L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 153 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Att: Jakob Emil Wulff

Høringssvar til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet

Journalnummer: 2021-17546

3F siger tak for muligheden for at indgive høringssvar.

Ændringerne til lovene følger naturligt af den politiske aftale om Klimaplan for

en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020. 3F mener at

lovforslagene i stor udstrækning lægger sig tæt op ad den politiske aftale fra

2020. Der er dog områder, som vi mener der bør være opmærksom på, for

at sikre den bedst mulige affaldssektor fremover.

Klima

Lovgivningen her berører ikke forbrændingsdelen, som jo står for en stor del

af CO2-udledningen i sektoren. Alligevel er det skuffende, at der ikke er flere

tiltag, som sikrer en lavere CO2 udledning på kort og lang sigt.

Der burde laves lovgivning, som i højere grad fokuserer på at reducere

affaldsmængden, styrke mulighederne for genbrug og reparation, lave en

effektiv genbrugsordning for tekstiler herunder producentansvar.

Særligt mener vi at der bør komme mere fokus på at fx elektronik, møbler,

træ og plastik i højere grad skal gøres egnet til genbrug, hvor klimaaftalen

har meget fokus på genanvendelse af materialer, hvilket alt andet lige er en

dårligere løsning for klimaet.

Genbrugspladser

I 3F er vi glade for at genbrugspladserne får en større og større rolle i den

cirkulære økonomi og er blevet steder, hvor borgere finder ting de kan bruge

som andre har smidt ud.

Det er derfor fint at kommuner beholder en stor grad af frihed til beslutte,

hvordan de vil bruge og udvikle genbrugsområdet.

I 3F ser vi dog gerne at genbrugspladserne udvikles endnu mere, så det

bliver lettere for kommuner og borgere at genbruge alle relevante og

tilgængelige fraktioner på genbrugspladserne.

Samtidig mener vi at det er oplagt at kigge på øget reparation på

genbrugspladser, hvor en masse elektronik og møbler indleveres og som ofte

kun kræver mindre reparationer og reservedele før de igen er fuld

funktionsdygtige. I 3F ser vi gerne at denne opgave, som i dag ofte ikke kan

svare sig på markedsvilkår, gøres til en større del af genbrugspladsernes

opgave. Der vil både være ordinære stillinger og gode muligheder for støttet

beskæftigelse, socialøkonomiske virksomheder og muligheder for samarbejde

med lokale virksomheder.

Indsamling af erhvervsaffald der i art minder om husholdningsaffald

Det er en meget fornuftig del af den ny lov, at det tillades kommuner at

indsamle erhvervsaffald, der i art og mængder minder om

husholdningsaffald, da det vil sikre den bedste infrastruktur, samling af

ensartede fraktioner og giver en smidig løsning for mindre erhvervsdrivende.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indsamlingen i dag er gebyrfinansieret og med ret præcise krav til prisen.

Det giver derfor kun mening, at kommuner tilbyder denne ordning til

omkostningsprisen og ikke til en markedspris, som det foreslås i §49 c stk. 4.

Denne markedspris vil dels være vanskelig at fastslå, da kommunal

indsamling netop ikke er markedsgjort. Dels vil det betyde kommuner enten

kan risikere at skulle tilbyde ordningen til under omkostningsprisen og

dermed tabe penge på det eller omvendt tage en højere pris, hvilket er imod

tanken i den økonomiske regulering af sektoren.

Udbud

I §49 d refereres til udbudsloven, fordi den øgede markedsgørelse af affald til

materialenyttiggørelse vil medføre flere udbud.

3F vil gøre opmærksom på, at der i de fleste typer udbud fra kommuner er

udfordringer, der knytter sig til løn, arbejdsvilkår, lærlinge, arbejdsmiljø og

særligt kontrollen med at tilbudsgiver overholder kontrakten, fx

arbejdsklausuler. Vi ser desværre problemer udbud både på helt store

statslige byggeentrepriser til mindre udbud af rengøring.

Affaldsbranchen er i vækst, flere internationale firmaer er på det danske

marked og det er samtidig en lidt hård branche med hårde jobs og ofte

ufaglært arbejdskraft. Vi kan derfor frygte, at udbud uden fokus på gode

arbejdsvilkår og høj kvalitet kan vinde udbud mange udbud i branchen, hvis

der fokuseres for ensidigt på pris, som afgørende for at vinde udbuddet.

Derfor vil 3F anbefale at teksten strammes op i lovgivningen her, så det

fremgår mere eksplicit at målet med udbud er at sikre bæredygtighed både i

form af affald til materialenyttiggørelse af høj kvalitet og gode arbejdsvilkår,

fx gennem arbejdsklausuler, lærlingeklausuler og sociale klausuler.

Sociale klausuler vil sikre at der tilbudsgiver også skal tage sociale hensyn og

tilbyde ekstraordinære ansættelser som jobtræning mm. Derudover foreslår

3F en anbefaling om en decideret kontrolenhed, som kontroller

arbejdsforhold, løn mm. evt. i kombination med den nødvendige miljøkontrol.

Uden folk dedikeret til den opgave, er erfaringen at for mange udbud ender i

dårlige historier om underbetaling og dårlige arbejdsvilkår.

Organisering

Lovens vigtigste ændring er ændringen af kommunernes opgave. I 3F er vi

enige i lovens mål om at sikre en dansk genanvendelsesindustri, som kan

løse opgaven med genanvendelse og blive førende på det europæiske marked

med løsninger som kan eksporteres.

Vi er dog uenige i hvordan snittet er lagt i forhold til den opgave.

Kommunernes opgaver indskrænkes og det bliver vanskeligere for dem at

lave samarbejder med private. I stedet skal flere opgaver udbydes og det er

langt fra sikkert at de opgaver i dag og i fremtiden vil ende i danske firmaer,

når der skal udbydes på et europæiske marked. Vi mener det havde været

klogere at beholde en større del af sorteringsopgaverne kommunalt med

fleksible muligheder for samarbejde. Vi risikerer, at der ikke er danske

aktører klar og at kommunerne derfor sender affaldet til udlandet. Stik imod

intentionen.

Derfor vil vi 3F anbefale meget skrappe krav til udbud med udbredt og meget

grundige tilsyn og høje miljøstandarder. Ved at sende de signaler, kan det

danske marked indstille sig på, at skulle løse opgaven med den højeste

standard og gøre det til et dansk konkurrenceparameter. Forhåbentlig kan

-2-

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

gøre det attraktivt for danske firmaer at investere i affaldsteknologiske

løsninger.

Forsyningstilsynet

Det er logisk at Forsyningstilsynet får en større rolle i en ny organisering af

sektoren. Vi mener dog godt, der kan justeres lidt i den foreslåede lovgivning

for at gøre tilsynsopgaven endnu bedre.

Først og fremmest er vi i 3F bekymrede over, at affaldsgebyrerne stiger

meget mere end det som partierne bag klimaftalen har lagt til grund for

aftalen – det bliver dyrt for borgerne, som pt. også rammes af højere

energipriser.

Derfor mener vi ikke, at det er et ansvarligt signal at tilsynet selv fastsætter

og opkræver gebyr. Der bør være langt stærkere afgrænsninger ift. tilsynets

opgaver og hvad de kan opkræve gebyr til.

Vi mener derfor også at Forsyningstilsynets primære rolle bør beskrives lidt

nærmere og konkret. I og med at affaldssektoren gøres mere

markedsbaseret, så mener vi at tilsynets rolle primært bør være at sikre at

markedet kan løse den opgave, som det forudsættes i loven. Det er

naturligvis den enkelte kommune, som skal sikre overholdelse af

miljøstandarder i det enkelte udbud og i den enkelte kommune, men tilsynet

bør se på, hvordan affaldet bevæger sig i nye strømme og om de højere

genanvendelsesmål sikres. Da det er markedet, som skal løse opgaven, bør

vi have viden om at det sker, og i den udstrækning det ikke sker eller ikke

sker hurtigt nok, bør Forsyningstilsynet have som sin væsentligste opgave at

påpege dette, så der kan sættes ind med initiativer, regulering, lovgivning

eller ændrede incitamenter i markedet.

Vi vil være bekymrede for at tilsynet i for høj grad fokuserer på økonomien

hos kommuner, affaldsselskaber og prisen på affaldsgebyret, da det ikke i sig

selv ikke vil sikre genanvendelse og kvalitet i opgaveudførelsen.

På vegne af 3F

Lydia Callesen

Gruppeformand

3F Den Offentlige Gruppe

Tlf: 3035 3471

[email protected]

Morten Hofmann Rytter

Konsulent

3F Den Offentlige Gruppe

Tlf: 6025 3454

[email protected]

-3-

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Valby, 16. december 2021

Høringssvar

–

journalnr.

Til: Energiministeriet

2021

–

17546

Sendt til

[email protected]; [email protected]

APPLiA Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om miljøbeskyttelse og lov

om Forsyningstilsynet. APPLiA Danmark afgiver høringssvaret også på vegne af Consumer Electronics

Danmark (tidligere BFE), som vi repræsenterer gennem samarbejdsaftalen 2021-2023.

Vi repræsenterer dermed i denne sammenhæng producenter og importører af såvel hvidevarer, små

elektriske husholdningsapparater som forbrugerelektronik (se medlemsliste nederst).

Vi er enige i målet om, at Danmark skal have en stærk genanvendelsessektor. Vi bemærker, at lovforslaget

bidrager til Klimaplanens mål om

at understøtte danske virksomheders investering

i nye

genanvendelsesanlæg og tiltag, der kan styrke cirkulær økonomi, fx genbrug. Vi er desuden glade for, at der

lægges op til

et skærpet tilsyn,

da håndhævelse er en forudsætning for viljen til investering.

Inden for vort område er der

udvidet producentansvar

(elektronik, hvidevarer, batterier). Vi forholder os

primært til dette i høringssvaret. Det er efter vores opfattelse alene det udvidede producentansvar, der

ligger til grund for genanvendelse og genbrug i Danmark.

Vores hovedbekymring er, at producentansvaret i dag ikke respekteres. Det ser vi med lovforslaget nu

mulighed for bliver præciseret og konkretiseret, så producentansvaret fremover kan håndhæves aktivt.

Vi bemærker, at alle genbrugspladser i almindelighed skal have et område til genstande til direkte genbrug

–

og at

disse først skal gøres tilgængelige for private aktører,

inden kommunen må afsætte dem i

kommunale genbrugsbutikker.

Dette fornuftige princip bør selvsagt også gælde for produkter med udvidet producentansvar

–

endda

således, at disse ALDRIG og under nogen omstændigheder kan afsættes i kommunale genbrugsbutikker.

Der skal af mange grunde

–

sikkerhedsmæssige og forbrugerretlige

–

en privat aktør ind over, før genbrugte

APPLiA Danmark, Høffdingsvej 34, 2500 Valby. CVR-nr: 21661511

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

elektronikprodukter kan sælges til forbrugeren. Det er bl. a. derfor, producentansvaret findes og giver

mening.

Vi gør opmærksom på, at Ankestyrelsens afgørelse fra 2017, som ministeriet henviser til (s. 51-53) er

tvetydig og har skabt beklagelig forvirring på dele af markedet. Ingen kan fremadrettet basere investering

og planlægning på tvetydigheder. Vi må derfor opfordre til, at ministeriet genlæser Ankestyrelsens

afgørelse og håndfast sikrer, at salg af genbrugte produkter omfattet af udvidet producentansvar foregår

på markedsvilkår. Det er IKKE og kan ALDRIG være en kommunal opgave

–

og det fornuftige princip om at

få private aktører ind over først bør være en selvfølge.

Ankestyrelsen giver i en del af afgørelsen selv begrundelsen:

”Det

…

almindeligt antaget, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri

eller finansiel virksomhed. Baggrunden herfor er bl.a. hensynet til at undgå konkurrenceforvridning i forhold

til den private sektor”.

Styrelsen skriver også, at kommuner naturligvis kan modtage produkter fra borgerne til genbrug, men også:

”Kommunerne må i denne forbindelse ikke gå

længere, end formålet tilsiger. Det betyder blandt andet, at

en kommune ikke må forsøge at fremme, at borgerne overdrager genbrugsgenstande til kommunen i stedet

for til andre aktører på markedet for genbrugsvarer”.

Lægges dette til grund, vil kommuner i samspil med forbrugere og private aktører sikre en markant

adfærdsændring, så genbruget inden for hvidevarer og elektronik i Danmark får et løft i volumen og

kvalitet. APPLiA Danmark støtter varmt dette.

Venligst

Henrik Egede

Direktør, APPLiA Danmark / Consumer Electronics Danmark

APPLiA Danmark, Høffdingsvej 34, 2500 Valby. CVR-nr: 21661511

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

APPLiA Danmark repræsenterer:

BSH Hvidevarer A/S, Candy Hoover Oy, De Longhi Scandinavia AB, Eico A/S, Electrolux Home Products

Denmark A/S, F&H Group A/S, Gorenje Group Nordic A/S, Gram A/S, Groupe SEB Denmark A/S, Grundig

Nordic, JG Silverline, Kitchen Aid A/S, Melitta Nordic A/S, Miele A/S, Moccamaster Nordic, Nespresso

Denmark, Nilfisk Danmark, Philips Consumer Lifestyle, Samsung Electronics Nordic AB, SMEG Nordic AB,

Thermex Scandinavia A/S, Whirlpool Nordic A/S, Wilfa Danmark A/S

samt

Witt A/S.

APPLiA Danmark repræsenterer også Consumer Electronics Danmark. Følgende virksomheder deltager i

branchesamarbejdet omkring Consumer Electronics Danmark:

Harman/Kardon, Panasonic Nordic, Samsung Electronics AB, Sony Nordic, TCL Nordic, TP-Vision, Yamaha

Music

APPLiA Danmark, Høffdingsvej 34, 2500 Valby. CVR-nr: 21661511

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Notat

Høringssvar vedr. lovforslag om en stærk genanvendelsessektor

(forslag til ændring af Miljøbeskyttelsesloven og lov om Forsy-

ningstilsynet)

22. december 2021

Sagsnr.

Dok. nr.

Initialer

21/116

OHLN/akh

Side 1 af 3

Til

Kopi til

Energistyrelsen

Energistyrelsen har den 25. november 2021 sendt lovforslag om ændring af love om Miljøbeskyttelse og

Forsyningstilsynet i offentlig høring med frist for afgivelse af høringssvar den 3. januar 2022.

ARC konstaterer, at lovforslaget er en udmøntning af Klimaplanen fra juni 2020 og skal ses i sammen-

hæng med kommende producentansvar for emballager og liberalisering af affaldsenergien. ARC noterer

sig de politiske ønsker og forslaget til udmøntning i lovgivningen. Høringssvaret afgives med henblik på

at bidrage til en hensigtsmæssig implementering.

ARC har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Udkast til lovforslag

Omlastning af farligt affald

§ 49 b stk. 2 og § 49 e

Omlastning og manuel

håndtering af farligt affald

undtaget

ARCs bemærkning



Det bemærkes, at kommunale aktiviteter vedr. omlastning og

manuel sortering af farligt affald er undtaget fra det generelle

forbud mod behandling af genanvendeligt affald, hvilket giver

grundlag for fortsat udnyttelse af etablerede anlæg med tilhø-

rende miljøgodkendte aktiviteter og kompetencer.

Genbrugsplads

§ 49 c (og § 50 f) omtaler

en genbrugsplads

i kommunen



Iht. gældende affaldsaktørbekendtgørelsens § 10 og affaldsbe-

kendtgørelsens § 35 skal kommunen give adgang til mindst én

genbrugsplads. Det er ikke angivet, at pladsen skal være belig-

gende i kommunen. Et krav om placering fysisk i selve kommu-

nen kan være uhensigtsmæssigt for kommuner med lille areal,

eller hvor der af andre grunde deles en genbrugsplads med na-

bokommunen.

Gebyrer

§ 49 c, stk. 4

Hvis kommunen indsamler

erhvervsaffald, skal det ske

til markedspris jf.



I lovforslaget påpeges, at der skal ske fuld dækning af omkost-

ningerne, og at et overskud ikke må anvendes til anden finan-

siering. Ift. bestemmelserne opstår der behov for anvisning af,

hvordan et eventuelt overskud i givet fald skal anvendes, da

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 3

almindelige bemærkninger

pkt. 3.2.3 side 33

Restaffaldssortering

§ 49 e

Iht. 2. punktum kan ministe-

ren fastsætte nærmere reg-

ler om dispensation. Efter

de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget, pkt.

3.1.3 side 27, forventes der

med hjemmel i bestemmel-

sen fastsat regler, der vil

give kommuner mulighed

for at søge dispensation til

at eje automatiserede sor-

teringsanlæg til sortering af

affald egnet til materialenyt-

tiggørelse fra restaffald,

hvis kommunen har foreta-

get irreversible investerin-

ger i et sådant anlæg se-

nest den 16. juni 2020.

det ikke kan tilbagebetales ved nedsættelse af prisen, hvis

markedsprisen er højere end omkostningerne.



ARC er meget positiv over for den foreslåede dispensations-

mulighed, der respekterer hensynet til foretagne investeringer

og samtidig giver mulighed for at fremme en indsats, der kan

tilgodese erhvervsmæssige interesser og klima- og miljøhen-

syn.

Som supplement til særskilt indsamling og opnåelse af effekter,

der ligger herudover, herunder begrænsning af restmængden

af forbrændingsegnet affald, ses den afgrænsede mulighed for

sortering på restaffald som perspektivrig.

ARC har afholdt irreversible omkostninger til et automatiseret

sorteringsanlæg inden aftaletidspunktet og forventer at være

berettiget til at opnå dispensation i henhold til bestemmelsen.

ARC finder, at lovforslagets beskrivelse af indledende sorte-

ring, herunder restaffaldssortering som en del af indsamlingen,

giver de fornødne muligheder for at realisere ARCs planer. For

at medvirke til sikre realiseringen af ARCs planlagte anlæg ud

fra hensynet til foretagne investeringer, er ARC interesseret i

en dialog om bestemmelsernes nærmere formulering i be-

kendtgørelsen samt en udmøntning snarest muligt.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3 af 3

Forskellige muligheder for genbrug fra genbrugspladser

§ 50 f og 48, stk. 3, 1. pkt.



Lovforslaget forholder sig positivt til kommunernes genbrugs-

Etablering af genbrugsom-

aktiviteter på genbrugspladser og lægger op til at overlade

råder på genbrugspladser

kommunerne et råderum ved udmøntningen af genbrugsområ-

og finansiering heraf

der blandt andet ved, at forskellige former for bytteordninger og

afsætning efter udbud kan supplere hinanden. Forslaget giver

mulighed for forskellige aktiviteter målrettet borgere, virksom-

heder og frivillige organisationer samt forholder sig til finansie-

ringen.

Det foreslås imidlertid at tilpasse forslaget, så erhverv får mu-

lighed for at aflevere genstande til genbrug.

Desuden foreslås det præciseret, at genbrugsaktiviteter kan

omfatte en opsøgende indsats over for besøgende på gen-

brugspladser samt flytning af genstande til genbrug fra affalds-

containere til genbrugsområder som led i kommunens klassifi-

cering af affald jf. affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Endelig er det vigtigt, at kommunerne har de videst mulige

rammer for at udvikle ordninger, der kan fremme det direkte

genbrug, herunder at der i samarbejde med de velgørende or-

ganisationer kan udvikles lokale løsninger, der tilgodeser det

overordnede hensyn om øget genanvendelse og organisatio-

ner og borgeres adgang til genbrugsmaterialer.

Det bør imidlertid også være muligt for kommuner og kommu-

nale affaldsselskaber at afsætte genstande i egne forretninger,

hvis der med genstandenes økonomiske og genbrugsmæssige

værdi for øje opnås en mere hensigtsmæssig afsætning lokalt,

uden forinden nødvendigvis at have afsøgt en eller flere alter-

native afsætningsmuligheder.

Hvis der fastlægges for rigide regler, bliver det sværere at gen-

nemføre lokale tiltag, der tager hensyn til kapacitet og logistik

hos velgørende organisationer og borgere.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til Energistyrelsen

sendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected]

ARGO

Håndværkervej 70

4000 Roskilde

+45 46 34 75 00

[email protected]

Jeres journalnummer 2021-17546.

www.argo.dk

CVR nr. 13507406

Kommentarer ifm. høring af lov om ændring af lov om miljøbe-

skyttelse og lov om forsyningstilsynet

Roskilde 03 01 2022

ARGO I/S fremsender hermed kommentarer til den udsendte høring af lov om ændring af lov om miljø-

beskyttelse og lov om Forsyningstilsynet.

ARGO har to bemærkninger som begge går på at sikre en praktisk og hensigtsmæssig implementering af

de politiske intentioner bag loven ved:

1. At det sikres, at alle simple volumenreduktioner, og ikke kun sammenpresning og ballering bli-

ver tilladt at gennemføre for kommuner og kommunale affaldsselskaber således, at man undgår

at transportere luft når affald indsamlet på f.eks. genbrugspladser skal transporteres til behand-

ling og oparbejdning.

2. At det bør undlades at kræve fastsættelse af særskilt gebyr for drift og administration af områ-

der på genbrugspladser, når man ellers, netop samtidig, gør genstande for direkte genbrug til en

fraktion på linje med beton, polstrede møbler, tekstiler, plast o.s.v. I stedet kan det anbefales, at

man i samarbejde (forsyningstilsynet, KL og Dansk Affaldsforening) genbesøger de generelle ret-

ningslinjer for kontering af omkostninger omkring driften af genbrugspladser, og dermed af ge-

byrgennemsigtighed. Det vil også være hensigtsmæssigt i lyset af en forventning om, at der i de

kommende år vil ske en udvikling i samarbejdet op mod forskellige producentansvarstiltag.

Ad. 1 – Vigtigt at alle simple volumenreduktioner fortsat tillades

I forhold til ændring nr. 11 om forbud mod kommunal deltagelse i sortering og oparbejdning af affald er

der i bemærkningerne, meget fornuftigt, gjort opmærksom på, at kommunerne og de kommunale af-

faldsselskaber forsat skal kunne varetage bl.a. omlastning / transportoptimering med tilhørende

”sam-

menpresning og ballering”

mens det eksplicit nævnes, at

”kommunerne ikke må foretage andre behand-

lings- eller forbehandlingsaktiviteter, herunder eksempelvis knusning, sortering eller neddeling af affald”.

side 1 af 3

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ARGO finder formuleringen uheldig. ARGO har fuld forståelse for intentionen om at sortering og opar-

bejdning gerne skal blive en almindelig markedsbaseret erhvervsaktivitet, men mener, at der med den

valgte formulering bliver skabt uhensigtsmæssige begrænsninger, i en tid, hvor vi kan forvente at skulle

arbejde med stadig flere fraktioner, hvor der må imødeses behov for at andre simple volumenreduktio-

ner end presning og ballering, for ikke at skulle transportere luft og dermed belaste klimaet med unødig

transport.

En af de nye fraktioner som der i dag arbejdes med at få volumenreduceret decentralt er eksempelvis

”flamingo”, hvor man i dag transportere 300 – 400 kg på en lastbil, ligesom træ i form af paller m.v. også

skal neddeles inden det transporteres til genanvendelse i spånpladeproduktion.

Det er derfor uhensigtsmæssigt helt at udelukke neddeling og knusning som en simpel volumenredukti-

on i forbindelse med transportoptimering.

Ad. 2 – Direkte genbrug bør fuldt ud gøres til en fraktion på linje med de øvrige genbrugspladsfraktioner

I forhold til ændring nr. 5 fremgår det,

”at kommunens udgifter forbundet med genbrugsområder på

genbrugspladsen skal gebyrfinansieres”.

Det direkte genbrug bliver dermed helt sammenlignelig med de

øvrige fraktioner på genbrugspladsen.

Hidtil har praksis omkring denne fraktion været usikker, men har typisk, hvor der er blevet drevet gen-

brugsbutikker på pladserne, blevet dækket gennem salget af genbrugelige effekter.

Med ændringerne bliver det nu slået fast, at det at lave en ”fraktion af genbrugseffekter” på alle andre

måder skal ses på linje med de øvrige fraktioner på genbrugspladserne, eksempelvis beton, plast m.v.

I den sammenhæng bliver det kunstigt og uhensigtsmæssigt, hvis kommuner og affaldsselskaber skal til

at føre selvstændigt regnskab og opgøre et særskilt gebyr borgerne for én enkelt fraktion med særskilt

andel af faste omkostninger, særskilt tidsopgørelse m.v.

Desuden bliver det en udfordring, rent kommunikativt, at forklare borgerne, at de fremover skal betale

et særskilt gebyr for at have en plads på genbrugspladsen, hvor de kan aflevere noget, som virksomhe-

der, andre borgere og frivillige organisationer efterfølgende kan hente gratis.

Derudover ser vi en udfordring i det som Energistyrelsen anfører i bemærkningerne til høringsudkastet

(side 52), at det er overvejet om også virksomheder skal have mulighed for at aflevere genstande til

direkte genbrug på genbrugspladserne, hvor Klima, Energi og Forsyningsministeriet har vurderet, at en

opkrævning af særskilt erhvervsgebyr herfor vil være vanskeligt at håndtere i praksis – og at pligten til at

etablere et genbrugsområde derfor alene skal rettes mod borgernes adgang.

Hvis der skal opgøres et særskilt gebyr, der kun opkræves hos én brugergruppe vil de almindelige gebyr-

regler betyde, at øvrige brugergrupper (erhvervsvirksomheder) ikke må bruge området.

Hvis man vil fremme direkte genbrug virker det meningsløst at afskære erhverv fra anvendelse af områ-

derne for direkte genbrug. Især i forhold til at fremme genbrug af byggematerialer vurderes mindre

håndværkere at kunne være en væsentlig kilde for genbrug af byggematerialer. Det er ærgerligt fordi

genbrug af byggematerialer er et af de områder som mange affaldsselskaber, har haft planer om at skul-

le arbejde med i de kommende år, ligesom det også i klimaplanen er et fokusområde at minimere byg-

geaffald.

ARGO I/S anbefaler derfor, at planlægning, etablering/indretning og drift/administration af pladser til

direkte genbrug på genbrugspladserne fremadrettet (fortsat) indgår i de generelle omkostninger og

dermed også indgår i gebyret for den almindelige drift af genbrugspladser.

side 2 af 3

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Som alternativ til et selvstændigt gebyr for direkte genbrug vil det være langt mere hensigtsmæssigt,

hvis man i fællesskab (Forsyningstilsynet, KL og Dansk Affaldsforening) genbesøger de generelle ret-

ningslinjerne for kontering af udgifterne på genbrugspladserne, også i forhold til at visse driftsudgifter i

forbindelse med håndtering af producentansvarsbelagte fraktioner på et tidspunkt bør kunne medfinan-

sieres af producentansvarsorganisationerne.

Venlig hilsen

Finn Kjær

Genbrugschef

Mobil +45 23 41 25 36

Mail: [email protected]

side 3 af 3

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Att:

[email protected], kopi til [email protected]

Vedrørende journalnummer 2021-17546.

København 2. januar 2022

Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse og

lov om Forsyningstilsynet

ARI skal takke for modtagelse af lovforslaget i høring.

Lovforslaget udgør implementeringen af klimaaftalen af 16. juni 2020’s afsnit om genbrug og

genanvendelse af affald.

Overordnet bakker ARI op om udkastet til implementering af klimaaftalens afsnit om genbrug og

genanvendelse. Lovforslaget er lagt tæt op ad den politiske aftale, hvilket bifaldes.

Det er afgørende for ARI, at lovforslaget fuldender den konkurrenceudsættelse af det genanvendelige

affald, som blev indledt med den politiske aftale om affaldssektoren i 2007 og skaber et velfungerende

og effektivt marked for håndtering af alt genanvendeligt affald i Danmark og en sektor med en klar

opgavefordeling.

Konkrete bemærkninger

Kommunal sortering af affald

Lovforslaget lægger op til at kommuner som udgangspunkt ikke skal sortere i affald. ARI bifalder meget

dette udgangspunkt. Hvis håndteringen af genanvendeligt affald skal forblive i Danmark i videst muligt

omfang, er det centralt at dette udgangspunkt fastholdes, således at affaldet fra husholdningerne

udbydes på markedet i den stand som det findes i skraldespanden. Dermed kan behandlingen af affaldet

starte hos de private aktører enten efter udbuddene fra kommunerne eller efter 1. januar 2025

forventeligt efter udbud fra Producentansvaret for emballage for så vidt angår papir, pap, glas, metal,

plast, mad- og drikkevarekartoner og forventeligt tekstiler og forarbejdes så langt frem mod endelig

genanvendelse som det giver økonomisk mening at foretage i Danmark.

Der er alene få situationer, hvor dette udgangspunkt kan fraviges som f.eks., hvor kommunen er den

eneste aktør der praktisk kan udføre opgaven og/eller hvor der ikke måtte være et marked for udførelse

af opgaven. Der peges i lovforslaget på manuel udsortering af fejlanbragt, genanvendeligt materiale i

deponeringsegnet affald. Denne undtagelse alene fordi kommunerne også står (bemærk at driften kan

være udliciteret) for driften af deponierne. Det er dog vigtigt at fokus på korrekt sortering hos

affaldsproducenten og indsamlerne fastholdes, og at modtagekontrollen på deponierne skærpes. Det

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skal være undtagelsen, at genanvendeligt affald ender i modtagelseskontrollen i deponeringsegnet

affald på deponierne.

Det er meget positivt, at udgangspunktet om udbud af opgaven med håndtering af kommunalt

indsamlet affald fastholdes eksplicit også for affald indsamlet i poser med henblik på optisk sortering og

sortering af restaffald med henblik på udsortering af genanvendelige fraktioner, således at det klart

fremgår at disse opgaver skal udbydes.

Efter ARIs forståelse må dette også betyde, at disse anlæg, i det omfang de findes, omfattes af

overgangsperioden for kommunale affaldsbehandlingsanlæg og således skal afvikles eller afhændes

inden udgangen af overgangsperioden, ligesom de kun kan modtage affald fra kommunernes udbud af

affald i overgangsperioden.

Der er en afvigelse i bemærkningernes omtale af kravet for at acceptere foretagne investeringer i

kommunale anlæg, som adgang til at fortsætte anlægget i overgangsperioden, vedrørende anlæg til

sortering af restaffald, således at alene irreversible investeringer, men uden et væsentlighedskrav, skulle

give adgang til at etablere, eje og drive sådanne anlæg i overgangsperioden. Det antages at være en

forglemmelse. Det kan ikke være således, at enhver nok så begrænset overvejelse eller undersøgelse af

mulighederne for etablering af et restsorteringsanlæg vil give adgang til etablering af et sådant anlæg i

strid med det overordnede princip.

Overgangsperiode

Det er meget positivt, at kommunale anlæg, der skal fortsætte i overgangsperioden skal anmeldes til og

godkendes af Forsyningstilsynet. Det vil skabe et overblik over de fortsættende aktiviteter.

Det er også positivt at de skal udskilles i aktie- eller anpartsselskaber og drives efter de almindelige

regler herfor, samt at de skal drives kommercielt og derfor ikke er underlagt hvile i sig selv reglerne. Det

bør dog præciseres i bemærkningerne, at selskabets økonomi dermed også er flyttet ud af

gebyrområdet og over til skatteområdet i kommunen.

Omlastepladser

Grundlæggende bør kommunale omlastepladser undgås, da de kan udgøre et fordyrende mellemled og

en overflødig ekstra håndtering af affaldet, som for visse typer affald kan reducere

genanvendelsespotentialet af det pågældende affald.

Omlastepladser kan dog ikke helt undgås, da indsamlingsbiler er målrettet netop indsamling og ikke

hensigtsmæssige til længere transporter.

Idéelt set bør indsamlingsbilen læsse af hos den virksomhed, som har vundet kommunens

behandlingsudbud eller efter 1. januar 2025 Producentansvarets behandlingsudbud. Derved minimeres

antallet af håndteringsoperationer mest muligt.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommunerne opfordres derfor til at tage kontakt til Producentansvarsorganisationen om hvilke

muligheder der bliver for at læsse affaldet direkte af hos den, som skal behandle affaldet forud for, at

kommunen vælger at etablere en omlasteplads med henblik på at minimere de samlede omkostninger

til håndteringen af affaldet og sikre den bedste genanvendelse.

Trods dette kan der dog fortsat være behov for omlastepladser til f.eks. restaffald og organisk affald,

hvilket kommunen så kan etablere selv eller udbyde som en del af indsamlingsudbuddet.

Det bifaldes meget, at bemærkningerne til lovforslaget gør det klart, at kommunerne ikke må etablere

anlæg til sortering af affald på omlastepladserne, ikke må fjerne almindelige urenheder og ikke må

materialeadskille kombineret indsamlede fraktioner. Kommunerne må alene manuelt fjerne helt

ekstraordinære synlige fejlsorteringer. Vi kan imidlertid forstå at bemærkningerne har givet anledning

til en række misforståelser bl.a. om, at al kommunal sortering vil være ok, så længe den foretages

manuelt. Det bør præciseres i lovforslagets bemærkninger, at der skelnes mellem almindelige urenheder

og fejlsorteringer, som kommunen ikke må foretage, og fjernelse af grove fejlsorteringer hos

husholdningerne. Kommunerne har selv tidligere peget på toiletsæder i det organiske affald og

skillevægge fra skraldespande, som har revet sig løs ved tømningen, som eksempler på grove

fejlsorteringer. Disse eksempler kunne med fordel indskrives direkte i bemærkningerne.

Reelt set kan alt affald manuelt sorteres frem til en kvalitet, der kan sendes til slutgenanvendelse. Hele

idéen bag klimaaftalen er at opbygge en så avanceret som muligt og så stor som mulig

affaldsbehandlingssektor i Danmark. Det kommer kun til at ske, hvis affaldet udbydes som indsamlet

evt. minus lokumsbrædder og skillevægge. Hvis der oprettes dusinvis af manuelle kommunale

arbejdspladser til manuelt og mere eller mindre legalt oparbejde/sortere affaldet til en renhed, så det

kan sendes til slutbehandlingsanlæg for papir, pap, plast og metal, så ender Danmark som et teknologisk

u-land uden nogen reel privat affaldssektor.

Frygten for dette scenarie underbygges med hvert nyt indkøb af ballepresningsudstyr i kommunerne

som foretages for tiden op til lovforslagets behandling og vedtagelse. Hvis man ikke fjerner almindelige

fejlsorteringer og ting, som kan kontaminere affaldet, forud for at man presser det til baller under stort

tryk, så forringer man afgørende affaldets kvalitet og muligheden for at genanvende det på niveau med

den oprindelige kvalitet. Det kan være fejlanbragte væsker, der presses ud i affaldet. Glas, der knuses ud

i papirfibre. Metaller, der bøjes rundt om affaldet og ikke kan udtages efterfølgende osv.

Grundlæggende kan den legale håndtering efter lovforslaget ikke fører affaldet frem til en ensartet

kvalitet, som det giver mening at presse til baller, hvis man gerne vil genanvende affaldet i ordentlig

kvalitet.

Det fører derfor frem til to mulige konklusioner. Enten har man tænkt sig at sortere langt mere end

lovforslagets grænse tillader og fjerne alle også almindelige fejlsorteringer, urenheder, m.v., hvilket ikke

kan kaldes andet end sortering, eller også er man helt ligeglade med at bevare kvaliteten af affaldet. Det

første må Forsyningstilsynet forberede sig på at skulle kontrollere fysisk på pladserne. For at undgå det

andet vil vi foreslå, at der i bemærkningerne indføres et kvalitetskrav, som sikrer, at man ikke presser og

balletterer affald, såfremt det må påregnes at forringe muligheden for at genanvende affaldet i den

kvalitet, som det ville have været muligt uden presningen og balletteringen.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det tab af genanvendelsespotentiale, som uundgåeligt må forventes ved presning og ballettering af

f.eks. kombineret indsamlede materialer, overstiger med sikkerhed CO2 værdien af

transportoptimeringen til en plads, hvor affaldet kan sorteres ordentligt og opdeles i rene fraktioner klar

til slutgenanvendelse.

Så meget desto mere undrende forekommer disse indkøb af balletteringsudstyr, da der ikke er mangel

på sådant udstyr i Danmark i forvejen. Der etableres således samlet set en massiv overkapacitet af

sådant udstyr med en efterfølgende ikke effektiv udnyttelse af kapaciteten i landet for mange år frem.

Disse investeringer forventes dermed at give anledning til massive samfundsøkonomiske tab. Lidt

parallelt til situationen vedrørende knuseudstyr til bygningsaffald, hvor det viste sig ved opfølgningen på

sidste affaldsforlig at en række kommuner havde valgt at investere i sådant udstyr uanset at udstyret

kun kunne udnyttes få dage om året grundet de begrænsede mængder. Hvis de nye ballepresser alene

skal bruges, når der helt ekstraordinært er et enkelt rent læs papir, så er investeringen helt skæv.

Umiddelbart burde en omlasteplads ikke omfatte materiel ud over:



Kold hal til formålet med rette miljøgodkendelse

Truck

Læssemaskine

Containere til transportformålet

En brovægt

Denne ramme er derfor helt afgørende for at sikre grundlaget for investeringer i private anlæg til

håndtering af husholdningsaffaldet og det tilsvarende erhvervsaffald, da disse anlæg netop bygges til at

tage imod de kombinationer af affald, som affaldsbekendtgørelsens regler tillader for

husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald. Det vil samtidig bidrage til at holde

håndteringen af affaldet i Danmark i så vidt omfang som muligt.

Dispensation til offentligt-private anlæg

Det er en udmærket præcisering, at markedsundersøgelsen bør ske før det første udbud og ikke i

forlængelse heraf. Det er rimeligt, at der alene skal gennemføres 2 udbudsrunder.

Forsyningstilsynet bør sammenstille den foretagne markedsundersøgelse med det foretagne udbud

forud for, at der gives dispensation til etablering af et offentligt privat selskab til at byde i den

efterfølgende udbudsrunde. Hvis inputtet fra markedsundersøgelsen ikke har fundet rimelig anvendelse

ved udformningen af udbuddet, bør dispensation afvises. Markedsundersøgelsen skal netop bruges til at

rette udbuddet mod den håndtering, som faktisk findes på markedet. Der er for ARI ingen tvivl om, at

der er afsætningsmuligheder for alle de 10 fraktioner, dog således at der ikke kan sikres fuld

genanvendelse af alle fraktionerne, herunder særligt tekstiler.

Erhvervsaffald, herunder indsamling og genbrugspladser

Kommunerne får fortsat mulighed for at indsamle genanvendeligt erhvervsaffald fra virksomheder med

affald i art og mængde som en husholdning og via genbrugspladserne.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det bifaldes at art og mængde helt erstatter den nuværende ordning. Den beskrevne ordning med

anvendelse af samme materiel, som anvendes overfor husholdninger og samme tømningsfrekvenser må

også antages at virke rimeligt som en afgrænsning overfor virksomheder beliggende i selvstændige

ejendomme.

Det kunne godt tilføjes i bemærkningerne, at vurderingen gælder den samlede ordning på stedet,

således at der ikke opstår tvivl om indkøbscentre og virksomhedshoteller, som huser mange

virksomheder, som individuelt måske i større eller mindre grad ville falde under afgrænsningen for

enkelte fraktioner, men som deler en samlet affaldsordning, som på ingen måde kan falde indenfor

afgrænsningen.

I forhold til virksomheder beliggende i huse med fælles baggårde med husholdninger vil afgrænsningen

via materiel ikke fungere, da materiellet deles direkte med husholdningerne. For at sikre et rimeligt

kendskab til ordningens afgrænsning anbefales det derfor, at der udvikles en beskrivelse, som i runde

termer angiver hvilket omfang af affald den kommunale ordning kan benyttes til og hvilke virksomheder,

f.eks. virksomheder godkendt til forarbejdning af fødevarer, dagligvarebutikker, m.v., som ikke kan

benytte den kommunale ordning, da de altid vil falde udenfor art og mængde. Denne beskrivelse burde

gøres til et obligatorisk indhold af kommunernes materiale overfor virksomhederne vedrørende

eventuel tilmelding til ordningen.

Kommunerne skal have et kundeforhold med alle virksomheder, som benytter deres ordning og de skal

opkræve disse virksomheder en markedspris for benyttelse af ordningen. Det er meget uklart, hvordan

en sådan markedspris skal fastsættes. Markedsprisen for behandlingen af affaldet er formentlig den

letteste del, da denne som minimum må omfatte enten en husholdnings gennemsnitlige mængde eller

maksimale mængde af den pågældende fraktion ganget med afsætningsprisen på markedet.

Indsamlingen er knapt så enkel, da prisbilledet for afhentning af affald er knapt så klart og varierer fra

område til område. Det bør dog være klart, at inkrementelomkostningen for kommunen ved at medtage

denne ekstra volumen på ingen måde kan være udtryk for en markedspris.

Genbrugspladserne vil efter lovforslaget fortsætte i kommunalt regi, som en tvungen ordning for

husholdningerne og en frivillig ordning for virksomhederne. Mens der skal fastsættes en markedspris for

afhentning af genanvendeligt erhvervsaffald, er det ikke klart af forslaget, om prisen for erhvervs

anvendelse af genbrugspladsen fremover som hidtil skal fastsættes under hvile i sig selv reglerne på

basis af årlige kortlægninger af erhvervslivets anvendelse af pladsen eller om der også her skiftes til en

markedspris.

Erhvervenes affald er konkurrenceudsat, og der er en væsentlig konkurrence om indsamlingen og

håndteringen af det affald, som erhvervene afleverer på genbrugspladsen, herunder ikke mindst

bygningsaffald. Det ville således være rimeligt, hvis princippet om hvile i sig selv gebyrer for

monopolkunder, og markedspriser for konkurrenceudsatte kunder blev gennemført fuldt ud, således at

hvile i sig selv gebyret for erhvervenes anvendelse af genbrugspladserne blev erstattet af en

markedspris. Som det er i dag kan virksomhederne nogle steder i landet for en ganske beskeden

betaling aflevere ubegrænsede mængder af f.eks. bygningsaffald uden nogen form for dokumentation

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for forureningsgraden, da genbrugspladserne er fritaget for at skulle kræve den dokumentation for

anmeldelse af bygningsaffald og dettes forureningsgrad, som gælder alle private modtagere i landet.

Markedsprisen for modtagelse af bygningsaffald og efterfølgende korrekt behandling heraf ved første

fulde læs overstiger allerede genbrugspladsens årsbetaling visse steder i landet. Der er således på ingen

måde tale om en markedspris i dag, men snarere det som branchen selv betegner som en gratis måde at

komme af med problematisk affald på. Vi kan kun opfordre til, at der bliver tale om en markedspris og

en bedre kontrol af mængder og forureningsgrad, som afleveres på genbrugspladserne.

Uanset dette bør gebyret/markedsprisen for erhvervenes anvendelse af genbrugspladserne og

dokumentation for grundlaget for prisberegningen underlægges Forsyningstilsynet og indgå i de

analyser, som tilsynet skal lave fremadrettet af regeloverholdelsen og effektiviteten i branchen.

Slagger

ARI stiller sig uforstående overfor det fremførte eksempel om slagger som et område, som kommunen

muligvis skal have lov at fortsætte med behandlingen af kommunalt affald indenfor. Slagger er en

kommunal affaldsfraktion, som går til genanvendelse/nyttiggørelse efter en sortering og modning af

materialet. Der er en række selskaber både i Danmark og de nærmeste lande, som håndterer

behandling og genanvendelse af slagger. Hvis man skal tage princippet fra klimaplanen og vurdere en

sådan mulig undtagelse i forhold til behovet for tilstedeværelsen af kommunale selskaber efter

overgangsperioden, må man sige, at der ikke er noget behov for kommunal tilstedeværelse på markedet

for håndtering af slagger. Hvis der ikke var ét kommunalt selskab i dag, ville ingen have grund til at tage

initiativ til at etablere et sådant, da der er rigelige afsætningsmuligheder på markedet i forvejen.

Have- og parkaffald

ARI stiller sig ligeledes uforstående overfor eksemplet på en undtagelse omkring have- og parkaffald.

Der indsamles rigtig meget have- og parkaffald i Danmark. Det klassificeres for 75% vedkommende som

genanvendeligt affald (den lette del), primært via kompostering, mens 25% klassificeres som

forbrændingsegnet (stød, stammer og store grene). Klimaplanen har fokus på fraktionen, da den

nuværende mest almindelige løsning med kompostering i fri luft udleder betydelige mængder metan.

Der er således behov for en betydelig udvikling af håndteringsløsningen på området, ligesom forskellige

virksomheder også kigger på andre anvendelsesmuligheder for have- og parkaffaldet. Det private

marked er fuldt i stand til at kompostere have- og parkaffaldet, og ikke mindst den logiske aktør til at stå

for en videre udvikling af behandlings- og anvendelsesmulighederne for have- og parkaffald for at sikre

en højere værditilvækst og et mindre CO2 udslip.

For så vidt som have- og parkaffald komposteres på stedet, hvor det er opstået som led i en normal drift

af de kommunale haver eller parker, så skal der naturligvis fortsat være mulighed herfor. Der kan blot

ikke tilføres affald udefra til disse anlæg.

Bygningsaffald

Det er positivt, at det fremgår direkte, at knusning af affald ikke er omfattet af de aktiviteter, som

kommunerne fremover kan udføre.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Eksisterende kommunale anlæg med dispensation til at modtage erhvervsaffald

Umiddelbart undrer det fortsat, at de kommunale anlæg, som fik dispensation til modtagelse af

erhvervsaffald i forlængelse af Affaldsforliget af 2007, fortsat har dispensation, da ordningen blev

etableret for at sikre afskrivning af det eksisterende materiel til behandling af det pågældende affald.

Anlæggene skulle være etableret og materiellet indkøbt inden marts 2009. Materiellet har typisk en

afskrivningsperiode på 6-8 år og dispensationerne burde således ved normal drift og udskiftning af

materiel være ophørt senest 2017. Det er derfor behov for en væsentlig tilsynsindsats fra

Forsyningstilsynets side.

Det er den klare antagelse, at alle de omfattede anlæg både behandler affald omfattet af de kommunale

indsamlingsordninger, herunder ikke mindst genbrugspladserne, og erhvervsaffald modtaget under

dispensation. Det bør præciseres, at disse anlæg skal organiseres i et særskilt aktie eller anpartsselskab,

da det fysiske anlæg behandler begge typer affald. At give mulighed for at det samme fysiske anlæg

både indgår som aktiv i et udskilt selskab og som aktiv i et løst organiseret område alene underlagt krav

om særskilte regnskaber for dele af driften giver ingen mening og skaber et bureaukratisk mareridt i

forhold til kontrol.

Såfremt der er anlæg og materiel, som alene håndterer erhvervsaffald modtaget under dispensation

behøver disse ikke udskilles i selvstændige selskaber, da de allerede er undergivet regler om selvstændig

regnskabsaflæggelse m.v. Det er dog afgørende, at aktiviteterne holdes adskilt fra andre aktiviteter, der

finansieres på anden vis

Det bør indgå i Forsyningstilsynets analyser dels i hvor stort omfang disse anlæg modtager

erhvervsaffald relativt til deres godkendte mængder og hvordan økonomien i dem udvikler sig.

Genbrugsområder

Det bør i forbindelse med reguleringen af genbrugshjørner beskrives klart, at alle genstande som

kommunen modtager fra borgerne eller indsamler fra borgerne omfattes af reguleringen om

genbrugshjørner og forpligtelsen til at stille effekterne til rådig for markedet/virksomhederne, herunder

de velgørende organisationer, forud for en håndtering og videresalg via en kommunal genbrugsbutik.

Det kommende gebyr bør i nogen grad også kunne anvendes til indsamling fra husstandene af

genbrugsgenstande. I forbindelse med de nye krav til at udbyde storskrald med henblik på genbrug og

genanvendelse vil der formentlig være behov for at foretage en differentieret indsamling af genstande

til genbrug og genstande til genanvendelse. Hvis alt storskraldet indsamles af en komprimatorbil, er

genbrugsmulighederne formentlig nul efter presningen/knusningen i bilen. Hvis alt indsamles forsigtigt

på et åbnet lad for at bevare genbrugspotentialet er den samlede ordning helt uproportionalt dyr i

forhold til potentialet. Hvis vi vil maksimere værdien af affaldet og genbruge så meget som muligt, bør

gebyret for genbrugshjørnet også kunne dække indsamlingsdelen af genbrugsgenstandene. Når

genstandene er indsamlet bør de stilles til rådighed for markedet på lige fod med genstande afleveret på

pladsen.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I forhold til genbrugsgenstande, hvor genstanden som affald er omfattet af producentansvar, bør der

være en forpligtigelse for kommunen til at søge at indgå en aftale med den eller de relevante

producentorganisationer. F.eks. indenfor elektriske og elektroniske genstande opbygges der aktuelt

systemer med henblik på at sikre et så stort genbrug som muligt. Der er derfor en professionel logistik

på plads til at sikre den bedst mulige håndtering af disse genstande og det ville være synd ikke at

udnytte dette i fælles interesse. Det kunne f.eks. organiseres via opsamlingsmateriel til

genbrugsgenstande.

Lovforslaget lægger op til at de indleverede genstande både kan stilles gratis til rådighed for

virksomhederne og de frivillige organisationer og at de kan udbydes mod betaling. I sidste tilfælde skal

kommunen så angiveligt af skattemidler udrede de frivillige organisationers ”betaling” for genstandene,

da de ikke må betale for modtagelse af genstande efter momsreglerne. Det er ikke forventningen, at et

sådant system vil komme til at fungere. Vi opfordrer i stedet til, at genstandene bliver stillet gratis til

rådighed, og at der bliver stillet krav om dokumentation for håndteringen af genstandene efter

afhentning, og at det på den måde sikres, at de faktisk bliver genbrugt i videst muligt omfang trods, at

de modtages uden beregning.

Kommunalt affald er erhvervsaffald

God præcisering, men konsekvenserne heraf er ikke trukket klart op i bemærkningerne. Det fremgår

således f.eks. ikke om kommunernes eget affald skal følge reglerne om udsortering af erhvervsaffald,

hvilket betyder, at hver kommunal institution og virksomhed er forpligtet til at udsortere alt

genanvendeligt materiale fra affaldet og sikre at det bliver genanvendt i højt reelt niveau, eller om

institutionerne og virksomhederne kan undlade at sortere i de fraktioner, som der ikke er etableret

kommunale henteordninger for husholdningerne for.

Det er ligeledes en incitaments- og kontrolmæssig udfordring, at der ikke er samme krav om opgørelse

og indrapportering af afhentet affald fra kommunale arbejdspladser, som der er for statslige, regionale

og private arbejdspladser. Det er dermed umuligt at følge, om der sker den relevante sortering på de

over 500.000 arbejdspladser, som er i kommunalt regi.

Ideelt set burde de kommunale arbejdspladser omfattes af de samme krav som alle andre

arbejdspladser i landet i forhold til sortering og afrapportering.

Forbrændingsegnet affald fra erhverv

Det bør gøres klart i bemærkningerne, at forbrændingsegnet affald fra erhverv omfatter alt affald, der

klassificeres som forbrændingsegnet, dvs. alt restaffald, husholdningslignende restaffald og

forbrændingsegnet affald eller som tidligere benævnt dagrenovation og forbrændingsegnet affald.

Formålet om, at virksomheden kan nøjes med en affaldsindsamler kan ikke opnås, såfremt ikke alt

forbrændingsegnet affald er omfattet.

Dette omfatter også ophævelse af de muligheder kommunen har for at etablere obligatoriske

tømningsordninger på spildevandsområdet efter spildevandsbekendtgørelsen kap. 17. Eftersom

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lovforslaget også ophæver muligheden for obligatoriske indsamlingsordninger vedrørende

forbrændingsegnet affald, bør § 59 i bekendtgørelsen, som i dag er tilpasset konkurrenceudsættelsen af

genanvendeligt erhvervsaffald, som minimum tilpasses tilsvarende således at alt affald, der ikke skal til

deponering, kan tømmes og afhentes af en privat indsamler. Reelt bør hele kapitlet dog tilpasses således

at der kan anvendes en privat indsamler. Dette kan også åbne op for alternative anvendelser af slam

m.v. herunder forarbejdning til gødning.

Det bør gøres klart, at omlastning, frasortering af genanvendelige materialer og neddeling i det omfang

det er nødvendigt for at leve op til kriterierne for aflevering af affaldet til forbrænding er omfattet af

den håndtering, som de godkendte indsamlere af forbrændingsegnet affald må stå for.

Det er under alle omstændigheder relevant at ændre aktørbekendtgørelsen, herunder ikke mindst

standardregulativet og særligt de afsnit vedrørende forbrændingsegnet affald, som muliggør en

anvisning fra kommunen til bestemte anlæg til forbehandling (neddeling) eller sortering af affaldet forud

for forbrænding. Disse bestemmelser bruges i dag af kommunerne til at forhindre konkurrence om

forbehandlingen og sorteringen, uanset at dette ikke er relevant for en overholdelse af anvisningsretten

til affaldet til forbrænding.

Det er en overraskelse, at lovforslaget ikke indeholder den samme begrænsning vedrørende kommunale

ordninger for indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald, som det gør for genanvendeligt

erhvervsaffald, nemlig en afgrænsning til art og mængde. Det ville være naturligt at fastholde denne

afgrænsning på tværs af alle affaldstyperne, da det dermed ville blive entydigt, at kommunerne alene

kan stille ordninger til rådighed for de helt små virksomheder.

Såfremt kommunerne har mulighed for at stille ubegrænsede ordninger til rådighed for virksomhederne

vedrørende forbrændingsegnet affald bør dette ledsages af en række ændringer, herunder krav om

indberetning af mængder indsamlet fra den enkelte virksomhed (som det i forvejen gælder for private

indsamleres afhentning), affaldet skal afhentes til en markedspris, affaldet skal indvejes og afregnes som

erhvervsaffald på forbrændingsanlægget og affaldstilsynsopgaven bør fjernes fra kommunen for så vidt

angår virksomheder, som anvender kommunens ordning for forbrændingsegnet affald.

Såfremt disse ændringer ikke ledsager en ubegrænset kommunal ordning vil vi miste enhver mulighed

for et effektivt tilsyn med selv større virksomheder, da vi mister overblikket over deres samlede

affaldsproduktion. Samtidig påføres de private indsamlere en ublu konkurrence i kraft af, at

kommunerne kan krydssubsidiere det forbrændingsegnede erhvervsaffald med den tilsvarende

obligatoriske ordning for husholdningerne, de skal ikke leve op til sammenlignelige krav og de kan

aflevere affaldet til en billigere pris på forbrændingsanlægget, da en lang række kommuner direkte eller

indirekte opererer med højere takster for erhvervsaffald til forbrænding indleveret af private

indsamlere, f.eks. gebyrer til mellemlagring der alene pålægges privat indsamlet erhvervsaffald, mens

kommunen indvejer det erhvervsaffald, de selv indsamler som husholdningsaffald, som ikke pålægges

f.eks. mellemlagringsgebyrer. Skal kommunerne have ubegrænsede muligheder på dette område, bør

konkurrencen i det mindste være fair.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet er en meget positiv nyskabelse i forhold til affaldssektoren. Den længe accepterede

sammenblanding af myndigheds- og driftsopgaver har lige så længe været en udfordring for

opgavevaretagelsen og gennemsigtigheden i sektoren. Det er derfor meget positivt at der med

lovforslaget tages fat på at adskille rollerne og sikre et effektivt tilsyn både med varetagelsen af de

forskellige opgaver i sektoren og med adskillelsen af økonomien mellem de forskellige aktiviteter.

Det er dog en enorm opgave og der bør derfor skabes så meget indsigt i sektoren som muligt. En måde

at opnå dette på er at sikre offentlighed om de oplysninger, som indrapporteres til Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet kan ikke holde øje med alt. Det foreslås derfor at der etableres en mulighed for at

indbringe sager for Forsyningstilsynet. Der er en betydelig konkurrence om en række af de opgaver, som

kommunerne fortsat vil have mulighed for at varetage. En mulighed for at indbringe sager for

Forsyningstilsynet vil dermed give de aktører i affaldssektoren, som falder over forhold de undrer sig

over en mulighed for at få en myndighed til at tage stilling til om der er noget galt eller ikke.

Det er fornuftigt at bygge videre på det eksisterende håndhævelsessystem med Ankestyrelsen. Det kan

dog godt skabe nogen bekymring i forhold til om der faktisk vil blive fulgt op på påbud udstedt af

Forsyningstilsynet indenfor rimelig tid, da erfaringerne med responstid i Ankestyrelsen ikke er de

bedste. Det foreslås derfor, at der gives en tidsramme i loven indenfor hvilken Ankestyrelsen skal have

fulgt op på en henvendelse fra Forsyningstilsynet.

Vedrørende jord

ARI noterer sig at den eksisterende regulering af jord fastholdes med lovforslaget. ARI noterer sig også

at der arbejdes med en konkurrenceudsættelse af jord, herunder en afvikling af kommunale anlæg for

behandling af jord. Der er behov for en snarlig revision af dette område. Foruden de ovenstående tiltag

med ophævelse af anvisningsretten og -pligten og afvikling af jordbehandlingsanlæggene, er der som

minimum behov for et ensartet nationalt dækkende regelsæt om klassificering af jord, en anvendelse af

dette nationale klassificeringssæt overfor eksisterende og kommende modtageanlæg for jord, herunder

genanvendelsesprojekter, et ensartet nationalt regelsæt for godkendelse af genanvendelsesprojekter

som skal følges for både offentlige og private projekter og endelig en uafhængiggørelse eller en flytning

af myndighedskompetencen på området, da det aktuelt ikke opleves, at offentlige (egne) og private

projekter behandles lige hos den aktuelt kompetente myndighed.

Såfremt der er nogen spørgsmål eller behov for uddybning af ovenstående, står ARI naturligvis til

rådighed.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 21. desember 2021

Høringssvar – Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

og lov om Forsyningstilsynet

BL – Danmarks Almene Boliger har den 25. november 2021 modtaget høring over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet med nye

rammer for kommunal behandling af affald til materialenyttiggørelse, indsamling af

erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og økonomisk tilsyn.

BL har følgende bemærkninger til høringen:

I lovudkastet foreslås det, at der skal være udbudspligt i forhold til behandling af

genanvendeligt affald, og at eksisterende kommunale anlæg i en overgangsperiode omdannes til

selskaber. Der fastlægges tillige regler for dispensation for forbuddet mod, at kommuner

behandler genanvendeligt affald, og om hvordan virksomheder kan benytte en privat aktør til

indsamling af forbrændingsegnet affald, og at mindre virksomheder kan benytte kommunal

indsamling. Endelig indføres et skærpet økonomisk tilsyn med affaldssektoren.

Generelt er det BL’s forhåbning, at liberaliseringen af genanvendelsesområdet på længere sigt

vil give lavere gebyrer. BL ser dog en risiko for, at det i den 5-årige overgangsperiode faktisk

bliver dyrere at få behandlet affald, trods skærpet økonomisk tilsyn og dokumentationskrav.

Derudover er det BL’s erfaring, at kommunerne – uanset ens regelsæt – i dag har meget

forskelligartet gebyrstruktur for husholdningerne. På den baggrund foreslår BL, at gebyr-

overvågningen skærpes, således at der sikres ensartet gebyrstruktur overfor husholdninger

baseret på et objektivt grundlag.

Det bør være et mål, at det hverken på kort eller lang sigt må blive dyrere for beboere at få

håndteret affald. Derfor bør det fremgå som et klart mål for det skærpede økonomiske tilsyn, at

ændringerne ikke bør medføre højere affaldsgebyrer for landets borgere, uanset hvor de bor

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

B®FA

Energistyrelsen

Bornholms Affaldsbehandling

Almegårdsvej 8

3700 Rønne

Tlf: 56 92 55 00

[email protected]

www.bofa.dk

BOFA er ISO 14001 certificeret

Bornholm, den 22. december 2022

Sendt med e-mail til: [email protected] og [email protected]

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet-journalnummer 2021-17546

Hermed skal BOFA komme med bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov

om Forsyningstilsynet. BOFA er den afdeling i Bornholms Regionskommune, som varetager

regionskommunens opgaver på affaldsområdet, og BOFA har siden kommunesammenlægningen i 2003

været en integreret del af den kommunale administration i Bornholms Regionskommune.

Bofas vision om affaldshåndteringen på Bornholm

BOFAs kerneopgave er at planlægge, etablere og drive de nødvendige anlæg til behandling og

genanvendelse af affald i regionskommunen. Herudover er etableret indsamlingsordninger for affald og

genanvendelige materialer fra både husstande og erhvervsvirksomheder på Bornholm.

Da Bornholm langtfra har lokale behandlingsmuligheder af de indsamlede affaldsfraktioner er det nødvendigt,

at borttransportere det meste affald til behandlingsanlæg i det øvrige Danmark eller i udlandet - primært

Sverige eller Tyskland, hvor affaldet kan genanvendes. Alt affald der skal borttransporteres fra Bornholm skal

således, både transporteres med skib over Østersøen, og derefter med lastbil videre mod modtagestedet.

Dette betyder, at affaldsbehandlingen på Bornholm naturligt bliver markant dyrere end i andre dele af landet.

Mængden af affald på øen - den kritiske masse, spiller også ind på økonomien omkring den bornholmske

affaldshåndtering.

De bornholmske affaldsmængder er så tilpas små, at det ikke er økonomisk rentabelt for private aktører at

etablere afsætningskæder, eller aktiviteter, der kan håndtere affaldet på øen.

BOFAs opland omfatter hele Bornholm, og består af både land- og byzoner. Bebyggelserne består af

lejligheder, parcelhuse, sommerhuse og egentlig landbebyggelse.

På Bornholm er der desuden ca. 3.400 virksomheder indenfor mange forskellige brancher lige fra industri til

servicefag samt naturligvis turistbranchen der omfatter udlejningsvirksomhed, fødevarevirksomheder og

underholdningsindustri.

BOFA - en virksomhed i Bornholms Regionskommune

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BØFA

Som følge af et omfattende turisterhverv øges befolkningen betydeligt i sommerhalvåret fra de fastboende

40.000 borgere til op til 120.000 i højsæson, Hertil ses en stigende tendens til, at turistsæsonen udvides til

andre dele af året. Årligt besøges Bornholm af ca. 500.000 turister og højsæsonen medfører selvfølgeligt

udfordringer for BOFA med håndtering af det affald der er en konsekvens af det store udsving i antallet af

gæster.

Bornholm vil med visionen; Bornholm viser vej - uden affald, være den første region i Europa uden

affaldsforbrænding og deponi. Derfor vil BOFA på sigt sortere sig udenom behovet for at forbrænde affald,

Visionen er bygget op omkring Bornholms Regionkommunes mangeårige arbejde med Bright Green Island

strategien, der sætter bæredygtighed i centrum for øens fremtidige udvikling.

I kraft af sin størrelse, sine grønne visioner og sin geografisk placering vil Bornholm som ø og samfund være

et håndgribeligt og troværdigt eksempel på, hvordan omstillingen af affaldssystemet, i tæt samspil med

borgere og virksomheder, kan flytte et moderne samfund fra en lineærtil en cirkulær økonomi.

En del af BOFAs vision er at man vil afskaffe affald på Bornholm senest i 2032 - forstået på den måde at

affaldet skal forebygges, genbruges eller genanvendes.

Baggrunden herfor er at BOFA i dag har et forbrændingsanlæg der årligt forbrænder ca, 20.000 ton

forbrændingsegnet affald og et deponi.

Både forbrændingsanlæg og deponi anslås til at være udtjent omkring 2032 og det vil ikke være økonomisk

rentabelt eller politisk muligt at fortsætte disse behandlingsformer lokalt hvorfor eneste mulighed efter 2032 vil

være borttransport af affald.

En del af BOFAs vision er derfor borttransport til genanvendelse eller genbrug lokalt.

Bemærkninger til høringsudkastet til lovforslag

2.1

Generelt

Generelt er BOFA tilfreds med at se, at Energistyrelsen i høringsudkastet i vidt omfang henholder sig til den

politiske aftales undtagelser, som skal gælde for ikke-brofaste øer.

Dette er efter BOFAs opfattelse med til at sikre, at borgere og virksomheder på Bornholm fortsat kan tilbydes

de affaldsordninger og tilbud, som er nødvendige for at servicere et ø-samfund som Bornholm med de særlige

forhold, som gælder her.

BOFA vil i det følgende knytte bemærkninger til forståelsen mv. af de forskellige elementer i høringsudkastet til

lovforslag, som BOFA har bemærkninger til.

2.2

Forbuddet mod kommunal deltagelse i behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse -

forslagets § 49b

BOFA noterer sig, at BOFA i overensstemmelse med den politiske aftale fortsat skal kunne deltage i aktiviteter

forbundet med affald egnet til materialenyttiggørelse. Det betyder, at BOFA fortsat - også efter lovforslagets

eventuelle ikrafttræden - kan varetage de aktiviteter vedrørende behandling af affald egnet til

materialenyttiggørelse, som BOFA allerede i dag varetager.

BOFA - en virksomhed i Bornholms Regionskommune

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For så vidt angår undtagelsen i den foreslåede § 49b, stk. 2, og den i lovbemærkningerne beskrevne definition

af omlastning forstår BOFA den foreslåede § 49b således, at definitionen af omlastning i lovbemærkningerne

ikke har betydning for BOFA, idet BOFA er omfattet af den generelle undtagelse i den foreslåede § 49b, stk. 3,

nr. 1, hvorfor enhver omlastningsaktivitet, medmindre der måtte være tale om automatiseret sorteringsanlæg

efter den foreslåede § 49e, er omfattet af undtagelsen for øer uden fast broforbindelse.

Efter den foreslåede § 49b, stk. 4, kan Forsyningstilsynet i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet

i stk. 1. Det er BOFAs forståelse af bestemmelsen, at denne ikke vil være relevant for BOFA, da BOFA er

omfattet af den generelle undtagelse fra stk. 1 i det foreslåede stk. 3, nr. 1. BOFA kan dog se i

lovbemærkningerne til dispensationsbestemmelsen i stk. 4, at erhvervsaffald indsamlet fra virksomheder

beliggende på øer uden fast broforbindelse nævnes som eksempel på et tilfælde, hvor der efter

omstændighederne kan meddeles dispensation. Ordlyden af disse bemærkninger bør præciseres, så

bemærkningerne ikke kan misforstås derhen, at ø-kommuner uden fast broforbindelse har behov for en

dispensation efter stk. 4 til at behandle affald egnet til materialenyttiggørelse, som er produceret på øen.

Endvidere følger det af den foreslåede § 49b, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til

at kunne fastsætte regler om, at kommuner kan behandle affald egnet til materialenyttiggørelse fra

kommunens egne institutioner og virksomheder, hvis behandlingen sker som led i egen produktion eller tjener

et socialt formål. BOFA går ud fra, at en ø-kommune uden fast broforbindelse (som Bornholms

Regionskommune) ikke vil have behov for at anvende bestemmelser fastsat i medfør af stk. 6 for at behandle

affald egnet til materialenyttiggørelse fra kommunens egne institutioner mv., da ø-kommuner er omfattet af

den generelle undtagelse i stk. 3, nr. 1, Dette bør dog præciseres i lovforslaget.

Endelig fremgår det af de almindelige bemærkninger til forbuddet mod kommunal deltagelse i aktiviteter

forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, at der i forbindelse med, at der skal træffes

beslutning om udmøntningen af de nye EU-regler for udvidet producentansvar, skal tages stilling til, om

undtagelsen for ikke-brofaste øer skal være gældende. I den forbindelse skal det bemærkes, at der ved denne

udmøntning bør tages højde for, om der reelt i praksis kan fastsættes sådanne ordninger for Bornholm, eller

om der er behov for fortsat at have en kommunal kapacitet for at sikre, at det omfattede affald bliver håndteret.

2.3

Forbuddet mod etablering af affaldsordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse - forslagets § 49c

BOFA noterer sig, at BOFA i overensstemmelse med den politiske aftale skal kunne etablere affaldsordninger

for og tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

For så vidt angår selve undtagelsen fra forbuddet forstår BOFA lovforslaget således, at BOFA for så vidt angår

alt erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse vil være omfattet af § 49c, stk. 3, nr. 2. Selvom BOFA

således fastsætter affaldsordninger, der også omfatter virksomheder, der producerer affald i art og mængde

svarende til en husholdning, vil dette derfor fortsat være omfattet af undtagelsen i § 49c, stk. 3, nr. 2, og ikke

undtagelsen i § 49, stk. 3, nr. 1. Det betyder også, at som BOFA forstår lovforslaget, vil BOFA heller ikke være

omfattet af bestemmelsen i § 49c, stk, 4, hvorfor BOFA fortsat kan opkræve en hvile i sig selv pris.

Det bør i lovbemærkningerne eller på anden måde gøres mere klart, at øer uden fast broforbindelse ikke vil

være omfattet af reglen i § 49c, stk. 4, da øer uden fast broforbindelse fastsætter affaldsordninger og tilbyder

indsamling efter § 49c, stk. 3, nr. 2, og ikke efter § 49c, stk. 3, nr. 1.

BOFA - en virksomhed i Bornholms Regionskommune

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

B®FA

2.4

Kravet om udbud af behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse - forslagets § 49d

BOFA forstår den foreslåede § 49d, stk. 2, således, at kravet om udbud af opgaver med behandling af affald

egnet til materialenyttiggørelse ikke gælder for ø-kommuner uden fast broforbindelse (som Bornholms

Regionskommune), idet sådanne kommuner er omfattet af bestemmelsen i den foreslåede § 49b, stk. 3, nr. 1.

BOFA bliver således ikke efter den foreslåede § 49d forpligtet til at sende behandlingen af affald egnet til

materialenyttiggørelse i udbud.

2.5

Forbuddet mod ejerskab til automatiserede sorteringsanlæg - forslagets § 49e

BOFA forstår den foreslåede bestemmelse således, at der er tale om et generelt forbud, der også gælder for

anlæg beliggende på ikke-brofaste øer som Bornholm.

BOFA mener ikke at eje automatiserede sorteringsanlæg, der er omfattet af bestemmelsen. BOFA foretager

en sorteringsaktivitet, som BOFA dog ikke mener er omfattet af forbuddet i den foreslåede § 49e.

BOFA foretager således i dag en sortering primært af papir og pap, hvor det pågældende affald føres frem på

et transportbånd, hvor medarbejdere står og manuelt sorterer affaldet. Som BOFA forstår formuleringen af den

foreslåede § 49e og bemærkningerne hertil, så vil den ovenfor beskrevne aktivitet ikke være omfattet af

forbuddet i § 49e, da der uanset anvendelsen af transportbåndet ikke er tale om et automatiseret

sorteringsanlæg.

2.6

Overgangsordningen for anlæg til behandling af affald egnet til materialenyttiggøreise samt krav om

selskabsgørelse - forslagets § 49f og § 49g

BOFA forstår bestemmelserne i § 49f og § 49g således, at BOFA ikke er omfattet af disse bestemmelser, idet

BOFA efter § 49b, stk. 3, nr. 1, er undtaget fra forbuddet mod kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet

med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Det betyder blandt andet, at BOFA fortsat vil kunne foretage reinvesteringer i BOFAs anlæg til behandling af

affald egnet til materialenyttiggørelse, og at der skal opkræves gebyr fastsat i overensstemmelse med hvile i

sig selv-princippet for behandlingen.

For så vidt angår kravet om selskabsgørelse forstår BOFA også lovbemærkningerne til § 49b således, at

BOFAs behandlingsanlæg omfattet af undtagelsen i § 49b, stk, 3, nr. 1, fortsat vil kunne være organiseret som

en del af den kommunale administration og altså ikke vil være omfattet af et krav om selskabsgørelse.

Det bør efter BOFAs opfattelse også fremgå i hvert fald af lovbemærkningerne til § 49f og § 49g, at aktiviteter

(anlæg) forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, som er undtaget efter § 49b, stk.

3, ikke er omfattet af overgangsordningen og kravet om selskabsgørelse samt vilkårene for selskaber i

henholdsvis § 49f og § 49g.

2.7

BOFAs dispensation vedrørende anlæg til behandling af kildesorteret affald egnet til

materialenyttiggørelse

BOFA har i henhold til dispensation fra Energistyrelsen af 18. december 2015 indtil videre fortsat behandlet

kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

I J

------

BOFA - en virksomhed i Bornholms Regionskommune

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Generelt forstår BOFA lovforslaget således, at de hidtidige godkendelser/dispensationer ophører i 2027.

Samtidig forstår BOFA dog lovforslaget således, at BOFA fra lovforslagets ikrafttræden ikke længere vil have

behov for den meddelte dispensation, da BOFA nu med lovforslagets § 49b, stk. 3, nr. 1, får hjemmel til at

deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Det bør efter BOFAs opfattelse præciseres i lovforslaget, at en ø-kommune uden fast broforbindelse (som

Bornholms Regionskommune) med bestemmelsen i § 49b, stk. 3, nr, 1, ikke længere får behov for at varetage

opgaver i henhold til godkendelser/dispensationer vedrørende anlæg til behandling af kildesorteret

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

2.8

Eventuelle krav til regnskabsaflæggelse mv.

BOFA er i dag omfattet af krav til regnskabsaflæggelse mv. fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 46b,

stk. 2, for så vidt angår de anlæg, som BOFA har dispensation til, jf. afsnit 2.7.

Ved eventuel fastsættelse af nye regler om krav til regnskabsaflæggelse mv,, herunder for så vidt angår anlæg

til behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af undtagelsen i den foreslåede § 49b, stk. 3,

nr, 1, skal det bemærkes, at det er vigtigt ved fastsættelsen af sådanne regler at holde sig for øje, hvilke

administrative belastninger reglerne vil have.

I en lille organisation som BOFA vil en stramning/udvidelse af reglerne sammenlignet med de nugældende

regler om krav til regnskabsaflæggelse mv. således kunne være meget administrativt bebyrdende uden at

dette står mål med de hensyn, som ønskes varetaget ved sådanne krav. Det er derfor vigtigt ved fastsættelsen

af regler at sikre en balance i mellem på den ene side den nødvendige adskillelse og på den anden side en

begrænsning af den administrative byrde forbundet med håndtering af reglerne.

****

Såfremt Energistyrelsen måtte have behov for yderligere oplysninger, er styrelsen velkommen til at kontakte

undertegnede,

Med venlig hilsen

BOFA - en virksomhed i Bornholms Regionskommune

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BØFA

BOFA

v irk s o m h e d

B o rn h o lm s

R e g io n s k o m m u n e

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

OBS – Byggeskadefonden har kun skrevet kommentar i mail

Byggeskadefonden har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov

om forsyningstilsynet.

Fonden har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Helge Birkerod Aaquist

Juridisk konsulent

[email protected]

M: 2215 5395

BYGGESK

∆

DEFONDEN

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000 /

[email protected]

http://www.bsf.dk

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Til Energistyrelsen

03-01-2022

Side 1 af 6

Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

og lov om Forsyningstilsynet

Energistyrelsen har den 25. november 2021 sendt forslag til lov om ændring af

lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (herefter blot ”lovforslaget”)

i høring.

Lovforslagets primære formål er at udmønte dele af den politiske aftale om ”Kli-

maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra den 16. juni 2020 (her-

efter ”klimaaftalen”). Det drejer sig om afsnit IV ”En stærk genanvendelsessek-

tor”, der blandt andet pålægger kommunerne at udbyde sortering og behandling

af genanvendeligt husholdningsaffald, forbud mod at eje automatiseret sorte-

ringsanlæg, udfasning af eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg, ingen

obligatoriske indsamlingsordninger til forbrændingsegnet affald fra virksomheder,

krav om genbrugsområder på kommunale genbrugspladser samt skærpet øko-

nomisk tilsyn.

Det er planen, at lovforslaget bliver fremsat i Folketinget i løbet af foråret 2022 og

skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Dansk Affaldsforenings bemærkninger til lovforslaget fremgår af dette hørings-

brev samt vedlagte høringsnotat.

Vi har tidligere givet udtryk for, at vi bakker op omkring aftalens klima- og miljø-

målsætninger, herunder de primære ambitioner om at knække affaldskurven,

øge genanvendelsen og mindske affaldsforbrændingskapaciteten. Men vi har li-

geledes givet udtryk for, at vi er skeptiske overfor, hvorvidt klimaaftalens forslag

og initiativer trækker i den ønskede retning.

J.nr. NW/NIR 11.7.28.3-01

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Lovforslaget overimplementerer klimaaftalen

I Dansk Affaldsforening blev vi overrasket, da vi læste, at lovforslaget handler om

”affald egnet til materialenyttiggørelse” og ikke ”genanvendeligt husholdningsaf-

fald”, som det fremgår tydeligt af klimaaftalen. Materialenyttiggørelse omfatter –

udover genanvendelse – også forberedelse med henblik på genbrug og ”anden

Dansk Affaldsforening har 57 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.

Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 6

J.nr. NW/NIR 11.7.28.3-

endelig materialenyttiggørelse” (fx nedknusning af bygge- og anlægsaffald til

brug i infrastrukturprojekter).

Hvis kommunerne ikke længere selv må udføre sådanne behandlinger af hus-

holdningsaffald, vil det kunne få betydelige negative miljømæssige og økonomi-

ske konsekvenser for genbruget samt anden endelig materialenyttiggørelse.

Vi vil derfor anbefale, at lovforslaget alene handler om ”genanvendeligt hushold-

ningsaffald”, som det også er forudsat i klimaaftalen.

Vi blev også overrasket, da det gik op for os, at lovforslaget forbyder kommu-

nerne at eje automatiseret sorteringsanlæg til fx sortering af affald egnet til mate-

rialenyttiggørelse fra farligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet affald.

Det fremgår ingen stedet i klimaaftalen, at politikerne har ønsket et sådan forbud.

Forbuddet har alene været tiltænkt sortering og behandling af genanvendeligt

husholdningsaffald, som det fremgår flere steder i klimaaftalens afsnit IV.

Lovforslagets udvidede forbud vil begrænse kommunernes incitamenter til at sor-

tere genanvendeligt husholdningsaffald fra affald indsamlet i ordninger for farligt

affald samt ordninger for forbrændings- eller deponeringsegnet affald, da det vil

blive uforholdsmæssigt dyrt og besværligt. Hermed vil forbuddet få den effekt, at

man ikke opnår de klimaeffekter, man ønsker.

Vi vil derfor anbefale, at forbuddet mod, at kommunerne må eje automatiseret

sorteringsanlæg til indledende sortering og sortering af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse fra farligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet affald, bort-

falder fra lovforslaget af hensyn til miljø og økonomi.

Som følge af, at kommunerne nu skal etablere en række henteordninger hos bor-

gerne, vil der blive brug for flere omlastepladser. Dels er der ikke så meget affald

i skraldebilerne, da de typisk har mindst to rum, dels vil man undgå at køre for

langt med skraldebiler, hvor der er mere luft end affald. Omlastningen kan be-

grænse CO2-udslippet, da det sikrer fyldte skraldebiler og unødig transport af luft

i fx to-kammerbiler.

I den sammenhæng giver det ikke mening, hvis en kommune ikke må fjerne po-

ser med tekstiler fra papir/pap og/eller ikke må adskille metal fra plast, hvis det

giver miljømæssig, transportmæssig og/eller økonomisk mening. Det ses heller

ikke at være i modstrid med klimaaftalen.

DAF vil derfor anbefale, at kravet om udbud af sortering og behandling af hus-

holdningsaffald alene gælder fra det øjeblik, det genanvendelige husholdningsaf-

fald er adskilt i enkeltfraktioner.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3 af 6

J.nr. NW/NIR 11.7.28.3-

Affald er fortsat et miljøproblem og en omkostning

Det fremgår af lovforslaget, at affald er gået fra et være et problem til at være en

værdifuld ressource, som virksomheder i hele Europa efterspørger for at genan-

vende i nye produkter. Den virkelighed, vores medlemmer møder, er desværre

en helt anden, og vores erfaringer er, at affald primært er et miljøproblem og en

omkostning for borgere og virksomheder.

Langt de fleste affaldsfraktioner koster penge at håndtere, og det kan være en

krævende opgave at sikre korrekt behandling af affaldet. Der har været flere me-

dier, der har dokumenteret, at affald langt fra altid bliver håndteret, som det var

hensigten. EU-Kommissionens udkast til ny transportforordning bekræfter den

virkelighed, idet man vil styrke indsatsen mod affaldskriminalitet, da det er et vok-

sende problem i såvel Danmark som hele EU.

Da lovforslaget og store dele af klimaaftalen er baseret på præmissen om affald

som en værdifuld ressource, skal vi opfordre Energistyrelsen til, at de i lovforsla-

get dokumenterer, at husholdningsaffald er økonomisk attraktivt, herunder at

genanvendeligt affald fra husholdninger efterspørges af virksomheder i hele Eu-

ropa.

Kommunerne vil fortsat have det fulde ansvar for håndteringen af borgernes af-

fald, herunder ansvaret for at sikre ”høj reel genanvendelse”. Det ansvar påtager

kommunerne sig gerne, men vi kan konstatere, at Energistyrelsen med dette lov-

forslag fortsætter tendensen, hvor lovgiver fastholder kommunernes ansvar, men

samtidigt udhuler kommunernes mulighed for selv at vælge, hvordan ansvaret

skal løftes.

Energistyrelsen skal være opmærksom på, at det kan vise sig at være en meget

kompleks og dyr opgave, når kommunerne skal dokumentere ”høj reel genan-

vendelse”, da affaldet ofte skal igennem mange led i værdikæden, herunder ty-

pisk også gennem flere lande, før det genanvendes. Miljøstyrelsen har arbejdet

med problemstillingen, men er endnu ikke kommet i mål.

Vi skal opfordre til, at der hurtigst muligt etableres et (sam)arbejde med det for-

mål, at sikre reel dokumentation for hvordan genanvendeligt affald (slut)behand-

les.

Vil lovforslaget understøtte en grøn vækst?

Lovforslaget skal understøtte, at danske virksomheder kan udvikle grønne løs-

ninger inden for affaldsteknologi og cirkulær økonomi. Det er bestemt positivt,

men desværre er det langt fra klart, hvordan lovforslaget understøtter en grøn

vækst. Der ses ikke at være faglige argumenter og/eller undersøgelser, der kan

dokumentere, at det at tvinge kommuner til at udbyde opgaver og forbyde dem at

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4 af 6

J.nr. NW/NIR 11.7.28.3-

eje sorterings- og behandlingsanlæg vil resultere i, at der udvikles flere og bedre

grønne løsninger på affaldsområdet.

En af de muligheder, der er for at udvikle nye løsninger, er gennem offentligt-pri-

vat samarbejdet, som man kender det fra en række andre lande – fx Tyskland,

Norge og Sverige. Lovforslaget går desværre i den modsatte retning og vil gøre

det meget lidt attraktivt (og stort se praktisk umuligt) for såvel private som offent-

lige parter at indgå partnerskaber eller fælles selskaber. Det begrænser teknolo-

giudviklingen samt mulighederne for at etablere sorterings- og behandlingsanlæg

– og dermed arbejdspladser - i Danmark, der jo er en af klimaplanens erklærede

målsætninger.

Vi skal opfordre til, lovforslaget kommer til at indeholde bestemmelser, der frem-

mer privat-offentligt samarbejde, fremfor at forhindre det.

Kommunal indsamling af erhvervsaffald

Vi bifalder, at mindre virksomheder endelig får mulighed for at tilvælge de kom-

munale affaldsordninger. Det har et stort potentiale for at få alle de mindre virk-

somheder, foreninger m.v. til at påbegynde affaldssortering, og det er vi klar til at

bidrage til. Kravet om markedspriser for ydelsen kan dog i værste fald være en

så stor administrativ byrde, at målet om mere sortering til genanvendelse ikke bli-

ver indfriet fuldt ud.

Vi skal opfordre til, at lade virksomheder betale det samme affaldsgebyr som

husholdninger, hvis de tilvælger de kommunale affaldsordninger, og ikke fast-

sætte en arbitrær markedspris, der alene har administrative og økonomiske ne-

gative konsekvenser.

Genbrugsområder

Vi bifalder, at der med lovforslaget kommer en klar hjemmel til kommunerne til at

gebyrfinansiere arbejdet med genbrug. Det har været efterlyst og giver bedre

muligheder for at opfylde ønsket om meget mere genbrug af det, vi modtager på

genbrugspladsen.

Genbrug er ikke afgrænset til et hjørne på genbrugspladsen, men er noget, der

sker og bør ske over hele pladsen og for det affald/genstande, som både bor-

gerne og virksomhederne kommer med. Også indenfor storskraldsordninger er vi

ved at udvikle modeller, der kan fremme genbrug, hvilket gerne skulle kunne

rummes indenfor gebyrbestemmelserne.

Vi er enige i, at der kan være genbrugspladser, hvor det enten ikke kan lade sig

gøre eller ikke giver mening at indsamle til genbrug. Vi bifalder, at kommunerne

gives vide rammer for at afsætte genbrugseffekterne og at offentligheden inddra-

ges i tilrettelæggelsen heraf.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 5 af 6

J.nr. NW/NIR 11.7.28.3-

Vi anbefaler, at genbrug kan finansieres som en del af genbrugspladsordningen

og at lovbemærkningerne har fokus på, hvordan vi kan løfte genbruget uden at

udhule markedet for andre aktører på området.

Forsyningstilsynet og tilsyn

Lovforslaget indeholder også tiltag, der skal skærpet tilsynet med kommunerne.

Opgaven skal varetages af Forsyningstilsynet og finansieres via de kommunale

affaldsgebyrer. Det er helt afgørende, at Forsyningstilsynets opgaver beskrives

meget præcist, herunder at der er fuld transparens i Forsyningstilsynets øko-

nomi. Erfaringerne fra andre sektorer er, at det er svært at gennemskue præcist

hvilke opgaver Forsyningstilsynet løser, hvor mange ressourcer de bruger på og

hvor effektive de er.

Vi vil anbefale, at Energistyrelsen i lovforslaget beskriver Forsyningstilsynets op-

gaver konkret, og der sættes tal på, for hvor meget man tror det vil koste at løfte

tilsynsopgaverne på affaldsområdet, herunder skal der fastlægges krav om en

årlig afrapportering. Af hensyn til gennemsigtighed bør det fremgå af borgernes

affaldsgebyr, hvor stor en del der går til Forsyningstilsynet.

Vi tager til efterretning, at der er et ønske om at skærpe tilsynet med kommu-

nerne. Vi bemærker, at der er tale om et økonomisk og juridisk tilsyn.

Efter vores opfattelse vil der i endnu højere grad være brug for, at der føres tilsyn

med, at der findes sorterings- og behandlingsanlæg på markedet, der kan sikre

”høj reel genanvendelse”, da det ikke synes at være tilfældet på nuværende tids-

punkt. Der bør også føres ”tilsyn” med, at der rent faktisk eksisterer en reel efter-

spørgsel efter genanvendeligt affald til brug ved produktion af nye produkter.

Sker de to ting ikke, vil såvel borgernes som kommunernes indsats være forgæ-

ves.

Økonomi

Hvad kommer det til at koste borgeren, at der skal etableres et økonomisk tilsyn

med sektoren, der skal finansieres direkte af borgeren via de kommunale geby-

rer? Hvad koster det at drive Forsyningstilsynet. Og hvad kommer det til at koste

borgeren, at mere affald forventes at blive transporteret over længere afstande

og hvad bliver den økonomiske konsekvens af, at kommunerne ikke kan højne

kvaliteten af det indsamlede affald inden afsætning og/eller teste prisen og højne

kvaliteten på markedet ved at hjemtage opgaven? Lovforslagets økonomiske

konsekvenser af ovenstående og en række andre tiltag er ikke belyst.

Vi anbefaler, at der i lovforslaget reelt gøres rede for forslagets økonomiske kon-

sekvenser for borgere, virksomheder og kommuner i form af fx konkrete økono-

miske estimater.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 6 af 6

J.nr. NW/NIR 11.7.28.3-

Afslutning

Vi accepterer naturligvis, at et bredt flertal har truffet nogle politiske beslutninger

om reguleringen af affaldssektoren, som dog vi finder, trækker affaldssektoren i

den forkerte retning, for så vidt angår klima og miljø. Men det er kritisk, når der

sendes et lovforslag i høring, der på nogle centrale områder går meget længere,

end klimaaftalen lægger op til.

Vi håber, at der bliver rettet op på det, inden lovforslaget fremsættes i Folketin-

get, således at lovforslaget følger klimaaftalens indhold.

Energistyrelsen er velkomne til at kontakte os, hvis vores høringssvar giver an-

ledning til spørgsmål, ligesom vi også gerne stiller op til et møde.

I vedlagte notat er vores bemærkninger til lovforslaget uddybet og suppleret.

Med venlig hilsen

Mads Jakobsen

Formand

Per Bødker Andersen

Næstformand

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

En stærk genanvendelses-

sektor

03-01-2022

Side 1 af 19

I dette notat uddybes Dansk Affaldsforenings høringsbrev, og det indeholder des-

uden en række faglige og tekniske bemærkninger til forslag til lov om ændring af

lov om miljøbeskyttelse og lov om forsyningstilsynet (”lovforslaget”).

J.nr. NIR/NW 11.7.28.3-02

Lovforslaget overimplementerer klimaaftalen

Baggrunden for lovforslaget er den politiske aftale om Klimaplan for en grøn af-

faldssektor og cirkulær økonomi (”klimaaftalen”). Som det fremgår af vores hø-

ringsbrev, er vi af den klare opfattelse, at lovforslaget på et par centrale områder

går længere, end der er belæg for i klimaaftalen.

Afsnit IV i klimaaftalen ”En stærk genanvendelsessektor” er primært det afsnit,

der udmøntes med lovforslaget. Det fremgår entydigt af klimaaftalen, at afsnit IV

handler om sortering og behandling af det genanvendelige husholdningsaffald

(se fx dot 1 og 3). I lovforslaget er det udvidet til det bredere begreb ”affald egnet

til materialenyttiggørelse” (der i øvrigt også dækker erhvervsaffald). Udover at

det er i uoverensstemmelse med aftalen, vil det også have negative miljømæs-

sige og økonomiske konsekvenser for genbruget og anden endelig materialenyt-

tiggørelse.

Ovenstående fremgår af § 49b, der fastslår, at kommunerne som udgangspunkt

ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materia-

lenyttiggørelse. Det understreges i bemærkningerne til lovforslaget, hvor der står,

at forslaget omfatter alt affald fra husholdninger og erhverv, uanset om affaldet er

omfattet af en kommunal ordning eller ej.

Ifølge lovforslaget gælder forbuddet således alt affald, selvom det af klimaaftalen

fremgår, at forbuddet alene skal gælde genanvendeligt husholdningsaffald.

Lovforslaget betyder, at det i selvsamme lovforslag nu er nødvendigt at undtage

anlæg og affaldsfraktioner fra forbuddet, som aldrig har været en del af de politi-

ske forhandlinger.

Således indeholder lovforslaget en bestemmelse (§ 49b, stk. 3. pkt. 2)), hvor akti-

viteter til behandling af spildevand undtages fra det generelle forbud.

Denne undtagelse for det generelle forbud skal foldes ud, så Energistyrelsen er

sikker på, at den dækker alle relevante anlæg/aktiviteter. Det bør således

fremgå, at undtagelsen også gælder fx slambehandlingsanlæg, kompostering af

eget have- og parkaffald i forbindelse med slambehandling, anlæg til behandling

af slagge og anlæg til behandling af restprodukter fra forbrændingsanlæg og de-

ponier generelt.

Vi deltager gerne i en kortlægning af relevante anlæg/aktiviteter, hvis Energisty-

relsen ønsker det.

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovteknisk synes det dog at være meget nemmere, hvis § 49b alene omfatter ak-

tiviteter forbundet med behandlingen af genanvendeligt husholdningsaffald, såle-

des at lovforslaget er i overensstemmelse med klimaaftalen. Det handler ikke blot

om de problemer, lovforslaget giver i forhold til at omfatte alle undtagelser jf.

ovenstående men også de problemer der beskrives i det efterfølgende.

Konsekvensen af lovforslaget er, at kommunerne nu skal udbyde behandlingsfor-

merne ”forberedelse med henblik på genbrug” og ”anden endelig materialenyttig-

gørelse”.

På genbrugspladserne og i nogle storskraldsordninger bliver det affald taget fra,

som kan forberedes med henblik på genbrug, og efterfølgende fx givet videre til

en ekstern aktør og/eller solgt i kommunens egen genbrugsbutik. Da behand-

lingsformen ”forberedelse med henblik på genbrug” er relativt enkel, udføres den

typisk af ansatte på genbrugspladsen eller i genbrugsbutikken. Den kan bestå i

at tage affald op fra en container og/eller udføre mindre reparationer af affald, der

efterfølgende kan genbruges. Det siger sig selv, at det ikke vil give mening, hvis

der er et krav om, at kommunen skal udbyde behandlingen af affald, der kan for-

beredes med henblik på genbrug. Det vil være omkostningstungt og meget be-

sværligt.

”Anden endelig materialenyttiggørelse” kan blandt andet dække over nedknus-

ning af bygge- og anlægsarbejder, der efterfølgende anvendes i nye infrastruk-

turprojekter. Det kan typisk foregå internt i kommunen, da det giver en god og ra-

tionel anvendelse af nedknust bygge- og anlægsaffald. Hvis man her vil kræve,

at behandlingen – altså brugen af nedknust bygge- og anlægsaffald i fx vejpro-

jekter – skal udbydes til en privat, vil det potentielt gøre behandlingen meget dyr

og besværlig. Værre er det, at forbuddet reelt betyder, at kommuner ikke må

bruge bygge- og anlægsaffald i infrastrukturprojekter, da det jo er en behand-

lingsform, som kommunerne nu forbydes at varetage. Konsekvensen er, at kom-

munerne alene må bruge virgine råvarer i deres infrastrukturprojekter. Vi har me-

get svært ved at forestille os, at det er hensigten med klimaaftalen, da det er stik

imod aftalens målsætninger.

Vi vil derfor opfordre Energistyrelsen til som minimum at undersøge de konkrete

konsekvenser af kravet om, at behandlingsformerne ”forberedelse med henblik

på genbrug” og ”anden endelig materialenyttiggørelse” skal udbydes.

Indtil da vil DAF anbefale, at lovforslaget alene handler om ”genanvendeligt hus-

holdningsaffald”, som det er forudsat i klimaaftalen.

Udbudskravet er for vidtgående

Vi finder det fornuftigt og har forståelse for at man gerne vil bruge private aktører

til at håndtere genanvendeligt husholdningsaffald. Det sker da også i vidt om-

fang, da størstedelen af indsamling, sortering og behandling af genanvendeligt

affald udføres af private virksomheder i Danmark og udlandet.

Kravet om, at kommunerne skal udbyde sorteringen af genanvendeligt hushold-

ningsaffald, hvor flere fraktioner ligger i samme rum (kombineret indsamling), er

Side 2 af 19

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dog alt for vidtgående og ikke nødvendigt som følge af klimaaftalen. Desuden ri-

sikerer kravet at få den modsatte effekt af, hvad man ønsker.

Som følge af de nye affaldsordninger kommunerne ruller ud i disse år, vil der op-

stå behov for mere omlastning af affald, end vi kender det i dag. Der er flere frak-

tioner i skraldebilerne, og der køres med mere luft. Så alene af hensyn til trans-

portoptimering, CO2 og klima vil der være behov for mere omlastning.

Lovforslagets forbud mod, at kommunerne må adskille genanvendeligt hushold-

ningsaffald, der er indsamlet kombineret (fx metal og plast i samme rum), vil be-

grænse kommunernes muligheder for at optimere håndteringen af affaldet, og

det gælder miljø, klima, transport og økonomi. Der er en grundig beskrivelse af

problematikken i bilag 1.

Det synes at give meget lidt mening, hvis en kommune ikke må fjerne poser med

tekstil, der ligger i samme rum som papir og pap, men skal udbyde den opgave.

Det samme gør sig gældende, hvis en kommune ikke må adskille metal fra plast,

hvis det giver mere miljø og bedre økonomi end at overlade det til en privat aktør,

herunder bedre muligheder for at afsætte de adskilte fraktioner på markedet.

I begge tilfælde er der desuden tale om en ”mellemstation”, hvor der alene fore-

tages adskillelse af materialer, som er helt nødvendig, før der kan ske en genan-

vendelse. Det er helt uforståeligt for os, at denne adskillelse skal foretages af en

privat part, når vi ikke er bekendt med, at der findes faglige argumenter, som un-

derstøtter, at det giver mere, bedre eller billigere genanvendelse. Som minimum

bør man overveje at arbejde med en bagatelgrænse.

Dernæst vil kravet betyde, at kommunerne mister faglig indsigt i, hvad affaldet in-

deholder, og hvad der sker med det. Den viden overlades til de private parter og

vil betyde, at der kan opstå et asymmetrisk vidensforhold mellem kommuner og

private aktører, der ikke bare kan løses gennem et ”godt udbud”.

Vi anbefaler på baggrund af ovenstående, at kravet om udbud af sortering og be-

handling af genanvendeligt husholdningsaffald alene gælder fra det øjeblik, det

genanvendelige husholdningsaffald er adskilt i enkeltfraktioner.

Understøtter lovforslaget grøn vækst?

Lovforslaget skal understøtte grøn vækst, herunder at danske virksomheder kan

udvikle grønne løsninger inden for affaldsteknologi og cirkulær økonomi. Det er

positivt, og naturligvis et ønske vi støtter op omkring. Desværre er det langt fra

klart, hvordan lovforslaget i praksis vil understøtte en grøn vækst.

En præmis for klimaplanen er, at strømliningen af de kommunale affaldsordnin-

ger for genanvendeligt husholdningsaffald er noget af det, der skal til for at ud-

vikle affaldsteknologi i Danmark og skabe danske arbejdspladser. Vi har endnu til

gode at få dokumenteret og/eller fagligt begrundet, at det vil ske.

Affaldsreformen fra 2010 blev evalueret af Deloitte med en rapport i 2016

(https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/evaluering_af_de_politiske_afta-

ler_om_organisering_af_affaldssektoren_20160307.pdf).

Reformen betød blandt

Side 3 af 19

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

andet, at alt affald fra virksomheder egnet til materialenyttiggørelse skulle hånd-

teres af private virksomheder. Erhvervsaffald udgør som bekendt størstedelen af

vores affaldsmængder, hvorfor man skulle antage, at reformen førte til mere og

bedre genanvendelse samt udvikling af (ny) affaldsteknologi. Der er os bekendt

ingen dokumentation for, at det er sket.

Deloittes rapport viser desuden, at mange virksomheder ikke sorterer deres af-

fald (se kapitel 3 i rapporten), hvilke bekræftes af en undersøgelse, vi lavede i

2020 (https://danskaffaldsforening.dk/sites/danskaffaldsforening.dk/files/me-

dia/document/Analyse-Stort%20potentiale%20for%20affaldssorte-

ring%20i%20virksomheder-Dansk%20Affaldsforening.pdf).

Der er altså et stort

potentiale, der ikke er indløst, selvom private affaldsvirksomheder har fri adgang

til alt erhvervsaffald, der kan materialenyttiggøres.

Der er stort set heller ikke forskel på, hvor meget genanvendelsen af hhv. er-

hvervs- og husholdningsaffald er steget fra 2011 til 2019. Faktisk er genanven-

delsen af husholdningsaffald steget mere (fra 37% til 50%) end genanvendelsen

af affald fra servicevirksomheder (fra 55% til 60%) ifølge Miljøstyrelsens statistik-

ker.

Vi vil på den baggrund opfordre Energistyrelsen til at forklare, hvordan lovforsla-

get konkret vil understøtte grøn vækst, når intet tyder på, at liberaliseringen af er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse har ført til bedre genanvendelse eller

teknologiudvikling i affaldssektoren.

Side 4 af 19

3.1. Kommunernes deltagelse i behandling af affald egnet til materia-

lenyttiggørelse

Dette afsnit handler om lovforslagets §§ 49b, 49d og 49e og lovbemærkningerne

hertil. Indledningsvist vil vi bemærke, at et forbud mod kommunale investeringer i

sorterings- og/eller genanvendelsesanlæg ikke medfører investeringssikkerhed

og skalafordele for danske virksomheder.

Kommunerne skal fremover udbyde sortering og behandling på et EU-marked,

hvorfor danske anlæg pr. definition ingen investeringssikkerhed har, da de ikke

kan være sikre på at vinde udbuddene. Der er således i sagens natur ingen ”for-

syningssikkerhed” til private danske anlæg, hvilke begrænser incitamenterne til

at investere. I værste fald vil ingen danske anlæg vinde nogle udbud.

Der er heller ingen sikkerhed for skalafordele, da kommunerne og affaldsselska-

ber af hensyn til miljø, klima, økonomi og konkurrence kan vælge at lave mindre

udbud. Blandt andet for at undgå (geografiske) monopoler, der på længere sigt

vil gøre affaldshåndteringen dyrere og dårligere. Der er os bekendt ingen doku-

mentation for, at større udbud giver bedre tilbud fra de private i forhold til den nu-

værende praksis i kommunerne.

Anvendte termer

Vi har forståelse for, at Energistyrelsen ønsker at ensrette terminologien i Miljø-

beskyttelsesloven. Men vi har ikke forståelse for, at konsekvensen er, at Energi-

styrelsen overimplementerer klimaaftalen.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det bør fremgå af lovforslaget, at udbudskrav samt behandlingsforbud for kom-

munerne alene gælder genanvendeligt husholdningsaffald, som det fremgår af

klimaaftalen og ikke ”affald egnet til materialenyttiggørelse”.

Terminologien kan sagtens ensrettes i overensstemmelse med klimaaftalen, da

”genanvendelse” også er et EU-begreb, der dog omfatter færre behandlingsfor-

mer end ”materialenyttiggørelse”.

Termen ’aktivitet’ er i øvrigt heller ikke afgrænset i lovbemærkningerne. Hvad er

omfattet af begrebet aktivitet? Man kan argumentere for, at alene det at gennem-

føre et udbud er en aktivitet?

Endelig er der termen ’behandling’. Jf. definitionerne omfatter behandling nyttig-

gørelses- eller bortskaffelsesoperationer, herunder forberedelse forud for nyttig-

gørelse eller bortskaffelse. Det har som konsekvens, at kommunerne fremover

ikke kan nyttiggøre fx bygge- og anlægsaffald i egne anlægsarbejder, da de så

vil komme til at deltage i en ’behandling’ af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Det kan ikke være hensigten.

Vi opfordrer til, at § 49b omformuleres i lyset af ovenstående.

Offentligt/privat samarbejde

Lovforslagets bestemmelser underminerer mulighederne for, at offentlige og pri-

vate kan arbejde sammen om at udvikle og etablere sorterings- og behandlings-

anlæg i Danmark, som man ellers kender det fra en række af vores nabolande.

Et sådant samarbejde vil sikre, at anlæggene modtager affald i en længere peri-

ode, hvilket kan resultere i danske anlæg, danske arbejdspladser, udvikling af

dansk affaldsteknologi og eksport til andre lande. Også i forhold til forsøg og pi-

lotprojekter er det et problem, at kommunerne med lovforslaget ikke længere har

mulighed for at bidrage til grøn vækst via samarbejde med private aktører.

Vi vil opfordre til, at lovforslaget indeholder tiltag, der kan fremme offentligt-privat

samarbejde fremfor at forhindre det.

Afgrænsning af hvad kommunerne lovligt må foretage sig

Vi mener, at et generelt forbud mod aktiviteter er en meget stor risiko at tage –

for hvad med de aktiviteter på området, som man måske ikke lige har tænkt på,

at det er nødvendigt at undtage for det generelle forbud? Fx kommunens egne

anlægsaktiviteter, hvor der materialenyttiggøres affald. Det kan være både større

og mindre aktiviteter. Det må derfor gerne fremgå meget tydeligt i lovbemærknin-

gerne, at aktiviteter på genbrugspladsen selvfølgelig ikke omfattes af forbuddet i

stk. 1.

Kommunerne må gerne indsamle affald, der ifølge direktivet omfatter ”indsam-

ling, afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring

af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg”. Indledende

sortering og indledende oplagring har hidtil ikke været nærmere afgrænset og bli-

ver det heller ikke i lovforslagets bemærkninger.

Side 5 af 19

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi bifalder, at kommunerne fortsat har mulighed for at omlaste affald mhp. trans-

port til et behandlingsanlæg. Transportoptimering er vigtigt for økonomi og klima.

Desværre indeholder lovbemærkningerne en skelnen mellem presning og knus-

ning, der reelt ikke giver mening. Derudover kan en eventuel adskillelse af kilde-

opdelt indsamlede fraktioner på omlasteanlæggene også ske af hensyn til trans-

porten.

Kommunerne må således gerne foretage en indledende sortering og omlastning,

men ifølge § 49e må det ikke ske med et automatiseret system, og kommunerne

må ikke adskille affaldsfraktioner, der ligger i samme rum (jf. lovbemærkningerne

til § 49b).

Kommunerne må ikke eje anlæg, der optisk adskiller to poser fra hinanden, der

er lagt i samme rum hos borgeren, men indeholder hver sin fraktion. Det er ellers

en løsning, der begrænser tømningen af halvtomme spande, samt minimerer

kørsel med for meget luft i skraldebilerne.

Endelig fremgår det af § 49e, at kommuner heller ikke må eje automatiserede be-

handlingsanlæg til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra farligt af-

fald og forbrændings- og deponeringsegnet affald. Vi kan ikke følge, hvorfor lov-

forslaget lige pludselig forholder sig til farligt affald, forbrændingsegnet affald

samt deponeringsegnet affald. Det har ikke været omfattet af klimaaftalen, og

disse typer af affald forhandlede man således slet ikke om. Det vigtigste må

være, at genanvendeligt affald udsorteres fra alle fraktioner, hvor det er muligt.

Det opfatter vi i øvrigt som ’ånden’ i aftalen – vi skal have genanvendt så meget

som muligt og forbrænde mindst muligt. Fastholdes § 49e i sin nuværende for-

mulering, vil det de facto modarbejde, at kommunerne kan bidrage til en så lav

CO2-udledning fra sektoren som muligt.

Det kan godt være, at det p.t. sker manuelt på modtagestationer for farligt affald

eller ude på forbrændingsanlæggene og deponierne. Men teknologiudviklingen

skal gerne hjælpe os videre både i forhold til miljø- og arbejdsmiljø. Det kan være

i form af automatisk billedgenkendelse af deponiaffald eller automatisk sortering

af asbest/ikke-asbestholdige tagplader. Det skal der være mulighed for ude på

hhv. modtagestationer, forbrændingsanlæg og deponier.

Hvordan ovenstående kan give klima-, miljømæssig eller økonomisk mening, står

hen i det uvisse. Vi kender ingen undersøgelser eller anden faglig dokumenta-

tion, der dokumenterer, at det giver mere, bedre eller billigere affaldshåndtering,

hvis kommunerne bliver begrænset i deres aktiviteter i forbindelse med indsam-

lingen, omlastning og evt. udsortering i enkeltfraktioner.

Ovenstående er begrundelsen for, at vi anbefaler, at udbudskravet samt sorte-

rings- og behandlingsforbuddet alene gælder genanvendeligt husholdningsaffald,

der er sorteret i enkeltfraktioner. Hermed er snittet mellem det offentlige og pri-

vate klart, der bliver bedre muligheder for at etablere anlæg i Danmark og det un-

derstøtter mulighederne for mere, bedre og billigere genanvendelse.

Dernæst undgås at implementere regler, som er meget komplekse og giver be-

grænset mening. Fx, skal man ikke forklare, hvorfor kommunerne gerne må

Side 6 af 19

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

omlaste papir med henblik på transportoptimering, hvis det indsamles separat,

men ikke må, hvis det indsamles sammen med pap.

Derfor anbefaler vi, at § 49e udgår. Den gør intet godt for miljøet, arbejdsmiljø,

teknologiudvikling og klimaet.

Nedknusning og neddeling skal tillades

Når kommunerne neddeler eller nedknuser træ, haveaffald eller bygge- og an-

lægsaffald, er det typisk med henblik på transportoptimering, da de ellers risike-

rer at køre med meget luft og potentielt skal bruge større lagerarealer inden

transporten. Begge dele fordyrer transporten og øger CO2-udslippet.

Det samme kan gælde mindre aktiviteter, som eventuelt også foregår på gen-

brugspladsen som fx neddeling af flamingo eller isoleringsmateriale med henblik

på transportoptimering. Hvis vi tager flamingo som case, er det en fraktion, hvor

EPS-industrien og kommunerne sammen har igangsat en positiv udvikling mod

mere genanvendelse, men det hvilket kræver en flamingopresse. Sådan en

presse både neddeler og presser flamingoen, så de 98% luft i flamingoen forsvin-

der. Fjerner man kommunernes mulighed for at have en flamingopresse, øde-

lægger man den positive udvikling, og resultatet bliver, at mere flamingo bliver

sendt til energiudnyttelse med deraf følgende CO2- udledning.

Det forekommer absurd, at kommunerne må bruge en maskine til at ned-

knuse/neddele affald, der skal til forbrænding eller deponering, men ikke må

bruge samme maskine til rent træ, der skal transporteres til genanvendelse.

Vi skal på den baggrund opfordre til, at kommunerne får lov til selv at neddele og

nedknuse affald mhp. transportoptimering.

Udvikling og forsøg begrænses

Holder man fast i et forbud mod, at kommunerne må behandle affald egnet til

materialenyttiggørelse, vil man begrænse mulighederne for at lave forsøg med

nye fraktioner eller udvikle eksisterende sorterings- og/eller behandlingsteknolo-

gier.

Kommunerne må ikke selv, og den mulighed for at etablere et selskab, som lov-

forslaget indeholder, er så kompleks og lidt attraktiv, at ingen – hverken private

eller offentlige aktører – må forventes at benytte sig af den.

Vi anbefaler, at lovforslaget giver kommunerne muligheder for selv at foretage

udvikling og forsøg i mindre skala, og gerne i samarbejde med en privat aktør.

Omfatter udbudskravet alt affald egnet til materialenyttiggørelse?

Det fremgår, at kommunerne skal udbyde opgaver med behandling af affald eg-

net til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning. Nogle frak-

tioner har en positiv afsætningsværdi, hvorfor de ofte ikke udbydes men sælges

på fx spotmarkeder eller gennem korte aftaler, hvor der ikke foretages udbud.

Noget (genbrugeligt) affald fra genbrugspladser afsættes til nul-kroner. Vi er i

tvivl om, hvorvidt udbudskravet omfatter alle fraktioner, herunder dem med posi-

tiv værdi eller ”nul-værdi”, herunder om der ligeledes er en minimumsgrænse.

Side 7 af 19

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi vil opfordre til, at udbudskravet ikke omfatter affald med positiv værdi.

3.2 Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttig-

gørelse

Vi bifalder, at virksomheder med mindre mængder affald får mulighed for at til-

vælge de kommunale ordninger. Vi har siden reformen i 2010 kunnet følge, hvor

svært det er for især de mindre affaldsproducenter at få etableret gode affalds-

ordninger. Det kommer der nu en meget efterspurgt løsning for, og siden indgå-

else af Klimaaftalen har kommunerne overvejet, hvordan de i deres planlægning

af de nye ordninger kan inddrage virksomhedernes forventede, fremtidige brug af

de kommunale ordninger. Det ved vi fortsat ikke, men vi har besluttet os for at

ville bidrage til at få hævet genanvendelsen, selvom det er en udfordrende op-

gave at skulle op- eller nedskalere vores ordninger afhængigt af, i hvilket omfang

virksomhederne ønsker at benytte sig af dem.

Vi bakker op om, at virksomhederne får tilbudt det samme materiel og de samme

løsninger som husholdningerne. Det vil give ekstra udfordringer i kommunerne,

hvis virksomhederne ikke tilvælger den fulde pakke, men vi tænker, at udfordrin-

gerne kan overkommes via lokale pragmatiske løsninger.

Den store udfordring i lovforslaget ligger i det lille ord markedspriser. De kommu-

nale ordninger til erhvervslivet skal tilbydes til markedspriser i stedet for det ge-

byr, som borgerne betaler for den samme ydelse. Der bør ikke være forskel.

Lovbemærkningerne kaster ikke lys over formålet med at bruge markedspriser i

stedet for gebyrer ud over at det er noget. Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne, kan det være uhyrligt vanskeligt at finde frem til markedsprisen. Ud over

de overvejelser, der fremgår af lovbemærkningerne, har vi følgende spørgsmål:

•

Findes der overhovedet et marked for indsamling af genanvendeligt af-

fald i små – eventuelt to-delte – affaldsbeholdere med evt. kombineret

indsamlede fraktioner i en fast ruteafhentning?

•

Er markedsprisen ikke principielt forskellig for alle virksomheder – af-

hængig af fx deres placering, mængder ellert bindingsperiode?

•

Er det kommunalbestyrelsen, der skal godkende markedsprisen? Hvor-

dan skal man kunne fastlægge en markedspris i en kommunal verden?

•

Hvem skal betale for kommunens undersøgelse af markedsprisen?

•

Hvornår har kommunen tilstrækkeligt undersøgt, hvad markedsprisen

er?

•

Hvordan skal Forsyningstilsynet finde ud af markedsprisen?

•

Er de kommunale institutioner omfattet af gebyrreglerne eller markeds-

prisen?

•

Hvad må overskuddet bruges til? Så vidt vi kan forstå, skal der være et

overskud, mens der ikke er mulighed for underskud.

•

En virksomhed vil i princippet kunne indhente ’tilbud’ fra både kommunen

og private aktører og så vælge den billigste. Hvis virksomheden så til-

vælger kommunen for at være den billigste, så har vi ikke ramt ’markeds-

prisen’?

•

Hvordan skal vi kunne forklare en virksomhed, at nogle kommunale ord-

ninger er gebyrfastsatte, mens andre følger markedsprisen – og ikke

Side 8 af 19

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mindst, hvorfor det forholder sig sådan? Hvordan skal en to-delt spand til

hhv. restaffald og madaffald håndteres, når den ene side af spanden er

omfattet af gebyrregler, mens den anden del skal fastsættes i forhold til

markedsprisen?

Side 9 af 19

Vi mener, at gebyret allerede afspejler markedsprisen. Kommunen udbyder ind-

køb af spande, afsætning af det indsamlede affald og i langt de fleste kommuner

også selve indsamlingen. Derudover er det ikke muligt at krydssubsidiere, da

virksomhederne jo tilbydes de samme ydelser som husholdningerne.

Vi anbefaler, at kommunerne kan tilbyde de kommunale ordninger til virksomhe-

derne efter selv samme gebyrblad, som for husholdninger.

Ordninger for virksomheder i ejendomme med både husholdninger og virk-

somheder

Muligheden for at tilbyde virksomheder i ejendomme med både husholdninger og

virksomheder at deltage i de kommunale ordninger for genanvendeligt affald har

sikret mindre tung trafik, trængsel, forurening og CO2-udledninger. Det har end-

videre frigjort arealer til anden, ofte rekreativ anvendelse. Endelig har det sikret

betaling til ordninger, hvor det er umuligt at undgå/føre tilsyn med, at virksomhe-

derne benytter de fælles ordninger- om de så betaler for dem eller ej. Derfor er

det nødvendigt at fastholde bestemmelsen. Ja faktisk burde den videreudvikles,

så hele områder kan blive omfattet af muligheden. Det kan fx være i tæt-by-om-

råder med nedgravede løsninger eller områder, hvor der er etableret skraldesug.

Kommunerne arbejder på mange parallelle dagsordener og det vil være et tilba-

geskridt, hvis virksomhederne atter forpligtiges til at bruge kostbar plads til egne

skraldespande fremfor at benytte sig af de kollektive ordninger, der både gør det

nemt at sortere, men også har så mange positive effekter på andre områder.

Vi anbefaler, at virksomheder beliggende i områder med blandet bolig/erhverv,

midtbysområder m.v. skal have mulighed for fortsat at tilvælge de kommunale

ordninger også for større mængder end en husholdning blandt andet af hensyn til

bylivet og miljøet.

3.3. Dispensationsordning

Kommunerne skal have mulighed for at få dispensation til at investere eller rein-

vestere i kommunale anlæg for enkelt fraktioner, såfremt det viser sig, at der ef-

ter en udbudsrunde og en efterfølgende markedsdialog med potentielle bydere

om justering af udbudsvilkår og udbudte fraktioner, ikke er private bydere til

håndteringen af de enkelte fraktioner.

Vi er af den opfattelse, at dispensationsmuligheden i praksis er gjort så besvær-

lig, at hverken offentlige eller private vil have nogle incitamenter til at gå ind i en

sådan konstruktion.

Alene det faktum at det offentlige skal finde en privat part at indgå samarbejde

med, når det er selvsamme private marked, der ikke findes, synes uforståeligt.

Hertil kommer, at man skal igennem to udbudsrunder, før man kan vinde opga-

ven i konkurrence med andre. Taber man udbuddet efter alt det besvær, ender

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kommunen og den private aktør med, at stå med et anlæg uden affald og der-

med et økonomisk tab.

Der henvises i lovforslaget til kapitel 3 i lov om kommuners og regioners udførsel

af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners delta-

gelse i selskaber (L 548). Som det fremgår af lovforslaget, skal selskabet drive

virksomhed, der bygger på kommunal viden, der er oparbejdet i kommunen. Pro-

blemet er, at den viden, kommunen efterspørger – hvis de ønsker dispensation –

netop ikke er oparbejdet i kommunen. Så medmindre vi har misforstået L 548, er

det ikke muligt at oprette et sådant selskab, hvis der skal gives dispensation, ef-

tersom selskabet ikke vil leve op til lovens § 3. Hvis man reelt ønsker en dispen-

sationsmulighed, skal lovforslaget ændres markant.

Vi anbefaler, at Energistyrelsen straks går i dialog med de relevante parter, så

der kan etableres en dispensationsordning, der giver såvel private som offentlige

incitament til at indgå i et partnerskab.

Holder man fast i lovforslaget som det er nu, er der en række spørgsmål, der bør

afklares inden lovforslaget fremsættes i Folketinget:

•

Når I giver kommunerne lov til at drive erhvervsvirksomhed, kan I så be-

grænse deres konkurrenceevne i forhold til de private virksomheder, de

skal konkurrere med?

Er det i overensstemmelse med EU-(konkurrence)retten?

Hvorfor er det Forsyningstilsynet, der skal give dispensationer og ikke fx

Energitilsynet (som vel er mere kompetente til det)?

Hvad er en indledende markedsundersøgelse, og hvad betyder antage-

lig?

Hvem afgør, hvad der er uantageligt?

Hvordan håndteres den risiko, der er forbundet med at etablere et sel-

skab, som muligvis ikke får opgaver?

Hvad hvis der ikke er kapacitet i markedet?

Hvordan garderer man sig mod (geografiske) monopoler?

Hvad betyder ”kommunale anlæg for enkelte fraktioner”, og sætter det

nogle begrænsninger?

Hvornår må kommunen sige nej til et tilbud?

Skal kommunen sige ja, hvis der kun er en, der byder – eller kun to?

Kan man forestille sig en regel om, at der skal være mindst tre tilbud –

ellers må kommunen selv byde på (eller hjemtage) opgaven?

Må kommunen sige nej, hvis den synes, prisen er alt for høj - fx sam-

menlignet med prisen i andre kommuner?

Hvornår har kommunen brugt nok tid på (markeds)dialog, og må søge di-

spensation?

Hvad sker der, hvis kommunen får et nej til sin dispensationsansøgning?

Kan kommunen først søge dispensation, når den har fundet en privat

partner, og er der krav om, hvor langt man skal være kommet i etablerin-

gen af partnerskabet?

Hvad gør kommunen, hvis den ikke kan finde en privat partner at arbejde

sammen med?

Side 10 af 19

•

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Hvordan skal kommunen løfte opgaven i perioden, inden den finder en

privat partner?

3.4. Overgangsordning

Det fremgår, at formålet med overgangsordningen er, at tage hensyn til eksiste-

rende kommunale anlægsinvesteringer, undgå brandsalg af kommunale anlæg

og sikre kapacitet i markedet. Med den overgangsordning, der er valgt i lovforsla-

get, er der dog ingen garanti for, at formålet opfyldes – snarere tværtimod.

Kommunen skal selskabsgøre sit/sine anlæg og alene byde på affald omfattet af

kommunale ordninger. Der er altså ingen sikkerhed for, at anlægget kommer til at

behandle affald. Hertil kommer, at producentansvaret træder i kraft den 1. januar

2025, hvorefter producenterne overtager det finansielle ansvar for emballageaf-

fald og sandsynligvis ansvaret for sortering og behandling af samme.

Det kan ikke forventes, at mange kommunale anlæg vil bruge overgangsordnin-

gen med ovennævnte præmisser.

Vi vil derfor anbefale, at Energistyrelsen snarest muligt går i dialog med de rele-

vante parter, så der kan etableres en overgangsordning, der på enkelt vis lever

op til formålet, jf. ovenstående, sikrer kommunerne mod tab og tager hensyn til,

at producentansvaret for emballager træder i kraft den 1. januar 2025.

Overgangsordningen er lovgivning med tilbagevirkende kraft, idet ordningen kun

gælder anlæg sat i drift senest den 16. juni 2020, eller anlæg der senest den 16.

juni 2020 har foretaget væsentlige irreversible investeringer. Det er generelt be-

kymrende at lovgive med tilbagevirkende kraft, og specielt på basis af politiske

aftaler, hvor de præcise juridiske rammer endnu ikke kendes af de aktører, der vil

blive omfattet af lovgivningen.

Vi skal derfor opfordre til, at man lader reglerne træde i kraft på samme tid, som

lovforslaget fremsættes i Folketinget. Hermed kendes de præcise rammebetin-

gelser med nogenlunde sikkerhed, og man efterlader ikke nogen med et tab, som

har handlet i god tro.

Holder man fast i lovforslaget, som det er nu, er der en række spørgsmål, der bør

afklares, allerede inden lovforslaget fremsættes i Folketinget:

•

Hvad skal der ske i perioden fra loven træder i kraft, til anlæggene skal

være selskabsgjorte?

Hvad er irreversible investeringer?

Reinvesteringer kan være nødvendige for at undgå tab ved salg – eller

for overhovedet at kunne sælge et anlæg – hvordan tages der højde for

det?

Hvad hvis kommunen oplever tab – ikke kan sælge, eller ikke kan sælge

til en pris, der modsvarer investeringerne?

Hvor mange kommunalt ejede anlæg vil rent faktisk benytte sig af over-

gangsordningen? Det skulle måske undersøges, inden man sætter for

meget i gang.

Side 11 af 19

•

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Hvilke konsekvenser har det, at (som minimum det finansielle) ansvar for

emballageaffaldet den 1. januar 2025 overgår til emballageproducen-

terne?

Hvad skal selskabsgøres, og hvordan skal det afgrænses for kommu-

nens øvrige aktiviteter/anlæg?

En række kommunale anlæg ejes i dag af kommuner i fællesskab (I/S’er

eller såkaldt § 60-selskaber), der typisk også har andre aktiviteter end

den, der skal udskilles. Hvordan skal udskillelsen af den konkrete aktivi-

tet i praksis ske?

Kan aktiviteten fortsat ejes af alle de kommuner, der indgår i det kommu-

nale I/S?

Hvis ikke, hvilken kommune skal så ”eje” den udskilte aktivitet?

Skal de øvrige kommuner i den sammenhæng kompenseres, og i givet

fald hvordan?

Hvis de kommunale anlæg skal konkurrere på markedsvilkår, skal det alt

andet lige ske på samme vilkår som de private aktører – ellers vil der

være tale om konkurrenceforvridning. Påtænker man i den sammen-

hæng at begrænse det kommunale selskabs aktiviteter?

Hvad siger EU-retten til sådanne eventuelle konkurrencebegrænsninger?

Kan man forhindre det kommunale selskab i at udvide sine aktiviteter,

hvis det forbedrer selskabets konkurrenceevne?

Kan man i det hele taget begrænse det kommunale selskabs aktiviteter,

hvis det selskabsgøres som fx et A/S?

Forestiller Energistyrelsen sig, at der kan sættes begrænsninger for,

hvilke typer affald det kommunale selskab må behandle, og hvor det må

komme fra?

Side 12 af 19

Der vil sandsynligvis være kommunale anlæg, der ikke ønsker at blive selskabs-

gjort. De skal i så fald ”lukke” på et tidspunkt. Det skal der også tages højde for i

lovgivningen, således at det afklares, hvordan det skal foregå i praksis som fx:

•

Vil der blive sat en tidsfrist for, hvornår anlæg/aktiviteter, der ikke skal

selskabsgøres, ikke længere må modtage affald?

•

Vil anlæggene/aktiviteterne blive kompenseret for eventuelle værditab

som følge af, at de skal lukke?

•

Hvad nu hvis det bliver dyrere for kommunen/kommunerne at bruge mar-

kedet, fremfor det anlæg/den aktivitet de selv havde – kompenseres de

for det?

Situationen her er meget lig den, vi ser for det forbrændingsegnede affald og af-

faldsenergianlæggene, hvor man også ønsker en liberalisering uden helt at have

gennemtænkt, hvad det betyder for de kommunalt ejede anlæg.

Vi skal derfor henvise til et notat, vi har fået lavet om kommunale affaldsenergi-

selskaber i et liberaliseret marked (https://danskaffaldsforening.dk/nyheder/reak-

tion-paa-melding-om-konkurrenceudsaettelse-affaldsenergi).

Mange af de pro-

blemstillinger, der her peges på, kan overføres til ønsket om at selskabsgøre

kommunale anlæg/aktiviteter til sortering og behandling af genanvendeligt hus-

holdningsaffald.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.5. Kommunale anlæg der er godkendt til behandling af genanven-

deligt erhvervsaffald

I dag fører Energistyrelsen tilsyn med de omfattede kommunale anlæg. Et tilsyn

der fremover skal udføres af Forsyningstilsynet.

Side 13 af 19

Vi anbefaler, at Energistyrelsens ressourceforbrug til at føre tilsyn med de kom-

munale anlæg kortlægges i forbindelse med lovforslaget, således at lovgiver har

en ide om det økonomiske omfang.

3.6 Genbrugsområder

Med lovforslaget foreslås der indsat to nye bestemmelser i § 48 – hhv. stk. 1, nr.

1 og stk. 3, 1. pkt. om gebyrer og en ny bestemmelse i form af § 50f om gen-

brugsområder. Derudover har § 49b konsekvenser for kommunernes arbejde

med genbrug, da ”affald egnet til materialeudnyttelse” omfatter ”forberedelse til

genbrug”.

§48 stk. 1 og stk. 3

Vi bifalder, at der med lovforslaget kommer en klar hjemmel til at gebyrfinansiere

arbejdet med genbrug. Genbrug fylder heldigvis mere og mere, men det er ikke

nemt at opnå, og kommunerne vil klassisk have brug for at række ud til en hel

masse og forskelligartede aktører for at få afsat effekterne til genbrug.

Det foreslås at indføre en ny ordning i form af ordninger for genbrugsområder på

genbrugspladser. Det, mener vi, er unødigt tungt administrativt, og det giver selv-

skabte udfordringer med genbrug af fx erhvervslivets affald. Vi kan ikke ud fra

lovbemærkningerne se, hvorfor der skulle være et særskilt behov for at holde lige

netop denne del af genbrugspladsdriften adskilt fra resten af genbrugspladsdrif-

ten. Vi foreslår, at den eksisterende stk. 1 nr. 1 blot udvides med en formulering

om, at bestemmelsen også gælder genbrug i forbindelse med planlægning, etab-

lering, drift og administration af de kommunale ordninger. Vi foreslår dernæst, at

der i stk. 3 ikke ’opfindes’ en særskilt ordning for genbrugsområder på genbrugs-

pladser. Arbejdet med genbrug kan og bør ske i alle de kommunale ordninger,

hvorfor vi finder det mest hensigtsmæssigt, at der indføres en generel bestem-

melse herom.

Virksomheder har jf. affaldsaktørbekendtgørelsen adgang til mindst en af gen-

brugspladserne i kommunen for affald, der i art ligner det fra husholdninger. Det

fremgår af lovbemærkningerne, at virksomhederne ikke må aflevere genbrugsef-

fekter på genbrugspladsen. Det er ikke videre begrundet ud over, at det med det

foreliggende forslag kun er borgerne, der finansierer arbejdet med genbrug.

Det vil ikke med den nuværende bemanding på genbrugspladserne være muligt

at sikre, at erhverv ikke afleverer genbrugseffekter, da det vil kræve mere eller

mindre permanent bemanding af genbrugsområdet. Dernæst vil det jo modvirke

genbrug, da alternativet for virksomhederne er at komme affaldet/effekterne op i

affaldscontainerne. Altså mindre genbrug. Det kan vi ikke bakke op om og fore-

slår jf. ovenfor, at arbejdet med genbrug lægges ned i de enkelte ordninger – i

dette tilfælde genbrugspladsordningen, som virksomheder, der benytter gen-

brugspladsen, er med til at betale til.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi anbefaler, at genbrugsområder finansieres som en del af genbrugspladsord-

ningen, at genbrug kan finansieres som del af en storskraldsordning samt at virk-

somheder kan aflevere genbrugseffekter på genbrugspladsen.

§ 50 f

De fleste genbrugspladser har allerede områder, hvor der kan afleveres effekter

til genbrug, men på enkelte vil det skabe fysisk/praktiske problemer eller ikke

give mening. Det udfolder vi gerne sammen med Miljøministeriet. Men vi mener,

at bestemmelsen er unødvendig ud over den del, der gør det tydeligt, at kommu-

nerne forventes at arbejde med genbrug med afsæt i genbrugspladserne. Regler

om størrelse, indretning og drift af områderne kan vi ikke anbefale. Et lokalt stort

fokus på genbrug gør, at det er noget, der indarbejdes i hele genbrugspladsens

drift og ikke er afgrænset til et område af pladsen. Dernæst er der tale om meto-

destyring i stedet for at fokusere på, hvad vi ønsker at opnå – nemlig mere gen-

brug af det affald og de effekter der modtages på genbrugspladsen.

Det fremgår af § 50f stk. 1, at Miljøministeren også kan fastsætte regler om,

hvem der kan aflevere genstande til genbrug og i hvilket omfang. Hvad dette ind-

befatter er ikke nærmere uddybet i bemærkningerne til selve paragraffen, men

det fremgår af lovbemærkningerne til § 48, at virksomheder ikke skal have mulig-

hed for at aflevere genstande til genbrug. Vi tænker, at hjemlen til Miljøministeren

kan anvendes til at foretage den ønske afgrænsning, således at virksomheder,

der benytter genbrugspladsen, selvfølgelig også kun kan aflevere genbrugseffek-

ter, der i karakter ligner det fra husholdninger, ligesom vi kender det fra resten af

erhvervslivets benyttelse af genbrugspladsen.

Vi anbefaler, at der ikke udmøntes konkrete krav til genbrugsområderne og at

virksomheder der benytter de kommunale genbrugspladser også kan afleverer

genbrugseffekter.

Vi mener ikke, at der er behov for at regulere, hvordan effekter til genbrug og af-

fald til forberedelse til genbrug afsættes. Det er i forvejen en svær opgave at

løse, som ofte involverer mange forskellige aktører. De foreslåede formuleringer i

§ 50f stk. 2 anser vi dog som brede nok til, at de ikke kommer til at modarbejde

ønsket om mere genbrug. Det er selvfølgelig vigtigt, at en eventuel regelfastsæt-

telse i en bekendtgørelse bliver lige så rummelig, og at muligheden for donation

fortsat forbliver en mulighed.

Vi anbefaler, at der ikke udmøntes konkrete krav til afsætning af genbrugseffek-

terne.

I forhold til inddragelse af offentligheden kunne man overveje, om kommunens

arbejde med genbrug fremover skal afspejles i de kommunale affaldsplaner, hvil-

ket det allerede gør mange steder.

§ 49b

Det fremgår af § 49b, at kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet med

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Definitionen af materialenyt-

tiggørelse omfatter forberedelse til genbrug, som defineres således: Enhver nyt-

tiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter

Side 14 af 19

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan

genbruges uden anden forbehandling.

Med denne bestemmelse fratages kommunerne muligheden for at virke for mere

genbrug og få mest muligt affald flyttet fra affaldsbehandling til genbrug. Når gen-

brugspladsvejlederen tager emner op af affaldscontaineren og flytter over i gen-

brugsområdet, vil der være tale om forberedelse til genbrug. Når butikspersona-

let tørrer effekterne af, er der også tale om forberedelse til genbrug, ligesom der

er tale om forberedelse til genbrug, hvis der sættes en skrue i noget.

Vi vil derfor anbefale, at lovforslaget ligesom klimaaftalen afgrænser forbuddet

mod kommunal aktivitet til genanvendeligt affald fra husholdninger.

Hvis der fastholdes, at forbuddet omfatter affald til materialenyttiggørelse, er der

brug for en undtagelse til affald, der forberedes til genbrug.

Lovbemærkningerne

Vi vil gerne knytte et par ord til lovbemærkningerne på yderligere to punkter. Det

ene er samspillet med de velgørende organisationer og andre aktører på gen-

brugsområdet, og det andet er de kommunale genbrugsbutikker.

Med gebyrmidler i ryggen og en kommunal ordning for genbrugsområder på gen-

brugspladser kan kommunerne nemt komme til at ændre, hvor borgerne afleve-

rer deres genbrugseffekter. Hvordan samspillet mellem genbrugspladsen og de

andre aktører på området skal være, ser vi gerne noget mere tydeligt beskrevet i

lovbemærkningerne. Et meget centralt spørgsmål er fx, om Ankestyrelsens udta-

lelse om, at kommunerne ikke må fremme, at borgerne overdrager genbrugsgen-

stande til kommunen i stedet for til andre aktører på markedet for genbrugsvarer,

fortsat er gældende, når kommunerne nu har fået det som lovbunden opgave?

Det følger af lovgivningen i øvrigt, at borgerne har benyttelsespligt til de ordnin-

ger, som kommunen etablerer. Hvordan skal det fortolkes i forhold til en ordning

for genbrugsområder?

De færreste genbrugseffekter har gavn af at komme igennem en affaldsordning,

hvorfor det er vigtigt at bevare og udbygge allerede etablerede genbrugsflows

udenfor genbrugspladsen. Som vi har forstået klimaaftalen, var der et politisk øn-

ske om dels at fremme genbrug og dels at støtte de velgørende organisationer.

Det forsøger vi at arbejde sammen med de velgørende organisationer om, men

det skal helst ikke ende således, at borgeren i øget omfang benytter en affalds-

ordning til deres genbrugseffekter.

I forhold til den videre afsætning af genbrugseffekter ville det være fint, hvis lov-

bemærkningerne også kom ind på forskellen mellem genbrugseffekter med

salgsværdi, brugsværdi og dem der skal tilgå reparationsvirksomhed. Yderligere

kunne man skrive noget om samspillet i værdikæden, hvor viden om, hvad der

afsættes til genbrug, er væsentlig for genbrugsvejlederen, der skal hjælpe med at

tage fra til genbrug.

Side 15 af 19

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det fremgår af lovbemærkningerne på side 56, at gebyret skal dække ordningen

for indsamling af genbrugsgenstande, mens det af side 82 fremgår, at gebyrfi-

nansiering også må dække at give private aktører adgang til genbrugseffekterne,

mens man ikke må gebyrfinansiere kommunale genbrugsbutikker. Det har med-

ført den overvejelse, om afsætning påtænkes finansieret via genbrugspladsgeby-

ret?

Vi mener, at genbrugsgebyret selvfølgelig må kunne dække omkostninger til

både at få effekterne ind og ud af genbrugspladsordningen. Det er ikke omkost-

ningsfrit at sikre afsætning af genbrugseffekter, hvilket også kan rummes af be-

skrivelsen på side 82. Det er dog ulogisk, at vi kan gebyrfinansiere fx bemandede

bytterum, men ikke genbrugsbutikker, som trods alt må antages at være mere

økonomisk forsvarligt, da de genererer en indtægt til området. Vi foreslår derfor,

at bemærkningerne herom slettes. Det fremgår af lovbemærkningerne, at alene

de sparede affaldsbehandlingsomkostninger gør det økonomisk forsvarligt at af-

sætte genbrugseffekterne vederlagsfrit.

Vi anbefaler, at lovbemærkningerne justeres i lyset af ovenstående.

Side 16 af 19

3.7 Indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald

Vi tænker, at det er uproblematisk at ophæve muligheden for at pålægge virk-

somheder benyttelsespligt til en kommunal indsamlingsordning for forbrændings-

egnet affald. Os bekendt har de fleste kommuner allerede frit valg for virksomhe-

derne, hvis de overhovedet tilbyder en indsamlingsordning for forbrændingsegnet

erhvervsaffald. Dette kan i øvrigt nemt kortlægges ved at kigge på tværs af de

kommunale regulativer og det undrer os, at det ikke er gjort i forbindelse med lov-

forslaget.

I selv samme regulativer kan man i øvrigt læse om, hvorvidt virksomhederne må

håndtere deres husholdningslignende restaffald sammen med deres forbræn-

dingsegnede affald eller ej. Det kunne være fint, hvis det i lovforslagets bemærk-

ninger også fremgik, at der ikke ændres ved kommunernes mulighed for at stille

krav hertil. Formålet er at kunne holde affald, der kan undergå midlertidig oplag-

ring, adskilt fra restaffaldet, som skal tilføres direkte til siloen.

I lyset af de nye muligheder for virksomhederne til at tilvælge kommunale ordnin-

ger for det genanvendelige affald noterer vi os, at benyttelse af en kommunal

ordning for forbrændingsegnet affald fortsat vil skulle gebyrfinansieres.

Vi anbefaler, at den eksisterende situation kortlægges. Herunder med fokus på

om husholdningslignende restaffald må håndteres sammen med småt brændbart

eller ej.

3.8. Tilsyn

Det fremgår af lovforslaget, at der skal ske et skærpet økonomisk tilsyn således,

at der sikres gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive priser i affalds-

sektoren. Tilsynet skal gebyrfinansieres og varetages af Forsyningstilsynet.

Vi tager til efterretning, at det findes nødvendigt at afsætte ressourcer til at føre

et skærpet økonomisk tilsyn med kommunerne og deres affaldsaktiviteter.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi anbefaler, at det af lovforslaget fremgår, hvilken værdi Forsyningstilsynet for-

ventes at bidrage med i forhold til den kommunale ”affaldsøkonomi”.

Det fremgår af lovforslaget, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt For-

syningstilsynet vurderer, at der er tale om en omfattende tilsynsopgave, der ikke

kan afgrænses til det genanvendelige affaldsområde.

Det er i sig selv bekymrende, man kan anlægge en sådan vurdering uden nogen

argumentation, dokumentation eller mere præcis beskrivelse af, hvilke opgaver

man mener, Forsyningstilsynet skal løse. Endnu mere bekymrende er det, at

man stort set har tænkt sig at give Forsyningstilsynet carte blanche til at finan-

siere opgaveløsning via borgernes affaldsgebyrer.

Vi anbefaler derfor følgende;

•

At lovforslaget indeholder relativt præcise beskrivelse af Forsyningstilsy-

nets opgaver, herunder formålet med de enkelte opgaver og hvilke resul-

tater de forventer at give – fx mere, bedre eller billigere affaldshåndte-

ring.

At det er et krav, at Forsyningstilsynet laver årlige afrapportering over

hvor mange penge, man har opkrævet hos borgerne, hvad de præcist er

blevet brugt til, og hvilke resultater det har givet.

At Forsyningstilsynet ikke selv fastlægger sine opgaver, herunder selv

bestemmer, hvor mange penge der skal opkræves hos borgerne.

At kommunerne kan klage til Energiklagenævnet over Forsyningstilsy-

nets afgørelser og ikke skal gå i byretten, hvis kommunen ikke er tilfreds

med Forsyningstilsynets afgørelser.

At det af lovforslaget fremgår, hvor meget man regner med, at Forsy-

ningstilsynet årligt skal bruge af borgernes gebyrpenge for at løse sine

opgaver.

At det kortlægges, hvor mange ressourcer kommunerne forventes at

bruge på at servicere Forsyningstilsynet.

At det af husholdningernes affaldsgebyrer fremgår, hvor stor en andel

der går til Forsyningstilsynet, så der sikres gennemsigtighed

Side 17 af 19

•

Det bemærkes, at kommunerne er tildelt en væsentlig rolle i at fremme den cirku-

lære økonomi og grønne omstilling for så vidt angår borgernes affald. Det kræver

fokus på blandt andet miljø, klima, kvalitet i genanvendelsen, affaldsforebyg-

gelse, genbrug og anlæg der påvirker miljøet mindst muligt. Det vil være proble-

matisk for denne indsats, hvis kommunerne skal bruge en masse ressourcer og

gebyrpenge på at ”kæmpe” med Forsyningsstilsynet, hvis primære fokus er øko-

nomi.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Det anføres i lovbemærkningerne, at kun ca. 15 % af affaldet til materialenyttig-

gørelse behandles på kommunale anlæg. Det fremgår ikke hvilke fraktioner, det

handler om. Vores bud er, at der i stort omfang kan være tale om haveaffald? Og

var det virkelig det affald, politikerne tænkte på, da de indgik klimaaftalen?

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Haveaffald udgør omkring 20-25 % af husholdningsaffaldet, så der er tale om

store mængder, der nu skal udbydes. Samtidig er det noget usikkert, om kommu-

nerne ønsker at selskabsgøre deres haveaffaldspladser, og endelig varsler kli-

maplanen, at haveaffaldet fremover måske skal håndteres anderledes?

Side 18 af 19

Vi mener, at man skulle undersøge markedet og konsekvenserne nærmere, in-

den vi nedlægger en masse fungerende haveaffaldspladser og får mere transport

af fraktionen – måske endda meget mere, hvis haveaffaldet heller ikke må ned-

deles af kommunen.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at lovforslaget på sigt forventes at give fal-

dende omkostninger til affaldsbehandlingen, som følge af konkurrencepres, ud-

nyttelse af storskalafordele på det private marked og dermed en mere effektiv af-

faldsbehandling. Det billede kan vi ikke genkende. Vi forventer stigende omkost-

ninger, da kommunen ikke længere har mulighed for at presse prisen ved at

’hjemtage’ opgaven. Affaldsmarkedet fungerer ikke som andre markeder. Ofte er

der kun en eller to aktører, der er interesserede i at aftage kommunernes affald –

eller også er der slet ingen, før kravene er sænket, eller kommunen har forbedret

kvaliteten i affaldet. Den forventede centralisering vil derudover give øgede om-

kostninger til transport. Disse omkostninger kan være voldsomme, hvis kommu-

nerne ikke længere må neddele fx rent træ eller haveaffald inden afsætning.

Der er en risiko for tab af lokale arbejdspladser, og vi efterlyser en refleksion

over, hvordan ønsket om store, samlede bunker med affald spiller sammen med

de danske virksomheder, som primært er små- og mellemstore virksomheder.

Kommer vi til at kunne levere råvarer til dem lokalt, eller ender affaldet ude af

landet?

Endelig fremgår det af lovbemærkningerne, at der ikke forventes at opstå økono-

miske eller administrative konsekvenser for kommunerne af det skærpede øko-

nomiske tilsyn. Det kan ikke være korrekt, da det selvfølgelig vil koste noget for

kommunerne at servicere Forsyningstilsynet. Hvis vi kigger på andre brancher,

kan vi se, at fjernvarmeselskaberne betaler op mod 23 mio. kr. årligt til Forsy-

ningstilsynet. Ved Energistyrelsen, om nogle har opgjort, hvad der koster i admi-

nistration hos de enkelte fjernvarmeselskaber?

Vi anbefaler på den baggrund, at det af lovforslaget fremgår hvilke økonomiske

konsekvenser lovforslaget får for kommunerne, da de ikke bare kan ignoreres ud

fra en forventning om, at ”markedet” vil sikre faldende omkostninger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Vi kan ikke genkende, at teknologiudvikling og innovation hos det private er-

hvervsliv skulle have været begrænset af, at de ikke har haft adgang til 100% af

husholdningernes affald inden sortering. Bortset fra måske haveaffald sendes alt

husholdningsaffald ud på markedet, og husholdningsaffaldet udgør kun en lille

del af de samlede affaldsmængder.

Vi mener, det er en uheldig konsekvens for virksomhederne, hvis de ikke læn-

gere skal have mulighed for at tilvælge kollektive ordninger i områder med blan-

det bolig/erhverv, hvis de producerer mere affald end en husholdning. Dermed

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tvinges de til at opstille egne containere på områder, der kunne have været brugt

mere hensigtsmæssigt og gør sig skyldige i øget trængsel og CO2-udledning ved

den særskilte tømning af deres beholdere.

Vi anbefaler at det af lovforslaget fremgår, hvilke økonomiske konsekvenser lov-

forslaget har for erhvervslivet.

Side 19 af 19

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det anføres, at der på sigt forventes et lavere affaldsgebyr. Dette kan vi ikke

følge. Vi forventer et stigende affaldsgebyr pga. øgede omkostninger til afsæt-

ning (mere transport med mindre læs, ’dårligere’ affald vi bliver nødt til at sende

på markedet, ingen mulighed for at presse prisen, øget ønske om kvalitet i gen-

anvendelsen samt krav om dokumentation for reel genanvendelse af affaldet) og

en ny betaling til et økonomisk tilsyn. Især sidstnævnte udgift mangler at blive

kvantificeret. Hvor meget skal borgerne betale for tilsyn på et område, hvor de

fleste ydelser er udbudt?

Som noget nyt skal borgerne fremover også betale et genbrugsgebyr. Vi mener,

at det er vigtigt at fortælle borgerne, at det også koster at genbruge.

Vi anbefaler at det af lovforslaget fremgår, hvilke økonomiske konsekvenser lov-

forslaget har for borgerne, da de ikke bare kan ignoreres ud fra en forventning

om, at ”markedet” vil sikre lavere affaldsgebyrer.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget implementerer en del af en klimaaftale om affald og cirkulær øko-

nomi. Derfor er det tankevækkende, at der ikke kan påpeges direkte effekter i

forhold til dette ud over et forventet øget genbrug.

Selve udbudspligten forventes blot ligesom for den tidligere konkurrenceudsæt-

telse af det genanvendelige erhvervsaffald ikke at give negative miljømæssige

konsekvenser. Og den samlede udvikling skal på sigt kunne reducere mængden

til forbrænding. Vi mener, at der er tale om fugle på taget, og at kommunerne får

en enorm vanskelig opgave udelukkende via udbud, at fremme miljø- og klima-

målsætninger og ikke mindst sikre korrekt behandling og undgå miljøkriminalitet.

8. Regionale konsekvenser

Vi er enige i, at lovforslaget fremmer en centralisering, og at det kan gå ud over

de tyndtbefolkede områder. Det medfører øget transport, uden at denne nødven-

digvis giver miljø- og klimagevinster ved anden/mere avanceret behandling. Øget

transport som konsekvens af lovforslaget ser vi gerne fremhævet mere tydeligt,

da det næppe er ønsket som led i implementering af en Klimaaftale.

Vi er også enige i, at netop de tyndtbefolkede områder kan opleve prisstigninger

på deres affaldshåndtering. Også her er det derfor ikke hensigtsmæssigt, at kom-

munernes mulighed for at nedbringe prisen begrænses i så stort omfang.

9. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget lukkes den såkaldte in-house reglen for affald til materialenyttig-

gørelse. Er det egentlig muligt sådan rent EU-retsligt?

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BILAG 1

Udbudskravet skal kun gælde for den enkelte (genan-

vendelige) fraktion

Notatet redegør for, at kommunerne skal have mulighed for selv at adskille gen-

anvendeligt husholdningsaffald i enkeltfraktioner inden de skal udbyde hushold-

ningsaffaldet til efterfølgende sortering og/eller behandling.

Kommunerne skal have denne ret, da de fortsat er 100% ansvarligt for at hus-

holdningsaffaldet håndteres korrekt og muligheden betyder at kommunerne får

de bedste muligheder for at optimere affaldshåndteringen for så vidt angår miljø,

transport, klima og økonomi.

Dernæst gælder det for alt genanvendelig husholdningsaffald, at det ikke reelt

kan genanvendes før det er omlastet og adskilt i enkeltfraktioner.

03-01-2022

Side 1 af 5

J.nr. NIR 11.7.28.3-03

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Formålet med ordningen – hvad indsamles affaldet med henblik på?

En indgang til at drøfte, hvorvidt kommunen/affaldsselskabet (herefter blot kom-

munen) selv må udføre en aktivitet, er at se på, hvad formålet med aktiviteten er.

Hvad er affaldet klassificeret som, og hvad skal der ske med det?

Affald kan klassificeres i fem overordnede fraktioner – blandt andet afhængigt af,

hvordan det skal behandles (affaldsbekendtgørelsens kapitel 3);

1. Farligt affald

2. Emballageaffald

3. Affald til materialenyttiggørelse

4. Forbrændingsegnet affald

5. Deponeringsegnet affald

Klimaaftalens krav om, at kommunerne skal udbyde sortering og behandling gæl-

der dermed emballageaffald og andet affald til genanvendelse fra husholdninger.

Derfor skal kommunerne have mulighed for selv at adskille affalds-

fraktionerne

Kommunerne er ansvarlige for sorteringen og behandlingen af genanvendeligt

affald fra husholdninger, men tvinges til at udbyde denne sortering og behandling

til private aktører.

Kommunerne må fortsat gerne selv stå for indsamlingen af alt genanvendeligt

husholdningsaffald. I klimaaftalen er der særligt fokus på 10 fraktioner, der skal

indsamles ”tæt” på den enkelte husstand. Der er dog ikke krav om, at de enkelte

fraktioner skal indsamles separat i sit eget indsamlingsmateriel. Samtidigt er det

et politisk ønske fra klimaaftalen, at den enkelte husstand får max 2-4 spande på

sin matrikel.

Et endnu uafklaret spørgsmål er, hvor man i praksis skelner mellem ”indsamling”

og ”sortering”. Dette bør kobles med den række af undtagelser der findes for at

indsamle de enkelte fraktioner særskilt (kombineret indsamling), jf nedenstående

tabel.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 5

Tabellen er fra ”Vejledning om indsamling af husholdningsaffald” af 14. decem-

ber 2020.

Når det er kommunens ansvar at indsamle og sikre korrekt behandling af de 10

fraktioner, må kommunerne også have den fulde ret til at bestemme, hvordan

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

den enkelte fraktion efter indsamlingen afsættes til videre sortering og/eller be-

handling.

Der er krav i affaldsbekendtgørelsens bilag 6 til, hvordan de 10 fraktioner skal

sorteres, og dermed er det kommunens ansvar at sikre ”reel” genanvendelse af

disse fraktioner, jf. de nye EU-krav.

Generelt skal man i lovgivningen være opmærksom på, at mange anlæg, der

modtager genanvendeligt husholdningsaffald ”piller” i det. De kan fx adskille

(nogle af) de forskellige materialer fra hinanden (fx pap fra papir eller metal fra

plast) eller sortere i en enkelt fration (fx jern fra aluminium). Skal der ske sorte-

ring i den enkelte fraktion (plast i forskellige polymerer) kan det også ske på et

andet anlæg. Slutbehandlingen sker typisk på et helt tredje (fjerde eller femte)

anlæg, og det gælder alle fraktioner.

Affald skal typisk gennem mange led og anlæg, før det slutbehandles.

Man skal ligeledes være opmærksom på, at den faktiske indsamling af affaldet

varierer meget. Indsamlingsmaterialet vil ikke altid være placeret på matriklen

men i umiddelbar nærhed – fx affaldsøer og/eller nedgravede containere. Ligele-

des kan der opstilles indsamlingsmateriel, der deles af flere husholdninger.

Bilen, der indsamler fraktionerne, skal naturligvis være indrettet, så den har plads

til fraktionerne fra det konkrete indsamlingsmateriel, og kan dermed have fra et til

fire kamre og være af forskellige størrelser (såvel bilen som kamrene). Jo flere

kamre i bilen, des mere luft risikerer man at transportere rundt.

Alle de fraktioner, der nu skal indsamles tæt på husstanden, vil typisk også ind-

samles på genbrugspladserne. Der vil naturligvis også kunne være miljømæs-

sige, transportmæssige og økonomiske fordele ved at samle fraktionerne fra hus-

standene med dem fra genbrugspladserne, inden de køres til sortering eller gen-

anvendelse.

Lovgivningen bør således tage højde for, at kommunerne kan indrette deres ind-

samlingsordninger og tilhørende gebyr på en måde, der sikrer, at de opnår mest

mulige reel genanvendelse af så meget affald som muligt, til den bedste pris.

I det efterfølgende gives nogle eksempler på, hvordan det ovenstående kan for-

stås i relation til nogle af de henteordninger, kommunerne i fremtiden skal tilbyde

sine husstande.

Indsamling i 2-kammerbeholder – metal og plast/mad-drikkekartoner

I dette tilfælde indsamles 2-kammerbeholderne i en skraldebil, der kører i et om-

råde med en-familieboliger.

De tre fraktioner skal omlastes, før de kan transporteres til yderligere sortering el-

ler behandling. Plast/mad-drikkekartoner bør ikke komprimeres i skraldebilen, da

det vanskeliggør den efterfølgende opdeling af materialer, hvorfor der transporte-

res meget luft. Der findes private aktører, der kan modtage de tre fraktioner, men

de vil med stor sandsynlighed sende det hele eller dele af det videre til andre

Side 3 af 5

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

private sorterings-/behandlingsanlæg, når de har adskilt/omlastet/sorteret fraktio-

nerne fra hinanden.

Hvis kommunen fortsat må omlaste, fjerne fejlsorteret affald, og transportopti-

mere det genanvendelige husholdningsaffald, kan der opnås fordele af såvel

økonomisk som miljømæssig karakter.

•

Kvaliteten af affaldet kan øges – hvilke giver bedre genanvendelse og

økonomi for borgerne.

•

Man undgår at køre langt med luft i skraldebilen – hvilket gavner klimaet

og økonomien.

•

Fraktionerne indsamles typisk også på genbrugspladserne, hvilket øger

den volumen, der samlet set kan afsættes – dette gavner økonomien.

•

De enkelte fraktioner kan afsættes direkte til dem, der kan sortere og/el-

ler behandle dem – ingen fordyrende ”mellemhandlere” som reelt ikke

gør noget ved de tre fraktioner andet end at omlaste dem.

•

Kommunen/affaldsselskaber får direkte indsigt i, hvordan borgerne sorte-

res deres affald, hvilket styrker mulighederne for gennem kommunikation

og dialog at styrke en korrekt affaldssortering.

•

Metallet (eller andre fraktioner) kan sættes på ”lager” og sælges på et

tidspunkt, hvor prisen er mere gunstig end på andre tidspunkter – hvilket

gavner økonomien.

Ovenstående er helt i tråd med klimaplanens intentioner.

Indsamling i 2-kammerbeholder – papir/pap og metal/plast/mad- og drikke-

kartoner

I dette tilfælde tømmes 2-kammerbeholderne også af en skraldebil, der kører i et

område med en-familieboliger.

Argumentationen er her den samme som ovenfor, men mere kompleks, da der

nu er fem forskellige fraktioner fordelt på to rum i den samme spand. Problema-

tikkerne omkring kørsel med luft, og (de meget begrænsede) mulighederne for at

finde en privat aktør, der kan gøre meget andet ved affaldet end at omlaste det

og sende det videre til andre private aktører (som sorterer og/eller behandler), er

nu endnu mere udtalte.

Så de fordele ved, at kommuner og affaldsselskaber fortsat må fjerne fejlsorteret

affald, omlaste og transportoptimere det genanvendelige husholdningsaffald, er i

dette eksempel endnu mere udtalte end eksemplet med to-kammerbeholder med

hhv. metal og plast- mad-/drikkevarebeholdere.

Indsamling i 1-kammerbeholder – papir/pap

I dette tilfælde tømmes 1-kammerbeholderen af en skraldebil, der kører i et om-

råde med etageboliger.

Papiret og pappen skal typisk omlastes, inden det kan sorteres og/eller behand-

les. Der er mange der kan modtage papir og pap sammen, men derfor kan der

godt være økonomiske og miljømæssige fordele i, at kommuner og affaldssel-

skaber har muligheden for at fjerne fejlsorteret affald, omlaste og/eller transport-

optimere på de to fraktioner inden de afsættes.

Side 4 af 5

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

I etageboliger er kvaliteten af det sorterede affald typisk mindre god end i

andre områder, hvorfor kvaliteten øges, hvis kommuner/affaldsselskaber

har mulighed for at tage det fejlsorterede affald fra – det gavner økono-

mien og kvaliteten.

Mængderne kan samles med dem fra genbrugspladserne og volumen til

afsætning øges – det gavner økonomien.

Kommunen/affaldsselskaber får direkte indsigt i, hvordan borgerne sorte-

res deres affald, hvilke styrker mulighederne for gennem kommunikation

og dialog at styrke en korrekt affaldssortering.

Papir og pap kan sættes på ”lager” og sælges på et tidspunkt, hvor pri-

sen er mere gunstig end på andre tidspunkter – hvilket gavner økono-

mien.

Side 5 af 5

Ovenstående er helt i tråd med klimaplanens intentioner. Derfor bør kravet om

udbud af sortering og behandling af genanvendeligt husholdningsaffald alene

gælde de enkelte fraktioner, og ikke fraktionerne der ikke er skilt fra hinanden

(kombineret indsamling).

Lovgivningen bør tage højde for at kravene til indsamlet mængder af genanven-

deligt husholdnings affald, er blevet skærpet og det samme gælder kvaliteten i

behandlingen (reel genanvendelse). Det ansvar har kommunerne, hvorfor de

også må have de fornødne redskaber til at sikre, de kan opfylde det. Det gøres

muligt, hvis ovenstående føres ud i livet.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[email protected]

Daka Denmark A/S

Lundagervej 21

DK-8722 Hedensted

E-mail:

Phone:

Fax:

[email protected]

+45 7674 5111

+45 7674 5110

www.daka.dk

Løsning 22 december 2021

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om Miljøbeskyttelse og Lov

om Forsyningstilsynet.

Journalnummer 2021-17546

I forhold til ovennævnte forslag har vi fra Daka Denmark følgende at bemærke:

Daka bifalder sigtet med at regulere i overensstemmelse med affaldspyramiden og dermed

prioriteringen af, at naturens ressourcer genanvendes på det højest mulige niveau og ikke blot

på den økonomiske mest profitable måde. Det falder i tråd med lovforslagets overordnede –

jævnfør Klimaaftalens afsnit IV - formål om at udvikle en stærk genanvendelsessektor.

Ligeledes ser vi meget positivt på lovforslagets intention om at understøtte danske

virksomheders muligheder for at investere i nye genanvendelsesanlæg og udvikle grønne

løsninger inden for affaldsteknologi og cirkulær økonomi.

I lyset af ovenstående vil vi gerne knytte kommentarer til §49c vedrørende kommunernes

mulighed for at vælge at etablere indsamling af erhvervsaffald til materialenyttiggørelse:

1) Der er behov for definitoriske præciseringer af §49c til afgrænsning af, Stk. 3, 1) ”af

virksomheder, der producerer genanvendeligt affald, der i art og mængde svarer til

husholdninger”.

F.s.v.a. ”mængde” vil en oplagt målestok være antallet af personer (max. 4-5) som

bespises inhouse eller out of house – og klart at foretrække frem for en vægtgrænse,

som især i blandede bolig- og erhvervsområder vil være mindre kontrollerbar.

Virksomheder som direkte beskæftiger sig med forarbejdning eller salg af madvarer bør

naturligvis ikke kunne komme i betragtning uanset antallet af medarbejdere.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2) Stk. 3, 3) Der savnes dels begrundelse for, dels præcise retningslinjer for, at

kommunalbestyrelserne udover muligheden under Stk 3, 1) generelt vil kunne etablere

affaldsordninger for og tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse produceret af kommunens egne institutioner og virksomheder.

Det fremgår således af lovforslagets bemærkninger (p. 20) dels, at affald produceret af

en kommune er erhvervsaffald, dels, at ”begrundelsen for at undtage affald fra

kommunernes egne virksomheder fra reglerne om erhvervsaffald ikke længere er til

stede”. Følgelig burde forslaget rettes mod at lade kommunale institutioner og

virksomheder større end grænsen fastsat i 1) servicere af private aktører – både

indsamling og behandling - på lige fod med de private erhvervsvirksomheder – og til

gavn for ønsket om at udvikle en stærk genanvendelsessektor.

Med venlig hilsen

Keld Winther Rasmussen

Public Affairs & Regulatory Manager

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att: Jakob Emil Wulff og Caroline Kronberg

[email protected] og [email protected]

Journalnummer 2021-17546

Den 3. januar 2022

Dansk Erhvervs høringskommentarer til forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet

Dansk Erhverv bakker op om Regeringens politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi og dens primære formål at etablere en stærk genanvendelsessektor. Uden

den rette lovgivning understøttes danske virksomheders muligheder for at investere i nye genan-

vendelsesanlæg ikke tilstrækkeligt. Dermed går investeringer og udvikling af grønne danske løs-

ninger - inden for affaldsteknologi og cirkulær økonomi, uden om Danmark med et skadeligt re-

sultat for miljøet, grøn vækst, erhvervslivets konkurrenceevne og beskæftigelsen i Danmark. Det

er en forudsætning for udviklingen af en robust genanvendelsessektor, at der er adgang til res-

sourcerne på et åbent og konkurrencedygtigt marked. Uden dette får Danmark vanskeligt ved at

indfri de relevante målsætninger fastsat i EU og nationalt.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er enig i formålet med lovændringen, at der skal indføres en pligt til, at kommu-

nerne udbyder materialenyttiggørelsen af husholdningsaffald til private aktører. Dette er afgø-

rende nødvendigt for at skabe et grønt affaldsmarked og samle behandling af affald på større og

effektive anlæg. Dansk Erhverv er også enig i, at eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg

skal udfases, og at kommunerne ikke må eje anlæg, der behandler genanvendeligt affald. Kommu-

nale genanvendelsesanlæg vil være direkte kontraproduktivt for etableringen af et effektivt dansk

genanvendelsesmarked, der formår at afsætte genanvendelsesmaterialer baseret på en konkur-

rencedygtig efterspørgsel. Et kontraproduktivt eksempel er de fynske kommuner, der ønsker at

etablere et anlæg for eftersortering i stedet for udvikling af et bedre grundlag for kildesortering

ved borgernes bopæl. Dette vil føre til et direkte fald i den endelige genanvendelseskvalitet og der-

med mulighed for en konkurrencedygtig afsætning.

Overordnet set er der behov for at konkretisere rammerne for affaldshåndteringen yderligere, så

der skabes vished for aktørerne i affaldssektoren om mulighederne i fremtiden. Der er stadig en

række gråzoner, hvor en videre udmøntning er nødvendig. Det gælder især kommunernes beføjel-

ser ift. affaldshåndteringen i overgangsperioden frem mod 1. januar 2024, men også derefter hvor

der er behov for klare rammevilkår, beføjelser og muligheder for de forskellige aktører. Det vil

også gøre tilsynsopgaven mindre kompleks.

Side 1/4

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Specifikke bemærkninger

§49

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for i overgangsperioden at udskille sine aktiviteter for

behandling af genanvendeligt affald i aktie- eller anpartsselskaber. Kommunerne skal også have

mulighed for at søge dispensation til at udbyde og deltage i et offentlig/privat selskab, såfremt der

ikke er private aktører, der byder på opgaven. Her er det afgørende vigtigt, at kommunerne sikrer

fuld transparens og ensretning af de kravsspecifikationer, som eventuelle udbud baseres på. De

private aktører skal sikres et objektivt sammenligningsgrundlag for at udarbejde tilbud.

§49 c. - stk. 3, 1)

Det kommunale tilbud om affaldsordninger og -indsamling af erhvervsaffald til erhverv, der pro-

ducerer affald svarende til en husholdning, skal bero på en vurdering af alle fraktioner samlet set

og ikke hver fraktion individuelt. Der kan fx være virksomheder, som producerer store mængder

affald af de fleste fraktioner, men husholdningslignende mængder af enkelte fraktioner. I dette

tilfælde er der et allerede velfungerende privat marked for affaldsbehandling, som kan håndtere

selv mindre mængder genanvendeligt erhvervsaffald uden at det bør overgå til den kommunale

håndtering.

§49 g. - stk. 2

Hvis en kommune beslutter sig for at levere service- og administrationsydelser til deres udskilte

affaldsselskaber på markedsvilkår, så bør disse service- og administrationsydelser også tilbydes

på samme vilkår til private aktører. Kommunerne er centralt positioneret ift. at yde borgernære

services, og har derfor en klar konkurrencefordel, som ikke bør være forbeholdt selskaber med et

tilhørsforhold til kommunerne selv eller enkelte selskaber.

§50

Dansk Erhverv er enig i, at alle genbrugspladser skal have et område til genstande for at under-

støtte de private borgeres og aktørers ønske om direkte genbrug. Dansk Erhverv er ikke enig i for-

slaget om, at kommuner kan afsætte genstande i egne genbrugsbutikker efter at genstandene har

været gjort tilgængelige for de private aktører - herunder velgørenhedsorganisationer, kollektive

ordninger, som varetager et lovpligtigt producentansvar og private borgere.

Dansk Erhverv bakker derfor op omkring Elreturs klage til Ankestyrelsens Statsservice indsendt

den 22. december 2021, som anmoder Ankestyrelsen om at udtale sig om lovligheden af visse

kommuners, og et stigende antal kommuners videresalg af brugt elektronik fra egne butikker på

genbrugspladserne. Dette sker efter at borgerne har skilt sig af med elektronikken på genbrugs-

pladsen. Disse kommuner sælger også andre genstande fra deres butikker såsom tøj, hushold-

ningsartikler og andet. På linje med Elreturs klagesag mener Dansk Erhverv, at kommunerne slet

ikke skal sælge brugte genstande til private borgere. Som Elretur fremlægger det, er kommuner-

nes videresalg af elektronik fra genbrugspladsen ulovligt, fordi den bryder med lovgivningen om-

kring producentansvaret og kommunalfuldmagten.

Side 2/4

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Desuden udsætter kommunerne borgerne for en risiko, når de videresælger produkter, der ikke

overholder produktlovgivningen i salgsøjeblikket. Kommunernes videresalg er en kommerciel ak-

tivitet, som medfører en lovpligt til at udstede købsgaranti på samme niveau, som når en borger

køber en ny vare i en almindelig privatejet butik. En kommune sælger gamle genstande fremstillet

år tilbage under en u-opdateret produktlovgivning og har ringe mulighed for at kontrollere, hvor-

vidt videresolgte genstande overholder den nuværende og gældende produktlovgivning. Når en

videresolgt genstand ikke overholder gældende lovgivning, er der en risiko for at genstanden er

behæftet med fejl, og i så fald har en borger krav på at kunne aflevere genstanden tilbage til kom-

munen jf. købeloven. Skadelige kemikalier i elektronik og tøj er en særlig udfordring, da kemika-

lielovgivning er skærpet væsentligt siden introduktion af REACH i 2006. Derfor er det yderst

tvivlsomt, at kommuner evner at sikre, at videresolgte genstande ikke kan skade borgernes hel-

bred.

Kommunernes genbrugsbutikker skader altså konkurrenceevnen for en række private aktører,

som de kollektive ordninger, velgørenhedsorganisationers egen indsamling og det stigende antal

privatejede genbrugsbutikker. Det er urimeligt og ulovligt, og i Dansk Erhvervs øjne, i modstrid

med Kommunalfuldmagten, at kommuner kan investere i opbygning af egne genbrugsbutikker

for skatteydernes penge og dermed hæmme konkurrenceevnen for de private aktører. Dansk Er-

hverv anbefaler på det kraftigste, at Energistyrelsen kontakter Ankestyrelsen og får indsigt i Elre-

turs klage over kommunernes praksis omkring etablering af egne genbrugsbutikker.

I det hele taget er kommunernes praksis med at etablere egne genbrugsbutikker yderst uheldig

over for de lovpligtige producentansvars fremtidige muligheder for at kunne operere på markeds-

vilkår. Danmark står overfor at skulle etablere yderligere producentansvar for emballager i 2025

og sandsynligvis også for tekstiler inden for nogle år. Det stigende antal kommunale genbrugsbu-

tikker vil medvirke til at udhule økonomien i de danske producentansvar og deres evne til at

håndtere en genanvendelsesdagsorden effektivt.

Derudover vil vi henlede opmærksomheden på høringsbrevets afsnit:

”Det bemærkes, at håndte-

ring af affald omfattet af udvidede producentansvarsordninger er reguleret nærmere i særlov-

givning herom. Dette gælder både eksisterende og de kommende udvidede producentansvars-

ordninger for emballage, visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber af plast (jf. EU direktiv

2019/904/EU). Nærværende lovforslag ændrer ikke ved de eksisterende producentansvarsord-

ninger eller fastlægger de nærmere rammer for den konkrete udmøntning af de nye producent-

ansvarsordninger.”

Det tilsagn er essentielt, og det er aldeles afgørende, at de eksisterende producentansvarsordnin-

ger kun ændres efter forhandlinger med de berørte brancher.

Med venlig hilsen

Andreas Hastrup Clemmensen

Politisk konsulent

Side 3/4

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Jakob Zeuthen

Miljøpolitisk Chef

Side 4/4

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

ATT.:

[email protected]

DATO:

21. december 2021

PROJEKTNR.:

3004

ds/jpl/HKA

Høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet – je-

res j. nr. 2021-17546

Hele vandsektoren bestræber sig på at optimere udnyttelsen af såvel energiressourcer som

restprodukter i forbindelse med vandbehandling og håndtering af spildevand. Dette bidra-

ger til opfyldelse af væsentlige politiske mål på klimaområdet og i forhold til cirkulær øko-

nomi.

DANVA mener derfor, at det er helt rigtigt set, når lovforslaget lægger op til at fritage de

kommunalt ejede spildevandsselskaber fra forbuddet mod kommuners deltagelse i aktivite-

ter forbundet med behandling af affald egnet til nyttiggørelse. Det er dog vigtigt, at frita-

gelsen også udstrækkes til kommunalt ejede vandforsyningsselskaber.

Selv om potentialet for nyttiggørelse af affald er større på spildevandsområdet, er der også

eksempler på tilsvarende aktiviteter i vandforsyningsselskaber f.eks. nyttiggørelse af ok-

kerslam i rense- og biogasanlæg samt udvinding af kalk ved blødgøring af drikkevand.

Ydermere består vandforsyningssektoren af både private og offentligt vandforsyninger.

DANVA er af den opfattelse, at vandforsyninger uanset ejerskab skal have lige muligheder

for at indgå i aktiviteter om nyttiggørelse af affald både nu og i fremtiden.

Vi foreslår derfor, at de i lovforslaget angivne rettigheder for kommunalt ejede spilde-

vandsselskaber udvides til også at omfatte kommunalt ejede vandforsyningsselskaber.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 1

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

OBS – De samvirkende Købmænd har kun sendt kommentar på mail

De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer 1.500 købmænd i bl.a. Meny, Spar og Rema 1000 har

noteret sig, ovennævnte høring om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.”

Hos DSK har vi kun to bemærkninger til det modtagne materiale:

Det fremgår af forslaget, at

mindre virksomheder, der producerer genanvendeligt affald, der i art og

mængde svarer til husholdninger, får mulighed for at deltage i den kommunale indsamlingsordning til

markedspriser.

Vi foreslår, at ordet ”mindre” udgår, da det afgørende må være virksomhedens mængde og

art af affaldet – og ikke størrelsen på virksomheden.

Det udover vil vi henlede opmærksomheden på høringsbrevets afsnit:

”Det bemærkes, at håndtering af affald omfattet af udvidede producentansvarsordninger er reguleret

nærmere i særlovgivning herom. Dette gælder både eksisterende og de kommende udvidede

producentansvarsordninger for emballage, visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber af plast (jf. EU

direktiv 2019/904/EU). Nærværende lovforslag ændrer ikke ved de eksisterende producentansvarsordninger

eller fastlægger de nærmere rammer for den konkrete udmøntning af de nye producentansvarsordninger.”

Det tilsagn er essentielt, og det er aldeles afgørende, at de eksisterende producentansvarsordninger kun

ændres efter forhandlinger med de berørte brancher.

I øvrigt henvises til Dansk Erhverv.

Mange hilsener

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, 2300 København S

D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16

[email protected] |

www.dsk.dk,

Twitter

@ClausBoegelundN

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

29. december 2021

IBSO

DI-2021-00104

Til

[email protected]

Att.:

[email protected]

DI høringssvar vedr. lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet

DI takker for modtagelsen af udkastet til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og

lov om Forsyningstilsynet.

DI har set frem til, at lovforslaget kom i høring. Med lovforslaget implementeres de dele

af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, der handler om opbygnin-

gen af en stærk grøn genanvendelsessektor og øget genbrug. DI kan med stor tilfredshed

konstatere, at lovforslaget er lagt tæt op ad den politiske aftale. Med de nye rammer om

affaldssektoren, er der lagt et godt grundlag for at skabe et velfungerende og effektivt mar-

ked for håndtering af alt genanvendeligt affald i Danmark og en sektor med en klar opga-

vefordeling.

Enkelte steder i lovforslaget savner DI dog nogle præciseringer. Hermed følger DI’s be-

mærkninger.

Kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med affald egnet til materiale-

nyttiggørelse

Med lovforslaget slås det fast, at kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet med

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det finder DI positivt, da det er en

forudsætning for at få opbygget en stærk grøn genanvendelsessektor i Danmark. Det er

afgørende, at affaldet udbydes på markedet i den stand, det indsamles i. Jo tidligere det

kommer på markedet, jo mere sammenhængende og effektive processer, kan der etableres

for at sikre mere genanvendelse i god kvalitet.

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne må deltage i indsamlingen af affaldet, hvor

omlastning ses som en del af indsamlingsleddet. Grundlæggende bør kommunale omla-

stepladser undgås, da de kan udgøre et fordyrende mellemled og en overflødig ekstra

håndtering af affaldet, som for visse typer affald kan reducere genanvendelsespotentialet

af det pågældende affald. Omlastepladser kan dog ikke helt undgås, da indsamlingsbiler

er målrettet netop indsamling og dermed ikke er hensigtsmæssige til længere transporter.

Ifølge lovforslaget må kommunerne ikke have automatiseret indledende sortering, de må

ikke fjerne almindelige urenheder, og de må ikke materialeadskille kombineret indsam-

lede fraktioner. Til gengæld må de foretage indledende manuel frasortering af grove fejl-

sorteringer, ligesom det vil være muligt for kommunerne f.eks. at frasortere fejlanbragt

genanvendeligt affald fra deponeringsegnet affald på deponier (som de selv driver). DI

*SAG*

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

finder det afgørende, at forbuddet mod automatiserede anlæg fastholdes, og at formålet

med omlastningen udelukkende er transportoptimering.

DI kan forstå, at bemærkningerne vedr. kommunale aktiviteter har givet anledning til en

række misforståelser bl.a., at al kommunal sortering vil være ok, så længe den foretages

manuelt. Det bør præciseres i lovforslagets bemærkninger, at der skelnes mellem sorte-

ring af almindelige urenheder/fejlsorteringer, som kommunen ikke må foretage, og fjer-

nelse af grove fejlsorteringer hos husholdningerne, som kommunen gerne må. Kommu-

nerne har selv peget på lokumsbrædder i det organiske affald og skillevægge fra skralde-

spande, som har revet sig løs ved tømningen, som eksempler på grove fejlsorteringer. Det

bør stå helt klart, at manuel sortering ikke er vejen frem.

Sammenpresning og ballering på kommunale omlastepladser

På et punkt mener DI, at det er meget vigtigt at ændre ordlyden i lovforslaget i forhold til

omlastepladserne. Som det står nu, accepteres det, at kommuner sammenpresser og fore-

tager ballering af affaldet. Det kan have konsekvenser for de efterfølgende sorteringsmu-

ligheder og kvaliteten af genanvendelsen, hvis affaldet presses sammen for tidligt i pro-

cessen, da der kan ske en krydsforurening mellem sammenblandede fraktioner ligesom

urenheder presses tættere sammen i affaldsstrømmen. Indledende frasortering af grove

urenheder er ikke det samme som egentlig sortering, og derfor skal affaldet ikke presses

sammen – særligt fordi det kan indeholde eventuelle fejlanbringelser, som derefter ”for-

urener” hele læsset. Det kan handle om fejlanbragte væsker, der presses ud i affaldet, glas

der knuses ud i papirfibre, metaller der bøjes rundt om affaldet og derfor ikke efterføl-

gende kan udtages mv.

Næste led i behandlingskæden kan ikke se, hvad de køber, når affaldet er presset sammen

i baller og kan ikke foretage modtagekontrol i henhold til kravspecifikationer og kvalitets-

krav. Affaldet skal altså først sammenpresses, når det sendes til endelig behandling.

DI ønsker, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at med omlastning skal alene

forstås aktiviteter, som er forbundet med af- og pålæsning af affaldet, f.eks. affald indsam-

let i to-kammer indsamlingsbiler for at kunne transportere de to samtidige indsamlede

fraktioner fra husstandenes to-kammer spande til to forskellige behandlingsanlæg.

Der bør i øvrigt stå i bemærkningerne til lovforslaget, at eventuel sammenpresning og bal-

lering skal ske med hensyntagen til sorterings- og genanvendelsesmuligheder og dermed

kun foregå i dialog med dem, der skal aftage affaldet til videre behandling. Dette gælder

f.eks., som det er tilfældet i dag med håndtering af EPS/Flamingo fra genbrugspladser,

hvor komprimeringsløsninger af EPS/Flamingo i tilknytning til genbrugspladser eller for-

brændingsanlæg er ønsket af dem, der skal aftage affaldsstrømmen. Det foregår ofte ved

at selve indsamlingsmaterialet også kan komprimere EPS/Flamingo. Det handler om

transportoptimering, og da EPS/Flamingo indsamles som en ren affaldsstrøm og kompri-

meringen ikke forringer kvaliteten i genanvendelsen, giver det miljømæssigt god mening,

at komprimere affaldsstrømmen inden den transporteres videre.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For andre fraktioner udgør det, der nu er beskrevet i lovforslaget som værende muligt på

de kommunale omlastepladser, hele processen frem mod egentlig oparbejdning. Det gæl-

der f.eks. for papfraktionen. Hvis både indsamling, fjernelse af urenheder samt ballering

kan foregå i kommunalt regi, så er der ikke noget tilbage for de private aktører i Danmark

på området. Udover de udfordringer sammenpresning og ballering skaber for genanven-

delsen af affaldsfraktionerne, så har DI fået flere henvendelser fra private aktører i affalds-

sektoren, der gør opmærksom på også de konkurrencemæssige udfordringer ved, at kom-

munerne må sammenpresse og foretage ballering af affald på omlastepladser, da det er

aktiviteter, som i dag i stor udstrækning løses af private virksomheder. Hvis kommunerne

begynder (og de er allerede i gang), at investere i ballepressere mv. vil det medføre, at der

vil være lavere kapacitetsudnyttelse af de private virksomheders anlæg, hvilket samfunds-

mæssigt ikke er hensigtsmæssigt.

Affaldet bør komme på markedet stort set som indsamlet og gerne i løs vægt. Det giver

den private affaldssektor den bedste mulighed for at skabe en så høj værditilvækst som

muligt og sikre en høj genanvendelse på dansk jord. Det vil samtidig give den laveste om-

kostning til håndteringen af affald, da sorteringen af rene fraktioner, fejlsorteringer og

urenheder kan ske i én samlet proces.

Indledende sortering

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommuner som udgangspunkt kan fore-

tage indledende sortering af affald som led i indsamlingen samt sortere affald egnet til

materialenyttiggørelse fra farligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet affald. DI

mener, at denne formulering om indledende sortering åbner op for mange fortolkninger

og bør indsnævres betydeligt. Hvis det handler om forsortering af affald til forbrænding,

deponering eller farligt affald, så bør det præciseres, at det handler om affald, der er klas-

sificeret som deponeringsegnet affald, forbrændingsegnet restaffald eller farligt affald.

Som det står skrevet nu, er der meget aktivitet, som vil kunne flytte sig til kommunale

anlæg – storskrald, stort brændbart, blandet brændbart, tørt restaffald mv.

Udbud af det genanvendelige affald

Lovforslaget indebærer, at kommunerne fremover skal udbyde behandling af det genan-

vendelige husholdningsaffald, herunder sortering af genanvendeligt affald. Dette er afgø-

rende for at tiltrække private investeringer i anlæg til sortering og genanvendelse i Dan-

mark. Siden klimaplanen blev vedtaget på affaldsområdet, har vi i DI set mange forskellige

virksomheder investere i sortering og genanvendelse og mange flere investeringer er på

vej. Med vished om at affaldet indsamles ensartet i hele landet og udbydes på markedet,

skabes der ro om rammerne og mulighed for opbygningen af en stærk grøn privat genan-

vendelsessektor.

Overgangsperiode

DI bakker op om, at kommunale anlæg, der skal fortsætte i overgangsperioden, skal an-

meldes til og godkendes af Forsyningstilsynet. Det vil skabe et overblik over de aktiviteter,

der fortsættes i overgangsperioden.

Det er også positivt, at anlæggene skal udskilles i aktie- eller anpartsselskaber og drives

efter de almindelige regler herfor, samt at de skal drives kommercielt og derfor ikke er

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

underlagt hvile i sig selv reglerne. Det bør dog præciseres i bemærkningerne, at selskabets

økonomi dermed også er flyttet ud af gebyrområdet og over til skatteområdet i kommu-

nen.

Det fremgår af klimaplanen, at det efter fire år evalueres, om der stadig er behov for kom-

munal tilstedeværelse, og såfremt der er væsentlige argumenter for en fortsat tilstedevæ-

relse, kan aftalepartierne aftale at forlænge ud over de fem år. I lovforslaget fremgår det,

at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at forlænge datoen for ordnin-

gens udløb, såfremt aftalepartierne aftaler dette. Det fremgår dog ikke af lovforslaget eller

bemærkningerne, hvad der kan være ”væsentlige argumenter” for, at der kan gives dispen-

sation udover de 5 år fra 16. juni 2020 til at drive kommunale behandlingsaktiviteter vi-

dere.

DI opfordrer til, at det eksemplificeres i bemærkningerne, hvad der i denne sammenhæng

kan være ”væsentlige argumenter”, da det er vigtigt for private investorer at kende disse

argumenter, for at kunne vurdere risikoen for forsat kommunale aktiviteter ud over en 5-

årig periode.

Dispensation til offentligt-private anlæg

Lovforslagets paragraf 49b stk. 4 står som en meget åben mulighed for, at forsyningstil-

synet kan give dispensation. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, men DI anbe-

faler, at dispensationsmuligheden i selve lovforslaget konkretiseres, så det er tydeligt, at

det handler om de tilfælde, hvor der ikke er private aktører, der byder ind på håndtering

af en affaldsfraktion.

I lovforslaget fremhæves, at kommuner ikke må eje sorteringsanlæg til optisk posesorte-

ring og automatiserede sorteringsanlæg til sortering af genanvendeligt affald fra restaf-

fald. Det bakker DI op om.

Lovforslaget åbner op for, at kommuner kan søge dispensation for denne bestemmelse,

hvis der før den 16. juni 2020 er foretaget irreversible investeringer i restsorteringsanlæg.

I den sammenhæng finder DI det afgørende, at der tilføjes et væsentlighedskrav således,

at det er væsentlige irreversible investeringer, der skal ligge til grund for en dispensation

og ikke enhver overvejelse eller undersøgelse af mulighederne for etablering af et restsor-

teringsanlæg, der kan give adgang til etablering af et sådant anlæg i strid med det over-

ordnede princip.

Markedsundersøgelse forud for udbud

I forhold til muligheden for at give dispensation til offentlig-private anlæg, er DI enig i

præciseringen i bemærkningerne om, at den påkrævede markedsundersøgelse bør ske før

det første udbud. Det vil sikre, at de udbud der foretages, er afstemt med markedet, og at

private aktører har mulighed for at byde ind på markedsafstemte udbudskriterier.

Markedsundersøgelsen skal bruges til at rette udbuddet mod den håndtering, som faktisk

findes på markedet. DI er ikke i tvivl om, at der findes afsætningsmuligheder for alle de

10 fraktioner. Dog vil der ikke kunne sikres fuld genanvendelse af alle fraktionerne, her-

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

under særligt tekstiler, med de teknologier, der er til rådighed i dag. Derfor er det afgø-

rende, at der foretages en markedsundersøgelse, så kriterier for genanvendelse sættes am-

bitiøst, men så der samtidig er tilgængelig teknologi og anlæg, der kan håndtere opgaven

til det ønskede niveau på markedet.

DI støtter, at der fastsættes regler for kommunernes indledende markedsundersøgelse.

Det skal kun være muligt at få dispensation i de tilfælde, hvor der ikke er interesse på det

private marked for at behandle affaldet. Derfor bør Forsyningstilsynet vurdere markeds-

undersøgelsen samt spørgsmål og svar i udbudsprocessen op i mod det foretagne udbud,

som grundlag for en evt. dispensation til etablering af et offentlig-privat selskab. Hvis in-

puttet fra markedsundersøgelsen ikke har fundet rimelig anvendelse ved udformningen

af udbuddet, bør dispensation afvises. Hvis der alligevel gives dispensation for offentlig-

private anlæg i en kommune, er det vigtigt at fastholde de samme udbudskrav som i første

runde.

Hvis vi skal have opbygget en stærk grøn genanvendelsessektor i Danmark, så er ensartet

sortering og indsamling af affaldet samt det, at affaldet kommer på markedet via udbud,

afgørende. I forhold til sidstnævnte er det ligeledes afgørende, hvordan affaldsfraktio-

nerne udbydes til behandling på markedet. DI anbefaler derfor på det kraftigste, at der

udvikles ensartede udbudskriterier/vejledning for udbud af de forskellige affaldsfraktio-

ner. Hvis der stilles krav i øst og vest til behandlingen af affaldsfraktionerne, bliver det

ikke let at målrette investeringer i anlæg til sortering og genanvendelse af affaldsfraktio-

ner, men skabes der et ensartet ambitionsniveau i dialog med markedsaktørerne, vil der

være et godt grundlag for investeringer i anlæg og ny teknologi i Danmark.

Kommunale aktiviteter indenfor slagge, have- og parkaffald samt byggeaffald

I bemærkningerne til lovforslaget, åbnes der for, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommuner i visse tilfælde kan behandle affald

fra egne virksomheder og institutioner trods forbuddet mod kommunale aktiviteter in-

denfor det genanvendelige affald.

De eksempler, der fremhæves som områder, hvor kommuner muligvis skal have lov at

fortsætte med behandlingen af kommunalt affald, undrer dog DI. Slagger er en kommunal

affaldsfraktion, som går til genanvendelse/nyttiggørelse. Der er en række virksomheder

både i Danmark og de nærmeste lande, som håndterer behandling og genanvendelse af

slagger. DI mener således ikke, at der er behov for kommunal tilstedeværelse på markedet

for håndtering af slagger. Samme udfordring gælder for eksempel med have- og parkaf-

fald. Der findes i dag mange private aktører, der komposterer have- og parkaffald, og flere

er i gang med alternative og mindre CO2-udledende muligheder for have-parkaffaldet.

Der er risiko for, at kommunale anlæg vil spænde ben for udviklingen.

Hvis have- og parkaffald komposteres på stedet, hvor det er opstået som led i en normal

drift af de kommunale haver eller parker, så skal det naturligvis fortsat være muligt for

kommunen. Der bør dog ikke tilføres affald udefra til disse anlæg.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommunalt affald er erhvervsaffald

DI bakker op om lovforslagets præcisering. Kommunalt affald er erhvervsaffald. DI mener

dog ikke, at konsekvenserne heraf er trukket klart op i bemærkningerne. Det fremgår

f.eks. ikke, om kommunernes eget affald skal følge reglerne om udsortering af erhvervs-

affald, hvilket vil betyde, at hver enkelt kommunal institution og virksomhed er forpligtet

til at udsortere alt, der kan genanvendes og sikre høj reel genanvendelse af affaldet – eller

om kommunale institutioner og virksomheder kan undlade at sortere i de fraktioner, som

der ikke er etableret kommunale henteordninger for husholdningerne for.

Det er ligeledes en incitaments- og kontrolmæssig udfordring, at der ikke er samme krav

om opgørelse og indrapportering af afhentet affald fra kommunale arbejdspladser, som

der er for statslige, regionale og private arbejdspladser. Det betyder, at det ikke er muligt

at se, om der sker den relevante sortering på de over 500.000 arbejdspladser, som findes

i kommunalt regi.

De kommunale arbejdspladser bør omfattes af de samme krav som alle andre arbejds-

pladser i landet i forhold til sortering og afrapportering.

Eksisterende kommunale anlæg med dispensation til erhvervsaffald

DI undrer sig over, at der skulle være behov for at give eksisterende kommunale anlæg,

der modtager erhvervsaffald, yderligere dispensation til at fortsætte. Disse anlæg burde

for længst være afskrevet. Materiellet har typisk en afskrivningsperiode på 6-8 år og di-

spensationerne ifølge affaldsforliget i 2007 burde således være ophørt senest 2017.

Indsamling hos virksomheder med affald i art og mængde som en hushold-

ning

I forhold til den fritvalgsordning der etableres, hvor virksomheder der har affald i art og

mængde som en husholdning, vil kunne benytte den kommunale indsamlingsordning, så

finder DI det positivt, at kommunerne fremadrettet skal kunne redegøre for, hvilke er-

hvervskunder de har, og at virksomheder vil skulle opkræves markedspris for indsamlin-

gen. DI finder det samtidig afgørende, at art og mængde præciseres yderligere i lovforslag

og bemærkninger, fx ved angivelse af en mængde baseret på affaldsproduktionen fra en

husholdning.

Ved virksomheder udenfor blandet bolig- og erhvervsområde er det relativt let af afgrænse

ordningen. Virksomheder med art og mængde som en husholdning kan købe sig til samme

materiel, som opstilles ved villaer i den pågældende kommune – til markedspris. Overfyl-

des containerne, betyder det, at der er for store mængder i forhold til en husholdning, og

virksomheden må i stedet benytte sig af en privat affaldsindsamler. Hos virksomheder

beliggende i blandet bolig- og erhvervsområde er det mere problematisk at kontrollere

mængderne, da virksomhederne her ofte vil dele affaldscontainere med beboere i baggår-

den, have adgang til nedgravede løsninger eller affaldsøer.

DI opfordrer til, at der som minimum udarbejdes en vejledning til virksomheder og kom-

muner, der beskriver, hvornår en virksomhed har affald, der i art og mængde svarer til en

husholdning. Det kan enten være ved angivelse af, hvor store mængder affald en hushold-

ning gennemsnitligt producerer om året eller ved indenfor forskellige virksomhedstyper

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og sektorer at angive nogle tommelfingerregler. Hvis en virksomhed f.eks. er godkendt af

Fødevarestyrelsen til at forarbejde eller sælge mad, vil den have for meget madaffald til at

kunne benytte den kommunale ordning. DI bidrager gerne til arbejdet med sådan en vej-

ledning.

DI vil i denne sammenhæng gerne påpege, at det er problematisk, at der for det erhvervs-

affald, der indsamles via kommunale indsamlingsordninger, ikke er data om mængder. Vi

mister data om affaldsstrømmene, når de blandes sammen.

Indsamling af forbrændingsegnet affald fra erhverv

DI bakker op om at ophæve virksomheders benyttelsespligt til kommunale indsamlings-

ordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, da det betyder, at affaldsproducerende

virksomheder vil kunne benytte sig af én affaldsindsamler både til det genanvendelige af-

fald og til det affald, der skal til forbrænding.

DI mener dog, at definitionen forbrændingsegnet affald fra erhverv bør præciseres i lov-

forslagets bemærkninger, således at forbrændingsegnet affald fra erhverv omfatter alt af-

fald, der sendes til forbrænding, hvad end det defineres som restaffald eller som tidligere

benævnt dagrenovation eller forbrændingsegnet affald.

Det bør ligeledes gøres klart i bemærkningerne, at omlastning, frasortering af genanven-

delige materialer og neddeling, i det omfang det er nødvendigt for at leve op til kriterierne

for aflevering af affaldet til forbrænding, er omfattet af den håndtering, som de godkendte

indsamlere af forbrændingsegnet affald må stå for.

DI undrer sig over, at lovforslaget ikke indeholder den samme begrænsning vedrørende

kommunale ordninger for indsamling af erhvervsaffald, som der etableres for det genan-

vendelige affald – nemlig en afgrænsning til art og mængde som en husholdning. Det

ville være naturligt at fastholde denne afgrænsning på tværs af alle affaldstyper, da det

dermed ville blive entydigt, at kommunerne alene kan stille ordninger til rådighed for de

helt små virksomheder.

DI ser desuden frem til, at kommunernes anvisningsret for forbrændingsegnet erhvervs-

affald ophæves med konkurrenceudsættelsen af forbrændingssektoren.

Forsyningstilsyn

Forsyningstilsynet er en positiv nyskabelse i forhold til affaldssektoren. Indtil nu har der

været stor sammenblanding af myndigheds- og driftsopgaver, hvilket har været en udfor-

dring for opgavevaretagelsen og gennemsigtigheden i sektoren. DI mener derfor, at det er

godt, at rollerne adskilles med lovforslaget, og at der sikres et effektivt tilsyn både med

varetagelsen af de forskellige opgaver i sektoren og med adskillelsen af økonomien mellem

de forskellige aktiviteter.

Det er en stor opgave og et helt nyt område for forsyningstilsynet, som ikke vil kunne holde

øje med alt. Det foreslås derfor, at der etableres en mulighed for at indbringe sager for

Forsyningstilsynet. Der er en betydelig konkurrence om en række af de opgaver, som kom-

munerne fortsat vil have mulighed for at varetage. En mulighed for at indbringe sager for

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyningstilsynet vil give de aktører i affaldssektoren, som falder over forhold, som de

undrer sig over, en mulighed for at få en myndighed til at tage stilling til, om reglerne

overholdes.

Det bør desuden overvejes om Forsyningstilsynet også skal spille en rolle i forhold til de

producentansvarsbelagte affaldstyper – elektronik, biler, batterier og snart emballage.

Genbrugsområder

DI ser etablering af genbrugsområder på genbrugspladserne som et supplement til de ek-

sisterende kanaler, hvor borgere og virksomheder kan afsætte deres genbrugsgenstande.

Det handler bl.a. om online platforme, genbrugsbutikker og virksomheder, der opkøber,

istandsætter og gensælger produkter.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at der ikke opbygges et koncept, der overfører genbrugs-

genstande fra et velfungerende genbrugsmarked til et kommunalt regi. Når det er sagt,

mener DI, at det er fornuftigt, at der indrettes genbrugsområder på genbrugspladserne,

så borgere – og også gerne virksomheder - også her kan komme af med ting til genbrug.

Blot skal det sikres, at det videreformidles til private aktører på genbrugsmarkedet, her-

under virksomheder, frivillige organisationer og borgere.

Det bør i forbindelse med reguleringen af genbrugsområderne beskrives klart, at alle gen-

stande som kommunen modtager fra borgerne eller indsamler fra borgerne omfattes af

reguleringen om genbrugshjørner og forpligtelsen til at stille effekterne til rådighed for

private aktører forud for en håndtering og videresalg via en kommunal genbrugsbutik. DI

opfordrer til at reglerne præciseres yderligere på bekendtgørelsesniveau.

Borgerne bør informeres om, at det er muligt at stille produkter, som de vurderer kan

genbruges, i genbrugsområdet, og de bør som en del af den information tillige informeres

om, at genbrugsgenstande også kan afleveres direkte til genbrugsvirksomheder, de frivil-

lige organisationer m.v.

I lovforslaget lægges der op til, at det kun er borgere, der kan anvende genbrugsområdet.

DI mener, at også virksomheder bør have adgang til at stille ting til genbrug, evt. via et

tillægsgebyr.

Ensartet model for genbrugsområder i hele landet

Der bør udrulles en ensartet model og sikres ensartet kommunikation til borgere, virk-

somheder og frivillige organisationer om genbrugsområder i hele landet. Med en ensartet

model, som landets kommuner kan tage afsæt i, skabes der for borgerne så meget genken-

delighed som muligt i løsningen på tværs af landet . Det vil samtidig medvirke til at sikre

en mere effektiv løsning for de aktører, der ønsker adgang til de genbrugsegnede produk-

ter – og gøre det muligt at udvikle nye forretningsmodeller baseret på adgangen til gen-

brugsgenstande fra genbrugsområderne.

Hvis ordningerne implementeres forskelligt lokalt – med forskellige måder at få adgang

til genbrugsgenstandene – vil det blive meget svært at håndtere for de private aktører.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lige vilkår for private aktører

Der skal sikres lige vilkår for afhentning af genbrugsgenstande for virksomheder og frivil-

lige organisationer.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen både vil kunne afsætte gen-

stande vederlagsfrit og mod betaling. I den sammenhæng ønsker DI, at det præciseres, at

beslutter en kommune, at visse genstande kan afhentes vederlagsfrit, så skal det gælde

uanset, hvem der henter dem (virksomhed eller frivillig organisation). Det vil sikre, at de

organisationer, som er momsfritaget, kan hente genstande, da de ikke må betale for dem

ifølge skatte- og momsreglerne. Samtidig vil det sikre, at der ikke opstår konflikter mellem

disse organisationer og andre, som eventuelt skulle betale for at afhente de samme gen-

stande. En situation, hvor frivillige organisationer kan afhente produkter vederlagsfrit, og

hvor virksomheder vil skulle betale, vil være konkurrenceforvridende.

Produkter med producentansvar

DI mener, at produkter underlagt producentansvar bør holdes i en særskilt strøm. Det

gælder særligt for elektronik, da det her er afgørende, at der sikres professionel håndtering

af elektronikken, hvis der er behov for reparationer, opgraderinger eller lignende – og

endnu vigtigere, retmæssig sletning af data i produkterne. Hvis en borger skal føle sig sik-

ker ved at aflevere elektronik til genbrug, er det afgørende, at borgeren er forsikret om, at

alle personlige data bliver slettet inden en ny bruger får adgang til produktet. Det taler for

professionel håndtering af elektronik til genbrug. Miljøstyrelsen har tidligere lavet under-

søgelser, der peger på, at store mængder elektronik hober sig op i skabe, skuffer, kældre

og loftsrum. Det skyldes i høj grad usikkerhed ved at videregive elektronik som compu-

tere, tablets og mobiltelefoner pga. dataindholdet. Hvis man som borger har vished om,

at data slettes, vil det sikre, at brugt elektronik hurtigere finder vej til næste ejer – og også

før det har mistet sin værdi som genbrugelig elektronik.

DI foreslår, at kollektive ordninger får mulighed for at opstille særlige containere/bure til

genbrug på genbrugsområderne. Det kan sikre større tillid hos forbrugerne i forhold til at

aflevere produkterne til genbrug, og det kan sikre, at eventuelle reparationer foregår pro-

fessionelt, samt at produkterne kommer på markedet igen med nyt varenummer og ga-

rantiperiode.

Den største kollektivordning indenfor elektronik, Elretur, har for nyligt i samarbejde

Stena Recycling og HJ Hansen Genvindingsindustri sat gang i store investeringer i sorte-

ringsanlæg, der vil sikre genbrug af elektronik i stor skala. Her vil alt elektronik, der har

genbrugspotentiale blive udtaget til professionel istandsættelse og komme på markedet

igen.

Det bør ikke være muligt for kommunerne at aftage elektronik fra genbrugsområderne.

Hvis ingen af de aktører, der er lavet afhentningsaftaler med, ønsker de elektronikproduk-

ter, der er afleveret på et genbrugsområde, så er det DI’s vurdering, at produkterne skal

indgå i WEEE strømmen, hvorefter at elektronikken bør videreformidles til kollektivord-

ningen.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er i dag kommunale genbrugsbutikker, som tester, reparerer og gensælger elektronik

afleveret på genbrugspladser. Det er konkurrenceforvridende, da det ikke foregår på lige

konkurrencevilkår, det er imod reglerne for producentansvar og det fjerner incitamenter

for øget genbrug. DI ser frem til, at de ulige konkurrencevilkår stoppes med affaldsaftalens

implementering. Konkurrencen mellem kommunale og private genbrugsaktører er en

barriere for udbredelse af forretningsmodeller baseret på genbrug af elektronik.

Næste afgørende skridt i opbygningen af en grøn genanvendelsessektor

Når kommunerne fremadrettet skal udbyde det genanvendelige affald og sikre høj, reel

genanvendelse, skal der stilles en række kvalitets- og miljøkrav til behandlingen af affal-

det. For at sikre, at udbudskriterierne fra de forskellige kommuner ikke stritter i flere for-

skellige retninger, og at de samtidig kan matches af løsninger på markedet, foreslår DI, at

der igangsættes et arbejde på tværs af kommuner, stat og erhvervsliv for at udarbejde fæl-

les nationale udbudskriterier. Det kunne være i form af en vejledning, der definerer krav

til kvalitet i selve affaldsbehandlingen og til de genanvendte materialer, grænse for spild,

miljøforhold, krav til dokumentation mv.

Investeringer i sortering- og genanvendelsesanlæg vil hjælpes på vej, hvis flere kommuner

går sammen i udbud, så mængderne, der udbydes, bliver større. Vi er et lille land, så vi

skal have puljet mængderne og indledt markedsdialog for at fastlægge ambitiøse, men re-

alistiske udbudskriterier, som de private affaldsaktører kan investere og planlægge ud fra.

Det vil skabe grundlag for opbygning af en grøn genanvendelsessektor i Danmark. Uden

vil alt for meget af affaldet forsat blive sendt til udlandet til behandling.

DI opfordrer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at indlede dialog med Miljømi-

nisteriet og Erhvervsministeriet for at fastlægge en proces for arbejdet. DI bidrager gerne

aktivt.

DI står naturligvis til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål til høringssvaret eller øn-

sker om uddybning.

Med venlig hilsen

Iben Kinch Sohn,

Fagleder for cirkulær økonomi

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

28. december 2021

PALZ

DI-2020-22367

Til

[email protected]

Att.:

[email protected]

Miljøsektionen – Høringssvar vedr. lov om ændring af

lov miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet

Miljøsektionen takker for modtagelsen af forslaget til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet, som Miljøsektionen har set meget frem til.

Ligeledes takker Miljøsektionen for muligheden for, at kommentere på lovforslaget, der i

sin helhed skal sikre danske virksomheders investeringsvillighed i affaldsbranchen.

Konkurrenceudsættelsen af affald til materialenyttiggørelse vil i fremtiden være grobund

for, at danske virksomheder kan investere i løsninger, som sikrer højere reel

genanvendelse, så der spares ressourcer på udvinding og produktion af nye ressourcer.

Lovforslaget ligger sig op ad den politiske aftale, men der findes dog gråzoner som bør

afklares.

For de overordnede kommentarer til lovforslaget, der henviser Miljøsektionen til DI’s

høringssvar. I tillæg til DI’s høringssvar, der har Miljøsektionen dog følgende

kommentarer, som fokuserer på området indenfor håndteringen af byggeaffald:

Slagger

Som udgangspunkt er slagger et resultat af erhvervs og husholdningers affaldsstrømme.

Slagger er affald fra nyttiggørelse med energiudnyttelse af restaffaldet og dermed er

slagger en del af den samlede værdikæde, når man klarlægger den samlede materiale-

nyttiggørelse af Danmarks affald.

Slagger gennemgår en automatiseret sortering, hvor de materialer til genanvendelse, som

ikke er sorteret ude i husholdningerne og hos erhvervene, udvindes. De materiale der ikke

kan genanvendes bliver nyttiggjort med hensyn til miljøet og en reduktion af udvindingen

af jomfruelige materialer.

Størstedelen af Danmarks slagger bliver i dag håndteret af private hænder og hvor en

endnu større del af afsætning af de førnævnte materialer afsættes af private.

*SAGDI-2020-22367*

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi er derfor uforstående for, hvorfor en affaldsfraktion, hvor der findes et sundt privat

marked ikke, som minimum skal falde under kravene for dispensation. Intentionen med

lovforslaget er, at det

”… skal understøtte danske virksomheders muligheder for

investere i nye genanvendelsesanlæg og udvikle grønne løsninger for affaldsteknogie og

cirkulær økonomi”

ved, at

”give

mulighed for storskalafordele og større

investeringssikkerhed for private affaldsaktører”.

Ved at give mulighed for kommunalt

ejerskab af genanvendelsesanlæg på en positiv liste, uden stillingtagen af om det private

marked kan håndtere affaldet, vil dette skabe en vis usikkerhed i markedet og dermed

mindske det privates investeringsvillighed.

Forslaget om at slagger skal indgå på en positivliste for kommunalt ejerskab vil derfor

være direkte i strid med den politiske beslutning, og være en beslutning udenom de

foranstalter (dispensationsmuligheder), som skal sikre, at alle affaldsfraktioner

behandles, hvor der sikres og udvikles højest reel genanvendelse.

Have- og parkaffald

Ligeledes stiller vi os undrende overfor undtagelsen af Have-parkaffald. Som gældende

for affaldsfraktionen slagger, så behandles der store mængder have-parkaffald i det

private. Det må forventes, at denne fraktion derfor også kan udbydes til det private, så

man sikrer de bedst mulige vilkår for, at det kan investeres i nye teknologier, som skal

sikre en optimeret håndteringen af affaldet. Igen må vi henvise til lovforslaget formål, som

skal

”understøtte,

at danske virksomheder kan udvikle grønne løsninger inden for

affaldsteknologi og cirkulær økonomi, som derefter kan eksporteres til udlandet. Det

skal understøtte grøn vækst, velstand og beskæftigelse i Danmark, og samtidig løse et

miljø- og klimaproblem i Danmark og udlandet”.

Der ligges stor vægt på, at det er danske

virksomheder, som skal løfte den danske affaldsbranche til et højere niveau. Vi må derfor

igen stille os undrende overfor, at der kan gives dispensation til en affaldsfraktion, uden

at denne affaldsfraktion er behandlet indenfor de bestemmelser for dispensation, som

bliver givet i lovforslaget.

Indledende sortering på ikke-automatiserede anlæg

§49e skaber en gråzone, hvor det kommunale må eje ikke-automatiserede anlæg til

indledende sortering og sortering af farligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet

affald.

Ved indledende sortering af farligt affald er der tale om anlæg, som stiller store krav til

lokaler, vaskeanlæg, miljøgodkendelser og udsugning. Indledende sortering og sortering

er håndteringsprocesser, som kan optimeres og teknologiudvikles

–

især som

automatiserede anlæg. Denne optimering og udvikling vil kunne sikre højere reel

genanvendelse. Men hvis affaldet kan holdes på kommunale anlæg til ikke-automatiseret

sortering vil den samlede udbudte affaldsmængde være reduceret

–

ligesom det privates

investeringsvillig hed og den samlede teknologiudvikling.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derfor kan det undre, at dette ikke er undtaget fra lovforslaget, da sorteringen kræver

investeringer og indretninger hos affaldsaktørerne. Der er også her tale om fortsat

teknologisk udvikling. Lovforslaget vil dermed gå imod sine egne intentioner.

Konkurrenceudsættelsen af jord

Slutteligt så ærgrer det Miljøsektionen, at behandling og konkurrenceudsættelsen af jord

ikke bliver berørt i dette lovforslag, men Miljøsektionen hæfter sig ved at:

”Det

fremgår

af Klimaplanen, at der arbejdes for en løsning, hvor kommunernes anvisningsret- og

pligt for jord, som er affald, ophæves, så virksomheder frit kan vælge, hvor de afleverer

jord.”.

Miljøsektionen ser frem til at dette arbejde igangsætte og bidrager gerne til en

konstruktiv løsning.

Miljøsektionen står ligeledes til rådighed for opklarende spørgsmål i forhold til

høringssvaret.

Mvh

Patrick Zaubitz

Konsulent for Miljøsektionen, DI Byggeri

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Deres ref.:

Vor ref.: SBP

Dato: 3.1.2022

Danaffalds/DTL-Danske Vognmænds høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet.

Et bredt flertal i Folketinget indgik den 16. juni 2020 aftale om en klimaplan for affaldssektoren.

Formålet med klimaplanen er at mindske affaldssektorens udslip af drivhusgasser gennem mere

genanvendelse og mindre forbrænding. Indførelsen af klimaplanen i dansk lovgivning er blevet

gennemført i flere etaper, og nærværende høring vedrører navnlig aktørernes rolle og tilsynet med

kommunernes affaldshåndtering.

Overordnet støtter Danaffald sigtet med klimaplanen og de initiativer, der skal mindske

affaldssektorens klimabelastning. Danaffald mener, at de allerede indførte bestemmelser om

ensartede sorteringskriterier og -fraktioner styrker grundlaget for større og bedre genanvendelse, så

affaldsressourcerne fastholdes i et kredsløb, hvilket vil mindske klimaaftrykket.

Danaffald er enig i vurderingen af, at markedet for genanvendeligt affald er så modent, at

behandlingen roligt kan overlades til private virksomheder, der med udgangspunkt i muligheden for

at skaffe genanvendeligt affald på markedsbetingelser vil kunne tilføre dynamik og udvikling på

området.

Danaffald havde dog gerne set, at man også havde taget det næste naturlige skridt i

markedsorienteringen af affaldsområdet og stillet obligatoriske udbudskrav til kommunernes

indsamlingsopgave. I lighed med genanvendelsesområdet gælder det, at markedet for indsamling er

meget modent, og størstedelen af indsamlingsopgaverne har været udbudt i årtier i Danmark. Der er

således en håndfuld aktører, som har meget bred og årelang erfaring fra indsamling i adskillige

kommuner. Et obligatorisk krav om udbud vil give en markedsprøvning af opgaveløsningen, hvor

kommunens eget forsyningsselskab i øvrigt har mulighed for at byde på lige fod med de private

aktører.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Overgangsfase og dispensationsmuligheder

For at sikre en opfyldelse af de planlagte drivhusgasreduktioner er det vigtigt, at klimaplanen

gennemføres til tiden. Derfor bør overgangsfasen for afvikling af kommunernes aktiviteter på

affaldsbehandlingsområdet gennemføres som planlagt.

Danaffald vil i den forbindelse rette opmærksomhed mod bestemmelsen om, at kommunerne kan

søge dispensation til fortsat at behandle genanvendelige affaldsfraktioner, såfremt udbud og

markedsdialog skulle vise, at der ikke findes et privatbaseret alternativ til de kommunale aktiviteter.

Det er vigtigt at undgå, at denne bestemmelse giver kommunerne lejlighed til at formulere prohibitive

udbudskrav, som vil udelukke private aktører fra at byde, eller kan diskvalificere deres bud på et

urimeligt grundlag.

Genbrugspladser

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kommunerne fortsat skal drive genbrugspladser, og

at der skal være adgang for private virksomheder til de kommunale genbrugspladser.

Danaffald ønsker at benytte lejligheden til at påpege, at de kommunale genbrugspladser og

virksomhedernes adgang til dem udgør et miljø- og konkurrencemæssigt problem i affaldssektoren.

Derudover er kommunernes indsamling af erhvervsaffald via genbrugspladserne en undtagelse fra

princippet om, at håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald ikke er kommunernes opgave, hvilket

som bekendt har været gældende siden 2010.

Genbrugspladserne udgør en gråzone i forhold til ønsket om at sikre en korrekt håndtering og sporing

af affaldet, og derfor bør systemet med kommunale genbrugspladser være genstand for en kritisk

analyse, hvor det dels undersøges, om priser og omkostninger fordeles korrekt mellem husholdninger

og virksomheder, dels undersøges hvilken betydning genbrugspladserne har for sporing og korrekt

behandling af affald. Som eksempel er det Danaffalds oplevelse, at de seneste skærpelser af

anmeldelses- og sporingskrav til anlægs- og bygningsaffald har medført en stigende strøm af

uanmeldt anmeldelsespligtigt anlægs- og bygningsaffald til genbrugspladserne, som er kommet til at

fungere som en smutvej til at omgå de nye krav.

Kommunernes adgang til at tilbyde indsamling af erhvervsaffald

Med lovforslaget lægges der op til, at mindre virksomheder, hvis affald i mængde og art er

husholdningslignende, kan tilslutte sig det kommunale indsamlingstilbud om genanvendeligt affald.

Danaffald er stærkt betænkelig ved ordningen, fordi den indebærer en fare for

konkurrenceforvridning mellem kommunale og private tilbud, og fordi ordningen er et brud på

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

princippet om, at det genanvendelige erhvervsaffald ikke hører under kommunernes

indsamlingsområde.

I den politiske aftale er det bestemt, at kommunernes eventuelle indsamling af genanvendeligt

erhvervsaffald skal ske til markedspriser, og at kommunernes priser skal være omkostningsægte.

Disse tilkendegivelser tager Danaffald som udtryk for, at der er opmærksomhed om risikoen for

konkurrenceforvridning, og det er som udgangspunkt positivt, at der er en politisk bevidsthed om

problemstillingen, og at myndighederne derfor har fået til at opgave at overvåge og forhindre, at der

sker misbrug. Det er imidlertid Danaffalds vurdering, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at

overvåge og kontrollere området. Derfor bør det som en hjælp hertil klart præciseres, hvad der

forstås ved husholdningslignende, så det ikke overlades til den enkelte kommune at foretage

vurderingen.

Indsamling af forbrændingsegnet affald fra virksomheder

Danaffald er positiv over for forslaget om, at virksomhederne skal have adgang til at vælge en privat

indsamler til det forbrændingsegnede affald. Det vil gøre det muligt for virksomhederne at samle

deres affaldsindsamling hos én aktør. Danaffald vil dog foreslå, at kommunernes anvisningsret til

virksomhedernes forbrændingsegnede affald samtidig ophæves, så affaldsindsamleren selv kan

vælge, hvor affaldet skal forbrændes og på den måde understøtte udviklingen mod en mere effektiv

og markedsorienteret forbrændingssektor.

Forsyningstilsynets tilsynsopgave

Det er Danaffalds vurdering, at der oplagte effektiviseringsmuligheder på affaldsområdet, og at der

samtidig er bestemmelser og forhold, som svækker det overordnede miljømæssige sigte og forhindrer

den nødvendige sporing og opgørelse af valide affaldsdata. Deloittes rapport om

effektiviseringspotentialet i den kommunale affaldshåndtering dokumenterer, at der er et betydeligt

effektiviseringspotentiale, som bl.a. kan indfris ved brug af obligatoriske udbud.

Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis kommunernes affaldshåndtering underkastet et strengere

økonomisk og aktivitetsmæssigt tilsyn af en kompetent myndighed i form af Forsyningstilsynet, som

har betydelige erfaringer med økonomisk tilsyn og fremme af økonomisk effektivitet i

forsyningssektoren. Forsyningstilsynet bør have vide rammer for sit tilsyn og samtidig have beføjelser

til fremskaffe data og stille krav til kommunernes regnskabsdata om affaldshåndteringen.

Danaffald mener, at der er mange vigtige indsatsområder for Forsyningstilsynet på affaldsområdet,

heriblandt: Behov for bedre data og bogføringskultur i kommunernes affaldsaktiviteter, vurdering af

affaldsgebyrer, genbrugspladser, mindre virksomheders adgang til kommunale indsamlingsordninger,

indsats mod krydssubsidiering og konkurrenceforvridning samt forebyggelse af kommunernes

hjemtagning af affaldsindsamling.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Chefkonsulent

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att: [email protected] og [email protected]

Journalnummer 2021-17546

Taastrup, den 30. december 2021

RE: Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet.

Elretur har med stor interesse læst ændringsforslaget til; Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov

om Forsyningstilsynet, og har i den forbindelse nogle bemærkninger.

Elretur ser positivt på styrkelsen af genanvendelse og i særdeleshed genbrug. Dertil hilser vi et skærpet

tilsyn velkommen.

Producentansvar (WEEE/BAT)

Overordnet, er det Elreturs anbefaling, at det tydeliggøres, at for de fraktioner, hvortil der allerede findes

anden særlovgivning som regulerer fraktionen(erne) i form af fx EU-direktiver (WEEE/BAT), er det gælden-

de, at disse regler træder over nærværende ændringsforslag.

I forhold til ovenstående henleder Elretur opmærksomheden på bl.a. side 15

(2. afsnit) og 20

(4. afsnit),

hvor det krystalklart bør fremgå, at producentansvaret for elektronik og elektroniske produkter (WEEE)

samt batterier (BAT), er reguleret af særlovgivning, og dermed er undtaget for kommunernes adgang til

etablering af særskilte sorteringsordninger, genbrugsordninger o.l., idet producentansvaret allerede løfter

denne opgave. Elretur har i øvrigt i høringsforslaget noteret sig, at kommuner ikke kan opnå dispensation

for den del af affaldet som er omfattet af producentansvaret, da kommunerne ikke varetager behandlingen

af dette affald

Det er Elretur oplevelse, at bl.a. uklarheder i de nugældende regler giver anledning til, at flere offentlige

aktører i dag egenhændigt etablerer projekter og forskellige ordninger, som ikke samstemmes med produ-

centansvaret og dermed tabes bl.a. korrekt miljøbehandling, sporbarhed, data, beskyttelse etc. Elretur har

desuden også mødt eksempler på aktører, der ønsker at etablere ordninger og projekter, hvor det er mere

diffuse og vildledende hensyn, som er bevæggrunde for etableringen.

Kommunens forpligtelse til at sikre affaldshåndering er desuden

begrænset

i relation til affald, der er omfattet af udvidet producentansvar.

Som benævnt under pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger er

kommunernes forpligtelse til at sikre affaldshåndtering

begrænset

som følge

af de eksisterende producentansvarsordninger på henholdsvis biler, batterier, elektronik og visse drikkevareem-

ballager

Side 37, (3.3.3. 2. afsnit)

Elretur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1.

2630 Taastrup

www.Elretur.dk

Tlf.: +45 33 36 91 98

CVR-nr.: 28 83 51 24

E-mail: [email protected]

SWIFT: DABADKK

IBAN: DK7930004180255761

Danske Bank, konto 4180 4180255761

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BAT

Det omtales i bemærkningerne på side 83

(5. afsnit)

”…at

producenter og importører af bærbare batterier

og akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulato-

rer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og udbetaling af betalingen, herunder etablering af syste-

mer, vedligeholdelse, drift og administration”.

I dag betaler producenterne og importørerne en afgift for markedsførte batterier. Afgiften er beregnet til

bl.a. dækning af kommunernes omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulato-

rer, herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og administration.

Det er Elreturs oplevelse, at få kommuner er bekendt med denne kompensation, ligesom mange kommu-

ner ikke varetager opgaverne i tilstrækkelig grad, og endda helt undlader at sortere bl.a. poseordningerne.

Sidstnævnte har det virkning, at producentansvaret i mange tilfælde udfører sortering af den såkaldte po-

seordning (poser/miljøkasser), hvorved de indsamlede batterier opdeles i 22 fraktioner, hvoraf alene de 6

fraktioner vedrører bærbare batterier

Det er Elretur opfordring, at der præciseres et tydeligt kvalitetsniveau i forhold til kommunernes systemer

og drift. Hertil opfordrer vi det skærpede tilsyn til at besøge området.

Den opkrævede afgift reguleres årligt i forhold til inflationen

, hvorved afgiften blot gå i en opadgående

retning uden aktiviteten konkurrenceudsættes. I dag udgør afgiften næsten 3 gange så meget, som den

efterfølgende indsamling, sortering, registrering, outbound transport, miljøbehandling, bortskaffelse, gen-

anvendelse etc. koster.

Generelt

Elreturs bemærkninger tager alene sit udgangspunkt i elektriske og elektroniske produkter (EEE, UEEE, REEE

og WEEE) samt batterier (BAT), der som nævnt er reguleret gennem reglerne om producentansvar.

Elretur er Danmarks største kollektivordning, som repræsenterer mange forskellige brancher og virksom-

hedstyper. Elretur repræsenterer mere end 900 virksomheder (producenter og importører af elektriske og

elektroniske produkter samt batterier) i Danmark

Elretur er stiftet i 2005 og er en nonprofitorganisation og sørger med andre ord for en ansvarlig og omkost-

ningseffektiv indsamling og håndtering af mere end 80 % af det elektronik- og batteriaffald, der afleveres

på landets genbrugspladser, hvortil der kommer erhvervsaffaldsordninger.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.1,

Det skal understreges, at flere kommuner udfører de pålagte opgaver og overdrager til producentansvaret en

”ren

batterifraktion”, samt småt-elektronik (WEEE) der er sorteret fra den indsamlede poseordning/miljøkasser og

dermed uden fejlfraktioner.

www.mst.dk/affald-jord/affald/producentansvar-for-affald/batterier-og-producentansvar/betalingssats-for-

baerbare-batterier/

www.selfservice.dpa-system.dk/public/search?tab=producer

Elretur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1.

2630 Taastrup

www.Elretur.dk

Tlf.: +45 33 36 91 98

CVR-nr.: 28 83 51 24

E-mail: [email protected]

SWIFT: DABADKK

IBAN: DK7930004180255761

Danske Bank, konto 4180 4180255761

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BEMÆRKNINGER- BEGRUNDELSER

Til § 1, nr. 12 og nr. 13.

Elreturs bemærkninger retter sig mod den foreslåede indsættelse af § 50 f i lov om miljøbeskyttelse. Det

følger af forslaget til § 50 f, stk. 1, at miljøministeren kan fastsætte regler hvorefter kommunalbestyrelsen

forpligtes til at etablere genbrugsområder på genbrugspladser i kommunen.

Det følger videre af den foreslåede § 50 f, stk. 2, 1. pkt., at ressortministeren vil fastsætte regler om kom-

munalbestyrelsens pligt til at give private aktører mulighed for at overtage genstande, der er afleveret i

genbrugsområder på genbrugspladser, herunder om kommunernes mulighed for at afsætte genstandene

vederlagsfrit eller mod betaling.

Det fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at en genbrugsgenstand skal forstås som

en genstand, der er egnet til at blive brugt igen, og som ikke udgør affald. Det fremgår samme sted, at

kommunalbestyrelserne forventeligt vil blive overladt et råderum i forhold til den lokale udmøntning af

ordningen, der vil give mulighed for at vælge forskellige modeller for organisering af ordningen i den enkel-

te kommune, på den enkelte genbrugsplads og for forskellige materialestrømme.

Overordnede bemærkninger til § 50 f

•

For genstande, der kan bruges igen uden mellemkommende kontrol eller reparation

–

herunder fx

glas uden skår eller møbler uden skader

–

kan lovforslagets ræsonnement om direkte genbrug være

forståeligt.

For brugt elektronik er forholdet et ganske andet, idet et lovbestemt producentansvar stiller krav til

miljømæssig korrekt håndtering, kontrol og genanvendelse, som det påhviler producenterne at sik-

re.

Ved håndtering af brugt elektronik på kommunale indsamlingspladser skal der nødvendigvis foreta-

ges forberedelse til genbrug ved kontrol, test, sikkerhedsvurdering, rengøring og/eller reparation,

der i det hele er udtryk for affaldshåndtering, som påhviler producenterne.

•

Udkast til lovforslag af 25. november 2021, s. 114-115.

Det lovpligtige producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr er i dansk ret udmøntet i bekendtgørelse nr.

1276 af 6. juni 2021 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk

og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i miljøbeskyt-

telsesloven, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af

elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet).

Elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 20, jf. bekendtgørelse nr. 2159 af 9. december 2020 om affald (af-

faldsbekendtgørelsens) § 3, nr. 19.

Elretur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1.

2630 Taastrup

www.Elretur.dk

Tlf.: +45 33 36 91 98

CVR-nr.: 28 83 51 24

E-mail: [email protected]

SWIFT: DABADKK

IBAN: DK7930004180255761

Danske Bank, konto 4180 4180255761

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Efter Elreturs opfattelse er det ikke muligt at etablere genbrugsområder på kommunale indsam-

lingspladser, hvor kommuner selv håndterer eller videreoverdrager brugt elektronik til private aktø-

rer uden at handle i strid med producentansvarets regler.

Efter Elreturs opfattelse følger det således af forslagets natur, at genbrugshjørnerne ikke kan eller skal om-

fatte brugt elektronik. Elretur anmoder således Energistyrelsen om at tydeliggøre dette forhold i lovforsla-

get, idet styrelsens opmærksomhed henledes på navnlig følgende:

Eksisterende producentansvarsordninger:

•

Ifølge lovbemærkningerne skal lovforslaget ikke ændre ved eksisterende producentansvarsordnin-

ger.

Efter Elreturs opfattelse er dette velbegrundet og nødvendigt. Det bør samtidig tydeliggøres i

lovforslaget, at den foreslåede § 50 f ikke omfatter aflevering af elektronik.

WEEE-lovgivningen indebærer navnlig, at producenter af elektriske og elektroniske produkter er

forpligtede til at tage affald af elektriske og elektroniske produkter tilbage på miljømæssig forsvar-

ligvis og at iagttage ganske høje krav til genanvendelse, forberedelse til genbrug og nyttiggørelse.

Forudsætningen for, at producerne er i stand til at iagttage disse krav er, at producenterne faktisk

har råderet over genanvendelsespotentialet i elektriske og elektroniske produkter, og at der ikke

etableres nationale (lokale) ordninger, hvor kommuner tilgodeser enkelte private aktørers udnyt-

telse af genanvendelsespotentialet.

•

Hvis borgere får mulighed for at skille sig af med hvidevarer og andre elektriske og elektroniske produkter

på et genbrugsområde, som diverse private aktører har adgang til, er der en væsentlig risiko for, at disse

private aktører udnytter eller videresælger produkterne uden om gældende krav til sikkerheds- og miljø-

håndering, som WEEE-lovgivningen kræver.

Hvis private aktører overtager brugt elektronik fra genbrugshjørner med henblik på videresalg, vil det end-

videre være nødvendigt for denne aktør som minimum at kontrollere og reparere produktet for bl.a. at leve

op til forbrugerlovgivningens regler. En sådan håndtering fra den private aktør udgør imidlertid affalds-

håndtering efter elektronikaffaldsbekendtgørelsens regler, som er forbeholdt producenterne.

Udkast til lovforslag af 25. november 2021, s. 13.

Elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 40, jf. bilag 11.

Elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 20, jf. affaldsbekendtgørelsens) § 3, nr. 19.

Elretur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1.

2630 Taastrup

www.Elretur.dk

Tlf.: +45 33 36 91 98

CVR-nr.: 28 83 51 24

E-mail: [email protected]

SWIFT: DABADKK

IBAN: DK7930004180255761

Danske Bank, konto 4180 4180255761

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vederlagsfri overdragelse af genstande til private:

•

Med lovforslaget får kommunerne hjemmel til vederlagsfrit at overdrage genstande fra genbrugs-

hjørnet til private. Om baggrunden herfor fremgår det af lovbemærkningerne, at kommunen i

modsat fald ville få udgifter til håndtering af affaldet.

For elektriske og elektroniske produkter har kommunerne imidlertid ikke sådanne udgifter til af-

faldshåndtering

, idet håndteringen finansieres af producenterne. Grundlaget for kommunernes

adgang til vederlagsfri overdragelse af genbrugsgenstande til private, som det er beskrevet i lov-

forslaget, er derfor ikke til stede for elektriske og elektroniske produkter.

•

”Direkte genbrug”:

•

På de genbrugsområder, som § 50 f pålægger kommunerne at etablere, kan genstande afleveres til

”direkte

genbrug”.

Der er ikke

i lovforslaget redegjort nærmere for, om begrebet ”direkte gen-

brug” adskiller sig fra ”genbrug”, som begrebet er defineret i affaldsbekendtgørelsen.

Aktiviteten med etablering af genbrugsområder med ”direkte genbrug”

skal ses i lyset af, at aktivi-

teten finder sted på kommunale genbrugspladser, hvor særlige regler gælder.

Idet kommunale genbrugspladser fungerer som indsamlingsplads for elektrisk og elektronisk affald

efter WEEE-lovgivningen, indebærer borgerens beslutning om at skille sig af med produktet på ind-

samlingspladsen, at produktansvaret træder i kraft, og at håndteringen af brugt elektronik på dette

sted håndteres efter producentansvaret.

For brugt elektronik findes ”direkte genbrug” således ikke, idet

minimum mellemkommende kon-

trol eller reparation vil være nødvendig af hensyn til både sikkerhed og miljø.

•

Kommunernes direkte konkurrence

Elretur har konstateret, at en række kommuner tiltager sig, kontrollerer, rengør, istandsætter og/eller vide-

resælger elektronik, som borgere skiller sig af med på kommunale indsamlingspladser.

En sådan kommu-

nal aktivitet er efter Elreturs opfattelse i strid med WEEE-lovgivningen og kommunalfuldmagtens grænser,

navnlig fordi:

Udkast til lovforslag af 25. november 2021, s. 116

Elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 22.

Udkast til lovforslag af 25. november 2021, s. 66.

Se fx elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 25.

Affaldsbekendtgørelsen § 2, stk. 1, jf. elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 1.

Elretur har i december 2021 rettet henvendelse til Ankestyrelsen herom.

Elretur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1.

2630 Taastrup

www.Elretur.dk

Tlf.: +45 33 36 91 98

CVR-nr.: 28 83 51 24

E-mail: [email protected]

SWIFT: DABADKK

IBAN: DK7930004180255761

Danske Bank, konto 4180 4180255761

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1) Producentansvaret har til formål at sikre, at elektriske og elektroniske produkter ta-

ges tilbage på miljømæssig og sikkerhedsmæssig korrekt vis, og disse krav iagttages

ikke med lokale ordninger.

2) Når kommuner aktivt tiltager sig en opgave og sætter sig i besiddelse af elektrisk og

elektronisk udstyr på indsamlingspladser, som ellers ville blive håndteret i overens-

stemmelse med producentansvaret, går kommunen videre end kommunalfuldmag-

ten og formålet tilsiger.

3) Producenterne ønsker at investere i genanvendelse og genbrug for at bidrage til den

grønne omstilling og for at iagttage WEEE-lovgivningens krav om genanvendelse,

men hvis kommunerne på forhånd har udnyttet genanvendelsespotentialet for

brugt elektronik, er sådanne tiltag hverken rentable eller virksomme.

4) Kommuner indgår ved istandsættelse og videresalg af brugt elektronik i direkte kon-

kurrence med mindre private erhvervsdrivende, der driver forretning ved efter afta-

le med fx Elretur at istandsætte og videresælge brugt elektronik.

5) Det er konkurrenceforvridende, når kommuner forlods udtager elektronik på gen-

brugspladser, som de finder mest egnede til genbrug, idet producenter og mindre

erhvervsdrivende ikke får adgang til samme gode produkter på et marked, der efter

sin karakter har et begrænset antal brugte varer.

Hensigten med lovforslaget er vel bl.a. at undgå, at kommunale genbrugsbutikker er i direkte konkurrence

med fx private erhvervsdrivendes salg af genbrugsgenstande.

Tilsvarende bør det også fremgå af lovforslaget, at kommuner

–

og andre aktører, som ikke er omfattet af

producentansvaret - afstår fra enhver håndtering af elektriske og elektroniske produkter, som er afleveret

på kommunale indsamlingspladser, idet håndteringen på dette sted påhviler producenterne.

Til, nr. 7.

Det omtales i bemærkningerne på side 83

(5. afsnit) at producenter og importører af bærbare batterier

og akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulato-

rer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og udbetaling af betalingen, herunder etablering af syste-

mer, vedligeholdelse, drift og administration. I dag betaler producenterne og importørerne en afgift til

SKAT på 5,50 DKK pr. markedsført kilogram batteri

(1. januar 2022). Kommunerne kompenseres, via pro-

venuet fra den opkrævede afgift, for deres udgifter til indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumu-

Udkast til lovforslag af 25. november 2021, s. 52-53.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.1,

www.mst.dk/affald-jord/affald/producentansvar-for-affald/batterier-og-producentansvar/betalingssats-for-

baerbare-batterier/

Elretur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1.

2630 Taastrup

www.Elretur.dk

Tlf.: +45 33 36 91 98

CVR-nr.: 28 83 51 24

E-mail: [email protected]

SWIFT: DABADKK

IBAN: DK7930004180255761

Danske Bank, konto 4180 4180255761

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

latorer, herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og administration af disse. Kompensationen

sker via bloktilskuddet.

Det skal yderligere oplyses, at afgiften reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af den seneste offentliggjor-

te pris- og lønindeks i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning og offentliggøres senest

den 1. januar i det kalenderår de bærbare batterier og akkumulatorer markedsføres. Afgiften, og dermed

kommunernes kompensation, reguleres således i opadgående retning uden ydelsen i øvrigt kontrolleres

eller konkurrenceudsættes. Afgiften er de sidste 5 år steget med ca. 10 %

Det er desuden Elreturs opfattelse, at mange kommuner faktisk ikke er opmærksom på at de modtager

denne kompensation, og at der desuden i mange kommuner ikke leveres en ydelse som modsvarer de på-

lagte opgaver i forbindelse med kommunernes indsamling (typisk poseordning) og i særdeleshed den efter-

følgende (nødvendige) sorteringer, hvor fx medicinsk udstyr, medicin, gasflasker, spraydåser o.l. ikke er

omfattet af producentansvaret, men alligevel overdrages af kommunerne til producentansvaret med hen-

blik på at producentansvaret skal forestå sortering og bortskaffelse af de fejlleverede fraktioner (non BAT

fraktioner). Elretur opfordrer derfor til, at der indsættes en tydelig præcisering af opgavernes art og kvali-

tetsniveauet herfor.

AFSLUTNING

Elretur hilser mange af forslagene i høringsudkastet velkomment, men opfordrer til præciseringer og tyde-

liggørelse, som redegjort for i ovenstående, således at en række af de uklarheder som i dag giver anledning

til unødigt spild af ressourcer, undgås. Målet må være en affaldsbranche, der samarbejder om opgaverne

ud fra en klar rollefordeling, til gavn for miljøet og klimaet.

Elretur står naturligvis til disposition for eventuelle spørgsmål og uddybninger.

Med ønsket og et godt nytår!

Med venlig hilsen

Elretur

Morten Harboe-Jepsen

CEO

www.mst.dk/affald-jord/affald/producentansvar-for-affald/batterier-og-producentansvar/betalingssats-for-

baerbare-batterier/

Elretur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1.

2630 Taastrup

www.Elretur.dk

Tlf.: +45 33 36 91 98

CVR-nr.: 28 83 51 24

E-mail: [email protected]

SWIFT: DABADKK

IBAN: DK7930004180255761

Danske Bank, konto 4180 4180255761

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar:

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet

22. december 2021

Folkekirkens Nødhjælp afgiver hermed høringssvar til udkast til love om miljøbeskyttelse og

forsyningstilsyn.

Overordnet er vi glade over at der kommer en forbedret lovgivning på dette område, og at effekten

på vores klima og miljø, fra dansk affald og genbrugs håndtering, bliver reguleret. Klimakrisen er

alvorlig, og vi er alle nødt til at bidrage, og søge efter løsninger.

I Folkekirkens Nødhjælp har vi arbejdet med genbrug siden 1972, og i dag har vi 112 butikker rundt

om i landet. Vi har på linje med andre velgørende organisationer lang og indgående erfaring med at

indsamle, prissætte og sælge genbrugsegnede varer, så de kan få nyt liv, og så overskuddet kan

bidrage til at hjælpe verdens fattigste mennesker til at håndtere konsekvenserne af

klimaforandringerne.

Det er derfor afgørende, at man i bestræbelserne på at realisere Regeringens klimaplan ikke

underminerer det mangeårige og velfungerende genbrugssystem, der drives af de frivillige,

velgørende organisationer.

Vi ønsker at fremhæve følgende bekymringspunkter til lovudkastet.

1. Kommunerne bør ikke underminere velfungerende private løsninger

Som nævnt har Folkekirkens Nødhjælp 50 års erfaring med at indsamle, prissætte og sikre videresalg

af genbrugsartikler. Overskuddet fra genbrugsaktiviteterne yder endvidere et væsentligt bidrag til

vores arbejde med at afbøde de negative konsekvenser af klimaforandringerne blandt verdens

fattigste.

Desværre ser vi en tendens til en uhensigtsmæssig og unødvendig konkurrence mellem kommuner

og frivillige organisationers genbrugsaktiviteter. Vi ser flere tilfælde hvor genbrug bliver håndteret

og solgt af kommunale aktører, men hvor der ikke er etableret en fornuftig arbejdsdeling mellem de

private organisationer og kommunen.

Når kommunen aktivt inviterer borgerne til at aflevere deres genbrugsgenstande i genbrugsområder

og storskraldsordninger, fremfor til de eksisterende genbrugsbutikker, der er drevet af frivillige

organisationer, overføres genbrugsressourcer fra et velfungerende genbrugsmarked til kommunen.

En sådan konkurrence er hverken til gavn for miljøet eller økonomien, da man i kommunale

genbrugsbutikker hverken har kompetence eller kommercielt incitament til at prissætte

genbrugsartikler korrekt, eller sikre maksimalt videresalg til genbrug, og dermed minimere andelen,

der bliver til affald.

Resultatet bliver, at flere genbrugsegnede genstande går til affald, at overskuddet til velgørende

formål reduceres, og at overskuddet i sidste ende stiger hos private opkøbere, der opkøber for lavt

prissatte varer i kommunale genbrugsbutikker.

ISOBRO vurderer, at konsekvensen kan blive et tab på mere end 70 millioner kr. årligt for de frivillige

organisationer. Penge, der ikke længere går til velgørende formål.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er antageligt derfor, det af den politiske aftale klart fremgik, at kommunerne skal inddrage de

frivillige organisationer i udmøntningen af aftalen, samt at de frivillige organisationer skal have

førsteret til genbrugsartikler. Det er helt afgørende for at der ikke opstår unødvendig konkurrence

om de samme genbrugsartikler med de negative konsekvenser, det medfører.

Vi noterer os desværre, at intentionerne og formuleringerne i den politiske aftale ikke helt er

videreført i lovforslaget. Der lægges op til, at det fastlægges ved bekendtgørelse, hvordan

kommunerne skal give private aktører førsteret, samt at der i den forbindelse vil være et vist

råderum for kommunerne i udmøntningen. Endvidere lægges der op til ændringer i forhold til den

politiske aftales formuleringer om at inddrage de frivillige organisationer i udmøntningen. Også

denne del foreslås reguleret via bekendtgørelse, og der lægges i strid med den politiske aftale op til

at inddrage kommercielle aktører som marskandisere og antikvitetshandlere i implementeringen

Vi foreslår, at lovgivningen afspejler intentionen og ordlyden fra den politiske aftale på disse

punkter.

2. Understøtte de lokale løsninger og samarbejder

Affald og genbrugsvarer håndteres lokalt, og det er derfor vigtigt at give mulighed for lokale

løsninger. I nogle kommuner findes der allerede gode samarbejder mellem affaldsselskab og

genbrugsbutikker, hvor der i andre savnes gode samarbejder. Det er vigtigt at de gode initiativer

understøttes, og at den nye lovgivning giver plads til at der etableres nye samarbejder der hvor det

er muligt.

Vi er bekymrede for at lovforslaget vil begrænse muligheden for lokale variationer. Det vil mindske

det frivillige engagement og indtjeningen for organisationerne der står bag.

Vi foreslår derfor at loven støtter op om lokale variationer, og at der ikke bliver skabt rammer, for

eksempel gennem gebyrs ordninger, som favoriserer en løsningsmodel for samarbejdet mellem

kommuner, affald selskaber og genbrugsbutikker.

3. Den grønne omstilling er kun mulig hvis der findes et grønt engagement i befolkningen.

Det grønne engagement rundt om i Danmark er afgørende for den grønne omstilling Danmark skal

igennem. Og det er derfor vigtigt at støtte op om initiativer og aktiviteter der bidrager til

engagementet. De danske genbrugsbutikker er drevet af frivillige. Tusinde af frivillige som bruger

deres tid på at mindske affald, der ellers vil blive til CO2 udledninger. Samtidigt bidrager de mange

butikker til en voksende genbrugskultur hvor danskere køber og bruger genbrugt tøj, og ting, i stedet

for at købe nyt.

Også af denne grund foreslår vi, at der holdes fast i intentionen i den politiske aftale om, at den

konkrete udmøntning af loven, og udvikling af de lokale løsninger, skal ske under inddragelse af og i

dialog med de frivillige organisationer, der opererer lokalt.

4. Vi skal løbende lære, og udvikle samarbejdet

Den nye lov inkluderer mange nye initiativer som nu skal implementeres. Effekten af de nye tiltag er

dog usikker, og det er derfor også usikkert at vurdere hvor meget loven kan bidrage til de danske

klimamål op til 2030.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er mange aktører som skal samarbejde for at der skal blive et godt resultat, og vi foreslår derfor

at der bliver skrevet ind, at loven skal evalueres efter fire år. Evalueringen bør trække på erfaringer

fra både kommuner, affaldsselskab, genbrugsbutikker og andre aktører.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

OBS – Forbrugerrådet Tænk har kun sendt kommentar på mail

Journalnummer 2021-17546

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede

arbejdsområder og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til

indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at

Forbrugerrådet Tænk stadig er interesseret i at modtage høringer inden for området.

Med venlig hilsen

Claus Jørgensen

Projektchef

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7741 /

[email protected]

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

FORSYNINGSTILSYNET 3. JANUAR 2022

Høringssvar over høring af forslag til

lov om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse og lov om Forsyningstilsynet

: FSTS jour. nr. 21/02199

ENS jour. nr. 2021-17546

Til Energistyrelsen

Forsyningstilsynet skal indledningsvis takke for muligheden for at komme med be-

mærkninger til

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsy-

ningstilsynet (Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og økonomisk til-

syn),

sendt i høring den 25. november 2021.

Forsyningstilsynet mener grundlæggende, at det er positivt, at lovforslaget sigter til at

bidrage til målet i

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

af 16. juni

2020 om at understøtte, at danske virksomheder kan udvikle grønne løsninger inden

for affaldsteknologi og cirkulær økonomi og understøtte grøn vækst, velstand og be-

skæftigelse i Danmark. Forsyningstilsynet understreger i den sammenhæng, at en om-

kostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling er ho-

vedformål for Forsyningstilsynet, jf. lov om Forsyningstilsynet § 1, stk. 1.

I lovforslaget fremgår, at Forsyningstilsynet skal overtage en række konkrete opgaver

på affaldsområdet efter miljøbeskyttelsesloven. Forsyningstilsynet har nogle konkrete

bemærkninger, som gennemgås i de følgende afsnit i dette høringssvar. Forsyningstil-

synet har angivet konkrete forslag med

kursiv/fed

i høringssvaret.

Forsyningstilsynet ønsker at fremhæve følgende:



Forsyningstilsynet får en række nye overvågnings- og analyseopgaver med

fokus på transparens i affaldssektoren m.v., hvorfor effektiv dataindsamling er

afgørende for tilsynets opgaver og dermed effekten af det nye tilsyn. Forsy-

ningstilsynet har konkrete forslag til, hvordan der sikres tilstrækkelig datahjem-

mel – herunder, at Forsyningstilsynet selv kan definere eksempelvis, hvornår

og hvordan data skal indrapporteres.

Forsyningstilsynet foreslår, at der som led i lovforslaget indføres en bestem-

melse, som giver Forsyningstilsynet mulighed for selv at afgøre, om der er til-

strækkeligt grundlag for at undersøge for eksempel en klagesag. Herved spa-

rer sektoren og Forsyningstilsynet administrative byrder.

Forsyningstilsynet har en række konkrete og generelle forslag til præciserin-

ger i forhold til påbudsbestemmelser i lovforslaget. Særligt vil tilsynet frem-

hæve fritvalgsordningen for forbrændingsegnet affald, hvor Forsyningstilsy-

nets konkrete tilsynsopgaver mangler at blive beskrevet.



L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2/26



Forsyningstilsynet vurderer, at der er uklarheder ift. overgangsordningen,

dispensationsordningen samt fritvalgsordningerne for henholdsvis genanven-

deligt erhvervsaffald og forbrændingsegnet affald.

I nærværende høringssvar gennemgår Forsyningstilsynet de enkelte vilkår i

ordninger med henblik på at få skabt overblik over de uklarheder, som Forsy-

ningstilsynet ser i forhold til ordningerne herunder i forhold til Forsyningstilsy-

nets rolle som tilsynsmyndighed.

I lovforslaget indsættes en række nye bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven,

samt i lov om Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet vurderer, at der er behov

for en række konsekvensrettelser, herunder særligt i forhold til klageadgang til

Forsyningstilsynets afgørelser samt i forhold til sanktioner ved manglende ef-

terlevelse af påbud overfor ikke-kommunale adressater.



Forsyningstilsynet indgår meget gerne i dialog med Energistyrelsen med henblik på en

uddybning af Forsyningstilsynets bemærkninger. Forsyningstilsynet bemærker i den

forbindelse, at det her også vil kunne drøftes i hvilken udstrækning, de afgivne be-

mærkninger mest hensigtsmæssigt vedrører lovforslag og/eller de bekendtgørelser,

som skal udarbejdes i forlængelse af dette.

OVERBLIK

I høringssvaret indgår følgende afsnit:

1. Datahjemmel til Forsyningstilsynet

2. Prioriteringsadgang

3. Indgrebs- og påbudsmuligheder

4. Overgangsordning

5. Dispensationsordning

6. Fritvalgsordning, erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

7. Fritvalgsordning, forbrændingsegnet erhvervsaffald

8. Regnskabstilsyn efter miljøbeskyttelsesloven § 46 b

9. Gebyrbetaling til Forsyningstilsynet

10. Bemærkninger til behovet for konsekvensrettelser i miljøbeskyttelsesloven samt lov

om Forsyningstilsynet mv.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3/26

1. DATAHJEMMEL TIL FORSYNINGSTILSYNET

Forsyningstilsynet får efter lovforslaget hjemmel til at indhente oplysninger til brug for

tilsynets opgavevaretagelse efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør

heraf. Det fremgår af den foreslåede § 48 d, at:

”§ 48 d.

Forsyningstilsynet kan i forbindelse med sin opgavevaretagelse efter denne lov eller regler ud-

stedt i medfør heraf indhente nødvendige oplysninger hos kommuner og andre markedsaktører. Forsy-

ningstilsynet kan meddele påbud om udlevering af oplysninger.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommuners og

andre markedsaktørers pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk. 1, herunder regler om formen

for indberetning og om, at indberetningen skal ske elektronisk.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Hertil bemærker Forsyningstilsynet, at tilsynet i lovforslaget får til opgave at bidrage til

at skabe transparens med hensyn til affaldsgebyrer m.v., hvorfor effektiv dataindsam-

ling er afgørende for tilsynets opgaver. Forsyningstilsynet henviser her til de specielle

bemærkninger til den nye § 48 a, stk. 3 (bemærkninger til ”til nr. 9, § 48 a”), hvor det

fremgår, at:

”Forsyningstilsynet skal overvåge gennemførelsen af reglerne for de opgaver og forpligtelser, der på-

hviler forskellige aktører efter dette lovforslag samt en bredere overvågning af markedet og markeds-

processer for at sikre velfungerende konkurrencebaserede markeder, både på behandlings- og ind-

samlingsmarkedet. ”… Forsyningstilsynet … skal overvåge graden af gennemsigtighed af de kommu-

nale affaldsgebyrer herunder … udarbejde statistikker på området og offentliggøre gennemsnitstal

blandt andet med det formål, at undersøge hvordan de gældende regler for kommunernes fastsættelse

af affaldsgebyrer kan skærpes, så krydssubsidiering undgås.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Forsyningstilsynet har derfor behov for en datahjemmel, som er tilstrækkelig for Forsy-

ningstilsynets opgaver efter miljøbeskyttelsesloven. Forsyningstilsynet vurderer, at der

er behov for justeringer i den foreslåede § 48 d, for at tilsynet kan iværksætte en effek-

tiv dataindsamling.

Forsyningstilsynet foreslår, at Forsyningstilsynet selv får bemyndigelse til at

fastsætte reglerne, da fleksibilitet er afgørende for, at Forsyningstilsynet lø-

bende kan justere og forbedre de datakrav, som stilles til kommunerne og andre

markedsaktører. Dvs. at det bør være Forsyningstilsynet, og ikke ministeren,

som fastsætter nærmere regler efter stk. 2 (se understregning i uddrag).

Forsyningstilsynet gør opmærksom på, at ensartet indrapportering ikke alene er afgø-

rende for overvågningsopgaver, men tilsvarende vil sikre et effektivt tilsyn med de en-

kelte ordninger, hvor Forsyningstilsynet skal føre tilsyn.

Forsyningstilsynet bør i den sammenhæng kunne udarbejde en standardkonto-

plan og fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering for de aktører, som

skal indberette, samt fastsætte regler om, at der til indberetningen anvendes den

standardkontoplan, som Forsyningstilsynet har udarbejdet. En standardkonto-

plan kan, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bygge på eksisterende

kontoplaner, som anvendes i sektoren. En standardkontoplan har til formål at

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4/26

sikre, at indberetning til Forsyningstilsynet bliver mere ensartede og sammenlig-

nelige, og derved sikrer mere transparens i affaldssektoren, hvilket bidrager til,

at sikre et skærpet økonomisk tilsyn. Forsyningstilsynet foreslår også, at Forsy-

ningstilsynet skal kunne fastsætte regler om, at en indberetning skal ledsages af

en erklæring afgivet af en godkendt revisor.

En fleksibel justering af datakrav indebærer, at Forsyningstilsynet løbende kan tilpasse

krav til indberetning, herunder fjerne krav, hvis nogle oplysninger viser sig, at være

uvæsentlige for tilsynets opgaver. Forsyningstilsynet bør i relation til ovenstående også

kunne fastsætte regler om, at indberetning sker til Forsyningstilsynets eget anmeldel-

sessystem. Dette kan f.eks. ske via ENergi-Anmeldelse Online (ENAO) eller andet an-

meldelsessystem.

Forsyningstilsynet forstår den brede definition ”kommuner og andre markedsaktører” i

§ 48 d, således at Forsyningstilsynet får mulighed for, at indhente oplysninger fra alle

relevante aktører i affaldssektoren, herunder de direkte aktørers koncernforbudne sel-

skaber, såfremt de pågældende aktørers aktiviteter har betydning for de tilsyns-, over-

vågnings-, og analyseopgaver, som Forsyningstilsynet får pålagt efter miljøbeskyttel-

sesloven eller regler udstedt i medfør i miljøbeskyttelsesloven.

Forsyningstilsynet er enig i den brede definition af aktørkredsen, men tilsynet

foreslår dog, at den brede definition præciseres eller eksemplificeres i lovforsla-

get. En præcisering vil indebære, at aktører kender sine pligter efter loven, og

det vil lette sagsbehandlingen for både tilsynet samt for de pågældende kommu-

ner og markedsaktører, at der er klar retstilling (til inspiration til henledes op-

mærksomheden på elforsyningslovens § 84, hvor der gives rammer for en bred

definition).

Forsyningstilsynet skal i relation til ovenstående oplyse, at tilsynet, som alle offentlige

myndigheder, er bundet af ulovfæstede forvaltningsretlige grundsætninger, herunder

om proportionalitet. Dvs. at Forsyningstilsynet kun kan indkræve de oplysninger, som

er nødvendige for tilsynets opgaver. Byrden med fremskaffelsen af oplysningerne skal

stå i et rimeligt forhold til Forsyningstilsynets brug af oplysningerne. Dette kan evt.

præciseres i bemærkningerne. Se hertil f.eks. lovbemærkninger til varmeforsyningslo-

vens § 22, stk. 1-2.

2. PRIORITERINGSADGANG

I det foreslåede lovudkast får Forsyningstilsynet en række konkrete tilsyn-, overvåg-

nings-, og analyseopgaver.

Lov om Forsyningstilsynet § 3, stk. 2, som har følgende ordlyd:

”Stk. 2. Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager efter sektorlovgivningen på eget initiativ eller

på grundlag af en anmeldelse eller en klage.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Det følger af klagenævnspraksis, i medfør af ovenstående bestemmelse, at Forsy-

ningstilsynet er forpligtet til at undersøge sager på baggrund af f.eks. en borgerhen-

vendelse, såfremt der rejses begrundet mistanke for overtrædelse af lovgivningen.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5/26

Derfor er Forsyningstilsynet forpligtet til at undersøge en sag, selvom sagen hviler på

et meget spinkelt grundlag og/eller omhandler et meget lille beløb.

Til sammenligning har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en bestemmelse i konkur-

rencelovens § 15, hvor det fremgår, at styrelsen selv kan afgøre, om der er tilstrække-

lig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehand-

lingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.

Forsyningstilsynet foreslår, at der som led i lovforslaget indføres en bestem-

melse, som giver Forsyningstilsynet mulighed for selv at afgøre, om der er til-

strækkeligt grundlag for at undersøge eksempelvis en klagesag eller anden

sag/opgave. En bestemmelse bør formuleres således, at Forsyningstilsynet kan

prioritere sager ud fra sagernes potentielle økonomiske konsekvenser inklusiv

eventuelt skønnede afledte effekter i tilsvarende sager.

Forsyningstilsynet vurderer, at en prioriteringsadgang vil have en positiv effekt for tilsy-

net og affaldsaktørernes effektivitet og administrative byrder, da de vigtigste sager der-

med vil opnå det største fokus. Dette vil sikre regelefterlevelse på de områder, hvor

Forsyningstilsynets vurderer regelefterlevelsen giver den største samfundsøkonomiske

effekt. Forsyningstilsynet og andre affaldsaktører vil således skulle bruge færre res-

sourcer på sager, hvis økonomiske konsekvens ikke står mål med de til sagen for-

brugte ressourcer.

3. INDGREBS- OG PÅBUDSMULIGHEDER

I det foreslåede lovudkast får Forsyningstilsynet en række konkrete tilsynsopgaver og

afgørelseskompetencer. Forsyningstilsynet har en række konkrete forslag til præcise-

ringer i forhold til enkelte påbudsbestemmelser, disse gennemgås nedenfor. Først

gennemgås nogle generelle betragtninger.

Generelt vurderer Forsyningstilsynet, at det med fordel kan fremgå eksplicit af

lovforslagets tekst eller bemærkninger, at påbud kan indebære, at Forsyningstil-

synet kan træffe afgørelse om efterregulering.

Efterregulering af priser kan eksempelvis baseres på forskellen mellem en afreg-

ningspris, som kommunen/markedsaktøren har anvendt, og den afregningspris,

som kommunen/markedsaktøren burde have anvendt.

Forsyningstilsynet understreger, at ovenstående generelle bemærkning gælder for alle

ordninger og tilsynsopgaver, hvor efterregulering giver mening, og indgrebsmuligheden

kan derfor beskrives på generelt plan i lovforslaget.

Forsyningstilsynet vurderer yderligere, at det bør fremgå eksplicit af lovforsla-

get, at efterregulering samt øvrige indgrebsbeføjelser ikke angår forhold, hvor

overtrædelsen sker forud for det tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet overtager til-

synskompetencen med en given ordning.

Ligeledes følger heraf, at Forsyningstilsynet ikke er forpligtet til at undersøge

forhold vedrørende overtrædelser, som udelukkende vedrører forhold foregået

før Forsyningstilsynets overtagelse af tilsynskompetence.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

6/26

Konkret bemærker Forsyningstilsynet, at (der henvises derudover til de afsnit i nærvæ-

rende høringssvar, som vedrører de enkelte ordninger):

Frit valg, indsamling af forbrændingsegnet affald:

Forsyningstilsynet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at tilsynet skal

føre tilsyn med indsamling af forbrændingsegnet affald, jf. afsnit 3.8.2 (se ud-

drag nedenfor).

”Derudover vurderes det, at tilsynet med indsamlingsordninger kommunerne tilbyder mindre

virksomheder, som har affald egnet til materialenyttiggørelse, der i art og mængde svarer til

en husholdning samt kommunale indsamlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaf-

fald, bør varetages af Forsyningstilsynet fra lovens ikrafttræden.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Forsyningstilsynet mangler dog konkrete lovbestemte indgrebsmuligheder til

at føre dette tilsyn.

Forsyningstilsynet foreslår, at indgrebsbeføjelserne beskrives tydeligt i

loven på linje med de øvrige bestemmelser i lovforslaget, hvor Forsy-

ningstilsynet får kompetencer.

Dispensationsordning:

I forhold til dispensationsordningen (§ 49 b, stk. 4-5), vil Forsyningstilsynet

blandt andet skulle føre tilsyn med, at et offentlig-privat selskab overholder vil-

kår i dispensationsordning (se yderligere afsnit om dispensationsordningen i

nærværende notat).

Forsyningstilsynet vurderer derfor, at det kan være hensigtsmæssigt, at

det fremgår eksplicit, at Forsyningstilsynet også vil kunne give påbud til

det offentlige-private selskab og ikke kun over for kommunen, hvis på-

buddet vedrører overholdelse af specifikke vilkår, som er uden for kom-

munens kontrol.

Derudover foreslår Forsyningstilsynet, at det præciseres, at Forsynings-

tilsynet også har mulighed for at fratage kommunen muligheden for del-

tagelse i dispensationsordningen, såfremt vilkår ikke opretholdes. Der

foreslås derfor indsat en bestemmelse, som giver hjemmel til at tilbage-

kalde dispensationer i tilfælde af vilkårsovertrædelse.

Ovenstående overvejelser gør sig også gældende i forhold til overgangsord-

ninger, hvor Forsyningstilsynet godkender deltagelse.

Overgangsordning:

Forsyningstilsynet bemærker, at der ikke er skrevet specielle bemærkninger til

§ 49 g, stk. 3.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7/26

Forsyningstilsynets forstår dog, at dele af konkrete tilsynsopgaver i høj grad vil

omhandle et tilsyn med markedsmæssige aftaler, og svarer dermed til de til-

synsopgaver, som Forsyningstilsynet fører efter øvrige sektorlove i forsynings-

sektoren, eksempelvis elforsyningsloven.

Forsyningstilsynet foreslår, at tilsynets indgrebsmuligheder mv. i videst

muligt omfang inspireres af bestemmelser i § 46, § 84 og § 85d i elforsy-

ningsloven

(se yderligere afsnit om overgangsordningen i nærværende hø-

ringssvar).

Regnskabstilsynet efter miljøbeskyttelsesloven § 46 b:

Forsyningstilsynet bemærker, at det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, at Forsy-

ningstilsynet overtager tilsynet med kommunale anlæg, der er godkendt til be-

handling af genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden den 26. fe-

bruar 2009, fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald.

Forsyningstilsynet foreslår, at det fremgår af lovforslaget, at tilsynet kan

påbyde de regulerede subjekter m.v. at rette op på forhold i det omfang,

Forsyningstilsynet i sit tilsyn finder forhold i strid med regler fastsat ef-

ter § 46 b, stk. 2.

4. OVERGANGSORDNING

Lovforslaget indeholder en overgangsordning, hvorefter kommuner indtil den 1. juli

2027 vil kunne deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materi-

alenyttiggørelse. Det fremgår dog af Klimaplanen, at aftalepartierne kan aftale at for-

længe ud over de fem år, hvis der er væsentlige argumenter for fortsat kommunal til-

stedeværelse. Overgangsordningen fremgår af § 49 f-g i lovforslaget:

”§ 49 f.

Kommuner kan uanset § 49 b, stk. 1, fortsat deltage i aktiviteter forbundet med behandling af

affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning, når aktiviteterne er knyt-

tet til

1) et helt eller delvist kommunalt ejet behandlingsanlæg, som er godkendt til behandling af affald egnet

til materialenyttiggørelse og sat i drift senest den 16. juni 2020, eller

2) et helt eller delvist kommunalt ejet behandlingsanlæg, som kommunalbestyrelsen senest den 16.

juni 2020 har foretaget væsentlige irreversible investeringer i etableringen af.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må ikke foretage reinvesteringer i de i stk. 1 nævnte anlæg.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om stk. 1, herunder regler

om fortsat deltagelse i de i stk. 1 nævnte aktiviteter, krav til dokumentation og indberetning af oplysnin-

ger.

§ 49 g.

Aktiviteter i henhold til § 49 f, stk. 1, skal fra den 1. januar 2024 udskilles i et eller flere særskilte

selskaber, som drives på kommercielle vilkår i aktie- eller anpartsselskabsform, og som ikke udøver

andre aktiviteter end aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Stk. 2. Kommuner kan levere service- og administrationsydelser til de efter stk. 1 udskilte selskaber.

Aftaler om levering af service- og administrationsydelser, som kommunerne indgår med selskaberne,

skal indgås på markedsmæssige vilkår.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8/26

Stk. 3. Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2 og

kan påbyde, at manglende overholdelse bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Lovforslaget indebærer en række tilsynsaktiviteter vedrørende overgangsordningen,

men det er ikke i alle tilfælde præciseret, hvilken myndighed der har tilsynsansvaret for

den pågældende aktivitet.

Forsyningstilsynet har umiddelbart den opfattelse, at Forsyningstilsynets tilsynsansvar

er nedenstående punkt 1-9. Forsyningstilsynet har anført bemærkninger i punkt 1-9.

Forsyningstilsynet foreslår, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvilke aktiviteter

Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med.

Tilsyn med at de kommunale anlæg omfattet af overgangsordningen konkur-

rerer på markedsvilkår og byder på husholdningsaffaldet på lige vilkår med

andre private og selskabsgjorte anlæg.

Tilsyn med at de kommunale anlæg omfattet af overgangsordningen drives

med fortjeneste for øje.

Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart, at det kan være vanskeligt at

udføre denne tilsynsaktivitet, og at det med fordel kan præciseres, hvor-

dan tilsynet forventes ført.

Det kan også overvejes, om det af lovforslaget skal fremgå, at tilsynet forven-

tes primært at være reaktivt ved klage, eller hvis Forsyningstilsynet på anden

måde bliver opmærksom på, at vilkåret ikke er opfyldt.

Tilsyn med at aktiviteterne senest den 1. januar 2024 er udskilt i et eller flere

særskilte selskaber, som drives på kommercielle vilkår i aktie- eller anparts-

selskabsform, og som ikke udøver andre aktiviteter end aktiviteter forbundet

med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 49 g (lovforslagets side 112),

at:

”Vurderingen af, om aktiviteterne udøves på kommercielle vilkår, vil skulle foretages på bag-

grund af det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip, hvilket betyder, at selskabet vil

skulle handle som en normal markedsinvestor, der søger et normalt udbytte.”

Forsyningstilsynet vurderer, at det er uklart efter hvilke kriterier, tilsynet

skal vurdere, om aktiviteterne drives på ”kommercielle vilkår”, og tilsy-

net foreslår, at dette eksemplificeres eller præciseres yderligere.

Tilsyn med, at aftaler, som kommunen indgår med selskabet om levering af

service- og administrationsydelser, indgås på markedsmæssige vilkår.

Forsyningstilsynet lægger her til grund, at Forsyningstilsynet skal føre samme

type af tilsyn og ud fra samme praksis, som Forsyningstilsynet fører tilsyn om-

kring markedsmæssighed på el-, gas- og varmeområdet.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

9/26

Forsyningstilsynet skal bemærke, at sager vedrørende markedsmæssighed

erfaringsmæssigt kan være relativt ressourcekrævende for Forsyningstilsynet

at føre, samt at det også kan være ressourcekrævende for kommunerne selv

at kontrollere og dokumentere krav til overholdelse af markedsmæssighed.

På baggrund heraf vurderer Forsyningstilsynet, at det af lovforslaget

skal fremgå, at:

omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletids-

punktet,

der skal udarbejdes skriftlig dokumentation for, hvorledes

priser og vilkår er fastsat,

den skriftlige dokumentation skal kunne danne grundlag for

en vurdering af priserne og vilkårenes markedsmæssighed,

dokumentation forelægges Forsyningstilsynet efter anmod-

ning,

Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den mar-

kedsmæssige pris, hvis markedsmæssigheden af en aftale

ikke findes godtgjort,

Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for rammerne af

OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og SKATs vejledning

»Transfer Pricing – Dokumentationspligten«.

Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at der kan være kommuner, som alle-

rede i dag har selskabsgjort behandlingsaktivteten, og hvor kommunen har

indgået aftaler om levering af service- og administrationsydelser. Forsynings-

tilsynet lægger til grund, at genforhandling af disse aftaler fremadrettet vil blive

underlagt samme krav om markedsmæssige vilkår.

Forsyningstilsynet henviser derudover til ovenstående afsnit ”Indgrebs- og på-

budsmuligheder” i nærværende høringssvar, hvor Forsyningstilsynet henviser

til de specifikke bestemmelser i elforsyningsforsyningsloven, som ovenstå-

ende oplistning er inspireret af.

Forsyningstilsynet anbefaler, at man følger elforsyningslovens bestem-

melser i videst muligt omfang.

Tilsyn med, at de kommunale anlæg omfattet af overgangsordningen ikke fo-

retager reinvesteringer i eksisterende kommunale anlæg i overgangsperioden,

men alene almindelig vedligehold af anlæggene.

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 49 f (s. 108), at al-

mindelig vedligehold vil skulle forstås som udgifter, der anvendes til at sætte

anlægget i samme tekniske stand, som det var i ved lovens ikrafttræden. Der

vil således alene kunne afholdes udgifter, der ikke forbedrer anlægget i for-

hold til anlæggets tekniske stand ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2022.

Forsyningstilsynet vurderer, at det i lovforslaget bør tydeliggøres, hvor-

dan selskabet/kommunen skal dokumentere anlæggets tekniske tilstand

ved lovens ikrafttræden, samt hvordan dette tilsyn forventes ført. Forsy-

ningstilsynet foreslår, at en relevant, ekstern og uafhængig tredjepart fo-

retager denne vurdering på selskabets/kommunens regning.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10/26

Tilsyn med, at overgangsordningen kun omfatter helt eller delvist kommunalt

ejet anlæg, som er godkendt til behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse og sat i drift senest den 16. juni 2020, eller et helt eller delvist kommu-

nalt ejet anlæg, som kommunalbestyrelsen senest den 16. juni 2020 har fore-

taget væsentlige irreversible investeringer i etableringen af.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 49 f (lovforslagets side 107),

at:

”Den irreversible investering skal vedrøre den fysiske etablering af behandlingsanlægget og

kan således f.eks. bestå i afholdte omkostninger eller bindende aftaler om afholdelse af om-

kostninger til køb af hele eller dele af et anlæg eller aftaler om at opføre et anlæg i form af

aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal realisere byggeriet

eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irre-

versibel investering i andre anlæg m.v. end behandlingsanlægget, selv om disse har sam-

menhæng med et planlagt behandlingsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversi-

bel, hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig fra kontrakten ved at hæve den

ud fra de almindelige obligationsretlige regler og principper, og heller ikke kan opsige aftalen

uden at betale en væsentlig kompensation. Ved vurderingen af, om en kompensation må an-

ses for væsentlig, vil det kunne indgå, hvor stort et beløb den forventede kompensation ud-

gør, og hvor stor en del af kontraktsummen og af de samlede projektomkostninger den ud-

gør. Det vil desuden være en betingelse, at den irreversible investering er væsentlig. Ved

vurderingen af, om en irreversibel investering må anses for væsentlig, vil det kunne indgå,

hvor stort et absolut beløb der er tale om, og hvor stor en del af de samlede projektomkost-

ninger den udgør. Der vil således være tale om en samlet vurdering af absolutte og relative

beløbsstørrelser.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart, at der er behov for at præci-

sere og/eller eksemplificere, hvorvidt investeringen er ”væsentlig”, og at

kompensationen for at frigøre sig fra kontrakten er ”væsentlig”.

Tilsyn med at aktiverne, som udskilles i det særskilte selskab, værdiansættes

til handelsværdien i overensstemmelse med de værdiansættelsesmetoder,

der i øvrigt anvendes i transfer pricing sager.

Forsyningstilsynet bemærker, at der er betydelig risiko for, at værdiansættel-

sen anvendes strategisk til at opnå markedsmæssige fordele i forhold til pri-

vate aktører.

På den baggrund vurderer Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet bør

kunne anmode selskabet om udarbejdelse af dokumentation for han-

delsværdien herunder udvælge en revisor eller uafhængig 3. part, som

på selskabets regning skal udarbejde dokumentationen for Forsynings-

tilsynet.

Tilsyn med at anlægget afhændes senest 5 år efter lovens ikrafttræden

Tilsyn med at anlæggene kun byder på affald, der er omfattet af en kommunal

affaldsordning

Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart, at det kan være vanskeligt at

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

11/26

udføre denne tilsynsaktivitet, og at det med fordel kan præciseres, hvor-

dan tilsynet forventes ført.

Det kan også overvejes, om det af lovforslaget

skal fremgå, at tilsynet forventes primært at være reaktivt ved klage, eller hvis

Forsyningstilsynet på anden måde bliver opmærksom på, at vilkåret ikke er

opfyldt.

Overgangsordningen indebærer endvidere et forhold, som Forsyningstilsynet ikke skal

føre tilsyn med, men som er vilkår for deltagelse i ordningen.

Forsyningstilsynet vurderer, at det bør tydeliggøres, at Forsyningstilsynet ikke

skal føre tilsyn hermed:

Udskillelse af aktiviteterne i det særskilte selskab vil endvidere skulle ske i

overensstemmelse med de almindelige konkurrence- og statsstøtte-retlige

regler.

Forsyningstilsynet foreslår det yderligere tydeliggjort, hvad konsekvensen er,

hvis et eller flere af ovennævnte vilkår ikke er opfyldt.

ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIL OVERGANGSORDNINGEN

Det fremgår af lovforslagets 3.4.3. (lovforslaget s. 43), at:

”Overgangsordningen vil kun omfatte affald, som kommunerne var ansvarlige for behandling af ved

indgåelse af den politiske aftale og vil ikke kunne udvides til øvrigt affald.”

Forsyningstilsynet bemærker, at kommunerne ved indgåelse af den politiske aftale kan

have foretaget irreversible investeringer i etableringen af nye anlæg med henblik på

behandling af affald, som kommunerne ikke var ansvarlige for ved indgåelse af den

politiske aftale. Det synes umiddelbart i strid med overgangsordningens hensigt om at

modvirke brandsalg af aktiver, hvis kommunerne ikke får lov til at behandle øvrigt af-

fald, i det omfang irreversible investeringer foretaget senest 16. juni 2020 er foretaget

med henblik herpå.

Det fremgår af lovforslagets 3.1.3 (lovforslagets s. 26):

”Kommuner, der uanset forbuddet mod deltagelse i aktiviteter forbundet med affald egnet til materiale-

nyttiggørelse fortsat vil kunne deltage i disse aktiviteter i henhold til den i § 49 f foreslåede overgangs-

ordning, vil uanset udbudslovens §§ 12-16 om ordregiverinterne aftaler og kontrakter, være forpligtet til

at udbyde kontrakten efter udbudslovens regler. De kommunalt ejede anlæg vil således skulle byde på

opgaven i konkurrence med private aktører. De kommunale anlægs bud på opgaven skal ske i over-

ensstemmelse med de almindelige udbuds- og konkurrenceretlige regler.”

Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart, at en udbudsmodel, hvor kommunerne selv

udbyder kontrakterne efter udbudsloven ikke i tilstrækkelig grad vil gardere mod strate-

giske udbud og ikke vil sikre konkurrence på markedet. Det vil derfor umiddelbart være

nødvendigt at supplere løsningen med tilsynsbestemmelser og/eller andre foranstalt-

ninger for at understøtte effektive udbud.

Det er for Forsyningstilsynet uklart, om aktiviteter i relation til overgangsordningen må

udskilles i samme selskab, som varetager aktiviteter i relation til dispensationsordnin-

gen og/eller aktiviteter i relation til behandling af sorteret erhvervsaffald til materialenyt-

tiggørelse efter en godkendt anmeldelse, jf. § 28, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 2097 af

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

12/26

14. december 2020 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

Forsyningstilsynet bemærker, at en sådan sammenblanding af aktiviteter og aktiver fø-

rer til betydelig risiko for krydssubsidiering mellem ordningerne og vanskeliggør tilsyns-

opgaven, da der efter dispensationsordningen må foretages investeringer i behand-

lingskapacitet, mens der efter overgangsordningen alene må foretages almindeligt

vedligehold.

5. DISPENSATIONSORDNING

Dispensationsordningen er en undtagelse fra forbuddet mod, at kommunen investerer

eller reinvesterer i kommunale anlæg for enkelte fraktioner. Dispensationen gælder,

hvis det viser sig, at der efter en udbudsrunde og en efterfølgende markedsdialog med

potentielle bydere om justering af udbudsvilkår og udbudte fraktioner, ikke er private

bydere til håndteringen af de enkelte fraktioner. Ordningen fremgår af den forslåede §

49 b.

”§ 49 b.

Kommuner må ikke deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse.

[..}

Stk. 4. Forsyningstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Forsyningstilsynets

adgangen til at meddele dispensation efter stk. 4, herunder om betingelser og vilkår for dispensation

samt om dokumentationskrav og indberetning af oplysninger til Forsyningstilsynet samt Forsyningstilsy-

nets mulighed for at give påbud.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommuner må deltage i akti-

viteter forbundet med behandling af affald produceret af kommuners egne institutioner og virksomhe-

der.”

(understregning er foretaget af Forsyningstilsynet)

Lovforslaget indebærer en række tilsynsaktiviteter vedrørende dispensationsordnin-

gen, men det er ikke i alle tilfælde præciseret, hvilken myndighed der har tilsynsansva-

ret for den pågældende aktivitet.

Forsyningstilsynet har umiddelbart den opfattelse, at Forsyningstilsynets tilsynsansvar

er nedenstående punkt 1-6. Forsyningstilsynet har anført bemærkninger i punkt 1-6.

Forsyningstilsynet foreslår, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvilke aktiviteter

Forsyningstilsynet skal føre tilsyn hermed.

Tilsyn med at kommunen forud for iværksættelse af udbudsproceduren har

gennemført en indledende markedsundersøgelse.

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 49 b (side 95), at

kommunens gennemførsel af indledende markedsundersøgelser vil skulle ud-

føres i overensstemmelse med de konkurrence- og udbudsretlige regler, her-

under regler om at markedsundersøgelsen ikke må medføre konkurrencefor-

drejning eller overtrædelse af principperne om ligebehandling og gennemsig-

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

13/26

tighed. Det forventes i øvrigt, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyt-

tet til at fastsætte nærmere krav til kommunens indledende markedsundersø-

gelser.

Forsyningstilsynet vurderer, at der kan være et problem i forhold til kompeten-

cefordelingen mellem Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

samt Klagenævnet for Udbud.

Hvis Forsyningstilsynets rolle er at føre tilsyn med, at kommunernes markeds-

undersøgelser udføres i overensstemmelse konkurrence- og udbudsreglerne,

så kan Forsyningstilsynet risikere at træffe en afgørelse, som vil være i strid

med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af konkurrencefordrej-

ning og/eller overtrædelse af principperne om ligebehandling og gennemsig-

tighed mv.

Forsyningstilsynet vurderer, at

det

bør tydeliggøres i lovforslaget, hvil-

ken myndighed der har ansvaret for at føre tilsyn med og træffe afgø-

relse om, hvorvidt kommunernes markedsundersøgelser overholder

konkurrence- og udbudslovgivningen, og hvilken rolle Forsyningstilsy-

net tiltænkes i denne sammenhæng.

Tilsyn med at markedsdialogen har været tilstrækkelig med henblik på at

sikre, at muligheden for, at opgaven kan varetages på det private marked, er

afsøgt tilstrækkeligt.

Det er for Forsyningstilsynet uklart, hvilke kriterier der kan anvendes i en be-

kendtgørelse eller en afgørelse fra Forsyningstilsynet, når ”tilstrækkelig mar-

kedsdialog” ikke er nærmere beskrevet i lovforslaget.

På den ene side fremgår det i lovforslagets afsnit 3.3.2, at:

”Det fremgår af Klimaplanen, at der skal gives mulighed for dispensation fra forbuddet mod

at investere eller reinvestere i kommunale anlæg for enkelte fraktioner, såfremt det viser sig,

at der efter en udbudsrunde og en efterfølgende markedsdialog med potentielle bydere om

justering af udbudsvilkår og udbudte fraktioner, ikke er private bydere til håndteringen af de

enkelte fraktioner.”

På den anden side fremgår det også af lovforslagets afsnit 3.3.2, at:

”formålet om, at markedet skal være afsøgt tilstrækkeligt, i lige så høj grav vil kunne opnås

ved en model, hvor kommunen kan søge om dispensation efter første udbud, såfremt kom-

munen inden udbuddet har foretaget markedsdialog.”

Det er i den sammenhæng uklart for Forsyningstilsynet, om markedsdialogen,

når den foretages inden første udbudsrunde, adskiller sig fra den indledende

markedsundersøgelse og på hvilken måde. Endvidere er det uklart, hvordan

dialogen om justering af udbudsvilkår og udbudte fraktioner skal dokumente-

res, herunder hvordan kommunens afslag af justeringer skal begrundes. De

nævnte forhold kan med fordel gøres mere klare eller eventuelt eksemplifice-

res i lovforslaget.

Forsyningstilsynet foreslår alternativt, at det af lovforslaget fremgår, at

Forsyningstilsynet får mulighed for at fastsætte nærmere regler om mar-

kedsdialogens indhold mv.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14/26

Tilsyn med at genudbuddet sker på samme vilkår herunder i forhold til f.eks.

miljømæssige krav, længden af kontrakten, affaldsmængder og -kvalitet og i

forhold til forventning til innovation i opgaveløsningen.

Tilsyn med at der i praksis kun behandles de affaldsfraktioner, der er givet di-

spensation for.

Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart, at tilsynet hermed kræver fysisk stik-

prøvekontrol og inspektion af anlæggets affaldsfraktioner, hvilket er en op-

gave, der adskiller sig væsentligt fra Forsyningstilsynets øvrige tilsynsaktivite-

ter og kompetenceområder.

Forsyningstilsynet foreslår, at det bliver en anden relevant myndigheds

opgave at føre denne kontrol, eller at det eksempelvis bliver relevant 3.

parts opgave at foretage denne kontrol, og at 3. parts kontrolrapport til-

sendes Forsyningstilsynet, som på det grundlag kan føre tilsyn med, at

der i praksis kun behandles de affaldsfraktioner, der er givet dispensa-

tion for.

Tilsyn med at aktiviteter omfattet af dispensationen udøves i et særskilt aktie-

eller anpartsselskab, der driver virksomhed på kommercielle vilkår.

Forsyningstilsynet vurderer, at det er uklart efter hvilke kriterier, det skal

afgøres, om virksomheden drives på kommercielle vilkår,

tilsynet fo-

reslår, at dette præciseres.

Det bør endvidere overvejes, om (i givet fald i lovforslaget begrundes hvorfor)

det er klogt, at selskabet drives på kommercielle vilkår (dvs. med det formål at

få højest mulige fortjeneste) for så vidt gælder aktiviteter, der ikke har været

en effektiv konkurrence om. Forsyningstilsynet drager slutningen om mang-

lende effektiv konkurrence, da dispensationen kun gives, når der har været af-

holdt et udbud, hvor ingen private aktører har budt ind. Forsyningstilsynet vur-

derer, at man risikerer at skabe kunstigt høje priser på et delmarked, hvor der

ikke er en effektiv konkurrencesituation.

Tilsyn med at selskabet kun behandler affald fra ejerkommunen eller ejerkom-

munerne.

Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart, at ovenstående tilsyn kræver kontrol

af selskabets økonomiske transanktioner med de kommuner, som selskabet

behandler affald for.

Forsyningstilsynet foreslår, at det bliver revisors opgave at kontrollere,

at de økonomiske transaktioner kun foregår mellem selskabet og ejer-

kommunen eller ejerkommunerne. I forbindelse med revisionen anføres,

at revisor har kontrolleret, at de økonomiske transaktioner opfylder kra-

vet, og Forsyningstilsynet modtager kontrolrapport for udførelse af revi-

sionen.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

15/26

Dispensationsordningen indebærer endvidere en række forhold, som Forsyningstilsy-

net forstår, at Forsyningstilsynet ikke skal føre tilsyn med, men som er vilkår for delta-

gelse i ordningen. Forsyningstilsynet har forsøgt at skabe overblik herover i punkt 1-4

nedenfor.

Forsyningstilsynet foreslår, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvilke ak-

tiviteter Forsyningstilsynet ikke skal føre tilsyn hermed.

At der er tale om et partnerskab i form af et offentligt-privat selskab, hvor en

privat part også tager en økonomisk risiko.

At kommunen i forbindelse med udbuddet ikke har modtaget antagelige an-

søgninger eller tilbud fra private aktører.

At aktie- eller anpartsselskabet har direkte privat medejerskab.

At kommunen ikke opnår bestemmende indflydelse i selskabet, og at der er

private ejere, som besidder minimum 25 pct. af selskabets kapital og stemme-

rettigheder.

Forsyningstilsynet vurderer, at det af lovforslaget bør tydeliggøres, hvordan

kommunerne skal dokumentere over for Forsyningstilsynet, at vilkårene i punkt

1-4 er overholdt og løbende overholdes.

Forsyningstilsynet foreslår tydeliggjort, hvad konsekvensen er, hvis et eller flere

af ovennævnte vilkår ikke er opfyldt. Forsyningstilsynets umiddelbare vurdering

er, at den begunstigende forvaltningsakt, som en dispensation er, i givet fald vil

skulle tilbagekaldes, og at det præciseres, hvad den konkrete konsekvens heraf

er, f.eks. om det indebærer et øjeblikkeligt ophør af investeringer under dispen-

sationsordningen, som allerede er igangsat, men endnu ikke er afsluttet.

Forsyningstilsynet henviser derudover til ovenstående afsnit ”Indgrebs- og påbudsmu-

ligheder” i nærværende høringssvar.

ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIL DISPENSATIONSORDNINGEN

Forsyningstilsynet bemærker, at kravet om direkte privat medejerskab risikerer at føre

til forbrænding eller deponi af genanvendelige affaldsfraktioner, såfremt de private ak-

tører hverken byder i et udbud eller ønsker at gå ind og få medejerskab i et kommu-

nalt/privat affaldsbehandlingsselskab.

Endvidere fremgår det af lovforslagets 3.3.3 (side 40):

”Finder Forsyningstilsynet, at vilkårene for dispensationen ikke er overholdt, kan Forsyningstilsynet

give påbud til kommunen om, at forholdene bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Efterkommer en kommune ikke Forsyningstilsynets påbud, skal Forsyningstilsynet sende sagen til An-

kestyrelsen, der kan iværksætte de sanktionsmuligheder, der følger af lov om kommunernes styrelse.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

16/26

Forsyningstilsynet bemærker, at kommunen ikke nødvendigvis vil kunne bringe forhol-

dene i orden, idet kommunen jf. ovenstående punkt 4 ikke må opnå bestemmende ind-

flydelse i selskabet. Kommunen risikerer derfor at blive bragt i en situation, hvor Anke-

styrelsen iværksætter tvangsmidler, sanktioner mv. over for kommunen, men hvor

kommunen ikke har kompetence/indflydelse til at bringe vilkårsoverskridelser til ophør.

Forsyningstilsynet foreslår, at tilsynets påbud bør kunne gives til det offentlig-

private selskab, hvor kommunen optræder som ejer sammen med den private

aktør.

Forsyningstilsynet henviser derudover til ovenstående afsnit ”Indgrebs- og påbudsmu-

ligheder” i nærværende høringssvar.

Det er for Forsyningstilsynet uklart, om aktiviteter i relation til dispensationsordningen

må udskilles i samme selskab, som varetager aktiviteter i relation til overgangsordnin-

gen og/eller aktiviteter i relation til behandling af sorteret erhvervsaffald til materialenyt-

tiggørelse efter en godkendt anmeldelse efter §§ 95 og 96 i bekendtgørelse nr. 48 af

13. januar 2010, jf. § 28, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 2097 af 14. december 2020 om af-

faldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

Forsyningstilsynet bemærker, at en sådan sammenblanding af aktiviteter og aktiver fø-

rer til betydelig risiko for krydssubsidiering mellem ordningerne og vanskeliggør tilsyns-

opgaven, da der efter dispensationsordningen må foretages investeringer i behand-

lingskapacitet, mens der efter overgangsordningen alene må foretages almindeligt

vedligehold.

6. FRITVALGSORDNING, ERHVERVSAFFALD EGNET TIL

MATERIALENYTTIGGØRELSE

Fritvalgsordningen for genanvendeligt affald fastlægges i ændringsforslagets § 49 c:

”§ 49 c.

Kommuner må ikke etablere affaldsordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald eg-

net til materialenyttiggørelse.

[..]

Stk. 4. Tilbyder kommunalbestyrelsen indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til

virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdning, skal indsamlingen

ske til markedspris.

Stk. 5. Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af stk. 4 og kan påbyde, at manglende over-

holdelse bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrel-

sens mulighed for at etablere affaldsordninger og tilbyde indsamling i henhold til stk. 3.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet).

Det fremgår af ovenstående uddrag, at kommuner kan tilbyde indsamling af erhvervs-

affald egnet til materialenyttiggørelse for virksomheder, der producerer affald i art og

mængde svarende til en husholdning, at indsamlingen skal ske til markedspris, samt at

Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med sidstnævnte.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17/26

Af lovforslagets afsnit 3.2. fremgår bl.a., at ordningen skal udformes, så krydssubsidie-

ring undgås, at ordningen forventes at tage udgangspunkt i eksisterende ordninger for

husholdninger, herunder at ordningen kan omfatte de samme affaldsfraktioner, som

indsamles fra husholdninger, samt at indsamlingen skal ske i samme materiel og med

samme frekvens som for husholdninger.

Det fremgår endvidere af afsnit 3.2, at kommuner, der tilbyder ordningen, forventes at

skulle udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at undersøge, hvad markeds-

prisen er, og at kommunerne ved fastsættelse af en markedspris må overlades en vis

skønsmargin, dog skal prisen som minimum fastsættes, så der sikres fuld dækning af

omkostningerne ved indsamlingen herunder både direkte og indirekte omkostninger.

Endelig fremgår det, at ordningen ikke skal hvile i sig selv, og at et overskud fra ordnin-

gen ikke må benyttes til at finansiere omkostningerne for husholdningerne eller andre

affaldsordninger, der skal hvile i sig selv.

Af de almindelige bemærkninger, der vedrører det nye økonomiske affaldstilsyn (afsnit

3.8), fremgår det, at tilsynet med denne ordning bør varetages af Forsyningstilsynet fra

lovens ikrafttræden. Det fremgår i forlængelse heraf, at:

”Det foreslås, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at kommuner der tilbyder mindre virksomhe-

der, som har genanvendeligt affald, der i art og mængde svarer til en husholdning, tilbyder disse ord-

ninger til markedspriser. Det foreslås, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med at kommunerne sikrer

en fuldstændig regnskabsmæssig adskillelse af de indsamlingsordninger kommunerne tilbyder mindre

virksomheder, som har affald egnet til materialenyttiggørelse, der i art og mængde svarer til en hus-

holdning”

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 49 c, at

”Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at kommunerne udfolder sædvanlige og rimelige bestræbelser

på at undersøge, hvad markedsprisen er. Dette indebærer også, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn

med, at prisen som minimum er fastsat, så der sikres fuld dækning af omkostningerne ved indsamlin-

gen. Dette omfatter både direkte og indirekte omkostninger, herunder forrentning og afskrivning af kapi-

tal. Endelig indebærer det, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at overskud fra ordningen for virk-

somhederne ikke benyttes til at finansiere omkostningerne for husholdningerne eller andre affaldsord-

ninger, der skal hvile i sig selv.

Finder Forsyningstilsynet, at en kommune tilbyder indsamlingsordninger af erhvervsaffald egnet til ma-

terialenyttiggørelse til virksomheder, der i art og mængde producerer affald svarende til en hushold-

ning, i strid med kravene i stk. 4, kan Forsyningstilsynet påbyde, at kommunen bringer indsamlingsord-

ningen i overensstemmelse med kravene i stk. 4 straks eller inden for en nærmere angivet frist.”

(understregning, og rettelse af tastefejl er foretaget af Forsyningstilsynet)

FORSYNINGSTILSYNETS OVERVEJELSER IFT. TILSYN MED FRITVALGS-

ORDNING, ERHVERVSAFFALD EGNET TIL MATERIALENYTTIGGØRELSE

Forsyningstilsynet ser en række mulige udfordringer med den nye ordning og tilsynet

hermed.

Helt overordnet bemærker Forsyningstilsynet, at den nye ordning åbner op for en

række nye konkurrenceflader mellem offentlige og private aktører.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

18/26

Forsyningstilsynet vurderer, at det vil styrke forbrugerbeskyttelsen og den lige konkur-

rence på området, at aktørerne er omfattet af konkurrenceloven, herunder bestemmel-

serne om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende mar-

kedsstilling og ulovlig statsstøtte. Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart, at dette vil

kunne opfyldes såfremt lovgivningen ikke sætter konkurrenceloven ud af kraft, jf. kon-

kurrencelovens § 2.

I forhold til Forsyningstilsynets opgave med at føre et effektivt tilsyn med ord-

ningen, vurderer Forsyningstilsynet, at de foreslåede vilkår for både fastlæg-

gelse af indsamlingsomkostninger og markedspris er meget rummelige, og For-

syningstilsynet vurderer, at man bør overveje at gøre reglerne mere præcise.

For så vidt angår omkostningerne ved den nye indsamlingsordning bemærkes bl.a., at

det ikke er klart, hvilke omkostningsarter, der skal indgå (f.eks. marginale omkostnin-

ger ved at tilføje virksomheder til en indsamlingsrute for husholdninger eller totale om-

kostninger, som også indeholder faste omkostninger) - eller hvordan omkostningerne

skal opgøres, herunder fordeling af omkostninger, der er fælles for husstands- hen-

holdsvis virksomhedsindsamling.

Tilsvarende vurderer Forsyningstilsynet, at der er stort skønsmæssigt rum opadtil, når

kommunerne skal fastsætte ”markedsprisen”.

Disse udfordringer kan f.eks. adresseres ved at præcisere, at Forsyningstilsynet

ved en vurdering af omkostningerne kan lægge vægt på, om omkostningerne

svarer til omkostningerne forbundet med sammenlignelige indsamlingsordnin-

ger (herunder sammenlignelige kommunale indsamlingsordninger for hushold-

ninger).

I forhold til markedsprisen kan det f.eks. præciseres, at der ved prisfastsættel-

sen skal tages udgangspunkt i dokumenterede priser på tilsvarende opgaver

(herunder sammenlignelige kommunale indsamlingsordninger for husholdnin-

ger), og at prisen som udgangspunkt bør indeholde dækning af alle relevante

omkostningskomponenter inkl. en forrentningskomponent, ligesom der evt. kan

henvises til, at prisen skal være rimelig, markedsmæssig el. lign.

En alternativ mulighed eller som et forslag til et supplement, kan det præciseres,

at omkostningerne – som tilfældet er for affaldsgebyrer i almindelighed – skal

opgøres således, at en brugergruppe ikke systematisk betaler omkostningerne

for en anden brugergruppe.

En anden mulighed kunne være at anvende den præcisering, der anvendes i for-

hold til affaldsgebyrer, hvor kommunerne for de omkostninger i en indsamlings-

ordning, der vedrører både indsamling fra husholdninger og virksomheder, efter

anmodning skal kunne dokumentere fordelingen af omkostningerne på de for-

skellige ordninger.

En tredje mulighed kunne være at anvende den præcisering vedrørende omkost-

ningsfordeling, der fastlægger, at kommunale behandlingsanlæg, der behandler

sorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, skal føre særskilte regnskaber

for anlæggets aktiviteter i forbindelse med behandling af sorteret erhvervsaffald

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

19/26

til materialenyttiggørelse, samt at indtægter og omkostninger i videst muligt om-

fang henføres til de særskilte aktiviteter ved udarbejdelsen af regnskaber. I det

omfang dette ikke er muligt, fordeles omkostningerne forholdsmæssigt mellem

aktiviteterne med udgangspunkt i mængder og affaldstyper (lovforslagets speci-

elle bemærkninger til § 1, nr. 3).

Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at den nye markedspris ikke er et affaldsge-

byr, idet ordningen ikke nødvendigvis skal hvile i sig selv økonomisk, men kan give et

overskud. Forsyningstilsynet er i forlængelse heraf usikker på de grundlæggende ram-

mer for den nye markedspris. Almindelige affaldsgebyrer er underlagt en række regler i

miljøbeskyttelsesloven, affaldsaktørbekendtgørelsen og kommunale affaldsregulativer

mv., hvor der bl.a. er fastsat regler vedrørende meddelelse og opgørelse af gebyrer

mv.

I den nye fritvalgsordning er det for Forsyningstilsynet ikke klart, om kommunerne i

princippet kan fastsætte helt individuelle priser, ændre dem op og ned løbende, og i

øvrigt ikke være forpligtet til at meddele, om de tilbyder ordningen og på hvilke vilkår –

alle de nævnte forhold vil vanskeliggøre et tilsyn, og vil kunne skabe store prisvariatio-

ner mellem kunder i de enkelte kommuner og mellem kommuner.

Forsyningstilsynet foreslår, at der skabes rammer for den nye markedspris sva-

rende til reglerne om offentliggørelse af gebyrer, da det vil bidrage til klarhed for

både kommuner, kunder og tilsyn og derved medvirke til at gøre markedet mere

transparent.

Herudover bemærker Forsyningstilsynet, at der i beskrivelsen af tilsynet med den nye

fritvalgsordning nævnes nogle konkrete tilsynsopgaver, som ikke oplagt kan udføres

som led i et økonomisk tilsyn.

Forsyningstilsynet vurderer således, at det vil være vanskeligt at føre tilsyn med, at

overskud på ordningen ikke må finansieres af andre indsamlingsordninger.

Vanskeligheden skyldes, at gebyrtilsynet med andre indsamlingsordninger er forankret

i Ankestyrelsen, som skal føre tilsyn med, at disse dækker kommunernes omkostnin-

ger. Ligeledes vurderer Forsyningstilsynet, at det vil være vanskeligt at føre tilsyn med,

at kommunerne udfolder sædvanlige og rimelige bestræbelser på at undersøge, hvad

markedsprisen er.

I forhold til tilsynet med markedsprisen, så vurderer Forsyningstilsynet, at den vigtigste

tilsynsopgave består i at føre tilsyn med markedspriserne (jf. ovenstående bemærknin-

ger) snarere end at føre tilsyn med hvilke bestræbelser, kommunerne har gjort sig

forud for fastsættelsen af markedsprisen.

Endelig vurderer Forsyningstilsynet, at det bør overvejes at fastlægge en klar

procedure for klager, som måtte vedrøre forhold om, hvorvidt kommunerne

overholder forslagets bestemmelse om, at kommunerne alene må tilbyde ind-

samling af genanvendelsesegnet erhvervsaffald, der i art og mængde svarer til

det husholdningsaffald, der er etableret indsamlingsordninger for.

Selv om en

sådan klagehåndtering ikke meningsfuldt kan placeres i Forsyningstilsynet, kan

det være et vigtigt element for at sikre, at ordningen vil virke efter hensigten.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

20/26

7. FRITVALGSORDNING, FORBRÆNDINGSEGNET ER-

HVERVSAFFALD

Med ændringsforslaget lægges der op til, at erhvervsvirksomheder frit kan vælge mel-

lem at benytte en kommunal indsamlingsordning eller private aktører til indsamling af

forbrændingsegnet affald, såfremt den private aktør opfylder visse krav om registrering

og uddannelse mv. (I § 7, stk. 3, nr. 4, § 7, stk. 4, 1. pkt., § 44, stk. 4, nr. 1, to steder i

§ 44, stk. 4, nr. 2, og i § 45, stk. 6, 1. pkt., ændres »genanvendeligt erhvervsaffald« til:

»forbrændingsegnet erhvervsaffald og erhvervsaffald egnet til materialenyttiggø-

relse«.)

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.8.2, at:

”Derudover vurderes det, at tilsynet med indsamlingsordninger kommunerne tilbyder mindre virksom-

heder, som har affald egnet til materialenyttiggørelse, der i art og mængde svarer til en husholdning

samt kommunale indsamlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, bør varetages af Forsy-

ningstilsynet fra lovens ikrafttræden.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Forsyningstilsynet ser en række mulige udfordringer med den nye ordning og tilsynet

hermed.

Helt overordnet bemærker Forsyningstilsynet, at den nye ordning åbner op for en

række nye konkurrenceflader mellem offentlige og private aktører.

Forsyningstilsynet vurderer, at det vil styrke forbrugerbeskyttelsen og den lige konkur-

rence på området, at aktørerne er omfattet af konkurrenceloven, herunder bestemmel-

serne om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende mar-

kedsstilling og forbud imod ulovlig statsstøtte. Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart,

at dette vil kunne opfyldes, såfremt lovgivningen vedrørende den nye ordning ikke sæt-

ter konkurrenceloven ud af kraft, jf. konkurrencelovens § 2.

Fordelingstilsynet anbefaler, at det præciseres, hvad Forsyningstilsynet skal

føre tilsyn med.

Som Forsyningstilsynet har forstået ordningen, så drejer tilsynet sig om, at de alminde-

lige og gældende regler for affaldsgebyrer skal være overholdt for de kommunale ind-

samlingsordninger vedrørende forbrændingsegnet erhvervsaffald, som Forsyningstilsy-

net overdrages tilsynsopgaven for (disse regler er bl.a. beskrevet i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, afsnit 3.2.1).

Som grundlag for denne tilsynsopgave finder Forsyningstilsynet det hensigts-

mæssigt, hvis det præciseres, at omkostningerne – som tilfældet er for affalds-

gebyrer i almindelighed – skal opgøres således, at en brugergruppe ikke syste-

matisk betaler omkostningerne for en anden brugergruppe.

En anden mulighed kunne være at anvende den præcisering, der anvendes i for-

hold til affaldsgebyrer, hvor kommunerne for de dele omkostningsgrundlaget i

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

21/26

en indsamlingsordning, der vedrører både indsamling fra husholdninger og virk-

somheder, efter anmodning skal kunne dokumentere fordelingen af omkostnin-

gerne på de forskellige ordninger.

En tredje mulighed kunne være at anvende den præcisering vedrørende omkost-

ningsfordeling, der fastlægger, at kommunale behandlingsanlæg, der behandler

sorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, skal føre særskilte regnskaber

for anlæggets aktiviteter i forbindelse med behandling af sorteret erhvervsaffald

til materialenyttiggørelse, og at ved udarbejdelsen af regnskaber skal indtægter

og omkostninger i videst muligt omfang henføres til de særskilte aktiviteter. I det

omfang dette ikke er muligt, fordeles omkostningerne forholdsmæssigt mellem

aktiviteterne med udgangspunkt i mængder og affaldstyper. (lovforslagets spe-

cielle bemærkninger til § 1, nr. 3).

Forsyningstilsynet bemærker, at der i lovforslaget pålægges Forsyningstilsynet en til-

synsopgave, uden at der tilsyneladende beskrives en påbudsmulighed i tilfælde, hvor

Forsyningstilsynet måtte finde, at reglerne ikke er overholdt.

Forsyningstilsynet anbefaler, at der en indføres en påbudsmulighed, som sikrer,

at manglende overholdelse af reglerne kan påbydes bragt til ophør, herunder at

forkert fastsatte kommunale affaldsgebyrer kan kræves tilbageført til relevante

kundegrupper gennem ændringer i gebyrerne.

Forsyningstilsynet henviser derudover til ovenstående afsnit ”Indgrebs- og påbudsmu-

ligheder” i nærværende høringssvar.

I forlængelse heraf finder Forsyningstilsynet det hensigtsmæssigt, at det præci-

seres, at tilsynsopgaven alene vedrører en fremadrettet periode med starttids-

punkt svarende til ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af lovforslaget.

Dette vil sikre, at Forsyningstilsynet ikke får tilsynsansvaret med de kommunale af-

faldsgebyrer vedrørende forbrændingsegnet erhvervsaffald for den tid, der ligger forud

for den nye fritvalgsordning. Forsyningstilsynet henviser igen til ovenstående afsnit

”Indgrebs- og påbudsmuligheder” i nærværende høringssvar

8. REGNSKABSTILSYN EFTER MBL § 46 B

Det økonomiske tilsyn med anlæg nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 1, over-

føres fra Energistyrelsen til Forsyningstilsynet.

Det fremgår af forslag til nyt stk. 3 i miljøbeskyttelseslovens § 46 b. I lovforslaget frem-

går det, at:

”Stk. 3, Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet fører til-

syn med overholdelsen af de regler, der fastsættes i medfør af stk. 2.”

Det følger heraf, at Forsyningstilsynet skal overtage det økonomiske tilsyn med kom-

munale behandlingsanlæg, der er godkendt til at behandle erhvervsaffald egnet til ma-

terialenyttiggørelse.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

22/26

Forsyningstilsynet vurderer, at det opsøgende økonomiske tilsyn kan opretholdes gen-

nem en årlig undersøgelse af, hvorvidt der er sikret en fuldstændig regnskabsmæssig

adskillelse af det genanvendelige erhvervsaffald fra de øvrige kommunale affaldsaktivi-

teter. Den årlige undersøgelse kan gennemføres ved ekstern bistand.

Forsyningstilsynet foreslår en løsning, som indeholder et krav til kommunerne

om at fremsende et særskilt regnskab (efter nærmere beskrevet skabelon) til til-

synet. Regnskaberne gennemgås enkeltvis efter en fast skabelon, hvorefter re-

sultatet i komprimeret form overføres til at samlet overblik over, hvorvidt kra-

vene til den regnskabsmæssige adskillelse er overholdt for alle relevante aktø-

rer.

Den eksisterende løsning er indarbejdet i kommunernes økonomiafdelinger, og der er

kendskab til udfyldelse af særskilt regnskab på området. Forsyningstilsynet forventer,

at den eksisterende ordning fortsat vil give et godt indblik i kommunernes overholdelse

af reglerne omkring regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteten.

9. GEBYRBETALING TIL FORSYNINGSTILSYNET

I lovforslaget vil Forsyningstilsynets opgaver efter miljøbeskyttelsesloven, på linje med

Forsyningstilsynets øvrige opgaver, gebyrfinansieres. Forsyningstilsynet har enkelte

bemærkninger til gebyrbestemmelser.

Det fremgår i lovforslaget specielle bemærkninger til § 48 a, stk. 1-2 (til nr. 9, § 48 a),

at:

”Gebyrer baseret på generelle grundbeløb forudsættes primært at blive fordelt mellem kommunerne på

baggrund af produceret affald pr. ton i kommunen. Forsyningstilsynets driftsomkostninger og andre op-

gaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt kommune, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil

blive fordelt forholdsmæssigt mellem kommunerne. Forsyningstilsynets afgørelser om opkrævning vil

kunne prøves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser, jf. grundlovens § 63.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Forsyningstilsynet foreslår, at ”primært” slettes fra første sætning, medmindre

der tilsigtes øvrige metoder til, hvordan grundgebyrer kan fordeles mellem kom-

muner. Hvis der menes, at Forsyningstilsynet skal benytte enheden ”primært

produceret affald” til fordelingen, så foreslås dette angivet. I den forbindelse

lægger Forsyningstilsynet til grund, at indberetning og opgørelse sker ens for

alle kommuner, og Forsyningstilsynet kan få adgang til ny data, som kan danne

grundlag for tilsynets gebyrbetaling.

Forsyningstilsynet læser sidste fremhævede sætning (i ovenstående uddrag) således,

at der er ikke er administrativ klageadgang, for så vidt gælder Forsyningstilsynets af-

gørelser om tilsynets gebyropkrævning, hvilket er i lighed med de øvrige forsynings-

sektorlove.

Forsyningstilsynet foreslår, at det fremgår eksplicit af lovbestemmelsen, at ad-

ministrativ klageadgang ikke gælder for afgørelser om Forsyningstilsynets op-

krævning af gebyrer.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

23/26

Se yderligere Forsyningstilsynets ”bemærkninger til behovet for konsekvensrettelser i

miljøbeskyttelsesloven samt lov om Forsyningstilsynet mv.”

10. BEMÆRKNINGER TIL BEHOVET FOR KONSEKVENSRET-

TELSER I MILJØBESKYTTELSESLOVEN SAMT LOV OM

FORSYNINGSTILSYNET MV.

I lovforslaget indsættes en række nye bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven samt i lov

om Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet vurderer, at der er behov for en række kon-

sekvensrettelser, som vil gennemgås nedenfor.

MILJØBESKYTTELSESLOVEN

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan lovforslagets nye bestemmelser hænger

sammen med miljøbeskyttelseslovens øvrige bestemmelser – her tænkes særligt på

miljøbeskyttelseslovens kapitel 9-13.

Forsyningstilsynet forstår miljøbeskyttelseslovens ordning således, at de nævnte kapit-

ler gælder ved siden af/som supplement til de ordninger, som følger af lovforslagets

forudgående kapitler, herunder lovforslagets bestemmelser. Se f.eks. overskriften til

kap. 10: ”administrative bestemmelser”. Dvs. kap 10 indeholder de administrative be-

stemmelser, som gælder generelt efter miljøbeskyttelsesloven.

Forsyningstilsynet mener, at der bør være en klar stillingtagen i lovforslaget til,

hvordan samspillet er mellem lovforslagets ordninger og reglerne i kap. 9-13,

herunder om visse af bestemmelserne i kap. 9-13 skal tilpasses, så Forsynings-

tilsynet kan anvende bestemmelserne.

Som eksempler kan nævnes følgende (i de nedenstående afsnit gengives gældende

regler i miljøbeskyttelsesloven):

KLAGEADGANG MV.

§ 74, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven har følgende ordlyd:

”§

74.

Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser, der kan påklages, med-

deles tillige klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. §§ 98-100, og de myndighe-

der, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de

landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i § 100, stk. 2 og 3, når de har anmodet mil-

jøministeren om at modtage underretning om afgørelserne, jf. § 76, stk. 2.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Når Forsyningstilsynet f.eks. meddeler dispensation efter den nye § 49 b, stk. 4, vurde-

rer Forsyningstilsynet, at der herved er tale om: ”Afgørelser efter denne lov…”. Det føl-

ger så af bestemmelsen 1. pkt., at det skal ske skriftligt. Det følger desuden af be-

stemmelsen, at ”Afgørelser, der kan påklages…” skal meddeles en gruppe af organi-

sationer og myndigheder, som fremgår af § 98-100.

Hvilke afgørelser der kan påklages fremgår bl.a. af § 91, stk. 1:

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

24/26

”§

91.

Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens af-

gørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter

regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør

af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter

regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i med-

før af § 25 eller § 82.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Kapitel 6, som der henvises til i ordlyden af § 91, vedrører affald. De nye bestemmel-

ser i lovforslaget sættes ind i kapitel 6.

Med lovforslaget introduceres en ny myndighed i miljøbeskyttelsesloven, dvs. Forsy-

ningstilsynet. Der synes således at mangle en form for stillingtagen til, hvorvidt klage-

adgangen også skal gælde for Forsyningstilsynets afgørelser.

Forsyningstilsynet foreslår, at der i lovforslaget tages eksplicit stilling til spørgs-

målet om klageadgang samt overvejes at indføres en klageadgang for Forsy-

ningstilsynet afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven (dog med undtagelse af

ovenstående bemærkninger om gebyrbestemmelser). F.eks. kan adressater for

et påbud fra Forsyningstilsynet have en retssikkerhedsmæssig interesse i at få

påbuddet prøvet ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.

PRIORITERINGSADGANG

Et andet eksempel er § 85 på behovet for stillingstagen til konsekvensrettelser:

”§

85.

Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet

betydning for miljøbeskyttelsen.

Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndig-

hed.”

(understregning foretaget af Forsyningstilsynet)

Forsyningstilsynet ønsker her afklaret, om Forsyningstilsynet er ”tilsynsmyndighed”?

Afs. 3.8 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget om Forsyningstilsynets rolle, har

overskriften ”tilsyn”, så ud fra en fortolkning synes der at være holdepunkter for, at be-

stemmelsen kan anvendes af Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet ønsker, at der i lovforslaget indsættes en prioriteringsadgang, se

yderligere afsnit ovenfor om

prioriteringsadgang

i nærværende høringssvar.

Et sådant ønske er måske overflødigt, hvis Forsyningstilsynet faktisk kan anvende §

85? Og det næste spørgsmål er, om § 85 i praksis så alligevel kan anvendes, da be-

stemmelsen alene afgrænses til ”betydning for miljøbeskyttelsen”.

SANKTIONER MV.

Det bemærkes, at påbud efter lovforslaget både kan rettes mod kommuner og ”mar-

kedsaktører”, jf. lovforslagets § 48 d, stk. 1. 2. pkt.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

25/26

Lovforslaget har en ordning med, at manglende overholdelse fra kommunens side

samt markedsaktører skal ske via Ankestyrelsen, jf. lovforslagets § 48 b. Det skal dog

undersøges, om Ankestyrelsen har de fornødne sanktionsmuligheder efter kommune-

styrelsesloven. Forsyningstilsynet vurderer umiddelbart ikke, at det vil være tilfældet i

alle situationer for så vidt angår markedsaktørerne.

Forsyningstilsynet foreslår derfor, at der i § 110 tilføjes, at manglende overhol-

delse af påbud strafsanktioneres. Derudover bør der tages stilling til, om øvrige

forhold skal strafsanktioneres herunder aktørers tilsidesættelse af vilkår for en-

kelte ordninger i lovforslaget.

OPSAMLING

Som det ses i eksemplerne ovenfor, så rejser lovforslagets nye bestemmelser en

række spørgsmål i forhold miljøbeskyttelseslovens gældende bestemmelser.

Forsyningstilsynet gør opmærksom på, at en række tilsvarende spørgsmål, som ek-

semplerne ovenfor rejser, gør sig særligt gældende for så vidt angår bestemmelserne

nedenfor:

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 -13 samt fodnoterne vedr. ressortdelingen:

- Særligt følgende fra kapitel 10 §§’erne: 74, 75, 76, 77, 78, § 78 a, § 79 b, §

73 c, særligt § 83, 83 b, 84, 84 b, 85, 86, 87, 88, 89 b

- Samt særligt fra kapitel 11- §§’erne: 91, 92, 93, 94, 95, 96, 98, 99, 100, 101

Særligt kapitel 13: særligt § 110 (skal overtrædelse af påbud kunne straffes)

Når der i et vist omfang er taget stilling til anvendelsen af særligt kap 9-13, bør der re-

flekteres over, hvad betydningen er for de administrative konsekvenser for Forsynings-

tilsynet i lovforslagets almindelige bemærkninger (der mangler i øvrigt en generel stil-

lingtagen til dette punkt i lovforslaget). F.eks. hvis der faktisk er klageadgang til Miljø-

og Fødevareklagenævnet, er der f.eks. i § 94 krav om digitalisering i forbindelse med

Forsyningstilsynets kommunikation med Miljø- og Fødevareklagenævnet.

LOV OM FORSYNINGSTILSYNET

Som det er tilfældet med miljøbeskyttelsesloven, er der ligeledes behov for en stilling-

tagen til, hvordan lovforslagets nye bestemmelser hænger sammen med lovens øvrige

bestemmelser.

Som eksempel kan nævnes lovens § 3, stk. 2, som har følgende ordlyd:

”Stk. 2. Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager efter sektorlovgivningen på eget initiativ eller

på grundlag af en anmeldelse eller en klage.”

Det følger af praksis, i medfør af ovenstående bestemmelse, at Forsyningstilsynet er

forpligtiget til at undersøge sager på baggrund af f.eks. en borgerhenvendelse, såfremt

der rejses begrundet mistanke for overtrædelse af lovgivningen. Derfor ønskes der ind-

sat en prioriteringsadgang jf. tidligere afsnit ”prioriteringsadgang” i nærværende hø-

ringssvar.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

26/26

Der synes endvidere at være en form for overlap mellem lovforslagets bestemmelser

(særligt § 48 a, stk. 3) og lov om Forsyningstilsynets kap. 3 om overvågning m.v. For-

syningstilsynet går ud fra, at lovforslagets ordning har forrang.

Forsyningstilsynet går endvidere ud fra, at Forsyningstilsynets nye opgaver i lovforsla-

get administreres i lyset af Forsyningstilsynets uafhængighed, jf. lov om Forsyningstil-

synet kap. 2.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Att. Jakob Emil Wulff

Energistyrelsen

Dato:

20-12-2021

Sagsnr:

07.00.01-A00-13-21

Høringssvar - lovforslag om genanvendelsessektoren, ændring af Miljøbeskyttelsesloven

Med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse på møde i Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsud-

valget den 10. januar 2022, fremsender Frederiksberg Kommune hermed høringssvar på lov-

forslag om ændring af Miljøbeskyttelsesloven vedr. genanvendelsessektoren.

Frederiksberg Kommunes har bemærkninger angående følgende punkter i lovforslaget:

Mængdegrænsen for erhvervs deltagelse i de kommunale indsamlingsordninger (§§ 48

stk. 2 og 49c stk. 3 1))

Indsamling til markedspriser (§ 49c stk. 4)

Oprettelsen af et forsyningstilsyn der skal gebyrfinansieres (§ 48a)

Genbrugsområde på genbrugsstationerne (§§ 48 stk. 3 1. pkt. og 50f)

Mængdegrænsen for erhvervs deltagelse i de kommunale indsamlingsordninger (§§ 48 stk.

2 og 49c stk. 3 1))

Lovforslaget indebærer, at kommunerne må indsamle affald fra virksomhederne svarende i art og

mængde til en husholdning.

Frederiksberg Kommune har vejledt virksomheder i reglerne omkring affaldssortering siden 2007.

Siden 2013 har kommunen vejledt mindre virksomheder i ejendomme med både boliger og erhverv

om følgende muligheder for at komme af med deres kildesorterede affald: 1) Privat transportør/ind-

samler, 2) Genbrugsstationen, 3) De kommunale henteordninger.

Til trods for den omfattende vejledningsindsats er kommunens erfaring, at mindre virksomheder

kun i sjældne tilfælde ender med at etablere aftaler med privat transportør/indsamler. Virksomhe-

der, der efter kommunens vurdering har for meget affald til at kunne tilmelde sig de kommunale

ordninger, enten bruger de kommunale ordninger uden at være tilmeldt (dvs. krydssubsidiering -

borgerne betaler for virksomhedernes affald), eller undlader at sortere affald.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For at imødegå denne problemstilling, har kommunen fra og med gebyrblad 2020 åbnet mulighed

for, at virksomheder kan tilmelde sig de kommunale ordninger med en mængde svarende til ca.

fire husholdninger. Fra 2014 til 2019 kunne virksomhederne kun tilmelde sig med mængder sva-

rende til op til to husholdninger.

Der er ikke gennemført en egentlig undersøgelse, men på baggrund af mange samtaler med virk-

somhederne under vejledningsbesøg, kan følgende mulige barrierer nævnes:

Mængder svarende til affaldsproduktionen fra 1-4 husholdninger bliver til meget små

mængder for hver fraktion, idet affaldet fordeler sig på 8-9 fraktioner.

Private indsamlere/transportører opsøger ikke de mindre virksomheder med tilbud om en

affaldsløsning.

For små virksomheder er affaldshåndtering ikke kerneopgaven, og det kan virke uoversku-

eligt, at skulle finde frem til relevante private transportører/indsamlere.

Mange små virksomheder kan ikke få tilladelse af ejendommen til at opstille deres eget sæt

af beholdere. I nogle tilfælde er der ikke plads til at fordele affaldet på flere beholdere (frem

for at kommunen tømmer eksisterende beholdere oftere).

Frederiksberg Kommune frygter på den baggrund, at de små erhverv vil blive ladt i stikken i forhold

til at omstille sig til en mere bæredygtig virksomhedsform, der understøtter cirkulær økonomi, hvis

mængdegrænsen på affald svarende til kun én husholdning fastholdes.

I fald grænsen på deltagelse i kommunale ordninger fastholdes på en mængde svarende til én

husholdning, bør Energistyrelsen igangsætte andre foranstaltninger, der kan imødegå de opli-

stede barrierer for logistikken omkring de mindre virksomheders affaldssortering.

Indsamling til markedspriser (§ 49c stk. 4)

I tilfælde af at omkostningerne ved indsamling via kommunale ordninger ligger under markedspri-

sen, bør det præciseres hvad et eventuelt overskud kan bruges til.

Oprettelsen af et forsyningstilsyn der skal gebyrfinansieres (§ 48a)

Frederiksberg Kommune stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvorvidt et forsyningstilsyn

er nødvendigt. Der er næppe nogen kommuner, der har ønske om at omgå reglerne for grænsen

mellem det offentlige og private, og de nuværende foranstaltninger med Ankestyrelsen bør være

tilstrækkelige. Yderligere finder Frederiksberg Kommune det betænkeligt, at udgifterne til et tilsyn

gebyrfinansieres, når der fra statslig side er udmeldt en forventning om, at ændringerne i kommu-

nens affaldsordninger, som følge af øgede statslige krav på sigt skal være udgiftsneutrale. Affalds-

gebyrmidlerne kan bruges mere hensigtsmæssigt i forhold til at styrke den cirkulære økonomi.

Såfremt det alligevel besluttes at etablere et tilsyn, er det essentielt, at reglerne omkring gebyret

indrettes på en sådan måde, at ekstra administration undgås. Det må ikke blive en gentagelse af

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det meget udskældte generelle gebyr for administration af erhvervsaffald, der blev afskaffet i de

allersidste timer af 2018.

Frederiksberg Kommune foreslår en simpel model, hvor gebyret fx fastsættes på baggrund af om-

sætning i virksomheden i den kommune hvor virksomheden ligger den 1. januar det pågældende

år jf. cvr.dk.

Administration og opkrævning af gebyret bør

ikke

kompliceres af regler om branchekoder, antal

ansatte, c/o adresser, om virksomheden har faktisk affaldsproduktion mv. Der bør heller ikke være

mulighed for dispensation fra gebyret.

Genbrugsområde på genbrugsstationerne (§§ 48 stk. 3 1. pkt. og 50f)

Frederiksberg Kommune bifalder kravet om at indrette et område til genbrug på alle genbrugssta-

tioner samt kommunernes muligheder for selv at planlægge den nærmere udformning af ordningen

i samarbejde med frivillige organisationer, borgere og private virksomheder, der arbejder med gen-

brug. Herunder bifalder kommunen, at ordningen for genbrug skal gebyrfinansieres.

Dog bør virksomheder have mulighed for at aflevere genstande til genbrug på lige fod med bor-

gerne. Det vil være i modstrid med kommunernes forpligtelse til at følge affaldshierarkiet, hvis

pladspersonalet på genbrugsstationerne skal bede virksomhederne om at smide effekter, der kan

genbruges i en container til genanvendelse eller brændbart. Det vil også være i mod ønsket om at

skabe flere grønne arbejdspladser og mere bæredygtigt forbrug, hvis de organisationer, private

virksomheder og borgere, der aftager effekterne til genbrug, skal gå glip af effekter fra virksomhe-

derne.

Venlig hilsen

Frederiksberg Kommune

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar fra Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød

kommuner til

”Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og

lov om Forsyningstilsynet”

§ 49 c

Stk. 1. Kommuner må ikke etablere affaldsordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for genbrugspladser i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 etablere affaldsordninger for og tilbyde indsamling af

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret

1) af virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdning,

2) på øer uden fast broforbindelse og

3) af kommunens egne institutioner og virksomheder.

Stk. 4. Tilbyder kommunalbestyrelsen indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til

virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdning, skal indsamlingen ske til

markedspris.

Stk. 5. Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af stk. 4 og kan påbyde, at manglende overholdelse

bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens

mulighed for at etablere affaldsordninger og tilbyde indsamling i henhold til stk. 3.

Bemærkninger:

Vedr. definition på virksomheder der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdning

Kommunerne ønsker en tydeligere definition på hvilke virksomheder, der er omfattet af denne definition,

for at sikre at virksomheder på tværs af kommunegrænser får samme behandling. Skal det forstås

bogstaveligt, så det fx kun er virksomheder der har affaldsmængder og-typer der svarer til kommunens

standardbeholdere til enfamilieboliger? Skal det forstås som affald i art og mængde der svarer til

én

husholdning? Kommunerne har pt. ikke en øvre grænse for hvor mange beholdere en husholdning kan få til

genanvendeligt affald, så hvis definitionen på en husholdning også omfatter de store husholdninger med

større/flere beholdere til genanvendeligt affald, vil flere virksomhedstyper kunne tilbydes kommunens

ordning. Hvor sættes grænsen for hvad der i art og mængde svarer til en husholdning?

Vedr. markedspris

Kommunerne vil som udgangspunkt gerne indsamle affald egnet til materialenyttiggørelse fra

virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdning. En stor del af

virksomhederne ligger i deciderede boligområder og områder med blandet bolig- og erhvervsbyggeri, hvor

kommunerne i forvejen indsamler fraktionerne ved husholdningerne. Mange af disse virksomheder

efterspørger allerede muligheden for at deltage i kommunernes ordninger mod betaling, og miljømæssigt

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

(udledninger og støj) vurderes det fordelagtigt, at de biler, som er i områderne i forvejen, forestår

indsamlingen.

Men kommunerne forudser dels vanskeligheder ved at fastsætte den krævede ”markedspris” for

indsamlingen og dels et stort ressourceforbrug til administration af ordningen. Dette skyldes primært disse

forhold:

For det første er markedsprisen for indsamling af de forskellige fraktioner forskellig – og kan variere

betydeligt. En pris pr. fraktion må således være udgangspunktet for fastlæggelsen af prisen for

tømning af de 2-kammerbeholder, som kommunerne anvender ved indsamlingen ved

enfamilieboliger. De varierende priser gør det vanskeligt at fastlægge en markedspris for et år,

selvom kommunerne udfolder ”sædvanlige

og rimelige bestræbelser på at undersøge, hvad

markedsprisen er”

(jf. bemærkningerne til lovforslaget).

For det andet tilbyder markedet forskellige priser alt efter virksomhedstype og -størrelse, men også

efter en konkret vurdering af kørselsbehov mv. ved afhentning ved den enkelte virksomhed.

Kommunernes erfaringer fra tilsynsområdet viser tillige, at der er endog meget stor forskel på

priserne for indsamling af genanvendeligt affald - også fra tilsyneladende ens virksomheder i

samme område. Kommunernes vurdering er, at den enkelte virksomheds pris i høj grad er

resultatet af virksomhedens evne til en effektiv forhandling med indsamleren. En ens markedspris

findes således ikke.

For det tredje vil fastsættelsen af en markedspris forventeligt skulle ske årligt og kræve en solid

dokumentation for kommunernes vurderinger i den forbindelse. Fastsættelsen skal ligge i

forbindelse med den årlige beregning af det efterfølgende års gebyrer for husholdningerne - typisk i

sensommeren. På dette tidspunkt vil det være vanskeligt for kommunerne at ”gætte” på det

kommende års markedspris. Endvidere vurderes omfanget af den nødvendige dokumentation for

fastsættelsen af det kommende års markedspriser at være betydelig.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at markedsprisen som minimum skal sikre fuld dækning af

omkostningerne ved indsamlingen, samt at et overskud fra ordningen for virksomheder ikke må benyttes til

finansiering af omkostninger for husholdningerne eller andre affaldsordninger, som skal hvile i sig selv.

Dette er indlysende. Men da usikkerhederne i forbindelse med fastsættelsen af markedsprisen vil indebære

risiko for, at der kan opstå overskud eller underskud for det enkelte år i forbindelse med virksomhedernes

betaling til kommunerne, vil kommunerne skulle håndtere dette. Hvordan det kan ske i praksis, fremgår

ikke af hverken lovforslag eller lovbemærkninger

Selvom det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af

markedsprisen skal ”udfolde

sædvanlige og rimelige bestræbelser på at undersøge, hvad markedsprisen er”,

og at kommunerne må ”. . .

overlades en vis skønsmargin”,

vurderer kommunerne, at ressourceforbruget til

fastsættelse af prisen og den efterfølgende opkrævning/tilbagebetaling i sidste ende vil blive så stort, at

kommunerne vil afstå fra at tilbyde ordningen til virksomhederne.

Der er behov for en entydig definition på, hvad der forstås ved ”markedsprisen”. Da affaldsområdet er

underlagt hvile i sig selv-princippet, er udgangspunktet for kommunerne altid kostægte gebyrer/priser,

hvor der ikke er en krydssubsidiering mellem ordninger for husholdninger og virksomheder. Markedsprisen

for den enkelte kommune er dermed bl.a. afhængig af de omkostninger, der er ved indsamling og

afsætning af affaldet og dermed afhængig af de udbudte kontrakter på området.

Vedr. principper for fastsættelse og opkrævning af prisen for indsamling

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommunerne må i henhold til affaldsaktørbekendtgørelsens § 17 stk. 4, fastsætte et gennemsnitsgebyr for

indsamlingsordninger for

papir-, pap-, glas-, metal-, plast- og mad- og drikkekartonaffald fra husholdninger.

Det foreslås at kommunerne må opkræve en gennemsnitspris for indsamling af

papir-, pap-, glas-, metal-,

plast- og mad- og drikkekartonaffald fra

virksomheder der producerer affald i art og mængde svarende til

en husholdning.

Vedr. kommunale institutioner

Kommunale institutioner nævnes ikke i § 49 c stk. 4. Det forudsættes derfor, at kommunerne kan tilbyde og

opkræve gebyrer for indsamling af genanvendeligt affald fra kommunale institutioner, på uændrede vilkår.

Vedr. Forsyningstilsynets tilsyn

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det at Forsyningstilsynet generelt skal sikre gennemsigtighed,

lige konkurrencevilkår og effektive priser i affaldssektoren. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at

Forsyningstilsynet opkræver et gebyr hos kommuner til dækning af udgifter til Forsyningstilsynets drift og

opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

I lovforslagets § 49 c stk. 5 står der, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at kommuner der tilbyder

mindre virksomheder, som har genanvendeligt affald, der i art og mængde svarer til en husholdning,

tilbyder disse ordninger til markedspriser.

Dette giver anledning til følgende spørgsmål:

Vil Forsyningstilsynets gebyr til kommunerne være struktureret således, at der er en tydelig

adskillelse i gebyrerne mellem virksomheds- og borgerrelaterede aktiviteter, så krydssubsidiering

undgås?

Kommunernes udgifter til tilsynet med markedspriser for indsamling af genanvendeligt affald fra

virksomheder kan reelt kun hentes hjem et sted: Hos de virksomheder, der får afhentet

genanvendeligt affald. Er det således korrekt forstået, at virksomheder, der ønsker at kommunen

skal afhente det genanvendelige affald, skal opkræves "markedsprisen" + et tillæg i form af

kommunens omkostninger til Forsyningstilsynet? I givet fald vil dette være konkurrenceforvridende

i forhold til private aktører, der ikke har omkostninger i form af gebyrer til Forsyningstilsynet.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

IDAs høringssvar til:

Lovforslag om "en stærk genanvendelsessektor"

Den 3. januar 2022

Til Energistyrelsen: [email protected] med kopi til

[email protected]

Journalnummer 2021-17546.

I IDA deler vi ambitionen om, at vi i Danmark skal have en stærk genanvendelsessektor, men dette

lovforslag gør det ikke alene. Vi ønsker os et øget politisk fokus på kvaliteten i genanvendelsen, og

vores håb er, at Danmark i fremtiden kan blive et udviklingslaboratorium for

højkvalitetsgenanvendelse.

I IDA har vi ingen holdning til organisering af affaldssektoren, herunder hvem der ejer affaldet

hvornår.

Vores primære interesse er, at vi i Danmark er blandt de lande i verden der demonstrerer,

hvordan affald via en højkvalitetsgenanvendelse kan reducere trækket på nye ressourcer, og

dermed være en klima- og miljømæssig gevinst.

I lovforslaget overses det fuldstændig, at en stærk genanvendelsessektor også er afhængig af

forskning og udvikling i højkvalitetsgenanvendelse. Herunder adgang til testfaciliteter og en

uddannet arbejdsstyrke, der har de nødvendige kompetencer. Dertil kommer at vi savner politiske

ambitioner for genanvendelsesområdet.

I vores optik udstår det stadig, om man med dette lovforslag har opnået den optimale balance

(mellem kommuner og private aktører), og dermed sat de rammer der skal til, for at vi i Danmark

kan få en stærk genanvendelsessektor. Der er i IDAs optik, noget grundliggende i den danske

tilgang til genanvendelse der bør gentænkes.

Der skal ikke ”kun” være fokus på

reel genanvendelse, men vi skal finde metoder til at måle

på kvaliteten i genanvendelsen.

2. Nedsæt et genanvendelsesråd, hvor der er fokus på hvilken rolle genanvendelse skal spille i

den cirkulære økonomi. Et genanvendelsesråd skal fremme vidensdelingen og sikre at der

fra statens side sættes ind, der hvor der er affaldsfraktioner som ikke umiddelbart kan

genanvendes. Samt sikre, at vi i Danmark har frit tilgængelige testfaciliteter og støtte til

teknologiudvikling inden for de fraktioner, hvor der er særlige udfordringer med

genanvendelse.

Vi bør revurdere Affaldshierarkiet, så genanvendelse opdeles i forskellige niveauer af

genanvendelse. I IDA har vi udarbejdet rapporten:

”Cirkulær

genanvendelse” (Dansk

genanvendelse skal op i gear | IDA)

hvori I blandt andet kan læse mere om vores forslag til

et sådanne genanvendelseshierarki. Se det illustreret sidst i dette høringssvar.

Der er behov for at vi på nationalt niveau ser mulighederne i, at udviklingen af

genanvendelsesteknologier kan være et kommende eksporteventyr, hvis vi er blandt de

lande hvor teknologierne udvikles.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi ønsker os således ikke blot en stærk genanvendelsessektor fordi vi skal nå en række europæiske

mål inden for genanvendelse, men vi ønsker os, at dansk affald bliver genanvendt på et niveau,

hvor det reelt reducerer trækket på nye ressourcer til gavn for natur, miljø og klima.

Det er IDAs håb, at de nye rammer (der i lovforslaget lægges op til) ikke bliver ødelæggende for de

gode offentlige-private samarbejder vi ser omkring os. Som fx Holy Grail projektet

(https://danskretursystem.dk/presse/holygrail-2-0-ny-banebrydende-sorteringsteknologi/). Vi

håber ikke, at de nye rammer kommer til at spænde ben for den slags projekter.

Vores forventning er, at der i fremtiden vil være et fokus på, om de nye rammer er de mest

hensigtsmæssige (set i et teknologiudviklings-, klima- og miljøperspektiv) i bestræbelserne på

materialenyttiggørelse.

Kort opsummeret er IDAs primære fokus, hvorvidt de nye rammer fremmer den nødvendige

teknologiudvikling, et fokus på kvalitet i genanvendelsen samt udvikling af løsninger til de mest

problematiske fraktioner såsom plast, tekstiler og elektronik. Dertil kommer, at vi gerne ser en

udvikling af et genanvendelseshierarki.

IDAs bud på et genanvendelseshierarki:

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

GENANVENDELSE

Ingeniørforeningen IDAs anbefalinger til en national indsats til

fremme af højkvalitetsgenanvendelse i en cirkulær økonomi

November 2021

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

Forord

IDAs hovedbestyrelse har nedsat en ekspertgruppe bestående af IDA-med-

lemmer, der har fået til opgave at fremlægge et omfattende bud på, hvordan

vi i Danmark kan sikre, at dansk produceret affald genanvendes i høj kvalitet.

Ekspertgruppen lægger i publikationen her op til, hvordan vi kan fremme, at

genanvendelse bliver en del af den cirkulære økonomi og ikke blot en forlæng-

else af den nuværende lineære økonomi, hvor materialer overvejende bruges

og siden bortskaffes.

Ekspertgruppen eksemplificerer primært udfordringerne og mulighederne ved

genanvendelse ved at se på genanvendelse af tekstiler og elektronik.

I dette dokument får du som læser indføring i, hvorfor vi skal se på genanven-

delse med nye øjne. Du får blandt andet præsenteret et oplæg til et såkaldt

genanvendelseshierarki, samt konkrete input til, hvad en national strategi for

genanvendelse bør indeholde samt forslag til konkrete handlinger på både den

korte og længere bane.

I IDA har vi med vores 130.000 medlemmer de miljøfaglige, tekniske og natur-

videnskabelige kompetencer til at komme med teknologiske såvel som systemi-

ske løsninger for den videreudvikling, der skal til. IDAs medlemmer kan bidrage

med teknologisk knowhow, praktisk erfaring og gennemførlige løsninger samt

inddrage klima- og miljømæssige hensyn. Derfor har IDA også forpligtelsen til at

spille disse løsninger ind i samfundsdebatten.

Dette er IDAs ekspertfaglige input til, hvad en dansk strategi for genanvend-

else bør indeholde samt forslag til en ny forståelse af genanvendelse, hvor vi i

Danmark satser på højkvalitetsgenanvendelse til gavn for klima, miljø og job-

skabelse.

God læselyst.

IDAs ekspertgruppe for cirkulær økonomi, med særlig fokus på

genanvendelse

består af Aske Guldberg (tovholder), Annette Hou Adrian,

Christian Poll, Henrik Grand Petersen, Mathias Hvam, Marianne Bigum,

Stig Hirsbak, Uffe Sønderhousen og IDAs politiske chefkonsulent

for cirkulær økonomi Sine Beuse Fauerby.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

Indhold

1.0

Danmark som udviklingslaboratorium for cirkulær økonomi 6

2.0

Behov for dansk strategi for genanvendelse

3.0

Genanvendelse kommer i mange kvaliteter

3.1 Hvordan kan et genanvendelseshierarki se ud?

3.2 Vi skal måle på kvalitet

3.3 Definition og forståelse af genanvendelse trænger

til modernisering

3.4 Forskellige former for genanvendelse

3.5 Design til den cirkulære økonomi

4.0

Vision for genanvendelse af dansk affald

5.0

Anbefalinger til prioriterede indsatsområder

for genanvendelse

5.1 Ny forståelse af genanvendelsen

5.2 Brug markedskræfterne

5.3 Forskning, teknologiudvikling og innovation

5.4 Kompetencer til en cirkulær fremtid

5.5 Data som nøglen til højkvalitetsgenanvendelse

5.6 Verdens mest ambitiøse producentansvar

6.0

Muligheder for erhvervslivet, mens vi venter

7.0

Bilag

7.1 Genanvendelseshierarkiet på materialeniveau

7.2 EU-rammer for genanvendelse

7.3 Mere om elektronik og tekstiler

7.4 Eksempler på fremtidens kompetencer:

Fodnoter

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

1.0

Danmark som udviklingslaboratorium

for cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er fremtidens økonomi. Med global vækst i både befolknings-

tal og velstand vil det blive en udfordring at sikre et ressourceforbrug, der ikke

overbelaster vores klima, miljø og natur, og hvor der er ressourcer nok til alle. Der

er brug for bæredygtige materialesystemer, hvor der globalt bruges langt færre

ressourcer, end tilfældet er i dag. Nøglen er mere decideret genbrug og levetids-

forlængelse af produkter, men også at det affald, som i sidste ende skabes, kan

indgå i et cirkulært kredsløb, hvor det kan erstatte jomfruelige råvarer igen og

igen. For at opnå et cirkulært

kredsløb, hvor allerede ud-

vundne materialer kan bruges

gentagne gange, er der behov

for øget fokus på, at der findes

mange kvaliteter af genanven-

delse – hvoraf nogle er bedre

end andre. Den optimale form

for genanvendelse kalder vi

højkvalitetsgenanvendelse.

Den cirkulære økonomi skal

rodfæstes i den globale,

europæiske og danske sam-

fundsøkonomi, hvor den skal

erstatte fortidens lineære

brug-og-smid-væk-økonomi.

Denne omstilling er så småt

blevet sat i gang. Politisk har

EU-Kommissionen givet den cirkulære økonomi en hovedrolle i transformatio-

nen af den europæiske økonomi til en moderne, ressourceeffektiv og konkur-

rencedygtig økonomi (European Green Deal) og vedtaget en ny handlingsplan

for den cirkulære økonomi. Men omstillingen til den cirkulære økonomi kræver

investeringer. Der skal investeres i teknologier, nye systemer og ikke mindst i

mennesker igennem faglig kompetenceudvikling og inkludering af eksisterende

kompetencer i de nye løsninger, der fortsat er underudviklede. Disse investerin-

ger har brug for klare politiske rammer og retning.

Det miljømæssigt bedste og det første led i den cirkulære økonomi er altid at

undgå affald og i stedet reparere eller genbruge det eksisterende. Men selv den

bedste reparatør kan ikke håndtere alt, og når der samtidig skal være plads til en

teknologisk udvikling af samfundet, vil der altid være affald, der skal genanvendes.

Danmark er et lille land, som ikke nødvendigvis skal kunne håndtere samtlige

former for fremtidig genanvendelse i stor skala, men vi har både en væsentlig

rolle at spille og et indlysende ansvar for at bidrage til en global omstilling til cir-

kulær økonomi.

I IDA opfordrer vi til, at Danmark bliver et grønt udviklingslaboratorium inden

for produktion og forbrug. Vi mener, at vi i Danmark skal bidrage til en global

grøn omstilling ved at finde løsninger, der kan bruges i hele verden. Teknologi

og know-how udviklet i Danmark vil være til gavn for dansk systemeksport og

arbejdspladser og ikke mindst støtte op om den globale omstilling, hvor der er

brug for samarbejde og vidensdeling, hvis vi skal nå i mål.

Når vi udvikler og fremviser løsninger, der er til gavn for vores natur, miljø og

klima, kan det komme hele verden til gavn, og en omstilling fra den nuværende

lineære økonomi til en cirkulær økonomi har et afgørende potentiale. Med cirku-

lær økonomi producerer vi mere bæredygtigt, reducerer vores træk på jordens

ressourcer og genanvender ressourcerne.

Udviklingen af et ansvarligt forbrug og produktion er et af FN’s 17 verdensmål

(mål 12). En omstilling til cirkulær økonomi er også afgørende for andre verdens-

mål, som mål 13 angående klimaindsatsen og mål 17 – partnerskaber for handling.

2.0

Behov for dansk strategi for genanvendelse

I IDA vurderer vi, at der mangler en klar dansk strategi til fremme af højkvalitets-

genanvendelse i en cirkulær økonomi. Strategien skal bygge på en ny og mere

uddybet forståelse af genanvendelse end tidligere set. Det er IDAs anbefaling,

at vi i Danmark skal sætte os en ambitiøs, gennemførlig og klar retning, som

relevante aktører kan begynde at arbejde efter og samarbejde om. En retning,

som kan skabe sikkerhed for de investeringer, der skal til.

En dansk strategi for genanvendelse skal indeholde en vision og klare mål.

Strategien skal være det spor, Danmark skal følge, med klare prioriteringer i

forhold til, hvad vi i Danmark vil være gode til inden for genanvendelse. Det

overordnede mål for en dansk genanvendelsesstrategi skal være at sikre be-

varelse og recirkulering af de materialer og råvarer, der allerede er udvundet,

således at vi opnår en reel cirkulær økonomi.

En omstilling til cirkulær økonomi kræver, at en bred vifte af løsninger skal i spil.

Mange elementer i en omstilling til cirkulær økonomi er indbyrdes afhængige af

hinanden. Eksempelvis kan produkternes design være bestemmende for både

levetid af et produkt og mulighederne for, at materialerne i produkterne efterføl-

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

gende kan indgå i en miljø- og klimamæssigt fordelagtig genanvendelse. Lige-

ledes spiller måden, affald sorteres hos borgere og virksomheder, en afgørende

rolle for den efterfølgende genanvendelse, hvilket vi i rapporten her ikke be-

skæftiger os indgående med på grund af det allerede udbredte fokus på selve

affaldssorteringen.

Ikke mindst kan genanvendte materialer kun indgå i nye produkter, hvis genan-

vendelsen er sket med så høj kvalitet, at materialerne er ført tilbage til en form,

som er tæt på kvaliteten i den oprindelige råvare. Det er med tilstrækkelig stor

ressourceindsats muligt at genanvende utrolig mange materialer – også selvom

de er sammenblandet på kryds og tværs. Men i disse komplicerede tilfælde vil

både de økonomiske samt miljø- og klimamæssige gevinster ved genanvend-

else reduceres på grund af fx brug af energi, vand og andet ressourceforbrug i

genanvendelsesprocessen.

Der er derfor behov for en koordineret indsats, som målrettet skal understøtte

en storstilet udvikling og udbygning af fremtidens genanvendelse. Forandrin-

gen skal oplagt sikres i en samlet dansk strategi for fremme af højkvalitetsgen-

anvendelse.

Det bør politisk besluttes, hvilke områder og spor, der primært skal satses på i

Danmark. Målet bør ikke være at satse på én bestemt teknologi, men at sikre

de systemer som teknologierne skal indgå i for, at potentialet i den cirkulære

økonomi kan indfries. Der er plads til flere teknologiske løsninger, og plads til

alle dem, som effektivt og konkret bringer os i mål som samfund.

En dansk strategi for genanvendelse skal have tre overordnede,

retningsgivende mål:

1. Reducere trækket på nye ressourcer.

2. Sikre at genanvendelse er langsigtet og ikke spænder ben

for efterfølgende genanvendelser.

3. Levere med klima- og miljømæssig effekt for øje og sikre betydelige

klimagasreduktioner allerede på kort- og mellemlangt sigt.

En dansk strategi for genanvendelse skal altså grundlæggende sikre bevarelse

og recirkulering af de materialer og råvarer, der allerede er udvundet, frem for

at nye udvindes.

Danmark har mange års erfaring med god genanvendelse af visse materiale-

typer, eksempelvis glas og papir, og vi har de seneste år haft fokus på at opbyg-

ge viden om genanvendelse af plast. Men genanvendelse, som vi kender det i

dag, skal videreudvikles.

Med en klar og prioriteret strategi har Danmark mulighed for som pilotland at

demonstrere, at det er muligt at genanvende ressourcer i et kontinuerligt, smi-

digt og velfungerende cirkulært kredsløb af høj kvalitet.

Udviklingen af genanvendelsesteknologier og systemer får også stor opmærk-

somhed i andre lande, fordi det også her bliver set som et vigtigt element i om-

stillingen til cirkulær økonomi og afgørende, når de globale klimamålsætninger

skal indfries. Meget tyder derfor på, at der vil blive konkurrence på markedet om,

hvem der kan tilbyde den bedste og billigste genanvendelse, men også at der vil

være et marked for eksport af genanvendelsesteknologier.

Det er i IDAs optik hverken realistisk eller ønskeligt, at vi i Danmark bliver ver-

densmestre i at genanvende alle typer af materialer. Samtidig er affald en vare,

der handles på tværs af grænser. I nogle tilfælde må vi erkende, at vores affald

skal sendes til andre lande, hvor der er etableret passende genanvendelsesløs-

ninger, som vi hverken økonomisk, teknisk eller miljømæssigt kan konkurrere

med. Men visionen bør være, at der fra dansk side også er skalerbare løsninger

at byde ind med, og at også det affald, vi sender ud af landet, genanvendes i

tråd med de højeste standarder på markedet. Det bør eksempelvis være slut

med, at affald genereret i Danmark sendes til videre behandling uden for EU’s

grænser uden streng kontrol med genanvendelsens karakter.

Vi kan lære meget ved at kigge til andre lande, når det gælder implementerin-

gen af løsninger. Løsninger, som vi i nogle tilfælde kan implementere 1:1 her-

hjemme, men også bygge videre på. Vi kan med andre ord høste frugterne af

andre landes mangeårige erfaringer med genanvendelsesløsninger og imple-

mentere det bedste, som er udviklet af andre. Det afgørende er, at vi fra dansk

side også bidrager med at udvikle fremtidens løsninger, som resten af verden

har brug for. Det er ikke for sent for Danmark at blive blandt de lande, hele ver-

den kigger i retning af inden for cirkulær økonomi og genanvendelse. Danmark

og danske virksomheder bør have ekspertise og praktiske erfaringer samt ud-

vikle og være ledende inden for nogle af de bedste genanvendelsesløsninger

globalt. Med de rette rammevilkår, vilje til nationale investeringer og samarbejde

mellem offentlige og private aktører, kan vi komme langt med en systemisk og

strukturel nytænkning af genanvendelse.

En dansk strategi for genanvendelse skal derfor adressere en række udfordringer.

Herunder at ikke al genanvendelse er lige attraktiv i den cirkulære økonomi –

noget genanvendelse er i en ressource-, klima- og miljøbetragtning bedre end

anden genanvendelse.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

3.0

Genanvendelse kommer i mange kvaliteter

For at opnå et cirkulært kredsløb hvor allerede genanvendte materialer kan

recirkuleres igen og igen, er der behov for øget fokus på, at der findes mange

kvaliteter af genanvendte materialer – hvoraf nogle er bedre end andre.

Det er IDAs ønske, at vi i Danmark viser, at fremtidens produkter kan og skal

produceres af primært genanvendte materialer, og at de materialer, som affald

indeholder, kan oparbejdes til en så høj kvalitet, at den kan bruges i industrien

til at producere sammenlignelige produkter. Dette vil bidrage væsentligt til at

reducere klima- og miljøbelastningen ved vores produktion og forbrug.

IDA ønsker at sætte fokus på, at der er mange kvaliteter af genanvendelse, hvil-

ket er afgørende, når de overordnede mål er at få etableret en cirkulær økonomi,

reducere trækket på nye ressourcer samt sikre, at genanvendelsen ikke spæn-

der ben for de efterfølgende genanvendelser. I omstillingsfasen er der behov for

overgangsløsninger, men disse skal være et skridt på vejen mod de langsigtede

løsninger, som vi skal omstille os til, og de midlertidige løsninger, som ikke brin-

ger os i mål, må ikke forlænge omstillingen eller hindre den.

For at kunne navigere, styre og vælge mellem de mange løsninger, er det vigtigt

at differentiere imellem god og mindre god genanvendelse. Etableringen af et

genanvendelseshierarki, som kan vejlede aktører og beslutningstagere, vil være

en afgørende hjælp til denne differentiering. Ligeledes er der behov for, at vi

måler vores genanvendelse både på mængde (EU-krav) og på kvalitet, herunder

har fokus på cirkularitetspotentialer.

Det er altafgørende, at vi fremmer højkvalitetsgenanvendelse, hvor der er

fokus på at bevare materialet så tæt på sin oprindelige tilstand som muligt.

Genanvendelse til en helt anden produkttype kan være den bedste løsning her

og nu, med gode klima- og miljømæssige fordele, ligesom det kan være en

vigtig læringsproces for markedet i forhold til at arbejde med genanvendte ma-

terialer. Men et genanvendelseshierarki er nødvendigt for at sikre den løbende

udvikling. Alt skal og kan ikke løses på én gang og derfor skal en dansk strategi

for genanvendelse også have visioner inden for forskning og udvikling, så der

konstant og strategisk bliver arbejdet med at optimere og forberede fremtidens

højkvalitetsgenanvendelse.

3.1 Hvordan kan et genanvendelseshierarki se ud?

Genanvendelse er i dag kendetegnet ved, at affaldsmaterialer omforarbejdes til

produkter, materialer eller stoffer. De omforarbejdede materialer kan derefter

enten bruges ved fremstilling af samme type produkter, som de oprindelige,

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

IDAs genanvendelseshierarki

LINEÆR

ØKONOMI

GENANVENDELSES

ØKONOMI

CIRKULÆR

ØKONOMI

Forebyggelse

Ikke affald

Affald

Forberedelse til genbrug

Genanvendelse skal ikke bare supplere den lineære økonomi som et ekstra led. Genanvendelse

skal være en del af den cirkulære økonomi ved at levere råvarer af høj kvalitet tilbage i kredsløb,

hvor de kan erstatte jomfruelige råvarer af samme kvalitet.

Højkvalitetsgenanvendelse, bevarelse af alle

- eller næsten alle egenskaber

Reversibelt

tab

Genanvendelse med et reversibelt tab

af egenskaber

Genanvendelse med et irreversibelt tab af

egenskaber, hvor materialet kan cirkulere som

produkt med disse lavere egenskaber

Genanvendelse til et produkt,

der ikke er cirkulerbart

Irreversibelt

tab

I det nuværende affalds-

hierarki er genanvendelse

et samlet element og der-

med ikke differentieret.

I IDAs forslag foldes genan-

vendelse ud, så der skel-

nes mellem fire former for

genanvendelse.

I bilag 7.1 illustreres

genanvendelseshierarkiet

på materialeniveau.

Tabt

genanvendelighed

Anden nyttiggørelse

eller til helt andre produkter. I den nuværende forståelse af genanvendelse skel-

nes der ikke mellem de forskellige kvaliteter af genanvendelse, og det betyder,

at al genanvendelse sidestilles som værende lige godt. Denne problematik vil et

genanvendelseshierarki være med til at løse.

EU-Kommissionens affaldshierarki – også kaldet affaldspyramiden – bør udbyg-

ges. Hierarkiet opstiller rammer for prioriteringen inden for affaldshåndtering,

eksempelvis således at egentligt genbrug altid rangeres højere end enhver form

for genanvendelse.

I indsatsen for at fremme mere højkvalitetsgenanvendelse skal affaldshierarkiets

genanvendelseselement så at sige foldes ud, så der opnås en graduering inden

for genanvendelse og skelnes og rangordnes mellem de forskellige genanvend-

elseskvaliteter. Det er centralt, at vi ikke skubber et problem foran os ved at

acceptere en genanvendelse, der betyder, at materialerne ikke kan bruges igen

og igen (også kaldet downcycling) i et håb om, at teknologien vil udrydde pro-

blemet med tiden. Dette er også afgørende for at forsyne industrien med gen-

anvendte materialer fra år 1 og ikke eksempelvis år 10. Et genanvendelseshierarki

vil kunne understøtte behovet for en mere nuanceret tilgang til genanvendelse.

I en dansk strategi for fremme af højvalitetsgenanvendelse skal et genanvend-

elseshierarki derfor stå centralt. IDAs forslag til et sådant ses i illustrationen på

side 13.

Bortskaffelse

Et genanvendelseshierarki vil kunne fungere som en central vejledning i om-

stillingen til en cirkulær økonomi. Forbrugere, om det er kommunale indkøbe-

re, indkøbere i store virksomheder eller den almindelige dansker, skal vejledes

bedre. Hierarkiet synliggør, at ikke alle former for genanvendelse reelt bidrager

til den cirkulære økonomi men i mange tilfælde udgør en kortsigtet løsning her

og nu. Det er også derfor, at genanvendelse af nogle mere ses som ”genanvend-

elsesøkonomi” og ikke cirkulær økonomi.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

Et genanvendelseshierarki skal også tjene det formål, at vi som samfund undgår

fejlinvesteringer. En tydeliggørelse af hvilke former for genanvendelse, vi først og

fremmest skal bestræbe os på, skal være en vejviser i forhold til investeringer i

genanvendelsesanlæg samt guide de miljøgodkendelser, der skal tildeles i den

forbindelse.

3.2 Vi skal måle på kvalitet

Vi står midt i et skifte i forhold til, hvordan vi måler og dokumenterer genanven-

delse. Fra at have målt på mængde ”indsamlet til genanvendelse”, vil der frem-

adrettet blive målt på ”reel genanvendelse” – altså hvor meget af det affald, der

er indsamlet til genanvendelse, bliver egentligt genanvendt. Uanset hvem, der

har ansvaret for at sikre genanvendelsen, gælder en række mål, som i Danmark

bygger på EU-regulering. (se bilag 7.2 for uddybning)

Fra EU’s side vil der uanset denne forbedring blot være et mindstekrav til genan-

vendelse. Kra-vene vedrører nemlig fortsat udelukkende, at den krævede andel

af affaldet (i vægt) skal genanvendes. Der er i EU’s regulering ingen mindstekrav,

når det gælder kvalitet i genanvendelsen. Det eneste, der indgår i vurderingen,

er vægten af det affald, som ”ankommer til genanvendelse”.

Men det er, som tidligere skitseret, helt nødvendigt, at der opstilles mål for kvali-

tet i genanvendelse. Det er ikke tilfældet i dag.

IDAs anbefaling er, at der skal være langt mere fokus på recirkuleringspoten-

tialer, så der i fremtiden bliver målt på både mængde, der indsamles til gen-

anvendelse (EU-krav) og på kvaliteten af den faktiske genanvendelse. Således

at omdrejningspunktet for genanvendelse er cirkularitetspotentialer.

3.3 Definition og forståelse af genanvendelse trænger til modernisering

Der er behov for en modernisering af definitionen og forståelsen af genanvendelse

med flere nuancer, og hvor den specifikke kvalitet af genanvendelsen afspejles.

På længere sigt bør målet være, at alle produkter primært fremstilles af gen-

anvendte materialer. Det er derfor en forudsætning, at alt affald oparbejdes til

materialer af en tilstrækkeligt høj kvalitet til

at kunne erstatte de oprindelige jomfrue-

lige råvarer.

Den gældende definition af genanvendelse

er meget rummelig. Alle processer, der

genvinder materialer fra affald, kan ligge

inden for denne. Men kvalitet indgår ikke

i den nuværende definition og forståelse

af genanvendelse – ligesom forståelsen

primært begrænser sig til anvendelse af

et begrænset spektrum af processer til

omforarbejdning af affald til nye materialer.

En mere nuanceret forståelse er nød-

vendig, hvis vi skal fastholde flest mulige

materialer i kredsløb – for igen at undgå

indvinding af nye, jomfruelige ressourcer.

Genanvendelse, af nogle også kaldet gen-

vinding, kan ske gennem mange forskelli-

ge metoder, hvor både fysiske og kemiske

processer indgår.

3.4 Forskellige former for genanvendelse

Nuværende

definition af

genanvendelse

”Enhver nyttiggørelses-

operation, hvor affaldsma-

terialer omforarbejdes til

produkter, materialer eller

stoffer, hvad enten de bru-

ges til det oprindelige for-

mål eller til andre formål.

Heri indgår omforarbejd-

ning af organisk materiale,

men ikke energiudnyttelse

og omforarbejdning til ma-

terialer, der skal anvendes

til brændsel eller til opfyld-

ningsoperationer”.

Der skal i fremtiden måles på både mængde,

der indsamles til genanvendelse og på

kvaliteten af den faktiske genan-

vendelse. De tre pile illustrerer

denne udvikling.

Måler på

reel genanvendelse

(mængder)

Målte på

”Indsamlet til

genanvendelse”

Måler også på højkva-

litets genanvendelse/

cirkularitetspotentiale

FREMTID

Kemisk og mekanisk genanvendelse

En meget stor del af materialerne i vores produkter er dannet ved kemiske re-

aktioner. Hvis vi skal kunne adskille disse stoffer igen – og oparbejde dem til en

kvalitet, der kan erstatte jomfruelige råvarer, er det i nogle tilfælde nødvendigt

også at genvinde ved anvendelse af kemiske processer.

Der bør lægges vægt på at fastholde mest muligt affald/materiale i den såkaldt

reversible håndtering. For at kunne gøre det, vil det være nødvendigt at anvende

en bred palette af forskellige typer processer for at få neddelt affaldet og gen-

dannet anvendelige materialer.

NUTID

FORTID

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

Alle processer til omforarbejdning og opbygning af nye materialer kræver energi.

Målet bør oplagt være, at materialer genvindes til bedst mulig kvalitet med det

– samlet set – laveste energiforbrug. Dette forhold skal stå centralt ved priorite-

ring af de processer, som inddrages i genvindingen af materialer fra affald.

Det er IDAs indstilling, at en proces, der omdanner affald til nye materialer alene

kan anses som et kvalificerbart element i cirkulær økonomi, hvis det materiale,

som affaldet bliver lavet om til, kan indgå som byggesten i nye produkter i sam-

me kvalitet. Kemisk genanvendelse af affald til brændsel eller til produkter, der

ikke er cirkulærbare, er ikke cirkulær økonomi.

Det kræver energi at omforarbejde affald til materiale. Jo mere omfattende

behandling – desto mere forbrug af energi. Mekanisk genanvendelse har gene-

relt set det laveste energiforbrug og bør derfor have førsteprioritet. Det vil sige,

at mekanisk genanvendelse skal prioriteres men med stadigt fokus på at sikre

tilstrækkelig kvalitet i det pågældende materiale så det kan indgå i den cirkulæ-

re økonomi. Termiske processer (som eksempelvis omsmeltning) kræver mere

energi end øvrige former for mekanisk genanvendelse, og ikke mindst er visse

kemiske processer som eksempelvis termisk dekomponering/pyrolyse meget

energikrævende. Sidstnævnte processer er desuden kendetegnet ved et gene-

relt større materialetab end

mekaniske processer, herun-

der også de termiske.

De kemiske processer bør alt-

så alene anvendes, hvis det er

nødvendigt for at opnå en hø-

jere kvalitet i de genanvendte

materialer end hvad er muligt

med mekanisk genanvendelse,

og med en sammenlignelig

høj genanvendelsesgrad.

Kemisk genanvendelse er ikke

en teknologi, der kan løse alle

genanvendelsesudfordringer.

Men kemisk genanvendelse

kan være en løsning i de til-

fælde, hvor mekanisk genan-

vendelse ikke slår til, og hvor det ikke igennem redesign hos producenten er

muligt at designe til mekanisk genanvendelse. Den kemiske genanvendelse kan

i disse tilfælde tilbyde muligheder for højkvalitetsgenanvendelse som mekanisk

genanvendelse ikke kan.

Når mekanisk genanvendelse skal prioriteres skyldes det kemisk genanvend-

elses generelt høje energiforbrug, men også at teknologien ofte har en lavere

genanvendelsesgrad ift. mekanisk genanvendelse. Dette fremgår af en rapport

fra Miljøstyrelsen fra 2020, som angav et tab på omkring 40 procent af de sor-

terede plastmaterialer

. Ligeledes kan teknologien ligesom den mekaniske kun

genanvende specifikke polymerer eller tekstilfibre.

IDA mener, at den kemisk genanvendelse kan give et væsentligt bidrag til den

cirkulære økonomi, når denne sker som supplement og samspil til den mekani-

ske genanvendelse.

Mekanisk genanvendelse

Ved mekanisk genanvendelse kan der indgå både mekaniske og ter-

miske processer. I de mekaniske bliver materialet neddelt i mindre dele

ved manuel adskillelse eller mekanisk neddeling (fx scredding eller knus-

ning). Der kan også være tale om opløsning, centrifugering, magnetisk

separation m.v. Ved termiske processer bliver materialet behandlet

(fx smeltning og fordampning inkl. metallurgiske processer). Fælles

for alle processerne i mekanisk genanvendelse er, at materialernes

molekylestruktur fastholdes.

Kemisk genanvendelse

Ved kemisk genanvendelse ændres molekylernes sammensætning.

Det kan foregå ved dekomponeringsreaktioner, som fx elektrolytiske,

kemiske og pyrolysebaserede processer - eller det kan foregå ved

syntesereaktioner, hvor molekyler kombineres til nye stoffer. Et nyere

eksempel på genanvendelse gennem dekomponering og syntese er

forbrænding og efterfølgende genvinding af forbrændingsprodukter

(Carbon Capture and Utilization, CCU samt ”Power-to-X”).

Ved kemisk genanvendelse nedbrydes materialerne ikke blot fysisk men også på

molekyleniveau. Såfremt affald ved kemiske processer eksempelvis omdannes til olie,

der brændes af i en forbrændingsmotor, er der altså ikke tale om genanvendelse.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

3.5 Design til den cirkulære økonomi

Hvis målsætningen om højkvalitetsgenan-

vendelse skal indfries, er et vigtigt element

kvaliteten af design. Design er en stærk

medbestemmende faktor i afgørelsen af,

hvorvidt et produkts materialer kan genan-

vendes, og de rigtige beslutninger i design-

fasen kan yderligere udgøre forskellen mel-

lem genanvendelse af lav og høj kvalitet.

Når vi skal lykkes med etableringen af en

cirkulær økonomi, skal vores produkter altså

designes dertil. Med det rette ambitionsni-

veau skal ‘design til genanvendelse’ gå fra

i dag at være niche og frivillig prioritet til at

være et politisk fastsat krav og en etableret

norm, der også oplagt kan supplere, at gen-

brugsløsninger og reparation helt overord-

net kommer til at udgøre en langt større del

af markedet end for nuværende.

Design og cirkulær

økonomi

Design er generelt et helt

afgørende element i en

omstilling til cirkulær øko-

nomi. Først og fremmest

skal produkterne være

designes til at kunne hol-

de længe, blandt andet

via reparation og direkte

genbrug. Derudover skal

produktdesignet fremme

mulighederne for høj-

kvalitetsgenanvendelse.

Cirkulære designprincipper

Første skridt i omstillingen af designnormerne er at opnå enighed om, hvordan

design til cirkulær økonomi rent faktisk ser ud. Hertil er der behov for både kon-

sensus om den underliggende, faglige miljøvurdering og for at få aktiveret den

fulde produktions- og branchetekniske viden og indsigt. Endvidere vurderes det

fordelagtigt, at designprincipperne opstilles branchespecifikt. Således opnås den

rigtige balance i principperne mellem at blive tilstrækkeligt specifikke og aktuelle

for den enkelte producent og virksomhed- og samtidig at kunne drage de nød-

vendige fordele af stordrift fra et samlet branchesegment.

Vi ser i dag allerede eksempler på sådanne branche- og sektorsamarbejder. Eksempelvis i

Plastindustriens brede samarbejde for omstillingen af plastemballager, hvor enighed søges og

omsættes til principper for design i fødevarebranchen. Samarbejdet har senest udmøntet sig

i en designmanual, som i dag anvendes bredt i branchen.

Mens udarbejdelsen af designprincipper er vigtig for groft sagt at øge kvaliteten

af affaldet, er udbredelsen af dem afgørende for at sikre kvantiteten. Når den

cirkulære økonomi skal lykkes, er det ikke alene et spørgsmål om kvalitet, men li-

geledes om de mængder, der er at arbejde med. Derfor bliver den branchespeci-

fikke- og konsensussøgende tilgang igen her afgørende for at sikre en skala, der

muliggør et etableret marked. Ligeledes vil skala også spille en afgørende rolle i

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

udvikling, etablering og kommercialisering af de teknologiske løsninger, som skal

udgøre de forestående kvantespring.

Vigtigheden af design er også anerkendt på EU-niveau

, hvor der strammes

op på ecodesigndirektivet. Formålet herfra er at styrke den cirkulære økonomi

i hele værdikæden ved til-

tag, der forbedrer produkters

holdbarhed, genbrugelighed,

opgraderingsmuligheder og

reparationsmuligheder, ned-

bringe indholdet af farlige

kemikalier i produkter og øge

deres energi- og ressourceef-

fektivitet. Fra EU side er der

også fokus på at øge mæng-

den af genanvendt indhold i

produkter, samt at nedbringe

produkternes CO

- og miljø-

aftryk.

udgør ikke en udtømmende liste, men de er IDAs anbefalinger til nødvendige

indsatser, der som minimum skal sættes i gang for at opnå ovenstående vision

for dansk genanvendelse af affald. En national strategi for fremme af højkvali-

tetsgenanvendelse bør reflektere disse prioriteter.

5.0

Anbefalinger til prioriterede

indsatsområder for genanvendelse

En dansk strategi for genanvendelse skal indeholde konkrete indsatser, der

sikrer en udvikling mod en højere kvalitet af genanvendte materialer. Strategien

skal understøtte tiltag, der sikrer højkvalitetsgenanvendelse af dansk affald og

etablere en ny dansk styrkeposition i den grønne omstilling.

Det haster med at bremse vores forbrug af nye ressourcer og de medfølgen-

de negative konsekvenser, og der er behov for handling her og nu. Nedenfor

gennemgås seks forskellige indsatsområder med forslag til konkrete handlin-

ger. IDAs vurdering er, at disse både er realistiske og nødvendige at indfri inden

udgangen af år 2024.

5.1 Ny forståelse af genanvendelsen

Det skal tydeliggøres over for både virk-

somheder og forbrugere, at der er forskel

på genanvendelse. Klare definitioner af, hvad

der er god genanvendelse (niveau A og til

dels niveau B i hierarkiet) er nødvendigt.

Det skal herunder være tydeligt, at god

genanvendelse er langsigtet. Den udbredte

opfattelse af, at al genanvendelse groft sagt

har samme værdi er problematisk.

4.0

Vision for genanvendelse af dansk affald

I en bæredygtig fremtid skal affaldskurven knækkes. Der er ingen tvivl om, at der

skal produceres langt mindre affald per person, end hvad tilfældet er i dag. Dertil

kommer, at det affald, der ikke kan undgås skal genanvendes langt mere optimalt.

Vision: Affald indsamlet til genanvendelse i Danmark bliver højkvalitetsgenanvendt.

En satsning på højkvalitetsgenanvendelse skal understøtte, at Danmark bliver et

reelt udviklingslaboratorium for højkvalitetsgenanvendelse senest i år 2024.

Visioner, prioritering, investeringsvillighed og de rette politiske rammevilkår er,

hvad vi i dag mangler på genanvendelsesområdet. Det er nødvendigt at sikre

udbredt fokus på, hvordan vi får videreudviklet og omstillet den nuværende,

relativt begrænsede form for genanvendelse, og det vil uden tvivl kræve en

ekstraordinær indsats at nå den skitserede vision i år 2024.

Vores ressourceforbrug udgør et velunderbygget problem for klimaet, miljøet og

naturen, og det er i IDAs optik inden for de næste 3-5 år, at vores ressourcefor-

brug skal ændres markant.

I næste kapitel gennemgås derfor syv forskellige indsatsområder med specifik-

ke forslag til konkrete handlinger på prioriterede indsatsområder. Områderne

Mål

En nuanceret og differen-

tieret tilgang til genan-

vendelse, hvor der er en

forståelse af, at ikke al

genanvendelse er egentlig

cirkulært. Denne forståelse

gennemsyrer enhver form

for genanvendelse af

dansk affald.

For at kunne navigere, styre og vælge

mellem de mange løsninger på området er

det vigtigt at differentiere imellem god og

dårlig genanvendelse. Etablering af et gen-

anvendelseshierarki, som kan vejlede aktø-

rer og beslutningstagere, vil være en afgørende hjælp til denne differentiering.

Ligeledes er der behov for, at vi måler vores genanvendelse på kvalitet og har

fokus på cirkularitetspotentialer. Derudover skal en mere nuanceret forståelse af

definitionen på genanvendelse etableres.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

For at nå målet kræver det følgende handlinger:

1. Udarbejdelse af et genanvendelseshierarki,

der sætter rammerne for den danske indsats

Det danske Folketing skal operationalisere EU’s affaldshierarkis genanvendel-

seselement yderligere for at underbygge en graduering/prioritering inden for

genanvendelse. Det er et oplagt grundlag for at kunne skelne og rangordne

mellem de forskellige genanvendelseskvaliteter og stræbe efter mest mu-

lig højkvalitetsgenanvendelse. IDAs forslag til et genanvendelseshierarki er

illustreret i kapitel 4.

2. Etablering af afgiftsstrukturer på baggrund af

det nye genanvendelseshierarki

Økonomiske virkemidler bør fremme investeringer i højkvalitetsgenanvend-

else (fx kunne niveau A genanvendelse jf. IDA´s forslag til hierarki for gen-

anvendelse, have den laveste afgift og niveau D den højeste) for at gøre det

attraktivt at bruge genanvendte materialer så optimalt som muligt, både

i forhold til kvalitet og dermed fremtidigt genanvendelsespotentiale samt

ressourceforbrug.

3. Opsætning af målsætninger for højkvalitetsgenanvendelse

for alle affaldsfraktioner

Der skal udvikles modeller med afsæt i IDA-forslag til hierarki for genanvendel-

se, så der i fremtiden kan måles på andelen af højkvalitetsgenanvendelse, og

der skal opstilles målsætninger for højkvalitetsgenanvendelse for hver fraktion.

4. Etablering af datagrundlag til kortlægning og beregning

af genanvendelsesmængder og -kvaliteter

I dag findes ingen data, som klarlægger hvilke affaldsmængder, der blot

bliver levetidsforlænget og hvilke mængder, der indgår i reel højkvalitets-

genanvendelse. De danske myndigheder bør således lave et dansk tillæg til

EU-regler, der sikrer, at der også måles og rapporteres i forhold til kvalitet.

5. Udarbejdelse af en let forståelig vejledning, der udfolder kvalitetsbegrebet

og dermed synliggør forskellen på kvaliteten af genanvendelse

Denne vejledning skal kunne bruges af forbrugere, virksomheder, offentlige

indkøbere med flere.

6. Fastsættelse af målsætninger for kvaliteter i genanvendelsen

Målsætningen skal kunne gradueres, og IDAs forslag er, at den over de næste

5 år går fra, at 20 procent af indsamlet affald skal højkvalitetsgenanvendes i

år 2023 – til at 80 procent i 2025 indgår i en højkvalitetsgenanvendelse.

7. Genoprettelse af et nationalt genanvendelsesråd

Rådet bør have en bevilling på 100 mio. fordelt over de næste fem år. Et

sådant råd har tidligere været oprettet i 1980’erne i forbindelse med genan-

vendelsesloven, hvor det var udstyret med en bevilling på 50 millioner kroner

over 5 år. Rådet blev senere udvidet med inddragelsen af renere teknologi

og frem til omkring år 1996 blev der brugt cirka 780 millioner kroner til at

fremme genanvendelse.

8. Udarbejdelse af vejledning til, hvornår produkter i markedsføring

må anprises som værende produceret af genanvendte materialer

Der er behov for klare rammer, så vi ikke ser produkter markedsført som bæ-

redygtige, selvom de reelt kun består af eksempelvis 5 procent genanvendte

materialer. Der skal derfor være klare standarder for, hvornår en producent

må markedsføre sine produkter som bestående af genanvendte materialer.

IDA foreslår, at et produkt skal bestå af minimum 55 procent genanvendte

materialer, før det må markedsføres som bestående af genanvendte mate-

rialer, og procentdelen skal altid angives.

5.2 Brug markedskræfterne

IDA vurderer, at et markedstræk efter gen-

anvendte materialer er nødvendigt for at få

etableret langt mere højkvalitetsgenanven-

delse.

Mål

Vi har i Danmark en regu-

lering, der sikrer et stort

markedstræk efter genan-

vendte materialer til alle

produkttyper. Det under-

støtter, at danske virksom-

heder inden for de kom-

mende 5 år er blandt de

absolut førende globalt set

til at fremstille produkter

af genanvendte materialer.

For målbart at reducere trækket på nye

ressourcer, bør flest mulige nye produkter

være produceret af genanvendte materia-

ler. Det skal være attraktivt for producenter,

at deres produkter har større indhold af

genanvendte materialer. Den kommende

ændring af ecodesign direktivet vil indføre

EU’ mindste krav for nogle produkter, men

det skal være attraktivt at gå videre end

mindstekravet. For produkter og embal-

lager, som ikke er omfattet af ecodesign

direktivet, er der helt givet et potentiale for

frivillige aftaler med udvalgte brancher og virksomheder om at anvende en vis

andel genanvendte materialer i nyproduktion, men det vil også være anbefalel-

sesværdigt med regulering for nogle materialetyper for at sikre denne udvikling.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

Med den danske klimaplan for affaldssektoren er det, der kan betegnes som

en hønen-og-ægget-problemstilling forsøgt lagt i graven. Langt mere affald

– og flere affaldsfraktioner – vil nu blive indsamlet og sendt ud på markedet

til genanvendelse. Derfor er det altså nu på genanvendelsesmarkedet, at for-

andringerne og forbedringerne primært skal ske.

Affaldsmarkedet fungerer dog for nuværende ikke

for en lang række fraktioner, da markedstrækket

mangler, og en forbedring af markedstrækket

vurderes af IDA som værende essentielt for at

opnå en cirkulær økonomi i Danmark.

Det er også nødvendigt at skabe en efter-

spørgsel efter produkter, der er designet

til genanvendelse. Her er der behov for

initiativer, som fremmer efterspørgslen.

Fremmelse af produkter, der er designet til

genanvendelse, kan i princippet foregå ud

fra samme principper som for produkter med

højt indhold af genanvendt materiale.

For at nå målet kræver det følgende handlinger:

1. Etablering af pilotprojekter, der skal demonstrere de kommercielle

samt miljømæssige potentialer i lukkede materialekredsløb

Der bør igangsættes et antal fyrtårnsprojekter til demonstration af, hvordan

såkaldt lukkede kredsløb

kan etableres, kommercialiseres og bidrage til et

reduceret træk på klodens ressourcer. I Danmark skal vi via konkrete projek-

ter på udvalgte produktområder være blandt de absolut bedste til at fremstil-

le produkter af genanvendte materialer.

2. Definition af branchespecifikke standarder og normer for

genanvendelseskvaliteter som grundlag for handel

Genanvendte materialer skal både være konkurrencedygtige på kvalitet og

pris, og krav til kvaliteten af de genanvendte materialer er nødvendig. Efter-

spørgslen på genanvendte materialer er altafgørende for, at der kommer en

industri i Danmark, og vi er afhængige af, at de genanvendte materialer i

højest mulig kvalitet bliver attraktive for designere og producenter.

3. Udvikling af europæiske standarder og certificeringer

som hjælpemiddel til aktørerne i markedet

Standarder og certificeringer skal baseres på konsensus omkring de gradu-

erede kvaliteter i både designet og genanvendelsen af materialet og pro-

duktet. For at der kan opnås et effektivt marked kræves det, at der eksisterer

standarder for de producerede genanvendte materialer, og at producenterne

kan basere deres designs på disse i udviklingsfasen. Dette vil også gøre løs-

ningerne i den cirkulære økonomi tilgængelige for alle producenter – store

som små.

4. Udformning af afgiftsstrukturer til fremme af efterspørgslen

af genanvendte materialer

Det er i dag langt billigere at producere en vare af jomfruelige ressourcer

frem for genanvendte materialer. En fundamental forudsætning for at indfri

potentialerne ved genanvendelse er en afgiftsstruktur, der gør det attraktivt

at bruge genanvendte materialer i nye produkter. Herunder bør det indtæn-

kes, at højkvalitetsgenanvendelse skal nyde økonomisk incitament i forhold

til lavkvalitetsgenanvendelse, jævnfør det foreslåede genanvendelseshierarki.

5. Miljømærker skal understøtte en højkvalitetsgenanvendelse

Danmark bør aktivt arbejde for, at krav om at nye produkter skal bestå af

genanvendte materialer – samt være egnet til efterfølgende genanvendelse

– bliver yderligere fremmet af miljømærker som det nordiske Svanen

og EU-blomsten.

6. Offentlige udbud skal vægte indkøb af genanvendte materialer

På samme måde som offentlige indkøb ifølge udbudsloven må efterspørge

miljømærkede produkter, bør dette redskab anvendes til at fremme efter-

spørgslen på produkter baseret på genanvendte materialer.

7. Øgede krav til kvalitet og kontrol i udbud og afsætning

af det nationale affald

Affald genereret i Danmark bør ikke sendes til videre behandling uden nogen

form for opfølgning på den videre behandling. Eksporten af affald til lande

uden for EU’s grænser bør begrænses og kun tillades, når der er garanti for,

at dette fører til bedre genanvendelse end ved behandling inden for EU.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

5.3 Forskning, teknologiudvikling og innovation

Fokusér på de største udfordringer i affaldsspanden.

IDA vurderer ikke, at en enkelt teknologi alene kan reducere trækket på nye

ressourcer tilstrækkeligt og sikre langsigtet genanvendelse, der ikke spænder

ben for efterfølgende genanvendelser. En dansk strategi skal derfor ikke handle

om at træffe et ekskluderende teknologi-

valg, men om at understøtte udviklingen

af en bred vifte af løsninger, der supplerer

Mål

hinanden og har samme mål.

Sektorpartnerskaber,

forskning og udvikling på

tværs af værdikæden samt

konkrete handlingsplaner

fra politisk niveau sikrer,

at Danmark har adgang til

teknologier, der understøt-

ter vores målsætninger om

højkvalitetsgenanvendelse

for alle fraktioner, enten i

Danmark eller andet sted i

EU. Mindst en af disse tek-

nologier – optimalt set for

en af de mest udfordrende

former for genanvendelse

– er udviklet i Danmark.

Med de genanvendelsesteknologier vi ser i

dag, er det tydeligt, at der er behov for ud-

vikling af nye genanvendelsesteknologier

for at gøre op med en altovervejende for-

ringelse af ressourcernes omfang og kvali-

tet. Målet bør være at udvikle teknologier,

der kan oparbejde ressourcerne, når de har

været igennem en given sorteringstekno-

logi. Der skal således udvikles teknologier,

som kan oparbejde selv de mest besværli-

ge produkttyper til nye ressourcer.

At sikre højkvalitetsgenanvendelse er mere

problematisk og udfordrende for nogle

affaldstyper end for andre. Kompleksiteten

varierer meget afhængig af, om det ek-

sempelvis er pap eller elektronik, der skal

genanvendes, for nu at pege på to yder-

ligheder. En række affaldstyper har dog

det til fælles, at de er yderst komplekse at få ind i et kredsløb, hvor vi sikrer en

højkvalitetsgenanvendelse. IDA anbefaler, at en dansk strategi skal have særlige

indsatser inden for de mest udfordrende fraktioner.

For flere affaldsfraktioner har vi gode genanvendelsessystemer og teknologier,

hvor genanvendelse er en del af et cirkulært kredsløb. Men i den anden ende

af spektret skiller særligt to produkttyper sig ud. Elektronik, hvor man ikke får

genanvendt de mest sjældne og værdifulde materialer, og tekstiler, hvor det er

uhyre svært på en miljømæssigt forsvarlig måde at omsætte udslidt tøj til nyt

tøj. Elektronik og tekstiler har i det hele taget det til fælles, at produktionen og

forbruget har stor negativ betydning for natur og miljø samt et stort klimatryk

på globalt plan

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

En stor andel af kasseret elektronik indgår allerede i forskellige former for genan-

vendelse, hvor særligt bestemte typer metaller recirkuleres. Det gælder i udpræ-

get grad jern, kobber og aluminium. Imidlertid findes der i mindre mængder et

stort antal mere sjældne og værdifulde metaller i elektronikprodukter og disse

går i stort omfang tabt

En del af udfordringen er, at elektriske og elektroniske apparater bliver mere

og mere komplekse i deres opbygning og et stigende antal metaller indgår,

samtidig med at mængden af

de enkelte værdifulde metaller

bliver mindre. Den komplekse

sammensætning bliver et pro-

blem, fordi det rent metallurgisk

kan blive umuligt at adskille

metaller, hvis de bliver smeltet

sammen på en ”forkert” måde.

Dertil kommer, at elektronikaf-

fald som oftest også består af

andre materialer som eksem-

pelvis plast, glas og keramiske

materialer, og hvor adskillelse

kan være vanskelig.

På samme måde er tekstiler

ofte sammensatte produkter,

der både består af bomuld, silke

uld, polyester med mere. Der er

altså tale om en meget åbenlys

udfordring med et presserende

behov for radikal forandring.

For at nå målet kræver det følgende handlinger:

1. Nedsættelse af sektorpartnerskaber, der skaber løsninger

På baggrund af en identifikation af de mest udfordrende områder for højkva-

litetsgenanvendelse bør der nedsættes relevante sektorsamarbejder for de

enkelte fraktioner, nærmere bestemt partnerskaber på tværs af værdikæden.

IDA foreslår specifikt et sektorsamarbejde for tøj, et for boligtekstiler og et for

adskillelse af forskellige elektronikfraktioner, eksempelvis udtjente mobiltele-

foner. Som en del af partnerskaberne bør opsættes mål for højkvalitetsgen-

anvendelse i de enkelte sektorer.

2. Udspecificering af national handlingsplan

Regeringen bør opjustere sin handlingsplan for cirkulær økonomi (fra 2021)

med konkrete indsatser for de fraktioner, der er særligt svære at genanvende

indenfor, og hvor der er store udfordringer med at opnå højkvalitetsgenan-

vendelse. Et vigtigt element vil være at fastsætte nationale mål for andelen

af højkvalitetsgenanvendelse for de forskellige fraktioner og en plan for, hvor-

dan målene indfries.

3. Igangsætning af konkrete forsknings- og udviklingsprojekter

Eksempler på konkrete projekter kan være i metoder til at adskille metalhol-

dige fraktioner i elektronik og adskille fibergenanvendelsesteknologier inden

for tekstiler. Vi har i de nordiske lande en enestående mulighed for at gå for-

rest med udvikling af avanceret tekstilfiberforarbejdning i stor skala, hvilket

både kan blive en håndsrækning til modebranchen, dansk eksport og miljøet

og klimaet globalt set, uden at forbrugerne af den grund skal undvære tøj i

klare farver. Inden for samme område kunne der være store perspektiver i

at udvikle teknologier til en tekstilfibermølle, som ved hjælp af blandt andet

enzymer kan rense fibre fra danskernes aflagte tøj. Disse rensede tøjfibre kan

blive til en ny råvare, som kan genindfarves mere miljøskånsomt og blandes

med fibre, som stadig er lange nok til at blive spundet, vævet eller strikket

op til nyt tøj. En sådan tekstilfibermølle vil kunne mindske forbruget af nye

råvarer markant og åbne nye muligheder for dansk teknologieksport

4. Matchmaking på tværs af værdikæden som grundlag for innovation

For at fremme innovation og sætte yderligere skub i den grønne omstilling

inden for genanvendelse, er det en oplagt løsning, at producenter og affalds-

aktører – eller rettere sagt genanvendelsesaktører – i højere grad samarbej-

der. Med genanvendelsesaktører menes både dem, der oparbejder affald til

genanvendelige materialer, men også producenterne, som skal benytte gen-

anvendelsesmaterialer og designe med henblik på genanvendelse. I sidste

ende skal der ske en udmøntning med et kundebehov for øje, så der er en

efterspørgsel på de udviklede løsninger. Målet må i sidste ende være at øge

efterspørgslen på nye råvarer, der er baseret på genanvendte materialer. Det

kan skabe et træk både på affald fra husholdninger og erhverv. Der skal der-

for iværksættes en matchmaking, hvor eksempelvis kommunernes behov for

at sikre, at materialer kommer ind i et genanvendelsesforløb, matches med

producenters behov for genanvendte materialer. På den måde kan det cirku-

lære kredsløb lukkes.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

5.4 Kompetencer til en cirkulær fremtid

Det er i IDAs optik afgørende, at vi som samfund sikrer os de nødvendige kom-

petencer til en cirkulær omstilling. I et samfund, hvor cirkularitet er normen,

kræver det både et specifikt tankesæt og evnen til tværfaglighed, hvilket skal

indtænkes i relevante uddannelser og efteruddannelse. På den måde skal vi sik-

re os de rette kompetencer til at fremstille

produkter af genanvendte materialer, her-

under at udvikle og markedsføre dem på

en måde som muliggør, at materialerne til

Mål

stadighed kan genanvendes i god kvalitet.

På alle relevante uddan-

nelser – fra produktions-

rettede til design – får de

studerende kompetencer

og tankesæt, hvor cirkula-

ritet er normen. Opkvalifi-

cering, omskoling og efter-

uddannelse til en cirkulær

forståelse og udnyttelse

nyder prioritet.

I Danmark er vi gode til at udvikle og de-

signe produkter og har en lang række

uddannelser, som sigter mod at skabe de

nødvendige kompetencer. Traditionelt set

har fokus i kompetencer inden for udvik-

ling og design af produkter taget udgangs-

punkt i en lineær tænkning, hvor produkter

sammensættes af jomfruelige råvarer med

henblik på en enkelt cyklus.

For at nå målet kræver det følgende handlinger:

1. Kortlægning af, hvilke kompetencer det kræver

at sikre højkvalitetsgenanvendelse

Et konkret projekt skal konkretisere de kompetencer, som er nødvendige for

at fremme cirkulær økonomi.

2. Uddannelse i design for genanvendelse

Uddannelsesudbuddet med særlige kompetencer i cirkulær økonomi og

genanvendelse skal være på størrelse med det mere lineært orienterede

uddannelsesudbud, vi kender i dag. Der er i dag – i begrænset omfang –

adgang til kompetencer relateret til design for genanvendelse og med an-

vendelse af genvundet materiale. Men omfanget her er langt mindre end

det, der er relateret til mere traditionel design/produktudvikling og ditto

forretningsmodeller. Det er nødvendigt at omfang og bredde i uddannelser

specialiseret til den cirkulær økonomi som et minimum er på niveau med

det, der i dag findes relateret til lineær økonomi.

3. Gør undervisning i produktion baseret på

genanvendte materialer til normen

Alle produktions- og designuddannelser, fra håndværksuddannelserne, over

professionsbachelorer i design til ingeniøruddannelser, skal inkludere under-

visning i produktion baseret på genanvendte materialer, og hvordan design til

genanvendelse inkluderes i produktdesign.

4. Sikring af evnen til tværfaglighed

Et minimum af viden om cirkularitet skal indarbejdes i øvrige uddannelser.

I den cirkulære økonomi er der behov for særlige kompetencer i forhold til

skabe velfungerende rammebetingelser (love, regler, afgifter/tilskud). Dette

kræver, at der sikres kompetencer, som kan samordne jura, samfundsfaglig-

hed og økonomi med alle de relevante fagligheder relateret til genvinding,

design/produktudvikling og forretningsmodeller.

Det kan på mange måder være mere kom-

pliceret at genvinde råvarer fra det, der

traditionelt set har været betragtet som

affald, end at indvinde de jomfruelige råvarer. Det stiller i sagens natur store krav

til specifikke kompetencer, som skal tillæres.

Udvikling af produkter baseret på genanvendte materialer kræver grundlæg-

gende andre tilgange end udvikling af produkter baseret på jomfruelige råvarer.

Ofte kan et produkt fremstilles af genanvendte materialer, som har en ringere

kvalitet end den jomfruelige råvare – uden at det bliver på bekostning af kvali-

teten af slutproduktet. Uddannelsessektoren skal fremover rumme og imøde-

komme disse udfordringer og gøre håndteringen til et slags ’new normal’ i både

produktion og design

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

5.5 Data som nøglen til

højkvalitetsgenanvendelse

Digitaliseringen af samfundet udgør i IDAs

optik en vigtig komponent i omstillingen til

cirkulær økonomi og i særdeleshed i forhold

til at fremme højkvalitetsgenanvendelse.

For at kunne skabe højkvalitetsgenanvend-

te materialer er viden om affaldets indhold

essentielt. Dette kan være på et overordnet

niveau, men via digitalisering vil det være

muligt at kende til et produkts præcise

sammensætning og anvendelseshistorik. For

nogle affaldsfraktioner, især de mest kom-

plekse som elektronik og tekstil, kan denne

data være en decideret gamechanger for

genanvendelsesmulighederne.

Mål

Danmarks digitale styrke-

position udnyttes og ud-

bygges med, at Danmark

bliver et udviklingslabora-

torium for cirkulære digita-

le løsninger. Eksempelvis

ved at Danmark er testland

for EU’s Digital Product

Passport.

I en rapport

fra ’Advisory Board for cirkulær økonomi’ peges der også på beho-

vet for at ”udnytte dansk styrkeposition inden for digitalisering og ny teknologi

til at understøtte den cirkulære omstilling”, og i 2021 har Erhvervsstyrelsen præ-

senteret sit bud på brug af data i den cirkulære omstilling

, hvor der peges på

vigtigheden af at have styr på data i værdikæden, ikke mindst sporbarheden,

som er central for at kunne skabe et marked for genanvendte materialer. IDA

er enig i disse analyser og mener, at Danmark bør gå forrest i denne indsats på

europæisk plan.

For at nå målet kræver det følgende handlinger:

1. Oprettelse af et digitalt partnerskab

Oprette et partnerskab for et digitalt produktpas i Danmark. Et eksempel kan

være elcykelbatterier, der i Danmark har en stor udbredelse, som giver en

god mulighed for at føre an i udviklingen, også af de efterfølgende behand-

lingsteknologier.

2. Danmark som testland for Digital Product Passport

På EU-plan kan man tilbyde, at Danmark agerer testland for det foreslåede

Digital Product Passport.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

5.6 Verdens mest ambitiøse producentansvar

Udbredelsen af et ambitiøst producentansvar er i IDAs vurdering afgørende

for en øget kvalitet i genanvendelsen. Det kræver en implementering, hvor der

stilles høje krav, som sikrer reelle forbedringer af både kvalitet, kvantitet og pro-

duktdesign. Et ambitionsniveau, der ikke

må blive statisk, men skal øges i takt med

de teknologiske muligheder.

Producentansvar betyder, at producenter-

Danmark har verdens

ne har ansvaret for indsamling og genan-

mest ambitiøse producent-

vendelse af de produkter, de har bragt på

ansvar, hvor der er udpræ-

markedet. En del af dette ansvar indebærer

get fokus på cirkularitet.

finansiering af disse aktiviteter. Særligt det

udvidede producentansvar, hvor ejerska-

bet til produktet forbliver hos producen-

ten eller dennes agent, vil kunne levere en

særligt optimal ramme for omstillingen til en cirkulær økonomi med maksimal

genanvendelse. Når producenten i princippet ejer sit produkt – også efter at en

forbruger er færdig med produktet – får producenten en række incitamenter og

en forpligtelse til at designe og håndtere sit produkt til opgradérbarhed, vedlige-

hold, lang levetid og genanvendelse

Det er på EU-plan allerede vedtaget, at der skal implementeres et producent-

ansvar på emballager, og der eksisterer tilmed et producentansvar på elektronik,

omend det kan betegnes som værende dysfunktionelt. Danmark er blandt

de sidste lande i EU til at implementere emballageproducentansvaret, hvorfor

målet bør være at implementere det mest vidtrækkende og bedst fungerende.

På tekstilområdet har kun enkelte lande implementeret et producentansvar.

For at nå målet kræver det følgende handlinger:

1. Implementering af det mest ambitiøse producentansvar i verden

For at opnå dette skal følgende sikres ved producentansvaret:

Producentansvaret skal have gradueret betaling for markedsførte produk-

ter, som først og fremmest tilgodeser de genbrugelige produkter, dernæst

de let genanvendelige produkter, og produkter lavet af genanvendte ma-

terialer. Producentansvaret skal ydermere indebære en forpligtigelse til at

bruge genanvendte materialer fra egne produkter eller lignende produkt-

typer i sine produkter.

Gradueringen skal i en løbende cyklus opdateres således, at kun de bedste

løs-ninger opnår den billigste afgift. Dette vil skabe et evigt pres for forbed-

ring af løsningerne og sikre imod teknologiske “lock-ins”, da nye teknologi-

er vil kunne inkluderes i vurderingen, når gradueringen opdateres.

Såfremt mere end et producentansvar kan etableres, vil det være optimalt,

at konkurrence imellem disse alene bliver på miljø og kvalitetsparametre,

prisbaseret konkurrence bør ikke accepteres, da denne kan ventes at føre

til et “race to the bottom”.

2. Nytænkning af producentansvaret for elektronik

Producentansvar for elektronik er dysfunktionelt, og i overdreven grad præ-

get af prismæssig konkurrence, der ikke sikrer et tilstrækkeligt fokus på cir-

kularitet, teknologiudvikling og bære-dygtighed. Dette bør derfor genskabes

efter samme principper som beskrevet ovenfor.

3. Indførelse af producentansvar for tekstiler

Producentansvar for tekstiler skal være klar til håndtering af tekstilaffald,

når indsamlingen af dette ved danske husstande igangsættes inden for de

kommende år jævnfør EU-krav. Danmark vil her kunne være blandt de før-

ste lande, der implementerer og gør det på meningsfuld vis. Med Danmarks

store design- og tekstilindustri er det oplagt, at Danmark på dette område vil

kunne vise vejen med et ambitiøst producentansvar, baseret på de samme

tre principper som beskrevet tidligere.

4. Indførelse af producentansvar på nye produktgrupper

Det bør evalueres om yderligere områder med fordel kan underlægges et

producentansvar. Potentielle kandidater kunne være legetøj og aviser.

Mål

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

6.0

Muligheder for erhvervslivet, mens vi venter

Ansvaret for en omstilling til langt mere højkvalitetsgenanvendelse af dansk af-

fald er i høj grad politisk, da den i udpræget grad er betinget af de rette rammer

og strukturer. Dog er omstillingen også afhængig af erhvervslivet som medspil-

ler, særligt i kraft af private investeringer og teknologiudvikling. Heldigvis er der

virksomheder, der af egen fri vilje ser konkurrencefordele og brandingværdi i

både at efterspørge genanvendte materialer, men også bruge de genanvendte

materialer på sådanne måder, at ressourcerne kan indgå i et reelt cirkulært

kredsløb. Produkter bliver designet på nye måder, og nye forretningsmodeller

udvikles, også når det gælder højkvalitetsgenanvendelse.

Vi er fortsat i en overgangsperiode, hvor højkvalitetsgenanvendelse ikke er den

mest udbredte genanvendelsesform. Men mange gør sig allerede nu dyrebare

erfaringer med at bruge genanvendte materialer i deres produktion. IDA ønsker,

at disse erfaringer bliver omsat og brugt til i fremtiden at sigte efter langt mere

højkvalitetsgenanvendelse. Samtidig er der behov for en anerkendelse af, at det

”bedste ikke skal være det go-

des værste fjende”, forstået på

den måde, at de virksomheder,

der lige nu gør sig erfaringer

med genanvendelse inden for

eksempelvis genanvendelses-

hierarkiets niveau C og D, skal

bruge disse erfaringer til at

bevæge sig opad til niveau B

og A.

IDA ser derfor en række vigtige indsatsområder for det private erhvervsliv:

Konkretisering af bæredygtighedsmål for virksomheden forankret i

topledelsen.

Optimering af materialevalg på eksisterende produktportefølje og

’design for cirkularitet’, når det gælder nyudvikling.

Optimering af leverandørvalg.

Skabelse af nye samarbejdsrelationer på genanvendte materialer på tværs

af brancher samt etablering af branchenetværk med fokus på cirkulær

økonomi. Og etablering af offentlig-privat sektorsamarbejde.

Udbyd ”Golden carrot”-projekter. For en række materialer mangler

både genanvendelsesteknologien og det tilhørende marked i en slags

’hønen og ægget’-situation. Her kan der hentes inspiration fra

”Golden Carrot”-metoden, altså at der udloddes en stor ordre til den

første, der kan producere x antal tons genanvendt materiale i en specifik

kvalitet inden for et givent område.

Have fokus på at undgå greenwashing og overholdelse af vejledningerne

om grøn markedsføring.

Det private erhvervsliv kan således være en vigtig aktør ved at bidrage til:

Forskning målrettet oparbejdning af affald til højkvalitetsmaterialer,

der kan erstatte virgine materialer.

Vidensdeling og partnersamarbejder på tværs af værdikæder.

Design til cirkularitet, herunder design for højkvalitetsgenanvendelse.

Satsning inden for udvikling og brug af smart teknologi, der kan sikre

højkvalitetsgenanvendelse.

Understøttet af en lang række af politiske initiativer som skitseret igennem

rapporten, vil disse aktiviteter kunne medvirke til en højeffektiv genanvendel-

sesudvikling i Danmark. Eksisterende virksomheder vil være fremtidsparate og

omstillet rettidigt med dertilhørende konkurrencefordele, og nye grønne virk-

somheder vil etablere sig i Danmark, og vi kan sikre en ny førerposition på en

endnu underudviklet men afgørende flanke i den grønne omstilling globalt.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

7.0

Bilag

7.1 Genanvendelseshierarkiet på materialeniveau

For at illustrere hvordan IDAs genanvendelseshierarki vil fungere i praksis, er

nedenfor indsat eksempler på hierarki indenfor udvalgte materialegrupper, og

på den måde eksemplificeres rangordning af forskellige kvaliteter af genan-

vendelse.

Sondringerne mellem reversibelt/irreversibelt og fastholdelse/tab af egenskaber

danner grundlag for en fortsat proces hen mod opstilling af mål om (og måling

af) genanvendelse i forskellige niveauer af kvalitet.

Glas

Højkvalitetsgenanvendel-

se, bevarelse af alle - eller

næsten alle - egenskaber

Genanvendelse med

reversibelt tab af iboende

egenskaber

Genanvendelse med irrever-

sibelt tab af iboende egen-

skaber, hvor materialet kan

cirkuleres som produkt med

disse lavere egenskaber

Klart glas blandet med farvet glas

Genanvendelse som farvet glas

Klar glas til klar glas

Genanvendelse som klar glas

Genanvendelse til et produkt,

der ikke er cirkulerbart

Glas i slagge fra forbrændingsanlæg eller

genanvendelse som fyldmateriale i fx beton.

Guld

Højkvalitetsgenanvendelse,

bevarelse af alle - eller

næsten alle - egenskaber

Guld til guld

Guld kan uden videre omsmeltes

Genanvendes direkte som det oprindelige

guld

Guld blandet i kobber

Kan genanvendes som kobber legeret

med guld - men begge materialer kan

udvindes hver for sig som rene metaller

Guld blandet i jern

Kan anvendes som jern (ikke-tilsigtet)

legereret med guld. Små mængder guld i

jern vil give jernet ubetydeligt forringede

egenskaber. Guldet er tabt for altid.

Formstøbt keramisk materiale, der rummer

oxideret guld.

Bomuldsfiber

Højkvalitetsgenanvendel-

se, bevarelse af alle - eller

næsten alle - egenskaber

Genanvendelse med

reversibelt tab af iboende

egenskaber

Hvid bomuld til hvid bomuld

(dog kortere fibre

Fibre kan genvindes til ny hvid bomuldstråd

Hvid bomuld til farvet bomuld.

Hvid bomuld blandet med farvet bomuld kan

gennem en (kemisk) affarvning genskabes

som hvid bomuld igen.

Hvid eller farveblandet bomuld, som har

været håndteret så mange gange, at fibrene

ikke længere kan gendanne tråd. Genanvend-

else kan fx være via kemisk genanvendelse

hvor tråden laves til cellulose-baseret fiber,

der kan genanvendes som sådan.

Cellulose baseret fiber kan ikke blive til

bomuldsfiber igen.

Genanvendelse med

reversibelt tab af iboende

egenskaber

Genanvendelse med irrever-

sibelt tab af iboende egen-

skaber, hvor materialet kan

cirkuleres som produkt med

disse lavere egenskaber

Genanvendelse med irrever-

sibelt tab af iboende egen-

skaber, hvor materialet kan

cirkuleres som produkt med

disse lavere egenskaber

Genanvendelse til et produkt,

der ikke er cirkulerbart

Genanvendelse til et produkt,

der ikke er cirkulerbart

Hvid bomuld sammenblandet med andre

fibre og hjælpestoffer til fx plader eller

interiørprodukter eller genanvendelse som

isole-ringsmateriale.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

7.2 EU-rammer for genanvendelse

Det er EU’s regulering, der sætter et minimum for, hvor stor en andel af vores

affald, der skal genanvendes. I EU-regi er der vedtaget en række mål angående

genanvendelse, og det er selvfølgelig reguleringer Danmark som minimum skal

overholde. Men selv EU-minimumskrav kommer ikke af sig selv. Fx er det et EU-

krav, at vi i 2030 genanvender 60 procent af husholdningsaffald og 65 procent

i 2035. På EU-niveau er der også særlige fokusområder, fx tekstilområdet.

Tekstilerne betragtes som en del af husholdningsaffaldet, og det forventes,

at EU kommer med en tekstilstrategi i 2022, som potentielt kan medføre

specifikke krav for denne fraktion.

Derudover stiller EU-regulering eksempelvis krav til indsamling af tekstiler.

EU’s medlemslande skal sørge for, at der indføres separat indsamling af teksti-

ler senest pr. 1. januar 2025.

Tekstilaffaldet kommer således til at tælle med i

Danmarks mål for genanvendelse af husholdningsaffald. Vi skal derfor finde

den optimale metode til husstandsindsamling af tekstiler samtidig med, at det

genbrugssystem, der allerede fungerer, ikke ødelægges. Og der skal findes

løsninger i forhold til, hvordan det indsamlede tekstilaffald kan genanvendes

til nye tekstiler.

Elektronikområdet er underlagt producentansvar og regu-

leres derfor anderledes. Miljøstyrelsen skriver: ”Der er

producentansvar for elektronikaffald. Producenter-

ne af elektronikprodukterne har derfor ansvaret

for at tage elektronikaffaldet retur og sørge for,

at alle materialer bliver håndteret forsvarligt.

I Danmark er det Dansk Producentansvars-

system (DPA-system), som står for admini-

strationen af producentansvarsordningerne,

herunder for elektronikaffald. DPA-System

vejleder også om reglerne for elektronik-

affald. I praksis bliver elektronikaffald, som

har været brugt i husholdninger indsamlet

af butikker og kommuner og videregivet til

producenter eller deres kollektive ordninger

I Danmark skal vi selvfølgelig leve op til EU-regu-

lering inden for elektronikområdet. Det vil blandt

andet være WEEE-direktivet og ecodesign-direkti-

vet. Eksempelvis skal 55 procent af elektronikaffald

fra it- og teleudstyr forberedes til genbrug eller genan-

vendes

7.3 Mere om elektronik og tekstiler

Et hurtigt blik i affaldscontaineren illustrerer at affald er mange ting, og der er

behov for mange forskellige genanvendelsesløsninger. Om vi snakker glas, pap,

papir, madaffald, metal, plast osv. Elektronik og tekstiler vurderes til at være to

affaldsfraktioner, der ikke har fået nok opmærksomhed, og hvor der mangler

løsninger.

Elektronik

Elektronik er den hurtigst voksende affaldskilde i verden. FN har kaldt det en

”tsunami af elektronikskrot”. Europa og USA står alene for næsten halvdelen af

verdens elektroniske affald. Det vurderes, at der blev smidt 48,5 millioner tons

elektronikskrot ud i 2018. Det

tal kan i værste tilfælde stige

til over 120 millioner ton i 2050,

hvis ikke noget ændrer sig.

En del af udfordringen er, at

elektronik og andre elektriske

apparater bliver mere og mere

komplekse i deres opbygning

med et stigende antal metaller

samtidig med, at mængden af

de enkelte værdifulde metaller

bliver stadig mindre.

Den komplekse sammensæt-

ning bliver et problem, fordi

det rent metallurgisk er umu-

ligt at adskille metaller, hvis de

bliver smeltet sammen på en

”forkert” måde.

For at fremme højkvalitetsgenanvendelse er det derfor nødvendigt at kunne ad-

skille metalholdige fraktioner så effektivt som muligt – allerede tidligt i behand-

lingen.

Metaller som jern og kobber genanvendes allerede i store mængder i dag, men

kobolt, lithium og vanadium genanvendes slet ikke i samme omfang. Men ifølge

Den Svenske Naturfredningsforenings rapport ”Metals – en begrænset ressour-

ce med uendeligt potentiale”, er der et stort potentiale for øget genanvendelse

af flere metaller. Der er imidlertid behov for politikker og instrumenter på flere

niveauer for at skabe en rentabel genanvendelse af metallerne.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

Kompleksiteten i at genanvende elektronikaffald

Udfordring: Kompleks blanding af materialer i elektronik.

Ved genanvendelse af materialer fra kasseret elektronik er det vigtigt at

være opmærksom på, at elektronik og elektriske apparater består af et

stort antal – forskelligartede – materialer, primært:

Metal

Plast

Glas

Keramik

Og hver af disse kategorier findes i mange forskellige typer.

Der findes mange forskellige metaller i apparaterne:

Jern

Kobber

Aluminium

Ædelmetaller

Sjældne jordarters metaller

Andre metaller (typisk i legeringer) fx zink, tin, bly, nikkel m.v.

Tilsvarende findes mange typer plast – herunder fx:

Acrylonitrile-butadiene-styrene (ABS),

High impact polystyrene (HIPS),

Polypropylene (PP),

Polyamides (PA),

Polycarbonate (PC),

Blends of PC with ABS (PC/ABS),

Mineral and glass filled grades of PP,

Polyvinyl chloride(PVC),

Polyoxymethylene (POM)

Disse plasttyper vil ofte være ”forurenet” med fx:

Farvestoffer (iblandet / coated / …)

Blødgørere

Flammehæmmere

”Armering” (glasfibre)

Endelig kan materialerne være limet sammen med en række forskellige

typer lim.

For at opnå genanvendelige materialer af høj kvalitet er det nødvendigt

at kunne adskille produkterne – og materialerne – så resultatet bliver

”rene” materialer.

I dag er genanvendte materialer fremstillet af mange metaller generelt dyrere

end metal udvundet gennem minedrift. Der er også en række andre hindringer

for genanvendelse. Fx manglende viden om kvaliteten af genanvendte materia-

ler, og at produkterne ikke er designet til at blive genanvendt.

En del af udfordringen er, at elektronik og andre elektriske apparater bliver mere

og mere komplekse i deres opbygning.

Elektronik består i stigende grad af et meget stort antal metaller i meget små

mængder. Denne kompleksitet i produkterne er en udfordring i forhold til øget

genanvendelse af metallerne.

Tekstiler

Også produktionen af tekstiler er problematisk. En baggrundsrapport fra Ellen

MacArthur Fonden har vist, at den globale tekstilproduktion medfører massive

miljøudfordringer, idet den bl.a. anvender mere end 98 millioner ton ikke-

fornybare ressourcer såsom olie, kunstgødning og kemikalier til at producere

tøj til de globale markeder, og at den globale produktion udleder 1,2 mia. ton

-ækvivalenter, hvilket ifølge rapporten svarer til mere end den globale fly- og

shippingindustri tilsammen

. Rapporten har ligeledes vist, at der i den anden

ende af værdikæden også går, hvad der svarer til én lastbilfuld tekstiler til spilde

hvert sekund, idet tekstilerne enten bliver brændt eller deponeret.

På europæisk niveau har et nyere studie fra Det Europæiske Miljøagentur vist,

at den gennemsnitlige europæer forbruger omkring 26 kg tekstiler og sko hvert

år, hvilket bl.a. medfører et ressourcetræk på omkring 1.3 ton råmaterialer, samt

mere end 100 m

vand pr. person, hvilket gør det europæiske forbrug af tekstiler

til den fjerde mest miljøbelastende forbrugskategori i EU efter fødevarer, bolig

og transport

. Langt størstedelen af miljøbelastningen sker imidlertid uden for

EU’s grænser, idet 85 procent af råvareforbruget, 92 procent af vandforbruget,

93 procent af arealforbruget samt 76 procent af klimagasudledningerne fore-

kommer uden for den europæiske union. I studiet påpeges det ydermere, at

man har identificeret omkring 3.500 forskellige kemiske stoffer i forbindelse

med tekstilproduktion, hvoraf 750 af dem betegnes som værende farlige for

mennesker og 440 som farlige for miljøet.

Der er med andre ord tale om en meget åbenlys udfordring, hvor der er behov

for forandring, men samtidig også et område, hvor der fortsat er mange udfor-

dringer og derfor hårdt brug for gode idéer og kræfter. Mens genbrugsmarke-

derne for tekstiler generelt er veludviklede og velfungerende omend pressede

på grund af bl.a. billige nyproducerede varer, så er status i 2021, at kun ganske

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

få mængder sendes til genanvendelse. Ifølge Ellen MacArthur Fonden genan-

vendes bare 12 procent af de globale tekstilmængder til et produkt af en lavere

værdi (den såkaldte kaskade-genanvendelse eller downcycling) som eksempel-

vis isoleringsmateriale, til bilindustrien eller til pudseklude, mens mindre end

1 procent af tekstilerne genanvendes i et closed-loop kredsløb (fiber-til-fiber)

På dansk niveau er der tale om, at knap 6 procent af de markedsførte mæng-

der genanvendes i enten Danmark eller i udlandet, mens hvad der svarer til

mere end 50 procent af de markedsførte mængder hvert år enten sendes til

forbrænding i Danmark eller

til forbrænding eller deponi i

udlandet

Den primære årsag til de lave

genanvendelsesrater er, at

tekstiler er komplekse, idet de

som regel består af adskillige

forskellige fibertyper, der ikke

umiddelbart kan genanvendes

til et produkt af høj kvalitet.

Mens der findes løsninger til

at genanvende rene fibertyper

som eksempelvis uld, bomuld,

akryl og polyester, så er det

langt sværere med blandings-

produkterne som især post-forbruger tekstilerne primært består af. I disse år

testes og udvikles der hele tiden løsninger, der bl.a. skal kunne adskille og ned-

dele produkter, identificere fibertyper, adskille forskellige fibertyper fra hinan-

den samt genanvende fibre på en måde, så de beskadiges mindst muligt, men

langt de fleste er endnu på udviklings- eller teststadiet og dermed endnu ikke

klar til at operere i stor skala. Og med udgangspunkt i det kommende EU-krav

om separat indsamling af tekstiler senest fra og med 2025, har den europæiske

forskningsenhed JRC i en ny rapport estimeret, at genanvendelseskapaciteten

for ikke-genbrugsegnede tekstiler skal vokse med mellem 60.000 og 90.000

tons om året, hvis markedet skal kunne følge med de forventede mængder

Men idet teknologierne for closed-loop løsninger fortsat er på et tidligt udvik-

lingsstadie, opfordrer forskningsenheden i sin rapport til, at man, for at komme

de massive mængder i møde, i en periode fremover satser på investeringer i

både closed- og open loop løsninger.

7.4 Eksempler på fremtidens kompetencer:

Som led i genvindingen af materialer er det nødvendigt at have kompetencer

relateret til at indsamle, sortere samt i forskellig grad at forbehandle det indsam-

lede ”affald” med henblik på oparbejdning. Her vil kompetencer indenfor logi-

stik, fysik (fx sortering ud fra vægtfylde), robotteknologi, process engineering,

maskinkonstruktion mv. være nødvendige. Dernæst kræver det kompetencer at

genanvende materialerne. Skal en højkvalitetsgenanvendelse lykkes, kræver det

også de rette kompetencer i designfasen.

For eksempel vurderes det, at vi i fremtiden vil mangle ”Kandidater i tekstilfibre”

idet det vurderes at en dyb forståelse på fiberniveau er essentiel for genanvend-

else af tekstil.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Cirkulær genanvendelse

Fodnoter

Figuren er inspireret af den kendte figur:

https://community.materialtrader.com/the-circular-economy-more-than-just-recycling-better/

Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 2159 af 09/12/2020, §3 punkt 23.

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2020/maj/markeder-og-potentialer-for-dansk-plastgenanven-

delse/

EU Ecodesign arbejdsplan for 2020-2024 omfatter en række nye produkter som fx mobiltelefoner, smartphones og

tablets og batterier.

Lukkede kredsløb kan være mere eller mindre lukkede. Der kan være tale om delvist åbne kredsløb som fx hos

Dansk Retursystem, der afsætter til andre fødevareemballager, men også til andre brancher som fx tekstil-

industrien.

Læs mere om tekstiler og elektronik i Bilag 7.3

Kilde: PACE/WEF (2019); A New Circular Vision for Electronics Time for a Global Reboot In support of the United

Nations E-waste Coalition https://www.weforum.org/reports/a-new-circular-vision-for-electronics-time-for-a-global-

reboot

Et nyt EU-affaldsdirektiv sætter fra 1. januar 2025 en stopper for, at overskudstekstiler brændes. Det vil i sig selv

fungere som en motivation for sortering af tøj og genanvendelse af fibre. Fra om knap fem år er hele EU således

forpligtet til at indsamle tekstiler separat. Herved skabes en stor volumen af tilgængelige råvarer for fibergenan-

vendelse.

Se bilag 7.4 for mere information om kompetencer til den cirkulær omstilling.

10 https://mim.dk/miljoe/strategi-for-cirkulaer-oekonomi/anbefalinger-om-cirkulaer-oekonomi/

Brug af data i den cirkulære omstilling. Oplæg af Markus Bjerre Erhvervsstyrelsen 19 januar 2021

12 Producentansvar er et regulativt værktøj, der ikke skal forveksles med nye forretningsmodeller, hvor producenter

har en forretningsmodel, hvor de fx lejer deres produkt ud som en service eller laver lokale tilbagetagsordninger,

kaldet ”Produkt som en Service” eller ”Produkt Service System”, hvilket også er gode cirkulære modeller, der frem-

mer den cirkulære omstilling, hvor produkterne har lang levetid, bliver repareret, og genbrugt.

13 Uanset, at den hvide bomuld forbliver hvid bomuld, vil den efter flere loop/genanvendelser få så korte fibre, at det

hermed bliver umuligt at fastholde egenskaben at gendanne tråd. Der vil for bomuld derfor altid være et mindre

tab, som også indgår i definitionen. Det bliver således på sigt kun muligt at genanvende med irreversibelt tab af

iboende egenskaber, hvor materialet kan cirkuleres som produkt med disse lavere egenskaber i.

14 https://dakofa.dk/element/nyt-krav-om-separat-indsamling-af-tekstiler/

15 https://mst.dk/affald-jord/affald/indsamleruddannelsen/haandtering-af-affald/elektronikaffald/

16 Artikel 11 (og bilag V) i WEEE direktivet, 2012/19/EU.

17 https://www.ellenmacarthurfoundation.org/our-work/activities/make-fashion-circular

18 https://www.eionet.europa.eu/etcs/etc-wmge/products/etc-reports/textiles-and-the-environment-in-a-circular-eco-

nomy

19 https://www.ellenmacarthurfoundation.org/our-work/activities/make-fashion-circular

20 https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/06/978-87-93710-32-0.pdf

21 https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/08cfc5e3-ce4d-11eb-ac72-01aa75ed71a1/language-en/

format-PDF/source-222335807

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

IDAs genanvendelseshierarki

Forebyggelse

Ikke affald

Affald

Forberedelse til genbrug

Højkvalitetsgenanvendelse, bevarelse af alle

- eller næsten alle egenskaber

Reversibelt

tab

Genanvendelse med et reversibelt tab

af egenskaber

Genanvendelse med et irreversibelt tab af

egenskaber, hvor materialet kan cirkulere som

produkt med disse lavere egenskaber

Genanvendelse til et produkt,

der ikke er cirkulerbart

Irreversibelt

tab

Tabt

genanvendelighed

Anden nyttiggørelse

Bortskaffelse

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frederiksberg d. 30. december 2021

Journalnummer: 2021-17546

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet

Lovforslaget indeholder en række positive intentioner om øget fokus på genbrug og inddragelse af den

frivillige sektor i genbrugshåndteringen. Men intentionerne omsættes ikke til præcise formuleringer, der

sikrer de bedste forhold for genbrug i Danmark, der hviler på en optimal arbejdsdeling og partnerskab

mellem det offentlige og det frivillige/private. De store ressourcer i den frivillige sektor, der håndterer og

distribuerer genbrugsartikler, bliver ikke udnyttet.

OVERORDNEDE BEMÆRKNINGER

ISOBRO ser mange gode takter i udkastet til lovforslaget, som følger den politiske aftale om Klimaplan for

en grøn affaldssektor, som et stort flertal i Folketinget indgik i sommeren 2020. Vi bifalder således til fulde

ambitionen om at skabe et mere cirkulært affaldssystem, hvor så mange genstande som muligt bliver

genanvendt eller genbrugt. Det er en dagsorden, vores medlemmer med deres ca. 30.000 engagerede

frivillige har dyrket i deres genbrugsbutikker og dygtiggjort sig inden for igennem årtier til gavn for klima,

miljø og mennesker.

Men djævlen ligger ofte i detaljen. Og som følge af at der allerede i dag finder en uhensigtsmæssig

”konkurrence” sted mellem kommuner og de frivillige organisationers genbrugsaktiviteter, er det vores

klare opfattelse, at udkastet ikke sikrer, at vi udnytter de store kræfter og potentialer, der ligger hos de

frivillige organisationer, som i dag spiller en nøglerolle i håndteringen og distributionen af genbrugsvarer.

Det er derfor afgørende, at man i den videre bearbejdning af lovudkastet præciserer og konkretiserer

kommunernes forpligtelser til at samarbejde med de frivillige organisationer i partnerskaber på gen-

brugsområdet, så alle kræfter udnyttes og kommunerne ikke utilsigtet kommer til at trække ressourcer væk

fra genbrugshåndteringen. Det frygter vi vil ske, hvis udkastet som det ligger, ikke bliver præciseret og bragt

i fuld overensstemmelse med det, som var intentionen i den oprindelige politiske klimaplan for en grøn

affaldssektor. Partnerskaberne findes allerede i dag i flere kommuner, se best practiceeksemplet nedenfor.

Uhensigtsmæssig ”kamp” om genbrugsområdet

Vores medlemsorganisationer har som nævnt i de seneste år har oplevet et uhensigtsmæssigt

”konkurrencepres” fra en række kommuner. Det sker når kommunerne

- finansieret af affaldsgebyrer -

etablerer og bekoster tilbud i form af genbrugshjørner, byttestationer og deciderede genbrugsbutikker,

som fjerner aktivitet fra de frivillige organisationers genbrugsbutikker. Oprettelsen af sådanne

genbrugsbutikker er ikke i sig selv et problem. Kun når det sker på bekostning af, hvad de frivillige

organisationer håndterer. Kommunerne er stordrifts-orienterede, deres genbrugsgenstande og affald

blandes oftere sammen, og så satser kommunerne typisk på hurtigt salg pga. pladsproblemer. Det får dem

til hurtigere at kassere genbrugsgenstande som affald, der måske afbrændes, i stedet for at give tid og

plads til at vente på, at en interesseret køber kommer forbi.

NGO’ernes

effektive håndtering af genbrugsvarer

Med 40 års erfaring og meget stærke organisatoriske set-up

repræsenterer de frivillige NGO’er en unik og

agil distributionskanal til at varetage opgaven omkring videresalg af genbrugsvarer, som vil være ekstremt

ærgerligt ikke at udnytte til fulde. Organisationernes ca. 30.000 engagerede frivillige yder en enorm indsats

for at gøre varer salgbare, som ellers kunne risikere at havne i et forbrændingsanlæg.

ISOBRO, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg - telefon: 38 48 46 80

www.isobro.dk - mail: [email protected]

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fordi NGO’erne er non-profit

er det en særdeles omkostningseffektiv måde at drive genbrugsforretning på,

der også gør, at ingen genstand er for lille eller ubetydelig til at havne i montren i en genbrugsbutik. Her er

de frivillige drevet af engagement og ønske om at mindske spild, mens de bidrager til et godt formål. Selve

business casen for at lade de frivillige organisationer varetage vigtige del af den cirkulære økonomi er altså

overordentlig god.

NGO’erne sociale arbejde rammes hårdt

En stor del af økonomien i de NGO’er, der beskæftiger sig med genbrug, er bundet

op på deres

genbrugsvirksomhed. Når disse svækkes, bliver konsekvensen, at organisationerne får færre midler til at

drive de sociale tilbud, der griber mennesker i svære situationer (eksempelvis julehjælp til trængte familier,

nødhjælp til katastroferamte verden over, lektiecaféer, tilbud til ensomme, ældre, misbrugere og meget

mere). Dermed svækkes det foreningsliv og samlingspunkt for lokalsamfundet, som organisationens

tilstedeværelse udgør. Hvis ikke vi får tænkt genbrugsorganisationerne ind i kernen af lovgivningen, vil det

altså få en kaskadeeffekt på dele af det sociale område, hvor organisationerne løfter en stor og vigtig

opgave.

Den vedlagte opgørelse viser, hvad konsekvensen har været i 6 kommuner, hvor der er blevet oprettet

kommunale genbrugsbutikker. Trods stigende genbrugsomsætningen nationalt (11,4%) viste det, at de

genbrugsmængder, som kom til de frivillige organisationer, faldt med 2,7%. De og deres

distributionsnetværk blev således svækket. Det førte til et omsætningstab, som

–

omregnet til landsplan

–

anslås til ca. 77 mio. kr. Der er med andre ord tale om en markant svækkelse.

Incitamenterne skal være rigtige

Det som er afgørende, når kommunerne opretter gebyrfinansierede genbrugsbutikker er, at deres rolle

tænkes understøttende for, hvad den frivillige sektor kan håndtere. Dvs. at der etableres en naturlig

arbejdsdeling, som er ensartet over hele landet. Det er vigtigt, at kommunerne aldrig kommer til at

kannibalisere på de frivillige organisationers genbrugsindsats. Der skal tværtimod installeres en naturlig

arbejdsdeling, så man først udnytter al den kraft og hele det frivillige distributionsnetværk, og at det

offentlige tilbud alene tager sig af det, som det frivillige/private ikke kan løfte. Kun derved vil vi opnå den

størst mulige grad af genbrug, og vi undgår samtidig at underminere organisationer, som

–

udover deres

nøglerolle i genbrugsområdet

–

samtidig løfter en ekstremt vigtig rolle i civilsamfundet (aktivering,

bekæmpelse af ensomhed, boost af lokale fællesskaber og meget mere).

Opsummering

Overordnet er ISOBROs ønsker til det foreliggende lovudkast:

1. At det sikres, at

alle kræfter,

som i dag arbejder på at skabe størst mulig grad af genbrug i Danmark

indtænkes i lovudkastet.

2. At der sikres en

ensartethed

over hele landet, som hviler på best practice og

partnerskaber,

som vi

allerede kan se eksempler på, bl.a. i Vejle, Rudersdal og Fredensborg Kommune.

Det indebærer

–

helt centralt - at kommunerne ikke har mulighed for det, men altid skal inddrage

de frivillige organisationer til at aftage genbrugsgenstande, når disse indsamles.

3. At der skal være en ressourceeffektiv og hensigtsmæssig

arbejdsdeling

mellem det offentlige og

det frivillige/private, således at det offentlige ikke griber utilsigtet ind i og underminerer det

distributionsnetværk af genbrugsartikler, som allerede findes.

ISOBRO, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg - telefon: 38 48 46 80

www.isobro.dk - mail: [email protected]

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BEST PRACTICE EKSEMPEL:

Håndtering af genbrug i Rudersdal og Fredensborg kommuner

I Rudersdal og Fredensborg kommune er det affaldsselskabet Norfors, der står for affalds- og genbrugs-

håndteringen. Norfors har indgået en aftale med tre frivillige organisationer, som tager udgangspunkt i

deres indsamlingskompetencer og viden om, hvad der kan genbruges, og der finder tilmed en fast løbende

dialog sted om, hvordan mest muligt genbruges. Aftalen indebærer, at Norfors stiller opsamlingsenheder

og personale til rådighed på genbrugspladserne. De frivillige organisationer forpligter sig til at afhente de

genbrugelige effekter med en given hyppighed. Effekterne videresælges i organisationernes butikker. De

tre frivillige organisationer oplever aftalen som meget værdifuld, da brugbare effekter af endnu flere

kanaler kan finde vej til deres butikker og videre til kunder - og i sidste ende bidrage til at støtte

organisationernes godtgørende formål. Læs mere her: www.norfors.dk/da-DK/Norfors/Norfors-og-de-

frivillige-organisationer.aspx

TEKSTNÆRE BEMÆRKNINGER

Øget genbrug som formål er et element til en bedre incitamentsstruktur

I den politiske aftale ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” udtrykker politikerne ønske

om øget genbrug, men i lovforslagets bemærkninger om genbrugsområderne står der, at formålet med

genbrugsområderne er at øge mængden af genbrugsgenstande. Det hviler på en forudsætning om, at hvis

man bare får indsamlet flere genbrugsgenstande, så får man også mere genbrug. Men i virkeligheden er der

ikke en sådan automatik. Kommunerne er gode til indsamling, men har færre erfaringer med salg af

genbrugsgenstande. Derfor er det helt afgørende, at lovforslaget giver kommunerne klare incitamenter til

at tænke i mest muligt salg af genbrugsgenstande samlet set. Det er først, når genbrugsgenstandene er

afsat til borgere, at man reelt opnår en positiv påvirkning af ressourcesituation og miljø.

ISOBRO foreslår følgende ændret:

Afsnit 3.6.2. på side 52 ændres fra: ”For at øge mængden af

genbrugsgenstande, og dermed reducere ressourceforbruget” til: ”For at øge mængden af

genbrugsgenstande, der afsættes til

direkte genbrug, og dermed reducere ressourceforbruget ”

Risiko for betydelige tab for frivillige organisationer

De senere års erfaringer viser, at kommunale indsamlinger af genbrugsgenstande reducerer strømmen af

genbrugsgenstande til de frivillige genbrugsorganisationer, hvis der ikke samtidigt er et samarbejde med

frivillige organisationer om videresalg af det indsamlede. Når kommunerne aktivt inviterer borgerne til at

aflevere deres genbrugsgenstande i genbrugsområder og storskraldsordninger og derved overfører

genbrugsressourcer fra genbrugsmarked til kommunen mister de frivillige organisationer genstandene. I 6

kommuner steg det kommunale genbrugssalg betydeligt, men det frivillige genbrugssalg faldt endnu mere

sammenlignet med udviklingen i resten af landet Det er ikke et tilfredsstillende resultat, når der er

offentlige/gebyrfinansierede midler involveret med det sigte at skabe vækst i det samlede genbrug.

I lovbemærkningerne er der mange præciseringer af, at tanken er, at indsamlede genbrugsgenstande skal

stilles til rådighed for private og frivillige aktører, men det er ikke reflekteret i selve lovteksten, hvor der

alene åbnes mulighed for, at ministeren ”kan” præcisere dette i en senere bekendtgørelse. (§50 F, stk. 2)

Derfor sikrer de foreslåede lovbestemmelser ikke mod en fremtidig udvikling, som er parallelt med

udviklingen i de 6 undersøgte kommuner, hvorfor lovforslaget risikerer at give frivillige organisationer en

varig sænkning af frivillige butikkers omsætning på årligt ca. 77 mio. kr. eller mere i sin nuværende version.

ISOBRO, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg - telefon: 38 48 46 80

www.isobro.dk - mail: [email protected]

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det kan ingen være tilfredse med i lyset af betydningen af det store frivillige arbejde både i genbrugs-

indsatsen og på det sociale, humanitære og affaldsforebyggende område.

Problemet kan løses, hvis det kommer til at stå helt klart i selve lovteksten - på samme måde som i afsnittet

om genanvendeligt affald - at det som udgangspunkt ikke er kommunerne, der skal sælge de indsamlede,

salgbare genbrugsgenstande til direkte genbrug, men derimod genbrugsmarkedets aktører, sådan som det

er aftalt politisk. ISOBRO bidrager meget gerne i arbejdet med den videre implementering.

ISOBRO foreslår følgende ændret:

I §50 F, stk. 2 ”Klima-

Energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om kommunalbestyrelsens pligt” til ” ”Klima-

Energi- og forsyningsministeren skal fastsætte regler

om kommunalbestyrelsens pligt”

Implementering af første ret til de genbrugelige genstande og incitament struktur

Retten til at tage genstande fra genbrugshjørnerne kan implementeres på flere måder. ISOBRO

foretrækker, at der skabes reelle lokale partnerskaber mellem kommuner og de frivillige organisationer,

som beskrevet her i model 1.

Model 1: Intentionen i den politiske aftale om grøn affaldssektor er mest muligt genbrug og de frivillige

organisationer skal have første ret. Løsningen på det er, reelle partnerskaber mellem kommuner og de

frivillige organisationer. De og andre private aktører får første ret på udtag, fordi frivillige genbrugsbutikker

er den drivende kraft på den del af genbrugsmarkedet, som afsætter genbrugsgen-stande af lav værdi, og

fordi frivillige organisationer har vilje og evne til at få de kommunalt indsamlede salgbare genbrugs-

genstande solgt til direkte genbrug. I en dom fra EU-domstolen i sag C113/13 om tildeling af offentlige

kontrakter til en frivillig organisation uden udbud (drejer sig om en kørsels-ordning), fastslog EU-domstolen,

at en sådan tildeling er lovlig, når den er hjemlet i national lovgivning, hvorfor ISOBRO foreslår, at en sådan

løsning hjemles som en mulighed i Miljøbeskyttelsesloven. Det er en forudsætning i dommen, at denne

tildeling kan begrundes i objektive forhold, hvilket er muligt. Der kan henvises til, at frivillige organisationer

er de eneste, der har den fornødne sorterings-kapacitet, et tilstrækkeligt finmasket net af genbrugsbutikker

og en bredde i varesortimentet til at sikre et effektivt salg af de kommunalt indsamlede

genbrugsgenstande. Beregninger ud fra tidligere indsamlet regnskabsmateriale viser endvidere, at frivillige

genbrugsbutikkers salg af kommunalt indsamlede genbrugsgenstande er langt billigere end fx et

kommunalt salg. En direkte kontrakt uden udbud er enklere for alle involverede parter.

Det er meget vigtigt for ISOBRO, at man kommer så tæt på intentionerne i den politiske aftale om grøn

affaldssektor som muligt. Der skal stilles krav til kommunerne om at afsøge muligheder for samarbejder

med de frivillige organisationer om udtag fra genbrugshjørnerne. Se for eksempel best practiceeksemplet

ovenfor.

Et andet eksempel på, hvor det er vigtigt at præcisere lovteksten og de tilhørende bemærkninger er, at

sikre, at mest muligt af det indsamlede afsættes til salg til direkte genbrug. Der skal kommunerne forpligtes

til at sikre. Det svære er ikke at få solgt de mest værdifulde genstande. De bliver altid solgt. Det svære er at

få solgt de mindst værdifulde, men stadigt salgbare genbrugsgenstande. Det er her kommunernes fokus

bør ligge, hvis der skal opnås en positiv påvirkning af ressourcesituation og CO2-udledninger.

Derfor er det vigtigt, at der samtidigt etableres en klar incitamentsstruktur ved, at genbrugspladserne skal

oplyse, hvor stor en andel af de indsamlede mængder i genbrugsområderne, der faktisk er solgt til direkte

genbrug. Miljøministeriet har i et nyligt svar til Miljøudvalget oplyst, at der ikke aktuelt er planer om et

sådant måltal. Men ISOBRO foreslår, at dette genovervejes for at få den rette incitamentsstruktur på plads.

Det kan forholdsvist let belyses ved at indsamle information om de samlede mængder genbrugsgenstande,

ISOBRO, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg - telefon: 38 48 46 80

www.isobro.dk - mail: [email protected]

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

den valgte tilbudsgiver i forbindelse med sit tilbud har skønnet, vedkommende ville kunne aftale, suppleret

med et udtræk fra genbrugspladsens kasseapparat.

Offentlig høring er ikke det samme som lokal dialog med de frivillige organisationer

ISOBRO foreslår, at man ændrer

ordlyden i den foreslåede § 50 f, stk. 2, så ordet ”høring af offentligheden”,

som ofte vil være en mulighed for at afgive skriftlige bemærkninger, erstattes med ”en forpligtelse til at

inddrage interesserede, frivillige organisationer og private aktører

i udmøntningen”, hvilket er tæt på

formuleringen i den politiske aftale om en grøn affaldssektor.

Kommunikation om genbrug

ISOBRO foreslår, at man i selve lovbestemmelsen (§ 50 f, stk. 2.) får indføjet, at ministeren kan komme

med nærmere retningslinjer

vedrørende” information om genbrugsområderne”.

I bemærkningerne til selve lovbestemmelsen, forslås det, at kommunerne i deres kommunikation til

borgerne er forpligtet til at oplyse om alle de steder i kommunen, som modtager genbrugsgenstande til

videresalg, kombineret med en anbefaling om, at man primært benytter sig af disse muligheder.

Kommunal sortering af genbrugsgenstande skal aftales lokalt

De foreslåede lovbemærkninger giver kommunerne mulighed for at sortere og segmentere de indsamlede

genbrugsgenstande før genbrugsaktørerne udtager det salgbare. I den politiske aftale var det

genbrugsaktørerne, der skulle udtage, dvs. udsorterer de salgbare genbrugsgenstande og trækkegrænsen

mellem det salgbare og det, der ikke kan sælges på markedet. Hvis der i kølvandet på en sortering sker salg

af de mest værdifulde genbrugsgenstande, skabes der en større økonomisk risiko for de private aktører, der

skal sælge fra den resterende mængde, fordi man ikke længere har de lidt mere værdifulde

genbrugsgenstande, Det vil alt andet lige reducere det samlede salg til skade for klimaet. Derfor anbefaler

ISOBRO, at kommunernes eventuel segmentering og sortering altid aftales lokalt med de frivillige og private

genbrugsaktører.

Med venlig hilsen

ISOBRO

Kenneth Kamp Butzbach

Generalsekretær

+45 29 69 91 20

[email protected]

ISOBRO, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg - telefon: 38 48 46 80

www.isobro.dk - mail: [email protected]

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Påvirkning af kommunal genbrug

I forbindelse med åbningen af kommunale genbrugsbutikker søgte ISOBRO aktindsigt de kommunale genbrugsbutikker

økonomi. Dette er sammenlignet med de frivillige organisationers økonomi i samme periode.

Analysen er lavet på seks kommuner, hvor de kommunale genbrugsbutikker var relativt nystartet og hvor majoriteten af

de frivillige organisationer er tilstede. Tallene fra de frivillige organisationer er fra 9 organisationer, der dækker 92,1

procent af omsætning nationalt.

Omsætningsudvikling i frivillige organisationer

Med kommunal genbrug*

Resten af landet

Total

2015

32.551.390

460.496.414

493.049.819

2016

31.574.669

512.904.138

544.480.823

Vækst

-3,0%

11,4%

10,4%

Estimeret omsætning i frivillige organisationer

Andel*

Ved kommunalgenbrug i hele landet

Uden kommunalgenbrug i hele landet

Tab ved kommunalgenbrug

92,1%

2016

478.255.602

549.162.349

70.906.748

Vækst

-3,0%

11,4%

Estimeret omsætningstab for alle frivillige organisationer

Andel*

Tab ved kommunalgenbrug for alle org

* Frederikssund, Næstved, Åbenrå, Skanderborg, Horsens og Hjørring

** tallene for frivillige organisationer er fra ni organisationer der dække 92,1 af omsætningen i ISOBROs 19 medlemmer med genbrug

100,0%

2016

76.988.868

Påvirkning vækst i genbrug ved kommunal genbrug

Den kommunale genbrugs negative påvirkning på salg af genbrug i de frivillige organisationer er så stor, at det betyder en

samlet negativt vækst i omsætning af genbrugsvare.

Vækst med kommunal genbrug

Frivillige omsætning

Kommunal omsætning

Total

Estimeret vækst uden kommunal genbrug

Frivillige omsætning

Tabt vækst ved kommunal genbrug

Tabt vækst i procent ved kommunal genbrug

2015

32.551.390

14.159.360

2016

31.574.669

17.578.131

Vækst

-976.721

3.418.770

2.442.049

R 2015

32.551.390

E 2016

36.262.248

Vækst

3.710.858

-1.268.810

-2,7%

ISOBRO d. 30. december 2021

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

Energistyrelsen

Center for forsyning

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer: 2021-17546

Sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Dato: 23-12-2021

Høring

–

ENS

–

Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport kvitterer for fremsendte høring over forslag til

lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet,

som skal give lovhjemmel til

udmyntning af dele af afsnit IV om

”En

stærk genanvendelsessektor”

den politiske aftale om "Klimaplan

for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" fra 16. juni 2020:

Udbudspligt for behandling af genanvendeligt husholdningsaffald

Selskabsgørelse af eksisterende kommunale anlæg i en overgangsperiode

Dispensation fra krav om, at kommunen ikke må behandle genanvendeligt affald

Mulighed for, at virksomheder kan benytte en privat aktør til indsamling af forbrændingsegnet

affald

Mulighed for, at mindre virksomheder kan benytte kommunal indsamling

Regler om område til direkte genbrug på genbrugspladser samt regler for afsætning af genstande

Skærpet økonomisk tilsyn med affaldssektoren.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. juli 2022. ITD har nedenstående generelle bemærkninger til

høringen.

Som repræsentant for danske indsamlingsvirksomheder og affaldstransportører ønsker ITD at

tilkendegive

sin opbakning til EU’s og Danmarks ambition om affaldsforebyggelse og øget genanvendelse

af det affald, som uundgåeligt opstår. ITD’s forventning er, at transport-

og logistikbranchen kommer til at

spille en central rolle i den cirkulære økonomi ved for eksempel at levere fremtidens smarte

returtagnings- og affaldsløsninger.

ITD støtter op om omstillingen mod en mere cirkulær økonomi og en klimaneutral affaldssektor, hvor

affaldskurven knækkes med henblik på, at mere affald skal genbruges eller genanvendes - og som naturlig

følge heraf mindre affald til forbrændingen.

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

Lige

som partierne bag ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”,

mener ITD, at de

private virksomheder kan håndtere erhvervsaffaldet uden at der er skabt miljømæssige problemer, og

derfor opfordrer ITD kraftigt til en generel konkurrenceudsættelse af affaldssektoren. Det gælder ikke

mindst for transport og indsamling af affald i Danmark.

ITD har bemærkninger til følgende afsnit:

3.1. Kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse

3.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indsætte en bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven om, at kommuner ikke må deltage i

aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det vil medføre, at

kommuner hverken helt eller delvist, direkte eller indirekte må eje anlæg, der varetager behandlingen af

affald egnet til materialenyttiggørelse, og at kommuner efter den 1. juli 2022 som udgangspunkt ikke må

investere eller reinvestere i kommunale anlæg til behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Der foreslås dog en undtagelse for ikke brofaste øer.

ITD er generelt fortaler for øget konkurrenceudsættelse af affald egnet til materialenyttiggørelse, hvorfor

vi naturligvis bakker op om forslaget. I forlængelse heraf støtter vi naturligvis også forslaget om at

ophæve den undtagelse, der giver kommuner mulighed for at behandle affald fra deres egne

virksomheder og institutioner.

ITD er af den klare opfattelse, at affald egnet til materialenyttiggørelse fra kommunens egne institutioner

og virksomheder samt fra husholdninger, bør konkurrenceudsættes, så de private virksomheder kan opnå

det fulde genanvendelsespotentiale af de forskellige fraktioner. ITD står derfor uforstående over for,

hvorfor affald fra kommunernes egne insitituioner har særstatus, og derved ikke skal indsamles og

behandles på lige vilkår med andet affald.

Vi imødeser således forøgede mængder af konkurrenceudsat affald, som private

indsamlingsvirksomheder og genvindingsindustrien vil få at arbejde med kommercielt, når mængderne af

sorteret husholdningslignende affald supplerer mængderne af erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse. Vores vurdering er øget reel genanvendelse af de enkelte fraktioner og dermed

øget markedsværdi af fraktionerne.

ITD bakker således op om en udvidet udbudspligt, hvorefter kommuner som udgangspunkt vil skulle

udbyde opgaver med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal

affaldsordning.

Vi imødeser desuden den annoncerede kommende løsning med hensyn til jord, hvor kommunernes

anvisningsret og pligt for jord, som er affald, ophæves, så virksomheder frit kan vælge, hvor de afleverer

jord.

Der er i ITD’s optik ikke en kommunal opgave at drive affaldsbehandlingsanlæg

eller især ikke

vognmandsforretning via de kommunale affaldsselskaber. ITD mener, at kommunerne bør bidrage til øget

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side 2 af 5

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

miljøbeskyttelse, ved at anvende sine ressourcer på at føre tilsyn med virksomheders affaldshåndtering

via et kommunalt affaldstilsyn.

3.2. Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det nuværende forbud mod, at kommuner etablerer affaldsordninger for og tilbyder

indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, lovfæstes i miljøbeskyttelsesloven. ITD er

tilfreds med, at forbuddet indføres i miljøsbeskyttelsesloven, da forbuddet i dag alene er fastsat på

bekendtgørelsesniveau.

Vi er i midlertidig stærkt utilfredse med, at kommunerne fortsat vil kunne tilbyde egne institutioner og

virksomheder indsamlig og transport af deres sorterede erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

Det er vores klare opfattelse, at indsamling og transport af affald fra private og kommunale virksomheder

og institutioner samt husholdninger generelt bør konkurrenceudsættes og alene varetages af private

transport- og indsamlingsvirksomheder.

Vi mener, at det ikke er en kommunal opgave at drive vognmandsforretning via de kommunale

affaldsselskaber, og vi finder det dybt kritisabelt, at listen over kommuner, som hjemtager

affaldsindsamlingen, bliver længere og længere. Dette på trods af at nærværende forslag til lovændring

udspringer af den politiske aftale

”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”.

ITD er desuden bekymret for beslutningen om, at mindre virksomheder, der genererer

husholdningslignende affald i art og mængde, gives frit valg til at vælge kommunale indsamlingsordninger

til genanvendeligt affald. ITD ser det som en tilbagerulning af det konkurrenceudsatte genanvendelige

erhvervsaffald. I de kommuner, som har hjemtaget affaldsindsamlingen, har de kommunale

affaldsselskaber typisk et særligt kendskab til den type affaldsproducerende virksomhed og deres

beliggenhed. Det vil alt andet lige være en konkurrencemæssig fordel i modsætning til de private

transport- og indsamlingsvirksomheder, som ønsker adgang til det marked.

Såfremt en sådan ordning alligevel gennemføres, skal den udformes, så krydssubsidiering undgås og

indsamlingen sker til markedspriser. I den forbindelse foreslår ITD, at der her indføres en begrænsning

for, hvor store beholdere (fx maks. 60 liter), kommunen må tilbyde disse virksomheder.

3.4. Overgangsordning

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indføre en overgangsordning på 5 år (med udløb den 30. juni 2027) for kommuner, der

ejer et anlæg til behandling af affald egenet til materialenyttiggørelse, som var idriftsat på tidspunktet for

indgåelse af Klimaplanen, og for kommuner, der har foretaget væsentlige irreversible investeringer i

etableringen af et anlæg på tidspunktet for indgåelse af Klimaplanen.

Kommunerne bør hurtigst muligt ophøre med behandling af denne type affald, men vi har dog forståelse

for den foreslåede overgangsordning på 5 år.

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side 3 af 5

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

3.7. Indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald

3.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ophæve virksomheders benyttelsespligt til kommunale indsamlingsordninger for

forbrændingsegnet erhvervsaffald, så affaldsproducerende virksomheder vil kunne vælge, om den vil

benytte den kommunale indamlingsordning, eller om den vil benytte én og samme private aktør til

indsamling af virksomhedens affald egnet til materialenyttiggørelse samt til virksomhedens

forbrændingsegnede affald. Benyttelsespligt til de kommunale anvisningsordninger bibeholdes.

ITD er særdeles positiv over for, at virksomheder fremover skal kunne benytte private

indsamlingsordninger for affald til forbrænding. Således kan virksomheder fremadrettet samle deres

affaldsindsamling hos én aktør. Vi imødeser den kommende høring om ændringerne til diverse

bekendtgørelser.

ITD finder det dog særdeles beklageligt, at der ikke er tale om en fuldt ud konkurrenceudsættelse af det

forbrændingsegnede affald, men blot muligheden for at vælge en privat aktør til. I forlængelse heraf

mener vi, at kommunens egne virksomheder og institutioner også skal kunne benytte private

indsamlingsordninger af affald til forbrænding. Kommunalbestyrelsen bør alene anvise affaldet til et

givent forbrændingsanlæg.

Virksomheder, der indsamler forbrændingsegnet erhvervsaffald, vil kunne lade sig godkende og registrere

som indsamlingsvirksomhed i Affaldsregisteret, få mulighed for at overtage ansvaret for affaldets

håndtering fra den affaldsproducerende virksomhed. En indsamlingsvirksomhed vil dermed også overtage

ansvaret for at benytte de kommunale ordninger som foreskrevet i det kommunale regulativ for

erhvervsaffald eller i overensstemmelse med en konkret anvisning. Indsamlingsvirksomheden vil kunne

foretage ruteindsamling af forbrændingsegnet affald fra flere forskellige affaldsproducerende

virksomheder.

ITD antager, at indsamlingsvirksomheden også skal indberette data til Affaldsdatasystemet, men dette ser

vi gerne udpenslet i det endelige lovforslag.

Da krav og ansvar her vil blive det samme som ved indsamling af erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse, synes det fornuftigt, at der også ved overtagelse af ansvaret for

forbrændingsegnet erhversaffald stilles krav om, at mindst én person med ledelsesansvar for

indsamlingen i indsamlervirksomheden kan forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig

håndtering af affald.

ITD opfordrer til at undervisningsmateriale og prøve gøres tilgængeligt online, så undervisning og prøve

kan tages som ved det nuværende indsamlerbevis.

***

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side 4 af 5

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

ITD står til rådighed for en uddybelse af ovenstående kommentarer til bekendtgørelserne.

Med venlig hilsen

ITD

Camilla Wiig

Chefkonsulent

Lasse Raunholt Kristoffersen

Politisk chefkonsulent

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side 5 af 5

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

02 januar 2022

Journalnummer: 2021-17546

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet

Vi er positivt stemt over for lovforslaget, som har de helt rigtige intentioner om at skubbe på den

grønne omstilling ved at øge fokus på mere genbrug og genanvendelse. Desværre har vi i de senere

år oplevet et uhensigtsmæssigt konkurrencepres fra kommunerne på genbrugsområdet – til trods

for, at det ikke har været lovligt. For at sikre et positivt samarbejde med kommunerne om at løfte

genbrugsopgaven, er der brug for at lovteksten er mere konkret omkring hvordan samarbejdet skal

udmøntes.

Vi har brug for klare rammer.

Vi skal aftage mere genbrug i fremtiden og for at kunne imødekomme det, skal vi øge aktiviteten i

de lokale butikker, med b.la at støtte op omkring en bedre logistik. Det er derfor afgørende, at

affaldsselskaberne rækker ud til civilorganisationerne i forbindelse med adgangen til

genbrugseffekterne og gerne på organisationsniveau, så organisering kan planlægges ud fra ”Best

practice” principperne. Vi foreslår også at ordlyden i lovbestemmelsen (§50 f, stk.2) ændrer ordlyden

fra ”høring af offentligheden” til en forpligtelse til at inddrage interesserede, herunder

civilorganisationer og private m.v.

I samme lovbestemmelse vedrørende ”Information om genbrugsområderne”, forslår vi at kommunen

er forpligtet til at oplyse hvor i kommunen, man kan aflevere

salgbare

genbrugseffekter og at

borgeren primært skal benytte sig af de muligheder.

Vi ser et behov for, at vi ikke sidestilles med øvrige private/virksomheder, idet vi grundet

momsfritagelsen ikke har lige vilkår i en budrunde mod vederlag. Det kan skabe forvirring og kan

utilsigtet komme til at betyde, at vi skrives ud af ligningen. Vi foreslår at ordlyden ændres til

organisationer & private, samt organisationer & virksomheder.

Ved etablering af genbrugshjørner, butikker og haller, vil vi gøre opmærksom at de to sidstnævnte,

at hvis de har en væsentlig størrelse, vil kunne udgøre en betydelig konkurrence, for de i forvejen

eksisterende genbrugsbutikker i provinsen. Det kan også betyde en uønsket turisme på

genbrugspladserne.

Hvis der sker en lokal frasortering på genbrugspladsen af gode genbrugsvarer til udbud mod

vederlag, vil kvaliteten af det resterende være for ringe til, at civilorganisationerne og private, ikke

ville kunne opretholde en eksisterende omsætning. Det vil betyde færre solgte genstande til skade

for klimaet.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vores sociale arbejde finansieres af genbrugs effekter.

Kirkens Korshær har 240 genbrugsbutikker, som via overskuddet financierer det lokale sociale

arbejde, fordelt på b.la 38 varmestuer, hvor vi dagligt lukker dørene op for 1600 udsatte mennesker.

Det er mennesker på kanten af systemet, som er ramt af hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom.

Foruden varmestuer har vi familiestøttende arbejde 9 steder i landet.

Finansieringen er afgørende for vores lokale sociale arbejde og en omsætningsnedgang i vores

butikker, vil betyde en reducering eller lukning af tilbud. Vi er derfor dybt afhængige af, at mængden

og kvaliteten af de donationer vi modtager. Hvis kilden til vores donationer svækkes, har det en

direkte indflydelse på omsætningen og have indflydelse på det sociale arbejde vi udfører.

Vi er naturlige samarbejdspartner for hinanden.

Vi har gode samarbejdsaftaler med b.la Aalborg forsyning, Odense og Norfors, som er gode

eksempler på, hvordan ”Best practice” kan udføres, så mængden af genbrug øges og finder vej, de

rigtige steder.

Vi oplever i dag forskellige tolkninger og tilgange til håndtering af genbrugseffekter fra

genbrugspladserne. Det er ressource tungt for begge parter og derfor er det tilrådeligt, at der

udarbejdes en ”Best practice” metode på landsplan.

Vi er gode og naturlige samarbejdspartnere for hinanden og da civilorganisationerne har over 1000

butikker og 30.000 frivillige, er vi også den samarbejdspartner som kan flytte de største mængder

genbrug til gavn for klimaet.

Der er brug for, at lovudkastet tænker de frivillige organisationer mere konkret ind. Uden klare

rammer for samarbejdet med kommunerne frygter vi – ud fra de senere års erfaring – at det kan få

store utilsigtede konsekvenser, hvor vi langsomt køres ud på et sidespor. Det bedste for

genbrugsområdet vil være, at vi får et frugtbart samarbejde med kommunerne, og at der ikke er

uklarhed om hvordan det skal udmøntes.

Grundet den korte frist i en periode med juleferie, har vi ikke kunne nå hele vejen rundt og dette brev

er derfor bedst mulige udgave, under de givne omstændigheder.

Med venlig hilsen

Dorthe Egede Hansen

Chef for genbrug

Kirkens Korshær

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[email protected]

Kopi:

[email protected]

Journalnummer 2021-17546

Dato: 3. januar 2022

Høringssvar fra KL over udkast til lovforslag om nye rammer for

kommunal behandling af affald til materialenyttiggørelse,

indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og

økonomisk tilsyn

KL har modtaget høring af udkast til lovforslag om nye rammer for

kommunal behandling af affald m.v. Det har ikke været muligt for KL at

foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for

høringsperioden. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende

politiske behandling af høringssvaret.

At der udsendes over 100 siders lovbemærkninger til at ændre relativt få

paragraffer vidner om, at det er komplekst lovstof. Lovforslagets primære

formål er at udmønte dele af afsnit IV om en stærk genanvendelsessektor

fra den politiske aftale ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi”. Nedenfor følger KL’s generelle bemærkninger til lovforslaget.

KL’s uddybende bemærkninger følger i Bilag 1.

Generelle bemærkninger

Lovforslagets bidrag til CO2-reduktion

KL bakker op om klimaaftalens helt overordnede ambition om at reducere

de nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030, og at

affaldssektoren skal bidrage hertil. Lovgiver forventer en effekt og en

samlet CO2-reduktion på 0,7 mio. tons i 2030. KL kender ikke præmissen

for denne vurdering og er i tvivl om den reelle samlede effekt. Flere af

elementerne i lovforslaget vil forventeligt tværtimod føre til øget

drivhusgasudledning, fx forbuddet mod komprimering, og at der vil

komme øget transport. Der udestår en forklaring på, hvordan denne

påvirkning opvejes af en mere effektiv behandling via

konkurrenceudsættelse. KL foreslår derfor, at der udarbejdes et

begrundet estimat over den samlede klimapåvirkning, så forslagets effekt

efterfølgende kan vurderes.

Overimplementering af dele af klimaplanen

KL vurderer, at der med lovforslaget lægges op til en overimplementering

af dele af klimaaftalen. Af klimaaftalen fremgår, at kommunerne skal

udbyde sortering og behandling af det genanvendelige

husholdningsaffald, og at kommunernes aktiviteter ift.

genanvendelsesanlæg skal begrænses. I lovforslagets § 49 b, stk. 1, er

denne ordlyd ændret til et forbud mod behandling af ”affald

egnet til

materialenyttiggørelse”

og omfatter alle automatiserede anlæg. I EU’s

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

affaldsrammedirektiv er ”indsamling” defineret som afhentning af affald,

herunder indledende sortering og indledende oplagring af affald med

henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. Lovforslaget og

bemærkningerne synes at gå videre end både klimaplanen og

definitionen i EU’s affaldsrammedirektiv. Det er derfor KL’s vurdering, at

der er tale om en overimplementering.

Forskellen mellem ”genanvendeligt

affald”

og ”affald

egent til

materialenyttiggørelse”

har en række negative økonomiske og

miljømæssige konsekvenser for den kommunale opgaveløsning.

Materialenyttiggørelse dækker væsentligt bredere og omfatter udover

genanvendelse også forberedelse med henblik på genbrug, anden

endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling til de nævnte

behandlingsformer. Der sker hermed en opdeling i opgaverne, som går

ud over det tiltænkte i klimaplanen, og som fordyrer og besværliggør den

samlede affaldshåndtering, fx vil kommunernes forpligtelser i

vejlovgivningen m.v. herunder fx affald fra renhold af arealer på offentlige

veje, stier, fortove og pladser blive omfattet af forbuddet mod kommunal

behandling i forslagets § 49 b, stk. 1.

KL foreslår derfor, at lovforslaget og tilhørende bemærkninger

konsekvensrettes, så det følger ordlyden i klimaplanen og definitionen i

EU’s affaldsrammedirektiv.

Dispensationsbestemmelser og ulige konkurrencevilkår

De fastsatte forudsætninger efter § 49 b, stk. 4, om dispensation fra

forbud mod, at kommunerne deltager i affaldsbehandling af affald egnet

til materialenyttiggørelse, er omfattende og vil efter vores opfattelse

forhindre, at kommunerne i praksis får mulighed for fremadrettet at

deltage i affaldsbehandling – også i tilfælde, hvor det kunne understøtte

lokale cirkulære løsninger og den danske genanvendelsessektor

generelt, hvilket vi finder uhensigtsmæssigt.

Endelig finder KL, at der på sigt opstår ulige konkurrencevilkår mellem

private og kommunale udbydere, da førstnævnte får adgang til at drive

sideordnede aktiviteter, mens det ikke gælder for de kommende

kommunale aktieselskaber, der skal drive affaldsforbrænding. Med

lovforslaget skal erhvervslivet jf. lovbemærkningerne sikres adgang til at

behandle en større andel af det affald, som produceres på det danske

marked. Hvad hvis ingen ønsker at løse opgaven? Eller prisen bliver

dyrere for kommuner og borgere?

Økonomiske konsekvenser for borgere, erhvervsliv og kommuner

Lovforslagets vurdering af de økonomiske konsekvenser for borgere,

erhvervsliv og kommuner er praktisk talt fraværende. Det vurderes, at der

på sigt kan komme effektiviseringer og omkostningsreduktioner, men

også at der for enkelte kommuner vil være tab, hvis anlæg ikke kan klare

sig i konkurrencen. KL bemærker, at det dels er en meget diffus

vurdering, dels at det kommer helt an på rammerne og indholdet i en

konkurrenceudsættelse. Der er allerede i dag en meget stor del af

opgaven, der udføres af private, og som dermed er konkurrenceudsat.

Lovgiver bør præcisere og kvantificere disse konsekvenser.

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De kommunale affaldsselskaber leverer affaldsløsninger til alle borgere

og virksomheder i regi af hvile-i-sig selv-selskaber. Det betyder, at

kommunerne hverken kan eller vil overvælte afledte omkostninger på

borgere og virksomheder. Det er KL’s vurdering, at forslaget vil medføre

en række transaktionsomkostninger og risiko for strandede omkostninger.

KL finder, at staten skal dække de strandede omkostninger, der måtte

opstå som følge af forslaget. Der vil komme øgede omkostninger, som vil

betyde højere affaldsgebyrer. KL formoder, det er en fejl, at de

økonomiske konsekvenser ikke er yderligere belyst, da der er øgede

omkostninger på den korte bane, som først opvejes af de forventede

effektiviseringstiltag på et senere tidspunkt?

Lovgiver forudsætter kun lavere affaldsgebyrer, men erkender, at det

samlede affaldsgebyr påvirkes af en række faktorer ud over dette

lovforslag. Erfaringerne fra den ændrede kildesortering af

husholdningsaffald viser at statens estimat svarer til ca. 10 % af den

reelle pris. KL efterlyser en samlet vurdering af konsekvenserne for

borgerne, da det er det, der betyder noget i forhold til klimaaftalens

formål om, at det ikke skal være dyrere at være dansker eller drive

virksomhed.

Miljøkravene ændres ikke som følge af en udbudsmodel. KL er enig i, at

det heller ikke bør ske, og det forbliver en kommunal opgave at føre tilsyn

med de private aktører. KL formoder, at der vil være et øget

ressourcetræk, som ikke kan aflæses af de økonomiske konsekvenser for

kommuner eller borgere.

Forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder

KL lægger afgørende vægt på forsyningssikkerheden for borgere og

virksomheder. De kommunale anlæg har i dag forsyningspligt. Ved en

konkurrenceudsættelse er det uklart, hvilke forpligtigelser der lægges på

de private aktører, og hvordan en langsigtet løsning sikres. Hvad hvis

ingen ønsker at løse opgaven, hvis der skal være genudbud, eller buddet

er meget dyrt?

Opbakning til øget gennemsigtighed og offentlighed i affaldsopgaven og

gebyrer

KL er enige i gennemsigtighed og offentlighed i affaldsopgaven og

omkostninger på tværs af kommuner. I klimaplanen er vurderet behov for

skærpede regler og tilsyn med kommunerne. Det bliver ikke gratis, og det

foreslås derfor, at kommunerne pålægges et gebyr. Dette gebyr må

overvæltes på forbrugerne og bidrager til øgede affaldsgebyrer. KL

efterspørger proportionalitet mellem behovet for tilsyn og

Forsyningstilsynets foreslåede opgaver og betalingen herfor samt for

ressourcetrækket på kommuner og affaldsselskaber.

KL ser gerne en proportionalitet indbygget i lovforslaget om

Forsyningstilsynets opgaver. Det kan fx være en årlig redegørelse til

forligskredsen bag klimaplanen for affald, hvor der redegøres for,

hvordan ressourcerne anvendes, og hvilken merværdi tilsynet tilfører.

Nedenfor følger yderligere og uddybende bemærkninger. Har

Energistyrelsen spørgsmål eller behov for uddybning af KL’s høringssvar,

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kan chefkonsulent Anders Christiansen kontaktes ([email protected] eller 3370

3411).

Med venlig hilsen

Kontorchef Sara Røpke

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1: Uddybende bemærkninger

Det fremgår af lovbemærkningerne på s. 8 bl.a.,

at affald er gået fra at

være et problem til en værdifuld ressource som virksomheder i hele

Europa efterspørger for at genanvende i nye produkter.

KL kan ikke

genkende denne overordnede beskrivelse, da der generelt er store

omkostninger forbundet med genanvendelsen grundet for lav kvalitet og

for stor forsyning og for lille efterspørgsel for en række

materialestrømme.

Det reelle (klima- og ressource-) problem er, at der forbruges for meget.

Mens fx en række rene metaller som jern og aluminium er værdifulde og

relativt lette at genanvende, er det meste plast, kompositmaterialer,

tekstiler m.m. svært og dyrt at genanvende, hvorfor en del af den dyre

genanvendelse reelt bidrager til yderligere materialeforbrug og spredning

af lavkvalitetsprodukter, som efterfølgende ikke længere kan downcycles

yderligere. Den problematik løser lovforslaget ikke.

En øget genanvendelse vil koste mere og vil kræve særlige initiativer for

at stimulere genanvendelseskapaciteten i Danmark, der ikke følger af

lovforslaget. Det må forventes, at en øget mængde genanvendeligt affald

bliver eksporteret (fx til Centraleuropa). Det er værd at bemærke, at

genanvendelse i sig selv ikke reducerer det ikke-bæredygtige

ressourcetræk, da de fleste sekundære materialer er af lav kvalitet og

derfor anvendes til downcyclede produkter (fx. plasticwood i steder for

rigtigt træ, kunstgræsfodboldbaner i stedet for græs osv.). Faktisk er

genanvendelsen med til at øge forsyningen af lavkvalitetsprodukter og

øge forbruget og dermed den resulterende affaldsproduktion. Mens

mængderne af kildesorteret plast er steget, er fx den globale produktion

af jomfrueligt plast steget endnu mere. Der savnes en skelnen mellem

højværdig og lavværdig genanvendelse - altså kvaliteten af

genanvendelsen.

På side 8 og 9 i lovbemærkningerne fremgår det, at:

Lovforslaget skal

understøtte danske virksomheders muligheder for at investere i nye

genanvendelsesanlæg og udvikle grønne løsninger inden for

affaldsteknologi og cirkulær økonomi. Det skal bidrage til at løse klima-

og miljømæssige problemer i Danmark og skabe rammer for udvikling af

løsninger, som kan eksporteres til udlandet. Lovforslaget skal bidrage til,

at der

sker en teknologiudvikling, så der sker en øget reel genanvendelse på

anlæggene, så der både nationalt og globalt spares på ressourcer til

udvinding og produktion af nye materialer.

KL bakker op om ambitionen. Men hvilke løsninger er det, vi skal

eksportere? I Danmark er vi ikke bedre end tyske, østrigske, belgiske,

hollandske eller italienske teknologiløsninger. På det danske marked er

for mange strømme for små til storskalaanlæg. Hvis vi i Danmark skal

blive bedre til nye forædlingsteknologier, kræver det etablering af et

stærkt lokalt marked med udvikling af effektive danske teknologier,

hvilket kræver langsigtet forsyningssikkerhed og samarbejde mellem

offentlige og private. Det lægger lovforslaget desværre ikke op til.

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er i dag væsentligt dyrere at genanvende fx plastik, papir m.m. end at

energiudnytte. Jf. ovenstående vil det samlede transportarbejde øges

væsentligt, hvilket bidrager til øgede omkostninger. Medmindre der

reduceres kraftigt i statens nuværende provenu fra affaldssektoren, vil

borgere og virksomheder derfor opleve betydeligt øgede omkostninger.

Transportører vil opleve væsentligt øget omsætning, enkelte kommuner

kan opleve investeringstab på eksisterende infrastruktur, og der skal

laves væsentlige nyinvesteringer, hvis barrieren med manglende

langsigtet forsyningssikkerhed kan håndteres, ellers vil denne kapacitet

være i udlandet. Danmark er i dag netto eksportør af affald, og

eksportmængderne må med lovforslaget forventes at stige.

Udbudspligt for behandling af genanvendeligt husholdningsaffald efter §

Lovforslaget medfører, at sortering og behandling af genanvendeligt

husholdningsaffald, fx adskillelse af indsamlet affald som plast og metal,

samt nedknusning, kompostering og pulpning af madaffald ikke længere

må udføres af kommuner og affaldsselskaber. Opgaven skal i udbud og

løses i konkurrence på markedet.

KL finder det uhensigtsmæssigt, hvis forbuddet mod kommunal

behandling i forslagets § 49 b, stk. 1, også omfatter forberedelse med

henblik på genbrug i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en mere

omfattende behandling, men alene en behandling, der omfatter en

vurdering/kontrol af genbrugspotentialet i forbindelse med indsamlingen

af affaldet, og som kan sidestilles med indledende sortering. Det vil

ligeledes være uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne på

genbrugspladserne ikke må sikre, at affald med genbrugspotentiale tages

op af affaldscontainerne og dermed løftes op i affaldshierarkiet.

KL bifalder, at transport og omlastning samt balletering fortsat kan

udføres af kommuner, som det fremgår af side 23. Modsat står der på

side 92: "Kommuner

må således ikke foretage andre behandlings- eller

forbehandlingsaktiviteter, herunder eksempelvis knusning, sortering eller

neddeling af affald.

Neddeling af fx træaffald sker i forbindelse med

omlastning forud for transport til behandlingsanlæg netop for at reducere

transportomkostninger og CO2-udledning. Kommunerne skal have

mulighed for at sikre klimadagsordenen og optimere transport til

behandlingsanlæg. KL anbefaler, at omlastning defineres bredt i § 49 b,

stk. 2, således at genanvendelige materialer og farligt affald kan

omlastes af kommunerne før transport til behandlingsanlæg.

Det skal sikres i lovforslaget, at kommuners indsamling af restaffald og

madaffald i samme beholder med efterfølgende frasortering af poser med

madaffald er en integreret del af kommunens indsamlingssystem.

Lovbemærkningerne side 19 og 26 fastslår, at indsamling omfatter også

indledende sortering af affald, mens der på side 27 står det modsatte:

"Ved

første udmøntning ved bekendtgørelse forventes bestemmelsen at

blive udnyttet til at fastsætte regler om, at kommuner ikke må eje

sorteringsanlæg til optisk posesortering".

Lovforslaget bør justeres, så

det er i overensstemmelse med klimaaftalen.

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udbudspligten ændrer ikke på miljøkravene til affaldshåndtering.

Kommunerne skal i den nye organisering stadig kunne dokumentere,

hvor og hvordan borgernes affald bliver genanvendt. Det bliver ikke

lettere med lovforslaget. Sammenhængen mellem ret og pligt er svær at

se i lovforslaget og bemærkningerne hertil.

KL bemærker, at lovforslaget medfører, at det fremover er markedet, der

kommer til at bestemme. Det er KL’s vurdering, at store udenlandske

anlæg og udenlandske OPP-selskaber vil stå godt i konkurrencen om fx

plastikaffald o.a. Forslaget vil ikke nødvendigvis sikre investeringer i

danske anlæg eller sikre eksport af teknologiske løsninger.

Med lovforslaget (§ 49 e) følger et meget bred forbud, som kan ramme

kommuner og selskaber i mange forskellige aktiviteter, herunder mindre

aktiviteter der giver god miljømæssig og økonomisk mening lokalt.

Finansieringsomkostningerne vil stige, fordi konkurrenceudsættelsen på

området for behandling af genanvendeligt husholdningsaffald, vil

forhindre låneoptag i KommuneKredit og kræve refinansiering, med

mindre regeringen sikrer statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.

Lovforslaget vil sikre erhvervslivet adgang til affaldet. Men ingen danske

virksomheder vil have større sikkerhed for mængderne end i dag –

uanset om det gælder etableringen af anlæg til plast, tekstiler,

drikkevarekartoner eller andet. I et konkurrenceudsat marked vil der være

tale om EU-udbud. Risikoen for CO2-eksport er præsent. På andre

områder må der forventes øget transport, når

genanvendelsesaktiviteterne samles omkring de store byer fremfor at

sikre udvikling og lokale ressourcer i hele landet. Forslaget giver ingen

garanti for lavere priser. Tværtimod bliver det forventeligt dyrere med

øgede transportomkostninger.

Det er spørgsmålet, om vi er ved at ødelægge noget, der fungerer. KL

finder ikke, at det er hensigtsmæssigt, at kommuner skal tvinges til at

udbyde fx have-parkaffald, slaggehåndtering eller røggasrensning, der i

dag generelt fungerer godt og effektivt. De eksisterende værdikæder

risikerer at gå i stykker. Det vil fx være økonomisk omkostningstungt og

klimamæssigt tosset at skulle transportere ikke neddelt haveaffald rundt i

landet. Det bør der findes andre løsninger på.

Selskabsgørelse af eksisterende kommunale anlæg i en

overgangsperiode

Det fremgår af forslaget, at der skal tages hensyn til eksisterende

investeringer. Forslaget omfatter kommunale anlæg, der pr. 16. juni 2020

var etableret eller havde foretaget væsentlige irreversible investeringer i

etablering af nye anlæg. Hertil kommer, at anlæggene skal

selskabsgøres inden 1. januar 2024 og agere på markedsvilkår, ligesom

der ikke må foretages reinvesteringer i overgangsperioden.

Kommunerne må ikke længere drive affaldsanlæg – herunder til sortering

af borgernes affald. Det gælder bl.a. sorteringsanlæg til plast og andre

fraktioner, som flere jyske kommuner har. Det gælder anlæg til

kompostering, forbehandling af bioaffald, nedknusning mv., som også er

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udbredt. Dertil kommer sorteringsanlæg, som de fynske kommuner

arbejder med samt ARC’s planlagte anlæg til sortering af restaffald. KL

foreslår, at lovforslagets udkast til § 49 e udgår af lovforslaget.

Klimaplanen nævner ikke, at kommunerne fremadrettet ikke må sortere

restaffald/affald til forbrænding. Dette kan således også ses som en

overimplementering af klimaplanen.

Anlæggene bruges typisk til at sikre, at affaldet kan afsættes – at der er

virksomheder, der har teknologi eller kapacitet til at genanvende affaldet

(og i rimelig kvalitet) – eller til at reducere omkostninger for borgerne.

Anlæggene er ofte etableret i direkte forlængelse af en given

indsamlingsordning.

KL bemærker også, at de kommunale anlæg i dag har forsyningspligt,

der sikrer en stabil og langsigtet kapacitet og forsyning. Private anlæg

skal konkurrere om korte forsyningsaftaler, hvilket indebærer en risiko for

over-/underkapacitet. Den risikopræmie skal betales af nogen.

KL finder, der er en række konkrete udfordringer og spørgsmål angående

de kommunale anlæg. KL er generelt bekymret for, om forslaget sikrer

lige konkurrencevilkår for de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der

efter klimaplanen skal omdannes til aktieselskaber. Disse anlæg vil med

forslaget ikke have mulighed for at drive/etablere sideordnede aktiviteter,

der kan tiltrække affald.

KL anbefaler, at § 49 b, stk. 6, udmøntes, så undtagelsen også omfatter

kommunens aktiviteter med sortering og nedknusning af affald fra bygge-

og anlægsprojekter som led i kommunens egenproduktion, bl.a. for at

understøtte lokale cirkulære løsninger.

Forslaget giver kommunerne mindre kontrol med kvalitet. Kommunerne

bevarer ansvaret, men får sværere ved at følge strømmene og bidrage til,

at ressourcerne udnyttes lokalt.

Dispensation fra krav om at kommunen ikke må behandle genanvendeligt

affald efter § 49.

KL bemærker, at dette forslag virker som favorisering af private

virksomheder, som i første omgang ikke vil løfte opgaven og bære

risikoen, men efterfølgende vil deltage, hvis det offentlige bærer en stor

del af risikoen. Det skal afklares, om dispensation ændrer på

kommunernes mulighed for at finansiere via KommuneKredit.

Det følger af lovforslagets § 3, stk. 4, at overgangsordningen i den

foreslåede nye miljøbeskyttelseslovs §§ 49 f og g ophæves den 1. juli

2027 (medmindre lovgiver forlænger ordningen). KL bemærker, at

såfremt der ikke findes relevante private købere af det kommunale

behandlingsanlæg, vil tidsbegrænsningen kunne medføre store

økonomiske tab for den kommune, der må lukke sit behandlingsanlæg,

der kan sælges til en privat aktør.

Såfremt der ikke findes relevante private købere af det kommunale

behandlingsanlæg, vil tidsbegrænsningen kunne medføre store

økonomiske tab for den kommune, der må lukke sit behandlingsanlæg.

Der er ingen garanti for, at anlægget kan sælges til en privat aktør.

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommunerne bør kompenseres af staten – hvad nu hvis der er en køber,

men prisen er lav? Så står kommunen med et tab. Kommunale anlæg er i

dag typisk en del af en I/S-struktur, hvor kommunerne i fællesskab har

mange aktiviteter og løser flere opgaver. Typisk organiseret omkring et

forbrændingsanlæg, men der er også I/S’er, som ikke er, fx en række

deponier. Her er tale om såkaldte § 60-selskaber, som juridisk set er

kommuner (specialkommuner) og dermed ikke selskaber i traditionel

forstand. At ændre disse er en omfattende juridisk, politisk og økonomisk

øvelse. Hvis enkelte anlæg, som indgår i I/S-strukturen i dag, skal

udskilles og omorganiseres i A/S-form, skal anlæggene have selvstændig

bestyrelse, ligesom det skal vurderes, hvordan enkelt-kommunerne

kan/vil indgå, og hvilke opgaver det overhovedet er muligt at løse. Anlæg,

der i dag foretager eksempelvis kompostering af haveaffald eller

nedknusning på genbrugspladserne, vil det næppe give mening at

omdanne til A/S, hvorefter de skal byde på affaldet.

Anlæg og infrastruktur er etableret for at løse en offentlig miljøopgave -

affaldshåndtering, som kommunerne er pålagt, men fremover vil

kommunerne ikke kunne føre eget affald til egne anlæg, da

opgavevaretagelsen nu vil ske på et konkurrenceudsat marked. Hvis

kommunerne skal sælge, vil salgsprisen forventeligt blive påvirket af, at

det ikke er en mulighed at beholde anlægget i fremtiden.

Generelt forholder lovforslaget sig ikke til kapacitet i markedet eller

alternative omkostninger. Det betyder, at kommunerne kan blive låst til

kommercielle, geografiske monopoler. Ikke mindst fordi de ikke kan

udfordre markedet ved selv at kunne løse opgaven og eksempelvis

etablere anlæg.

KL bemærker desuden, at lovforslaget vil give en vedvarende usikkerhed

om forsyningssikkerheden overfører en stor risiko og omkostning til

borgerne. Resultatet kan være støt stigende priser og indtjening hos de

private virksomheder, højere priser for borgerne og stadig dyrere priser

på de resterende marginaliserede kommunale anlæg.

Såfremt der ikke findes relevante private købere til det kommunale

behandlingsanlæg, vil tidsbegrænsningen kunne medføre store

økonomiske tab for den kommune, der må lukke sit behandlingsanlæg,

der kan sælges til en privat aktør

Mulighed for at virksomheder kan benytte en privat aktør til indsamling af

forbrændingsegnet affald

KL vurderer, at relativt få kommuner i dag stiller krav om benyttelsespligt

for kommunal ordning for restaffald (Aalborg og København). Dette vil

påvirke konkurrenceevnen for private produktionsvirksomheder og andre

virksomheder uden for de store byer.

Mulighed for at mindre virksomheder kan benytte kommunal indsamling

efter § 49 c, stk. 4

KL bifalder denne mulighed og har ønsket det længe. Lovforslaget

lægger dog op til en administrativt tung løsning uden reel værdi. KL er

uforstående over for, hvad markedspriser dækker? KL anbefaler, at

virksomhederne, der frit tilvælger den kommunale ordning, betaler efter

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

samme enkle solidariske principper som husholdningerne – dvs. at

betalingen fortsat skal ske via et omkostningsægte gebyr, ikke til

markedspris, selv om klimaplanen nævner dette. Det vil være en

administrativt enkel og effektiv løsning, modsat markedspriser der kun vil

afstedkomme unødigt bureaukrati hos kommuner og forsyningstilsyn.

Med forslaget ophæves kommunernes muligheder for at lave ordninger i

områder med blandet bolig og erhverv, hvilket KL ikke bifalder. Med

lovforslaget fastsættes en mængdebegrænsning, der ikke er gældende i

dag. KL anbefaler, at begrænsningen om art og mængde som en

husholdning lempes i områder med blandet bolig og erhverv.

Generelt vil bestemmelsen § 49 c, stk. 3 og 6 underminere de

kommunale ordninger. Kommunerne arbejder ihærdigt for at sikre

klimadagsordenen ved at reducere trængsel, CO2 og partikelforurening.

Forslaget vil øge behovet for tilsyn og/eller tilskynde virksomheder til at

benytte de eksisterende ordninger for borgerne, hvorved der vil opstå

krydssubsidiering. Med den eksisterende hjemmel har reguleringen netop

taget hensyn til pladsmangel i gårde og kommunernes muligheder for at

reducere tung trafik i tæt bebyggede områder m.m.

Der er ikke fremsat vurdering af, hvor meget det kommer til at koste

kommunen, at Forsyningstilsynet skal kontrollere markedsprisen.

Regler om område til direkte genbrug på genbrugspladser samt regler for

afsætning af genstande

I lovforslagets afsnit 3.6.1, side 52 øverst, angives det, at ”Efter

gældende ret kan kommuners initiativer vedrørende genbrugsgenstande

som udgangspunkt ikke finan-sieres over affaldsgebyrerne, da

genstandene ikke anses for at være affald.”

KL finder, at det er en

misvisende og forkert beskrivelse af gældende ret, når det ikke i

forlængelse af sætningen beskrives, hvad gældende praksis er i forhold

til kommunernes hjemmel til at udføre og gebyrfinansiere aktiviteter på

genbrugsområdet.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at Miljøministeriet vil gå i dialog med

KL om den foreslåede bestemmelse i MBL (§50 f). For KL er det vigtigt,

at direkte genbrug ikke bliver et krav på alle genbrugspladser. Pladserne

er meget forskellige i kommunerne. KL anbefaler, at reglerne udformes

på samme måde som reguleringen af virksomheders adgang til de

kommunale pladser, nemlig at der skal være minimum en plads i hver

kommune, hvor der er pligt til at etablere genbrugsområder. Pladserne er

som anført meget forskellige, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at

kommunen selv vurderer, hvor det giver mening at etablere

genbrugshjørner.

Genbrugspladser er i dag særskilte ordninger. Med forslaget sker en

uhensigtsmæssig detailregulering, hvor en del af de kommunale pladser

bliver til en anden særskilt ordning, hvilket KL finder bøvlet og

bureaukratisk. Udgifterne ved drift af et byttehjørne på en genbrugsplads

bør som i dag indgå i de samlede omkostninger til drift af

genbrugspladser og derved indgå i det samlede grundlag for fastsættelse

af gebyr herfor.

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommunerne er i stand til at finde hensigtsmæssige løsninger for

ordningerne i samskabelse med aktørerne på området uden

detailregulering.

Det anføres i lovbemærkningerne, at argumentet for, at erhverv ikke må

aflevere genbrugsting på genbrugspladserne, er, at der skal opkræves et

særskilt gebyr for opgaven. Erhvervs andel af udgifterne til håndtering af

genbrugsartikler på genbrugspladserne ville kunne indregnes i det gebyr,

som virksomhederne betaler for at benytte genbrugspladsen, og vil kunne

håndteres i praksis. I praksis bliver det derimod vanskeligt at håndhæve,

at virksomheder ikke benytter pladsen til genstande til direkte genbrug.

Der lægges op til, at kommunerne skal sikre en håndtering/sortering af

de effekter, der kommer som genstande til direkte genbrug både i forhold

til kvalitet og kvantitet. Denne håndtering/sortering skal finansieres via

husholdningsgebyrer og vil være til gavn for de private aktører, som ikke

bidrager økonomisk til ordningen. Dette vil resultere i krydssubsidiering.

Der lægges op til, at offentligheden skal høres om udformningen af den

kommunale ordning for genstande til genbrug. Det er ny praksis, at der

skal foretages en offentlig høring i forbindelse med en specifik ordning.

Frem til nu er det udelukkende lovbundne høringer i forbindelse med, at

der udarbejdes affaldsplan og regulativer, der skal i høring. KL finder det

uhensigtsmæssigt, at der skal ske offentlig høring af enkeltordninger. Det

vil medføre yderligere administration, der pålægges kommunerne og

borgerne over affaldsgebyret.

Skærpet økonomisk tilsyn med affaldssektoren via Forsyningstilsynet

KL bakker helt og fuldt op om, at der skal være transparens om

affaldsopgaven og omkostningerne på tværs af kommuner. KL støtter

derfor ønsket om mere åbenhed, transparens og videndeling om

affaldsgebyrerne, der kan føre til øget effektivitet. Sådan er det med

offentlige opgaver, der løses af og for fællesskabet. Effektiviseringer er et

grundvilkår, som alle kommuner arbejder med. KL noterer sig, at

partierne bag klimaplanen ønsker et skærpet økonomisk tilsyn, og at

dette arbejde skal gebyrfinansieres og foretages af Forsyningstilsynet.

KL kan støtte en styrket konteringspraksis og gennemsigtighed i

omkostninger samt sammenstilling og offentliggørelse af gebyrer. Dette

arbejde ligger i forlængelse af arbejdet med at implementere det

udvidede producentansvar, der, som det også fremgår af

høringsmaterialet, endnu ikke er besluttet. Det udvidede producentansvar

vil således medvirke til, at der kommer betydeligt mere transparens i de

kommunale affaldsgebyrer. KL ser gerne, at kontoplanen tilpasses den

nye regulering og strømliningen af indsamlingsordninger. Det skal ske i

god tid forud for den kommunale budgetlægning, hvilket ikke med de

seneste regelændringer er sket.

Det fremgår af lovbemærkningerne s. 63, at Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vurderer,

at der er behov for skærpede regler og

tilsyn, og at det er en omfattende tilsynsopgave.

Det er uklart, hvad

denne vurdering er begrundet i. Omkostningerne til opgaven er ikke

estimeret, men vurdering af en omfattende opgave må formodes at

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

medføre betydelige omkostninger både for kommuner, affaldsselskaber

og Forsyningstilsynet. Konsekvenserne for borgere (og virksomheder) er

derfor ukendte – er der tale om 5 eller 50 fuldtidsansatte i

Forsyningstilsynet, som skal finansieres af borgerne? Hvad betyder

forslaget for borgernes affaldsgebyr?

Forsyningstilsynet har ifølge seneste offentliggjorte årsrapport for 2019

for el, varme og naturgas opkrævet ca. 90 mio. kr. årligt hos forbrugerne.

De opgaver, der beskrives i lovbemærkningerne for Forsyningstilsynet, vil

i stort omfang give anledning til et betydeligt arbejde i kommuner og

selskaber, der også vil skulle respondere og samarbejde med Tilsynet i

forhold til indsamling og opfølgning på spørgsmål. Denne arbejdsopgave

ses ikke afspejlet i lovforslaget.

En del af det arbejde, Forsyningstilsynet skal varetage, dækker opgaver,

som omfatter virksomheder generelt. Kommunerne opkræver

udelukkende gebyrer hos alle husholdninger, samt hos de virksomheder,

der benytter kommunale ordninger fx genbrugspladserne. Det skal sikres,

at husholdninger ikke skal betale udgiften alene, da de så vil komme til at

betale for opgaver, som udføres for virksomheder, og der derved vil ske

krydssubsidiering. Skal kommunerne også opkræve gebyr for

virksomheders andel af Forsyningstilsynets arbejde, når kommunerne

ikke opkræver gebyr hos alle virksomheder?

Det er en mangel, at lovforslaget ikke har beskrevet behov for at

koordinere og effektivisere dataindsamlingen gennem autoritative

systemer.

KL bemærker, at størstedelen af gebyret allerede i dag går til at betale

private for at løse opgaver for kommunerne – på markedsvilkår.

En meget væsentlig del af omkostningerne til de kommunale

affaldsordninger (70-75%) går til at indsamle og tømme beholdere og til

at behandle affaldet. Disse omkostninger er generelt bestemt af

markedsprisen. Det er derfor efter KL’s opfattelse ikke hensigtsmæssigt,

at borgerne skal betale Forsyningstilsynet for at overvåge de opgaver,

der påhviler forskellige aktører, herunder overvågning af markedet og

markedsprocesser.

KL finder behov for, at der kommer proportionalitet i lovforslaget, og at

Forsyningstilsynet med lovforslaget eller i lovbemærkningerne pålægges

årligt at redegøre for, hvordan deres ressourcer anvendes, og hvilken

merværdi deres opgaveløsning medfører. Det kan fx være gennem en

årlig offentligt tilgængelig afrapportering til forligskredsen.

KL ønsker oplyst, hvilket af kommunens affaldsgebyrer, der skal

finansiere de omkostninger, kommunerne har i forbindelse med

Forsyningstilsynets tilsyn m.v.

Dato: 3. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-05824

Dok. ID: 3159418

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 12

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion

Teknik- og Miljøforvaltningen

Til Energistyrelsen

Sendt pr. e-mail [email protected] med kopi til

[email protected]

Høringsbemærkninger - høring over forslag til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsy-

ningstilsynet

Energistyrelsen har den 25. november 2021 sendt forslag til lov om mil-

jøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet i høring med frist for be-

mærkninger den 3. januar 2022. Københavns Kommune takker for mu-

ligheden for at kommentere på høringsudkastet.

Kommuners deltagelse i behandling af affald egnet til materialenyt-

tiggørelse

Forbud mod kommunal deltagelse i behandling af affald egnet til mate-

rialenyttiggørelse, § 49 b, stk. 1

Københavns Kommune ønsker at få oplyst, om det affald, som kommu-

nen som følge af sine forpligtelser i vejlovgivningen m.v. samler op på

gader eller fra vejbrønde el.lign. også vil være omfattet af forbuddet i

forslagets § 49 b, stk. 1, mod kommunal behandling.

Den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi af 16. juni 2020 omtaler et forbud mod kommunal behandling

af ”genanvendeligt” affald. I lovforslagets § 49 b, stk. 1, er denne ordlyd

ændret til et forbud mod behandling af ”affald egnet til materialenyttig-

gørelse”. Affald egnet til materialenyttiggørelse omfatter mere end blot

behandlingsformen genanvendelse. Det omfatter blandt andet også

behandlingsformen forberedelse med henblik på genbrug. Forbere-

delse med henblik på genbrug er enhver nyttiggørelsesoperation i form

af kontrol, rengøring eller reparation. Der er altså tale om en operation,

hvor behandlingen består i meget enkle handlinger, fx blot en vurde-

ring af, om en genstand, der er affald, har genbrugspotentiale. Disse

handlinger vil ofte mest hensigtsmæssigt kunne foretages som en del af

indsamlingen.

20. december 2021

Sagsnummer

2021-0391497

Dokumentnummer

2021-0391497-1

Plan, Analyse, Ressourcer og

CO2-reduktion

Teknologi, Udvikling og

Ressourcer

Njalsgade 13

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

2/11

Københavns Kommune har et initiativ i kommunens Ressource- og Af-

faldsplan 2024, hvor der i forbindelse med indsamlingen af storskrald

bliver foretaget en vurdering af, om det afleverede storskrald har gen-

brugspotentiale. Målet er, at 5 procent af storskraldet, svarende til 800

tons, forberedes til genbrug i 2024. Mens storskrald, der vurderes ikke

at have genbrugspotentiale indsamles i komprimator-bil, bliver stor-

skrald med genbrugspotentiale indsamlet nænsomt i en ladbil og solgt

i kommunens genbrugsbutik til markedspris, og på den måde sikres

det, at genbrugeligt storskrald løftes op i affaldshierarkiet. De økonomi-

ske udgifter ved indsamling og videresalg er væsentlig større end ind-

tægterne ved salg, og det kan derfor ikke forventes, at det er en business

case, der vil være interessant for private aktører at træde ind i.

Københavns Kommune finder det uhensigtsmæssigt, hvis forbuddet

mod kommunal behandling i forslagets § 49 b, stk. 1 også omfatter for-

beredelse med henblik på genbrug i de tilfælde, hvor der ikke er tale om

en mere omfattende behandling, men alene en behandling, der omfat-

ter en vurdering/kontrol af genbrugspotentialet i forbindelse med ind-

samlingen af affaldet, og som kan sidestilles med indledende sortering.

Det vil ligeledes være uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne på gen-

brugspladserne ikke må sikre, at affald med genbrugspotentiale tages

op af affaldscontainerne og dermed løftes op i affaldshierarkiet.

Omlastning, § 49 b, stk. 2

Københavns Kommune finder det positivt, at lovforslaget i forslaget til §

49 b, stk. 2, undtager omlastning fra forbuddet mod behandling af af-

fald, sådan at kommunen/de kommunale selskaber kan varetage om-

lastning af affaldet. Muligheden for omlastning er vigtig for Københavns

Kommune, særligt set i lyset af at indsamlingen fremover vil blive vare-

taget af el-skraldebiler, der ikke kan køre så langt og for at optimere

transport og logistik. Københavns Kommune anbefaler, at omlastning

defineres bredt, således at genanvendelige materialer og farligt affald

kan omlastes af kommunerne før transport til behandlingsanlæg.

Dispensation fra forbud mod at kommunerne deltager i affaldsbehand-

ling af affald egnet til materialenyttiggørelse, § 49 b, stk. 4

Mulighederne for dispensation fra forbuddet mod, at kommunerne del-

tager i affaldsbehandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, er

specificeret i lovbemærkningerne til forslagets § 49 b, stk. 4. De fast-

satte forudsætninger er omfattende og må forventes at forhindre, at

kommunerne i praksis får mulighed for fremadrettet at deltage i affalds-

behandling. Dette er uhensigtsmæssigt i tilfælde, hvor det kunne un-

derstøtte den danske genanvendelsessektor.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

3/11

Behandling af affald produceret af kommunens egne institutioner og

virksomheder, § 49 b, stk. 6

Københavns Kommune har et anlæg, der modtager jord, asfaltfræs

samt beton- og teglbrokker til sortering og nedknusning fra kommu-

nens egne bygge- og anlægsprojekter. Jorden frasorteres øvrigt affald

(primært kantsten, brosten og beton) og deponeres efterfølgende på

depotet i Nordhavn. Brokkerne nedknuses til grus efter gældende nor-

mer og føres tilbage i kommunale projekter. Kantsten og brosten føres

ligeledes tilbage til kommunale projekter. Anlægget behandler ca.

100.000 ton pr år, og kommunen sparer herved ca. 20 mio. kr. på, at

egenproduktionen forestås af kommunen selv. Københavns Kommune

foreslår, at lovforslagets § 49 b, stk. 6, udmøntes så denne undtagelse

også omfatter kommunens aktiviteter med sortering og nedknusning af

affald fra bygge- og anlægsprojekter som led i kommunens egenpro-

duktion.

Overgangsordning, §§ 49 f og g

Det følger af lovforslagets § 3, stk. 4, at overgangsordningen i den fore-

slåede nye miljøbeskyttelseslovs §§ 49 f og g ophæves den 1. juli 2027

(medmindre ministeriet forlænger ordningen). Københavns Kommune

bemærker, at såfremt der ikke findes relevante private købere af det

kommunale behandlingsanlæg, vil tidsbegrænsningen kunne medføre

store økonomiske tab for den kommune, som må lukke sit behandlings-

anlæg, der kan sælges til en privat aktør. Derfor foreslås det, at kommu-

ner, der ikke kan sælge behandlingsanlæg pr. skæringsdatoen, får mu-

lighed for at fortsætte som ejere af anlægget, indtil anlægget er udtjent

eller en privat køber melder sig på banen.

Sorteringsanlæg til restaffald, § 49 e

Københavns Kommune anbefaler, at der generelt fastholdes mulighed

for at kommunerne som en del af indsamlingslogistikken kan etablere

sorteringsanlæg til udsortering af genanvendelige materialer fra restaf-

fald, der som udgangspunkt er brændbart affald og ikke kan defineres

som genanvendeligt affald/ affald egnet til materialenyttiggørelse. Kø-

benhavns Kommune foreslår, at lovforslagets udkast til § 49 e udgår af

lovforslaget set i lyset af, at klimaplanen ikke nævner, at kommunerne

fremadrettet ikke må sortere restaffald/affald til forbrænding. Køben-

havns Kommunes undersøgelser viser, at restaffaldet selv ved den om-

fattende kildesortering, som har været indført i København gennem

mange år, indeholder genanvendelige materialer såsom plast, metal,

papir og pap i væsentlige mængder, der kan udsorteres til

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

4/11

genanvendelse på et sorteringsanlæg. I København indsamler kommu-

nen årligt ca. 120.000 ton restaffald, som det hverken økonomisk eller

miljømæssigt er hensigtsmæssigt at transportere til de nærmeste eksi-

sterende sorteringsanlæg i Norge eller Tyskland. Dertil kommer, at det

er usikkert, om der kan opnås en eksportnotifikation for det usorterede

affald, der indeholder en let-nedbrydelig andel. Kommunerne har for-

pligtelsen til at sikre høj genanvendelse af husholdningsaffaldet, hvilket

taler for, at sorteringsanlæg placeres tæt på det område, hvor affaldet

indsamles, hvilket mest hensigtsmæssigt kan ske ved, at kommunen el-

ler en special kommune etablerer anlægget. Københavns Kommune

vurder, at det kan øge genanvendelsen og mindske omkostningerne til

indsamling at have mulighed for at udsortere fx bleer i farvede poser til

genanvendelse på et sorteringsanlæg, hvorfor det foreslås, at optisk

sortering kan indgå på lige fod med andre teknologier.

Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggø-

relse

Kommuners mulighed for at tilbyde indsamling af affald egnet til mate-

rialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer affald i

art og mængde svarende til en husholdning, § 49 c, stk. 3 og 6

Københavns Kommune vurderer, at det er afgørende for at sikre høj

genanvendelse af erhvervsaffald, at virksomheder kan vælge at lade

kommunerne indsamle virksomhedernes affald. Kommunen støtter

derfor udkastet til lovforslagets § 49 c, stk. 3, nr. 1, der er en undtagelse

til udgangspunktet i den foreslåede § 49 c, stk. 1, om, at kommunen ikke

må etablere affaldsordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaf-

fald egnet til materialenyttiggørelse. Københavns Kommune har imid-

lertid en række bemærkninger til denne undtagelse.

For en kommune som København er det overordnede formål med at

etablere ordninger og indsamle erhvervsaffald egnet til materialenyttig-

gørelse – først og fremmest i blandet bolig og erhverv – at smidiggøre

forsyningen i byen og mindske miljøbelastningen fra affaldsindsamling.

For ejendomme i den tætte by er plads i gården et dagligt og altid på-

trængende spørgsmål, hvor plads til affaldsbeholdere indgår i priorite-

ringer om plads til leg og rekreation, cykler og nogle steder også parke-

ring. Derfor stiller udlejere og ejere i ejendomme ofte krav til virksom-

heder, der er ejere eller lejere i de blandede bolig- og erhvervsejen-

domme, om at de skal deltage i gårdens affaldsordning, eller kun må

opstille et vist antal beholdere til deres affald. I mange tilfælde indgår

disse betingelser i virksomhedens lejekontrakt, hvilket gør det vanske-

ligt at ændre.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

5/11

Med det skærpede fokus på at såvel borgere som erhverv skal sortere

deres affald, og øgede krav til henteordninger, betyder det flere affalds-

beholdere i gårdene, beholdere som der flere steder ikke er plads til,

hvis virksomheder skal etablere deres egne separate ordninger. Køben-

havns Kommune arbejder aktivt med og bakker op om øget sortering

og forventer på den baggrund et stigende antal ordninger i gårdene.

Kommunen er imidlertid bekymret for en stor øgning af kørsel med

tunge køretøjer i den tætte by. En typisk gård med to-tre fødevarepro-

ducerende virksomheder, der har hver deres private affaldsordning, vil

give en tredobling i antallet af kørsler, og medføre et udvidet tidsrum

med støj fra affaldstømninger, ofte i de tidlige morgentimer.

Lovforslaget indebærer en skærpelse, i og med at der med lovforslaget

fastsættes en mængdebegrænsning, der ikke er gældende i dag. Det vil

gavne de mindre virksomheder og de borgere, der bor i blandet bolig

og erhverv, hvis begrænsningen om art og mængde som en hushold-

ning kan lempes. Andre kommuner tilbyder i dag virksomheder i blan-

det bolig og erhverv, at de kan aflevere større mængder genanvendeligt

affald, i det omfang at dette ikke medfører, at der skal tømmes oftere,

end der gør i husholdningsordningen. Denne form for ordning vil være

at foretrække, da det sikrer, at de fleste små virksomheder i blandet bo-

lig og erhverv kan benytte en kommunal ordning til gavn for den sam-

lede ejendom, de bor i, hvilket også vil medvirke til færre konflikter mel-

lem beboere og erhverv i ejendommene, og give mindre tung og klima-

belastende trafik i gaderne.

Det fremgår af lovforslagets side 102, at kommunerne skal tilbyde virk-

somhederne indsamling i samme type materiel og med samme tøm-

ningsfrekvens som husholdningsordningerne. Københavns Kommune

finder, at det bør præciseres, at virksomhederne ikke nødvendigvis skal

have særskilte beholdere til deres affald eller kan benytte husholdnin-

gernes. Kommunerne bør gives valgfrihed til i ejendomme med blan-

det bolig og erhverv at vælge, om det i det konkrete tilfælde er mest

hensigtsmæssigt at tillade indsamling i samme beholdere som hus-

holdningerne eller kræve separate beholdere af tilsvarende materiel.

Her kan forhold som pladsproblemer og risiko for krydssubsidiering

have betydning for, hvilken løsning, der i det enkelte tilfælde er mest

hensigtsmæssig.

Krav om, at indsamling af virksomheders affald egnet til materialenyt-

tiggørelse skal ske til markedspris, § 49 c, stk. 4

Københavns Kommune foreslår, at betalingen fortsat skal ske via et om-

kostningsægte gebyr, ikke til markedspris. Det er frivilligt for virksomhe-

der, om de vil benytte ordningen. Desuden kan det være vanskeligt for

en virksomhed at forstå og dermed også at efterleve, at de kan være

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

6/11

med i en ordning for restaffald i ejendommen til samme pris som bor-

gerne, men ikke når det gælder de andre affaldstyper.

Københavns Kommune bemærker, at det i forhold til fastsættelse af

markedspris for indsamling er et meget stort arbejde for kommunerne

at skulle forholde sig til de skiftende priser på det private marked, og at

den kommunale pris for tømning i rute ofte er en del lavere end den

pris, der fastsættes fra de private affaldsindsamlere, som tømmer mere

sporadisk og efter behov. Derfor bør det præciseres, om prisfastsættel-

sen skal forholde sig til en lignende form for tømning (i rute) eller en-

kelt-kunde tømning.

Københavns Kommune finder, at lovforslaget, såfremt det fastholdes, at

betalingen skal ske til markedspris, bør tydeliggøre, hvad kommunen

skal gøre med henholdsvis et overskud eller underskud i ”ordningen”.

I øvrigt er der i dag ofte problemer med, at virksomheder benytter be-

boernes ordninger uden at betale. Det er svært at undgå, og derfor vil

det kunne være et godt redskab, hvis kommunerne får mulighed for at

tvangstilmelde virksomhederne til en kommunal ordning i en begræn-

set periode på fx 3 år – også i tilfælde, hvor virksomhedens affald ikke

svarer i art og mængde til husholdningsaffald. Det skal dog kunne ind-

passes i den kommunale ordning. Det handler ikke om at konkurrere

med private, men om at undgå den omvendte krydssubsidiering (mis-

brug af beboernes ordninger). I praksis har Københavns Kommune be-

grænset succes med at håndhæve, at virksomheder har egen ordning.

Det hænder, at virksomheder har en beholdere stående, hvor de skal re-

kvirere tømning efter behov hos private indsamlere, men aldrig gør det.

Genbrugsområder

Københavns Kommune finder det positivt, at der foreslås pligt for kom-

munerne til at etablere genbrugsområder på genbrugspladser i kom-

munen. Københavns Kommune har i dag en række initiativer på forskel-

lige genbrugspladser, hvor borgere kan aflevere genbrugsgenstande,

som herefter stilles til rådighed for forskellige private aktører. Disse initi-

ativer vurderes at være i overensstemmelse med lovforslaget, og Kø-

benhavns Kommune forventer at kunne fortsætte med disse.

Beskrivelse af gældende ret for kommuners initiativer vedrørende gen-

brugsgenstande

I lovforslagets afsnit 3.6.1, side 52 øverst, angives det, at ”Efter

gæl-

dende ret kan kommuners initiativer vedrørende genbrugsgenstande

som udgangspunkt ikke finansieres over affaldsgebyrerne, da gen-

standene ikke anses for at være affald.”

Københavns Kommune finder,

at det er en misvisende og forkert beskrivelse af gældende ret, når det

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

7/11

ikke i forlængelse af sætningen beskrives, hvad gældende praksis er i

forhold til kommunernes hjemmel til at udføre og gebyrfinansiere akti-

viteter på genbrugsområdet.

Det er en forudsætning for kommunens mulighed for at udføre aktivite-

ter, der har til formål at forebygge husholdningsaffald, at kommunen

har et hjemmelgrundlag til at udføre de pågældende aktiviteter. Enten

direkte ved lov eller i de uskrevne retsgrundsætninger om kommunal-

fuldmagten. Det er derudover en generel forudsætning for muligheden

for at finansiere initiativer over husholdningsgebyret, at der er den for-

nødne kobling mellem initiativet og husholdningsordningen. Der skal

altså være en sammenhæng eller effekt i forhold til husholdningsord-

ningen for, at det pågældende initiativ kan finansieres over hushold-

ningsgebyret, og således et krav om realitet mellem initiativet og den

effekt, initiativet angives at have for affaldsordningen.

Miljøministeren har i 2010 i svar til Folketinget oplyst, at kommunerne

har hjemmel til at gøre det lettere for borgerne at genbruge, ved fx at

indrette flere byttehjørner. Det antages af ministeriet, at sådanne tiltag

ligger i naturlig forlængelse af kommunens rolle som affaldsmyndig-

hed. Udgifterne ved drift af et byttehjørne på en genbrugsplads vil

indgå i de samlede omkostninger til drift af genbrugspladsen og såle-

des indgå i det samlede grundlag for fastsættelse af gebyr herfor, her-

under husholdningstaksten.

Ankestyrelsen har i 2018 udtalt, at kommuner med hjemmel i kommu-

nalfuldmagtsreglerne om accessorisk virksomhed kan engagere sig i

indsamling og salg af genbrugsvarer som en opgave, der har en nær og

naturlig sammenhæng med kommunens opgaver på affaldsområdet.

Københavns Kommune er enig i, at genbrugsgenstande ikke er affald.

Men den gældende praksis på området er, at kommunen har hjemmel

til at udføre og gebyrfinansiere opgaver på affaldsforebyggelsesområ-

det, hvis opgaverne har en nær tilknytning til husholdningsordningen,

og forebyggelsen af affald medfører færre udgifter til kommunens

håndtering af affaldet. Denne praksis bør fremgå tydeligt af lovens be-

mærkninger om gældende ret.

Behov for præcisering af, at de foreslåede regler ikke gør udtømmende

op med kommunernes rolle på affaldsforebyggelsesområdet

Københavns Kommune finder derudover, at det er meget vigtigt, at det

i lovforslaget tydeligt præciseres, at de foreslåede nye regler om pligt til

etablering af genbrugsområder ikke har til hensigt udtømmende at

gøre op med kommunernes rolle på affaldsforebyggelsesområdet. Det

bør fremgå helt klart af lovens bemærkninger, at kommunens rolle på

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

8/11

genbrugsområdet fremover ikke er begrænset til etablering af gen-

brugsområder, men at kommunen, som i dag, også kan varetage andre

opgaver på affaldsforebyggelsesområdet, og gebyrfinansiere disse, hvis

affaldsforebyggelsesopgaverne knytter sig til kommunens rolle som af-

faldsmyndighed.

Forslag om at udvide lovforslagets § 50 f til også at omfatte andre af-

faldsforebyggelsesaktiviteter

Københavns Kommune anbefaler, at bestemmelsen i § 50 f ikke be-

grænses til kun at give mulighed for genbrugsområder på genbrugs-

pladser, men at også andre former for kommunal understøttelse af gen-

brugsaktiviteter omfattes. Københavns Kommune har gode erfaringer

med at understøtte genbrugsaktiviteter generelt, og forslaget er be-

grundet heri:



Der bør også kunne tilbydes andre former for indsamlingsordnin-

ger for genbrugsgenstande, der kan dækkes af genbrugsgebyret, til

de borgere, der ikke har bil eller bor i nærheden af en genbrugs-

plads.



Der bør således fx åbnes op for, at kommunerne som en del af den

ny genbrugsordning kan indsamle genbrugsgenstande som hente-

ordning hos borgerne, hvorefter genstandene kan afsættes på

samme vilkår, som beskrevet i lovforslaget vedrørende genbrugs-

områder på genbrugspladser.



Derudover bør ordningen omfatte mulighed for etablering af bytte-

stationer andre steder i byen – såvel på kommunale som privatejede

grunde – hvor borgere kan stille effekter, der er for gode til at blive

smidt ud, men som ikke har nogen salgsværdi.



Det bør være muligt at etablere byttestationer i forlængelse af eksi-

sterende affaldsløsninger andre steder end på genbrugsstatio-

nerne, fx på kommunens nærgenbrugsstationer.



Det bør også være muligt at etablere bytteskabe på skoler og institu-

tioner, således at genbrug bliver mere synligt, naturligt og lettil-

gængeligt for børn og unge.



Tilsvarende bør det være muligt at afholde bytte- og genbrugs-

events (evt. i samarbejde med andre interessenter), idet sådanne

events kan sætte fokus på værdien i at genbruge, og borgerne bliver

involveret i den cirkulære økonomi, oplyst om genbrug, genanven-

delse, affaldssortering, miljøudfordringer og affaldets rolle heri så

de kan bidrage til, at ressourcerne bliver holdt højt oppe i affaldshie-

rarkiet, også i fremtiden.



Kommunen vil også gerne have mulighed for via kommunikations-

indsatser at opfordre og inspirere etageejendomme til at lave deres

egen bytteordning med naboerne.



Det bør være muligt for kommunerne at kunne udbyde partnerska-

ber med private aktører, hvor kommunerne kan bidrage med

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

9/11

vidensdeling, så private aktører kan indsamle produkter til øget gen-

brug, fx elektronik med persondata, på områder hvor husholdnin-

gerne i dag ikke i tilstrækkelig grad afleverer brugte produkter til

genbrug (genbrugsstationer, kollektivordningen eller butikker),

hvilket betyder, at potentielle genbrugsmuligheder forsvinder for

en produkttype med høj miljø- og klimabelastning.

Alle disse tiltag vil ligesom genbrugsområderne på genbrugsstatio-

nerne bidrage til at øge mængden af genstande til genbrug og redu-

cere ressourceforbruget.

Forslag om at udvide lovforslagets § 50 f til også at omfatte virksomhe-

ders aflevering af genbrugsgenstande

Københavns Kommune finder, at bestemmelsen om genbrugsgen-

stande på genbrugspladser bør udvides til også at give virksomheder

mulighed for at aflevere genstande i genbrugsområderne. Ligeledes

bør der fastsættes et gebyr til finansiering af denne ordning. Det er Kø-

benhavns Kommunes erfaring, at virksomheder i dag i stort omfang af-

leverer genstande i genbrugspladsernes affaldscontainere, der har et

stort genbrugspotentiale. Det drejer sig blandt andet om ubrugte over-

skudsmaterialer fra byggerier og kontormøbler m.v. fra kontorrydnin-

ger.

I den forbindelse bør der gives adgang til, at virksomheder kan aflevere

genbrugsgenstande også i køretøjer, der vejer over 3500 kg. Det er Kø-

benhavns Kommunes erfaring, at der er et stort genbrugspotentiale af

fx restpartier af badeværelsesfliser, døre med små mærker, mørtel og

andre pulverbaserede produkter, hvor indpakningen er gået lidt i styk-

ker fra byggemarkeder (så som byggemarkederne Stark og Silvan).

Disse produkter ville kunne afsættes i kommunens afsætningskanaler

for genbrug, fx byttehylder eller genbrugsbutik, men virksomhederne

har i dag begrænsede muligheder for at aflevere genbrugsgenstande af

denne karakter til private. Denne type virksomheder ejer typisk ikke små

biler, og hvis virksomhederne ikke må benytte genbrugsområdet i små

lastbiler, vil konsekvensen være, at disse produkter med stort genbrugs-

potentiale bliver sendt til affaldsbehandling i stedet for at blive løftet

højere op i affaldshierarkiet.

Mulighed for at afsætte genbrugsgenstande vederlagsfrit eller mod be-

taling, § 50 f, stk. 2

Det fremgår af lovforslaget, at genstandene afsættes vederlagsfrit eller

mod betaling. Københavns Kommune finder det afgørende, at kommu-

nerne har frihed til at vælge, om det i det enkelte tilfælde er mest hen-

sigtsmæssigt at afsætte vederlagsfrit eller mod betaling. Københavns

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

10/11

Kommune mener endvidere, at det bør præciseres, hvorvidt afsætning

af genstande mod betaling skal ske til markedspris.

Københavns Kommune ønsker, at der gives mulighed for, at ”købere” af

genstande vil kunne modtage en betaling for at aftage genstande, der,

hvis de ikke kunne afsættes til genbrug, ville skulle affaldsbehandles til

en affaldsbehandlingspris højere end 0 kr. Dette kunne fx være iværk-

sættere, der producerer nye bogkasser ud af gamle gulvbrædder, hvor

ethvert genbrugsemne er forskelligt og derfor omkostningstungt at

håndtere. Konkret kan et stykke træ være for bredt, et andet med søm

og skruer i, hvorfor det kræver (dyre) mandskabstimer at behandle.

Kan vi i fremtiden efter udbud lade iværksættere i den cirkulære øko-

nomi modtage genbrugsmaterialer fra genbrugsstationerne til den re-

elle behandlingspris – dvs. betale for metal og modtage penge for at af-

tage fx plast eller træ mod krav om genbrug, ikke genanvendelse? På

den måde kan vi holde ressourcerne højt i affaldshierarkiet og samtidig

understøtte grøn vækst.

Gebyr for genbrugsområder, § 48, stk. 1, nr. 1

Af afsnit 3.6, side 56 fremgår:

”Kommunalbestyrelsens udgifter til plan-

lægning, etablering, drift og administration af kommunale genbrugs-

butikker vil dog ikke kunne finansieres som en del af gebyret. Udgif-

terne hertil må således ikke indregnes i gebyret for ordningen for gen-

brugsgenstande.”

Hvad skal der ske med de indtægter, der kommer,

når genbrugsbutikken sælger genstande (efter de er stillet til rådighed

for private)? Skal indtægterne fra salg i genbrugsbutikken ikke godskri-

ves genbrugsordningens gebyr?

Økonomisk tilsyn med affaldssektoren

Københavns Kommune bemærker, at der med lovforslaget indføres et

udvidet tilsyn med den kommunale del af affaldssektoren. Indførelse af

et øget tilsyn mistænkeliggør kommunernes opgavevaretagelse på af-

faldsområdet, hvilket Københavns Kommune finder er ubegrundet. Det

er uklart, hvad formålet er med at tilføre ressourcer til at indføre øget til-

syn med kommunernes affaldsopgaver, der fremadrettet, jf. lovforsla-

get, kun må omfatte affaldsindsamlingen fra husholdningerne, udbud

af husholdningernes affald og kun i begrænset omfang indsamling af

erhvervsaffald. Københavns Kommune kan være bekymret for, at tilsy-

net medfører øget administration. Gebyrfinansiering af tilsynet medfø-

rer øget affaldsgebyr for husholdningerne.

Københavns Kommune ønsker oplyst, hvilket af kommunens affaldsge-

byrer, der skal finansiere de omkostninger, kommunen har i forbindelse

med, at Forsyningstilsynets tilsyn m.v.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknologi, Udvikling og Ressourcer

11/11

Hvis Energistyrelsen har spørgsmål eller kommentarer til det frem-

sendte eller ønsker et opklarende møde, er ministeriet velkommen til at

rette henvendelse til specialkonsulent Line Legarth Stigel, telefon

21548770, e-mail [email protected].

Venlig hilsen

Karsten Biering Nielsen

Vicedirektør

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato 23. december 2021

Side 1 af 1

Energistyrelsen

Center for forsyning

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected], [email protected]

CC: [email protected]

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet, sagsnr. 2021-17546.

Energistyrelsen har den 25. november 2021 udsendt høring over lovforslag til lov om ændring af lov

om miljøbeskyttelse og lov om forsyningstilsynet med høringsfrist den 3. januar 2022 kl. 9:00.

Lovforslaget skal følge op på den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi, som regeringen indgik i juni 2020 med V, R, SF, K, LA og ALT. Lovforslaget skal være

med til at sikre en stærk genanvendelsessektor, og indebærer blandt andet en pligt for

kommunerne til at udbyde behandling og sortering af genanvendeligt husholdningsaffald til private

aktører, og at kommunerne efter en 5-årig overgangsperiode ikke længere må eje

genanvendelsesanlæg.

Landbrug & Fødevarer kan støtte op om lovforslaget, som blandt andet sikrer, at

emballageproducenterne efter overgangsperioden får en ret til at behandle og sortere deres

emballageaffald, som de får ansvaret for fra 2025. Det er således helt essentielt, at lovforslaget ikke

ændres eller udvandes på dette område. Helt konkret bør der således efter hørignsperioden ikke

indføres undtagelser eller lignende, som risikerer at skade emballageproducenternes muligheder

for at opnå stordriftsfordele samt sikre deres investeringssikkerhed.

Landbrug & Fødevarer kan også støtte op om lovforslagets krav om, at kommunerne i

udgangspunktet ikke må håndtere erhvervsaffald. Dette krav var tidligere kun fastlagt på

bekendtgørelsesniveau.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

D 33 39 46 56

M 51 67 15 49

E [email protected]

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Notat fra Plastindustrien:

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring

af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet

27. december 2021

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indledning

Indledningsvis vil Plastindustrien gerne kvittere for muligheden for at kommentere på udkastet til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet.

Med forslaget til de nye rammer for affaldssektoren er der skabt et godt grundlag for et

velfungerende og effektivt marked for håndtering af det genanvendelige affald i Danmark - herunder

en affaldssektor med en klar opgavefordeling.

Dette høringsvar har til hensigt at præcisere enkelte formuleringer vedrørende indsamling og

genanvendelse af plast i en fremtidig affaldssektor, og det er fremsendt på vegne af Plastindustrien,

herunder EPS-Branchen.

Fokus på innovation samt høj kvalitet i genanvendelsen

Plastindustrien bakker op om lovforslagets primære formål om at skabe rammerne for en stærk

genanvendelsessektor, herunder at understøtte danske virksomheders muligheder for at udvikle

grønne løsninger inden for affaldsteknologi og cirkulær økonomi.

Vi ønsker her at pointere, at der bør sikres plads til små aktører på området inden for udvikling af

teknologier til sortering og genanvendelse af eksempelvis husstandssorteret plast. I kølvandet på

en øget sortering og genanvendelse af plast er der behov for innovative løsninger og et vedvarende

fokus på nye teknologier, hvilket kræver såvel investeringer som en vis tidshorisont. Det er vigtigt,

at dette tages med i nærværende forslag.

Vi er i Plastindustrien meget fokuseret på at skabe rammerne for en øget kvalitet i den genanvendte

råvare. Med fokus på øget kvalitet allerede i indsamlingen vil der blive skabt et bedre fundament og

økonomi, som vil være mere rentabel for indsamlere på markedet samt aftagere af den

genanvendte råvare.

Præcisering af anlæg i §49b

Plastindustrien bakker op om formålet i lovforslagets §49b som sikrer, at ”(..)

kommunalbestyrelsen

ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.”

Plastindustrien finder, at beskrivelsen af anlæg, som er omfattet af §49b (side 90 i udkast til

lovforslag), er god og relevant. Plastindustrien bakker således op om, at

kommunalbestyrelsen/kommunerne ikke bør drive anlæg, der enten kan sortere plast i forskellige

fraktioner eller sortere en kombination af mad- og drikkevarekartoner og plast fra andet affald, som

flere fynske kommuner har udtrykt ønske om.

Vesterbrogade 1E, 3.

1620 København V

www.plast.dk

Mail:

[email protected]

Telefon: 3330 8630

CVR: 11488277

Side 2 af 3

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er Plastindustriens opfattelse, at §49b

ikke

omfatter komprimatorer eller lignende til granulering

og komprimering af EPS/flamingo-affald på danske genbrugspladser, særligt ikke såfremt disse er i

direkte tilknytning til en genbrugsplads eller et centralt indsamlingssted; eksempelvis ved

forbrændingsanlægget.

Der sker allerede indsamling og genanvendelse af EPS i 44 kommuner. Der er tale om forskellige

løsninger, idet de kommunale affaldsselskaber har valgt konkrete løsninger, som fungerer optimalt

ift. den kommunale geografi. Det er vigtigt, at de eksisterende løsninger fastholdes, da disse er

udviklet, så der tages højde for, at nogle kommuner har ganske mange genbrugspladser per

borger, idet de politisk har prioriteret dette. Denne politiske prioritering skal naturligvis også

understøttes for så vidt angår den cirkulære økonomi.

Miljøministeriet har i høringsnotat til Affaldsbekendtgørelsen præciseret, at bekendtgørelsen ikke

begrænser ”(…)mulighederne

for at etablere hente- eller bringeordninger for andre fraktioner, der

ikke er omfattet af sorteringskriterierne i bilag 6, fx storskrald, eller at lave forsøg eller etablere

ordninger for affaldstyper, der jf. Miljøstyrelsens vejledning om sortering af husholdningsaffald skal

sorteres til enten restaffald eller afleveres på genbrugspladsen, fx EPS.”

Plastindustrien ser det derfor gerne præciseret, at forbuddet i §49b ikke omfatter

komprimeringsløsninger af EPS/Flamingo i tilknytning til genbrugspladser eller forbrændingsanlæg.

Disse komprimeringsløsninger vil bevare kvaliteten i den genanvendte EPS og ikke forringe den,

hvilket eksempelvis kan ske med komprimeringsteknologier inden for andre materialefraktioner.

Afrunding

Afslutningsvis skal vi nævne, at vi og vores medlemsvirksomheder naturligvis står til fuld rådighed

for yderligere spørgsmål eller kommentarer, såfremt dette måtte blive relevant.

Med venlig hilsen,

Christina Busk

Miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien

[email protected]

– 3330 8630

Vesterbrogade 1E, 3.

1620 København V

www.plast.dk

Mail:

[email protected]

Telefon: 3330 8630

CVR: 11488277

Side 3 af 3

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Center for forsyning

RENO DJURS I/S

NYMANDSVEJ 11

8444 BALLE

TLF.: 87 59 77 77

[email protected]

WWW.RENODJURS.DK

22. DECEMBER 2021

Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om For-

syningstilsynet

Vi sender hermed høringssvar til udvalgte dele af forslaget om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse. Høringssvaret vedrører bestemmelserne § 49 f, stk. 1 og § 49 c, stk. 4.

Definition af et kommunalt anlæg (§ 49 f, stk. 1)

I medfør af lovforslagets § 49 b må kommuner ikke deltage i aktiviteter forbundet med be-

handling af affald egnet til materialenyttiggørelse. I umiddelbar sammenhæng hermed fast-

lægger lovforslagets § 49 d, at kommuner skal udbyde opgaver med behandling af affald egnet

til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning, med mindre andet er fast-

sat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er hensigten at opnå et rent privat marked for behand-

ling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Vi efterspørger i den forbindelse en tydeliggørelse af, om loven tilsigter at umuliggøre ”aktivite-

ter” udbudt efter § 49 d, såfremt den udbudte aktivitet foregår på et kommunalt ”anlæg”.

Den helt konkrete baggrund for spørgsmålet er, at Reno Djurs ejer en asfaltbelagt plads, der

blandt andet anvendes til omlastning af træaffald, der modtages på Reno Djurs’ genbrugsstati-

oner. Ifølge lovforslagets § 49 b, stk. 2 er omlastning en aktivitet, kommuner kan deltage i, idet

det samtidig eksplicit fastslås i bemærkningerne, at kommuner ikke må foretage andre be-

handlings- eller forbehandlingsaktiviteter, herunder eksempelvis knusning eller neddeling af

affald.

Med henblik på at optimere transport til anlæg for materialeudnyttelse er neddeling af træaf-

faldet en nødvendighed. I overensstemmelse med lovforslagets § 49 d udbyder Reno Djurs

denne neddelingsaktivitet på markedet. Aktiviteten foregår på den omtalte plads.

Det er Reno Djurs’ opfattelse, at ”aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til ma-

terialenyttiggørelse” herved er markedsgjorte. Det er Reno Djurs’ vurdering, at lovforslagets §

49 b såvel som § 49 d herved er opfyldt.

Spørgsmålet er imidlertid, om Reno Djurs’ asfaltbelagte plads er at betragte som et kommunalt

anlæg, der er at henregne under lovforslagets § 49 f, stk. 1, nr. 1 eller § 49 f, stk. 1, nr. 2?

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommuner hverken helt eller delvist, direkte

eller indirekte må eje anlæg, der varetager behandlingen af affald egnet til materialenyttiggø-

relse. Det fremgår endvidere, at der forventes at blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau

om, at kommuner ikke må eje bestemte typer af automatiserede sorteringsanlæg.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Efter Reno Djurs’ opfattelse fremstår det uklart, hvad der definerer et kommunalt anlæg efter

lovforslagets § 49 f, stk. 1. På grund af denne definitoriske usikkerhed vil vi anbefale, at den

kommende lovgivning tydeliggør dette. Henset til det fremlagte eksempel, hvor alle behand-

lingsaktiviteter som tilsigtet varetages af det private marked, vil det i vore øjne være upropor-

tionalt, såfremt den omtalte asfaltbelægning skal sidestilles med et anlæg, der kræver sel-

skabsudskillelse efter 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 49 g.

(§

Markedspris (§ 49 c, stk. 4)

Lovforslagets § 49 c, stk. 3 tilsigter at muliggøre, at kommunalbestyrelsen kan etablere af-

faldsordninger for og tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse pro-

duceret blandt andet af virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en

husholdning. Lovforslagets § 49 c, stk. 4 fastslår i den forbindelse, at indsamlingen skal ske til

markedspris.

Bemærkningerne til lovforslaget fastslår, at fastsættelse af en markedspris kan være vanskelig

at foretage i praksis og vil ofte bero på et skøn. Samtidig fastslås det i bemærkningerne, at

Prisen skal sikre fuld omkostningsdækning

Prisen må ikke fastsættes ud fra hvile-i-sig-selv-princippet

Krydssubsidiering skal undgås (det vil sige, at et eventuelt overskud fra ydelsen må

ikke finansiere ordninger, der skal hvile i sig selv).

Reno Djurs bemærker hertil, at det ikke er muligt at fastsætte en markedspris, der tilfredsstiller

alle angivne præmisser. En pris, der sikrer fuld omkostningsdækning såvel som modvirker

krydssubsidiering, vil svare til den pris, der gælder for ordningen i øvrigt, nemlig hvile-i-sig-selv-

prisen.

Alle Reno Djurs’ aktiviteter er gebyrmæssigt baseret på hvile-i-sig-selv-princippet, hvorved et

eventuelt overskud fra en markedsordning således ikke vil kunne medvirke til at finansiere an-

dre af Reno Djurs’ aktiviteter. Reno Djurs vil derved ikke kunne fastsætte en markedspris, der

indebærer overskud.

Konklusionen er derfor, at de beskrevne principper for fastlæggelse af en markedspris kun kan

gennemføres i praksis, såfremt markedsprisen er identisk med hvile-i-sig-selv-prisen. Med hen-

blik på at sikre, at prisfastsættelsen for markedsydelsen er transparent, ubureaukratisk og om-

kostningsægte, anbefales det, at § 49 c, stk. 4 udgår af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Morten Therkildsen

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/6

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1557 København V

Sendt på e-mail til

[email protected]

og cc

[email protected]

Aalborg, den 02.01.2022

Høringssvar fra I/S Reno-Nord vedr. udkast til lovforslag om ændring af

Miljøbeskyttelsesloven (Journalnummer: 2021-17546)

I/S Reno-Nord takker for muligheden for at give høringssvar på høring af Forslag til Lov om ændring af

lov om miljøbeskyttelse og lov om forsyningstilsynet med baggrund i den politiske aftale om klimapla-

nens afsnit IV om en stærk genanvendelsessektor. I/S Reno-Nord er en fusion af det som indtil 1. januar

2022 var kendt som RenoNord og AVV (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest). Det nye I/S Reno-Nord er ejet

af seks nordjyske kommuner: Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg.

I beskrivelserne for lovforslagets baggrund bifalder I/S Reno-Nord intentionen om øget genbrug og gen-

anvendelse, mindsket transport, forbedret økonomi og nedbringelse af CO

-udledningen samt at lovgiv-

ningen skal gøre det attraktivt for den private sektor at bidrage til den cirkulære økonomi.

Genanvendeligt husholdningsaffald er ikke attraktivt

I Lovforslaget henvises til erfaringerne fra erhvervsaffald, hvor succesen ønsket gentaget for genanven-

deligt husholdningsaffald. Genanvendeligt husholdningsaffald er dog ikke sammenligneligt med er-

hvervsaffald, da genanvendeligt husholdningsaffald er langt mere heterogent og typisk forurenet med

bl.a. madrester, farligt- og elektronikaffald. Lovforslaget underbygges med bemærkninger, der bygger

på to præmisser, som I/S Reno-Nord ikke anerkender: 1) at genanvendeligt husholdningsaffald er en

værdifuld ressource, der efterspørges i hele Europa; og 2) at den organisatoriske regulering i stigende

grad udgør en barriere for øget genanvendelse. I/S Reno-Nord genkender ikke disse antagelser om mar-

kedet, hvilket kan understreges med følgende eksempler:

1. præmis: genanvendeligt husholdningsaffald er ikke en værdifuld ressource

Kommunerne betaler i omegnen af 3.000 kr. pr. tons for afsætning af kildesorteret genanvendeligt

plast- og metalaffald fra husholdninger, uanset om det behandles i Danmark eller sendes til private

aktører i andre europæiske lande. Det er med andre ord ikke en vare, der efterspørges, men tværti-

mod en affaldsfraktion, hvor den videre håndtering er forbundet med store omkostninger.

          

             











 

             

             





 











  

   





L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2/6

2. præmis: nuværende organisatorisk regulering udgør ikke en barriere

I/S Reno-Nord har skabt øget genanvendelse igennem tæt samarbejde med private aktører ved at

kommunerne har håndteret den indledende grovsortering af det genanvendelige husholdningsaf-

fald. Det viser at en offentlig ejet virksomhed kan løfte opgaven inden for de nuværende lovgivnings-

mæssige rammer.

Snittet i værdikæden mellem offentlige og private aktører

Hvis ånden fra den politiske aftale skal afspejles i lovgivningen, så må snittet i værdikæden for samar-

bejde mellem de offentlige og de private aktører justeres i det nuværende lovforslag fra Energistyrel-

sen.

Det foreslås derfor, at det fortsat forbliver muligt at snittet i værdikæden placeres

efter

en indledende

offentlig sortering. Nedenstående diagram viser I/S Reno-Nords forslag til ændringen af snittet i forhold

til lovforslaget. Forslaget afspejler organiseringen af I/S Reno-Nords sorteringsanlæg til plast og metal,

som blev bygget i samarbejde med selskabets ejerkommuner. De udsorterede fraktioner har med det

kommunale ejerskab kunnet sikre en miljømæssigt korrekt behandling. Dernæst er de udsorterede frak-

tioner kommet til gavn for dygtige og innovative, danske private aktører fremfor at det grønne vækst-

potentiale er blevet sendt over grænsen, som det hidtil har været tilfældet for en lang række danske

kommuner.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3/6

Med udgangspunkt i denne betragtning, har I/S Reno-Nord fem nedslag i den foreslåede lovgivning,

hvor I/S Reno-Nord anviser samarbejdsmuligheder for at udvikle danske arbejdspladser og en stærk

genanvendelsessektor i Danmark:

1. § 49 b stk. 1 - kommunal forbehandling af affald egnet til materialenyttiggørelse

En mulighed for indledende kommunal håndtering af affald til materialeudnyttelse er afgørende

for at sikre et grønt vækstpotentiale for danske aktører, effektivisere transporten og reducere

-udlednigen. Historien viser, at en udbudsstrategi ikke nødvendigvis fremmer formålet i kli-

maaftalen, som fremgår af nedenstående eksempel.

Dansk grønt vækstpotentiale kræver at der er mulighed for offentligt ejerskab i en større del af

værdikæden

Siden 2016 har I/S Reno-Nord samarbejdet med sine ejerkommuner om at drifte et sorterings-

anlæg for hustandsindsamlet plast og metal. Det har skabt et effektivt grønt kredsløb i Danmark,

som understøtter målet om at fremme den cirkulære økonomi. Det har kun kunne lade sig gøre

pga. muligheden for at etablere snittet i værdikæden, som vist i overstående diagram.

Vigtigheden i et fleksibelt snit i værdikæden med samarbejdet mellem offentlige og private ak-

tører er blevet understreget af de historiske erfaringer fra mange andre danske kommuner. I en

stor udbudsrunde i CLEAN-regi, hvor 40 kommuner var gået sammen for at etablere et dansk

plastsorteringsanlæg for 2 mio. borgeres plastaffald, var der ingen private aktører, der bød. Sid-

ste udbudsrunde var i 2020. Efter 10 års indsats med de bedste intentioner, stort engagement,

knofedt og dygtig advokatbistand, er det ikke lykkes at etablere en dansk afsætning. Dette viser

af historiske erfaringer, at en udbudsrunde ikke nødvendigvis fremmer et dansk grønt vækstpo-

tentiale, men tværtimod er der risiko for, at affald og ressourcer sendes til udlandet, samtidig

med at vi bidrager til øget transport af affald.

Et offentligt forsorteringsanlæg kan understøtte en ejerstrategi, som tilstræber at der skabes et

grønt vækstpotentiale for dygtige danske private aktører, oven i købet med begrænset trans-

port. Det har I/S Reno-Nords sorteringsanlægs for plast og metal vist, i modsætning til overstå-

ende eksempel med udbudsrunderne i CLEAN-regi. Erfaringerne er udførligt beskrevet i en ar-

tikel i

Altinget

(https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/affaldsselskaber-maal-om-plastsorte-

ring-er-oensketaenkning-uden-substans).

I/S Reno-Nord foreslår derfor, at det indskrives i loven, at kommunerne kan håndtere

genanvendeligt husholdningsaffald, hvis formålet er at lave en indledende sortering

med henblik på at separere affaldsfraktioner.

2. § 49 b stk. 2 - Indledende behandling er afgørende for optimal transport

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4/6

Der understreges af lovforslagets indledende bemærkninger, s 23, at en optimering af trans-

porten er hensigtsmæssigt, og herunder nævnes komprimering. Andre behandlingsformer, som

fx neddeling, er også relevant for at optimere transporten. I/S Reno-Nord foreslår, at lovforsla-

get præciseres så behandling med henblik på optimering af transport kan skelnes fra behand-

ling, som private aktører kan have interesse i at gøre fx omdanne træ til flis mv. Der er en bety-

delig klimafordel ved at sikre en effektiv neddeling (af fx træ) inden transporten, da afstandene

i eksempelvis Nordjylland er ganske betragtelige. Vejedata fra Reno-Nord viser fx at neddeling

sammen med komprimering øger vægtfylden for EPS (”Flamingo”) og træ med henholdsvis en

faktor 17,0 og en faktor 2,2, som derved mere end fordobler eller for flamingos vedkommende

endda 17-dobler klimaeffekten fra transporten som tillige vil være fordyrende.

I/S Reno-Nord foreslår derfor at kommunerne fortsat kan forbehandle affald egnet til

materialenyttiggørelse med det formål at optimere transporten – herunder neddeling.

3. § 49 e – Automatiserede sorteringsanlæg / optiske sorteringsanlæg

Udspecificeringen med automatiserede sorteringsanlæg synes at væres en overimplemente-

ring, da klimaaftalens afsnit IV alene fokuserer på genanvendeligt husholdningsaffald. I/S Reno-

Nord finder følgende udfordringer med denne overimplementering:

Aalborg Kommune håndterer affald i tætbyen med nedgravede containerløsninger, som re-

ducerer containerbehovet og optimerer transporten til glæde for miljøet og bylivet. Planen

er at indsamle rest- og madaffald i henholdsvis sorte og grønne poser, og derefter afrunde

indsamlingsprocessen ved at separere poserne ved forbrændingsanlægget. Det forbræn-

dingsegnede restaffald udgør ca. 75% af vægten i forhold til madaffald. Forbuddet om au-

tomatiserede sorteringsanlæg udfordrer derfor den planlagte indsamling, da der allerede

er etableret nedgravede containere i Aalborg tætby i forventningen om at kunne etablere

et optisk sorteringsanlæg som afrunding på indsamlingsprocessen.

I lovforslaget er det specificeret, at kommuner ikke må eje optiske sorteringsanlæg som en

del af forbuddet mod automatiserede sorteringsanlæg. Der bør igen tages højde for hen-

sigten med anlægget. Hensigten er netop, at den genanvendelige fraktion efter en indle-

dende sortering stilles til rådighed for private aktører, på samme måde som hvis der var

sket en kildeopdelt indsamling ved husstanden. Derfor foreslår I/S Reno-Nord at optisk sor-

tering betragtes som en afrunding af indsamlingsprocessen, og dermed en opgave som bør

kunne udføres i offentligt ejerskab.

Aalborg Kommune har foretaget store irreversible investeringer i Aalborg tætby ift. nedgra-

vede containere til indsamling af farvede poser. Hvis ingen private aktører ønsker at byde

på det optiske sorteringsanlæg, vil det have en samfundsøkonomisk konsekvens, da de ned-

gravede løsninger derved skal ændres.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 5/6

I/S Reno-Nord foreslår derfor, at kommuner gerne må eje automatiserede forsorte-

ringsanlæg som en afrunding af indsamlingsprocessen, hvis det er med henblik på at

optimere indsamling og transport for de 10 affaldsfraktioner ved at indsamle flere frak-

tioner sammen og derefter stille de udsorterede fraktioner til rådighed for private aktø-

rer.

4. § 49 b: Klimaaftalens forståelsen af begreberne: genanvendeligt husholdningsaffald vs. affald

til materialenyttiggørelse

Fokus i klimaaftalens afsnit IV om en stærk genanvendelsessektor var alene på genanvendeligt

husholdningsaffald. Med lovforslaget udvides fokus ganske betragteligt ved at anvende ordet

materialenyttiggørelse, der ikke angiver kilden og dækker over hele tre niveauer i affaldshierar-

kiet fra forberedelse af direkte genbrug af produkter, over materialegenanvendelse til anden

nyttiggørelse end energiudnyttelse (typisk ved anlægsprojekter i form af vejfyld, støjvolde etc.).

Denne udvidelse er ikke bare i strid med klimaaftalen, men det er også uheldigt og unødvendigt

at slå niveauerne sammen. Tværtimod kunne der med klimamæssig fordel ske en yderligere

nuancering af affaldshierarkiet, som det bl.a. er foreslået af ingeniørforeningen IDA. Ved at

skelne og nuancere kan værdierne i affaldet bedre bevares, hvorved sandsynligheden for en

højere grad af cirkulær økonomi øges.

Bemærkningerne bør rettes og bekendtgørelsen udstedt efter § 49 b bør præciseres til

alene at vedrøre genanvendeligt husholdningsaffald som oprindeligt aftalt.

5. § 50 f stk. 2 Om private aktørers adgang til genbrugseffekter på genbrugspladserne

Genbrug er den højest prioriterede affaldsbehandling med den største positive klimagevinst og

derfor hilser I/S Reno-Nord en øget genbrugsindsats i Miljøbeskyttelsesloven velkommen. I/S

Reno-Nord – og før 1. januar 2022 AVV – har gennem mere end 30 år med succes drevet of-

fentlig ejet genbrugsbutik, som opkoncentrerer genbrugseffekter fra de 18 genbrugspladser i

oplandet. Det har ført til landets højeste genbrugsandel.

Det er positivt, at der med den planlagte bekendtgørelse efter § 50 f stk. 2 gives et betydeligt

råderum til at kommunerne selv kan bestemme, hvordan genbrug bedst fremmes, så indretning

og samarbejde med private og frivillige kan afstemmes efter den lokale kontekst, som varierer

betydeligt; og også at borgerhøringen kan tilpasses efter hvad der kan fungere bedst lokalt.

Det er ligeledes positivt, at dele af udgifterne til at ’forberede med henblik på genbrug’ nu kan

gebyrfinansieres. Dog synes ideen i lovbemærkningerne om at afgrænse indsatsen til privates

genbrugseffekter ganske vanskelig at implementere. De fleste genbrugspladser giver adgang til

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 6/6

både private og erhverv for alle sorteringer og det vil være vanskeligt, bekosteligt og i strid med

klimaintentionerne at begrænse erhvervsvirksomheders adgang til at udsortere genbrugseffek-

ter.

I/S Reno-Nord håber, at Energistyrelsen vil tage vores forslag til efterretning og implementere det i lov-

forslaget.

Energistyrelsen er velkomne til at kontakte os, hvis vores høringssvar giver anledning til spørgsmål, lige-

som vi også gerne stiller op til et møde.

Venlig hilsen

I/S Reno-Nord

P.v.a.

Lisbeth Lauritsen

Bestyrelsesformand

Thomas Lyngholm

Direktør

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

Høringssvar

2. januar 2022

Til

Att. Energistyrelsen

Sendt til pr. mail til

[email protected]

J.nr. 2021-17546

CVR-nr.: 20 70 02 11

[email protected]

02-01-2022

Røde

Kors’

høringssvar til

”lov

om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet”

Røde Kors i Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet, som vi har læst med interesse. Røde Kors støtter

ambitionen om at skabe et mere cirkulært affaldssystem og den politiske aftale om en Klimaplan for

en grøn affaldssektor, som der blev opnået bred politisk enighed om i sommeren 2020.

I forhold til det forliggende lovudkast skal det dog understreges, at ambitionen må være, at så

mange genstande som muligt bliver anvendt til direkte genbrug. I 2020 solgte Røde Kors

’

genbrugsbutikker mere end 6.5 mio. genstande til direkte genbrug. Det store bidrag som de frivillige

humanitære organisationer bidrager til at fremme det direkte genbrug er efter vores opfattelse ikke i

tilstrækkeligt omfang indtænkt i lovudkastet.

Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at den humanitære branches genbrugsaktivitet får en større rolle i

ændringerne til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet. Røde Kors

har i de seneste år oplevet en form for konkurrencepres fra den kommunale sektor på

genbrugsområdet, hvilket potentielt kan underminere mulighederne for det store potentiale, der

fortsat findes for at øge anvendelsen af direkte genbrug i Danmark.

Røde Kors har længe været en stor aktør på genbrugsområdet og det er vores opfattelse af

lovudkastet ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at de kræfter og det potentiale, som Røde Kors og andre

frivillige organisationer besidder tilgodeses. Derfor er det vores grundopfattelse, at lovudkastet ikke

er i overensstemmelse med de de politiske intentioner, der klart lå i den oprindelige politiske

klimaplan for en grøn affaldssektor.

Genbrugsaktiviteten i Røde Kors er i høj grad med til at finansiere vores sociale aktiviteter i Danmark,

og styrke det generelle folkelige engagement i humanitært arbejde både i Danmark og i resten af

verden. Der er ca. 10.000 frivillige engageret i dette arbejde, der sikrer, at 6.5 mio genstande, der

skulle have være smidt ud bliver til direkte genbrug. Herudover viser beregninger, at Røde Kors

genbrugsbutikker i 2020 netto fortrængte i alt 16.300 ton CO2.

Altid til stede

rødekors.dk

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De humanitære organisationers rolle må præciseres og styrkes i lovudkastet. Røde Kors skal i den

forbindelse henvise til det høringssvar som ISOBRO har afgivet og som vi bakker fuldt op om.

Det gælder ønsket om mere ensartethed over hele landet, så kommunerne altid skal inddrage de

humanitære organisationer til at aftage genbrugsgenstande, og at der skal være en effektiv og

hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det offentlige og de humanitære og frivillige organisationer,

Den offentlige sektor må ikke uhensigtsmæssigt og imod intentionerne i den politiske aftale om en

klimplan for en grøn affaldssektor underminere det velfungerende genbrugsmarked, der allerede

findes, og som er en essentiel finansieringskilde for de humanitære organisationers arbejde. Derfor

bør mål og incitamentsstrukturer understøtte, at vi får mere direkte genbrug og derefter

genanvendelse.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

9. februar 2021 /

”Hørringssvar”

til handlingsplan for cirkulær økonomi

rødekors.dk

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att:

[email protected]; [email protected]

Sønderborg Kommunes høringssvar til jeres journalnummer 2021-17546

Sønderborg Kommune takker for muligheden for at give høringssvar til jeres

høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

Forsyningstilsynet af 26. november 2021.

Sønderborg Kommune vurderer, at lovforslaget giver mening i henhold til

implementeringen af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi (herefter klimaplanen), men vi vil bede Energistyrelsen overveje

følgende forhold:

Indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald

Manglende krav om forsat kommunal ejerskab af forbrændingsanlæg

Betalingssystem for forsyningstilsynet

Krav til forsyningstilsynets sagsbehandlingstider

Liberalisering af kommunale behandlingsanlæg

Adgang til affald egnet til forberedelse med henblik på genbrug

Finansiering af genbrugsbutikker

Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

Fjernelse af hjemmel for affaldsaktørbekendtgørelsens § 11

Beregningsmodel til fastsættelse af markedspris

Regnskabsmæssig adskillelse

Erhverv og Affald

Indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald

”Forslaget medfører endvidere, at indsamlingsvirksomheden vil

kunne sammenblande affald fra forskellige affaldsproducerende

virksomheder og vil således kunne foretage ruteindsamling af

forbrændingsegnet erhvervsaffald fra flere virksomheder.”

Lovforslaget side 78 – til nr. 1.

Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

T: 88 72 40 83

[email protected]

sonderborgkommune.dk

23-12-2021

21/36141

KS: mfmo

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2

Sønderborg Kommune støtter lovforslagets ønske om at indføre en generel

lovliggørelse af den eksisterende praksis hos de private affaldstransportører

og indsamlingsvirksomheder, som allerede i dag har rutebaseret af småt

brændbart.

Sønderborg Kommune vil dog gerne påpege at lovliggørelsen giver anledning

til en øget problemstilling, da den ikke indføres samtidig med ophævelsen af

kommunernes ret til at anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald.

”Med henblik på at sikre en kapacitetstilpasning stilles der krav til

kommunerne om udbud af behandlingen af det forbrændingsegnede

husholdningsaffald. Samtidig ophæves kommunernes ret til at

anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald.”

Klimaplanen side 12, 3

punkt.

Det er Sønderborg Kommunes vurdering af liberaliseringen af private aktøres

indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald er afhængig af en samtidig en

liberalisering af markedet for forbrændingsegnet affald.

Kommunerne, som ikke har eget forbrændingsanlæg, er forpligtede til at

udbyde opgaven med at forbrænde husholdningernes og virksomhedernes

forbrændingsegnede affald. I sådanne udbud forpligter kommunerne sig til at

aflevere et givent antal ton erhvervsaffald til forbrændingsanlægget, som

vinder udbuddet.

En indsamlingsvirksomhed kan have kunder i flere kommuner på sin rute,

hvor hver kommune anviser til hvert sit forbrændingsanlæg. Hvordan sikre

indsamlingsvirksomheden at det sammenblandede affald afleveres efter

kommunernes anvisning.

Energistyrelsen bedes præcisere hvordan kommunerne skal kontrollere

hvorvidt en indsamlingsvirksomhed, som ruteindsamler forbrændingsegnet

erhvervsaffald ved virksomheder, der ligger i forskellige kommuner, aflevere

affaldet i henhold til den kommunale anvisning.

I kommuner, der ligger tæt samlet, fx hovedstadskommunerne og

kommunerne i Byregion Østjylland, vil de private affaldsindsamlere kunne

have behov for at ruteindsamle forbrændingsegnet affald på tværs af

kommunegrænserne og aflevere affaldet til det forbrændingsanlæg eller den

kommunale anvisningsordning, som har den laveste behandlingspris.

I dag skal den affaldsproducerende virksomhed have en aftale med det

anviste forbrændingsanlæg og kan derefter bestille en transportør til at forestå

transporten til anlægget.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3

Med den foreslåede regulering vil indsamlingsvirksomhederne få en pervers

incitamentsstruktur. Hvor kommuner med høje behandlingspriser og

transportpriser risikerer, at en større del af det anviste forbrændingsegnede

erhvervsaffald ender i andre kommuners ordninger.

I vores lokale tilfældet vil indsamlingsvirksomheder, der indsamler

forbrændingsegnet erhvervsaffald både i Tønder, Åbenrå og Sønderborg

kommuner have tre forskellige forbrændingspriser til deres kunder.

Indsamlingsvirksomhederne vil kunne kører affaldet billigere til Sønderborg

Kraftvarmeværk end hvis de skal aflevere det på de kommunale

omlæsningsstationer. Sker dette, vil Aabenraa og Tønder Kommune ikke

kunne leve op til deres udbudsforpligtelser og forbrændingsanlægget vil kunne

opkræve en erstatning. Omvendt vil denne form for snyd, betyde at alt for

store mængder erhvervsaffald bliver registreret som stammende fra

Sønderborg Kommune og forbrændingsanlægget vil kunne opkræve en bod

herfor.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at afvente denne

lovændring med liberalisering af indsamlingen af forbrændingsegnet

erhvervsaffald, eller implementere liberaliseringen af begge ordninger for

forbrændingsegnet erhvervsaffald, så det sker samtidig for indsamlingen og

behandlingen og dermed fjerne den kommunale anvisningsforpligtelse.

Ønsker Energistyrelsen ikke at implementer Klimaplanens tiltag om at fjerne

den kommunale anvisningsret for forbrændingsegnet erhvervsaffald, så vil

Sønderborg Kommune anmode om at Energistyrelsen præciserer lovforslaget.

Det bør fremgå klart, at affald indsamlet hos virksomheder i en given

kommune skal afleveres til det anlæg, som kommunen anviser til. Det bør

samtidig fremgå at affaldsindsamlere ikke må overtage ansvaret for affaldet

og dermed kunne benytte de anvisningsordninger, som gælder i

affaldsindsamlerens hjemkommune.

Det bør samtidig fremgå af Miljøbeskyttelseslovens § 110 stk. 3 at

affaldsindsamlere som afleverer ruteindsamlet forbrændingsegnet

erhvervsaffald i andre forbrændingsanlæg end det anviste i henhold til § 44,

stk. 1 og 4 og § 45, stk. 6 kan straffes med bøde.

Energistyrelsen bedes udrede hvorfor Forsyningstilsynet tilsynsaktiviteter ikke

er udvidet til at dække indsamlingsvirksomhedens indsamling af

forbrændingsegnet erhvervsaffald på tværs af kommuneskel.

Manglende krav om forsat kommunal ejerskab af forbrændingsanlæg

” Det skal sikres, at kommunerne forsat har majoritetskontrol med de

eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg.”

Klimaplanen side 13. Mindre forbrænding og mindre import af affald

til forbrænding

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at redegøre hvorvidt

kravet om kommunalt ejerskab af affaldsforbrændingsanlæg helt frafalder eller

om det blot er udeladt i denne regulering.

Betyder det, at kommunerne efter lovforslagets ikrafttræden kan afhænde

deres andele af affaldsforbrændingsanlæg til private aktører, fx lokale

fjernvarmeudbydere eller indsamlingsvirksomheder på samme vis som ved

slag af behandlingsanlæg for affald til nyttiggørelse?

Betalingssystem for forsyningstilsynet

”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler, hvorefter

betalingen af beløbet efter stk. 1 til Forsyningstilsynet skal afspejle

den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og opdeles i dels konkret

timeafregnede gebyrer for behandling af tilladelser, godkendelser,

ansøgninger m.v. dels gebyrer baseret på generelle grundbeløb,

hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand så som

tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser. Det forudsættes

endvidere, at der vil blive fastsat regler om fordelingen af

omkostningerne mellem de relevante kommuner, betalingskadencer

og opkrævning til Forsyningstilsynet.

Gebyrer baseret på generelle

grundbeløb forudsættes primært at blive fordelt mellem

kommunerne på baggrund af produceret affald pr. ton i

kommunen. Forsyningstilsynets driftsomkostninger og andre

opgaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt

kommune, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt

forholdsmæssigt mellem kommunerne.”

Lovforslaget side 86. Til nr. 9. § 48 a stk. 2.

Sønderborg Kommune vurderer, at forslaget om at grundbeløbet forudsættes

fordelt mellem kommunerne på baggrund af produceret affald pr. ton, strider

imod forureneren betaler princippet.

Forsyningstilsynets opgaver bliver ifølge lovforslaget at føre tilsyn med

kommuner som udnytter følgende undtagelser:

§ 46 stk. 1 om kommunale behandlingsanlæg af erhvervsaffald indtil 2027

§ 49 b stk. 4 om dispensation for kommunerne i at deltage i aktiviteter

forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Herunder forsat drift af eksisterende anlæg og opstart af nye anlæg

§ 49 c stk. 3. nr. 1 om indsamling af erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse hos virksomheder, der producerer affald i art og mængde

svarende til en husholdning.

§ 49 e, 2. punktum, om dispensation til at eje automatiserede sorteringsanlæg

§49 f om dispensation for kommunerne i at deltage i aktiviteter forbundet med

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse på eksisterende

anlæg.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 5

Generelt vil kommuner, som har udbudt alt affaldsbehandling til private

behandlingsanlæg og ikke indfører indsamling af affald egnet til

materialenyttiggørelse hos virksomheder i henhold til § 49 c stk. 2 nr. 1, ikke

være underlagt forsyningstilsynets aktive tilsyn.

Sønderborg Kommune er bekymret for, at der med den forslåede model vil

ske en krydssubstituering kommunerne i mellem, hvor borgerne i kommuner,

der har udbudt affaldsbehandlingen af alt indsamlet affald, kommer til at

betale for Forsyningstilsynets arbejde i kommuner, som beholder eksisterende

kommunale anlæg eller indgår i et nyt offentligt og privat partnerskab.

Energistyrelsen bør derfor præciserer lovforslaget, så det fremgår hvilke af

Forsyningstilsynets aktiviteter som dækkes af grundbeløbet og hvilke

aktiviteter, der dækkes af brugerbetaling.

Energistyrelsen bør præciserer lovforslaget, så det fremgår hvilke affaldstyper,

der skal danne grundlag for beregningen af grundbeløbet pr. produceret ton

affald.

Det er ikke klart om beregningsgrundlaget er:

- pr. ton affald produceret af kommunens virksomheder og institutioner

- pr. ton affald indsamlet i kommunale ordninger

- pr. ton affald produceret i kommunen af både husholdninger og

virksomheder

Sønderborg Kommune forslår, at grundbeløbet opgøres pr. ton affald

indsamlet i ordninger, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med.

Energistyrelsen skriver i lovforslaget:

”Derudover indebærer det, at de udgifter kommunen har i

forbindelse med, at Forsyningstilsynet faktisk fører sit tilsyn med

kommuner i medfør af denne lov, f.eks. i forbindelse med at

efterkomme dokumentationsforpligtelser, skal indgå ved

gebyrfastsættelsen og dermed gebyrfinansieres.”

Lovforslaget side 82 – til nr. 6.

Sønderborg Kommune ønsker, at Energistyrelsen præciserer denne tekst, så

det fremgår hvilke af Forsyningstilsynets tilsynsudgifter, der skal indgå i

kommunernes generelle administrationsomkostninger i forhold

affaldsaktørbekendtgørelsen § 17 stk.1 og hvilke af Forsyningstilsynet

brugerbetalingsrelaterede tilsynsudgifter, der skal indgå i de enkelte

affaldsordninger jævnfør reguleringen i 2. punktum i §§ 17, stk. 3, 4, 5, 6 og 7.

Ved miljøtilsyn på genbrugspladser eller behandlingsanlæg indgår

brugerbetalingen for tilsynet som en driftsudgift i den pågældende afdeling.

Udgifter til Forsyningstilsynets aktiviteter bør indgå på samme vilkår. For de

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 6

generelle tilsynsaktiviteter vil grundbeløbet indgå, som generelle

administrationsomkostninger eller som administrationsomkostninger på de

ordninger tilsynsaktiviteterne vedrører.

Krav til forsyningstilsynets sagsbehandlingstider

”Det forslås, at det er Forsyningstilsynet, der godkender kommunal-

bestyrelsens ansøgning om deltagelse i overgangsordningen.”

Lovforslaget side 46 – afsnit 3.4 Overgangsordning

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at indsætte en

bestemmelse om, at Ministeren kan fastsætte regler for Forsyningstilsynets

sagsbehandlingstid i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af

deltagelse i overgangsordninger og ansøgninger om dispensation.

Ved implementeringen af Miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk.1 var

sagsbehandlingstiden 5 år, da Miljøstyrelsens skulle godkende de kommunale

anlæg, der måtte håndtere erhvervsaffald.

Da der er tale om regulering, som ligger forlængelse af udbudsreglerne og

regulerer kommunernes muligheder for at inddrage private investorer, bør

Forsyningstilsynets for dispensationer maksimalt være et kvart år og for

overgangsordninger med investering i ny anlæg 3-6 måneder.

Liberalisering af kommunale behandlingsanlæg

”Det følger af forslaget til miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 4, at

Forsyningstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra forbuddet i

stk. 1 mod, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.”

Lovforslaget side 93, Til nr. 11

Sønderborg Kommune vurderer, at dispensationsmulighederne for forsat drift

af eksisterende kommunale anlæg og investering i nye anlæg giver mening i

forhold til mindre affaldsfraktioner og behandling i udkantskommuner, hvor det

kan være svært for private aktører at etablere et rentabelt behandlingsanlæg,

og hvor der er risiko for private monopoler ved lav konkurrence.

Men Sønderborg Kommune vil bede Energistyrelsen om at sikre, at

lovforslaget udelukker kommunale investeringer i kommende sorterings- og

behandlingsanlæg for affaldstyper, hvor der allerede er eksisterende kapacitet

inden for EU.

Det må vurderes at nyetablering af sorteringsanlæg for fraktioner som

kommunen først nu indføre indsamlingsordninger for, fx madaffald, plastaffald

og drikkevarekartonaffald må ligge udenfor kommunernes

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 7

kompetenceområder. Da den enkelte kommune ikke har haft sådanne anlæg

før. Mens det har været muligt for det private marked, at etablere disse anlæg.

I et liberaliseret marked bør nye behandlingsanlæg starte ved, at private

virksomheder foretager investeringer baseret på deres forventede

kundegrundlag. På affaldsområdet har de kommunale indsamlingsordninger

siden Miljøministeriets affaldsplan fra 2013 bevæget sig hen i mod øget

indsamling af genanvendeligt emballageaffald og udskillelse af dagrenovation

i mad- og restaffald. Ved ændringen af affalds- og affaldsaktør-

bekendtgørelserne i 2020 blev det lovpligtig for kommunerne at indføre

indsamlingsordninger for ni affaldsfraktioner inden for en kort tidsperiode.

Med implementeringen af forbuddet mod kommunalt investering og krav om

salg af kommunale sorterings- og behandlingsanlæg har dette lovforslag

etableret et stabilt investeringsgrundlag for de private aktører til at opbygge en

dansk affaldssektor.

Undtagelserne i reguleringen synes for åbne i forhold til lovgivningens formål

om at liberalisere sorterings- og behandlingsanlæggene. Det bør undersøges

om dispensationsmulighederne og undtagelsen i forhold til

udbudslovgivningen bliver en bagdør, der gør det muligt, at sikre investering i

nye danske sorterings- og/eller behandlingsanlæg, fordi investeringen kan

binde kommunalt affald i 5 til 8 år og finansieringen kan ske med kommunale

lån under kommunegarantien.

Med lovforslaget vil liberaliseringen af affaldssektoren blive langsommere og

den foreslåede regulering kan skævvride markedet for de eksisterende private

aktører i form af mæglere, sorteringsanlæg eller behandlingsanlæg.

Muligheden for at bygge nye danske sorteringsanlæg med kommunal

finansiering og muligheden for at udbyde mere en 20 % af restkapaciteten vil

presse de eksisterende sorteringsanlægs priser ned og kunne resultere i

reducerede markedsandele for de rent privatejende anlæg.

Sønderborg Kommune foreslår, at det fremgå af lovforslaget, at ministeren

kan sætte krav om at de kommunale udbuds krav for sorteringspotentialer

ikke adskiller sig væsentligt fra de gældende målsætninger i EUs

affaldsdirektiv.

Adgang til affald egnet til forberedelse med henblik på genbrug

”Endvidere forventes det, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for

at afsætte genstandene efter forudgående offentligt udbud, hvor

private aktører, herunder frivillige organisationer og private

virksomheder, kan byde ind på genstandene på lige vilkår. Det kan

eksempelvis være ved annoncering i et eller flere alment

tilgængelige trykte eller elektroniske medier eller ved annoncering på

kommunens hjemmeside. Det forventes ikke, at

kommunalbestyrelsen vil blive forpligtet til at udtømme alle

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 8

mulighederne for afsætning, inden at genstandene kan afsættes i en

kommunal genbrugsbutik.”

Lovforslaget side 116, Til nr. 8 om genbrugsbutikker

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at omskrive teksten i

lovforslaget, så det fremstår klart, at kommunerne kan udbyde adgangen til

genbrugsgenstande over en længere varende tidsperiode, og at kommunerne

ikke er forpligtede til at udbyde hver enkel genstand, der modtages.

Administrering og kontrol med byttehjørner, hvor borgerne frit kan tage

genbrugsgenstande, har erfaringsvist krævet mange ressourcer med henblik

på at håndtere konflikter om affaldet borgerne i mellem. Lovforslaget vil derfor

påligne kommunerne øgede udgifter til håndtering af affaldet i byttehjørner og

overdragelse af affaldet til private aktører i stedet for, at affaldet blot lægges i

containeren til genanvendelse.

Sønderborg Kommune vil anmode Energistyrelsen om, at redegøre hvordan

kommunerne vederlagsfrit kan give dette affald til en privat virksomhed,

forening eller privat person, uden at der er tale om en indirekte støtte, da

omkostningerne for driften af genbrugsområdet vil dækkes af alle borgernes

gebyrer. Det strider i mod affaldsaktørbekendtgørelsens § 15 stk. 2, der

lægger op til at kommunerne bør opkræve særgebyrer for de omkostningerne,

som kommunen påføres af den enkelte affaldsproducent.

Finansiering af genbrugsbutikker

”Kommunalbestyrelsens udgifter til planlægning, etablering, drift og

administration af kommunale genbrugsbutikker vil dog ikke kunne

finansieres som en del af gebyret”

Lovforslaget side 56, til nr. 5

Borgerne kommer på genbrugspladsen med affald, da der er tale om

genstande, som borgerne agter at skille sig af med. Genbrugspladserne er et

affaldsmodtageranlæg.

På genbrugspladsen får borgeren tilbudt en mulighed om at aflevere sit affald

til genanvendelse eller til forbehandling forud for genbrug. Da borgeren får

mulighed for at aflevere affaldet i pladsens sorteringssystemer eller aflevere

affaldet til genbrugshjørnet eller genbrugsbutikken, hvor butikspersonalet

forbereder affaldet til genbrug.

Forberedelsen kan være rengøring, istandsættelse eller blot vurdering af,

hvorvidt affaldet er i en stand, der gør den salgsbar. Når borgeren aflever

affaldet til forbehandling forud for genbrug, sker der en nyttiggørelses

operation i form af manuel vurdering og rengøring.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 9

Genbrugspladsen kan med lovforslaget enten give disse genstande væk, give

en virksomhed adgang gennem et udbud eller gøre genstandene tilgængelige

for alle borger ved direkte salg i en udsalgsbutik

Det fremgår af ankestyrelsens afgørelse af 28. juni 2017, at driften af et

salgssted er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten som accessorisk

virksomhed under genbrugspladserne.

I modsætning til driften af genbrugshjørner kan driften af genbrugsbutikker på

genbrugspladsen være ressourcebesparende, da pladspersonalet kan

indsamle affald fra genbrugspladsen eller modtage affaldet direkte fra

borgerne og forberede det med henblik på genbrug.

Der er derfor tale om affald i modsætning til de genstande, som borgerne

sælger gennem DBA, Gul og Gratis eller andre byttebørser, eller når borgerne

sælger indbo og dødsboer i bytte for at få genstandende kørt væk.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at ændre deres vurdering

om, at genstande afleveret til genbrugspladsernes byttehjørner ikke er affald,

til at alle genstande, som borgerne aflevere på en genbrugsplads, er affald.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at udrede om lønudgifter

for personalet ved genbrugsbutikker må indgå i de kommunale affaldskonti,

hvis salget af genstande dækker lønudgifterne for ordningen, så der ikke er

udgifter til genbrugsbutikken.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at udrede om et

eventuelt overskud fra kommunalt drevne genbrugsbutikker må modregnes

driftsomkostningerne for genbrugspladserne, så borgernes gebyrer kan

reduceres?

Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

”Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde indsamling af

de samme typer af affaldsfraktioner til de omfattede virksomheder,

som kommunalbestyrelsen tilbyder til husholdninger i kommunen.

Det vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde

indsamling i samme materiel og med samme tømningsfrekvens som

husholdninger.”

Lovforslaget side 33

Sønderborg Kommune er glad for muligheden til at tilbyde mindre

virksomheder indsamling af genanvendeligt affald, der i art og mængde svarer

til en husstands. Det er en god ide at bestemme at indsamling skal ske med

samme materiel og tømningsfrekvens som husholdninger.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 10

Frekvens

I Sønderborg Kommune er indsamlingen af affald egnet til

materialenyttiggørelse fra husholdninger forskellig afhængig af boligtypen.

Ved parcelhuse tilbydes indsamling hver 4 uge og hos fællesløsninger ved

rækkehuse, boligforeninger og etageboliger, indsamler vi affaldet hver anden

uge.

Energistyrelsen bedes redegøre for om virksomheder må tilbydes, at følge

den tømningsfrekvens, som følger af husstandende omkring den, hvis

virksomheden ligger ved etageboliger eller rækkehuse eller om virksomheden

alene må tilbydes ordninger, der svarer til enkelfamilies huses

tømningsfrekvenser.

Beholderstørrelse

Det fremgår ikke umiddelbart hvor stor en husholdning, som lovforslaget

referer til. I Sønderborg Kommune har parcelhuse med én husholdning normal

tre stk. 240 liter eller 370 liter todelte beholdere til pap/papir og glas,

plast/drikkevarekartoner og metal samt restaffald og madaffald.

Men der er husholdninger som har valgt 240 og 370 liter beholdere til hver

enkel fraktion. Ligesom der i sommerhusområder er husholdningerne i større

sommerhuse, som har tilknyttet 2 stk. 770 liters beholdere til restaffald og 2

stk. 240 liters beholdere til madaffald.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at redegøre for hvilken

størrelse husholdninger i form af antal beboere, som kommunerne skal tage

udgangspunkt i ved vurdering af hvilken mængde, der svarer til en

husholdning.

Sønderborg Kommune foreslår Energistyrelsen at fastsætte en maksimum

størrelse på de beholdere, som kommunerne må tilbyde virksomhederne, det

kunne være maksimalt 370 liters beholdere til hver enkel fraktion eller at

kommuner med systemer med todelte beholdere kun må tilbyde disse til

virksomhederne.

Overskridelse af en fraktion

” For affaldsfraktioner, hvor mængden overstiger en husholdnings, vil

affaldsproducerende virksomheder skulle benytte en privat affaldsaktør, eller

følge de fastlagte regler for affald omfattet af udvidet producentansvar.”

Lovforslaget side 102, Til nr. 11, § 49 c

Denne fortolkning er en overimplementering af den eksisterende undtagelse,

som blev indført for affaldsproducenternes skyld.

Det private affaldsmarked har siden 2010 været forpligtede til at etablere

indsamlingsordninger for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald egnet til

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 11

materialenyttiggørelse. Men på trods af, at alle virksomheder indtil december

2020 har været forpligtiget til at sikre, at væsentlige dele af deres

kildesorterede erhvervsaffald, egnet til materialenyttiggørelse blev nyttiggjort,

er dette ikke sket i større omfang.

Den private affaldsbranche har haft fine muligheder for at lave fælles

informationskampagner om affaldssortering hos erhverv og dermed opbygge

kundegrundlaget. Ligesom affaldsindsamlingsvirksomhederne har kunne

kontakte de kommunale tilsynsmyndigheder og anmelde de virksomheder,

som ikke sorterede eller benyttede deres systemer.

Men det private marked har vist sig at have svært ved at få øget indsamlingen

af genanvendeligt affald fra små og mellemstore virksomheder. Derfor har der

inden for de sidste 10 år været en stagnerende udvikling i virksomhedernes

indsamling af genanvendelig affald, mens de kommunale ordninger på grund

af øget fokus har indsamlet mere og mere affald til genanvendelse.

En del af problemet er, at det for den enkelte affaldsproducerende virksomhed

er dyrt at få hentet de affaldsfraktioner, som virksomheden kun har i små

mængder. Fordi indsamlingsvirksomheden pris for indsamlingen er afhængig,

af hvor mange kunder indsamleren har i det pågældende område og den

ønskede tømningsfrekvens.

Når kommunerne efter affaldsaktørbekendtgørelsens § 11 og den kommende

§ 49 c stk. 2, nr. 1 tilbyder affaldsproducerende virksomheder, at deltage i de

kommunale henteordninger for genanvendeligt affald, så tilbyder kommunerne

en meget ufleksibel henteordning, fordi der er fastlagte tømningsfrekvenser,

meget få beholdertyper og betydelige sorteringskrav, samt en enhedspris

uafhængig af affaldets værdi.

Til gengæld tilbyder kommunerne virksomhederne en ordning, der har fordel

af de kommunale ordningers stordriftsfordele. Hvor de lave

tømningsomkostninger og administrationsomkostninger er opnået igennem

store offentlige udbud af ruteindsamling, indkøb af materiel, sortering og

behandling af affaldet.

Her har de private indsamlingsvirksomheder en meget større fleksibilitet i

valget af beholdere og containere, tømningsfrekvensen og afregning af

affaldets salgspris.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at give virksomheder lov

til at kunne benytte kommunens ordning for en enkel fraktion, som overskrider

hvad der svarer til en husholdnings mængder.

Det vil være i samfundsøkonomisk optimalt og i både affaldsproducenternes

og indsamlingsvirksomhedernes interesse, at de kommunale ordninger kan

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 12

tilbydes til alle affaldsproducenter, som får frit valg til de kommunale ordninger

med de fraktioner og antal beholdere, som de ønsker. Adgangen til det

kommunale system, vil gøre det nemt for de affaldsproducerende

virksomheder, at komme i gang med at sortere affald.

Herefter vil det være nemmere for de private indsamlingsvirksomheder at

overtage de markedsområder, hvor de kan tilbyde bedre tømningsfrekvenser,

bedre indsamlingsmateriel, mere tilpassede sorteringssystemer eller en bedre

afregning for det indsamlede affald.

Fjernelse af hjemmel for affaldsaktørbekendtgørelsens § 11

” Forslaget til stk. 1 vil indebære en lovfæstning af allerede

gældende ret, hvorefter udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen

ikke er ansvarlig for håndteringen af erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse. Forslaget i stk. 1 vil således ikke medføre

materielle ændringer af gældende ret, for så vidt angår

udgangspunktet om, at kommunalbestyrelsen ikke må etablere

ordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til

materiale-nyttiggørelse.”

Lovforslaget side 98, Til nr. 11, § 49 c

”Kommunalbestyrelsen kan således ikke med hjemmel i

affaldsaktørbekendtgørelsens § 11 etablere separate ordninger for

genanvendeligt erhvervsaffald, der er produceret af virksomheder

beliggende i ejendomme med både husholdninger og virksomheder.”

Lovforslaget side 29

Det fremgår ikke af Klimaplanen, at undtagelsen i affaldsaktør-

bekendtgørelsen § 11 ikke længere skal være mulig.

Undtagelsen blev indført i 2012 for at tage hensyn til virksomheder beliggende

i etageboliger, hvor det ikke gav mening, at der skulle være to sideløbende

affaldssystemer. Det var et ønske både fra kommunerne, boligudlejerne og

virksomhederne.

Sønderborg Kommune vurderer at fjernelsen af hjemlen til

affaldsaktørbekendtgørelsen § 11 er en overimplementering af Klimaplan for

en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at ændre lovforslagets

nr. 11 til følgende:

§ 49 c. Kommuner må ikke etablere affaldsordninger for eller tilbyde

indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for genbrugspladser i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 etablere

affaldsordninger for og tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse produceret

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 13

1) af virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende

til en husholdning,

2) af virksomheder, som er beliggende i ejendomme med både

husholdninger og virksomhede

på øer uden fast broforbindelse og

af kommunens egne institutioner og virksomheder.

Stk. 4. Tilbyder kommunalbestyrelsen indsamling af erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse til virksomheder, der producerer

affald i art og mængde svarende til en husholdning,

eller

virksomheder, som er beliggende i ejendomme med både

husholdninger og virksomheder,

skal indsamlingen ske til

markedspris.

Beregningsmodel til fastsættelse af markedspris

Med nærværende lovforslags forslag til § 49 c, stk. 4, foreslås det, at

såfremt kommunalbestyrelsen tilbyder indsamling af erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse til virksomheder, der i art og mængde

producerer affald svarende til en husholdning, skal indsamlingen ske

til markedspris.

Som konsekvens af at kommunalbestyrelsen vil skulle opkræve

markedspris for levering af indsamlingsydelsen, vil virksomhedens

betaling for ydelsen ikke være et gebyr. Derfor foreslås det at

fastsætte en undtagelse i § 48, stk. 2, fra hovedreglen om, at

kommunalbestyrelsen finansierer affaldsordninger gennem

fastsættelse og opkrævning af gebyr.

Lovforslaget side 84, Til nr. 7

Energistyrelsen overimplementerer kravet om at opkrævning skal ske til

markedspris.

Kommunerne har i de sidste mange år behandlet erhvervsaffald på

kommunale behandlingsanlæg, modtaget affald på genbrugspladserne,

indsamlet restaffald og forbrændingsegnet affald hos virksomhederne til

markedspris, uden at det har medført, at opkrævningen ikke kan ske som

gebyr.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at ændre lovforslaget, så

opkrævning af taksten, for virksomheders deltagelse i kommunale ordninger

for affald til nyttiggørelse, sker som et gebyr tilsvarende

opkrævningssystemerne for henholdsvis restaffald og madaffald i

affaldsaktørbekendtgørelsens § 18 stk. 1.

Herved sker gebyropkrævningen på markedsvilkår, da reguleringen i

affaldsaktørbekendtgørelsens § 18 stk. 1 fastsætter markedsprisen ved, at

virksomheder, der deltager i den kommunale henteordning, betaler en pris,

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 14

der svarer til den service, som udbydes i henhold til beholderstørrelse og

tømningsfrekvens, administration og behandlingspris.

Dette er i modsætning til opkrævningen for indsamlingsordningerne for papir-,

pap-, glas-, metal-, plast- og mad- og drikkekartonaffald, hvor kommunerne

kan fastsætte en gennemsnitsgebyr baseret på boligtype.

Energistyrelsens vurdering, at der kan findes en enkel markedspris for

indsamling af en given affaldstype og at kommunerne vil kunne fastsætte en

pris på baggrund af en markedsundersøgelse, er mangelfuld.

Markedsprisen består af mange forskellige priser fra markedets forskellige

indsamlere. Nogen indsamlere vil kunne benytte eksisterende materiel og

dermed spare afskrivningen. Omvendt vil nogen indsamlere kunne benytte

delte renovationsbiler og kunne indsamle to fraktioner samtidigt. Mens andre

har sorteringsanlæg til rådighed og vil kunne tilbyde billigere

sammenblandinger.

Der vil derfor ikke være en enkelt markedspris for indsamling af en

affaldsfraktion, men mange priser, som udgør en gennemsnitlig markedspris.

Ligesom for mælk i supermarkedet, som koster et sted mellem 5 og 20 kr. alt

efter om mælken er konventionel, økologisk eller baseret på komælk eller

mandler.

Kommunerne fører et selvstændigt regnskab for indsamlingsordningerne for

papir-, pap-, glas-, metal-, plast- og mad- og drikkekartonaffald. Herfra vil det

ikke være svært for kommunerne at beregne markedsprisen, som hver enkel

beholders andel af ordningens omkostningerne i form af beholderafskrivning,

tømningspris, behandlingspris og salgspris baseret på beholdervolumen samt

ordningens administrationsomkostninger.

Regnskabsmæssig adskillelse

” Med nærværende lovforslags forslag til § 49 c, stk. 4, foreslås det,

at såfremt kommunalbestyrelsen tilbyder indsamling af

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til virksomheder, der i

art og mængde producerer affald svarende til en husholdning, skal

indsamlingen ske til markedspris.

Som konsekvens af at kommunalbestyrelsen vil skulle opkræve

markedspris for levering af indsamlingsydelsen, vil virksomhedens

betaling for ydelsen ikke være et gebyr. Derfor foreslås det at

fastsætte en undtagelse i § 48, stk. 2, fra hovedreglen om, at

kommunalbestyrelsen finansierer affaldsordninger gennem

fastsættelse og opkrævning af gebyr.”

Lovforslaget side 84. Til nr. 7.

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 15

I henhold til affaldsaktørbekendtgørelsens § 16 stk. 1, 2. punktum og § 18 stk.

3 er der allerede tilstrækkelig hjemmel til at kommunerne kan indføre

undtagelsen i § 49 c stk. 2 nr. 1.

Det er en overimplementering af kravet om markedspris, at ændre

opkrævningssystemet for kommunale affaldsordninger i

miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 2.

Ud over den juridiske misforståelse strider den forslåede implementering også

imod formålet med ordningen som foreslået i klimaplanen. Her skal

virksomheder, som kun har meget lidt affald, nemt og problemfrit kunne

udnytte den kommunale ordning.

Det bør ikke kunne misforstås, at kommunerne skal fastsætte en takst for

denne service, som er markedsbaseret og dækker kommunernes

omkostninger for den service, der tilbydes, samtidig med at

opkrævningssystemet skal sikre imod krydssubsidiering.

Men der er ikke behov for, at kommunerne skal drive en særskilt ordning for

erhverv med særskilte konti i det kommunale budget- og regnskabssystem.

Der er ikke tradition for en sådan opdeling, men blot tradition for at

kommunerne fordeler udgifterne i overensstemmelse med de udgifter, som

henholdsvis husholdninger og virksomheder giver anledning til.

Fokus på at kommunerne skal føre selvstændigt regnskab for ordningerne for

virksomheder og udbyde det på markedsvilkår, gør at kommunerne skal

afregne virksomhederne for affaldet værdi efter sortering. En sådan afregning

vil gøre det svære for private indsamlere at tilbyde konkurrencedygtige

alternativer for de kommunale ordninger. Da den kommunale ordning

stadigvæk har stordriftsfordelene for indsamling, materiel og behandling, men

normalt puljer behandlingspriser og salgspriser mellem alle ordningens

deltagere. For affaldsproducerende virksomheder som har vedvarende

produktion af småt metal og pap, vil de blive tilbudt en stor rabat, når de får

affaldets værdi tilbage.

Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at fjerne lovforslaget nr.

7 og alle henvisninger i forslaget om denne ændring.

I § 48, stk. 2, indsættes efter »§ 9 u, stk. 1 og 3«: », eller for indsamling af

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, der

producerer affald i art og mængde svarende til en husholdning, jf. § 49 c, stk.

3, nr. 1«

Har I spørgsmål til dette brev er I velkomne til at kontakte mig.

Venlig hilsen

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 16

Martin Frank Mogensen

Telefon 88 72 66 81 / 27 90 66 81

[email protected]

L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

OBS – Ærø kommune har kun sendt kommentering på mail

Kære Jakob Emil Wulff,

Ærø Kommune vil gerne kvittere for, at der med forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov

om Forsyningstilsynet er taget højde for de problemer vi har på de ikke brofaste øer i forhold til de gældende

regler for håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald og i forhold til muligheden for at etablere og drive

kommunale genanvendelsesanlæg.

Med de indbyggede udtagelsesbestemmelser for ikke brofaste øer, herunder også bestemmelsen om at

virksomhederne frit kan vælge at anvende en kommunal ordning, samt med muligheden for at kunne drive

og investere i kommunale genanvendelsesanlæg ses lovændringerne at medvirke til, at vi også på øerne

kan bidrage til at løse miljø- og klimaproblemerne.

Med venlig hilsen

Kirsten Johansen

Teknik- og miljødirektør

-----

Teknisk Afdeling

T: 63525000

D:63525022

[email protected]