Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
25. maj 2022
Sagsnr.: 22/10478
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 20. maj 2022 efter
ønske fra Morten Dahlin (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 118:
"Vil ministeren - i forlængelse af svar på spørgsmål 4 - redegøre for, om
ansøgerne bliver bekendtgjort med, hvilken indkomstkategori, de selv er
placeret i?"
Svar:
Den konkrete indplacering i indkomstkategori sker i forbindelse med
fordelingen. Efter fordelingen har fundet sted, vil det være muligt for an-
søgeren og dennes forældre at få indsigt i, hvilken indkomstgruppe ansø-
geren er placeret i ved fordelingen, hvis ansøgeren eller dennes forældre
beder om at få indsigt heri.
For så vidt angår indsigt i egne oplysninger, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 15, henvises til svaret på spørgsmål 4.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil