Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 154 Bilag 1
Offentligt
2551345_0001.png
Lovforslag nr.
L 154
Folketinget 2021-22
Fremsat den 30. marts 2022 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om
boligforhold
(Økonomisk støtte til styrket indsats i bymidter og kommunal udlejning af fast ejendom)
§1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 6
indsættes som
stk. 2
og
stk. 3:
»Stk. 2.
Udgiftsrammen til fornyelse af bymidter, jf. § 94,
stk. 3, kan endvidere anvendes til flytning eller oprettelse
af velfærdsfunktioner med henblik på etablering af lokale
velfærdscentre.
Stk. 3.
Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om etablering af lokale velfærdscentre, jf. stk. 2.«
2.
I
§ 7, stk. 3,
ændres »§ 94, stk. 3 og 4« til: »§ 94, stk.
4-6«.
3.
I
§ 93, stk. 1,
ændres »den statslige udgiftsramme til
byfornyelse og den statslige udgiftsramme til landsbyforny-
else« til: »den statslige udgiftsramme til byfornyelse, den
statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse og den statslige
udgiftsramme til fornyelse af bymidter«.
4.
I
§ 94
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Indenrigs- og boligministeren meddeler årligt en
udgiftsramme til fornyelse af bymidter til de kommunalbe-
styrelser, som forinden har anmodet om at få del i den stats-
lige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 93. Medde-
lelse gives senest den 1. marts, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.«
Stk. 3-4 bliver herefter til stk. 4-5.
5.
I
§ 94
indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6.
Den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse
af bymidter, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende
kommuner efter objektive kriterier fastsat af indenrigs- og
boligministeren.«
Stk. 5 bliver herefter til stk. 7.
6.
I
§ 94, stk. 5,
der bliver stk. 7, indsættes efter 4. pkt.
som nyt punktum: »Statslig udgiftsramme til fornyelse af
bymidter, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger
inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige
udgiftsramme til fornyelse af bymidter.«
§2
I lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold foretages
følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Kommunal udlejning af fast ejendom med henblik på at
tiltrække tilflyttere
§ 58 a.
Kommunalbestyrelsen kan udleje fast ejendom til
beboelse i en tidsbegrænset periode på mindst 3 måneder og
højst 12 måneder pr. lejeaftale med henblik på at tiltrække
tilflyttere. Udlejningens omfang skal stå i rimeligt forhold til
den kommunale interesse i at tiltrække tilflyttere.
Stk. 2.
Med undtagelse af § 145 og reglerne om brugsret-
tens overgang til andre i kapitel 19 i lov om leje finder lov
om leje anvendelse for udlejning omfattet af stk. 1.«
2.
I
§ 77, 1. pkt.,
indsættes efter »Dette kapitel gælder for
private udlejningsejendomme«: »og for kommunale udlej-
ningsejendomme omfattet af § 58 a.«
DE000229
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-7463
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0002.png
2
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2 træder i kraft den 1. juli 2022.
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0003.png
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Økonomisk støtte til styrket indsats i bymidter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
2.2. Kommunal udlejning af fast ejendom med henblik på at tiltrække tilflyttere
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter en del af aftalen om mere liv i by-
midter og landdistrikter fra 29. november 2021 mellem re-
geringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.
Aftalen indebærer bl.a., at der afsættes 180,0 mio. kr. i alt
i perioden 2022-2027 til fornyelse af bymidter og placering
af lokale velfærdscentre. Midlerne fordeles til de ansøgende
kommuner på baggrund af en række objektive kriterier, og
der vil være krav om 40 pct. kommunal medfinansiering.
Midlerne skal gå til de mindre og mellemstore byer, hvor
bymidterne er præget af butiksdød, og skal hjælpe kommu-
nerne med at igangsætte initiativer, der kan bidrage til, at
bymidterne igen bliver et lokalt samlingspunkt og møde-
sted. Med initiativet igangsættes en ny fase i den statslige
støtte til byfornyelse, som tidligere har været fokuseret på
særligt boligkvalitet i byerne og fornyelse af landsbyer bl.a.
gennem nedrivning af faldefærdige bygninger.
Loven indeholder en ændring af byfornyelsesloven med
henblik på at skabe hjemmel til, at de nærmere kriterier for
uddeling af midlerne fastsættes i en bekendtgørelse.
Aftalen om mere liv i bymidter og landdistrikter indebæ-
rer endvidere, at der fastsættes lovhjemmel til, at landdi-
strikts- og økommuner kan drive såkaldte bosætningshuse.
Baggrunden for initiativet om bosætningshuse er beslut-
ningsforslag nr. B 118 fremsat den 12. januar 2021 af
Socialistisk Folkeparti om lovhjemmel til, at landdistrikts-
og økommuner kan drive bosætningshuse. Det fremgår af
beslutningsforslaget, at Folketinget pålægger regeringen at
sikre lovhjemmel, så kommuner og økommuner har mulig-
hed for at udleje bosætningshuse på de mindre og små øer
til markedsvilkår og i en tidsbegrænset periode til dem, der
gerne vil afprøve ølivet.
Social- og Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet) udtalte den 8. december 2020, at der ikke er hjem-
mel i lovgivningen til kommunal udlejning af fast ejendom
med henblik på at tiltrække tilflyttere.
Den 19. maj 2021 afgav Udvalget for Landdistrikter og
Øer beretning over forslag til folketingsbeslutning om lov-
hjemmel til, at landdistrikts- og økommuner kan drive bo-
sætningshuse. I beretningen blev der opfordret til at frem-
sætte lovforslag om kommunal udlejning af bosætningshuse.
Loven indeholder en ændring af lov om boligforhold med
henblik på at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen
kan udleje fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset peri-
ode med henblik på at tiltrække potentielle tilflyttere.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Økonomisk støtte til styrket indsats i bymidter
2.1.1. Gældende ret
Den ordinære byfornyelsesramme, jf. § 93 i lov om byfor-
nyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af
27. april 2021 om byfornyelse og udvikling af byer (byfor-
nyelsesloven), kan anvendes til bl.a. bygningsfornyelse, fri-
arealforbedringer, områdefornyelse og kondemnering i både
små og store byer. Med den ordinære byfornyelsesramme,
som uddeles til samtlige kommuner, har kommunen mulig-
hed for at prioritere byfornyelsesindsatsen, f.eks. til kommu-
nens mindre byer. Det er dog op til den enkelte kommune,
om der gennemføres byfornyelse, og hvilken prioritering der
fastlægges.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Byfornyelsesloven er med §§ 93 og 94 baseret på den i
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0004.png
4
finansloven afsatte ramme til byfornyelse og til landsbyfor-
nyelse. Det er nødvendigt at ændre byfornyelsesloven for
at have hjemmel til at fastsætte en bekendtgørelse med de
materielle regler for rammen for fornyelse af bymidter.
Med den nye ramme for fornyelse af visse bymidter er
det hensigten, at det skal være muligt at gennemføre bl.a.
områdefornyelse i bymidter i byer med mellem 4.000 og
20.000 indbyggere.
Der skal endvidere kunne opnås støtte til etablering af lo-
kale velfærdscentre. Da dette ikke er omfattet af de gælden-
de regler om områdefornyelse i byfornyelsesloven, foreslås
det fastsat i et nyt stk. 2 i byfornyelseslovens § 6, at udgifts-
rammen til fornyelse af bymidter endvidere kan anvendes til
flytning eller oprettelse af velfærdsfunktioner med henblik
på etablering af lokale velfærdscentre.
2.2. Kommunal udlejning af fast ejendom med henblik på at
tiltrække tilflyttere
2.2.1. Gældende ret
Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at en kommunal-
bestyrelse kan foretage udlejning af fast ejendom til beboel-
se i en tidsbegrænset periode med henblik på at tiltrække
potentielle tilflyttere.
Det følger af den gældende § 38 d i byfornyelsesloven,
at kommunalbestyrelsen kan opkøbe nedslidte ejendomme
med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Det er ikke
reguleret i bestemmelsen, hvad kommunalbestyrelsen kan
gøre med ejendommen efter byfornyelsen. § 38 d indeholder
dermed ikke særskilt hjemmel til kommunal udlejning af
fast ejendom.
Hvis en kommunal opgavevaretagelse ikke er reguleret
ved lov, skal spørgsmålet om kommunal opgavevaretagelse
afklares efter almindelige kommunalretlige grundsætninger
om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunal-
fuldmagtsregler.
Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at en kommune
ikke med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler kan etablere
og udleje fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset perio-
de med henblik på at tiltrække potentielle tilflyttere.
Ministeriet ligger bl.a. følgende til grund:
Efter kommunalfuldmagtsregler antages at gælde et ud-
gangspunkt om, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan
varetage erhvervsvirksomhed. Ministeriet vurderer, at dette
også gælder for kommuners erhvervelse, opførelse, ombyg-
ning og udleje (og salg) af bygninger/lokaler og dermed
også for kommunal udlejning af fast ejendom med henblik
på at tiltrække potentielle tilflyttere.
Det antages endvidere efter kommunalfuldmagtsregler, at
en kommune på grundlag af overkapacitetsbetragtninger
lovligt kan udleje fast ejendom på markedsvilkår i tilfæl-
de, hvor der er en vis mulighed for, at kommunen på et
tidspunkt skal anvende ejendommen til et kommunalt for-
mål. Ministeriet vurderer imidlertid, at overkapacitetsregler-
ne ikke giver mulighed for specifikt at udleje faste ejendom-
me med henblik på at tiltrække borgere til kommunen eller
at bekoste indretningen af ejendommen.
Herudover antages det efter kommunalfuldmagtsregler, at
en kommune er afskåret fra at varetage boligforsyningsop-
gaver, da der ikke er tale om udleje til persongrupper, som
er omfattet af den meget begrænsede undtagelse om tilveje-
bringelse af boliger til visse persongrupper, som kommunen
i anden sammenhæng har særlige forpligtelser efter lovgiv-
ningen over for, som antages at have specielle boligbehov,
og som på grund af særlige forhold anses for at have meget
svært ved selv at tilvejebringe egnede boliger.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at kommunen ik-
ke med henblik på at markedsføre kommunen kan udleje
kommunal fast ejendom med henblik på at tiltrække borgere
til kommunen, da der ikke er tale om et generelt og overord-
net markedsføringstiltag.
Endeligt er det ministeriets vurdering, at det forhold, at
der er tale om en økommune med et faldende indbyggertal,
og at der er tale om kortvarige lejemål, ikke kan begrunde
en tilsidesættelse på uskrevet grundlag af de tungtvejende
forbud efter kommunalfuldmagtsreglerne mod varetagelse
af erhvervsvirksomhed henholdsvis boligforsyning.
Det fremgår af § 145 i lov nr. 341 om leje vedtaget den 1.
marts 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2022, at lejeren af
en beboelseslejlighed har ret til at udføre nærmere fastsatte
forbedringsarbejder m.v. i lejligheden og ved fraflytning få
godtgørelse for de afholdte udgifter efter reglerne i stk. 4-8.
Kapitel 19 i lov om leje vedtaget den 1. marts 2022 med
ikrafttræden den 1. juli 2022 om brugsrettens overgang til
andre indeholder i §§ 157-168 regler om lejerens ret til at
fremleje og bytte og retten til at lade andre fortsætte lejefor-
holdet fx i tilfælde af lejerens død.
Det fremgår af § 157, stk. 1, i lov om leje vedtaget den 1.
marts 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2022, at lejeren af
en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen
af lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal
personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige antallet af
beboelsesrum.
Det fremgår af § 158, stk. 1, i lov om leje vedtaget den
1. marts 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2022, at en lejlig-
hed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret
til at fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt
og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlerti-
dig forflyttelse el.lign.
Det fremgår af § 163, stk. 1, i lov om leje vedtaget den 1.
marts 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2022, at dør lejeren,
har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.
Endvidere fremgår det af § 163, stk. 2, at dør lejeren af en
beboelseslejlighed uden at efterlade sig en ægtefælle, har en
anden person, der i en periode på mindst 2 år umiddelbart
forud for dødsfaldet har haft fælles husstand med lejeren, ret
til at fortsætte lejeforholdet.
Kapitel 9 i lov om boligforhold vedtaget den 1. marts
2022 med ikrafttræden den 1. juli 2022 indeholder bestem-
melser om huslejenævn. Det følger af § 77, stk. 1, i lov
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0005.png
5
om boligforhold, at kapitel 9 alene gælder for private udlej-
ningsejendomme.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ændring
For at modvirke affolkning i landdistrikts- og økommu-
nerne samt for at understøtte attraktive og levende lokalsam-
fund er det vigtigt at kunne tiltrække borgere til kommu-
nen. En række mindre kommuner oplever imidlertid udfor-
dringer med at tiltrække borgere til kommunen.
På baggrund heraf har en kommune etableret og drevet
et såkaldt bosætningshus, hvormed kommunen har udlejet
fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode på 3 til
4 måneder som et forsøg på at tiltrække potentielle tilflytte-
re. Kommunen har oplevet succes med ordningen.
Indenrigs- og Boligministeriet vurderer imidlertid, at der
ikke er hjemmel i lovgivningen til kommunal udlejning af
fast ejendom med henblik på at tiltrække tilflyttere. Hvis
kommuner skal have mulighed for at varetage denne opga-
ve, er der derfor behov for at tilvejebringe en hjemmel her-
til.
For at styrke kommunernes muligheder for at tiltrække
tilflyttere foreslås det derfor, at kommuner som led i en
bosætningsstrategi kan udleje fast ejendom til beboelse i en
tidsbegrænset periode med henblik på at tiltrække potentiel-
le tilflyttere.
Det foreslås endvidere, at lov nr. 341 om leje vedtaget den
1. marts 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2022 skal finde
anvendelse for den foreslåede kommunale udlejning. Henset
til lejeforholdets varighed og ordningens formål foreslås det,
at reglerne i lejelovens § 145 om lejerens råderet og reglerne
i lejelovens kapitel 19 om brugsrettens overgang til andre
ikke skal finde anvendelse.
Herudover foreslås det, at kapitel 9 om huslejenævn i lov
om boligforhold vedtaget den 1. marts 2022 med ikrafttræ-
den den 1. juli 2022 skal finde anvendelse, således at de
almindelige regler om huslejenævnet finder anvendelse.
For nærmere om ordningen henvises til lovforslagets § 2,
nr. 1 og 2 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Der er afsat sammenlagt 180,0 mio. kr. (2022-priser) i
perioden 2022-2027 til fornyelse af bymidter og placering af
lokale velfærdscentre. Midlerne er fordelt med 25,0 mio. kr.
i 2022, 35,0 mio. kr. årligt i 2023-2025 og 25,0 mio. kr. år-
ligt i 2026-2027. Der kan anvendes op til 3 pct. af bevillin-
gen til administration af midlerne i Bolig- og Planstyrelsen –
herunder til implementering af ændringerne i det administra-
tive sagsunderstøttende system BOSSINF. Der forudsættes
40 pct. kommunal medfinansiering.
Udmåling af rammen foretages på basis af en række ob-
jektive kriterier, som afspejler behovet for tiltag i bymidter i
den enkelte kommune.
Tabel 1 viser fordelingen i perioden 2022-2027 af de stats-
lige midler, den kommunale medfinansiering på 40 pct. samt
udgifter til administration.
Tabel 1 Afsatte statslige midler i perioden 2022-2027 til fornyelse af bymidter, kommunal medfinansie-
ring samt administration.
Mio. kr. i 2022-priser
Bevilling til fornyelse af bymidter
Administration
Statslig ramme
Kommunal medfinansiering
Samlede midler
2022
25,0
0,8
24,2
16,1
40,3
2023
35,0
1,1
33,9
22,6
56,5
2024
35,0
1,1
33,9
22,6
56,5
2025
35,0
1,1
33.9
22,6
56,5
2026
25,0
0,8
24,2
16,1
40,3
2027
25,0
0,8
24,2
16,1
40,3
De samlede statslige og kommunale midler til fornyelse
af bymidter udgør således 40,3 mio. kr. i 2022, 56,5 mio.
kr. årligt i 2023-2025 og 40,3 mio. kr. årligt i 2026-2027
(2022-priser).
Ud over den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymid-
ter er der afsat statslige midler til forsøgsordningen med
frie bymidter. Der forudsættes 40 pct. kommunal medfinan-
siering. Tabel 2 viser de afsatte statslige midler til forsøgs-
ordningen for frie bymidter og de statslige midler i 2024
til medfinansiering af placering af lokale velfærdsfunktioner
i bymidten. Endvidere viser tabellen den kommunale medfi-
nansiering på 40 pct. og de samlede statslige og kommunale
forsøgsmidler, som udgør 88,8 mio. kr. i 2024 og 40,3 mio.
kr. årligt i 2025-2027 (2022-priser).
Tabel 2 Afsatte statslige midler til forsøgsordninger under byfornyelsesloven, den forudsatte kommuna-
le medfinansiering samt administration
Mio. kr. i 2022-priser
Fornyelse af bymidter
2022
0,0
2023
0,0
2024
25,0
2025
25,0
2026
25,0
2027
25,0
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0006.png
6
Lokale velfærdscentre
Administration
Statslige forsøgsmidler
Kommunal medfinansiering
Samlede offentlige midler
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
30,0
1,7
53,3
35,5
88,8
0,0
0,8
24,2
16,1
40,3
0,0
0,8
24,2
16,1
40,3
0,0
0,8
24,2
16,1
40,3
Alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af bo-
sætningshuse samt nødvendig sagsbehandling i forbindelse
hermed afholdes af kommunen. Det antages, at kommunen
fastsætter huslejen, så der ikke opnås fortjeneste ved udlej-
ning af bosætningshuse. Det følger heraf, at eventuel tom-
gangsleje og eventuelle tab efter fraflytning vil påhvile kom-
munen.
Det antages, at beboere i bosætningshuse kan være beretti-
gede til individuel boligstøtte. Da det ikke vurderes, at hus-
lejen i bosætningshuse vil afvige væsentligt fra den husleje,
som de pågældende husstande skal betale i andre lejemål,
ventes den foreslåede adgang til at etablere og drive bosæt-
ningshuse ikke at medføre offentlige mer- eller mindreudgif-
ter til individuel boligstøtte.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget
skal forhandles med Kommunernes Landsforening.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskon-
sekvenser for det offentlige.
Da det er frivilligt for kommunerne at gøre brug af de
foreslåede ordninger under byfornyelsesloven, vurderes det
umiddelbart, at kommunerne ikke kompenseres herfor gen-
nem DUT.
Da etablering og drift af bosætningshuse er frivillig og
sker på kommunernes eget initiativ, vurderes det umiddel-
bart, at kommunerne ikke kompenseres gennem DUT.
Lovforslaget vurderes at leve op til de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
I visse områder kan tilstedeværelse af bosætningshuse
forbedre lokale virksomheders mulighed for at rekruttere
arbejdskraft. Det vurderes, at den foreslåede adgang til at
etablere og drive bosætningshuse herudover ikke har økono-
miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Placering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten og pla-
cering af blandt andet borgerservice og tilbud til ældre i
lokale velfærdscentre forventes at medføre, at borgere skal
bruge mindre tid på kommunikation med offentlige myndig-
heder og vurderes derfor at indebære administrative lettelser
for borgerne.
Placeringen af lokale velfærdsfunktioner som borgerser-
vice og andre kommunale enheder i velfærdscentre forud-
sættes at gøre velfærdsfunktionerne mere lettilgængelige for
borgerne, fx ved at velfærdsfunktionerne flyttes til bymid-
ten.
Den foreslåede adgang for kommuner til at etablere og
drive bosætningshuse vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige klima-
mæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Initiativet udmøntes i overensstemmelse med nationale
konkurrenceregler. Der vil skulle tages stilling til overhol-
delse af de EU-retlige regler om statsstøtte i forbindelse med
gennemførelse af de initiativer, der nævnes i lovforslaget.
Det følger af Traktaten om den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 107, stk. 1, at statsstøtte eller støt-
te, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig
form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkur-
rencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller
visse produktioner, er uforenelig med det indre marked i
det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemssta-
terne. Det er et krav, at samtlige af de oplistede betingelser i
bestemmelsen skal være opfyldt. Dette gælder imidlertid ik-
ke i de tilfælde, hvor traktaterne hjemler undtagelser hertil.
EU’s statsstøtteregler finder kun anvendelse, hvis støtte-
modtageren er en ”virksomhed”. EU-Domstolen har defi-
neret begrebet som virksomheder, der udøver økonomisk
aktivitet, dvs. at enhver aktivitet, der består i at udbyde
varer og tjenesteydelser på et marked, er en økonomisk
aktivitet. Støtte til såkaldte ikke-økonomiske aktiviteter er,
jf. henvisningen til virksomheder eller visse produktioner i
TEUF artikel 107, stk. 1, og EU-Domstolens praksis, derfor
ikke omfattet af forbuddet mod statsstøtte. Dette inkluderer
bl.a. støtte til almindelige borgere.
Det kan ikke afvises, at lovforslaget giver mulighed for, at
kommunerne kan tildele støtte til økonomisk aktivitet, som
er omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1.
Det er desuden en betingelse for statsstøttereglernes an-
vendelse, at virksomheden opnår en fordel. Hvis en offentlig
myndighed foretager transaktioner på normale markedsvil-
kår, opnår støttemodtageren imidlertid ikke en fordel.
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0007.png
7
Således finder statsstøttereglerne som udgangspunkt ikke
anvendelse, hvis kommunerne tildeler støtte til økonomisk
aktivitet, som er omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1, i form
af f.eks. udlejning af lokaler i velfærdscentrene, men hvor
modtageren af støtten ikke opnår en fordel i statsstøtteretlig
forstand, fordi udlejningen sker på normale markedsvilkår.
Det er den støttetildelende myndigheds ansvar (dette in-
kluderer kommuner) at sikre, at evt. støtte tildeles i overens-
stemmelse med de EU-retlige regler om statsstøtte. Dette
kan enten gøres ved at sikre, at betingelserne for, at der
er tale om statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, ikke er
opfyldt, eller ved, at der findes en undtagelse i traktaterne.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. januar
2022 til den 26. januar 2022 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
10. Sammenfattende skema
Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation, BL Danmarks Almene Boliger, Bornholms Regi-
onskommune, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforenin-
gen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Advokater, Dan-
ske Lejere, Danske Udlejere, Danske Studerendes Fælles-
råd, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Ejendom Danmark, Finans Danmark, Forsikring
& Pension, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns Kommune,
Landbrug & Fødevarer, Lejernes Hus, Lejernes Landsorga-
nisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Statens
Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og Ærø Kom-
mune.
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen
Statslige og kommunale merudgifter
kommuner og regioner
til aktiviteter under byfornyelsesloven
på sammenlagt 40,3 mio. kr. i 2022,
56,5 mio. kr. i 2023, 145,3 mio. kr.
i 2024, 96,8 mio. kr. i 2025 og 80,6
mio. kr. årligt i 2026-2027.
Kommunale merudgifter til etablering
og drift af bosætningshuse.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen
I visse områder kan tilstedeværelse af Ingen
bosætningshuse forbedre lokale virk-
somheders mulighed for at rekruttere
arbejdskraft.
Administrative konsekvenser for er- Ingen
Ingen
hvervslivet
Administrative konsekvenser for
Lettelser som følge af placering af
Ingen
borgerne
lokale velfærdsfunktioner i bymidter
og placering af blandt andet borger-
service og tilbud til ældre.
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven- Ingen
Ingen
ser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget kan indeholde EU-retlige aspekter, som skal vurderes i forbin-
delse med implementering af initiativerne i lovforslaget.
Er i strid med de principper for im-
Ja
Nej
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end mini-
X
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0008.png
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af byfornyelseslovens § 6, hvilke indsatser
kommunalbestyrelsen kan afholde udgifter til som led i en
beslutning om områdefornyelse.
Det foreslås i byfornyelseslovens § 6 at indsætte
stk. 2,
hvorefter udgiftsrammen til fornyelse af bymidter, jf. 94,
stk. 3, endvidere kan anvendes til flytning eller oprettelse
af velfærdsfunktioner med henblik på etablering af lokale
velfærdscentre.
Det foreslåede vil medføre, at den statslige udgiftsramme
til fornyelse af bymidter kan anvendes til indsatser med
henblik på etablering af lokale velfærdscentre. De nærme-
re regler om, hvilke indsatser kommunalbestyrelserne kan
foretage med refusion fra udgiftsrammen, fastsættes i en
bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Ud over etablering af lokale velfærdscentre vil udgifts-
rammen til fornyelse af bymidter kunne anvendes til indsat-
ser til områdefornyelse, som nævnt i byfornyelseslovens § 6,
stk. 1, når indsatserne foretages i bymidten.
Det foreslås endvidere i byfornyelseslovens § 6 at indsæt-
te
stk. 3,
hvorefter indenrigs- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om etablering af lokale velfærdscentre.
Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten at
udstede en bekendtgørelse, der nærmere fastslår, hvilke til-
skudsberettigede indsatser til etablering af lokale velfærds-
centre kommunalbestyrelsen kan foretage inden for den
statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 3.
Støtte fra den statslige udgiftsramme til fornyelse af by-
midter vil kunne anvendes til flytning eller oprettelse af
velfærdsfunktioner til etablering af lokale velfærdscentre, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Der indsættes en hjemmel til at fastsætte, at midlerne
vil kunne anvendes til forudgående analyse- og udviklings-
arbejde, anlæg, istandsættelse m.v. i forbindelse med etable-
ring af velfærdscentre.
Det er hensigten, at kommunalbestyrelserne beslutter,
hvilke funktioner der skal placeres i et velfærdscenter i den
pågældende by. Funktioner i et lokalt velfærdscenter kan fx
være borgerservice, tandlæger, læger, aktivitetscentre, tilbud
til ældre, kulturskoler, biblioteker m.v.
Til nr. 2
Det fremgår af byfornyelseslovens § 7, stk. 3, at bolig-
ministeren (nu indenrigs- og boligministeren) kan fastsætte
nærmere regler om fordeling af den udgiftsramme, der er
nævnt i § 94, stk. 3 og 4, om administrationen af ordningen
og om afgrænsningen af de foranstaltninger, hvortil der kan
ydes refusion efter stk. 1.
Bestemmelsen giver hjemmel til, at boligministeren kan
fastsætte de nærmere regler om fordeling af udgiftsrammen
til byfornyelse og til landsbyfornyelse.
I henhold til bestemmelsen er udstedt bekendtgørelse nr.
2116 af 1. december 2020 om statsrefusion m.v. af kommu-
nale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer,
og bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om landsbyfor-
nyelse.
Efter den gældende § 7, stk. 3, kan boligministeren fast-
sætte nærmere regler om fordelingen af udgiftsrammerne,
der er nævnt i § 94, stk. 3 og 4. Bestemmelsen henviser til
rammerne for byfornyelse og for landsbyfornyelse.
Byfornyelseslovens §
7, stk. 3,
foreslås ændret således, at
»§ 94, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 94, stk. 4-6«.
Den foreslåede ændring sikrer, at indenrigs- og boligmini-
steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om forde-
lingen af rammen for fornyelse af bymidter og er en konse-
kvensændring af forslagets § 1, nr. 5, om indsættelse af en
udgiftsramme til fornyelse af bymidter i byfornyelseslovens
§ 94.
Med den foreslåede udvidede bemyndigelse i § 7, stk. 3,
er det hensigten at udstede en bekendtgørelse om rammen til
fornyelse af bymidter.
Denne bekendtgørelse vil bl.a. skulle indeholde regler om
fordeling af udgiftsrammen mellem de ansøgningsberettige-
de kommuner, hvilken refusionsprocent staten bidrager med,
hvornår kommunerne skal ansøge om del i rammen, samt
administrative regler om overdragelse af ramme mellem
kommunerne og anvendelsen af det administrative system
BOSS-INF.
BOSS-INF er det administrative system, hvor byfornyel-
sesbeslutningerne indtastes, og refusionen hjemtages af den
enkelte kommunalbestyrelse
Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om, at der
kan ydes økonomisk støtte til bymidter i byer med mellem
4.000 og 20.000 indbyggere.
Det er hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, hvil-
ke byfornyelsesindsatser efter byfornyelsesloven som ud-
giftsrammen til fornyelse af bymidter kan anvendes til. Det
er hensigten, at støtten bl.a. skal kunne anvendes til område-
fornyelse, herunder fysiske forbedringer af bygninger, torve
og gågader m.v.
Støtten skal endvidere kunne anvendes til at skabe vel-
færdsfunktioner i velfærdscentre, som er beliggende i by-
midterne. Det er hensigten, at kommunerne selv skal be-
slutte, hvilke funktioner der hensigtsmæssigt placeres i vel-
færdscentret.
Funktioner i et lokalt velfærdscenter kan fx være borger-
service, tandlæger, læger, aktivitetscentre, tilbud til ældre,
kulturskoler, biblioteker m.v. Støtten kan anvendes til flyt-
ning eller oprettelse af velfærdsfunktioner, forudgående ana-
lyse- og udviklingsarbejde, anlæg, istandsættelse m.v.
I bekendtgørelsen er det hensigten, at der fastsættes en
refusionsprocent på 60 pct. for udgiftsrammen til fornyelse
af bymidter. Det skal endvidere fastsættes, at de ansøgnings-
berettigede kommuner kan overdrage hele eller dele af den
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0009.png
9
efter § 94 tildelte ramme til andre kommuner omfattet af
rammen til fornyelse af bymidter.
Til nr. 3
Det følger af den gældende § 93, stk. 1, i byfornyelses-
loven, at udlændinge-, integrations- og boligministeren (nu
indenrigs- og boligministeren) inden for den statslige ud-
giftsramme til byfornyelse og den statslige udgiftsramme til
landsbyfornyelse, der fastsættes på de årlige finanslove, kan
1) bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om
indfasningsstøtte, tilskud og godtgørelse samt træffe be-
slutning om erstatning efter denne lov og
2) bevilge kommunalbestyrelsen refusion af de kommunale
udgifter efter denne lov.
Det foreslås at ændre byfornyelseslovens
§ 93, stk. 1,
således at den statslige udgiftsramme til byfornyelse og den
statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse ændres til den
statslige udgiftsramme til byfornyelse, den statslige udgifts-
ramme til landsbyfornyelse og den statslige udgiftsramme til
fornyelse af bymidter.
Forslaget vedrører indsættelse af udgiftsrammen til forny-
else af bymidter i byfornyelseslovens § 93. Den gældende
bestemmelse vedrører alene udgiftsrammen til byfornyelse
og til landsbyfornyelse.
Med ændringen sikres, at der er hjemmel til, at den nye
ramme til fornyelse af bymidter kan anvende byfornyelses-
lovens regler.
Til nr. 4
Det følger af byfornyelseslovens § 94, stk. 1, at boligmi-
nisteren (nu indenrigs- og boligministeren) årligt meddeler
en udgiftsramme til byfornyelse til de kommunalbestyrelser,
som forinden har anmodet om at få del i den statslige ud-
giftsramme til byfornyelse, jf. § 93. Meddelelse gives senest
den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændig-
heder.
Det følger af byfornyelseslovens § 94, stk. 2, at boligmini-
steren årligt meddeler en udgiftsramme til landsbyfornyelse
til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om
at få del i den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, jf.
§ 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
§ 94, stk. 1, omhandler udgiftsrammen til byfornyelse,
mens stk. 2 omhandler udgiftsrammen til landsbyfornyel-
se. De to rammer holdes derved adskilt for at sikre over-
skuelighed over reglerne for de to rammer.
Det foreslås i byfornyelseslovens
§ 94
at indsætte
stk.
3,
hvorefter indenrigs- og boligministeren årligt meddeler
en udgiftsramme til fornyelse af bymidter til de kommu-
nalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i
den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. §
93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.«
Bestemmelsen fastslår, at rammen til fornyelse af bymid-
ter vil blive udmeldt af indenrigs- og boligministeren, og
bestemmelsen svarer til de allerede gældende bestemmelser
i byfornyelseslovens § 94, stk. 1 og 2, om udmelding af
rammen til byfornyelse og rammen til landsbyfornyelse.
Fristen for de årlige udmeldinger vil fortsat være den 1.
marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder,
der nødvendiggør en senere udmelding.
Til nr. 5
Det følger af byfornyelseslovens § 94, stk. 3, at den sam-
lede statslige udgiftsramme til byfornyelse, jf. § 93, forde-
les mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive
kriterier fastsat af boligministeren (nu indenrigs- og bolig-
ministeren). Udgiftsrammen kan dog anvendes til løsning
af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder kondemnering
m.v. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96 og 97.
Det følger herudover af byfornyelseslovens § 94, stk. 4, at
den samlede statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, jf.
§ 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter
objektive kriterier fastsat af boligministeren.
Rammerne til byfornyelse og til landsbyfornyelse fordeles
blandt de ansøgende kommuner efter en række objektive
kriterier, som anvendes til beregning af størrelsen af støtten
til den enkelte kommune. Kriterierne afspejler den enkelte
kommunes behov for støtte.
Det foreslås i byfornyelseslovens
§ 94
at indsætte efter
stk. 4, der bliver til stk. 5, som nyt stk. 6: »Den samlede
statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 93,
fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter ob-
jektive kriterier fastsat af indenrigs- og boligministeren.«
Bestemmelsen svarer til de allerede gældende regler for
udgiftsrammerne til byfornyelse og til landsbyfornyelse i
byfornyelseslovens § 94, stk. 3 og 4, og fastslår, hvordan
udgiftsrammen til fornyelse af bymidter fordeles.
Fordelingen af udgiftsrammen til fornyelse af bymidter
vil ske efter objektive kriterier, som afspejler behovet for
tiltag i bymidter i den enkelte kommune. Det forudsættes,
at bymidterne ligger i byer, der har 4.000 - 20.000 indbyg-
gere. De fire økommuner, hvor den største by har under
4.000 indbyggere, kan ansøge med deres største by (Læsø,
Samsø, Ærø og Fanø). Midlerne skal benyttes til at styrke
bymidterne med det formål at tiltrække butikker og erhverv
til bymidterne.
Det forudsættes endvidere, at der lægges vægt på, at by-
erne over en årrække har oplevet en negativ befolkningsud-
vikling, og at indkomstniveauet i den ansøgende kommune
ligger under det gennemsnitlige indkomstniveau på lands-
plan. Herudover lægges vægt på andelen af tomme boliger i
byerne, og om de har oplevet en negativ udvikling i antallet
af årsværk inden for detailhandlen.
Til nr. 6
Det følger af byfornyelseslovens § 94, stk. 5, at såfremt
kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til en ejer om støtte,
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0010.png
10
eller såfremt kommunalbestyrelsen disponerer på anden må-
de således, at det udløser refusion efter denne lov, skal kom-
munalbestyrelsen samtidig indberette det. Dette gælder dog
ikke tilsagn efter § 98. Statslig udgiftsramme til byfornyel-
se, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for
den fastsatte frist, føres tilbage til den samlede statslige ud-
giftsramme til byfornyelse. Statslig udgiftsramme til lands-
byfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger
inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige
udgiftsramme til landsbyfornyelse. Boligministeren kan, når
særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i 1. pkt.
Bestemmelsen fastslår, at en eventuel andel af udgiftsram-
men, der ikke er udmøntet inden for den fastsatte frist, føres
tilbage til den statslige udgiftsramme til byfornyelse. Det
samme er gældende for en andel af rammen til landsbyfor-
nyelse, der ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden
for en fastsat frist.
Specificeringen i bestemmelsen sørger for, at rammen til
byfornyelse og rammen til landsbyfornyelse holdes adskilt,
og at ubrugt ramme føres tilbage til den korrekte udgifts-
ramme.
Det foreslås, at der i byfornyelseslovens
§ 94, stk. 7,
ind-
sættes efter: »føres tilbage til den statslige udgiftsramme
til landsbyfornyelse.«, at statslig udgiftsramme til fornyelse
af bymidter, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger
inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige
udgiftsramme til fornyelse af bymidter.
Den foreslåede ændring i bestemmelsen specificerer, at
udgiftsramme til fornyelse af bymidter, der ikke er udmøntet
inden for den fastsatte frist, vil blive ført tilbage til den
statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter.
Ændringen svarer til, hvad der gælder for udgiftsrammer-
ne til byfornyelse og til landsbyfornyelse.
Det forudsættes, at det fastsættes i bekendtgørelsen for
fornyelse af bymidter, jf. forslagets § 1, nr. 1, at kommunal-
bestyrelsen skal gennemføre og afslutte beslutninger vedrø-
rende fornyelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner
inden for en frist på højst 5 år fra datoen for tilsagn.
Til § 2
Til nr. 1
Der er ikke i de gældende regler hjemmel til kommunal
udlejning af fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset
periode med henblik på at tiltrække potentielle tilflyttere.
Det foreslås derfor i lov om boligforhold at indsætte et nyt
kapitel 7 a om kommunal udlejning af fast ejendom efter
kapitel 7 og at indføre § 58 a om kommunal udlejning af fast
ejendom.
Det foreslås i
§ 58 a, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen med
henblik på at tiltrække tilflyttere kan udleje fast ejendom til
beboelse i en tidsbegrænset periode på mindst 3 måneder
og højst 12 måneder pr. lejeaftale. Udlejningens omfang
må ikke overstige den kommunale interesse i at tiltrække
tilflyttere.
Formålet med bestemmelsen er at styrke kommunernes,
herunder særligt landdistrikts- og økommunernes, mulighe-
der for at tiltrække tilflyttere og derved modvirke affolk-
ning. Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede ordning
få mulighed for at tiltrække borgere til kommunen ved
at give potentielle tilflyttere mulighed for at prøve at bo
i kommunen i en tidsbegrænset periode. Den foreslåede
ordning vil således medføre, at kommuner, der har en lav
befolkningstilvækst, får redskaber til at kunne udbygge be-
folkningstilvæksten.
Det er hensigten, at ordningen vil blive anvendt som led i
en bosætningsstrategi af primært landdistrikts- og økommu-
ner, der har udfordringer med at tiltrække tilflyttere. Ordnin-
gen er dog ikke begrænset til landdistrikts- og økommuner,
idet ordningen vil kunne benyttes af alle kommuner, der
har udfordringer med at tiltrække tilflyttere. Det er ikke
hensigten, at ordningen anvendes af kommuner, hvor der er
efterspørgsel på boliger.
Der foreslås ikke indsat objektive kriterier i lovgivningen
til afgrænsning af de kommuner, hvor der er et udtalt behov
for at tiltrække flere borgere. Dette vil bero på kommunalbe-
styrelsens konkrete vurdering.
Der foreslås ikke indsat kriterier i lovgivningen for mål-
gruppen af lejere. Det er hensigten, at målgruppen for udlej-
ningen vil omfatte potentielle tilflyttere, som ønsker at prø-
ve at bo i den pågældende kommune for derved at afklare,
hvorvidt borgeren vil flytte permanent til kommunen. Det
vil bero på kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, om
en ansøger er en potentiel tilflytter. Det antages henset til
lejeforholdets varighed, at risikoen for misbrug af ordningen
i denne henseende er begrænset.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte en
ansøgningsordning og retningslinjer herfor. Det bør fremgå
af retningslinjerne for ansøgningsordningen, hvordan ansø-
gerne vil blive prioriteret, hvis det samlede antal boligsø-
gende, der opfylder betingelserne for at leje lejemålet, over-
stiger ordningens kapacitet. Der kan som eksempel oprettes
en venteliste.
I det tilfælde, at der ikke er borgere, som ønsker at be-
nytte sig af ordningen, og lejemålet derfor står tomt, kan
kommunalbestyrelsen anvende lejemålet til andre kommu-
nale formål, herunder efter kommunalfuldmagtsreglerne om
overkapacitet. Der henvises herom til afsnit 2.2.1. ovenfor.
Den foreslåede ordning vil bl.a. omfatte fast ejendom,
som er erhvervet og istandsat med hjemmel i byfornyelses-
loven, herunder fx med støtte fra puljen til landsbyfornyelse,
jf. bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om landsbyfor-
nyelse, såvel som anden fast ejendom erhvervet på andet
grundlag. Kommunalbestyrelsen vil også kunne anvende
fast ejendom, som kommunalbestyrelsen lejer.
Lejemål omfattet af ordningen vil kunne være en villa, en
lejlighed, et enkeltværelse eller fx et rækkehus. Opremsnin-
gen er ikke udtømmende. Herudover vil kommunalbestyrel-
sen kunne udleje møblerede lejemål.
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0011.png
11
Det foreslås, at lejemål omfattet af ordningen kan udlejes
en periode på mindst 3 måneder og højst 12 måneder pr.
lejeaftale. Perioden for det enkelte lejeforhold skal være af
en sådan længde, at beboeren får et reelt indtryk af dagligda-
gen i kommunen, således at beboeren herefter kan beslutte
sig for, om denne vil flytte til kommunen. Periodens længde
skal således kunne stå i forhold til omfanget af de praktiske
og økonomiske foranstaltninger, der sædvanligvis er forbun-
det med en flytning samt en evt. efterfølgende flytning til
en permanent bolig i den pågældende kommune. Lejeperio-
den skal dog samtidig være forholdsvis kort, da tilbud om
ophold i en længere periode vil have karakter af en permanet
lejebolig, hvilket ikke er formålet med ordningen. Omvendt
må lejeperioden ikke være så kort, at udlejningen kan side-
stilles med udlejning af ferieboliger, da dette heller ikke er
formålet med ordningen.
Ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af lejeperiodens
længde skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering på
baggrund af den enkelte husstands sammensætning og job-
muligheder m.v. Såfremt kommunalbestyrelsen udlejer en
bolig i en periode på 12 måneder, kan det være sværere for
kommunalbestyrelsen at godtgøre, at udlejningen foretages
for at tiltrække tilflyttere til kommunen. Kommunalbestyrel-
sen kan ikke anvende ordningen til løsning af boligsociale
opgaver i kommunen, da dette ikke er i overensstemmelse
med ordningen formål om at tiltrække tilflyttere.
Det foreslås, at udlejningens omfang ikke må overstige
den kommunale interesse i at tiltrække borgere. Det er
en forudsætning, at der er et rimeligt forhold mellem den
kommunale interesse og størrelsen af det kommunale enga-
gement. Antallet af boliger kan derfor ikke overstige den
kommunale interesse i at tiltrække nye borgere, da der ellers
vil være tale om erhvervsmæssig udlejning, hvilket ikke
er omfattet af bestemmelsen. Det forudsættes, at der højst
kan være ét bosætningshus pr. 1000 indbyggere. Kommuner
med indbyggertal under 1000 vil dog også kunne etablere og
drive et bosætningshus. Jo højere indbyggertal den enkelte
kommune har, jo højere krav stilles der til den kommunale
interesse i at tiltrække borgere. Dette vil bero på kommunal-
bestyrelsens konkrete vurdering.
Det overlades herudover til kommunalbestyrelsen at tilret-
telægge, hvorvidt og hvordan ordningen skal anvendes i den
pågældende kommune.
Spørgsmål om lovligheden af en ordning etableret med
hjemmel i bestemmelsen vil være omfattet af det almindeli-
ge kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn varetages af
Ankestyrelsen, jf. lov om kommunernes styrelse § 48, stk.
1. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig an-
ledning til at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes
styrelse § 48 a. Reglerne i §§ 37 og 38 om huslejenævnets
kompetence i lov om leje finder endvidere anvendelse.
I
stk. 2,
foreslås, at med undtagelse af § 145 og reglerne
om brugsrettens overgang til andre i kapitel 19 i lov om leje
vedtaget den 1. marts 2022 med ikraftræden den 1. juli 2022
finder lov om leje anvendelse for udlejning omfattet af stk.
1.
Lejelovens regler vil således finde anvendelse på lejefor-
holdet, hvormed fx lejelovens regler om opsigelse, mangler
samt fastsættelse og regulering af lejen vil gælde. Lejen
skal således fastsættes efter regler herom i lov om leje. Det
er hensigten, at lejemålene skal udlejes på markedsvilkår,
samt at lejen skal anvendes til at dække omkostningerne
for lejemålene. Det er ikke hensigten, at lejemålene får ka-
rakter af boligudlejningsvirksomhed. Kommunalbestyrelsen
vil ikke kunne fastsætte en lav leje med henblik på at gøre
lejemålene mere attraktive.
Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med lejelo-
ven kunne fastsætte vilkår om eksempelvis rengøring, hus-
dyr, depositum, vedligeholdelse, måling af varme, el og
vand og vedrørende husets stand ved ind- og fraflytning.
Lejelovens § 145 indeholder regler om lejerens ret til at
udføre nærmere fastsatte forbedringsarbejder m.v. i lejlighe-
den og ved fraflytning få godtgørelse for de afholdte udgif-
ter. Kapitel 19 i lov om leje om brugsrettens overgang til
andre indeholder regler om lejerens ret til at fremleje, bytte
og retten til at lade andre fortsætte lejeforholdet fx i tilfælde
af lejerens død.
Henset til ordningens formål og lejeperiodens varighed
vil § 145 i lejeloven om lejerens råderet og reglerne om
brugsrettens overgang til andre i lejelovens kapitel 19 ikke
finde anvendelse. Lejerne vil således ikke kunne udføre nær-
mere fastsatte forbedringsarbejder m.v. i lejligheden mod
godtgørelse for de afholdte udgifter ved fraflytning eller
kunne overlade brugsretten til lejemålet til andre, herunder
fx ved fremleje af lejemålet eller ved at lade sin ægtefælle
eller samlever fortsætte lejemålet i tilfælde af lejerens død.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 77 i lov om boligforhold vedtaget den
1. marts 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2022, at dette
kapitel gælder for private udlejningsejendomme. Reglerne
gælder dog ikke for lejeforhold i ejendomme, som ved le-
jemålets indgåelse ejes af en selvejende institution, hvor
boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr.
316 af 24. april 1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om
almene boliger mv. Dette kapitel gælder endvidere ikke for
ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
Kapitel 9 i lov om boligforhold vedrørende huslejenæv-
nets kompetence finder således alene anvendelse for private
udlejningsejendomme.
Det foreslås at ændre
§ 77, 1. pkt.,
i lov om boligforhold,
således at der efter »Dette kapitel gælder for private udlej-
ningsejendomme« indsættes, at kapitel 9 også gælder for
kommunale udlejningsejendomme omfattet af § 58 a.
Med ændringen sikres, at reglerne i kapitel 9 om husleje-
nævn i lov om boligforhold finder anvendelse for kommunal
udlejning omfattet af den foreslåede § 58 a. Kommunalbe-
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0012.png
12
styrelsen og lejerne kan således indbringe tvister vedrørende
lejeforholdet omfattet af § 58 a for huslejenævnet.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2, idet det herefter
er muligt at udarbejde en bekendtgørelse om midlernes for-
deling.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at § 2, der vedrører en ændring af
lov om boligforhold, træder i kraft den 1. juli 2022, idet lov
om boligforhold træder i kraft den 1. juli 2022.
Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland,
da byfornyelsesloven og lov om boligforhold ikke finder
anvendelse for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning. Lo-
ven indeholder derfor ingen territorialbestemmelse.
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0013.png
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 794 af 27. april 2021, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 6
indsættes som
stk. 2
og
stk. 3:
»Stk.
2.
Udgiftsrammen til fornyelse af bymidter, jf. § 94,
stk. 3, kan endvidere anvendes til flytning eller oprettelse
af velfærdsfunktioner med henblik på etablering af lokale
velfærdscentre.
Stk. 3.
Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om etablering af lokale velfærdscentre, jf. stk. 2.«
§ 7….
Stk. 2....
Stk. 3.
Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
fordeling af den udgiftsramme, der er nævnt i § 94, stk. 3 og
4, om administrationen af ordningen og om afgrænsningen
af de foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter stk.
1.
Stk. 4. …
§ 93.
Inden for den statslige udgiftsramme til byfornyel-
se og den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, der
fastsættes på de årlige finanslove, kan udlændinge-, integra-
tions- og boligministeren
1-2)…
Stk. 2. …
§ 94....
Stk. 2....
Stk. 3.
Den samlede statslige udgiftsramme til byfornyel-
se, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommu-
ner efter objektive kriterier fastsat af boligministeren. Ud-
giftsrammen kan dog anvendes til løsning af afgrænsede
byfornyelsesopgaver, herunder kondemnering m.v. og byfor-
nyelsesforsøg efter §§ 96 og 97.
Stk. 4.
Den samlede statslige udgiftsramme til landsbyfor-
nyelse, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kom-
muner efter objektive kriterier fastsat af boligministeren.
Stk. 5.
Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til en ejer
om støtte, eller disponerer kommunalbestyrelsen på anden
måde således, at det udløser refusion efter denne lov, skal
kommunalbestyrelsen samtidig indberette det. Dette gælder
dog ikke tilsagn efter § 98. Statslig udgiftsramme til by-
fornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger
inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den samlede
2.
I
§ 7, stk. 3,
ændres »§ 94, stk. 3 og 4« til: »§ 94, stk.
4-6«.
3.
I
§ 93, stk. 1,
ændres »den statslige udgiftsramme til
byfornyelse og den statslige udgiftsramme til landsbyforny-
else« til: »den statslige udgiftsramme til byfornyelse, den
statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse og den statslige
udgiftsramme til fornyelse af bymidter«.
4.
I
§ 94
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Indenrigs- og boligministeren meddeler årligt en
udgiftsramme til fornyelse af bymidter til de kommunalbe-
styrelser, som forinden har anmodet om at få del i den stats-
lige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 93. Medde-
lelse gives senest den 1. marts, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
5.
I
§ 94
indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6.
Den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse
af bymidter, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende
kommuner efter objektive kriterier fastsat af indenrigs- og
boligministeren.«
Stk. 5 bliver herefter til stk. 7.
 L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2551345_0014.png
14
statslige udgiftsramme til byfornyelse. Statslig udgiftsram-
me til landsbyfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete
beslutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den
statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse. Boligministeren
kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i
1. pkt.
6.
I
§ 94, stk. 5,
der bliver stk. 7, indsættes efter 4. pkt.
som nyt punktum: »Statslig udgiftsramme til fornyelse af
bymidter, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger
inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige
udgiftsramme til fornyelse af bymidter.«
§2
I lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold foretages
følgende ændringer:
§ X.
…
1.
Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Kommunal udlejning af fast ejendom med henblik på at
tiltrække tilflyttere
§ 58 a.
Kommunalbestyrelsen kan udleje fast ejendom til
beboelse i en tidsbegrænset periode på mindst 3 måneder og
højst 12 måneder pr. lejeaftale med henblik på at tiltrække
tilflyttere. Udlejningens omfang skal stå i rimeligt forhold til
den kommunale interesse i at tiltrække tilflyttere.
Stk. 2.
Med undtagelse af § 145 og reglerne om brugsret-
tens overgang til andre i kapitel 19 i lov om leje finder lov
om leje anvendelse for udlejning omfattet af stk. 1.«
§ 77.
Dette kapitel gælder for private udlejningsejendom-
me. Reglerne gælder dog ikke for lejeforhold i ejendomme,
som ved lejemålets indgåelse ejes af en selvejende institu-
tion, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov om bo-
ligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996,
eller lov om almene boliger mv. Dette kapitel gælder endvi-
dere ikke for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i
lov om leje.
2.
I
§ 77, 1. pkt.,
indsættes efter »Dette kapitel gælder for
private udlejningsejendomme«: »og for kommunale udlej-
ningsejendomme omfattet af § 58 a.«