Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 153 Bilag 1
Offentligt
2551516_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Center for Grøn
Omstilling
Team
Vand, affald og cirkulær
økonomi
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om
ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet blev sendt
i ekstern høring den 25. november 2021 med frist for afgivelse af høringssvar den 3. januar
2022.
Der er modtaget i alt [36] høringssvar i høringsperioden.
Følgende [34] høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
3F
APPLiA Danmark
ARC
ARGO I/S
ARI, Affalds- og Ressourceindustrien.
BL, Danmarks Almene Boliger
Bornholms Affaldsbehandling (BOFA)
Dansk Affaldsforening (Dansk Affaldsforening)
Daka Denmark
Dansk Erhverv
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Dansk Industri (DI)
DI Byggeri, Miljøsektionen
Danaffald / DTL-Danske Vognmænd
Elretur
Folkekirkens Nødhjælp
Forsyningstilsynet
Frederiksberg Kommune
Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner
Ingeniørforeningen (IDA)
ISOBRO
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD)
Kirkens Korshær
KL
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Landbrug & Fødevarer
Plastindustrien
RENO DJURS I/S
I/S Reno-Nord
Røde Kors
Silkeborg Forsyning
Sønderborg Kommune
Dato
29. marts 2022
J nr.
2022 - 633
/ lusan
Side 1/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
34. Ærø Kommune
Følgende [2] høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
Byggeskadefonden
Forbrugerrådet Tænk
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de væsentligste dog
fremgår. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Generelle bemærkninger
Nr. 2 Kommunernes deltagelse i behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse
Nr. 3 Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse
Nr. 4: Genbrugsområder
Nr. 5: Dispensationsordning
Nr. 6: Overgangsordning
Nr. 7: Kommunale anlæg med dispensation til behandling af erhvervsaffald
Nr. 8: Jord
Nr. 9: Indsamling af forbrændingsegnet affald
Nr. 10: Skærpet økonomisk tilsyn
Nr. 11: Økonomiske konsekvenser
Nr. 12: Låntagning
Side 2/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0003.png
Ad. Nr. 1: Generelle bemærkninger
Flere høringsparter bakker op om målet om at sikre en stærk genanvendelsessektor.
ARI og DI bifalder, at lovudkastet er lagt tæt op af den politiske aftale. DI bemærker, at der
med de nye rammer om affaldssektoren, er der lagt et godt grundlag for at skabe et
velfungerende og effektivt marked for håndtering af alt genanvendeligt affald i Danmark.
ITD opfordrer til en generel konkurrenceudsættelse af affaldssektoren ikke mindst for
transport og indsamling af affald i Danmark
Dansk Affaldsforening opfordrer Energistyrelsen til, at det konkret forklares, hvordan
lovforslaget konkret vil understøtte grøn vækst, når intet tyder på, at liberaliseringen af
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse har ført til bedre genanvendelse eller
teknologiudvikling i affaldssektoren.
3F mener, at det er skuffende, at der ikke er flere tiltag, der sikrer en lavere CO2-udledning
på kort og lang sigt.
KL bemærker, at de er i tvivl om den reelle samlede effekt af lovforslaget. KL foreslår, at der
udarbejdes et begrundet estimat over den samlede klimapåvirkning, så forslagets effekt
efterfølgende kan vurderes.
Dansk Affaldsforening, KL og I/S Reno-Nord anerkender ikke lovforslagets præmisser om, at
genanvendeligt husholdningsaffald er en værdifuld ressource.
Dansk Affaldsforening opfordrer til, at der i lovforslaget dokumenteres, at husholdningsaffald
er økonomisk attraktivt, herunder at genanvendeligt affald fra husholdninger efterspørges af
virksomheder i hele Europa.
IDA ser gerne et øget politisk fokus på kvaliteten i genanvendelsen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de generelle bemærkninger til Lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at lovforslagets primære formål er at udmønte
afsnit IV om en stærk genanvendelsessektor i Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi fra 16. juni 2020.
Ad nr. 2: Kommunernes deltagelse i behandling af affald egnet til
materialenyttiggørelse
Ad nr. 2.1: Affald egnet til materialenyttiggørelse
Dansk Affaldsforening, KL, Københavns Kommune og I/S RenoNord anbefaler, at
lovforslagets forbud mod kommuners deltagelse i behandling af affald egnet til
materialenyttiggørelse alene begrænses til genanvendeligt husholdningsaffald. De mener, at
et forbud mod kommunal deltagelse i behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse
overimplementerer den politiske aftale. De peger endvidere på, at materialenyttiggørelse
udover genanvendelse også omfatter forberedelse med henblik på genbrug og anden
endelig materialenyttiggørelse.
Side 3/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0004.png
Dansk Affaldsforening, KL og Københavns Kommune finder, at det vil være
uhensigtsmæssigt, hvis lovforslagets brug af begrebet affald egnet til materialenyttiggørelse
vil betyde, at ansatte på genbrugspladsen ikke kan tage affald op fra en container og/eller
udføre mindre reparationer af affald, der efterfølgende kan genbruges.
Derudover nævner Dansk Affaldsforening, at kommunerne ikke vil kunne bruge bygge- og
anlægsaffald i infrastrukturprojekter.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det med konkurrenceudsættelsen i
2009 blev besluttet at konkurrenceudsætte det genanvendelige erhvervsaffald, således at
det som udgangspunkt ikke er en kommunal opgave at håndtere genanvendeligt
erhvervsaffald. Betegnelsen »genanvendeligt« i miljøbeskyttelsesloven er hidtil blevet
fortolket og anvendt i overensstemmelse med begrebet »materialenyttiggørelse« i
affaldsdirektivet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at betegnelsen
genanvendeligt affald i aftalen må forstås i overensstemmelse med ovennævnte fortolkning
af begrebet »genanvendeligt« i miljøbeskyttelsesloven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at det skal være muligt for ansatte på
genbrugspladsen at tage affald op fra containeren med henblik på genbrug. Ministeriet har
derfor indsat denne mulighed i lovforslaget. Det vil dog være en betingelse herfor, at
genstandene efterfølgende indgår i ordningen for genbrugsområder. Det betyder, at
kommunen skal give private aktører mulighed for at overtage genstandene, inden
genstanden afsættes til kommunale socialøkonomiske virksomheder eller i kommunale
genbrugsbutikker.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at kommunens anvendelse af affald
egnet til materialenyttiggørelse i bygge- og anlægsprojekter vil kunne anses som aktivitet
forbundet med anden endelig materialenyttiggørelse. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurderer, at det ikke har været hensigten med Klimaplanen at
forhindre kommuner i at anvende affald egnet til materialenyttiggørelse i forbindelse med
kommunens vedligeholdelse og anlæg af bygninger og veje. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har på baggrund af høringen indført en mulighed for at undtage
aktiviteter forbundet med materialenyttiggørelse i forbindelse med kommunale bygge- og
anlægsprojekter fra forbuddet mod, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med
behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det betyder, at kommuner vil kunne
købe affald egnet til materialenyttiggørelse til anvendelse i kommunens bygge – og
anlægsprojekter, men kommunerne vil fx ikke selv kunne udføre nedknusning af bygge- og
anlægsaffald.
Ad nr. 2.2: Sortering
Dansk Affaldsforening bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne ikke må
sortere på fraktioner, der er kombineret indsamlet.
Dansk Affaldsforening og Silkeborg Forsyning bemærker, at konsekvensen vil være, at
kommunerne ikke må fjerne poser med tekstil, der indsamles sammen med pap og papir.
Det påpeges, at dette er uhensigtsmæssigt, da det kan medføre øget transport og øget CO
2
-
udledning samt en væsentligt øget udgift til brugerne af ordningen.
Side 4/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0005.png
Dansk Affaldsforening anbefaler, at kravet om udbud af sortering og behandling af
husholdningsaffald alene gælder fra det øjeblik, det genanvendelige husholdningsaffald er
adskilt i enkeltfraktioner.
ARI bifalder, at det står i bemærkningerne, at kommunerne ikke må etablere anlæg til
sortering af affald på omlastepladserne, ikke må fjerne urenheder og ikke må
materialeadskille kombineret indsamlede fraktioner.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale, at
kommunerne fremover skal udbyde behandlingen af det genanvendelige husholdningsaffald,
herunder sortering af genanvendeligt affald. Det er vurderet, at sortering af genanvendelige
affaldsfraktioner, der er kombineret indsamlet, anses for sortering af genanvendeligt affald.
Denne aktivitet skal ifølge Klimaplanen varetages af private aktører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det vurderes, at lovforslaget ikke er til
hinder for at kommunerne kan fortage manuel sortering af en tekstilpose fra en pap/papir
fraktion, eftersom at udsorteringen af en tekstilpose, anses for indledende sortering.
Ad nr. 2.3: Udbud
DI anbefaler, at der udvikles ensartede udbudskriterier/vejledning for udbud af de forskellige
affaldsfraktioner. DI påpeger, at hvis der stilles mange forskellige krav til behandlingen, vil
det ikke være let at målrette investeringer i anlæg til sortering og genanvendelse af
affaldsfraktioner. DI peger desuden på, at investeringer i sorterings- og
genanvendelsesanlæg vil hjælpes på vej, hvis flere kommuner går sammen i udbud, så
mængderne, der udbydes bliver større.
Dansk Affaldsforening opfordrer til, at udbudskravet ikke omfatter affald med en positiv
afsætningsværdi. Dansk Affaldsforening peger på, at nogle fraktioner har en positiv
afsætningsværdi, hvorfor de ofte ikke udbydes men sælges på f.eks. spotmarkeder eller
gennem korte aftaler, hvor der ikke foretages udbud.
3F anbefaler, at det mere eksplicit fremgår, at målet med udbuddet er at sikre
bæredygtighed både i form af affald til materialenyttiggørelse af høj kvalitet og gode
arbejdsvilkår, fx gennem arbejdsklausuler, lærlingeklausuler og sociale klausuler. 3F
foreslår, at der oprettes en kontrolenhed, som kontrollerer arbejdsforhold, løn mm. evt. i
kombination med den nødvendige miljøkontrol.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den politiske aftale ikke indeholder
krav om ensartede udbudskriterier og fælleskommunale udbud. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderer, at der kan være gensidig interesse i ensrettede
udbudskriterier og fælleskommunale udbud. Det er dog som udgangspunkt den enkelte
ordregiver, der bedst kan fastlægge hvilke kriterier, der er mest hensigtsmæssige i det
enkelte udbud. Der indføres med lovforslaget derfor ikke krav om ensrettede udbudskriterier
og fælleskommunale udbud, men der opstilles heller ikke barrierer herfor.
Det er endvidere som udgangspunkt op til den enkelte ordregiver at sørge for en effektiv
kontraktstyring, herunder at sikre at kontraktbetingelserne overholdes under
Side 5/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0006.png
kontraktperioden. Der indføres med lovforslag derfor heller ikke en kontrolenhed eller
lignende, der kontrollerer arbejdsforhold m.v.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at det vil være op til den
enkelte ordregiver at foretage den konkrete vurdering af, om en kontrakt er omfattet
udbudsreglerne eller om der er tale om et rent salg, som ikke er omfattet af udbudsreglerne.
Ad nr. 2.4: Omlastning
DI og ARI mener overordnet, det er afgørende for klimaaftalens ambition om en stærk
genanvendelsessektor, at affaldet udbydes på markedet i den stand, det indsamles i. Jo
tidligere det kommer på markedet, jo mere sammenhængende og effektive processer, kan
der etableres for at sikre mere genanvendelse i god kvalitet. DI og ARI mener, at affaldet bør
komme på markedet stort set som indsamlet og gerne i løs vægt. Det giver den private
affaldssektor den bedste mulighed for at skabe en så høj værditilvækst som muligt og sikre
en høj genanvendelse på dansk jord.
I ARIs optik vil klimaaftalens ambition om en stærk genanvendelsessektor kun ske, hvis
affaldet udbydes samlet (evt. minus markante fejlsorteringer som eksempelvis toiletbrædder
og skillevægge).
DI og ARI mener, at det kan have konsekvenser for de efterfølgende sorteringsmuligheder
og kvaliteten af genanvendelsen, hvis affaldet presses sammen for tidligt i processen, da der
kan ske en krydsforurening mellem sammenblandede fraktioner ligesom urenheder presses
tættere sammen i affaldsstrømmen.
DI og ARI mener, at kommunale omlastepladser bør undgås, da de kan udgøre et
fordyrende mellemled og en overflødig ekstra håndtering af affaldet, som kan reducere
genanvendelsespotentialet. Kommunerne opfordres derfor til at tage kontakt til
Producentansvarsorganisationen om hvilke muligheder, der bliver for at læse affald direkte
af hos den, som skal behandle affaldet inden etablering af en omlasteplads.
DI og ARI anfører dog også, at der kan være behov for omlastepladser til fx restaffald og
organisk affald.
ARI bifalder, at det står i bemærkningerne, at kommunerne ikke må etablere anlæg til
sortering af affald på omlastepladserne, ikke må fjerne urenheder og ikke må
materialeadskille kombineret indsamlede fraktioner. DI og ARI skriver også, at
bemærkningerne har givet anledning til en række misforståelser bl.a. om, at al kommunal
sortering vil være ok, så længe den foretages manuelt. DI og ARI opfordrer derfor til, at der i
bemærkningerne skelnes mellem almindelige urenheder og fejlsorteringer, som
kommunerne ikke må foretage, og fjernelse af grove fejlsorteringer hos (fx lokumsbrædder i
husholdningsaffaldet) husholdningerne. For at undgå, at kommunerne sorterer mere end
lovforslaget tillader, ønsker ARI, at der indføres et kvalitetskrav, for at undgå, at affaldets
kvalitet og genanvendelsespotentiale ikke forringes ved sammenpresning og balletering.
DI ønsker, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at med omlastning skal alene
forstås aktiviteter, som er forbundet med af- og pålæsning af affaldet, f.eks. affald indsamlet i
to-kammer indsamlingsbiler for at kunne transportere de to samtidige indsamlede fraktioner
fra husstandenes to-kammer spande til to forskellige behandlingsanlæg.
DI ønsker også, at det skal stå i bemærkningerne til lovforslaget, at eventuel
sammenpresning og ballering skal ske med hensyntagen til sorterings- og
Side 6/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0007.png
genanvendelsesmuligheder og dermed kun foregå i dialog med dem, der skal aftage affaldet
til videre behandling.
ARGO, Dansk Affaldsforening, KL, Københavns Kommune, I/S Reno Nord og Silkeborg
Forsyning bifalder muligheden at foretage aktiviteter forbundet med omlastning af hensyn til
transportoptimering. De ser dog gerne, at omlastning defineres bredere, så neddeling og
nedknusning også er tilladt.
Dansk Affaldsforening mener, de kommunerne ellers risikerer at køre med meget luft og
potentielt skal bruge større lagerarealer inden transporten, hvilket fordyrer transporten og
øger CO
2
-udslippet. Dansk Affaldsforeningnævner en række fordele af økonomisk og
miljømæssig karakter, hvis kommunen fortsat må omlaste, fjerne fejlsorteret affald, og
transportoptimere det genanvendelige husholdningsaffald. Dansk Affaldsforening foreslår
derfor, at kravet om udbud af sortering og behandling af husholdningsaffald alene gælder fra
det øjeblik, det genanvendelige husholdningsaffald er adskilt i enkeltfraktioner.
Dansk Affaldsforening mener endvidere, at der som følge af de nye affaldsordninger
kommunerne ruller ud i disse år, vil opstå behov for mere omlastning af affald, end vi kender
det i dag.
Dansk Affaldsforening og I/S RenoNord nævner flamingo som case. Det er en fraktion, hvor
EPS-industrien og kommunerne sammen har igangsat en positiv udvikling mod mere
genanvendelse. Det kræver en flamingopresse, som både neddeler og / eller presser
flamingoen, så de 98% luft i flamingoen forsvinder.
I/S Reno-Nord foreslår, at der i lovforslaget skelnes mellem behandling med henblik på
optimering af transport og behandling, som private aktører kan have en interesse i at gøre.
I/S Reno Nord mener, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at behandle affald
egnet til materialenyttiggørelse med det formål at optimere transporten, herunder foretage
neddeling.
Plastindustrien bemærker, at det er vigtigt, at de eksisterende kommunale løsninger for
indsamling og genanvendelse af EPS (flamingo) fastholdes, da disse er udviklet, så der
tages højde for, at nogle kommuner har ganske mange genbrugspladser per borger, idet de
politisk har prioriteret dette. Plastindustrien ser det gerne præciseret, at forbuddet i §49b ikke
omfatter komprimeringsløsninger af EPS/Flamingo i tilknytning til genbrugspladser eller
forbrændingsanlæg.
BOFA skriver, at de læser lovforslaget som, at enhver omlastningsaktivitet, medmindre der
er tale om automatiserede sorteringsanlæg efter den foreslåede § 49e, er omfattet af
undtagelsen for øer uden fast broforbindelse.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker på baggrund af høringen, at regler om
kommunalbestyrelsens deltagelse i aktiviteter forbundet med omlastning af affald omfattet af
en kommunal affaldsordning, egner sig bedst til at blive reguleret via bekendtgørelse. Denne
reguleringsform giver mulighed for, at der hurtigt og smidigt kan foretages løbende
justeringer i takt med udviklingen i affaldssektoren, herunder teknologiudviklingen og
udviklingen på det private marked.
Side 7/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0008.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af høringen præciseret, hvilke
omlastningsaktiviteter der i første omgang forventes fastsat regler om, at kommunerne
fortsat kan deltage i. I første omgang forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at
kommunerne vil kunne af- og pålæsse affaldet med henblik på transport til et
behandlingsanlæg. Det er endvidere hensigten at udforme reglerne således, at kommunerne
vil kunne adskille fraktioner i forbindelse med aflæsning, når fraktionerne er indsamlet i
todelte beholder og ikke har været blandet sammen. Det forventes endvidere, at
kommunerne vil kunne oplagre affaldet midlertidigt i forbindelse med omlastningen samt
foretage indledende frasorteringer af grove fejlsorteringer hos affaldsproducenten samt
indledende sammenpresning og balletering af affaldet, med henblik på transportoptimering.
Det er ikke hensigten, at kommuner skal kunne foretage en mere omfattende behandling
eller forbehandling af affaldet, som eksempelvis knusning eller neddeling af affald. Der vil
dog kunne fastsættes regler om, at kommunerne for nærmere bestemte affaldstyper eller
affaldsfraktioner, vil kunne foretage bestemte behandlings- eller forbehandlingsaktiviteter,
hvis det er hensigtsmæssigt af hensyn til transportoptimering, og det ikke forringer
genanvendelsen. Det er eksempelvis intentionen, at reglerne indrettes, så kommunerne
fortsat vil kunne komprimere flamingo. Udvidelser eller indskrænkninger af kommunens rolle
i forbindelse med omlastning vil ske efter dialog med relevante parter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at undtagelsen for de ikke-brofaste øer
indebærer, at kommuner fortsat må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald
egnet til materialenyttiggørelse, herunder de omlastningsaktiviteter, der må anses som
behandling.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er til hinder for, at
kommunerne udbyder samtlige omlastningsaktiviteter, eller at kommunerne aftaler med dem,
der skal aftage affaldet til videre behandling, i hvilket omfang der skal ske indledende
sammenpresning og ballettering af affaldet, inden affaldet overdrages.
Ad nr. 2.5: Kommunernes eget affald
DI, DI Byggeri (Miljøsektionen) og ARI stiller sig uforstående over for eksemplerne i
lovforslaget omkring slagger og have- parkaffald, som områder, hvor kommunerne fortsat
skal have mulighed for at behandle eget affald.
DI, DI Byggeri (Miljøsektionen) og ARI mener ikke, at der er behov for kommunal
tilstedeværelse på markedet for håndtering af slagger og have- parkaffald, hvor der allerede
findes et privat marked.
DI Byggeri (Miljøsektionen) nævner, at størstedelen af Danmarks slagger i dag bliver
håndteret af private hænder. DI Byggeri (Miljøsektionen) mener, at man ved at give mulighed
for kommunalt ejerskab af genanvendelsesanlæg på en positiv liste, uden stillingtagen af om
det private marked kan håndtere affaldet, vil skabe en vis usikkerhed i markedet og dermed
mindske det privates investeringsvillighed.
IDA støtter forslaget om at ophæve den undtagelse, der giver kommunerne mulighed for at
behandle affald fra deres egne virksomheder og institutioner.
Københavns Kommune foreslår, at undtagelsen for kommunernes eget affald, også skal
omfatte kommunens aktiviteter med sortering og nedknusning af affald fra bygge- og
anlægsprojekter.
Side 8/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0009.png
KL skriver, at de ikke finder det er hensigtsmæssigt, at kommuner skal tvinges til at udbyde
fx have-parkaffald, slaggehåndtering eller røggasrensning, der i dag generelt fungerer godt
og effektivt.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at i forbindelse med
konkurrenceudsættelsen af det genanvendelige erhvervsaffald i 2009 blev kommunens egne
institutioner og virksomheder undtaget fra konkurrenceudsættelsen, således at kommunale
anlæg fortsat kunne tilbyde kommunens egne institutioner og virksomheder behandling af
genanvendeligt erhvervsaffald. Baggrunden for undtagelsen var at give kommunerne
mulighed for at opnå skalafordele ved at behandle affald fra egne institutioner og
virksomheder sammen med husholdningsaffaldet. Da opgaven med behandling af
husholdningsaffald skal udbydes på det private marked, vurderes det ikke, at det er
nødvendigt at undtage kommunens egne institutioner og virksomheder generelt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer dog, at der er områder, hvor det fortsat er
hensigtsmæssigt, at kommunen kan behandle affald egnet til materialenyttiggørelse. Det
forventes eksempelvis, at undtagelsen vil give kommunerne mulighed for at behandle affald,
når det sker til brug for løsning af kommunens egne opgaver eller tjener et socialt eller
beskæftigelsesmæssigt formål, f.eks. i forbindelse med kompostering af have- og parkaffald
fra egne parker m.v. Det bemærkes, at det ikke er planen, generelt at undtage behandling af
bl.a. slagge, have- og parkaffald fra hovedreglen om, at kommuner ikke må deltage i
aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det er heller
ikke planen at sortering og nedknusning af affald fra kommunens egne bygge- og
anlægsprojekter skal undtages. Der henvises dog til ministeriets bemærkninger under 1.1.
Ad nr. 2.6: Spildevandsselskaber og vandforsyningsselskaber
DANVA er positive over for, at lovforslaget lægger op til at fritage de kommunalt ejede
spildevandsselskaber fra forbuddet mod kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med
behandling af affald egnet til nyttiggørelse. DANVA bemærker dog, at fritagelsen også bør
udstrækkes til kommunalt ejede vandforsyningsselskaber, idet disse også foretager
tilsvarende affaldsbehandlingsaktiviteter som spildevandsselskaberne.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at både vandforsynings- og
spildevandsforsyningsselskaber kan være kommunalt ejede, og ministeriet vurderer, at det
ikke har været hensigten med Klimaplanen at ændre den gældende vandsektorlovgivning,
hvor det bl.a. følger, at kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- og
spildevandsforsyning, herunder udnyttelse af de ressourcer, der opstår i direkte forbindelse
med behandling af drikke- og spildevand, hvis aktiviteterne er selskabsudskilte. Ministeriet
har derfor præciseret i lovforslaget, at aktiviteter forbundet med vand- og
spildevandsforsyningsaktiviteter ikke skal være omfattet af det med lovforslaget foreslåede
forbud mod, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til
materialenyttiggørelse. Den gældende retstilstand efter vandsektorlovens § 15 ændres
således ikke med lovforslaget.
Ad nr. 2.7: Automatiserede sorteringsanlæg
Side 9/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0010.png
ARI spørger til, om automatiserede sorteringsanlæg omfattes af overgangsordningen for
kommunale affaldsbehandlingsanlæg.
ARI og DI henviser til, at der for så vidt angår anlæg til sortering af restaffald er en afvigelse i
bemærkninger i forhold til overgangsperioden for kommunale affaldsbehandlingsanlæg, idet
det alene fremgår, at der skal være foretaget irreversible investeringer, hvorimod det for
overgangsperioden er et krav, at der er foretaget væsentlige irreversible investeringer.
Dansk Affaldsforening anbefaler, at forbuddet i § 49 e mod, at kommunerne ejer
automatiserede sorteringsanlæg til indledende sortering og sortering af affald egnet til
materialenyttiggørelse fra farligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet affald,
bortfalder fra lovforslaget af hensyn til miljø og økonomi. Dansk Affaldsforening peger på, at
optisk posesortering kan begrænse tømningen af halvtomme spande, samt minimere kørsel
med for meget luft i skraldebilerne. Dansk Affaldsforening undrer sig endvidere over, hvorfor
lovforslaget forholder sig til farligt affald, forbrændingsegnet affald samt deponeringsegnet
affald, og henviser til, at det vigtigste må være, at genanvendeligt affald udsorteres fra alle
fraktioner, hvor det er muligt. Dansk Affaldsforening mener, at § 49 e vil modarbejde, at
kommunerne kan bidrage til en så lav CO
2
-udledning fra sektoren som muligt.
Københavns Kommune opfordrer til, kommunerne fortsat kan etablere sorteringsanlæg til
udsortering af genanvendelige materialer fra restaffald. Københavns Kommune peger på, at
restaffald som udgangspunkt er brændbart affald og ikke kan defineres som
genanvendeligt/egnet til materialenyttiggørelse, og at den politiske aftale ikke nævner, at
kommunerne fremadrettet ikke må sortere restaffald. Københavns Kommune bemærker
endvidere, at på trods af omfattende kildesortering i Københavns Kommune gennem mange
år, indeholder restaffaldet fortsat genanvendelige materialer, der kan udsorteres til
genanvendelse.
I/S RenoNord bemærker, at forbuddet mod kommunalt ejerskab af automatiserede
sorteringsanlæg synes at være en overimplementering af den politiske aftale, der alene
fokuserer på genanvendeligt husholdningsaffald. I/S RenoNord foreslår, at kommuner gerne
må eje automatiserede forsorteringsanlæg som en afrunding af indsamlingsprocessen, hvis
det er med henblik på at optimere indsamling og transport for de 10 affaldsfraktioner ved at
indsamle flere fraktioner samlet og derefter stille de udsorterede fraktioner til rådighed for
private aktører.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 49 f, at
kommuner ikke må eje automatiserede sorteringsanlæg til indledende sortering eller
sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra farligt affald og forbrændings- og
deponeringsegnet affald. På baggrund af høringen, er det præciseret, at automatiserede
sorteringsanlæg vil være omfattet af overgangsordningen, når anlægget er godkendt og sat i
drift senest den 1. juli 2022, eller hvis kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2022 har
foretaget væsentlige irreversible investeringer i etableringen af. Dette fremgår nu af
forslagets § 49 g, stk. 2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om dispensation fra forbuddet i § 49 f.
Det forventes, at der vil blive fastsat en dispensationsmulighed for automatiserede
sorteringsanlæg til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra restaffald, hvis
kommunen har foretaget irreversible investeringer i et sådant anlæg. Det er ikke hensigten,
Side 10/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0011.png
at det skal være et krav, at der er foretaget en væsentlig irreversibel investering i anlægget.
Det fremgår direkte af Klimaplanen, at en betingelse for fortsat kommunal deltagelse i
aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse skal være, at
der var foretaget en væsentlig irreversibel investering i anlægget, på det tidspunkt den
politiske aftale blev indgået. I modsætning hertil, er der ikke aftalt samme udtrykkelige
betingelse om væsentlighed for irreversible investeringer foretaget i automatiserede
sorteringsanlæg. Ministeriet vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at der stilles
tilsvarende krav om væsentlighed i forbindelse med dispensationsmuligheden for
automatiserede sorteringsanlæg til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra
restaffald.
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et af formålene med den politiske
aftale er at give private aktører en større rolle på markedet, og at sikre, at private aktører kan
opnå sikkerhed for investeringer i ny teknologi. Ministeriet vurderer på den baggrund ikke, at
det vil være i tråd med intentionen bag aftalen, hvis kommunerne fremover kan etablere og
drive automatiserede anlæg, hvorpå der foretages indledende sortering af affald, eller
hvorpå affald egnet til materialenyttiggørelse sorteres fra andet affald.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at bestemmelsen ikke
forhindrer, at kommunerne kan gøre brug af optisk posesortering eller andre automatiserede
sorteringsformer i kommunens affaldshåndtering, idet kommunerne kan udbyde
sorteringsopgaven på det private marked.
Ad nr. 2.8: Øvrige/overordnede bemærkninger
KL og Dansk Affaldsforening, påpeger, at kommunerne fortsat har ansvaret for håndteringen
af borgernes affald herunder for at sikre høj reel genanvendelse. Det bemærkes, at
udbudskravet kan besværliggøre dokumentation for høj reel genanvendelse. Dansk
Affaldsforening anbefaler, at der etableres et samarbejde med det formål at sikre reel
dokumentation for, hvordan genanvendeligt affald (slut)behandles.
3F, KL og Dansk Affaldsforening peger på, at der er risiko for, at udenlandske anlæg vil
vinde udbuddet, når opgaven udbydes på et europæisk marked. 3F, KL, Dansk
Affaldsforening giver således udtryk for, at de er kritiske over for, om forslaget vil sikre
investeringer i danske anlæg. KL bemærker endvidere, at der er risiko for CO
2
-eksport, og at
den øgede transport forventeligt må føre til dyrere transportomkostninger.
Dansk Affaldsforening opfordrer til, at lovforslaget kommer til at indeholde bestemmelser, der
fremmer offentligt-privat samarbejde. Dansk Affaldsforening påpeger, at lovforslaget vil gøre
det meget lidt attraktivt for såvel private som offentligt parter at indgå partnerskaber eller
fælles selskaber.
IDA håber, at de nye rammer, der lægges op til i lovforslaget, ikke bliver ødelæggende for
eksisterende gode offentligt-private samarbejder.
Dansk Affaldsforening spørger, hvordan begrebet aktivitet skal forstås, og om det omfatter
selve udbudsaktiviteten.
KL og Dansk Affaldsforening giver udtryk for, at der kan opstå en situation, hvor ingen
ønsker at byde på opgaven, eller hvor de modtagne bud er meget høje.
Ministeriets bemærkninger:
Side 11/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0012.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at begrebet aktivitet ikke omfatter selve
udbuddet af behandlingen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at i de tilfælde, hvor kommunen ikke
modtager antagelige bud, vil kommunen kunne søge dispensation fra forbuddet mod
behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat
nærmere betingelser og vilkår for dispensationen, herunder krav om indledende
markedsundersøgelse, krav til kommunalbestyrelsens genudbud samt krav om, at opgaven
skal udøves i et særskilt aktie- eller anpartsselskab med privat medejerskab.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med Klimaplanen blev besluttet
om at samle affaldsmængderne til private aktører, for at give bedre forudsætningerne for at
skabe et stærk genanvendelsesmarked. Dertil bemærker ministeriet, at det både kan være
danske og udenlandske bydere, som kan vinde det kommunale udbud til behandling af affald
egnet til materialenyttiggørelse.
Ad nr. 3: Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse
Ad nr. 3.1: Virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en
husholdning
Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner og Daka Danmark ønsker en
præcisering af, hvad der menes med virksomheder, der producerer affald i art og mængde
svarende til en husholdning og hvilke virksomheder, der vil være omfattet.
ARI er positiv over for afgrænsningen i lovforslaget af, at kommunalbestyrelsen alene kan
tilbyde indsamling i samme materiel og med samme tømningsfrekvens som husholdninger.
ARI og DI bemærker dog, at denne afgrænsning ikke vil fungere i ejendomme med blandet
bolig og erhverv, hvor materiellet deles med husholdningerne.
ARI og DI forslår, at der udarbejdes en vejledning til kommuner og virksomheder, der
beskriver, hvilke mængder affald den kommunale ordning kan benyttes til og hvilke
virksomhedstyper, der aldrig vil kunne benytte ordningen.
ITD foreslår, at der indføres en begrænsning for, hvor store beholdere kommunen må tilbyde
virksomhederne.
Dansk Erhverv mener, at vurderingen af, om en virksomhed i art og mængde producerer
affald svarende til en husholdning, skal bero på en vurdering af alle fraktioner samlet set og
ikke hver fraktion individuelt. Dansk Erhverv giver udtryk for, at der allerede er et
velfungerende privat marked for affaldsbehandling, der også ville kunne dække i de tilfælde,
hvor en virksomhed producerer store mængder af de fleste fraktioner men
husholdningslignende mængder af de andre fraktioner.
De Samvirkende Købmænd peger på, at det fremgår af forslaget, at ’mindre virksomheder,
der producerer genanvendeligt affald, der i art og mængde svarer til husholdningers, får
mulighed for at deltage i den kommunale indsamlingsordning til markedspriser’, og foreslår,
at ordet ’mindre’ udgår, da det afgørende må være mængde og art af affaldet og ikke
størrelsen på virksomheden.
Danaffald og ITD er kritiske over for ordningen. Danaffald påpeger, at ordningen indebærer
en fare for konkurrenceforvridning mellem kommunale og private tilbud, og den er et brud på
princippet om, at det genanvendelige erhvervsaffald ikke hører under kommunernes
Side 12/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0013.png
indsamlingsområde. Danaffald er positiv over for, at indsamlingen skal ske til markedspriser,
men mener, at det i praksis er vanskeligt at overvåge og kontrollere området. Danaffald
mener, at det klart bør præciseres, hvad der menes med husholdningslignende, så
vurderingen ikke overlades til den enkelte kommune.
Københavns Kommune opfordrer til, at kommunerne får mulighed for at tvangstilmelde
virksomhederne til en kommunal ordning i en begrænset periode på f.eks. 3 år – også i
tilfælde hvor virksomhedens affald ikke svarer i art og mængde til en husholdning.
Københavns Kommune peger på, at der ofte er problemer med, at virksomheder benytter
borgernes ordninger uden at betale.
Sønderborg Kommune spørger ind til, hvorvidt virksomhederne må tilbydes samme
tømningsfrekvens, som husstandene omkring den, hvis virksomheden ligger ved
etageboliger eller rækkehuse, eller om virksomheden alene må tilbydes ordninger, der
svarer til enkeltfamiliehuses tømningsfrekvenser.
Sønderborg Kommune foreslår, at der fastsættes en maksimum størrelse på de beholdere,
som kommunen må tilbyde virksomhederne. Sønderborg Kommune påpeger endvidere, at
det private marked har vist sig at have svært ved at få øget indsamlingen af genanvendeligt
affald fra små og mellemstore virksomheder, og at der inden for de sidste 10 år har været en
stagnerende udvikling i virksomhedernes indsamling af genanvendeligt affald, mens de
kommunale ordninger på grund af øget fokus, har indsamlet mere og mere affald til
genanvendelse. Sønderborg Kommune peger på, at det er dyrt for den enkelte
affaldsproducerende virksomhed at få hentet de affaldsfraktioner, som virksomheden kun
har i små mængder. Ifølge Sønderborg Kommune vil den nye ordning ikke imødekomme
dette problem. Sønderborg Kommune foreslår at give virksomheder lov til at kunne benytte
kommunens ordning for en enkelt fraktion, som overskrider, hvad der svarer til en
husholdnings mængder.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det af Klimaplanen fremgår, at mindre
virksomheder, der genererer affald svarende i art og mængde til husholdningers, skal gives
frit valg til at vælge de kommunale indsamlingsordninger til genanvendeligt affald.
Ministeriet bemærker, at kommuner vil kunne tilbyde virksomheder, der har en
affaldsproduktion, der svarer til en almindelig husholdning, at deltage i den
indsamlingsordning, kommunerne stiller til rådighed for husholdningerne.
Ministeriet bemærker, at det afgørende for, om en virksomhed kan tilbydes den kommunale
ordning, vil være, om virksomheden har en affaldsproduktion, der ikke medfører behov for
større affaldsbeholdere eller højere tømningsfrekvens i forhold til hvad, der tilbydes
husholdningerne i kommunen. Det vil være muligt for en virksomhed at få indsamlet enkelte
affaldsfraktioner via den kommunale ordning. Ministeriet bemærker, at der vil blive fastsat
nærmere regler om kommunernes mulighed for at tilbyde virksomheder disse
indsamlingsordninger i bekendtgørelse. Der kan udarbejdes en vejledning, hvis der viser sig
efterspørgsel på dette.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med Klimaplanen er aftalt, at der
skal laves en ny model for affaldstilsyn så forbrænding af genanvendeligt affald undgås. Det
skal være et nyt og forbedret affaldstilsyn i forhold til det, vi har i dag. Affaldstilsynet skal
sikre, at erhvervet overholder eksisterende krav om kildesortering af genanvendeligt affald.
Side 13/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0014.png
Ad nr. 3.2: Markedspriser
3F, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner, KL, Reno Djurs, Københavns
Kommune og Sønderborg Kommune er kritiske over for, at indsamlingen af erhvervsaffald
egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, der producerer affald i art og mængde
svarende til en husholdning, skal ske til markedspriser.
ARI, 3F, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner, KL og Københavns
Kommune påpeger, at markedsprisen er vanskelig at fastslå.
Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner og KL giver udtryk for, at
fastsættelse af markedspris vil være administrativt tungt og kræve et stort ressourceforbrug
til administration af ordningen. Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner
mener, at det vil ende med, at kommunerne vil afstå fra at tilbyde ordningen til
virksomhederne.
Reno Djurs bemærker, at det ikke er muligt at fastsætte en markedspris, der sikrer fuld
omkostningsdækning, men også modvirker krydssubsidiering, uden at der vil blive tale om
en hvile-i-sig-selv-pris.
Sønderborg Kommune mener, at gebyropkrævningen allerede i dag sker på markedsvilkår,
da virksomheder, der deltager i den kommunale henteordning, betaler en pris, der svarer til
den service, som udbydes i henhold til beholderstørrelse og tømningsfrekvens,
administration og behandlingspris.
Silkeborg Forsyning anbefaler, at begrebet markedspriser bliver defineret yderligere.
Silkeborg Forsyning bemærker, at markedsprisen er den pris en kunde vil betale for en
bestemt ydelse, og at indsamlingen i dag tilbydes til en omkostningsægte pris, hvilket ikke
nødvendig er lig med markedsprisen.
BOFA noterer sig, at kommuner forsat vil kunne opkræve en hvile-i-sig-selv pris på øer uden
fast broforbindelse.
ARC, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner og Københavns Kommune
ønsker en afklaring på, hvordan et evt. overskud på ordningen skal håndteres. Hørsholm,
Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner og Københavns Kommune ønsker endvidere
en afklaring på, hvordan et evt. underskud skal håndteres
DI og ARI bakker op om forslaget om, at kommunernes tilbud til virksomhederne om
indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald i art og mængde som en husholdning, alt
forbrændingsegnet erhvervsaffald og indsamling og behandling på ikke brofaste øer skal ske
til markedspriser, som mindst svarer til kommunens omkostninger ved at udføre opgaven.
Realiseringen af forslaget forudsætter en aktiv vejlednings- og tilsynsindsats fra
Forsyningstilsynets side.
ITD stiller sig tilfredse med, at det ved lov bestemmes at den kommunale indsamling af
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer
affald i art og mængde svarende til en husholdning samt forbrændingsegnet affald skal ske
til markedspris.
Danaffald mener, at det har stor betydning, at kommunerne opkræver betaling svarende til
markedspriser for sine aktiviteter på affaldsområdet, og derfor støtter Danaffald lovforslaget.
Side 14/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0015.png
Dansk Affaldsforening anbefaler, at de priser som virksomheder skal betale for at bruge de
kommunale ydelser fastsættes som affaldsgebyrer. Dansk Affaldsforening opfordrer til, at det
i lovforslagets bemærkninger fastlægges hvor ofte, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte
en markedspris, herunder hvorvidt den skal være den samme for alle virksomheder, der
ønsker at benytte kommunens ydelser.
Dansk Affaldsforening opfordrer til, at der lovforslaget redegøres for, hvordan fastsættelsen
af en markedspris for de beskrevne ydelser medføre bedre klima, service og/eller økonomi
for borgere, virksomheder og kommuner. Dansk Affaldsforening opfordrer til, at det i
lovforslagets bemærkninger forklares, hvorfor folkevalgte politikere skal fastsætte og
vedtage en pris, der er bestemt af et marked, herunder hvordan det bidrager til at opfylde
klimaaftalens målsætninger. Det bør af lovforslaget fremgå, hvilke økonomiske
konsekvenser det har for kommunerne og Forsyningstilsynet, at der skal fastsættes
markedspriser for de ydelser, der fremgår af lovforslaget.
KL anbefaler, at de priser som virksomheder skal betale for at bruge de kommunale ydelser
fastsættes som affaldsgebyrer, jf. de gældende regler for fastsættelse af affaldsgebyrer.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ordninger, der er frivillige for
kommunerne at tilbyde til virksomheder, og som virksomhederne ikke er forpligtet til at
benytte, bør omfattes af kravet om, at ydelsen skal leveres til markedspriser. Dette omfatter
kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse hos virksomheder,
der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdnings, kommunal indsamling
af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse,
kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer
uden fast broforbindelse og kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.
Ministeriet vurderer dette, som værende i tråd med den linje, der blev lagt i forbindelse med
Klimaplanen, hvor der skal sikres en lige konkurrence, når kommuner og private aktører kan
tilbyde ydelser til virksomheder. Ligeledes følger det linjen med konkurrenceudsættelsen af
det genanvendelige erhvervsaffald i 2010 hvor kommunale behandlingsanlæg, der i henhold
til en godkendt anmeldelse fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald, skal
fastsætte en pris, der afspejler markedsprisen og ikke må opkræve et gebyr baseret på
hvile-i-sig-selv-princippet. Det er ministeriets vurdering, at kommunernes arbejde med
fastsættelsen af disse priser, ikke har været forbundet med nævneværdige udfordringer.
Ministeriet anerkender, at fastsættelse af en markedspris vil bero på et skøn.
Kommunalbestyrelsen vil ved vurderingen af prisen derfor blive overladt en vis skønsmargin.
Ministeriet bemærker, at prisen som minimum vil skulle fastsættes, så der sikres fuld
dækning af omkostningerne ved indsamlingen. Dette vil både omfatte direkte og indirekte
omkostninger, herunder forrentning og afskrivning af kapital, planlægning, etablering, drift og
administration af affaldsordningerne, indsamling og registrering af oplysninger, og
forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet. Det omfatter også gebyrer
og udgifter afholdt i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn i medfør af denne lov. Et
overskud fra ordningerne må ikke benyttes til at finansiere omkostningerne for
husholdningerne eller andre affaldsordninger, der skal hvile i sig selv. Et overskud vil
derimod tilfalde kommunens skattefinansierede område
Side 15/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0016.png
Ad nr. 3.3: Affald fra kommunernes egne institutioner og virksomheder
Dansk Affaldsforening spørger, hvorvidt indsamling af affald fra kommunens egne
institutioner og virksomheder skal ske til markedspris, eller om de er omfattet af kravet om
markedspriser.
Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød kommuner bemærker, at de forudsætter, at
kommunens egne institutioner og virksomheder skal betale gebyr for indsamling og ikke
markedspriser
ITD mener ikke, at kommunerne skal kunne tilbyde indsamling af erhvervsaffald til
materialenyttiggørelse produceret af kommunens egne institutioner og virksomheder.
Daka opfordrer til, at kommunernes egne institutioner og virksomheder sidestilles med
private erhvervsvirksomheder, således at kommunen alene kan tilbyde indsamling af affald
egnet til materialenyttiggørelse til egne institutioner og virksomheder i de tilfælde, hvor
indsamling kan tilbydes til private erhvervsvirksomheder.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at indsamling af affald fra kommunens
egne virksomheder og institutioner ikke er omfattet af kravet om markedspriser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med nærværende lovforslag ikke
ændres på de forudsætninger, der ligger bag kommunernes eksisterende mulighed for at
indsamle affald produceret af kommunens egne virksomheder og institutioner. Ministeriet har
derfor ikke fundet anledning til at ændre på gældende regler for kommunal indsamling af
affald produceret af kommunens egne virksomheder og institutioner.
Ad nr. 3.4: Genbrugspladser
ARI påpeger, at det er uklart, om der også skal fastsættes markedspris for virksomhedernes
brug af genbrugspladser. ARI bemærker, at idet der er væsentlig konkurrence om
indsamling og håndtering af det erhvervsaffald, der afleveres på genbrugspladsen, vil det
være rimeligt, hvis princippet om markedspriser bliver gennemført fuldt ud på det
konkurrenceudsatte område.
ARI bemærker, at Forsyningstilsynet bør føre tilsyn med gebyret/markedsprisen for
virksomhedernes anvendelse af genbrugspladsen og dokumentationen for grundlaget for
prisberegningen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynet med dette
lovforslag ikke skal føre tilsyn med, at kommunerne overholder reglerne for fastsættelse af
affaldsgebyrer. Ministeriet vurderer dog, at tilsynet med gebyrerne ikke meningsfuldt kan
afgrænses til området for affald egnet til materialenyttiggørelse. Der lægges derfor med
lovforslaget op til, at Forsyningstilsynet i takt med at de resterende dele af Klimaplanen
implementeres, får mulighed for at oparbejde viden om affaldssektoren som helhed. Dette vil
indebære undersøgelser af, hvordan de gældende regler for kommunernes fastsættelse af
affaldsgebyrer kan skærpes, inden der etableres et egentligt skærpet tilsyn med
kommunernes overholdelse af reglerne om fastsættelse, opkrævning og kontoføring af
gebyrer for affaldsordninger.
Side 16/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0017.png
Ad nr. 3.5: Ophævelse af ordningen for blandet bolig og erhverv
KL, Københavns Kommune og Sønderborg Kommune er kritiske over for, at kommunernes
mulighed for at tilbyde indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald i ejendomme med
blandet bolig og erhverv ophæves.
KL peger på, at ordningen for blandet bolig og erhverv har til formål at tage hensyn til
pladsmangel i gårde og kommunernes mulighed for at reducere tung trafik i tæt bebyggede
områder.
Københavns Kommune påpeger, at udlejere og ejere af blandede bolig- og
erhvervsejendomme ofte stiller krav til virksomhederne om, at de skal deltage i gårdens
affaldsordning, eller kun må opstille et vist antal beholdere, og at i mange tilfælde indgår
disse betingelser i virksomhedernes lejekontrakt. Med øgede krav til henteordninger og
skærpet fokus på mere sortering, betyder det flere affaldsbeholdere i gårdene, som der flere
steder ikke er plads til, hvis virksomhederne skal have egne ordninger. Københavns
Kommune er bekymret for en stor øgning af kørsel med tunge køretøjer i den tætte by.
Sønderborg Kommune vurderer, at ophævelse af ordningen er en overimplementering af
Klimaplanen. Sønderborg Kommune bemærker, at undtagelsen blev indført for at tage
hensyn til virksomheder beliggende i etageboliger, hvor det ikke gav mening, at der skulle
være to sideløbende affaldssystemer.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ophævelsen af kommunernes
mulighed for at tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse vil blive
erstattet af muligheden for at tilbyde affaldsindsamling til virksomheder, der producerer affald
i art og mængde svarende til en husholdnings. Ministeriet vurderer, at den nye ordning vil
kunne tilbydes til virksomheder i et sådan omfang, at pladsproblemer i tæt bebyggede
områder vil kunne undgås.
Ministeriet vurderer, at det har været intentionen med den aftalte ordning for virksomheder,
der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdnings, at denne ville skulle
erstatte den eksisterende ordning for virksomheder beliggende i blandede bolig- og
erhvervsejendomme.
Ad nr. 4: Genbrugsområder
Det skal indledningsvist bemærkes, at høringsudgaven af lovforslagets § 50 f, stk. 1, ved en
fejl ikke var den korrekte formulering, idet det af bestemmelsen fremgik, at miljøministeren
også havde hjemmel til at fastsætte regler om ”… hvem der kan aflevere genstande til
genbrug og i hvilket omfang”. Det var et tidligere udkast til bestemmelsen, som ved senere
revision udgik, eftersom det i høringsudkastet kun var tiltænkt at borgere kunne benytte
genbrugsområdet, og fordi det ikke var hensigten at fastsætte regler om omfanget af, hvilke
og hvor mange genstande borgere kunne aflevere. Derfor var der ingen bemærkninger i
lovforslaget til den del af bestemmelsen.
Bemærkningerne i høringsudkastet forholder sig derfor kun til bemyndigelsen til at:
”Miljøministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere
genbrugsområder på genbrugspladser i kommunen, herunder om størrelse, indretning og
drift af genbrugsområdet.” Miljøministeriet skal beklage den forvirring, det kan have medført.
Det skal desuden bemærkes, at en række af høringsparterne er kommet med forslag til
udvidelse af lovforslagets § 50 f til at omfatte andre affaldsforebyggelsesaktiviteter. Da
Side 17/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0018.png
bestemmelsen omhandler genbrugsområder på genbrugspladsen konkret og ikke
affaldsforebyggelse generelt, er der ikke taget stilling hertil.
Ad nr. 4.1: Generelt om reguleringen, herunder krav til genbrugsområder
Dansk Affaldsforening anbefaler, at der ikke udmøntes konkrete krav til genbrugsområderne.
Dansk Affaldsforening nævner eksempelvis, at der ikke bør fastsættes regler om størrelse,
indretning og drift af områderne.
KL anfører, at direkte genbrug ikke bør være et krav på alle genbrugspladser. KL anbefaler i
stedet, at reglerne udformes således, at der som minimum skal være en plads i hver
kommune, hvor der er pligt til at etablere genbrugsområder. KL henviser til, at
genbrugspladserne er meget forskellige i kommunerne.
Københavns Kommune mener desuden, at det bør fremgå klart af lovens bemærkninger, at
kommunens rolle på genbrugsområdet fremover ikke er begrænset til etablering af
genbrugsområder, men at kommunen, som i dag, også kan varetage andre opgaver på
affaldsforebyggelsesområdet, og gebyrfinansiere disse, hvis affaldsforebyggelsesopgaverne
knytter sig til kommunens rolle som affaldsmyndighed.
Miljøministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslaget vil Miljøministeriet i forbindelse med fastsættelse af reglerne
på bekendtgørelsesniveau gå i dialog med KL og andre relevante parter om, hvorvidt kravet
om at etablere et genbrugsområde skal gælde for alle genbrugspladser, eller om det
eventuelt alene skal gælde for de genbrugspladser, hvor affald afleveres i flere fraktioner.
Derudover fastslår bemærkningerne også, at bemyndigelsen for miljøministeren til at
fastsætte regler om drift, indretning, mv. kun vil blive anvendt, hvis det vurderes
hensigtsmæssigt at fastsætte retlige rammer herfor. Hjemlen i miljøbeskyttelsesloven til at
fastsætte regler om benyttelsespligt angår kun de kommunale affaldsordninger. Eftersom
genbrugsområde-ordningen ikke er affald, gælder benyttelsespligten ikke for
genbrugsområderne.
Derudover drejer lovforslaget sig fsva. § 50 f udelukkende om etableringen af
genbrugsområder på genbrugspladser og tager ikke stilling til affaldsforebyggelse generelt.
Bestemmelsen i § 50 f begrænser derfor ikke kommunernes eksisterende muligheder for at
varetage opgaver på affaldsforebyggelsesområdet.
Ad nr. 4.2: Virksomheders adgang til genbrugsområdet
ARC, ARGO, Dansk Affaldsforening, DI, Frederiksberg Kommune, KL, Københavns
Kommune, RenoNord og Silkeborg Forsyning opfordrer til at tilpasse lovforslaget, så
virksomheder får mulighed for at aflevere genbrugsgenstande i genbrugsområderne. ARGO
bemærker, at mindre håndværkere vurderes at være en væsentlig kilde for genbrug af
byggematerialer. Dansk Affaldsforening og KL påpeger, at det vil være vanskeligt at
håndhæve, at virksomheder ikke benytter genbrugsområderne. Dansk Affaldsforening
påpeger endvidere, at det vil modvirke genbrug, da alternativet for virksomheder er at
komme affald/effekterne op i affaldscontainerne.
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har taget bemærkningerne til
efterretning og er enige i, at også virksomheder bør have mulighed for at benytte
genbrugsområdet, da det vurderes, at hensigten med initiativet i Klimaplanen ikke har været
at udelukke virksomheder fra at aflevere genstande til genbrug. Miljøministeriet ændrer
Side 18/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0019.png
således hjemlen i § 50 f, stk. 1, så miljøministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder
kan benytte genbrugsområdet, og at virksomheders adgang kan begrænses, hvis det bliver
nødvendigt for at sikre et velfungerende genbrugsområde. Miljøministeren kan eksempelvis
begrænse virksomheders adgang, så de kun kan aflevere genstande, der i karakter svarer til
det, husholdninger vil aflevere. I forbindelse med fastsættelse af reglerne vil Miljøministeriet
gå i dialog med KL og andre relevante parter om virksomheders adgang bør begrænses og i
hvilket omfang.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i forlængelse heraf ændre gebyrreglerne,
således at virksomheder opkræves gebyr for genbrugsområderne ved brug af
genbrugspladsen. Ministeriet bemærker, at der ikke må ske krydssubsidiering mellem
husholdninger og virksomheder, og at de nærmere regler herom vil blive udmøntet ved
bekendtgørelse.
Ad nr. 4.3: Kommunernes kommunikation om genbrugsområder
Dansk Affaldsforening efterspørger, om Ankestyrelsens udtalelse om, at kommunerne ikke
må fremme, at borgerne overdrager genbrugsgenstande til kommunen i stedet for til andre
aktører på markedet for genbrugsvarer fortsat er gældende.
DI, ISOBRO og Kirkens Korshær anfører, at kommunerne bør informere borgerne om, at
genbrugsgenstande også kan afleveres direkte til frivillige organisationer,
genbrugsvirksomheder m.v. ISOBRO og Kirkens Korshær ønsker dette kombineret med en
anbefaling om, at man primært benytter andre genbrugsaktører end det kommunale
genbrugsområde.
DI ønsker en ensartet kommunikation til borgere, virksomheder og frivillige organisationer
om genbrugsområder i hele landet.
APPLiA Danmark bemærker, at Ankestyrelsen har udtalt, at kommunerne ikke må forsøge at
fremme, at borgerne overdrager genbrugsgenstande til kommunen i stedet for til andre
aktører på markedet for genbrugsvarer.
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet antager, at Dansk Affaldsforening henviser til Ankestyrelsens udtalelse af 28.
juni 2017 om kommuners aktiviteter på genbrugsområdet. Ankestyrelsens udtalelse vedrørte
retsgrundlaget på daværende tidspunkt, hvor der ikke eksisterede en pligt for kommunerne
til at etablere et genbrugsområde på genbrugspladser i kommunen, og hvor kommunerne
ikke var forpligtet til at gøre genstandene tilgængelige for private aktører først. Med den
foreslåede § 50 f ændres retstilstanden således, at kommunerne har samme mulighed for at
oplyse brugerne af genbrugspladsen om genbrugsområdet, som kommunerne har for at
oplyse brugerne om de affaldsordninger, der er på genbrugspladsen. Kommunerne vil derfor
heller ikke blive forpligtet til at oplyse om alternative steder at aflevere genbrugsgenstande.
Miljøministeriet kommer ikke til at fastlægge en ensartet kommunikation om
genbrugsområderne, da der med lovforslaget overlades et vist skøn til hver enkelt kommune
angående størrelse, indretning mv. af genbrugsområdet, hvorfor det må være op til den
enkelte kommune at tilrettelægge kommunikationen, så den bedst understøtter de lokale
forhold.
Side 19/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0020.png
Ad nr. 4.4: Producentansvar
Elretur, Applia, DI og DE mener, at det elektronikudstyr, der bliver afleveret i
genbrugsområdet, omfattes af producentansvar på WEEE, og at kommunerne derfor ikke
må tage imod det og afsætte det til private aktører eller sælge det i egne genbrugsbutikker.
Derudover kan der ved et eventuelt videresalg ikke stilles garanti for, at produkterne lever op
til gældende produktkrav.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det er afgørende for retsstillingen, om elektronikudstyr, afleveret på en kommunes
genbrugsplads, betragtes som affald eller ej. Er der tale om elektronikaffald, gælder reglerne
i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Det betyder, at elektronikaffald fra private husholdninger,
som er indleveret på kommunens indsamlingssteder, skal overdrages til producenterne.
Elektronikudstyr, som afleveres til genbrug, er derimod ikke reguleret af Miljøministeriets
regler, da det dermed ikke betragtes som affald. Forslaget til ny § 50 f retter sig udelukkende
mod genbrugsområder på genbrugspladser og dermed ikke mod affald, og forslaget ændrer
således ikke på retsstillingen for elektronikaffald.
Ad nr. 4.5: Pligt til at stille genbrugsgenstande til rådighed for private aktører
ARC mener, at det bør være muligt for kommuner og kommunale affaldsselskaber at afsætte
genstande i egne forretninger uden forinden nødvendigvis at have afsøgt en eller flere
alternative afsætningsmuligheder, hvis der med genstandenes økonomiske og
genbrugsmæssige værdi for øje opnås en mere hensigtsmæssig afsætning lokalt.
ARI og DI anfører, at alle genstande, som kommunen modtager eller indsamler fra borgerne,
bør omfattes af forpligtelsen til at give private aktører mulighed for at overtage genstandene,
inden kommunen afsætter genstandene i en kommunal genbrugsbutik.
ARI giver udtryk for, at genstandene bør stilles til rådighed vederlagsfrit for private aktører.
Dansk Affaldsforening anfører, at der ikke bør udmøntes konkrete krav til afsætning af
genbrugsgenstandene og opfordrer til, at reglerne i en bekendtgørelse bliver rummelige.
Folkekirkens Nødhjælp er bekymrede for, om lovforslaget vil begrænse muligheden for lokale
variationer, og påpeger, at der i nogle kommuner allerede findes gode samarbejder med
affaldsselskaber, og at det er vigtigt, at de gode initiativer understøttes.
DI giver udtryk for, at der bør udrulles en ensartet model i hele landet. DI henviser til, at hvis
ordningerne implementeres lokalt med forskellige måder at få adgang til
genbrugsgenstandene, vil det blive svært at håndtere for de private aktører. DI anfører
endvidere, at der skal sikres lige vilkår for afhentning af genbrugsgenstande for virksomheder
og frivillige. DI bemærker, at det vil være konkurrenceforvridende, hvis alene frivillige
organisationer kan afhente produkter vederlagsfrit, og virksomheder vil skulle betale.
ISOBRO peger på, at det i lovbemærkningerne er præciseret, at tanken er, at indsamlede
genbrugsgenstande skal stilles til rådighed for private og frivillige aktører, men at dette ikke er
reflekteret i lovteksten, hvor der alene åbnes mulighed for, at ministen ”kan” præcisere dette i
en senere bekendtgørelse. ISOBRO mener, at det skal fremgå, at ministeren skal fastsætte
regler herom.
ISOBRO foretrækker, at der skabes reelle lokale partnerskaber mellem kommuner og de
frivillige organisationer, og henviser til, at intentionen i den politiske aftale er mest muligt
genbrug, og at de frivillige organisationer skal have førsteret.
Side 20/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0021.png
ISOBRO påpeger, at de foreslåede bemærkninger giver kommunerne mulighed for at sortere
og segmentere de indsamlede genbrugsgenstande. ISOBRO og Kirkens Korshær giver udtryk
for, at dette kan skabe en frasortering af de mest værdifulde genstande, hvilket skaber en
større økonomisk risiko for de private aktører. ISOBRO anbefaler, at kommunernes eventuelle
sortering altid aftales lokalt med de frivillige og private genbrugsaktører.
Kirkens Korshær bemærker, at de ikke mener, at frivillige organisationer skal sidestilles med
øvrige private og virksomheder, idet de grundet momsfritagelsen ikke har lige vilkår i en
budrunde med vederlag. De foreslår derfor, at ordlyden ændres til organisationer og private,
samt organisationer og virksomheder.
Københavns Kommune mener, at det bør præciseres, hvorvidt afsætning af
genbrugsgenstandene skal ske til markedspris. Københavns Kommune ønsker endvidere, at
det skal være muligt at betale private aktører for at aftage genstande, der ville skulle til
affaldsbehandling, hvis de ikke kan afsættes til genbrug.
Aalborg Universitet finder det vigtigt, at den endelige lov og dens bemærkninger i højere grad
giver udtryk for og giver rammer for, at kommunerne kan få lov til at finde løsninger, der
tilgodeser lokale aktørers interesser, og at loven muliggør koblinger mellem FGU (red.:
Forberedende grunduddannelse) og lokale løsninger. Aalborg Universitet mener desuden, at
bemærkningerne til lovforslaget anvender en for rigid opdeling mellem private og offentlige
socialøkonomiske virksomheder, der kan forhindre gode og dynamiske lokale initiativer med
fokus på at fremme genbrug og lokal uddannelse og beskæftigelse. Aalborg Universitet er
desuden ikke enige i, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal bemyndiges til at
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give private aktører mulighed for at
overtage genstande, der er afleveret i genbrugsområder på genbrugspladser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er politisk aftalt, at
genbrugsgenstande, der afleveres i genbrugsområder, først skal gøres tilgængelige for
private aktører, herunder frivillige organisationer og borgere. De genstande, som ikke
afsættes, må kommunerne afsætte i kommunale genbrugsbutikker eller til socialøkonomiske
virksomheder. Udgangspunktet er således, at genstandene skal afsættes til private aktører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det ikke har været formålet med
Klimaplanen at stille private socialøkonomiske virksomheder ringere end andre private
aktører. Lovforslaget vil således ligestille private socialøkonomiske virksomheder med andre
private aktører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at reglerne vedrørende
kommunalbestyrelsens pligt til at give private aktører mulighed for at overtage genstandene
egner sig bedst til at blive reguleret på bekendtgørelsesniveau, da denne reguleringsform
giver mulighed for en løbende og effektiv tilpasning af reglerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i ISOBRO’s betragtning om, at det skal
fremgå af § 50 f, stk. 2, at ministeren skal fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til
at give private aktører mulighed for at overtage genstande, der er afleveret i
genbrugsområder på genbrugspladser. Ministeriet vil derfor tilrette lovforslaget herefter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det forventes, at
kommunalbestyrelsen vil blive overladt et råderum i forhold til den lokale udmøntning af
ordningen, således at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler, der giver
Side 21/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0022.png
kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge forskellige modeller for organisering af
ordningen i den enkelte kommune, på den enkelte genbrugsplads og for forskellige
materialestrømme. Det er således hensigten, at det skal være muligt at tage hensyn til lokale
forhold i udmøntningen. Baggrunden er, at der er høj diversitet i både antal besøg, mængder
og kvalitet af genstande, der modtages til genbrug på de enkelte genbrugspladser, og
sammensætningen af private aktører kan variere i de enkelte kommuner.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kommunerne i den lokale udmøntning
af ordningen skal sikre lige vilkår mellem frivillige organisationer og private virksomheder.
Ministeriet er enig i, at ordningen ikke skal udelukke gode lokale samarbejder, men
eventuelle samarbejder skal indgås, således at konkurrenceforvridning undgås.
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at genstandene bør stilles til rådighed
vederlagsfrit for private aktører for at undgå konkurrenceforvridning. Ministeriet vil derfor
tilrette lovforslaget herefter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer ikke, at det er hensigten med den politiske
aftale, at frivillige organisationer skal have førsteret til genstandene. Det fremgår derimod af
aftalen, at genstandene først skal gøres tilgængelige for ’private aktører, herunder frivillige
organisationer og borgere’.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at som udgangspunkt omfatter
ordningen alene genbrugsgenstande og ikke affald. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
mener dog, at det skal være muligt for ansatte på genbrugspladsen at tage affald op fra
containeren med henblik på genbrug. I forlængelse af høringssvarene har ministeriet derfor
indsat denne mulighed i lovforslaget. Det vil dog være en betingelse herfor, at kommunen
giver private aktører mulighed for at overtage genstandene, inden genstanden afsættes til
kommunale socialøkonomiske virksomheder eller i kommunale genbrugsbutikker.
Ad nr. 4.6: Gebyr for genbrugsområder
ARGO, Dansk Affaldsforening og KL anbefaler, at omkostningerne til genbrugsområdet
finansieres som en del af genbrugspladsgebyret, i stedet for at der skal fastsættes et
særskilt gebyr for ordningen for genbrugsområder. ARGO henviser til, at det bliver kunstigt
og uhensigtsmæssigt, hvis der skal føres selvstændigt regnskab og opgøres et særskilt
gebyr for en enkelt fraktion med særskilt andel af faste omkostninger, særskilt tidsopgørelse
m.v.
ARI bemærker, at gebyret også i nogen grad bør kunne anvendes til husstandsindsamling af
genbrugsgenstande. ARI nævner eksempelvis indsamling af storskrald til genbrug.
Dansk Affaldsforening anbefaler, at andre genbrugsinitiativer bør kunne finansieres som en
del af gebyret for genbrugsområder. Dansk Affaldsforening mener endvidere, at det er
ulogisk, at genbrugsbutikkerne ikke kan finansieres over gebyret, når genbrugsområderne
kan.
Københavns Kommune spørger, om indtægt fra genbrugsbutikkernes salg af genstande skal
godskrives i genbrugsordningens gebyr.
Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at udrede om lønudgifter til personalet
ved genbrugsbutikker må indgå i de kommunale affaldskonti, hvis salget af genstande
dækker lønudgifter for ordningen, så der ikke er udgifter til genbrugsbutikken. Sønderborg
Kommune anmoder endvidere Energistyrelsen om at udrede om et eventuelt overskud fra
Side 22/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
kommunalt drevne genbrugsbutikker må modregnes driftsomkostninger for
genbrugspladserne, så borgernes gebyrer kan reduceres.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af energi-, forsynings- og
klimaministerens svar af 19. juni 2018 på det daværende Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalgs spørgsmål 287 (alm. del), at idet genbrugsgenstande ikke er omfattet af
definitionen af affald, kan affaldsgebyret som udgangspunkt ikke anvendes til at understøtte
direkte genbrug, herunder at finansiere salg af genbrugsgenstande, der modtages på
genbrugspladserne.
Formålet med indførsel af et gebyr for genbrugsområder er alene at kunne dække
kommunernes udgifter forbundet med genbrugsområder på genbrugspladsen, som
kommunerne med lovforslaget bliver forpligtet til at etablere. Gebyret vil f.eks. skulle dække
udgifter, der må være forbundet med, at kommunalbestyrelsen opfylder sin forpligtelse til at
etablere genbrugsområder på genbrugspladsen og til at give private aktører mulighed for at
overtage genstande, der er afleveret i genbrugsområder på genbrugspladsen.
Gebyret vil dog ikke kunne dække udgifter forbundet med kommunale genbrugsbutikker, og
et evt. overskud fra genbrugsbutikkernes salg af genstande vil ikke kunne godskrives i
gebyret for genbrugsområder. Gebyret vil endvidere ikke kunne dække kommunens øvrige i
genbrugsinitiativer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i forbindelse med den politiske
aftale fra 2007 om organiseringen af affaldssektoren var enighed om, at reglerne om
kommunale gebyrer for affald skulle revideres, så gennemsigtigheden blev øget. Den
politiske aftale blev udmøntet ved lov nr. 513 af 12. juni 2009 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og andre love, der trådte i kraft den 1. januar 2010. Herefter har det været
et princip, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte særskilt gebyr for hver affaldsordning, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3. Hermed får borgere og virksomheder mulighed for at
se, hvilken service de betaler for, når de betaler affaldsgebyrer. Dette er baggrunden for, at
der er blevet lagt op til at fastsætte et særskilt gebyr for genbrugsområder. Idet der i
forlængelse af høringssvarene vil blive indført en mulighed for, at ansatte på
genbrugspladsen kan tage affald op fra containeren med henblik på genbrug, hvorefter
genstandene vil indgå i ordningen for genbrugsområder, og da ordningen for
genbrugsområder således ikke vil være snævert begrænset til genbrugsgenstande, vurderer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dog, at et særskilt gebyr for genbrugsområder vil
være uhensigtsmæssigt. Ministeriet vil derfor tilrette lovforslaget, således at udgifter til
genbrugsområder vil skulle dækkes af genbrugspladsgebyret.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt lønudgifter for personalet ved genbrugsbutikker
må indgå i de kommunale affaldskonti, bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
at det fremgår af affaldsaktørbekendtgørelsens § 16, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen
efter anmodning skal kunne dokumentere fordelingen af omkostningerne på de forskellige
ordninger. I forlængelse heraf er det ministeriets opfattelse, at kommunerne almindeligvis
skal føre regnskab for de kommunale genbrugsplader og genbrugsbutikker på en måde, der
muliggør, at kommunen kan dokumentere, at affaldsgebyret ikke anvendes til
genbrugsbutikkerne, jf. også energi-, forsynings- og klimaministerens svar af 19. juni 2018
på det daværende Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgs spørgsmål 287 (alm. del).
Side 23/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0024.png
Ad nr. 4.7: Offentlig høring
Folkekirkens Nødhjælp bemærker, at lovforslaget lægger op til at inddrage flere private
aktører end alene frivillige organisationer i udmøntningen af den lokale ordning i kommunen,
og foreslår, at lovgivningen afspejler intentionen og ordlyden fra den politiske aftale.
Folkekirkens Nødhjælp mener således ikke, at kommunen skal inddrage kommercielle
aktører, og peger på, at det er helt nødvendigt for, at der ikke opstår unødvendig
konkurrence om de samme genbrugsartikler.
ISOBRO og Kirkens Korshær foreslår, at kravet om en offentlig høring erstattes med en
forpligtelse til at inddrage interesserede, frivillige organisationer og private aktører i
udmøntningen. ISOBRO påpeger, at dette er tæt på formuleringen i den politiske aftale.
ISOBRO bemærker endvidere, at en offentlig høring ikke er det samme som lokal dialog
med de frivillige organisationer.
KL anfører endvidere, at en selvstændig offentlig høring i forbindelse med en speciel ordning
vil medføre yderligere administration, der pålægges kommunerne og borgerne over gebyret.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af Klimaplanen, at
kommunerne forpligtes til at inddrage de frivillige organisationer i den lokale kommunale
udmøntning af initiativet.
Det følger af lovforslagets § 50 f, stk. 2, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om inddragelse af offentligheden i den lokale udmøntning af ordningen,
herunder om udelukkende digital annoncering.
Det forventes, at der i stigende grad vil komme flere og flere aktører på genbrugsområdet,
hvorfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at offentligheden bør inddrages
bredt i den lokale udmøntning, således at det sikres, at frivillige organisationer bliver hørt,
men også at borgere og private virksomheder, som kan have interesse i at genbruge
genstandene, får mulighed for at udtale sig om ordningen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de nærmere regler om inddragelse af
offentligheden, herunder om omfanget heraf, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Ad nr. 4.8: Konkurrence mellem kommuner og private aktører på genbrugsområdet
Dansk Erhverv mener ikke, at kommunerne skal kunne afsætte genstande i egne
genbrugsbutikker, efter genstandene har været gjort tilgængelige for private aktører. Dansk
Erhverv påpeger endvidere, at de kommunale genbrugsbutikker skader konkurrencen for en
række private aktører, som de kollektive ordninger, velgørenhedsorganisationer og
privatejede genbrugsbutikker.
Folkekirkens Nødhjælp bemærker, at kommuner ikke bør undermindre velfungerende private
løsninger. Folkekirkens Nødhjælp peger på, at når de ser kommunen aktivt invitere borgerne
til at aflevere deres genbrugsgenstande i genbrugsområder og storskraldsordninger, fremfor
til de eksisterende genbrugsbutikker, der er drevet af frivillige organisationer, overføres
genbrugsressourcer fra et velfungerende genbrugsmarked til kommunen, og at dette
hverken er til gavn for miljøet eller økonomien, da kommunale genbrugsbutikker hverken har
kompetence eller kommercielt incitament til at prissætte genbrugsartikler korrekt, sikre
maksimalt videresalg til genbrug og dermed minimere andelen, der bliver til affald.
Side 24/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0025.png
Røde Kors opfordrer til, at den humanitære branches genbrugsaktivitet får en større rolle i
lovforslaget. Røde Kors henviser til, at de i de seneste år har oplevet en form for
konkurrencepres fra den kommunale sektor på genbrugsområdet, hvilket potentielt kan
underminere mulighederne for det store potentiale, der fortsat findes for at øge
genanvendelsen af direkte genbrug i Danmark.
ISOBRO bemærker, at i 6 kommuner, hvor der er blevet oprettet kommunale
genbrugsbutikker, har frivillige organisationer oplevet et fald i omsætning, og ISOBRO
estimerer, at lovforslaget vil medføre en varig sænkning af frivillige butikkers omsætning på
ca. 77 mio. kr. årligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Ankestyrelsen i sin udtalelse af 28.
juni 2017 om kommuners aktiviteter på genbrugsområdet anfører, at kommuner er
berettigede til at tage imod genbrugsgenstande, herunder elektrisk og elektronisk udstyr, når
det sker som en naturlig afrunding af kommunens opgaver på affaldsområdet, herunder
opgaven med at forebygge affald. Det er i forlængelse heraf Ankestyrelsens opfattelse, at
kommuner kan sælge genstandene til private og erhvervsdrivende under en række
betingelser, herunder at salg sker med henblik på, at genstandene genbruges, og at salget
skal ske til markedspris.
Formålet med Klimaplanen er ikke at forhindre kommuner i at drive genbrugsbutikker inden
for rammerne af gældende ret.
Hensigten med Klimaplanens initiativ om genbrugsområder er at styrke den cirkulære
økonomi ved at forpligte kommunerne til at stille et område til rådighed, så borgere har
mulighed for at aflevere genstande til genbrug. Det forventes, at dette vil øge mængden af
genstande til genbrug. Det er også aftalt med Klimaplanen, at private aktører skal have
adgang til genstandene. Genstande, der afleveres i genbrugsområderne, skal således først
gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivillige organisationer og borgere, og det er
alene de genstande, som ikke afsættes til private, som kommunerne må afsætte i
kommunale genbrugsbutikker eller til kommunale socialøkonomiske virksomheder. På denne
måde understøttes de private initiativer, og konkurrencen mellem kommunale
genbrugsbutikker og frivillige organisationer og private virksomheder vedrørende salg af
genbrugsgenstande mindskes, hvilket skal forhindre, at private aktører opnår tab i
omsætning som følge af oprettelse af kommunale genbrugsbutikker.
Ad nr. 5: Dispensationsordning
Ad nr. 5.1: Formålet med dispensationsordningen
KL, Københavns Kommune og Dansk Affaldsforening er af den opfattelse, at
dispensationsmuligheden i praksis er gjort så besværlig, at hverken offentlige eller private vil
have nogle incitamenter til at gå med i ordningen. Dansk Affaldsforening anbefaler derfor, at
Energistyrelsen straks går i dialog med de relevante parter, så der kan etableres en
dispensationsordning, der giver såvel private som offentlige incitament til at indgå i et
partnerskab.
KL finder det uhensigtsmæssigt, at ordningen vil forhindre, at kommunerne i praksis får
mulighed for fremadrettet at deltage i affaldsbehandling – også i tilfælde, hvor det kunne
understøtte lokale cirkulære løsninger og den danske genanvendelsessektor generelt.
Side 25/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0026.png
KL bemærker, at forslaget virker som favorisering af private virksomheder, som i første
omgang ikke vil løfte opgaven og bære risikoen, men efterfølgende vil deltage, hvis det
offentlige bærer en stor del af risikoen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er, at
kommunerne fremadrettet ikke skal deltage i behandlingen af affald egnet til
materialenyttiggørelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der allerede i dag er et velfungerende
privat marked, der kan håndtere opgaven, og at der vil være interesse på det private marked
for at varetage opgaven. Det private marked håndterer allerede i dag ca. 95 pct. af
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, og en evaluering af konkurrenceudsættelsen
af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse har vist, at det private marked kan håndtere
opgaven. Ministeriet har endvidere overvejet, om der kan opstå en situation, hvor der ikke
kan findes en private aktør, der vil indgå i et partnerskab med en kommune, der har fået
dispensation. Ministeriet vurderer dog ikke, at der ikke vil kunne findes en privat aktør, der er
interesseret i at indgå i et samarbejde med en kommune om opgaven. I den forbindelse
lægger ministeriet vægt på, at det vurderes, at der er interesse på det private marked for at
varetage opgaven med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.
Ad nr. 5.2: Dispensationsordningens varighed
KL bemærker, at såfremt der ikke findes relevante private købere af det kommunale
behandlingsanlæg, vil tidsbegrænsningen kunne medføre store økonomiske tab for den
kommune, der må lukke sit behandlingsanlæg, der kan
sælges
til en privat aktør.
Københavns Kommune bemærker, at såfremt der ikke findes relevante private købere af det
kommunale behandlingsanlæg, vil tidsbegrænsningen kunne medføre store økonomiske tab
for den kommune, som må lukke sit behandlingsanlæg, der kan sælges til en privat aktør.
Københavns Kommune foreslår, at kommuner, der ikke kan sælge behandlingsanlæg pr.
skæringsdatoen, får mulighed for at fortsætte som ejere af anlægget, indtil anlægget er
udtjent eller en privat køber melder sig på banen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at dispensationsordningen i modsætning
til overgangsordningen ikke er tidsbegrænset.
Ad nr. 5.3: Udbudskrav og markedsundersøgelse
ARI og DI fremfører, at Forsyningstilsynet bør sammenstille den foretagne
markedsundersøgelse med det foretagne udbud forud for, at der gives dispensation til
etablering af et offentligt privat selskab til at byde i den efterfølgende udbudsrunde. Hvis
inputtet fra markedsundersøgelsen ikke har fundet rimelig anvendelse ved udformningen af
udbuddet, bør dispensation afvises.
DI anbefaler, at dispensationsmuligheden i selve lovforslaget konkretiseres, så det er
tydeligt, at det handler om de tilfælde, hvor der ikke er private aktører, der byder ind på
håndtering af en affaldsfraktion.
Side 26/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0027.png
Dansk Erhverv bemærker, at kommunerne også skal have mulighed for at søge
dispensation til at udbyde og deltage i et offentlig/privat selskab, såfremt der ikke er private
aktører, der byder på opgaven. Her er det afgørende vigtigt, at kommunerne sikrer fuld
transparens og ensretning af de kravsspecifikationer, som eventuelle udbud baseres på. De
private aktører skal sikres et objektivt sammenligningsgrundlag for at udarbejde tilbud.
Danaffald, DTL og Danske Vognmænd skriver, at det er vigtigt at undgå, at kommunerne
kan formulere prohibitive udbudskrav, som vil udelukke private aktører fra at byde, eller kan
diskvalificere deres bud på et urimeligt grundlag.
Sønderborg Forsyning ønsker, at Energistyrelsen sikrer, at lovforslaget udelukker
kommunale investeringer i kommende sorterings- og behandlingsanlæg for affaldstyper,
hvor der allerede er eksisterende kapacitet inden for EU.
Sønderborg Kommune mener også, at undtagelserne i reguleringen synes for åbne i forhold
til lovgivningens formål om at liberalisere sorterings- og behandlingsanlæggene. Det bør
undersøges om dispensationsmulighederne og undtagelsen i forhold til udbudslovgivningen
bliver en bagdør, der gør det muligt, at sikre investering i nye danske sorterings- og/eller
behandlingsanlæg, fordi investeringen kan binde kommunalt affald i 5 til 8 år og
finansieringen kan ske med kommunale lån under kommunegarantien.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det udtrykkeligt fremgår af
lovforslaget, at kommuner kun kan gives dispensation til at deltage i selskaber, herunder
anlæg, som behandler affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis kommunalbestyrelsen ikke
har modtaget antagelige ansøgninger eller tilbud i forbindelse med en udbudsprocedure efter
udbudslovens regler for tildeling af offentlige kontrakter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslaget
er præciseret, at Forsyningstilsynet kun kan meddele dispensation, hvis det kan
dokumenteres, at der er foretaget en markedsundersøgelse. Markedsundersøgelsen skal
have været egnet til at sikre kendskab til markedet forud for udbuddet, således at kommunen
på oplyst grundlag har kunne udforme udbuddet med henblik på at opnå interesse på det
private marked.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de kommunale udbud vil være
omfattet af reglerne i udbudsloven. Udbudslovens generelle principper, der bl.a. forbyder, at
et offentligt udbud udformes med det formål at udelukke det fra udbudslovens
anvendelsesområde eller kunstigt begrænse konkurrencen, ved at udbuddet udformes med
hensigt til uretmæssigt at favorisere en enkelt eller visse økonomiske aktører eller stille den
eller dem mindre gunstigt, vil dermed finde anvendelse. Ministeriet har ikke fundet anledning
til at skærpe kravene til kommunernes udbud af opgaver med behandling af affald egnet til
materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning i forhold til udbudslovens
regler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at betingelserne om indledende
markedsundersøgelse og at opgaven mindst én gang skal have været forsøgt udbudt, har til
formål at sikre, at en dispensation kun bliver relevant i de tilfælde, der viser sig ikke at være
eksisterende behandlingskapacitet på markedet i EU. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet bemærker, at et vilkår for en dispensation til kommunen, er at
Side 27/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0028.png
kommunen genudbyder opgaven på samme vilkår. Dette har til formål at sikre, at
dispensationsordningen ikke bliver en bagdør til nye kommunale investeringer i
behandlingsanlæg, idet markedet vil have haft mulighed for at påtage sig opgaven inden
kommunen kan få meddelt dispensation.
Ad nr. 6: Overgangsordning
Ad nr. 6.1: Generelt om overgangsordningen
ARI og DI mener, at det er meget positivt, at kommunale anlæg, der skal fortsætte i
overgangsperioden skal anmeldes til og godkendes af Forsyningstilsynet. Det vil skabe et
overblik over de fortsættende aktiviteter. Det er også positivt, at de skal udskilles i aktie- eller
anpartsselskaber og drives efter de almindelige regler herfor, samt at de skal drives
kommercielt og derfor ikke er underlagt hvile i sig selv reglerne. ARI og DI mener derudover,
at det bør præciseres i bemærkningerne, at selskabets økonomi dermed også er flyttet ud af
gebyrområdet og over til skatteområdet i kommunen.
ITD har forståelse for den foreslåede overgangsordning på 5 år, og mener, at kommunerne
hurtigst muligt skal stoppe med at behandle genanvendeligt erhvervsaffald.
Dansk Erhverv mener, at der er behov for at konkretisere rammerne for affaldshåndteringen
yderligere, så der skabes vished for aktørerne i affaldssektoren om mulighederne i
fremtiden. Der er stadig en række gråzoner, hvor en videre udmøntning er nødvendig. Det
gælder især kommunernes beføjelser ift. affaldshåndteringen i overgangsperioden frem mod
1. januar 2024, men også derefter hvor der er behov for klare rammevilkår, beføjelser og
muligheder for de forskellige aktører. Det vil også gøre tilsynsopgaven mindre kompleks.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det af lovforslagets bemærkninger
fremgår, at aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse
omfattet af en kommunal affaldsordning i forbindelse med selskabsgørelsen vil blive udskilt
fra den kommunale forvaltning. Ministeriet bekræfter, at selskabets økonomi vil være
omfattet af skatteområdet i kommunen.
Ad nr. 6.2: Levering af service- og administrationsydelser
Dansk Erhverv, mener, at hvis en kommune beslutter sig for at levere service- og
administrationsydelser til deres udskilte affaldsselskaber på markedsvilkår, så bør disse
service- og administrationsydelser også tilbydes på samme vilkår til private aktører.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget har ikke til formål, at
regulere kommunernes muligheder for generelt at udbyde service- og administrationsydelser
på det private marked. Kommunens aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til
materialenyttiggørelse vil, så længe disse foregår som del af den kommunale forvaltning,
kunne trække på de kommunale systemer, udstyr, grunde, bygninger mv. Efter
selskabsgørelsen må kommunen som udgangspunkt ikke levere service- og
administrationsydelser til selskabet. Da der er tale om et selskab, der bliver udskilt fra
kommunen i en overgangsperiode, har ministeriet fundet det hensigtsmæssigt at give
kommunerne mulighed for at tilbyde, at selskabet fortsat kan benytte sig af disse service- og
administrationsydelser, hvis selskabet ønsker at købe dem til markedsmæssige priser og
Side 28/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0029.png
vilkår. Ministeriet vurderer, at dette ikke vil påvirke konkurrencen på markedet, men at det vil
bidrage til en mere fleksibel proces for selskabsgørelsen. Ministeriet har ikke fundet
anledning til at udvide kommunernes mulighed for at tilbyde sådanne service og
administrationsydelser yderligere.
Ad nr. 7: Kommunale anlæg med dispensation til behandling af erhvervsaffald
ARI og
DI undrer sig over, at der skulle være behov for at give eksisterende kommunale
anlæg, der modtager erhvervsaffald, yderligere dispensation til at fortsætte. Disse anlæg
burde for længst være afskrevet. Materiellet har typisk en afskrivningsperiode på 6-8 år og
dispensationerne ifølge affaldsforliget i 2007 burde således være ophørt senest 2017.
DI mener, at det bør præciseres, at disse anlæg skal organiseres i et særskilt aktie- eller
anpartsselskab, da det fysiske anlæg behandler begge typer affald. At give mulighed for, at
det samme fysiske anlæg både indgår som aktiv i et udskilt selskab og som aktiv i et løst
organiseret område alene underlagt krav om særskilte regnskaber for dele af driften, giver
ingen mening og skaber et bureaukratisk mareridt i forhold til kontrol. Såfremt der er anlæg
og materiel, som alene håndterer erhvervsaffald modtaget under dispensation behøver disse
ikke udskilles i selvstændige selskaber, da de allerede er undergivet regler om selvstændig
regnskabsaflæggelse m.v. Det er dog afgørende, at aktiviteterne holdes adskilt fra andre
aktiviteter, der finansieres på anden vis.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de resterende kommunale
behandlingsanlæg i ordningen i langt overvejende grad er afskrevne og har meget lidt gæld.
I lyset af, at det var hensigten med konkurrenceudsættelsen af det genanvendelige
erhvervsaffald, at kommunale behandlingsanlæg ikke længere skal behandle erhvervsaffald
egnet til materialenyttiggørelse, vurderes det på den baggrund at være hensigtsmæssigt at
fastsætte en slutdato for godkendelsesordningen. Det er dog ud fra en
værdispildsbetragtning aftalt i Klimaplanen, at slutdatoen for disse anlæg er fastsat til 1.
januar 2027.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er præciseret, at de kommunale
anlæg, der er godkendte til at behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, ikke
vil være omfattet af overgangsordningen for affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af
en kommunal affaldsordning. Aktiviteterne vil således heller ikke være omfattet af kravet om
udskillelse i særskilte aktie- eller anpartsselskaber efter den foreslåede § 49 h, stk. 1.
Kommunerne vil dog ikke være forhindret i at udskille aktiviteterne i det samme selskab, som
varetager behandlingen af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal
affaldsordning, så længe vilkårene for driften, herunder krav om særskilte regnskaber,
overholdes.
Ad nr. 7.1: Eksisterende dispensationer
BOFA forstår lovforslaget således, at de hidtidige godkendelser/dispensationer ophører i
2027. Samtidig forstår BOFA dog lovforslaget således, at BOFA fra lovforslagets
ikrafttræden ikke længere vil have behov for den meddelte dispensation, da BOFA nu med
lovforslagets § 49 b, stk. 3, nr. 1, får hjemmel til at deltage i aktiviteter forbundet med
behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.
Side 29/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0030.png
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at det er korrekt forstået.
Ad. nr. 8: Jord
ARI, DI Miljøsektionen og ITD bemærker alle i deres høringssvar, at der, jf. Klimaplanen
arbejdes med en konkurrenceudsættelse af jord, hvor kommunernes anvisningsret og pligt
for jord, som er affald, ophæves, så virksomheder frit kan vælge, hvor de afleverer jord, og at
de ser frem til de videre drøftelser.
Ministeriets bemærkninger:
Et af initiativerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020
er, at der arbejdes for at ophæve kommunernes anvisningsret og pligt for jord samt udfase
kommunale jordbehandlingsanlæg. Initiativet lyder:
Der arbejdes for en løsning, hvor kommunernes anvisningsret- og pligt for
jord, som er affald, ophæves, så virksomheder frit kan vælge, hvor de
afleverer jord. Samtidigt udfases kommunale jordbehandlingsanlæg på sigt
efter en rimelig overgangsperiode, der bl.a. tager hensyn til kommunale
investeringer. Regler om bortskaffelse og anvendelse af forurenet jord
opretholdes, så der fortsat skal ske anmeldelse af jordflytninger.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vil inddrage parterne i den videre udmøntning af
initiativet.
Ad nr. 9: Indsamling af forbrændingsegnet affald
Ad nr. 9.1: Overordnede bemærkninger
ARI, DI, Danaffald og ITD bakker op om at ophæve virksomheders benyttelsespligt til
kommunale indsamlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, da det betyder, at
affaldsproducerende virksomheder vil kunne benytte sig af én affaldsindsamler både til det
genanvendelige affald og til det affald, der skal til forbrænding.
ITD finder det beklageligt, at der ikke er tale om en fuldt ud konkurrenceudsættelse af det
forbrændingsegnede affald, men blot muligheden for at vælge en privat aktør til. ITD mener
derfor også, at kommunens egne virksomheder og institutioner også skal kunne benytte
private indsamlingsordninger af affald til forbrænding.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i Klimaplanen er aftalt, at
virksomheder fremover skal kunne benytte private indsamlingsordninger for affald til
forbrænding. Således kan virksomheder fremadrettet samle deres affaldsindsamling hos én
aktør. Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke begrænser kommunens egne virksomheder
og institutioners mulighed for at vælge en privat indsamler.
Ad nr. 9.2: Affaldsdatasystemet
ITD opfordrer til at det gøres tydeligt, at indsamlingsvirksomheden også skal indberette data
til Affaldsdatasystemet. Ved overtagelse af ansvaret for forbrændingsegnet erhvervsaffald
bør der stilles krav om, at mindst én person med ledelsesansvar for indsamlingen i
Side 30/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0031.png
indsamlervirksomheden kan forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig
håndtering af affald.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at
affaldsproducerende virksomheder vil kunne overdrage ansvaret for håndtering af både
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse og af forbrændingsegnet affald og
indberetning af data til en tilmeldt og godkendt indsamlingsvirksomhed. Det følger heraf, at
reglerne om indberetning af data til affaldsdatasystemet, vil finde anvendelse.
Ad nr. 9.3: Definition af forbrændingsegnet affald
DI, og ARI mener, at det skal være tydeligt, at forbrændingsegnet affald fra erhverv omfatter
alt affald, der sendes til forbrænding, hvad end det defineres som restaffald eller som
tidligere benævnt dagrenovation eller forbrændingsegnet affald. ARI bemærker, at formålet
om, at virksomheden kan nøjes med en affaldsindsamler ikke kan opnås, såfremt ikke alt
forbrændingsegnet affald er omfattet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at betegnelsen ”affald til forbrænding” i
aftalen må forstås i overensstemmelse med definitionen ”forbrændingsegnet affald” i den
gældende regulering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at affaldsproducerende virksomheder vil
kunne overdrage ansvaret for håndtering af forbrændingsegnet affald til en tilmeldt og
godkendt indsamlingsvirksomhed. Reglerne vil blive fastsat i affaldsaktør- og
affaldsregisterbekendtgørelsen, hvor forbrændingsegnet affald er defineret som i
affaldsbekendtgørelsen. Af affaldsbekendtgørelsen fremgår det, § 3, nr. 19, at
forbrændingsegnet affald er defineret som ”affald, som ikke er egnet til
materialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf
giver anledning til udledning af forurenende stoffer i uacceptabelt omfang.
Forbrændingsegnet affald omfatter ikke:
a) Affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde.
b) Affald, der efter lovgivningen, herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen,
skal indsamles eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder
deponering eller som konkret anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling,
herunder deponering.”
Der vil ikke blive ændret på affaldsaktør- og affaldsregisterbekendtgørelsens henvisninger til
definitionen af forbrændingsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen.
Ad. nr. 9.4: Godkendte indsamleres håndtering af affald
ARI og DI mener, at det bør gøres klart, at omlastning, frasortering af genanvendelige
materialer og neddeling, i det omfang det er nødvendigt for at leve op til kriterierne for
aflevering af affaldet til forbrænding, er omfattet af den håndtering, som de godkendte
indsamlere af forbrændingsegnet affald må stå for.
Ministeriets bemærkninger:
Side 31/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0032.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren bemærker, at nærværende lovforslag ikke ændrer
på kommunernes anvisningsret. Kommunerne vil derfor fortsat kunne etablere
anvisningsordninger, hvor affald anvises til forbehandling, herunder omlastning, frasortering
af genanvendelige materialer og neddeling. Det vil indtil videre fortsat være muligt at
fastsætte benyttelsespligt for sådanne ordninger, og indsamlingsvirksomheder vil overtage
de affaldsproducerende virksomheders forpligtelse til at følge anvisningsordningen. Det er
dog aftalt med Klimaplanen, at anvisningsretten vil skulle ophæves i forbindelse med
udmøntningen af Klimaplanens initiativ 5 om mindre forbrænding og import af affald til
forbrænding. De nærmere regler for indsamlingsvirksomhedernes håndtering af affaldet, vil
blive fastsat i bekendtgørelse.
Ad nr. 9.5: Afgrænsning på tværs af affaldstyper
DI og ARI mener, at det ville have været naturligt at fastholde en afgrænsning til art og
mængde på tværs af affaldstyper, da det dermed ville blive entydigt, at kommunerne alene
kan stille ordninger til rådighed for de helt små virksomheder.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke med Klimaplanens initiativ 4
om en stærk genanvendelsessektor er aftalt at begrænse kommunernes muligheder for at
tilbyde indsamlings- og anvisningsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald. Af hensyn
til at undgå konkurrenceforvridning, er det besluttet, at der stilles krav om markedspriser for
visse kommunale indsamlingsordninger, der tilbydes virksomheder. Der henvises til pkt. 3.2
om markedspriser for kommunale ordninger.
Ad nr. 9.6: Ophævelse af anvisningsretten
Danaffald foreslår, at kommunernes anvisningsret til virksomhedernes forbrændingsegnede
affald samtidig ophæves, så affaldsindsamleren selv kan vælge, hvor affaldet skal
forbrændes og på den måde understøtte udviklingen mod en mere effektiv og
markedsorienteret forbrændingssektor.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at det i Klimaplanens initiativ 5 om
mindre forbrænding og import af affald til forbrænding er aftalt, at kommunernes
anvisningsret skal ophæves. Spørgsmålet vil derfor blive håndteret i forbindelse med
udmøntningen af klimaplanens initiativ 5.
Ad nr. 9.7: Kommunernes mulighed for at stille krav til virksomhedernes håndtering af
restaffald
Dansk Affaldsforening mener, at det er uproblematisk at ophæve muligheden for at pålægge
virksomheder benyttelsespligt til en kommunal indsamlingsordning for forbrændingsegnet
affald, da de fleste kommuner allerede giver frit valg for virksomhederne, hvis de
overhovedet tilbyder en indsamlingsordning for forbrændingsegnet erhvervsaffald.
KL vurderer, at relativt få kommuner i dag stiller krav om benyttelsespligt for kommunal
ordning for restaffald (Aalborg og København).
Side 32/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0033.png
Dansk Affaldsforening ser gerne, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke
ændres på kommunernes mulighed for at stille krav til, hvorvidt virksomhederne må håndtere
deres husholdningslignende restaffald sammen med deres forbrændingsegnede affald eller
ej.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke er ændret på gældende ret
ift. kommunernes mulighed for at stille krav til hvorvidt virksomhederne må håndtere deres
husholdningslignende restaffald sammen med deres forbrændingsegnede affald eller ej.
Ad nr. 10: Skærpet økonomisk tilsyn
Ad nr. 10.1: Tilsynets betydning for affaldsgebyret
3F er bekymrede over, at affaldsgebyrerne stiger meget mere end det som partierne bag
klimaftalen har lagt til grund for aftalen.
BL påpeger, at ændringerne ikke bør medføre højere affaldsgebyrer for landets borgere,
uanset hvor de bor.
Dansk Affaldsforening anbefaler, at det af lovforslaget fremgår, hvor meget man regner med,
at Forsyningstilsynet årligt skal bruge af borgernes gebyrpenge for at løse sine opgaver. Det
bemærkes, at kommunerne er tildelt en væsentlig rolle i at fremme den cirkulære økonomi
og grønne omstilling for så vidt angår borgernes affald. Det kræver fokus på blandt andet
miljø, klima, kvalitet i genanvendelsen, affaldsforebyggelse, genbrug og anlæg der påvirker
miljøet mindst muligt. Det vil være problematisk for denne indsats, hvis kommunerne skal
bruge en masse ressourcer og gebyrpenge på at ”kæmpe” med Forsyningsstilsynet, hvis
primære fokus er økonomi.
Frederiksberg Kommune finder det betænkeligt, at udgifterne til et tilsyn gebyrfinansieres,
når der fra statslig side er udmeldt en forventning om, at ændringerne i kommunens
affaldsordninger, som følge af øgede statslige krav på sigt skal være udgiftsneutrale.
KL påpeger, at omkostningerne til opgaven ikke er estimeret, men at de vurderer, at en
omfattende opgave må formodes at medføre betydelige omkostninger både for kommuner,
affaldsselskaber og Forsyningstilsynet. KL spørger hvad forslaget betyder for borgernes
affaldsgebyr.
Københavns Kommune påpeger, at gebyrfinansiering af tilsynet medfører øget affaldsgebyr
for husholdningerne.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at indførelsen af et skærpet økonomisk
tilsyn har til formål at sikre gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive priser i
affaldssektoren. Det skærpede økonomiske tilsyn forventes isoleret set at betyde en
meromkostning for kommunerne. Denne meromkostning for kommunerne vil husholdninger
og virksomheder skulle betale via det kommunale affaldsgebyr for husholdninger og de
priser kommunerne opkræver virksomheder for kommunal indsamling og behandling af
erhvervsaffald. Meromkostningerne forventes at medføre en gebyrstigning for en
gennemsnitlig husstand på ca. 3 kr. i 2022 og 2023. For virksomheder vil stigningen også
være beskeden, men det er vanskeligt at komme med et præcist skøn.
Side 33/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0034.png
Samlet set forventes lovforslaget dog på sigt at medføre et lavere affaldsgebyr som følge af
en mere effektiv behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det forventes at ske på
baggrund af øget adgang til affaldet for private virksomheder, så der kan opnås
stordriftsfordele, mere effektive anlæg, øget teknologiudvikling.
Ad nr. 10.2: Præcisering af Forsyningstilsynets opgaver
Dansk Affaldsforening anbefaler, at Forsyningstilsynet ikke selv fastlægger sine opgaver,
herunder selv bestemmer, hvor mange penge der skal opkræves hos borgerne, og at
lovforslaget indeholder relativt præcise beskrivelse af Forsyningstilsynets opgaver, herunder
formålet med de enkelte opgaver og hvilke resultater de forventer at give – fx mere, bedre
eller billigere affaldshåndtering.
3F mener, at Forsyningstilsynets primære rolle bør beskrives lidt nærmere og konkret.
Forsyningstilsynet vurderer, at der er række uklarheder ift. overgangsordningen,
dispensationsordningen samt fritvalgsordningerne for henholdsvis genanvendeligt
erhvervsaffald og forbrændingsegnet affald og at der er behov for præciseringer. De
vurderer yderligere, at lovforslagets nye bestemmelser rejser en række spørgsmål i forhold
miljøbeskyttelseslovens gældende bestemmelser herunder bestemmelser om straf.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det med lovforslaget foreslås, at der
indføres en række konkrete tilsynsopgaver med ordninger på området for indsamling og
behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, samt det foreslås at indføre tiltag, der vil
være mere bredt forankret i sektoren, herunder tiltag der skal øge transparens og
overvågning af det kommunale affaldsgebyr.
På baggrund af høringen har ministeriet i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at det i
medfør af § 47, stk. 1, i kommunestyrelsesloven følger, at tilsynet med kommunerne og
kommunale fællesskaber varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Boligministeriet som
overordnet tilsynsmyndighed, jf. kommunestyrelsesloven § 53. Dermed vil Ankestyrelsen
fortsat være tilsynsmyndighed, hvor det ikke fremgår udtrykkeligt af loven eller i regler
udstedt i medfør af loven, at et tilsyn med kommunerne og kommunale fællesskaber skal
varetages af Forsyningstilsynet. Det vil eksempelvis indtil videre fortsat være Ankestyrelsen,
der fører tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om fastsættelse, opkrævning og
kontoføring af gebyrer for affaldsordninger. Forsyningstilsynets opgaver fastsættes i loven
eller regler udstedt i medfør heraf og ikke af Forsyningstilsynet selv. Forsyningstilsynet
fastsætter selv nærmere regler om betaling og opkrævning af gebyr, men der er aftalt en
gebyrramme, der sætter et loft for, hvor mange penge Forsyningstilsynet kan opkræve i
gebyrer. Forsyningstilsynet er bevilget en ramme for afgiftsopkrævninger over affaldsgebyret
på 8,0 mio. kr. i 2022 og 8,2 mio. kr. i 2023. Dette forventes at medføre en gebyrstigning for
en gennemsnitlig husstand på ca. 3 kr. i 2022 og 2023. For virksomheder vil stigningen også
være beskeden, men det er vanskeligt at komme med et præcist skøn.
På baggrund af høringen har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderet, at
miljøbeskyttelseslovens kapitel 9, 9 a og 10 om Tilsyn, Miljøskade og Administrative
bestemmelser ikke skal finde anvendelse på Forsyningstilsynets afgørelser. Ministeriet
vurderer, at disse bestemmelser er udformet med henblik på det tilsyn, der føres af
kommunalbestyrelsen og i enkelte tilfælde ministeren, og derfor bør disse bestemmelser ikke
finde anvendelse ved Forsyningstilsynets tilsyn. Da kapitel 9, 9a og 10 ikke gælder for
Side 34/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0035.png
Forsyningstilsynet, er der i stedet fastsat konkrete bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven,
der alene gælder for Forsyningstilsynet tilsyn med affaldssektoren. Disse bestemmelser
svarer så vidt muligt til de bestemmelser, der regulerer Forsyningstilsynet i den øvrige
sektorlovgivning.
Derudover vurderer ministeriet, at miljøbeskyttelseslovens regler om straf for manglende
efterkommelse af påbud, ikke skal finde anvendelse for de påbud, Forsyningstilsynet
meddeler kommunalbestyrelsen. Derimod foreslås det, at hvis en kommune eller et
kommunalt fællesskab ikke efterkommer Forsyningstilsynets påbud meddelt i henhold til
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, vil dette skulle kunne påses af Ankestyrelsen,
som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes
styrelse. Forsyningstilsynet har i sådanne tilfælde mulighed for, i overensstemmelse med
gældende regler, at rette henvendelse til Ankestyrelsen, der, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, i sidste instans vil kunne fastsætte tvangsbøder til de
ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen i medfør af § 50 b i lov om kommunernes
styrelse. Den eksisterende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 2, om
straf for manglende efterkommelse af påbud, vil derimod finde anvendelse, i de tilfælde
Forsyningstilsynet meddeler påbud til andre end kommunalbestyrelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af høringen præciseret, hvornår
Forsyningstilsynet har en tilsynskompetence, og hvad der ligger i denne. Det er eksempelvis
i relation til den række af forpligtelser, der pålægges en kommune, der deltager i
dispensationsordningen, præciseret, at Forsyningstilsynet af egen drift eller på grundlag af
en klage skal føre tilsyn med overholdelse af vilkår for dispensationen og har mulighed for at
give påbud om, at manglende overholdelse af vilkår for dispensationen bringes i orden
straks eller inden en nærmere angivet frist. Det er præciseret, at der vil blive fastsat regler
om, at Forsyningstilsynet vil kunne behandle og træffe afgørelse i sager, der vedrører
spørgsmål om, om kommunalbestyrelser, der har fået meddelt dispensation, deltager i et
selskab, der er stiftet som aktie- eller anpartsselskab med privat medejerskab. Der vil også
blive fastsat regler om, at Forsyningstilsynet vil kunne behandle og træffe afgørelse i sager,
der vedrører spørgsmål om, om den affaldsfraktion, der er meddelt dispensation for, er
genudbudt på samme vilkår som udbuddet, der gav anledning til dispensationen. Ligeledes
vil der blive fastsat regler om, at Forsyningstilsynet vil kunne behandle og træffe afgørelse i
sager, der vedrører spørgsmål om, om kommunen alene deltager i et selskab, der behandler
affaldsfraktioner omfattet af dispensationen. Der vil desuden blive fastsat regler om, at
Forsyningstilsynet vil kunne behandle og træffe afgørelse i sager, der vedrører spørgsmål
om, om kommunalbestyrelser, der har fået meddelt dispensation, deltager i et selskab, der
behandler affald fra andre kommuner end kommuner, der har ejerandele i selskabet. Det er
præciseret, at Forsyningstilsynet kan påbyde en kommune, der ikke har overholdt de
betingelser og vilkår under hvilke, der er meddelt dispensation, at den manglende
overholdelse bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Et sådan påbud vil
kunne efterkommes ved, at selskabet enten ophører med at udøve den aktivitet, der strider
mod de betingelser og vilkår, under hvilke der er meddelt dispensation, eller ved at
kommunen afhænder sine ejerandele i selskabet. Det er yderligere præciseret, at
Forsyningstilsynet vil ikke få kompetence til at prøve, om udbuds- og konkurrencelovens
regler er overtrådt og forventes ikke at skulle forholde sig til dette.
Ad nr. 10.3: Årlig redegørelse af Forsyningstilsynets virksomhed
KL ønsker, at Forsyningstilsynet med lovforslaget eller i lovbemærkningerne pålægges årligt
at redegøre for, hvordan deres ressourcer anvendes, og hvilken merværdi deres
opgaveløsning medfører.
Side 35/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0036.png
Dansk Affaldsforening anbefaler, at det bliver et krav, at Forsyningstilsynet laver årlige
afrapportering over hvor mange penge, man har opkrævet hos borgerne, hvad de præcist er
blevet brugt til, og hvilke resultater det har givet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af lov om Forsyningstilsynet
§ 5, stk. 1, at Forsyningstilsynet årligt aflægger rapporter om tilsynets virksomhed og
varetagelsen af tilsynets opgaver til energi-, forsynings- og klimaministeren, Europa-
Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder. Ministeriet har ikke fundet anledning til at skærpe kravet om
årlig afrapportering af tilsynets opgaver i relation til affaldssektoren. Forpligtelsens svarer
dermed til, den der gælder på andre forsyningsområder.
Ad nr. 10.4: Fordelingen af omkostningerne til Forsyningstilsynet på affaldsgebyret
Dansk Affaldsforening anbefaler, at det af husholdningernes affaldsgebyrer skal fremgå,
hvor stor en andel der går til Forsyningstilsynet, så der sikres gennemsigtighed.
Frederiksberg Kommune mener, at det er essentielt, at reglerne omkring gebyret indrettes
på en sådan måde, at ekstra administration undgås.
Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Allerød kommune spørger, om Forsyningstilsynets
gebyr til kommunerne være struktureret således, at der er en tydelig adskillelse i gebyrerne
mellem virksomheds- og borgerrelaterede aktiviteter, så krydssubsidiering undgås. Og om
det således er korrekt forstået, at virksomheder, der ønsker at kommunen skal afhente det
genanvendelige affald, skal opkræves "markedsprisen" med tillæg i form af kommunens
omkostninger til Forsyningstilsynet.
KL og Københavns kommune ønsker oplyst, hvilket af kommunens affaldsgebyrer, der skal
finansiere de omkostninger, kommunerne har i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn
m.v.
Sønderborg Kommune ønsker, at Energistyrelsen præciserer denne tekst, så det fremgår
hvilke af Forsyningstilsynets tilsynsudgifter, der skal indgå i kommunernes generelle
administrationsomkostninger og hvilke af Forsyningstilsynets tilsynsudgifter, der skal indgå i
de enkelte affaldsordninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at gebyret og omkostninger kommunen
afholder i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn skal indregnes i affaldsgebyrerne som
en administrationsomkostning. Disse omkostninger vil derfor skulle fremgå i det kommunale
budget- og regnskabssystem. Kan gebyret til forsyningstilsynet eller de omkostninger
kommunen afholder i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn henføres til en enkelt
ordning, vil udgiften skulle indregnes i gebyret for ordningen. Kan gebyret til
forsyningstilsynet eller omkostninger kommunen afholder i forbindelse med
Forsyningstilsynets ikke henføres til en enkelt ordning, skal det indregnes i det gebyr
kommunerne opkræver husholdninger til dækning af kommunen generelle
administrationsomkostninger. Det vil blive reguleret nærmere i affaldsaktørbekendtgørelsen.
Side 36/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0037.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsen vil skulle
fastsætte og opkræve en pris svarende til markedsprisen for kommunal indsamling af
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer
affald i art og mængde svarende til en husholdnings, kommunal indsamling af erhvervsaffald
egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, kommunal
behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast
broforbindelse, og kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald. Det fremgår
af lovforslagets bemærkninger, at markedsprisen som minimum er fastsat, så der sikres fuld
dækning af omkostningerne ved indsamlingen. En sådan fuld dækning omfatter også gebyr
og udgifter afholdt i tilfælde af, at Forsyningstilsynets finder anledning til at rejse en sag om,
hvorvidt kommunen har udfoldet sædvanlige og rimelige bestræbelser på at undersøge,
hvad markedsprisen er, at kommunens pris som minimum er fastsat, så der er sikret fuld
dækning af omkostningerne ved indsamlingen og om overskud fra ordningerne er benyttet til
at finansiere omkostningerne for husholdningerne eller andre affaldsordninger, der skal hvile
i sig selv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke vil blive fastsat et nyt
administrationsgebyr for virksomheder, og der vil ikke være mulighed for dispensation.
Ad nr. 10.5: Krav til sagsbehandlingstider
Sønderborg Kommune anmoder Energistyrelsen om at indsætte en bestemmelse om, at
ministeren kan fastsætte regler for Forsyningstilsynets sagsbehandlingstid i forbindelse med
ansøgninger om godkendelse af deltagelse i overgangsordninger og ansøgninger om
dispensation.
ARI og DI foreslår, at der gives en tidsramme i loven indenfor hvilken Ankestyrelsen skal
have fulgt op på en henvendelse fra Forsyningstilsynet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er forventningen, at
Forsyningstilsynets mulighed for at oversende sager til Ankestyrelsen, vil have en betydelig
præventiv effekt. Det er derfor vurderingen, at den overvejende hovedpart af
Forsyningstilsynets påbud vil blive efterkommet af kommunerne. Der er derfor ikke fundet
anledning til at fastsætte særlige regler for Ankestyrelsens sagsbehandlingstider.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynet har som formål
navnlig at sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj
effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt samt en sikker og stabil
forsyning. Det er dermed ministeriets klare forventning, at Forsyningstilsynet på baggrund af
disse hensyn, vi prioritere behandlingen af ansøgninger om godkendelse af deltagelse i
overgangsordninger og ansøgninger om dispensation højt. Der er derfor ikke fundet
anledning til at fastsætte særlige regler for Forsyningstilsynets sagsbehandlingstider.
Ad nr. 10.6: Klageadgang
Dansk Affaldsforening foreslår, at kommunerne kan klage til Energiklagenævnet over
Forsyningstilsynets afgørelser og ikke skal gå i byretten, hvis kommunen ikke er tilfreds med
Forsyningstilsynets afgørelser. Forsyningstilsynet ønsker, at det fremgår udtrykkeligt af
lovforslaget, om Forsyningstilsynets afgørelser kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Side 37/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0038.png
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget
overvejet, om Forsyningstilsynets afgørelse skal kunne påklages til anden administrativ
myndighed. Da Forsyningstilsynets tilsyn i medfør af dette lovforslag føres med kommuner,
er det vurderingen, at det ikke vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis
udgangspunktet om klageadgang fraviges.
Ad nr. 10.7: Tilsyn med miljø og genanvendelse
3F påpeger, at Forsyningstilsynet bør se på, hvordan affaldet bevæger sig i nye strømme, og
om de højere genanvendelsesmål sikres.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets tilsyn alene er et
økonomisk tilsyn. Det er dog med Klimaplanen aftalt, at der ud over et skærpet økonomisk
tilsyn, skal laves en ny model for affaldstilsyn. Det skal være et nyt og forbedret affaldstilsyn i
forhold til det, det er i dag. Arbejdet med affaldstilsynet foregår i Miljøministeriet og er ikke en
del af nærværende lovforslag.
Ad nr. 10.8: Forsyningstilsynets indsamling af oplysninger
Danaffald mener, at der er mange vigtige indsatsområder for Forsyningstilsynet på
affaldsområdet, heriblandt: Behov for bedre data og bogføringskultur i kommunernes
affaldsaktiviteter, vurdering af affaldsgebyrer, genbrugspladser, mindre virksomheders
adgang til kommunale indsamlingsordninger, indsats mod krydssubsidiering og
konkurrenceforvridning samt forebyggelse af kommunernes hjemtagning af
affaldsindsamling.
Forsyningstilsynet fremhæver, at de får en række nye overvågnings- og analyseopgaver
med fokus på transparens i affaldssektoren m.v., hvorfor effektiv dataindsamling er
afgørende for tilsynets opgaver og dermed effekten af det nye tilsyn.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af høringen præciseret, at
Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens og andre
markedsaktørers pligt til at videregive oplysninger, herunder regler om formen for
indberetning, og at indberetningen skal ske elektronisk. Denne bestemmelse vil bemyndige
Forsyningstilsynet til at fastsætte regler om frister for videregivelsen af de relevante
oplysninger, samt i hvilken form disse oplysninger skal videregives.
Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering for de
aktører, som skal indberette oplysninger, samt fastsætte regler om, at der til indberetningen
anvendes en standardkontoplan, som Forsyningstilsynet udarbejder. En standardkontoplan
vil, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, kunne bygge på eksisterende
kontoplaner, som anvendes i sektoren. En standardkontoplan har til formål at sikre, at
indberetning til Forsyningstilsynet bliver mere ensartede og sammenlignelige, og derved
sikrer mere transparens i affaldssektoren, hvilket vil bidrage til at sikre et skærpet økonomisk
tilsyn.
Forsyningstilsynet vil også kunne fastsætte regler om, at en indberetning skal ledsages af en
erklæring afgivet af en godkendt revisor, samt fastsætte regler om, at indberetning sker til
Side 38/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0039.png
Forsyningstilsynets eget anmeldelsessystem. Dette kan f.eks. ske via ENergi-Anmeldelse
Online (ENAO) eller andet anmeldelsessystem.
Ad nr. 10.9: Forsyningstilsynets prioritering og behandling af klager
ARI og DI foreslår, at der etableres en mulighed for at indbringe sager for Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet foreslår, at de får mulighed for selv at afgøre, om der er tilstrækkelig
grundlag for at undersøge eksempelvis en klagesag.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af høringen præciseret, at når
Forsyningstilsynet er pålagt en tilsynsopgave i medfør af loven eller regler udstedt i medfør
af loven, kan Forsyningstilsynet behandle sagen af egen drift eller på baggrund af en klage.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af høringen præciseret, at
Forsyningstilsynet har beføjelse til, når det af loven eller regler udstedt i medfør af loven
fremgår, at Forsyningstilsynet skal føre et tilsyn, at afvise at behandle en sag.
Forsyningstilsynet vil således på et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen kunne
afvise at behandle alle eller dele af de klagepunkter, som en klager har rejst.
Forsyningstilsynet vil således kunne beslutte, at det ikke vil træffe afgørelse i en sag. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvor Forsyningstilsynet får forelagt en sag, og hvor det viser sig,
at Forsyningstilsynet først vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere
ressourcekrævende undersøgelser.
Forsyningstilsynet vil dermed blive berettiget til at prioritere de klager, det modtager,
forskelligt, og Forsyningstilsynet vil i denne forbindelse vil råde over en skønsbeføjelse, som
ikke afhænger af, om sagens behandling befinder sig på et mere eller mindre fremskredent
stadium.
Ad nr. 11: Økonomiske konsekvenser
KL bemærker, at der mangler en vurdering af de økonomiske konsekvenser for borgere,
erhvervsliv og kommuner. KL opfordrer derfor til, at lovgiver præciserer og kvantificerer disse
konsekvenser.
Dansk Affaldsforening anbefaler, at der i lovforslaget reelt gøres rede for forslagets
økonomiske konsekvenser for borgere, virksomheder og kommuner i form af fx konkrete
økonomiske estimater.
KL vurderer, at forslaget vil medføre en række transaktionsomkostninger og risiko for
strandede omkostninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har efter høringen uddybet de økonomiske
konsekvenser som følger af et skærpet økonomisk tilsyn. For borgere og erhvervsliv vil der
være udgifter forbundet med indførelsen af et skærpet økonomisk tilsyn. Kommunerne skal
indregne gebyrbetalingen til Forsyningstilsynet og de udgifter kommunerne afholder i
forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn i affaldsgebyrerne og i de priser kommunerne
opkræver virksomheder for kommunal indsamling og behandling af erhvervsaffald.
Side 39/40
 L 153 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2551516_0040.png
Borgere vil betale for tilsynet via det kommunale affaldsgebyr for husholdninger.
Meromkostningerne forventes at medføre en gebyrstigning for en gennemsnitlig husstand på
ca. 3 kr. i 2022 og 2023. For virksomheder vil stigningen være beskeden, men vanskeligt at
skønne præcist.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget på sigt forventes at medføre et nedadgående pres på
de samlede omkostninger ved affaldsbehandlingen som følge af konkurrencepres,
udnyttelse af storskalafordele på det private marked og dermed en mere effektiv
affaldsbehandling.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslaget,
at der vil være engangsomkostninger i forbindelse med selskabsgørelsen, som typisk vil
blive finansieret af den virksomhed eller aktivitet, som udskilles fra den kommunale
forvaltning.
Det bemærkes endvidere, at det er muligt for kommunerne at indgå i en overgangsordning,
hvor de skal selskabsgøres fra 1. januar 2024 og afhændes senest d. 1. juli 2027. Det
bemærkes endvidere, at kommunerne har mulighed for at opnå indtjening for deres
genanvendelsesaktiviteter i overgangsperioden. Det gælder både løbende indtjening fra
anlæggenes aktiviteter, samt når anlæggene skal afhændes. Der stilles ikke krav om
modregning for kommunernes indtjening af genanvendelsesaktiviteter.
Ad nr. 12: Låntagning
KL bemærker, at det skal afklares, om dispensation ændrer på kommunernes mulighed for
at finansiere via KommuneKredit.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget følger gældende ret, og
KommuneKredit derfor som udgangspunkt ikke kan stille sine ydelser til rådighed inden for
kommercielle og konkurrenceudsatte områder.
Side 40/40