L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om

private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser

(Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i peroden fra den 21. januar 2022 til den 14. februar 2022 været i høring

hos 62 høringsparter. Høringsudkastet har været offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 36 høringssvar, hvoraf 32 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En

oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

Høringssvarene og -processen har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:



Rammerne for anvendelse af det foreslåede § 8 b (lovforslagets § 1, nr. 4) om flytning af

kapacitet mellem institutioner og afdelinger vil blive uddybet i de specielle bemærkninger

til bestemmelsen, herunder at bestemmelsen kun forventes anvendt i særlige tilfælde og

i begrænset omfang, ligesom det vil blive præciseret i bestemmelsen, at anvendelse ikke

forudsætter, at den modtagende institution allerede har udbud af den uddannelsestype,

som vil blive flyttet til institutionen.

Indsættelse af punktum i § 10, stk. 1, lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 34 a, stk. 1, i lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse, hvoraf fremgår, at regionsrådet koordinerer elevfordelingen,

herunder opgave med at kommunikere til elever og forældre om, hvordan fordelingsme-

kanismen fungerer.

Justering af § 11 g, stk. 5, så formuleringen om, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om fordelingen af ansøgere mellem afdelingerne, udgår.

Det vil blive indarbejdet i de specielle bemærkninger til § 11 k, at regionerne ved forde-

ling af eftertilmeldere, som er 20 år og over, og som søger 2-årigt hf på et VUC som 1.

prioritet, skal tilstræbe at fordele dem til et VUC inden for 60 minutters transporttid i

det omfang, det er muligt, men at ansøgeren ikke vil være sikret en plads på et VUC.

Det vil blive tydeliggjort i § 11 g, stk. 3, at ansøgere kan opnå forrang til at blive optaget

på en

gymnasial uddannelse

på en bestemt afdeling, hvis ansøgeren har angivet uddannelsen

på afdelingen som 1. prioritet.

Der er foretaget en uddybning i bemærkningerne til lovforslaget om forholdet til data-

beskyttelseslovgivningen i forhold til ministeriets vurdering af, at princippet om datami-

nimering er opfyldt og om håndtering af oplysningspligt for så vidt angår oplysninger,

der ikke er indsamlet hos den registrerede, den registreredes indsigtsret, forholdet til au-

tomatiske afgørelser og dataansvarskonstruktionen.

Uddybning af bemærkningerne om, at der i beslutning om at iværksætte en genopret-

ningsplan og evt. efterfølgende beslutning om nedlæggelse, vil kunne indgå overvejelser

om andelen af eftertilmeldere på institutionen, hvorved der kan være en større søgning

til afdelingen end andelen af 1. prioritetsansøgere umiddelbart vil indikere.



L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967



Justering af den foreslåede ændring af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse (lovforslagets § 2, nr. 7 – høringsudkastets § 2, nr. 6), hvori der henvises

til bestemmelser om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling i lov om institutioner for al-

mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

Indsættelse af et supplerende afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger om regio-

nale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne til § 20, stk. 3 (lovforslagets § 4, nr. 3), at der

er tale om studieretninger, som udover at være sjældent udbudte også er sjældent opret-

tede.

Der er herudover foretaget enkelte tekniske justeringer samt redaktionelle og lovtekniske ændringer

i lovforslaget.

3. Generelle bemærkninger

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anerkender, at forslaget forsøger at adressere to hovedud-

fordringer: At en række gymnasier i tyndt befolkede områder af landet er udfordret på elevgrund-

laget på grund af dalende ungdomsårgange, mens enkelte gymnasier i de større byer er udfordret

af et polariseret elevgrundlag, der langt fra afspejler befolkningssammensætningen i området.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) ser både fordele og ulemper ved forslaget. DUF deler intentio-

nen om at skabe mere mangfoldige gymnasiale uddannelser, hvor unge mødes på tværs af sociale

skel, og hvor der tages hensyn til unges transporttid. Samtidig deler DUF intentionen om at holde

hånden under gymnasier i de mindre byer.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening bakker op om hovedintentionen i lovforslaget. Foreningen fin-

der, at det er logisk og hensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke arbejder med én fælles model, gældende

for hele landet, men opererer med fordelingszoner og afstandszoner, som italesætter de forskellige

udfordringer, der følger af demografi og geografisk placering.

FGU bakker op om, at der i højere grad sikres et bredt udbud af fagligt bæredygtige gymnasiale

ungdomsuddannelser og en mere balanceret elevsammensætning på tværs.

Stevns Kommune har ikke bemærkninger til hovedsigtet med forslaget om at skabe en fordelings-

model, som kan sikre en mere jævn fordeling af gymnasieeleverne mellem gymnasierne i forhold

til deres socioøkonomiske baggrund.

Dansk Erhverv anerkender de udfordringer som den politiske aftale af 10. juni og det foreliggende

lovforslag søger at adressere. Dansk Erhverv mener imidlertid, at der burde være søgt andre løs-

ninger på disse udfordringer end en omfattende elevfordelingsmodel, der involverer alle gymnasier

og alle gymnasiale uddannelser. Danske Erhverv ønsker løsninger, som bygger på det eksisterende

system fremfor at indføre en omfattende og indgribende model, hvis effekter og konsekvenser det

er vanskeligt at vurdere. Elevfordelingsmodellen vil alt i alt svække elevernes frie valg, samtidig

med at den må forventes at øge det pres, som mange unge i forvejen oplever i forhold til deres

uddannelsesvalg. Det risikerer at påvirke elevernes lyst til at påbegynde og gennemføre en uddan-

nelse negativt.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF) er enige i, at det kræver handling, hvis kapaci-

tets- og områdefordelingsproblemerne skal løses, og støtter derfor lovforslaget med visse betæn-

keligheder.

Landdistrikternes Fællesråd finder det positivt, at man med aftalen om en model for elevfordelin-

gen på gymnasial uddannelse ønsker at fastholde uddannelsesmulighederne for unge i tyndtbefol-

kede områder.

KL anerkender behovet for at sikre kapaciteten på de gymnasiale ungdomsuddannelser for at un-

derstøtte adgang til gymnasiale ungdomsuddannelser i hele landet. KL er positive over for ambiti-

onen om, at de gymnasiale ungdomsuddannelser i yderområder sikres bedre overlevelsesmulighe-

der med fokus på at sikre og opretholde kvalitet. Samtidig bakker KL op om, at elevernes frie valg

og uddannelsesønsker vægtes højt i modellen.

Overordnet bakker DGS op om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddan-

nelser samt en strammere kapacitetsstyring på gymnasierne.

Niels Brock og Aarhus Business College anerkender, at der er udfordringer på enkelte gymnasier i

de store byer men er stærkt bekymrede for, at den foreslåede model betyder, at færre elever frem-

over gennemfører en erhvervsgymnasial uddannelse. De er bekymrede for, hvorvidt den algorit-

mebaserede tilgang til at fordele elever på, ud fra forældres indkomst, også kan besidde (data)etiske

og juridiske dilemmaer og komplikationer. Institutionerne har derfor bedt Horten advokater om at

vurdere lovforslaget. Institutionerne er bekymrede for studiemiljø, motivation og gennemførsel.

Danske Gymnasier tager helt overordnet positivt imod, at der etableres en ny fælles model for

elevfordeling og kapacitetsstyring gældende for både de almen- og erhvervsgymnasiale ungdoms-

uddannelser. Foreningen mener dog, at den endelige model indeholder nogle alvorlige uhensigts-

mæssigheder, og at den på en række punkter i unødig grad sætter hensynet til systemet over hensy-

net til borgeren, i dette tilfælde den enkelte elev.

GL støtter helt overordnet aftalen. Det har været afgørende vigtigt for GL, at aftalen gælder både

det almene og det erhvervsgymnasiale område.

DEG udtrykker en overordnet bekymring for, at den nye model for kapacitetsfastsættelse og elev-

fordeling vil medføre et bureaukrati, der gør elevfordelingen uigennemskuelig for kommende ele-

ver og forældre. DEG er bekymret for, at dynamikken og det lokale ansvar for varetagelse af gym-

nasiale udbud bliver mindsket med aftalen. DEG er desuden bekymret for, om hensigten med at

vægte elevernes frie valg kan opfyldes gennem de regler, der er sendt i høring.

Danske Regioner bakker overordnet op om den nye elevfordelingsmodel og kvitterer for den større

rolle og det ansvar, regionerne med aftalen får for alle de gymnasiale uddannelser. Danske Regioner

finder overordnet, at lovudkastet flugter med intentionen i den politiske aftale.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at flere høringsparter anerkender, at der er udfor-

dringer med kapacitetsfastsættelsen og elevfordelingen i visse egne af landet. Der er høringsparter,

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

der bakker op om hovedintentionerne i lovforslaget, ligesom der er høringsparter, der stiller spørgs-

mål til den valgte model og udtrykker bekymring.

4. Bemærkning til elementer af lovforslaget

4.1. Kapacitetsfastsættelse

4.1.1. Central kapacitetsfastsættelse

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne ser med betænkelighed på tiltag for

så vidt angår den centrale kapacitetsfastsættelse, der på sigt kan føre til en reel udhuling af selvejet.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF) er positive over for ændringen fra lokal til cen-

tral fastsættelse af kapacitet, da skolernes indbyrdes kamp om eleverne dermed kan begrænses.

KL bemærker, at det er vigtigt, at en strammere kapacitetsstyring med fastsættelse af minimums-

kapacitet tillader smidighed og fleksibilitet i forhold til lokale behov.

Niels Brock og Aarhus Business College anfører, at uddannelseskvaliteten generelt falder som følge

af den dårligere økonomi på den enkelte institution, der er en konsekvens af den kapacitetsbe-

grænsning, der er nødvendiggjort af en stor og stigende overkapacitet i sektoren.

Børne- og undervisningsministeriets bemærkninger:

En mere central styring af kapaciteten er et væsentligt element i den nye elevfordelingsmodel. Ka-

pacitetsstyringen indebærer, at der dæmmes op for den del af konkurrencen mellem institutionerne,

som har bidraget til skævvridningen af elevsammensætningen i nogle byer og risikoen for at for-

trænge uddannelsesinstitutioner i de tyndtbefolkede områder i Danmark. Institutionerne vil inden

kapacitetsfastsættelsen på de enkelte afdelinger få mulighed for at afgive indstilling om ønsket ka-

pacitet samt at angive, om der er særlige lokale forhold, som kan have betydning for kapacitetsfast-

sættelsen.

Til det af Niels Brock og Aarhus Business College anførte bemærker ministeriet, at der frem mod

2030 forventes en nedgang i antallet af gymnasieelever som følge af den demografiske udvikling

svarende til, at der i 2030 kan forventes ca. 12.000 færre elever på de gymnasiale uddannelser sam-

menlignet med 2020. Herefter vil udviklingen igen vende, og elevtallene forventes at stige. Der er

store geografiske forskelle; fx står hovedstadsområdet til at få i omegnen af 10 pct. flere elever,

mens nogle tyndtbefolkede områder står til at miste op imod hver fjerde elev. De større byer kan

generelt se frem til en væsentlig mindre nedgang, eller en decideret fremgang, i antallet af elever i

forhold til de mere tyndtbefolkede områder.

Den nye elevfordelingsmodel har ingen indvirkning på, hvor mange elever der vil være som følge

af den demografiske udvikling. Der vil allerede qua den demografiske udvikling frem mod 2030

være behov for, at nogle institutioner skal have tilpasset antallet af elever i forhold til det nuværende

elevtal. Det er bl.a. på den baggrund, at elevfordelingsmodellen indeholder central kapacitetssty-

ring, herunder en minimumskapacitet på 84 elever og mulighed for at fravige denne i nedadgående

retning, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i

et geografisk område.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Det er ikke Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at der er tale om en udhuling af selvejet

som styringsform.

4.1.2. Generelt om kapacitetsfastsættelse og proceduren herfor

Erhvervsskolernes Elevorganisation anfører, at det er væsentligt, at det bliver beskrevet helt kon-

kret, hvordan kapacitetsfastsættelsen gribes an, og hvilke instanser, der har ansvaret for de forskel-

lige dele.

Danske HF og VUC foreslår, at det bør indgå som et væsentligt hensyn i kapacitetsfastsættelsen,

at der sikres et tilstrækkeligt antal ordinære klasser til de VUC'er, som har særligt tilrettelagte hf-

forløb. Det kan for eksempel gøres ved at fastlægge en særskilt kapacitet for særligt tilrettelagte hf-

forløb.

Danske Gymnasier rejser en række opmærksomhedspunkter i forhold til kapacitetsfastsættelsen,

herunder at der ved kapacitetsfastsættelsen bør tages højde for, at der fra ansøgningsfristen og frem

mod skolestart vil være elever, der falder fra. Dette frafald stemmer typisk ikke overens med antallet

af mulige eftertilmeldere. Dette kan der tages højde for ved at fastsætte kapaciteten med en vis

teknisk overbooking de steder, hvor lokale forhold tilsiger det. Derudover er hf-uddannelserne

udfordret ved et større frafald end de øvrige gymnasiale uddannelser. Danske Gymnasier bemær-

ker, at det bør præciseres, at kapaciteten fastsættes per gymnasiale uddannelse per afdeling.

GL forudsætter, at skoler med en skæv elevsammensætning kapacitetsfastsættes med udgangspunkt

i skolernes faktiske bygningskapacitet. GL går endvidere ud fra, at lærere, hvis beskæftigelse påvir-

kes af adgangen til at ændre i kapacitetsfastsættelse, omfattes af vilkår svarende til reglerne i virk-

somhedsoverdragelsesloven, eller at der på anden måde fastlægges regningslinjer, der sikrer lærerne

størst mulig tryghed i ansættelsen, subsidiært at der afsættes midler til at afhjælpe beskæftigelses-

mæssige konsekvenser for lærerne. GL mener i forhold til kapacitetsstyringen, at det er vigtigt, at

der i de første tre år tages særligt hensyn til skoler, der i dag har en skæv elevsammensætning. GL

er bekymrede for, om udmøntning af aftalen vil kunne løse de mellemregionale udfordringer, som

de ser i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen og elevfordelingen i dag. GL vil foreslå, at samar-

bejdet mellem regionerne gøres mere forpligtende ved fx at lade ministeren beslutte kapaciteten ud

fra objektive kriterier, når regionerne ikke er enige.

DEG pointerer, at det er vigtigt, at det bliver helt konkret beskrevet, hvordan kapacitetsfastsættel-

sen gribes an, og hvem der gør hvad i processen og spørger ind til, hvilken rolle regionerne mere

præcist har ift. ministeriet i tildeling af kapacitet de første tre år. Og hvordan inddrages institutio-

nerne i processen efter de indgiver indstilling om ønsket kapacitet? Vil der blive indledt dialog i

vurderingsprocessen? DEG ønsker, at der bliver en klagemulighed eller en mulighed for at få be-

slutningen om tildelt kapacitet genbehandlet.

DEG anbefaler, at der tages højde for forventet frafald pga. ikke-beståede optagelsesprøver. DEG

ønsker uddybning i forhold til at overansøgte gymnasier opstartes med en højere kapacitet. DEG

anbefaler, at ministeriet/regionrådet i tildelingen af kapacitet til institutionerne/afdelingerne går i

dialog, hvis kapaciteten afviger væsentligt fra institutionernes indstilling. DEG er i relation til ju-

stering af kapacitet, når ansøgningstallene er kendt, usikker på, hvad "afviger markant" betyder. De

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

ønsker endvidere svar på, om det kun er efter ministeriets justering af regionale rammer, at regio-

nerne skal justere afdelingers kapacitet. DEG anbefaler, at en eventuel justering af kapaciteten efter

ansøgningsfristen drøftes med de berørte afdelinger/institutioner og i de lokale gymnasiesamarbej-

der.

Danske Regioner anfører, at der fsva. tiden efter de tre første år, hvor regionerne skal fastsætte

kapaciteterne på afdelingsniveau, i bekendtgørelsen bør tages højde for, at regionen kan tilpasse

kapaciteten både op og ned, når kapaciteterne skal tilpasses, efter søgetallene er kendte.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er hensigten, at der med hjemmel i det foreslåede § 8, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 2) og i § 8,

stk. 8 (lovforslagets § 1, nr. 3) vil blive fastsat nærmere regler om proceduren for kapacitetsfastsæt-

telsen. Det er bl.a. hensigten, at Børne- og Undervisningsministeriet i de tre første år vil fastsætte

beregningstekniske kapaciteter for hver gymnasial uddannelse på hver afdeling, som institutionerne

vil bliver gjort bekendt med, inden de afgiver indstilling om ønsket kapacitet. Efter institutionerne

har afgivet indstilling om ønsket kapacitet, vil ministeriet med inddragelse af regionerne fastsætte

og udmelde foreløbige kapaciteter for hver uddannelse på de enkelte institutioner, hvis institutio-

nen ikke har afdelinger, eller afdelinger. Med henblik på at sikre både en stram og en tilstrækkelig

kapacitetsfastsættelse, som samlet set i det store hele er i overensstemmelse med antallet af 1. pri-

oritetsansøgere til hver af de fire uddannelser, inden selve elevfordelingen finder sted, vil der kunne

være behov for at justere de foreløbige kapaciteter, når søgetallene er kendt. Omfanget af justerin-

gerne vil afhænge af de konkrete søgetal og -mønstre. Efter disse eventuelle justeringer fastsættes

de endelige kapaciteter, som indgår for de enkelte uddannelser på de enkelte afdelinger i den cen-

trale elevfordelingsrunde.

Ministeriet vil de tre første år, hvor ministeriet fastsætter kapaciteterne på uddannelses- og afde-

lingsniveau, inddrage regionerne på administrativt niveau i de forskellige faser af kapacitetsfastsæt-

telsen. Den samlede procedure for inddragelse af regionerne, og for hvordan og hvornår instituti-

onerne skal afgive indstilling, er fortsat under udarbejdelse.

Det er hensigten, at institutionerne som led i kapacitetsfastsættelsen skal afgive oplysninger, som

er relevante for kapacitetsfastsættelsen, og institutionerne kan i den forbindelse angive, om der er

særlige lokale forhold på afdelingen, som de ønsker, der bliver taget højde for i forbindelse med

kapacitetsfastsættelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet – og efter de tre første år regionsrådene – vil ikke være bundet

af institutionernes indstilling om ønsket kapacitet, dog vil der ikke som led i den generelle kapaci-

tetsfastsættelse kunne fastsættes en højere kapacitet end institutionens bygningsmæssige kapacitet,

hvis institutionen har indmeldt en sådan.

Fastlæggelse af kapaciteter vil ikke have karakter af afgørelser efter forvaltningsloven, og der vil

således ikke være formel klageadgang m.v. Der vil, som det fremgår ovenfor, være inddragelse af

institutionerne i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Der vil være en lang række forskellige hensyn, som ministeriet – og efter de tre første år regio-

nerne – skal tage i forbindelse med kapacitetsfastlæggelsen. Flere af disse hensyn vil være mod-

satrettede, og det vil ikke være muligt at opfylde alle hensyn i forhold til alle institutioner og

ansøgere. Kapacitetsfastlæggelsen vil derfor være en samlet afvejning og balancering af disse

forskellige hensyn. Et af de hensyn, som er nævnt i den poliske aftale er, at de gymnasier, der i

dag er overansøgte, opstartes i 2023/24 med en højere kapacitet, i det omfang dette kan ske

uden, at elevsammensætningen skævvrides. Der vil også i forhold til dette hensyn ske en samlet

afvejning i forhold til øvrige hensyn.

Til det i høringssvarene anførte om, at der i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen skal tages

hensyn til frafald og mulighed for teknisk overbooking, bemærker ministeriet, at kapaciteten

bliver fastsat i antal elever. Der vil i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen bliver taget hensyn

til muligheden for en hensigtsmæssig klassedannelse, men det er ikke defineret i lovforslaget,

hvor mange elever der vil blive lagt til grund i hver klasse i forbindelse med den generelle kapa-

citetsfastsættelse, udover at det fremgår, at minimumskapaciteten på 84 elever svarer til tre

1.g/1.hf.-klasser med 28 elever i hver klasse. Ministeriet er opmærksomt på problemstillingen

omkring frafald, herunder ansøgere forud for uddannelsens opstart, som ikke lever op til ad-

gangsforudsætningerne, og at nogle institutioner kan have ønske om en højere fastsat kapacitet

end svarende til 28 elever pr. klasse. Der kan tilsvarende være institutioner, som har ønske om

at få fastsat en kapacitet svarende til færre end 28 elever i en klasse. Ministeriet inddrager dette i

det videre implementeringsarbejde, herunder i forbindelse med inddragelsen af regioner og in-

stitutioner.

Det fremgår allerede direkte af lovbestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 3, at kapaciteten

bliver fastsat for hver enkelt gymnasial uddannelse på de pågældende afdelinger.

I forhold til en eventuel justering af kapaciteterne efter søgetallene er kendt, vurderes det ikke at

være hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget fastlægges en konkret grænse for, hvor meget søgetallene

skal afvige fra de forventede søgetal, der er lagt til grund for de foreløbige kapaciteter. Det er

angivet i lovforslagets bemærkninger, at der vil skulle ske en justering, hvis der er en markant afvi-

gelse fra de forventede søgetal. Heri ligger en tilkendegivelse af, at små udsving ikke nødvendigvis

vil skulle medføre en justering, men ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt med fleksibilitet

i forhold til den konkrete kapacitetsfastsættelse bl.a. for at understøtte en balanceret elevsammen-

sætning. Det er ikke nødvendigvis kun i de tilfælde, hvor ministeriet har justeret de overordnede

regionale kapacitetsrammer, at regionen - efter de tre første år - kan justere afdelingernes kapacitet,

når de konkrete søgetal er kendt. Også mere lokale ændringer i søgetallet kan gøre det hensigts-

mæssigt at justere afdelingernes kapacitet. Ministeriet bemærker i forhold til eventuel drøftelse af

efterjustering af kapaciteten med institutionerne, at det ikke er noget, der i henhold til lovforslaget

skal drøftes i gymnasiesamarbejderne. Det er op til regionen at fastsætte det nærmere indhold af

disse samarbejder.

Det fremgår allerede af lovforslagets bemærkninger til § 8, stk. 5, i lovforslagets § 1, nr. 3, at regio-

nerne kan tilpasse kapaciteten i op- eller nedadgående retning, efter søgetallene er kendt.

For så vidt angår det af GL anførte om regionernes forpligtelse til at samarbejde om kapacitetsfast-

sættelsen bemærker ministeriet, at det allerede fremgår af lovforslaget, at regionsrådene efter de tre

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

første år i relevant omfang skal gå i dialog med naboregionerne i forbindelse med fastsættelse af de

enkelte afdelingers kapacitet. Derudover giver lovforslaget mulighed for, at børne- og under-

visningsministeren af hensyn til at understøtte en balanceret elevsammensætning kan tilpasse den

kapacitet, som regionsrådet har tildelt de enkelte afdelinger.

For så vidt det af GL anførte om hensynet til lærere i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen be-

mærker ministeriet, at det fremgår af den politiske aftale og af lovforslaget, at større kapacitetstil-

pasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner skal ske gradvist. Der vil være behov for

tilpasninger, hvis aktiviteten falder, hvilket også er tilfældet i dag fx som følge af demografiske

ændringer eller ændrede søgemønstre.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.1.3. Kapacitetsfastsættelse på de erhvervsgymnasiale uddannelser

Dansk Erhverv håber, at kapacitetsfastsættelsen på de erhvervsgymnasiale uddannelser vil under-

støtte yderligere vækst i optaget på hhx og htx.

DI mener, at der skal være kapacitet til at optage alle elever, som ønsker optagelse på hhx og htx.

DI henstiller til, at der i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen defineres en reel overkapacitet,

som sikrer, at alle elever, der ønsker en plads på hhx og htx, kan få det. DI finder det bekymrende,

at lovforslaget ikke klart definerer størrelsen på overkapaciteten, og hvordan overkapaciteten bliver

tildelt de enkelte skoler.

Niels Brock og Aarhus Business College bemærker, at det er afgørende, at overkapaciteten til de

erhvervsgymnasiale uddannelser har en vis størrelse og placeres på erhvervsskolerne, så man reelt

modvirker den frygtede sivning fra de erhvervsgymnasiale uddannelser til de almene gymnasier.

GL anfører, at det er uklart, hvordan aftalen udmøntes fsva. forrang i form af en mindre overka-

pacitet for erhvervsgymnasiale uddannelser.

DEG ønsker en præcisering af, hvordan overkapaciteten tildeles.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Kapaciteterne vil blive fastsat, så de i det store hele er overensstemmende med antallet af 1. prio-

ritetsansøgere til hver af de gymnasiale ungdomsuddannelser, som er omfattet af fordelingsmodel-

len. Der vil i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen bl.a. skulle tages hensyn til muligheden for at

danne hele klasser, og derfor vil den fastsatte kapacitet ikke komme til at svare præcist til det for-

ventede antal 1. prioritetsansøgere. Der vil således overordnet set være tilstrækkelig kapacitet til at

kunne optage det antal ansøgere, som har ønsket en erhvervsgymnasial uddannelse som 1. prioritet.

Ansøgernes prioriterede ønsker søges imødekommet bedst muligt, men en ansøger, som har søgt

en erhvervsgymnasial uddannelse som 1. prioritet, vil ikke nødvendigvis få plads på en erhvervs-

gymnasial uddannelse, hvis vedkommende ikke får opfyldt sin 1. prioritet og fx har almengymna-

siale uddannelser på de efterfølgende prioriteter, og der er plads på en af disse uddannelser. Det

samme gør sig gældende ved den modsatte søgning, hvor en ansøger har prioriteret en almengym-

nasial uddannelse som sin 1. prioritet, men ikke kan få opfyldt denne og i stedet henvises til en af

sine efterfølgende erhvervsgymnasiale prioriteter.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Derudover vil der i den samlede kapacitet blive indarbejdet en mindre overkapacitet til de erhvervs-

gymnasiale uddannelser i form af, at kapaciteten fastsættes en smule højere end det forventede

antal 1. prioritetsansøgere til disse uddannelser. Dette vil medvirke til, at flere 1. prioritetsansøg-

ninger til de erhvervsgymnasiale uddannelser imødekommes. Denne overkapacitet er knyttet spe-

cifikt til de erhvervsgymnasiale uddannelser, og det er derfor forventningen, at der vil blive optaget

flere ansøgere på de erhvervsgymnasiale uddannelser, end tilfældet ville være uden denne overka-

pacitet.

Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvor stor overkapaciteten vil være. Det er forventningen, at det

vil være i størrelsesordenen af ca. 2 pct. af antallet af 1. prioritetsansøgere til de erhvervsgymnasiale

uddannelser. Det vil ligeledes i forbindelse med implementeringsarbejdet blive fastlagt, hvordan

overkapaciteten skal fordeles mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser og institutioner.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.1.4. Minimumskapacitet

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det positivt, at der med lovforslaget indføres en mini-

mumskapacitet. Derved sikres et fagligt bæredygtigt undervisningsmiljø.

Landdistrikternes Fællesråd gør opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigt at hæve mini-

mumskapaciteten for gymnasiale institutioner, der tilbyder flere uddannelser. Konkret foreslår fæl-

lesrådet, at minimumskapaciteten ganges med en faktor for hver ekstra uddannelse, en institution

tilbyder. Det kan oplagt være 30 pct. Baggrunden for forslaget er, at det skaber en tilskyndelse for

institutionerne til at opretholde eller etablere flere uddannelsestilbud for de unge i lokalområdet.

Erhvervsskolernes Elevorganisation anfører, at det er væsentligt at udbuddene af erhvervsgymna-

sier er beliggende så tæt på ansøgerne som muligt. Som det er i dag, er der i tyndt befolkede områder

oprettet mindre afdelinger, som muliggør, at de kan være tættere på ansøgerne. Disse udbud kan

kun opretholde det faglige miljø, fordi de indgår i et større samarbejde under samme hovedinstitu-

tion (erhvervsskole). Mange af disse udbud vil ikke i sig selv kunne opretholde en minimumskapa-

citet på 84 elever. Det er væsentligt, at disse udbudssteder stadig opretholdes.

Danske HF og VUC foreslår, at en VUC-afdelings udbud af hf-enkeltfag i særlige tilfælde, hvor det

er nødvendigt for at sikre et lokalt 2-årigt hf-tilbud i et voksenmiljø, indgår i beslutningsgrundlaget,

når det afgøres, hvorvidt afdelingen kan fravige kravet om en minimumskapacitet på 84 elever. Det

vil ligeledes kunne bidrage til at sikre et bredt geografisk udbud af både 2-årige hf-tilbud og vok-

senuddannelsestilbud.

Danske Gymnasier finder det uhensigtsmæssigt, at den nyetablerede minimumskapacitet skal sikres

gennem en stram kapacitetsstyring fremfor at begynde fordelingen med at fordele ansøgere til af-

delinger, der ikke har opfyldt deres minimumskapacitet, og derefter afvikle den øvrige fordeling.

Foreningen er af den overbevisning, at modellens måde at håndtere minimumskapacitet på vil med-

føre, at langt færre elever end nødvendigt vil få opfyldt deres 1. prioritetsønske.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Det er Danske Gymnasiers anbefaling, at den Koordinerede Tilmelding til Gymnasial Ungdoms-

uddannelser skal kunne identificere de gymnasiale uddannelser på afdelinger, der skal have opfyldt

minimumskapacitet for derefter at kunne fordele det antal elever til gymnasiet, der svarer til det

antal tomme elevpladser op til minimumskapaciteten. Fordelingen bør ske på baggrund af to prin-

cipper: Ansøgere der fordeles, er ansøgere 1) med kortest afstand til gymnasiet, som 2) har søgt

den uddannelsestype, gymnasiet udbyder som sin 1. prioritet. Det er endvidere foreningens anbe-

faling, at den elevfordeling, der skal sikre minimumskapaciteterne på de pågældende gymnasiale

afdelinger, sker forud for den øvrige elevfordeling. Foreningen finder det uhensigtsmæssigt, at mi-

nimumskapaciteten skal opgøres samlet for afdelingen. Foreningen mener, at minimumskapacite-

ten bør variere afhængig af, hvor mange gymnasiale uddannelser en afdeling udbyder.

GL opfordrer til, at krav om tre spor på en institution, der udbyder 3-4 gymnasiale uddannelser,

genovervejes og fx ændres til, at der skal være et ekstra spor, hvis der er mere end to uddannelser.

Det bør også overvejes, om aktivitetsniveauet på hf-enkeltfag kan indgå.

DEG mener ikke, at den politiske aftale forholder sig til de mere specifikke udfordringer, der særligt

gør sig gældende på det erhvervsgymnasiale område. DEG pointerer vigtigheden af, at ministe-

riet/regionen i tilfælde hvor befolkningstæthed, geografisk afstand og transportmuligheder gør det

nødvendigt, indleder dialog med de berørte institutioner for at afdække alternativer forud for, at en

minimumskapacitet på 84 elever tildeles. DEG finder det uklart, hvordan de 84 pladser på afdelin-

ger, der tildeles minimumskapacitet, skal sikres. DEG tolker lovteksten som, at systemet med pri-

ority matching har forrang for opfyldelse af minimumskapaciteten. DEG mener, at kapaciteten bør

fastsættes således – og afstemt efter lokale forhold – at den enkelte institution har så tæt på 28

elever pr. klasse ved første tælledato i november. DEG tvivler på, at elever via skyggeprioriteter,

ufordelte ansøgere og eftertilmeldere for hhx' og htx' vedkommende i tilstrækkelig grad kan bi-

bringe det nødvendige antal elever til at kompensere for manglende eller frafaldne ansøgere. I for-

bindelse med håndtering af manglende opfyldelse af minimumskapaciteten er det vigtigt, at der

udvises smidighed og rum for lokale fornuftige beslutninger. Ligeledes er det vigtigt, at det gøres

klart, hvilke økonomiske konsekvenser det har ikke at få elever svarende til minimumskapaciteten.

Danske Regioner vurderer, at det flere steder i landet vil være aktuelt at tillade undtagelser for

minimumskapaciteten.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Minimumskapaciteten på 84 elever er fastsat ud fra hensynet om at kunne sikre et fagligt bæredyg-

tigt undervisningsmiljø på afdelingerne. Minimumskapaciteten vil indebære, at de pågældende af-

delinger - i modsætning til i dag - i al væsentlighed vil blive sikret et antal elever svarende til mini-

muskapaciteten. Det forventes især at ville have betydning for en række gymnasier i tyndtbefolkede

områder.

At en afdeling får fastsat en minimumskapacitet på 84 elever, betyder ikke nødvendigvis, at afde-

lingen får en tilgang på eller ender med 84 elever på tælledagen, heller ikke selvom der i det omfang,

det er muligt, bliver fyldt op med ufordelte ansøgere og eftertilmeldere, efter den centrale fordeling

er kørt. Dette kan fx skyldes elever, som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller elever som

i øvrigt frafalder uddannelsen, efter de har fået tildelt en foreløbig eller endelig plads.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Der er tale om en minimumskapacitet, og langt de fleste afdelinger forventes således at få tildelt en

kapacitet, som er større end minimumskapaciteten, forudsat der er tilstrækkeligt elevgrundlag her-

for i det pågældende geografiske område. I forbindelse med vurderingen af elevgrundlaget i det

geografiske område vil hver af de omfattede gymnasiale uddannelser blive vurderet for sig. På af-

delinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale

uddannelser. Hvis en afdeling eksempelvis måtte have fire forskellige gymnasiale ungdomsuddan-

nelser på samme afdeling, vil afdelingen få fastsat en kapacitet for hver af de fire uddannelser, som

tilsammen giver afdelingens samlede opgjorte kapacitet, som vil være større end 84 elever. Mini-

mumskapacitet har bl.a. til hensigt at sikre en vis volumen på den enkelte afdeling, uanset spredning

på forskellige uddannelser, hvorved der skabes bedre mulighed for at sikre et fagligt miljø m.v. på

afdelingen. Ministeriet vurderer ikke, at det vil være i overensstemmelse med den politiske aftale at

fastsætte forskellige minimumskapaciteter afhængigt af, hvor mange gymnasiale uddannelser der er

på samme afdeling.

Hvis børne- og undervisningsministeren vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag i det

geografiske område for minimumskapacitet, kan ministeren fastsætte eller - efter de tre første år -

tillade regionerne at fastsætte en kapacitet, som er mindre end minimumskapaciteten, hvis det vur-

deres at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i det pågældende geo-

grafiske område, herunder i andre geografiske områder. Dette vil bero på en konkret vurdering, og

det vil fx kunne være tilfældet, hvis eleverne i lokalområdet ellers ville kunne få uforholdsmæssigt

langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, eller for at sikre, at der ikke i unødvendigt omfang

bliver udfaset kapacitet, som der forventes at blive behov for de efterfølgende år fx på grund af

den forventede demografi. Det vil eventuelt kunne indgå i overvejelserne om at tildele en kapacitet,

der er mindre en minimumskapaciteten, om et samtidigt hf-enkeltfagsudbud kan understøtte fag-

ligheden på afdelingen. Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen bag aftalen har en

forventning om, at de nuværende udbud i tyndtbefolkede områder i overvejende grad opretholdes.

Til det af DEG anførte bemærker ministeriet, at institutionerne bl.a. i forbindelse med indstilling

om ønsket kapacitet vil få mulighed for at tilkendegive, hvis de ønsker en kapacitet, som er mindre

end minimumskapaciteten.

For så vidt angår høringssvarene vedrørende fordelingen af ansøgere til afdelinger, som har fået

fastsat minimumskapaciteten, bemærker ministeriet, at fordelingen til disse afdelinger sker samti-

digt og efter samme fordelingsprincipper, som for ansøgere til alle andre afdelinger. Det er et cen-

tralt element i den politiske aftale, at ansøgernes ønsker skal forsøges imødekommet bedst muligt

inden for de politisk fastsatte fordelingskriterier, som i afstandszoner er transporttid. Derfor vil

fordeling af ansøgere til afdelinger med minimumskapacitet ske med udgangspunkt i ansøgernes

ønsker og ikke med udgangspunkt i at fylde disse afdelinger op med ansøgere, som bor tættest på

disse gymnasier, inden fordelingen af de øvrige ansøgere finder sted.

Hvis der er ansøgere, som ikke får plads på en prioriteret afdeling, vil fordelingsmekanismen for-

dele ansøgeren på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som 1. prioritet, på den afdeling med ledig

kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til afdelingen, dog inden for mak-

simalt 60 minutter. Dette gælder også for afdelinger med minimumskapacitet.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Det fremgår endvidere af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen er enig om at se på modellen igen,

hvis det efter det første år med modellen viser sig, at der mod forventning er langt færre end for-

ventet, som får opfyldt deres 1. prioritet.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.1.5. Gradvis indfasning

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at en pålagt kapacitetsændring med færre elever og klas-

ser vil medføre en betydelig budgetusikkerhed for institutionen og behov for ikke kun nedjustering

af bygningskapacitet, men også betydelige usikkerhed for medarbejdere og dermed for eleverne.

Der er behov for præcisering af længden af den "gradvise" tilpasning ved nedsættelse af kapacitet,

så der etableres en tilstrækkelig lang overgangsfase med tydelige konditioner, samt at der bliver

lyttet til lokale indmeldinger af ønsket kapacitet.

Niels Brock og Aarhus Business College anfører, at fuld indfasning af kapacitetstilpasningen tager

tre år på den enkelte institution. Indfasningsperioden medfører særligt på institutioner med større

kapacitetstilpasninger stor usikkerhed blandt medarbejderne, særligt underviserne, med deraf føl-

gende forringelse af arbejdsmiljøet. Det kan derfor ikke anbefales, at indfasningsperioden forlæn-

ges. For institutioner, der bliver pålagt kapacitetsbegrænsninger, hvilket må antages at være hoved-

parten, medfører aftalen en generelt forringet økonomi.

Danske Gymnasier noterer sig, at større kapacitetstilpasninger i nedadgående retninger skal ske

gradvist, men lovforslaget forholder sig ikke til kapacitetstilpasninger i opadgående retning. Danske

Gymnasier vil opfordre til, at Børne- og Undervisningsministeriet og herefter regionerne har øje

for lokale forhold, såfremt der planlægges større kapacitetstilpasninger i opadgående retning.

GL støtter gradvise kapacitetstilpasninger. Dette skal dog ikke gælde for den kapacitet, der skabes

ekstraordinært på en række skoler på grund af de seks skoler, der ikke må optage elever i 2022/23.

De seks skoler skal som minimum sikres samme kapacitet fra skoleåret 2023/24 som hidtil. GL vil

opfordre til, at fasen, hvor ministeren i samarbejde med regionerne fastsætter kapaciteten, betragtes

som indkøring.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at hvis børne- og undervisningsministeren vurderer, at der skal ske en

større kapacitetstilpasning på en institution eller afdeling, så institutionen eller afdelingen forholds-

mæssig vil få et stort fald i antallet af elever, vil dette skulle ske gradvist over to eller eventuelt flere

år, så institutionen ikke oplever kapacitetsnedgangen fra det ene år til det andet. Det vil være en

konkret vurdering, om der er behov for, at en større kapacitetsnedgang foregår over mere end to

år. De berørte institutioner vil blive inddraget i overvejelserne i forbindelse med, at de afgiver ind-

stilling om ønsket kapacitet på baggrund af de beregningstekniske kapaciteter, som ministeriet vil

udarbejde. Det er ministeriets forventning, at de største kapacitetstilpasninger på enkeltafdelinger

vil ske i løbet de tre første år, hvor ministeriet fastsætter kapaciteterne på afdelingsniveau. Dette

udelukker dog ikke, at regionerne også efter de tre første år vil kunne lave større kapacitetstilpas-

ninger, som forudsætter en gradvis indfasning.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Lovforslaget regulerer kun gradvis tilpasning af kapaciteten, når det er i nedadgående retning. Det

berører således ikke de uddannelser på afdelinger, som i skoleåret 2022/23 har været omfattet af

midlertidigt stop for optag.

Institutioner og afdelinger, som måtte få en større kapacitetstilpasning i opadgående retning, vil

også blive inddraget heri, i forbindelse med at de afgiver indstilling om ønsket kapacitet på bag-

grund af de beregningstekniske kapaciteter.

Ministeriet bemærker, at de gradvise kapacitetstilpasninger relaterer sig til selve elevoptaget

(1.g/1.hf-optaget), og at det tager henholdsvis tre og to år, før det er fuldt ud indfaset på de enkelte

afdelinger.

Ministeriet bemærker herudover til det af Niels Brock og Aarhus Business College anførte, at det

er forventningen, at det kun vil være et mindre antal erhvervsgymnasiale afdelinger, som vil opleve

en så stor kapacitetstilpasning i nedadgående retning, at der er behov for gradvis indfasning.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.1.6. Flytning af kapacitet mellem institutioner

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at flytning af kapacitet vil give budgetusikkerhed og

behov for tilpasning med usikkerhed for medarbejdere og elever. Der er behov for præcisering af,

at der bør ske gradvis tilpasning og med så langt varsel, at institutionen kan foretage den nødven-

dige tilpasning af bygnings- og medarbejderkapacitet. Det er endvidere af stor betydning for såvel

den afgivende som den modtagende institution at få klarhed over, om det evt. er bestemmelserne

i lov om virksomhedsoverdragelse, som vil skulle anvendes i denne situation.

Danske Gymnasier er enig i, at en balanceret elevsammensætning skal understøttes, men ser væ-

sentlige problematikker ved at flytte dele af kapaciteten af et eksisterende uddannelsesudbud. Flyt-

ning af kapacitet bør efter Danske Gymnasiers opfattelse ske med mindst ét års varsel, dvs. senest

inden ansøgningsfristen året før det skoleår, hvor kapacitetsflytningen skal ske. Det er afgørende,

at der tages højde for, hvilken betydning flytningen vil få for personalet på de to institutioner.

Modellen for flytning vil efter Danske Gymnasiers opfattelse udfordre kvaliteten og fagligheden,

hvis ikke der er tilstrækkelig tid til at flytte, afskedige og ansætte personale og forberede det rette

uddannelsesmiljø. Danske Gymnasier vil opfordre til, at der udarbejdes en grundig beskrivelse af

processen ved en beslutning om flytning af dele af kapaciteten. Danske Gymnasier finder det uklart,

om uddannelsestypen fastholdes ved flytning, og om det forudsætter at den anden afdeling allerede

har udbudsretten til denne uddannelsestype. Foreningen vil kraftigt opfordre til, at de vurderings-

og beskyttelseshensyn, der ligger bag de nuværende udbudsregler på tilsvarende vis videreføres ved

beslutning om flytning af dele af kapacitet, samt at den samlede betydning af flytning af kapacitet

tydeliggøres.

DEG finder retningslinjerne for flytning af kapacitet mellem institutioner mangelfulde og ønsker

at få præciseret evt. via eksempler.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Den foreslåede mulighed for, at børne- og undervisningsministeren kan flytte kapacitet på de en-

kelte uddannelser mellem afdelinger og institutioner, er et redskab, som kan finde anvendelse, hvis

det skulle vise sig, at elevfordelingsmodellen ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte en balanceret

elevsammensætning på forskellige parametre. En balanceret elevsammensætning vil også blive til-

stræbt i forbindelse med fastsættelse af zoner og fastsættelse af kapacitet på afdelingsniveau. Det

er på den baggrund forventningen, at bestemmelsen kun vil blive anvendt i særlige tilfælde og i

begrænset omfang.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter ikke, at den modtagende institution allerede har udbud

af den uddannelsestype, som vil blive flyttet til institutionen. Dette vil blive præciseret i bestem-

melsen. Det vil således kunne føre til, at de berørte institutioner og afdelinger samtidig bliver god-

kendt til at udbyde de pågældende uddannelser.

Fordi der er forskel på de forskellige gymnasiale uddannelser, vil flytning af kapacitet i nogle tilfælde

kunne medføre behov for, at den modtagende institution kan stille andre faciliteter til rådighed, og

at lærerkompetencer er tilpasset til den potentielt nye uddannelsestype. Ministeriet anerkender på

den baggrund, at der er tale om et tiltag, som kan have stor betydning for de berørte institutioner

og afdelinger. De berørte institutioner vil derfor også blive tæt inddraget i processen, og der vil

blive taget hensyn til, hvor hurtigt det er muligt at gennemføre en sådan flytning.

Det er efter gældende regler børne- og undervisningsministeren, der godkender institutioner til

udbud af de gymnasiale uddannelser, som er bundet til en bestemt stedlig placering. Det følger af

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. og lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der tages typisk stilling til et nyt udbud i forbindelse

med en konkret ansøgning, hvor det er praksis, at den ansøgende institution indhenter udtalelser

om det nye udbud fra stedlige interessenter, der som udgangspunkt udbyder den uddannelse, der

ansøges om. Ansøgning samt udtalelser fra stedlige interessenter skal til høring i regionsrådet, som

afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbuddet i

regionen. Der er praksis for, at ansøgninger om nye gymnasiale udbud behandles samlet én gang

årligt. Hvis en institution ønsker at flytte et eksisterende udbud, kræver det, at der ansøges efter

den samme procedure, som når der ansøges om et nyt gymnasialt udbud. Dog gælder det, at det

som udgangspunkt er muligt at flytte et eksisterende udbud inden for den samme bygrænse, uden

at det kræver en forudgående ansøgning. Dette forudsætter imidlertid, at flytningen af udbuddet

ikke i væsentligt omfang påvirker andre nærliggende gymnasiale udbud.

Ministerens beslutningsgrundlag i forbindelse med flytning af kapacitet mellem institutioner og

afdelinger vil indbefatte en forudgående høring af stedlige interessenter og regionen.

I forbindelse med en evt. flytning af kapacitet vil der o

gså blive taget stilling til spørgsmål om virksomhedsoverdragelse.

Ovenstående hensyn vil på baggrund af høringssvarene blive afspejlet i lovforslagets bemærknin-

ger.

4.1.7. Elevinvolvering

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) anfører, at eleverne på afdelingerne bør involveres, hvis kapa-

citeten hæves (ny § 8, stk. 4). Eleverne i regionen bør involveres i, hvilke hensyn regionsrådene skal

tage i forbindelse med fastsættelse af de enkelte afdelingers kapacitet etc. (ny § 8, stk. 8), ligesom

eleverne på de berørte uddannelsesinstitutioner bør involveres, såfremt der flyttes kapacitet mellem

uddannelsesinstitutioner (ny § 8, b).

DGS mener, at elever skal inddrages i kapacitetsfastsættelsen (ny § 8, stk. 2).

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter de enkelte

afdelingers kapacitet de tre første år, og derefter fastsættes kapaciteterne af regionsrådene. Der er

ikke lagt op til, at elevorganisationerne skal involveres i, hvordan kapaciteterne bliver fastsat på de

enkelte afdelinger.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.2. Elevfordeling

4.2.1. Beregningstekniske zoner

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) anfører, at der ved opdeling af zoner bør tages hensyn til place-

ringen af hhx og htx-uddannelser, så elever ikke risikerer ikke at kunne komme på sin foretrukne

type af uddannelse, såfremt de ikke bliver optaget på deres 1. prioritet (ny § 11 e).

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder, at det er logisk og hensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke

arbejder med én fælles model, gældende for hele landet, men opererer med fordelingszoner og

afstandszoner, som italesætter de forskellige udfordringer, der følger af demografi og geografisk

placering.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF) er bekymret for, hvad det præcise beregnings-

grundlag for fordelings- og afstandszonerne vil være og mener, at der bør revideres i den foreslåede

sammensætning af fordelingszonerne, så det reelt vil medføre de tilsigtede ændringer af elevsam-

mensætningen.

Niels Brock og Aarhus Business College anfører, at København skævvrides i 3 zoner. Pga. ind-

komstforskelle mellem syd, midt og nord fastholder disse zoner reelt elever fra lavindkomst-fami-

lier syd for byen og visa versa.

Danske Gymnasier finder, at der gives relativt vide beføjelser til børne- og undervisningsministeren

til fastsættelse af zonerne og opfordrer til, at beslutninger om zoneopdeling, hvornår en zone bliver

afstands- eller fordelingszone, hvornår en zone skifter status, og hvordan forældreindkomst opgø-

res, træffes i samarbejde med forligskredsen bag elevfordelingsaftalen med henblik på at sikre det

bedst mulige og mest stabile grundlag for modellen.

GL vil opfordre til, at sammensætningen af zonerne og grænsen for udløsning af en fordelingszone

ikke skal være op til den siddende minister, men at det kommer til at afhænge af objektive kriterier.

GL opfordrer ligeledes til, at zonerne genovervejes, herunder særligt zonen der omfatter den kø-

benhavnske vestegn.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

DEG finder, at lovforslaget giver ministeren vide beføjelser i fastlæggelse af zoner og afgørelse af,

hvorvidt zonerne skal være fordelingszoner eller afstandszoner. Ændring af zonestatus bør foregå

i dialog med de lokale gymnasiesamarbejder. DEG anbefaler, at zonerne bliver så tilpas store, at de

indeholder minimum 2 udbud af hver gymnasieretning, og at de omfavner afdelingernes optage-

område, som kan være relativt store hos erhvervsgymnasier. De beregningstekniske zoner bliver

nødt til for hovedparten at følge de unges søgemønstre. Hvis ikke der tages højde for det, skal der

være klare rammer for fordeling af ansøgere på tværs af zoner og regioner.

Danske Regioner anfører, at det er vigtigt, at zonerne fastlægges på et objektivt grundlag. Regio-

nerne bør inddrages.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

De beregningstekniske zoner begrænser ikke elevernes søgning, og i de tilfælde hvor en ansøger

ikke kan få plads på en af sine prioriterede afdelinger, er det ikke zonen men transporttiden, der

afgør, hvor ansøgeren så får plads. Ansøgeren kan søge de uddannelser og afdelinger, som ansøge-

ren ønsker, uanset om de ønskede afdelinger er i afstands- eller fordelingszone og uanset hvilken

zone, ansøgeren bor i. Der er i lovforslaget foreslået klare regler for, hvordan ansøgerne bliver

fordelt i henholdsvis afstands- og fordelingszoner, men der er ikke begrænsninger på, hvilke afde-

linger ansøgerne kan ønske, heller ikke på tværs af zonerne.

Ved sammensætning af zonerne vil der skulle tages hensyn til, at der i tilstrækkelig grad kan sikres

en balanceret elevsammensætning på alle afdelinger, både målt på forældreindkomst og herkomst.

Et andet hensyn er at friholde så store dele af landet som muligt fra fordeling efter forældreind-

komst. Der vil i forbindelse med fastsættelse af zonerne skulle ske en afvejning af de to hensyn, og

ministeriet vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt henset til formålet med zonerne at fast-

sætte konkrete objektive kriterier for, hvordan zonerne skal sammensættes.

Børne- og undervisningsministeren får med lovforslaget kompetencen til at fastsætte de nærmere

regler for, hvornår en zone bliver fordelingszone. Det er ministeriets vurdering, at det er hensigts-

mæssigt, at kriterierne for, hvornår en zone er fordelingszone, løbende kan justeres, også efter

modellen er implementeret, bl.a. fordi der kan ske ændringer i søgemønstre m.v. Muligheden for

løbende at kunne justere kriterierne sikrer, at der kontinuerligt kan ske en afvejning af hensynet til

at opnå en mere balanceret elevsammensætning i hele landet og hensynet til at friholde så store

dele af landet som muligt fra fordeling efter forældreindkomst.

Børne- og undervisningsministeren vil både forud for det første år med elevfordelingsmodellen og

efterfølgende løbende inddrage forligskredsen bag elevfordelingsaftalen i fastsættelse af zonerne

og i kriterierne for, hvornår en zone bliver fordelingszone. Børne- og Undervisningsministeriet vil

frem mod implementering af modellen til optag til skoleåret 2023/24 foretage analyser af stabilite-

ten af den zoneinddeling, som ligger til grund for elevfordelingsaftalen. Den endelige zonesam-

mensætning vil blive fastsat efter inddragelse af forligskredsen. Ministeriet har ikke til hensigt at

drøfte disse spørgsmål med gymnasiesamarbejderne, og der er ikke lagt op til, at regionerne har en

defineret rolle ifm. fastlæggelse af zonerne, men ministeriet vil inddrage regionerne, hvis det vur-

deres hensigtsmæssigt.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.2.2. Fordelingsmekanismen

FGU Danmark er optaget af, at kompleksiteten ikke skal ligge hos den unge, men hos systemet og

de professionelle. FGU Danmark har i den forbindelse en bekymring for, at den nye model vil

medføre et bureaukrati, der gør elevfordelingen uigennemskuelig for elever og forældre, og som

kan give utryghed og fjerne fokus fra, at de unge vælger den uddannelse, der er rigtig for dem.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne anfører, at de foreslåede mekanis-

mer til kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale uddannelser, herunder de foreslåede

løsninger med både afstandszoner og fordelingszoner med forældreindkomstkriterier, vil være van-

skeligt gennemskuelige for ansøgerne og disses forældre. Derved er der en betydelig risiko for, at

implementeringen grundet indsigelser og klager kan blive ressourcekrævende for institutionerne

både at administrere og kommunikere.

DI mener, at der skal sikres gennemskuelighed om muligheder i forbindelse med optagelse for

elever og forældre.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF) og GL anfører, at ordet uddannelsesønske

fremgår af lovforslaget. Foreningen mener, at det bør præciseres, at der er tale om såvel ønske om

uddannelse som afdeling/institution.

Niels Brock og Aarhus Business College anfører, at med elevfordelingsmodellen risikeres, at de

afklarede, motiverede og dygtige elevers uddannelsesprioritering ændres pga. den uforudsigelighed,

som forældreindkomst og lodtrækning medfører, og at de i højere grad søger mod det bredere,

mindre specialiserede almene gymnasium. De har svært ved at se, hvordan det praktisk kan lade sig

gøre med den foreslåede fordelingsaftale, at grundforløbet skal kunne kvalificere elevernes endelige

valg af studieretning og forbedre elevernes mulighed for at gennemføre den valgte studieretning.

Niels Brock og Aarhus Business College/Horten stiller spørgsmål ved, om den foreslåede forde-

lingsalgoritme er i overensstemmelse med kravene for brug af kunstig intelligens, navnlig med fo-

kus på myndighedernes overholdelse af retlige krav samt elevernes retssikkerhed.

Danske Gymnasier anfører, at det er uklart, hvordan elevfordelingsmodellen håndterer hhv. ansø-

gere uden dansk CPR og ansøgere med dansk CPR, men uden danske adresse. Foreningen ønsker

at få oplyst, hvad klassebetegnelse dækker over. Foreningen bemærker endvidere, at selv om insti-

tutionerne ikke varetager elevfordelingen, så har institutionerne et behov for at få modtageoplys-

ningerne, der bestemmes af § 11 b, stk. 1-2, til brug for forberedelse og tilrettelæggelse af det næst-

kommende skoleår. Det drejer sig fx om oplysninger om andelen af 1. prioriteter, andelen af øvrige

prioriteter, andelen af henviste elever, ansøgeres transporttid m.v. Det er sig i særdeleshed relevant

i forlængelse af den foreslåede § 53 a, der bestemmer, at børne- og undervisningsministeren kan

pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis institutionen i tre på

hinanden følgende år ikke har opnået en andel af 1. prioritetsansøgere på mindst halvdelen af in-

stitutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

DEG bemærker, at selv om institutionerne ikke varetager elevfordelingen, så har institutionerne

stadig behov for at få oplysningerne specificeret i §§ 11 b og 11 c til brug for forberedelse og

tilrettelæggelse af det næstkommende skoleår. Institutionerne skal have adgang til data om det sam-

lede antal ansøgere og antal henviste og ikke alene data for, hvilke elever institution skal optage.

Danske Regioner tager positivt imod, at det fortsat er regionerne, der er ansvarlige for at koordinere

elevfordelingen. Det undrer Danske Regioner, at der ikke indsættes en ny hjemmel til regionernes

koordinerende elevfordelingsopgave, når § 12 i gældende lovgivning foreslås ophævet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at den nye elevfordelingsmodel vil kunne opleves som uigennemskuelig af

nogle ansøgere og forældre, og at det de første år med modellen formentlig vil kunne give anledning

til en vis utryghed hos nogle. Dette ville formentlig være tilfældet de første år, uanset hvilken ny

fordelingsmodel, der måtte være besluttet.

Elevfordeling på de gymnasiale uddannelser er under alle omstændigheder en kompleks øvelse,

uanset hvilken fordelingsmodel der er tale om. De nuværende regler kan også i mange tilfælde blive

oplevet som uigennemskuelige for ansøgere og forældre.

En af fordelene ved den nye model er imidlertid, at den vil indebære en retssikkerhedsmæssig fordel

for ansøgerne forstået på den måde, at der er tale om en algoritmebaseret model, som følger centralt

fastsatte fordelingskriterier, hvilket giver større sikkerhed for, at alle ansøgere behandles efter ens

kriterier.

Ministeriet forventer, at der i hvert fald det første år med fordelingsmodellen vil komme flere ind-

sigelser og klager, end tilfældet er med de gældende regler. Antallet af indsigelser og klager vurderes

dog at ville stige det første år, uanset hvilken ny model, der måtte blive indført.

Ministeriet har allerede nu meget stor fokus på informationsindsatsen vedr. den nye fordelingsmo-

del over for både kommende ansøgere, forældre, institutioner, vejledere, kommuner m.v. Ministe-

riet mødes jævnligt med regioner, leder- og lærerforeninger mv. med det formål at holde relevante

aktører tæt på implementeringsprocessen. Ministeriet planlægger derudover en omfattende infor-

mationsindsats fra medio 2022 målrettet ansøgere og deres forældre samt alle relevante vejlednings-

instanser. Det bemærkes, at Danske Regioner er involveret i arbejdet med udvikling af kommuni-

kationsmateriale mv., da regionerne som følge af aftalen er blevet tildelt en ny opgave med at in-

formere om fordelingsmodellen.

Ministeriet forventer ikke, at den omstændighed, at den nye model i starten kan blive oplevet som

uigennemsigtig, i sig selv vil medføre, at færre vil vælge en erhvervsgymnasial uddannelse til fordel

for en almengymnasial uddannelse. Imidlertid vil eventuelle forskydninger mellem de gymnasiale

uddannelser også indgå i de løbende vurderinger af modellen, som forligskredsen bag elevforde-

lingsaftalen vil foretage.

Fsva. beskrivelse af begrebet uddannelsesønske bemærker ministeriet, at det allerede fremgår af de

specielle bemærkningerne til § 11 g, stk. 1, at et uddannelsesønske er en kombination af en uddan-

nelse og en afdeling.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

I forhold til spørgsmålet om fordelingsmekanismen og den dertil hørende algoritme bemærkes det,

at denne ikke er baseret på, hvad der normalt betragtes som kunstig intelligens. Der er ikke tale om

prediktive metoder, profilering eller lignende. Ansøgerne fordeles til de prioriterede institutioner

ud fra på forhånd fastlagte og objektive kriterier gennem stepvise sorteringer af ansøgningerne.

Den enkelte ansøgers vej i algoritmen mod dennes endelige fordeling kan dokumenteres fuldt ud

og er fuldt reproducerbar på de samme ansøgerdata.

Ministeriet er fortsat i gang med at overveje, hvordan ansøgere uden dansk CPR-nr. samt ansøgere

uden registreret adresse i Danmark, skal håndteres i fordelingsmekanismen. Reguleringen heraf

forventes at ville indgå i en kommende bekendtgørelse.

Det kan oplyses, at klassebetegnelse angiver den klasse, eleven går i. Dette bruges til at gruppere

elever, fx alle elever der går i 9a eller 1a.

Endvidere bemærkes, at det som en del af implementeringen af aftalen forventes, at relevante op-

lysninger på aggregeret eller summeret niveau stilles offentligt til rådighed, herunder for institutio-

nerne via Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus. Det gælder fx andelen af 1. prioritets-

ansøgere mv. Den præcise udmøntning af, hvilke indikatorer og data, som stilles til rådighed, vil

blive drøftet med interessenterne inden endelig udmøntning på baggrund af den første runde af

fordeling i 2023.

Ministeriet bemærker, at der på baggrund af høringssvaret fra Danske Regioner vil blive indarbejdet

en særskilt hjemmel i lovforslaget om regionernes koordinerende rolle ift. elevfordelingen.

4.2.3. Fordelingskriterier i afstandszoner

Dansk Erhverv anfører, at elever i et vist omfang vil være bundet til det lokale gymnasium, hvis

der ikke er elevgrundlag og tilstrækkelig søgning til det lokale gymnasium.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ansøgeren kan frit søge de afdelinger, som ansøgeren ønsker, uanset om de ønskede afdelinger er

i afstands- eller fordelingszone, og uanset hvor ansøgeren bor. Ansøgeren behøver således ikke

søge det lokale gymnasium, hvis ansøgeren har andre ønsker. Hvis ansøgeren ikke får opfyldt en af

sine prioriteter, vil fordelingsmekanismen forsøge at reservere en plads på den uddannelse, ansø-

geren har ønsket som 1. prioritet, på den afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest

transporttid fra bopælen til afdelingen, dog indenfor maksimalt 60 minutter. Hvis der er tale om

en fordelingszone, vil fordelingen skulle ske inden for ansøgerens indkomstkategori.

Lodtrækningselementet i fordelingszoner vil betyde, at ansøgere, som ikke bor tæt på en ønsket

afdeling, har bedre mulighed for at få plads på en overansøgt afdeling end i dag, hvor pladserne på

disse afdelinger først bliver fyldt op med de ansøgere, som har kortest transportafstand fra afde-

lingen.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.2.4. Fordelingskriterier i fordelingszoner, herunder lodtrækning

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at forslaget om fordeling af elever i fordelings-

zoner sker på baggrund af et neutralt kriterie, nemlig forældreindkomst, og at fordelingen omfatter

alle elever. Det er instituttets opfattelse, at den foreslåede fordeling af elever på baggrund af foræl-

dreindkomst formentlig vil kunne føre til mere socioøkonomisk blandede uddannelser og dermed

bidrage til en højere grad af ligebehandling af elever med etnisk minoritetsbaggrund.

Dansk Erhverv anfører, at den nye elevfordelingsmodel i fordelingszonerne vil medføre en sti-

gende usikkerhed for de unge i forhold til deres valg af gymnasium og svække deres mulighed for

et reelt frit valg af gymnasium. Med lodtrækningsmodellen vil der ikke længere være nogen sikker-

hed for de unge i forhold til at følges med venner og veninder. Og et potentielt stort antal unge vil

få lang rejsetid inden for fordelingszonerne til et gymnasium, de ikke er motiverede for at gå på.

Rådet for Etniske Minoriteter konstaterer med tilfredshed, at etnicitet ikke bruges som markør,

men at der derimod benyttes etnicitetsneutrale kriterier som indkomst. Rådet bemærker dog, at en

spredning af de etniske danske ikke kan stå alene om at løse eventuelle integrationsudfordringer på

en given gymnasieskole.

Niels Brock og Aarhus Business College anfører, at aftalen i fordelingszonerne betyder, at færre

unge bliver optaget på deres 1. prioritet, og at disse unge risikerer at blive fordelt via skyggeprioritet

med deraf følgende dårligere motivation, trivsel og gennemførsel. Erhvervsgymnasierne, der tilby-

der specialiserede studieretninger, og dermed styrker elevernes faglighed og motivation, bliver hin-

dret i dette. De anfører desuden, at de unge, der taber 1. runde i lodtrækningen, er i høj risiko for

at få tildelt en plads, der ligger meget langt fra deres ønsker.

Danske Gymnasier finder, at det er en alvorlig uhensigtsmæssighed, at det alene er lodtrækning,

der afgør, hvilke ansøgere, der får en plads inden for de enkelte indkomstkategorier på overansøgte

gymnasier i fordelingszoner. Foreningen finder det uretfærdigt, at elever tæt på et gymnasium kan

tabe en lodtrækning og dermed risikere at blive fordelt til et gymnasium op mod 60 minutters

transporttid væk. Lodtrækningsmekanismen medfører derfor, at nogle elever kan få uforholdsvis

lang afstand til deres uddannelse, hvilket kan øge frafaldsrisikoen. Samtidig risikerer gymnasier i

afstandszoner, der grænser op til fordelingszoner, at blive efterladt med en anden utilsigtet konse-

kvens, fordi det er lettere for elever i oplandet at komme ind på et gymnasium i en større by, og

det risikerer at udhule elevgrundlaget i oplandet og dermed det brede uddannelsesudbud. Forenin-

gen anbefaler derfor et andet fordelingskriterium end lodtrækning som supplement til forældreind-

komst, eksempelvis et afstandskriterium hvor elever, der bor eksempelvis 30 minutter fra gymna-

siet, får forrang i egen indkomstkategori.

Danske Gymnasier er principielt imod at anvende forældreindkomst som fordelingskriterium, fordi

kriteriet risikerer at være meget stigmatiserende. Foreningen så hellere, at forligskredsen havde truf-

fet en beslutning om at anvende ansøgernes gennemsnit af standpunktskarakterer i dansk og ma-

tematik i 9. eller 10. klasse som fordelingskriterium.

DEG er bekymret for, at flere ansøgere ikke får deres 1. prioritet opfyldt. DEG er endvidere be-

kymret for, at flere ansøgere end antaget bliver fordelt efter skyggeprioritet eller forbliver ufordelte

i fordelingsmekanismen. DEG er usikker på det hensigtsmæssige i, at det alene er lodtrækning, der

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

afgør, hvilke ansøgere, der får en plads inden for de enkelte indkomstkategorier på overansøgte

gymnasier i fordelingszonerne.

Danske Regioner anfører, at der er usikkert, hvad der menes med at "Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan for enkelte afdelinger beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til disse afdelinger".

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

I den nye elevfordelingsmodel kan ansøgere - ligesom det er tilfældet i dag - frit ønske, hvilke

uddannelser og afdelinger, de helst vil have plads på i prioriteret rækkefølge. De kan frit søge på

tværs af afstands- og fordelingszoner, uanset i hvilken zone og hvor i landet de bor. De er samtidig

sikret, at de ikke får en plads, som ligger mere end 60 minutters transporttid fra bopælen, med

mindre de selv har ønsket det. Med modellen tilstræbes det, at ansøgerne får plads på et af de

prioriterede ønsker, men ansøgerne kan ikke være sikre på, at de får plads på et prioriteret ønske.

Dette svarer også til de nuværende regler, hvor en ansøger heller ikke nødvendigvis kan være sikker

på at få plads på den samme afdeling, som sine venner.

Lodtrækningselementet giver mulighed for, at ansøgere, der ikke bor tæt på et meget populært og

overansøgt gymnasium i en af de større byer, får reel mulighed for at få plads på gymnasiet. Dette

er ikke tilfældet i dag, hvor det som udgangspunkt kun er de ansøgere, der bor tæt på gymnasiet,

der kan få plads.

Ministeriet anerkender, at lodtrækningselementet i fordelingszoner kan give anledning til en vis

usikkerhed hos nogle ansøgere, og at det muligvis kan skabe nogle utilsigtede konsekvenser nogle

steder i de større byer og i overgangene mellem afstands- og fordelingszonerne, herunder at det

kan fortrænge nogle fra deres lokale gymnasium, fordi pladserne reserveres til ansøgere, som bor

længere væk. Hvorvidt dette vil være tilfældet, vil imidlertid helt afhænge af, bl.a. hvordan zonerne

og kapaciteterne bliver fastsat, og ikke mindst hvordan de fremtidige søgemønstre bliver. Lodtræk-

ningselementet indgår i modellen, fordi forligskredsen har vurderet, at det forventes samlet set at

give grundlaget for at opnå den mest balancerede elevsammensætning, og tilføjelsen af et trans-

porttidselement i fordelingszoner forventes at have negative konsekvenser for den balancerede

elevsammensætning, som aftalen skal sikre. Forligskredsen har samtidig tilkendegivet, at de vil følge

udviklingen i elevfordelingen efter det første år med den nye model og til den tid vurdere, om der

er behov for justeringer af modellen på dette punkt.

I forhold til forventet 1. prioritetsopfyldelse fremgår det af elevfordelingsaftalen, at det på baggrund

af beregningerne bag aftalen skønnes, at i omegnen af 85 pct. af ansøgere til stx og hf vil få imøde-

kommet deres 1. prioritering, mens over 90 pct. af ansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser

vil få imødekommet deres 1. prioritering. Det fremgår endvidere, at hvis det efter det første år med

modellen viser sig, at der mod forventning er langt færre end forventet i fordelingszoner, som får

opfyldt deres 1. prioritet, er forligskredsen enig om at se på modellen igen. Ministeriet bemærker

endvidere i forhold til prioritetsopfyldelse, at jo flere prioriteter, en ansøger angiver, jo større er

muligheden for at få plads på en afdeling, ansøgeren selv har indflydelse på.

I forhold til valg af fordelingsparameter er forligskredsen bag elevfordelingsaftalen enig om, at

forældreindkomst er den bedste indikator for socioøkonomisk baggrund i elevfordelingsmæssig

sammenhæng.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Ministeriet bemærker til det anførte om specialiserede studieretninger, at elevfordelingsaftalen og

lovforslaget ikke ændrer på, hvilke studieretninger, institutionerne kan udbyde og oprette. Ministe-

riet bemærker endvidere, at det indgår i lovudkastet i det foreslåede § 11 a, at en institution, eller

evt. en afdeling heraf, får mulighed for at blive godkendt som profilgymnasium, hvis de har en

særligt stærk faglig profil. En eventuel godkendelse som profilgymnasium vil betyde, at ansøgere,

der er relevante for den særlige profil, kan opnå forrang til at få reserveret plads på afdelingen som

profilelev.

Ministeriet bemærker endvidere til det af Danske Regioner anførte, at det fremgår af de specielle

bemærkninger til § 11 i i lovudkastet, at der med "Børne- og undervisningsministeren kan for en-

kelte afdelinger beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til disse afdelinger", sigtes til, at der kan

være enkelte institutioner eller afdelinger, hvor særlige forhold gør sig gældende, og hvor det på

den baggrund ikke vil være meningsfuldt at fordele ansøgere til, hvis ansøgerne ikke selv har ønsket

dette. Det kunne fx være en institution, som kun udbyder hf som et forlænget forløb, dvs. over tre

år i stedet for to år, i kombination med landbrug/søfart eller lignende tilfælde.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.2.5. Transporttid, herunder maksimal transporttid

Kolding Gymnasium anfører, at det at bruge afstand eller transporttid som udløsende faktor for

hvem, der skal fordeles, på mange måder er meget fornuftigt, men det er uhensigtsmæssigt at bruge

kriterierne, som de bruges i dag, og som de foreslås brugt fremadrettet. Kolding Gymnasium fore-

slår, at man i stedet for afstand/transporttid bruger afstands-/transporttidsdifference, når man skal

finde frem til hvilke elever, der skal fordeles – altså hvad er forskellen i afstand/transporttid til de

skoler, som eleven har søgt. Gymnasiet har vedlagt beskrivelse af en model.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) bemærker, at der bør være opmærksomhed på, at 60 minutters

transport er rigtig meget for en gymnasieelev, samt at rejsetiden kan have stor påvirkning på både

trivsel og frafald (ny § 11 h, stk. 4).

Danske Gymnasier finder det meget uhensigtsmæssigt at anvende transporttid som fordelingskri-

terium, fordi det er en dynamisk størrelse, der kan variere fra ét tidspunkt på dagen til et andet eller

fra dag til dag. Det vil sige, at der med transporttid ikke er tale om hverken et objektivt eller gen-

nemskueligt kriterium, hvilket har direkte betydning for den enkeltes retsstilling. Foreningen næv-

ner i den forbindelse, at Børne- og Undervisningsministeriet i 2016 ændrede fordelingskriteriet i de

nuværende regler fra transporttid til transportafstand. Foreningen anbefaler på den baggrund, at

transporttidskriteriet i Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser erstat-

tes af et afstandskriterium af hensyn til modellens gennemsigtighed og den enkelte elevs retsstilling.

Danske Regioner anfører, at det er vigtigt, at det med afsæt i loven bliver beskrevet nærmere, hvor-

dan transporttid præcist opgøres, og at måden at opgøre det på afspejler ansøgernes reelle rejse-

mønstre; dvs. at opgørelsen af transporttid f.eks. skal kunne afspejle, at ansøger cykler til tog/bus

og fra tog/bus til skole (§ 11 i, stk. 2).

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

I forhold til det af Kolding Gymnasium anførte bemærker ministeriet, at der uanset hvilket forde-

lingskriterium, der anvendes, vil være både fordele og ulemper, og det vil ofte være sådan, at det

der kan være til fordel for én elev, samtidig kan være til ulempe for en anden. Umiddelbart er det

vurderingen, at den af Kolding Gymnasium skitserede model vil medføre en ikke uvæsentlig kom-

pleksitetsforøgelse i modellen, hvilket vil gøre modellen endnu mere uigennemsigtig for ansøgerne

og deres forældre. Derudover kan forslaget muligvis give incitament til øget strategisk søgning, ikke

mindst på 2. og 3. prioriteten.

Ministeriet anerkender, at 60 minutters transporttid hver vej kan være langt for en gymnasieelev.

Det er imidlertid samme tidsramme, som anvendes i de nuværende regler til vurdering af, hvornår

fordelingsudvalget uanset afstandskriteriet kan reservere plads til en ansøger, hvis ansøgeren ikke

på en anden måde kan få en plads inden for rimelig transporttid fra sin bopæl. Det er endvidere

forventningen, at samlet set vil omfanget af ansøgere med en transporttid mellem 40 og 60 min

kun i mindre omfang blive påvirket af den nye elevfordelingsmodel. De endelige transporttider vil

dog komme til at afhænge af kapaciteterne på de enkelte afdelinger, zonefastsættelsen, og de frem-

tidige søgemønstre.

Ministeriet bemærker, at der kan være både fordele og ulemper ved såvel transportafstand som

transporttid. Transportafstand kan indebære, at en elev kan have kort afstand men alligevel lang

transporttid til afdelingen, og der også kan være usikkerheder forbundet med opgørelse af trans-

portafstand. I den foreslåede model anvendes transporttid i stedet for transportafstand, og model-

len tager dermed indirekte højde for evt. nedlagte og/eller ændringer i busruter el.lign. Det er hen-

sigten, at der vil blive fastsat nærmere regler i en bekendtgørelse om, hvordan transporttiden nær-

mere skal opgøres. Ministeriet forventer, at der vil blive anvendt en fast beregningsmodel for trans-

porttid, som opdateres inden ansøgningsrunden går i gang, men som vil være statisk, således at den

samme rute vil give samme resultat for transporttid, uanset hvornår i ansøgningsperioden eleven

vælger at foretage sin ansøgning.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.2.6. Ansøgere, som ikke fordeles i den centrale fordelingsrunde (´ufordelte´)

Danske Gymnasier finder det uklart, hvad det indebærer, at børne- og undervisningsministeren

”kan fastsætte regler om fordelingen af ansøgere mellem afdelingerne” i det foreslåede § 11 h, stk.

5, herunder om det betyder, at ministeren kan fastsætte regler for, hvordan regionen fordeler ufor-

delte ansøgere, eller om det gælder fordelingsreglerne mere overordnet. Foreningen ønsker dette

præciseret. Foreningen finder det endvidere uklart, hvorfor der ikke skal tages hensyn til forældre-

indkomst, når ufordelte ansøgere fordeles. Hvis dette fastholdes, bør Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet holde skarpt øje med, at dette ikke fører til skæve incitamenter, hvor ansøgere spekulerer

i at ”lande” i den gruppe af ansøgere, som regionerne skal fordele.

DEG ønsker det i forhold til samarbejdet mellem regionsrådene præciseres, hvordan samarbejds-

processen skal forløbe.

Danske Regioner vil gerne i dialog med ministeriet om, hvordan der skabes hensigtsmæssige pro-

cesser for fordelingen af eftertilmeldere. Danske Regioner ser behov for, at opgaven systemunder-

støttes.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Formuleringen om, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forde-

ling af ansøgerne mellem afdelingerne i § 11 g, stk. 5, knytter sig til de eksempler, som er angivet

efterfølgende. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at den konkrete tekst kan udgå af bestem-

melsen, og lovforslaget vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Forligskredsen bag elevfordelingsaftalen har aftalt, at der ikke skal fordeles efter forældreindkomst

for de ansøgere, som skal fordeles manuelt af regionerne, fordi dette vil være komplekst og van-

skeligt at administrere. Det vil indgå i den løbende vurdering af modellen, om denne løsning vur-

deres at medføre incitament til at søge strategisk med henblik på at blive ufordelt.

I forhold til samarbejde mellem regionerne ved fordeling af ufordelte, hvis de nærmeste afdelinger

fra ansøgerens bopæl ligger i en tilstødende region, vurderer ministeriet, at der ikke er behov for

nærmere regulering af, hvordan regionerne skal forvalte det samarbejde, som de er forpligtede til

efter bestemmelsen.

Det vil i det første år med den nye elevfordelingsmodel pga. den stramme tidsplan for implemen-

tering kun være muligt med minimal central it-understøttelse for så vidt angår håndtering af efter-

tilmeldere. Styrelsen for IT og Læring vil i dialog med Danske Regioner undersøge, hvordan dette

kan forbedres til de kommende senere ansøgningsrunder.

Høringssvarene har givet anledning til de ovenfor anførte ændringer i lovforslaget.

4.2.7. Ansøgere efter den centrale fordelingsrunde (´eftertilmeldere´)

Danske HF og VUC finder, at eftertilmeldere på 20 år og derover i forbindelse med regionernes

fordeling af eftertilmeldere bør sikres en plads på 2-årigt hf på et VUC på lige fod med ansøgere

på 20 år og derover, der søger senest den 1. marts.

Danske HF og VUC foreslår, at for at sikre institutionerne mulighed for planlægning af det kom-

mende skoleår og sikre dem et mere retvisende billede af det forventede ansøgertal, at det forven-

tede antal eftertilmeldere bør tælles med i de enkelte afdelingers kapacitetsfastsættelse så tidligt som

muligt. Det kan enten være i forbindelse med den kapacitetsfastsættelse, der sker inden den 1.

marts, eller i forbindelse med justeringen af kapaciteten, når antallet af ansøgere, der skal fordeles

i den centrale fordelingsmekanisme, er kendt.

Danske HF og VUC anfører desuden, at det bør fremgå af lovforslaget, at regionerne i fordeling

af eftertilmeldere skal vægte hensynet til, at den enkelte ansøger hurtigst muligt får besked om,

hvorvidt og hvor vedkommende kan optages på den 2-årige hf. Det bør endvidere fremgå af lov-

forslaget, at det for ansøgere uden retskrav på optagelse er den VUC-institution, som ansøgeren

tildeles en plads på, der foretager den standardiserede vurdering af ansøgerens faglige, sociale og

personlige forudsætninger.

Danske Gymnasier finder det meget uhensigtsmæssigt at lade regionsrådet fordele ansøgere og

elever frem til november, og mener at det ville være mere hensigtsmæssigt, at det var institutio-

nerne, der varetog denne opgave, bl.a. fordi institutionerne vil kunne eksekvere langt hurtigere end

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

regionsrådene og dermed kunne få ansøgere og elever, der kommer efter skolestart, i gang hurti-

gere. Foreningen finder det endvidere uklart, hvorfor regionsrådet skal håndtere ansøgere omfattet

af § 14 a i gymnasieloven, når de ikke skal håndtere ansøgere efter §§ 14 og 14 b.

Danske Gymnasier vurderer endvidere, at det i forhold til gruppen af hf-ansøgere, hvoraf mange

ofte ikke søger rettidigt, er afgørende med en vis fleksibilitet i forhold til at håndtere disse ansøgere,

så den nye elevfordelingsmodel ikke resulterer i, at færre hf-ansøgere, der søger om optagelse efter

ansøgningsfristen, påbegynder en ungdomsuddannelse. I forhold til regionsrådets mulighed for at

kunne hæve kapaciteten for at få plads til eftertilmeldere, herunder evt. så afdelingen kan oprette

en ekstra klasse, bemærker foreningen, at det er afgørende, hvornår i processen dette sker, idet det

udfordrer det faglige og pædagogiske miljø på gymnasiet, hvis der oprettes en ekstra klasse efter

skolestart og frem mod første uge af november. Foreningen opfordrer til, at regionerne tager særligt

hensyn til hf-ansøgere og bidrager til at sikre den fleksibilitet, der i dag kendetegner hf, herunder

om ansøgeren har søgt om optagelse på 2-årigt hf på en VUC-institution eller på en almengymnasial

institution, fordi det er vigtigt at fastholde voksenuddannelsesmiljøet på VUC.

DEG er bekymret for, at skoleskift pga. mistrivsel bliver en kattelem for elever, som ikke har fået

deres uddannelsesønsker opfyldt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at ansøgere over 20 år, som søger om optagelse på 2-årigt hf på et

VUC som 1. prioritet, får forrang til at blive optaget på et VUC. Disse ansøgere vil samtidig blive

placeret i mellemindkomstkategorien qua deres alder. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at

forligskredsen derudover er blevet enig om, at disse ansøgere skal være sikret en plads på 2-årigt hf

på et VUC, hvis ansøgeren har ønsket det som 1. prioritet og eventuelt 2. prioritet. Det er en

forudsætning, at ansøgeren har angivet det som 1. prioritetsønske. Hvis det, efter søgetallene er

kendt, viser sig, at det er nødvendigt at øge kapaciteten i mellemindkomstkategorien på et VUC i

en fordelingszone for at kunne optage alle ansøgere over 20 år på 2-årigt hf på VUC inden for 60

minutters transporttid, vil Børne- og Undervisningsministeriet skulle tildele den nødvendige over-

kapacitet i mellemindkomstkategorien på de konkrete VUC’er, inden ansøgerne fordeles i den cen-

trale fordelingsrunde.

Det er således kun de ansøgere over 20 år, som søger 2-årigt hf på et VUC, som bliver fordelt i den

centrale fordelingsrunde (dvs. at det alt overvejende kun er de ansøgere, som har søgt rettidigt),

som kan opnå forrang, og som kan foranledige, at kapaciteten i mellemindkomstkategorien på et

VUC i en fordelingszone bliver forøget, hvis det er nødvendigt for at optage alle 20-årige ansøgere.

Tilsvarende ansøgere, som søger for sent, og som derfor bliver fordelt af regionen som eftertilmel-

der, har ikke forrang til optagelse, og de vil ikke være sikret en plads på et VUC.

Forligskredsen har imidlertid et ønske om, at også eftertilmeldere, som er over 20 år, og som søger

2-årigt hf på et VUC som deres 1. prioritet, bliver placeret på et VUC i det omfang, det er muligt.

De vil dog ikke være sikret en plads på et VUC, som hvis de havde søgt rettidigt.

Det vil på den baggrund blive skrevet ind i bemærkninger til det foreslåede § 11 k, at regionerne

ved fordeling af disse eftertilmeldere skal tilstræbe at fordele dem til et VUC inden for 60 minutters

transporttid i det omfang, det er muligt, men at ansøgeren ikke vil være sikret en plads på et VUC.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Fsva. tidspunktet for fastsættelse af kapacitet til eftertilmeldere bemærker ministeriet, at eftertil-

meldere ikke vil indgå i kapaciteterne inden den centrale fordelingsrunde. Dette skyldes, at man i

sagens natur ikke ved, hvor mange eftertilmeldere der vil være, og hvor de vil søge, og det ville

under alle omstændigheder medføre, at den centrale fordelingsrunde ville blive baseret på et for

højt antal ansøgere, hvilket bl.a. kan have utilsigtede konsekvenser i forhold til at opnå en balanceret

elevsammensætning i fordelingszoner. Det fremgår af bemærkningerne til § 11 k, at Børne- og

Undervisningsministeriet i forbindelse med fordeling af eftertilmeldere vil kunne stille de nødven-

dige oplysninger til rådighed for regionerne, så regionerne har det relevante beredskab til allerede i

forbindelse med fastsættelse af kapacitet på de enkelte afdelinger at kunne gå i dialog med udvalgte

institutioner med henblik på at sikre, at der efterfølgende kan sikres tilstrækkelig kapacitet på de

institutioner, som erfaringsmæssigt har en stor andel af disse ansøgere og elever.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at det både for ansøgerne og af hensyn til at opnå den bedst mulige

elevfordeling vil være en fordel, at så mange som overhovedet muligt søger rettidigt. Ministeriet vil

forud for optaget til skoleåret 2023/2024 igangsætte en større informationsindsats i samarbejde

med bl.a. KUI, lederforeninger, jobcentre mv. med det formål at informere om fordelene ved at

søge rettidigt.

I forhold til tidspunktet for, hvornår eftertilmelderne kan få besked om, hvor de har fået tildelt en

plads, bemærker ministeriet, at processen herfor endnu ikke er fastlagt, men at det vil blive tilstræbt,

at eftertilmeldere kan få besked så hurtigt, som det er muligt og administrerbart.

Ministeriet bemærker endvidere, at den standardiserede vurdering er reguleret i lov om de gymna-

siale uddannelser, og dette vil ikke blive reguleret i lovforslaget om elevfordeling.

I forhold til det af Danske Gymnasier anførte, bemærker ministeriet, at regionernes fordeling af

eftertilmeldere til og med første uge af november understøtter den bedst mulige anvendelse af de

enkelte afdelingers kapacitet i det pågældende geografiske område. Det bemærkes endvidere, at

udgangspunktet er, at regionerne i denne periode fordeler alle eftertilmeldere, dog er konkret und-

taget § 14 i gymnasieloven, fordi den omfatter elever, som har ret til at skifte institution, og § 14 b

er ligeledes undtaget, fordi det er snævert afgrænset i bestemmelsen, hvilke elever der kan skifte

institution.

Ministeriet bemærker, at det af DEG anførte om institutionsskift ifm. mistrivsel, ikke er reguleret

i dette lovforslag.

Høringssvarene har givet anledning til de ovenfor anførte ændringer i lovforslaget.

4.2.8. Ansøgere over 20 år

Danske HF og VUC bakker op om, at ansøgere, som er fyldt 20 år, er sikret en plads på 2-årigt hf

på et VUC, hvis ansøgeren har ønsket det som 1. prioritet og eventuelt 2. prioritet, hvis der inden

for 60 minutters transporttid fra ansøgerens bopæl er flere VUC'er med 2-årigt hf. Foreningen er

dog kritisk over for, at denne ret ikke gælder for de ansøgere på 20 år og derover, som er såkaldte

"eftertilmeldere".

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Danske HF og VUC foreslår en ændring, således at forligskredsens ønske, som udtrykt i brev fra

børne- og undervisningsministeren den 17. januar 2022, om, at der kan tildeles ekstra pladser i

mellemindkomstgruppen på VUC-institutioner for at sikre, at antallet af pladser overstiger antallet

af 20 årige og derover, som ønsker at tage en hf på VUC, bør indarbejdes i lovforslaget. Dette for

at sikre en reelt jævn fordeling af elever i de forskellige indkomstkategorier. Alternativt til dette

forslag kan ansøgere, som er fyldt 20 år, tælle neutralt i forhold til de tre indkomstkategorier.

Danske Gymnasier er bekymret for, at placeringen af 20+ årige i mellemindkomstgruppen vil skabe

en uhensigtsmæssig socioøkonomisk skævhed i fordelingen af elever i fordelingszoner eller få den

konsekvens, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet i en hf-afdelings mellemindkomstkategori til at

optage ansøgere fra mellemindkomstgruppen, der er under 20 år. Foreningen opfordrer derfor

Børne- og Undervisningsministeriet til at følge udviklingen meget tæt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Som ministeriet har bemærket under afsnit 4.2.7, vil eftertilmeldere, som er 20 år eller over, og som

søger 2-årigt hf på et VUC som 1. prioritet, ikke være sikret en plads på et VUC, som hvis de havde

søgt rettidigt. Men det vil blive skrevet ind i bemærkninger til det foreslåede § 11 k, at regionerne

ved fordeling af disse eftertilmeldere skal tilstræbe at fordele dem til et VUC inden for 60 minutters

transporttid i det omfang, det er muligt, men at ansøgeren ikke vil være sikret en plads på et VUC.

For så vidt angår placering af ansøgere på 20 år og over i mellemindkomstkategorien har forligs-

kredsen bag elevfordelingsaftalen fundet det uhensigtsmæssigt, at ansøgere på 20 år og over fortsat

skal fordeles efter deres forældres indkomst. Forligskredsen har på den baggrund besluttet, at an-

søgere, som er fyldt 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger, skal placeres i

mellemindkomstkategorien, når der fordeles efter forældreindkomst i fordelingszoner.

Ministeriet bemærker til det anførte ønske om, at det bliver indarbejdet i lovforslaget, at der skulle

kunne tilføres ekstra kapacitet i mellemindkomstgruppen på et VUC for at sikre plads til ansøgere

under 20 år, at dette ikke ville være overensstemmende med, hvad forligskredsen har aftalt, eller

hvad der er forsøgt udtrykt i det brev fra børne- og undervisningsministeren af den 17. januar 2022,

som der henvises til. Muligheden for at tildele et ekstra antal pladser i mellemindkomstkategorien

på et VUC gælder således kun i forhold til ansøgere på 20 år eller over.

Ministeriet vil følge udviklingen i elevsammensætningen på de berørte VUC’er.

Høringssvarene har ikke, ud over det under afsnit 4.2.7. anførte, givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

4.2.9. Forrang

Netværket for eliteidrætsgymnasier vil gerne betone vigtigheden af at fortsætte gældende praksis

med forrang for også kommunalt godkendte elitesportselever, da det netop muliggør en fortsæt-

telse af det gode og tætte samarbejde med lokale klubber og foreninger og kommuner.

Team Danmark anfører, at det har særligt stor betydning, at Team Danmark-elever fortsat kan

optages med forrang, og at kommunalt godkendte eliteidrætselever også er medtænkt som elev-

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

gruppe, der kan optages med forrang. Team Danmark opfordrer til, at Team Danmark-elever fort-

sat kan optages med forrang på alle ungdomsuddannelser i Danmark, da det særligt i mindre be-

folkede områder ikke er muligt at etablere særlige klasser med forlængede forløb, men hvor der

alligevel er særlige ordninger og tilbud målrettet eliteidrætseleverne. På det grundlag foreslår Team

Danmark, at "ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som er på forlængede forløb, skal kunne få

forrang til at blive optaget på en afdeling, som etablerer klasser for elever på sådanne forløb" ændres

til "at ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som er på forlængede forløb, skal kunne få forrang

til at blive optaget på en afdeling, som etablerer ordninger og klasser for elever på sådanne forløb."

Danske Handicaporganisationer finder, at det er positivt, at der med elevfordelingsaftalen er enig-

hed om, at visse elevgrupper, herunder elever med handicap, skal kunne opnå forrang til optagelse

på visse afdelinger. Organisationerne gør opmærksom på, at det også for ansøgeren med andre

handicap end fysiske handicap kan være af stor betydning, at få mulighed for at gå på en specifik

uddannelsesinstitution. Organisationerne påpeger endvidere, at det er et problem, at det ikke er

muligt via Den Koordinerede Tilmelding at søge en 1. og 2. prioritet på samme gymnasium på

samme uddannelse, fx en stx i en ASF-klasse og en stx i en almindelig klasse.

Danske HF og VUC foreslår, at ansøgere til særligt tilrettelagte hf-forløb, for eksempel ansøgere

med diagnoser eller ordblindhed, bør have forrang på lige fod med de øvrige grupper af ansøgere,

som med lovforslaget gives forrang.

Danske Gymnasier anbefaler, at det foreslåede § 11 h, stk. 3, ændres, så det tydeliggøres, at ansøgere

kan opnå forrang til at blive optaget på en bestemt gymnasial uddannelse på en bestemt afdeling,

hvis ansøgeren har angivet uddannelsen på afdelingen som 1. prioritet. Foreningen tager til efter-

retning, at forligskredsen har truffet beslutning om også at give kommunalt godkendte eliteidræts-

udøvere forrang, om end det vurderes at være uhensigtsmæssigt, fordi der er tale om en meget

uklart defineret gruppe. Foreningen finder det i den forbindelse absolut afgørende, at både Team

Danmark-elever og kommunalt godkendte eliteidrætsudøvere med forrang i fordelingszoner vil

komme til at indgå i beregningen af elevsammensætningen på afdelingen, da det ellers vil få store

konsekvenser for nabogymnasierne, der vil få en anden socioøkonomisk sammensætning end gym-

nasierne med eliteidrætselever. Foreningen finder det endvidere uklart, om forrangen til Team Dan-

mark-elever gælder alle elever, der er godkendt af Team Danmark, eller om det kun gælder elever,

der søger institutioner, der er uddannelsespartere ved Team Danmark, og finder det mest rimeligt,

at godkendte Team Danmark-elever stilles lige.

Danske Gymnasier bakker op om, at der kan træffes beslutning om særlige undtagelser for afvigelse

af elevsammensætningen, så længe der er tale om ansøgere med handicap, ansøgere til ASF-klasser

eller treårigt hf eller på anden vis elevgrupper, der skal tages særlige hensyn til.

GL opfordrer til, at ikrafttræden fsva. forrang til specielle studieretninger udskydes til efter nævnte

folketingsvalg. De anfører, at der er behov for, at begrebet specielle studieretninger defineres. GL

anbefaler, at specielle retninger og fag i højere grad støttes økonomisk.

DEG anfører, at det vil være fremmende for en fælles elevfordelingsaftale, at forrang tydeligere

afspejler særlige muligheder på erhvervsgymnasierne hhx og htx. Der kunne fx indskrives ansøgere

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

til engelsksprogede studieretninger på erhvervsgymnasier. DEG foreslår endvidere en ny forrangs-

mulighed i form af ansøgere til studieretninger med tre levende fremmedsprog. DEG ønsker des-

uden at det specificeres, at alle elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, der søger en ASF-

klasse på et gymnasium, der udbyder en sådan, får forrang, uagtet om børne- og undervisningsmi-

nisteren yder tilskud til den eller ej. DEG ønsker en præcisering af, hvordan algoritmen tager højde

for, at klassekvotienten er mindre i en ASF-klasse. DEG ønsker at få præciseret om ansøgere, som

er ordblinde, alle får forrang, eller om det kun er forrang til særligt tilrettelagte forløb for elever

med ordblindhed.

Danske Regioner bemærker, at det bør sikres, at eliteidrætsudøvere også kun kan opnå forrang,

hvis de er på forlængede forløb, så de ikke stilles bedre end Team Danmark-elever. Det bør endvi-

dere præciseres, hvad der udgør en sjælden studieretning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Til det af Team Danmark anførte bemærker ministeriet, at Team Danmark-elever, som er på for-

længede forløb, ikke kun vil have mulighed for at kunne opnå forrang på afdelinger, som etablerer

særlige klasser for disse elever eller på afdelinger, som er Team Danmark-uddannelsespartner.

Teksten "ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som er på forlængede forløb, skal kunne få for-

rang til at blive optaget på en afdeling, som etablerer klasser for elever på sådanne forløb" relaterer

sig ikke til Team Danmark-elever. Det relaterer sig derimod til, at ansøgere til de gymnasiale ud-

dannelser, som er på forlængede forløb, fordi de på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende

vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis, jf. § 61, stk. 2, i lov om de

gymnasiale uddannelser, fremover kan få forrang til at blive optaget på en afdeling, som etablerer

særlige klasser for elever på sådanne forløb, jf. de specielle bemærkninger til § 11 g, stk. 5.

Til det af Danske HF og VUC samt DEG anførte bemærker ministeriet supplerende, at den nævnte

mulighed for forrang til særlige klasser for elever pga. funktionsnedsættelse, herunder fx ordblinde,

kun omfatter elever på forlængede forløb, og at muligheden især forventes at være aktuel i forhold

til hf-elever. Det bemærkes i den sammenhæng endvidere, at samtlige institutioner og afdelinger

har pligt til at tilbyde den støtte, som fremgår af § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser til elever

med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder. Der vil således ikke være behov

for forrang for at kunne få tilgodeset de støttebehov, som disse elever har. Imidlertid er der også

et ønske om, at ansøgere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med

behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, jf. § 61, stk. 1, i lov om de

gymnasiale uddannelser, som ikke er på forlængede forløb, skal kunne opnå forrang til optagelse

på en bestemt uddannelse på en bestemt institution eller afdeling, som etablerer særlige klasser på

normeret tid for sådanne elever. Det vil bl.a. kunne omfatte ansøgere med særlige behov, herunder

fx diagnoser med ASF, ADHD, læsevanskeligheder eller ordblinde. Det er hensigten at indarbejde

en sådan forrangsmulighed i en kommende bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 g,

stk. 5.

Til det af Danske Handicaporganisationer anførte bemærker ministeriet, at alle ansøgere, herunder

også ansøgere med handicap, har mulighed for at søge både sin 1. og 2. prioritet på samme afdeling,

hvis afdelingen udbyder flere af de gymnasiale uddannelser. En ansøger med fysisk handicap vil

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

have mulighed for at opnå forrang på 1. prioriteten. Der vil efterfølgende blive fastsat nærmere

regler om, hvilke forrangsgrupper der i givet fald vil kunne opnå forrang på både 1. og 2. prioriteten.

Det vil på baggrund af høringssvarene blive tydeliggjort i lovforslagets § 11 g, stk. 3, at ansøgere

kan opnå forrang til at blive optaget på en bestemt gymnasial uddannelse på en bestemt afdeling,

hvis ansøgeren har angivet uddannelsen på afdelingen som 1. prioritet.

I forhold til synspunktet om, at Team Danmark-elever og eliteidrætsudøvere, som af den grund

måtte få forrang, bør indgå i elevsammensætningen i fordelingszoner, bemærker ministeriet, at an-

søgere, som opfylder kriterierne for at få forrang til at blive optaget på en afdeling i en fordelings-

zone, uagtet forrangen vil komme til at indgå i beregningen af elevsammensætningen på afdelingen

i fordelingszoner. For udvalgte elevgrupper med forrang, herunder kostelever, kan der dog være

behov for, at fordelingsmekanismen kan afvige fra elevsammensætningen i zonen på den konkrete

afdeling. Det fremgår af lovforslaget, at børne- og undervisningsministeren forud for, at ministeren

fastsætter regler herom, vil inddrage forligskredsen bag elevfordelingsaftalen i, hvilke elevgrupper

der skal kunne medføre, at fordelingsmekanismen kan afvige fra elevsammensætningen i zonen på

konkrete afdelinger.

For så vidt angår forrang til ansøgere til sjældne studieretninger vil der blive fastsat nærmere regler

om, jf. § 11 g, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 7), hvilke studieretninger der regnes som sjældne. Mulig-

heden for forrang til sjældne studieretninger træder i kraft samtidig med de øvrige forrangsmulig-

heder. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at forrang kan gives til sjældent udbudte studieret-

ninger eller studieretninger, der blot er sjældent udbudte i et afgrænset geografisk område, ikke til

´specielle´ studieretninger.

DEG og Danske Regioner anfører forskellige elevgrupper, som de mener bør henholdsvis ikke bør

kunne opnå forrang. Ministeriet bemærker, at børne- og undervisningsministeren efter inddragelse

af forligskredsen vil fastsætte regler om, hvilke elevgrupper der skal kunne opnå forrang.

For så vidt angår DEG´s ønske om præcisering af, hvordan algoritmen tager højde for, at klasse-

kvotienten er mindre i en ASF-klasse, bemærker ministeriet, at antal elever og klassestørrelser ind-

går som et led i kapacitetsfastsættelsen, hvor institutionerne vil få mulighed for at angive særlige

forhold vedrørende den enkelte afdeling.

Høringssvarene har givet anledning til de ovenfor anførte ændringer i lovforslaget.

4.2.10. Antal prioriteter

Niels Brock og Aarhus Business College anfører, at antal prioriteter er afgørende for reel mulighed

for elevens optag på erhvervsgymnasiale uddannelser. De finder det derfor problematisk, at en

række afgørende beslutninger ikke indgår i lovgivningen, men i stedet er henvist til den kommende

bekendtgørelse, idet det umuliggør en samlet vurdering af aftalens konsekvenser på baggrund af

høringsmaterialet. De nævner som eksempel, at det er urealistisk, at en ansøger i Aarhus, som ude-

lukkende ønsker hhx, skal angive flere ønsker end de to hhx-institutioner, som ligger i Aarhus.

DEG vil kraftigt anbefale, at hensigten i lovbemærkningerne om at fastsætte regler for, i hvilke

tilfælde en elevgruppe kan afgive færre end 4 prioriteter, bliver til virkelighed i bekendtgørelsen.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

DEG vil ligeledes gerne gøre opmærksom på, at det i de tilfælde, hvor en erhvervsgymnasial insti-

tution har afdelinger med samme type gymnasieretning, men med forskellige profiler, kan det blive

en udfordring at kunne ønske minimum 4 prioriteter i en fordelingszone.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten at fastsætte regler om, at

der kan være tilfælde, hvor en ansøger i en fordelingszone kan angive færre end fire prioriteter. Det

kunne fx være tilfældet, hvis en ansøger, som kun ønsker én af de gymnasiale uddannelser, kun har

mulighed for at prioritere en, to eller tre afdelinger med den pågældende uddannelse inden for en

transporttid på maksimal 60 minutter fra bopælen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at an-

søgere i disse tilfælde vil skulle angive flest mulige prioriteter med den pågældende uddannelse

inden for 60 minutters transporttid fra bopælen.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at synspunkter i høringssvarene vil blive inddraget i forbindelse med

udarbejdelse af bekendtgørelsen og endvidere, at det fremgår af elevfordelingsaftalen, at antallet af

prioriteringer i afstandszoner afgøres af regionerne, dog mindst 2. Forligskredsen har imidlertid

efterfølgende besluttet, at der ikke længere skal være krav om antal prioriteringer i afstandszoner,

og dermed er det heller ikke længere en opgave for regionerne at afgøre antallet af prioriteter i disse

zoner.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

4.2.11. Hensyn til den samlede ansøgnings-, fordelings- og optagelsesproces

Danske Gymnasier formoder, at ansøgere vil få besked om, hvor de har fået reserveret en foreløbig

plads, i juni, hvilket er meget senere end i dag, hvor de får besked senest den 1. maj. Foreningen

finder dette yderst uhensigtsmæssigt, og er stærkt bekymret for, at optagelsesprøver ikke kan nå at

blive afviklet inden sommerferien, hvilket er en forringelse og tilsvarende meget uhensigtsmæssigt

for både kommende elever, der ikke opnår optagelse og skal søge optagelse på en anden ungdoms-

uddannelse, samt for lærere og gymnasiernes administrative personale. Foreningen understreger

vigtigheden af, at institutionerne så tidligt som muligt bliver gjort bekendt med det endelige opta-

getal, så de bedst muligt kan nå at tilpasse deres personalestab i forhold til det kommende elevtal

og det heraf følgende behov for arbejdskraft.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der afholdes fire optagelsesprøver ifm. optagelsesprocessen, hhv. 1) ultimo april, 2) primo juni, 3)

ultimo juni og 4) primo august. Det er ikke forventningen, at den nye elevfordelingsproces påvirker

muligheden for at afholde de fire optagelsesprøver i tide.

Ministeriet anerkender, at institutionerne med den nye elevfordelingsproces vil have mindre tid til

at nå at indkalde til optagelsesprøven primo juni, hvis de skal afvente, at fordelingsresultatet fore-

ligger, og den tildelte institution skal afholde optagelsesprøven. Ministeriet bemærker dertil, at den

enkelte institution kan se, hvilke af institutionens ansøgere der har søgt institutionen som 1. prio-

ritet, og som er kandidater til optagelsesprøve, både i forlængelse af den første uddannelsespara-

thedsvurdering (som i dag) og den afsluttende uddannelsesparathedsvurdering. Det bør således

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

være muligt for institutioner at nå at indkalde institutionens 1. prioritetsansøgere, der skal til opta-

gelsesprøve, inden afholdelse af optagelsesprøven primo juni. Den ønskede institution kan dermed

afholde den tidlige optagelsesprøve i april og den første optagelsesprøve i juni.

4.2.12. Forholdet til menneskerettigheder m.v.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at forslaget om fordeling af elever i fordelings-

zoner sker på baggrund af et neutralt kriterie, nemlig forældreindkomst, og at fordelingen omfatter

alle elever. Det er instituttets opfattelse, at den foreslåede fordeling af elever på baggrund af foræl-

dreindkomst formentlig vil kunne føre til mere socioøkonomisk blandede uddannelser og dermed

bidrage til en højere grad af ligebehandling af elever med etnisk minoritetsbaggrund.

Niels Brock og Aarhus Business College/Horten stiller spørgsmål ved, om lovforslaget indebærer

en risiko for krænkelser af menneskerettighederne for de kommende elever. Det anføres bl.a., at

den foreslåede elevfordelingsmodel baseret på forældres indkomst bl.a. skal understøtte, at der sker

et fald i antallet af afdelinger med en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst. Dette indebærer

en betydelig risiko for forskelsbehandling på baggrund af herkomst og formueforhold samt en

risiko for indirekte diskrimination af socialt udsatte unge med fysiske eller psykiske sygdomme, der

gør dem ude af stand til at transportere sig op til to timer hver dag. Dette medfører en betydelig

risiko for, at ordningen, som søges implementeret med høringsudkastet vil være i strid med men-

neskerettighederne. Denne problematik øges som følge af, at elevfordelingen sker på baggrund af

en algoritme. Risikoen øges for, at der indføres en ordning, der vil være i strid med de forvaltnings-

retlige krav til brug af algoritmer i den offentlige forvaltning, navnlig at de forvaltningsretlige rets-

grundsætninger om saglighed, magtfordrejning, lighed og delegation ikke vil kunne overholdes i

praksis.

Danske Gymnasier finder det kritisabelt, at ministeriet tilføjer herkomst som et kriterium, som

gymnasierne skal måles på i forbindelse med kapacitetsfastsættelse og evt. flytning af kapacitet,

eftersom netop herkomst ikke er et sagligt kriterium at lægge vægt på i sagsbehandlingssammen-

hæng.

Børne- og undervisningsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår det anførte om lovforslagets overensstemmelse med menneskerettighederne be-

mærker ministeriet, at lovforslaget efter ministeriets vurdering er i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK).

EMRK artikel 14 indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter nydelsen af de i konventionen

anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog,

religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et na-

tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til

konventionens øvrige bestemmelser. Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden be-

stemmelses anvendelsesområde (f.eks. artikel 2 i første tillægsprotokol til EMRK om retten til ud-

dannelse), indebærer artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD’s) praksis indebærer bestemmelsen, at

personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbe-

handling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til

dette formål.

Det er ministeriets opfattelse, at lovforslaget kan gennemføres inden for rammerne af EMRK ar-

tikel 14 sammenholdt med artikel 2 i første tillægsprotokol til konventionen.

Det bemærkes i den forbindelse indledningsvis, at den foreslåede ordning lægger op til, at forde-

lingen af de enkelte ansøgere foretages på baggrund af ansøgernes forældreindkomst eller trans-

porttid. Den foreslåede ordning indebærer således, at børne- og undervisningsministeren opdeler

landet i zoner, og at en zone er en fordelingszone, når forskellen mellem forældreindkomsten for

tilgåede elever på mindst en af de gymnasiale uddannelser på institutioner, hvis institutionen ikke

har afdelinger, eller afdelinger i zonen og forældreindkomsten for elever med bopæl i zonen, som

er tilgået en gymnasial uddannelse, overstiger en grænse, som fastsættes af børne- og undervisnings-

ministeren. Øvrige zoner er afstandszoner, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 (lovens § 11 d). Fordelingen

af ansøgerne i fordelingszoner sker efter forældreindkomst og i afstandszoner efter transporttid, jf.

lovforslagets § 1 nr. 7 (lovens §§ 11 h og 11 i).

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ordning for kapacitetsfastsættelse ikke indebærer, at de

enkelte ansøgere fordeles på baggrund af deres herkomst. Det følger således bl.a. af lovforslaget,

at børne- og undervisningsministeren inden fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ung-

domsuddannelse kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud fra

en institution eller afdeling til en anden institution eller afdeling for at understøtte en balanceret

elevsammensætning, herunder til en institution eller afdeling, der ikke udbyder uddannelsen i for-

vejen, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (lovens § 8 b), og det fremgår bl.a. af bemærkningerne hertil, at

bestemmelsen f.eks. kan anvendes i en situation, hvor den foreslåede model ikke i tilstrækkelig grad

kan understøtte, at der sker et fald i antallet af afdelinger, som har en høj andel af elever i 1.g. eller

1. hf. med ikke-vestlig herkomst.

Det er vurderingen, at en ordning, der fordeler de enkelte ansøgere i fordelingszoner på baggrund

af forældreindkomst (dvs. socioøkonomisk baggrund), forfølger et legitimt formål. Som det frem-

går af lovforslaget, er formålet med den foreslåede ordning således bl.a. at understøtte en balanceret

elevsammensætning, da elevgrundlaget er ude af balance på en række gymnasiale uddannelsesste-

der. Det er endvidere vurderingen, at den foreslåede ordning må anses for egnet og proportional

til at opnå formålet. Det bemærkes i den forbindelse, at EMD har fastslået, at staterne må indrøm-

mes en bred skønsmargin, når det drejer sig om generel økonomisk politik og samfundsmæssige

forhold, jf. f.eks. EMD’s dom af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien, pr. 52. Des-

uden kan der henvises til, at der i den foreslåede model for så vidt angår både afstands- og forde-

lingszoner fastsættes en maksimal transporttid på 60 minutter hver vej for tildeling af plads til

ansøgere, som ikke får opfyldt et prioriteret ønske, jf. lovforslagets pkt. 3.2.2.

For så vidt angår forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 21 i Den Europæiske Unions Charter

om Grundlæggende Rettigheder (Charteret) bemærkes det, at Charteret alene finder anvendelse

over for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, jf. artikel 51, stk. 1. Det bemærkes i

øvrigt for fuldstændighedens skyld, at det fremgår af Charterets artikel 52, stk. 3, at i det omfang

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Charteret indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved EMRK, har de samme betyd-

ning og omfang som i konventionen.

Efter ministeriets opfattelse giver lovforslaget ikke anledning til mere omfattende overvejelser i

forhold til EMRK, smh. herved Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning, side 131, og ministeriet

har således ikke fundet anledning til at redegøre herfor i lovforslaget.

Endelig er Børne- og Undervisningsministeriet naturligvis enig i, at lovforslaget vil skulle admini-

streres i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

4.2.13. Lokale hensyn

Gymnasiernes Bestyrelsesforening vil opfordre til at sikre, at den mulighed for at tage højde for

lokale forhold, som blev indført i 2017, bevares.

Stevns Kommune er bekymret for, om den foreslåede lovændring vil kunne betyde, at den meget

uhensigtsmæssige og uretfærdige situation, som elever fra Stevns Kommune oplevede i 2017, kan

blive aktuel igen. Kommunen finder det uacceptabelt, hvis det er tilfældet. Kommunen anmoder

ministeren om at sikre, at der også fra 2023 og frem kan tages særlige lokale hensyn, som sikrer, at

elever kan optages på deres nærmeste gymnasium, når det alene er transporttiden, der er kriteriet.

Køge Gymnasium er yderst bekymret for en eventuel utilsigtet konsekvens af det foreslåede lov-

grundlag. Gymnasiet anmoder ministeren om at sikre, at den utilsigtede situation i Stevns Kom-

mune fra 2017 ikke opstår igen.

Danske Gymnasier anfører, at transporttidskriteriet i afstandszoner har samme udfordring som det

såkaldte afstandskriterium, der regulerer elevfordeling i dag; nemlig at ansøgere, der hverken bor

tæt nok på eller tilstrækkeligt langt væk fra deres nærmeste gymnasium, risikerer at komme bagerst

i køen i elevfordelingen, hvis gymnasiet er overansøgt. Det betød bl.a., at Køge Gymnasium måtte

afvise ansøgere fra Stevns og Faxe i 2017, for selv om Køge Gymnasium var og er disse unges

nærmeste gymnasium, så var gymnasiet overansøgt, og det næst nærmeste, nemlig Solrød Gymna-

sium, ligger lige nøjagtigt inden for 60 minutter. Foreningen er bekymret for, at den nye elevforde-

lingsmodel ikke tager højde for disse særlige lokale forhold, som ikke kun findes ved Faxe og

Stevns, men findes mange steder i Danmark og i de kommende afstandszoner. Foreningen opfor-

drer på denne baggrund til, at disse hensyn indarbejdes i modellen, så ansøgere, der i forvejen bor

langt væk, ikke får endnu længere til skole.

Danske Regioner finder, at det er afgørende, at der i lovgivningen bliver hjemmel til specifikt at

tage højde for særlige forhold (fx Stevns).

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender fuldt ud og er meget opmærksomt på, at der kan være særlige lokale forhold,

som kan være af betydning for elevfordelingen, herunder eksempelvis de forhold omkring Stevns,

som medførte en bekendtgørelsesændring i 2017. Bekendtgørelsesændringen gav mulighed for, at

fordelingsudvalget i helt særlige tilfælde begrundet i lokale forhold kan beslutte, at en institution

reserverer en foreløbig plads til et mindre antal ansøgere i stedet for ansøgere, der ellers ville skulle

have haft reserveret en foreløbig plads.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Den nye elevfordelingsmodel vægter ansøgernes prioriteter højt og forsøger at imødekomme an-

søgeres prioriteter bedst muligt ud fra de fordelingskriterier, som indgår i modellen. I relation til

transporttid sikrer modellen, at ingen ansøgere får mere end 60 minutters transporttid hver vej,

medmindre ansøgeren selv har ønsket det. Men modellen vægter i den centrale fordelingsrunde

ansøgernes ønsker højere, end at en ansøger nødvendigvis skal have plads på den nærmeste afde-

ling, hvis der er andre afdelinger med den 1. prioriterede uddannelse inden for 60 minutters trans-

porttid. Dette gælder også i afstandszoner.

Hvordan elevfordelingen vil falde ud, herunder hvor stor 1. prioritetsopfyldelsen vil være, og hvor-

dan transporttiden bliver, vil i høj grad afhænge både af kapacitetsfastsættelsen og af de fremtidige

søgemønstre. Det er muligt, at tidligere konstaterede lokale uhensigtsmæssigheder vil blive mindre,

og det kan samtidig ikke afvises, at der vil vise sig nye lokale uhensigtsmæssigheder.

Derfor er der i elevfordelingsaftalen forskellige tiltag, som giver mulighed for at tage lokale hensyn.

Der er for det første mulighed for, at der i kapacitetsfastsættelsen - i det omfang det er muligt -

bliver taget hensyn til lokale forhold. Det kunne fx være det estimerede kapacitetsbehov i lokalom-

rådet til de enkelte institutioner samt den estimerede sammenhæng mellem kapacitetsfastsættelsen

og transporttiden for ansøgerne i det pågældende lokalområde.

For det andet vil regionerne ved fordeling af ufordelte og eftertilmeldere kunne tage hensyn til

særlige lokale forhold, som har betydning for den enkelte ansøger. Det kunne fx være, at en ansøger

ikke nødvendigvis skal have plads på en afdeling med kortest transporttid, hvis det ville betyde, at

en anden ansøger af den grund ville få meget længere transporttid.

For det tredje fremgår det af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen efter det første år med model-

len og i øvrigt løbende vil foretage en vurdering af, om der er behov for at ændre på centrale dele

i modellen. Et af de elementer, som vil blive vurderet efter det første år, er, om modellen giver

anledning til lokale udfordringer ift. prioritetsopfyldelse og transporttid, og om der skal være andre,

flere eller færre kriterier til fordeling af eleverne på nationalt eller regionalt plan.

4.2.14. Elevinvolvering

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) anfører, at elev- og studenterorganisationer bør inddrages i fast-

sættelsen af reglerne om fordelingen af ansøgere mellem afdelinger etc.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Foreningen vil få mulighed for at afgive bemærkninger, når bekendtgørelsesudkastet senere bliver

sendt i ekstern høring.

4.2.15. Økonomi

Gymnasiernes Bestyrelsesforening vil opfordre til, at der i forbindelse med lovforslaget afsættes de

nødvendige økonomiske ressourcer (evt. som reserve) for det tilfælde, at den centralt fastsatte,

landsdækkende kapacitet er sat for lavt, og at der efterfølgende skulle vise sig et behov for at udbyde

flere klasser.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det vurderes, at lovforslaget er fuldt ud finansieret, jf. nærmere pkt. 6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Ministeriet vil løbende følge op herpå.

4.2.16. Evaluering og følgeforskning af fordelingsmodel

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det skrives ind i bemærkningerne til lovudkastet, at

Børne- og Undervisningsministeriet efter en nærmere angivet periode evaluerer reglernes anven-

delse i praksis, herunder reglernes effekt på ligebehandlingen af elever med etnisk minoritetsbag-

grund.

FGU Danmark foreslår, at man følger modellen tæt, således at der hurtigt og løbende kan justeres

ved uhensigtsmæssigheder. Det er afgørende, at indsatsen står mål med udbyttet.

EVA noterer sig, at lovudkastet medfører en risiko for, at elever bosat i en fordelingszone, som

ikke får opfyldt en af deres tre første prioriteter, skal bruge op mod 60 minutters transporttid på at

komme til og fra et gymnasium, de ikke selv har valgt at gå på. Af den grund er det vigtigt, at der

med lovforslaget afsættes midler til en evaluering, der systematisk kan følge implementeringen og

dokumentere, hvad elevfordelingsaftalen betyder for fordelingen af elever i fordelings- såvel som

afstandszoner, samt elevernes trivsel, motivation, faglige udvikling og frafald, herunder om søge-

mønstrene indfrier aftalens intentioner om en mere balanceret elevsammensætning og -fordeling.

Evalueringen bør desuden bidrage til løbende praksisudvikling med særligt fokus på, hvordan gym-

nasier kan arbejde med at understøtte, at elever oplever at trives og være motiverede for fremmøde

på et gymnasium, de ikke selv har prioriteret at gå på.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at der etableres ekstern evaluering og følgeforskning på den

nye model, og at der afsættes midler til det. Der er behov for systematisk og løbende evaluering af

konsekvenserne i forhold til f.eks. fordeling mellem de forskellige gymnasiale uddannelser, andelen

af opfyldte 1. prioriteter, elevernes trivsel og frafald.

DI vil følge implementeringen af loven tæt, og forventer at aftalen bliver fulgt op med grundige

tilgængelige data og analyser af, hvordan søgemønstrene udvikler sig.

Erhvervsskolernes elevorganisation ser frafald som en udfordring ved de foreslåede ændringer af

lovgivningen. De anfører på den baggrund, at det er vigtigt, at BUVM holder øje med, om andelen

af ansøgere, der får plads på deres førsteprioritet, følger BUVM's beregninger.

Rådet for Etniske Minoriteter ser frem til, at ordningen evalueres.

Danske Gymnasier foreslår, at den nye elevfordelingsmodel tilknyttes følgeforskning, så det bliver

muligt at følge med i, hvordan modellen påvirker fx unges søgemønstre, gymnasiernes elevgrupper,

udbud af studieretninger m.v., og om modellen indfrier det politiske mål om at sikre uddannelser i

tyndtbefolkede områder og modvirker en skæv elevsammensætning.

Også DEG finder det vigtigt, at BUVM nøje følger andelen af ansøgere, der får plads på sin 1.

prioritet. DEG vil også bede om, at ministeriet følger, hvor mange ansøgere, der ikke får plads på

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

en af sine prioriteter via fordelingsmekanismen. DEG foreslår, at der etableres et følgeforsknings-

program, der vil følge udviklingen i bl.a. de unges søgemønstre, transporttid, fordelingen i optag

mellem de 4 gymnasiale uddannelser, andelen af ansøgere, der får opfyldt sin førsteprioritet eller

ikke får en prioritet opfyldt, elevernes omvalg, frafald og trivsel, m.m. samt om modellen indfrier

det politiske mål om at sikre uddannelser i tyndtbefolkede områder og modvirke en skæv elevsam-

mensætning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår flere steder af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen løbende vil følge op på, hvordan

den nye fordelingsmodel virker. Det fremgår endvidere, at forligskredsen er enig om at justere på

modellen, hvis modellen ikke medfører en mere balanceret elevsammensætning, som forventet, og

understøtter uddannelsesudbud i tyndtbefolkede områder, eller hvis der i øvrigt skulle vise sig

uhensigtsmæssigheder ved modellen.

Det er ikke hensigten at etablere et følgeforskningsprogram, men forligskredsen vil følge tæt med

i, hvordan modellen virker og dens konsekvenser. Det vil i den forbindelse være naturligt at følge

med i mange af de parametre og konsekvenser, som nævnes i høringssvarene, herunder bl.a. prio-

ritetsopfyldelse, transporttid, elevsammensætning på de enkelte afdelinger, både målt på forældre-

indkomst og herkomst, eventuelle forskydninger mellem de gymnasiale uddannelser, søgemønstre,

frafald m.v.

Evaluering og opfølgning på aftalen vil ikke indgå som en del af lovforslaget.

4.3. Erhvervsgymnasiale uddannelser

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er bekymret for, at forslaget risikerer at svække optaget

på de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx. FA anbefaler, at forslaget suppleres med me-

kanismer, der understøtter et øget optag på de erhvervsgymnasiale uddannelser for at imødegå

ovennævnte risiko.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) mener, at der bør være mere fleksibilitet på særligt hhx- og htx-

uddannelser til at optage flere elever af enkelte indkomstgrupper end fordelingen tillader, da elever

ellers risikerer ikke at kunne blive optaget på den uddannelsestype, de ønsker, da der ikke er andre

tilbud inden for en rimelig afstand.

Danske Rederier beder på vegne af de unge (kommende shippingmedarbejdere) og erhvervet om,

at IBB Shippinglinjen på Niels Brock ikke bliver omfattet af centrale fordelingsregler.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det positivt, at der med lovforslaget sker en harmonise-

ring af regelsættet, således at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) fremadrettet omfattes

af samme regelsæt som de almengymnasiale uddannelser (stx og 2-årigt hf), så elever ikke søger at

omgå elevfordelingen ved at søge hhx eller htx i stedet for stx og hf.

Dansk Erhverv mener, at den nye elevfordelingsmodel rummer en betydelig risiko for at svække

rekrutteringen til de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx. En svækkelse af de erhvervsgym-

nasiale uddannelser er en svækkelse af dansk erhvervsliv. Der er behov for i stedet at understøtte

og tilskynde flere unge til at vælge erhvervsgymnasiet.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

DI beklager, at hhx og htx er inddraget i aftalen om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for de

gymnasiale uddannelser. Det er afgørende, at der sikres gode muligheder for fortsat vækst på hhx

og htx.

Erhvervsskolernes Elevorganisation anfører, at erhvervsgymnasierne ofte er færre og har større

geografisk spredning end det almene gymnasium. Derfor kan det være sværere for ansøgere at opnå

optagelse på et erhvervsgymnasium, da afstandskriteriet kan skubbe dem bagud i køen. Det er

afgørende for erhvervsgymnasierne, at man ikke kan flyttes "væk" til stx.

DEG er bekymret for, at hhx og htx-elever, der i forvejen har langt til et gymnasium, vil opleve

deres vilkår som yderligere forringet.

Danske Regioner bakker op om, at de erhvervsgymnasiale uddannelser omfattes af samme regelsæt

som de almengymnasiale uddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det følger af elevfordelingsaftalen, at de erhvervsgymnasiale uddannelser skal omfattes af de

samme regler om kapacitetsstyring og elevfordeling, som de almengymnasiale uddannelser vil blive

omfattet af. Ministeriet henviser i øvrigt til ministeriets svar under afsnit 4.2, som også omfatter de

erhvervsgymnasiale uddannelser.

Høringsvarerne har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4. 4. Klagemulighed

Niels Brock og Aarhus Business College/Horten anfører, at den foreslåede afskæring af klagead-

gangen til alene at omhandle retlige spørgsmål, samt afskæring af klageadgangen til ministeriet er

ubetryggende for eleverne. Dette skal navnlig ses i lyset af, at det ikke er klart, om algoritmens

output kan påklages.

Danske Regioner bemærker, at det er afgørende for behandling af genoptagelsessager og klager, at

regionerne har den nødvendige adgang til alle relevante oplysninger, især data fra den centrale for-

delingsmekanisme, og at der er den nødvendige systemunderstøttelse. Det vil være en forudsætning

for at fristerne kan overholdes. Fire kalenderdage vurderes at være for kort tid.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den foreslåede klageadgang, herunder den foreslåede klageafskæring, læner sig ad op af de gæl-

dende regler for at få genbehandlet en afgørelse om ansøgning om ungdomsuddannelse og klage

herover.

Efter lovforslaget vil en ansøger eller forældremyndighedens indehaver kunne begære behandlin-

gen af ansøgningen genoptaget, hvis de almindelige forvaltningsretlige principper herfor er opfyldt,

ligesom ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver kan klage til Styrelsen for Undervisning

for Kvalitet over retlige spørgsmål i forbindelse med regionsrådets afgørelse i genoptagelsessagen.

Der vil kunne klages over den afgørelse, der er truffet om fordeling. Det omfatter også grundlaget

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

for fordelingen. Med retlige spørgsmål menes, hvis der med afgørelsen er tilsidesat regler for elev-

fordelingen og uddannelsen, regler i forvaltningsloven ikke er overholdt, eller de almindelige for-

valtningsretlige principper m.v. ikke er fulgt. Der vil fortsat ikke kunne klages over skønsmæssige

forhold.

De fastsatte frister, herunder 4 dages-fristen, er begrundet i, at klagesagen af hensyn til eleven skal

være afklaret hurtigst muligt. Henset til at 4 dages-fristen i de fleste sager alene vil relatere sig til, at

regionen skal ekspedere klagen, regionens tidligere udarbejdede udtalelse samt ansøgerens eventu-

elle bemærkninger hertil videre til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, er det ministeriets vur-

dering, at 4 dage i langt de fleste tilfælde bør være tilstrækkeligt, og at sagen ofte vil kunne oversen-

des til styrelsen hurtigere end det. På baggrund af Danske Regioners høringssvar vil fristen i lov-

forslaget dog blive ændret fra 4 til 6 kalenderdage, idet ministeriet bemærker, at det fremgår af

bestemmelsen, at klagen skal oversendes til styrelsen hurtigt muligt

Regionerne vil have adgang til relevante data til brug for klagesagsbehandlingen under hensyntagen

til dataminimeringsprincippet. Styrelsen for It og Læring vil løbende være i dialog med regionerne

herom. Efter det første år med optag med de nye elevfordelingsregler vil Styrelsen for It og Læring

i dialog med Danske Regioner og de fem regioner kortlægge behovet for central it-understøttelse

til håndtering af bl.a. eftertilmeldere samt klagebehandling. Der vil endvidere blive etableret et tæt

fælles driftsberedskab mellem ministeriet og regionerne i månederne maj-juni 2023 med fokus på

at sikre en så smidig proces som muligt.

4.5. Profilgymnasier

Danske Gymnasier mener som udgangspunkt ikke, at der bør etableres flere profilgymnasier, men

anerkender samtidig, at profilgymnasier i nogle tilfælde kan bidrage til en mere balanceret elevsam-

mensætning og et fortsat bredt uddannelsesudbud. Det er afgørende, at regionerne holder skarpt

øje med, at profilgymnasier generelt set ikke modvirker de to hensyn med fordelingsmodellen.

GL har ikke ønsket, at flere gymnasier kunne blive profilgymnasium med mulighed for at hånd-

plukke elever. Definitionen fremgår ikke klart af lovforslaget eller bemærkningerne – i stedet gives

der ministerbemyndigelse. Det bør overvejes, om profilgymnasier skulle indgå på lige fod med

særlige studieretningsprofiler.

DEG ser frem til at få specificeret kriterierne for "en særlig stærk faglig profil".

Danske Regioner anfører, at det er afgørende, at grundlaget for godkendelsen af profilgymnasier

bliver klart, herunder bør det klart defineres, hvad der i denne sammenhæng menes med skævvrid-

ning af elevsammensætningen eller elevsøgningen, og dermed også hvilke konkrete parametre, der

skal indgå i regionens løbende monitorering. Det er vigtigt, at regionerne får adgang til nødvendige

data. Regionerne finder ikke det foreslåede § 11 a, stk. 3, hensigtsmæssig.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget under henvisning til elevfordelingsaftalen, at den stramme kapacitets-

styring betyder, at konkurrencen om de ’sidste’ elever forsvinder, og derfor kan modellen i højere

grad end i dag give mulighed for, at gymnasier med en helt særlig faglig profil får mulighed for at

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

få tildelt elever, som matcher denne faglige profil. Dette må dog ikke skævvride elevsammensæt-

ningen. Gymnasierne kan ansøge om at blive godkendt som profilgymnasium. Det fremgår desu-

den af elevfordelingsaftalen, at kompetencen til at godkende profilgymnasier skal overgå fra Børne-

og Undervisningsministeriet til regionerne.

Det fremgår endvidere, at forligskredsen ved profilgymnasium forstår et gymnasium, som har en

særligt stærk faglig profil inden for et fagligt område fx musik, naturvidenskab eller sprog. Det kan

fx være et gymnasium, som udbyder og prioriterer at oprette stærke naturvidenskabelig studieret-

ninger med flere naturvidenskabelige fag på A-niveau samt med mulighed for valg af yderligere

naturvidenskabelige fag på A-niveau for at opnå en særlig stærk faglig profil indenfor netop dette

felt.

Endelig fremgår det, at der vil skulle udarbejdes nærmere rammer for regionernes godkendelse af

profilgymnasier.

Dette vil via den i lovforslaget foreslåede bemyndigelse for ministeren til at kunne fastsætte nær-

mere regler blive specificeret yderligere i forbindelse med bekendtgørelsesopfølgningen.

Lovforslaget opstiller rammen for at sikre en balanceret elevsammensætning. Regionernes godken-

delse må ikke kompromittere dette overordnede hensyn.

Danske Regioner vil have adgang til relevante data til brug for godkendelse af profilgymnasier.

Den foreslåede § 11 a, stk. 3, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft

over institutionens andel af profilelever, ændre det loft over institutionens andel af profilelever

m.v., er tænkt som en styringsværktøj for ministeren for det tilfælde, at en konkret situation måtte

nødvendiggøre det.

Høringssvarerne har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.6. Gymnasiesamarbejdet

Danmarks Private Skoler er forundret over, at man i forbindelse med den nye model for det frem-

tidige samarbejde mellem de gymnasiale institutioner og regionsrådet foreslår, at private gymnasier

og hf-kurser, der ønsker at deltage, kan deltage, i det omfang regionsrådet vurderer, at det er hen-

sigtsmæssigt. Ud fra hvilke kriterier kan regionsrådet beslutte, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de

frie aktører deltager i samarbejdet? Efter foreningens opfattelse bør det være omvendt. De frie og

private gymnasiale institutioner bør have ret til at deltage i samarbejdet, hvis det er hensigtsmæssigt

for institutionen.

GL støtter forslaget om at ændre samarbejdet til gymnasiesamarbejde mellem de gymnasiale ud-

dannelser.

DEG anbefaler, at kriterier for regionsrådenes geografiske afgrænsning af gymnasiesamarbejderne

præciseres. DEG ser gerne, at de nye gymnasiesamarbejder også bliver høringsfora for regionsrå-

dene i forbindelse med kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Danske Regioner vurderer, at den struktur, der lægges op til i lovudkastet, i højere grad vil under-

støtte koordineringen. Danske Regioner finder det hensigtsmæssigt, at det fremgår af loven eller i

bemærkningerne, at repræsentanten for de enkelte gymnasier er øverste leder eller en repræsentant

med den fornødne beslutningskraft.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser er ikke omfattet af de forpligtende samarbej-

der efter det gældende lovgrundlag. Af den grund har Børne- og Undervisningsministeriet foreslået

en model, hvor der åbnes for, at private gymnasier mv, der ønsker at deltage, kan deltage, i det

omfang regionsrådet vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Modellen balancerer forholdet mellem

ministeriets forsyningspligt i form af de offentlige uddannelsestilbud og de private uddannelsesud-

bud.

Det er op til regionsrådet med inddragelse af de omfattede institutioner at afgrænse samarbejdet

geografisk, ligesom det er regionsrådet, der fastsætter det nærmere indhold af gymnasiesamarbejdet.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets udgangspunkt, at institutionen selv bestemmer, hvem

der skal repræsenterer institutionen i gymnasiesamarbejdet. Den, der møder op, forudsættes at have

fornøden prokura.

Høringssvarerne har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.7. Genopretningsplan og lukning

Danske HF og VUC foreslår, henset til det store antal eftertilmeldere til hf på VUC, at det bør

præciseres, at eftertilmeldere tælles med i andelen af 1. prioritetsansøgere, når der tages stilling til,

om en institution skal pålægges at udarbejde en genopretningsplan og efterfølgende, om institutio-

nen eller afdelingen skal nedlægges.

Danske Gymnasier finder det væsentligt, at der tilføjes en forpligtelse for regionsrådet til løbende

opfølgning med institutionen efter etablering af en genopretningsplan og inden en eventuel indstil-

ling vedrørende nedlæggelse gives til ministeriet.

GL går ud fra, at medarbejdere, der berøres af børne- og undervisningsministerens adgang til at

nedlægge en institution eller afdeling, omfattes af virksomhedsoverdragelsesloven/vilkår svarende

til reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven.

Det er vigtigt for DEG, at det bliver præciseret, at selvejet skal respekteres, så skolerne skal have

mulighed for at lukke udbud ned tidligere desuagtet, at der ikke har været iværksat de genopret-

ningsplaner, som loven tilsiger. DEG bemærker endvidere, at det ikke er nok kun at se på det

gymnasiale udbud, når den samlede uddannelsesdækning i et geografisk område skal vurderes.

DEG ønsker det præciseret, om det er hele institutionen/afdelingen, eller om det er enkelte gym-

nasiale udbud på institutionen eller afdelingen, som en genopretningsplan vil vedrøre.

Danske Regioner anfører, at det bør præciseres i bekendtgørelsen, hvilket grundlag regionsrådet

skal forholde sig til, når der afgives indstilling om lukning.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Til det af DEG anførte om lukning af udbud tidligere kan det oplyses, at lovforslaget ikke i øvrigt

vil ændre ved de gældende kompetencer til og procedure for afvikling af et udbud. Gældende ret

har således i så henseende sit forblivende.

Med hensyn til det af Danske Gymnasier anførte om tilføjelse af en forpligtelse for regionsrådet til

løbende opfølgning med institutionen efter etablering af en genopretningsplan bemærkes, at dette

er et element i den samlede koordineringsopgave for regionerne.

Hvor iværksættelse af genopretningsplanen har vedrørt et bestemt udbud eller en afdeling under

en institution, vil en indstilling fra et regionsråd alene kunne knytte sig til det pågældende udbud

eller til den pågældende afdeling. På baggrund af regionens indstilling vil ministeren kunne træffe

beslutning om at nedlægge institutionen, afdelingen eller udbuddet, hvis betingelserne herfor er

opfyldt, uanset om regionen har indstillet, at institutionen, afdelingen eller udbuddet nedlægges

eller ikke nedlægges. I praksis vil nedlæggelse af et uddannelsesudbud ske i form af tilbagekaldelse

af udbudsgodkendelsen.

I beslutningen om at iværksætte en genopretningsplan og evt. efterfølgende beslutning om nedlæg-

gelse, vil der kunne indgå overvejelser om andelen af eftertilmeldere på institutionen, hvorved der

kan være en større søgning til institutionen eller afdelingen end andelen af 1. prioritetsansøgere

umiddelbart vil indikere.

I forbindelse med en evt. lukning af en institution vil der også blive taget stilling til spørgsmål om

virksomhedsoverdragelse.

Høringssvarene har på ovennævnte baggrund givet anledning til justering af lovforslaget.

4.8. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Datatilsynet forudsætter, at Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med udformningen

af lovforslaget har været særlig opmærksom på de grundlæggende principper for behandling af

personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder bestemmelsens litra c om

dataminimering.

I forhold til videregivelse af oplysninger, står det ikke Datatilsynet helt klart, om der er tale om en

undtagelse til databeskyttelsesforordningens artikel 14. Datatilsynet henstiller til, at Børne- og Un-

dervisningsministeriet nærmere angiver, hvad der ligger til grund for ministeriets vurdering, herun-

der det retlige grundlag i forordningen, som hjemler en sådan undtagelse.

Datatilsynet noterer sig endvidere, at databeskyttelsesforordningens artikel 22 om automatiske in-

dividuelle afgørelser, herunder profilering, ikke ses omtalt i lovforslag. Datatilsynet henstiller til, at

Børne- og Undervisningsministeriet forholder sig hertil.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Niels Brock og Aarhus Business College/Horten stiller spørgsmål ved, om behandlingen af elevers

og forældres personoplysninger er i overensstemmelse med databeskyttelsesretten, herunder i for-

hold til dataansvarskonstruktionen, de registreredes rettigheder og behandlingshjemmel. De anbe-

faler, at Dataetisk Råd høres over høringsudkastet.

DEG bemærker, at ministeriet snarest muligt bør få afklaret, om ministeriet vil kunne behandle

oplysningerne inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Danske Regioner anfører, at det er væsentligt, at regionerne får adgang til relevant data, og at det

sker på en måde, hvor der ikke er store ressourcemæssige og datasikkerhedsmæssige omkostninger

forbundet hermed. Danske Regioner anfører, at det med fordel kan præciseres i lovudkastet, at

regionernes dataansvar er knyttet til de opgaver, som regionerne skal varetage. Danske Regioner

finder det naturligt, at regionerne og Styrelsen for It og Læring er i tæt dialog om styrelsens opgave

med at udvikle, drive og vedligeholde fordelingsmekanismen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i forhold til Datatilsynets bemærkninger om data-

minimering, at ministeriet vurderer, at principperne for behandling af personoplysninger, herunder

princippet om dataminimering, er iagttaget. Styrelsen for IT og Læring vil i konstruktionen af elev-

fordelingsmekanismen og de tilhørende systemer indtænke dataminimering som et grundlæggende

princip, således at de forskellige systemkomponenter heri alene modtager, behandler og videresen-

der de data, som er helt nødvendige for at kunne gennemføre den ønskede administration. Kon-

krete eksempler herpå er følgende:



Når regioner og institutioner skal vurdere om elever kan få ønsker opfyldt, som kan give

dem forrang i forbindelse med fordelingen, kan regionen kun tilgå relevante oplysninger på

ansøgningen og kun for ansøgere, der søger en institution beliggende i regionen som 1.

prioritet (og i enkelte tilfælde som 2. prioritet), og kun hvis ansøger har markeret ønske,

der kan give forrang, og som regionen har ansvaret for at vurdere. Tilsvarende gælder in-

stitutionen.

Datagrundlaget beriges med forældreindkomst, som danner grundlag for kategorisering af

ansøgere i indkomstgrupper, samt transporttid på baggrund af ansøgers adresse. Konkrete

forrangsoplysninger (fx oplysning om eleven har ansøgt ASF klasse), faktiske forældreind-

komster og adresser videregives ikke til fordelingsalgoritmen. Den indbyrdes placering i

fordelingsrækkefølger og i indkomstgrupper, der er nødvendig for at kunne fordele ansø-

gerne automatisk, videregives fra datagrundlaget til fordelingsalgoritmen, men fx ikke årsa-

gen til placering i en indkomstgruppe (alder, manglende indkomstoplysninger eller de kon-

krete indkomstoplysninger, som placerer ansøger i mellemindkomstgruppen).



Denne vurdering vil blive indsat i bemærkningerne til lovforslaget.

Ministeriet bemærker i forhold til Datatilsynets bemærkninger om oplysningspligten i databeskyt-

telsesforordningens artikel 14, at det fremgår af artikel 14, stk. 5, litra c, at artikel 14, stk. 1-4 om

oplysningspligt fsva. oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede, ikke finder anvendelse,

hvis indsamling eller videregivelse udtrykkelig er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale

ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

af den registreredes legitime interesser. Det er ministeriets vurdering, at denne undtagelse til oplys-

ningspligten er anvendelig fsva. det foreslåede § 11 b, stk. 1 - 3 (høringsudkastets § 11 b, stk. 1 - 3,

samt § 11 c, stk. 2), idet bestemmelserne omhandler indsamling og videregivelse af personoplys-

ninger med et specifikt formål til en nærmere angivet kreds af dataansvarlige. Der er dermed tale

om indsamling og videregivelse, der bliver udtrykkeligt fastsat i loven.

Denne vurdering vil blive indsat i bemærkningerne til lovforslaget.

I forhold til Datatilsynets bemærkninger om automatiske afgørelser bemærker ministeriet, at det er

ministeriets opfattelse, at der ikke er tale om automatiske afgørelser, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 22, da der ikke er tale om en behandling af oplysninger, der er bestemt til at vurdere

bestemte personlige forhold. Oplysningerne, der indgår i fordelingsmekanismen, behandles med

det formål at fordele elever til en bestemt uddannelsesinstitution. Der foretages automatisk forde-

ling af elever på uddannelsesinstitutioner efter et lovbestemt regelsæt. En ansøger, der opfylder

adgangskravene, har ret til at påbegynde den pågældende uddannelse, men har ikke ret til valg af

konkret uddannelsesinstitution. Dette forhold ændres ikke med den nye centrale fordeling af ansø-

gere.

Der vil være en mindre andel ansøgere, som efterfølgende fordeles af regionerne (og institutionerne

efter afslutning af grundforløbet) uden for den automatiske fordeling, fx ansøgere som kommer

efter den centrale fordelingsrunde. Hertil kommer, at der i lovforslaget vil blive indarbejdet en

klageadgang, således at Regionsrådet på begæring fra en ansøger eller forældremyndighedens inde-

haver genoptager sin behandling af ansøgningen, hvis de almindelige forvaltningsretlige betingelser

herfor er opfyldt.

Ministeriets vurdering af, at der ikke er tale om automatiske afgørelser, vil blive indsat i bemærk-

ningerne til lovforslaget.

For en ordens skyld tilføjes, at hvis der havde været tale om automatiske afgørelser, vurderer mini-

steriet, at artikel 22, stk. 2, litra b, hvorefter forbuddet mod automatiske afgørelser ikke finder

anvendelse, hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den da-

taansvarlige er underlagt, og som også fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, ville have fundet anven-

delse.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til det af Niels Brock og Aarhus Business Col-

lege/Horten anførte om dataansvarskonstruktionen, at regionerne hidtil har haft til opgave i sam-

arbejde med institutionerne at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studen-

tereksamen henholdsvis hf-eksamen, herunder ved at nedsætte såkaldte fordelingsudvalg. Forde-

lingsudvalgene foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse

ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Med nærvæ-

rende forslag afskaffes disse udvalg, men det er ikke hensigten med den politiske aftale at ændre

på, at regionerne har opgaven med at koordinere elevfordelingen. Derfor er regionerne også data-

ansvarlige for den behandling af personoplysninger, fordelingen afstedkommer. Der er dermed

ikke tale om delegation af myndighedsopgaver.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

På baggrund af styrelsens store erfaring med udformning af databehandlingssystemer på undervis-

ningsområdet er det STIL, der på regionernes vegne udvikler, drifter og vedligeholder den centrale

it-understøttede fordelingsmekanisme, der ved hjælp af en algoritme skal fordele eleverne som for-

udsat i den politiske aftale.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til det af Niels Brock og Aarhus Business Col-

lege/Horten anførte om de registreredes rettigheder, at det foreslåede § 11 b, stk. 1 – 3 (hørings-

udkastets § 11 b, stk. 1 - 3, samt § 11 c, stk. 2), udgør en undtagelse til oplysningspligten i databe-

skyttelsesforordningens artikel 14, jf. artikel 14, stk. 5, litra c. Denne vurdering vil blive indarbejdet

i lovforslagets bemærkninger, som nævnt ovenfor. Fsva. indsigt i egne oplysninger, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 15 er det intentionen, at bl.a. oplysninger om forældreindkomst, som

lægges til grund for indplacering af en ansøger i en indkomstgruppe, gøres tilgængelig i en selvbe-

tjeningsløsning for forældre til ansøgere i fordelingszoner, således at forældre alene kan se egen

indkomst, og så ansøgeren ikke kan se forældrenes indkomst. Hvad angår den praktiske håndtering

af de registreredes rettigheder vil Danske Regioner kunne instruere Styrelsen for It og Læring i at

yde bistand til opfyldelse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om udøvel-

sen af de registreredes rettigheder, jf. det foreslåede § 11 c, stk. 4 (høringsudkastets § 11 d, stk. 4).

Disse betragtninger vil blive indarbejdet i lovforslaget.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til det af Niels Brock og Aarhus Business Col-

lege/Horten og DEG anførte om behandlingshjemmel, at det er ministeriets klare opfattelse, at

STIL’s såvel som regionernes påtænke behandling af personoplysninger kan ske inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og stk.

3, og artikel 9, stk. 2, litra g.

Børne- og Undervisningsministeriet vil i øvrigt på foranledning af Danske Regioners og Niels

Brock/Hortens bemærkninger præcisere i lovudkastet, at regionernes dataansvar er knyttet til de

opgaver, som regionerne skal varetage.

4.9. Henvisningstaxameter

Gymnasiernes Bestyrelsesforening og Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrel-

serne finder det positivt, at henvisningstaxametrer afskaffes.

Under henvisning til, at henvisningstaxametret er finansieret af de midler, som er afsat til overgang

til nyt taxameter og tilskudssystem, mener DEG, at det ud fra et økonomisk synpunkt generelt er

uhensigtsmæssigt, at reserven til nyt taxameter- og tilskudssystem ikke bruge mere langsigtet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Med Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om finansiering af Den Ko-

ordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser blev der aftalt en afskaffelse af hen-

visningstaxametret per 1. januar 2022.

Høringssvaret har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

4.10. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Danske Gymnasier finder, at den samlede § 1, nr. 1-4, i nærværende lovforslag bør finde anvendelse

for institutioner med erhvervsrettet uddannelse.

DEG finder det ikke hensigtsmæssigt, at så centrale elementer via krydshenvisning er præciseret i

en anden lov end i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet er enigt i, at de foreslåede ændringer af § 8 i lov om institutio-

ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., skal finde anvendelse for

institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dog således, at den gældende § 8, stk. 3, der bliver hhv.

§ 8, stk. 5, og § 8, stk. 7, og som vedrører koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag,

der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, ikke finder anvendelse.

Høringssvaret har på den baggrund givet anledning til justering af den foreslåede ændring af be-

stemmelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvor der henvises til bestemmelser

om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse.

Der er i de nugældende regler i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse en henvisning til

regler om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse, som også gælder for institutioner med erhvervsgymnasiale ud-

dannelser.

Det bemærkes, at der pt. er politiske overvejelser om en fælles institutionslov.

4.11. Private gymnasier

Danmarks Private Skoler ser positivt på, at den fortsatte mulighed for, at børne- og undervisnings-

ministeren betaler undervisningsafgiften for kursister på private studenterkurser, hvis der ikke er

et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det private kursus,

bevares.

Danske Gymnasier finder det uklart, hvorvidt private institutioner, der ligger i kommuner, som

overgår til fordelingszoner inden 2025, kan blive pålagt et tilskudsloft. Foreningen finder, at det

bør de kunne. Danske Gymnasier bemærker, at elevfordelingsaftalen ikke tager højde for, at et

privat gymnasium, der ligger uden for en fordelingszone og dermed ikke er omfattet af tilskudslof-

tet, vil kunne hæve kapaciteten og optage elever fra fordelingszonen, der ønsker at omgå elevfor-

delingsmodellen. Foreningen finder det endvidere uklart, hvordan elevfordelingsmodellen admini-

strerer elever, der krydssøger mellem offentlige og private gymnasier.

Danske Regioner bemærker, at det er en reel udfordring, at reglerne for offentlige og private insti-

tutioner er så forskellige.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Af elevfordelingsaftalen fremgår det i relation til tilskudsloftet, at loftet vil skulle ophøre med at

gælde for gymnasier, som er beliggende i en zone, som i løbet af perioden overgår fra fordelings-

zone til afstandszone. Private institutioner, der ligger i kommuner, som overgår til fordelingszoner

inden 2025, vil ikke blive underlagt tilskudsloftet.

At reglerne for offentlige og private institutioner er forskellige skyldes, at der er tale om to forskel-

lige tilbud: Et offentligt og et privat tilbud med de forskelle, der følger af lovgrundlagene. De pri-

vate gymnasier indgår fx ikke i den offentlige forsyningspligt.

Ministeriet er i forbindelse med implementeringsopgaven opmærksomt på, at modellen skal kunne

håndtere ansøgere, der krydssøger mellem offentlige og private gymnasier.

Høringssvarerne har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.12. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

Landdistrikternes Fællesråd anfører, at de regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne,

bør efter Landdistrikternes Fællesråds opfattelse indgå i lovudkastet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at den strammere kapacitetsstyring og mi-

nimumskapacitet, som indføres ved lovforslaget, vil kunne få positive regionale konsekvenser, her-

under for landdistrikterne.

Høringssvaret har på den baggrund givet anledning til indsættelses af supplerende afsnit i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger herom.

4.13. Bemyndigelsesbestemmelser/ministerbeføjelser

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne anfører, at ministeren med lov-

forslaget tildeles en række vidtgående bemyndigelser om fastsættelse af regler, der vil kunne be-

grænse den enkelte institutionsbestyrelses råderum med hensyn til fastlæggelse, fordeling og udnyt-

telse af institutionens kapacitet.

Niels Brock og Aarhus Business College/Horten anfører, at der er en betydelig risiko for, at den

lovgivende magt reelt forskydes til regeringen, eftersom en række af bemyndigelsesbestemmelserne

er vidtgående og upræcist afgrænset.

Danske Gymnasier konstaterer, at den til enhver tid siddende børne- og undervisningsminister med

lovforslaget tillægges omfattende beføjelser, hvad angår større og mindre ændringer af elevforde-

lingsmodellen (fx de foreslåede §§ 8, stk. 8, 11 e, stk. 2-3 og 11 h, stk. 5 samt § 5, stk. 3). Det er

foreningens holdning, at forligskredsen i vid udstrækning bør inddrages i disse beslutninger.

Danske Regioner mener, at ministeren flere steder i lovudkastet får beføjelser, som rækker ud over

intentionen med ansvarsfordelingen i aftalen (§ 8, stk. 6 og § 11 a, stk. 3). Det er ikke klart defineret,

hvilke forudsætninger skal være opfyldt for, at ministeren kan anvende disse beføjelser. Danske

Regioner opfordrer til, at beføjelserne udgår, og at det i sammenhæng med den løbende evaluering

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

vurderes, om der er brug for yderligere regulering af regionernes opgaver. Alternativt bør det præ-

ciseres, hvad der menes med tilpasning og hvad de nærmere rammer for ministerens beføjelser er.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at bemyndigelserne er nødvendige og ikke

mere vidtgående, end det skønnes hensigtsmæssigt. Endvidere er rækkevidden af de enkelte be-

myndigelser nøje beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

Høringssvarerne har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.14. Gymnasiale uddannelser/gymnasiale ungdomsuddannelser

Danske HF og VUC anfører, at lovforslaget bruger både betegnelsen "gymnasiale uddannelser" og

"gymnasiale ungdomsuddannelser". Det er foreningens opfattelse, at hf-enkeltfag som gymnasial

voksenuddannelse ikke er omfattet af lovforslagets bestemmelser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet kan bekræfte, at hf-enkeltfag ikke er omfattet af bestemmelser

om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Hf-enkeltfag er som udgangspunkt at betragte som et

kursus.

4.15. Ændringer i lov om gymnasiale uddannelser

Danske Gymnasier anfører, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne, hvordan eleven er stillet,

hvis studieretningen ikke oprettes, eller der ikke er plads på studieretningen, og dette bør præcise-

res, så forrang til sjældne studieretninger ikke anvendes til at omgå modellen. Danske Gymnasier

finder ikke lovbemærkningerne fyldestgørende, hvad angår definitionen af, hvilke forhold der skal

være til stede for, at en studieretning kan betragtes som sjælden. Der bør også fastsættes en proce-

dure for, hvornår ministeren træffer beslutning om, hvilke studieretninger eleverne kan blive bun-

det til. Udbuddet af sjældne studieretninger bør koordineres i gymnasiesamarbejderne.

DEG er i forhold til den foreslåede binding til studieretning af den opfattelse, at målsætningen om

det frie valg af uddannelse og hensynet til elevernes trivsel bør vægte tungere end opretholdelse af

den udbudte studieretning og risiko for kattelem.

Danske Regioner anfører, at det bør præciseres, hvad der udgør en sjælden studieretning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Hvis en ansøger har fået tildelt en foreløbig plads på en afdeling på baggrund af forrang til en

sjælden studieretning, vil ansøgeren ikke efterfølgende få frataget denne plads, hvis det skulle vise

sig, at studieretningen ikke bliver oprettet.

Hensigten med forrang til sjældne studieretninger er at sikre, at ansøgere, der ønsker en studieret-

ning, der ikke er stor efterspørgsel på generelt på landsplan og i det geografiske område, kan få

mulighed for at blive optaget på en afdeling, der udbyder en sådan studieretning. Det vil indgå i

vurderingen af, om der er tale om en sjælden studieretning, om der er tale om en af de studieret-

ninger, der kun udbydes og oprettes på et nærmere defineret begrænset antal afdelinger i landet

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

eller et nærmere defineret geografisk område, fx ét sted i et gymnasiesamarbejdes område. Dette

vil blive nærmere defineret i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet.

Det vil på baggrund af ovenstående blive præciseret i bemærkningerne til § 20, stk. 3 (lovforslagets

§ 4, nr. 3), at der er tale om studieretninger, som udover at være sjældent udbudte også er sjældent

oprettede, ligesom det tilføjes i bemærkningerne til § 11 g, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 7), at der

kan fastsættes regler om sjældne studieretninger.

4.16. Lovens ikrafttræden

Danske Gymnasier bemærker, at en beslutning om suspendering bør ske absolut senest ved ud-

gangen af 2022.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Af lovforslaget bemærkninger fremgår det, at Børne- og Undervisningsministeriet for skoleåret

2023/24 kan beslutte, at elevfordelingen efter loven suspenderes, hvis der foreligger særlige for-

hold, som vurderes at gøre dette nødvendigt. Forventningen er, at it-understøttelsen af elevforde-

lingen vil være rettidigt og stabilt oppe at køre til optaget 2023/24, men bestemmelsen vil fx kunne

finde anvendelse, hvis der skulle opstå problemer i forhold til it-understøttelsen af elevfordelingen.

De hidtil gældende regler vil i så fald finde anvendelse.

Høringssvaret har ikke på den baggrund givet anledning til justering af lovforslaget.

4.17. Økonomiske konsekvenser

Danske HF og VUC mener, at det, at udgifterne til forslaget fra 2023 og frem finansieres ved

reduktion af færdiggørelsestaxametrene på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, er en forkert priori-

tering.

GL finder det stærkt problematisk, at en administrativ elevfordelingsmodel skal finansieres af de

gymnasiale uddannelsers uddannelsestaxametre i form af færdiggørelsestaxametret i 2023. GL vil

opfordre til, at der findes en alternativ finansieringsform. GL anbefaler, at der indføres en kom-

pensationsordning i en overgangsperiode.

DEG finder det uhensigtsmæssigt at finansiere elevfordelingen med midler fra henholdsvis reser-

ven til opfølgning på eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet samt reduktion af færdiggørelses-

taxametret fra 2023, før der er set på de aftalte justeringer af taxameter- og tilskudssystemet på

ungdomsuddannelsesområdet.

Danske Regioner vender tilbage på Børne- og Undervisningsministeriets udkast til DUT-aftale.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen er enige om, at finansieringen skal findes

inden for de gymnasiale fuldtidsuddannelser, der får gavn af de forbedringer, der ligger i aftalen.

Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.18. Klasseloft

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

GL anfører, at det bør sikres, at institutionerne ikke bliver straffet økonomisk for regionernes ef-

terregulering af eleverne, fordi de hermed måske ikke kan overholde klasseloftet. GL mener, at det

er væsentligt, at der ikke laves så mange undtagelser for klasseloftet, så det reelt mister betydning.

DEG bemærker, at såfremt regionernes mulighed for at udvide en skoles kapacitet med enkelte

pladser, og at dette medfører overskridelse af det fleksible klasseloft, skal det stadig være taxame-

terudløsende.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at det er hensigten, at børne- og undervisningsmini-

steren med hjemmel i den nuværende § 30 b, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 15 b, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse, vil fastsætte regler, som giver mulighed for, at institutionen kan fravige det flek-

sible klasseloft på gennemsnitligt 28 elever, hvis regionen ved fordeling af ansøgere og elever til

institutionen eller afdelingen efter §§ 11 j og k, afviger fra den for institutionen fastlagte kapacitet

på en måde, der gør det uforholdsmæssigt vanskeligt for institutionen at fastlægge en klassedannelse

i overensstemmelse med § 30 b, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v. og § 15 b, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse. Samtidig vil de allerede bekendtgørelsesfastsatte fravigelsesmuligheder ligeledes kunne

justeres, hvis det vurderes nødvendigt som følge af den nye elevfordelingsmodel.

Høringsvarerne har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.19. Formidlings- og vejledningsopgave

Danmarks Vejlederforening vurderer, at der bliver en øget formidlings- og vejledningsopgave i

forbindelse med lovændringen. Foreningen mener, at der bør afsættes kommunale midler til KUI,

da der vil være behov for øget uddannelsesvejledning for eleverne og kontakt med forældre, for at

sikre en forståelse og undgå usikkerhed og tvivl i forbindelse med valg- og ansøgningsprocessen.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF) formoder, at en ændret elevfordeling vil øge

behovet for vejledning og anden elevstøtte for elever, der får trivselsproblemer, og vi imødeser

med forventning en snarlig vejledningsreform.

DEG vil fremhæve, at det bliver helt centralt med et gennemskueligt vejledningsmateriale til kom-

mende elever og deres forældre. Centralt, at ansøgere, der ikke får deres førsteprioritet opfyldt, får

en reel, konkret og forståelig forklaring herpå.

Danske Regioner bemærker, at regionernes opgave med at kommunikere til elever og forældre om,

hvordan fordelingsmekanismen fungerer, ikke indgår i lovforslaget. Det er vigtigt, at opgaven an-

erkendes og fremgår af lovudkastet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der vil i fornødent omfang ske vejledning fra involverede myndigheder, og elever, der ikke får én

af sine prioriteter opfyldt, vil modtage en begrundelse herfor. For så vidt angår gennemsigtighed

og kommunikation om fordelingsmekanismen er ministeriet i gang med at udarbejde informations-

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

materialer, herunder visuelle og digitale redskaber der skal medvirke til, at ansøgere på en oversku-

elig og anvendelsesorienteret måde får kendskab til de nye elevfordelingsregler, så de kan træffe de-

res valg af uddannelsesønsker på et oplyst grundlag. Materialerne vil blive offentliggjort, når regel-

grundlaget er vedtaget. Det bemærkes endvidere, at oplysninger om indkomstoplysninger og op-

lysninger om transporttid i et vist omfang bliver tilgængelige for ansøgere og forældre i forbindelse

med ansøgningsprocessen.

Ministeriet udarbejder informationsmaterialet i tæt samarbejde med Danske Regioner samt kvali-

tetssikrer materialet via dialog med lederforeningerne. Ministeriet er endvidere i løbende dialog

med KL ift. at sikre den fornødne inddragelse af KUI for derigennem at sikre, at alle involverede

vejledningsinstanser er klædt på med det samme materiale. Ministeriet afholder allerede løbende

infomøder for alle rektorer og planlægger i samarbejde med de fem regioner ligeledes lokale infor-

mationsmøder for institutionerne i efteråret 2022.

I relation til det af Danske Regioner anførte om, at regionernes opgave med at kommunikere til

elever og forældre om, hvordan fordelingsmekanismen fungerer, vil lovforslagets bemærkninger

blive uddybet hermed.

Høringssvarerne har således givet anledning til justering af lovforslaget.

5. Bemærkninger uden for lovforslagets ramme

5.1. Taxameterreform

Dansk Erhverv anfører, at man må forvente, at en kommende aftale om taxametersystemet udjæv-

ner forskelle mellem de forskellige gymnasiale uddannelser for ensartede undervisningsopgaver. I

dag modtager hhx f.eks. et mindre tilskud pr. årselev end elever på stx for undervisning i studieret-

ninger med tilsvarende krav til lærere og faciliteter.

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at fastholde ambitionen om en taxameterreform, der til-

godeser en bred uddannelsesdækning. De anfører bl.a., at der er behov for at stabilisere institutio-

nernes økonomi ved et øget, langsigtet grundtilskud med henblik på at gøre tilskudssystemet min-

dre aktivitetsafhængig.

DEG anfører, at der er behov for, at der bliver set på taxameter- og tilskudssystemet.

Også Danske Regioner opfordrer til, at ambitionen omkring en taxameterreform fastholdes.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Et nyt taxameter- og tilskudssystem falder uden for lovforslagets ramme. Børne- og Undervisnings-

ministeriet har noteret sig opfordringerne om at fastholde ambitionen.

5.2. Skoler underlagt midlertidigt stop for optag

GL er fortsat bekymret for beskæftigelsen på de skoler, der ikke må optage elever i det kommende

skoleår.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 157 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2022

Sagsnr.: 22/03967

Ordningen om midlertidigt stop for optag for elever på visse gymnasiale institutioner er fastlagt

ved lov nr. 2532 af 22. december 2021.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forarbejderne til nævnte lov, at der er tale om et

politisk fastsat kompensationsniveau til de enkelte institutioner for hvert af de omfattede udbud,

der ikke skal optage nye 1.-årselever i skoleåret 2022/2023. Det fremgår endvidere, at særtilskuddet

skal sikre, at institutionerne ikke skal gennemføre økonomiske tilpasninger for at opretholde en

uændret økonomiske og personalemæssig drift, og at de frigivne ressourcer i stedet kan anvendes

til at gennemføre tiltag og aktiviteter, der bidrager til at forbedre søgningen og skabe en mere ba-

lanceret elevsammensætning på de pågældende udbud.