Til lovforslag nr.
L 155
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 17. maj 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
NB) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er vigtigt
at sikre en balance mellem, at reglerne for familiesammen-
føring og intentionen bag dem fastholdes, og at vi retter
nogle af de uhensigtsmæssigheder, der kan være i lovgivnin-
gen. Herunder mener Venstre envidere, at vi skal sikre bedre
adgang for international arbejdskraft, bl.a. ved at tage hen-
syn til medfølgende familier og ægtefæller. Venstre støtter
forslaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
der er tale om en yderst marginal problemstilling, som rege-
ringen forsøger at imødegå med lovforslaget, idet lønmodta-
geren jo blot kunne have afstået fra at erhverve dansk stats-
borgerskab og dermed ikke bringe sin partners opholdstilla-
delse i fare. Med lovforslaget skabes en ny uhensigtsmæssig
situation, idet udenlandske statsborgere, der er kommet til
Danmark som lønmodtagere, og som efterfølgende erhver-
ver dansk statsborgerskab, de facto opnår en lempeligere
adgang til familiesammenføring end danske statsborgere,
der er danske fra fødslen, idet de udenlandske statsborgere,
der er kommet til Danmark som lønmodtagere, har haft en
lempeligere adgang til at få ægtefæller og børn til Danmark,
netop fordi de kom til Danmark som lønmodtagere. Dansk
Folkeparti vil ikke være med til at give udenlandske stats-
borgere, der erhverver dansk statsborgerskab, lempeligere
vilkår for at opnå familiesammenføring end danske statsbor-
gere. Dansk Folkeparti agter således at stemme imod forsla-
get ved tredjebehandlingen.
3. Udvalgsarbejdet
Lovsforslaget blev fremsat den 30. marts 2022 og var til
1. behandling den 6. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 18. juni 2021 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 138 (folketingssamling 2020-21). Den 30.
marts 2022 sendte udlændinge- og integrationsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
AX027838