L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, at lovforslaget medfører indirekte/direkte diskrimination, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

31. maj 2022

Sagsnr.: 22/10962

I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov

om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-

nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-

nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 25. maj 2022 efter

ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 122:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren ikke mener, at lov-

forslaget medfører indirekte/direkte diskrimination, og der derfor ikke

redegøres for sammenhængen til menneskerettighederne i lovforslaget."

Svar:

Der henvises til høringsnotat over lovudkast til L 157 (bilag 1 til L 157),

hvoraf følgene fremgår:

"For så vidt angår det anførte om lovforslagets overensstemmelse med menneskeret-

tighederne bemærker ministeriet, at lovforslaget efter ministeriets vurdering er i overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK).

EMRK artikel 14 indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter nydelsen af de i

konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af

køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social

oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert

andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er

accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Hvis den foreliggende situation ligger

inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde (f.eks. artikel 2 i første tillægspro-

tokol til EMRK om retten til uddannelse), indebærer artikel 14 et forbud mod usag-

lig forskelsbehandling.

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, at lovforslaget medfører indirekte/direkte diskrimination, til børne- og undervisningsministeren

Efter Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD’s) praksis indebærer be-

stemmelsen, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behand-

les ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og

samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Det er ministeriets opfattelse, at lovforslaget kan gennemføres inden for rammerne af

EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i første tillægsprotokol til konventio-

nen. Det bemærkes i den forbindelse indledningsvis, at den foreslåede ordning lægger

op til, at fordelingen af de enkelte ansøgere foretages på baggrund af ansøgernes foræl-

dreindkomst eller transporttid. Den foreslåede ordning indebærer således, at børne- og

undervisningsministeren opdeler landet i zoner, og at en zone er en fordelingszone, når

forskellen mellem forældreindkomsten for tilgåede elever på mindst en af de gymnasiale

uddannelser på institutioner, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller afdelinger i

zonen og forældreindkomsten for elever med bopæl i zonen, som er tilgået en gymnasial

uddannelse, overstiger en grænse, som fastsættes af børne- og undervisningsministeren.

Øvrige zoner er afstandszoner, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 (lovens § 11 d). Fordelingen

af ansøgerne i fordelingszoner sker efter forældreindkomst og i afstandszoner efter

transporttid, jf. lovforslagets § 1 nr. 7 (lovens §§ 11 h og 11 i).

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ordning for kapacitetsfastsættelse ikke in-

debærer, at de enkelte ansøgere fordeles på baggrund af deres herkomst. Det følger så-

ledes bl.a. af lovforslaget, at børne- og undervisningsministeren inden fristen for at søge

om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse kan beslutte at flytte dele af kapa-

citeten til et eksisterende uddannelsesudbud fra en institution eller afdeling til en anden

institution eller afdeling for at understøtte en balanceret elevsammensætning, herunder

til en institution eller afdeling, der ikke udbyder uddannelsen i forvejen, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 4 (lovens § 8 b), og det fremgår bl.a. af bemærkningerne hertil, at be-

stemmelsen f.eks. kan anvendes i en situation, hvor den foreslåede model ikke i til-

strækkelig grad kan understøtte, at der sker et fald i antallet af afdelinger, som har

en høj andel af elever i 1.g. eller 1. hf. med ikke-vestlig herkomst.

Det er vurderingen, at en ordning, der fordeler de enkelte ansøgere i fordelingszoner på

baggrund af forældreindkomst (dvs. socioøkonomisk baggrund), forfølger et legitimt

formål. Som det fremgår af lovforslaget, er formålet med den foreslåede ordning således

bl.a. at understøtte en balanceret elevsammensætning, da elevgrundlaget er ude af ba-

lance på en række gymnasiale uddannelsessteder. Det er endvidere vurderingen, at den

foreslåede ordning må anses for egnet og proportional til at opnå formålet. Det bemær-

kes i den forbindelse, at EMD har fastslået, at staterne må indrømmes en bred

skønsmargin, når det drejer sig om generel økonomisk politik og samfundsmæssige

forhold, jf. f.eks. EMD’s dom af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl.

mod Storbritan-

nien, pr. 52. Desuden kan der henvises til, at der i den foreslåede model for så vidt

angår både afstands- og fordelingszoner fastsættes en maksimal transporttid på 60

minutter hver vej for tildeling af plads til ansøgere, som ikke får opfyldt et prioriteret

ønske, jf. lovforslagets pkt. 3.2.2.

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, at lovforslaget medfører indirekte/direkte diskrimination, til børne- og undervisningsministeren

For så vidt angår forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 21 i Den Europæiske

Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (Charteret) bemærkes det, at Charte-

ret alene finder anvendelse over for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, jf.

artikel 51, stk. 1. Det bemærkes i øvrigt for fuldstændighedens skyld, at det fremgår

af Charterets artikel 52, stk. 3, at i det omfang Charteret indeholder rettigheder sva-

rende til dem, der er sikret ved EMRK, har de samme betydning og omfang som i

konventionen.

Efter ministeriets opfattelse giver lovforslaget ikke anledning til mere omfattende over-

vejelser i forhold til EMRK, smh. herved Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning,

side 131, og ministeriet har således ikke fundet anledning til at redegøre herfor i lov-

forslaget.

Endelig er Børne- og Undervisningsministeriet naturligvis enig i, at lovforslaget vil

skulle administreres i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser."

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil