Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2582563_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 6. april 2022 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Dahlin (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
"Vil ministeren redegøre for, hvordan forældre og elever bliver underret-
tet efter art. 13-14 i GDPR, og hvordan forældre og elever får indsigt ef-
ter art. 15 i GDPR i de oplysninger, som algoritmen behandler om
dem?"
Svar:
Med de foreslåede bestemmelser i § 11 b, stk. 1, 2 og 3, i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
indføres der en national særregel for behandling af personoplysninger,
der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
De foreslåede bestemmelser, som omhandler indhentning og videregi-
velse af personoplysninger med et specifikt formål til en nærmere angivet
kreds af dataansvarlige, vil indebære, at ministeriet og regionerne ikke vil
skulle oplyse de registrerede personer om, at der behandles oplysninger
om dem med henblik på, at ministeriet kan udføre sine opgaver med
elevfordeling samt at stille ajourførte og korrekte oplysninger til rådighed
for de øvrige registre på ministeriets område, og at regionerne kan udføre
deres opgave med elevfordeling.
Årsagen til dette er, at det fremgår af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 14, stk. 5, litra c, at artikel 14, stk. 1-4 om oplysningspligt for så vidt
angår oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede, at oplys-
ningspligten ikke finder anvendelse, hvis indsamling eller videregivelse
19-05-2022
Sagsnr. 22/07391
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 118: MFU spm. at redegøre for, om ansøgerne bliver bekendtgjort med, hvilken indkomstkategori, de selv er placeret i, til børne- og undervisningsministeren
udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som
den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstalt-
ninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
Det er ministeriets vurdering, at denne undtagelse til oplysningspligten er
anvendelig for så vidt angår det foreslåede § 11 b, stk. 1- 3, idet bestem-
melserne omhandler indsamling og videregivelse af personoplysninger
med et specifikt formål til en nærmere angivet kreds af dataansvarlige.
Der er dermed tale om indsamling og videregivelse, der bliver udtrykke-
ligt fastsat i loven.
For så vidt angår indsigt i egne oplysninger, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 15, er det intentionen, at bl.a. oplysninger om forældreind-
komst, som lægges til grund for indplacering af en ansøger i en ind-
komstgruppe, gøres tilgængelig i en selvbetjeningsløsning for forældre til
ansøgere i fordelingszoner, således at forældre alene kan se egen ind-
komst, og så ansøgeren ikke kan se forældrenes indkomst. Hvad angår
den praktiske håndtering af de registreredes rettigheder vil Danske Regi-
oner kunne instruere Styrelsen for It og Læring i at yde bistand til opfyl-
delse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om
udøvelsen af de registreredes rettigheder, jf. det foreslåede § 11 c, stk. 4.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2