L 153 - 2021-22 - Bilag 16: 3. udkast til betænkning

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 153 Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 153

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. juni 2022

3. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet

(Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på

genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn)

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 4 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for ud-

valget oplyst følgende:

»I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der

fundet anledning til at foretage mindre justeringer af lovfor-

slagets bemærkninger. Det drejer sig om følgende:

Markedspriser

Det er fundet nødvendigt at præcisere, hvordan kommu-

ner skal fastsætte markedspriser for affaldsydelser leveret til

virksomheder efter lovforslagets § 1, nr. 7 (§ 48 a).

Det er således fundet nødvendigt at supplere bemærknin-

gerne til § 48 a, stk. 3, og klargøre, at Forsyningstilsynet

vil kunne lægge til grund, at kommunerne kan fastsætte

en markedspris, som udgøres af alle relevante omkostnings-

komponenter samt et rimeligt overskud. Overskuddet vil

kunne fastsættes som en procentandel af omkostningerne,

og omkostningskomponenterne vil kunne svare til affaldsge-

byret. Forsyningstilsynet skal i samarbejde med kommuner

udarbejde vejledning til fastsættelse af markedspriser, som

skal udarbejdes før ordningerne træder i kraft.

Ordning for mindre virksomheder

Det er fundet nødvendigt at supplere afsnit 3.2.3 i de

almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til

§ 49 d, stk. 3, nr. 1, om ordning for mindre virksomheder,

der producerer affald, som i art og mængde svarer til en hus-

holdnings, som vil kunne benytte eksisterende indsamlings-

ordninger for husholdninger. Med ordningen vil kommuner

kunne tilbyde virksomheder indsamling af samme typer

af affaldsfraktioner, som tilbydes husholdninger, herunder

samme materiel og samme tømningsfrekvens som hushold-

ninger.

Der har vist sig et behov for at klargøre, hvordan kom-

munerne skal implementere ordningen. Det præciseres som

følge heraf, at kommunerne gives en vis fleksibilitet til at

fortolke mængdebegrebet, så længe kommunen kan indehol-

de indsamlingen under de almindelige ordninger til den hus-

standsnære indsamling, og der ikke etableres særordninger

til virksomheder, som ikke allerede anvendes til husholdnin-

ger. Udviklingen på området evalueres efter 3 år.

Neddeling og knusning af byggeaffald

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 9 (§ 49 b, stk. 3, nr.

1), at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om kommunalbestyrelsens aktiviteter forbundet med

omlastning af affald omfattet af en kommunal ordning. Det

fremgår endvidere af § 1, nr. 9 (§ 49 b, stk. 3, nr. 4), at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om kommunalbestyrelsens aktiviteter forbundet med materi-

alenyttiggørelse i forbindelse med kommunale bygge- og

anlægsprojekter.

Der lægges efter afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærk-

ninger op til, at der fastsættes regler, der gør det muligt

for kommunerne at ballettere og sammenpresse affaldet i

forbindelse med omlastningen. Derudover fremgår det, at

kommunerne ikke som udgangspunkt vil kunne neddele og

nedknuse affaldet. Af de specielle bemærkninger til § 49,

stk. 3, nr. 1, fremgår det, at bemyndigelsen ikke forventes

DokumentId

Journalnummer

L 153 - 2021-22 - Bilag 16: 3. udkast til betænkning

anvendt til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens

deltagelse i nedknusning af byggeaffald. Det fremgår end-

videre, at udvidelser eller indskrænkninger af kommunens

rolle i forbindelse med omlastning vil ske efter dialog med

relevante parter.

Det er på baggrund af drøftelser med aftalekredsen bag

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

vurderet nødvendigt at klargøre, at der med lovforslaget gi-

ves mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om kommuners deltagelse i nedknus-

ning og neddeling af bygge- og træaffald, således at lovgiv-

ningen smidigt og fleksibelt vil kunne tilpasses udviklingen

i affaldssektoren.

Af de specielle bemærkninger til § 49 b, stk. 3, nr. 4,

fremgår det, at bemyndigelsen – som et eksempel – ikke

forventes anvendt til at fastsætte regler om, at kommuner vil

kunne nedknuse bygge- og anlægsaffald i forbindelse med

kommunale bygge- og anlægsprojekter.

Det er fundet nødvendigt at klargøre, at bestemmelsen

efter dialog med relevante parter vil kunne anvendes til

at fastsætte regler om, at kommuner eller kommunale sel-

skaber selv vil kunne udføre nedknusning af bygge- og

anlægsaffald, hvis det viser sig hensigtsmæssigt af klima-

og miljømæssige hensyn.

På baggrund af drøftelserne med aftalekredsen bag Kli-

maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er

det besluttet, at det er nødvendigt, at bemyndigelsesbestem-

melserne i § 49 b, stk. 3, nr. 1, og 4, skal evalueres efter 3

år. Relevante parter inddrages i evalueringen, og aftalekred-

sen forelægges resultatet.

Samspil mellem lov, bekendtgørelser og forligskreds

Det kan bekræftes, at de nærmere principper for fastsæt-

telse af markedspriser, regler om neddeling og nedknusning,

herunder behandling af have-affald regelsættes nærmere på

bekendtgørelsesniveau. Samtidig kan det bekræftes, at reg-

lerne hermed bliver mere fleksible og løbende kan tilpasses

efter behov i takt med sektorens udvikling og efter drøftelser

i forligskredsen bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi« af 16. juni 2020. Derudover kan det be-

kræftes, at der gennemføres en analyse vedr. finansiering af

kommunale genbrugsbutikker, som forelægges forligskred-

sen, jf. nedenfor.

For så vidt angår ikrafttrædelse af lovbestemmelser og

bekendtgørelser kan jeg overordnet oplyse at:

– Loven træder i kraft 1. juli 2022

– Bekendtgørelser træder i kraft 1. juli 2022

Med det stillede ændringsforslag nr. 4 lægges dog op til,

at lovforslagets regler om markedspriser først vil gælde fra

1. januar 2023. Kommunerne vil dermed fra lovens ikraft-

træden og frem til 1. januar 2023 skulle opkræve gebyrer i

stedet for markedspriser.

Jeg kan oplyse, at jeg vil holde forligskredsen bag »Kli-

maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af

16. juni 2020 løbende orienteret om ændringer i bekendtgø-

relser således, at der kan tages politiske drøftelser herom,

såfremt det ønskes.

Jeg kan desuden oplyse, at Forsyningstilsynet vil udar-

bejde en vejledning til fastsættelse af markedspriser, inden

reglerne herom træder i kraft. Såfremt det ønskes, kan For-

syningstilsynet gennemgå vejledningen for forligskredsen

bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi« af 16. juni 2020.

For så vidt angår behandling af have-park-affald har jeg

noteret mig ønsket om, at kommunerne kan fortsætte med

at kompostere og tilbyde dette ind til udbuds-pligten træder

i kraft 1. juli 2023 af hensyn til, at der ikke foretages opera-

tionelle ændringer, inden forligskredsen har haft mulighed

for at tage stilling til afrapporteringen af have-park-analysen

besluttet med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-

lær økonomi« af 16. juni 2020.

Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at de foreslåede regler

giver mulighed for dette. Det forudsætter dog, at de kom-

munerne tilmelder sig en overgangsordning inden den 30.

september 2022 og selskabsgør deres anlæg inden 1. juli

2024. Tilmeldingen vil bl.a. skulle omfatte oplysninger om

type, værdi og stand af komposteringsanlægget.

Eftersom udbudspligten først træder i kraft den 1. juli

2023 for have-park-affald, vil de kommunale behandlere

dermed kunne fortsætte operationen (fx tilbyde kompost til

borgere) uændret indtil da.

Det giver dermed tid til, at forligskredsen bag »Klima-

plan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16.

juni 2020 kan tage stilling til have-park-analysen og herun-

der tage stilling til udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmel-

sen, som giver mulighed for, at kommunerne kan undtages

fra udbudspligten og forbuddet mod behandling, såfremt der

er opbakning til det i forligskredsen bag »Klima-plan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020.

Forhold mellem kommunale genbrugsbutikker og frivilli-

ge organisationer

Med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi« af 16. juni 2020besluttede aftalepartierne, at kom-

munerne skal etablere et genbrugshjørne på genbrugsplad-

sen. Her får først private aktører, herunder frivillige orga-

nisationer adgang til genbrugsgenstandene, hvorefter kom-

muner har mulighed for at afsætte genbrugsgenstandene til

fx kommunale genbrugsbutikker. Dette implementeres med

lovforslaget, hvor frivillige organisationer får gode vilkår

for at drive genbrugsbutik.

På baggrund af drøftelser med aftalepartierne bag »Kli-

maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af

16. juni 2020 er det endvidere besluttet, at der igangsættes

en analyse af, om kommunerne i overensstemmelse med

stats-støttereglerne kan finansiere underskud fra salg af gen-

brugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker. Statsstøtte-

reglerne vil i den forbindelse understøtte, at der ikke op-

står uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunale gen-

brugsbutikker og de frivillige genbrugsbutikker.

Fri- og privatskolers mulighed for at omfattes af kommu-

nale indsamlingsordninger

Der blev med den politiske aftale fra 2007 Politisk aftale

om organisering af affaldssektoren mellem den daværende

regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk

Folkeparti, Radikale, Socialdemokratiet og Socialistisk Fol-

keparti, vedtaget, at kommuner ikke må etablere ordninger

for eller tilbyde indsamling af genanvendeligt erhvervsaf-

L 153 - 2021-22 - Bilag 16: 3. udkast til betænkning

fald. Dermed må kommuner ikke etablere ind-samlingsord-

ninger for genanvendeligt affald fra privat- og friskoler, da

deres affald regnes som erhvervsaffald.

Der blev med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi« af 16. juni 2020ikke truffet beslutning

om fri- og privatskolers mulighed for at omfattes af en kom-

munal indsamlingsordning, hvad angår deres genanvendeli-

ge erhvervsaffald.

Såfremt det generelt skal være muligt for privat – og fri-

skoler at anvende de kommunale indsamlingsordninger, vil

der skulle ændres på 2007-aftalen. Jeg vil gerne se nærmere

på denne mulighed mod det kommende udspil om cirkulær

økonomi i 2023.

Forhandlinger om udligning af stigninger i affaldsgeby-

ret

Det blev med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 besluttet, at der skal

ske omkostningsreduktioner, der som minimum udligner

den samlede stigning i affaldsgebyret, således at borgerne

generelt ikke vil opleve stigninger i gebyret på baggrund af

strømliningen af affaldssorte-ringen.

Jeg vil bekræfte, at regeringen forhandler med aftalepar-

tierne bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi« af 16. juni 2020 om tiltag, som kan udligne ge-

byrstigninger som følge af strømliningen af affaldssorterin-

gen besluttet med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi« af 16. juni 2020. I den forbindelse har

regeringen fremlagt forslag, der kan udligne gebyrstignin-

gerne.«

3. Indstillinger

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit

Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-

rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-

valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-

ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at proble-

matikker i relation til fastlæggelse af markedspriser, regler

om neddeling og nedknusning, herunder behandling af have-

affald, og gebyrfinansiering af kommunale genbrugsbutik-

ker fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau og drøftes

i den forbindelse i forligskredsen bag »Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020.

V lægger vægt på, at de frivillige, velgørende organi-

sationer fortsat har gode vilkår for at drive genbrugsbutik-

ker. V vil derfor opfordre ministeren til at sikre, at der ikke

sker uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunale gen-

brugsbutikker og de frivillige organisationers butikker, og

at de frivillige organisationer har mulighed for let og gratis

adgang til genbrugssager indsamlet på genbrugspladserne

V noterer sig desuden, at ministeren har givet udtryk

for, at selvejende institutioner, herunder fri- og privatskoler,

ikke umiddelbart kan sidestilles med tilsvarende kommunale

institutioner, men at dette vil blive nærmere analyseret og

afklaret.

V noterer sig ligeledes, at der eksisterer en problemstil-

ling omkring gebyrprisudviklingen. V henviser i den forbin-

delse til den aftalte ramme for prisudviklingen i »Klimaplan

for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni

2020, og V noterer sig, at ministeren har bekræftet, at gebyr-

priserne ikke vil stige mere, end de aftalte rammer tillader.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget lægger vægt

på, at udmøntningen af lovforslaget via bekendtgørelser ikke

bør stække det frivillige Danmarks fremtid i genbrugssek-

toren. Genbrug er en vigtig indtægt for mange frivillige

organisationer, og ulige konkurrence mellem organisationer-

ne, kommuner og private virksomheder må undgås. Ifølge

ISOBRO’s egne beregninger vil der kunne være risiko for

tab af mistede indtægter for op mod 770 mio. kr., hvis alle

kommuner åbner genbrugsbutikker (L 153 – bilag 7).

RV er af den overbevisning, at der i udmøntningen af

loven er plads til alle genbrugsaktører, og at der kan sættes

nogle rammer for det fremtidige samarbejde. Det kan ek-

sempelvis ske ved, at kommunerne opsætter velgørenheds-

containere på et attraktivt sted på genbrugspladsen, og at det

bliver muligt at medregne donationer i klimaregnskaber. RV

noterer sig, at ministeren i svar på spørgsmål 1 oplyser, at

kommunens udgifter til drift af kommunale genbrugsbutik-

ker vil skulle føres i et særskilt regnskab, således at der

er gennemsigtighed i forhold til eventuel konkurrence med

frivillige organisationer, som driver genbrugsbutikker. RV

noterer sig desuden i ministerens svar på spørgsmål 1, at

hver kommune forpligtes til at høre offentligheden, herun-

der de frivillige organisationer om kommunens organisering

på genbrugspladserne og for de forskellige materialestrøm-

me. Dette for at understøtte gode lokale samarbejder. På

den baggrund har RV en forventning om, at de frivillige

organisationer vil blive hørt og deres høringssvar vil blive

taget i betragtning i forbindelse med eksempelvis lokale

genbrugsplaner, ændringer i storskraldsordninger og teksti-

lindsamlinger.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

finder det vigtigt, at de frivillige, velgørende organisationer

fortsat har gode vilkår for at drive genbrugsbutikker. Ud-

møntning af lovforslaget via bekendtgørelse skal stadig mu-

liggøre, at frivillige organisationer har mulighed for nem og

gratis adgang til genbrugssager indsamlet på genbrugsplad-

ser. Ligeledes er det nødvendigt, at kommunerne får mulig-

hed for at indregne genbrug, som de leverer til de frivillige

genbrugsbutikker i deres CO

-regnskab, og at de frivillige

organisationer inddrages i den kommende dialog med KL

om indretning af genbrugsområder.

L 153 - 2021-22 - Bilag 16: 3. udkast til betænkning

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovfor-

slaget er med til at koble borger og kommune fra hinan-

den. Det forhindrer, at kommunerne eksempelvis kan lave

neddeling og kompostering af det haveaffald, som borgerne

selv indleverer på genbrugspladserne, og at kommunerne

heller ikke kan stille den komposterede haveaffald gratis til

rådighed og til fri afhentning af borgerne. Det er en markant

forringelse for borgerne og kommunerne, hvor der i dag er

mindst 25 kommuner, som har denne organisering. Det er

også med til at undergrave de kommunale genbrugsordnin-

ger og genbrugsbutikker. Der er desuden en betydelig fare

for, at lovforslaget vil øge borgernes affaldsgebyr.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 1

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 48, stk. 8,

ændres

»stk.

1, nr. 3« til:

»stk.

1, nr. 5«.«

[Konsekvensændring]

I den under

nr. 9

foreslåede

§ 49 b

indsættes i

stk. 3

efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Behandling af haveaffald, der er indsamlet på gen-

brugspladser i kommunen,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

[Kommuners aktiviteter forbundet med behandling af have-

affald omfattes af bemyndigelsen]

I de under

nr. 9

foreslåede

§ 49 f, stk. 1, § 49 g, stk. 2,

§ 49 h, stk. 1,

indsættes efter »indledende sortering«: »af

affald«.

[Sproglig præcisering]

Til § 3

Som

stk. 8

indsættes:

»Stk. 8.

Indtil udgangen af 2022 skal kommunalbestyrel-

sen uanset § 48, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse som affat-

tet ved denne lovs § 1, nr. 6, og § 48 a i lov om miljøbeskyt-

telse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, fastsætte gebyrer

til dækning af udgifter til planlægning, etablering, drift og

administration af affaldsordninger for

1) kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til mate-

rialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der pro-

ducerer affald, som i art og mængde svarer til en hus-

holdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, i lov om miljøbeskyt-

telse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,

2) kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til ma-

terialenyttiggørelse produceret på øer uden fast brofor-

bindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, i lov om miljøbeskyt-

telse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,

kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til ma-

terialenyttiggørelse produceret på øer uden fast brofor-

bindelse, jf. § 49 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, og

4) kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervs-

affald.«

[Ikrafttrædelse af regler om markedspriser for indsamling og

behandling af erhvervsaffald udskydes]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse af henvisnin-

gen i miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 8.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, bliver miljøbeskyt-

telseslovens § 48, stk. 1, nr. 3, til § 48, stk. 1, nr. 5. Med

ændringsforslaget ændres henvisningen i miljøbeskyttelses-

lovens § 48, stk. 8, derfor fra stk. 1, nr. 3, til stk. 1, nr. 5.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget vil klima-, energi- og forsynings-

ministeren kunne fastsætte regler om kommunalbestyrelsens

deltagelse, herunder betingelser og vilkår for deltagelse i

aktiviteter forbundet med behandling af haveaffald, der er

indsamlet på genbrugspladser i kommunen.

Ændringsforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunal-

bestyrelsen vil kunne neddele og kompostere haveaffald,

der indsamles på genbrugspladsen. Dermed vil behandling

af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kom-

munen, kunne undtages fra det generelle forbud mod, at

kommunalbestyrelsen deltager i aktiviteter forbundet med

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, der føl-

ger af den med lovforsalget foreslåede § 49 b, stk. 1, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 9. Ændringsforslaget vil lige-

ledes medføre, at behandling af haveaffald, der er indsamlet

på genbrugspladser i kommunen, ikke vil være omfattet af

udbudskravet i den med lovforslaget foreslåede § 49 e, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Bestemmelsen vil skulle udmøntes under inddragelse af

aftalepartierne bag Aftale om en klimaplan for en grøn af-

faldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 og andre relevante

parter, hvis det viser sig hensigtsmæssigt, at kommunalbe-

styrelsen fortsat skal kunne kompostere haveaffald på gen-

brugspladser i kommunen under hensyntagen til klima – og

miljømæssige gevinster.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er udtryk for en sproglig præcisering i

§ 49 f, stk. 1, § 49 g, stk. 2, og § 49 h, stk. 1, af, hvad der

forstås ved »indledende sortering«, jf. lovforslagets § 1, nr.

Ændringsforslaget vil med sin indsættelse af »af affald«

medføre, at det bliver helt klart, at de nævnte regler vedrører

indledende sortering af affald og ikke indledende sortering i

almindelighed.

L 153 - 2021-22 - Bilag 16: 3. udkast til betænkning

Til nr. 4

Det foreslås med ændringsforslaget, at kommunalbesty-

relsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til

planlægning, etablering, drift og administration af affalds-

ordninger for indsamling af erhvervsaffald egnet til materia-

lenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer

affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings, jf.

§ 49 d, stk. 3, nr. 1, kommunal indsamling af erhvervsaf-

fald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden

fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, kommunal be-

handling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk.

2, og kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervs-

affald indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald indtil

udgangen af 2022.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det for mange

kommuner vil være praktisk umuligt at få beregnet og ved-

taget markedspriserne ved lovens ikrafttræden den 1. juli

2022. Konsekvensen af lovforslaget vil uden ændringsfor-

slaget være, at kommunerne ikke lovligt vil kunne tilbyde

indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

produceret af virksomheder, der producerer affald, som i art

og mængde svarer til en husholdnings, jf. 49 d, stk. 3, nr.

1, kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materia-

lenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse,

jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, kommunal behandling af erhvervsaf-

fald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden

fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, og kommunal indsam-

ling af forbrændingsegnet erhvervsaffald ved lovforslagets

ikrafttræden.

Ændringsforslaget vil medføre, at de gældende regler,

hvorefter kommunerne fastsætter gebyrer til dækning af ud-

gifter til planlægning, etablering, drift og administration af

affaldsordninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 48,

stk. 1, nr. 1, baseret på hvile-i-sig-selv-princippet, vil finde

anvendelse for de omfattede indsamlingsordninger og kom-

munal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyt-

tiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse indtil

udgangen af 2022.

Fra den 1. januar 2023 vil kommunerne skulle fastsætte

og opkræve en pris svarende til markedsprisen for indsam-

ling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produ-

ceret af virksomheder, der producerer affald, som i art og

mængde svarer til en husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1,

kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf.

§ 49 d, stk. 3, nr. 2, kommunal behandling af erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast

broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, og kommunal indsamling

af forbrændingsegnet erhvervsaffald.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2022 og var til

1. behandling den 26. april 2022. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren

sendte den 25. november 2021 dette udkast til udvalget, jf.

KEF alm. del – bilag 95. Endvidere har en del af lovforsla-

get været sendt i supplerende høring. Den 30. marts 2022

sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssva-

rene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 53 spørgsmål

til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-

relse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S)

Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV)

Rasmus Helveg Petersen (RV)

fmd.

Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT)

Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V)

Carsten Kissmeyer (V) René Christensen (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF)

Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)

L 153 - 2021-22 - Bilag 16: 3. udkast til betænkning

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde

ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)