Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2585135_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
31. maj 2022
Sagsnr.: 22/10945
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 25. maj 2022 efter
ønske fra Morten Dahlin (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 121:
"Vil ministeren
i forlængelse af endeligt svar på spørgsmål 4
L 157
redegøre for, hvordan det kan være i overensstemmelse med Forvalt-
ningslovens § 24, at ansøgerne ikke får indsigt i den indkomstdata, der
ligger til grund for deres eventuelle afslag?"
Svar:
En konkret beslutning om fordeling af en elev til gymnasial ungdomsud-
dannelse på en bestemt institution/afdeling på baggrund af ansøgning
herom er afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens §
1. Afgørelsen vil blive meddelt ansøger skriftligt, og afgørelsen vil derfor,
jf. forvaltningslovens § 22, blive ledsaget af en begrundelse, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver ansøger medhold. En ansøger vil have fået fuldt
ud medhold, hvis ansøgeren har fået ét af sine prioriterede ønsker op-
fyldt, hvilket svarer til gældende ret. Det er således alene ansøgere, der
ikke får nogen af sine prioriterede ønsker opfyldt, som vil få en begrun-
delse. Begrundelsen vil i henhold til forvaltningslovens § 24 indeholde en
henvisning til det relevante regelgrundlag samt de forhold, som er tillagt
væsentlig betydning for den foretagne konkrete elevfordeling.
Med henblik på at skabe mest muligt transparens omkring den nye elev-
fordelingsmodel og med henblik på at kvalificere grundlaget for eventu-
elle klager vil indkomstoplysningerne i øvrigt blive gjort tilgængelige for
ansøgerens forældre efter elevfordelingen, så den enkelte forældre kan se,
hvilket indkomstgrundlag der er lagt til grund for den pågældende foræl-
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om, hvordan det kan være i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 24, at ansøgerne ikke får indsigt i den indkomstdata, der ligger til grund for deres eventuelle afslag, til børne- og undervisningsministeren
der. Det gælder tilsvarende oplysninger om transporttid. Fordelingsme-
kanismen vil således understøtte overholdelsen af de retssikkerhedsmæs-
sige garantier for borgerne, som følger af forvaltningsretlige regler om
begrundelsen for en afgørelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2