L 157 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser.

(Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget

Samling: 2021-22

Status: Stadfæstet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser. (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 31.03.2022. 1. behandling 07.04.2022. Betænkning 02.06.2022. 2. behandling 07.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 07.06.2022).

Først drejer forhandlingen sig om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør fru Ellen Trane Nørby, Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Så står vi her igen til tredje behandling af det lovforslag, som kommer til at indføre tvangsfordeling af gymnasieelever i de store byer i Danmark. Det er et forslag, som er utrolig udansk, og jeg synes også, at processen vidner om et manglende ønske om at lytte. Vi havde i tirsdags en diskussion om et ønske om at dele lovforslaget op i to, men det blev blokeret fra Socialdemokraterne og de røde partiers side. Vi har haft et borgerforslag, som på kort tid har samlet mere end 50.000 underskrifter, som skal hastes igennem Folketinget på mindre end 2 dage, for det har et flertal af Socialdemokraterne og de røde partier insisteret på.

Jeg synes, man skal lytte til alle de mange tusinder af unge og deres forældre, som er dybt, dybt bekymrede for den tvangsfordeling, som nu bliver indført i de store byer på baggrund af forældreindkomst. Lyt til de bekymringer, som de har, for, at man skaber usikkerhed, at man skaber uigennemsigtighed, og at man ikke længere sætter de enkelte unges frie valg, deres frie uddannelsesvalg først, men i stedet for tvangsfordeler dem på baggrund af forældreindkomst. Fra Venstres side er vi imod, og det er vi, fordi vi tror på, at det frie valg og det at have respekt for de unges uddannelsesvalg er væsentligt og grundlæggende også et fundament for hele vores uddannelsespolitik i Danmark.

I tirsdags prøvede vi at få lovforslaget delt op, men det blev som sagt blokeret, og i dag håber jeg på, at undervisningsministeren i det mindste vil gå på talerstolen og stå på mål for sin politik og regeringens politik. Det gjorde undervisningsministeren ikke til andenbehandlingen, og der ser vi jo igen, at man ikke står på mål for og tager ansvar for og lytter til den kritik, der er blevet rejst, ikke mindst af de unge selv, og det gælder også i forbindelse med det borgerforslag, der er rejst.

Vi har stillet en række ændringsforslag til lovforslaget. Vi har stillet et ændringsforslag om at tage forældreindkomst ud som parameter, sådan at vi reelt set sikrer frit valg for de unge, også i byområderne.

Vi har stillet et ændringsforslag om, at det ikke skal være rektor, der godkender, at man skal have en aftale med rektor for at kunne skifte skole, også i forbindelse med mistrivsel. Jeg kunne i tirsdags forstå, at nogle af Socialdemokraterne og SF's ordfører mente, det allerede er sådan i lovforslaget i dag. Det er det ikke! Det, der står i lovforslaget ordret, er, at man heller ikke ved mistrivsel kan skifte skole, medmindre man har fået det aftalt med og godkendt af rektor. Det synes vi er et problem, og vi synes, det med al tydelighed viser, at det her lovforslag gør alt for at binde og tvangsfordele de unge i stedet for at respektere deres frie uddannelsesvalg. Også det ændringsforslag håber jeg man vil støtte.

Vi har også stillet ændringsforslag om at udtage den del, hvor man begrænser de private gymnasier.

Vi har stillet et ændringsforslag om, at man også anerkender den meget specialiserede shippinglinje, der ligger på Niels Brock, og hvor der er behov for, at man ikke bare får elever ind tvangsfordelt efter forældreindkomst, men at man får de dygtigste og de mest motiverede elever ind, som ønsker at være en del af den danske rederibranche fremover. Også det ændringsforslag stemmer Socialdemokraterne og de røde partier og Radikale Venstre ifølge betænkningen imod. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes, det viser, at man overhovedet ikke har lyttet til og heller ikke læst høringssvaret fra den danske rederibranche med de bekymringer, som de rejser.

Vi har også et ændringsforslag, hvor vi foreslår at undtage htx'erne og hhx'erne fra tvangsfordelingsmodellen af de unge, og det har vi, fordi vi lytter, vi lytter til de bekymringer, der er, vi lytter til de høringssvar, der er kommet, både fra elevorganisationerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser, som ikke støtter den her tvangsfordelingsmodel, og fra de erhvervsgymnasiale institutioner som helhed, som ikke støtter den socialdemokratiske tvangsfordelingsmodel, der har baggrund i forældreindkomst.

Så ja, jeg håber på, at vi i dag kan få støtte til de ændringsforslag, som vi har stillet til lovforslaget, så vi igen kan få frit valg på uddannelsesområdet i Danmark, så vi kan få gjort op med nogle af de fundamentale problemer, der ligger i det her lovforslag, og så vi kan genetablere en praksis, hvor vi lytter, hvor vi lytter til borgerne, hvor vi lytter til høringssvarene, hvor vi lytter til de bekymringer, der er kommet, i stedet for at vi trumfer et lovforslag igennem, der laver tvangsfordeling af de unge på baggrund af deres forældres indkomst. Så jeg håber på, at man i de seneste par dage har fået sin lytteevne igen, så vi også kan få en ordentlig behandling fremadrettet af den måde, som vi sikrer det frie valg på gymnasieområdet på.

Jeg håber som sagt, at undervisningsministeren går på talerstolen, sådan at regeringen også svarer på den kritik, der er kommet, ikke mindst fra de mere end 50.000, der har skrevet under, men sådan set også den kritik, der er rejst fra en række organisationers side imod det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det fru Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre.

Tak for det. Venstre rejser en række konkrete bekymringer og siger, at de partier, der står bag, jo ikke ønsker at se på dem. Og der kan jeg sige for Radikale Venstres vedkommende, at selvfølgelig gør vi det. Vi vil også se på de ting i forligskredsen. Man kan jo ikke gå ind og pille enkelte ting ud og lægge dem ind efterfølgende, når man er gået fra en forhandling.

I den forbindelse vil jeg egentlig gerne stille Venstres ordfører et spørgsmål, for vi prøvede forleden dag at få svar på, hvad Venstre gerne selv ville: Hvilken rolle synes Venstre selv man har spillet i det her forløb, hvor man jo var med i forhandlingerne, i hvert fald et stykke af vejen? Og man kan måske selv redegøre for, hvor længe man var med i forhandlingerne. Hvilken rolle synes Venstre man har spillet? Hvilke konkrete løsninger er man kommet med? For vi hørte indledningsvis, at man ikke afviste noget på forhånd. Men nu har man altså afvist den her model. Man afviste også karakterer som kriterium; man har også afvist en klyngemodel; og man har også afvist en distriktsmodel. Hvordan harmonerer det med, at man indledningsvis sagde: Vi er nødt til at løse det her problem, og vi afviser intet på forhånd?

Ordføreren.

Jamen Venstre støtter det frie valg på gymnasieområdet i modsætning til Radikale Venstre, der støtter et lovforslag, hvor man tvangsfordeler de unge på baggrund af forældreindkomst. Det er en grundlæggende forskel, og det går særlig ud over de unge i byområderne, for det med forældreindkomst er jo ikke lagt ned over resten af landet. Det fik vi jo forhandlet ud. Derfor kommer det her til at påvirke særlig de unge i byområderne, når de fremover vil blive tvangsfordelt på baggrund af deres forældres indkomst.

Men det er jo lidt sjovt, at den radikale ordfører siger, at man ikke kan gå ind og ændre de her ting, at man ikke kan gå ind og stemme for vores ændringsforslag, sådan at lovforslaget kan forbedres. Undskyld mig, det er da sådan, vi plejer at gøre i lovprocessen her i Folketinget. Og mig bekendt lå der nogle ændringsforslag til andenbehandlingen, som Radikale Venstre havde insisteret på skulle ind som en del af en lappeløsning eller som en lap til lappeløsningen. Så det der med, at det kan man ikke stemme for, passer jo ikke. Så jeg synes, Radikale Venstre skal lytte. Jeg synes, de skal lytte til bekymringen. Jeg synes, Radikale Venstre skal spørge sig selv, om det virkelig er rimeligt, at man skal have en aftale med rektor for at kunne skifte skole ved f.eks. mistrivsel.

Anne Sophie Callesen, værsgo.

De bekymringer har vi jo lyttet til blandt aftalepartierne, og derfor har vi blandt aftalepartierne lavet en aftale om at ændre det. Til det med, at Venstre fik noget forhandlet ud, i forhold til om man skulle lave fordeling i hele landet på baggrund af indkomst, vil jeg bare sige, at det jo ikke er rigtigt. Det har aldrig været på bordet, så jeg ved ikke, hvordan ordføreren kan få sig selv til at sige sådan.

Men jeg vil bare spørge igen: Når nu Venstre indledningsvis siger, at man ikke kategorisk vil afvise nogen løsninger, fordi man tager hånd om det problem, at der er nødlidende gymnasier, både i byerne og ude på landet, hvordan harmonerer det så med, at alle de mulige løsninger, vi både har spurgt til her i salen og forhandlet om, har Venstre afvist?

Ordføreren, værsgo.

I tirsdags havde vi en lang diskussion om, hvordan Venstre vil være med til at sikre, at vi har gode uddannelsestilbud i hele landet. Det var derfor, vi bad om at få lovforslaget delt op, så vi kunne stemme om den del, der handler om landdistrikterne, og få det adskilt fra den del, der handler om byerne. Det har Radikale Venstre og andre partier blokeret for. Det, vi diskuterer i dag, er jo lovforslaget generelt og også de ændringsforslag, som vi har stillet. Det betyder jo også, at hvis man stemmer det her igennem, som vi kan se der er et flertal af de røde partier samt Radikale Venstre der ønsker at gøre, så indfører man jo tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst i de store byer, og dermed bryder man med det frie valg.

Så er det fru Marie Krarup, uden for grupperne.

Jeg synes, det er rystende, som de blå partier svigter i den her debat. Det er en fuldstændig karikeret debat om, hvad det her drejer sig om. Man har jo valgt parameteret forældrenes indkomst, fordi man ville identificere muslimske unge. Det er det, det drejer sig om. Det drejer sig om at sørge for, at muslimske unge ikke kan samles på få gymnasier og dermed fortrænge danskerne. Hvorfor er det, Venstre ikke kan støtte et forsøg på at gøre gymnasierne danske?

Ordføreren.

Jamen det er ikke dansk at lave tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst. Det er det ikke, det er udansk. Det frie valg på uddannelsesområdet er dansk, og det støtter Venstre. Så er det jo bare heller ikke rigtigt, når spørgeren siger – og det ved spørgeren godt, for spørgeren har også siddet med til forhandlingerne – at det her skulle løse problemet med de polariserede ghettogymnasier. Det gør det jo ikke. Kun 2 ud af 17 kommer overhovedet ned under 30 pct. Det her løser ikke problemet, men det har kæmpestore omkostninger for en lang række af de danske unge. Det skaber usikkerhed, det skaber utryghed, og det er udansk.

Fru Marie Krarup.

Det er klart, at det problem, vi har, ikke kan løses på grund af den fuldstændig uansvarlige udlændingepolitik, der er blevet ført i mange år, men man kunne dog forsøge at hjælpe danske unge, så de ikke kommer til at sidde alene på muslimsk dominerede gymnasier, og det er så det, som Venstre vælger ikke at gøre. Desuden er det jo fuldstændig forkert at sige, at der har været frit gymnasievalg. Det har der aldrig været. Her forsøger man på pragmatisk vis at redde danske unge fra at være de eneste tilbageværende danske på muslimske gymnasier, og her svigter både Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det er dybt pinligt.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Dem, der svigter i den her sag, er de partier, der med lovforslaget i dag indfører tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst, hvilket skaber usikkerhed hos de unge, bryder med det frie valg på uddannelsesområdet og på ingen måde – det viser svarene fra ministeren også – tager et opgør med de ghettogymnasier, som jeg tror vi alle sammen, da forhandlingerne startede, var optaget af var dem, der skulle holdes fokus på.

Så er jeg nødt til at svare på den sidste del af spørgerens spørgsmål i den første bemærkning, nemlig spørgsmålet om, hvor der er en sammenhæng. Det er der jo ikke i forhold til hele indkomstskalaen, og derfor giver det ikke mening at fordele på baggrund af forældreindkomst.

Tak til ordføreren. Nu er taletiden godt overskredet.

Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvad vil Venstre fordele eleverne efter i byerne?

Ordføreren.

Jamen vi vil ikke fordele efter forældreindkomst. Det mener vi er et forkert princip. Det er udansk. Det er tvangsfordeling, som de unge ikke har mulighed for selv at påvirke. De kan jo ikke påvirke, om deres forældre ligger i den laveste indkomstklasse, den mellemste eller den øverste. Vi ønsker som udgangspunkt at fordele efter deres frie valg. Og det er jo sådan set også det, der i det her lovforslag er princippet i resten af landet. Og det er jo derfor, vi med det ændringsforslag, vi behandler lige nu, foreslår, at vi lader forældreindkomst udgå i byerne, så vi ikke får tvangsfordeling af de unge efter forældreindkomst, men at vi i stedet får det frie valg på uddannelsesområdet.

Fru Lotte Rod.

Så når Venstre ikke vil fordele efter social baggrund, hvad vil Venstre så fordele efter? Vil man fordele efter karakter?

Ordføreren.

Vi havde også den her diskussion i tirsdags. Altså, social baggrund er jo ikke det samme som forældreindkomst. Og vi mener ikke, det er rimeligt at fordele eleverne efter deres forældres indkomst. Det synes vi er udansk, og vi synes, det bryder med det frie valg, som er kendetegnende for uddannelsesområdet. Og derfor ønsker vi at tillægge de unges frie valg langt større værdi, end Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og de øvrige aftalepartier gør i den her aftale, som indfører tvangsfordeling efter forældreindkomst.

Fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Ordføreren bliver ved med at sige, at vi skal tilbage til at have det frie valg, og at det frie valg er vigtigt. Mener ordføreren helt alvorligt, at der er frit valg mellem de danske gymnasier i dag for eleverne?

Ordføreren.

Der er i den grad frit valg i dag. Det er udgangspunktet. Vi fordeler efter, hvad det er for nogle gymnasier og uddannelsesinstitutioner, man ønsker. Det betyder jo ikke, at der er ubegrænset kapacitet, men det er bare en anden diskussion.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge spørgeren fra SF om noget, for jeg har ikke kunnet se, at en ordfører for SF har indtegnet sig til at gå herop. Spørgeren fra SF var meget optaget – og det ved jeg SF generelt er – af de unges trivsel, så hvordan kan det være, at man ikke vil støtte det ændringsforslag, vi skal stemme om lige om lidt, og hvor vi ønsker at tage den del ud, hvor rektor skal godkende og man skal have en aftale med rektor om, at man kan lave skoleskift ved mistrivsel? Det er da i den grad noget, der skaber utryghed hos de unge, at det element fortsat indgår i det her lovforslag.

Spørgeren, værsgo.

Ja, det skaber utryghed, fordi højrefløjen bliver ved med at sige, at man ikke kan skifte skole, hvis man mistrives på sit gymnasium, hvilket ikke er rigtigt. Det har vi sikret i den her aftale at man kan.

Men jeg synes, det er paradoksalt, at ordføreren siger, at der i udgangspunktet er frit valg i dag. Sig det til de 8 pct., der i dag ikke får deres førsteprioritet. Og ja, med den her aftale vil der også fremadrettet være nogen, der ikke får deres førsteprioritet, men det er cirka lige så mange, som det er i dag. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Hvis man kigger på de svar, der er givet af ministeren, er der adskillige områder i de store byer, hvor man bestemt ikke vil opleve, at der er lige så mange, der får deres ønske opfyldt. Men det er jo sådan set heller ikke det grundlæggende. Det grundlæggende er, om man tillægger de unges eget frie skolevalg mest betydning, eller om man laver en tvangsfordelingsmodel bygget på forældreindkomst, og det er det, som SF gør. Det er det, der skaber usikkerhed for tusindvis af unge, og det er det, der får er mere end 50.000 mennesker til at skrive under på et borgerforslag i løbet af kort tid, og jeg oplever bare overhovedet ikke, at man lytter til det ønske, der er, om et reelt frit valg.

Tak for det. Så er det Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne fortsætte lidt i samme spor. Mener Venstres ordfører simpelt hen, at der er frit gymnasievalg i dag, og at afstandskriteriet dermed er en del af, at der bare er frit valg?

Ordføreren.

Venstre ønsker frit valg på uddannelsesområdet, ikke en tvangsfordelingsmodel efter forældreindkomst, og det er vel der, hvor forskellen er. Det er vel den store forskel.

Når vi havde en diskussion i tirsdags om at dele lovforslaget op, hvor vi fra Venstres side sagde, at vi gerne ville stemme for den del, hvor der ikke indgår forældreindkomst, men afstand og andre kriterier, og det flugter den model, vi har i dag, så er det jo, fordi der ikke er fri kapacitet. Det er bare ikke den model, man indfører i byerne. Der indfører man en tvangsfordelingsmodel på baggrund af forældreindkomst, og den støtter Venstre ikke. Det gør vi ikke, fordi vi tillægger de unges eget ønske om uddannelsesvalg højere værdi. Vi tror på, at det frie valg er grundlæggende for vores uddannelsessystem, og i en tidligere tid troede jeg faktisk også, at Radikale Venstre havde en eller anden form for liberal tænkning om, at frit valg var godt, men det gælder åbenbart ikke, når det handler om de unge, og det synes jeg er ærgerligt.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Så synes jeg bare, at vi måske stadig væk lige mangler svar på, hvordan man så vil indføre det her frie valg i byerne. Hvis man anerkender den udfordring, vi står med i dag, hvad er så Venstres løsningsforslag til at klare de udfordringer, vi har?

Ordføreren.

Vi ønsker ikke tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst, og det er jo den store forskel. Den store forskel er, om man mener, at det rimeligt, at unge mennesker skal tvangsfordeles, på baggrund af hvad deres forældre tjener. Tjener de for lidt? Tjener de lige midten? Tjener de for meget?

Vi mener, at man i stedet for skal anerkende og respektere, at de unge har nogle valg. Det betyder ikke, at der er fri kapacitet, men det er jo ikke den diskussion, vi tager i dag. Det er, at man indfører et nyt fordelingskriterium, som ikke længere handler om det frie valg, men handler om tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst. Det er udansk, og det støtter Venstre ikke.

Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg synes, at Venstre fremstår som et parti, der fik kolde fødder, 5 minutter før man nåede målstregen. For kan fru Ellen Trane Nørby ikke bekræfte, at Venstre deltog i forhandlingerne i meget lang tid, hvor man også anerkendte og accepterede præmissen om fordeling på baggrund af indkomst, og hvor man sågar – det er sådan, jeg har forstået det – introducerede forslaget om, at restkapaciteten skulle fordeles via lodtrækning? Kan fru Ellen Trane Nørby ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Jo, Venstre deltog i de her forhandlinger. Det gjorde vi, fordi vi er et parti, der tager ansvar, og det er jo også derfor, der er nogle, der forsøger at sige: Uha, jamen Venstre sagde tidligere, at man gerne ville tage ansvar på det her område. Ja, det vil vi sådan set gerne, men vi er ikke en del af en aftale, for vi mener ikke, at vi nåede i mål – det sagde vi mange gange – både når det handler om kapacitet, om fordelingskriterier og om gennemsigtighed. Men der var nogle, der havde meget behov for, at det hele skulle jappes igennem, fordi det var mere vigtigt, at der blev lukket en aftale på et givet tidspunkt, end at de sidste udeståender blev forhandlet på plads. Og nej, Venstre har ikke sagt ja til en aftale, og det har vi ikke, fordi vi mener, at det er det forkerte fordelingsprincip at fordele de unge mennesker på baggrund af deres forældres indkomst. Det er tvangsfordeling i storbyerne, vi nu indfører, på baggrund af forældreindkomst, i stedet for at vi respekterer det grundlæggende frie valg på uddannelsesområdet.

Zenia Stampe.

Jo, men kan fru Ellen Trane Nørby bekræfte, at det var Venstre, der til allersidst bragte det her lodtrækningselement ind i aftalen? Og det var altså på et tidspunkt, hvor indkomstfordelingen, altså tvangsfordeling på baggrund af indkomst, allerede lå fast – på det tidspunkt havde man altså accepteret det. At Venstre – og måske i højere grad fru Ellen Trane Nørby end nogle andre i Venstre – så fik kolde fødder og ombestemte sig, er jo en klar sag. Vi nærmer os også et valg.

Men kan fru Ellen Trane Nørby ikke bekræfte, at i forhold til den sidste del af aftalen, som nu er blevet ændret, og som handlede om lodtrækning, var det Venstre, der bragte det ind? Og det var altså oven på en aftale, som byggede på tvangsfordeling på baggrund af indkomst.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Ja, men i modsætning til den radikale ordfører, fru Zenia Stampe, sad fru Anni Matthiesen og jeg i forhandlingslokalet, og derfor kan jeg sige, at jeg ikke på nogen måde kan dele den udlægning, der bliver givet. Men hvis Radikale Venstre har den opfattelse, at når man deltager i forhandlinger, men ender med at mene, at man ikke er nået i mål, så skal man stå til ansvar alligevel, kan jeg sige, at så har vi meget forskellige opfattelser af de her forhandlingsforløb på Christiansborg.

Vi gik ind i de her forhandlinger; vi satte os ikke ud på sidelinjen. Vi gik aktivt ind i forhandlingerne, men vi er ikke en del af en aftale, for vi nåede aldrig i mål.

Så er det fru Ida Auken! Værsgo.

Det lyder unægtelig, som om Venstre har opgivet at løse problemerne i byen. Vi kan kun få at vide, hvad Venstre ikke vil gøre. Så vil jeg prøve at stille det spørgsmål, der er blevet stillet flere gange i Folketingssalen i dag: Hvilket kriterium vil Venstre så fordele efter i byerne?

Ordføreren.

Vi ønsker at tage udgangspunkt i de unges frie valg. Det her lovforslag handler jo ikke om en lang række andre kriterier. Det handler om, at Socialdemokraterne, herunder fru Ida Auken, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og en række løsgængere ønsker at indføre et nyt fordelingsprincip, nemlig en tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst – og det støtter vi ikke.

Det er den debat, vi har i salen i dag. Vi sidder ikke i et forhandlingsforløb her i Folketingssalen. Vi forholder os til det lovforslag, som den socialdemokratiske regering har lagt frem, hvor man indfører et nyt princip om tvangsfordeling efter forældreindkomst, og det støtter Venstre ikke. Vi støtter det frie gymnasievalg – også for de unge i de store byer.

Ida Auken.

Jeg tror, at tilhørerne til den her debat heldigvis ikke er så ubegavede, at de ikke kan høre, at det, vi har fået hele den her debat, er et papegøjesvar. Det er jo absurd, at Venstre kritiserer noget og siger, at de gerne vil løse problemet, og så ikke kan komme med bare ét bud på, hvilket kriterium man vil fordele efter i byen for at løse problemerne. Så jeg vil sige, at jeg i hvert fald går herfra med en klar konstatering af, at Venstre intet har tænkt sig at gøre for folk i byerne med de problemer, der er på gymnasierne; man vil bare plapre videre med sin papegøjesnak om frit valg – som der jo i øvrigt ikke er i dag.

Tak. Så får vi et svar.

Venstre ønsker frit valg for de unge, og vi lytter faktisk til de unge. Det er måske der, hvor forskellen er. Vi har lyttet til de over 50.000, der har skrevet under på det borgerforslag, som Socialdemokraterne japper igennem på 2 dage i Folketinget. Der er en oplevelse af, at man hverken lytter til høringssvarene eller andet. De ændringsforslag, vi har stillet i dag, er da lige præcis udtryk for, at vi helt konkret forholder os til de problemer, der er.

Det, at man ikke kan skifte skole ved mistrivsel, uden at man har en aftale med rektor, og det, at man ikke vil tillade et særligt optag på shippinglinjen på Niels Brock – for bare at tage nogle af eksemplerne, som vi har stillet ændringsforslag om – stemmer Socialdemokraterne desværre imod.

Tak for det. Så er det hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Tak til ordføreren. Jeg har lyttet til debatten i dag og også i tirsdags, og jeg er altså blevet forvirret på et lidt højere plan og håber, at ordføreren kan gøre mig lidt klogere her.

Jeg er far til fire og bor i Lyngby og er opstillet i Lyngby. Det her er en aftale, der i høj grad kommer til at ramme mig og mine børn. Jeg sidder også i Region Hovedstaden, så jeg kender de problemer, vi diskuterer her.

Jeg hører også en vis forvirring i begreberne. Jeg går ud fra, at det er ubevidst, men når ordføreren snakker om frit valg, ved ordføreren jo godt, at der ikke er frit valg, for der er ikke uendelig kapacitet på vores gymnasier. Du kan søge frit, ja, og det er dejligt, og hvis der er plads, kommer du ind, men du kan jo ikke vælge, hvor du vil gå henne i hele landet, for det har aldrig været tilfældet, og det er heller ikke tilfældet i dag, og det vil ikke være tilfældet efter den her aftale.

Jeg vil godt have ordføreren til at bekræfte, at man i dag ikke har frit valg; du kan søge frit, og hvis der er plads, kan du komme ind. Men jeg hører også ordføreren sige, at der ikke er uendelig kapacitet, og derfor har vi vel et problem, der skal løses?

Ordføreren.

Jo, vi har frit valg på uddannelsesområdet i dag. Det er en grundlæggende tilgang, vi har haft på uddannelsesområdet, at man skal have mulighed for at søge frit; at det ikke skal være dine forældres pengepung, der er afgørende for, om du kan få en uddannelse, og hvor du kan få en uddannelse. Og det er jo lige præcis det, der er problemet med det lovforslag, vi behandler i dag, for nu indfører man et nyt princip for elevfordeling i Danmark, et princip, hvor man ikke længere forholder sig til de unges egne ønsker, men forholder sig til størrelsen på deres forældres pengepung – alt det, vi altid har forsøgt at gøre op med i det danske uddannelsessystem, nemlig at det ikke var størrelsen på dine forældres pengepung, der skulle afgøre, om og hvor du kunne få en uddannelse. Det er udansk, og det støtter vi ikke.

For vi støtter det frie valg og de principper, som vi grundlæggende har i dag; og nej, det betyder ikke, at der er fri kapacitet. Det har jeg heller ikke svaret heroppefra; men det er jo en anden diskussion end den diskussion om at indføre et nyt tvangsfordelingsprincip på baggrund af forældreindkomst.

Stinus Lindgreen, værsgo.

Tak, men det er jo ganske simpelt ikke rigtigt. Du kan ikke frit vælge, hvilket gymnasium du vil gå på. Alle Københavns unge kan ikke sige, at de vil gå på Rysensteen og så komme ind dér – det kommer aldrig til at ske. Der er ikke frit valg. De kan alle sammen søge ind dér, og nogle af dem vil komme ind; andre vil komme andre steder hen. Det har altid været tilfældet.

Jeg synes, at der er en vis begrebsforvirring her, og det tror jeg ikke ligefrem gavner forståelsen af, hvad aftalen rent faktisk går ud på, og det synes jeg er en skam. For der er rigtig mange, der er bekymret for noget, som de ikke behøver at være bekymret for. Langt de fleste vil stadig væk få deres førsteprioritet efter denne aftale.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg forstår godt, folk omkring de store byer er bekymret i ekstrem grad på grund af det lovforslag, som bliver stemt igennem i dag af Radikale Venstre, den socialdemokratiske regering, SF, Enhedslisten. For det skaber usikkerhed, det skaber uigennemsigtighed, og det indfører et nyt tvangsfordelingsprincip, hvor det er dine forældres indkomst, der er afgørende, og ikke, at du har et frit uddannelsesvalg. Det synes vi er udansk, og derfor støtter vi det ikke fra Venstres side.

Men jeg håber da på, at den radikale ordfører eller ministeren går på talerstolen og forklarer og forsvarer, både hvorfor man ikke har lyttet til de forskellige ting, der er sagt, og hvorfor man stemmer imod ændringsforslagene.

Tak. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Jeg tror, det er åbenlyst for alle, at man kan søge, lige hvorhen man vil, men at det selvfølgelig ikke er alle, der kan komme ind alle steder. Derfor har vi fordelingsregler, og det har vi i hele landet. Uden for de største byer er Venstre villig til at overrule og omgå det frie valg og sige til de unge: Desværre, vi placerer jer et andet sted end der, hvor I lige præcis gerne vil gå. For der har man en vigtig dagsorden. I forhold til at løse parallelsamfundsproblemer, i forhold til at gøre op med polariseringen, i forhold til at løse de problemer, som fru Ellen Trane Nørby som minister selv italesatte, bliver man bange for sin egen skygge. Hvordan vil Venstre fordele i byerne?

Ordføreren.

De problemer, der er med ghettogymnasier, polariserede gymnasier, i byområderne, vil fortsat være der med det her lovforslag. Det viser ministerens svar også. De viser, at omkostningerne for tusindvis af unge er enormt høje, når man indfører et tvangsfordelingsprincip på baggrund af deres forældres indkomst. Og nej, man løser ikke det, der var udgangspunktet, nemlig problemerne med de polariserede institutioner. Det viser ministerens svar, og dem tænker jeg også at den socialdemokratiske ordfører har læst.

Og nej, det her lovforslag indeholder ikke tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst i landområderne; det gør det ikke. Det her lovforslag, som vi behandler i dag, L 157, indeholder kun forældreindkomst som tvangsfordelingsprincip og -kriterium i de zoner, der ligger omkring de store byer. Og derudover håber jeg sådan set heller ikke, at det er et udtryk for, at Socialdemokraterne mener, at den udfordring, der er, med et mindre gymnasium i Fjerritslev, er den samme udfordring, der er, med et gymnasium, som er blevet polariseret.

Det er to forskellige løsninger, det er to forskellige diskussioner, og derfor er det også ærgerligt, at Socialdemokraterne har blokeret for, at vi kunne tage diskussionerne særskilt.

Så er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Så hvad vil Venstre fordele efter i byerne?

Ordføreren.

Fra Venstres side ønsker vi frit valg for de unge i modsætning til Socialdemokraternes tvangsfordelingsprincip på baggrund af forældreindkomst, og det er måske der, hvor skillelinjen står, altså i forhold til om man mener, det er rimeligt over for de unge og deres forældre, at man skaber så massiv usikkerhed, som man gør nu, fordi man ønsker at fordele de unge på baggrund af deres forældres indkomst. Det synes vi er udansk, og det støtter vi ikke.

Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Jeg er sikker på, at man ud fra sådan et kampagnemæssigt synspunkt er blevet enige om, at det jo er utrolig snedigt hele tiden at sige, at der er tale om tvang. Men faktum er, at i dag er der ikke fuldstændig frit valg, og efter at den her aftale træder i kraft, er der ikke fuldstændig frit valg. Men andelen, der får første prioritet, er den samme – ni ud af ti. Det er den ene del.

Den anden del er, hvorfor Venstre svigter udlændingepolitikken så markant, som man gør med den her aftale? Vi har problemer på nogle gymnasier med, at de bliver alt for skævt sammensat. Hvordan skal unge mennesker blive integreret ind i majoritetssamfundet, hvis de eneste, de møder, er folk, der har samme rødder som dem selv? Den hollandske sociologiprofessor Ruud Koopmans lægger vægt på, at bl.a. sådan noget som netværk i en majoritetsbefolkning, sekularisering, ligestilling mellem kønnene, medieforbrug, sprog – den slags – har fuldstændig afgørende betydning for, om integrationen kommer til at lykkes. Hvorfor gør man så ikke noget for at bidrage til det ved at bakke op om en aftale som den her? Og hvorfor kommer man ikke med nogle reelle svar på, hvordan det er, man så vil løse problemerne? For det gør man jo ikke. Man har bare snakket om det samme siden 2016. Man har ikke leveret noget. De forhandlinger, man stillede i udsigt i 2016, indkaldte man ikke engang til.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Det er, fordi det her lovforslag på ingen måde løser problemet med polariserede gymnasier. Det løser på ingen måde de integrationsudfordringer, som ordføreren står og taler om. Det var jo det, der var udgangspunktet for forhandlingerne. Det er bare ikke det, der blev resultatet. Og med den lap på en lappeløsning, som den socialdemokratiske regering har lavet her senest, bliver effekten af det her, når vi taler integration, endnu dårligere. Så ved ikke at løse et problem skaber man i stedet tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst og enormt stor utryghed hos tusindvis af unge og deres forældre i de store byer. Så spørgsmålet er jo nærmere: Hvorfor er det, Socialdemokraterne ikke går på talerstolen og forklarer, hvorfor det er, man ønsker at lave tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst i byområderne, når det hverken løser en integrationsmæssig opgave eller på nogen måde flugter med den uddannelsespolitik, vi plejer at være enige om i Danmark, nemlig at det frie valg for de unge er vigtigt?

Rasmus Stoklund.

Nu er det jo sådan, at der er tre behandlinger i Folketinget. Og det er jo ikke sådan, at Socialdemokratiet ikke har været på talerstolen og forklare, hvad det er for en politik, vi lægger frem her. Men jeg synes ikke, det her ændrer på, at vi ingen svar får, og vi har ikke fået det siden 2016, på, hvordan Venstre vil løse de her problemer. Man tordner og råber op om integrationsproblemer, og når så der er et problem, vi forsøger at løse, og det gør lidt ondt på et par af Venstres kernevælgere, er der ingen, der vil være med til noget som helst. Jeg synes, det er useriøst, og jeg synes, det er skuffende, og jeg synes, det er forkert at sige, at den her aftale ikke får en effekt, for det gør den jo. Og når den får lov til at virke, vil den også få den effekt, at flere vil vælge deres lokale gymnasie og kan blive der, hvor de er født og opvokset, i stedet for at skulle rejse langt.

Tak for det. Så er det ordføreren, der svarer. Værsgo.

Jamen den her aftale virker ikke, når det handler om at tage et opgør med de polariserede institutioner. Det viser ordførerens egen ministers svar til Folketinget: Kun 2 ud af 17 institutioner kommer det her til at ændre marginalt ved. Det her er det forkerte svar på den integrationsudfordring, der er omkring byerne. Og det er ærgerligt, at man tager så mange unge mennesker som gidsler i et lovforslag, hvor man laver tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst og ikke løser integrationsproblemerne, men i stedet for bryder med det frie valg og skaber usikkerhed hos de unge.

Så er det Mai Villadsen, Enhedslisten.

Jeg synes bare, det er ret mageløst, men jeg kan forstå på ordføreren, at det er udansk at fordele på baggrund af indkomst. Betyder det så, at den ghettopakke, som Venstre har lavet, er udansk? Venstre lavede en pakke, hvor man på baggrund af indkomst tvangsfordeler, hvor folk skal bo. Er det udansk? Betyder det, at Venstre nu vil gå sammen med Enhedslisten for at stoppe den ghettopakke, som man selv lavede, hvor man på baggrund af indkomst tvangsfordeler folk, i forhold til hvor de skal bo? Er det også udansk?

Ordføreren.

Jeg synes, det er enormt udansk at fordele gymnasieelever, ikke efter deres frie uddannelsesønsker, men på baggrund af deres forældres indkomst. Og nej, jeg synes ikke, man kan sammenligne det. Forskellen er i høj grad også, at den ghettopakke, som et stort flertal af partier i Folketinget stod bag, faktisk også var effektiv, mens det her lovforslag, som vi behandler i dag, jo ikke har nogen effekt, når det handler om at gøre op med de polariserede institutioner, som egentlig var udgangspunktet for forhandlingerne. Men jeg håber da på, at Enhedslistens ordfører så også går på talerstolen og forklarer og forsvarer, hvorfor man ikke har villet lytte til de mange høringssvar og de massive bekymringer, der er kommet ind, og til bekymringerne hos de unge mennesker og deres forældre, der på kort tid har indsamlet mere end 50.000 underskrifter, men bare blindt kørt videre og ikke tager de unges frie uddannelsesudvalg seriøst.

Mai Villadsen.

Jeg kan jo i tillæg sige, at jeg synes, det er så ærgerligt, at Venstre ikke har lyttet til de mange mennesker – over 50.000 – der også samlede underskrifter ind imod ghettopakken, der på baggrund af indkomst tvangsfordeler folk, i forhold til hvor de skal bo. Jeg synes, det er topmålet af hykleri at høre Venstre i dag stå og snakke om frihed og om, at det er udansk at tvangsfordele på baggrund af indkomst, når man gør det selv samme i alle mulige andre aftaler – og når man står på talerstolen og kritiserer andre for at forsøge at løse nogle reelle udfordringer uden selv at have et eneste svar.

Ordføreren, værsgo.

Men det her lovforslag løser jo ikke udfordringerne med de polariserede ghettogymnasier. Det viser ministerens egne svar. Og en del af problemet er jo, at man skaber usikkerhed og utryghed. Man laver tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst i storbyerne, men man løser ikke det, der er problemet og udgangspunktet for forhandlingerne, nemlig at det skulle sikres, at vi fik mere blandede institutioner. Det opnår man ikke, men man bliver alligevel ved med at holde fast i et lovforslag, som skaber massiv usikkerhed og utryghed i de store byer. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes, det er udtryk for tonedøvhed inden for de her mure. Jeg ved godt, at de nogle gange er tykke, men jeg synes, det er at være tonedøv.

Så er det Katarina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Jeg synes, vi savner lidt fakta herinde i salen. Jeg synes, der bliver sagt en masse ting derovre fra den røde fløj. Jeg vil bare lige høre ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at forslaget her er, at man vil bruge 250 mio. kr. på faktisk at skulle omfordele godt 250 elever af anden etnisk herkomst. Vi taler om 250 for mange elever på i alt fire gymnasier.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg kan genkende tallet på, hvor mange unge med ikkevestlig baggrund vi taler om. Jeg tror, at når det handler om integrationsudfordringen, er det betydelig større. Men jeg kan godt genkende tallet, for så vidt angår økonomien. For ja, med det her lovforslag kommer man til at bruge langt over 200 mio. kr. på at indføre et nyt computersystem. Det er penge, man tager fra institutionerne, fra gymnasierne, fra de taxameterpenge, de får til at lave god undervisning, og dem bruger man i stedet for på at lave et statsligt computersystem til tvangsfordeling af elever på baggrund af forældreindkomst. De penge kunne man have brugt på at skabe gode gymnasier. De penge kunne man have brugt på at sikre nogle af de mindre institutioner ude i yderområderne. De penge kunne man have givet til de institutioner, der er udfordret og har behov for en ny start. Det har flertallet valgt ikke at gøre, og det er en forkert prioritering af pengene. Det medfører tvangsfordeling af de unge, og det bryder med det frie valg på uddannelsesområdet.

Katarina Ammitzbøll.

Tak. Tallene her fik jeg fra en række rektorer, som kom til os igen og sagde, at der ikke er blevet lyttet til dem. Det var rektorer fra hele landet. De er fortvivlede over, at der ikke er tillid til, at de kan løse nogle af de udfordringer, der er lokalt. Der er forskellige udfordringer, og det anerkender man, men det her med at lave en stor tvangsfordelingsmaskine og putte den ned over dem alle sammen er de meget bekymrede over. Det viser sig jo, at det her med, hvor mange der får sin førsteprioritet, falder fra 90 til 84 pct.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jamen der er ingen tvivl om, at der er en udfordring med polariserede gymnasier mange steder omkring de store byer. Og det her lovforslag, vi behandler i dag, løser ikke den integrationsopgave – på ingen måde. Altså, på en dårlig dag kan man være bekymret for, om den forværrer det, jævnfør også nogle af dem, der har været inde til den høring, vi har haft i udvalget, nogle af alle de høringssvar, der er kommet ind, i relation til at unge bliver stigmatiseret, i relation til at man laver tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst i stedet for at respektere de unges frie valg og lytte til deres ønsker.

Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Jeg synes ærlig talt, det er noget respektløst, sådan som de røde partier i salen i dag sidder og griner. De sidder og griner af de unge mennesker i f.eks. Vallensbæk Kommune – lad os tage den som eksempel. I dag er der 91 pct. af de unge mennesker i Vallensbæk Kommune, som får deres førsteprioritet opfyldt, når de søger ind på en ungdomsuddannelse. Takket være jeres aftale kan de se frem til, at det er 61 pct., der får deres førsteprioritet opfyldt. Man går fra 91 pct. til 61 pct. af de unge mennesker, som får respekteret deres valg, deres prioritet. Det er da netop det frie valg, at man ønsker at komme ind på et gymnasium, og at man får det efterkommet og får nogle fantastiske år dér sammen med sine venner og kammerater. Der vil man i Vallensbæk Kommune opleve, at det fremadrettet kommer til kun at være 61 pct., som får deres førsteprioritet opfyldt. Det synes jeg ikke er værd at grine af. Man er nødt til at respektere de unge mennesker, som stod på Slotspladsen den anden dag, og som har skrevet under på borgerforslag osv.

Kan ordføreren bekræfte, at der i fordelingszonerne bliver færre, der får deres ønske opfyldt?

Tak for det. Ordføreren.

Jeg kan fuldstændig bekræfte den konservative ordfører i, at fremover får Sofie, Lukas, Muhammed, Samia, og hvad vores mange unge ellers hedder derude, ikke længere den samme mulighed for at få deres frie uddannelsesvalg opfyldt. De vil blive tvangsfordelt på baggrund af deres forældres indkomst. Det er udansk, og jeg synes, det bryder med vores uddannelsespolitiske principper om, at man skal kunne tage en uddannelse og søge ind, hvor man vil, uafhængigt af hvordan ens forældres pengepung ser ud.

Jeg er også rigtig glad for, at Det Konservative Folkeparti har bakket op om nogle af de ændringsforslag, som desværre ser ud til også at blive stemt ned, og som bl.a. ville gøre, at man kunne skifte skole ved mistrivsel, uden at man skulle have en aftale med rektor – noget af det, der jo også er med til at skabe utryghed hos rigtig mange unge, og som vel egentlig bare er endnu et eksempel på, at man ikke lytter til de 50.000 eller til de mange høringssvar og bekymringer, der er kommet.

Mette Abildgaard.

Det var jo lige præcis den bekymring, vi hørte hos de unge elever på Slotspladsen den anden dag. Jeg talte med mange 8.-klasseelever, som er den første årgang, der bliver ramt af den her elevfordelingsaftale, som stod med en enorm bekymring, og som nu oplever, at vi haster det her lovforslag igennem her i Folketingssalen, på trods af at der er sket markante forandringer undervejs i lovgivningsprocessen.

Vi foreslog på udvalgsmødet den anden dag, at vi fik udsat den her tredjebehandling, i respekt for at det her påvirker mange unge mennesker. Kan ordføreren bekræfte, at det var der ikke opbakning til, og at det er derfor, vi står i salen i dag?

Ordføreren.

Det kan jeg i den grad bekræfte den konservative ordfører i. Den socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og de par enkelte andre, der støtter op omkring det her lovforslag, var ikke villig til at sende det i høring, efter at man havde ændret markant i forslaget. Der har heller ikke været opbakning til at dele lovforslaget op – det har man blokeret for her i salen. Og jeg kan også bekræfte, at man har brugt sit flertal til at trumfe igennem, at det borgerforslag, som mere end 50.000 har bakket op om, skulle hastes igennem behandlingen i Folketinget på under 2 dage.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Der går jo rigtig, rigtig mange tal igennem den her debat, og jeg kunne sådan set godt tænke mig bare at få ordføreren til at bekræfte, at antallet af gymnasier, hvor der er 40 pct. med en ikkevestlig baggrund, med den her aftale går fra 11 gymnasier til 3 gymnasier. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Udfordringen er jo ikke, når man er kommet op på 40 pct. med en ikkevestlig baggrund. Udfordringen er, at lige så snart man er forbi 25 pct., begynder det at gå den forkerte vej. Det viser alle de faglige undersøgelser, der er, det viser hele den række af dialogmøder, vi har, det viser alle de henvendelser, der er kommet fra institutionerne og fra eleverne selv, og det er jo også derfor, det her lovforslag på ingen måde løser udfordringerne. Det kommer til at betyde, at der fremover ikke vil være 17 institutioner med over 30 pct., men kun 15 institutioner med mere end 30 pct., og det er jo ikke en løsning. Det løser jo på ingen måde den udfordring, vi står med integrationsmæssigt. Til gengæld indfører man et tvangsfordelingsprincip på baggrund af forældreindkomst og bryder med de unges frie valg.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Det vil sige, at med hånden på hjertet mener Venstres ordfører ikke, at det gør en forskel, at vi går fra 11 gymnasier med en koncentration på mere end 40 pct. med ikkevestlig baggrund til tre gymnasier med mere end 40 pct. med ikkevestlig baggrund. Det er da en enorm forskel. Og hvis Venstres ordfører ikke mener det, kunne Venstres ordfører måske lige give mig en forklaring på, hvilke redskaber det så er, Venstre vil bruge, for jeg har ikke hørt, at Venstre har sat nogen som helst redskaber i spil, men her er der altså et redskab, der faktisk forbedrer noget.

Ordføreren, værsgo.

Nej, det her lovforslag løser ikke de problemer, der er. Og jeg kender egentlig ordføreren som en rigtig saglig, fagligt dygtig ordfører, og derfor ved jeg også, at ordføreren også har hørt på alle de faglige indlæg, vi har fået i debatten, om, at det for længst er blevet et problem, når vi kommer omkring de 30 pct. Vi skal helst ikke højere op end 25 pct., for så kommer der sådan en trækken i forskellige retninger-effekt, push and pull-effekt, som man ikke må sige på engelsk fra Folketingets talerstol, men som gør, at situationen eskalerer og forværres hurtigere, og derfor løser det her lovforslag jo heller ikke integrationsproblemerne. Til gengæld tvangsfordeler det de unge og bryder med det frie valg.

Tak. Så er det Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Tak for et godt samarbejde om det her imod de rødes tvangsfordeling. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke ordføreren kan bekræfte, at det her lovforslag og hele den her aftale om tvangsfordeling er baseret på lige præcis nul procent evidens og hundrede procent ideologi og mavefornemmelse.

Ordføreren.

Ja, jeg er meget enig med ordføreren i, at det her lovforslag om muligt er et af de mest ideologiske, vi har haft i den her samling, sammen med de andre lovforslag, hvor man har forsøgt at forbyde de private børnehaver. Man gik også til valg på at knægte vores frie grundskoler. Og det er jo ideologi og meget rød ideologi, som det også undrer mig at Radikale Venstre kan bakke op om, og det er også derfor, at Venstre ligesom Nye Borgerlige ikke støtter den tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst, som ligger i det her lovforslag, men i stedet for ønsker det frie valg for de unge.

Fru Mette Thiesen, værsgo.

Tusind tak, og tak for svaret. Det her lovforslag er nemlig baseret på lige præcis nul procent evidens og hundrede procent ideologi. Så tak for at bekræfte det.

Så vil jeg egentlig også bare have Venstres ordfører til at bekræfte, at en kommende borgerlig regering selvfølgelig står i spidsen for at rulle det røde makværk af en gymnasieaftale tilbage.

Ordføreren.

Ja, Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har jo klart og tydeligt sagt, at det er et valgløfte, han gerne vil udstede, altså at kommer der et nyt flertal efter et folketingsvalg – og det håber vi i den grad på at der gør – så kommer vi til at rulle det her tilbage. For de unge mennesker skal ikke tvangsfordeles på baggrund af deres forældres indkomst. Vi skal jo respektere det frie uddannelsesvalg i Danmark.

Fru Tanja Larsson, Socialdemokratiet.

Tak. Der blev talt om evidens og ideologi. Lad os skære det væk og bare være sådan helt konkret, når nu jeg kommer fra naturvidenskaben, som er fuldstændig konkret. Er det ikke korrekt, at antallet af gymnasier med 40 pct. elever af anden etnicitet går fra 11 til 3?

Ordføreren.

På trods af at man forsøger at stille det samme spørgsmål igen og igen, løser det her lovforslag jo ikke problemet. Og jeg tror egentlig også godt, at Socialdemokraterne allerinderst inde ved, at selv når vi laver tvangsfordeling af de unge og bryder med det frie uddannelsesvalg, så vil der også fremover være 15 institutioner med mere end 30 pct. elever med ikkevestlig baggrund. Hvis det er Socialdemokraternes opfattelse af god integrationspolitik, altså at man dermed har løst problemet, så må jeg sige, at det ser vi forskelligt på. Det her lovforslag løser heller ikke integrationsudfordringen, men det indfører tvangsfordeling af de unge på baggrund af forældreindkomst. Det bryder med det frie valg, og det er baggrunden for, at vi stemmer imod fra Venstres side.

Fru Tanja Larsson.

Jamen altså, ordføreren siger, vi spørger igen og igen, og det er måske, fordi vi godt kunne tænke os et rigtigt svar. Så kan ordføreren bekræfte, at vi går fra 11 gymnasier til 3 gymnasier? Jeg efterspørger ingen evidens eller alt muligt andet – bare fakta.

Ordføreren.

Nej, der er ingen evidens bag det her lovforslag; det er ren ideologi. Og hvis Socialdemokraterne seriøst mener, at det er god integrationspolitik, at der fortsat vil være 15 gymnasier med over 30 pct. elever med ikkevestlig baggrund, og at man så har løst problemet, tager man fejl. Problemet er jo ikke 30, 40 eller 35 pct. Problemet er, at lige så snart vi kommer over en 20-25 pct., kommer der til at ske en polarisering på institutionerne, som er en del af udfordringen. Og derfor er man nødt til at arbejde langt mere forebyggende i forhold til at undgå, at de her problemer vokser sig alt for store.

Så er det Maria Gudme, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kan forstå på ordføreren, at Venstre i hvert fald gerne vil være med til at løse det her problem, som aftalen er med til at give et meget kvalificeret bud på at løse, nemlig at gøre vores gymnasier mere blandede og mere mangfoldige. Vi har også fået slået fast, at vi går fra 11 til 3 gymnasier, der netop får hjælp til at ændre på den fordeling, der er i dag. Men jeg savner stadig et svar fra ordføreren her fra talerstolen på, hvad det er, Venstre konkret har tænkt sig at tage af initiativer, der kommer til at være mere effektive end de initiativer, der er i den her aftale, for at få løst netop det her konkrete problem – ikke andre problemer, men det her konkrete problem.

Ordføreren.

Den her aftale er ikke effektiv, heller ikke når det handler om at løse udfordringen med de polariserede gymnasier. Der vil fortsat med den her aftale være 15, hvor der i dag er 17, gymnasier med over 30 pct. elever med ikkevestlig baggrund. Så det her lovforslag løser ikke den problemstilling. Til gengæld skaber det usikkerhed og utryghed hos tusindvis af unge, som ikke længere har deres frie uddannelsesvalg. En gruppe af de unge var også noget af det, som ordføreren og jeg diskuterede i tirsdags, nemlig de elever, der er i mistrivsel, og som fremover vil skulle have en aftale med rektor for at skifte skole. Det har vi et ændringsforslag om konkret i dag. Det kunne være en lille forbedring af lovforslaget, men det stemmer Socialdemokraterne desværre også imod.

Maria Gudme.

Tak. Men skylder Venstre så ikke et konkret svar nu, når vi også kan høre i salen og fra talerstolen, at det er et valgløfte at ville rulle den her aftale tilbage? Jeg synes virkelig, at vi skylder de unge et svar på, hvad det konkrete alternativ så vil være, for det savner jeg et svar på ud fra den debat, der er i dag, ud over at der bliver gentaget svar om, at man så ikke vil bakke op om den her aftale. Hvad vil en ny aftale så indeholde af konkrete tiltag?

Ordføreren.

Jeg tror, at de unge, både dem, der stod ude på Slotspladsen den anden dag, dem, der har skrevet til os, sendt høringssvar, og dem, der har skrevet under – det er mere end 50.000 – på et borgerforslag, savner svar fra Socialdemokraterne på, hvorfor de fremover skal tvangsfordeles på baggrund af deres forældres indkomst i stedet for at have et frit uddannelsesvalg. Men det håber jeg jo på at vi kan få svar på, hvis ministeren eller nogle af ordførerne for partierne går på talerstolen, for det er jo det, der er spørgsmålet: Hvorfor skal de udsættes for en tvangsfordeling i stedet for have et frit uddannelsesvalg?

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg har egentlig blot den kommentar, at jeg synes, at det er ret utroligt, at venstrefløjen og Socialdemokratiet, når de nu er i gang med den her helt store samfundsomelet, hvor man bruger gymnasieelever som æg, ikke går op på talerstolen og tager ordet. Der er tilsyneladende meget stor talelyst nede fra salen, hvor fem-ti folketingsmedlemmer bare fra Socialdemokratiet indtil videre har taget ordet, så man burde vel også komme op på talerstolen for at forsvare det forslag og den skalten og valten med gymnasieelevernes fremtid.

Ordføreren.

Jeg er helt enig med den konservative ordfører. Jeg går da også ud fra, at ministeren, den socialdemokratiske ordfører, SF's ordfører, Enhedslistens ordfører og De Radikale Venstres ordfører går på talerstolen – jeg kan se, at ministeren vil gøre det, og det er da dejligt; det skete jo ikke under andenbehandlingen – og fortæller alle de unge mennesker, hvorfor man vil indføre tvangsfordeling på baggrund af forældres indkomst i stedet for at respektere det frie uddannelsesvalg; hvorfor man – for nu er det jo ændringsforslagene, vi diskuterer – vil stemme imod et ændringsforslag, der gør, at man kan have et særligt optag på den specialiserede shippinglinje på Niels Brock, som Danske Rederier og en række aktører har peget på; hvorfor man stemmer imod et ændringsforslag, som skal sikre, at det ikke længere skal være sådan, at man, hvis man er i mistrivsel, skal have en aftale med rektor for at kunne skifte skole; og hvorfor man vil have forældreindkomst som et fordelingsparameter i stedet for det frie valg.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og den næste, der har bedt om ordet, er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi var jo ved at komme ud i en situation, hvor jeg korporligt blev nødt til at smide Venstres ordfører af talerstolen for ligesom at tilkendegive, at jeg selvfølgelig havde tænkt mig at tage ordet, for det her er et af de forslag, som jeg mener er allerallervigtigst. Jeg mener, at det er noget af den bedste integrationspolitik, vi har lavet i rigtig mange år, for at være så helt utrolig ubeskeden omkring det, og jeg er kisteglad for, at vi i dag står over for en tredjebehandling af det her forslag.

Det er ikke uden dilemmaer, når man begynder at pille ved et optagesystem. Det ved enhver borgmester, der hvert eneste år sidder og skal planlægge skoledistrikter. Det er ikke er nemt, og det er noget, der bringer sindene i kog. Flytter man bare på to gader i et skoledistrikt, påvirker det jo selvfølgelig både børn og forældre rigtig meget, fordi den skole, man troede man hørte til, nu er en anden, og det her med, hvordan vi fordeler eleverne både på vores folkeskoler og i vores gymnasieskoler, er selvfølgelig noget, som altid bringer sindene i kog, og det afspejler jo, at der er en stribe dilemmaer. Der har aldrig været et frit valg på gymnasieskolen, og det har der i øvrigt heller ikke været på folkeskoleområdet, hvor vi jo har skoledistrikter, som fordeler eleverne. Derfor er det en integreret del af den danske skolehistorie, at man fordeler eleverne, sådan at man har nogenlunde balancerede skoler, og på folkeskoleområdet – det er jo blevet sagt nogle gange her – skulle det være enormt udansk. Der vil jeg sige, at man sidder og tager stilling til det vej for vej, altså hvem der bor på de respektive veje, og hvordan man får skabt den bedste balance. Det gør Venstres borgmestre, det gør Konservatives borgmestre, det gør Socialdemokratiets borgmestre og i øvrigt alle andre partiers borgmestre hvert eneste år, når de sidder og kigger på skoledistrikterne. Og hvorfor er det, man gør det?

Ja, det er jo, fordi det i forhold til gymnasieskolen er en lige så integreret del af den danske skolehistorie at have de formålsparagraffer, vi har på folkeskoleområdet, og vores uddannelsessystem skal to ting. Vores uddannelsessystem skal selvfølgelig på den ene side lære de unge mennesker dansk, matematik, fysik, kemi osv., men vores skolesystem skal på den anden side også danne hele samfundsborgere, danne de unge mennesker til at tage del i det samfund, som er omkring dem, og derfor skal skolerne selvfølgelig ikke være ekkokamre, hvor de eneste, man møder, er nogle, der ligner en selv. Nogle af de værste eksempler, vi har set på det, har været de eksempler, hvor der er opstået parallelsamfund omkring gymnasierne, altså der, hvor et ungt menneske kommer til at gå på et gymnasium, hvor majoritetskulturen ikke er til stede, og det vil sige, at vi efterlader unge mennesker med nogle enormt dårlige kort på hånden i forhold til at skulle kunne begå sig i det danske samfund. Det mener jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt.

Samtidig betyder det, at social kontrol og andre ting har fået lov til at få frit løb på de pågældende gymnasier. Og det vil sige, at vi på en og samme tid får skabt nogle lommer af noget social kontrol, som simpelt hen er uacceptabelt, og at vi får stillet en gruppe af unge mennesker i en situation, hvor de ikke lærer majoritetskulturen at kende, og dermed får vi givet dem nogle enormt dårlige kort på hånden i forhold til at kunne begå sig i vores samfund. Det mener jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt. Vi har også haft en situation, hvor det ene gymnasium efter det andet kom ind i sådan en negativ spiral, altså at når man kom op på et vist antal elever, som kom med en anden etnisk baggrund, så begyndte de danske elever at søge væk med det resultat, at søgetallene droppede til et meget lavt niveau, og det resulterede i, at nogle gymnasier har stået over for at være decideret lukningstruede, simpelt hen fordi der har været så få ansøgere, fordi de unge mennesker har stået med valget om, om de skulle gå på et gymnasium, hvor ingen lignede dem selv, eller om de skulle søge hen på et gymnasium, hvor alle lignede dem selv. Der kunne man jo også skabe en lidt mere balanceret variant, og det er så det, vi forsøger at gøre her, altså at de gymnasier, der er, faktisk har et udsnit af de forskellige ekkokamre på en måde, så man kommer til at lære hinanden at kende.

Fra Socialdemokratiets side er det fuldstændig afgørende, at vi på tværs af alle aldersgrupper lærer hinanden at kende. Det er sådan, vi bygger det tillidsbaserede samfund, vi har i Danmark, og det var derfor, vi indgik en aftale – den aftale, der hed parallelsamfundsaftalen – med den tidligere blå regering, og det ærgrer mig, at de blå partier nu har forladt det standpunkt, at det er vigtigt, at vi er sammen med hinanden. Og det er derfor, vi bakker op om, at der er skoledistrikter på folkeskoleområdet, og det er derfor, vi nu også på gymnasieområdet tager fat om de udfordringer, der har været, og med den her aftale går vi fra, at der er 11 gymnasier med mere end 40 pct. med ikkevestlig baggrund, til, at der er 3 – altså fra 11 til 3 – og det mener jeg er fuldstændig afgørende for, at man kan få de gymnasier ind i en positiv gænge igen.

Skal vi videre? Ja, selvfølgelig. For Socialdemokratiet er gået til valg på, at vi, når vi når 2030, så ikke skal have ungdomsuddannelser i Danmark med mere end 30 pct., og jeg ved ikke, hvad Venstres bud er i den sammenhæng. Det eneste, jeg hører, er, at man ikke vil, og at man ikke vil, og det vækker jo mindelser til dengang, da Venstre havde regeringsmagten. For i alle tænkelige sammenhænge sagde man, at man gerne ville løse problemet. Man gjorde det bare ikke. Så virkeligheden er jo, at Venstre ikke er kommet med et eneste seriøst bud på, hvordan man skulle løse det her problem. Fru Rikke Hvilshøj, den tidligere minister, blev så sat i spidsen for et ekspertudvalg, som kom med tre forskellige bud på, hvordan man kunne løse problemet. Venstre bider ikke til et eneste af dem og har ikke selv et eneste andet bud, og jeg synes jo, det er forstemmende, at det er på den måde. Jeg kan jo sige, at både fru Inger Støjberg og i øvrigt fru Ellen Trane Nørby selv ad flere omgange har talt for, at der her skulle gøres noget, og at der skulle gøres noget hurtigt, og vi mangler stadig væk svarene, og det synes jeg fremgår utrolig tydeligt i dag.

Den aftale, vi har indgået her, gør tre ting. For det første får den skabt en bedre balance, altså at vi går fra 11 til 3 i forhold til antallet af gymnasier med mere end 40 pct. med ikkevestlig baggrund. Den får for det andet samtidig gjort det, at flere elever får deres ønskegymnasium – det går fra 92 til 94 pct. – og der er for det tredje færre, der skal transportere sig langt. Vi kapper faktisk godt og vel 20 pct. af dem, der skal transportere sig mere end 40 minutter om dagen, og jeg synes alt i alt, det både er en rigtig god deal for de unge mennesker, hvor flere vil få deres ønskegymnasium, og hvor færre vil skulle transportere sig langt, og samtidig lever vi jo også op til det, som gymnasiesektoren selv har bedt om i årevis. Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening og i øvrigt også eleverne har i årevis bedt om, at vi løste det her problem politisk, fordi de i årevis alene er blevet udstyret med det, som nogle af de blå partier siger her, altså at der skal være incitamenter til, at der skal være ekstra af det ene og det andet, og at vi må gøre det sådan, at de nøder eleverne til det. Men det er jo det, de har forsøgt i årevis. Altså, det er jo ikke sådan, at den danske gymnasielærerstand er født i går, og jeg synes ærlig talt, det er en hån mod gymnasielærerne og rektorerne på de skoler, der har kæmpet med de her problemer i årevis, at man siger, som man under andenbehandlingen stillede sig herop og gjorde, at de skal gøre mere af det. Når de nu har gjort det i de seneste 10 år og beder om, at der kommer en politisk løsning, så synes jeg, det er en hån, at man ikke lytter til det.

Så har diskussionen om tvang undret mig sådan en lille smule. For jeg synes jo, det er at køre tingene op i et noget svulstigt sprog at tale om tvang, jo ikke mindst fordi de unge mennesker kan søge ind på alle gymnasier i landet. Så er det rigtigt, at der ikke er frit optag, og det har der aldrig været, og jeg har jo ikke sådan hørt de blå partier rende rundt, i de utrolig mange år de desværre havde regeringsmagten, og tale om, at der var tvang i gymnasieskolen, og at man bliver tvunget til at gå på et gymnasium, selv om det jo har været præcis det samme, der har gjort sig gældende forud for den her aftale, nemlig at man kan søge overalt. Men selvfølgelig kan man ikke være sikker på at komme ind, og det vil jo sige, at der, hvis der er for mange, der søger, skal være nogle regler for, hvem der så kan komme ind hvor. Det er så det, Venstre kalder tvang, og det er i øvrigt noget, man gerne vil være med til, hvis det handler om Nordjylland og Vestjylland. Så gør det ikke så meget, skidt pyt med det, det går nok med de unge, og der kan vi godt acceptere det der, som de blå partier kalder sovjetiske tilstande og tvang og alt muligt. Det gør ikke så meget; det må man gerne i Vestjylland, Nordjylland, Sønderjylland og andre steder, men når det gælder Nordsjælland, og når det gælder Vestegnen, og når det gælder Københavnsområdet syd for København, så næh nej, og i virkeligheden er det jo en lille smule omvendt, ikke? For hvad er egentlig konsekvensen af at komme ind på et andet gymnasium i f.eks. Københavnsområdet? Der, hvor jeg bor, er der formentlig mere end ti gymnasier inden for en radius af 10 km, og man måtte måske tage 500 meter mere på cyklen, hvis man kom ind på det ene i forhold til det andet, hvorimod situationen for en ung, der bor i omegnen af f.eks. Fjerritslev, jo er en noget anden. Altså, der er det noget længere, man skal transportere sig, hvis ikke man kommer ind på det nærmeste gymnasium. Så det er bare for at sige, at jeg simpelt hen ikke forstår logikken bag det, og at jeg ikke begriber – og det er så en til journaliststanden herfra – at der ikke er flere, der fanger den. For det er da simpelt hen en mangel på sammenhæng i argumentationen, så det batter.

Så det er bare for at sige, at jeg mangler svar fra Venstre, og at jeg mangler svar fra Konservative, egentlig mest af alt fra Venstre, for Konservative har aldrig været så optagede af den her dagsorden, og det har Venstre til gengæld, og det er mig ubegribeligt, at man i så mange år kan tale så højt om den her problematik og så vælge ikke at være med i en løsning. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg kunne forstå det, hvis det var sådan, at Venstre selv var kommet med et bud og havde sagt, at man syntes, at det, som fru Rikke Hvilshøj som tidligere minister lavede i ekspertudvalget, var langt bedre, at det var bedre med en distriktsmodel, at det var bedre med en klyngemodel, eller at det var bedre med en karaktermodel, som er de bud, som fru Rikke Hvilshøj fra Venstre kom med. Men Venstre kommer jo ikke med skyggen af et svar, og derfor kan man bare konstatere det i forhold til den problematik. Altså, fru Ellen Trane Nørby står heroppe og siger til de spørgsmål, der bliver stillet, at det ikke er god integrationspolitik, når vi ikke kommer under 30 pct. Virkeligheden er jo, at vi, hvis Venstre får regeringsmagten efter det kommende valg, så stadig væk vil have 11 gymnasier med mere end 40 pct. med ikkevestlig baggrund, hvorimod vi, hvis gennemfører den her aftale, så får taget det første kæmpestore ryk. Venstre har ikke skyggen af et svar på, hvad vi så skal gøre med de 11 gymnasier. Så tillykke til Hvidovre, tillykke til Herlev, tillykke til Høje-Taastrup med, at I så fortsat ikke får nogen elever. Jeg synes simpelt hen, det er fattigt.

Jeg er til gengæld mægtig glad for, at det er lykkedes os at samle et flertal bag den her aftale. Jeg er også mægtig glad for, at fru Marie Krarup vælger at støtte op om den her aftale. Vi havde jo Dansk Folkeparti med som en del af aftalen som udgangspunkt, og det er jo, fordi vi med den her aftale både løser nogle sociale udfordringer og løser nogle udlændingepolitiske problemer, som har optaget fru Marie Krarup og jo traditionelt set også Dansk Folkeparti og fru Inger Støjberg, som har været meget aktive omkring, at vi skulle lave en aftale omkring en elevfordeling. Så tusind tak for den opbakning fra jer, og jeg er fuldstændig enig i den karakteristik, at der er nogle, der svigter deres ansvar i den her sammenhæng, og det er jo så i hvert fald ikke dem, jeg har omtalt her. Tusind tak til de andre partier for opbakningen til det her. Jeg synes, det er så vigtigt, at vi som samfund får insisteret på, at vi er sammen med hinanden, at vi er ét samfund, og at vores børn og unge selvfølgelig skal gå i skole sammen med hinanden og lære hinanden at kende på kryds og tværs af de ekkokamre og få udvidet deres horisont og blive udfordret på, hvem de er. Det er derfor, det står i formålsparagrafferne i vores uddannelsessystem, og derfor er jeg mægtig glad for den her aftale. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en stribe korte bemærkninger. Den første er til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Forleden udkom Berlingske med en artikel om de tusindvis af unge, som ikke ville kunne gå på det gymnasium, de går på i dag, hvis de her regler allerede var vedtaget. Et af de gymnasier er det lokale gymnasium for børn i København, børn, der bor på Vesterbro, Frederiksberg og indre by, og som går på Rysensteen Gymnasium. 15 pct. af eleverne der ville ikke kunne gå der, hvis de her regler allerede var vedtaget. Ministerens svar var, at det kunne man slet ikke sige noget om, fordi det slet ikke var sikkert, at de elever, der går på gymnasierne, har lyst til at gå der. Men Rysensteen Gymnasium og mange andre gymnasier har så mange ansøgere blandt elever, som har det som første prioritet, at de udelukkende har førsteprioritetselever. Så alle, der tvinges til at gå et andet sted, er altså nogle, der har valgt gymnasiet som førsteprioritet. Hvordan kan det være, at ministeren siger, at de måske havde lyst til at gå på et andet gymnasium, som ministeren så nu vil tvinge dem til at gå på?

Værsgo.

Det er jo, fordi vi ved, at der i dag er 8 pct. af de unge mennesker – det vil sige, at det er tusindvis – som ikke går på det gymnasium, der var deres ønskegymnasium. Det er jo en vildfarelse, det er simpelt hen forkert, at der er frit valg i dag, og de unge går og griner af nogle af de blå partier, fordi de blå partier bliver ved med at sige det. Det ved de unge jo godt der ikke er. Og de 8 pct. er jo talt med i CEPOS-tallene. Det vil sige, at i CEPOS-tallene fremgår det, at der er alle mulige, der ikke ville gå på det gymnasium, de går på i dag. Ja, det er jo fuldstændig korrekt, men det kunne så være, at de kom ind på deres første prioritering i stedet for. Og med den model, vi har lavet, er der jo 94 pct., der får deres første prioritering – dvs. flere end i dag.

Værsgo.

Men det er jo noget pjat, og lad os tage udgangspunkt i det konkrete, nemlig Rysensteen Gymnasium. Alle elever, der går der, har valgt Rysensteen Gymnasium som deres førsteprioritet, og 15 pct. af dem skal gå et andet sted. De har valgt deres lokale gymnasium. De er på det gymnasium, fordi de er dem, der bor tættest på. Det er de kriterier, de er valgt ud fra. Og ministeren vil så sende dem et andet sted hen. Når man skriver en artikel om det, siger ministeren noget sludder om, at det kan være, at de slet ikke havde lyst til at gå på det gymnasium. De har valgt det som deres første prioritet. Nu skal de gå et andet sted, som er længere væk.

Værsgo. Ministeren.

Det er jo simpelt hen noget vrøvl, at der skulle være flere, der kommer længere væk. Der er flere, der får deres ønskegymnasium, og vi kapper i omegnen af godt 20 pct. af i forhold til dem, der skal bevæge sig langt, med den her model. Det er jo fair nok at kritisere den her aftale for det, der faktisk er indholdet, og hvis man skulle kritisere den for noget og tage en reel diskussion om indholdet i den, er det jo, at der er en masse unge, der bliver holdt hjemme. For det er faktisk det, der er bevægelsen i aftalen.

Tak. Næste spørger er hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

De unge griner af de blå partier, siger ministeren. Ja, det må være de unge i Socialistisk UngdomsFront og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, for resten af de unge i og omkring de større byer, der nu vil få beskåret deres frie skolevalg, griner ikke; de græder. De græder over en minister, der står på talerstolen og siger, at hun er kisteglad for at fratage i tusindvis det frie skolevalg, at hun er kisteglad for nu at dele unge mennesker op i A-, B- og C-hold, alt efter hvad deres forældre tjener, med – det er jeg overbevist om – stigende mistrivsel til følge. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren om noget: Hvis man som børne- og undervisningsminister påstår at gå op i unge menneskers trivsel, burde man så ikke genoverveje aftalen, der vil fjerne unge mennesker fra deres lokalmiljø, fra deres venner og fra deres fritidsaktiviteter, eller i hvert fald bare som minimum lade dem skifte gymnasium, hvis de mistrives, uden at det skal godkendes af rektor?

Tak. Værsgo.

Jeg synes, det er vigtigt, at de unge mennesker i høj grad får deres ønskegymnasium, og det er der flere der gør med aftalen. Så gør vi det, som Venstre gerne vil, nemlig at droppe den her aftale, vil der være færre unge, der får deres ønskegymnasium. Jeg synes også, det er vigtigt, at man går i gymnasium tæt på, og det vil sige, at jeg er mægtig glad for den forandring, der betyder, at transportkriteriet erstatter lodtrækning, og at vi i øvrigt sætter det ned til 45 minutter. Vi kapper i omegnen af 20 pct. af det i forhold til dem, der skal bevæge sig langt, med den her aftale. Så hvis det, der er ens ønske, er, at mange skal have deres ønskegymnasium, flere end i dag, at færre skal transportere sig langt og være på deres lokale gymnasium, vil jeg anbefale, at man stemmer for aftalen.

Værsgo til spørgeren.

Det er jo simpelt hen lodret forkert. I forhold til de unge mennesker i og omkring de større byer i de såkaldte fordelingszoner er der færre, der vil få deres ønskegymnasium. Der er færre, der kommer til at gå der, hvor deres venner går, der, hvor de selv mener de kan få en hverdag til at hænge sammen. Derfor vil jeg bare stille samme spørgsmål igen til ministeren: Hvis man som børne- og undervisningsminister påstår, at man går op i unge menneskers trivsel og i unge menneskers mentale sundhed, skulle man så ikke genoverveje aftalen, så flere kan gå der, hvor de gerne vil, og så man som minimum kan skifte gymnasium, uden at det skal godkendes af rektor?

Værsgo til ministeren.

Nu har jeg jo flere gange hørt de blå gentage, at man ikke kan have noget fritidsliv, og at man ikke kan både det ene og det andet, og det kan virkelig undre mig, at man så har holdt fast i de regler, man har gjort i alle de år. Nu kapper vi 20 pct. af det i forhold til dem, der kommer til at skulle transportere sig langt, med den her aftale, og det er jeg utrolig godt tilfreds med. Man kan godt fortsætte med at gentage de der myter, men heldigvis er tallene her, så enhver kløgtig journalist og ethvert ungt menneske selv kan læse efter, og jeg tror faktisk, at de unge mennesker er kloge nok til godt at kunne gennemskue, at det der er myter. De ved jo godt, at der ikke er frit valg i dag.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Det er jo ikke noget nyt, at Socialdemokratiet ønsker den her tvangsfordeling, for det har man været meget åben om i den 10-årsplan, man fremlagde allerede inden sidste valg, også om, at det skal være flere områder, man gerne vil have den her fordeling med de maks. 30 pct. på. Nu har vi drøftet det her ad utrolig mange omgange, og Nye Borgerlige har faktisk været imod den her tvangsfordeling fra start af, fra 2019, hvor man lavede den første aftale, i øvrigt bredt mellem Folketingets partier, undtagen os, og så kunne jeg bare godt tænke mig at høre ministeren om noget: Ministeren står og siger, at det her er stort for integrationspolitikken, og så vil jeg for det første spørge, om ministeren helt reelt set mener, at det er en offentlig opgave, at folk integrerer sig, eller er det egentlig et personligt ansvar? Det andet er, om ministeren reelt set mener, at det er okay, at regningen for årtiers forfejlede udlændingepolitik bare placeres i teenageværelset?

Tak. Værsgo.

Til det sidste er svaret bare klart nej. Jeg synes, det er totalt urimeligt. Hvis man er et ungt menneske i Hvidovre, hvis man er et ungt menneske i Herlev, hvis man er et ungt menneske i Høje-Taastrup, så er det skoletilbud, som regering efter regering har kunnet tilbyde, et pivhamrende skævt gymnasium. Som ung har man kunnet komme ind og gå på et gymnasium, hvor der er ingen, der ligner en selv, og hvor majoritetskulturen, altså den danske majoritetskultur, ikke er til stede. Det går simpelt hen ikke. Jeg synes, det er dybt hamrende urimeligt, og det er jo det, vi gør op med med den her aftale.

Værsgo til spørgeren.

Jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på spørgsmålet, og derfor kunne jeg også godt tænke mig at følge op. Mener ministeren reelt set, at det er de unge menneskers ansvar, altså det her med, at når man nu breder problemerne ud på flere gymnasier, så er der flere unge mennesker, der ligesom skal tage det ansvar for årtiers forfejlede udlændingepolitik, altså om ministeren mener, det er fair. Det er den ene ting. Den anden ting er, at der er faktisk lavet en undersøgelse om lige præcis det her med det, man kalder selvsegregering, som viser, at hvis man faktisk breder de her problemelever ud, vil de sådan set også skabe problemer på de gymnasier, som de så kommer ud på. Hvordan forholder ministeren sig til det?

Værsgo.

Jeg tror, at det, der er udfordringen, er, som jeg ser det, at vi jo har efterladt den regning til de unge mennesker de sidste mange år ved ingenting at gøre, og derfor tror jeg, at vores perspektiv på, hvordan den regning har været fordelt indtil nu, er fuldstændig forskelligt. Jeg mener, at vi har skabt en situation, hvor man, hvis man er ung på Vestegnen, søger væk, fordi gymnasierne er blevet for skæve. Det har så efterladt en lille gruppe af unge med indvandrerbaggrund på nogle gymnasier, som har været pivhamrende skæve, og hvor de slet ikke får de kort på hånden, som de skal have. Jeg synes i den grad, at man har efterladt den regning for fejlslagen integrationspolitik i ungdomsværelserne hidtil, og det er det, vi forsøger at ændre på nu.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Den anden dag var der som sagt demonstration på Slotspladsen, og ministeren har oplyst, at hun ikke var til stede, fordi der var andre ministerielle forpligtelser, der kaldte. Men hvad ville ministeren have sagt til de unge mennesker, som vi andre mødte nede på Slotspladsen? Det var 8.-klasseelever, som var bekymrede, og som kunne se frem til, at der var sandsynlighed for, at deres ønske om at kunne følges med deres klassekammerater ikke nødvendigvis ville blive opfyldt.

Hvad ville ministeren have sagt til de unge mennesker i eksempelvis Vallensbæk Kommune, som jeg nævnte før, hvor man går fra de her 91 pct. til 61 pct., der får deres førsteprioritet opfyldt? Hvilken trøst har ministeren til de unge mennesker, som kan se frem til, at det skal være deres forældres indkomst, der afgør, hvor de kommer ind, og ikke deres egne ønsker?

Værsgo.

Jeg var i samråd, og som bekendt er det sådan, at man som minister ikke kan udeblive fra et samråd. Så det er bare for sige, at når demonstrationen ligger, mens jeg er i samråd, kan jeg jo desværre ikke deltage i den demonstration.

Jamen jeg ville sige det samme til dem, som jeg har sagt til de utrolig mange andre unge mennesker, jeg har talt med de sidste 3 år om den her problemstilling – for det er jo så lang tid, den har været undervejs – nemlig at for mig og for os som regering og i øvrigt for de partier, der står bag, er det uendelig vigtigt, at vi opbygger den tillid til hinanden, som vores samfund er baseret på. Derfor har vi skoledistrikter i Danmark; derfor kan man ikke være sikker på, at man, hvis man søger ind på en anden folkeskole end den, der er i ens distrikt, kommer ind på den. Og det er på samme måde her; hvis man søger ind på et gymnasium, har man frit valg til at søge ind, men det er ikke sikkert, at man kommer ind.

Jeg opfatter det sådan, at det jo er en opgave, gymnasierne altid har løst, at der er unge mennesker, som er kommet ind på deres anden prioritering eller slet ikke er kommet ind på en af deres prioriteringer. Og den samlede tilbagemelding fra både gymnasielærere og rektorer er, at de elever ender med at blive utrolig glade for at gå på det gymnasium, de så faktisk kom ind på.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Så ministeren ved simpelt hen bedst. Det kan godt være, de unge mennesker har en idé om, hvad de vil, men i sidste ende ender de med at blive glade for det, systemet vælger til dem, kan jeg så forstå på slutningen af ministerens svar. Helt ærlig, hvis det var det, ministeren havde tænkt sig at sige til de unge mennesker, så tror jeg ikke, det gør så meget, at ministeren ikke var til stede, for jeg tror ikke, man havde fundet meget trøst i det svar.

Og det efterlader jo det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er formålet med, at de unge mennesker går i gymnasiet? Er det, at de lærer; er det, at de føler sig trygge og dermed har en god basis for at lære og uddanne sig? Eller er formålet med at gå i gymnasiet for de unge mennesker, at de skal skabe sammenhængskraft i samfundet og forhindre integrationsproblemer?

Værsgo.

Altså, jeg kan forstå på det spørgsmål, at Konservative er indstillet på at skulle ændre på formålsparagraffen for gymnasiet, for både stk. 2 og stk. 3 handler jo præcis om, at vi skal give de unge mennesker de bedste muligheder for at indgå i samfundet. Det mener jeg simpelt hen ikke vi giver dem, hvis vi lader dem gå på gymnasier, hvor mere end 40 pct. af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk, og de derfor ikke lærer majoritetskulturen at kende. Det mener jeg simpelt hen ikke giver dem de bedste kort på hånden.

Og så vil jeg sige, at hvis man skal referere det, jeg sagde, korrekt, så sagde jeg, at lærere og rektorer vurderer, at eleverne ender med at være enormt glade for deres gymnasietid alligevel. Og det er fru Mette Abildgaard jo velkommen til at udfordre dem på, men det er nu engang det, der er deres melding.

Næste spørger er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Ministeren sagde i sin tale, at modellen ikke er uden dilemmaer. Der kan jeg så starte med at sige, at der er jeg fuldstændig enig med ministeren. For den skaber jo netop også en kæmpe, kæmpe usikkerhed. Jeg vil godt lige følge lidt op på det med mistrivsel. Det er jo netop noget af det, vi fra Venstres side har stillet et ændringsforslag omkring. Jeg har i hvert fald talt med mange unge, som rent ud sagt er bekymrede, fordi de ikke engang kan få lov til at skifte gymnasium, hvis de mistrives. Hvis bare regeringen så vil anerkende, at hvis man stemmer ja til vores ændringsforslag, bliver det i hvert fald bedre, og så er der måske færre unge, som behøver at være nervøse. Kunne det ikke være noget, som regeringen godt kunne bakke op om, altså simpelt hen stemme ja til vores ændringsforslag?

Værsgo.

Altså, nu skiftede jeg selv gymnasium, dengang jeg gik i gymnasiet, hvor reglerne også var sådan, at det skulle godkendes. Og det er jo fuldstændig uproblematisk. Så jeg mener i den her sammenhæng, at det eneste, der skaber usikkerhed, sådan set er, at man kører det op som noget, der skulle være usikkerhed omkring. I de gamle regler under amterne var det jo på den måde, at begge gymnasier skulle godkende det. Så det er jo et system, vi har kendt i årevis, og der er jo netop lagt ind, at hvis man mistrives, skal man kunne skifte gymnasium. Det mener jeg i øvrigt er rigtigt at gøre, for der kan være alle mulige årsager til, at man ikke trives på det gymnasium, man enten er kommet ind på eller går på. Der synes jeg, det er vigtigt, at der er de der sprækker til, at man så kan skifte andre steder hen. Så det ligger som en del af lovforslaget, og jeg opfatter det egentlig som et forsøg på politisk drilleri at blæse nogle ting op og skabe en usikkerhed, som jeg ikke mener eksisterer.

Værsgo, spørgeren.

Men det mener vi så, og det er derfor, vi har stillet ændringsforslaget. Det, der bekymrer mig ved den her model – for vi har jo siddet i samme forhandlingslokale – er, at det fremadrettet bliver forældrenes indkomst, der bliver afgørende for eleverne, i forhold til hvilket gymnasium de får. Vil ministeren ikke anerkende, at det er en helt ny måde, man nu begynder at fordele de unge mennesker på, og at det pludselig er forældrenes indkomst, som de unge så er afhængige af, i forhold til hvilket gymnasium de kan få?

Værsgo.

Ja, vi har siddet i samme forhandlingslokale, og det kunne være interessant, hvis der var nogle flere, der havde været en flue på væggen i det forhandlingslokale, men vi refererer jo ikke, hvad der er foregået inde i det forhandlingslokale.

Jeg vil sige, i forhold til om det er nyt eller ej, at det er en dybt forankret del af dansk skolehistorie, at vi skotter til, hvordan den sociale sammensætning er. Og det er derfor, vi har skoledistrikter i folkeskolen. Det er simpelt hen, fordi man har et ønske om, at skolerne skal være i balance. Det har man jo så ikke haft i gymnasieskolen, og derfor er de blevet pivhamrende skæve. Og det er så det, vi retter op på med det her.

Tak. Den næste spørger er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg er ligesom min kollega utrolig ærgerlig over den her tvangsfordeling af eleverne – at man mindsker det frie gymnasievalg. Nu har jeg snakket med forældre f.eks. fra Nørrebro, som jo er meget bekymrede for, hvor deres børn egentlig skal gå i skole henne i gymnasiet, og hvad de egentlig kan regne med i fremtiden. Det virker meget ugennemsigtigt for folk, hvad det egentlig er, regeringen har tænkt sig. Derfor vil mit spørgsmål til ministeren være: Hvor mange af de børn fra f.eks. Nørrebro skal omfordeles til andre gymnasier end dem, de ønsker, på grund af deres forældres indkomst? Og er det sådan, at de bliver taget væk fra alle deres kammerater og alene skal sendes et andet sted hen, og hvor langt skal de så rejse?

Værsgo.

For det første vil jeg gerne bede ordføreren om at bekræfte, at der faktisk er flere, der får opfyldt deres førsteprioritering, og at der i øvrigt ikke i dag er frit gymnasievalg, og at Venstre jo har givet tilslutning til den del, der handler om at fordele eleverne på landet. Og det vil sige, at det, man i den ene sammenhæng kalder tvangsfordeling, er præcis det samme, som man godkender i den del, der vedrører landområderne i Danmark.

Så vil jeg sige, i forhold til om de kommer til at gå sammen med deres kammerater, at der kommer til at være større sandsynlighed for, at man 1) ikke skal transporteres så langt, og at man 2) dermed kommer til at gå sammen med dem, man er vokset op sammen med, fordi man i højere grad med den nye model kommer til at blive holdt i sit lokalområde.

Værsgo til spørgeren.

Så det vil sige, at hvis der er mange med forældre med samme indkomst som ens egne forældre i ens lokalområde, bliver man også placeret sammen med alle dem, selv om alle har samme indkomst. Er det sådan, det skal forstås, når ministeren siger, at man vil sikre, at man i højere grad bliver i sit lokalområde? Så hvis man bor i et lokalområde, hvor alle forældrene stort set har samme indkomst som ens egne forældre, bliver man sammen med sine kammerater. Eller er det her, hvor man så fjerner det frie valg fra de unge mennesker, og så bliver de sendt på et andet gymnasium, fordi der ikke må være for mange med forældre med samme indkomst og man er nødt til at blande indkomstsammensætningen mere? Så hvis der er for mange med den samme indkomst – f.eks. veluddannede mennesker – bliver eleverne tvangsfordelt til et andet gymnasium. Skal det ikke forstås sådan, eller hvad?

Tak. Værsgo.

Nej, jeg ved godt, at det virker kontraintuitivt, at det er sådan, at transporttiden falder, når mængden af førsteprioriteringer også falder. Men grunden til det er, at hvis de unge mennesker bor i Hvidovre, Herlev eller Høje-Taastrup og kommer med sådan en gammeldansk baggrund, søger de i dag ikke ind på de lokale gymnasier, fordi de ikke har et ønske om at gå et sted, hvor ingen ligner dem selv, og fordi det er blevet til gymnasier, hvor der stort set udelukkende er unge med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor søger de længere væk i dag. Og med elevfordelingsaftalen er det sådan, at i de områder falder mængden af imødekomne førsteprioriteringsansøgninger, og så vil eleverne i højere grad opleve at komme til at gå på deres lokale gymnasium. Det er derfor, de to ting er til stede samtidig.

Næste spørger er fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak. Ministeren siger, at det her lovforslag er det bedste, der er sket for integrationspolitikken. Gymnasieelever skal nu til at vænne sig til at indgå i et spil hen imod en mere retvisende samfundsfordeling, hvis man kan bruge det udtryk. Men det stopper jo ikke her, for ministeren har jo i hvert fald annonceret i Politiken, at hun også ønsker at fordele grundskoleeleverne, og hun har endda sagt, at der kommer et udspil inden sommer.

Så jeg vil bare høre, om den kritik, om den store demonstration, der var i går, og det, at der er et borgerforslag, som har fået opbakning af 50.000 underskrifter, på nogen måde gør indtryk? Og kunne det få ministeren til måske rent faktisk at stille sit forslag i bero, sådan at man altså ikke fra regeringens side vil blande sig i, hvordan folkeskoleeleverne skal gå i skole?

Værsgo.

Det er faktisk et meget vildt spørgsmål fra en tidligere minister, for fru Mai Mercado var jo minister, da vi forhandlede parallelsamfundsaftale. Altså, der er sket et eller andet med den konservative hukommelse her, for der var man indstillet på, at børnefamilier skulle flyttes andre steder hen på baggrund af deres adresser – men det standpunkt kan jeg forstå man har forladt sidenhen.

Så vil jeg sige i forhold til det med grundskolen, at vi er meget optaget af, at der ikke er så stor en skævhed som i eksempelvis de muslimske friskoler, vi har i Københavnsområdet. Det er jo fuldstændig den samme problematik, nemlig at der går elever på de skoler, som ikke får gode nok kort på hånden, fordi de slet ikke lærer majoritetskulturen at kende. Så det er fuldstændig rigtigt, at vi på det område har et ønske om at gå ind og kigge på, hvordan vi kan undgå, at der er så pivskæve friskoler, herunder de muslimske friskoler. Det har vi uforandret et ønske om.

På folkeskoleområdet er der jo altid blevet fordelt, så der ser vi ikke umiddelbart et behov for, at der skal gøres et eller andet. Altså, på folkeskoleområdet har vi jo skoledistrikter, og det vil sige, at man på folkeskoleområdet har gjort præcis det her i lang tid og i en stor del af dansk skolehistorie.

Værsgo til spørgeren.

Det er måske vigtigt lige at rette en vildfarelse, for det, vi lavede som regering dengang, var jo lige præcis, at vi adresserede problemerne ude i de områder, hvor der var problemer. Her laver man en tvangsfordeling, som gælder alle elever.

Men jeg vil bare spørge ind til, om regeringen stadig væk agter at lave omfordeling på grundskoleområdet, som man tidligere har annonceret, hvor man altså vil gå ind på samme måde og kigge på forældreindkomst. Og jeg synes faktisk, det fortjener et meget klart svar.

Værsgo.

Vi ser ikke noget behov for at gøre det på folkeskoleområdet, fordi vi allerede gør det som samfund. Da mine børn startede i skole, sad eksempelvis den konservative borgmester på Frederiksberg – nu er der heldigvis ikke en konservativ borgmester der længere – jo og strikkede skoledistrikter sammen hvert evige eneste år, og det gør de konservative borgmestre i hver eneste kommune. Her sidder de og siger, at der skal være så og så mange fra det almennyttige boligbyggeri og så og så mange fra villakvarteret, så vi får nogenlunde balancerede skoler.

Det er sådan, det fungerer med skoledistrikterne. Så jeg kan ikke se, hvorfor der skulle være behov for at gøre yderligere i forhold til folkeskolen. Det er der til gengæld, hvad angår muslimske friskoler.

Tak. Næste spørger er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Med den her nye tvangsfordelingsaftale vil det være sådan, at elever, der i dag går i 8. klasse og skal i gymnasium om 2 år, i meget mindre grad vil kunne få opfyldt deres førsteprioritet, f.eks. i Vallensbæk. I dag er det 9 ud af 10 i Vallensbæk, som får deres førsteprioritet. I fremtiden vil det være 6 ud af 10. I nabokommunen Brøndby vil det være 7 ud af 10 i modsætning til 9 ud af 10 i dag, og et sted som Lyngby-Taarbæk Kommune vil det også være dobbelt så mange, der ikke får opfyldt deres førsteprioritet, i forhold til i dag.

Det synes måske at være godt for regeringen, at de mener at løse nogle integrationsproblemer, men for den enkelte gymnasieelev vil det jo være en kæmpe katastrofe. Hvad vil ministeren sige til de elever i Vallensbæk, Brøndby og Lyngby-Taarbæk, som fremover kommer til at skulle rejse til andre gymnasier end dem, de har ønsket at gå på, som ikke kommer til at gå sammen med deres venner, og som kommer til at få ødelagt deres sociale liv efter skole, fordi de ikke kommer til at gå på den skole, som de har ønsket sig, og hvor deres venner går? Hvorfor er det rimeligt over for de elever?

Værsgo.

Præmissen er simpelt hen forkert. Det er rigtigt, at der er færre, der får opfyldt deres førsteprioritet – så langt, så godt. Og det er også rigtigt, at faldet er ret stort i de områder. Det, der til gengæld er pivhamrende forkert, og som jeg ikke forstår at man bliver ved med at fremføre, er, at rejsetiden skulle blive længere. For det, der jo er tilfældet i dag med de kommuner, der ligger rundt om København, er, at de unge mennesker ikke vil ind på et pivskævt gymnasium, som ligger tæt på, og derfor søger andre steder hen.

Jeg kan godt forstå, at man ikke har lyst til at gå på et gymnasium, hvor der ikke er nogen, der ligner en selv. Men det, der jo er virkeligheden med den her aftale, er, at gymnasierne i højere grad bliver bragt i balance, og det vil sige, at der ikke er risiko for, at det gymnasium, der ligger tæt på, er et, hvor der eksempelvis er over 60 pct. med anden etnisk baggrund end dansk. Så det, der sker her, er jo, at det skoletilbud, der er, er et fuldstændig andet end det, vi kender fra i dag, fordi vi går fra at have en anden majoritetskultur på en del af gymnasierne end den danske. Så det, der jo er svaret, er, at det er et helt anderledes skoletilbud end det, der er i dag. Og jeg kan godt forstå, at de i dag ikke vil.

Værsgo.

Jeg synes lige, at ministeren skal stå ved sit eget forslag her. Der er mulighed for, at elever kommer til at rejse op til 45 minutter med offentlig transport, plus ventetid i øvrigt, til et andet gymnasium, som ligger længere væk. Det vil være tilfældet for rigtig mange gymnasieelever, f.eks. i Lyngby-Taarbæk og Gentofte. Der vil det blive flyttet længere væk, fordi ministeren og regeringen ønsker, at de skal gå på det, der i dag må betegnes som ringere gymnasier end dem, der ellers ligger i nærheden af der, hvor de bor. Kan ministeren ikke bekræfte, at det er det, man indfører her; at man indfører muligheden for, at man flytter gymnasieelever væk fra eksempelvis Lyngby-Taarbæk og Gentofte til andre steder?

Værsgo.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte, simpelt hen fordi transporttiden falder, og det vil sige, at der er færre, der skal transportere sig mere end 40 minutter, med den her aftale. I dag er det sådan med de regler, der har gjaldt de sidste mange år, at de elever – og der er jo flere elever i dag, der bliver placeret et sted, de ikke selv har ønsket, skal vi huske på, i forhold til de nye regler – der i dag bliver placeret et sted, de ikke har lyst til, kan blive placeret op til 60 minutter væk fra, hvor de bor. Med de nye regler er der færre, der ikke får deres førsteprioritet, og så har vi sat tidsgrænsen ned til 45 minutter i forhold til de regler, der har gjaldt de sidste mange år.

Tak. Den næste spørger er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre. Værsgo.

Tak. Ministeren siger, at det her lovforslag stadig væk vil imødekomme elevernes frie valg, selv om man laver tvangsfordeling på baggrund af forældreindkomst. Det synes jeg man skal prøve at sige til de unge ude i Dragør, hvor man går fra, at 92 pct. får opfyldt deres førsteprioritet, til at det kommer ned på 77 pct.; til de unge i Vallensbæk, hvor man går fra 91 pct. til 62 pct.; eller til de unge i Brøndby, hvis vi bare skal tage endnu et eksempel her i hovedstadsområdet, hvor man går fra 91 pct. til 70 pct.

Så nej, det her tvangsfordelingsforslag på baggrund af forældreindkomst betyder jo ikke, at de unge mennesker i store dele af hovedstaden får deres frie valg opfyldt; det betyder det modsatte. Så siger ministeren: Til gengæld løser vi integrationsudfordringen. Og der vil jeg bare høre, om det virkelig er Socialdemokraternes opfattelse, at når man har 15 institutioner med over 30 pct. elever med ikkevestlig baggrund, hvor det i dag er 17 pct., så har man løst integrationsudfordringerne.

Tak. Værsgo.

Altså, nu er det ufattelig få minutter siden, at ordføreren stod heroppe uden et eneste svar på, hvilket redskab der ville være mere effektivt. Vi tager et kæmpe skridt i forhold til de integrationsudfordringer, der har været i, jeg ved ikke hvor mange år. Venstre er åbenbart blevet totalt ligeglade med de parallelsamfundsting, fordi man har fået en eller anden idé om, at man kan score nogle vælgere på at sige frit valg, selv om de unge udmærket godt ved, at der ikke er frit valg i dag.

Så vil jeg sige: Ja, vi står helt ved, at det er sådan, at på landsplan vil der være flere, der får deres ønskegymnasium – det antal stiger – og så vil der være områder, hvor det er anderledes, og det er typisk i de områder, hvor der i dag er pivskæve gymnasier, som de unge ikke har lyst til at søge ind på, hvorfor de søger længere væk for at undgå at gå på de gymnasier, altså fordi de er blevet pivskæve. Og det, vi gør med den her aftale, er jo at få rettet op på de gymnasier, sådan at det faktisk bliver attraktivt for f.eks. en ung, der bor i Hvidovre, at gå på Hvidovre Gymnasium, altså fordi der er en balanceret elevsammensætning.

Men ja, det er rigtigt, at neden under det overordnede tal for, at der er flere, der får deres ønskegymnasium, er der selvfølgelig nogle bevægelser.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Altså, som det er i dag, er der 92 pct. i Dragør, der får opfyldt deres førsteprioritet, 91 pct. i Vallensbæk og 91 pct. i Brøndby. Der er tale om betydelig mere frit valg end i de tal, der kommer med det tvangsfordelingslovforslag, som vi behandler nu, hvor man når ned på 62 pct., 70 pct. og 77 pct. – bare for at tage de begrænsninger, det her lovforslag lægger ned over de unge mennesker i hovedstadsområdet. Og det er den forkerte vej at gå.

Men ministeren svarede ikke på: Er det god socialdemokratisk integrationspolitik, at der fortsat vil være 15 institutioner med mere end 30 pct. ikkevestlige indvandrere?

Værsgo.

Jeg beklager smilet – det var ikke på grund af tallene, men fordi det var en meget sønderjysk måde at udtale pågældende by på; det hedder Dragør med tryk på første stavelse. Men nok om det. Jeg tror, at det kunne være gået den anden vej, hvis der var tale om nogle af de sønderjyske byer, så det skal vi ikke lade hinanden høre et ondt ord for.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi får fordelt eleverne. Det synes jeg uforandret, og vi har en uforandret målsætning om, at vi, når vi når 2030, kommer under 30 pct. Mit bud vil være, at når vi forandrer på gymnasierne, så forandrer søgemønstrene sig også, og derfor synes jeg jo, vi skal se, hvor langt vi kommer med det her. Vi ved, at vi kommer fra 11 til 3 i ét ryk, men jeg vil tro, at søgemønstrene også forandrer sig og arbejder positivt med.

Den næste spørger er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Tak. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvilken evidens ministeren baserer det på, når ministeren udtaler, at den her tvangsfordeling af eleverne er en af de bedste ting, der er sket for integrationen, for alle de ekspertudtalelser og studier, som jeg har set, siger det modsatte. Så hvilken evidens bygger ministeren sin udtalelse på?

Værsgo.

Først og fremmest kan jeg anbefale, at man kigger i de notater, der er blevet lavet, i forhold til konsekvensberegningerne, for det er jo simpelt hen de facto forkert, at der er flere, der ikke kommer ind på deres ønskegymnasium. Der er flere, der kommer ind på deres ønskegymnasium. Der er også færre, der skal transportere sig langt. Så jeg vil egentlig anbefale, at man, hvis man gerne vil have evidens for, hvad konsekvenserne af modellen er, går ind og kigger på de konsekvensberegninger, der er. Der er jo utrolig mange myter om det her, og en af dem er, at rigtig mange mennesker ikke får plads på deres ønskegymnasium. Det er sådan i dag, at der er 8 pct., der ikke kommer ind på deres ønskegymnasium, og fremadrettet bliver det i omegnen af 6 pct., der ikke kommer ind på deres ønskegymnasium.

Så er det rigtigt, at der er enkelte områder, der så at sige er hårdt ramt, og det er typisk de steder, hvor de unge ikke har et ønske om at gå på det lokale gymnasium, fordi det er blevet pivhamrende skævt, og fordi der ikke længere er nogen danske unge tilbage. Der ændrer vi jo på elevsammensætningen, så man faktisk får et attraktivt uddannelsestilbud. Det er præcis det, der er meningen med det. Så jeg vil anbefale, at man kigger på konsekvensberegningerne.

Værsgo, spørgeren.

Ministeren svarer ikke på det spørgsmål, jeg stiller. Jeg spurgte ind til, hvilken evidens ministeren bygger sin udtalelse på, når hun siger, at det her er det bedste, der er sket for integrationen. Kan ministeren nævne bare ét studie eller én ekspert, der ligesom kan underbygge den udtalelse, som ministeren er kommet med?

Værsgo.

Hvis vi skal tale om, hvad der er konsekvensen af at skabe et tillidsbaseret samfund, vil jeg sige, at der jo er lavet ufattelig meget forskellig forskning om det. Noget af forskningen viser, at op imod 25 pct. af den danske økonomi baserer sig på vores tillidsbaserede samfund. Så til spørgsmålet om, hvorfor det betaler sig at bygge et tillidsbaseret samfund, hvor folk kender hinanden og går i skole med hinanden, vil jeg også godt tage noget af den forskning med, hvis man er interesseret i at vide, hvorfor det er vigtigt. Det fundament, som vores folkeskole og i øvrigt ungdomsuddannelserne giver, er, at når vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs, skaber vi den tillid, som vores økonomi har rigtig, rigtig godt af.

Tak. Den næste spørger er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Kan ministeren bekræfte, at den eneste grund til, at vi ikke allerede har lavet en aftale om elevfordelingen for 5 år siden, er, at den daværende statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, udskiftede Venstres undervisningsminister, fru Ellen Trane Nørby, med en undervisningsminister fra Liberal Alliance, som stoppede det enorme arbejde, som fru Ellen Trane Nørby faktisk havde lavet, og at hvis fru Ellen Trane Nørby havde fået lov til at fortsætte som minister, havde vi lavet en aftale om elevfordelingen allerede for 4-5 år siden?

Værsgo, ministeren.

Det er jo kontrafaktisk historieskrivning, men jeg kan bekræfte, at arbejdet var sat i gang under fru Ellen Trane Nørby, og jeg kan også bekræfte, at fru Merete Riisager som minister ikke var interesseret i at fortsætte det, og at der derfor bl.a. var et ufattelig pinagtigt samråd, hvor fru Inger Støjberg, der var minister på det daværende tidspunkt, og fru Merete Riisager sad og sagde det stik modsatte af hinanden. For fru Inger Støjberg var det afgørende vigtigt, at man kom i gang, og hun tilkendegav i øvrigt ved det møde, at det var gået for langsomt, og tilkendegav i øvrigt også, at hun var villig til at bruge tvang. Efterfølgende kom fru Rikke Hvilshøj fra Venstre med en ekspertrapport, som pegede på tre muligheder, enten karakterer, distrikter eller klynger, og med de to sidste ville det frie valg bliver begrænset helt ekstremt i forhold til i dag, mens det tredje bare ville lægge et kæmpe pres på de unge.

Det er bare for at sige, at de redskaber, Venstre havde i pipelinen, jo var noget voldsommere over for ungdomsgenerationen end det, som vi har landet i den her aftale. Men om det faktisk var lykkedes at lande de aftaler, er jo svært at sige. Det er jo kontrafaktisk historieskrivning. Men jeg kan bekræfte, at Venstre var gået meget, meget langt, og at de var gået meget langt i at begrænse de unges frie valg på en måde, som vi ikke ønskede i Socialdemokratiet.

Den næste spørger er fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der begynder at komme meldinger fra skoleledere om bekymrede forældre, der hører deres skolebørn tale med stor bekymring om, hvad mor og far tjener, og hvad det kommer til at betyde, i forhold til om man kan komme til at gå på et gymnasium, på en ungdomsuddannelse sammen med ens kammerater. Hvad gør ministeren sig af tanker om, hvad det her betyder for børns trivsel og læring, når det her med, at man inddeler børn efter, hvad mor og far tjener – for lidt eller for meget – kommer til at fylde så meget i børns bevidsthed, som det jo gør med den lovgivning, som Socialdemokratiet vælger at presse igennem her?

Værsgo.

Som jeg har nævnt tidligere, boede jeg på Frederiksberg, da mine børn startede i skole. Der har man lavet skoledistriktet på en måde, hvor man blander de børn, der kommer fra det område, der hedder Stjernen, som er et almennyttigt boligbyggeri, med børnene, der bor i de villaer og ejerlejligheder, der ligger ovre på den anden side af gaden, for at få et balanceret skoledistrikt. Fordi det er sådan i folkeskolen, at man altid har blandet børn, som kommer fra forskellige boligområder, for at få balancerede skoler, så er det jo en problemstilling, som børnene har været vant til, lige fra de startede i 0. klasse, og som de derfor også er vant til at tackle. Så jeg har stor tillid til, at eleverne er rigtig gode til at håndtere det, fordi det lægger sig så tæt op ad den danske skoletradition med at fordele på den her måde.

Værsgo, spørgeren.

Der bliver jo sådan set ikke svaret på det, jeg spørger om. Der bliver svaret på noget helt andet, der handler om, at man har distrikter i folkeskolerne, men det er jo ikke det, der er blevet lagt op til her. Det er ikke det, der ligger i lovforslaget. Her ligger en inddeling af børn og unge efter forældrenes indtægter, altså om mor og far tjener for lidt, eller om mor og far tjener for meget. Det er jo ikke noget, der giver tryghed. Det er jo ikke noget, der giver klarhed. Det er jo derfor, børn og unge begynder at gå og tale med hinanden om: Gad vide, om vi to kan komme til at gå i gymnasiet sammen. De spørger hinanden: Tjener din mor for meget, eller tjener hun for lidt? Det er da et mærkeligt menneskesyn, Socialdemokratiet har i den her sag.

Værsgo.

Altså, der ligger jo i hvert fald den vildfarelse i præmissen for spørgsmålet, at man siger, at de unge ved det i dag, altså om de kommer til at gå i gymnasiet med hinanden. Nu har jeg selv en knægt, der starter i 9. klasse efter ferien. De aner jo ikke, om de kommer til at gå i gymnasiet med hinanden, for de ved ikke, om de kommer ind på Nørre G, om de kommer ind på Falkonergården Gymnasium, eller om de kommer ind på Frederiksberg Gymnasium. Det ved de jo ikke. Så selv hvis de søger ind de samme steder, vil de jo ikke med de regler, der gælder i dag, kunne vide, om de kommer ind eller ej. Det gør de heller ikke med de nye regler. Derfor kan man ikke være sikker på at komme ind samme sted som ens venner. Så vil jeg også sige, at de unge er pinligt klar over, hvor stor prisforskellen er på at bo i det ene boligkvarter i forhold til det andet boligkvarter i København. Så på den måde tror jeg sådan set ikke der er noget nyt i forhold til den del.

Næste spørger er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo i virkeligheden fælles om en dagsorden herinde, som faktisk går på, at flere unge skal vælge STEM-uddannelserne, og det gælder også pigerne. Det er jo noget, vi har debatteret rigtig meget. Det er noget, der er mangel på, og når jeg tager det frem, er det, fordi jeg i går talte med en mor, hvis datter går på Hellerup Skole og er i gang med et 5-årigt forløb, som netop skal foregå videre i gymnasiet, omkring STEM-uddannelserne. Det er jo lige præcis det, vi gerne vil se noget mere af. Men nu bliver de her drømme knust, for nu skal den unge kvinde tvangsfordeles til et andet gymnasium, som ikke nødvendigvis tilbyder samme mulighed for at fuldføre sine drømme. Så jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad er ministerens svar til den unge kvinde?

Værsgo.

Altså, man skaber i hvert fald meget unødig utryghed hos den pågældende, hvis man siger det, som ordføreren siger her. For det fastsættes jo på bekendtgørelsesniveau, hvorvidt de forskellige uddannelser har forrang inde i systemet, altså om man som ungt menneske, hvis man søger en særlig studieretning, så kan få forrang. Det vil sige, at kommer man med den melding, som ordføreren kommer med her, kan man i hvert fald være sikker på at give den unge en bekymring, som man ikke aner om nogen sinde bliver til virkelighed, for der er netop lagt op til, at man kan give forrang, hvis det er sådan, at der enten er særlige studieretninger eller særlige profiler på gymnasierne, og at det er det, man søger efter. Derfor synes jeg jo i hvert fald ikke, at der er nogen grund til at få sat sådan en bekymring i livet på et ungt menneske, før de bekendtgørelser er udstedt og man kan se, hvad der er op og ned.

Værsgo til spørgeren.

Det er jo en konsekvens af det lovforslag, som regeringen nu står på. Jeg synes jo, at debatten bør handle om dannelse og faglighed og ikke mindst af alt om trivsel, og jeg har svært ved at forstå den socialdemokratiske regerings rangordning af eleverne. Jeg må bare sige, at der jo er skabt stor forvirring, stor angst og stor frygt derude, og der er forløb, der ikke kan gennemføres. Derfor synes jeg, ministeren svarer uden om mit spørgsmål.

Værsgo.

Det er alligevel relativt vildt, at ordføreren allerede nu, før bekendtgørelsen er skrevet, ved, hvad der står i den. Der må findes sådan en særlig krystalkugle for bekendtgørelser. Altså, konsekvensen af det her lovforslag, vi behandler i dag, er, at man kan give forrang til profiler, og at man kan give forrang til der, hvor der er særlige studieretninger, og det er jo netop, fordi elever, der er i gang med særlige forløb eller har særlige ønsker, hvor man ikke kan få det andre steder i landet, selvfølgelig får forrang i forhold til så at kunne komme ind på de pågældende gymnasier uden om ansøgningssystemet. Men altså, bekendtgørelsen er ikke skrevet endnu, så det er lidt interessant, at ordføreren kan konkludere, hvad der står i den, alligevel.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Sophie Løhde. Værsgo.

Ministeren sagde i sin tale, at hun var kisteglad. Det er vi ikke i Venstre. Vi er ikke kisteglade for, at det nuværende frie gymnasievalg fjernes og i stedet erstattes af tvangsfordeling ud fra mors og fars pengepung. Mors og fars pengepung er det, de unge mennesker fremover skal tænke over, for det er det, der kommer til at afgøre, om de kan få lov at vælge selv en lang række steder rundtomkring i Danmark. Jeg skal bare spørge ministeren: Hvorfor er det, Socialdemokratiet mener, at man er bedre til at vælge for de unge, frem for at man har tillid til at lade de unge vælge selv?

Værsgo.

Jeg ved godt, det ville være sindssygt bekvemt for de blå partier, hvis det var sådan, at mængden af dem, der ikke kom på deres ønskegymnasium, steg. Uha, hvor ville det være fantastisk, at man så kunne gå og revse os for det. Nu er virkeligheden bare, at der er flere, der kommer på deres ønskegymnasium med det her, og det vil sige, at hvis Venstre vælger at droppe den her aftale, så kommer der til at være færre, der kommer på deres ønskegymnasium, for så går man jo tilbage til de gamle regler. Så der vil være færre, der kommer på deres ønskegymnasium, hvis Venstre får regeringsmagten, og der vil være flere, der skal transportere sig langt. For det er sådan med den model, vi har lagt frem, at der er flere, der kommer på deres ønskegymnasium, og at der er færre, der skal transportere sig langt. Så held og lykke med at genindføre de gamle regler. Jeg kan jo høre, at I ikke har noget som helst bud på, hvordan vi i øvrigt skal fordele eleverne, så jeg må gå ud fra, at det er det, Venstre gerne vil – altså genindføre de gamle regler.

Værsgo, spørgeren.

Ministeren svarer jo ikke på mit spørgsmål, og ministeren ved udmærket godt, at Venstre støtter delen om gymnasierne i landdistrikterne. Det, vi diskuterer her, er, at Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen over for alle landets unge, der bor i og omkring de store byer, insisterer på, at man er bedre til at vælge end de unge selv. Det er derfor, jeg stiller spørgsmålet: Hvorfor er Socialdemokratiet og venstrefløjen bedre til at vælge end de unge selv? Hvorfor er det, at de unge i Vallensbæk og andre steder ikke kan få lov at bestemme selv?

Værsgo.

Jeg forstår godt det strategiske og sådan spinmæssige hensyn: Hvis man bare siger »tvang« tilstrækkelig mange gange, hvis man bare siger, at de unge ikke får lov til at komme ind der, hvor de vil, nok gange, så er der sikkert en andel, der tror på det. Men virkeligheden er, at der er flere, der kommer til at få opfyldt deres første prioritering med den nye model, og at der er færre, der kommer til at transportere sig langt. I de større byer kapper vi mere end 20 pct. af andelen af dem, der skal transportere sig langt hver dag – og det er jeg enormt glad for – samtidig med at vi får skabt en større balance i gymnasierne.

Tak. Den næste spørger er fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. I går kunne man se i nyhederne, at ca. 25 pct. af vores børn og unge mistrives og er under stress. Det er jo ærgerligt, at der ikke er gjort noget mere ved det i de sidste 3 år. Men med det her forslag, hvor man skal tvangsfordele, fordele efter indkomst, er der jo en stor risiko for, at det også er de sårbare, der nu presses yderligere. Undersøgelser viser faktisk, at 35 pct. af de unge – det var så i Aarhusområdet – nu er meget bekymrede for det her forslag. Hvad er deres muligheder for at skifte gymnasium, hvis de mistrives og det er et gymnasium, de er kommet hen på på grund af forældrenes indkomst?

Værsgo.

Reglerne for at skifte gymnasium ligner dem, vi havde, dengang amterne eksisterede, så forældrene til dem, der skal starte i gymnasiet, kender dem, for det var dem, der eksisterede dengang. Og kan man, hvis man mistrives, skifte gymnasium. Og så vil jeg sige, at med de nye regler er der jo flere, der får deres første prioritering, og der er færre, der skal transportere sig langt. Så i forhold til trivsel vil det være min vurdering, at det her går i den rigtig retning. Men jeg vil gerne understrege, at man med de her regler kan skifte gymnasium, hvis det er sådan, at man mistrives.

Værsgo, spørgeren.

Det er jo ikke korrekt, at flere får deres førsteprioritet. Vi har jo tallene for Dragør og fra Gentofte og fra rigtig mange steder. Vi ved jo også godt, at mange fra Vestskoven og andre steder, jeg også har besøgt, jo slet ikke har lyst til rejse fra deres gymnasier, fordi de netop trives.

Men det, der står i det her forslag, er jo, at man vil afskære klageadgangen til alene at omhandle retlige spørgsmål samt afskære klageadgangen til ministeriet. Retssikkerhedsmæssigt er det meget ubetryggende for eleverne, at de faktisk ikke har den mulighed, for reelt forskydes den her magt over til regeringen, og særlig til ministeren, i forhold til klageadgang. Er det ikke rigtigt, at det faktisk er meget vanskeligt for en elev nu at skulle bekræfte sin mistrivsel, på grund af at man er tvunget hen på et bestemt gymnasium?

Før jeg giver ordet til ministeren, vil jeg lige bede om, at vi dæmper samtalen lidt i salen.

Værsgo, ministeren.

Tak for det. Jeg kan høre, man bliver ved med at gentage myten om, at der skulle være færre, der får deres første prioritering. Og jeg vil bare sige til dem, der eventuelt sidder og ser med, at man kan se på det, der hedder tabel 3 – det er på side 6 – som man kan finde inde på ministeriets hjemmeside, så man selv kan tjekke tallene efter. Jeg synes, det bliver sådan lidt aparte at skulle diskutere det. Vi går fra, at der er 92 pct., der i dag kommer ind på deres ønskegymnasium, til, at det bliver 94 pct. i fremtiden. Så kan jeg i øvrigt også bare bekræfte, at det er sådan, at man godt kan skifte gymnasium, hvis man mistrives. Det kræver alene, at gymnasiernes rektorer godkender det. Jeg var selv en af dem, der skiftede gymnasium, da de gamle amtsregler gjaldt, og det er fuldstændig ukompliceret.

Tak. Den næste spørger er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for at stille sig til rådighed for spørgsmål her. Min kollega fra Konservative spørger i forhold til retten til at skifte. Men der er jo også andre ting i den her aftale, som er rigtig, rigtig vigtige, f.eks. at der er lagt et tilskudsloft over de private gymnasier, og f.eks at det merkantile gymnasium jo også er en del af det. Det er der mange af os i Aarhus, der ikke er særlig begejstrede for. Hvorfor forsøger ministeren her at lukke smuthuller i forhold til den tvangsfordeling, som åbenbart er lagt for dagen?

Værsgo.

Det er, fordi det er fuldstændig afgørende vigtigt for mig og regeringen og i øvrigt også aftalepartierne, som jeg hører det – nu må de jo tale for sig selv – at vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs af vores samfund. Og derfor er det vigtigt, at vi ikke går i skole i de ekkokamre, vi er født ind i, men at vi faktisk bliver udfordret. Og derfor er det vigtigt for os, at man går i skole på kryds og tværs, så det er derfor.

Værsgo, spørgeren.

Jeg tror ikke, at eleverne kommer til at opfatte det sådan, når man f.eks. skal fra Aarhus til Grenaa for at fortsætte sin merkantile uddannelse. Det, jeg også har lyst til at spørge om, er i forhold til den finansiering, der ligger. For der ligger jo ikke anden finansiering, end at det er gymnasierne selv, der skal holde for. Hvad er det for nogle midler, der her bliver taget fra undervisningen, og som skulle sikre kvalitet, dannelse og læring? Hvad er det, de kommende gymnasielever undervisningsmæssigt kommer til at miste på grund af den her aftale?

Værsgo.

Lad os tage hhx'en. Der er der i dag med de gamle regler, der har gjaldt de seneste rigtig mange år, 89 pct., der får deres ønske indfriet. I fremtiden vil der være 95 pct., der får deres ønske-hhx, og det er i fordelingszonerne. Så jeg tror sådan set, at de unge kan være ret godt tilfredse med, at der nu vil være så relativt markant en større andel, der får deres ønskeuddannelse i forhold til i dag. Jeg er rigtig glad for, at vi har givet en lille overkapacitet til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Det vil sige, at sandsynligheden for at komme ind på en erhvervsgymnasial uddannelse, og i øvrigt at komme ind præcis det sted, man gerne vil, vokser markant med den aftale, der er indgået.

Tak. Den næste spørger er fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

Tak for det. Når man kommer fra Aalborg, bliver man deroppe mødt af flere, der siger: Hvornår bliver det vores tur? Hvornår skal vi blive en del af regeringens nye aftaleudspil? Så kan ministeren bekræfte, at Aalborg Kommune er den kommune, der kommer til at være den næste, som bliver en del af regeringens aftale?

Værsgo.

Det ville kræve, at jeg kendte alle tænkelige tilflytningsmønstre og søgemønstre i Aalborg i de kommende år. Den slags krystalkugle har jeg ikke, men det er rigtigt, at alle storbyerne i Danmark er dem, der har de største udfordringer i forhold til skabelsen af parallelsamfund, og det er også der, man har de største udfordringer i forhold til den sociale kontrol, vi har set rundtomkring. Det har været værst i København og omkring Aarhus, men det er klart, at ser vi ud over landskabet, er der større sandsynlighed for, at Aalborg får samme type af problemer, end at Vemmelev mellem Korsør og Slagelse får det.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det svar. Så vi er enige om, at Aalborg Kommune er en af de kommuner, der er meget tæt på også at blive en del af regeringens nye tvangsaftale?

Værsgo.

Nej, for vi har ikke indgået en tvangsaftale.

Tak til børne- og undervisningsministeren. Der er ikke flere, der har ønsket ordet.

Da der ikke er det, er forhandlingen om ændringsforslagene afsluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforlag nr. 3, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 37 (V, KF, DF, NB, LA, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 55 (S, SF, RV, EL, FG, ALT, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Marie Krarup (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 4, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 5, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 39 (V, KF, DF, NB, LA, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 56 (S, SF, RV, EL, FG, ALT, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Marie Krarup (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 7, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 6, 9 og 10, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 40 (V, KF, DF, NB, LA, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 56 (S, SF, RV, EL, FG, ALT, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Marie Krarup (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Og så skifter vi lige formand.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 16, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB).

Afstemningen er slut.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 17, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB).

Afstemningen er slut.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 11-15, 18, 19, 23 og 24, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 20, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB).

Afstemningen er slut.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 21, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB).

Afstemningen er slut.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 22, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 54 (S, SF, RV, EL, ALT, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Marie Krarup (UFG)), imod stemte 42 (V, KF, DF, NB, LA, FG, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 157:

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 31.03.2022. 1. behandling 07.04.2022. Betænkning 02.06.2022. 2. behandling 07.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 07.06.2022).

Først drejer forhandlingen sig om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør fru Ellen Trane Nørby, Venstre. Værsgo.

Vi har også stillet ændringsforslag om at udtage den del, hvor man begrænser de private gymnasier.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det fru Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Anne Sophie Callesen, værsgo.

Ordføreren, værsgo.

Så er det fru Marie Krarup, uden for grupperne.

Ordføreren.

Fru Marie Krarup.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Tak til ordføreren. Nu er taletiden godt overskredet.

Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvad vil Venstre fordele eleverne efter i byerne?

Ordføreren.

Fru Lotte Rod.

Så når Venstre ikke vil fordele efter social baggrund, hvad vil Venstre så fordele efter? Vil man fordele efter karakter?

Ordføreren.

Fru Astrid Carøe, SF.

Ordføreren.

Spørgeren, værsgo.

Ordføreren.

Tak for det. Så er det Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Venstre ønsker frit valg på uddannelsesområdet, ikke en tvangsfordelingsmodel efter forældreindkomst, og det er vel der, hvor forskellen er. Det er vel den store forskel.

Værsgo, spørgeren.

Ordføreren.

Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Zenia Stampe.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Vi gik ind i de her forhandlinger; vi satte os ikke ud på sidelinjen. Vi gik aktivt ind i forhandlingerne, men vi er ikke en del af en aftale, for vi nåede aldrig i mål.

Så er det fru Ida Auken! Værsgo.

Ordføreren.

Ida Auken.

Tak. Så får vi et svar.

Tak for det. Så er det hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Stinus Lindgreen, værsgo.

Tak. Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Det er to forskellige løsninger, det er to forskellige diskussioner, og derfor er det også ærgerligt, at Socialdemokraterne har blokeret for, at vi kunne tage diskussionerne særskilt.

Så er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Så hvad vil Venstre fordele efter i byerne?

Ordføreren.

Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Rasmus Stoklund.

Tak for det. Så er det ordføreren, der svarer. Værsgo.

Så er det Mai Villadsen, Enhedslisten.

Ordføreren.

Mai Villadsen.

Ordføreren, værsgo.

Så er det Katarina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Katarina Ammitzbøll.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Kan ordføreren bekræfte, at der i fordelingszonerne bliver færre, der får deres ønske opfyldt?

Tak for det. Ordføreren.

Mette Abildgaard.

Ordføreren.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Ordføreren, værsgo.

Tak. Så er det Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Ordføreren.

Fru Mette Thiesen, værsgo.

Tusind tak, og tak for svaret. Det her lovforslag er nemlig baseret på lige præcis nul procent evidens og hundrede procent ideologi. Så tak for at bekræfte det.

Så vil jeg egentlig også bare have Venstres ordfører til at bekræfte, at en kommende borgerlig regering selvfølgelig står i spidsen for at rulle det røde makværk af en gymnasieaftale tilbage.

Ordføreren.

Fru Tanja Larsson, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Fru Tanja Larsson.

Ordføreren.

Så er det Maria Gudme, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Maria Gudme.

Ordføreren.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og den næste, der har bedt om ordet, er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Der er en stribe korte bemærkninger. Den første er til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo. Ministeren.

Tak. Næste spørger er hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Tak. Værsgo.

Værsgo til spørgeren.

Værsgo til ministeren.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Værsgo.

Værsgo til spørgeren.

Værsgo.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Værsgo.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Værsgo.

Næste spørger er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo, spørgeren.

Værsgo.

Tak. Den næste spørger er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Værsgo.

Næste spørger er fru Mai Mercado. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo til spørgeren.

Værsgo.

Tak. Næste spørger er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Værsgo.

Tak. Den næste spørger er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre. Værsgo.

Tak. Værsgo.

Men ja, det er rigtigt, at neden under det overordnede tal for, at der er flere, der får deres ønskegymnasium, er der selvfølgelig nogle bevægelser.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Men ministeren svarede ikke på: Er det god socialdemokratisk integrationspolitik, at der fortsat vil være 15 institutioner med mere end 30 pct. ikkevestlige indvandrere?

Værsgo.

Den næste spørger er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo, spørgeren.

Værsgo.

Tak. Den næste spørger er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Værsgo, ministeren.

Den næste spørger er fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo, spørgeren.

Værsgo.

Næste spørger er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo til spørgeren.

Værsgo.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Sophie Løhde. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo, spørgeren.

Værsgo.

Tak. Den næste spørger er fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo, spørgeren.

Før jeg giver ordet til ministeren, vil jeg lige bede om, at vi dæmper samtalen lidt i salen.

Værsgo, ministeren.

Tak. Den næste spørger er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo, spørgeren.

Værsgo.

Tak. Den næste spørger er fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det svar. Så vi er enige om, at Aalborg Kommune er en af de kommuner, der er meget tæt på også at blive en del af regeringens nye tvangsaftale?

Værsgo.

Nej, for vi har ikke indgået en tvangsaftale.

Tak til børne- og undervisningsministeren. Der er ikke flere, der har ønsket ordet.

Da der ikke er det, er forhandlingen om ændringsforslagene afsluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforlag nr. 3, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 4, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 5, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 7, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 6, 9 og 10, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Og så skifter vi lige formand.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 16, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB).

Afstemningen er slut.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 17, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB).

Afstemningen er slut.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 11-15, 18, 19, 23 og 24, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 20, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB).

Afstemningen er slut.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 21, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB).

Afstemningen er slut.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 22, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Se video af alle taler

Vi har også stillet ændringsforslag om at udtage den del, hvor man begrænser de private gymnasier.

Der stemmes om ændringsforlag nr. 3, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 4, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 5, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 7, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 6, 9 og 10, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8, af et mindretal (V, DF og LA), tiltrådt af et mindretal (KF og NB), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

Dermed er ændringsforslaget forkastet.

Og så skifter vi lige formand.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 157 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser.

(Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser).

3. behandling den 09-06-2022

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling