L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 156 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. marts 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Anders Svane Restorff

Caspersen

2021-410-0043

2316745

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

lov om Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af hø-

jesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse

og digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i

sager om skifte af dødsbo)

Høringen

Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolssty-

relsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af højesteretsdommere, sam-

mensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse og digital anmeldelse til

skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo) har

i perioden fra den 13. januar til den 24. februar 2022 og for enkelte yderli-

gere høringsparter i perioden fra den 10. til den 24. februar 2022 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Højesteret, Østre og Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø- og Handels-

retten, samtlige byretter, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Procesbe-

villingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Ad-

vokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys, ATP,

Autobranchen Danmark, BL – Danmarks Almene Boliger, Business Dan-

mark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA,

Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Apote-

kerforening, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Fiskeri-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkasso-

Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Sundhed og Velfærd, Dansk

Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske

Dødsboadvokater, Danske FAMILIEadvokater, Danske Inkassoadvokater,

Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Speditører, Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske Aktuarforening,

Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive

Råd, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemands-

forening, EjendomDanmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA So-

ciety Denmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet

Tænk, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Familieretsadvokater,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forsik-

ring & Pension, Forsvarerforeningen i Grønland, RIE, FSR – danske reviso-

rer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for

indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,

Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Politiforening, Grønlandske

Advokater, HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut

for Menneskerettigheder, International Transport Danmark, Investerings-

ForeningsRådet, ISOBRO, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL,

Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen – Den

Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kredsdom-

merforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juri-

disk Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Landsforeningen KRIM, Landsforsvareren for Grønland, Lederne,

Lejernes Landsorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Ga-

rantifond, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut, Politiforbundet i Danmark,

PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for

Digital Sikkerhed, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp,

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), 3F Fagligt Fælles Forbund.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:

Højesteret, Vestre Landsret, Østre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Færøernes Landsstyre, ATP, CFU - Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, DA, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Den Danske

Aktuarforening, Dansk Industri, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, FDM, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, F&P, Grønlands Landsret,

HK Landsklubben Danmarks Domstole og KH Stat, KL, Københavns Rets-

hjælp, Naalakkersuisut, Regionerne og Danske Regioner, Ældre Sagen.

Justitsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra følgende:

CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dommerforeningen og For-

handlingsfællesskabet.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

II.

Høringssvarene

1. Generelt

Vestre Landsret

Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovudka-

stet.

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, CFU – Centralorganisationernes Fælles-

udvalg, DA, Den Danske Aktuarforening, Dansk Industri, Dommer-

fuldmægtigforeningen, FDM, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, Grønlands Lands-

ret, HK Landsklubben Danmarks Domstole og HK Stat, KL, Køben-

havns Retshjælp, Naalakkersuisut, Regionerne

Danske Regioner

har

tilkendegivet ikke at have bemærkninger til lovudkastet.

2. Antallet af højesteretsdommere

Der er ikke indkommet bemærkninger til lovudkastets § 1 om antallet af

højesteretsdommere, bortset fra, at

Højesteret

har tilkendegivet, at man til-

slutter sig forslaget, og at

Dommerforeningen

mere generelt opfordrer til,

at også stillinger som såkaldte ”bunkebekæmpelsesdommere” ved hen-

holdsvis byretten og landsretten gøres permanente.

3. Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse

Færøernes Landsstyre

tager til efterretning, at lovforslagets § 2 om sam-

mensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse ved kongelig anordning kan

sættes i kraft for Færøerne, såfremt de færøske myndigheder anmoder

herom.

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dommerforeningen

finder det i alle henseender hensigtsmæssigt, at Dom-

stolsstyrelsens bestyrelse foreslås udvidet med en byretspræsident henset til

bestyrelsens opgaver. Med forslaget opnår man ifølge Dommerforeningen,

at bestyrelsen lever op til kravene i Guide to the European Network of Co-

uncil for the Judiciary, hvorefter en sådan bestyrelse bør have dommerfler-

tal.

4. Digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i

sager om skifte af dødsbo

ATP

er meget positiv over for en modernisering og ikke mindst centralise-

ring af den måde, hvorpå anmeldelser skal ske til et dødsbo. ATP-Koncer-

nen håber således på at opnå en mere effektiv og digital proces for anmel-

delse i dødsbosager i forbindelse med oprettelsen af skifteportalen.

Dansk Erhverv

mener, at det er yderst positivt, at der arbejdes på et bedre

og mere tidssvarende system end det nuværende. Dansk Erhverv kan derfor

støtte op om Danmarks Domstoles overordnede strategi, der skal sikre en

stabil og fremtidssikret it-systemunderstøttelse. Det er afgørende for, at

domstolene kan møde brugerne professionelt og tidssvarende, have korte

sagsbehandlingstider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og effektivi-

tet.

Dansk Erhverv kan støtte op om at sikre klare regler i forbindelse med til

hvem og i hvilken form, en henvendelse skal ske, hvis man ønsker at an-

melde en fordring eller et andet krav mod et dødsbo eller har brug for at

oplyse om et tilgodehavende, som tilfalder boet. Det er positivt, at digitali-

seringen også er kommet hertil, og Dansk Erhverv er overbevist om, at det

vil sikre en hurtigere og mere transparent sagsbehandling.

Danske Advokater

ser positivt på indførelsen af en skifteportal, og er be-

kendte med, at muligheden for at anmelde et krav og oplyse om henstående

beløb og effekter tilhørende dødsboerne er første led i digitaliseringen af

skifteområdet. Danske Advokater ser frem til de yderligere tiltag, der for-

ventes at komme.

Finans Danmark

støtter digitaliseringen af behandlingen af sager om døds-

boskifte ved skifteretterne, men havde gerne set, at man fra starten havde

tænkt ind i projektet, hvordan man kan forbedre den samlede bobehandling

ved etablering af en digital platform, der giver transparens og overblik over

det konkrete bobehandlingsforløb for de involverede parter.

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

F&P

er enig i vigtigheden af at understøtte stabile og fremtidssikrede it-

løsninger. En samling af alle krav, tilgodehavender og øvrige relevante op-

lysninger kan gøre sagsbehandlingen mere effektiv og tidssvarende.

Ældre Sagen

anerkender og glædes ved digitaliseringen, der åbner for nye

muligheder, og som kan bidrage til at gøre hverdagen lettere både for unge

og for mange ældre. Ældre sagen finder det samtidig afgørende, at man op-

retholder og værner om de ikke-digitale løsninger, så alle borgere uanset

livssituation har mulighed for at varetage egne interesser.

4.1 Ikrafttrædelsestidspunkt og igangsættelse af pilotfase

Finans Danmark

er bekymret for, om alle involverede parter kan nå at være

på plads inden den 1. april, fordi overgangen til skifteportalen vil kræve ud-

viklingsressourcer hos blandt andet kreditinstitutterne. Det skal ses i sam-

menhæng med, at der på nuværende tidspunkt ifølge Finans Danmark ikke

er klarhed over, hvordan den nye løsning vil blive udformet. Finans Dan-

mark opfordrer derfor til, at man genovervejer ikrafttrædelsestidspunktet,

og at man som minimum giver blandt andet kreditinstitutterne mulighed for

at se, hvordan de tekniske løsninger er opbygget, inden at det bliver obliga-

torisk at anvende skifteportalen.

ATP

gør opmærksom på, at det umiddelbart først vil være muligt at kunne

nå at udvikle en ny system-til-system-løsning ultimo 2022. ATP henviser

til, at Domstolsstyrelsen har oplyst, at de ikke på nuværende tidspunkt har

mulighed for at sende detaljerede/tekniske oplysninger om den nye løsning,

herunder hverken snitfladebeskrivelse eller tilkoblingsvejledning, som er en

forudsætning for, at Udbetaling Danmark kan påbegynde analyse og udvik-

ling af opgaven i samarbejde med Udbetaling Danmarks eksterne leveran-

dør. Der er ifølge ATP heller ikke klarhed over, hvordan og hvornår det vil

være muligt at teste den nye system-til-system-løsning op mod skifteporta-

len. Derudover finder ATP, at en trinvis udrulning af skifteportalen er uhen-

sigtsmæssig for Udbetaling Danmark, da det vil besværliggøre tilkoblingen

og udviklingen af systemløsningen. Det skyldes, at der ifølge ATP skal kø-

res parallelt med to løsninger, hvilket vil være fordyrende. ATP vil derfor

foretrække, at Udbetaling Danmark og ATP Livslang Pensions tilkobling til

skifteportalen først sker, når alle retskredse er tilkoblede.

I lyset af de indkomne høringssvar har Justitsministeriet valgt at ændre

ikrafttrædelsen af lovforslagets § 3 om skifteportalen. Det fremgår således

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nu af lovforslagets § 4, stk. 2, at justitsministeren vil fastsætte tidspunktet

for ikrafttrædelsen af § 3, hvilket i lyset af de indkomne høringssvar (tidligst)

forventes at ske den 1. september 2022.

Den praktiske udrulning af skifteportalen vil ske i etaper, således at der i en

pilotperiode, som, alene vil blive stillet krav om anvendelse af skifteportalen

i dødsboskiftesager ved udvalgte byretter, jf. herved lovforslagets § 4, stk.

3, og bemærkningerne hertil. Domstolsstyrelsen oplyser, at pilotfasen for-

ventes at ville omfatte følgende retskredse: Retten på Bornholm, Retten i

Roskilde, Retten i Holstebro, Retten i Odense og Retten i Hjørring. Det er

på nuværende tidspunkt forventningen, at udrulning af skifteportalen til de

øvrige retskredse vil ske fra den 15. november 2022.

Justitsministeriet bemærker, at pilotforløbet sikrer, at skifteportalen afprø-

ves med rigtige data, inden funktionaliteten udrulles til hele landet. Der er

på den baggrund ikke fundet anledning til at justere lovforslagets § 4, stk.

3, om den geografiske udrulning af portalen.

4.2 Mulighed for at uploade dokumenter til portalen

ATP

opfordrer til, at det bliver muligt at vedhæfte en fil til anmeldelsen, så

der kan gives de samme oplysninger til boets kontaktperson, som der gives

i dag. Det vil forøge sagsbehandlingstiden og udløse merarbejde, hvis ikke

portalen giver mulighed for at vedlægge dokumentationen, når et krav an-

meldes i portalen. Muligheden for at vedhæfte filer i portalen vil desuden

gøre det muligt at meddele afgørelser til dødsboet, eksempelvis om for me-

get udbetalt af en social ydelse.

Danske Advokater

mener, at de indledende tiltag ikke tilgodeser bobe-

handlende advokater, idet det er oplyst, at dokumentation for kravene fore-

løbig ikke vil kunne uploades i portalen.

I lyset af de indkomne høringssvar har Domstolsstyrelsen besluttet at ud-

skyde pilotperiodens forventede begyndelse fra den 30. maj til den 1. sep-

tember 2022, så Domstolsstyrelsen kan nå at udvikle den efterspurgte funk-

tionalitet om upload af dokumenter inden pilotperiodens forventede begyn-

delse den 1. september 2022. Der henvises vedr. modellen for ikrafttrædelse

af lovforslagets § 3 til pkt. 2.1 ovenfor.

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

4.3 Vejledning og information

Dansk Erhverv

opfordrer til, at der i forbindelse med implementeringen af

skifteportalen aktivt informeres om mulige opkvalificeringstilbud og puljer,

samt at der udarbejdes letforståeligt informationsmateriale om, hvordan den

nye digitale indberetning skal finde sted.

Danske Advokater

forventer, at overgangen og indledende fejlregistrerin-

ger vil medføre et øget behov for vejledning af kreditorerne om, hvordan

krav anmeldes korrekt i portalen. Danske Advokater opfordrer til, at der på

Domsstolsstyrelsens hjemmeside stilles en udførlig vejledning til rådighed

om, hvordan krav korrekt anmeldes i portalen. Danske Advokater angiver,

at det på sigt ville være værdsat, hvis det blev muligt at kommunikere med

kreditor via portalen.

Finans Danmark

mener, der er behov for at få afklaret, hvordan kredito-

rerne oplyses om de tilfælde, hvor der ikke kan ske anmeldelse til skiftepor-

talen i en given sag, herunder om det vil fremgå af Statstidende. Finans Dan-

mark fremhæver, at det er vigtigt for kreditorerne, at de ikke tror, at de har

anmeldt krav inden for proklamafristen for så efterfølgende at opdage, at

dette i den specifikke sag skulle have været sket til kontaktpersonen – og

ikke skifteportalen.

Der vil i overgangsperioden til anvendelsen af skifteportalen være behov

for, at byretterne og skifteretterne informerer om, hvordan krav og tilgode-

havender m.v. skal anmeldes. Domstolsstyrelsen har over for Justitsministe-

riet tilkendegivet, at man deler synspunktet om vigtigheden af relevant vej-

ledning. Domstolsstyrelsen vil udstede en bekendtgørelse med hjemmel i

loven og udarbejde vejledninger om anvendelse af skifteportalen. Domstols-

styrelsen har desuden noteret Danske Advokaters ønske om at kunne kom-

munikere med kreditor via portalen.

4.4 Den foreslåede ordning om fritagelse fra anvendelse af skifteporta-

len

Ældre Sagen

bemærker, at foreningen ikke ud fra høringens indhold kan

udlede, hvilken fremgangsmåde der skal benyttes, hvis kontaktpersonen

ikke er digital og ikke kan benytte skifteportalen. Det er Ældre Sagens op-

fattelse, at man ikke skal være forhindret i at skifte et dødsbo privat, fordi

man ikke er digital.

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede ordning, at hvis

en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i forbindelse med døds-

boskiftet skal anvende skifteportalen, ikke ved skifterettens hjælp og vejled-

ning kan bringes i stand til at anvende skifteportalen, vil den pågældende

kunne fritages fra pligten til at anvende portalen. Skifteretten vil i sådanne

tilfælde vurdere, om den pågældende vil være i stand til at anvende skif-

teportalen. Denne vurdering vil som regel skulle ske ud fra den pågældendes

egen beskrivelse af sit funktionsniveau.

Muligheden for at blive fritaget fra at anvende skifteportalen skal imøde-

komme borgere med særlige behov. Fritagelse fra at anvende skifteportalen

skal ske, hvis en kreditor, kontaktperson m.v. ikke kan forventes at være i

stand til at anmelde sit krav eller tilgodehavende m.v. på skifteportalen. Der

kan for eksempel være tale om borgere med særlige handikap, herunder så-

vel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov

kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse

socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere

med sprogvanskeligheder m.v.

Domstolsstyrelsen har over for Justitsministeriet oplyst, at såfremt en kon-

taktperson er fritaget fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten efter an-

modning fra kontaktpersonen sende en oversigt over anmeldelserne modta-

get på skifteportalen til kontaktpersonen.

Ældre Sagen finder det uklart, hvad der i de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 10 a, stk. 4, menes med, at det ikke er tilstrækkeligt for at blive

fritaget fra at anvende skifteportalen, at vedkommende ikke har adgang til

en computer på sin bopæl eller internetadgang. I sådanne tilfælde vil den

pågældende normalt kunne få adgang til en computer i retten. Det er Ældre

Sagens opfattelse, at personen skal have en fritagelse og dermed ikke være

henvist til f.eks. et offentligt bibliotek.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 10 a, stk. 4,

at særlige forhold kan foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra ad-

gang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller institutions-

anbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at vedkommende ikke

har adgang til en computer på sin bopæl eller internetadgang. I sådanne

tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i ret-

ten.

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at alle by-

retter stiller publikums-computere til rådighed til f.eks. at kunne anvende

skifteportalen. En borger kan derfor ikke blive fritaget fra at bruge skif-

teportalen, alene fordi vedkommende ikke har en computer i sit hjem.

Det er Ældre Sagens opfattelse, at skifteretten ved vurderingen af, om en

borger, der er undtaget digital post, skal fritages fra at anvende skifteporta-

len, bør skønne til fordel for borgeren, idet det må betragtes som overve-

jende sandsynligt, at en person, som er undtaget fra digital post, heller ikke

vil være i stand til at anvende skifteportalen i relevant omfang.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 10 a, stk. 4,

at hvis en borger i forvejen er undtaget fra kravet om digital post fra det

offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sand-

synliggøre, at borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid

fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan anmelde krav m.v. på

skifteportalen, og betingelserne for fritagelse fra digital post er ikke sam-

menfaldende med vurderingen af, om borgeren kan anmelde sit krav m.v.

digitalt.

4.5 Øvrigt

ATP

bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan dødsfald i ud-

landet skal anmeldes.

Der lægges med lovforslaget op til at foretage en række ændringer af lov

om dødsboskifte, som er nødvendige for udrulningen af domstolenes digitale

skifteportal for så vidt angår sager om dødsboskifte. De foreslåede ændrin-

ger indebærer, at anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender i

sådanne sager fremover vil skulle ske digitalt, uanset hvilken skifteret boet

henhører under. Der lægges op til, at det samme vil gælde i forhold til ind-

givelse af oplysning om, at man er i besiddelse af afdødes aktiver. Skiftepor-

talen vil således med de foreslåede ændringer blive en samlet indgang til

alle skifteretter i forbindelse med anmeldelse af krav og tilgodehavender

m.v.

Det er dermed ikke selve dødsfaldet, der anmeldes på skifteportalen, men

alene krav og tilgodehavender m.v. Hvis der sker et dødsfald i udlandet af

en person, der fremgår af CPR, vil skifteretten blive orienteret som i dag,

og krav og tilgodehavender m.v. til det relevante dødsbo vil skulle indmeldes

på skifteportalen.

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Finans Danmark

anfører, at det bør afklares, om alle dødsboer vil blive

oprettet i skifteportalen uanset bobehandlingstype, og hvilken betydning det

har for processen for sagernes behandling. Finans Danmark finder det end-

videre uklart, hvordan kreditorer, debitorer m.v. får besked om boets skifte-

form.

Den foreslåede ordning indebærer, at alle dødsboer uanset skifteform vil

blive oprettet på skifteportalen. Det vil på portalen være muligt at se, om

dødsboet er behandlet som boudlæg eller som insolvent bo. Domstolsstyrel-

sen har over for Justitsministeriet oplyst, at information om boets skifteform

vil kunne indhentes på samme måde som i dag.

Finans Danmark finder det ikke klart, hvad proceduren vil være i de sager,

hvor der på nuværende tidspunkt ikke foretages en anmeldelse af fordringer

og andre krav efter den foreslåede § 10 a, stk. 1, herunder hvordan der bliver

informeret om boets behandling og afslutning. Dertil er der behov for afkla-

ring af, om man kan se, hvilken medarbejder der har foretaget anmeldelsen,

og hvor længe efter et dødsbos afslutning man vil vi kunne tilgå den elek-

troniske sag.

Domstolsstyrelsen har over for Justitsministeriet oplyst, at Domstolsstyrel-

sen vil udstede en bekendtgørelse om anvendelsen af domstolenes digitale

skifteportal, som bl.a. vil beskrive, hvordan krav og tilgodehavender m.v.

anmeldes på portalen. Der ændres ikke på, i hvilke boer der skal indmeldes

krav og tilgodehavender m.v. Der vil i øvrigt være en forespørgselsfunktion

på portalen, hvor man kan anmode om oplysninger om boets kontaktperson,

såfremt man har en retlig interesse heri.

Finans Danmark mener, der er behov for en afklaring af, i hvilken form kre-

ditorer, debitorer m.v. modtager en kvittering ved anmeldelse.

De foreslåede lovændringer indebærer, at anmeldelse til skifteretten af krav

og tilgodehavender m.v. fremover vil skulle ske digitalt på skifteportalen.

Der lægges op til, at det samme vil gælde i forhold til indgivelse af oplysning

om, at man er i besiddelse af afdødes aktiver. Skifteportalen er udviklet så-

ledes, at kreditorer, debitorer m.v. modtager kvittering ved anmeldelse af

krav og tilgodehavender m.v. på skifteportalen. Domstolsstyrelsen har over

for Justitsministeriet oplyst, at denne kvittering vises som et skærmbillede

på portalen og sendes som svar over en eventuel API-adgang.

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Finans Danmark bemærker, at der er behov for, at bankernes ansatte, der er

placeret i udlandet, også vil kunne tilgå portalen, selvom lovforslaget hen-

viser til, at adgang til skifteportalen sker ved brug af MitID. Finans Danmark

opfordrer til, at der findes en løsning i forhold til denne udfordring i forbin-

delse med skifteportalen.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af personnummer og MitID eller til-

svarende løsning. Forudsætningerne for at få udstedt MitID er, at borgeren

er fyldt 15 år, at borgeren har et dansk personnummer, og at borgeren kan

legitimere sig fyldestgørende. Hvis en borger ikke har mulighed for at få

MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en

anden, bør borgeren fritages fra at anvende skifteportalen. Hvis borgeren

derimod opfylder betingelserne for at få MitID, men aldrig har fået det, kan

dette ikke i sig selv begrunde fritagelse. Retten skal i så fald vejlede borge-

ren om at anskaffe sig MitID.

Justitsministeriet kan videre oplyse, at det følger af det EU-retlige effektivi-

tetsprincip, at nationale regler ikke i praksis må gøre det umuligt eller ufor-

holdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af EU-retten. Det

betyder, at EU-/EØS-borgere og -virksomheder ikke kan pålægges obliga-

torisk selvbetjening, før den teknologiske udvikling muliggør dette.

Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur som

eksempelvis MitID, hvis en EU-/EØS-borger ikke kan få MitID eller anden

relevant digital signatur. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anven-

delse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-

/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende skifteportalen.

Lovforslaget overholder det EU-retlige effektivitetsprincip, idet den foreslå-

ede undtagelsesordning sikrer, at der kan ske fritagelse fra anvendelsen af

portalen, hvis særlige forhold taler herfor.

Derudover kan Justitsministeriet oplyse, at såfremt man anvender API-til-

slutningen, gives adgangen via certifikater. Det indebærer, at også uden-

landske medarbejdere ved en dansk bank eller anden virksomhed kan an-

vende skifteportalen, hvis der udvikles og anvendes API-adgang.

Finans Danmark mener, der er behov for større klarhed over, hvordan API-

løsningen, der nævnes i lovforslaget, vil fungere, herunder om den svarer til

den løsning mellem tinglysningsretten og kreditinstitutterne, der allerede er

etableret.

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen kan oplyse, at API-snitfladen er simpel, og at Domstols-

styrelsen vil udsende vejledninger og nærmere oplysninger om de tekniske

specifikationer.

F&P

opfordrer til, at det også bliver muligt at tilgå andre relevante oplys-

ninger på skifteportalen, såsom skifteretsattester eller de oplysninger, der

normalt fremgår heraf.

Domstolsstyrelsen har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at de gerne

undersøger mulighederne for at tilgå skifteretsattester på skifteportalen.

Domstolsstyrelsen har samtidig bemærket, at det dog tidligst kan blive ved

release 4 (dvs. forventeligt primo 2025), at en sådan videreudvikling af skif-

teportalen eventuelt vil kunne gennemføres.

Ældre Sagen

mener, at fristen for at anmelde krav og tilgodehavender m.v.

bør anses for overholdt, hvis man har anmeldt pr. papir eller e-mail inden

udløbet af proklamafristen. Ældre Sagen savner i den forbindelse svar på,

hvad konsekvenserne bliver, hvis borgeren sender dagen inden fristen, og

skifteretten ikke kan nå at vejlede om at bruge portalen. Det er Ældre Sagens

opfattelse, at fristen skal anses for overholdt i dette tilfælde. Ældre Sagen

henviser i den forbindelse til den almindelige forvaltningsretlige regel om

myndigheders videresendelsespligt.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3, om et

nyt kapitel 7 a i dødsboskifteloven, at fremsendelse af en fordring eller andet

krav på papir eller e-mail til skifteretten eller boet ikke vil afbryde prokla-

mafristen. Proklamafristen vil derfor ikke blive afbrudt, hvis borgeren sen-

der krav og tilgodehavender m.v. til skifteretten uden om skifteportalen. Det

vil fremgå af Statstidende, at anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v.

skal ske på domstolenes digitale skifteportal. Justitsministeriet finder på den

baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Ældre Sagen spørger derudover, om en kontaktperson kan acceptere at mod-

tage anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v., eller om kontaktpersonen

skal henvise til, at der skal ske anmeldelse via skifteportalen.

Hvorvidt anmeldelse skal ske til skifteportalen eller også kan ske til den, der

varetager boets interesser, eksempelvis kontaktpersonen, afhænger af, hvil-

ken type anmeldelse der er tale om. Den foreslåede ordning indebærer, at i

tilfælde, hvor oplysning om besiddelse af afdødes aktiver indgives til skifte-

L 156 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

retten, vil dette skulle ske digitalt via skifteportalen. Meddelelse herom kan

også gives til den person, som varetager boets interesser, dvs. til bobestyre-

ren eller boets kontaktperson, uden om skifteportalen.

Kreditorer, der anmelder fordringer og andre krav i et dødsbo, vil med den

foreslåede ordning skulle anvende den digitale skifteportal. Der vil således

fremover ikke kunne ske anmeldelse af krav ved at sende et brev eller en e-

mail til skifteretten eller til den person, der varetager boets interesser, eller

ved at aflevere dette på skifterettens eller kontaktpersonens eller bobestyre-

rens adresse.

Debitorer (skyldnere) skal som kreditorer, jf. ovenfor, anvende skiftepor-

talen, hvis de ønsker at oplyse skifteretten om et tilgodehavende, der til-

falder boet. Debitorer vil dog fortsat kunne anmelde tilgodehavender til den

person, der varetager boets interesser, uden om skifteportalen

Hvis der er tale om anmeldelse af fordringer og andre krav, skal kontakt-

personen således henvise til, at kravet m.v. skal indmeldes på skifteportalen,

da det kun er krav m.v., der er indmeldt her, der vil afbryde proklamafristen.

Fremsendelse af en fordring eller andet krav på papir eller e-mail til skif-

teretten eller boet afbryder ikke proklamafristen.

Færøernes Landsstyre

tager til efterretning, at lovforslagets § 3 om skif-

teportalen ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne, såfremt

de færøske myndigheder anmoder herom.

III.

Lovforslaget

Den foreslåede lovtekst er på baggrund af de indkomne høringssvar ændret

således, at lovforslagets §§ 1 og 2 om henholdsvis antallet af højesterets-

dommere og sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse nu fore-

slås at træde i kraft den 1. juni 2022, og at justitsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 3 om skifteportalen. Der henvi-

ses til lovforslagets § 4, stk. 1 og 2.