.919
(1.525)
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.020
(1.033)
0.079
(0.454)
0.024
(0.214)
-0.742
(0.707)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
3,729
0.439
1.366
(1.376)
3,729
0.439
2.052
(1.317)
-0.296*
(0.176)
3,729
0.439
3.975***
(1.176)
-0.424**
(0.182)
-0.115
(1.435)
3.780***
(0.863)
0.190
(0.719)
0.951***
(0.237)
0.401
(0.804)
Observations
R-squared
2,105
0.438
2,105
0.438
2,105
0.440
2,105
0.438
2,105
0.440
2,105
0.438
3,729
0.439
2.326
(1.483)
-0.293
(0.181)
3,729
0.439
3.190***
(1.118)
-0.386*
(0.191)
3,729
0.439
1.965
(1.329)
-0.511
(0.478)
(4)
Gennemsnit
0.096
(1.241)
-0.201
(0.246)
(5)
Gennemsnit
0.022
(1.301)
-0.201
(0.233)
(6)
Gennemsnit
0.403
(1.170)
0.184
(0.405)
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
0.331
(1.113)
-0.029
(1.150)
-0.198
(0.246)
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
44
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0230.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A4.6 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på det
skriftlige eksamensgennemsnit, INSTITUTIONER MED TIDSTREND UDELADT
(1)
Skriftlige
eksaminer
(2)
Skriftlige
eksaminer
(3)
Skriftlige
eksaminer
(4)
Skriftlige
eksaminer
(5)
Skriftlige
eksaminer
(6)
Skriftlige eksaminer
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.689
(0.940)
-0.688
(0.951)
0.002
(0.153)
-0.821
(1.094)
0.024
(0.152)
-0.879
(1.964)
-0.652
(0.746)
-0.654
(0.987)
-0.000
(0.153)
-1.039
(1.014)
0.040
(0.151)
-0.510
(0.946)
0.262
(0.253)
0.076
(0.458)
-0.262
(0.187)
-0.536
(0.494)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
17,480
0.489
0.665
(1.454)
17,480
0.489
0.178
(1.636)
-0.136
(0.206)
17,480
0.489
-0.181
(1.757)
-0.116
(0.209)
1.542
(1.910)
0.326
(1.001)
17,480
0.489
0.155
(1.832)
-0.134
(0.201)
17,480
0.489
0.130
(1.730)
-0.134
(0.205)
17,480
0.489
0.500
(1.609)
-0.436**
(0.197)
-0.028
(0.983)
-0.018
(0.240)
1.043**
(0.473)
Observations
R-squared
3,596
0.358
3,596
0.358
3,596
0.358
3,596
0.358
3,596
0.358
3,596
0.359
…fortsættes
45
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0231.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A4.6
fortsat
(1)
Skriftlige
eksaminer
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
1.779
(1.266)
(2)
Skriftlige
eksaminer
1.779
(1.365)
0.000
(0.299)
(3)
Skriftlige
eksaminer
2.397
(1.846)
-0.055
(0.265)
-0.940
(1.749)
0.774
(1.560)
-0.004
(0.528)
0.084
(0.292)
0.021
(0.932)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
3,729
0.435
7.888***
(2.283)
3,729
0.435
7.768***
(2.322)
0.052
(0.354)
3,729
0.435
8.972***
(2.340)
-0.009
(0.348)
1.799
(2.222)
2.575
(1.727)
-0.406
(1.043)
0.377
(0.492)
1.251
(1.091)
Observations
R-squared
2,105
0.385
2,105
0.385
2,105
0.386
2,105
0.385
2,105
0.385
2,105
0.386
3,729
0.435
7.182**
(3.131)
0.044
(0.358)
3,729
0.435
8.219***
(2.331)
0.016
(0.352)
3,729
0.435
7.496***
(2.414)
-0.618
(0.592)
(4)
Skriftlige
eksaminer
1.773
(1.388)
0.000
(0.301)
(5)
Skriftlige
eksaminer
1.956
(1.514)
-0.012
(0.283)
(6)
Skriftlige eksaminer
1.767
(1.398)
-0.011
(0.586)
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
46
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0232.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A4.7 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
skriftlig matematik A karakterer, INSTITUTIONER MED TIDSTREND UDELADT
(1)
Skriftlig
matematik A
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-3.653
(2.205)
(2)
Skriftlig
matematik A
-3.298
(2.205)
0.842**
(0.338)
(3)
Skriftlig
matematik A
-3.682
(2.485)
0.902***
(0.337)
-1.880
(4.286)
-1.836
(1.987)
-0.851
(1.181)
-0.278
(0.482)
-0.102
(0.937)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
7,083
0.384
-0.390
(7.044)
7,083
0.385
5.103
(6.110)
2.186***
(0.608)
7,083
0.385
6.220
(7.197)
2.058***
(0.583)
-7.811
(5.675)
1.164
(3.884)
2.820*
(1.615)
1.301*
(0.657)
-3.193
(3.213)
Observations
R-squared
579
0.393
579
0.403
579
0.405
579
0.406
579
0.405
579
0.404
…fortsættes
7,083
0.385
7.719
(5.427)
2.208***
(0.667)
7,083
0.385
6.966
(6.217)
2.109***
(0.579)
7,083
0.385
6.674
(5.829)
3.802**
(1.849)
(4)
Skriftlig
matematik A
-3.703
(2.354)
0.871**
(0.332)
(5)
Skriftlig
matematik A
-3.637
(2.312)
0.885**
(0.339)
(6)
Skriftlig
matematik A
-3.269
(2.204)
0.892
(0.542)
47
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0233.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A4.8
fortsat
(1)
Skriftlig
matematik A
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
18.022***
(3.543)
(2)
Skriftlig
matematik A
16.257***
(3.923)
0.871
(0.619)
(3)
Skriftlig
matematik A
22.036***
(2.872)
0.571
(0.565)
3.106
(3.713)
11.810***
(2.135)
-0.329
(1.789)
2.703***
(0.606)
1.494
(1.933)
Observations
R-squared
1,582
0.359
1,582
0.360
1,582
0.368
1,582
0.360
1,582
0.367
1,582
0.361
(4)
Skriftlig
matematik A
15.824***
(4.623)
0.861
(0.613)
(5)
Skriftlig
matematik A
19.235***
(3.195)
0.659
(0.610)
(6)
Skriftlig
matematik A
16.101***
(4.025)
0.050
(1.095)
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
48
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0234.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A4.8 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
skriftlig engelsk A karakterer, INSTITUTIONER MED TIDSTREND UDELADT
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Skriftlig engelsk Skriftlig engelsk Skriftlig engelsk Skriftlig engelsk Skriftlig engelsk
A
A
A
A
A
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-1.783
(1.423)
-1.908
(1.402)
-0.368
(0.230)
-1.608
(1.588)
-0.363
(0.234)
-2.606
(3.265)
-0.128
(1.156)
-1.088
(0.717)
-0.318
(0.295)
-1.371*
(0.691)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
11,642
0.369
-0.399
(3.427)
11,642
0.369
0.199
(3.728)
0.337
(0.526)
11,642
0.369
7.887***
(2.418)
-0.148
(0.349)
5.945**
(2.580)
10.392***
(1.994)
0.894
(0.902)
1.458**
(0.559)
1.345
(1.422)
Observations
R-squared
3,440
0.333
3,440
0.333
3,440
0.341
3,440
0.334
3,440
0.337
3,440
0.333
…fortsættes
11,642
0.369
1.508
(3.989)
0.309
(0.519)
11,642
0.369
3.155
(3.783)
0.094
(0.419)
11,642
0.369
-0.540
(3.756)
-0.352
(0.930)
-2.378
(1.522)
-0.342
(0.227)
-2.337
(1.555)
-0.322
(0.229)
(6)
Skriftlig engelsk A
-1.381
(1.346)
0.304
(0.326)
49
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0235.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
…tabel A4.8
fortsat
(1)
Skriftlig
matematik A
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.675
(3.462)
(2)
Skriftlig
matematik A
2.347
(3.261)
-0.749*
(0.374)
(3)
Skriftlig
matematik A
3.748
(3.229)
-0.861**
(0.386)
-0.116
(3.638)
3.215
(2.765)
0.481
(1.477)
0.672
(0.868)
-0.894
(1.625)
Observations
R-squared
1,039
0.299
1,039
0.301
1,039
0.303
1,039
0.301
1,039
0.302
1,039
0.302
(4)
Skriftlig
matematik A
3.078
(3.850)
-0.748*
(0.373)
(5)
Skriftlig
matematik A
2.863
(3.158)
-0.819**
(0.362)
(6)
Skriftlig
matematik A
2.639
(3.274)
-0.289
(0.951)
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og
institutions fixed effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner.
***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
50
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0236.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Appendiks 5: Heterogene effekter
Tabel A5.1 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
sandsynlighed for fuldførelse, afhængigt af niveau i udgangspunktet. Lineær sandsynlighedsmodel.
(1)
Fuldført
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
0.086
(0.088)
0.004
(0.059)
-0.050
(0.113)
-0.067
(0.089)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.091
(0.086)
0.009
(0.060)
-0.046
(0.112)
-0.062
(0.088)
0.066
(0.081)
-0.022
(0.062)
-0.076
(0.112)
-0.116
(0.096)
0.063
(0.083)
-0.014
(0.061)
-0.085
(0.111)
-0.109
(0.089)
0.064
(0.079)
-0.018
(0.063)
-0.091
(0.111)
-0.122
(0.094)
0.088
(0.086)
0.007
(0.060)
-0.051
(0.110)
-0.075
(0.090)
(2)
Fuldført
(3)
Fuldført
(4)
Fuldført
(5)
Fuldført
(6)
Fuldført
0.003
(0.007)
0.005
(0.007)
0.167*
(0.098)
-0.030
(0.050)
0.004
(0.007)
0.006
(0.007)
0.005
(0.007)
-0.049**
(0.021)
-0.020
(0.013)
-0.172
(0.205)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
154,463
0.136
154,463
0.136
154,463
0.136
154,463
0.136
154,463
0.136
154,463
0.136
-0.088
(0.095)
0.002
(0.104)
-0.054
(0.135)
-0.338***
(0.093)
-0.030
(0.098)
0.037
(0.107)
-0.034
(0.139)
-0.264***
(0.094)
-0.043
(0.101)
0.024
(0.110)
-0.054
(0.143)
-0.285***
(0.097)
-0.035
(0.098)
0.031
(0.109)
-0.041
(0.142)
-0.265***
(0.094)
-0.028
(0.100)
0.038
(0.112)
-0.033
(0.139)
-0.263***
(0.096)
-0.007
(0.098)
0.049
(0.108)
-0.029
(0.140)
-0.254***
(0.094)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
0.025**
(0.012)
0.026**
(0.012)
0.062
(0.082)
-0.007
(0.047)
0.026**
(0.011)
0.025**
(0.012)
0.022*
(0.012)
-0.010
(0.028)
0.001
51
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0237.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
(0.013)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.357
(0.295)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
0.142
(0.198)
0.516**
(0.246)
-0.701
(0.436)
-1.018**
(0.482)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.181
(0.204)
0.574**
(0.265)
-0.728
(0.446)
-0.892*
(0.524)
0.212
(0.201)
0.666***
(0.252)
-0.594
(0.449)
-0.722
(0.518)
0.202
(0.195)
0.596**
(0.259)
-0.717
(0.440)
-0.871
(0.530)
0.228
(0.195)
0.710***
(0.246)
-0.584
(0.437)
-0.667
(0.547)
0.182
(0.203)
0.568**
(0.268)
-0.840*
(0.470)
-0.906*
(0.527)
52,297
0.075
52,297
0.075
52,297
0.075
52,297
0.075
52,297
0.075
52,297
0.075
0.016
(0.022)
0.011
(0.022)
-0.123
(0.195)
0.202*
(0.104)
0.015
(0.022)
0.008
(0.021)
0.010
(0.022)
0.027
(0.041)
0.062**
(0.030)
0.301
(0.332)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
45,064
0.114
45,064
0.114
45,064
0.114
45,064
0.114
45,064
0.114
45,064
0.114
-0.284
(0.229)
-1.030***
(0.307)
0.152
(0.132)
-0.346*
(0.207)
-0.258
(0.236)
-1.024***
(0.289)
0.232
(0.141)
-0.351*
(0.213)
-0.163
(0.250)
-0.974***
(0.297)
0.422**
(0.191)
-0.202
(0.231)
-0.241
(0.238)
-1.023***
(0.291)
0.242*
(0.137)
-0.315
(0.236)
-0.191
(0.244)
-1.026***
(0.283)
0.274*
(0.141)
-0.205
(0.255)
-0.263
(0.236)
-1.027***
(0.283)
0.061
(0.148)
-0.294
(0.232)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
0.029
(0.028)
0.024
(0.028)
0.190
(0.188)
0.263**
(0.121)
0.028
(0.028)
0.023
(0.027)
0.014
(0.027)
0.047
(0.107)
52
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0238.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.046
(0.031)
0.890
(0.559)
Observations
R-squared
23,067
0.099
23,067
0.099
23,067
0.099
23,067
0.099
23,067
0.099
23,067
0.099
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og institutions fixed effects.
Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner. ***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
53
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0239.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A5.2 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på det
overordnede gennemsnit, afhængigt af niveau i udgangspunktet.
(1)
Gennemsnit
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
0.306
(0.358)
0.110
(0.320)
0.243
(0.430)
0.393
(0.424)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.050
(0.345)
-0.227
(0.325)
-0.060
(0.420)
0.032
(0.436)
-0.056
(0.348)
-0.235
(0.340)
-0.073
(0.438)
0.017
(0.458)
-0.102
(0.347)
-0.267
(0.328)
-0.130
(0.431)
-0.055
(0.448)
-0.087
(0.348)
-0.263
(0.337)
-0.124
(0.448)
-0.056
(0.463)
-0.081
(0.346)
-0.241
(0.330)
-0.144
(0.423)
-0.031
(0.441)
(2)
Gennemsnit
(3)
Gennemsnit
(4)
Gennemsnit
(5)
Gennemsnit
(6)
Gennemsnit
-0.210***
(0.033)
-0.208***
(0.033)
-0.037
(0.383)
-0.043
(0.198)
-0.207***
(0.033)
-0.205***
(0.034)
-0.136*
(0.081)
-0.088
(0.097)
-0.029
(0.052)
-0.128
(0.124)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
131,492
0.532
131,492
0.532
131,492
0.532
131,492
0.532
131,492
0.532
131,492
0.532
0.935**
(0.399)
0.164
(0.429)
0.633
(0.552)
-0.292
(0.461)
0.697*
(0.413)
-0.015
(0.441)
0.526
(0.560)
-0.571
(0.507)
0.500
(0.429)
-0.189
(0.444)
0.323
(0.551)
-0.821
(0.532)
0.555
(0.422)
-0.219
(0.448)
0.285
(0.551)
-0.594
(0.481)
0.602
(0.431)
-0.128
(0.458)
0.469
(0.563)
-0.684
(0.520)
0.772*
(0.414)
0.342
(0.462)
0.726
(0.552)
-0.260
(0.513)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
-0.096*
(0.052)
-0.081
(0.053)
0.575*
(0.325)
-0.171
(0.224)
-0.081
(0.053)
-0.085
(0.055)
-0.301***
(0.091)
-0.305**
(0.131)
-0.049
(0.057)
54
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0240.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.447***
(0.149)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
30,220
0.353
30,220
0.353
30,220
0.353
30,220
0.353
30,220
0.353
30,220
0.353
0.314
(0.611)
-0.354
(0.892)
0.658
(0.672)
-2.712***
(0.854)
-0.230
(0.618)
-1.211
(0.904)
1.002
(0.726)
-4.506***
(1.019)
-0.147
(0.613)
-0.930
(0.934)
1.082
(0.704)
-4.081***
(1.043)
-0.006
(0.608)
-0.968
(0.903)
1.092
(0.678)
-4.276***
(1.001)
-0.152
(0.614)
-0.982
(0.941)
1.237*
(0.692)
-4.128***
(1.081)
-0.274
(0.618)
-1.385
(0.960)
0.826
(0.752)
-4.767***
(1.083)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.225***
(0.069)
-0.242***
(0.071)
-0.828
(0.635)
0.246
(0.373)
-0.229***
(0.069)
-0.236***
(0.070)
-0.116
(0.159)
0.288*
(0.153)
0.100
(0.086)
-0.201
(0.268)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
36,442
0.454
36,442
0.454
36,442
0.454
36,442
0.454
36,442
0.454
36,442
0.454
1.610**
(0.769)
0.419
(1.777)
4.448***
(1.308)
1.300
(0.864)
1.444*
(0.749)
0.439
(1.666)
3.987**
(1.536)
1.354
(0.838)
1.480*
(0.759)
0.364
(1.727)
4.407***
(1.615)
1.403
(0.925)
1.575**
(0.761)
0.444
(1.700)
4.059***
(1.450)
1.644*
(0.862)
1.531**
(0.773)
0.428
(1.686)
4.033***
(1.520)
1.538*
(0.919)
1.509**
(0.761)
0.421
(1.590)
3.672**
(1.466)
1.649*
(0.892)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
-0.166**
(0.070)
-0.162**
(0.070)
0.873
(0.744)
0.234
(0.447)
-0.179**
(0.072)
-0.173**
(0.071)
-0.423**
(0.180)
0.370
(0.328)
0.058
55
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0241.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
(0.116)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.486
(0.315)
Observations
R-squared
17,841
0.434
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og institutions fixed effects.
Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner. ***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
56
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0242.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A5.3 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på det
skriftlige eksamensgennemsnit, afhængigt af niveau i udgangspunktet.
(1)
Skriftlige
eksamener
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
-0.257
(0.515)
-0.263
(0.536)
-0.142
(0.640)
-1.703***
(0.637)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.319
(0.518)
-0.322
(0.543)
-0.195
(0.656)
-1.767***
(0.638)
-0.230
(0.529)
-0.210
(0.552)
-0.047
(0.672)
-1.564**
(0.679)
-0.248
(0.518)
-0.267
(0.546)
-0.100
(0.678)
-1.647**
(0.661)
-0.257
(0.523)
-0.261
(0.553)
-0.089
(0.684)
-1.619**
(0.696)
-0.377
(0.516)
-0.349
(0.553)
-0.352
(0.664)
-1.886***
(0.659)
(2)
Skriftlige
eksamener
(3)
Skriftlige
eksamener
(4)
Skriftlige
eksamener
(5)
Skriftlige
eksamener
(6)
Skriftlige
eksamener
-0.037
(0.052)
-0.051
(0.053)
0.063
(0.690)
0.390
(0.299)
-0.041
(0.051)
-0.045
(0.053)
0.101
(0.125)
0.120
(0.150)
0.048
(0.077)
-0.240
(0.194)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
131,491
0.491
131,491
0.491
131,491
0.491
131,491
0.491
131,491
0.491
131,491
0.491
0.398
(0.699)
0.089
(0.663)
0.877
(1.210)
-1.354
(0.845)
0.537
(0.748)
0.194
(0.686)
0.940
(1.223)
-1.190
(0.867)
0.222
(0.791)
-0.082
(0.683)
0.638
(1.234)
-1.571*
(0.900)
0.446
(0.762)
0.064
(0.693)
0.786
(1.207)
-1.205
(0.846)
0.373
(0.776)
0.000
(0.699)
0.841
(1.213)
-1.385
(0.884)
0.636
(0.745)
0.671
(0.718)
1.206
(1.252)
-0.775
(0.886)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
0.056
(0.081)
0.079
(0.082)
0.796*
(0.462)
-0.313
(0.355)
0.065
(0.081)
0.074
(0.084)
-0.218*
(0.126)
-0.194
(0.191)
-0.085
57
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0243.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
(0.081)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.597***
(0.223)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
0.876
(0.695)
-2.676**
(1.231)
0.752
(0.605)
-6.392***
(1.576)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.649
(0.744)
-3.035**
(1.252)
0.896
(0.635)
-7.142***
(1.774)
0.830
(0.750)
-2.510**
(1.228)
1.596*
(0.820)
-6.195***
(1.791)
1.050
(0.727)
-2.599**
(1.187)
1.058
(0.690)
-6.731***
(1.643)
0.885
(0.740)
-2.334*
(1.262)
1.611**
(0.769)
-5.991***
(1.755)
0.635
(0.748)
-3.087**
(1.259)
0.843
(0.671)
-7.221***
(1.832)
30,211
0.336
30,211
0.336
30,211
0.336
30,211
0.336
30,211
0.336
30,211
0.336
-0.094
(0.080)
-0.116
(0.078)
-0.701
(0.726)
1.042**
(0.473)
-0.101
(0.080)
-0.126
(0.077)
-0.061
(0.186)
0.516***
(0.198)
0.304***
(0.117)
-0.060
(0.322)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Hvor andel [0;10[
Hvor andel [10;20[
Hvor andel [20;30[
Hvor andel >30
36,442
0.435
36,442
0.435
36,442
0.435
36,442
0.435
36,442
0.435
36,442
0.435
2.039**
(0.947)
5.226**
(2.579)
6.811***
(1.169)
3.514*
(1.915)
2.110**
(0.942)
5.217**
(2.620)
7.007***
(1.101)
3.491*
(1.905)
2.068**
(0.959)
5.131*
(2.627)
7.221***
(1.189)
3.428*
(1.964)
2.020**
(0.943)
5.214**
(2.568)
6.958***
(1.160)
3.292*
(1.936)
2.115**
(0.936)
5.216**
(2.621)
7.010***
(1.105)
3.502*
(1.945)
2.198**
(0.959)
5.192**
(2.531)
6.579***
(1.024)
3.892*
(2.095)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
0.071
(0.102)
0.077
(0.103)
0.576
(0.974)
0.008
(0.568)
0.079
(0.102)
0.070
(0.101)
-0.279
(0.243)
-0.254
(0.351)
58
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0244.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.003
(0.149)
0.660
(0.442)
Observations
R-squared
17,841
0.396
17,841
0.396
17,841
0.396
17,841
0.396
17,841
0.396
17,841
0.396
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og institutions fixed effects.
Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner. ***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
59
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0245.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A5.4 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på
sandsynlighed for fuldførelse, afhængigt af egen herkomst. Lineær sandsynlighedsmodel.
(1)
Fuldført
(2)
Fuldført
(3)
Fuldført
(4)
Fuldført
(5)
Fuldført
(6)
Fuldført
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst X
udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.015
(0.047)
0.028
(0.049)
-0.010
(0.046)
0.028
(0.049)
0.003
(0.007)
-0.040
(0.046)
0.026
(0.049)
0.005
(0.007)
0.155
(0.099)
-0.020
(0.048)
-0.041
(0.046)
0.026
(0.049)
0.004
(0.007)
-0.042
(0.045)
0.026
(0.049)
0.006
(0.007)
-0.014
(0.046)
0.027
(0.049)
0.004
(0.007)
-0.045**
(0.021)
-0.016
(0.012)
-0.127
(0.198)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst X
udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
154,463
0.136
-0.124**
(0.062)
0.034
(0.076)
154,463
0.136
-0.071
(0.064)
0.035
(0.076)
0.027**
(0.012)
154,463
0.136
-0.085
(0.068)
0.034
(0.076)
0.028**
(0.012)
0.050
(0.082)
-0.009
(0.047)
154,463
0.136
-0.079
(0.066)
0.036
(0.076)
0.028**
(0.011)
154,463
0.136
-0.069
(0.067)
0.035
(0.076)
0.027**
(0.012)
154,463
0.136
-0.057
(0.065)
0.034
(0.077)
0.024**
(0.012)
-0.017
(0.028)
0.001
(0.013)
0.344
(0.296)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst X
udenlandsk
52,297
0.075
-0.031
(0.180)
-0.103
52,297
0.075
-0.003
(0.201)
-0.102
52,297
0.075
0.084
(0.187)
-0.094
52,297
0.075
0.011
(0.195)
-0.102
52,297
0.075
0.103
(0.184)
-0.093
52,297
0.075
-0.003
(0.195)
-0.102
60
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0246.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
(0.074)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
(0.074)
0.012
(0.023)
(0.076)
0.008
(0.022)
-0.060
(0.197)
0.259***
(0.100)
(0.074)
0.011
(0.023)
(0.076)
0.003
(0.023)
(0.074)
0.012
(0.022)
0.021
(0.041)
0.070**
(0.029)
-0.000
(0.385)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst X
udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med maks
grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af forældres
bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1 (PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
45,064
0.113
-0.342**
(0.162)
-0.010
(0.090)
45,064
0.113
-0.321*
(0.167)
-0.011
(0.091)
0.028
(0.028)
45,064
0.113
-0.220
(0.188)
-0.010
(0.090)
0.023
(0.028)
0.158
(0.188)
0.252**
(0.124)
45,064
0.113
-0.304*
(0.172)
-0.011
(0.091)
0.026
(0.028)
45,064
0.113
-0.254
(0.180)
-0.010
(0.090)
0.023
(0.027)
45,064
0.113
-0.322*
(0.167)
-0.010
(0.090)
0.013
(0.026)
0.043
(0.105)
0.042
(0.030)
0.906
(0.557)
Observations
R-squared
23,067
0.098
23,067
0.098
23,067
0.099
23,067
0.099
23,067
0.099
23,067
0.099
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og institutions fixed
effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner. ***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
61
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0247.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A5.5 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på det
samlede gennemsnit, afhængigt af egen herkomst.
(1)
Gennemsnit
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst
X udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
0.292
(0.200)
-0.095
(0.148)
(2)
Gennemsnit
-0.050
(0.208)
-0.093
(0.149)
-0.210***
(0.033)
(3)
Gennemsnit
-0.067
(0.228)
-0.094
(0.149)
-0.208***
(0.033)
-0.018
(0.383)
-0.054
(0.195)
-0.094
(0.095)
-0.033
(0.050)
-0.132
(0.124)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst
X udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
131,492
0.532
0.396
(0.244)
0.094
(0.248)
131,492
0.532
0.190
(0.270)
0.096
(0.248)
-0.093*
(0.052)
131,492
0.532
-0.004
(0.287)
0.082
(0.251)
-0.078
(0.053)
0.549*
(0.323)
-0.179
(0.223)
-0.315**
(0.132)
-0.044
(0.057)
0.476***
(0.147)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst
X udenlandsk
30,220
0.353
0.003
(0.456)
-0.089
30,220
0.353
-0.455
(0.483)
-0.117
30,220
0.353
-0.303
(0.471)
-0.101
30,220
0.353
-0.243
(0.477)
-0.117
30,220
0.353
-0.272
(0.478)
-0.101
30,220
0.353
-0.519
(0.498)
-0.121
131,492
0.532
0.029
(0.273)
0.103
(0.248)
-0.079
(0.053)
131,492
0.532
0.103
(0.293)
0.093
(0.249)
-0.084
(0.055)
131,492
0.532
0.428
(0.281)
0.112
(0.247)
-0.312***
(0.090)
(4)
Gennemsnit
-0.114
(0.219)
-0.097
(0.149)
-0.207***
(0.033)
(5)
Gennemsnit
-0.112
(0.231)
-0.097
(0.149)
-0.204***
(0.034)
(6)
Gennemsnit
-0.096
(0.212)
-0.095
(0.149)
-0.134*
(0.081)
62
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0248.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
(0.397)
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
(0.386)
-0.181***
(0.067)
(0.389)
-0.205***
(0.069)
-1.013
(0.636)
0.247
(0.362)
(0.387)
-0.186***
(0.067)
(0.391)
-0.195***
(0.067)
(0.387)
-0.113
(0.158)
0.298*
(0.152)
0.123
(0.085)
-0.124
(0.268)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst
X udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
36,442
0.454
1.534**
(0.596)
0.276
(0.527)
36,442
0.454
1.403**
(0.576)
0.285
(0.527)
-0.171**
(0.070)
36,442
0.454
1.443**
(0.611)
0.288
(0.526)
-0.169**
(0.070)
0.755
(0.745)
0.207
(0.449)
36,442
0.454
1.545**
(0.596)
0.287
(0.526)
-0.184**
(0.071)
36,442
0.454
1.490**
(0.617)
0.286
(0.527)
-0.178**
(0.070)
36,442
0.454
1.485**
(0.585)
0.300
(0.524)
-0.436**
(0.179)
0.365
(0.326)
0.054
(0.114)
0.501
(0.313)
Observations
R-squared
17,841
0.434
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
17,841
0.435
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og institutions fixed
effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner. ***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
63
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0249.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A5.5 : Resultater for effekten af årgangsandelen af elever med udenlandsk herkomst på det det
skriftlige eksamensgennemsnit, afhængigt af egen herkomst.
(1)
Skriftlige
eksamener
Stx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst
X udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
-0.437
(0.316)
-0.535***
(0.157)
(2)
Skriftlige
eksamener
-0.495
(0.328)
-0.534***
(0.157)
-0.035
(0.052)
(3)
Skriftlige
eksamener
-0.334
(0.355)
-0.526***
(0.156)
-0.052
(0.053)
-0.015
(0.687)
0.437
(0.297)
0.134
(0.149)
0.066
(0.075)
-0.225
(0.195)
Observations
R-squared
Hf
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst
X udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
131,491
0.491
0.156
(0.407)
-0.571*
(0.316)
131,491
0.491
0.301
(0.455)
-0.573*
(0.315)
0.065
(0.081)
131,491
0.491
-0.003
(0.490)
-0.593*
(0.314)
0.089
(0.082)
0.782*
(0.455)
-0.312
(0.351)
-0.223
(0.193)
-0.080
(0.081)
0.609***
(0.215)
Observations
R-squared
Hhx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst
X udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
30,211
0.336
-0.337
(0.613)
-0.549
(0.396)
30,211
0.336
-0.403
(0.606)
-0.553
(0.396)
-0.026
30,211
0.336
0.011
(0.615)
-0.512
(0.396)
-0.057
30,211
0.336
-0.028
(0.587)
-0.553
(0.397)
-0.036
30,211
0.336
0.131
(0.599)
-0.506
(0.397)
-0.068
30,211
0.336
-0.341
(0.612)
-0.550
(0.396)
-0.093
131,491
0.491
0.186
(0.466)
-0.568*
(0.314)
0.075
(0.081)
131,491
0.491
0.143
(0.485)
-0.579*
(0.315)
0.083
(0.083)
131,491
0.491
0.605
(0.467)
-0.553*
(0.314)
-0.213*
(0.121)
(4)
Skriftlige
eksamener
-0.403
(0.343)
-0.528***
(0.157)
-0.040
(0.051)
(5)
Skriftlige
eksamener
-0.370
(0.359)
-0.526***
(0.156)
-0.047
(0.053)
(6)
Skriftlige
eksamener
-0.573*
(0.334)
-0.537***
(0.157)
0.094
(0.126)
64
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0250.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
(0.084)
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
(0.081)
-1.024
(0.731)
1.089**
(0.470)
(0.084)
(0.078)
(0.183)
0.527***
(0.197)
0.357***
(0.119)
0.122
(0.326)
Observations
R-squared
Htx
Andel udenlandsk herkomst
Andel udenlandsk herkomst
X udenlandsk
Gennemsnit af karakterer i
folkeskolen
Andel med forældre med
maks grundskole
Andel med begge forældre i
beskæftigelse
Naturlig logaritme af
forældres bruttoindkomst
Socioøkonomisk indeks 1
(PCA)
Socioøkonomisk indeks 2
(KRAKA)
36,442
0.434
2.769***
(0.774)
-0.006
(0.548)
36,442
0.434
2.824***
(0.775)
-0.011
(0.548)
0.072
(0.102)
36,442
0.435
2.792***
(0.803)
-0.009
(0.549)
0.077
(0.104)
0.471
(0.992)
0.006
(0.565)
36,442
0.435
2.731***
(0.781)
-0.012
(0.549)
0.080
(0.103)
36,442
0.435
2.848***
(0.772)
-0.010
(0.548)
0.071
(0.102)
36,442
0.434
2.935***
(0.796)
0.009
(0.544)
-0.287
(0.242)
-0.238
(0.350)
0.015
(0.146)
0.682
(0.436)
Observations
R-squared
17,841
0.395
17,841
0.395
17,841
0.395
17,841
0.395
17,841
0.395
17,841
0.396
Anm.
Alle modeller inkluderer det fulde set af individspecifikke kontrol-variable
(se afsnit 3), års dummy’er og institutions fixed
effects. Standardfejl er clustret niveauet af årgange indenfor institutioner. ***p<0,01;**p<0,05;*p<0,1.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
65
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0251.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Appendiks 6: Beskrivende statistik for analysepopulationerne
Tabel A6.1: Beskrivende statistik for analysepopulationer fra stx.
Population brugt i analyse
af…
Overordnet
Skriftlige
Skriftlig
gennemsnit
eksamener
engelsk A
Skriftlig
matematik A
Fuldførelse
Fuldført
Overordnet gennemsnit
Gennemsnit ved skriftlige
eksaminer
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel efterkommer
Andel indvandrere
Kvinde
Alder
Forældre har grundskole
Forældre har
ungdomsuddannelse
Forældre har videregående
uddannelse
Forældre har ukendt
uddannelse
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke
eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke
eller ukendt
Forældres gns
bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9.
klasse
N
3,6%
6,8%
59,8%
16,2
4,1%
33,0%
61,2%
1,7%
85,6%
1,9%
12,5%
86,8%
2,1%
11,1%
440.432
1,3%
67,5%
8,2
5,2%
85,1%
7,4
6,3
7,4
6,3
8,0
6,9
7,1
7,2
6,2
6,4
2,5%
6,3%
61,0%
19,1
3,6%
32,2%
63,6%
0,7%
87,7%
1,8%
10,6%
88,8%
2,0%
9,3%
449.924
0,4%
70,2%
8,4
3,7%
2,5%
6,3%
61,0%
19,1
3,6%
32,2%
63,6%
0,7%
87,7%
1,8%
10,6%
88,8%
2,0%
9,3%
449.925
0,4%
70,2%
8,4
3,7%
3,0%
7,7%
55,2%
19,0
3,1%
27,9%
68,2%
0,7%
88,0%
1,7%
10,2%
89,8%
1,8%
8,4%
473.741
0,4%
75,3%
9,0
3,5%
2,3%
6,1%
63,5%
19,1
3,7%
33,3%
62,3%
0,7%
87,3%
1,8%
10,9%
88,2%
2,0%
9,8%
444.827
0,4%
67,9%
8,2
3,9%
154.463
131.492
131.491
51.286
87.672
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
66
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0252.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A6.2: Beskrivende statistik for analysepopulationer fra hf.
Population brugt i analyse af…
Overordnet
Skriftlige
gennemsnit
eksamener
Fuldførelse
fuldfoert
Overordnet gennemsnit
Gennesnit ved skriftlige eksaminer
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel efterkommer
Andel indvandrere
kvinde
alder
Forældre har grundskole
Forældre har ungdomsuddannelse
Forældre har videregående uddannelse
Forældre har ukendt uddannelse
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke eller ukendt
Forældres gns bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9. klasse
N
5,3%
7,7%
55,3%
18,9
11,7%
48,4%
37,5%
2,4%
76,1%
3,4%
20,5%
79,5%
3,2%
17,3%
338.106
1,2%
52,5%
5,6
22,1%
52.297
69,2%
6,1
5,2
5,6
5,0
4,5%
6,6%
57,9%
20,6
10,3%
48,6%
39,0%
2,1%
78,3%
3,0%
18,7%
81,4%
2,9%
15,7%
347.133
1,1%
55,1%
5,7
18,3%
30.220
6,1
5,2
5,6
5,0
4,5%
6,6%
57,9%
20,6
10,3%
48,6%
39,0%
2,1%
78,3%
3,0%
18,7%
81,4%
2,9%
15,7%
347.131
1,1%
55,1%
5,7
18,3%
30.211
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
67
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0253.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A6.3: Beskrivende statistik for analysepopulationer fra hhx.
Population brugt i analyse af…
Overordnet
Skriftlige
Skriftlig
gennemsnit
eksamener
engelsk A
Skriftlig
matematik A
Fuldførelse
Fuldført
Overordnet gennemsnit
Gennemsnit ved skriftlige
eksaminer
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel efterkommer
Andel indvandrere
Kvinde
Alder
Forældre har grundskole
Forældre har
ungdomsuddannelse
Forældre har videregående
uddannelse
Forældre har ukendt
uddannelse
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke
eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke
eller ukendt
Forældres gns
bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9.
klasse
N
2,6%
5,7%
41,2%
16,6
5,8%
51,2%
42,0%
1,0%
86,3%
2,1%
11,7%
88,0%
2,2%
9,8%
411.498
0,6%
65,7%
7,0
6,1%
45.064
81,6%
6,8
6,0
6,8
6,0
8,0
7,3
7,1
6,8
6,0
6,1
2,0%
5,1%
41,9%
19,3
4,7%
51,3%
43,4%
0,7%
88,3%
1,8%
9,8%
89,8%
1,9%
8,3%
421.858
0,3%
68,7%
7,2
4,3%
36.442
2,0%
5,1%
41,9%
19,3
4,7%
51,3%
43,4%
0,7%
88,3%
1,8%
9,8%
89,8%
1,9%
8,3%
421.858
0,3%
68,7%
7,2
4,3%
36.442
1,9%
4,0%
37,9%
19,2
3,6%
47,4%
48,2%
0,9%
89,4%
1,8%
8,9%
91,6%
1,8%
6,6%
439.640
0,4%
73,1%
8,2
4,2%
6.239
1,9%
5,1%
41,8%
19,3
4,7%
51,4%
43,2%
0,7%
88,2%
1,9%
9,9%
89,8%
1,9%
8,3%
421.141
0,3%
68,6%
7,2
4,3%
33.108
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
68
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0254.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Tabel A6.4: Beskrivende statistik for analysepopulationer fra htx.
Population brugt i analyse af…
Overordnet
Skriftlige
Skriftlig
gennemsnit
eksamener
engelsk A
Skriftlig
matematik A
Fuldførelse
Fuldført
Overordnet gennemsnit
Gennemsnit ved skriftlige
eksaminer
Engelsk A karakter
Matematik A karakter
Andel efterkommer
Andel indvandrere
Kvinde
Alder
Forældre har grundskole
Forældre har
ungdomsuddannelse
Forældre har videregående
uddannelse
Forældre har ukendt
uddannelse
Mor er i beskæftigelse
Mor er arbejdsløs
Mor udenfor arbejdsstyrke
eller ukendt
Far er i beskæftigelse
Far er arbejdsløs
Far udenfor arbejdsstyrke
eller ukendt
Forældres gns
bruttoindkomst
Forældres indkomst mangler
Bor hos begge forældre
Karaktergns. 9. klasse
Mangler karakterer fra 9.
klasse
N
3,3%
6,7%
25,3%
16,4
5,0%
41,0%
52,7%
1,3%
84,0%
2,2%
13,8%
86,8%
2,5%
10,7%
390.099
0,6%
66,7%
7,9
5,7%
77,7%
7,4
6,1
6,1
6,9
2,9%
6,6%
26,1%
19,2
4,2%
40,1%
54,6%
1,0%
85,5%
2,0%
12,5%
88,2%
2,2%
9,6%
397.921
0,4%
70,0%
8,1
4,2%
7,4
6,1
6,1
6,9
2,9%
6,6%
26,1%
19,2
4,2%
40,1%
54,6%
1,0%
85,5%
2,0%
12,5%
88,2%
2,2%
9,6%
397.921
0,4%
70,0%
8,1
4,2%
7,7
6,2
6,1
7,2
6,2
6,9
3,0%
7,1%
26,6%
19,2
3,9%
38,7%
56,4%
1,0%
85,5%
2,1%
12,4%
88,5%
2,2%
9,3%
402.212
0,4%
71,2%
8,3
4,1%
3,0%
6,8%
23,2%
19,2
4,2%
41,1%
53,8%
0,9%
84,9%
2,0%
13,1%
87,7%
2,2%
10,2%
398.108
0,5%
69,0%
8,2
3,9%
23.067
17.841
17.841
14.133
7.419
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets samt Danmarks Statistik.
69
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0255.png
Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 23
Analyse af forældres uddannelsesbaggrund blandt
elever på stx
I denne analyse undersøges det deskriptivt, hvordan stx-elever fordeler sig efter
deres forældres uddannelsesbaggrund. Det skyldes, at forældrenes
uddannelsesbaggrund er en blandt flere indikatorer, som beskriver elevernes
socioøkonomiske status og som typisk ses at have stor forklaringskraft i
forhold til blandt elevernes faglige formåen mv.
1
Analysen tager udgangspunkt
i de elever, som tilgår stx-afdelinger i løbet af et skoleår i perioden 2012-2018
2
.
Analysen opdeler forældrenes uddannelsesniveau efter, om mindst en af
forældrenes højeste fuldførte uddannelse er en:
i.
ii.
iii.
grundskoleniveau (inkl. uoplyst)
ungdomsuddannelse (gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse)
videregående uddannelse
Analysen viser, at der er sket en stigning i andelen af elever med forældre med
videregående uddannelse fra 2012 til 2018. Tilsvarende er der sket et fald i
gruppen af elever med forældre med ungdomsuddannelser som højeste
fuldførte uddannelse.
Langt de fleste gymnasier har en elevsammensætning, hvor:
elever med forældre med grundskoleuddannelse udgør 10 procent eller
derunder
ungdomsuddannelse udgør mellem 30 og 40 procent
videregående uddannelse udgør 50 procent eller derover.
Analysen viser derudover stor variation mellem stx-eleverne afhængig af deres
forældres højeste fuldførte uddannelse:
I forhold til faglige forudsætninger har stx-elever med forældre med
videregående uddannelse næsten 2 karakterpoint højere
grundskolekarakterer end elever med forældre med grundskole som
højeste fuldførte uddannelse
Blandt gruppen af stx-elever med forældre uden uddannelse udgør elever
med udenlandsk herkomst to tredjedele. For gruppen med forældre med
videregående uddannelse udgør de 6 procent.
Stx-elever med forældre med ungdoms- eller videregående uddannelser
har over 29 procentpoint højere fuldførelsesprocent end elever med
forældre med grundskoleniveau.
1
Andre indikatorer for elevers socioøkonomiske forhold er fx forældres indkomst, forældres
arbejdsmarkedsstatus, forældres stillingsbetegnelse og familietype, jf. litteraturen.
Når der i analysen refereres til et år, menes der det skoleår, som påbegyndes i det refererede kalenderår.
1
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0256.png
Udviklingen i stx-elevers forældres uddannelsesbaggrund fra 2012-2018
Andelen af elever på stx-afdelingerne med forældre, som har en videregående
uddannelse, er steget fra 59 til 65 procent henover perioden 2012-2018, jf. figur
1. I samme periode er andelen af elever med forældre med
grundskoleuddannelse relativt stabil (mellem 6 og 7 procent), men andelen af
elever med forældre med en ungdomsuddannelse er faldet fra 34 til 29 procent
Samlet er elevgrundlaget på stx på landsplan således blevet stærkere henover de
seneste år uden, at der dog er sket et fald i gruppen af elever med forældre med
grundskole som højeste fuldførte uddannelse.
Figur 1. Andelen af elever med forældre med henholdsvis grundskole,
ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse som tilgår stx, 2012-
2018
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
7%
6%
34%
29%
59%
65%
Grundskole inkl. uoplyst
Videregående uddannelser
Ungdomsuddannelser
Kilde: Børne- og undervisningsministeriets elevregister, samt Danmarks Statistik.
Fordeling af stx-eleverne ud fra forældres uddannelsesbaggrund på
tværs af afdelinger
De fleste stx-afdelinger har en meget lav andel af elever med forældre med kun
grundskoleniveau. I 2018 havde 99 ud af de 125 afdelinger mindre end 10
procent elever, som havde forældre hvis højeste fuldførte uddannelse var
grundskole, jf. figur 2.
For så vidt angår ungdomsuddannelser, har 56 afdelinger mellem 30 og 40
procent elever, hvis forældre har ungdomsuddannelse som deres højeste
fuldførte uddannelse.
Fordeles afdelingerne efter andelen af elever med forældre, som har en
videregående uddannelse, har de fleste afdelinger (108, svarende til 86 procent)
en elevsammensætning, hvor minimum 50 procent af eleverne har forældre
med en videregående uddannelse. Kun 17 afdelinger (14 procent) havde et
elevgrundlag i 2018, hvor mindre end 50 procent af eleverne havde forældre
med en videregående uddannelse.
En samlet oversigt stx-afdelingernes fordeling af elever efter
forældreuddannelse, kan findes i bilag 1.
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0257.png
Figur 2. Antal stx-afdelinger fordelt efter andel elever med forældre med
henholdsvis grundskole, ungdomsuddannelse eller videregående
uddannelse
Grundskole eller uoplyst
60
50
50
40
30
20
10
0
Under 5 %
5-9,99 %
10-14,99 %
15 % og
derover
17
9
49
50
40
30
20
10
0
Under 20 %
16
60
Ungdomsuddannelse
56
33
20
20-29,99 %
30-39,99 %
40 % og
derover
Videregående uddannelse
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
41
37
30
17
Under 50 %
50-59,99 %
60-69,99 %
70 % og
derover
Anm.: Udgangspunkt i tilgangspopulationen 2018.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriets elevregister, samt Danmarks Statistik.
Stx-elevers folkeskolekarakterer fordelt på forældreuddannelse
Der er væsentlig forskel på, hvilke folkeskolekarakterer eleverne starter i
gymnasiet med, alt efter deres forældres uddannelsesniveau.
Opdeles eleverne efter deres forældres uddannelse, har elever med forældre
med grundskoleniveau i gennemsnit 1,9 karakterpoint lavere
folkeskolegennemsnit, end de elever, hvis forældre har en videregående
uddannelse, jf. figur 3. Elever med forældre, hvis højeste uddannelse er en
ungdomsuddannelse, ligger mellem de to andre grupper, og i gennemsnit 0,8
karakterpoint over elever med forældre med grundskole som højeste fuldførte
uddannelse.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0258.png
Figur 3. Gennemsnit ved folkeskolens lovbundne prøver blandt elever
fordelt efter forældreuddannelse
10,0
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Grundskole inkl. uoplyst
Ungdomsuddannelser
Videregående uddannelser
Anm.: Der tages udgangspunkt i tilgangen til stx 2012-2018.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
6,8
7,6
8,7
Stx-elevers herkomst fordelt på forældreuddannelse
Elever med udenlandsk herkomst er betydeligt overepræsenteret blandt de
elever, hvis forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. 65
procent af eleverne, som tilgår stx og som har forældre med grundskoleniveau,
har udenlandsk herkomst, jf. figur 4.
Ses der på elever med forældre med en ungdomsuddannelse er der 13 procent
med udenlandsk herkomst, og blandt elever med forældre med videregående
uddannelse har 6 procent af eleverne, der tilgår stx, udenlandsk herkomst.
Figur 4. Elevernes herkomst fordel efter forældreuddannelse,
gennemsnit for årene 2012-2018
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Grundskole inkl. uoplyst
Dansk
Ungdomsuddannelser
Udenlandsk og uoplyst
Videregående uddannelser
35%
87%
94%
65%
13%
6%
Anm.: Elever med uoplyst herkomst er kategoriseret sammen med elever med udenlandsk herkomst.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0259.png
Stx-elevers fuldførelse sammenholdt med forældreuddannelse
Der er større sandsynlighed for at gennemføre stx-uddannelsen for elever med
forældre, der som minimum har en ungdomsuddannelse. Blandt elever med
forældre, der har en videregående uddannelse, gennemfører 88 procent af
eleverne stx, jf. figur 5. For elever med forældre med ungdomsuddannelse er
det 82 procent. Hvis elevens forældre ikke har en uddannelse, gennemfører lige
godt halvdelene af eleverne. Det svarer til, at elever, der tilgår stx, som har
forældre med som minimum en ungdomsuddannelse, har 29-35 procentpoint
større sandsynlighed for at gennemføre, end elever hvis forældre ikke har en
uddannelse.
Figur 5. Fuldførelsesprocenter på stx fordelt efter forældreuddannelse
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Grundskole inkl. uoplyst
Ungdomsuddannelser
Videregående uddannelser
Anm.: Figuren viser andelen af elever tilgået stx i perioden 2012-2015, der har fuldført uddannelsen. Det
betyder, at tilgangspopulationen i 2015 har haft 3 år (normeret tid) til at fuldføre, hvorimod de ældre
årgange har haft længere tid, og dermed formentlig en lidt højere fuldførelsesprocent.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
53%
88%
82%
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0260.png
Forældres uddannelsesbaggrund blandt elever på stx
Samlet oversigt over stx-afdelinger opgjort efter fordelingen af eleverne ud fra
forældres uddannelsesbaggrund. Tabellen er sorteret efter andelen af elever
med forældre med grundskole som højeste fuldførte uddannelse.
Tabel 1. Stx-afdelingernes frodeling af elever efter forældreuddannelse
Gymnasium
Andel elever med
Andel elever med
forældre med
forældre
grundskoleniveau ungdomsuddannelse
26,3%
25,3%
24,0%
18,1%
17,8%
17,7%
16,9%
16,0%
15,1%
14,4%
13,9%
13,6%
13,4%
13,1%
12,4%
12,0%
11,5%
11,3%
11,3%
11,2%
10,8%
10,6%
10,5%
10,4%
10,3%
10,1%
9,9%
9,6%
9,6%
9,4%
8,7%
8,7%
8,5%
8,5%
8,4%
8,2%
8,1%
32,2%
44,6%
33,6%
38,9%
33,6%
38,0%
46,1%
33,3%
41,5%
35,6%
47,2%
33,7%
33,1%
49,2%
32,3%
40,8%
30,9%
34,8%
37,3%
34,4%
25,3%
32,8%
28,1%
40,1%
39,3%
33,7%
32,2%
24,0%
65,4%
35,5%
35,2%
29,4%
41,5%
32,1%
36,8%
26,3%
37,0%
Andel
elever
med
forældre
med VU
41,4%
30,1%
42,4%
43,0%
48,5%
44,3%
37,1%
50,7%
43,4%
50,0%
38,9%
52,7%
53,5%
37,7%
55,3%
47,2%
57,6%
53,9%
51,4%
54,4%
63,9%
56,6%
61,4%
49,5%
50,5%
56,2%
57,9%
66,3%
25,0%
55,2%
56,1%
61,9%
50,0%
59,5%
54,8%
65,5%
54,8%
Antal elever
Tønder Gymnasium
NEXT - Sydkysten gymnasium
Høje-Taastrup Gymnasium
NEXT - Albertslund Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium
Lyngby Handelsgymnasium, Knord
Hvidovre Gymnasium & HF
Frederiksberg Gymnasium
Grindsted Gymnasium & HF
Aabenraa Statsskole
Høng Gymnasium og HF
Ørestad Gymnasium
Tørring Gymnasium
Nakskov Gymnasium og HF
Mulernes Legatskole
Ikast-Brande Gymnasium
Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og HF
MSG-Ringsted
Tornbjerg Gymnasium
MSG-Haslev
Viby Gymnasium
Esbjerg Gymnasium
Slagelse Gymnasium
Odsherreds Gymnasium
Vestjysk Gymnasium Tarm
Fredericia Gymnasium
Rønde Gymnasium
AARHUS GYMNASIUM, Tilst
Horsens Gymnasium
Aalborghus Gymnasium
Haderslev Katedralskole
Nørresundby Gymnasium og HF
Rosborg Gymnasium & HF
Midtfyns Gymnasium
Sønderborg Statsskole
Hjørring Gymnasium/STX og HF
152
83
125
149
241
79
89
225
106
250
36
478
127
61
217
142
139
115
142
215
83
189
228
384
107
89
292
104
52
203
287
299
234
449
155
293
270
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0261.png
Fjerritslev Gymnasium
Herlev Gymnasium og HF
Morsø Gymnasium
Køge Gymnasium
Rødkilde Gymnasium
Lemvig Gymnasium, STX og HHX
Rødovre Gymnasium
Struer Statsgymnasium
Vordingborg Gymnasium & HF
Vestfyns Gymnasium
Nordfyns Gymnasium
Greve Gymnasium
Risskov gymnasium
Frederiksværk Gymnasium og HF
Roskilde Katedralskole
Nykøbing Katedralskole
Ringkjøbing Gymnasium
Næstved Gymnasium og HF
Herning Gymnasium
Aalborg Katedralskole
Maribo Gymnasium
Sct. Knuds Gymnasium
Stenhus Gymnasium
Århus Statsgymnasium
Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School
Borupgaard Gymnasium
Vejen Gymnasium og HF
Nørre Gymnasium
Horsens Statsskole - Gymnasium og HF-Kursus
Alssundgymnasiet Sønderborg
Ribe Katedralskole
Viborg Gymnasium og HF
Svendborg Gymnasium
Hasseris Gymnasium
Varde Gymnasium
Campus Bornholm - STX
Kalundborg Gymnasium og HF
Thisted Gymnasium, STX og HF
Helsingør Gymnasium
Dronninglund Gymnasium
Faaborg Gymnasium
Paderup gymnasium
Frederikssund Gymnasium
Støvring Gymnasium
Skive Gymnasium og HF
Frederikshavn Gymnasium
Solrød Gymnasium
8,0%
7,9%
7,9%
7,7%
7,4%
7,4%
7,3%
7,2%
7,2%
7,1%
6,8%
6,8%
6,7%
6,7%
6,7%
6,7%
6,7%
6,6%
6,6%
6,4%
6,3%
6,3%
6,3%
6,3%
6,2%
6,2%
6,2%
6,1%
6,0%
5,9%
5,7%
5,6%
5,6%
5,3%
5,3%
5,3%
5,3%
5,2%
4,9%
4,7%
4,7%
4,7%
4,7%
4,7%
4,6%
4,5%
4,4%
52,0%
50,9%
38,2%
36,2%
22,4%
32,6%
36,9%
37,3%
31,7%
38,4%
32,4%
37,6%
24,8%
45,2%
28,5%
40,7%
32,4%
31,7%
29,7%
18,9%
44,2%
18,9%
30,0%
21,9%
38,2%
28,9%
41,8%
30,9%
31,7%
31,1%
30,2%
35,6%
32,9%
27,1%
33,3%
39,7%
40,7%
37,0%
29,6%
31,5%
26,6%
36,4%
29,5%
31,4%
35,7%
37,2%
36,5%
40,0%
41,2%
53,9%
56,1%
70,2%
60,0%
55,7%
55,4%
61,1%
54,5%
60,8%
55,6%
68,4%
48,1%
64,8%
52,6%
61,0%
61,7%
63,7%
74,7%
49,5%
74,8%
63,7%
71,9%
55,6%
64,9%
52,1%
63,0%
62,3%
63,0%
64,2%
58,8%
61,6%
67,6%
61,4%
55,0%
54,0%
57,8%
65,5%
63,8%
68,8%
58,9%
65,9%
64,0%
59,7%
58,3%
59,1%
7
75
114
89
376
312
95
287
83
208
198
176
367
282
104
522
194
105
407
424
312
95
318
383
288
178
405
146
362
199
135
159
177
359
207
132
151
189
154
223
149
64
236
129
172
196
156
203
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0262.png
Favrskov Gymnasium
Skanderborg Gymnasium
Øregård Gymnasium
Viborg Katedralskole
Munkensdam Gymnasium
Tårnby Gymnasium
Mariagerfjord Gymnasium
Odense Katedralskole
Randers Statsskole
Himmelev Gymnasium
Grenaa Gymnasium
Aarhus Katedralskole
Nyborg Gymnasium
Gefion Gymnasium
Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus
Middelfart Gymnasium & HF
Rybners- STX- Grådybet
Gribskov Gymnasium
Roskilde Gymnasium
Allerød Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Silkeborg Gymnasium
Sorø Akademis Skole
Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole
Ordrup Gymnasium
Espergærde Gymnasium og HF
Odder Gymnasium
Marselisborg Gymnasium
Gladsaxe Gymnasium
Egå Gymnasium
Egedal Gymnasium & HF
Frederiksborg Gymnasium og HF
Gammel Hellerup Gymnasium
Aurehøj Gymnasium
Virum Gymnasium
Holstebro Gymnasium og HF
Sankt Annæ Gymnasium
Nærum Gymnasium
Christianshavns Gymnasium
Rungsted Gymnasium
Bjerringbro Gymnasium
4,4%
4,3%
4,3%
4,2%
4,0%
4,0%
3,8%
3,7%
3,6%
3,6%
3,6%
3,6%
3,5%
3,5%
3,4%
3,4%
3,3%
3,1%
3,1%
3,0%
3,0%
2,9%
2,8%
2,8%
2,8%
2,8%
2,8%
2,7%
2,7%
2,4%
2,2%
2,1%
2,0%
1,9%
1,9%
1,8%
1,7%
1,5%
1,5%
1,4%
Under 3 elever
26,5%
21,2%
22,1%
26,0%
24,6%
40,0%
40,5%
21,9%
36,3%
31,8%
45,2%
19,2%
37,1%
16,4%
15,8%
27,7%
27,3%
40,4%
16,3%
19,5%
10,3%
27,2%
25,5%
17,2%
13,9%
29,1%
27,1%
21,5%
26,5%
21,0%
33,2%
22,8%
17,1%
7,2%
14,0%
30,1%
13,8%
13,3%
14,2%
20,3%
-
69,1%
74,5%
73,6%
69,8%
71,4%
56,0%
55,7%
74,4%
60,1%
64,6%
51,2%
77,3%
59,4%
80,1%
80,8%
68,9%
69,4%
56,4%
80,6%
77,5%
86,8%
69,9%
71,7%
80,0%
83,3%
68,1%
70,2%
75,8%
70,8%
76,6%
64,6%
75,1%
80,9%
90,9%
84,1%
68,0%
84,5%
85,2%
84,3%
78,3%
-
275
255
258
354
297
250
185
242
331
195
84
308
143
432
291
206
209
225
356
231
370
518
212
250
288
361
181
297
373
290
226
426
345
264
371
219
232
391
267
281
72
Anm.: Udgangspunkt i tilgangspopulationen 2018. Det bemærkes, at årsagen til at Tønder gymnasium
ligger i toppen af listen er, at en relativt stor del af eleverne har forældre, hvis højeste fuldførte
uddannelse er uoplyst. Denne gruppe udgør 23,7 procent på Tønder Gymnasium mod ca. 2,5 procent i
gennemsnit for alle gymnasier i oversigten.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, flere kilder, samt Danmarks Statistik.
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0263.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 24
Udviklingen i hovedtal på de gymnasiale uddannelser
Nedenstående figur 1-3 giver et overblik over udviklingen i tilgang, fuldførelse og overgang på de
gymnasiale uddannelser. Det ses:
at der i perioden 1980-2018 sker en kraftig vækst i tilgangen til de gymnasiale uddannelser fra ca.
35.000 i begyndelsen af perioden til ca. 52.000 i slutningen af perioden, jf. figur 1a. Særlig stor er
væksten fra slutningen af 00’erne og frem til midten af 10’erne.
at der i perioden sker et skifte i typen af gymnasial uddannelse, som tilgås, hvor blandt andet de
korte hhx-uddannelser udfases, jf. figur 1b.
at fuldførelsesprocenten er relativ stabil omkring de 85 procent i perioden 1975-2015, jf. figur 2
at overgangen til videregående uddannelse
faldt i perioden fra slutningen af 1970’erne til midten af
1980’erne, hvorefter den steg relativt stabilt frem mod 2010/2011, hvorefter den igen er faldet en
smule, jf. figur 3.
Figur 1a. Tilgangen til gymnasiale uddannelser og folketal for 16-årige, 1980-2018
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
-
1980
Folketal, 16-årige
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
Kilde: Danmarks Statistiks elevregister og befolkningstal.
1996
Tilgang gymnasial uddannelse
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
1
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0264.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Figur 1b. Tilgangen til gymnasiale uddannelser fordelt efter uddannelsesgruppe, 1980-2018
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1-årig hhx
2-årig hhx (gl.)
Hhx
Stx
Kilde: Danmarks Statistiks elevregister.
2 årig stx (tidligere stk)
Hf
Htx
Figur 2. Fuldførelsesprocent for ordinære gymnasiale uddannelser 1975-2015 (tilgangsår)
95%
90%
85%
80%
75%
70%
65%
60%
55%
50%
1981
Anm.: Opgjort på hovedgruppeniveau, således at skift mellem ordinære gymnasiale uddannelser tillades.
Kilde: Danmarks Statistiks elevregister.
1975
1977
1979
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0265.png
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Figur 3. Andel som påbegynder en videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført
gymnasial uddannelse, 1977-2015 (år for fuldførelse af gymnasial eksamen)
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kilde: Danmarks Statistiks elevregister.
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 25
PLUSS 2019: Betydningen af graden af koncentration af elever med
udenlandsk herkomst for gymnasiale uddannelsesinstitutioners
pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0267.png
<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
Betydningen af graden af koncentration af elever med udenlandsk
herkomst for gymnasiale uddannelsesinstitutioners pædagogiske
og integrationsmæssige udfordringer
Delopgave 1
Analyse gennemført for:
Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever
på de gymnasiale uddannelser
November 2019
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0268.png
Indhold
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Indledning og baggrund ...................................................................... 3
Elevsammensætningen er blevet mere skæv ..................................... 3
Formål og undersøgelsesspørgsmål................................................... 4
Undersøgelsens bidrag ....................................................................... 4
Undersøgelsens datagrundlag og metode .......................................... 4
Centrale begreber i undersøgelsen ..................................................... 5
1.5.1
1.5.2
1.6
2
2.1
2.2
Pædagogiske udfordringer..................................................... 5
Integrationsmæssige udfordringer ......................................... 6
4
arbejde
4.1
3.2.4
3.2.5
Pædagogisk/didaktisk udfordring: Øget behov for tydelig
klasseledelse ........................................................................ 16
Didaktisk udfordring: Elevsammensætningen kræver en
større grad af undervisningsdifferentiering og forberedelse af
undervisningen ..................................................................... 16
3.2.6
Didaktisk udfordring: Elevsammensætningen begrænser
mulige samarbejds- og undervisningsformer i og udenfor
skoletiden ............................................................................. 17
3.2.7
Didaktisk udfordring: Elevernes færdigheder i dansk .......... 18
Læsevejledning ................................................................................... 7
Resumé ............................................................................................... 8
Elevsammensætningens betydning for det pædagogiske arbejde på
gymnasiale uddannelsesinstitutioner .................................................. 8
Elevsammensætningens betydning for integrationsmæssige
udfordringer på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner.................. 10
Elevsammensætningens betydning for det integrationsmæssige
19
Udfordringer knyttet til værdier .......................................................... 19
4.1.1
4.1.2
Stærk social kontrol og negativ social kontrol ...................... 19
Uhensigtsmæssige mønstre og adfærd ............................... 20
4.2
4.3
5
5.1
Udfordringer knyttet til identifikation og tilhør .................................... 21
Udfordringer knyttet til deltagelse ...................................................... 22
Undersøgelsens datagrundlag og metode ........................................ 24
Casebesøg på 25 gymnasiale uddannelsesinstitutioner ................... 26
3
3.1
3.2
Elevsammensætningens betydning for det pædagogiske arbejde ... 12
Udvikling i elevsammensætningen .................................................... 12
Udfordringer for det pædagogiske/didaktiske arbejde ...................... 12
3.2.1
Pædagogisk udfordring: Oplevelse af manglende
undervisningsparathed, motivation og instrumentel tilgang
udfordrer elevernes læring ................................................... 12
3.2.2
3.2.3
Pædagogisk udfordring: Øget behov for trivselsindsatser og
støtte til elever på skolen ..................................................... 14
Pædagogisk/didaktisk udfordring: Det er en udfordring, at
skolen ikke prioriteres .......................................................... 15
Bilag 1 Spørgerammer ....................................................................................... 29
Interviewguide til elever ..................................................................... 29
Interviewguide til undervisere/vejledere ............................................ 32
Interviewguide til ledere ..................................................................... 35
Bilag 2: Institutioner, der har deltaget i undersøgelsen ..................................... 38
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0269.png
1 Indledning og baggrund
Regeringen har i januar 2019 nedsat en ekspertgruppe, der på baggrund af et
omfattende analysearbejde skal opstille og vurdere fremtidige modeller for elev-
fordeling på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Denne undersøgelse er et
bidrag til ekspertgruppens samlede analysearbejde.
Endelig viser EVA’s undersøgelse,
at elevgruppen generelt set er svagere på
de institutioner, hvor færre end 85 % af eleverne har ønsket institutionen som
deres førsteprioritet, sammenlignet med de institutioner, som flere elever søger
som førsteprioritet. Elevgruppen har et lavere karaktergennemsnit fra grundsko-
len (7,5 sammenlignet med 7,9 på de øvrige institutioner). Derudover er der en
tendens til, at der også er en højere andel af elever med ikke-vestlig baggrund
(19 % sammenlignet med 10 % på de øvrige institutioner), mens der ikke er no-
gen forskel på andelen af elever fra uddannelsesfremmede hjem.
3
Baggrunden for
EVA’s undersøgelse
var den aktuelle debat om elevfordeling,
hvor man politisk og i sektoren diskuterede, hvorvidt man burde tilstræbe en
mere jævn elevfordeling på de enkelte institutioner. Debatten udspringer af en
bekymring for, at den stigende polarisering vil have en række negative konse-
kvenser
–
ikke mindst for de institutioner, der i stigende grad har elever med
ikke-vestlig baggrund, lave karakterer fra grundskolen, eller hvor mange elever
kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Herunder for de pædagogiske og inte-
grationsmæssige udfordringer, som disse institutioner står overfor.
Forskning på grundskoleområdet viser, at elevsammensætningen kan have ind-
flydelse på den enkelte elevs faglige progression gennem den såkaldte kamme-
ratskabseffekt. Flere undersøgelser peger på, at de øvrige elevers karakterni-
veau og uddannelse påvirkes negativt, hvis andelen af elever fra ressource-
svage hjem overstiger ca. 30 %. Tilsvarende er der studier, der viser, at fagligt
stærke elever kan støtte svagere elever, så de får markant højere karakterer,
hvis de har klassekammerater fra mere veluddannede familier.
4
Endelig er det
også blevet fremført, at en jævn elevfordeling og mangfoldighed vil øge elev-
gruppernes gensidige forståelse for hinandens forskelligheder og styrke sam-
menhængskraften
5
.
Defineret som hjem, hvor begge forældres højeste uddannelsesniveau er grundskole
Jf. afsnit 2.2.1 i Danmarks Evalueringsinstitut (2018).
5
Se fx https://www.aarhusstatsgymnasium.dk/fileadmin/user_upload/Finel_Fordelingsreg-
ler_OEST_040118_underskrift__1_.pdf
4
3
1.1
Elevsammensætningen er blevet mere skæv
En registerbaseret kortlægning fra EVA
1
viser, at forskellen mellem institutioner-
nes elevsammensætning er vokset i perioden fra 2009 til 2016. Elevsammen-
sætning anskues her for så vidt angår elevernes herkomst, karaktergennemsnit
fra grundskolen og hvorvidt de kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Her
forstås uddannelsesfremmede hjem som hjem, hvor forældrene har grundskole
som højest fuldførte uddannelser. EVAs undersøgelse viser, at de største for-
skelle mellem institutionernes elevsammensætning findes omkring de store
byer. Her sker der en polarisering mellem institutionerne.
Samtidig viser EVAs undersøgelse, at der er en signifikant lavere andel af dan-
ske/vestlige elever, der søger institutioner, hvis andelen af elever med uden-
landsk/ikke-vestlig herkomst er 30 % eller derover. Denne forskel kan ikke i
samme grad genfindes blandt de ikke-vestlige elever
2
. Der er altså noget, der
tyder på, at elever med dansk/vestlig baggrund i højere grad fravælger instituti-
oner, der i forvejen har en høj andel af elever med ikke-vestlig baggrund.
1
Danmarks Evalueringsinstitut (2018).
Fordeling af elever på de almene gymnasier og HF. Udvik-
ling med hensyn til elevsammensætningen og forskelle mellem institutionerne i perioden fra 2009 til
2016.
2
EVA anvender begrebet ikke-vestlige
elever. I denne undersøgelse anvendes begrebet ”uden-
landsk herkomst” om elever med udenlandsk herkomst fra
både vestlige og ikke-vestlige lande.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0270.png
1.2
Formål og undersøgelsesspørgsmål
Formålet med denne undersøgelse er at få
viden om betydningen af graden af
koncentration af elever med udenlandsk herkomst for gymnasiale uddannelses-
institutioners pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer.
Herunder skal
undersøgelsen belyse følgende undersøgelsesspørgsmål:
1.
Hvilken betydning har elevsammensætningen for det pædagogiske arbejde
på gymnasiale uddannelsesinstitutioner?
2.
Hvilken betydning har elevsammensætningen for integrationsmæssige ud-
fordringer på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner?
3.
Hvilke konkrete pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer oplever
ledere/rektorer, undervisere og elever på de gymnasiale uddannelsesinsti-
tutioner?
Elevsammensætning anskues her for så vidt angår elevernes herkomst, karak-
tergennemsnit fra grundskolen og hvorvidt de kommer fra uddannelsesfrem-
mede hjem.
Derfor kan betydningen af elevernes herkomst ikke isoleres alene
på baggrund af belysningen af undersøgelsesspørgsmålene i undersøgelsen.
Dog kan undersøgelsen sige noget om, hvad der karakteriserer de uddannel-
sesinstitutioner, hvor ledere, undervisere, vejledere og elever oplever f.eks. pæ-
dagogiske og integrationsmæssige udfordringer.
Undersøgelsen bidrager desuden til litteratur i en dansk kontekst om, hvad elev-
sammensætningen betyder for det pædagogiske arbejde og de integrations-
mæssige udfordringer på gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen
supplerer således den viden, der findes om grundskole- og ungdomsuddannel-
ser
–
særligt knyttet til STX og HF.
Udgangspunktet er en antagelse om, at pædagogisk arbejde og integration sker
i en interaktion mellem mennesker, værdier, holdninger, forforståelser, kulturer,
adfærd mv. Resultaterne i undersøgelsen kan i den sammenhæng bidrage med
nuanceret viden, der kan supplere den primært registerbaserede viden på
grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau. Det kan undersøgelsen gøre ved
at bekræfte, afkræfte eller stille spørgsmålstegn ved eksisterende antagelser
om, hvordan elevsammensætningen påvirker det pædagogiske arbejde og de
integrationsmæssige udfordringer på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner.
1.4
Undersøgelsens datagrundlag og metode
Dataindsamlingen har fundet sted i april og maj 2019. Et centralt fokus i under-
søgelsen har været at sikre variation i datamaterialet og triangulere perspektiver
på det pædagogiske arbejde og integrationsmæssige udfordringer. Det indbe-
fatter på den ene side perspektiver fra institutioner med vidt forskellig sammen-
sætning af elever og på den anden side indbefatter det perspektiver fra de unge
selv, undervisere, vejledere og ledere.
Undersøgelsen bygger på data fra
interviews med ledere, undervi-
sere/studievejledere og elever samt observationer gennemført på
casebesøg på 25 gymnasiale uddannelsesinstitutioner.
Institutio-
nerne er udvalgt i fordelingsområder, hvor der i gennemsnit er 10 %
eller flere unge med udenlandsk herkomst på de gymnasiale uddannelsesinsti-
tutioner. Derudover er institutionerne udvalgt, så der er en spredning i andelen
af unge med udenlandsk herkomst mellem institutionerne, andelen fra uddan-
nelsesfremmede hjem, geografisk afstand mellem institutionerne samt institutio-
nernes størrelse, profiler og uddannelsestyper. Her forstås
1.3
Undersøgelsens bidrag
Undersøgelsens resultater er relevante ind i ekspertgruppens arbejde, fordi de
er med til at belyse og dokumentere forhold på de gymnasiale uddannelsesinsti-
tutioner, der knytter sig til elevsammensætningen. Disse resultater er centrale
som afsæt for at opstille og vurdere nye modeller for elevfordeling på de gym-
nasiale uddannelser
–
herunder om og hvilke konsekvenser det kan have, når
fordelingsregler og -kriterier fører til skæve elevsammensætninger inden for de
nuværende fordelingsområder.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0271.png
uddannelsesfremmede hjem som hjem, hvor forældrene har grundskole som
højest fuldførte uddannelser.
Hvad angår informanter har vi efterspurgt deltagere, der er repræsentative for
den samlede gruppe af elever og undervisere. Interviews med undervisere har
således inkluderet lærere fra forskellige fag og studieretninger og med stor vari-
ation i undervisningserfaring. Vi har efterspurgt den samme bredde i sammen-
sætningen af elever til interviews, og deltagerne har repræsenteret alle årgange
samt de forskellige studieretninger. Der har dog været en overvægt af ressour-
cestærke elever med stort engagement på den pågældende skole og med et
højt fagligt niveau. Disse er altså ikke helt repræsentative for den samlede elev-
gruppe.
Ved casebesøgene er der også indsamlet data til delopgave 2. Undersøgelsens
metode er uddybet i kapitel 5.
1.5.1
Pædagogiske udfordringer
Først definerer vi
pædagogisk arbejde,
hvorefter vi definerer, hvad der udgør
pædagogiske udfordringer.
Undervisernes praksis rummer to centrale elemen-
ter
–
pædagogik og didaktik.
I definitionen af pædagogik trækker vi
på ”Pæd Pixi (2017)”, der er grundmateri-
ale i mange pædagogikumforløb på de gymnasiale uddannelser. Derudover
trækker vi på Illeris (2017)
6
. Med afsæt heri defineres
”det
pædagogiske ar-
bejde”
ud fra følgende forståelse:
▪
Pædagogik:
Intentionel, forandrende kommunikationsproces,
hvis opgave
er at
stimulere betingelser for, at mennesker kan forandre og udvikle sig
(lære)
på en mere systematisk måde til forskel fra forandringer, der forløber
af sig selv i hverdagslivet.
7
▪
Didaktik:
Undervisningens indhold, tilrettelæggelse og begrundelse. Herun-
der udvælgelse af
undervisningsformål, undervisningsmål, undervisningsind-
hold og undervisningsformer i snæver forstand.
Derudover kan didaktik i bredere forstand forstås som undervisningens begrun-
delse og legitimitet, dens samfundsmæssige funktioner, dens målsætning, plan-
lægning, styring og evaluering, deltagernes forudsætninger og interesser samt
dens praktiske gennemførelse og forskellige undervisningsmetoder i bred for-
stand. Der kan både være tale om en
bred almendidaktik og en mere snæver
fagdidaktik.
De
pædagogiske/didaktiske udfordringer
forstås i denne sammenhæng som:
▪
Barrierer for, at undervisere kan skabe den intentionelle, forandrende kom-
munikationsproces og stimulere betingelser for, at eleverne
kan ”forandre og
1.5
Centrale begreber i undersøgelsen
Der er to centrale fænomener, som belyses i undersøgelsen: ”Pædagogiske
ud-
fordringer”
og ”Integrationsmæssige
udfordringer”.
Før undersøgelsens
resulta-
ter bliver præsenteret, defineres her, hvad vi forstår ved pædagogiske og inte-
grationsmæssige udfordringer. For både pædagogiske og integrationsmæssige
udfordringer gælder det, at der kan være tale om et gradsspørgsmål
–
både i
forhold til, om respondenterne oplever, at der er en udfordring, om udfordringen
er overkommelig, karakteren af udfordringen og omfanget (antallet af elever,
undervisere og ledere, der er berørt).
6
Illeris, Knud (2017).
Læring.
Frederiksberg C: Samfundslitteratur.
7
Marinos, Nicolas, Gori, Allan Vendelbo, og Meisner, Morten (2017).
Pæd Pixi. Punktvis præsenta-
tion af pædagogiske temaer i pixiform.
Odense: Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0272.png
udvikle sig
(lære)” mere systematisk. På tværs af fag eller i specifikke fag.
Didaktisk kan det fx måles på, om underviserne oplever barrierer for realise-
ringen af deres ønskede undervisningsformål, -mål, -indhold og -former mv.
Det kan fx være i situationer, hvor der opstår misforståelser i eller om under-
visningen. Eller hvor elever modsætter sig læring eller det at modtage feed-
back, grundlæggende uenighed om undervisningens indhold, form, begrun-
delse og legitimitet, samfundsfunktion og målsætning.
1.5.2
Integrationsmæssige udfordringer
fællesskab.
8
Vi har en bred forståelse af integration. Der er særligt tre dimensio-
ner i vores forståelse:
a)
En værdidimension:
Integration er noget sociokulturelt, der handler om
elevernes, lærernes og ledernes forening af
værdier
(fx religionsfrihed, yt-
ringsfrihed, ligestilling mellem kønnene, tolerance af uenighed)
9
b)
En identifikations- og tilhørsdimension:
Integration handler om
noget
identifikationsmæssigt og tilhørsforhold
–
herunder om elever, undervisere
og ledere på gymnasierne har en oplevelse af at tilhøre skolen som fælles-
skab.
10
Derudover også, om de oplever sig som medborgere i det danske
samfund.
11
c)
En deltagelsesdimension:
Endelig forstår vi også integration som
delta-
gelse i brede fællesskaber
på skolen
–
herunder fx i klassen, i skolens for-
eningsliv og i det sociale liv på skolen generelt.
12
De tre dimensioner kan også forstås som grader af integration, hvor det grund-
læggende er en fælles forening omkring værdier. Herefter følger en fælles for-
ening omkring identifikation og deltagelse.
De
integrationsmæssige udfordringer
forstås som den modsatte bevægelse af
forening
–
fx
adskillelse og/eller segregering
mellem elever/undervisere/ledere.
Herunder:
1
Værdidimension:
Uenighed om grundlæggende
værdier
(fx religionsfrihed,
ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene og tolerance af uenighed)
–
evt.
decideret modarbejdelse af deres udfoldelse.
Ligesom med pædagogiske udfordringer, definerer vi først
integration,
hvorefter
vi definerer, hvad der udgør
integrationsmæssige udfordringer.
Definitionen af
integration bygger i denne sammenhæng på dimensionerne i formålsparagraf-
fen for de gymnasiale uddannelser, hvor der bl.a. står:
”§ 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til vide-
regående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse […] Stk. 4. Uddannel-
serne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen
og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og
styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”
Med det afsæt anlægger vi følgende forståelse af integration i undersøgelsen:
Med integration forstår vi overordnet
en proces, hvori dele forenes i en større
helhed.
Den større helhed er bredt set det danske samfund og demokratiske
8
Jf. bl.a. Simonsen, Kristina Bakkær (2017). Integration af indvandrere i Danmark.
politica,
49. årg.
nr. 3 2017, 207-226; Bruselius-Jensen, Maria (2017).
Børn og unges deltagelse i samfundets fæl-
lesskaber.
Forskerartikel produceret i forbindelse med kampagnen ”Demokrati Under Udvikling”.
9
Jf. fx Breidahl, Karen N. (2017b). Den danske velfærdsstat og de nye medborgere: Bakker ikke-
vestlige indvandrere og efterkommere op om velfærdsstatens centrale værdier?
politica,
49. årg. nr.
3 2017, 273-291.
10
11
Jf. Simonsen, Kristina Bakkær (2017)
Jf. Bruselius-Jensen, Maria (2017).
12
Jf. Bruselius-Jensen, Maria (2017).
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0273.png
2
Identifikations- og tilhørsdimension:
Fra ambivalent identifikation over
manglende identifikation til dis-identifikation eller fx fra udenforskab til mod-
borgerskab.
3
Deltagelsesdimension:
Fravær af deltagelse i brede fællesskaber på sko-
len
–
herunder i klassen, i skolens foreningsliv og i det sociale liv på skolen.
Evt. decideret modarbejdelse af brede fællesskaber på skolen.
Det er sandsynligt, at der i praksis kan være et overlap mellem pædagogiske og
integrationsmæssige udfordringer, fordi begge dele udspringer af og opstår i in-
teraktionen mellem mennesker, værdier, holdninger, forforståelser, kulturer, ad-
færd mv.
1.6
Læsevejledning
I
kapitel 2
opsummeres undersøgelsens samlede resultater brudt ned i forhold til
undersøgelsens to hovedspørgsmål: (1) Elevsammensætningens betydning for
det pædagogiske arbejde, (2) Elevsammensætningens betydning for de integra-
tionsmæssige udfordringer. I
kapitel 3
udfoldes elevsammensætningens betyd-
ning for det pædagogiske arbejde
–
herunder med konkrete eksempler på udfor-
dringer. I
kapitel 4
udfoldes elevsammensætningens betydning for de integrati-
onsmæssige udfordringer
–
herunder også med konkrete eksempler. I
kapitel 5
præsenteres undersøgelsens datagrundlag og metode. Derudover er deltagerin-
stitutionerne og undersøgelsens spørgerammer vedlagt i
bilag 1 og 2.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0274.png
2 Resumé
I de følgende opsummeres resultaterne af undersøgelsen belysning af ledere,
undervisere og vejlederes oplevelser af elevsammensætningens betydning for
det pædagogiske arbejde. Dernæst for de integrationsmæssige udfordringer,
som de gymnasiale uddannelsesinstitutioner oplever. I begge afsnit belyses
konkrete eksempler.
udenlandsk herkomst. Det er vanskeligt at knytte dem entydigt an til en enkelt
årsag af flere grunde:
For det første
fordi de uafhængige variable, knyttet til elevernes baggrund, ofte
hænger sammen. Fx kan en høj andel af elever med udenlandsk herkomst godt
give pædagogiske udfordringer. Det samme kan en høj andel af elever fra ud-
dannelsesfremmede hjem. En del elever har både udenlandsk baggrund og
kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Derudover skal de oplevede udfor-
dringer ses i sammenhæng med de øvrige udefrakommende udfordringer, som
uddannelsesinstitutionerne møder. Disse udfordringer knytter sig bl.a. til sam-
fundets og de unges egne krav og forventninger til sig selv og hinanden (en sti-
gende præstations- og konkurrencekultur) og en stigende andel af elever med
personlige og/eller sociale udfordringer
–
fx ensomhed, angst, depressioner el-
ler diagnoser, som øger belastningsniveauet hos den enkelte elev.
For det andet
modereres virkningen af elevernes baggrund i praksis af den in-
teraktion, som finder sted mellem elever, undervisere, vejledere og ledere på de
gymnasiale uddannelsesinstitutioner. En vigtig variabel er her skole- og klasse-
dynamikker og -kulturer
–
herunder hvorvidt eleverne er anerkendende over for
hinanden, er rummelige, opfordrer hinanden til at deltage i undervisningen og
forpligter hinanden på fx at lave lektier. Det er centralt, fordi netop elevernes til-
gang til at gå i skole synes at opstå i en kompleks interaktion mellem elevernes
baggrund (herkomst, karakterer fra grundskolen og om de kommer fra uddan-
nelsesfremmede hjem) og dynamikkerne på skolen og i klassen.
For nogle institutioner er problematikker knyttet til elevsammensætningen
kendte for ledere, undervisere og vejledere, der har erfaring med at håndtere
dem. De oplever dog, at de kræver stigende opmærksomhed og øgede tiltag i
takt med, at elevsammensætningen bliver skævere. For andre institutioner er
udfordringerne nye både i karakter og omfang, fordi elevsammensætningen har
ændret sig de seneste 3-5 år. På den ene side oplever ledere, undervisere og
vejledere det som positivt, at flere unge fra uddannelsesfremmede hjem og flere
2.1
Elevsammensætningens betydning for det pædagogiske
arbejde på gymnasiale uddannelsesinstitutioner
Undersøgelsen viser, at særligt STX-institutioner med en høj koncentration af
elever med udenlandsk herkomst oplever pædagogiske udfordringer. Dette er
dog svært at adskille fra, at en stor del af institutionerne også har en relativt stor
andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem.
Det er ledere og undervisere oplevelse, at udfordringerne særligt udspringer af
elevernes tilgang til at gå i skole, men også elevernes forudsætninger for og
deltagelse i undervisningen samt elevernes adfærd, kultur og sprog. Undersø-
gelsen belyser, at det gør det svært for underviserne at anvende gruppearbejde
og ekskursioner, studieture og faglige arrangementer efter skoletid, ligesom den
øger behovet for tydelig rammesætning af undervisningen og klasseledelse. For
en del undervisere er udfordringerne af en sådan karakter, at de oplever, det
går ud over elevernes læring og undervisernes mulighed for at nå deres faglige
mål.
En vigtig del af fortolkningen af de pædagogiske udfordringer, som undersøgel-
sen belyser, er, at de går igen på alle typer af gymnasiale uddannelsesinstitutio-
ner uafhængig af deres geografiske placering og andel af elever med
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0275.png
med udenlandsk herkomst får en gymnasial uddannelse. På den anden side pe-
ger de på det udfordrende i, at en stigende andel af de unge, der søger gymna-
siet, ikke har tilstrækkelige faglige, personlige eller sociale forudsætninger for at
deltage i undervisningen. Disse elever har over en bred kam en anden tilgang til
at gå i skole.
Flere ledere, undervisere og vejledere betegner dem som ”ikke-
undervisningsparate”. Dette dog uden direkte
henvisning til UPV’en.
Tabel 1 Tendenser knyttet til elevsammensætningen på de gymnasiale uddannelser
Tendenser
Udviklingen i institutionernes elevsammensætningen skaber større faglig spredning:
De gymnasiale uddannelsesinstitutioner oplever det som en udfordring, at der i takt med
den øgede andel af elever, som vælger en gymnasial uddannelse, er blevet en stor faglig
spredning blandt eleverne. Undervisere oplever store spænd i elevernes faglige forudsæt-
ninger, der gør det udfordrende for underviserne at undervise en klasse, hvor niveaufor-
skellen mellem de fagligt svageste og de fagligt stærkeste elever er ganske betragtelig.
Det påvirker klassedynamikkerne og det pædagogiske arbejde, at flere elever kom-
mer fra uddannelsesfremmede hjem:
Underviserne oplever udfordringer, hvis mange
elever i en klasse ikke har mulighed for at trække på ressourcer i hjemmet eller mangler
kendskab til en
hensigtsmæssig ”skoleadfærd”. Underviserne oplever, at hvis der er lav
koncentration af elever fra uddannelsesfremmede hjem i en klasse, kan de blive trukket op
af de øvrige elever og undervisere. Underviserne oplever, at en høj koncentration af elever
fra uddannelsesfremmede hjem har den modsatte effekt og kan trække alle elever ned. Le-
dere og undervisere anfører, at en del af eleverne med udenlandsk herkomst kommer fra
uddannelsesfremmede hjem, men også, at andelen af elever af dansk herkomst fra uddan-
nelsesfremmede hjem er stigende.
Forandringer i elevsammensætningen skaber faglig polarisering mellem studieret-
ninger:
Ledere og undervisere oplever, at der internt på uddannelsesinstitutionerne sker
en faglig polarisering mellem studieretningerne. Visse studieretninger tiltrækker elever med
svage faglige forudsætninger og elever fra uddannelsesfremmede hjem. Dette er en gene-
rel tendens, som nævnes uanset om institutionen har en lav eller høj koncentration af ele-
ver med udenlandsk
herkomst. Eleverne kalder selv disse studieretninger ”slacker-linjerne”.
Det er fx samf/engelsk studieretningen på STX og spansk/innovation på HHX.
I den voksende gruppe af dem, som ledere og undervisere oplever som ikke-
undervisningsparate elever, beskriver ledere og undervisere, at der befinder sig
elever med store sociale problemer, og elever, der ”bare går der”
uden helt at
vide hvorfor, og elever, der har en meget instrumentel tilgang til det at gå i gym-
nasiet. Instrumentel tilgang forstået som at eleven gør det, han/hun forventer
man skal gøre for at klare sig igennem. Den instrumentelle tilgang opleves i
særlig grad på uddannelsesinstitutioner med mange elever af udenlandsk her-
komst. På de samme institutioner er der også relativt flere elever, som kommer
fra uddannelsesfremmede hjem. Ledere og undervisere oplever dog, at den in-
strumentelle tilgang og de udfordringer, denne tilgang kan give, primært knytter
sig til elever med udenlandsk herkomst. De tilskriver det ofte forskelle i kultur og
forskelle i opfattelse af autoritet, skole og læring mv. Både ledere og undervi-
sere taler om en anden kulturel forståelse af det at gå i skole og modtage un-
dervisning.
Både ledere og undervisere fortæller, at de kan godt håndtere disse pædagogi-
ske udfordringer. Men særligt underviserne gør opmærksom på, at de har
større fokus på egne ressourcer, kompetencer og pædagogik end tidligere, her-
under på tydelig klasseledelse, klassedynamikker og klassekultur. Mange un-
dervisere vurderer ligeledes, at der er et øget behov for tydelig og synlig ledelse
samt klare værdier og adfærdsregler for at imødekomme udfordringerne. Det
kan fx være individuelle aftaler med elever med særligt udfordrende adfærd,
som
–
hvis ikke aftalen overholdes
–
medfører bortvisning. Endelig har nogle
skoler særlige trivselsforanstaltninger og støttemuligheder
–
fx elevcoaches til
elever med særlige behov.
Elevsammensætningens betydning for det pædagogiske arbejde er samlet i ta-
bel 2 på næste side.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0276.png
Tabel 2 Elevsammensætningens betydning for det pædagogiske arbejde
Elevsammensætningen har betydning for det pædagogiske arbejde i forhold til:
▪
Hvilke arbejdsformer der kan anvendes i undervisningen:
I klasser med en større
andel fagligt og/eller socialt svage elever og elever fra uddannelsesfremmede hjem, op-
lever underviserne, at det fx er sværere at lade eleverne arbejde i grupper. I klasser
med mange fagligt stærke elever, der er meget præstationsmotiverede, kan det fx være
sværere at få eleverne til at fremlægge foran klassen.
Hvordan undervisningen skal rammesættes og kommunikeres:
I klasser med en
større andel af fagligt og/eller socialt svage elever, oplever lærerne et øget behov for
tydeligt at rammesætte undervisningens formål, former og forskellige sekvenser.
Mange undervisere giver udtryk for, at de i højere grad skal være tydelige i krav og for-
ventninger til eleverne.
Behovet for struktur og undervisningsdifferentiering:
I klasser med en større andel
af fagligt svage elever, der har ringe erfaring med at strukturere arbejdet, lave lektier,
aflevere til tiden, fastholde koncentration samt læse sammenhængende tekster som ro-
maner og noveller, må underviserne i højere grad end tidligere fx stilladsere med hjæl-
pespørgsmål. Underviserne giver generelt udtryk for, at de bruger mere tid på undervis-
ningsdifferentiering og forberedelse, fordi der er et stort fagligt spænd i elevsammen-
sætningen. Det kan fx betyde, at de må lave ekstra opgaver til de fagligt stærkeste ele-
ver.
Muligheden for ekskursioner og ture ud af huset:
En del undervisere giver udtryk
for, at de i højere grad end tidligere må have fokus på, hvilke undervisningsformer, de
kan anvende i klasserne, herunder fx om undervisningen kan tilrettelægges som studie-
ture, ekskursioner eller fagligt-sociale arrangementer. Særligt i klasser med en høj an-
del af elever med udenlandsk herkomst kan det være svært at planlægge studieture,
ekskursioner eller fagligt-sociale arrangementer udenfor skoletiden. Dels fordi pigerne
ofte ikke har forældretilladelse til at deltage, dels fordi nogle undervisere oplever, at
drengene er sværere at styre uden for klasselokalet.
Hvor meget tid der anvendes på at skabe og fastholde god adfærd:
Mange under-
visere giver udtryk for, at de bruger uforholdsmæssig megen tid på at opdrage ele-
verne, både enkeltvis og som klasse. Det er særligt i klasser med en høj andel af elever
fra uddannelsesfremmede hjem og/eller elever med udenlandsk herkomst.
2.2
Elevsammensætningens betydning for integrationsmæs-
sige udfordringer på de gymnasiale uddannelsesinstitu-
tioner
▪
De integrationsmæssige udfordringer opleves størst på gymnasier, typisk i de
større byer, hvor andelen af elever med udenlandsk herkomst er høj. Her kan
det være en udfordring at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund med værdier som frihed, lighed, rummelighed
og tolerance.
Dette er ikke et udtryk for, at alle elever på disse institutioner er med til at skabe
integrationsmæssige udfordringer. I den kvalitative dataindsamling har vi mødt
og hørt om mange elever med udenlandsk herkomst, der både klarer sig fagligt
godt og i høj grad er klar til at indgå i et samfund med medbestemmelse, med-
ansvar, rettigheder og pligter, og i et samfund med værdier som frihed, lighed,
rummelighed og tolerance.
At der er en del elever med udenlandsk herkomst, udgør ikke i sig selv en inte-
grationsmæssig udfordring, så længe der er en grundlæggende rummelighed
mellem eleverne og de forskellige grupper af elever (fx oversat til respekt for
hinandens frihed og lighed). Men de integrationsmæssige udfordringer opleves
særligt på institutioner med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst.
De integrationsmæssige udfordringer er knyttet til værdidimensionen:
Un-
dersøgelsen viser, at undervisere, og i nogle tilfælde elever, på alle institutioner
i undersøgelsen, der har en høj andel (over 30 %) af elever med udenlandsk
baggrund, har oplevet udfordringer knyttet til værdidimensionen. Det kommer til
udtryk gennem stærk social kontrol eller negativ social kontrol (fx overvågning
af piger med udenlandsk herkomst) og gennem uhensigtsmæssige mønstre og
adfærd (fx mobning, sexisme og vold). Det er svært at sige noget konkret om
det fuldstændige omfang eller udviklingen i fænomenet, da en del sker mellem
eleverne, uden at undervisere, vejledere og ledere ved det, ligesom det ofte
kommer til udtryk i fortrolige samtaler mellem elever og vejledere.
▪
▪
▪
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0277.png
Derudover er det også vigtigt at pointere, at institutionerne med en høj andel af
elever med udenlandsk herkomst også har en relativt høj andel af elever fra ud-
dannelsesfremmede hjem
–
dog med variation mellem dem.
De integrationsmæssige udfordringer knyttet til identifikations- og tilhørs-
dimensionen:
Generelt oplever ledere og undervisere, at det er sværere at in-
tegrere alle eleverne i en dansk gymnasiekultur på STX-institutionerne, når an-
delen af elever med udenlandsk herkomst er relativt høj i den enkelte klasse el-
ler på institutionen som helhed.
Dertil kan det for nogle elever på gymnasier med en skæv elevsammensætning
udgøre et dilemma, når de skal vælge, hvilket fællesskab de vil identificere sig
med
–
særligt i tilfælde, hvor de unge med udenlandsk herkomst udgør enten
en meget lille eller stor andel af den samlede elevgruppe. Det er både udfor-
drende at være den eneste pige med tørklæde på hele skolen og at være den
eneste elev med dansk herkomst i en klasse med en stor andel af unge med
udenlandsk herkomst. Det mindsker rummeligheden og muligheden for at op-
bygge et trygt fællesskab.
Derudover viser undersøgelsen, at det, på tværs af alle STX-institutioner, ofte
er fagligt, personligt og socialt stærke elever med dansk herkomst, der involve-
rer sig i skolens udvalgsarbejde og tager ansvar på det sociale liv på skolen. Af-
hængigt af den enkelte institution, kan det betyde, at elever med udenlandsk
herkomst eller elever med en svag social baggrund har sværere ved at identifi-
cere sig med eleverne i udvalgene, hvorfor de i mindre grad engagerer sig i det
og i højere grad fokuserer på det faglige i skolen.
De integrationsmæssige udfordringer knyttet til deltagelsesdimension:
HTX- og HHX-institutionerne kæmper mere end STX-institutionerne med at få
eleverne til at deltage i det sociale liv på skolen.
Derudover beretter ledere og undervisere på alle uddannelsesinstitutioner om,
at elever af udenlandsk herkomst deltager mindre i arrangementer uden for sko-
letiden end andre elever. Ledere og undervisere fortæller, at det for nogle hand-
ler om, at de ikke må, mens det for andre handler om manglende tradition for at
deltage i frivillige aktiviteter. Disse elever forpligter sig ikke, investerer ikke og
involverer sig ikke mere end nødvendigt i aktiviteter uden for skoletiden.
På de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i de større byer med en høj koncen-
tration af elever med udenlandsk herkomst peger undervisere og ledere på kul-
turelle forskelle som forklaring på, hvorfor mange elever ikke deltager i forskel-
lige aktiviteter på skolen
–
her kan det fx være en udfordring i forhold til den
(druk)kultur, der hersker blandt eleverne med dansk herkomst.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
11
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0278.png
3 Elevsammensætningens be-
tydning for det pædagogiske
arbejde
I det følgende afdækker vi hvilken betydning, elevsammensætningen (i bred for-
stand) har for det pædagogiske arbejde på de 25 casegymnasier, der indgår i
undersøgelsen.
Generelt har ledere, undervisere og vejledere de samme ople-
velser af tendenser og udfordringer i forhold til elevsammensætningen på de
enkelte institutioner.
Underviserne kan dog opleve graden af udfordringer og
handlemuligheder forskelligt. Det kan både tilskrives forskelle i elever og klasse-
dynamikker samt undervisernes erfaring og faglige, relationelle og peronlige
kompetencer.
▪
flere elever fra
uddannelsesfremmede hjem,
hvor forældrene har grundskole
som højest fuldførte uddannelser
▪
færre elever, de oplever som
undervisningsparate
▪
en
faglig polarisering
blandt eleverne mellem studieretninger
▪
en stigende andel af elever med
udenlandsk herkomst
▪
flere elever med
dårlig trivsel
3.2
Udfordringer for det pædagogiske/didaktiske arbejde
I de følgende afsnit uddybes udfordringer knyttet til elevsammensætningen,
som de opleves af ledere, undervisere, vejledere og elever. For nogle institutio-
ner er der tale om kendte problematikker, som man har erfaring med at hånd-
tere, men som kræver stigende opmærksomhed og øgede tiltag i takt med, at
elevsammensætningen bliver skævere. For andre institutioner er udfordringerne
nye både i karakter og omfang, fordi elevsammensætningen har ændret sig de
seneste 3-5 år.
3.1
Udvikling i elevsammensætningen
Gennem flere år er antallet af elever, der søger mod de gymnasiale uddannel-
sesinstitutioner, steget. I 2019 er det størstedelen af eleverne (72 %) fra grund-
skolen, der søger en gymnasial uddannelse. Uanset at der i de sidste år har
været en faldende tilgang for STX, er STX både blandt piger og drenge den
mest ansøgte ungdomsuddannelse
13
. Samlet set oplever ledere, vejledere og
undervisere, at elevsammensætningen de sidste 5-10 år er blevet mere hetero-
gen.
Ledere, vejledere og undervisere peger på,
at der er:
▪
en større
faglig spredning
blandt eleverne
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Notat fra Under-
visningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring, marts 2019
14
Her og i de følgende afsnit, hvor vi oplyser et specifikt antal gymnasier, hvor respondenterne har
givet udtryk for et bestemt tema, har vi spurgt generelt ind til fx pædagogiske udfordringer knyttet til
13
3.2.1 Pædagogisk udfordring: Oplevelse af manglende undervisnings-
parathed, motivation og instrumentel tilgang udfordrer elevernes
læring
På 18 af de 25 casegymnasier giver ledelse, vejledere og undervisere udtryk
for, at de oplever, at en stigende andel af eleverne ikke er såkaldt
”undervis-
ningsparate”, ikke kan finde ud af at lave lektier eller ikke har forståelse for,
hvordan man opfører sig i en klasse
14
. Det kommer det særligt til udtryk på
STX-institutioner med en høj koncentration af elever med udenlandsk herkomst.
elevsammensætningen, og respondenterne har uhjulpet nævnt den pågældende udfordring. Vi har
tilstræbt at spørge åbent ind til de forskellige temaer og efterfølgende stillet uddybende spørgsmål.
Der er altså ikke spurgt direkte til evt. udfordringer i relation til elever med udenlandsk herkomst. In-
terviewguides er vedlagt i bilag 1.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
12
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0279.png
På de fleste af disse institutioner er andelen af elever fra uddannelsesfremmede
hjem dog også relativt høj i forhold til de øvrige institutioner i undersøgelsen.
Når eleverne har ringe erfaring med at strukturere arbejdet, lave lektier, aflevere
til tiden, fastholde koncentration samt læse sammenhængende tekster som ro-
maner og noveller, må underviserne i højere grad stiliadsere med læsespørgs-
mål og sekvensere undervisningen. For elever fra uddannelsesfremmede hjem
kan det desuden være sværere at få hjælp til de faglige udfordringer.
”Vi
er nødt til at lære eleverne, hvordan man læser lektier,
når de kommer i gymnasiet. … Hidtil
har vi kørt notatteknik
og læsestrategier. … De er rigtig dårlige til at gå i skole.
Hvordan går man i skole? Det mangler de”! (Underviser,
STX)
Nogle af drengene ved ikke engang, hvorfor de er her... Det
er bare forældrene, der gerne vil have, at de er her. De kom-
mer kun til undervisning for ikke at få fravær. Det er ærger-
ligt, for det går ud over os andre. Det er et kæmpe problem,
de fylder i undervisningen og man går i klasse med nogle,
som ikke gider at være her. Der er støj og der er ting, der
ikke bliver taget seriøst. (Elev om sine klassekammerater)
Citaterne er et udtryk for, at mange elever møder op uden at være forberedte
eller uden at vide, hvilke redskaber de skal gribe til. Underviserne giver udtryk
for, at det stiller store pædagogiske og didaktiske krav til deres arbejde samt til
studie- og læsevejledere, der må tilrettelægge forløb, som giver eleverne de
nødvendige og basale redskaber til at gå i skole.
På 12 af de 25 casegymnasier giver ledelse, vejledere og undervisere udtryk
for, at en stigende andel af eleverne mangler motivation og engagement. Denne
tendens gælder på uddannelsesinstitutioner på tværs af landet og med forskel-
lig andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem og/eller med udenlandsk her-
komst. Dog oplever underviserne på undersøgelsens to HTX-institutioner i
mindre grad denne udfordring. De har i højere grad en oplevelse af, at eleverne
har valgt skolen og fagene til og derfor er motiverede.
Ledere, vejledere og undervisere giver udtryk for, at de elever, der har brug for
redskaber til at gå i skole, ofte også mangler både motivation og undervisnings-
parathed, hvorfor de kan være meget svære at nå ind til. Både ledelse og un-
dervisere giver udtryk for, at elevernes motivation har stor betydning for under-
visernes pædagogiske arbejde med klassen: Når motivationen ikke er til stede,
er det en væsentlig udfordring for, at underviserne kan realisere den ønskede
forandring blandt eleverne og nå læringsmålene. Manglende motivation er en
fællesnævner over hele landet, når det gælder pædagogiske udfordringer:
Det sværeste er, når der er to i klassen som ikke vil lære,
man skal jo bruge noget mere energi på det. Og så er der
en alfahan, som skal kæmpe imod. (…) Det er mere op ad
bakke, når der er elever, der ikke gider. I midten af 2.g finder
eleven så ud af, at ingen gider at samarbejde og lærerne
kan ikke lide vedkommende, man har været til studievejled-
ningen flere gange. Det halvandet år inden de dropper ud,
det er SÅ skadeligt for klassemiljøet. Det ødelægger SÅ me-
get. (Underviser på STX)
Den instrumentelle tilgang til at gå i skole og deltage i undervisningen kommer
for underviserne til udtryk ved, at eleverne kun gør, hvad der er nødvendigt for
at klare sig eller opnå gode karakterer, som citatet her afspejler:
”Skal vi bruge
det her til eksamen?”.
Flere undervisere fremhæver elevernes fokus på karakte-
rer og slutresultatet og fem uddannelsesinstitutioner giver eksempler på snyd
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
13
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0280.png
og plagiat (disse fem institutioner er beliggende i eller ved Aarhus og Køben-
havn)
15
.
Både elever og undervisere sætter ord på, at eleverne er strategiske/taktiske i
deres indsats, fx når de
prioriterer skriftlige afleveringer og i mindre grad ”dag-
til-dag”-lektier. Som en elev udtrykker det:
”Man
finder hurtigt ud af, hvad der er
nødvendigt.”
En underviser siger:
Jeg føler virkelig nu, at jeg … skal sørge for at undgå at ele-
verne går på Facebook, eller at to drenge ikke kommer i
samme gruppe. Jeg er en fagperson, og jeg elsker mit fag,
…
så det er ærgerligt, at der kommer mere af det. Jeg tror,
det handler om manglen på nysgerrighed. …,
en instrumen-
tel tilgang. Når man spørger hvad der motiverer dem, så ved
de det ikke rigtig. (Underviser på STX)
I klasser hvor mange elever har lav motivation eller ikke opleves som undervis-
ningsparate, giver underviserne udtryk for, at det har betydning for, hvor langt
klasserne kan nå på et skoleår. En underviser udtrykker udfordringen sådan
her:
”Jeg tror også det er en
af grundene til, at vi ikke når så me-
get. Fordi de ikke
laver lektier. Ja, vi har lidt givet op… Vi
har virkelig travlt nu, når vi summerer op sidst på skoleåret.
Det tager længere tid at lære. (Underviser på STX)
På seks ud af 25 casegymnasier giver underviserne udtryk for, at de pædagogi-
ske udfordringer betyder, at de når mindre, end de gjorde tidligere. Fem af de
seks gymnasier er gymnasier med en høj andel af elever med udenlandsk her-
komst
–
i og omkring København, Aarhus og Odense. Fire af disse gymnasier
har dog også en relativt høj andel af elever fra uddannelsesfremme hjem.
3.2.2 Pædagogisk udfordring: Øget behov for trivselsindsatser og
støtte til elever på skolen
På seks ud af de 25 casegymnasier giver ledere, undervisere eller vejledere ud-
tryk for, at nogle af eleverne har problemer derhjemme. Det er primært på ud-
dannelsesinstitutioner i København og Aarhus, at en overvægt af elever har al-
vorlige sociale problemer. Her er der fx tale om arbejdsløshed, lav indkomst og
lavt uddannelsesniveau blandt forældrene, ligesom dårlige boligforhold besvær-
liggør de unges læring. I undersøgelsen ses ikke en entydig sammenhæng til
elevernes herkomst.
Behovet for støtte til elever med sociale udfordringer øges i takt med omfanget
af udfordrede elever og karakteren af udfordringerne. Det bliver en pædagogisk
opgave for underviserne, hvis elevernes bekymringer fylder så meget, at de har
svært ved at koncentrere sig om undervisningen. Nogle undervisere bruger me-
get tid på at hjælpe eleverne med forskellige løsninger, lægge øre til, støtte ele-
verne i svære valg, hjælpe med at skabe struktur for afleveringer og lektier mv.
På syv ud af de 25 casegymnasier oplever undervisere, at eleverne er stille og
ikke tør sige noget. Underviserne mener, det både er fordi eleverne er bange for
at blive til grin eller sige noget forkert, så det går ud over deres karakterer, og
fordi eleverne mangler robusthed. Underviserne er samtidig nødt til at tage flere
hensyn til sårbare elever, og vejlederne taler i stigende grad med elever om
disse udfordringer. Tendensen er spredt på tværs af landet og er uafhængig af
herkomst i ledernes og undervisernes beskrivelser. Dog oplever vejlederne, at
flere elever med dansk herkomst end elever med udenlandsk herkomst opsøger
vejlederne på eget initiativ.
På 15 af de 25 casegymnasier fortæller ledere, undervisere og vejledere, at de
oplever deres elever (både piger og drenge) som mindre robuste end tidligere.
Caseundersøgelsen omfatter institutioner i tre regioner: Hovedstaden, Midtjylland og Syddan-
mark. Findings vedrørende de større byer kan muligvis genfindes i andre større byer som fx Aal-
borg.
15
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
14
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0281.png
Flere elever døjer med stress, depression og angst. Lærerne oplever, at det re-
lationelle fylder mere i klasseværelset. Dette er en tendens på tværs af landet
–
og særligt på gymnasier, der har en mindre andel af elever med udenlandsk
herkomst.
Mere generelt oplever ledere, undervisere og vejledere på alle casegymnasi-
erne stigende andel af unge, som kæmper med præstationsangst, hvilket udfor-
drer undervisernes pædagogiske kompetencer. Mange elever, især piger, men
også drenge, er meget præstationsorienterede, og det gør det vanskeligere at
have en åben og undersøgende dialog i timerne. Undervisere beretter om un-
dervisningsrum med mange dygtige elever, hvor der er fuldstændig stille, og
hvor få tør markere sig.
At dygtige elever vægrer sig ved at stille spørgsmål, er en forholdsvis ny pæda-
gogisk udfordring på tværs af fag. Det betyder, at underviserne får sværere ved
at hjælpe eleverne der, hvor de er fagligt udfordrede, og underviserne oplever,
at de må gætte sig til, om eleverne har forstået undervisningen.
I klasser med mange dygtige elever påvirkes debatkulturen også. Mange elever
tør ikke give deres holdning til kende, fordi de ved, at de befinder sig i et rum,
hvor det faglige niveau er meget højt, hvilket gør det ekstra sårbart at træde ved
siden af. En del undervisere fortæller, hvordan diskussioner i alle fag er påvirket
af elevernes angst for at blotte sig - og i nogle fag gør den manglende dialog
det svært at gennemføre undervisningen. Det er en pædagogisk udfordring at
sidde med en klasse, der er helt tavs, fordi ingen tør sige noget forkert.
I en … klasse er der nogle stærke piger, der er ekstremt
dygtige, men skarpe i tonen. Der sidder også nogle piger,
der ikke er ligeså dygtige, og de tør ikke sige noget. De skal
ikke ind og sige noget, fordi de bliver dømt som dumme. …
Der er tendens til, at man ikke tør bevæge sig ud på usikker
is. Man skal være sikker på, at man svarer rigtigt. (Undervi-
ser, STX)
3.2.3 Pædagogisk/didaktisk udfordring: Det er en udfordring, at skolen
ikke prioriteres
Undervisere på syv ud af de 25 casegymnasier giver udtryk for, at de oplever,
at skolen ikke nødvendigvis er førsteprioritet for eleverne. Tre af gymnasierne
har en relativt høj andel af elever med udenlandsk herkomst, men det mest ka-
rakteristiske er, at oplevelsen går igen på undersøgelsens HTX- og HHX-institu-
tioner. Samvær med venner, fritidsarbejde og frivillige aktiviteter (i og udenfor
skolen) har større betydning. Undervisere på to forskellige uddannelsesinstituti-
oner fortæller:
”Der er også nogle af vores elever, der udenfor skolen har
meget fritidsarbejde. Jeg talte med en, der er ved at blive
manager i Burger King. Lige op til eksamen. Fordi det var
godt ift. hendes sabbatår, så kunne hun nå at tjene mange
penge. … Der er meget materialisme, vi er oppe imod. Vi
har dem, der virkelig vil skolen og arbejder for det, men vi
har også nogle, der er dygtige, men som hellere vil have
pengene og arbejder meget.”
”Jeg hører, at de bliver
presset og de ved ikke selv, hvor det
kommer fra. Så handler det om tid, at de vil rigtig mange
ting, men der er kun et vist antal timer i døgnet. Man vil
gerne have fritidsarbejde, der er venner og kærester og så
er der gymnasiet. Mange kommer fra en folkeskole, hvor de
ikke har været vant til at lave lektier. Så starter de på gym-
nasiet, så kommer lektierne og afleveringerne. … Det ram-
mer mange af
dem med en hård mursten.”
Der er ikke et tydeligt mønster for hvilke elever, der prioriterer andre aktiviteter
over skolen. Eleverne har både dansk og udenlandsk herkomst og kan komme
fra hjem med forskellige niveauer af uddannelse. Dog oplever et mindre udsnit
af underviserne i undersøgelsen, at eleverne med udenlandsk herkomst kan
have flere pligter i hjemmet (fx pasning af mindre søskende), eller at forældrene
fx forventer, at de unge bidrager til husstanden gennem fritidsarbejde. Dette kan
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
15
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0282.png
dog i ligeså høj grad hænge sammen med elevernes socioøkonomiske bag-
grund, som det kan hænge sammen med deres herkomst. Det er vanskeligt for
underviserne at vurdere, hvad der er det udslagsgivende.
dygtige, der sidder i klassen, de flytter et andet sted hen,
fordi de kommer til at sidde og kede sig i klassen. Jo flere
der er med dårlig adfærd i klassen, jo mere okay bliver det.
(Underviser på STX)
Uroen i klasserne kalder for underviserne på et øget behov for tydeligt at ram-
mesætte undervisningens formål, former og forskellige sekvenser i lektionen.
Mange undervisere giver udtryk for, at de i højere grad skal være tydelige i krav
og forventninger til eleverne:
”Som underviser skal du være lige så skarp på le-
delse. Man får som lærer hurtigt
et ry, hvis du ikke er velforberedt.”
Og:
”Det
kræver mere klasseledelse. Man er nødt til at italesætte nogle af de problemer,
der er med det - vi skal turde
at tage hånd om det.”
Faste siddepladser i klasserne er flere steder et nødvendigt greb for at sikre ro
og et udviklende fagligt og socialt miljø i klassen. Det er nyt for mange undervi-
sere på gymnasierne at skulle bestemme elevernes pladser gennem tre år, men
det er flere steder nødvendigt for at kunne gennemføre undervisningen.
3.2.4 Pædagogisk/didaktisk udfordring: Øget behov for tydelig klassele-
delse
På halvdelen af casegymnasierne
–
især omkring København og Aarhus - ople-
vere lærerne, at der er et stort behov for tydelig klasseledelse.
Mange undervisere giver udtryk for, at de bruger uforholdsmæssig megen tid på
at opdrage eleverne, både enkeltvis og som klasse. En del oplever, at de skal
løfte den samme opdragelsesopgave, som man skal i folkeskolen, hvilket ikke
tidligere var nødvendigt i gymnasiet. Underviserne kobler dette sammen med
det, de oplever som manglende undervisningsparathed og lav motivation. I klas-
serummet kommer det til udtryk ved, at eleverne ikke har den adfærd eller de
normer for god opførsel, som man tidligere kunne forvente, og som mange un-
dervisere oplever som nødvendige for at kunne gennemføre undervisningen.
Det handler fx om at være stille, når der undervises, at man ikke råber tværs
gennem lokalet, ikke vipper på stolen, ikke rejser sig og forlader undervisningen
i tide og utide, at man har bøger og redskaber med og tager dem frem, når de
skal bruges, at man kun bruger computer og telefon til undervisningsformål, at
man ikke har høretelefoner i ørerne, mens der undervises, at man følger sine
underviseres anvisninger mv.
Der er ufattelig meget spildtid ved, at vi skal starte fra star-
ten hver dag: ”Nej, du må ikke have fødderne på bordet.”
”Nej, du må heller ikke have telefonen fremme i dag.” De
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
3.2.5 Didaktisk udfordring: Elevsammensætningen kræver en større
grad af undervisningsdifferentiering og forberedelse af undervis-
ningen
På 19 af de 25 casegymnasier giver underviserne udtryk for, at de bruger mere
tid på undervisningsdifferentiering og forberedelse end tidligere, fordi der er et
større fagligt spænd i elevsammensætningen. I undersøgelsen er der ikke tegn
på, at denne udfordring hænger sammen med andelen af elever med uden-
landsk herkomst. Der er tale om en bredere tendens på tværs af institutioner og
uddannelsestyper. Udfordringen kommer fx til udtryk i citatet her:
Forskellene mellem eleverne stiller store krav til difference-
ring og forberedelsen til undervisningen. Der er nogle ele-
ver, som fanger tingene meget hurtigt og nogle, der skal
have det at vide flere gange. Nogle gange skal man forbe-
rede ekstra opgaver til dem, der er hurtigst. Det kræver
16
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0283.png
meget forberedelse at finde ud af, hvordan man skal under-
vise på flere niveauer. (Underviser på STX)
Med til fortolkningen af den øgede brug af undervisningsdifferentiering hører
også, at der generelt er et kommet et øget fokus på undervisningsdifferentiering
i gymnasieskolen. Underviserne i undersøgelsen påpeger imidlertid, at dette
særligt har noget at gøre med den ændrede elevsammensætning, og at det ge-
nerelle fokus ikke er tilstrækkeligt til at forklare det øgede behov for differentie-
ring.
I disse klasser fortæller underviserne om megen uro og et stort behov for tydelig
klasseledelse. Eleverne kan ikke arbejde i grupper, og der opstår for meget
larm til gene for de andre elever.
Jeg har arbejdet i mange år med udviklingshæmmede, men
så er der en del af de værktøjer, som jeg skulle bruge på vo-
res Downs og ADHD og autisterne, som jeg også kan bruge
her. Der skal være klare regler og rammer for at det funge-
rer. Jeg er nødt til at skrive på tavlen, hvor de skal hen og
hvad de skal gøre. Der er en del elever, der ikke kan fast-
holde fokus. Det er skræmmende, at jeg sidder og bruger de
værktøjer. (Underviser på STX)
Mange undervisere oplever at bruge mere tid på at sammensætte grupper end
tidligere, da det i mange klasser ikke lykkes for eleverne selv at danne grupper.
I den forbindelse har underviserne mange overvejelser med sammensætnin-
gen. Grupperne skal sammensættes, så man undgår at blande elever, der ikke
kan arbejde sammen på grund af indbyrdes konflikter, lav arbejdsmoral, ustabilt
fremmøde eller for stort et spænd i fagligt niveau. At lade de dygtige elever bi-
drage til at løfte de svagere elever kan være en god strategi men kan også virke
demotiverende på de fagligt stærke elever.
Sammensætningen af elever i klasserne sætter altså begrænsninger for, hvilke
arbejdsformer, der kan anvendes. Gruppearbejde kan fx kræve så stort et pæ-
dagogisk arbejde inden og i løbet af undervisningen, at nogle undervisere opgi-
ver at bruge denne undervisningsform i bestemte klasser.
På ni af de 25 casegymnasier fortæller underviserne om, at det er svært at
rykke undervisning ud af klasserummet. Alle ni gymnasier har en forholdsvist
høj andel af elever med udenlandsk herkomst og ligger i og omkring Køben-
havn, Odense og Aarhus. Andelen af elever fra uddannelsesfremmede hjem er
også relativt høj på institutionerne.
3.2.6 Didaktisk udfordring: Elevsammensætningen begrænser mulige
samarbejds- og undervisningsformer i og udenfor skoletiden
En del undervisere giver udtryk for, at de i højere grad end tidligere må have fo-
kus på, hvilke undervisningsformer, der er mulige at anvende i den enkelte
klasse, når de planlægger undervisningen
–
herunder fx om eleverne kan ar-
bejde i grupper, eller om undervisningen kan tilrettelægges som studieture, eks-
kursioner eller som fagligt-sociale arrangementer udenfor skoletiden.
På tre ud af de 25 casegymnasier giver underviserne eksempler på, at gruppe-
arbejde stiller for store krav til eleverne og slet ikke fungerer. De tre gymnasier
ligger i Aarhus, Odense og København og har en høj andel af elever med uden-
landsk herkomst
–
over 30 %. Andelen af elever fra uddannelsesfremmede
hjem ligger på disse gymnasier mellem 6 % og 14 %, hvilket er relativt højt.
Særligt i klasser med en høj andel af drenge med udenlandsk herkomst oplever
underviserne, at gruppearbejde kan blive et større pædagogisk arbejde, som
ikke er befordrende for elevernes læring. Underviserne oplever særligt mang-
lende undervisningsparathed og motivation som det udslagsgivende. Gruppear-
bejde stiller krav til elevernes selvstændighed og ansvarlighed, og en del af ele-
verne kan ikke administrere det frirum, som gruppearbejdet skaber.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
17
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0284.png
Underviserne fortæller dog særligt om piger med udenlandsk herkomst, der ikke
må deltage på studieture, hytteture og ekskursioner med overnatning. Her må
både undervisere og ledelse bruge tid på at tale med bekymrede forældre.
Underviserne oplever også en tendens til, at både drenge og piger med uden-
landsk herkomst i mindre grad møder op til faglige-sociale arrangementer, der
relaterer sig til undervisningen, men ligger udenfor skoletiden. Det er fx kultu-
relle aktiviteter i form af museumsbesøg, teaterforestillinger og koncerter. Så-
danne aktiviteter og ture er vigtige både i sprog- og kulturfag, og en del undervi-
sere oplever at skulle forklare og overtale elever til at deltage, mens andre un-
dervisere helt har givet op.
Flere af underviserne pointerer dog, at deltagelsen kan variere meget efter,
hvor velfungerende en klasse er, og at fravalget af at deltage i aktiviteterne ikke
nødvendigvis handler om herkomst. På HHX og HTX har sociale arrangementer
heller ikke den store opbakning, og her forklares det med, at de er nye gymnasi-
ale uddannelser uden de samme traditioner som de almene gymnasier, samt at
de elever, der vælger HHX og HTX ikke prioriterer sociale arrangementer særlig
højt. Underviserne oplever, at en del af disse elever er mere interesserede i den
faglige del af skolegangen, og at klassekulturen præges af dette, uden at det
behøver at være negativt men blot udtryk for en anden prioritering.
nuance er i den sammenhæng er, at to af institutionerne samtidigt har en meget
høj andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem.
3.2.7 Didaktisk udfordring: Elevernes færdigheder i dansk
På seks af de 25 casegymnasier oplever underviserne, at der er en del elever,
der mangler grundlæggende danskfærdigheder. De kender ikke almindelige
danske ord. Underviserne bruger lang tid på basal tekstforståelse og på at for-
klare, hvad ord eller begreber betyder i nutidssprog. Eleverne kan ikke være ab-
strakte og forstår ikke abstraktionsniveauet. Underviserne oplever, at de ikke
har ressourcer til at løfte disse elever til et ordentligt niveau. Eksemplerne er fra
uddannelsesinstitutioner i Odense, Aarhus og København, og underviserne kæ-
der ofte udsagnene sammen med elevernes herkomst. De seks gymnasier har
også en relativt høj andel af elever med udenlandsk herkomst, men en vigtig
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
18
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0285.png
4 Elevsammensætningens be-
tydning for det integrations-
mæssige arbejde
Det er et almindeligt fænomen, at eleverne grupperer sig i klasserne og på sko-
len. Unge søger naturligt andre, de kan spejle sig i og finder sammen i forhold til
forskellige identitetsmarkører. De mest åbenlyse markører er
køn, herkomst
og
interesser
(fx musik eller sport). Elevernes grupperinger kommer særligt til ud-
tryk i pauser og uden for skoletiden, hvor der ikke er lærerstyring. Grupperin-
gerne kan være i bevægelse i løbet af gymnasietiden, men knyttes stadig i høj
grad til de tre nævnte markører.
Grupperingerne udgør ikke i sig selv en integrationsmæssig udfordring, så
længe der er en grundlæggende rummelighed mellem eleverne og grupperne
(fx oversat til respekt for hinandens frihed og lighed). Men i takt med at elev-
sammensætning på nogle gymnasier bliver skæv, kan det skubbe til balancen
og skabe integrationsmæssige udfordringer.
Som nævnt i afsnit 1.5.2 tager vi afsæt i tre dimensioner af integration:
▪
en værdidimension
▪
en identifikation- og tilhørsdimension
▪
en deltagelsesdimension.
Undersøgelsen viser overordnet, at graden, karakteren og omfanget af de inte-
grationsmæssige udfordringer på gymnasierne fylder mest på STX-institutio-
nerne i og omkring København, Aarhus og Odense,
der er med i undersøgel-
sen.
4.1
Udfordringer knyttet til værdier
De værdier, der kendetegner gymnasierne, bygger på ungdomsuddannelsernes
formålsparagraf om at være almendannende og forberede de unge til videregå-
ende uddannelse.
I denne undersøgelse peger data på, at elevsammensætningen særligt giver in-
tegrationsmæssige udfordringer af værdimæssig karakter i situationer, hvor der
sker brud på eller er modstand mod de værdier, som er bærende for at sikre en
uddannelse til alle elever og det almendannende perspektiv.
I casene ses særligt to tendenser, som giver integrationsmæssige udfordringer.
Det er dels gennem
stærk social kontrol eller decideret negativ social kontrol,
dels
uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.
4.1.1 Stærk social kontrol og negativ social kontrol
Social kontrol
består af regulerende handlinger udøvet af gruppemedlemmerne,
når et individ gør eller udtrykker noget, som adskiller sig fra fællesskabets nor-
mer.
Negativ social kontrol
finder sted, når individets adfærd, valg og rettighe-
der begrænses eller kontrolleres gennem krænkende handlinger (fx mobning,
overvågning og vold)
–
eller truslen om krænkende handlinger.
16
Den kan fore-
komme i mange afskygninger. Den slår igennem som en stærk kontrol af ad-
færd mellem elever og er meget tydelig for undervisere og vejledere.
En stærk eller negativ social kontrol hæmmer et udviklende miljø, da det ofte,
men ikke altid, er i sociale sammenhænge, at den sociale kontrol slår igennem.
Konflikter (2017).
Du har et valg!
16
Se fx: Styrelsen for International Rekruttering og Integration og MÆRK
–
Mod ÆresRelaterede
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
19
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0286.png
En stærk eller negativ sociale kontrol kan dominere
”de
rigtige holdninger
”
i un-
dervisningssituationer, som vi fx har beskrevet det i klasser, hvor eleverne har
stor fokus på præstationer og konkurrence.
Hvis der opstår udfordringer knyttet til stærk eller negativ social kontrol, involve-
res studievejledere og ledere ofte i fortrolighed. Både undervisere og ledere er
derudover bevidste om, at de kun ser en lille del af det, der foregår mellem ele-
verne. Denne oplevelse bliver bekræftet af flere elever i undersøgelsen. Derfor
er det også svært konkret at sige noget om det fuldstændige omfang af udfor-
dringen.
Undersøgelsen viser dog, at underviserne, og i nogle tilfælde eleverne, på alle
institutioner i undersøgelsen med en høj andel (over 30 %)
17
af elever med
udenlandsk herkomst har oplevet, at elever sætter rammer for, hvordan andre
elever fra samme kultur, familie eller fællesskab bør opføre sig. Den adfærd,
der forventes, er ikke nødvendigvis i modstrid med danske værdier, men det er
den stærke eller negative sociale kontrol i sig selv. Ledere og undervisere opfat-
ter den sociale kontrol som værende i modstrid til den dialogorienterede dannel-
sesproces, gymnasierne skal understøtte.
Undervisere og vejledere oplever, at det bliver svært at skabe gode rammer for
elevernes udvikling, når de indirekte eller direkte bliver kontrolleret af andre ele-
ver. En underviser fortæller fx:
”I en klasse sad en pige og opridsede reglerne
for ramadan meget tydeligt. Det handlede om social kontrol ift. lige at ridse reg-
lerne op for dem, der sad i klassen.”
Der er også eksempler på særlig social
kontrol af pigerne. Kontrollen udøves af søskende eller kærester, når pigerne er
på ekskursion eller studietur og gentagne gange bliver ringet op og skal for-
tælle, hvor de er eller hvad de laver. Ligeledes er der eksempler på, at
telefonerne bliver brugt til at overvåge, hvor pigerne befinder sig, og der er ek-
sempler på, at pigerne har flere telefoner til forskellig brug.
På skoler med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst kan der spores
en udmattelse hos undervisere, der tilkendegiver, at den sociale opgave og
konflikthåndtering fylder uforholdsmæssigt meget. Den opfølgende snak med
eleverne tager tid fra undervisningen, og det kan være krævende at konfrontere
elever, når situationerne opstår.
”Vi oplevede,
at en gruppe elever - de meget rettroende
muslimer - pressede de mere moderate muslimer. De hilste
ikke på de elever, hvis de ikke gjorde dét og dét. Og der var
nogle konflikter, hvor de ikke ville hilse på de kvindelige læ-
rere.”
(Leder, STX)
4.1.2 Uhensigtsmæssige mønstre og adfærd
På skoler med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst fortæller både
undervisere, vejledere og ledere om mønstre og adfærd, som er særdeles
svære at arbejde med og modificere. Der bliver for få af de gode eksempler, og
det bliver svært for den enkelte elev at ændre attitude. Der er en tendens til at
dårlige mønstre og vaner bliver fastholdt eller forstærket.
På nogle få institutioner fylder en larmende og voldsom adfærd blandt elever,
især drenge med udenlandsk herkomst, rigtig meget. Der er eksempler på vold,
sexisme og lignende konflikter. På et gymnasium i København nævnes det, at
elever kan komme ”på kontrakt”
(med ledelsen), hvis de har en uacceptabel ad-
færd. Hvis kontrakten misligeholdes, og advarsler ikke respekteres, bliver ele-
ven bortvist. Dette tiltag er med til at gøre forventningerne til adfærd helt tyde-
lige for den pågældende elev, ligesom en omgående handling fra ledelsens side
viser, at en uacceptabel adfærd har konsekvenser. Det er et vigtigt signal indad-
til og udadtil i forhold til skolens omdømme.
17
Disse institutioner har også en relativt høj andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem
–
dog
med variation mellem dem.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
20
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0287.png
Uhensigtsmæssig adfærd kan også være en larmende adfærd på fællesarea-
lerne, som skræmmer andre elever. Larm og fysiske grupperinger fører ikke
nødvendigvis til konflikter, men det virker trykkende og modvirker en god og tryg
stemning for elever og undervisere:
Det
er en adfærd, … hvor der
er en råben og skrigen, hvor
mange danske elever bliver skræmte. Hvor man som lærer
tænker: Tør jeg gå ind i det her? Også graden af andet
sprog (end dansk) på gangene. Der er nogen, der bliver lidt
skræmte over det. Og det er svært at gå ud på gangene og
irettesætte elever, som man ikke har i klassen. (Underviser,
STX)
fællesskab de vil identificere sig med
–
særligt i tilfælde, hvor de unge med
udenlandsk herkomst udgør enten en meget lille eller stor andel af den samlede
elevgruppe. Det er både udfordrende at være den eneste pige med tørklæde på
hele skolen og at være den eneste elev med dansk herkomst i en klasse med
en stor andel af unge med udenlandsk herkomst.
Det giver det for lederne og underviserne integrationsmæssige udfordringer, når
grupper af elever oplever, at de ikke hører til og ikke vil forpligte sig i forhold til
skolens fællesskab: For eleverne er gymnasiet et middel til at nå et større mål,
som ofte er en videregående uddannelse. Underviserne beskriver, at mange
elever ikke investerer mere end det forventes, og skolen bliver derfor ikke et
fællesskab for dem. Som en underviser siger:
Så er der dem, der ikke har nogen aktie i at give. Det er ikke
en modkultur, men … gymnasiet er et sted, hvor de er der
for at lære noget og ikke mere.”
(Underviser, STX)
Det gælder også involvering i de forskellige udvalg. Her er det på alle institutio-
ner en relativt fast gruppe af elever, der arrangerer og deltager i arrangementer.
Udvalgsarbejde, engagement og frivillighed tiltrækker en helt bestemt
–
res-
sourcestærk
–
gruppe af elever.
Undervisere og ledere på tværs af alle institutioner beskriver eleverne i denne
gruppe som fagligt stærke, overvejende af dansk herkomst, meget engagerede
udenfor skolen (i ungdomspolitik, frivilligt arbejde, tilknyttet
ngo’er mv.),
gode til
at skabe en balance mellem skole, lektier, fritidsarbejde og interesser, ofte mu-
sisk/kreativt orienterede, fra velfungerende hjem og med forældre, der bakker
op.
Det medfører i ledere og undervisere optik, at det bliver sværere for elever med
udenlandsk herkomst
–
eller for danske elever med en svag social baggrund
–
at identificere sig med de andre elever i de forskellige udvalg. Ofte med det re-
sultat, at denne elevgruppe slet ikke deltager i noget udover det faglige i skolen.
Som en underviser formulerer det:
4.2
Udfordringer knyttet til identifikation og tilhør
Alle institutioner beretter om elevsammensætninger, der er
mangfoldige, bredt
sammensatte, meget forskellige
mv. Diversiteten er både sund og spændende,
men på nogle STX-institutioner og i klasser, hvor elevsammensætningen er me-
get skæv (hhv. høj eller meget lav andel af elever med dansk/udenlandsk her-
komst), ender mangfoldigheden og diversiteten med opdelte grupper
–
herun-
der på nogle gymnasier dels med elever med dansk herkomst, dels med elever
med udenlandsk herkomst.
På disse institutioner oplever ledere og undervisere, at det i praksis betyder, at
en stor gruppe af elever føler et større fællesskab med hinanden end med klas-
sens eller skolens fællesskab. I de større byer findes institutioner, hvor store
elevgrupper udelukkende er sammen med andre elever,
”der ligner dem selv”
(fx i frikvartererne og efter skoletid), ligesom de i mindre grad deltager i eller ta-
ger ansvar for det sociale miljø på skolen (fx i udvalg og faglige og sociale ar-
rangementer).
Dertil udtrykker nogle ledere, undervisere, elever på gymnasier med en skæv
elevsammensætning udgøre et dilemma, når eleverne skal vælge, hvilket
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
21
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0288.png
Der er mange udvalg, men det er elevrådstyperne, der mø-
des om det. Elevrådstyperne er dem, der får gode karakte-
rer
–
7 og opad. Mange af de udfordrede elever, som ikke
har så meget støtte hjemme, de er meget lidt deltagende.
(Underviser, STX)
Eleverne er også selv opmærksomme på, at det langt fra er alle, der deltager i
aktiviteter og udvalg.
Der er nogle, der deltager, og nogle, der ikke deltager. Jeg
opdagede, at når jeg meldte mig ind i ting, så var det de
samme 5% af skolen, som var med. (Elev, STX)
Foruden en segregering i udvalgene oplever mange institutioner
–
på tværs af
andelene af elever fra f.eks. uddannelsesfremmede hjem og herkomst
–
også
en polarisering af elever på bestemte studieretninger. Dette betyder, at nogle
elevgrupper har svært ved at identificere sig med de andre elever på bestemte
studieretninger. Dermed forstærker tendensen sig selv og bliver en selvsegre-
gering, hvor bestemte elevgrupper søger bestemte studieretninger. Dette møn-
ster er ens over hele landet.
Vi kan se, at de svage elever med svag baggrund grupperer
sig i specifikke linjer. Det er også studieretningsgymnasiet,
som forstærker nogle dynamikker. Vi har klasser, der funge-
rer ekstremt godt med højt fagligt niveau. Og så vi har rela-
tivt dysfunktionelle klasser. Hvis man kunne blande de ele-
ver, som vi har, så var det en sund fordeling, som afspejler
Aarhus’
sammensætning. Det ville være rigtig sundt, hvis
man kunne blande. Det bliver lidt for koncentreret i nogle
studieretninger. (Vejleder, STX)
Undervisere og ledere beklager denne udvikling, fordi det faglige miljø i disse
klasser lider under det. I grove træk består klasserne på et gymnasium enten af
meget fagligt stærke elever eller af meget fagligt svage, samt nogle enkelte
blandede klasser. Der er også tydelige opdelinger på etnicitet og køn. Eleverne
selv fortæller også, at de på forhånd overvejer, om de vil vælge den
studieretning, der egentlig giver mest mening for dem ift. deres videre uddan-
nelse, hvis de kan se, at elevsammensætningen bliver meget skæv.
Vi får nogle meget skæve studieretninger. Det er ikke sjovt
at være den eneste eller være 3-4 stykker, som er de eneste
etniske danske elever i klassen. Den fordeling, vi har på
skolen, vil vi helst også have i de enkelte klasser. (Rektor,
STX)
I særlige tilfælde oplever skolerne også, at nogle elever ikke føler et tilhørsfor-
hold til det danske samfund som helhed. En underviser fortæller om en samtale
med en ung elev:
Jeg spurgte en elev om hvor han kom fra, og han sagde
”Jeg er marokkaner” med
stolthed i stemmen. Men jeg
mente jo egentlig, hvor han boede. Han var født i Danmark
og havde et dansk pas! De snakker jo meget de unge om
det der rødbedefarvede pas. Så fortalte jeg ham, at han er
dansker. Og så sagde han til mig: ”Men jeg føler mig jo ikke
dansk!”
(Underviser, STX)
4.3
Udfordringer knyttet til deltagelse
Nogle institutioner har succes med at samle flertallet af elever til få arrangemen-
ter, andre kan samle nogle grupper til nogle arrangementer, men ikke til andre
osv. For alle institutioner er deltagelse i fælles arrangementer et opmærksom-
hedspunkt, som mange undervisere, vejledere og ledere dagligt arbejder for at
øge tilslutningen til.
Særligt HTX- og HHX-institutionerne oplever, at eleverne engagerer sig mar-
kant mindre i sociale aktiviteter. Det sociale miljø på skolen fylder mindre hos
eleverne både ift. valg af gymnasium, men også ift. at engagere sig i festudvalg,
fester og faglige arrangementer. HTX og HHX-skolerne er markant mere udfor-
drede end STX-skolerne i at få eleverne til at engagere sig aktivt i fællesskabet.
Eleverne bruger ikke i mindre grad skolerne til noget socialt. Det gør sig gæl-
dende for både elever med dansk og udenlandsk herkomst.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
22
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0289.png
Der er forskellige grader af deltagelse og forskellige årsager til manglende del-
tagelse. Nogle få elever deltager i alt, mange elever deltager i udvalgte arrange-
menter, mens nogle stort set aldrig deltager i andet end klasseundervisning.
Særligt på gymnasier med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst op-
lever ledelse, undervisere og elever, at mange af disse elever fravælger de ar-
rangementer, som ligger udenfor skoletiden. Det gælder sociale og faglige ar-
rangementer, events og til en vis grad også sportsstævner (disse er dog de
mest populære af de nævnte). Undervisere og ledere oplever, at en af årsa-
gerne til den manglede deltagelse handler om
forældrenes tilladelse,
fx når det
gælder studieture. På næsten alle disse institutioner fortæller ledelse og under-
visere om bekymrede forældre, der ikke vil give deres unge piger lov til at tage
med studieture.
Vi har gjort det klart fra start, at hvis man ikke må, så skal
man troppe op på gymnasiet med sine forældre. Det har vi
fået flere med på. Men der er stadig mange af de sager.
(Rektor, STX)
Nogle gange handler det ikke kun om tilladelse, men også om, at forældrene
ikke ved, hvordan turene foregår. En leder fortæller:
Vi har udfordringer med skoleture, hvor de muslimske piger
ikke må komme med. Der gør vi det, at vi tager forældrene
ind og tager en snak om det. Det er ofte, at de ikke ved,
hvordan det foregår. Altså at drenge og piger sover adskilt
osv. Det er nogle gange nok til, at forældrene lader dem
komme med. Andre gange er det også økonomiske udfor-
dringer. (Leder, STX)
På alle disse institutioner gælder det, at der ikke gives særbehandling til denne
gruppe af elever. I stedet løfter studievejledere, rektorer og undervisere opga-
ven i fællesskab:
Vi har studierejser, og vi siger, at alle skal tage med. Vi si-
ger, at der er undervisning, og lærerne skal stå inde for, at
der er undervisning. Men det er et større arbejde. Det kræ-
ver at man kalder forældrene ind, og ringer til dem og snak-
ker med dem. (Vejleder, STX)
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
23
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0290.png
5 Undersøgelsens datagrundlag
og metode
Dataindsamlingen til undersøgelsen er fundet sted i april og maj 2019. Et centralt
fokus i undersøgelsen har været at triangulere perspektiver på det pædagogiske
arbejde og integrationsmæssige udfordringer. Det indbefatter på den ene side
perspektiver fra institutioner med vidt forskellig sammensætning af elever og på
den anden side indbefatter det perspektiver fra de unge selv, undervisere, vejle-
dere og ledere.
Formålet med trianguleringen er at øge validiteten af undersøgelsens resultater
ved at krydstjekke troværdigheden af de respektive informanters perspektiver.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
24
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0291.png
Undersøgelsens samlede proces
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
25
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0292.png
5.1
Casebesøg på 25 gymnasiale uddannelsesinstitutioner
I følgende afsnit uddybes dataindsamlingsmetoden og interviewindholdet på de
25 casebesøg
–
herunder udvælgelse af institutioner og deltagere. Dertil beskri-
ves og vurderes det kvalitative datagrundlag, som casebesøgene har skabt.
Ved casebesøgene er der også indsamlet data til delundersøgelse 2.
Dataindsamlingsmetode
Resultaterne i undersøgelsen er baseret på et omfangsrigt kvalitativt
datamateriale fra dobbeltinterviews med ledere, fokusgruppeinter-
views med undervisere/studievejledere og fokusgruppeinterviews
med elever samt observationer gennemført på casebesøg på 25
gymnasiale uddannelsesinstitutioner.
Formålet med de kvalitative casebesøg har
været at få dybdegående og nuanceret viden om det pædagogisk arbejde og de
integrationsmæssige udfordringer på institutionerne.
De 25 gymnasiale uddan-
nelsesinstitutioner er udvalgt til at deltage i undersøgelse ud fra nedenstående
variable og strategier.
Variabel
Elevsammen-
sætning i forde-
lingsområde og
på skolen: Ift.
elevernes her-
komst og ud-
dannelsesfrem-
mede hjem
Uddannelses-
type
Vi har besøgt både HHX, HTX, STX og HF-institutioner men med hovedvægt
på STX
–
for at kunne spejle resultater på tværs.
Institutionerne er ikke udvalgt for at kunne tegne et repræsentativt billede af alle
landets gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Udvælgelsen er derimod styret af
et ønske om at kunne afdække interessante fænomener på skoler i fordelings-
områder, hvor der er stor spredning i elevsammensætningen
–
særligt i og om-
kring København og Aarhus centrum.
Derudover er andre institutioner udvalgt for at kunne spejle og mere kvalificeret
vurdere overførbarheden af fund fra fordelingsområderne i og omkring Køben-
havn og Aarhus til andre fordelingsområder
–
herunder til fordelingsområder, der
i mindre grad forventes at opleve store bevægelser i elevernes søgeadfærd og i
højere grad forventes at stå overfor udkantsproblematikker.
Institutionerne har selv haft ansvaret for at finde deltagere til casebesøgene i di-
alog med de konsulenter, der har gennemført besøget. I dialogen med institutio-
nerne er der blevet lagt vægt på, at der skulle være en spredning i undervi-
sere/vejledere og elever på tværs af hhv. fag og studieretninger. For eleverne
også meget gerne på tværs af årgange og evt. STX og HF. I flere tilfælde har
elevrådet på den enkelte institution haft ansvaret for at finde elever.
Interviewindhold
Alle interviews har været semi-strukturerede med åbne spørgsmål for at være
sikker på at afdække undersøgelsesspørgsmålene, men samtidig give plads til
nuancering og at andre perspektiver. Der er udarbejdet separate interviewguides
til alle aktører. Vores interviewguides er alle bygget op om de samme tematikker
men tilpasset aktørerne for at få dem til at belyse deres særskilte perspektiver og
indsigter i temaerne. Interviewguidesene har fokuseret på følgende temaer i va-
rierende kronologi:
▪
Elevsammensætningens betydning for det pædagogiske arbejde og udfor-
dringer heri samt vejledning af elever
Strategi i udvælgelse og formål hermed
Vi har udelukkende besøgt gymnasiale uddannelsesinstitutioner i fordelings-
områder, hvor der i gennemsnit er 10% eller flere unge med udenlandsk bag-
grund på STX. Derudover har vi søgt at besøge institutioner med både en høj
og lav koncentration af elever med udenlandsk herkomst.
Vi har desuden prioriteret at besøge gymnasier med en spredning i andelen
af elever fra uddannelsesfremmede hjem på de enkelte skoler for at fastholde
et nuanceret blik på, hvilke dele af elevsammensætningen, der kan hænge
sammen med søgemønstre, pædagogik og integration.
Vi har prioriteret gymnasier, der befinder sig geografisk tæt på hinanden rela-
tivt i forhold til det pågældende fordelingsområde, hvor eleverne typisk vil have
flere valgmuligheder i valg af institution.
stør-
Vi har prioriteret både store og små skoler
–
for at afsøge, om der er for-
skelle/ligheder.
Vi har både besøgt profilgymnasier og ikke-profilgymnasier
–
for at kunne un-
dersøge, om profilgymnasierne adskiller sig fra de øvrige gymnasier.
Geografi
Skolens
relse
Om skolerne er
profilgymnasier
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
26
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0293.png
▪
Elevsammensætningens betydning for skolens og klassens sociale liv, samt
undervisningsmiljøet
Interviewguides er vedlagt i bilag 1.
Beskrivelse af datagrundlag
De institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, fordeler sig mellem 21 STX og
HF-gymnasier, 2 HTX-gymnasier og 2 HHX-gymnasier. I forhold til fordelingsom-
råder, fordeler institutionerne sig på følgende måde:
Region
Fordelingsområde
Centrum
Hovedstaden
Storkøbenhavn N
Storkøbenhavn V
Midtjylland
Midtjylland Øst
Fyn
Syddanmark
Trekantsområdet
Sønderjylland
Antal institutioner
4
2
4
7
2
2
4
Ledere
Antal
–
total
58
Undervisere/studievejledere
166
Elever
118
Idet interviewene baserer sig på frivillighed og arrangørens kendskab og kon-
takt til eleverne, kan der være en lille bias i, at vi har talt med de mere delta-
gende elever på skolerne. Der har været en svag tendens til at flere af eleverne
har været aktive i festudvalg eller elevråd. 33 % af de interviewede elever var
aktive i udvalg, elevråd eller festudvalg.
Dette kan gøre, at vi ikke får hele det repræsentative billede fra elevgruppen i
vores fokusgruppeinterviews, hvor de socialt svage eller udfordrede elever i
mindre grad deltager i fokusgruppeinterviewene. Modsat har disse elever bred
berøring og føling af hele skolen og kan netop give et omfattende billede. Den
store bredde og trianguleringen af den kvalitative og kvantitative metode gør, at
den metodiske svaghed ved frivillighed og fokusgruppeinterview ikke vurderes
at have stor betydning for opgavens interne validitet og repræsentativitet.
Elevgruppen har til gengæld været bredt repræsenteret på tværs af studieret-
ninger, med en lavere repræsentation på de sproglige studieretninger. 31,4 %
af elevinterviewede havde en naturvidenskabelig studieretning. 13,6 % af ele-
verne have en sproglig studieretning. 34,7 % havde en samfundsfaglig studie-
retning. 10,2% havde en anden studieretning end de nævnte (eks. idræt eller
musik).
Med det samlede antal institutioner og deres fordeling mellem fordelingsområder,
er der ikke tale om en repræsentativ undersøgelse på tværs af alle landets for-
delingsområder. Men inden for de enkelte fordelingsområder dækker undersø-
gelsen kvalitativt en stor andel af det samlede antal institutioner i de pågældende
fordelingsområder
–
særligt i og omkring København (samlet 10) og Aarhus
(samlet 7).
På informantniveau fordeler informanterne sig som angivet i tabellen herunder.
Antal informanter fordelt på ledere, undervisere/vejledere og elever
Kvalitativ indholdsanalyse
Alle interviews er blevet live-transskriberet og dernæst kodet i analyseprogram-
met Nvivo. Den store mængde kvalitative data er blevet kodet gennem en
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
27
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0294.png
kvalitativ indholdsanalyse for at sikre en systematisk bearbejdning af data. Tek-
sten er derfor systematisk kategoriseret ved hjælp af en åben og lukket kodning.
Indledningsvist blev der foretaget en åben kodning på fire interviewreferater. På
baggrund heraf og med udgangspunkt i interviewguiden blev der udarbejdet en
kodebog med definitioner af koderne. Den lukkede kodning tog udgangspunkt i
kodebøgerne. Kodebøgerne og kodningen er foretaget af juniorkonsulenter, der
også har deltaget i casebesøgene.
Datamaterialet er analyseret ved at lede systematisk efter mønstre i koderne på
tværs af interviews
–
herunder også fx mellem fordelingsområder, by/land, insti-
tutioner med forskellig andel af unge med udenlandsk herkomst og unge fra ud-
dannelsesfremmede hjem.
Derudover er foreløbige resultater blevet præsenteret for og fortolket sammen
med ekspertgruppens sekretariat og lektor, Mette Pless, fra Center for Ungdoms-
forskning, til en analyseworkshop.
Fremgangsmåden har sikret høj reliabilitet og intern validitet i analysefund.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
28
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0295.png
Bilag 1 Spørgerammer
Interviewguide til elever
Præsentation
Alle præsenterer sig selv.
Rammesætning, spilleregler og formål med interviewet
Inden interviewet skriver konsulenten de tre temaer op på tavlen:
Jeres valg af gymnasium
–
hvad har I overvejet og gjort?
Miljøet i klassen og hvad der kan udfordre fællesskab og samarbejde
Det sociale miljø på skolen og elevsammensætningens betydning for miljøet
Vi har inviteret jer til dette interview, fordi vi gerne vil tale med jer om de tre emner på tavlen:
Vi skal bruge jeres input til en analyse af,
hvordan unge vælger gymnasium, og hvilken betydning elevfordelingen har for det pædagogiske arbejde og det sociale miljø..
Analysen er bestilt af en ekspertgruppe, som regeringen har nedsat. Interviewet med jer bidrager altså til ekspertgruppens analysearbejde.
Vi taler med ca. 125 elever fordelt på gymnasier i hele landet. Derudover interviewer vi ledere, undervisere og vejledere på gymnasierne. Og vi udsender spørgeskemaer til 3.000 elever og 1.000 forældre.
Vi har en række spørgsmål, vi gerne vil tale med jer om - men hvad er vigtigtst at tale om, er i med til at bestemme.
Det er også vigtigt at sige, at man nogle gange kan få brug for at nuancere sine svar, når man bliver interviewet. Det kan være man vil uddybe noget eller måske skifter mening undervejs. Det er helt i orden.
Der er ikke rigtige og forkerte svar
–
det er jeres hverdag vi vil høre om, som I oplever den. Det er ikke så vigtigt, om I svarer ud fra jeres studieretningsklasse eller jeres valgfagsklasser.
Alle deltager anonymt. Der er ingen, der kommer til at vide, hvem, der har sagt hvad. I skal have lov til at fortælle, hvad I oplever
–
uden at andre fortæller det videre bagefter. Så: Hvad der siges i det her
rum, bliver i det her rum. Er I med på det? XX (referent) skriver noter ned, så vi kan huske, hvad I har sagt og bruge denne viden i undersøgelsen, men altså
–
jeres input bliver brugt i anonym form.
Har I nogen spørgsmål, inden vi går i gang?
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
29
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0296.png
Spørgeguide
OBS på om der er udkantsproblemstillinger eller andre lokale forhold, som har betydning.
TEMA 1: VALG AF GYMNASIUM
Vi starter med en lille prioriteringsøvelse.
Kortene deles ud.
Hvad var de 1-3 vigtigste ting, da du skulle vælge gymnasium?
Det sociale liv i og efter skoletid
At skolen er kendt for et højt fagligt niveau
At der er et spændende undervisningsmiljø
Udbuddet af studieretninger og valgfag
At komme på samme gymnasium som mine venner
At skolen ligger tæt på, hvor jeg bor (kort transporttid)
Andet (hvad)?
Tag en runde, hvor eleverne fortæller om deres prioritering:
Nu beder vi jer skrive eller tegne,
hvordan I valgte eller endte på dette gymnasium.
I kan fx skrive/tegne et mindmap, en tidslinje, en liste af ord eller en tegning.
Hvordan fandt I ud af, hvor I ville søge ind? Probes:
Hvem talte I med om det? Hvilke overvejelser havde I?
Hvilke gymnasier overvejede I
–
og hvorfor?
Hvilke gymnasier valgte I fra
–
og hvorfor?
Herefter fortæller eleverne på skift om deres svar.
Kender I nogen, der har flyttet adresse for at komme ind på et bestemt gymnasium?
Kender I til andre ”strategier”, som unge bruger for at komme på et bestemt gymnasium?
Hvis ja: Hvorfor tror I, at det har været så vigtigt for dem at komme på det bestemte gymnasium?
Har I overvejet at skifte/har I skiftet gymnasie? Hvis ja
–
hvorfor?
TEMA 2: ELEVSAMMENSÆTNINGEN OG DET SOCIALE MILJØ OG UNDERVISNINGSMILJØET I KLASSEN
Hvordan vil I beskrive elevsammensætningen i jeres klasse? (probes: særlige grupper eller grupperinger, nogle der er mange/få af, ensartethed/blandet sammensætning?
Hvordan ville I beskrive det sociale fællesskab i klassen? (probes: fx tilhørsforholdet, sammenholdet; fællesskabet i klassen; aktiviteter med andre fra klassen (få/mange deltagere?), grupperinger, fælles
interesser, fester, alkohol)
Hvordan ville I beskrive undervisningsmiljøet i jeres klasse? (probe: deltagelse i timerne; laver man lektier/er forberedt til timerne; ro/uro; samarbejde; konflikter).
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
30
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0297.png
Inddrage observationerne i klassen.
Fx: ”Vi har joo været med klassen i en time. Vi har lagt mærke til, at … (fx deltagelse, motivation, grupperinger, konkrete diskussioner, sociale dynamikker, lærernes
pædagogisk ”greb”).
Er det typisk? Er det altid de samme, der
…. siger noget/larmer/ikke siger noget/…? Hvad gør underviseren/andre
elever?
Er der noget, det kan være svært at tale om i klassen ? Hvis ja
–
eksempler? Hvorfor tror I, at det er svært?
(Afhængigt
af tilliden og dynamikken i gruppen kan interviewer bede eleverne skrive konkrete
emner på post-its, som de læser op bagefter. Det giver lidt tid til at reflektere og kan fremme, at alle kommer til orde).
Hvad tror I, jeres undervisere ville sige, hvis vi spurgte dem, om der er noget, der er særligt ved at undervise jeres klasse?
(Hvis forskellig baggrund er et issue):
Har det en betydning, at I har forskellig baggrund? Hvis ja
–
hvordan kommer det til udtryk i klassen (eksempler)?
Er der noget, I kunne ønske jer anderledes ift. det sociale miljø eller undervisningsmiljøet i klassen?
TEMA 3: ELEVSAMMENSÆTNINGEN OG DET SOCIALE MILJØ PÅ SKOLEN
Hvordan vil I beskrive elevsammensætningen på skolen / Hvordan vil I beskrive de typer eller grupper, som går på gymnasiet?
Hvad betyder elevsammensætningen for den måde, man er sammen på?
Er der noget, man ikke taler med de andre grupper om? Lader være med at gøre? Passer på med? Tror/ved/forestiller sig om de andre grupper?
Hvordan er det sociale liv på skolen? (probe: sammenhold; fællesskaber, aktiviteter og udvalg/foreninger i og uden for skoletiden; traditioner; fester; alkohol)?
Hvem er med i disse fællesskaber og hvem er ikke? Er det et problem? Hvis ja
–
hvordan/hvornår/for hvem?
Er der noget, I kunne ønske jer anderledes ift. det sociale liv på skolen?
(Hvis forskellig baggrund er et issue):
Har det en betydning, at I har forskellig baggrund? Hvis ja
–
hvordan kommer det til udtryk på skolen (konkrete eksempler)?
AFSLUTNING
Mange tak for jeres bidrag
–
det har været meget spændende at tale med jer!
Har I nogle spørgsmål eller kommentarer, inden vi siger farvel til hinanden?
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
31
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0298.png
Interviewguide til undervisere/vejledere
Præsentation
Alle præsenterer sig selv.
Uddybende rammesætning
•
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til nye modeller for fordelingen af elever på de gymnasiale uddannelser. Som grundlag for ekspertgruppens forslag gennemføres
der et omfattende undersøgelsesarbejde. Pluss og Kantor Gallup bidrager til en del af dette analysearbejde
Vi undersøger
1.
2.
betydningen af elevsammensætningen
(i forhold til socioøkonomisk baggrund, herkomst og karaktergennemsnit fra
grundskolen)
for det pædagogiske arbejde og integrationen på gymnasierne
de unges valg af gymnasium
–
herunder strategier, som de unge bruger i deres valg af skole, og hvordan de oplever
deres uddannelsesforløb.
•
•
Vi besøger 25 gymnasier over hele landet og interviewer undervisere, vejledere, ledere og elever. Vi udsender også spørgeskemaer til 3.000 elever og 1.000 forældre og gennemfører telefoninterviews
med UU-vejledere og forældre.
Vi er bevidste om, at forskellige sammensætninger af elever kan give både muligheder og udfordringer.
Det, vi gerne vil høre jeres bud på, er:
1.
hvordan I oplever, at elevsammensætningen har betydning for
det pædagogiske arbejde og vejledningen
af ele-
verne
hvilke sammenhænge I ser mellem
elevsammensætning og pædagogik, integration og det sociale liv
i klassen
og på skolen
hvad der har betydning for elevernes valg af gymnasium.
2.
3.
•
•
•
Det er vigtigt at understrege, at I er med til at afgøre, hvad der er vigtigt at tale om. Derfor når vi måske ikke alle spørgsmål.
Det er også vigtigt at sige, at man nogle gange kan få brug for at nuancere sine svar, når man bliver interviewet. Det kan være, man vil uddybe noget eller skifter mening undervejs. Det er helt i orden,
det skal der være plads til.
Der er ikke nogen svar, der er rigtige eller forkerte
–
det er jeres hverdag vi vil høre om, som I oplever den.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
32
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0299.png
•
I bidrager anonymt i undersøgelsen. Vi noterer ned, hvad I siger, men ikke hvem der deltager eller siger hvad.
Har I nogen spørgsmål, inden vi går i gang?
Spørgeguide
OBS på at afdække udkantsproblemstillinger og andre lokale situationer
–
spørg evt.
ind til dette”.
TEMA 1: DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG VEJLEDNINGEN AF ELEVER
•
Hvordan vil I karakterisere elevgruppen her på gymnasiet og/eller i jeres klasser? Konkrete kendetegn. (probes: Elevernes baggrund (ressourcer i hjemmet, forældres uddannelse, herkomst), faglige
niveau, trivsel, deltagelse i undervisningen, foretrukne arbejdsformer i undervisningen, grupperinger, fællesskaber og deltagelse i det sociale liv i klassen og på skolen).
•
Hvilken betydning har sammensætningen af elevgruppen for jeres undervisning/vejledning? Vi tænker her på elevernes herkomst, karaktergennemsnit fra grundskolen og forældrenes uddannelsesni-
veau.
(probes: i forhold til omfanget af jeres forberedelse, timernes tilrettelæggelse og jeres gennemførsel af undervisningen; udvalgte fag/emner; relationer mellem elever og mellem elever og lærer; feed-
back; særligt udfordrende klasser). Hvis I har erfaringer fra andre gymnasier med en anden elevsammensætning, må I gerne komme med eksempler på betydningen af elevsammensætningen her på
skolen i forhold til dette.
I hvilket omfang oplever I, at klasserummet er åbent for meningsforskelle og dialog? Er der emner eller situationer, som påvirker vilkårene for dialog? Eksempler?
Til vejlederne: Hvilke elever har i især kontakt med? Er der emner i jeres vejledningssamtaler, som særligt knytter sig til elevernes baggrund? (Probes: ressourcer i hjemmet, herkomst, forventninger til
de unge, hvad de unge må og ikke må, deltagelse i timerne og aktiviteter efter skoletid)?.
Ser I et mønster i hvem, der henvender sig, og hvad de gerne vil drøfte med jer?
Opsummering: Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer synes I særligt, at elevgruppens sammensætning giver? Konkrete eksempler
•
•
•
•
TEMA 2: DET SOCIALE LIV I KLASSEN OG PÅ SKOLEN
•
Hvordan bidrager jeres elever til det sociale liv på skolen? (probes: Sondre mellem
formelle
aktiviteter (udvalg, råd, idrætsdage, debatmøder) og
uformelle/elevstyrede
aktiviteter (fester, fredagscafeer).
I og udenfor skoletiden).
•
•
Er der forskelle i, hvilke aktiviteter eleverne involverer sig i? Er der nogle mønstre i dette?
Hvilke elever er en del af disse fællesskaber, og hvilke elever er ikke en del af dem? (For at være en del af et fællesskab må man deltage over en vis periode på et par måneder, deltage aktivt, tilslutte
sig fællesskabet overfor andre på skolen mv).
Er der noget i elevsammensætningen, der fremmer eller hæmmer det sociale liv på skolen?
Opsummering: Hvilke muligheder og udfordringer oplever I særligt, at elevgruppens sammensætning giver for det sociale liv og fællesskaberne i klassen og på skolen? Konkrete eksempler
•
•
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
33
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0300.png
TEMA 3: ELEVERNES SØGEADFÆRD OG FORDELING
•
Hvad er typisk de unges og evt. deres forældres argumenter for at vælge netop det her gymnasium?
•
•
•
Har I viden om, hvorfor nogen
fravælger
jeres gymnasium? (probes: slet ikke søger jeres gymnasium selvom eleven bor inden kort afstand; vælger at skifte skole efter uddannelsens start)
Kender I til eksempler på, at de unge
–
evt. med opbakning fra deres forældre
–
skifter adresse eller gør andet for at komme ind på et bestemt gymnasium? Gerne konkrete eksempler.
Hvad ser I af søgemønstre, som vi ikke kan trække data om? (probes: særlige mønstre; særlige grupper af unge, der søger mod bestemte gymnasier; udvikling over tid)
4. Opsummering og afrunding
Vi skal til at runde af …
•
Er der noget vi ikke har spurgt om, som I synes er vigtigt at fortælle?
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
34
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0301.png
Interviewguide til ledere
Præsentation
Uddybende rammesætning
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til nye modeller for fordelingen af elever på de gymnasiale uddannelser. Som grundlag for ekspertgruppens forslag til modeller gen-
nemføres der et omfattende undersøgelsesarbejde.
En del af undersøgelsesarbejdet er en undersøgelse af betydningen af elevsammensætningen for det pædagogiske arbejde og integrationen på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. En anden del af
undersøgelsen handler om de unges brug af deres frihed i valg af gymnasium og hvilke tanker og evt. strategiske overvejelser de gør sig, når de skal vælge uddannelsessted.
Helt konkret bliver der tale om to separate rapporter, men de indgår begge i ekspertgruppens samlede analysearbejde. I det her interview vil vi gerne spørge jer om ting, der vedrører begge delundersøgel-
ser.
I løbet af undersøgelsen besøger vi 25 gymnasier og på hvert besøg interviewer vi både ledere, undervisere, vejledere og elever.
Herudover laver vi også telefoninterviews med UU-vejledere og forældre, ligesom vi udsender spørgeskemaer til 3000 elever og 1000 forældre om de unges valg af gymnasium.
Vi er i undersøgelsen bevidste om, at forskellige sammensætninger af elever på forskellige skoler kan give både muligheder og udfordringer. Med elevsammensætning menes her elevernes herkomst,
karaktergennemsnit fra grundskolen og forældrenes uddannelsesniveau. Når det er sagt er det udfordringerne vi i denne undersøgelse forsøger at afdække.
Det, vi gerne vil tale med jer om i dag, handler om:
hvilke unge, der efterspørger jeres gymnasium og hvorfor
hvordan elevsammensætningen påvirker både det faglige og sociale miljø på skolen og hvilke evt. pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer I oplever i relation til elevsammensætningen.
Det er vigtigt at understrege, at I er med til at afgøre hvad, der er vigtigt at tale om i dag
Det er også vigtigt at sige, at man nogle gange kan få brug for at nuancere sine svar, når man bliver interviewet. Det kan være man vil uddybe noget eller skifter måske mening undervejs. Det er helt i orden,
det skal der være plads til.
I må meget gerne give konkrete eksempler på udfordringer, når vi taler om det pædagogiske arbejde og integrationsmæssige udfordringer.
Jeres svar vil være anonyme i undersøgelsen og vi behandler alle personlysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Det vil dog fremgå af undersøgelsen, at jeres skole har deltaget.
Har I nogen spørgsmål, inden vi går i gang?
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
35
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0302.png
Spørgeguide
INDLEDNING
Kan I give 3 eksempler på, hvad der særligt karakteriserer elevgruppen her på gymnasiet? (probes: Deres baggrund (ressourcer i hjemmet, forældres uddannelse, herkomst), faglige niveau, trivsel, delta-
gelse i undervisningen, foretrukne arbejdsformer i undervisningen, deltagelse i det sociale liv i klassen og på skolen, deltagelse i fællesskaber på skolen)
TEMA 1: ELEVERNES SØGEADFÆRD OG ELEVSAMMENSÆTNING
Hvad ser I af søgemønstre, som vi ikke kan trække data om? (probes: særlige mønstre; særlige grupper af unge, der søger mod bestemte gymnasier; udvikling over tid)
Hvad er typisk de unges og evt. deres forældres argumenter for at vælge netop det her gymnasium?
Har I omvendt viden om, hvorfor nogen
fravælger
jeres gymnasium? (probes: slet ikke søger jeres gymnasium selvom eleven bor inden kort afstand; vælger at skifte skole efter uddannelsens start)
Andre har tidligere beskrevet strategier, som de unge bruger, når de skal vælge gymnasium. Fx at søge ind på gymnasier, hvor de er mere sikre på at komme ind, flytte adresse eller opsøge deres ønske-
gymnasier efter fordelingen er fundet sted.
Hvilke erfaringer har I med, at de unge
–
evt. med opbakning fra deres forældre
–
benytter sig af strategier? Gerne konkrete eksempler.
TEMA 2: DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG UDFORDRINGER HERI
Fra et ledelsessynspunkt:
Hvordan slår elevsammensætningen igennem i skolens kultur?
Fra et lærersynspunkt:
Hvis I tænker på lærernes praksis, dvs. aktiviteter i relation til undervisningen, hvilken betydning har elevsammensætningen så for dem? (probes: i forhold til omfanget af deres
forberedelse, timernes tilrettelæggelse og deres gennemførsel af undervisningen; relationer eleverne imellem og underviser-elev; feedback mellem underviserne og eleverne; særligt udfordrende klasser)
Herunder: Er det noget I har et ledelsesmæssigt fokus på og hvordan?
Fra et vejledersynspunkt:
Hvilken betydning har elevernes baggrund for typen og indholdet af den vejledning, der tilbydes eleverne på skolen?
Er der opgaver/temaer eller generelle opmærksomhedspunkter i vejledernes arbejde, som særligt knytter sig til elevernes baggrund (ressourcer i hjemmet, forældres uddannelse, herkomst)?
Opsummering: Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer synes I særligt, at elevgruppens sammensætning på gymnasiet giver? Konkrete eksempler på muligheder og udfordringer.
TEMA 3: SKOLENS SOCIALE LIV
Hvordan oplever I, at elevgruppens sammensætning påvirker det sociale liv på skolen? (probes: I løbet af skoledagen, efter skole, arrangementer, fx fester, idrætsdage, fredagscafe, i de fællesskaber som
opstår). Konkrete eksempler.
Kan I give eksempler på sociale fællesskaber på skolen og hvilke elever, der er en del af disse fællesskaber (Herunder hvad fællesskaberne inkluderer og ekskluderer)?
Er der nogle elever, der ikke er en del af fællesskaberne
–
og hvorfor?
Hvad samles eleverne om? Og hvad skal der til for at det lykkes?
Opsummering: Hvilke muligheder og udfordringer oplever I særligt, at elevgruppens sammensætning giver for det sociale liv på skolen? Konkrete eksempler på muligheder og udfordringer.
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
36
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0303.png
Hvilke integrationsmæssige muligheder og udfordringer oplever I særligt, at elevgruppens sammensætning giver på skolen? Konkrete eksempler på muligheder og udfordringer.
I hvilket omfang er der tale om udfordringer, som I har vanskeligt ved at løse som en del af den almindelige pædagogiske og ledelsesmæssige praksis på skolen?
4. Opsummering og afrunding
Vi skal til at runde af …
Blandt de ting vi har talt om med relation til elevsammensætningen her på skolen, er der så noget I som ledelse har et særligt fokus på nu eller forventer at få det i fremtiden? Det kan både være muligheder,
I skal udnytte endnu bedre eller udfordringer, som I ser et behov for at løse.
Hvilke strategier/tiltag forventer I at gøre brug af?
Er der noget vi ikke har spurgt om, som I synes er vigtigt at fortælle?
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
37
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0304.png
Bilag 2: Institutioner, der har deltaget i undersøgelsen
De 25 casegymnasier i den kvalitative dataindsamling
Case-gymnasier (uddannelse i parentes)
Alssundgymnasiet Sønderborg (STX)
Fredericia Gymnasium (STX og HF)
Frederiksberg Gymnasium (STX)
Gammel Hellerup Gymnasium (STX)
Herlev Gymnasium og HF (STX)
Københavns Åbne Gymnasium (STX og HF)
Marselisborg Gymnasium (STX)
Mulernes Legatskole (STX og HF)
Munkensdam Gymnasium (STX)
NEXT
–
Albertslund Gymnasium (STX)
NEXT
–
Sydkysten Gymnasium (STX)
Niels Brock Handelsgymnasiet JTP (HHX)
Nørre Gymnasium (STX)
Risskov Gymnasium (STX)
Rysensteen Gymnasium (STX)
Rødovre Gymnasium (STX)
Sønderborg Statsskole (STX)
Tornbjerg Gymnasium (STX)
Tønder Gymnasium (STX og HF)
Viby Gymnasium (STX)
Aabenraa Statsskole (STX)
Aarhus Gymnasium Syd, HTX, Viby (HTX)
Aarhus Gymnasium, HTX, Aarhus C (HTX)
Aarhus Handelsgymnasium, HHX, Viby (HHX)
Aarhus Katedralskole (STX)
Fordelingsom-
råde
Sønderjylland
Trekantsområdet
Centrum
Storkøbenhavn N
Storkøbenhavn N
Centrum
Midtjylland Øst
Fyn
Trekantsområdet
Storkøbenhavn V
Storkøbenhavn V
N/A
Storkøbenhavn V
Midtjylland Øst
Centrum
Storkøbenhavn V
Sønderjylland
Fyn
Sønderjylland
Midtjylland Øst
Sønderjylland
N/A
N/A
N/A
Midtjylland Øst
Region
Andel elever med ikke-
vestlig baggrund (2016)
18
8%
13 %
43 %
9%
44 %
43 %
4%
46 %
5%
40 %
75 %
N/A
32 %
11 %
4%
18 %
10 %
30 %
7%
34 %
11 %
N/A
N/A
N/A
4%
Andel elever fra uddannelsesfremmede
hjem (2016)
19
4%
4%
10 %
3%
6%
17 %
1%
14 %
5%
8%
25 %
N/A
5%
3%
1%
6%
5%
8%
8%
6%
2%
N/A
N/A
N/A
2%
Antal ele-
ver
2017/018
20
474
801
668
1.024
421
662
779
764
878
310
300
1867
968
787
1058
790
830
773
434
602
742
N/A
N/A
1071
864
Profil
Syddanmark
Syddanmark
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Midtjylland
Syddanmark
Syddanmark
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Midtjylland
Hovedstaden
Hovedstaden
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Midtjylland
Syddanmark
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
N/A
Nej
N/A
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
N/A
N/A
N/A
Nej
18
19
Kilde: Eva (2018). Fordeling af elever på de almene gymnasier og HF.
Kilde: Eva (2018). Fordeling af elever på de almene gymnasier og HF. I EVA’s undersøgelse er kun medtaget STX og HF-institutioner,
hvorfor disse ikke er tilgængelige for HTX- og HHX-institutionerne.
20
Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
Undersøgelse for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 1
38
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
Ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
BILAG 26
PLUSS 2019: Unges brug af deres frihed i forhold til valg af gymnasial
uddannelsesinstitution
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0306.png
Unges brug af deres frihed i forhold til valg af
gymnasial uddannelsesinstitution
Delopgave 2
Undersøgelse gennemført for:
Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever
på de gymnasiale uddannelser
November 2019
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0307.png
k
I
ndhold
3.3
Oplevelsen af uddannelsesforløbets udbytte for unge, der
ikke
har
fået deres førsteprioritet .................................................................... 27
1
1.1
1.2
1.3
1.4
Indledning og baggrund ........................................................... 3
Formål og undersøgelsesspørgsmål................................................... 3
Undersøgelsens bidrag ....................................................................... 3
Undersøgelsens datagrundlag og metode .......................................... 3
Læsevejledning ................................................................................... 4
4
4.1
4.2
4.3
4.4
Undersøgelsens datagrundlag og metode ............................. 32
Spørgeskemaundersøgelse blandt elever ......................................... 34
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre ..................................... 37
Casebesøg på 25 gymnasiale uddannelsesinstitutioner ................... 38
Telefoninterviews med UU-vejledere og forældre ............................. 40
2
2.1
2.2
2.3
Resumé ................................................................................... 5
Unges overvejelser i valg af gymnasial uddannelsesinstitution .......... 5
Unges strategier i valg af gymnasial uddannelsesinstitution .............. 7
Oplevelsen af uddannelsesforløbets udbytte for unge, der
ikke
har
fået deres førsteprioritet ...................................................................... 7
Bilag 1 Spørgerammer ......................................................................... 41
Kvantitativ dataindsamling .......................................................................... 41
Spørgeramme til elever ................................................................................ 41
Spørgeramme til forældre ............................................................................. 46
Kvalitativ dataindsamling ............................................................................ 52
Interviewguide til elever ................................................................................ 52
Interviewguide til undervisere/vejledere ........................................................ 55
Interviewguide til ledere ................................................................................ 58
Interviewguide til forældre ............................................................................. 61
Interviewguide til UU-vejledere ..................................................................... 64
3
3.1
Undersøgelsens resultater ...................................................... 8
Unges overvejelser i valg af gymnasial uddannelsesinstitution .......... 9
3.1.1
En stor andel af de unge vælger uddannelsesinstitution, før de
vælger ungdomsuddannelse ............................................................9
3.1.2
De unge søger mod gymnasier med et forestillet, stærkt fagligt
miljø, der giver dem muligheder i fremtiden .................................... 14
3.1.3
De unges gymnasievalg hænger sammen med deres forventede
tilhørsforhold og udvikling ............................................................... 16
3.1.4
Kort afstand er vigtigt for en stor andel af unge i valget af gymnasial
uddannelsesinstitution .................................................................... 17
3.1.5
Gymnasievalget er ofte baseret på omdømme, image og
fortællinger...................................................................................... 20
Bilag 2: Institutioner, der har deltaget i undersøgelsen ......................... 66
3.2
Unges strategier i valg af gymnasial uddannelsesinstitution ............ 25
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
2
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0308.png
k
1 Indledning og baggrund
Regeringen har i januar 2019 nedsat en ekspertgruppe, der på baggrund af et
omfattende analysearbejde skal opstille og vurdere fremtidige modeller for elev-
fordeling på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Denne undersøgelse er et
bidrag til ekspertgruppens samlede analysearbejde.
Resultaterne i undersøgelsen kan i den sammenhæng bidrage med nuanceret
viden, der kan supplere eksisterende registerdata om unges søgeadfærd. Det
kan undersøgelsen for det første gøre ved at bekræfte, afkræfte eller stille
spørgsmålstegn ved eksisterende antagelser om de overvejelser og drivkræfter,
der ligger til grund for unges søgeadfærd og strategier i valg af gymnasium.
Dertil kan undersøgelsen bidrage til litteraturen ved at tegne et billede af, hvor
udbredte bestemte strategier er i de unges søgning mod gymnasier
–
fx om de
søger ind på det gymnasium, der ligger tættest på deres bopæl, om de flytter
adresse for at være bedre stillede inden for afstandskriterierne eller om de undgår
at søge bestemte gymnasier, fordi de ikke forventer at komme ind, eller ville have
valgt et andet gymnasium, hvis de havde haft muligheden.
Endelig kan undersøgelsen også bidrage med viden om, hvad det betyder for de
unges oplevelse af deres studieforløb, om de kommer ind på deres førsteprioritet
–
herunder i forhold til deres overvejelser knyttet til at skifte gymnasium, deres
valg om at skifte gymnasium og deres oplevelse af at få et fagligt, socialt og per-
sonligt udbytte.
Undersøgelsen er desuden et bidrag til et relativt begrænset litteraturfelt, der
knytter sig konkret til unges valg af gymnasial uddannelsesinstitution. Udgangs-
punktet er en antagelse om, at institutionsstrukturer, fordelingsregler, ungekultur
og individuelle drivkræfter hænger sammen. De er hinandens betingelser, og det
er samspillet, der skaber den adfærd og de søgemønstre, vi ser i unges valg af
gymnasium.
1.1
Formål og undersøgelsesspørgsmål
Formålet med denne undersøgelse er at få
viden om unges brug af deres frihed
i forhold til valg af gymnasial uddannelsesinstitution.
Herunder skal undersøgel-
sen belyse følgende undersøgelsesspørgsmål:
▪
Hvilke parametre, herunder overvejelser, strategier/taktikker, har unge, når de
vælger eller fravælger gymnasial uddannelsesinstitution, hvor stor en rolle
spiller dette for deres endelige prioritering og valg, og hvor udbredte er stra-
tegier/taktikker blandt de unge?
▪
Hvordan oplever gymnasieelever, som
ikke
fik opfyldt deres førsteprioritet i
valg af uddannelsesinstitution, deres uddannelsesforløb, herunder i hvilket
omfang forløbet lever op til forventninger om fagligt, personligt og socialt ud-
bytte?
1.2
Undersøgelsens bidrag
Undersøgelsens resultater er relevante ind i ekspertgruppens arbejde, fordi de er
med til at belyse, hvordan de nuværende strukturelle og lovgivningsmæssige
rammer for frihed i valg af gymnasium sammen med den brede ungdomskultur
og de unges drivkræfter skaber den nuværende søgeadfærd og de unges uddan-
nelsesforløb. Disse resultater er centrale som afsæt for at opstille og vurdere nye
modeller for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
1.3
Undersøgelsens datagrundlag og metode
Dataindsamlingen til undersøgelsen har fundet sted i april og maj 2019. Et cen-
tralt fokus i undersøgelsen har været at triangulere kvalitative og kvantitative
data, der indfanger perspektiver fra mennesker, som forventes at være vigtige i
unges valgproces knyttet til valg af gymnasial uddannelsesinstitution og
3
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0309.png
k
uddannelsesforløb. Det indbefatter de unge selv, forældre, undervisere og UU-
vejledere.
Undersøgelsens resultater bygger derfor på
surveydata fra 3533 ele-
ver i 1.g og 3.g fordelt på 33 repræsentativt udvalgte gymnasiale ud-
dannelse institutioner.
Gymnasierne er
repræsentative i forhold til ud-
dannelsesretning (STX, HHX, HTX og HF), region, karaktergennem-
snit i 2018, den socioøkonomiske reference i dansk fra 2016-2018, andelen af
unge med udenlandsk herkomst og ændringen i antal 1.-prioritetsansøgninger fra
2015-2017.
Desuden er resultaterne baseret på
surveydata fra 916 forældre i
GallupForum
med børn tilknyttet en gymnasial uddannelsesinstitution.
Derudover bygger resultaterne på data fra
interviews med ledere, un-
dervisere/studievejledere og elever samt observationer gennemført
på casebesøg på 25 gymnasiale uddannelsesinstitutioner.
På de 25
casebesøg er undersøgelsesspørgsmålene i både delopgave 1 og 2
blevet belyst. Institutionerne er udvalgt i fordelingsområder, hvor der i gennemsnit
er 10 % eller flere unge med udenlandsk herkomst på de gymnasiale uddannel-
sesinstitutioner. Derudover er
institutionerne udvalgt, så der er en spredning i
andelen af unge med udenlandsk herkomst mellem institutionerne, andelen fra
uddannelsesfremmede hjem, geografisk afstand mellem institutionerne samt in-
stitutionernes størrelse, profiler og uddannelsestyper.
Her forstås uddannelses-
fremmede hjem som hjem, hvor forældrene har grundskole som højest fuldførte
uddannelser.
Hvad angår informanter har vi efterspurgt deltagere, der er repræsentative for
den samlede gruppe af elever og undervisere. Interviews med undervisere har
således inkluderet lærere fra forskellige fag og studieretninger og med stor vari-
ation i undervisningserfaring. Vi har efterspurgt den samme bredde i sammen-
sætningen af elever til interviews, og deltagerne har repræsenteret alle årgange
samt de forskellige studieretninger. Der har dog været en overvægt af ressour-
cestærke elever med stort engagement på den pågældende skole og med et
højt fagligt niveau. Disse er altså ikke helt repræsentative for den samlede elev-
gruppe.
I tillæg til elevinterviews er der gennemført
telefoninterviews med 15 forældre og
10 UU-vejledere,
der er bosat i de samme fordelingsområder som de udvalgte
gymnasier.
Undersøgelsens metode er uddybet i kapitel 4.
1.4
Læsevejledning
I
kapitel 2
opsummeres undersøgelsens samlede resultater i forhold til de tre un-
dersøgelsesspørgsmål: (1) Unges overvejelser i valg af gymnasial uddannelses-
institution, (2) unges strategier i valg af gymnasial uddannelsesinstitution og (3)
oplevelsen af uddannelsesforløbets udbytte for unge, der ikke har fået deres før-
steprioritet i valg af gymnasial uddannelse. I
kapitel 3
udfoldes undersøgelsens
resultater. I
kapitel 4
uddybes undersøgelsens datagrundlag og metode. Derud-
over er institutionerne, som har deltaget i undersøgelsen, og de anvendte spør-
gerammer vedlagt i
bilag 1 og 2.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
4
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0310.png
k
2 Resumé
I det følgende kapitel opsummeres undersøgelsens samlede resultater tematisk
struktureret efter undersøgelses tre centrale genstandsfelter:
▪
Unges overvejelser i valg af gymnasial uddannelsesinstitution
▪
Unges strategier i valg af gymnasial uddannelsesinstitution
▪
Oplevelsen af uddannelsesforløbet for unge, der
ikke
fik deres førsteprioritet
opfyldt
Resultaterne er uddybet og nuanceret i kapitel 3.
2.1
Unges overvejelser i valg af gymnasial uddannelsesinsti-
tution
En stor andel af de unge vælger uddannelsesinstitution, før de
vælger ungdomsuddannelse:
Undersøgelsen viser, at ca. 50 pct.
af de unge vælger deres ungdomsuddannelse, før de vælger deres
gymnasiale uddannelsesinstitution, mens ca. 33 pct. af de unge an-
giver, at de vælger uddannelsesinstitution, før de vælger ungdomsuddannelse.
Der er variation mellem fordelingsområderne: Fx vælger flere unge institution
først i Storkøbenhavn V og Vestsjælland, imens færre gør det i KBH Centrum
og Midtjylland Øst. Dertil vælger lidt flere elever institution før uddannelse på
HHX. Dertil er Storkøbenhavn Nord (16 pct.), Storkøbenhavn Vest (13 pct.) og
KBH Centrum (21 pct.) de fordelingsområder, hvor den højeste andel af elever
er meget enige eller enige i, at de har undladt at vælge det gymnasium, som de
allerhelst ville gå på, fordi de på forhånd vidste, at de ikke ville komme ind (mod
6 pct. i gennemsnit for alle fordelingsområderne i undersøgelsen). Disse resul-
tater er vigtige, fordi de kan være med til at forklare, hvorfor vi i dag ser bevæ-
gelser i søgemønstre mellem institutioner, der formelt udbyder de samme ud-
dannelser.
De unge søger mod gymnasier med et forestillet, stærkt fagligt
miljø, der giver dem muligheder i fremtiden:
Ca. 75 pct. af
eleverne angiver, at det særligt er mulighederne for at få adgang til
en videregående uddannelse og deres forestilling om et bestemt
fagligt niveau på skolen (fx dygtige lærere, spændende fag/valgfag, bestemte
studieretninger, faglige aktiviteter), der er af stor betydning for deres valg af
gymnasium som førsteprioritet.
Særligt i fordelingsområderne København
Centrum og Midtjylland Øst.
De unges gymnasievalg hænger sammen med deres
forventede tilhørsforhold og udvikling:
Cirka 50 pct. af de unge
angiver, at forventninger om social og personlig udvikling, det soci-
ale miljø på skolen, de fysiske rammer og det at gå med nogen som
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
5
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0311.png
k
sig selv, var af betydning i deres valg af gymnasium som førsteprioritet. De
unge søger mod institutioner, hvor de føler og/eller forventer ”at passe ind” i de
fysiske og sociale rammer, hvor de ”kan være sig selv”, hvor andre elever er li-
geså optagede af det faglige og sociale, som de selv er, og hvor de kan få lov til
at dyrke deres interesser sammen med andre. De søger mod institutioner, hvor
de forventer, at de andre elever kan, vil og må det samme som dem selv. Det er
særligt vigtigt for elever på STX og HHX-institutioner. Det kommer både til ud-
tryk som en ”hen-imod-adfærd” og en ”væk-fra-adfærd”.
Kort afstand til de gymnasiale uddannelsesinstitutioner er
vigtig i de unges valg af uddannelsesinstitution:
Ca. 50 pct. af
eleverne og 60 pct. af forældrene angiver, at de eller deres barn har
valgt det gymnasium, der lå tættest på deres bopæl, som førsteprio-
ritet. Der er variation mellem fordelingsområder. Størstedelen af eleverne væl-
ger institutioner tættest på deres bopæl i landområder, hvor der ofte kun er én
STX-institution i nærheden (fx Vestsjælland, Storstrøm, Nordsjælland, Nordjyl-
land og Fyn). Langt færre unge vælger den institution, der ligger tættest på de-
res bopæl, i og omkring København Centrum og Aarhus.
Undersøgelsen identificerer tre mulige forklaringer baseret på åbne besvarelser
og kvalitative interviews. For det første giver kortere transporttid mere tid efter
skole
–
til fx fritidsaktiviteter på og udenfor skolen.
For det andet kan ”det lokale
gymnasium” styrke de unges følelse af tilknytning til lokalsamfundet. For det
tredje kan det skyldes, at eleverne og deres forældre kender afstandskriteriet og
styrer efter det i deres søgning.
Dette er særligt tilfældet i og omkring Køben-
havn, Aarhus og områder i landet, hvor institutionerne ligger tæt på hinanden.
Gymnasievalget er ofte baseret på omdømme, image og
fortællinger:
De unge og deres forældre orienterer sig ofte mod
institutionernes omdømme og image i valget af gymnasial
uddannelsesinstitution. De orienterer sig i forhold til fortællingerne
om enkelte uddannelsesinstitutioner. Cirka 50 pct. af eleverne angiver, at
skolens omdømme og image var af betydning deres valg af gymnasium som
førsteprioritet, ligesom 75 pct. af forældrene angiver, at de også lagde vægt på
skolens omdømme og image i forbindelse med deres barns valg af gymnasium.
Image og omdømme er af større betydning for eleverne på STX og HHX, end
det er for eleverne på HTX og HF. Dertil er image og omdømme særligt af
betydning for eleverne i fordelingsområderne Midtjylland Nord, Midtjylland Øst,
Roskilde, Storkøbenhavn Nord og Fyn. Fælles for både tilvalg og fravalg af
gymnasier er, at de unge og deres forældre i høj grad baserer deres valg på,
hvad de har hørt, læst eller haft af mere anekdotiske erfaringer. Oplysninger om
skolernes faktiske faglige niveau eller undervisningseffekt har i mindre grad
betydning for elevernes valg af uddannelsesinstitution.
Elevernes overvejelser knyttet til omdømme og image er med til, at nogle insti-
tutioner er særligt søgte, imens andre oplever faldende søgetal. Flere institutio-
ner oplever skæve søgemønstre knyttet til elevernes herkomst. Undersøgelsen
viser, at en forholdsvist lille andel af eleverne angiver, at elevsammensætnin-
gen og andelen af elever med udenlandsk herkomst var af stor betydning i de-
res valg af førsteprioritet. Andelen er større blandt forældre.
Lidt flere elever
vurderer, at elevsammensætningen har stor betydning i fordelingsområderne
København Centrum, Storkøbenhavn Vest og Storkøbenhavn Nord.
Det er ikke nødvendigvis elevsammensætningen og andelen af unge med
udenlandsk herkomst i sig selv, forældre og elever orienterer sig i forhold til. De
hæfter sig dog særligt ved de fortællinger, der opstår om bestemte institutioner.
Fortællingerne knytter sig til, at bestemte skoler har et særligt højt eller lavt fag-
ligt niveau og et særligt godt eller dårligt socialt miljø. I nogle tilfælde også, at
eleverne på en institution har en særligt seriøs eller useriøs tilgang til det at gå i
skole, eller at de respektive institutioner kun er for bestemte typer af elever. Og
endelig kan et rygte om, at mange fx søger ind som 2. prioritet, bidrage til, at
endnu færre elever søger ind.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
6
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0312.png
k
2.2
Unges strategier i valg af gymnasial uddannelsesinstitu-
tion
2.3
Oplevelsen af uddannelsesforløbets udbytte for unge,
der
ikke
har fået deres førsteprioritet
En meget lille andel af de unge og forældrene gør brug af sær-
lige strategier:
Direkte adspurgt angiver ca. 80 pct. af eleverne og
forældrene i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke har gjort noget
særligt for at de selv eller deres barn er kommet ind på sin førstepri-
oritet. 7 pct. af eleverne og 6 pct. af forældrene angiver, at de har ringet eller
mailet til gymnasiet (fx rektor eller studievejleder). 1 pct. af eleverne og 2 pct. af
forældrene angiver, at de selv eller familien ændrede adresse til en adresse
tættere på skolen, uden dog rent faktisk at flytte. 1 pct. af eleverne og 2 pct. af
forældrene angiver, at de selv eller hele familien faktisk er flyttet tættere på det
gymnasium, de gerne ville ind på som førsteprioritet. I de åbne svar i spørge-
skemaet angiver eleverne oftest, at de som strategi har forsøgt skrive en god
ansøgning eller få gode karakterer i grundskolen.
I den kvalitative dataindsamling fylder fortællingerne om adresseflytning imidler-
tid blandt elever, undervisere/vejledere, ledere og UU-vejledere.
Det er dog
særligt er i fordelingsområde København Centrum og Midtjylland Øst.
Det er vigtigt for de unge at få deres førsteprioritet i valg af gymna-
sium opfyldt.
Unge der
ikke
har fået deres førsteprioritet, oplever
ikke det samme udbytte:
91 pct. af eleverne angiver, at det gymna-
sium, de går på, er det gymnasium, de søgte ind på som førsteprio-
ritet. 7 pct. af eleverne angiver, at det ikke er deres førsteprioritet, de går på.
Dertil viser undersøgelsens resultater, at elever, der er kommet ind på deres før-
steprioritet og elever, der ikke er kommet det, i store træk har de samme forvent-
ninger til deres faglige, sociale og personlige udbytte. Elever, der ikke er kommet
ind på deres førsteprioritet, angiver dog i mindre grad at få deres forventninger
opfyldt.
Det er særligt i forhold til det sociale og faglige udbytte. Dertil er der en
større andel af de unge, som ikke går på deres førsteprioritet, der overvejer at
skifte eller rent faktisk har skiftet gymnasium i løbet af deres uddannelsesforløb.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
7
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0313.png
k
3 Undersøgelsens resultater
I dette kapitel præsenteres resultaterne af undersøgelsen. Ligesom det foregå-
ende kapitel er det tematisk struktureret efter undersøgelsens tre undersøgelses-
spørgsmål:
▪
Unges overvejelser i valg af gymnasial uddannelsesinstitution
▪
Unges strategier i valg af gymnasial uddannelsesinstitution
▪
Oplevelsen af uddannelsesforløbet for unge, der
ikke
fik deres førsteprioritet
opfyldt
Resultaterne i undersøgelsen er sammenholdt med de indsamlede baggrunds-
variable for at undersøge, om generelle mønstre er drevet af fx geografiske for-
skelle. Det er kun ved væsentlige forskelle, at disse er medtaget i rapporten.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
8
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0314.png
k
3.1
Unges overvejelser i valg af gymnasial uddannelsesin-
stitution
3.1.1 En stor andel af de unge vælger uddannelsesinstitution, før de
vælger ungdomsuddannelse
I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt ind til, hvilken rækkefølge de valgte
hhv. ungdomsuddannelse og uddannelsesinstitution i. Både forældre og elever
angiver, at ca. 50 pct. af de unge valgte deres ungdomsuddannelse først (STX,
HF, HHX, HTX, EUX og EUD), hvorefter de besluttede sig for, hvilket gymnasium
de ville søge ind på. Samtidigt angiver resultaterne dog også, at. 33 pct. af de
unge vælger deres uddannelsesinstitution, før de vælger deres ungdomsuddan-
nelse. 44 pct. af forældrene angiver ligeledes, at deres barn valgte uddannelses-
institution før ungdomsuddannelse.
Figur 1 Rækkefølge i de unges valg af gymnasium og ungdomsuddannelse, elever, pct.
Undersøgelsens første del handler om at belyse, hvilke overvejelser, de unge gør
i deres valg af gymnasiale uddannelsesinstitutioner. For at belyse det, er både
elever og forældre blevet spurgt i den kvantitative og kvalitative del af undersø-
gelsen. Helt overordnet viser spørgeskemaundersøgelsen blandt elever og for-
ældre, at:
▪
En stor andel af de unge vælger uddannelsesinstitution, før de vælger ung-
domsuddannelse
▪
De unge søger mod gymnasier med et forestillet, stærkt fagligt miljø, der gi-
ver dem muligheder i fremtiden
▪
De unges gymnasievalg hænger sammen med deres forventede tilhørsfor-
hold og udvikling
▪
Kort afstand er vigtigt for en stor andel af unge i valget af gymnasial uddan-
nelsesinstitution
▪
Gymnasievalget er ofte baseret på omdømme, image og fortællinger
Disse hovedpointer underbygges i særskilte afsnit (3.1.1 til 3.1.5) nedenfor med
data fra spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews.
33
56
Jeg vidste fra starten, hvilken
skole jeg ville gå på. Derefter
valgte jeg min uddannelse (STX,
HHX, HTX eller HF) ud fra de
uddannelser, som skolen tilbød.
Jeg valgte først, hvilken
ungdomsuddannelse jeg ville
tage (STX, HHX, HTX, HF, EUX,
EUD). Efter at have valgt STX,
HHX, HTX eller HF besluttede
jeg mig for hvilken skole, jeg ville
søge ind på.
Note: n=3.533
elever. Spørgsmålet lyder: ”I hvilken rækkefølge overvejede du dit valg af gymna-
sium?”.
Resultaterne summerer ikke til 100pct.,
da ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er udeladt.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
9
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0315.png
k
Billedet fra spørgeskemaundersøgelsen genfinder vi også i den kvalitative under-
søgelse. Her angiver de unge blandt andet:
”Jeg
blev meget tidligt interesseret i Gymnasium X. Allerede
i 7. klasse… Første gang jeg så
Gymnasium X, det var på
deres hjemmeside, og jeg var meget på hjemmesiden, og
fulgte med i de forskellige aktiviteter. Så skiftede jeg skole,
hvor jeg fik en veninde hvis storesøster gik på Gymnasium
X, hvor jeg bare synes, det var mega spændende, og jeg
snakkede med hende om, hvordan Gymnasium X var.”
(Elev)
”Jeg
overhørte en som ville tage et sabbatår mere efter 9.
klasse, hvis hun ikke kom ind på Gymnasium Y. Der var in-
gen anden udvej, hun skulle derind.” (Elev)
”For 8 år siden kiggede jeg allerede på HHX, fordi min
sø-
ster fik et højt snit, og hun gik her. Jeg ser meget op til
hende. Og i 8. klasse får min anden søster hue på herfra, og
jeg er sikker på, jeg skal på Gymnasium Z. Og jeg tager kun
til åbent hus på Gymnasium Z, for jeg var sikker på, at jeg
skulle på her”
(Elev)
Resultatet i den kvalitative og kvantitative dataindsamling indikerer overordnet,
at en væsentlig andel af de unge søger mod en institution, før de søger mod en
uddannelse. Et gymnasium er ikke bare en skole, der udbyder en ungdomsud-
dannelse. De enkelte institutioner med alle deres karakteristika er vigtige for de
unge i deres søgeadfærd.
Der er en variation mellem ungdomsuddannelser. En lidt større andel af eleverne
på HHX angiver, at de først valgte institution, hvorefter de valgte ungdomsuddan-
nelse.
Figur 2
Rækkefølge i de unges valg af institution og ungdomsuddannelse, fordelt på ung-
domsuddannelse, pct.
STX
32
60
HTX
31
53
Jeg vidste fra starten,
hvilken skole jeg ville gå
på. Derefter valgte jeg min
uddannelse (STX, HHX,
HTX eller HF) ud fra de
uddannelser, som skolen
tilbød.
HHX
41
51
HF
35
42
Jeg valgte først, hvilken
ungdomsuddannelse jeg
ville tage (STX, HHX, HTX,
HF, EUX, EUD). Efter at
have valgt STX, HHX, HTX
eller HF besluttede jeg mig
for hvilken skole, jeg ville
søge ind på.
80%
100%
0%
20%
40%
60%
Note: n=3.533 elever. Spørgsmålet
lyder: ”I hvilken rækkefølge overvejede du dit valg af gymna-
sium?”.
Resultaterne summerer ikke til 100 pct.,
da ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er udeladt.
De gennemsnitlige resultater dækker desuden over en variation mellem forde-
lingsområder.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
10
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0316.png
k
Figur 3 Rækkefølge i de unges valg af gymnasium og ungdomsuddannelse, fordelt på
fordelingsområder, pct.
KBH Centrum
Midtjylland Øst
Storkøbenhavn Nord
Roskilde
22
27
27
30
31
32
34
37
25
46
47
38
0
20
40
49
68
67
66
62
62
59
55
51
I den ene ende angiver hhv. 47 pct. fra Storkøbenhavn Vest (44 ud af 93 respon-
denter på én institution) og 46 pct. fra Vestsjælland (48 ud af 104 respondenter
på én institution), at de valgte deres gymnasium, før de valgte ungdomsuddan-
nelser. I den anden ende angiver hhv. 22 pct. af eleverne København Centrum
(24 ud af 11 respondenter på to institutioner) og 27 % i Midtjylland Øst (33 re-
spondenter ud af 121 på én institution), at de valgte deres gymnasium, før de
valgte deres ungdomsuddannelse.
Den geografiske variation skal fortolkes forsigtigt, fordi de dækker over et mindre
antal respondenter fordelt på få institutioner. Men de indikerer, at der kan være
variation i de unges søgemotiver mellem fordelingsområder. I nogle fordelings-
områder søger
de i højere grad mod ”steder” end ”uddannelser”, imens det er
omvendt i andre, jf. figur 2. De unge starter med andre ord forskellige steder i
deres valgproces.
Derudover viser den kvalitative dataindsamling
–
særligt blandt elever, forældre
og UU-vejledere
–
at en del af forklaringen på den geografiske variation kan fin-
des i, at særligt Hovedstadsområdet (og i et vist omfang Aarhus) er karakteriseret
ved et større, samlet udbud af ungdomsuddannelser og institutioner, der er et
stærkere fokus på valgmulighederne blandt unge og forældre, en større grad af
transportmæssig tilgængelighed af institutioner og en større tilbøjelighed blandt
de unge til at bevæge sig rundt i forhold til en del af landområderne.
I dette kapitel udfoldes de motiver, der driver de unge i deres valg af institution
–
særligt ved at belyse variationen mellem fordelingsområder og ungdomsuddan-
nelser. På side 12 og 13 fremgår først elever og forældres samlede besvarelser
knyttet til, hvor stor betydning en række områder havde i deres eller deres barns
valg af institution som førsteprioritet. De overordnede resultater analyseres ikke
særskilt, men foldes tematisk ud de afsnit, som følger fra side 14 og fremefter.
Fyn
Midtjylland Nord
Nordsjælland
Nordjylland
Midtjylland Syd
Vestsjælland
Storkøbenhavn Vest
Storstrøm
43
43
30
60
80
100
Jeg vidste fra starten, hvilken skole jeg ville gå på. Derefter valgte jeg min uddannelse
(STX, HHX, HTX eller HF) ud fra de uddannelser, som skolen tilbød.
Jeg valgte først, hvilken ungdomsuddannelse jeg ville tage (STX, HHX, HTX, HF, EUX,
EUD). Efter at have valgt STX, HHX, HTX eller HF besluttede jeg mig for hvilken skole,
jeg ville søge ind på.
Note: n=2.463 elever. HHX og HTX-institutioner udeladt.
Spørgsmålet lyder: ”I hvilken rækkefølge overvejede du dit
valg af gymnasium?”. Resultaterne summerer ikke til 100
pct.,
da ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er udeladt.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
11
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0317.png
k
Figur 4 Områder med betydning for valg af førsteprioritet
–
Elever
–
pct.
Muligheder for at få adgang til en videregående uddannelse
5 3
4 4
8
9
17
9
12
13
8
11
14
7
8
11
8
8
9
9
21
20
19
25
35
32
30
20
30
24
23
28
31
28
32
21
53
41
30
29
28
28
21
21
19
4
3
4
5
3
3
4
6
5
Skolens faglige miljø
Forventninger til at udvikle mig socialt
Forventninger til personlig udvikling
Kort afstand til gymnasiet
Forventninger til skolens sociale miljø
Skolens image og omdømme
Mine muligheder for at komme i klasse med nogen ligesom mig
Skolens fysiske rammer
Mulighed for at komme i klasse med andre, end dem jeg gik i skole med
Mine muligheder for at komme i klasse/parallelklasse med nogen, jeg allerede kender i
forvejen
Skolens undervisningseffekt
Sammensætningen af elever på skolen (fx elevernes herkomst, hvor de bor, deres
sociale baggrund etc.)
Andelen af elever med udenlandsk herkomst
29
37
25
36
57
0%
10%
20%
30%
10
11
14
23
14
19
20
18
15
19
21
11
12
70%
80%
15
6
9
18
11
14
8
5
90%
4
3
6
8
100%
40%
50%
60%
0 = Ingen betydning
1
2
3
4 = Stor betydning
Ved ikke / ønsker ikke svare
Note: n=3.533 elever. Spørgsmålet lyder: ”
Hvor stor betydning
havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?”.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
12
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0318.png
k
Figur 5 Områder med betydning for valg af førsteprioritet
–
Forældre
–
pct.
Skolens faglige miljø
1 3
Forventninger til personlig udvikling
Muligheder for at få adgang til en videregående uddannelse
Mine forventninger til mit barns sociale udvikling
3 4
3 4
3 2
10
12
12
15
16
22
6
9
11
21
29
21
28
10
8
24
28
27
27
37
38
35
38
21
19
13
16
16
17
20%
30%
40%
50%
30
25
60%
24
21
25
29
53
51
51
40
38
33
25
27
25
22
14
18
18
70%
80%
16
15
10
9
90%
11
5
3
3
3
3
4
3
3
Skolens image og omdømme
2 3
Mit barns muligheder for sociale aktiviteter med klassen og skolen
Skolens fysiske rammer og faciliteter
Kort afstand til gymnasiet
Skolens undervisningseffekt
Mit barns muligheder for at komme i klasse med andre unge, end dem han/hun har
gået sammen med i grundskolen (folkeskole, friskole, privatskole)
Andelen af elever med udenlandsk herkomst
Elevsammensætningen (fx hvor eleverne på skolen kommer fra, hvor de bor, deres
forældres uddannelse)
Mit barns muligheder for at komme i klasse/parallelklasse med nogen, han/hun allerede
kender i forvejen
0%
0 = Ingen betydning
1
2
3
4 3
4
4
4
4
3
100%
10%
4 = Stor betydning
Ved ikke / Ønsker ikke svare
Note: n=916 forældre. Spørgsmålet lyder: ”Hvad
lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet?”.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
13
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0319.png
k
3.1.2 De unge søger mod gymnasier med et forestillet, stærkt fagligt
miljø, der giver dem muligheder i fremtiden
I figur 4 på side 12 angiver eleverne, at det særligt er mulighederne for at få
adgang til en videregående uddannelse og forestillingen om skolens faglige ni-
veau (fx dygtige lærere, spændende fag/valgfag, bestemte studieretninger, fag-
lige aktiviteter), der er af betydning for deres valg af gymnasium som førsteprio-
ritet. Blandt forældrene er det faglige miljø og mulighederne for adgang til vide-
regående uddannelser også vigtigt
–
jf. figur 5 på side 13. Det faglige miljø er
vigtigt på tværs af ungdomsuddannelser
–
dog i lidt mindre grad for HF-eleverne.
Det er først og fremmest en forestilling om et bestemt fagligt niveau på uddan-
nelsesinstitutionerne, som forældre og elever vælger efter. De vælger i mindre
grad efter det faktiske, faglige niveau: For en høj andel af både forældre og elever
har skolens undervisningseffekt f.eks. en mindre betydning for valget af gymna-
sium som førsteprioritet.
Figur 6 Betydningen af forventninger til skolens faglige miljø for valg af gymnasium, fordelt
på ungdomsuddannelse, pct.
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0 = Ingen
betydning
1
2
3
4 = Stor
betydning
4
3
3
5
4
3
3
4
15
16
10 12
46 47
Forventninger til det faglige miljø er også vigtigt for alle eleverne på tværs af for-
delingsområder.
Figur 7 Betydningen af forventninger til skolens faglige miljø for valg af gymnasium, fordelt
på fordelingsområder, pct.
Storkøbenhavn Vest
3 5
Midtjylland Syd
11
20
32
48
45
32
45
12
8
0
4 4 7
18
Midtjylland Nord
2 4
Midtjylland Øst
12
Roskilde
44
13
15
16
13
18
16
16
15
34
20%
1
2
3
38
33
35
40
33
35
38
41
21
40%
4=stor betydning
60%
14
44
43
41
39
37
36
34
31
21
80%
2
1
4
3
2
4
1
5
KBH Centrum
2 3
Storkøbenhavn Nord
1 5
Vestsjælland
Nordsjælland
32
6 5
6 2
5 5
4 4
5 4
0%
36
35
33 32
39
Fyn
Nordjylland
Storstrøm
100%
STX
HTX
HHX
HF
0=ingen betydning
Ved ikke/ønsker ikke svare
Note: n=3.533 elever. Spørgsmålet lyder: ”Hvad
lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium
som førsteprioritet?: Mine forventninger til skolens
faglige miljø?”
Resultaterne summerer ikke til
100pct.,
da ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er udeladt.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
Note: n=2.463 elever. HHX og HTX-institutioner udeladt.
Spørgsmålet lyder: ”
Hvor stor betydning
havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?: Mine
forventninger til skolens
faglige miljø”.
14
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0320.png
k
Det kan synes overraskende, at muligheden for adgang til videregående uddan-
nelser har så stor betydning i valget af førsteprioritet for både elever og forældre
(jf. Figur 4 og 5), fordi adgangen til videregående uddannelser ikke er institutions-
betinget
–
eksamener på gymnasiet er efter national standard, og med reformen
i 2017 er der blevet færre og mere ens studieretninger på tværs af gymnasierne.
I princippet spiller det altså ikke en stor rolle, hvilket gymnasium, de unge går på
i forhold til optag på videregående uddannelse efterfølgende.
Det er imidlertid meningsfuldt, hvis det fortolkes sammen med, at både unge og
forældre unge angiver, at det faglige miljø på skolen også er af stor betydning.
Den kvalitative dataindsamling vidner om, at mange af elever på den ene side
ikke ved, hvad de vil efter endt ungdomsuddannelse eller på den anden side har
besluttet sig midlertidigt for at søge en bestemt videregående uddannelse, der
kræver et særligt gennemsnit fra deres ungdomsuddannelse.
I begge tilfælde er elevernes oplevelse af at komme til at præstere fagligt godt og
få ”den rigtige
fagkombination” vigtig for deres oplevelse af at skabe et stærkt
grundlag for fremtidige muligheder
–
især på de videregående uddannelser:
Hvis man gerne vil ind på et universitet, er det lettere at
komme ind, hvis man har gået på et bestemt gymnasium.”
(Elev)
”Gymnasium
X er jo eftertragtet af en grund, tror jeg. Det
faglige niveau dér er helt sikkert bedre. Og det kan nok godt
hjælpe,
når man skal ind på en videregående uddannelse…
Det har måske også noget med karakterer at gøre. Hvis du
har dårligere karakterer, selvom du har gået på Gymnasium
X, så er det måske lidt mere okay.” (Elev)
”Havde
en klar idé om, hvad jeg ville, da jeg kom. Men ville
stadig kunne skifte, hvis jeg ændrede mening. Ville læse
økonomi eller noget lignende bagefter.” (Elev)
”Man lukker rigtigt mange døre, når man træffer et valg. Det
er nødvendigt at være strategisk nu. Der er stor forskel på
de fag, man vælger. Hvis man ikke er sikker på, hvad man
vil læse, så skal man virkelig vælge smart, så man ikke luk-
ker for mange døre.” (Elev)
”Jeg ville være sikker på at kunne alt efter gym i forhold til at
læse videre, for jeg ikke var sikker på, hvad jeg
ville.” (Elev)
Så selvom de enkelte institutioner ikke giver adgang til bestemte videregående
uddannelser, så vil det for mange elever være vigtigt i deres til- og fravalg af
gymnasial uddannelsesinstitution. De unge søger at give sig selv så mange mu-
ligheder
som muligt. ”Muligheder” er det centrale ord. Det kræver
for de unge
bestemte fagkombinationer og et stærkt fagligt miljø på institutionen, som kan
hjælpe de unge med at opnå faglig succes (forstået som et godt snit), der giver
adgang til flest mulige videregående uddannelser.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
15
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0321.png
k
3.1.3 De unges gymnasievalg hænger sammen med deres forventede
tilhørsforhold og udvikling
Cirka 50 pct. af de unge angiver, at forventninger om social og personlig udvik-
ling, det sociale miljø på skolen, de fysiske rammer og det at gå med nogen som
sig selv, var af betydning i deres valg af gymnasium som førsteprioritet. Desuden
er det sociale miljø på skolen særligt vigtigt for de unge på STX og HHX.
Figur 8 Betydningen af forventninger til skolens sociale miljø for valg af gymnasium, fordelt
på ungdomsuddannelse, pct.
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
6
7
6
8
19
18
15
13
19
16
26
33
32
33
29
25
I spørgeskemaets åbne svarkategorier udtrykker de unge desuden, at de søger
mod institutioner,
hvor de føler og/eller forventer ”at passe ind” i de fysiske og
sociale rammer, hvor de ”kan være sig selv”, hvor andre elever er ligeså optagede
af det faglige og sociale, som de selv er, og hvor de kan få lov til at dyrke deres
interesser sammen med andre
–
fx musik eller sport. Det kommer også til udtryk
i den kvalitative dataindsamling, hvor eleverne bl.a. siger:
”Jeg vil gerne have nogen, som man kan spejle sig i. Som er
den samme type som en selv. Det tror jeg, mange synes er
vigtigt.”
(Elev)
”Jeg
blev valgt som instruktør, inden jeg gik på skolen. Jeg
vidste, at jeg gerne ville gå et sted, hvor jeg virkeligt kunne
dyrke det, jeg gerne ville. Der er også Musical på Gymna-
sium X, men det er ikke ligeså stort.” (Elev)
”Men
det er meget flipper typer, og jeg havde svært ved at
identificere mig her. Set i bakspejlet er jeg måske lidt mere
typen, som går på Gymnasium Y eller Gymnasium Z.” (Elev)
Der kommer et stærkt tilhørsorienteret motiv til udtryk her. De unge søger mod
uddannelsessteder, hvor de forventer, at de andre elever kan, vil og må det
samme som dem selv. Dette er særligt på STX og HHX-institutioner. Ledere, un-
dervisere og UU-vejledere oplever to grundlæggende adfærdsformer i de unges
søgemønstre:
1) En
”hen-imod-adfærd”:
De unge søger positivt mod institutioner, hvor de
har en forventning
om at komme til at ”passe ind”
fagligt og socialt.
2)
En ”væk-fra-adfærd”: De unge søger væk fra det
sociale og faglige miljø
i de boligområder og grundskoler, de kommer fra
–
fx fordi de gerne vil
”starte på den frisk” eller opnå et nyt tilhørsforhold.
Det tilhørsorienterede motiv er fællesnævneren, men afhængigt af den enkelte
unge, kommer det til udtryk i to forskellige adfærdsformer.
23
22
23
5
0%
0 = Ingen
betydning
1
STX
HTX
2
HHX
HF
3
4 = Stor
betydning
Note: n=3.533 elever. Spørgsmålet lyder: ”Hvor
stor betydning havde følgende områder for, at du
valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?: Mine forventninger til skolens sociale
miljø?”
Resultaterne summerer ikke til 100 pct.,
da ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er udeladt.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
16
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0322.png
k
3.1.4 Kort afstand er vigtigt for en stor andel af unge i valget af gymnasial
uddannelsesinstitution
Kort afstand til de gymnasiale uddannelsesinstitutioner er vigtig i de unges til-
valg af gymnasial uddannelsesinstitution. Ca. 50 pct. af eleverne og 60 pct. af
forældrene angiver, at de eller deres barn har valgt det gymnasium, der lå tæt-
test på deres bopæl, som førsteprioritet.
Figur 9 Valg af gymnasium tættest på bopæl, fordelt på elever og forældre, pct.
70%
60%
50
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ja
Elever
Nej
Forældre
Ved ikke/ønsker ikke
svare
3
1
46
36
Resultaterne understreges desuden i spørgeskemaundersøgelsens åbne svar
og den kvalitative del af undersøgelsen, hvor afstand til gymnasiet ofte nævnes
som en af grundene til at søge ind på bestemte gymnasier. Særligt tre forklarin-
ger går igen i de åbne svar og den kvalitative data. De er oplistet i Tabel 1.
Tabel 1
Tre forklaringer på, at eleverne vælger førsteprioritet tættest på deres bopæl
1: Det giver kortere transporttid og mere tid efter skole
Den mest udbredte forklaring blandt eleverne
–
både i by og land
–
er, at transporttiden til gymna-
siet er vigtig i deres valg af gymnasium som førsteprioritet. Det handler
om ”at kunne nå i skole",
om at kunne deltage i aktiviteter på skolen efter skoletid (fx foreninger og sociale og faglige arran-
gementer) og om at kunne nå andre ting udenfor skolen efter skoletid (fx fritidsinteresser og fri-
tidsarbejde).
Elevernes forklaringer stemmer overens med litteratur om fravær og frafald på ungdomsuddan-
nelse
–
særligt på EUD. Her har en tidligere undersøgelse i Region Hovedstaden fx vist, at for lang
transporttid til uddannelsesinstitutionen kan være en barriere for fremmøde og dermed en årsag
til fravær og frafald.
1
2: Det handler om at være en del af lokalsamfundet
For andre elever handler det også om at være en del af lokalsamfundet
– og vælge ”det lokale
gymnasium”, der afspejler det lokalsamfund, de bor i,
og hvor de føler sig hjemme.
3: Det skyldes afstandskriteriet
Eleverne kender afstandskriteriet knyttet til fordelingen af elever. De styrer efter det i deres søg-
ning. Det er særligt præsent i de unges bevidsthed i og omkring København, Aarhus og de øvrige
områder i landet, hvor institutionerne ligger tæt på hinanden. Derfor også i mindre grad i landdi-
strikter.
62
Note: n=3.533 elever og n=916 forældre.
Spørgsmålet lyder: ”Valgte du/dit
barn det gymnasium, der
ligger tættest på din/jeres
bopæl, som førsteprioritet?”.
Dette spørgsmål er et supplement til spørgs-
målet stillet i figur 3 og 4.
1
Danske Regioner (2015).
Analysenotat
–
Sammenhæng mellem gennemførslen af erhvervsud-
dannelser og elevernes afstand til deres erhvervsskole.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
17
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0323.png
k
Resultaterne dækker over en variation mellem institutioner. Særligt Odense
Tekniske skoles besvarelser er forskellige fra gennemsnittet for de resterende
institutioner. Her har 83 pct. af eleverne svaret nej til, at de valgte det gymna-
sium, der ligger tættest på deres bopæl, som førsteprioritet. Odense Tekniske
Skole udtrykker en generel variation, der er mellem de forskellige ungdomsud-
dannelserne.
Figur 10 Valg af gymnasium tættest på bopæl, fordelt på ungdomsuddannelse, pct.
I fortolkningen af resultaterne fordelt på ungdomsuddannelser er det vigtigt at
hæfte sig ved, at eleverne er spurgt til, om de har valgt det gymnasium (uspeci-
ficeret), der ligger tættest på deres bopæl
–
ikke specifikt til, om fx HTX-ele-
verne har valgt den HTX-institution, der ligger tættest på.
Når HTX-eleverne har i højere grad har svaret, at de ikke har valgt det gymna-
sium, der ligger tættest på deres bopæl, kan det derfor også være et udtryk for,
at det er en STX-institution, der ligger tættest på deres bopæl, og at eleverne fx
stadig har valgt den HTX-institution, der ligger tættest på.
Resultaterne kan også være et udtryk for, at der er færre HTX-institutioner for-
delt over større geografiske områder. De kan være et udtryk for variation i for-
delingsregler på tværs af ungdomsuddannelser. De kan indikere, at afstand be-
tyder mere for elever på STX og HF, imens det betyder mindre for elever på
HTX og HHX
–
fx fordi de er mere målrettede i deres uddannelsesvalg og derfor
villige til at rejse længere for den rigtige uddannelsestype og studieretning.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
STX
19
35
62
76
70
59
37
29
HTX
Ja
Nej
HHX
HF
Note: n=3.533 elever. Spørgsmålet
lyder: ”Valgte du det gymnasium, der ligger tættest på din bopæl,
som førsteprioritet?”.
Resultaterne summerer ikke til 100 pct.,
da ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare”
er udeladt.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
18
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0324.png
k
Det gennemsnitlige resultat dækker over variation mellem fordelingsområder.
Figur 11 Valg af gymnasium tættest på bopæl, fordelt på fordelingsområder, pct.
Storstrøm
Vestsjælland
Nordjylland
Fyn
Resultaterne kan på den ene side være et udtryk for, hvilke muligheder (fx knyttet
til transport og afstandskriteriet) de unge har for at bevæge rundt i søgningen
mod gymnasier. På den anden side kan de også være et udtryk for, hvor stærk
tilknytning de unge har til deres lokalområde, og hvor villige de er til at bevæge
sig rundt for at komme ind på de gymnasier, de gerne vil gå på.
Langt størstedelen af eleverne vælger gymnasier tæt på deres bopæl i landom-
råder, hvor der ofte kun er én STX-institution i nærheden (fx Vestsjælland, Stor-
strøm, Nordsjælland og Nordjylland). Langt færre unge vælger det gymnasium,
der ligger tættest på deres bopæl, i og omkring København Centrum og Aarhus.
De unge fordeler sig i to lige store grupper i fordelingsområderne Storkøbenhavn
Vest, Fyn og Roskilde.
91
85
76
71
64
60
55
54
53
47
40
40
0%
Ja
20%
Nej
40%
60%
53
56
80%
22
27
32
33
40
44
42
49
14
9
1
2
2
4
7
4
2
5
4
7
5
100%
Nordsjælland
Storkøbenhavn Nord
Midtjylland Øst
Roskilde
Storkøbenhavn Vest
Midtjylland Nord
Midtjylland Syd
KBH Centrum
Ved ikke/ønsker ikke svare
Note: n=2.463 elever. HHX og HTX-institutioner udeladt.
Spørgsmålet lyder: ”Valgte
du det gymna-
sium, der ligger tættest på din bopæl, som førsteprioritet?”.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
19
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0325.png
k
3.1.5 Gymnasievalget er ofte baseret på omdømme, image og fortællin-
ger
De unge og deres forældre orienterer sig i valget af gymnasial uddannelsesinsti-
tution mod institutionernes omdømme og image. De orienterer sig i forhold til for-
tællingerne om enkelte uddannelsesinstitutioner.
Cirka 50 pct. af eleverne angiver, at skolens omdømme og image var af betydning
for deres valg af gymnasium som førsteprioritet (se figur 4 side 12), ligesom 75
pct. af forældrene angiver, at de også lagde vægt på skolens omdømme og
image i forbindelse med deres barns valg af gymnasium (se figur 5 side 13).
Image og omdømme er af større betydning for eleverne på STX og HHX, end det
er for eleverne på HTX og HF.
Figur 12 Betydningen af forventninger til skolens image og omdømme for valg af gymna-
sium, fordelt på ungdomsuddannelse, pct.
40%
35%
30%
26
20
17
10
12
8
7
6 7
12
23
32
23 24
25
24
24
24
15
35
Dertil er image og omdømme særligt af betydning for eleverne i fordelingsområ-
derne Midtjylland Nord, Midtjylland Øst, Roskilde, Storkøbenhavn Nord og Fyn.
Figur 13 Betydningen af forventninger til skolens image og omdømme for valg af gymna-
sium, fordelt på fordelingsområder, pct.
Midtjylland Nord
Midtjylland Øst
Roskilde
7 4
5 2
5
7
14
22
21
21
7
20
6
32
9
8
11
10
4
20%
29
21
25
23
23
37
36
36
40
37
29
28
26
26
27
25
23
60%
16
38
32
28
26
24
22
20
17
16
16
13
9
80%
1
2
3
4
2
3
5
6
9
7
13
18
100%
Storkøbenhavn Nord
3 7
Fyn
Vestsjælland
KBH Centrum
Nordsjælland
Midtjylland Syd
Nordjylland
Storkøbenhavn Vest
Storstrøm
0 = Ingen
betydning
1
STX
HTX
2
HHX
HF
3
4 = Stor
betydning
0%
0=ingen betydning
1
2
8
13
20
15
17
23
11
24
8
25%
20%
15%
10%
5%
0%
40%
4=stor betydning
3
Ved ikke/ønsker ikke svare
Note: n=3.533 elever. Spørgsmålet
lyder: ”Hvor stor betydning havde følgende
områder for, at du
valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? Skolens image og omdømme”. Resulta-
terne summerer ikke til 100 pct.,
da ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er udeladt.
Note: n=2.463 elever. HHX og HTX-institutioner udeladt.
Spørgsmålet lyder: ”Hvor
stor betydning
havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?: Sko-
lens image og omdømme”.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
20
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0326.png
k
Man kunne have en hypotese om, at unge, der lægger særligt vægt på image og
omdømme, også ville være mere tilbøjelige til at vælge uddannelsesinstitution,
før de vælger ungdomsuddannelse. Der synes ikke at være nogen stærk sam-
menhæng i data, men en svag tendens til, at der er flere unge for hvem skolens
omdømme og image er af stor betydning, der vælger institution, før de vælger
ungdomsuddannelse.
Figur 14 Rækkefølge i de unges valg af gymnasium og ungdomsuddannelse, fordelt på
betydningen af skolens omdømme og image i valg af førsteprioritet, pct.
Fælles for både tilvalg og fravalg af gymnasier er, at de unge og deres forældre i
høj grad baserer deres valg på, hvad de har hørt, læst eller haft af mere anekdo-
tiske erfaringer
–
fx fra søskende der har gået der, i forbindelse med brobygning
eller informationsaftenener. Elever og forældre refererer sjældnere til fx register-
data eller andet datamateriale, der er offentligt tilgængeligt om enkeltinstitutio-
nerne.
Eleverne er også blevet spurgt, hvorfor de har angivet, at omdømme og image
er af betydning for valg af gymnasial uddannelsesinstitution. En række svartyper
går igen:
▪
Fordi omdømmet indikerer institutionens kvalitet, faglige niveau og sociale
miljø
▪
Fordi omdømmet er en måde at finde ud af, om man passer ind på institutio-
nen
–
og til dens image
▪
Fordi eleverne ikke vil associeres med institutioner, der har et dårligt om-
dømme
Fortællingerne om de enkelte institutioner bruges altså som indikatorer for de
unge på en række af de væsentlige områder, som de unge giver udtryk for at
være drevet af i deres valg: Både i forhold til motiver knytter til deres fremtid og
til deres forventning om tilhørsforhold. Det kommer også til udtryk i den kvalitative
dataindsamling:
4= stor betydning
37
55
3
34
57
2
33
58
1
25
65
0=Ingen betydning
0
31
20
40
51
60
80
100
Jeg vidste fra starten, hvilken skole jeg ville gå på. Derefter valgte jeg min uddannelse
(STX, HHX, HTX eller HF) ud fra de uddannelser, som skolen tilbød.
Jeg valgte først, hvilken ungdomsuddannelse jeg ville tage (STX, HHX, HTX, HF,
EUX, EUD). Efter at have valgt STX, HHX, HTX eller HF besluttede jeg mig for hvilken
skole, jeg ville søge ind på.
Note: n=3.533
elever. Spørgsmålet lyder: ”Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du
valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? Skolens image og omdømme”. Resulta-
terne summerer ikke til 100pct.,
da ”ved ikke” og ”ønsker ikke at svare” er udeladt.
”Der
var en forælder, der sagde, at alle eleverne herinde røg
hash og var hippier, og Gymnasium Y var kun folk, der drak
Belvedere. Og mine forældre blev også meget overraskede
over, hvordan rygterne hænger ved også hos forældrene,
som er med til at skabe narrativerne.” (Elev)
”Der
er mere prestige i at søge et gymnasium, hvor det er
svært at komme ind. Der er en idé om at der er mere stjer-
nestøv. Det er lettere for forældrene at sige til vennerne, at
ens datter går på Gymnasium X, end det er at sige…
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
21
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0327.png
k
…Gymnasium
Y. I forældregruppen er der nogle forældre,
som ikke synes det er særlig fedt
at sige, at barnet går her…
Vi har talt om at vores ”kunde” både er eleverne OG foræl-
drene, og vi skal behandle dem på to forskellige måder. Og
de skal behandles ligeværdigt. Det er også et identitetspro-
jekt for forældrene.” (Leder)
I en række af landets fordelingsområder, er der de seneste 5-10 år sket store
bevægelser i de unges søgemønstre mellem enkeltinstitutioner. Det er især til-
fældet i København Centrum, Storkøbenhavn V, Storkøbenhavn N, Fyn og
Midtjylland Øst.
2
Det ligger uden for denne undersøgelse af belyse, hvilke demografiske, struktu-
relle eller boligpolitiske årsager, der kan ligge til grund for disse bevægelser. Det
ligger til gengæld inden for denne undersøgelse at belyse, om en del af forklarin-
gen på disse søgemønstre kan findes i de unges og forældres overvejelser knyt-
tet til valg af gymnasial uddannelsesinstitution.
Undersøgelsens resultater indikerer først og fremmest, at elevernes overvejelser
knyttet til omdømme og image er med til at skabe bevægelserne i de unges sø-
geadfærd. I de pågældende fordelingsområder fylder fortællingerne om be-
stemte institutioner meget
–
både positivt og negativt.
For nogle institutioner betyder det, at de er særligt søgte, imens andre oplever
faldende søgetal. Dertil oplever flere institutioner skæve søgemønstre knyttet til
elevernes herkomst: Nogle institutioner oplever en meget høj andel af unge med
udenlandsk herkomst, der søger ind hos dem, imens andre institutioner oplever
en meget lille andel af unge med udenlandsk herkomst, der søger ind hos dem.
3
Derfor kunne man også have en hypotese om, at elever og forældre orienterer
sig særligt i forhold til elevsammensætningen og andelen af elever med uden-
landsk herkomst i deres valg af gymnasial uddannelsesretning.
For både elever og forældre gælder det dog, at elevsammensætningen og ande-
len af elever med udenlandsk herkomst er de områder, som færrest angiver har
betydning i deres valg af institution. En lille andel af de unge og forældre angiver,
at elevsammensætningen og andelen af elever med udenlandsk herkomst var af
betydning i deres valg af førsteprioritet. Andelen er større blandt forældre.
Figur 15 Betydningen af gymnasiets elevsammensætning for valg af gymnasium, fordelt
på elev- og forældrebesvarelser, pct.
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
14
21
16
21
18
36
30
15
8
10
6
3
5%
0%
0 = Ingen
betydning
1
2
3
1
2
Ønsker
ikke at
svare
4 = Stor Ved ikke
betydning
Elever
Forældre
Note: n=3.533 elever og n=916 forældre.
Spørgsmålet til elever lyder: ”
Hvor stor betydning havde
følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?: Sammen-
sætningen af elever på skolen (fx elevernes herkomst, hvor de bor, deres sociale baggrund etc.)”
Spørgsmålet
til forældre lyder: ”Hvad
lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som første-
prioritet?: Elevsammensætningen (fx hvor eleverne på skolen kommer fra, hvor de bor, deres foræl-
dres uddannelse)”.
2
EVA (2018).
Fordeling af elever på de almene gymnasier og HF.
3
Ibid.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
22
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0328.png
k
Figur 16 Betydningen af gymnasiets andel af elever med udenlandsk herkomst for valg af
gymnasium, fordelt på elev- og forældrebesvarelser, pct.
60%
50%
40%
30%
20%
11
10%
0%
0 = Ingen
betydning
1
2
3
4 = Stor Ved ikke
betydning
Ønsker
ikke at
svare
29
21
16
12
6
14
5
15
6
3
2
2
57
Figur 17 Betydningen af gymnasiets elevsammensætning for valg af gymnasium, fordelt
på fordelingsområder, pct.
Storkøbenhavn Nord
KBH Centrum
Storkøbenhavn Vest
Midtjylland Syd
Roskilde
Vestsjælland
Midtjylland Øst
Midtjylland Nord
Nordsjælland
Fyn
Nordjylland
Storstrøm
0%
0=ingen betydning
1
22
26
18
10
15
16
25
19
27
18
23
15
15
13
11
10
5
13
33
32
41
30
43
40
38
39
30
20%
2
3
6
18
21
24
13
18
27
13
13
16
14
18
17
19
19
16
60%
19
11
13
13
16
14
16
15
14
5
80%
6
21
7
9
9
8
11
4
6
5
14
Elever
Forældre
7 4
8
6 5
8
Note: n=3.533 elever og n=916 forældre.
Spørgsmålet til elever lyder: ”Hvor
stor betydning havde
følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?: Andelen af
elever med udenlandsk herkomst”
Spørgsmålet til forældre lyder:
”
Hvad lagde du vægt på ift. dit barns
valg af gymnasium som førsteprioritet?: Andelen af elever med udenlandsk herkomst”
Der er en variation mellem fordelingsområderne i de unges besvarelser
–
og her
vil man se, at lidt flere elever vurderer, at elevsammensætningen (i spørgeske-
maet angivet som: ”elevernes herkomst, hvor de bor, deres sociale baggrund
etc.”)
har betydning for flere elever i fordelingsområderne København Centrum,
Storkøbenhavn Nord og Storkøbenhavn Vest. I forhold til andelen af elever med
udenlandsk herkomst, er der også en større andel af elever, der angiver, at an-
delen af elever med udenlandsk herkomst var af betydning i fordelingsområdet
Storkøbenhavn Vest. Disse resultater skal dog fortolkes med forsigtighed, da der
er tale om 93 respondenter fra én institution i fordelingsområdet.
7
40%
20
100%
4=stor betydning
Ved ikke/ønsker ikke svare
Note: n=2.463 elever. HHX og HTX-institutioner udeladt.
Spørgsmålet til elever lyder: ”Hvor
stor be-
tydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?:
Sammensætningen af elever på skolen (fx elevernes herkomst, hvor de bor, deres sociale baggrund
etc.)”
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
23
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0329.png
k
Figur 18 Betydningen af gymnasiets andel af elever med udenlandsk herkomst for valg af
gymnasium, fordelt på fordelingsområder, pct.
Storkøbenhavn Vest
Vestsjælland
KBH Centrum
Storstrøm
Midtjylland Syd
Roskilde
Storkøbenhavn Nord
Fyn
Nordsjælland
Midtjylland Nord
Nordjylland
Midtjylland Øst
0%
29
9
62
52
39
50
60
43
57
58
68
65
49
23
16
10
12
8
17
5 5
14
11
25
12
10
13
12
8
10
18
8
18
11
7
6
9
13
6
6
I spørgeskemaet er eleverne blevet bedt om at uddybe, hvorfor elevsammensæt-
ningen var af betydning for deres valg af gymnasium som førsteprioritet. Af de
elever, der har uddybet deres besvarelse, skriver størstedelen, uanset herkomst,
at de lagde vægt på at komme ind på et gymnasium med en blandet elevsam-
mensætning og aktivt søgte gymnasier med mangfoldighed og forskellighed.
Elevsammensætningen var altså en positiv faktor i deres valg af førsteprioritet.
Resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen kan synes overraskende set i forhold
til bevægelserne i søgemønstre, som en del af landets institutionerne har oplevet.
En del af forklaringen kan måske findes i, at eleverne har svaret det, der er ”pas-
sende” eller ”rigtigt”
i spørgeskemaundersøgelsen. For at reducere risikoen her-
for er det dog blevet understreget i undersøgelsen, at de svarer anonymt
–
men
det kan ikke afvises, at nogle elever har svaret det, som de mener er
”det pas-
sende”/”det rigtige” at svare i sammenhængen.
En anden del af forklaringen kan måske også findes i, at der spørges til, om elev-
sammensætningen eller andelen af elever med udenlandsk herkomst var af be-
tydning for deres valg af førsteprioritet. Der spørges altså ikke direkte til, om ele-
verne fx har valgt gymnasier fra på grund af elevsammensætningen eller andelen
af elever med udenlandsk herkomst. Det ville måske have ændret svarene. Målet
har dog været mere neutralt at spørge ind til, hvilke områder, der har betydning i
de unges valg.
Endelig kan en del af forklaringen også findes i den kvalitative del af undersøgel-
sen. Resultaterne i den kvalitative del af undersøgelsen indikerer, at elever og
forældre er opmærksomme på elevsammensætningen og andelen af unge med
udenlandsk herkomst
–
særligt i forhold til institutioner med en stor andel af elever
med udenlandsk herkomst. Det kommer fx til udtryk her:
”Der
er nogle, der synes der er for mange indvandrer her-
ude, og så vil de ikke have deres børn går herude.” (Leder)
6
23
19
11
16
10
7 5 5
5
14
6 5 6
7 4
12
11
34 5
7 4 7
8 15
100%
15
13
13
8
20%
40%
60%
80%
0=ingen betydning
1
2
3
4=stor betydning
Ved ikke/ønsker ikke svare
Note: n=2.463 elever. HHX og HTX-institutioner udeladt. Spørgsmålet til elever lyder:
”Hvor
stor be-
tydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?:
Andelen af elever med udenlandsk herkomst.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
24
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0330.png
k
”Vores
besøg fra 8-9 klasse har gode tilbagemeldinger.
”men der er mange brune på gangene” og det gør,
at de
ikke vælger os.” (Leder)
”Det
er mit klare indtryk, at unge vælger gymnasium efter ry.
Placering er faktisk ligegyldigt. Og sådan er det med begge
grupper. Blandt indvandrergrupper har vi et godt ry, og lige
pludselig så tipper den. Men at bryde et ry
–
det er næsten
umuligt! (Underviser)
Det er dog ikke nødvendigvis elevsammensætningen og andelen af unge med
udenlandsk herkomst i sig selv, de hæfter sig ved. Forældre og elever hæfter sig
særligt ved de fortællinger, de hører om bestemte institutioner. Disse fortællinger
knytter sig ikke nødvendigvis til elevsammensætningen.
Fortællingerne knytter sig først og fremmest til, at bestemte skoler har et særligt
højt eller lavt fagligt niveau og et særligt godt eller dårligt socialt miljø. I nogle
tilfælde handler fortællingerne også om, at eleverne på skolen har en særligt se-
riøs eller useriøs tilgang til det at gå i skole og undervisningen, eller at de respek-
tive institutioner kun er for bestemte typer elever. En elev sætter også ord på,
hvordan søgemønstre til bestemte gymnasier kan være med til at skabe en selv-
forstærkende effekt:
”Man sagde, at alle elever på Gymnasium X havde haft
Gymnasium X som 2. prioritet. Hvis rygtet går på, at der ikke
er nogen, der ville derhen, så fravælger man det. Der var
mange fra vores årgange, der fravalgte det.” (Elev)
Fortællingerne om skolerne taler direkte ind i mange elever og forældres motiver,
der knytter sig til at skabe et grundlag for muligheder i fremtiden, og ind i deres
tilhørsorienterede motiver. Begge motiver viser denne undersøgelse er af stor
betydning for de unges valg af gymnasial uddannelsesinstitution. De unge ønsker
ikke at gamble med deres fremtid. De søger de sikre valg og at undgå fiasko.
3.2
Unges strategier i valg af gymnasial uddannelsesinstitu-
tion
Undersøgelsens anden del handler om at belyse, hvilke strategier, de unge be-
nytter i deres søgning mod gymnasiale uddannelsesinstitutioner. For at belyse
det, er både elever og forældre blevet spurgt i den kvantitative og kvalitative del
af undersøgelsen.
Helt overordnet viser spørgeskemaundersøgelsen blandt elever og forældre, at
det er en meget lille del af eleverne og forældrene, der har gjort brug af særlige
strategier for at øge sandsynligheden for at blive optaget på deres førsteprioritet.
Ca. 4/5 af elever og forældre angiver, at de ikke har gjort noget særligt. Det gør
sig gældende på tværs af fordelingsområder.
Af dem, der angiver, de har gjort noget, fordeler de sig som følger:
▪
7 pct. af eleverne og 6 pct. af forældrene angiver, at de har ringet eller mailet
til gymnasiet (fx rektor eller studievejleder).
▪
3 pct. af elever og forældre angiver, at de eller deres barn har været på ven-
teliste.
▪
Ca. 3 pct. af eleverne og forældrene angiver, at de løbende har fulgt op på
frafald i 1.g-klasser efter, at skoleåret var gået i gang.
▪
1 pct. af eleverne og 2 pct. af forældrene angiver, at deres familie flyttede
tættere på den skole, som den unge ønskede at søge ind på som førsteprio-
ritet.
▪
1 pct. af eleverne og 2 pct. af forældrene angiver, at de selv eller familien
ændrede adresse til en adresse tættere på skolen, uden dog rent faktisk at
flytte.
▪
3 pct. af eleverne og 4 pct. af forældrene angiver, at de har gjort noget andet.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
25
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0331.png
k
I de åbne svar i spørgeskemaet angiver eleverne oftest, at de som strategi har
forsøgt skrive en god ansøgning eller få gode karakterer i grundskolen.
Figur 19 Unge og forældres brug af strategier i valg af gymnasial uddannelsesinstitution,
pct.
Resultaterne fra den kvantitative del af undersøgelsen er overraskende i forhold
til den kvalitative del, hvor især fortællingerne om adresseflytning går igen blandt
elever, undervisere/vejledere, ledere og UU-vejledere.
4
”Jeg
overvejede selv at gøre det, fordi jeg var så bange for
ikke at komme ind. Jeg er jo langt ude fra. Min matematiklæ-
rer tilbød faktisk at hjælpe mig, fordi hun vidste hvor meget
jeg virkelig gerne ville ind.” (Elev)
”Ja,
jeg kender ret mange som gerne vil ind på Gymnasium
X. Det var der mange fra min efterskole, der gjorde. De flyt-
tede til deres bedsteforældre.” (Elev)
”Eleverne
flytter adresser. Eleverne får at vide til informati-
onsaftener, hvor de spørger, når de kommer ude fra områ-
det, så får de at vide, at de skal flytte ind til området, der hø-
rer til os. Jeg vejleder objektivt i henhold til de gældende
regler, hvor afstandskriteriet og de faglige kriterier gælder.”
(Leder)
Den kvalitative del af undersøgelsen vidner imidlertid også om,
at det særligt er i
fordelingsområde København Centrum og Midtjylland Øst, at strategierne er mest
udbredte
–
særligt i forhold til at flytte adresse.
Ringet eller mailet til gymnasiet (fx til
rektor, uddannelsesleder og
studievejleder)
3
3
3
3
2
1
2
1
0
Forældre
1
2
6
7
Været på venteliste
Været aktivt opsøgende på, om der var
frafald i 1.g klasserne efter skoleåret var
gået i gang
Jeg/min familie ændrede adresse til en
adresse tættere på skolen, men uden
rent faktisk at flytte tættere på skolen
Jeg/min familie flyttede tættere på
skolen
3
4
5
6
7
8
%
Elever
Note: n=3.533 elever og n=916 forældre.
Spørgsmålet til elever lyder: ”
Har du gjort nogle af følgende
ting for at øge sandsynligheden for at blive optaget på det gymnasium, du søgte ind på som første-
prioritet?”
Spørgsmålet til forældre lyder: ”
Har dit barn/I gjort nogle af følgende ting for at øge sand-
synligheden for at, at han/hun ville blive optaget på det gymnasium, han/hun søgte ind på som sin
førsteprioritet?”.
4
En del
af fortolkningen af resultaterne her er også, at både elever og forældre kan have svaret, hvad der er ”pas-
sende” at svare i sammenhængen, særligt fordi
nogle af strategierne kan opfattes som grænsende til kriminalitet.
Af samme grund er det
–
som tidligere nævnt
–
blevet understreget over for respondenterne, at de har svaret ano-
nymt. Dette reducerer risikoen for ”passende” besvarelser.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
26
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0332.png
k
3.3
Oplevelsen af uddannelsesforløbets udbytte for unge,
der
ikke
har fået deres førsteprioritet
Den sidste del af undersøgelsen har handlet om at belyse, hvad det betyder for
oplevelsen af uddannelsesforløbets udbytte for unge, når de
ikke
kommer ind på
deres førsteprioritet. Herunder om det lever op til deres forventninger til et fagligt,
personligt og socialt udbytte. Dette er primært belyst gennem spørgeskemaun-
dersøgelsen blandt elever.
I starten af spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet spurgt, om det gym-
nasium, de går på, er det gymnasium, de søgte ind på som førsteprioritet. Under-
søgelsen viser, at 7 pct. af eleverne angiver, at det ikke er deres førsteprioritet,
de går på. 91 % angiver, at det er deres førsteprioritet, de går på. De resterende
svarer ved ikke/ønsker ikke at svare.
Senere i spørgeskemaet er eleverne blevet bedt om at tænke tilbage på dengang,
de startede på gymnasiet, og angive, hvor høje forventninger, de havde til deres
faglige, sociale og personlige udbytte af deres uddannelsesforløb. Undersøgel-
sens resultater viser, at elever der går på deres førsteprioritet, og elever, der ikke
går på deres førsteprioritet, i store træk har de samme forventninger til deres
faglige, sociale og personlige udbytte.
Endelig er eleverne efterfølgende blevet bedt om at angive, om deres faglige,
personlige og sociale udbytte af deres uddannelsesforløb lever op til deres for-
ventninger. Undersøgelsen viser, at elever, der ikke går deres førsteprioritet, i
mindre grad angiver at få deres forventninger opfyldt. Det er særligt i forhold til
det sociale og faglige udbytte (jf. Figur 21-23). En delforklaring kan måske findes
i, at eleverne engagerer sig mindre socialt. Som en leder siger:
”Vi har nogle elever, der er blevet afvist på Gymnasium X,
som ender her. Problemet er, at nogle af eleverne er så
overbeviste om, at der nok skal komme et hul, at de ikke en-
gagerer sig i fællesskabet.” (Leder)
Der er ikke nævneværdig forskel i resultaterne i forhold til, om det er elever i 1.g
eller 3.g, der har svaret. Der er dog forskel resultaterne for eleverne i hhv.
1.g/3.g og kursisterne på 1.HF/2.HF. En større andel af eleverne i 1.g og 3.g
angiver, at de ikke har fået deres forventninger opfyldt. Forskellen drives dog i
vid udstrækning af, at flere kursister på HF svarer ”hverken enig eller uenig”.
Resultaterne fordelt på årgange fremgår af figur 24-26.
Der er heller ikke nævneværdig forskel i resultaterne i forhold til, om det er ele-
ver på STX, HTX eller HHX, der har svaret. Der er dog variation i forhold til kur-
sisterne, der går på HF. En større andel af eleverne på STX, HHX og HTX angi-
ver, at de ikke har fået deres forventninger opfyldt. Forskellen drives dog i vid
udstrækning af, at flere kursister
på HF svarer ”hverken enig eller uenig”. Resul-
taterne fordelt på årgange fremgår af figur 27-29.
Figur 20: Er det gymnasium, du går på, det du valgte som førsteprioritet?
7%
Ja
Nej
91%
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
27
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0333.png
k
Figur 21 opleves af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
fagligt udbytte, fordelt på førsteprioritet eller ej, pct.
60%
40%
20%
0%
47%
6% 11%
22%
28%
33%
14% 12%
7% 11%
Figur 24 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
fagligt udbytte, fordelt på årgang, pct.
49 44
14 17 10
5
14
Uenig
1.g
3.g
33 36 37
28 33 22
4% 6%
21 21
13 14
6 7 9
Enig
Andet
Meget
uenig
Uenig
Hverken
enig eller
uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke /
ønsker ikke
svare
11
3 4 6 1
Meget enig
Meget uenig
Hverken enig
eller uenig
1. år HF
2. år HF
Ja, min førsteprioritet
Nej, ikke min førsteprioritet
Figur 22 Elevernes opleves af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
personligt udbytte, fordelt på førsteprioritet eller ej, pct.
60%
40%
20%
0%
45% 40%
26% 26%
2% 5%
6% 8%
13% 10%
7% 10%
Figur 25 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
socialt udbytte, fordelt på årgang, pct.
47 44
12 16 5 6 6
Meget uenig
57
31 34
26 22
37 37
21
6 7 6 8 7
Enig
Andet
2 3 5 2 6
Meget enig
Meget
uenig
Uenig
Hverken
enig eller
uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke /
ønsker ikke
svare
Uenig
1.g
3.g
Hverken enig
eller uenig
1. år HF
2. år HF
Ja, min førsteprioritet
Nej, ikke min førsteprioritet
Figur 23 Elevernes opleves af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
socialt udbytte, fordelt på førsteprioritet eller ej, pct.
60%
40%
20%
0%
43%
35%
15% 9%
8% 10%
Figur 26 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
socialt udbytte, fordelt på årgang, pct.
44 43
48
26 25
24 19
36 34
4% 7%
7%
11%
23%28%
15 18
23
7 8 8
5
7 10
Uenig
1.g
3.g
16
6
4 4 6 4 8
Meget enig
Meget
uenig
Uenig
Hverken
enig eller
uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke /
ønsker ikke
svare
Meget uenig
Hverken enig
eller uenig
1. år HF
2. år HF
Enig
Andet
Ja, min førsteprioritet
Nej, ikke min førsteprioritet
Note for figur 20-22: n=3.533 elever.
Spørgsmålet til elever lyder: ”Tænk på dit igangværende
uddannelsesforløb på det gymnasium, som du går
på: Hvor enig eller uenig er du i : at din uddannelse lever op til dine forventninger om at få et fagligt/personligt/socialt udbytte?”.
Note for figur 23-25: n=3.533 elever. Spørgsmålet til elever
lyder: ”Tænk på dit igangværende uddannelsesforløb på det
gymnasium, som du går
på: Hvor enig eller uenig er du i...: at din uddannelse lever op til dine forventninger om at få et fagligt/personligt/socialt udbytte?”
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
28
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0334.png
k
Figur 27 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
fagligt udbytte, fordelt på ungdomsuddannelse, pct.
46 51 47
14 16
15
9
Uenig
STX
36
22 18 23
Figur 30 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til et
fagligt udbytte, fordelt på forventninger til fagligt udbytte, pct.
Meget høje
27
11
57
42
14
21
9
7
6 2
29
8 5 5 10
Enig
HF
4 3
4
4
Meget enig
Høje
Hverken lave eller høje
Lave
Meget lave
0%
7
6
18
10%
20%
35
40
31
24
30%
40%
50%
22
60%
38
11
12
70%
80%
8
11
12
2
Meget uenig
Hverken enig
eller uenig
HTX
HHX
90% 100%
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
Figur 28 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
personligt udbytte, fordelt på ungdomsuddannelse, pct.
47
42
45
14 11 13
6
Uenig
STX
Hverken enig
eller uenig
HTX
HHX
Figur 31 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til et
personligt udbytte, fordelt på forventninger til personligt udbytte, pct.
Meget høje
31
12
6
11
14
0%
20%
Enig
39
27
21
40%
Hverken eller
28
60%
Uenig
39
9
80%
Meget uenig
57
43
15
16
100%
44
14
20
5 5
5 2
7 2
3
34
24 29 27
37
6 6 7 6
Enig
HF
3
3
2 3
Meget enig
Høje
Hverken lave eller høje
Lave
Meget lave
Meget uenig
Meget enig
Figur 29 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til
socialt udbytte, fordelt på ungdomsuddannelse, pct.
44 41 44
17 12 12
26
6
Uenig
STX
Hverken enig
eller uenig
HTX
HHX
21 26 25
36
7 8 8
11
Enig
HF
4 4 5 4
Meget enig
Figur 32 Elevernes oplevelse af, om uddannelsen lever op til deres forventninger til et
socialt udbytte, fordelt på forventninger til socialt udbytte, pct.
Meget høje
Høje
Hverken lave eller høje
Lave
Meget lave
0%
Meget enig
5
10
14
12
34
27
13
20%
Enig
40%
Hverken eller
35
60%
Uenig
31
7
80%
Meget uenig
34
56
45
20
19
100%
40
10
20
7
8
7
7 2
3
6
Meget uenig
Note for figur 26-28: n=3.533 elever.
Spørgsmålet til elever lyder: ”Tænk på dit igangværende
uddannelsesforløb på det gymnasium, som du går
på: Hvor enig eller uenig er du i...: at din uddannelse lever op til dine forventninger om at få et fagligt/personligt/socialt udbytte?”
Note for figur 29-31: n=3.533 elever.
Spørgsmålet til elever lyder: ”Tænk på dit igangværende
uddannelsesforløb på det gymnasium, som du går på: Hvor enig eller uenig er du i...
: at din uddannelse lever op til dine forventninger om at få et fagligt/personligt/socialt udbytte?”
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
29
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0335.png
k
I forhold til
sammenhængen mellem forventninger til og oplevelse af udbytte,
vi-
ser undersøgelsens resultater, at flere elever er enige i, at deres uddannelse le-
ver op til deres forventninger om udbytte, hvis de havde høje eller meget høje
forventninger til deres uddannelsesforløb fra begyndelsen. Det kan være et ud-
tryk for, at positive forventninger hænger sammen med et positivt udbytte. En
forklaring på det kan være, at høje forventninger hænger sammen med en høj
motivation/stort engagement, der påvirker elevernes udbytte positivt.
Figur 30-32 viser dog samtidigt, at en relativt stor andel af elever, der havde
lave eller meget lave forventninger, er mere uenige eller meget uenige i, at ud-
dannelsen lever op til deres forventninger til udbytte. Dette skal fortolkes posi-
tivt, da det viser, at elevernes udbytte overstiger deres forventninger.
Det er vigtigt i fortolkningen at være opmærksom på, at eleverne i spørgeske-
maundersøgelsen har svaret på spørgsmål om forventninger og udbytte kort tid
efter hinanden, hvorfor resultaterne kan være et udtryk for, at eleverne ønsker
at svare konsistent: Hvis de svarer, at de har høje forventninger, vil de også
være mere tilbøjelige til at svare, at uddannelsen har levet op til deres forvent-
ninger.
I forhold til
elevernes oplevelse af deres studieforløb,
er der i undersøgelsen
også blevet spurgt ind til, om eleverne undervejs har overvejet at skifte gymna-
sium, og om de faktisk har skiftet gymnasium. Her er der store forskelle på ele-
verne, der går på deres førsteprioritet, og eleverne, der ikke gør.
▪
Ca. 60 pct. af eleverne, der ikke går på deres førsteprioritet, har overvejet at
skifte gymnasium i løbet af deres studietid. Andelen er halvt så stor for ele-
ver, der går på deres førsteprioritet.
▪
Ca. 50 pct. af eleverne, der ikke går på deres førsteprioritet, har skiftet gym-
nasium i løbet af deres studietid. Det er under 5 pct. for elever, der går på
deres førsteprioritet. Resultaterne siger ikke noget om, hvor eleverne er skif-
tet fra eller til.
Figur 33 Elevernes overvejelser om at skifte gymnasium i løbet af studietiden, fordelt på
førsteprioritet eller ej, pct.
100
80
60
40
20
0
70
27
62
34
Elever, der går på
uddannelsesinstitutionen, som var
deres førsteprioritet
Ja
Elever, der går på
uddannelsesinstitutionen, som ikke var
deres førsteprioritet
Nej
Note:
n = 3.533 elever. Spørgsmålet lyder: ”Har du undervejs i din studietid overvejet at skifte gymnasium?”. Resultaterne summerer ikke
til 100pct.,
da ”ved
ikke” og ”ønsker ikke at svare” er udeladt.
Figur 34 Elever der har skiftet gymnasium i løbet af studietiden, fordelt på førsteprioritet
eller ej, pct.
94
100
80
60
40
20
0
47
4
Elever, der går på
uddannelsesinstitutionen, som var
deres førsteprioritet
Ja
50
Elever, der går på
uddannelsesinstitutionen, som ikke var
deres førsteprioritet
Nej
Note: n = 3.533 elever. Spørgsmålet lyder: ”Har du undervejs i din studietid skiftet gymnasium?”. Resultaterne summerer ikke til 100
pct.,
da ”ved ikke” og
”ønsker ikke at svare” er udeladt.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
30
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0336.png
k
I den kvalitative dataindsamling sætter især lederne ord på, at det kan være svært
”at holde på” eleverne, når de
ikke kommer ind på deres førsteprioritet. En leder
siger fx:
”Vi
får tilført elever, der kommer langvejsfra. De kører forbi
flere gymnasier på vejen. Vi kan ikke holde på dem. De har
ikke valgt os, så de skal nå at blive rigtig glade for deres
klasser. Men det
er svært.” (Leder)
Resultaterne indikerer, at der er større sandsynlighed for, at elever, der ikke
kommer ind på deres førsteprioritet, søger mod andre gymnasier undervejs i
deres uddannelsesforløb. Lederne er opmærksomme på, at de skal gøre en
særlig indsats for fx at skabe trivsel i klasser, hvor der sidder elever, der ikke
har søgt gymnasiet som førsteprioritet. En anden leder siger fx:
”Vi
brugte meget krudt på i ledelsen og studievejledningen
at tale med elever, som til at starte med var frustrerede og
mistrivedes, fordi de ikke havde valgt skolen selv. Vi disku-
terede meget, hvordan vi skulle fordele dem i klasserne. Vi
sørgede for at dem, der ikke havde valgt os selv, at de sad
sammen minimum to i hver klasse i grundforløbet.” (Leder)
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
31
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0337.png
k
4 Undersøgelsens datagrundlag
og metode
Dataindsamlingen til undersøgelsen har fundet sted i april og maj 2019. Et cen-
tralt fokus i undersøgelsen har været at triangulere kvalitative og kvantitative
data, der indfanger perspektiver fra mennesker, som forventes at være vigtige i
unges uddannelsesforløb og valgproces knyttet til valg af gymnasial uddannel-
sesinstitution. Det indbefatter de unge selv, forældre, undervisere og UU-vejle-
dere.
Dataindsamlingsmetoderne i undersøgelsen er opsummeret og knyttet an til de
to undersøgelsesspørgsmål i tabellen
Formålet med trianguleringen er at øge validiteten af undersøgelsens resultater
ved at spejle kvalitative og kvantitative resultater i hinanden og krydstjekke tro-
værdigheden af de respektive informanters perspektiver. Trianguleringen af me-
toder er desuden med til at kvalificere vurderingen af de kvalitative datas over-
førbarhed, ligesom det er med til at nuancere resultaterne i spørgeskemaunder-
søgelserne blandt elever og forældre.
Undersøgelsesspørgsmål
Hvilke parametre, herunder overvejelser,
strategier/taktikker, har unge, når de væl-
ger eller fravælger gymnasial uddannel-
sesinstitution, hvor stor en rolle spiller
dette for deres endelige prioritering og
valg, og hvor udbredte er strategier/tak-
tikker blandt de unge?
Hvordan oplever gymnasieelever, som
ikke fik opfyldt deres førsteprioritet i valg
af uddannelsesinstitution, deres uddan-
nelsesforløb, herunder i hvilket omfang
forløbet lever op til forventninger om fag-
ligt, personligt og socialt udbytte?
Anvendte metoder
▪
▪
▪
▪
Spørgeskemaundersøgelse til elever
Spørgeskemaundersøgelse til forældre
Telefoninterviews med forældre og UU-vejledere
Casebesøg: Dobbeltinterviews med ledere, fo-
kusgruppeinterviews med undervisere/vejledere
og elever
Spørgeskemaundersøgelse til elever
Casebesøg: Dobbeltinterviews med ledere, fo-
kusgruppeinterviews med undervisere/vejledere
og elever
▪
▪
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
32
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0338.png
k
Undersøgelsens samlede proces
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
33
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0339.png
k
4.1
Spørgeskemaundersøgelse blandt elever
I følgende afsnit uddybes dataindsamlingsmetoden og interviewindholdet knyttet
til spørgeskemaundersøgelsen blandt elever
–
herunder udvælgelse af institutio-
ner og deltagere. Dertil beskrives det kvantitative datagrundlag, som spørgeske-
maundersøgelsen har skabt.
Dataindsamlingsmetode
En central datakilde i undersøgelsen er en spørgeskemaundersø-
gelse blandt elever. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført ved
at udsende spørgeskemalinks til 33 gymnasiale uddannelsesinstituti-
oner, der har haft til opgave at indhente i gennemsnit 100 elevbesva-
relser fordelt på 5 klasser i hhv. 1.g og 3.g-klasser. Typisk 3 klasser i 1.g og 2
klasser i 3.g i lyset af, at dataindsamlingen er fundet sted op til 3.g-klassernes
afslutning af almindelig undervisning og forberedelse af eksaminer.
1.g-klasserne er dem,
der er ”tættest på i tid”,
i forhold til at besvare spørgsmå-
lene om overvejelser, strategier og taktikker i valget af gymnasial uddannelses-
institution. I sammenhængen er 3.g-besvarelserne vigtige for meningsfuldt at
belyse elevernes oplevelse af deres uddannelsesforløb, selvom de ikke kom ind
på deres førsteprioritet.
For at forebygge systematisk selektionsbias i institutionernes udvælgelse af klas-
ser, har vi opfordret dem til at vælge klasser på tværs af studieretninger, ligesom
vi har opfordret til, at undersøgelsen er blevet gennemført af 1-2 lærere, der un-
derviser i fag på tværs af studieretninger og årgange
–
fx historie.
Det har været vigtigt at sikre respondenternes anonymitet og undgå sporbarhed
af respondenterne i tilfælde af databrud. På den ene side for at skabe tryghed for
eleverne i forbindelse med besvarelsen og dermed øge troværdigheden af de
svar, som eleverne har givet. På den anden side, fordi der i spørgeskemaunder-
søgelsen er blevet spurgt til både almindelige og særligt personfølsomme oplys-
ninger (respondenternes herkomst).
Anonymiteten er sikret ved at distribuere et unikt link til hver af de deltagende
uddannelsesinstitutioner. Linket har institutionerne kunnet videredistribuere til de
ansvarlige lærere, som derefter har gennemført undersøgelsen i forbindelse med
undervisningen. De ansvarlige lærere er blevet opfordret til at understrege ano-
nymiteten i undersøgelsen.
Gennemførslen af undersøgelsen i forbindelse med undervisningen med mulig-
hed for, at underviserne kan sætte en tryg ramme om besvarelsen, betyder, at
svarprocenten er høj for de enkelte klasser. Derved når vi en større bredde i elev-
gruppen i forhold til undersøgelser, der gennemføres gennem fx e-Boks. Endelig
betyder dataindsamlingsmetoden også, at besvarelserne for den enkelte respon-
dent ikke kan personhenføres. Data kan kun spores tilbage til den enkelte insti-
tution.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
34
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0340.png
k
Udvælgelse af gymnasiale uddannelsesinstitutioner
Dataindsamlingsmetoden gør det nødvendigt at udtrække en stikprøve af landets
gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Institutionerne er udvalgt med det formål at
tilstræbe en repræsentativ fordeling i forhold til en række variable i en ikke-tilfæl-
dig kvotesampling. Variablene og institutionernes fordeling ses i tabellen.
Variabel
Elevsammensætning:
Koncentra-
tion af elever med udenlandsk her-
komst i 2016 (tal kun kendt for STX
og HF = 26 institutioner)
Skolens socioøkonomiske refe-
rence i Dansk Mundtlig 2016-2018
Fordeling af antal institutioner i stikprøven
31-40 %: 1
21-30 %: 2
10-20 %: 11
0-10 %: 12
8-9: 4
7-8: 20
6-7: 7
5-6: 2
8-9: 2
7-8: 15
6-7: 13
5-6: 2
4-5: 1
Positiv vækst over 20 %: 4
Positiv vækst på 10-20 %: 4
Positiv vækst på 1-9 %: 8
Vækst på 0 %: 4
Negativ vækst på 1-9 %: 5
Negativ vækst på 10-19 %: 2
Negativ vækst på over 20 %: 6
STX: 19
HF: 5
HHX: 5
HTX: 4
Region Hovedstaden: 10
Region Sjælland: 6
Region Syddanmark: 6
Region Midtjylland: 7
Region Nordjylland: 4
Spørgeskemaindhold og -struktur
Spørgeskemaindholdet er udviklet i samarbejde mellem Pluss, sekretariatet for
ekspertgruppen, ekspertgruppen, Kantar Gallup og Center For Ungdomsforsk-
ning (CeFU). Indholdet tager desuden afsæt i en eksplorativ undersøgelse, der
er gennemført blandt ledere, undervisere og studievejledere på gymnasiale ud-
dannelsesinstitutioner ved undersøgelsens opstart samt eksisterende forskning,
der beskæftiger sig med unges valg af uddannelse. Endelig er spørgeskemaet
pilottestet af to gymnasieklasser før udsendelse.
Spørgeskemaets indhold er struktureret tematisk og med øje for rækkefølgen i
spørgsmålene for på den ene side at belyse undersøgelsesspørgsmålene og på
den anden side undgå, at rækkefølgen i spørgsmålene unødigt påvirker elever-
nes svar. Derudover er det blevet tilstræbt, at eleverne i flere af spørgsmålene er
blevet stillet åbne spørgsmål, før de er blevet præsenteret for svarkategorier: Fx
ved først selv at skulle angive de tre vigtigste grunde til at have søgt et gymna-
sium som førsteprioritet, før de er blevet præsenteret for et batteri af lukkede
udsagn og svarkategorier.
Endelig er der i spørgeskemaet blevet spurgt ind til en række baggrundsvariable:
Køn, årgang, om eleven går på sin førsteprioritet, om eleven kender til undervis-
ningseffekt, forældrenes højest gennemført uddannelse, forældrenes beskæfti-
gelse samt elevens og forældrenes herkomst. Disse variable gør det muligt at
vurdere data for repræsentativitet og skævhed i besvarelserne samt undersøge
sammenhænge mellem baggrundsvariable og besvarelserne.
Det detaljerede spørgeskemaindhold og strukturen heri er vedlagt i bilag 1.
Karaktergennemsnit i 2017/2018
Tilvalg:
Væksten i antal elever, der
er kommet ind på 1. prioritet fra
2015-2018
Uddannelsesretning:
STX, HF,
HHX og HTX
Geografi:
Fordelt på regioner
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
35
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0341.png
k
Beskrivelse af datagrundlag
Det samlede respondentantal i undersøgelsen er
3533 elever.
Der er forskel på
antallet af respondenter for hver institution. Det mindste antal er 22, imens det
højeste antal er 319. Begge cases udgør
”ekstreme” cases i forhold til antallet af
besvarelser. På langt de fleste institutioner er antallet af respondenter mellem 80
og 120.
Der er desuden 1532 mænd (43%) og 2001 kvinder (57%), der har svaret. Som
forventet udgør 1.g-bevarelserne desuden den største andel med 2006 respon-
denter ud af de i alt 3533 (svarende til 57% af respondenterne), herunder er 207
af besvarelserne fra 1. år HF (6% af besvarelserne). 3.g-besvarelserne udgør
1068 respondenter (30% af besvarelserne), herunder er 165 af eleverne fra 2. år
HF (5% af besvarelserne).
91% af eleverne, der har svaret, er kommet ind på deres 1. prioritet.
I forhold til herkomst, fordeler respondenterne sig således:
▪
93% svarer de er født i Danmark. 5% svarer, at de ikke er født i Danmark.
▪
92 % af respondenterne har mindst en af forældrene der er født i Danmark.
7 % af respondenterne svarer, at ingen af deres forældre er født i Danmark.
Besvarelser fordeler sig mellem ungdomsuddannelser på følgende måde:
Ungdomsuddannelse
Base…
STX
HTX
HHX
HF
Procent
100%
60%
15%
15%
10%
Antal
3533
2122
540
530
341
Fordelingen mellem regioner ser ud som følger:
Region
Base…
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Procent
100%
27%
19%
23%
21%
10%
Antal
3533
951
685
823
735
339
Der er besvarelser fra 12 fordelingsområder. Fordelingen af eleverne på STX og
HF ser ud som følger:
Fordelingsområder
Base…
KBH Centrum
Storkøbenhavn V
Vestsjælland
Storstrøm
Nordsjælland
Fyn
Midtjylland Nord
Midtjylland Syd
Midtjylland Øst
Nordjylland
Roskilde
Storkøbenhavn N
Procent
100%
4,5%
4%
4%
2%
18%
16%
6%
5%
8%
10%
17%
5%
Antal
2.463
111
93
104
56
438
397
136
113
204
255
427
129
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
36
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0342.png
k
4.2
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre
I forhold til regioner fordeler forældrene sig:
Region
BASE ...
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Procent
100%
29%
14%
24%
24%
9%
Antal
916
266
125
219
222
84
I følgende afsnit uddybes kort dataindsamlingsmetode, interviewindholdet og da-
tagrundlaget knyttet til spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre.
Dataindsamlingsmetode
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt GallupForum
(Gallups webpanel) har vi identificeret 916 forældre med børn på
gymnasiale uddannelser fordelt på de 5 regioner.
Spørgeskemaundersøgelsens formål var at supplere fundene i spørgeskemaun-
dersøgelsen blandt elever. Herunder særligt ved at spørge ind til, om deres barn
blev optaget på førsteprioritet, om og hvordan de var involveret i deres barns valg
af gymnasial uddannelsesinstitution, hvad de lagde vægt på i deres barns valg af
gymnasial uddannelsesinstitution, og om de har anvendt særlige strategier for at
øge sandsynligheden for, at deres barn blevet optaget på deres førsteprioritet.
Beskrivelse af datagrundlag
43 % af respondenterne er mænd og 57% af respondenterne er kvinder. I forhold
til børnenes årgang fordeler forældrene sig på følgende måde:
Årgang
BASE ...
1.g
2.g
3.g
1.HF
2.HF
Procent
100%
36%
24%
28%
7%
5%
Antal
916
333
216
256
61
50
I forhold til uddannelsesniveau, fordeler forældrene sig:
Uddannelse
BASE ...
Ph.d.
(forskeruddannelse)
Lang videregående uddannelse
(fx
læge, jurist, økonom, teolog og civilinge-
niør)
Mellemlang videregående uddan-
nelse
(fx sygeplejerske, folkelærer, di-
plomingeniør)
Kort videregående uddannelse
(fx fi-
nansøkonom eller datamatiker)
Gymnasial uddannelse
(STX, HF,
HTX, HHX)
Erhvervsuddannelse
(fx tømrer, ba-
ger, murer, elektriker)
Grundskole
(9./10. klasse)
Ingen uddannelse
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Procent
100%
2%
16%
Antal
916
19
149
35%
14%
10%
18%
3%
0%
1%
1%
319
131
91
166
28
1
5
7
94 % af respondenterne angiver at, de selv og deres forældre er født i Danmark.
5 % angiver, at de ikke er født i Danmark, og under 1 % angiver, at deres forældre
heller ikke er født i Danmark.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
37
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0343.png
k
4.3
Casebesøg på 25 gymnasiale uddannelsesinstitutioner
Variabel
Elevsammen-
sætning i forde-
lingsområde og
på skolen: Ift.
elevernes her-
komst og ud-
dannelsesfrem-
mede hjem
Strategi i udvælgelse og formål hermed
Vi har udelukkende besøgt gymnasiale uddannelsesinstitutioner i fordelings-
områder, hvor der i gennemsnit er 10% eller flere unge med udenlandsk bag-
grund på STX. Derudover har vi søgt at besøge institutioner med både en høj
og lav koncentration af elever med udenlandsk herkomst.
Vi har desuden prioriteret at besøge gymnasier med en spredning i andelen
af elever fra uddannelsesfremmede hjem på de enkelte skoler for at fastholde
et nuanceret blik på, hvilke dele af elevsammensætningen, der kan hænge
sammen med søgemønstre, pædagogik og integration.
Vi har prioriteret gymnasier, der befinder sig geografisk tæt på hinanden rela-
tivt i forhold til det pågældende fordelingsområde, hvor eleverne typisk vil have
flere valgmuligheder i valg af institution.
stør-
Vi har prioriteret både store og små skoler
–
for at afsøge, om der er for-
skelle/ligheder.
Vi har både besøgt profilgymnasier og ikke-profilgymnasier
–
for at kunne un-
dersøge, om profilgymnasierne adskiller sig fra de øvrige gymnasier.
Vi har besøgt både HHX, HTX, STX og HF-institutioner men med hovedvægt
på STX
–
for at kunne spejle resultater på tværs.
I følgende afsnit uddybes dataindsamlingsmetoden og interviewindholdet på de
25 casebesøg
–
herunder udvælgelse af institutioner og deltagere. Dertil beskri-
ves og vurderes det kvalitative datagrundlag, som casebesøgene har skabt.
Dataindsamlingsmetode
Foruden surveydata fra forældre og elever, er resultaterne i undersø-
gelsen også baseret på et omfangsrigt kvalitativt datamateriale fra
dobbeltinterviews med ledere, fokusgruppeinterviews med undervi-
sere/studievejledere og fokusgruppeinterviews med elever samt ob-
servationer gennemført på casebesøg på 25 gymnasiale uddannelsesinstitutio-
ner. På de 25 casebesøg er undersøgelsesspørgsmålene i både delopgave 1 og
2 blevet belyst.
Formålet med de kvalitative casebesøg har i forhold til delopgave
2 været at få dybdegående og nuanceret viden om elevers overvejelser og stra-
tegier/taktikker i valg af gymnasial uddannelsesinstitution.
De 25 gymnasiale ud-
dannelsesinstitutioner er udvalgt til at deltage i undersøgelse ud fra variable og
strategier i tabellen.
Institutionerne er ikke udvalgt for at kunne tegne et repræsentativt billede af alle
landets gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Udvælgelsen er derimod styret af
et ønske om at kunne afdække interessante fænomener i unges søgningsmøn-
stre inden for fordelingsområder, hvor der er en særlig opmærksomhed på disse
–
særligt i og omkring København og Aarhus centrum.
Derudover er andre institutioner udvalgt for at kunne spejle og mere kvalificeret
vurdere overførbarheden af fund fra fordelingsområderne i og omkring Køben-
havn og Aarhus til andre fordelingsområder
–
herunder til fordelingsområder, der
i mindre grad forventes at opleve store bevægelser i elevernes søgeadfærd og i
højere grad forventes at stå overfor udkantsproblematikker.
Geografi
Skolens
relse
Om skolerne er
profilgymnasier
Uddannelses-
type
Institutionerne har selv haft ansvaret for at finde deltagere til casebesøgene i di-
alog med de konsulenter, der har gennemført besøget. I dialogen med institutio-
nerne er der blevet lagt vægt på, at der skulle være en spredning i undervi-
sere/vejledere og elever på tværs af hhv. fag og studieretninger. For eleverne
også meget gerne på tværs af årgange og evt. STX og HF. I flere tilfælde har
elevrådet på den enkelte institution haft ansvaret for at finde elever.
Interviewindhold
Alle interviews har været semi-strukturerede med åbne spørgsmål for at være
sikker på at afdække undersøgelsesspørgsmålene, men samtidig give plads til
nuancering og andre perspektiver. Der er udarbejdet separate interviewguides til
alle aktører. Vores interviewguides er alle bygget op om de samme tematikker
men tilpasset aktørerne for at få dem til at belyse deres særskilte perspektiver og
indsigter i temaerne. Interviewguides har fokuseret på følgende temaer i varie-
rende kronologi afhængigt af interviewsituationen:
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
38
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0344.png
k
▪
Søgeadfærd knyttet til det enkelte gymnasium og i fordelingsområdet
▪
Elevernes overvejelser og strategier knyttet til valg af gymnasium
▪
Elevernes proces knyttet til valg af gymnasium
–
herunder hvem de taler med
om valget
De konkrete interviewguides er vedlagt i bilag 1. Der er yderligere anvendt prio-
riteringskort og journey mapping som undersøgelsesmetode i elevinterviewene
for at få eleverne til mere konkret og uddybende at beskrive deres overvejelser
og strategier i forløbet op til deres valg af gymnasium. Det har bidraget til at skabe
mere rigt interviewdata, fordi det bringer os tættere på en fælles forståelse af
sammenhænge og hændelser.
Beskrivelse af datagrundlag
De institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, fordeler sig mellem 21 STX og
HF-gymnasier, 2 HTX-gymnasier og 2 HHX-gymnasier. I forhold til fordelingsom-
råder, fordeler institutionerne sig på følgende måde:
Region
Fordelingsområde
Centrum
Hovedstaden
Storkøbenhavn N
Storkøbenhavn V
Midtjylland
Midtjylland Øst
Fyn
Syddanmark
Trekantsområdet
Sønderjylland
Antal institutioner
4
2
4
7
2
2
4
fordelingsområder
–
særligt i og omkring København (samlet 10) og Aarhus
(samlet 7).
På informantniveau fordeler informanterne sig som angivet i tabellen herunder.
Antal informanter fordelt på ledere, undervisere/vejledere og elever
Ledere
Antal
–
total
58
Undervisere/studievejledere
166
Elever
118
Idet interviewene baserer sig på frivillighed og arrangørens kendskab og kon-
takt til eleverne, er der en lille bias i, at vi har talt med de mere deltagende ele-
ver på skolerne. Der har været en svag tendens til at flere af eleverne har været
aktive i festudvalg eller elevråd. 33 % af de interviewede elever var aktive i ud-
valg, elevråd eller festudvalg.
Dette kan gøre, at vi ikke får hele det repræsentative billede fra elevgruppen i
vores fokusgruppeinterviews, hvor de socialt svage eller udfordrede elever i
mindre grad deltager i fokusgruppeinterviewene. Modsat har disse elever bred
berøring og føling af hele skolen og kan netop give et omfattende billede. Den
store bredde og trianguleringen af den kvalitative og kvantitative metode gør, at
den metodiske svaghed ved frivillighed og fokusgruppeinterview ikke vurderes
at have stor betydning for opgavens interne validitet og repræsentativitet.
Elevgruppen har til gengæld været bredt repræsenteret på tværs af studieret-
ninger, med en lavere repræsentation på de sproglige studieretninger. 31,4 %
af elevinterviewede havde en naturvidenskabelig studieretning. 13,6 % af ele-
verne have en sproglig studieretning. 34,7 % havde en samfundsfaglig studie-
retning. 10,2% havde en anden studieretning end de nævnte (eks. idræt eller
musik).
Med det samlede antal institutioner og deres fordeling mellem fordelingsområder,
er der ikke tale om en repræsentativ undersøgelse på tværs af alle landets for-
delingsområder. Men inden for de enkelte fordelingsområder dækker undersø-
gelsen kvalitativt en stor andel af det samlede antal institutioner i de pågældende
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
39
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0345.png
k
Kvalitativ indholdsanalyse
Alle interviews er blevet live-transskriberet og dernæst kodet i analyseprogram-
met Nvivo. Den store mængde kvalitative data er blevet kodet gennem en kvali-
tativ indholdsanalyse for at sikre en systematisk bearbejdning af data. Teksten er
derfor systematisk kategoriseret ved hjælp af en åben og lukket kodning.
Indledningsvist er der foretaget en åben kodning på fire interviewreferater. På
baggrund heraf og med udgangspunkt i interviewguiden, er der udarbejdet en
kodebog med definitioner af koderne. Den lukkede kodning har taget udgangs-
punkt i kodebøgerne. Kodebøgerne og kodningen er foretaget af juniorkonsulen-
ter, der også har deltaget i casebesøgene.
Datamaterialet er analyseret ved at lede systematisk efter mønstre i koderne på
tværs af interviews
–
herunder også fx mellem fordelingsområder, by/land, insti-
tutioner med forskellig andel af unge med udenlandsk herkomst og unge fra ud-
dannelsesfremmede hjem.
Derudover er foreløbige resultater blevet præsenteret for og fortolket sammen
med ekspertgruppens sekretariat og lektor, Mette Pless, fra Center for Ungdoms-
forskning, til en analyseworkshop.
Fremgangsmåden har sikret høj reliabilitet og intern validitet i analysefund.
4.4
Telefoninterviews med UU-vejledere og forældre
Vores kvalitative datagrundlag udgøres desuden af data fra individuelle telefon-
interviews med 15 forældre og 10 UU-vejledere. Fokus i vores interviews har i
særlig grad handlet om:
▪
Unges overvejelser i valg af uddannelse og uddannelsesinstitution
▪
Hvordan hhv. forældre og UU-vejledere deltager i de unges valgproces
▪
Hvad forældre og UU-vejledere lægger vægt på i deres vejledning af de unge
i deres valg af gymnasial uddannelsesinstitution
▪
Søgeadfærd inden for de respektive fordelingsområder
Interviewguides er vedhæftet i bilag 1.
UU-vejledere
Udvælgelsen af UU-vejlederne har taget afsæt i de geografiske områder, som
korresponderer med fordelingsområderne fra vores casebesøg. Vejlederen mø-
der eleverne tidligt i deres valg af ungdomsuddannelse og repræsenterer viden
om forskellige uddannelsesmuligheder og -institutioner. UU-vejlederne har især
kunnet belyse den proces, hvor de unge er usikre eller udfordrede i deres over-
vejelser om uddannelse og uddannelsesinstitution.
Forældre
Forældrene, som har deltaget i interviews, er udvalgt gennem de udvalgte UU-
vejledere og gymnasier. Fælles er dog, at deres børn har søgt om optagelse på
et gymnasium 1. marts 2019, 2018 eller 2017. De 15 forældre kommer alle fra
Region Hovedstaden. 13 ud af de 15 forældre har dansk herkomst, ligesom 12
har en videregående uddannelse (kort, mellem og lang). 2 af forældrene er af
udenlandsk herkomst. Og 3 har et lavere uddannelsesniveau end kort videregå-
ende uddannelse.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
40
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0346.png
k
Bilag 1 Spørgerammer
Kvantitativ dataindsamling
Spørgeramme til elever
001. Er du ...?
Mand
Kvinde
002. Din årgang?
1.g
3.g
1. år HF
2. år HF
Andet
003. Er det gymnasium, du går på, det du valgte som førsteprioritet?
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
003A. Ved du hvad 'undervisningseffekt' er?
Ja
Nej
Ved ikke
004. Valgte du det gymnasium, der ligger tættest på din bopæl, som førsteprioritet?
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
41
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0347.png
k
Spørgsmål
006.1. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Mine forventninger til skolens faglige miljø (fx dygtige
lærere, spændende fag/valgfag, bestemte studieretninger, faglige aktiviteter
006.2. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Skolens undervisningseffekt (hvordan eleverne på
skolen klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare s
006.3. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Mine muligheder for at få adgang til en videregående
uddannelse
006.4. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Mine forventninger til at udvikle mig personligt (fx blive
mere selvsikker, moden, få større selvtillid og turde være mig selv)
006.5. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Mine forventninger til at udvikle mig socialt (fx danne
nye venskaber, lave faglige og sociale ting sammen med andre, fx via elevråd
006.6. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Mine forventning til skolens sociale miljø (fx fester og
andre sociale aktiviteter med klassen og skolen)
006.7. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Skolens image og omdømme
006.8. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Kort afstand til gymnasiet fra min bopæl
006.9. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Mine muligheder for at komme i klasse med andre,
end dem jeg har gået i skole med før gymnasiet
006.10. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Mine muligheder for at komme i klasse/parallelklasse
med nogen, jeg allerede kender i forvejen
006.11. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Mine muligheder for at komme i klasse med nogen
ligesom mig
006.12. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Sammensætningen af elever på skolen (fx elevernes
herkomst, hvor de bor, deres sociale baggrund etc.)
006.13. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Andelen af elever med udenlandsk herkomst
006.14. Hvor stor betydning havde følgende områder for, at du valgte det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet? : Skolens fysiske rammer og faciliteter
Svarkategori
0 = Ingen betydning
1
2
3
4 = Stor betydning
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
008. I hvilken rækkefølge overvejede du dit valg af gymnasium?
Jeg vidste fra starten, hvilken skole jeg ville gå på. Derefter valgte jeg min uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF) ud fra de uddannelser, som skolen tilbød.
Jeg valgte først, hvilken ungdomsuddannelse jeg ville tage (STX, HHX, HTX, HF, EUX, EUD). Efter at have valgt STX, HHX, HTX eller HF besluttede jeg mig for hvilken skole, jeg ville søge ind på.
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
42
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0348.png
k
Spørgsmål
010.1. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? : Jeg valgte min førsteprioritet ud fra, at alle mine venner også skulle gå der
010.2. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? : Jeg valgte min førsteprioritet ud fra, at mine venner og kammerater rådede mig til det
010.3. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? : Jeg valgte min førsteprioritet ud fra, at mine forældre syntes det var en god idé
Svarkategori
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
011. Har du skiftet gymnasium til et andet gymnasium i løbet af din studietid?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
012. Har du undervejs i din studietid overvejet at skifte gymnasium?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
Spørgsmål
012A.1. Tænk på dengang, du startede i gymnasiet. Hvor lave eller høje var dine forventninger til at få et fagligt, socialt og personligt udbytte af dit uddannelsesforløb? :
Fagligt udbytte (fx at lære og blive dygtigere til skolens fag, klare det godt til eksamen)
012A.2. Tænk på dengang, du startede i gymnasiet. Hvor lave eller høje var dine forventninger til at få et fagligt, socialt og personligt udbytte af dit uddannelsesforløb? :
Personligt udbytte (fx at blive mere moden, mere selvstændig, turde tale foran andre)
012A.3. Tænk på dengang, du startede i gymnasiet. Hvor lave eller høje var dine forventninger til at få et fagligt, socialt og personligt udbytte af dit uddannelsesforløb? :
Socialt udbytte (fx sociale arrangementer udenfor skoletid, sociale aktiviteter)
Spørgsmål
099.1. Tænk på dit igangværende uddannelsesforløb på det gymnasium, som du går på .Hvor enig eller uenig er du i... : at din uddannelse lever op til dine forventninger om
at få et fagligt udbytte af din gymnasietid (fx at lære og blive dygtigere til skolen)
099.2. Tænk på dit igangværende uddannelsesforløb på det gymnasium, som du går på.Hvor enig eller uenig er du i... : at din uddannelse lever op til dine forventninger om
at få et personligt udbytte af din gymnasietid (fx at blive mere moden, mere selvstændig)
099.3. Tænk på dit igangværende uddannelsesforløb på det gymnasium, som du går på.Hvor enig eller uenig er du i... : at dit uddannelsesforløb lever op til dine forventnin-
ger om et socialt udbytte af din gymnasietid (fx sociale arrangementer udenfor skolet
Svarkategori
Meget lave
Lave
Hverken lave eller høje
Høje
Meget høje
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Svarkategori
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
43
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0349.png
k
014. Har du gjort nogle af følgende ting for at øge sandsynligheden for at blive optaget på det gymnasium, du søgte ind på som førsteprioritet?
Jeg/min familie flyttede tættere på skolen
Jeg/min familie ændrede adresse til en adresse tættere på skolen, men uden rent faktisk at flytte tættere på skolen
Været på venteliste
Ringet eller mailet til gymnasiet (fx til rektor eller studievejleder)
Løbende holdt mig orienteret om, om der var frafald i 1.g-klasserne efter skoleåret var gået i gang
Ingenting
–
det var ikke nødvendigt at gøre noget særligt
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
015. Hvis du havde haft helt frit valg, ville du så have valgt et andet gymnasium som førsteprioritet?
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
016. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg har undladt at vælge det gymnasium, jeg allerhelst ville gå på, fordi jeg på forhånd vidste, at jeg ikke ville komme ind
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
018. Hvad er den højeste uddannelse, som en eller begge af dine forældrene har gennemført?
Ph.d. (forskeruddannelse)
Lang videregående uddannelse (fx læge, jurist, økonom, teolog og civilingeniør)
Mellemlang videregående uddannelse (fx sygeplejerske, folkelærer, diplomingeniør)
Kort videregående uddannelse (fx finansøkonom eller datamatiker)
Gymnasial uddannelse (STX, HF, HTX, HHX)
Erhvervsuddannelse (fx tømrer, bager, murer, elektriker)
Grundskole (9./10. klasse)
Ingen uddannelse
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
44
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0350.png
k
020. Er du født i Danmark?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
021. Er mindst en af dine forældre født i Danmark?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
Ved ikke
022. Er mindst en af dine forældre både født i Danmark og har dansk statsborgerskab?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
Ved ikke
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
45
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0351.png
k
Spørgeramme til forældre
001. Køn
BASE ...
Mand
kvinde
100. Har du et barn, som går på en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX, HF) lige nu?
BASE ...
STX
HHX
HTX
HF
Mit barn går ikke på en gymnasial uddannelse
101. Hvem af jer forældre har talt om valg af uddannelse med jeres barn?
BASE ...
Jeg selv
Barnets anden forælder
Os begge to
Ingen af os
002. Hvilken årgang går dit barn på?
BASE ...
1.g
2.g
3.g
1.HF
2.HF
003. Fik dit barn opfyldt sin førsteprioritet, da han/hun blev optaget på sit gymnasium?
BASE ...
Ja
Nej
Andet
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
46
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0352.png
k
032. Ved du, hvad ”undervisningseffekt” er?
BASE ...
Ja
Nej
004. Valgte dit barn det gymnasium som førsteprioritet, der ligger tættest på jeres bopæl?
BASE ...
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
005. Var du med til at vælge de gymnasier, hun/han søgte ind på?
BASE ...
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
0103. Var du involveret i dit barns valg af gymnasium på en/flere af følgende måder:
BASE ...
Jeg deltog i informationsmøder på flere uddannelsesinstitutioner
Jeg deltog i informationsmøde på den uddannelsesinstitution, min datter/søn valgte som førsteprioritet
Jeg var til uddannelsesmesse el.lign. sammen med mit barn
Jeg var i kontakt med studievejledningen på det gymnasium, min datter/søn valgte som førsteprioritet
Jeg var i kontakt med andre typer studie-/uddannelsesvejledning (fx UU)
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
47
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0353.png
k
Spørgsmål
006.1. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Mine forventninger til skolens faglige miljø (fx dygtige lærere, spændende fag, interessante
studieretninger, faglige aktiviteter, talentprogrammer)
006.2. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Mit barns muligheder for at få adgang til en videregående uddannelse
006.3. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Mine forventninger til mit barns personlige udvikling (fx blive mere selvsikker, moden, få
større selvtillid og turde være sig selv)
006.4. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Mine forventninger til mit barns sociale udvikling (fx danne nye venskaber, lave faglige og
sociale ting sammen med andre, fx via elevråd eller studenterpolitik etc.)
006.5. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Mit barns muligheder for sociale aktiviteter med klassen og skolen
006.9. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Mit barns muligheder for at komme i klasse med andre unge, end dem han/hun har gået
sammen med i grundskolen (folkeskole, friskole, privatskole)
006.6. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Mit barns muligheder for at få nye venskaber
006.7. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Skolens image og omdømme
006.8. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Kort afstand til gymnasiet
006.10. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Mit barns muligheder for at komme i klasse/parallelklasse med nogen, han/hun allerede
kender i forvejen
006.11. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Elevsammensætningen (fx hvor eleverne på skolen kommer fra, hvor de bor, deres foræl-
dres uddannelse)
006.12. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Andelen af elever med udenlandsk herkomst
006.13. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Skolens fysiske rammer og faciliteter
006.14. Hvad lagde du vægt på ift. dit barns valg af gymnasium som førsteprioritet? : Skolens undervisningseffekt (hvordan eleverne på skolen klarer sig sammenlignet med,
hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund)
Svarkategori
0=Ingen betydning
1
2
3
4=Stor betydning
Ved ikke
Ingen af ovenstående
008. I hvilken rækkefølge tror du, at dit barn valgte det gymnasium, han/hun valgte som førsteprioritet?
Mit barn vidste fra starten, hvilken skole han/hun ville gå på. Derefter valgte mit barn sin uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF) ud fra de uddannelser, som skolen tilbød.
Mit barn valgte først hvilken ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, HF, EUX, EUD), som han/hun ville gå på. Efter at have valgt STX, HHX, HTX eller HF, besluttede mit barn hvilken skole, han/hun ville
søge ind på.
Andet, notér
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
013. Gjorde dit barn eller du selv noget for at øge sandsynligheden for at blive optaget på det gymnasium, som han/hun søgte ind på som førsteprioritet? Hvad?
Notér
Ved ikke
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
48
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0354.png
k
014. Har dit barn/I gjort nogle af følgende ting for at øge sandsynligheden for at, at han/hun ville blive optaget på det gymnasium, han/hun søgte ind på som sin førsteprioritet?
Jeg/min familie flyttede tættere på skolen
Jeg/min familie ændrede adresse til en adresse tættere på skolen, men uden rent faktisk at flytte tættere på skolen
Været på venteliste
Ringet eller mailet til gymnasiet (fx til rektor, uddannelsesleder og studievejleder)
Ingenting
–
det var ikke nødvendigt at gøre noget særligt
Været aktivt opsøgende på, om der var frafald i 1.g klasserne efter skoleåret var gået i gang
Andet, notér
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
015. Hvis dit barn havde haft helt frit valg, ville han/hun så have valgt et andet gymnasium som førsteprioritet?
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
016. Hvor enig er du i følgende udsagn: Mit barn har undladt at vælge sit ønskegymnasium, fordi vi på forhånd vidste, at han/hun ikke ville komme ind
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
010.1. Hvor enig er du i, at følgende udsagn passer på dit barns valg af gymnasium? : Mit barn valgte sin førsteprioritet ud fra, at alle vennerne også skulle gå der
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
49
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0355.png
k
010.2. Hvor enig er du i, at følgende udsagn passer på dit barns valg af gymnasium? : Mit barn valgte sin førsteprioritet ud fra venner og kammeraters råd...
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
010.3. Hvor enig er du i, at følgende udsagn passer på dit barns valg af gymnasium? : Mit barn valgte sin førsteprioritet fordi vi (forældrene) syntes det var en god idé
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
012. Har dit barn undervejs i sin studietid overvejet at skifte gymnasium?
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
011. Har dit barn skiftet til et andet gymnasium i løbet af studietiden?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
018. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?
Ph.d. (forskeruddannelse)
Lang videregående uddannelse (fx læge, jurist, økonom, teolog og civilingeniør)
Mellemlang videregående uddannelse (fx sygeplejerske, folkelærer, diplomingeniør)
Kort videregående uddannelse (fx finansøkonom eller datamatiker)
Gymnasial uddannelse (STX, HF, HTX, HHX)
Erhvervsuddannelse (fx tømrer, bager, murer, elektriker)
Grundskole (9./10. klasse)
Ingen uddannelse
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
50
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0356.png
k
019. Hvad er din beskæftigelse?
Notér
Ved ikke
020. Er du født i Danmark?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
021. Er mindst en af dine forældre født i Danmark?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
022. Er mindst en af dine forældre både født i Danmark og har dansk statsborgerskab?
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
51
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0357.png
k
Kvalitativ dataindsamling
Interviewguide til elever
Præsentation
Alle præsenterer sig selv.
Rammesætning, spilleregler og formål med interviewet
Inden interviewet skriver konsulenten de tre temaer op på tavlen:
Jeres valg af gymnasium
–
hvad har I overvejet og gjort?
Miljøet i klassen og hvad der kan udfordre fællesskab og samarbejde
Det sociale miljø på skolen og elevsammensætningens betydning for miljøet
Vi har inviteret jer til dette interview, fordi vi gerne vil tale med jer om de tre emner på tavlen:
Vi skal bruge jeres input til en analyse af,
hvordan unge vælger gymnasium, og hvilken betydning elevfordelingen har for det pædagogiske arbejde og det sociale miljø..
Analysen er bestilt af en ekspertgruppe, som regeringen har nedsat. Interviewet med jer bidrager altså til ekspertgruppens analysearbejde.
Vi taler med ca. 125 elever fordelt på gymnasier i hele landet. Derudover interviewer vi ledere, undervisere og vejledere på gymnasierne. Og vi udsender spørgeskemaer til 3.000 elever og 1.000 forældre.
Vi har en række spørgsmål, vi gerne vil tale med jer om - men hvad er vigtigtst at tale om, er i med til at bestemme.
Det er også vigtigt at sige, at man nogle gange kan få brug for at nuancere sine svar, når man bliver interviewet. Det kan være man vil uddybe noget eller måske skifter mening undervejs. Det er helt i orden.
Der er ikke rigtige og forkerte svar
–
det er jeres hverdag vi vil høre om, som I oplever den. Det er ikke så vigtigt, om I svarer ud fra jeres studieretningsklasse eller jeres valgfagsklasser.
Alle deltager anonymt. Der er ingen, der kommer til at vide, hvem, der har sagt hvad. I skal have lov til at fortælle, hvad I oplever
–
uden at andre fortæller det videre bagefter. Så: Hvad der siges i det her
rum, bliver i det her rum. Er I med på det? XX (referent) skriver noter ned, så vi kan huske, hvad I har sagt og bruge denne viden i undersøgelsen, men altså
–
jeres input bliver brugt i anonym form.
Har I nogen spørgsmål, inden vi går i gang?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
52
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0358.png
k
Spørgeguide
OBS på om der er udkantsproblemstillinger eller andre lokale forhold, som har betydning.
TEMA 1: VALG AF GYMNASIUM
Vi starter med en lille prioriteringsøvelse.
Kortene deles ud.
Hvad var de 1-3 vigtigste ting, da du skulle vælge gymnasium?
Det sociale liv i og efter skoletid
At skolen er kendt for et højt fagligt niveau
At der er et spændende undervisningsmiljø
Udbuddet af studieretninger og valgfag
At komme på samme gymnasium som mine venner
At skolen ligger tæt på, hvor jeg bor (kort transporttid)
Andet (hvad)?
Tag en runde, hvor eleverne fortæller om deres prioritering:
Nu beder vi jer skrive eller tegne,
hvordan I valgte eller endte på dette gymnasium.
I kan fx skrive/tegne et mindmap, en tidslinje, en liste af ord eller en tegning.
Hvordan fandt I ud af, hvor I ville søge ind? Probes:
Hvem talte I med om det? Hvilke overvejelser havde I?
Hvilke gymnasier overvejede I
–
og hvorfor?
Hvilke gymnasier valgte I fra
–
og hvorfor?
Herefter fortæller eleverne på skift om deres svar.
Kender I nogen, der har flyttet adresse for at komme ind på et bestemt gymnasium?
Kender I til andre ”strategier”, som unge bruger for at komme på et bestemt gymnasium?
Hvis ja: Hvorfor tror I, at det har været så vigtigt for dem at komme på det bestemte gymnasium?
Har I overvejet at skifte/har I skiftet gymnasie? Hvis ja
–
hvorfor?
TEMA 2: ELEVSAMMENSÆTNINGEN OG DET SOCIALE MILJØ OG UNDERVISNINGSMILJØET I KLASSEN
Hvordan vil I beskrive elevsammensætningen i jeres klasse? (probes: særlige grupper eller grupperinger, nogle der er mange/få af, ensartethed/blandet sammensætning?
Hvordan ville I beskrive det sociale fællesskab i klassen? (probes: fx tilhørsforholdet, sammenholdet; fællesskabet i klassen; aktiviteter med andre fra klassen (få/mange deltagere?), grupperinger, fælles
interesser, fester, alkohol)
Hvordan ville I beskrive undervisningsmiljøet i jeres klasse? (probe: deltagelse i timerne; laver man lektier/er forberedt til timerne; ro/uro; samarbejde; konflikter).
Inddrage observationerne i klassen.
Fx: ”Vi har joo været med klassen i en time. Vi har lagt mærke til, at … (fx deltagelse, motivation, grupperinger, konkrete diskussioner, sociale dynamikker, lærernes
pædagogisk ”greb”).
Er det typisk? Er det altid de samme, der
…. siger noget/larmer/ikke siger noget/…? Hvad gør læreren/andre elever?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
53
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0359.png
k
Er der noget, det kan være svært at tale om i klassen ? Hvis ja
–
eksempler? Hvorfor tror I, at det er svært?
(Afhængigt
af tilliden og dynamikken i gruppen kan interviewer bede eleverne skrive konkrete
emner på post-its, som de læser op bagefter. Det giver lidt tid til at reflektere og kan fremme, at alle kommer til orde).
Hvad tror I, jeres lærere ville sige, hvis vi spurgte dem, om der er noget, der er særligt ved at undervise jeres klasse?
(Hvis forskellig baggrund er et issue):
Har det en betydning, at I har forskellig baggrund? Hvis ja
–
hvordan kommer det til udtryk i klassen (eksempler)?
Er der noget, I kunne ønske jer anderledes ift. det sociale miljø eller undervisningsmiljøet i klassen?
TEMA 3: ELEVSAMMENSÆTNINGEN OG DET SOCIALE MILJØ PÅ SKOLEN
Hvordan vil I beskrive elevsammensætningen på skolen / Hvordan vil I beskrive de typer eller grupper, som går på gymnasiet?
Hvad betyder elevsammensætningen for den måde, man er sammen på?
Er der noget, man ikke taler med de andre grupper om? Lader være med at gøre? Passer på med? Tror/ved/forestiller sig om de andre grupper?
Hvordan er det sociale liv på skolen? (probe: sammenhold; fællesskaber, aktiviteter og udvalg/foreninger i og uden for skoletiden; traditioner; fester; alkohol)?
Hvem er med i disse fællesskaber og hvem er ikke? Er det et problem? Hvis ja
–
hvordan/hvornår/for hvem?
Er der noget, I kunne ønske jer anderledes ift. det sociale liv på skolen?
(Hvis forskellig baggrund er et issue):
Har det en betydning, at I har forskellig baggrund? Hvis ja
–
hvordan kommer det til udtryk på skolen (konkrete eksempler)?
AFSLUTNING
Mange tak for jeres bidrag
–
det har været meget spændende at tale med jer!
Har I nogle spørgsmål eller kommentarer, inden vi siger farvel til hinanden?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
54
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0360.png
k
Interviewguide til undervisere/vejledere
Præsentation
Alle præsenterer sig selv.
Uddybende rammesætning
•
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til nye modeller for fordelingen af elever på de gymnasiale uddannelser. Som grundlag for ekspertgruppens forslag gennemføres
der et omfattende undersøgelsesarbejde. Pluss og Kantor Gallup bidrager til en del af dette analysearbejde
Vi undersøger
1.
2.
betydningen af elevsammensætningen
(i forhold til socioøkonomisk baggrund, herkomst og karaktergennemsnit fra
grundskolen)
for det pædagogiske arbejde og integrationen på gymnasierne
de unges valg af gymnasium
–
herunder strategier, som de unge bruger i deres valg af skole, og hvordan de oplever
deres uddannelsesforløb.
•
•
Vi besøger 25 gymnasier over hele landet og interviewer undervisere, vejledere, ledere og elever. Vi udsender også spørgeskemaer til 3.000 elever og 1.000 forældre og gennemfører telefoninterviews
med UU-vejledere og forældre.
Vi er bevidste om, at forskellige sammensætninger af elever kan give både muligheder og udfordringer.
Det, vi gerne vil høre jeres bud på, er:
1.
hvordan I oplever, at elevsammensætningen har betydning for
det pædagogiske arbejde og vejledningen
af ele-
verne
hvilke sammenhænge I ser mellem
elevsammensætning og pædagogik, integration og det sociale liv
i klassen
og på skolen
hvad der har betydning for elevernes valg af gymnasium.
2.
3.
•
•
•
Det er vigtigt at understrege, at I er med til at afgøre, hvad der er vigtigt at tale om. Derfor når vi måske ikke alle spørgsmål.
Det er også vigtigt at sige, at man nogle gange kan få brug for at nuancere sine svar, når man bliver interviewet. Det kan være, man vil uddybe noget eller skifter mening undervejs. Det er helt i orden,
det skal der være plads til.
Der er ikke nogen svar, der er rigtige eller forkerte
–
det er jeres hverdag vi vil høre om, som I oplever den.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
55
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0361.png
k
•
I bidrager anonymt i undersøgelsen. Vi noterer ned, hvad I siger, men ikke hvem der deltager eller siger hvad.
Har I nogen spørgsmål, inden vi går i gang?
Spørgeguide
OBS på at afdække udkantsproblemstillinger og andre lokale situationer
– spørg evt. ind til dette”.
TEMA 1: DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG VEJLEDNINGEN AF ELEVER
•
Hvordan vil I karakterisere elevgruppen her på gymnasiet og/eller i jeres klasser? Konkrete kendetegn. (probes: Elevernes baggrund (ressourcer i hjemmet, forældres uddannelse, herkomst), faglige
niveau, trivsel, deltagelse i undervisningen, foretrukne arbejdsformer i undervisningen, grupperinger, fællesskaber og deltagelse i det sociale liv i klassen og på skolen).
•
Hvilken betydning har sammensætningen af elevgruppen for jeres undervisning/vejledning? Vi tænker her på elevernes herkomst, karaktergennemsnit fra grundskolen og forældrenes uddannelsesni-
veau.
(probes: i forhold til omfanget af jeres forberedelse, timernes tilrettelæggelse og jeres gennemførsel af undervisningen; udvalgte fag/emner; relationer mellem elever og mellem elever og lærer; feed-
back; særligt udfordrende klasser). Hvis I har erfaringer fra andre gymnasier med en anden elevsammensætning, må I gerne komme med eksempler på betydningen af elevsammensætningen her på
skolen i forhold til dette.
I hvilket omfang oplever I, at klasserummet er åbent for meningsforskelle og dialog? Er der emner eller situationer, som påvirker vilkårene for dialog? Eksempler?
Til vejlederne: Hvilke elever har i især kontakt med? Er der emner i jeres vejledningssamtaler, som særligt knytter sig til elevernes baggrund? (Probes: ressourcer i hjemmet, herkomst, forventninger til
de unge, hvad de unge må og ikke må, deltagelse i timerne og aktiviteter efter skoletid)?.
Ser I et mønster i hvem, der henvender sig, og hvad de gerne vil drøfte med jer?
Opsummering: Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer synes I særligt, at elevgruppens sammensætning giver? Konkrete eksempler
•
•
•
•
TEMA 2: DET SOCIALE LIV I KLASSEN OG PÅ SKOLEN
•
Hvordan bidrager jeres elever til det sociale liv på skolen? (probes: Sondre mellem
formelle
aktiviteter (udvalg, råd, idrætsdage, debatmøder) og
uformelle/elevstyrede
aktiviteter (fester, fredagscafeer).
I og udenfor skoletiden).
•
•
Er der forskelle i, hvilke aktiviteter eleverne involverer sig i? Er der nogle mønstre i dette?
Hvilke elever er en del af disse fællesskaber, og hvilke elever er ikke en del af dem? (For at være en del af et fællesskab må man deltage over en vis periode på et par måneder, deltage aktivt, tilslutte
sig fællesskabet overfor andre på skolen mv).
Er der noget i elevsammensætningen, der fremmer eller hæmmer det sociale liv på skolen?
Opsummering: Hvilke muligheder og udfordringer oplever I særligt, at elevgruppens sammensætning giver for det sociale liv og fællesskaberne i klassen og på skolen? Konkrete eksempler
•
•
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
56
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0362.png
k
TEMA 3: ELEVERNES SØGEADFÆRD OG FORDELING
•
Hvad er typisk de unges og evt. deres forældres argumenter for at vælge netop det her gymnasium?
•
•
•
Har I viden om, hvorfor nogen
fravælger
jeres gymnasium? (probes: slet ikke søger jeres gymnasium selvom eleven bor inden kort afstand; vælger at skifte skole efter uddannelsens start)
Kender I til eksempler på, at de unge
–
evt. med opbakning fra deres forældre
–
skifter adresse eller gør andet for at komme ind på et bestemt gymnasium? Gerne konkrete eksempler.
Hvad ser I af søgemønstre, som vi ikke kan trække data om? (probes: særlige mønstre; særlige grupper af unge, der søger mod bestemte gymnasier; udvikling over tid)
4. Opsummering og afrunding
Vi skal til at
runde af …
•
Er der noget vi ikke har spurgt om, som I synes er vigtigt at fortælle?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
57
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0363.png
k
Interviewguide til ledere
Præsentation
Uddybende rammesætning
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til nye modeller for fordelingen af elever på de gymnasiale uddannelser. Som grundlag for ekspertgruppens forslag til modeller gen-
nemføres der et omfattende undersøgelsesarbejde.
En del af undersøgelsesarbejdet er en undersøgelse af betydningen af elevsammensætningen for det pædagogiske arbejde og integrationen på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. En anden del af
undersøgelsen handler om de unges brug af deres frihed i valg af gymnasium og hvilke tanker og evt. strategiske overvejelser de gør sig, når de skal vælge uddannelsessted.
Helt konkret bliver der tale om to separate rapporter, men de indgår begge i ekspertgruppens samlede analysearbejde. I det her interview vil vi gerne spørge jer om ting, der vedrører begge delundersøgel-
ser.
I løbet af undersøgelsen besøger vi 25 gymnasier og på hvert besøg interviewer vi både ledere, undervisere, vejledere og elever.
Herudover laver vi også telefoninterviews med UU-vejledere og forældre, ligesom vi udsender spørgeskemaer til 3000 elever og 1000 forældre om de unges valg af gymnasium.
Vi er i undersøgelsen bevidste om, at forskellige sammensætninger af elever på forskellige skoler kan give både muligheder og udfordringer. Med elevsammensætning menes her elevernes herkomst,
karaktergennemsnit fra grundskolen og forældrenes uddannelsesniveau. Når det er sagt er det udfordringerne vi i denne undersøgelse forsøger at afdække.
Det, vi gerne vil tale med jer om i dag, handler om:
hvilke unge, der efterspørger jeres gymnasium og hvorfor
hvordan elevsammensætningen påvirker både det faglige og sociale miljø på skolen og hvilke evt. pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer I oplever i relation til elevsammensætningen.
Det er vigtigt at understrege, at I er med til at afgøre hvad, der er vigtigt at tale om i dag
Det er også vigtigt at sige, at man nogle gange kan få brug for at nuancere sine svar, når man bliver interviewet. Det kan være man vil uddybe noget eller skifter måske mening undervejs. Det er helt i orden,
det skal der være plads til.
I må meget gerne give konkrete eksempler på udfordringer, når vi taler om det pædagogiske arbejde og integrationsmæssige udfordringer.
Jeres svar vil være anonyme i undersøgelsen og vi behandler alle personlysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Det vil dog fremgå af undersøgelsen, at jeres skole har deltaget.
Har I nogen spørgsmål, inden vi går i gang?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
58
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0364.png
k
Spørgeguide
INDLEDNING
Kan I give 3 eksempler på, hvad der særligt karakteriserer elevgruppen her på gymnasiet? (probes: Deres baggrund (ressourcer i hjemmet, forældres uddannelse, herkomst), faglige niveau, trivsel, delta-
gelse i undervisningen, foretrukne arbejdsformer i undervisningen, deltagelse i det sociale liv i klassen og på skolen, deltagelse i fællesskaber på skolen)
TEMA 1: ELEVERNES SØGEADFÆRD OG ELEVSAMMENSÆTNING
Hvad ser I af søgemønstre, som vi ikke kan trække data om? (probes: særlige mønstre; særlige grupper af unge, der søger mod bestemte gymnasier; udvikling over tid)
Hvad er typisk de unges og evt. deres forældres argumenter for at vælge netop det her gymnasium?
Har I omvendt viden om, hvorfor nogen
fravælger
jeres gymnasium? (probes: slet ikke søger jeres gymnasium selvom eleven bor inden kort afstand; vælger at skifte skole efter uddannelsens start)
Andre har tidligere beskrevet strategier, som de unge bruger, når de skal vælge gymnasium. Fx at søge ind på gymnasier, hvor de er mere sikre på at komme ind, flytte adresse eller opsøge deres ønske-
gymnasier efter fordelingen er fundet sted.
Hvilke erfaringer har I med, at de unge
–
evt. med opbakning fra deres forældre
–
benytter sig af strategier? Gerne konkrete eksempler.
TEMA 2: DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG UDFORDRINGER HERI
Fra et ledelsessynspunkt:
Hvordan slår elevsammensætningen igennem i skolens kultur?
Fra et lærersynspunkt:
Hvis I tænker på lærernes praksis, dvs. aktiviteter i relation til undervisningen, hvilken betydning har elevsammensætningen så for dem? (probes: i forhold til omfanget af deres
forberedelse, timernes tilrettelæggelse og deres gennemførsel af undervisningen; relationer eleverne imellem og underviser-elev; feedback mellem underviserne og eleverne; særligt udfordrende klasser)
Herunder: Er det noget I har et ledelsesmæssigt fokus på og hvordan?
Fra et vejledersynspunkt:
Hvilken betydning har elevernes baggrund for typen og indholdet af den vejledning, der tilbydes eleverne på skolen?
Er der opgaver/temaer eller generelle opmærksomhedspunkter i vejledernes arbejde, som særligt knytter sig til elevernes baggrund (ressourcer i hjemmet, forældres uddannelse, herkomst)?
Opsummering: Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer synes I særligt, at elevgruppens sammensætning på gymnasiet giver? Konkrete eksempler på muligheder og udfordringer.
TEMA 3: SKOLENS SOCIALE LIV
Hvordan oplever I, at elevgruppens sammensætning påvirker det sociale liv på skolen? (probes: I løbet af skoledagen, efter skole, arrangementer, fx fester, idrætsdage, fredagscafe, i de fællesskaber som
opstår). Konkrete eksempler.
Kan I give eksempler på sociale fællesskaber på skolen og hvilke elever, der er en del af disse fællesskaber (Herunder hvad fællesskaberne inkluderer og ekskluderer)?
Er der nogle elever, der ikke er en del af fællesskaberne
–
og hvorfor?
Hvad samles eleverne om? Og hvad skal der til for at det lykkes?
Opsummering: Hvilke muligheder og udfordringer oplever I særligt, at elevgruppens sammensætning giver for det sociale liv på skolen? Konkrete eksempler på muligheder og udfordringer.
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
59
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0365.png
k
Hvilke integrationsmæssige muligheder og udfordringer oplever I særligt, at elevgruppens sammensætning giver på skolen? Konkrete eksempler på muligheder og udfordringer.
I hvilket omfang er der tale om udfordringer, som I har vanskeligt ved at løse som en del af den almindelige pædagogiske og ledelsesmæssige praksis på skolen?
4. Opsummering og afrunding
Vi skal til at runde af …
Blandt de ting vi har talt om med relation til elevsammensætningen her på skolen, er der så noget I som ledelse har et særligt fokus på nu eller forventer at få det i fremtiden? Det kan både være muligheder,
I skal udnytte endnu bedre eller udfordringer, som I ser et behov for at løse.
Hvilke strategier/tiltag forventer I at gøre brug af?
Er der noget vi ikke har spurgt om, som I synes er vigtigt at fortælle?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
60
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0366.png
k
Interviewguide til forældre
Præsentation
2. Formålsbeskrivelse
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til nye modeller for fordelingen af elever på de gymnasiale uddannelser. Som led i dette gennemføres der et stort undersøgelsesar-
bejde.
Pluss og Kantor Gallup står for en del af undersøgelse, som handler om
Betydningen af elevsammensætningen (i forhold til socioøkonomisk baggrund, karaktergennemsnit fra grundskolen og herkomst) for
det pædagogiske arbejde og integrationen i gymnasiet
De unges valg af gymnasium
–
herunder deres overvejelser og adfærd i forbindelse med valget.
Foruden telefoninterviewet med dig og andre forældre sender vi et spørgeskema ud til 1.000 forældre over hele landet om deres børns valg af gymnasium. Vi besøger også 25 gymnasier, hvor vi interviewer
ledere, undervisere, vejledere og elever. Herudover laver vi telefoninterviews med UU-vejledere og udsender spørgeskemaer til 3.000 elever om de unges valg af gymnasium.
Det, vi gerne vil tale med dig om, er:
hvilken rolle har du spillet i dit barns valg af gymnasium?
hvad var vigtigt for dig, da dit barn skulle vælge gymnasium?
hvordan oplever du det sociale og faglige miljø på gymnasiet?
Der er ikke nogen svar, der er rigtige eller forkerte
–
det er dine overvejelser og erfaringer, vi gerne vil høre om
Dine svar vil være anonyme. Det samme gælder, hvis dit barn deltager i undersøgelsen.
Har du nogen spørgsmål inden vi går i gang?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
61
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0367.png
k
3. Interview
INDLEDNING
Allerførst vil jeg gerne høre:
Hvilken årgang (1.g, 2.g, 3.g) går dit barn på?
Hvilken gymnasial uddannelse går dit barn på? (STX, HHX, HTX eller HF)
Har du selv gået på gymnasiet?
Har du andre børn, der har en gymnasial uddannelse?
Har du andre børn, der går/har gået på det samme gymnasium?
TEMA 1: VALG AF UDDANNELSESINSTITUTION
Hvad var din holdning til, om dit barn skulle gå i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse?
Har du deltaget i åbent hus-, informationsmøder eller uddannelsesmesser i forbindelse med, at din datter/søn skulle vælge ungdomsuddannelse? Hvilke [her er det væsentligt, om man har besøgt forskellige
institutionstyper]?
Hvad lagde du vægt på, da dit barn skulle vælge gymnasium?
Hvad har du gjort for at undersøge de forskellige gymnasier?
Hvad synes du er det vigtigste ved at gå i gymnasiet?
Betyder det noget, hvilke andre elever, der går på gymnasiet?
Hvem har været med til at beslutte, hvilket gymnasium dit barn søgte?
Hvilken rolle har de spillet (Probes: talt med den unge om/rådet til/besluttet)?
Har dit barn eller du/I forældre gjort noget særligt for at få plads på et bestemt gymnasium
–
fx flyttet adresse eller søgt om at komme ind på et gymnasium, dit barn ikke fik plads på?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
62
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0368.png
k
TEMA 2: DET SOCIALE MILJØ OG UNDERVISNINGEN PÅ GYMNASIET
Hvordan oplever du det sociale miljø på din datter/søns skole? Kan du give eksempler?
Er din datter/søn med i nogle grupper eller fællesskaber på skolen
–
i eller uden for skoletiden?
Hvis ja, hvad kendetegner fællesskabet? (Probes: Aktiviteter, medlemmer
–
hvem er med og ikke med, hvornår og hvordan er de unge sammen?
Hvordan oplever du undervisningen og lærernes rolle på din datter/søns skole? Kan du give eksempler?
Er det, der var vigtigt for dig eller din datter/søn i forbindelse med valg af gymnasium
stadig
vigtigt? Eller er der andet, som har fået mere betydning, siden hun/han startede på gymnasiet?
Hvad har betydning for, om hun/han er glad for at gå i gymnasiet?
Er der noget, du godt kunne tænke dig anderledes ved dit barns skolegang på gymnasiet?
4. Opsummering og afrunding
Vi skal til at runde af …
Er der noget jeg ikke har spurgt om, som du gerne vil tilføje?
Jeg vil gerne stille et par spørgsmål om din
baggrund…
Hvad er din højeste gennemførte uddannelse?
Hvad arbejder du med til dagligt?
Er du født i Danmark?
Er/var mindst en af dine forældre født i Danmark?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
63
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0369.png
k
Interviewguide til UU-vejledere
Præsentation
2. Formål med interviewet
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til nye modeller for fordelingen af elever på de gymnasiale uddannelser. Som grundlag for ekspertgruppens forslag gennemføres der
et undersøgelsesarbejde.
Pluss og Kantor Gallup bidrager til en del af analysearbejdet. Vores opgave omfatter en undersøgelse af
Hvad elevsammensætningen (i forhold til socioøkonomisk baggrund, herkomst og karaktergennemsnit fra grundskolen) betyder for
det pædagogiske arbejde og integrationen på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner.
De unges overvejelser og adfærd i forhold til valg af gymnasium.
Ud over at interviewe 10 UU-veljedere over hele landet besøger vi vi 25 gymnasier, hvor vi interviewer ledere, undervisere, vejledere og elever. Herudover udsender vi spørgeskemaer til 3.000 elever og
1.000 forældre.
Vi er i undersøgelsen bevidste om, at elevsammensætningen både kan give muligheder og udfordringer.
Vi er klar over, at UU-vejlederne kun vejleder de ikke-uddannelsesparate unge. Men derudover møder I formentlig også de uddannelsesparate unge (og deres forældre) på uddannelsesmesser o.lign. Og I
møder de unge ifm. brobygningforløbene?
Det vi gerne vil høre dig om er to emner:
Hvilken kontakt du har med de unge og deres forældre ift. deres valg af gymnasie?
Har du kendskab til, at de unge benytter særlige strategier for at komme ind på et bestemt gymnasium?
Hvad du ved om kvaliteten af gymnasierne i dit område?
Der er ikke nogen svar, der er rigtige eller forkerte
Dine svar vil være anonyme i undersøgelsen og vi behandler alle personlysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
Har du nogen spørgsmål, inden vi går i gang?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
64
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0370.png
k
3. Interview
OBS på udkantsproblemstillinger og andre lokale forhold
–
spørg evt. ind til dette.
DIN KONTAKT MED DE UNGE OG DERES FORÆLDRE
Kontakten med de unge
Hvornår er du som UU-vejleder i kontakt med unge om valg af gymnasial uddannelse? (Probes: Ikke-uddannelsesparate unge får vejledning; uddannelsesparate unge møder UU på uddannelsesmesser. UU
er også involveret i brobygning, men det foregår ret automatiseret)
Hvad er de unge interesserede i at vide noget om, når du taler med dem?
Ser du nogle mønstre ift. det, de unge gerne vil tale om og de unges baggrund (socioøkonomisk, karakterniveau i grundskolen eller i forhold til herkomst)?
Hvad lægger du vægt på, når du taler med de unge om valg af uddannelsesinstitution
–
og evt. gymnasium? (Probes: Er der nogle elever, som passer bedre ind på nogle gymnasier end andre? Har du
overvejelser om elevernes baggrund og forudsætninger)?
Taler du også med dem om specifikke uddannelsesinstitutioner?
Kontakten med forældrene
Hvornår er du som UU-vejleder i kontakt med forældre om i forhold til deres børns valg af gymnasial uddannelse? (Probes: Uddannelsesmesser, andre sammenhænge)?
Hvad er forældre interesserede i at vide noget om? Er der mønstre/forskelle i dette i forhold til forældrenes baggrund (socioøkonomisk eller i forhold til herkomst)?
Taler du med forældre om deres børns valg af uddannelsesinstitution
–
og evt. gymnasium? Har du fx overvejelser om, hvor de unge vil passe bedste ind eller om forældrenes baggrund og forudsætninger i
denne sammenhæng?
De unges brug af strategier
Andre har beskrevet strategier, som de unge bruger, når de skal vælge og prioritere gymnasium. Fx at søge ind på gymnasier, hvor de er mere sikre på at komme ind, flytte adresse eller opsøge deres
ønskegymnasier efter fordelingen er fundet sted.
Har du kendskab til/ erfaringer med, at de unge benytter sig af strategier? Konkrete eksempler?
KVALITET I UDDANNELSESINSTITUTIONER
Hvad ved du/mener du om de enkelte
gymnasiers kvalitet og løfteevne i ”dit” område? (Probes: Fx gode og dårlige gymnasier, og hvad der definerer sådanne).
3. Opsummering og afrunding
Vi skal til at runde af …
Er der noget jeg ikke har spurgt om, som du gerne vil tilføje?
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
65
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0371.png
k
Bilag 2: Institutioner, der har deltaget i undersøgelsen
De 25 casegymnasier i den kvalitative dataindsamling
Andel elever udenlandsk her-
komst (2016)
6
8%
13 %
43 %
9%
44 %
43 %
4%
46 %
5%
40 %
75 %
N/A
32 %
11 %
4%
18 %
10 %
30 %
7%
34 %
11 %
N/A
N/A
N/A
4%
Andel elever fra uddannelsesfremmede hjem
(2016)
7
4%
4%
10 %
3%
6%
17 %
1%
14 %
5%
8%
25 %
N/A
5%
3%
1%
6%
5%
8%
8%
6%
2%
N/A
N/A
N/A
2%
Antal
elever
2017/18
8
474
801
668
1.024
421
662
779
764
878
310
300
1867
968
787
1058
790
830
773
434
602
742
N/A
N/A
1071
864
Case-gymnasier (uddannelse i parentes)
Alssundgymnasiet Sønderborg (STX)
Fredericia Gymnasium (STX og HF)
Frederiksberg Gymnasium (STX)
Gammel Hellerup Gymnasium (STX)
Herlev Gymnasium og HF (STX)
Københavns Åbne Gymnasium (STX og HF)
Marselisborg Gymnasium (STX)
Mulernes Legatskole (STX og HF)
Munkensdam Gymnasium (STX)
NEXT
–
Albertslund Gymnasium (STX)
NEXT
–
Sydkysten Gymnasium (STX)
Niels Brock Handelsgymnasiet JTP (HHX)
Nørre Gymnasium (STX)
Risskov Gymnasium (STX)
Rysensteen Gymnasium (STX)
Rødovre Gymnasium (STX)
Sønderborg Statsskole (STX)
Tornbjerg Gymnasium (STX)
Tønder Gymnasium (STX og HF)
Viby Gymnasium (STX)
Aabenraa Statsskole (STX)
Aarhus Gymnasium Syd, HTX, Viby (HTX)
Aarhus Gymnasium, HTX, Aarhus C (HTX)
Aarhus Handelsgymnasium, HHX, Viby (HHX)
Aarhus Katedralskole (STX)
Fordelingsområde
5
Sønderjylland
Trekantsområdet
Centrum
Storkøbenhavn N
Storkøbenhavn N
Centrum
Midtjylland Øst
Fyn
Trekantsområdet
Storkøbenhavn V
Storkøbenhavn V
N/A
Storkøbenhavn V
Midtjylland Øst
Centrum
Storkøbenhavn V
Sønderjylland
Fyn
Sønderjylland
Midtjylland Øst
Sønderjylland
N/A
N/A
N/A
Midtjylland Øst
Region
Syddanmark
Syddanmark
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Midtjylland
Syddanmark
Syddanmark
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Midtjylland
Hovedstaden
Hovedstaden
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Midtjylland
Syddanmark
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Profil
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
N/A
Nej
N/A
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
N/A
N/A
N/A
Nej
5
Kilde: EVA (2018). Fordeling af elever på de almene gymnasier og HF. HTX- og HHX-institutioner er ikke inddelt i lignende fordelingsområder.
Kilde: EVA
(2018). Fordeling af elever på de almene gymnasier og HF. I EVA’s
undersøgelse er kun medtaget STX og HF-institutioner, hvorfor disse ikke er tilgængelige for HTX- og HHX-institutionerne.
Dertil anvender EVA begrebet ikke-vestlige elever til opgørelse af andelen af elever med udenlandsk herkomst.
7
Kilde: Eva (2018). Fordeling af elever på de almene gymnasier og HF. I
EVA’s undersøgelse er kun medtaget STX og HF-institutioner,
hvorfor disse ikke er tilgængelige for HTX- og HHX-institutionerne.
8
Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
6
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
66
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0372.png
k
De 33 institutioner i den kvantitative dataindsamling
Case-gymnasier
Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole
Borupgaard Gymnasium
Frederiksborg Gymnasium og HF
Frederiksværk Gymnasium
Gefion Gymnasium
Greve Gymnasium
H.C. Ørsted Gymnasiet Lyngby
Hasseris Gymnasium
Helsingør Gymnasium
Holstebro Tekniske Gymnasium
Horsens HF & VUC
Høje-Taastrup Gymnasium
Køge Handelsskole
Middelfart Gymnasium & HF
Morsø Gymnasium
Nakskov Gymnasium og HF
Niels Brocks Innovationsgymnasium
Odense Katedralskole
Odense Tekniske Skole
Roskilde Gymnasium
Sct. Knuds Gymnasium
Silkeborg Gymnasium
Slagelse Gymnasium
Solrød Gymnasium
Svendborg Erhvervsskole & - Gymnasier
Thisted Gymnasium, hf, stx
Tradium, Teknisk Gymnasium, HTX
Vestfyns Gymnasium
Viborg Katedralskole
Ørestad Gymnasium
Aalborg Handelsskole, Hovedafdeling
Aarhus Business College
Århus Statsgymnasium
Ungdomsuddan-
nelse
HF
STX
HF
STX
STX
STX
HTX
STX
Stx
HTX
HF
STX
HHX
STX
STX
HF
HHX
Stx
HTX
STX
STX
STX
STX
STX
HHX
HF
HTX
STX
STX
STX
HHX
HHX
Stx
Region
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland
Karakter*
6,1
7,5
5,7
6,1
7,3
7,2
7,4
7,8
6,7
8,1
6,6
6,2
6,1
7
7,1
4,8
8
7,1
7,4
7,3
7,5
7,9
6,5
6,6
6,6
5,7
6,3
7
7,6
6,6
6,5
6,3
7,2
Socioøkonomisk Reference - 2016 til 2018
(Dansk mundtlig) **
7,1
7,5
6,7
5,9
7,5
7,3
7,4
7,8
7
7,5
6,3
6,5
7,2
7,2
7,7
5,5
7,1
8
7,4
8,2
7,9
8,1
7,1
6,9
6,8
6,2
6,9
7,7
8
7,2
7,1
7,5
7,8
Andel elever med udenlandsk
herkomst (2016) ***
17%
10%
5%
11%
20%
15%
-
15%
12%
-
11%
36%
-
7%
3%
10%
-
8%
8%
4%
9%
5%
10%
10%
5%
4%
-
5%
8%
25%
-
-
12%
Antal søgte 1 prioritet - % æn-
dring fra 2015****
-21%
5%
11%
3%
15%
7%
0%
-7%
-25%
-3%
35%
-48%
-21%
10%
-70%
17%
-1%
-9%
0%
-17%
29%
-10%
0%
4%
6%
-8%
39%
2%
3%
-20%
22%
0%
1%
*Data, fra uddannelsesstatistik.dk - Prøvekarakter 2018 total.
** Kilde: Uddannelsesstatitik.dk
–
Socioøkonomisk reference fra 2016-2018, Dansk Mundtlig.
*** Kilde:
Eva (2018). Fordeling af elever på de almene gymnasier og HF. I EVA’s undersøgelse er kun
medtaget STX og HF-institutioner, hvorfor disse ikke er tilgængelige for HTX- og HHX-institutionerne. Dertil anvender EVA begrebet ikke-vestlige elever til opgørelse af
andelen af elever med udenlandsk herkomst.
**** Kilde: Uddannelsesstatitik.dk
Undersøgelse til brug for ekspertgruppen vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser
Delopgave 2
67
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0373.png
 L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren
2590768_0374.png