L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 154 Bilag 1
Offentligt

Dato

30-03-2022

Høringsnotat - lovforslag om ændring af lov om byfornyelse

og udvikling af byer og lov om boligforhold (Økonomisk støtte

til styrket indsats i bymidter og kommunal udlejning af fast

ejendom)

Høringsnotat til forslag til lov ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og

lov om boligforhold (Økonomisk støtte til styrket indsats i bymidter og kommunal ud-

lejning af fast ejendom).

1. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring i perioden 12. januar 2022 til 26. januar 2022.

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, BL Danmarks Almene

Boliger, Bornholms Regionskommune, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i

Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Danske Advokater, Danske Lejere, Danske Udlejere, Danske Studerendes Fæl-

lesråd, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendom Dan-

mark, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Grundejernes Investeringsfond, Hus-

leje- og Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns Kommune, Landbrug & Føde-

varer, Lejernes Hus, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Præ-

sidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Statens Byggeforsk-

ningsinstitut/Aalborg Universitet og Ærø Kommune.

Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar fra følgende høringsparter:

Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere og KL.

Herudover er der modtaget høringssvar fra følgende:

Lejernes Retshjælp, Randers Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen og Tønder Kom-

mune.

Høringssvarene offentliggøres på høringsportalen.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. Der er herud-

over foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

3. Bemærkninger til forslaget

Generelt til lovforslaget

Danske Studerendes Fællesråd bemærker, at de ser meget positivt på lovforslaget og

bemærker, at dette vil medføre, at dimittender får en bedre mulighed for at blive til-

knyttet et lokalsamfund i landdistrikts- og økommuner. Herudover bemærkes det, at

tiltaget reelt vil udvide mulighederne for dimittender, der vil bosætte sig uden for de

store byer frem for en udflytning af uddannelser.

Danske Udlejere tiltræder, at der etableres gunstige regler for ejere af udlejningsboli-

ger i de dele af landet, som har behov for tilflyttere.

KL takker for lovforslaget og bakker overordnet op om begge de foreslåede lovændrin-

ger. KL bemærker endvidere, at det er positivt, at der også kan gennemføres byforny-

else i handelsbyerne. Levende bymidter er både af betydning for byerne selv, såvel som

for landdistrikter mm. i byernes opland. KL ser derfor gerne mulighed for at kunne

understøtte levende bymidter i både større og mindre byer. KL finder det tillige posi-

tivt, at der gives hjemmel til, at kommunerne kan vælge at udleje boliger midlertidigt,

såfremt det vurderes at kunne fremme bosætning og udvikling i lokalområdet.

Lejernes Retshjælp finder det beundringsværdigt, at lovforslagets formål er at forsøge

at give kommunerne bedre vilkår til at skabe en positiv befolkningstilvækst i primært

landdistrikts- og økommunerne.

Randers Kommune ser meget positivt på muligheden for at kunne indrette bosæt-

ningshuse i kommunens byer og landsbyer og bemærker, at forslaget understøtter ek-

sisterende initiativer og kan kombineres med andre byfornyelsestyper. Randers Kom-

mune ser også meget positivt på muligheden for at arbejde med byer, som oplever bu-

tiksdød i bymidten.

Slots- og Kulturstyrelsen finder lovforslaget perspektivrigt med henblik på at sikre, be-

vare og udvikle nogle af landets historiske bymidter.

Tønder Kommune imødeser ændringsforslaget til især punktet om kommunal udlej-

ning af fast ejendom.

Lovforslagets § 1:

Randers Kommune bemærker vedrørende lovforslagets § 1, at i Randers Kommune vil

størrelsen på byer, som på nuværende tidspunkt ser ud til at kunne komme i betragt-

ning, være en udfordring, idet byer af den størrelse ikke findes i kommunen. Randers

Kommune opfordrer til, at også mindre byer med under 4.000 indbyggere får mulig-

hed for at søge støtten.

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at ministeriet anerkender, at byer

uden for størrelsesordenen 4.000-20.000 indbyggere ligeledes kan opleve, at bymid-

terne er udfordrede, men det har været ønsket politisk at målrette midlerne i denne

pulje til byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, da det er vurderet, at det ofte

er byer i denne størrelsesorden, som kæmper med, at bymidterne er under pres.

Ministeriet vil samtidig bemærke, at byer med færre end 4.000 indbyggere har mulig-

hed for at opnå støtte fra Landsbyfornyelsespuljen, hvor midlerne kan anvendes gene-

relt efter de almindelige regler om bygningsfornyelse i byfornyelsesloven.

L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Slots- og Kulturstyrelsen bemærker vedrørende lovforslagets § 1, at det anbefales, at

der i den kommende bekendtgørelse lægges vægt på, at byfornyelsesmidlerne i særlig

grad kommer de fredede og bevaringsværdige bygninger samt de værdifulde kultur-

miljøer til gode.

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at det er hensigten, at det vil være

op til kommunerne at vurdere, hvilke indsatser der er mest hensigtsmæssige at fore-

tage i de enkelte byer. Den foreslåede ordning udelukker ikke, at kommunerne kan fo-

retage indsatser, der også omfatter fredede og bevaringsværdige bygninger.

Formålet med indsatserne skal være at styrke bymidterne, med henblik på at gøre by-

midterne mere attraktive i forhold til bl.a. at åbne nye butikker og servicefunktioner.

Det vil i den forbindelse være op til kommunerne at fastslå, i hvilket omfang indsat-

serne skal omfatte fredede og bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmil-

jøer.

Lovforslagets § 2:

Danske Studerendes Fællesråd opfordrer til, at de studerende inddrages i overvejel-

serne vedrørende lovforslagets § 2, nr. 1. Hertil henvises der til, at det er uklart, hvor-

vidt lejemålene vil kunne anvendes under studerendes uddannelseselementer såsom

praktik og projektforløb.

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke er til hinder

for, at kommunalbestyrelsen udlejer lejemålene til studerende under uddannelsesfor-

løb i kommunen. Det er dog hensigten med ordningen, at lejemålene udlejes til bor-

gere, herunder studerende, der overvejer at flytte til den pågældende kommune, idet

formålet med ordningen er at tiltrække tilflyttere. Ordningen ikke er tiltænkt som al-

mindelig boligudlejningsvirksomhed. Ministeriet finder på denne baggrund ikke an-

ledning til at ændre i lovforslaget.

Danske Udlejere bemærker, at disse gunstige regler ikke alene skal tillægges en enkelt

udlejer på boligmarkedet. Der foreslås i denne forbindelse, at de samme lejeretlige for-

dele, som tillægges kommunen, tilsvarende skal tillægges andre udlejere i samme om-

råder.

Det bemærkes endvidere, at ministeriet bør overveje, om en ændring af boligregule-

ringslovens regler om lejefastsættelse tilsvarende kan tiltrække tilflyttere til de af lov-

forslaget omfattede områder, da kvaliteten af lejeboligerne derved vil blive forbedret

ved renovering / istandsættelse for private midler.

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at forslagene ikke imødekommes,

idet formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til kommunal udlejning af fast

ejendom i en tidsbegrænset periode, således at kommunerne får redskaber til at til-

trække tilflyttere. Det er ikke hensigten med lovforslaget at etablere en generel mulig-

hed for tidsbegrænset udlejning. Det er endvidere ikke hensigten at ændre de gæl-

dende reglerne om lejens fastsættelse.

KL bemærker endvidere, at der i nogle dele af landet i dag er private og borgerdrevne

initiativer, der søger at fremme bosætning gennem forskellige tiltag, herunder bosæt-

ningshuse. Kommunerne kan ikke efter gældende lovgivning yde økonomisk støtte til

sådanne initiativer. En hjemmel til, at kommunerne kan vælge at give økonomisk

støtte eller lånegaranti til borgerdrevne bosætningshuse m.v., kunne således supplere

den foreslåede model.

L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at lovforslagets § 2 udspringer af

beslutningsforslag nr. B 118 fremsat den 12. januar 2021 af Socialistisk Folkeparti om

lovhjemmel til, at landdistrikts- og økommuner kan drive bosætningshuse. Det er såle-

des formålet med lovforlagets § 2 at indføre hjemmel til kommunal udlejning af fast

ejendom. Ministeriet vil dog notere KLs forslag om kommunal økonomisk støtte til

private bosætningshuse og vil i fremtiden overveje, hvorvidt der skal etableres hjem-

mel hertil. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lov-

forslaget.

Lejernes Retshjælp bemærker vedrørende lovforslagets § 2, nr. 1, at de midler, som

skal afsættes og bruges af de enkelte kommuner i deres effektuering og opstart af reel

udlejning af lokaler til beboelse, findes væsentligt at overstige den ønskede effekt i

henhold til hovedformålet som nævnt indledningsvist i lovforslaget.

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke indebærer af-

sætning af midler til lovforslagets § 2, nr. 1, vedrørende kommunal udlejning af fast

ejendom. Lovforslagets § 2, nr. 1, indebærer alene etablering af en hjemmel til kom-

munal udlejning af fast ejendom i en tidsbegrænset periode med henblik på at til-

trække tilflyttere. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i

lovforslaget.

Lejernes Retshjælp bemærker vedrørende lovforslagets § 2, nr. 1, at det formentligt vil

være spild af ressourcer at effektuere og etablere en kommunal udlejningsdrift. Det be-

mærkes hertil, at lejeperioden på maksimalt 6 måneder er for kort, og der henvises i

denne forbindelse til, at det typisk vil indebære flytteudgifter for den enkelte borger

ved flytning fra en kommune, der evt. geografisk befinder sig langt fra de af lovforsla-

get omfattede kommune, samt det kan medføre andre problemstillinger for den tilflyt-

tende vedrørende fx jobmuligheder, børnepasning, osv. i lejeperioden.

Tønder Kommune bemærker vedrørende lovforslagets § 2, nr. 1, at erfaringer fra Tøn-

der Kommune viser, at der kan være behov for, at den øvre grænse for udlejningsperi-

oden fastsattes mellem 6-12 måneder. Dette begrundes med, at når en borger flytter

fra sin bopæl til en ny bolig og nyt område, vil der altid være en tid, hvor borgeren skal

lade hverdagen og rutinen indfinde sig.

KL bemærker vedrørende lovforslagets § 2, nr. 1, at den foreslåede udlejningsperiode

af bosætningshusene på højst 6 måneder kan være kort tid for tilflyttere, der, evt. i for-

bindelse med et jobskifte, skal opnå kendskab til lokalområdet, inden der træffes valg

om længerevarende bosætning. Boligmassen i dele af landet, hvor initiativet ofte vil

være relevant, kan bestå af få lejeboliger og en stor andel ejerboliger, hvilket har betyd-

ning for den tid, det tager at overtage en ny bolig.

Danske Studerendes Fællesråd bemærker, at lejeperioden på højst 6 måneder kan

være for kort, idet der konkret kan være behov for en ekstra måned i lejemålet i forbin-

delse med overgangen til en permanent bolig i kommunen. Danske Studerendes Fæl-

lesråd opfordrer derfor til, at der indføres en dispensationsmulighed for kommunerne,

således at kommunerne kan dispensere fra den lovbestemte øvre grænse for lejeperio-

den.

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at lovforslaget § 2 udspringer af

beslutningsforslag nr. B 118 fremsat den 12. januar 2021 af Socialistisk Folkeparti om

lovhjemmel til, at landdistrikts- og økommuner kan drive bosætningshuse. Herudover

L 154 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

bemærkes det, at kommuner har efterspurgt denne hjemmel, samt at den af lovforsla-

get omfattede ordning har været afprøvet af en kommune med succes. Endvidere skal

det bemærkes, at forslaget vedrørende en dispensationsmulighed ikke imødekommes,

da det vurderes, at det er hensigtsmæssigt for kommunerne at have en lovbestemt be-

grænsning af lejeperiodens længde at henholde sig til, samt at ordningens formål tilsi-

ger, at der skal være klarhed over lejeperiodens ophør.

Indenrigs- og Boligministeriet

imødekommer dog en ændring af lovforslaget, således at lejeperiodens øvre grænse

ændres fra 6 til 12 måneder. Det er fortsat hensigten, at udlejningen ikke får karakter

af permanent boligudlejning, og det er ministeriets vurdering, at en forlængelse af leje-

perioden til 12 måneder fortsat er i overensstemmelse hermed.

Lejernes retshjælp bemærker ydermere vedrørende lovforslagets § 2, nr. 1, at der i lov-

forslaget ikke er et klart svar eller stillingtagen til, hvorvidt det er kommunen og dens

ansatte, der i praksis selv skal varetage udlejningsopgaverne, herunder om disse opga-

ver evt. skal udbydes til private administrationsselskaber, og i hvilket omfang der i så

fald gælder en pligt for de enkelte kommuner til at udbyde opgaven offentligt.

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at det overlades til kommunalbestyrelserne at tilrettelægge, hvorvidt og

hvordan ordningen skal anvendes. Hvorvidt udlejningsopgaven skal i offentligt udbud

i tilfælde af, at kommunerne anvender private administrationsselskaber, vil følge af de

almindelige udbudsregler. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

Lejernes Retshjælp bemærker endeligt, at det er uklart, i hvor stort omfang kommu-

nerne skal tjene penge på udlejningen.

Indenrigs- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at lejemålene skal udlejes på markedsvilkår, samt at lejen skal anvendes

til at dække omkostningerne for lejemålene. Det er ikke hensigten, at lejemålene får

karakter af boligudlejningsvirksomhed. Ministeriet finder på denne baggrund ikke an-

ledning til at ændre i lovforslaget.