Retsudvalget 2021-22
L 15 Bilag 1
Offentligt
2466735_0001.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
£Lovkvalitetskontoret (951s08)
£Strafferetskontoret (951s18)
VS: Høring over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven - 2020-0090-2244
30. august 2021 10:45:56
image002.png
Lovforslag (Høringsversion) (D2099624).PDF
Høringsliste (D1823706).PDF
Høringsbrev (til modtagerne på listen).PDF
Fra:
Nanna Skau Fischer <[email protected]>
Sendt:
28. august 2021 14:14
Til:
Justitsministeriet <[email protected]>
Cc:
Nanna Skau Fischer <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven
- 2020-0090-2244
Danske Regioner har ingen bemærkninger til forslaget.
Med venli
g hilsen
Nanna Skau Fischer
Centerchef/Chefjurist
Center for Sundhedsinnovation (SINO)
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M +45 22222153
E
[email protected]
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. august 2021 16:04
Emne:
Høring over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven -
2020-0090-2244
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0002.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
7. september 2021
J.nr.: 21/19759-1
Sagsbehandler: Stine Dyppel
Justitsministeriet har ved brev af 23. august 2021 (sagsnr. 2020-0090-2244) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket
indsats mod stalking).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0003.png
7. september 2021
Høringssvar fra Dialog mod Vold
Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod stalking)
Hos Dialog mod Vold hilser vi det velkomment, at den foreslåede lovændring vil sikre
mulighed for at anmelde en person for stalking uden et forudgående tilhold. Det er en
anerkendelse af forbrydelsens alvor samt det faktum, at stalking er en krænkelse af den
forurettedes fred og kan have store, psykiske konsekvenser.
Vi er enige i, at der med den teknologiske udvikling er opstået nye metoder, hvormed
gerningspersoner kan udsætte ofre for massiv forfølgelse og chikane. Blandt de personer, vi
har i behandling for udøvelse af vold i nære relationer, erkender 17 % at de har udøvet
digital vold. Det er vores vurdering, at tilhold, opholdsforbud og bortvisning ikke er effektive
midler ved denne gruppe.
Når der er tale om partnervold, bliver stalking ofte udøvet som en af flere voldsformer.
Blandt de personer, vi har i behandling for udøvelse af vold i nære relationer, har en del også
udøvet stalking. Det er en voldsform, der ikke stopper, men tværtimod ofte starter og
intensiveres, når den voldsudsatte forlader voldudøveren.
Bekæmpelse af stalking kræver derfor en særlig indsats, hvor den foreslåede lovændring er
et godt skridt på vejen. Kriminaliseringen vil skabe øget bevågenhed og formentlig få
potentielle gerningspersoner til at tænke sig om en ekstra gang. Dermed kan lovændringen
bidrage til at forebygge og reducere omfanget af stalking.
Anmeldelse, domfældelse og straf vil yde den forurettede retfærdighed. Men spørgsmålet
er, om det vil få gerningspersonerne til helt at stoppe med at udøve stalking? Bestemmelsen
om, at forurettede skal have ret til at blive underrettet ved gerningspersonens udgang og
løsladelse indeholder en erkendelse af, at stalkingen kan fortsætte, og en præmis om, at den
forurettede skal kunne tage sine forholdsregler. Hvilke forholdsregler? Og hvor længe skal
den forurettede leve et liv i frygt?
Det er derfor meget glædeligt, at stalkere nu tilbydes behandling for at standse stalkingen. Vi
anerkender behandlingsforløbene i Dansk Stalking Center som et godt værktøj til at løse
stalking som isoleret problem.
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0004.png
Vi har i forlængelse heraf været data for de stalkere af nære relationer, vi har haft i
behandling, igennem. Her viser det sig, at de behandlede udøvere af stalking er noget mere
”alsidige” på voldsområdet end vores øvrige udøvere i behandling. Den gennemsnitlige
udøver af vold i nære relationer har udøvet to voldsformer. Udøverne af stalking har
derimod gennemsnitligt udøvet 3,5 voldsformer. Det drejer sig især om psykisk vold (94 %),
fysisk vold (88 %) og materiel vold (69 %).
Vi kunne derfor i tillæg ønske, at der specifikt for den gruppe af udøvere af stalking, der
stalker deres nære relationer, som del af pakken tilbydes sammenhængende behandling for
alle voldstyperne. Voldstyperne skifter hos denne gruppe ofte mellem hinanden eller finder
sted samtidig, og det er derfor næppe meningsfuldt isoleret at behandle en stalking-
problematik.
En sådan helhedsorienteret indsats for denne målgruppe arbejder vi i forvejen med i Dialog
mod Vold, hvor vi har 20 års erfaring i behandling af vold i nære relationer, herunder også af
udøvere af stalking. Derfor bidrager vi gerne med praktiske løsninger for denne målgruppe i
forlængelse af den styrkede indsats mod stalking.
For at sikre en håndfast indsats, der effektivt kan bidrage til at reducere omfanget af
stalking, foreslår vi tillige, at behandling af udøvere af stalking indgår i selve lovteksten.
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0005.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Fremsendt per mail til [email protected]
København, 16. september 2021
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og
styrket indsats mod stalking) – 2020-0090-2244.
Foreningen Joan-Søstrene har modtaget ovennævnte forslag til lovændringer til høring.
Joan-Søstrene, som i over 45 år har rådgivet kvinder udsat for vold, voldtægt, incest og seksuel
chikane, har med interesse læst ovennævnte lovforslag. En del af forslaget udgør en markant
forbedring af den juridiske beskyttelse af ofre for stalking, herunder selvstændig kriminalisering af
stalking og indførelse af ret til bistandsadvokat.
Justitsministeriet har med lovforslaget vist en udtalt forståelse for ofrenes situation, hvilket
naturligvis er positivt. Desværre er forslaget baseret på en lidt for optimistisk opfattelse af den
nuværende retstilstand. Det kan derfor frygtes, at de dele af lovforslagets bemærkninger, som er
formuleret som ”hensigtserklæringer” med ord som ”bør” eller ”efter omstændighederne”, ikke vil
få nogen som helst positiv effekt for ofrene. Joan-Søstrene bemærker her især, at udkastet under
gennemgang af gældende ret beskæftiger sig med tilholdslovens bestemmelse om bortvisning på
trods af, at loven nærmest bliver ignoreret af politikredsene.
Det er her relevant at erindre om, at nogle af de alvorligste anbefalinger i den første
evalueringsrapport fra 2017 om Danmarks implementering af Europarådets konvention til
bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) var vedrørende
politiets manglende implementering af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning:
“211. GREVIO urges the Danish authorities to step up efforts to implement the full
range of emergency barring and protection orders available under the Act on
Restraining Orders and to ensure their vigilant enforcement.
212. To this extent, GREVIO further urges the Danish authorities to assess the level of
implementation of the Act on Restraining Orders with a view to identifying and
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
remedying any obstacles in the letter of the law or in its practice. Moreover, GREVIO
strongly encourages the Danish Authorities to end the practice of allowing for
exceptions in prohibitions on contact.”
Europarådets ekspertgruppe GREVIO’s anbefalinger pkt. 211 og pkt. 212 er desværre endnu ikke
blevet fuldt ud håndteret politisk, og politiet gør fortsat kun yderst sparsomt brug af hjemmel til at
bortvise den voldelige part, for eksempel kun to gange i 2019 på landsplan.
Den beskyttelse, som skulle komme ofrene til del og sikre, at det var gerningsmanden, som blev
”sat ud” og ofret, som kunne blive i hjemme med eventuelle børn, er stort set ikke eksisterende. Det
er derfor bekymrende, at det af pkt.
2.1.3.3.
fremgår, at det forudsættes, at tilholdslovens regler om
udstedelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning vil skulle anvendes på samme vis som hidtil.
Europarådets ekspertgruppe GREVIO har konkluderet, at den nuværende praksis er i strid med
Istanbulkonventionen.
Tidligere undersøgelser – også foretaget af Justitsministeriet - har vist et udtalt ukendskab til loven i
politikredsene, men også en uvilje til at bruge lovgivningen, bl.a. fordi politiet ikke vidste, hvor de
sende gerningsmanden hen, hvorimod ofret typisk bare kunne køres til nærmeste krisecenter. Hertil
kommer, at den oprindelige bortvisningslov blev indført uden de ellers anbefalede
”interventionskontorer”, som skulle sikre opfølgning på såvel den bortviste som dennes familie.
Hermed blev lovens formål udhulet. Overførelsen af loven til den nuværende lov om tilhold m.v.
har desværre ikke ændret på dette. For så vidt er lovgivningen i sig selv fin, men implementeringen
og opfølgningen mangler.
Underretning af ofret ved løsladelse af gerningsmanden, hvad end det er fra varetægtsfængsling
eller fra afsoning, bør være obligatorisk, medmindre ofret har frabedt sig underretning. Risikoen
for, at tilbuddet om underretning bliver ”glemt” fra politiets side, hvis det ikke er obligatorisk, er
simpelthen for stor. Desuden er det meget at forvente, at ofret af sig selv skal fremkomme med en
”anmodning” om at blive underrettet. Selvom den foreslåede adgang til bistandsadvokat måske kan
bidrage til, at ofrets rettigheder bliver overholdt, så er bistandsadvokatordningen, som den findes i
dag, ikke en endegyldig retsgaranti. Der er hverken krav til særlig uddannelse eller særlige
kompetencer for advokater i forhold til at blive udpeget som bistandsadvokat, som i øvrigt typisk er
beneficerede advokater, som står på retskredsens liste over forsvarsadvokater.
Joan-Søstrene er helt enige i, at der skal være en frist for indgivelse af klage over en afgørelse af et
meddelt tilhold og finder, at fire uger er passende.
Vi har vedhæftet en folder med Joan-Søstrene til orientering. Såfremt ovenstående ønskes uddybet,
eller der i øvrigt er spørgsmål, står Joan-Søstrene naturligvis til rådighed. Vi kan desuden henvise til
det høringssvar, som afgives af Foreningen Digitalt Ansvar, som Joan-Søstrene er medlem af.
Med venlig hilsen
Joan-Søstrene
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0007.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 3533 0950
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/02429-2
16. SEPTEMBER 2021
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, STRAFFELOVEN
OG LOV OM TILHOLD, OPHOLDSFORBUD OG
BORTVISNING
Justitsministeriet har ved e-mail af 23. august 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod stalking).
Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger:
KRIMINALISERINGEN AF STALKING ER ET
LIGESTILLINGSFREMMENDE TILTAG
Instituttet finder det særdeles positivt, at der med lovudkastet vil blive
indført en selvstændig kriminalisering af stalking, at stalkingofferet vil
blive tildelt en række processuelle rettigheder i retsplejeloven, og at der
vil blive indført en klagefrist i tilholdsloven.
Instituttet bemærker indledningsvis, at Danmark var blandt de første
lande, som ratificerede Europarådets konvention af 11. maj 2011 til
forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Istanbulkonventionen).
Istanbulkonventionens artikel 34 pålægger de kontraherende stater at
tage de nødvendige lovgivningsmæssige og andre skridt for at sikre, at
stalking kriminaliseres. I artikel 34 defineres stalking som forsætligt at
udøve gentagen truende adfærd rettet mod en anden person, der
medfører, at den pågældende person frygter for sin sikkerhed.
Istanbulkonventionens artikel 78, stk. 3, giver dog staterne mulighed for
at anvende civilretlige sanktioner over for stalking i stedet for straf, og
den mulighed har Danmark benyttet. Derfor har stalking ikke hidtil
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0008.png
været kriminaliseret i Danmark, selvom Danmark tiltrådte
konventionen i 2014.
I Danmark er stalking i stedet fortrinsvis blevet håndteret ved hjælp af
tilhold og opholdsforbud i henhold til lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning (se også Istanbulkonventionens artikel 53).
Istanbulkonventionens gennemførelse overvåges af GREVIO (Group of
Experts on Action against Violence against Women and Domestic
Violence), som er oprettet i henhold til konventionens artikel 66 og
består af 10-15 uafhængige eksperter inden for menneskerettigheder,
kønsligestilling og vold mod kvinder og i nære relationer. GREVIO har
rejst tvivl om, hvorvidt den danske håndtering af stalkingsager via
tilhold har været tilstrækkelig.
1
Stalking er en form for kønsbaseret vold imod kvinder i
Istanbulkonventionens artikel 3, litra d’s forstand, idet kvinder oftere er
ofre for stalking end mænd. I en undersøgelse fra Justitsministeriets
Forskningskontor oplyser 5,6 procent af kvinderne således, at de har
været udsat for stalking inden for de seneste fem år, imens det samme
kun gør sig gældende for 3,0 procent af mændene.
2
Tilgangen og indsatserne på området bør derfor bygge på en
erkendelse af, at det oftere er kvinder, som udsættes for stalking.
Alligevel er mange mænd også ofre for stalking og har behov for hjælp,
så indsatsen over for stalking vil komme både kvinder og mænd til
gode.
Stalking er desuden en alvorlig integritetskrænkelse og kan også udgøre
et indgreb i offerets ret til privatliv efter bl.a. Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, som Danmark er forpligtet til
at beskytte. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ses ikke at
have haft en sag, hvor den har taget selvstændig stilling til stalking, men
stalking har optrådt som et element i flere af de sager om vold mod
kvinder og i nære relationer, som Domstolen har behandlet (se for
eksempel Domstolens dom af 14. oktober 2010 i sag 55164/08, A mod
Kroatien). Lovudkastet vil således også være et positivt skridt i retning
af at opfylde Danmarks internationale forpligtelser på dette punkt.
GREVIO,
(Baseline) Evaluation Report on legislative and other
measures giving effect to the provisions of the Istanbul Convention:
Denmark,
GREVIO/Inf(2017)14, november 2017, side 44-45.
2
Justitsministeriets Forskningskontor,
Omfanget og karakteren af
stalking: En befolkningsundersøgelse 2017/18,
oktober 2018, side 7.
1
2/5
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0009.png
Kriminaliseringen af stalking vil dog ikke løse alle de problemer, som
fænomenet stalking afstedkommer. Derfor finder instituttet det også
positivt, at lovudkastet er en del af et bredere udspil med indsatser
mod stalking, som blandt andet går ud på, at Dansk Stalking Centers
behandlingskapacitet udvides, og at efter- og videreuddannelsen i
politiet styrkes.
Det er således vigtigt, at der fortsat er fokus på andre indsatser over for
stalking, såsom koordination mellem myndigheder, forebyggelse,
uddannelse og dataindsamling, ligesom det fortsat er nødvendigt med
støtte- og rådgivningsordninger for stalkingofre.
BEHOV FOR AT PRÆCISERE DET STRAFBARE
GERNINGSINDHOLD
Instituttet finder det ligeledes vigtigt af hensyn til forudsigelighed for
den, som risikerer straf, at det er tydeligt, hvornår en adfærd udgør
strafbar stalking efter den foreslåede bestemmelse.
Det følger således af det straffe- og menneskeretlige legalitetsprincip,
at der skal være klar hjemmel for at pålægge en person straf, jf. blandt
andet artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En straffebestemmelse skal derudover som udgangspunkt være
formuleret så præcist, at en person blot ved at læse loven skal kunne få
en sikker viden om, hvad der er forbudt og strafbart, og hvad der er
tilladt.
3
For at en person kan ifalde straf efter den foreslåede bestemmelse om
stalking skal en række betingelser være opfyldt. Der skal 1) være tale
om en fredskrænkelse, som 2) på systematisk og vedvarende vis over
en periode består af 3) kontakt, forfølgelse eller adfærd, der på anden
måde kan betegnes som chikanerende.
Det fremgår af lovudkastet, at der ved vurderingen af fredskrænkelse
kan lægges vægt på den nærmere karakter af adfærden, herunder
parternes interne relation, og om adfærden efter sit indhold, sin form
og hyppighed er egnet til – eller søger at virke – utryghedsskabende,
ubehagelig eller forstyrrende (lovudkastets bemærkninger til § 1).
Det fremgår imidlertid ikke af bemærkningerne, hvad der menes med
“utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende”. En nærmere
Se Trine Baumbach, Det strafferetlige legalitetsprincip – hjemmel og
fortolkning, DJØF, 2008, s. 157.
3
3/5
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
beskrivelse heraf kan øge forudsigeligheden både for den, som
anmelder en person for stalking, og for den, der bliver anmeldt.
Ved vurderingen af, om en adfærd er systematisk og vedvarende over
en vis periode, fremgår det af lovudkastet, at der samlet set skal være
tale om adfærd en vis varighed, intensitet og dermed grovhed
(lovudkastets bemærkninger til § 1).
Det fremgår imidlertid ikke, hvad der menes med “systematisk” og
“vedvarende over en vis periode”. Det beskrives således ikke, hvornår
en adfærd eksempelvis går fra at være usammenhængende til at blive
systematisk, og om det spiller nogen rolle i den forbindelse, hvor lang
tid der går mellem henvendelser eller kontakt.
Det fremgår derudover af lovudkastet, at § 21, stk. 2, i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning ophæves, og at overtrædelser, som hidtil
har været omfattet af strafskærpelsen i denne bestemmelse, fremover
vil skulle straffes efter den foreslåede bestemmelse om stalking. Det
fremgår imidlertid ikke af lovudkastets bemærkninger, hvad der i dag er
omfattet af § 21, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
En beskrivelse af denne bestemmelses anvendelsesområde, herunder
ved at inddrage eventuel retspraksis, kan øge forudsigeligheden af,
hvad der fremover udgør strafbar stalking.
En styrkelse af forudsigeligheden i forhold til, hvornår en adfærd udgør
strafbar stalking skal ses i lyset af, at der med udkastet som
udgangspunkt foreslås straf på 40 dages ubetinget fængsel i
førstegangstilfælde for overtrædelse af bestemmelsen uden et krav om
forudgående advarsel, og at der foreslås adgang til
retshåndhævelsesarrest i tilfælde af særligt bestyrket mistanke, hvis
dommen må forventes at lyde på mindst 60 dages ubetinget fængsel.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
bemærkningerne til loven nærmere beskriver anvendelsesområdet
for den foreslåede bestemmelse om stalking.
LIGESTILLINGSVURDERING
Afslutningsvis bemærkes, at lovudkastet ikke indeholder en
ligestillingsvurdering. Alle lovforslag, som har væsentlige
ligestillingsmæssige konsekvenser, skal indeholde en
ligestillingsvurdering, uanset om der er tale om positive eller negative
konsekvenser. Der henvises til Justitsministeriets vejledning om
lovkvalitet afsnit 2.8.12.1.
4/5
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
foretager en ligestillingsvurdering af lovudkastet, hvilket i dette
tilfælde er relevant, da stalking rammer kvinder
uforholdsmæssigt hårdt, og da lovudkastet indeholder
ligestillingsfremmende tiltag.
Der henvises til Justitsministeriets sagsnr. 2020-0090-2244.
Med venlig hilsen
Peter Hjaltason
FULDMÆGTIG
5/5
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0012.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København, den 17. september 2021
Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven (Styrket indsats
mod stalking)
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven (Styrket indsats mod stalking).
Dansk Psykolog Forening ser først og fremmest positivt på forslaget om, at der indsættes en særskilt be-
stemmelse om stalking i straffeloven. Mange ofre for stalking oplever i dag at blive udsat for en såkal dt
dobbelttraumatisering, hvor de, udover at lide under de fysiske og psykiske konsekvenser af stalkingen i
sig selv, også lider på grund af manglende anerkendelse fra omverdenen. Den foreslåede kriminalisering
af stalking sender et signal til ofrene om, at retssystemet anerkender deres oplevelse af, hvad de er blevet
udsat for, hvilket vil hjælpe dem psykologisk.
Det fremgår af forslaget om udvidelse af retsplejelovens § 741 g, stk. 1, 1. pkt., at forurettede efter an-
modning, på lige fod med ofre for psykisk og fysisk vold, skal have ret til at blive underrettet ved gernings-
personens løsladelse og udgang. Fra et psykologfagligt perspektiv er denne underretning en vigtig faktor i
forhold til stalkingofres følelse af tryghed og sikkerhed. Imidlertid fremgår det på side 16 af lovforslaget,
at den dømte skal have været varetægtsfængslet for at retten til underretning om gerningspersonens løs-
ladelse og udgang træder i kraft: ”Forurettede, eller dennes nærmeste, vil således på anmodning skulle
underrettes om tidspunktet for gerningspersonens første uledsagede udgang og løsladelse og om even-
tuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægtsfængslet før dom og ikke har været løsladt mellem
dommens afsigelse og fuldbyrdelse”. Dansk Psykolog Forening forholder sig kritisk til denne betingelse, da
mange stalkingudøvere ikke varetægtsfængsles, hvorved retten til underretning kun vil komme en snæver
gruppe af ofre til gode.
Imens nogle stalkingudøvere vil stoppe ved tanken om, at der måske vil falde en dom, er det dog langt fra
alle. I denne forbindelse er det centralt at gøre opmærksom på de lange sagsbehandlingstider i retssyste-
met, hvilket Regeringen i lovforslaget i nogen grad forsøger at bedre med fastsættelsen af en fire ugers
klagefrist i tilholdsloven. Dansk Psykolog Forening vil i forlængelse heraf gerne understrege, at stalking
ikke er en afbrudt forbrydelse, men derimod i praksis ofte fortsætter selv efter anklage og eventuel udste-
delse af tilhold, opholdsforbud eller bortvisning.
De foreslåede ændringer af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven indebærer en række strafferetlige
redskaber til at sætte hårdere ind over for personer, der begår stalking. Juridiske sanktioner kan dog ikke
stå alene og vi ønsker i denne forbindelse et større fokus på psykol ogbehandling af både ofre og gernings-
personer. Stalking har alvorlige psykiske konsekvenser for de forurettede og er indgribende i deres og de
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0013.png
pårørendes hverdagsliv. Derfor vil vi gerne betone vigtigheden af at ofre for stalking får bedre og hurti-
gere adgang til psykologsamtaler. Desuden kan selv små tilbagefald hos gerningspersonen have store kon-
sekvenser for både ofre og samfund, hvorfor tilbagefaldsforebyggende indsatser er vigtige. Her ser vi psy-
kologbehandling af gerningspersonerne som et vigtigt redskab, der eksempelvis kunne indgå som en inte-
greret del af deres dom eller prøveløsladelse.
Med venlig hilsen
Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0014.png
Advokatrådet
ÅDVOI{Ar
SAMFUNDET
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade
10
1216København
K
strafferetskontoret@i
m.
dk
KRONPRINSESSEGADE
28
I306
KØBENHAVN
K
TLF.
33 96 97
98
DATO:
14.
september
2021
SAGSNR.:
2021
-2754
ID
NR.:
'162816
Høring
over udkast
til
forslag
til
lov
om ændring
af
straffeloven,
retsplejeloven
og
titholdsloven (Styrket
rådgivning
til
ofre
for
seksuelle
overgreb og
styrket
indsats
mod stalking)
- 2020-0090-2244
Ved
e-maiI
af
23. august 2021
har
Justitsministeriet anmodet
Advokatrådet
om
bemærkninger
til
ovennævnte forslag.
Advokatrådet
har
ikke
bemærkninger
til,
at
regeringen
ønsker
stalking
selvstændigt
reguleret
i
straffeloven.
Advokatrådet
skal dog
af
retssikkerhedsmæssige
hensyn
oplordre
til,
at
den
foreslåede strafbare adfærd illustreres
med nogle
eksempler, idet
vurderingen
af,
hvorvidt
et
tilfælde
af
kontakt,
forfølgelse
eller
chikane
kan
karakteriseres som en krænkelse
af
forurettedes
fred og dermed
som
en
overtrædelse
af
bestemmelsen, kan
være
vanskelig
og
derfor
med
fordel
kan eksemplificeres
til
en bedre
forståelse af
bestemmelsens
rækkevidde.
den
forbindelse,
at
det
foreslås,
at
straf efter
bestemmelsen
-
i
modsætning
til
den gældende strafbestemmelse
i
tilholdsloven
-
ikke
forudsætter, at der
på
forhånd
er udstedt
et
tilhold,
opholdsforbud eller
en
bortvisning,
hvorfor
en sikkerhed
for
strafbar adfærd
forekommer
des
mere
påkrævet.
Det
bemærkes
i
hilsen
Crichton
samfu
nd@advokatsamfu ndet.
dk
www.
advokatsamfu
ndet.
dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0015.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Vedr. forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven (Styrket indsats mod
stalking)
Høringsbrev af 23. august 2021 - med svarfrist 20. september 2021.
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
Sagsnr. 2020-0090-2244
Retspolitisk Forening modtog den 23. august 2021 høring vedr. Forslag til Lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og tilholdsloven (Styrket indsats mod stalking)
-
Retspolitisk Forening vil indledningsvist gerne bemærke, at det anses for positivt, at der bliver gjort
et forsøg på at lappe hullerne i lovgivningen på området, for derved at sikre ofre for stalking,
chikane og øvrig uønsket adfærd.
Retspolitisk Forening anser det for særligt positivt, at der ved lovforslaget gennemførelse vil blive
prioriteret en særskilt enhed ved politiet, som er specialiseret indenfor området, samt at der sikres
ofre for kriminaliteten adgang til bistandsadvokat.
-
Retspolitisk Forening har til gengæld visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder med forslaget.
1) Retspolitisk Forening mener ikke, at det fremgår med fornøden klarhed, hvilke forhold der kriminaliseres,
det nævnes flere steder i lovforslagets tekst, at bestemmelsen tænkes anvendt og fortolket bredt, der kan
således ikke umiddelbart afgrænses, hvilken adfærd som tænkes at kunne falde indunder bestemmelsen.
2) Det bør fremgå mere tydeligt, hvordan bestemmelsen vil fungere i samspil med eksisterende
straffebestemmelser f.eks. straffelovens § 243. Foreligger der en risiko for dobbeltstraf, f.eks. ved
overtrædelse af tilhold og stalking eller for psykisk vold og stalking, eller vil der altid skulle straffes i
sammenstød? Det fremgår ikke med fornøden klarhed.
3) Det er betænkeligt at klagefristen skæres så markant, særligt henset til den af Statsadvokaten oplyste
statistik.
4) Retspolitisk Forening mener, at der bør ske offerunderretning i alle sager også i de tilfælde, hvor
gerningsmanden ikke har været varetægtsfængslet jf. dog RPL § 741 g, stk. 1, 5. pkt.
5) Foreliggende praksis medfører en strafferamme på mellem 40 dage og 4 måneders fængsel, der er
således tale om en væsentlig strafskærpelse, dette finder Retspolitisk Forening betænkeligt.
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
København, den 19. september 2021
Bjørn Elmquist
Formand
Natasia Nielsen
Høringsudvalgsmedlem
Søren Verdoner
Høringsudvalgsmedlem
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0017.png
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
København d. 20. september 2021
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven
og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod stalking)
Dansk Stalking Center takker Justitsministeriet for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
ændring af ovenstående lovgivning.
Dansk Stalking Centers direktør Lise Linn Larsen har siden grundlæggelsen af Dansk Anti-Stalking
Forening i 2010 kæmpet for indførslen af en særskilt bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer
stalking. Dansk Stalking Center hilser derfor lovforslaget varmt velkomment.
Dansk Stalking Center er særlig positivt indstillet overfor placeringen af den foreslåede
bestemmelse, da en plads i straffelovens kapitel 25 både anses som en anerkendelse af stalking som
en særegen voldsform og en anerkendelse af det voldsomme indgreb, den forurettede oplever i sin
hverdag samt de medfølgende alvorlige konsekvenser og følgevirkninger heraf.
Ydermere anser Dansk Stalking Center den kommende straffelovsbestemmelse som et vigtigt skridt
mod opfyldelsen af de menneskeretlige forpligtigelser, som Danmark er underlagt jf.
Istanbulkonventionen. Med indførslen af en selvstændig bestemmelse i straffeloven, der
kriminaliserer stalking, må Danmarks tekniske forbehold for Istanbulkonventions artikel 34 anses
som ophævet. Det bemærkes i den forbindelse, at Istanbulkonventionen ikke er nævnt i
gennemgangen af gældende ret i lovforslaget.
Bemærkninger til udkast til forslag om straffelovens § 242
Vedr. bestemmelsens personkreds
Dansk Stalking Center skal understrege vigtigheden af, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse
bibeholdes, således at den beskyttede personkreds ikke afgrænses på baggrund af den relation eller
mangel på samme, der har været mellem den forurettede og gerningspersonen.
1
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0018.png
Justitsministeriets egne undersøgelser og Dansk Stalking Centers erfaringer peger på, at stalking
både begås af personer, der er fremmede, har en perifer relation eller en tidligere nær relation til
den forurettede.
Dansk Stalking Center vil imidlertid opfordre til, at der kigges på samspillet mellem den kommende
lovgivning og forældreansvarsloven, når der er tale om stalking i en relation, hvor forurettede og
gerningspersonen har fælles børn. Det må anses som et særligt opmærksomhedspunkt, at
anvendelsen af den særskilte stalkingbestemmelse ikke kommer til at vige til fordel for det ansvar
partnerne i øvrigt pålægges ved fælles forældreansvar og/eller afvikling af samvær.
Vedr. bestemmelsens strafferamme og strafudmåling:
Dansk Stalking Center anser en strafferamme på op til 3 år som en anerkendelse af, at stalking er en
alvorlig forbrydelse på lige fod med henholdsvis psykisk vold efter straffelovens § 243 og ordinær
vold efter straffelovens § 244, stk. 1.
Dansk Stalking Center anser det som positivt, at der lægges op til, at der ikke bør fastsættes straf på
mindre end 40 dages ubetinget fængsel. Dansk Stalking Center vil dog gøre opmærksom på en
bekymring rettet mod, hvorvidt retssystemet vil være tilbøjelige til at læne sig op ad tidligere
afgørelser, og at strafudmåling på baggrund heraf vil starte ved bødestraf. Erfaringerne fra tidligere
sager, særligt U.2019.2402 - hvor Højesteret idømte den tiltalte 3 måneders betinget fængsel for
omkring 500 overtrædelser af tilhold over en 9 måneders periode - kan underbygge denne
bekymringen for, hvorvidt retssystemet vil dømme efter den lave ende af udmålingen.
Ydermere ønsker Dansk Stalking Center at knytte en kommentar til det punkt i bestemmelsen, der
lægger op til, at påtvungen kontakt skal virke som en strafskærpende omstændighed. Dette anses
som yderst positivt, da det er vigtigt, at vi som samfund ikke ”giver
rabat”
på den baggrund, som
det tidligere har været tilfældet i eksempelvis sager om vold i nære relationer. Der nævnes udover
den nære relation, at kolleger kan være påtvungen kontakt. Dansk Stalking Center anbefaler, at der
i forarbejdet også indskrives nabo-relationen i forbindelse med påtvungen kontakt, idet denne
personkreds - på lige fod med de andre personkredse - også er voldsomt belastede af stalkingen.
Det er endvidere Dansk Stalking Centers erfaring, at behandling af gerningspersoner er et afgørende
og effektivt redskab til at stoppe stalking. Dansk Stalking Center anbefaler således, behandling af
gerningspersoner som vilkår ved andet end betingede fængselsdomme efter reglerne i straffelovens
kapitel 7. Det anbefales, at der skeles til regelsættet vedrørende behandling af gerningspersoner
dømt for visse overtrædelser af straffelovens kapitel 24.
2
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0019.png
Vedr. operationaliseringen af begreberne: ”kontakt, forfølgelse eller adfærd, der på anden måde
kan betegnes som chikanerende”
Dansk Stalking Center skal indledningsvis tilkendegive, at operationalisering af
”kontakt, forfølgelse
eller adfærd, der på anden måde kan betegnes som chikanerende”
er særdeles omhyggeligt udfoldet
i bemærkningerne med brug af mange gode og retvisende eksempler.
Dansk Stalking Center kan i den forbindelse bekræfte, at der ikke kan laves en udtømmende liste
over, hvad ”kontaktforsøg” indebærer, og ser positivt på bemærkningerne herom til lovforslaget §
1, hvor der også sondres mellem direkte, indirekte og nonverbal kontakt.
Dansk Stalking Center anser det endvidere som yderst positivt, at den digitale stalking er udfoldet
så grundigt i bemærkningerne, og at elektronisk forfølgelse også adresseres. Anerkendelsen af
elektronisk forfølgelse ses blandt andet også i Norge, hvor der pt. behandles et særskilt lovforslag
om netop dette emne. I Norge ønskes der en særskilt kriminalisering af ”den skjulte
personforfølgelse” – på norsk ”snikstalking”. Det er Dansk Stalking Centers vurdering, at den
kommende danske bestemmelse om stalking fra første færd vil være tilstrækkelig til at sikre det
strafferetslige værn mod digital stalking, og ikke ved senere lejlighed skal suppleres med en
yderligere bestemmelse, som det er tilfældet i Norge.
Det skal ydermere fremhæves som særlig positivt, at gerningspersonens kontakt til forurettedes
private og faglige netværk mv., kaldet stalking by proxy, også nævnes i bemærkningerne. Det er
Dansk Stalking Centers erfaring, at henvendelser til forurettedes netværk eller trusler herom ofte
forekommer under et stalkingforløb. Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor
gerningspersonen får andre til at udføre de fredskrænkende handlinger.
Falske anmeldelser eller indsendelse af urigtige oplysninger til myndigheder fremgår også af
bemærkningerne, hvilket Dansk Stalking Center finder særdeles positivt. Dansk Stalking Center har
ofte sager, hvor gentagne falske underretninger vedrørende forurettedes børn, falske anmeldelser
til politiet samt falske indberetninger på forurettedes person om eksempelvis socialt bedrageri
indgår.
Bemærkninger til udkast til ændring af retsplejelovens § 741 a, stk. 1
At forurettede i stalkingsager fremadrettet kan få beskikket en bistandsadvokat, finder Dansk
Stalking Center ligeledes særlig positivt. Dansk Stalking Center oplever på nuværende tidspunkt ofte,
3
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0020.png
at der gives afslag på bistandsadvokat efter retsplejelovens § 741 a, stk. 4, trods mange
overtrædelser af tilhold.
Bemærkninger til udkast til ændring af retsplejelovens § 741 g
Dansk Stalking Center finder det endvidere væsentligt for den stalkingudsattes sikkerhed og
tryghed, at forurettede i stalkingsager fremadrettet kan anmode om underretning ved
gerningspersonens uledsaget udgang, løsladelse, eventuelle undvigelse mv.
En generel kommentar til selve bestemmelsen og hermed dens anvendelse er, at præmissen om
forudgående varetægtsfængsling samt manglende løsladelse mellem dommens afsigelse og
fuldbyrdelse vurderes ufordelagtig for den forurettede, især i stalkingsager, da gerningspersonen
potentielt vil recidivere og genoptage den fredskrænkende adfærd. Der opfordres hermed til, at
bestemmelsen revideres i anden sammenhæng.
Bemærkninger til udkast til ændring af retsplejelovens § 745 e
Dansk Stalking Center finder det meget positivt, at der lægges op til, at videoafhøring af børn og
unge under 15 kan optages som bevis under hovedforhandlingen i straffesag vedrørende
overtrædelse af den kommende stalkingbestemmelse.
Bemærkninger til udkast til ændring af retsplejelovens § 762, stk. 2
Dansk Stalking Center finder det ligeledes meget positivt, at en gerningsperson kan
varetægtsfængsles efter reglen om retshåndhævelsesvaretægtsfængsling.
Dansk Stalking Center oplever på nuværende tidspunkt stalkingsager, hvor udøver har overtrådt sit
tilhold mere end 500 gange uden at denne kan varetægtsfængsles på baggrund af retsplejelovens §
762, stk. 1, nr. 2.
Bemærkninger til udkast til ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 15, stk. 4
Dansk Stalking Center genkender billedet af, at den manglende klagefrist for meddelte tilhold kan
trænere sager i både det strafferetlige, det familieretlige og det lejeretlige system. Dansk Stalking
Center hilser derfor en indførsel af klagefristen velkommen.
Bemærkninger til udkast til ophævelse af lov om tilhold, opholdsforbud & bortvisning § 21, stk. 2
Grundet stort sagsantal og medfølgende lange sagsbehandlingstider hos henholdsvis politiet og
domstolene kan det rejse bekymring hos Dansk Stalking Center, hvis den strafskærpende
omstændighed ved overtrædelser af tilhold, opholdsforbud og bortvisning i medfør af tilholdslovens
4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0021.png
§ 21, stk. 2 ophæves samtidig med indførslen af stalkingbestemmelsen i straffeloven.
Anklagemyndigheden vil i sager om overtrædelse af tilhold mv. begået før indførslen af straffelovens
§ 242 i udgangspunktet miste hjemlen til at nedlægge strafpåstand i den høje ende af
strafudmålingen for overtrædelser af tilhold mv.
Dansk Stalking Center anbefaler derfor, at der indføres klare retningslinjer for overgangsperioden
mellem ophævelsen af tilholdslovens § 21, stk. 2 og ikrafttrædelsen af straffelovens § 242.
Bemærkninger til lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 2, stk. 2, nr. 1
Dansk Stalking Center skal opfordre til at ”stalking” indføres i oplistningen af
straffelovsovertrædelser, hvor der kan meddeles tilhold på baggrund af begrundet mistanke, hvis
forurettede ikke skal tåle kontakt fra gerningspersonen.
Dansk Stalking Center skal samtidig knytte en bemærkning til politiets vejledningspligt. Dansk
Stalking Center anbefaler, at det anføres i lovforslaget, at politiet i forbindelse med en sigtelse efter
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242 som
altovervejende hovedregel
skal vejlede
forurettede om muligheden for at anmode om tilhold og/eller opholdsforbud, herunder om
muligheden for udstedelse af et strakstilhold.
5
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0022.png
20. september 2021
Særskilt stalkingbestemmelse i straffeloven
Høringssvar - Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven
(Styrket indsats mod stalking)
Ved en mail af den 23. august 2021 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om
eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
Først og fremmest understreger DKR, at stalking og anden krænkende adfærd er uacceptabelt og kan være
yderst belastende og traumatiserende for offeret. Derfor er det fornuftigt, at det får konsekvenser.
Hvis vi vil gøre samfundets indsats endnu mere effektiv, vil DKR pege på betydningen af at få mere viden
om gerningspersonerne og de omstændigheder, der fører til stalking.
Det er vigtigt, at gerningspersoner, der er motiverede for at bryde ud af deres dårlige mønstre, får hjælp. Vi
har i den forbindelse noteret os, at der allerede eksisterer et tilbud om et rådgivningsforløb for stalkere ved
Dansk Stalking Center.
Vil vi som samfund stalking til livs, vil det nok kunne betale sig at sætte tidligt ind med
forebyggelsesindsatser, allerede
inden
gerningspersonens adfærd udvikler sig til stalking. På andre områder
er der gode resultater med at aktivere personer, der omgiver henholdsvis gerningspersonen og offeret
(bystanders).
DKR vil anbefale, at man afsøger mulighederne for dette vedrørende stalking.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0023.png
Justitsministeriet
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dato den 20. september 2021
Høringssvar over forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og tilholdsloven (Styrket indsats mod stalking)
Dok.nr.: D-2021-026487
JM j.nr. 2020-0090-2244
Brancheforeningen Danske Advokater stiller advokaters viden til rådighed for
lovgivningsarbejdet og den retspolitiske debat. Høringssvaret er udarbejdet i
samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter forebyggelse og tiltag mod stalking, tiltagene skal dog sikre
alle borgeres retssikkerhed både forurettedes, vidners og de tiltaltes.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:
Til straffelovens § 242
Det bemærkes, at forholdende i den foreslåede § 242 i straffeloven også er
kriminaliseret efter gældende ret.
Danske Advokater
er undrende
over den foreslåede øgning af straframmen fra 2 til 3
år i den foreslåede § 242. Baggrunden er, at den gældende straframme på 2 år i § 21,
stk. 2, i tilholdslovens langt fra har været fuldt udnyttet. Danske Advokater ser derfor
ingen grund til at øge straframmen.
Danske Advokater
opfordrer til,
at der ikke fastsættes minimumsstraf i
forarbejderne.
Straframmen i den foreslåede § 242 er på bøde eller fængsel indtil 3 år. I
bemærkningerne under pkt. 2.1.3.2. er beskrevet, hvilke parametre, der skal lægges
vægt på ved strafudmålingen. Det bør derefter overlades til domstolene at udmåle
straffen.
Danske Advokater
foreslår
derfor, at følgende udgår af de almindelige bemærkninger
nr. 2.1.3.2. og af de specielle bemærkninger Til § 1, til nr. 1:
”Det forudsættes, at
straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af den foreslåede bestemmelse som
udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages ubetinget fængsel.”
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Samtidig bemærkes, at mindre overtrædelser af et tilhold fortsat skal bedømmes
efter tilholdslovens § 21, stk. 1.
Videoafhøringer af personer under 15 år
Danske Advokater mener generelt, at man skal være varsom med at udvide adgangen
til videoafhøringer af vidner, da brug af videoafhøringer forværre retsstillingen for
sigtede og tiltalte. Samtidig er det helt afgørende, at personen, der afhøres, vejledes
grundigt og i overensstemmelse med modenhed og alder om retsplejelovens § 171.
Danske Advokater
opfordrer
til, at man i bemærkningerne til loven beskriver
vejledningsforpligtelsen, da det er vores erfaring, at vejledning i dag sker meget
forskelligt rundt om i landet.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater værner om retssikkerheden, og vi står altid gerne til rådighed for
uddybende spørgsmål eller dialog. Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
[email protected]
2/2
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0025.png
Ineqarnermut, Attaveqaasersuutinut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Boliger, Infrastruktur og Ligestilling
Til: Justitsministeriet
Høringssvar til ændring i straffeloven om stalking
Departementet for Boliger, Infrastruktur og Ligestilling har modtaget ændring i
straffeloven om selvstændig bestemmelse om stalking fra Justitsministeriet med
høringsfrist den 20. september 2021.
Departementet sætter pris muligheden for at kunne sætte §3 i kraft for Grønland jf. § 5
stk. 2 og håber at Justitsministeriet vil se på mulighederne for at sætte i værk snarest,
så anordningen kan fremlægges for Inatsisartut ved snarest kommende mulige lejlighed.
Departementet har ikke yderligere bemærkninger til det fremsendte.
17-09-2021
Sags nr.: 2021 - 16518
Dok. nr. 17923984
Postboks 909
3900 Nuuk
Tlf.: (+299) 34 50 00
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
Med venlig hilsen
Villiam Johannes Bartholdy
+299345268
[email protected]
1
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0026.png
20. september 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
[email protected]
- +45 42 63 62 94
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Høringssvar vedr. lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
tilholdsloven (Styrket indsats mod stalking) - 2020-0090-2244
Foreningen Digitalt Ansvar, som er medlems- og interesseorganisation for bl.a. 19 organisationer og
forskere
1
, arbejder vi for at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser. Vi har derfor med stor interesse læst
lovforslaget om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven (styrket indsats mod stalking) og har
følgende bemærkninger:
Indledende bemærkninger
Digitalt Ansvar deler generelt Justitsministeriets opfattelse af, at der er behov for en ændring af straffeloven,
retsplejeloven og tilholdsloven. Digitalt Ansvar er især positive i forhold til de ændringer, der sikrer ofre for
digitale krænkelser og identitetstyveri bedre, herunder retshåndhævelsesvaretægtsfængsling samt en
minimumsstrafudmåling.
Digitalt Ansvar anser ligeledes indførslen af en selvstændig straffebestemmelse om stalking som et
fremskridt. En sådan kriminalisering af stalking er en anerkendelse af betydningen af de hverdagsrealiteter,
som ofre for stalking er udsat for. Kriminaliseringen vil kunne danne basis for at styrke politiets og
straffesystemets indsats på området. Med den foreslåede bestemmelse understreges det, at stalking er
strafværdig på lige fod med fysisk vold og psykisk vold, og er et problem som samfundet må gribe ind over
for
–
også uanset relationen mellem offer og gerningsperson.
Digitalt Ansvar vil desuden fremhæve, at forurettede i denne type sager kan have et særligt behov for hjælp,
støtte og rådgivning fra politi til at få dannet sig et overblik over omfang og til at anmelde nye forhold. Dette
gør sig særligt gældende, hvis der er tale om chikane og/eller stalking, som har strakt sig over en længere
tidsperiode eller har fundet sted på tværs af flere digitale platforme eller medier. Hvis den forurettede har
fået en bistandsadvokat, vil det være oplagt, at bistandsadvokaten også bistår hermed.
Varetægtsfængsling af gerningspersonen
Digitalt Ansvar vil gerne rose Justitsministeriet for at sikre, at der kan ske
retshåndhævelsesvaretægtsfængsling af gerningspersonen, jf. rpl. § 762, stk. 2. Dette kan i særlige tilfælde
reelt være det eneste, som kan stoppe chikanen eller stalkingen, og derfor også et afgørende skridt for at
sikre ofrene bedst og hurtigst muligt.
1
Medunderskrivere på dette høringssvar er: Red Barnet, Offerrådgivningen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre
(LOKK), Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Sex og Samfund, Joan-Søstrene og Søstre mod Vold og Kontrol.
1 af 4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0027.png
20. september 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
[email protected]
- +45 42 63 62 94
Digitalt Ansvar ser desuden meget positivt på forslaget om, at forurettede, ved anmodning, kan blive
underrettet om gerningspersonens første uledsagede udgang og løsladelse, jf. rpl. § 741 g, stk. 1.
Digitalt Ansvar vurderer dog, at det bør præciseres, hvem der er rette modtager af denne anmodning.
Samtidigt skal det bemærkes, at vi gerne så, at denne bestemmelse også gjaldt selvom gerningspersonen
ikke har været varetægtsfængslet inden dom. I lovforslaget kan underretning af forurettede kun ske, hvis
den dømte:
1. har været varetægtsfængslet før dom, og
2. ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse
I forlængelse af dette bør det foreslås, at forurettede skal have ret til at blive underrettet, når og hvis
gerningspersonen bliver varetægtsfængslet (jf. rpl. § 762, stk. 2). Det bør således ske en
ex officio
underretning.
Problemet i dag er ofte, at forurettede efter indgivelse af anmeldelse ikke bliver holdt underrettet om den
videre proces. Særligt i grove sager vil det give forurettede en stor ro at vide, at gerningspersonen er blevet
varetægtsfængslet. I modsat fald kan forurettede fortsat være ekstremt påvirket af forløbet helt ind til
straffesagen kommer for retten på trods af, at gerningspersonen måske længe har været varetægtsfængslet.
I denne sammenhæng angiver Justitsministeriet selv:
[… ] på den baggrund,
at der er behov for et styrket strafferetligt værn mod stalking, hvor
offeret er i centrum.
(lovforslagets s. 8)
Digitalt Ansvar vurderer, at hvis offeret skal være i centrum er det helt centralt at offeret bliver orientereret,
når/hvis gerningspersonen er blevet varetægtsfængslet. Hertil kommer, at offeret i netop denne type sager
vil have et behov for en særlig tæt kontakt til politiet (og/eller bistandsadvokat) under sagens efterforskning.
Politiet bør derfor af egen drift sørge for at holde offeret orienteret om, hvor sagen beror, hvad er næste
skridt, hvad der afventes, hvad de mulige scenarier er, hvad er tidsperspektivet etc.
Strafudmåling
Det er Digitalt Ansvars opfattelse, at det er positivt, at der i den nye bestemmelse ikke bør udmåles en lavere
straf end 40 dages ubetinget fængsel. Dette er med til at fremhæve alvoren af den begåede kriminalitet, og
kan samtidigt give de forurettede en indledende følelse af, at det rent faktisk vil nytte noget at anmelde en
forbrydelse.
Digitalt Ansvar ser desuden positivt på, at det anses som en skærpende omstændighed, hvis forurettede
befinder sig i en situation, hvor han/hun er påtvunget en vis kontakt med gerningspersonen.
Eksempelvis hvis forurettede og gerningspersonen har mindreårige børn, eller hvis de er kollegaer. Digitalt
Ansvar har fx kendskab til sager, hvor en (tidligere) ægteskabslignende relation til forurettede førte til en
lavere straf ved strafudmålingen.
2 af 4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0028.png
20. september 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
[email protected]
- +45 42 63 62 94
Bistandsadvokat og vejledningspligt
Det er efter foreningens opfattelse særdeles positivt, at der lægges op til at ofre for stalking får ret til en
bistandsadvokat efter rpl. § 741 s, stk. 1. Digitalt Ansvar bemærker desuden, at der tages stilling til § 1, nr. 1
(lovforslaget s. 34) vedrørende politiets vejledningspligt. Specifikt nævnes det, at:
Politiet
bør,
i forbindelse med en sigtelse efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
242,
overveje,
om forurettede skal vejledes om reglerne i tilholdsloven, jf. vejledningspligten i
tilholdslovens § 15. Det vil således kunne være relevant at vejlede forurettede om, at der efter
omstændighederne vil kunne træffes afgørelse om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning på
dennes anmodning.
Det foreslås, at Justitsministeriet i stedet for ’bør overveje’ omformulerer til ’skal
overveje’,
når det kommer
til politiets vejledningspligt. Den forurettede som er udsat for vedvarende chikane/stalking, og som anmelder
et forhold, vil som altovervejende hovedregel have interesse i at blive vejledt om muligheder for tillige at
kunne få udstedt et (straks)tilhold. Dette kunne bidrage til at forhindre, at forurettede udsættes for
yderligere uønskede henvendelser i den tid, det tager politiet/anklagemyndigheden at få ført sagen til
domstolene, såfremt gerningspersonens handlinger ikke er grove nok til at føre til en
retshåndhævelsesvaretægtsfængsling. Det bør derfor gælde en pligt for politiet, eller bistandsadvokat, hvis
en sådan er beskikket, til at vejlede herom.
Digitalt Ansvar anbefaler desuden, at Retsplejelovens § 741g stk. 1 udvides til ikke kun at gælde stalkingofre.
Alle ofre bør, efter anmodning, kunne få underretning om (prøve)løsladelse eller flugt uanset forudgående
varetægtsfængsling, hvis der er fare eller risiko for skade.
Bredere anvendelsesområde
Det er ligeledes positivt, at den nye bestemmelse i straffeloven får et bredere anvendelsesområdet, herunder
i forhold til § 243 om psykisk vold. Netop i sammenhænge om psykisk vold er det hensigtsmæssigt, at der
ikke opstilles betingelser om, at der skal være tilknytning til husstanden eller at gerningspersonens adfærd
skal være egnet til at ”styre” forurettede. Bestemmelsen vil derfor kunne bruges i tilfælde, hvor en offentlig
kendt person, en kollega eller lignende, som ikke tidligere har haft nogen personlig kontakt eller relation til
gerningspersonen, udsættes for vedvarende uønsket opmærksomhed.
Ophævelse af tilholdslovens § 21, stk. 2.
Digitalt Ansvar vil gøre Justitsministeriet opmærksom på, at der skal gælde klare retningslinjer for en
overgangsperiode omkring ophævelse af tilholdslovens § 21, stk. 2 og tilføjelse af § 242 i straffeloven.
Digitalt Ansvar vurderer, at der kan være en risiko for at forhold, der vil være begået inden ophævelse af
tilholdslovens § 21, stk. 2, kan komme for en domstol i løbet af 2022. Som følge af at forholdene vil være
begået inden tilføjelsen af § 242 i straffeloven, vil der ikke kunne straffes efter denne bestemmelse. Digitalt
Ansvar vurderer derfor, at der kan opstå en situation, hvor anklagemyndigheden ikke har en strafskærpende
hjemmel, hvis § 21, stk. 2 ophæves
samtidigt.
3 af 4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0029.png
20. september 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
[email protected]
- +45 42 63 62 94
Internationale forpligtelser som en del af gældende ret
Digitalt Ansvar bemærker, at der i Justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.1.1.
Gældende ret,
som indeholder gennemgang af gældende ret vedrørende stalking, ikke henvises til Istanbul-konventionen.
Danmark har ratificeret Istanbul-konventionen, der derfor må anses som en del af gældende ret på området.
Digitalt Ansvar finder det derfor væsentligt, at der under pkt. 2.1.1. også henvises til Istanbul-konventionens
artikel 34 om systematisk forfølgelse (stalking).
Samtidigt finder Digitalt Ansvar det relevant, at Justitsministeriet nævner forbeholdet, som Danmark i sin tid
tog, for retten til at benytte ikke-strafferetlige sanktioner i stedet, for strafferetlige sanktioner for adfærd
omfattet af konventionens artikel 34 (et forbehold som udløber den 1. august 2024).
Terminologi
Af Vejledning om lovkvalitet fremgår det, at:
”…
[e]t begreb bør overalt i lovteksten betegnes med samme udtryk, og anvendte udtryk bør
så vidt muligt være almindeligt kendte (og bruges i deres normale betydning).”
2
Endvidere fremgår det af vejledningen, at:
”…
[d]er bør tilstræbes en brug af kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen, i det
omfang dette kan lade sig gøre på en sproglig hensigtsmæssig måde.”
Digitalt Ansvar bemærker, at der i udkastet både
gøres brug af betegnelsen ”gerningsperson”
3
og
”gerningsmand”
4
. Særligt i afsnittene 2.1.3.2 og
”2.2.1.2 Underretning om
gerningsmandens
løsladelse
og udgang”
anvendes betegnelsen
”gerningsmand”.
Selv om seneste undersøgelser viser, at kvinder
hyppigere udsættes for stalking end mænd, og at mænd i langt størstedelen af tilfældene udgør
gerningspersonen, finder vi det hensigtsmæssigt at benytte den kønsneutrale terminologi
(betegnelsen
”gerningsperson”),
når der i andre relevante sammenhænge tages højde for det kønnede
aspekt.
Med venlig hilsen
Digitalt Ansvar, Red Barnet, Offerrådgivningen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK),
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Sex og Samfund, Joan-Søstrene og Søstre mod vold og kontrol.
2
3
Vejledning om lovkvalitet, 2018, s. 31.
Betegnelsen ”gerningsperson” anvendes 73 gange i udkastet.
4
Betegnelsen ”gerningsmand”
anvendes seks gange på s. 3, 9, 12, 32 og 33.
4 af 4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0030.png
20. september 2021
Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven (Styr-
ket indsats mod stalking)
Generelle bemærkninger
Mødrehjælpen vil takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget
og takke for muligheden for at deltage i Det Rådgivende Forum for Stalking.
Indledningsvist mener Mødrehjælpen, det er et vigtigt skridt, at stalking med lovforslaget
defineres og kriminaliseres, så vi dermed har et fælles udgangspunkt om, at stalking er
ulovligt.
I mange stalkingsager er børn påvirket enten direkte eller indirekte, hvis den ene foræl-
der stalker den anden forælder, fx er der tilfælde, hvor børnene bruges som middel til at
udøve stalkingen. I Mødrehjælpen er vi bekymrede for, om vi beskytter børnene i tilstræk-
kelig grad med det fremsatte lovforslag, og hvordan der følges op fra myndighederne
over for de børn, som har været i klemme mellem forældrene. Det kan fx være:
•
Når det er deres telefon, computer, iPad, SoMe mv. der bruges til at stalke en af
forældrene
•
Hvis et familieretssystem fastholder samvær trods stalkningdom
•
Hvis børn kommer i klemme ved strakstilhold
•
Når børnene ønsker og skal hjælpes til samvær med en forælder, der har en stal-
kingdom i relation til den anden forælder
•
Når børnene er bekymrede ved udgang/løsladelse.
I Mødrehjælpen vil vi opfordre Justitsministeriet til at følge implementeringen nøje med
særligt fokus rettet mod konsekvenserne for børnene. Mødrehjælpen vil ikke tøve med at
komme med konkrete forslag til, hvor der skal rettes op.
Spørgsmål til høringssvaret kan stiles til politisk konsulent Clara Albeck Japsen på mail
[email protected].
Med venlig hilsen
Trine Schaldemose
Side 1 af 2
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Vicedirektør
Side 2 af 2
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0032.png
Formand: Kristian Mølgaard
Justitsministeriet
[email protected]
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
[email protected]
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
[email protected]
www.lffa.dk
20. september 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold, opholds-
forbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket indsats mod stalking)
Justitsministeriet har med mail af 23. august 2021 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ters (LFFA) eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholds-
loven.
Lovforslaget har været drøftet i LFFA’s bestyrelse, som finder lovforslaget betænkeligt og som skal opfordre
til, at lovforslaget formuleres mere præcist, eller sådan at man i forbindelse med fremsættelsen af lovforsla-
get i alt fald mere præcist i forarbejderne angiver, hvori et strafbart gerningsindhold skal bestå.
LFFA’s bemærkninger fokuserer alene på den ny-kriminalisering, som omfatter uønsket kontakt uden forud-
gående tilhold til gerningspersonen.
Spørgsmålet om kriminalisering af stalking har tidligere været gjort til genstand for overvejelser i både Straf-
felovsrådet (redegørelse af 15. februar 1988) og Strafferetsplejeudvalget (bet.nr. 1526/2011). I begge udvalg
har man undladt at udarbejde en stalkingbestemmelse, blandt andet fordi man har fundet det vanskeligt at
angive en præcis definition. Man har derfor lovteknisk fundet, at det forudgående tilhold var en passende
afgrænsning af det strafbare område, således at krænkeren ikke kunne være i nogen vildfarelse om, at kon-
takt ville være ulovlig.
Når LFFA finder det særdeles væsentligt, at der angives et præcist kriterium, skal det blandt andet ses på
baggrund af, at man kan frygte, at anmeldelser om stalking vil blive endnu et middel, herunder med betyde-
lig risiko for misbrug i f.eks. sager om samvær og forældremyndighed til børn.
Fra Strafferetsplejeudvalgets betænkning 1526/2011, s. 98, hvor det i kapitel 5.3 overvejes om en bestem-
melse om straf og fredskrænkelse mv. uden forudgående tilhold, skal LFFA henlede opmærksomheden på
følgende afsnit:
”Man
kunne for så vidt – eventuelt i kombination med skærpede krav til forulempelsens grovhed – fjer-
ne kravet om forudgående advarsel. Dette ville imidlertid bevirke, at prøvelse af karakteren af den uøn-
skede kontakt, der i dag sker ved politiets behandling af en anmodning om tilhold, skulle foregå under
en straffesag. Noget sådant ville under alle omstændigheder forsinke sagens behandling væsentligt
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
men også føre til en mindre hensigtsmæssig håndtering, og herunder vanskeliggøre en løsning i minde-
lighed.”
……
I de konkrete bemærkninger til stalkingbestemmelsen i lovforslagets nr. 1 skitseres en række af de hensyn,
som kan indgå ved fastlæggelsen af det strafbare forhold. Der er imidlertid ingen eksempler, eventuelt fra
retspraksis, hvor den nærmere afvejning skitseres, f.eks. betydningen af den tidsmæssige udstrækning af
henvendelser.
Det vil givet være sådan, at en række sager har en grovhed eller et omfang, så de ikke giver anledning til tvivl.
Det er imidlertid samtidig erfaringen, at der i en række sager er tale om henvendelser, som omhandler epi-
soder det kan være svært at adskille fra almindelig dagligdags adfærd. I disse sager har parterne ofte en fun-
damentalt forskellig opfattelse af, hvordan parternes grundlæggende relation er. I bemærkninger angives:
”Der
kan således også være tale om almindelig, dagligdags adfærd, der imidlertid på baggrund af en
samlet vurdering, herunder særligt gerningspersonens og forurettedes forudgående relation og adfær-
dens hyppighed, antager karakter af chikane.”
Det er LFFA’s opfattelse, at dette vil give en meget stor retsusikkerhed, ligesom det må antages, at sager om
stalking vil kunne kræve en endog meget omfattende bevisførelse i retten, fordi man er nødt til at til både at
få belyst parternes forudgående forhold samt de konkrete kontakter.
En så løs karakteristik af det strafbare gerningsindhold må udover den meget omfattende bevisførelse i ret-
ten, tillige gøre det vanskeligt at fastlægge, om gerningspersonen har haft forsæt i relation til bestemmelsen.
LFFA kender ikke til omfanget af lignende lovgivning i andre lande, men LFFA finder, at det kunne være hen-
sigtsmæssigt med en afklaring af i hvilket omfang andre lande har erfaringer med lignende bestemmelser,
herunder i henseende til præcisering af gerningsindhold.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0034.png
Everyday Sexism Project Danmark
[email protected]
www.everydaysexismproject.dk
Tlf. 50550219
CVR. 36312238
20. september 2020
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (kriminalisering af stalking) fra
Everyday Sexism Project Danmark (ESPD)
ESPD er positivt indstillede overfor forslaget om at indføre direkte kriminalisering af stalking.
Tilbage i 2018 foreslog vi en bestemmelse svarende til den, der nu foreslås i § 242, da vi i forbindelse med
indførelse af § 243 om psykisk vold gjorde opmærksom på, at der var et hul i loven ifht direkte straf for
stalking.
ESPD kunne ønske yderligere tilføjelse til eksempler på chikane via stedfortræder.
I bemærkninger står der: ”Forfølgelse vil endvidere kunne bestå i gerningspersonens henvendelser til
forurettedes familiemedlemmer, venner eller offentlige myndigheder med det formål at indsamle
information om forurettedes private forhold og gøren og laden.” og ifht chikane at ”gerningspersonen
kontakter forurettedes arbejdsplads, familie, venner mv. for at sprede rygter om forurettede, at der gives
fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgives falske anmeldelser til politiet, at der
sendes private billeder (uanset om disse udgør en overtrædelse af straffelovens § 264 d) til andre af
forurettede, at der bestilles et stort antal varer til levering hos forurettede, eller at der ofte sendes
beskeder til forurettede om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig. Det bemærkes, at
bestemmelsen også vil kunne finde anvendelse, hvis gerningspersonen har fået andre til at foretage de
nævnte handlinger for sig.” Det ville være ønskeligt at der var eksempler på chikane, hvor en større kreds
af personer involveres, da dette særligt under hensyntagen til sociale mediers betydning i dag oftere
forekommer, at personer der ikke engang personligt kender gerningspersonen medvirker til
forfølgelse/chikane. Det kan fx være i en højkonfliktskilsmisse, hvor et netværk personer fra
”rettighedsgrupper” medvirker til omfattende chikane. Det kan også være en forurettet, der angribes af en
”troldehær” fra facebookgrupper eller lignende, hvor de på opfordring af gerningspersonen chikanerer ved
at svine forurettede til på sociale medier, give dårlige anmeldelser af arbejdsgivers/forurettedes
virksomhed, anmelde forurettedes virksomhed til skat, indberetter forurettede til kommunen for
mishandling af sit barn, (forsøger at) hacke forurettedes computer og lignende.
Endelig vil ESPD opfordre til at tilføje, at det skal betragtes som skærpende ifht om der kan dømmes for få
tilfælde af krænkelse (ifht kravet om at der skal være tale om en ”systematisk og vedvarende” adfærd) over
en kort periode, hvis gerningspersonen tidligere er dømt for vold eller overgreb mod forurettede.
Det bemærkes i øvrigt med glæde at Justitsministeriet i dette lovforslag ofte benytter udtrykket
gerningsperson i stedet for gerningsmand, hvilket ESPD tidligere har opfordret til. Der kan dog med fordel
rettes, så gerningsperson bliver gennemgående.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for
Everyday Sexism Project Danmark
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0035.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
20. september 2021
J.nr.: 21/19953-3
Sagsbehandler: Lars B. Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 23. august 2021 (sagsnr. 2020-0090-2244) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket
indsats mod stalking).
I den anledning skal landsretten udtale, at lovudkastet, som overvejende er af retspolitisk karakter, ikke
giver anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0036.png
Justitsministeriet
Slotsholmgade 10
1612, København K
E-mail:
[email protected]
ATT: Strafferetskontoret
20. september 2021
Sagsnr. 2020-0090-2244
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning (styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket
indsats mod stalking)
________________________________________________________________________________
Vi har med tak modtaget høringsbrev af 23. august 2021 fra Strafferetskontoret og har med stor
interesse læst, at der lægges op til markant forbedring af retsstillingen for ofre for stalking ved
forslaget til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold.
Vi har valgt at dele vores bemærkninger op i 4 punkter, som følger:
1. Selvstændig kriminalisering af stalking i straffeloven
2. Beskikkelse af bistandsadvokater for stalkingramte
3. Fastsættelse af en forebyggende klagefrist i tilholdsloven
4. Underretning om udgang, videoafhøring, ændring i tilholdsloven mv.
Vi skal indledningsvis hilse det velkomment, at det fremsendte lovforslag vil sikre og varetage
væsentlige beskyttelseshensyn til ofre for en alvorlig og meget indgribende forbrydelse, og det er
således positivt at læse, at lovforslaget særligt sætter stalkingramtes retsfølelse og rettigheder i
højsædet. De enkelte punkter i lovforslaget giver anledning til følgende bemærkninger.
Ad 1 – Selvstændig kriminalisering af stalking i straffeloven
Hos Hjælp Voldsofre har vi i mange år haft kontakt med stalkingramte, for hvem der har været
meget lidt anerkendelse og hjælp at hente, eftersom stalking ikke har været en egentlig
forbrydelse.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0037.png
Hertil kommer, at den ofte subtile adfærd, der kendetegner en stalker (den systematiske og
vedvarende forfølgelse eller chikane) er vanskelig at bevise. Stalkingudsatte har
derfor i praksis desværre kunne erfare, at den politimæssige efterforskning har været vanskelig og
langvarig og i mange tilfælde ganske enkelt ikke er blevet prioriteret særligt højt.
Den fulde sikring af stalkingramtes retssikkerhed kan efter vores opfattelse kun opnås ved
indførelse af en egentlig straffelovsbestemmelse; netop som der er lagt op til i lovforslaget, der
således fra Hjælp Voldsofres side må anses for helt nødvendig. Hjælp Voldsofre ser derfor
overordnet set meget positivt på det fremsatte lovforslag.
I den forbindelse bemærkes, at der også er andre faktorer end lovgivning, der har betydning for, at
mange stalkingramte ikke føler sig taget seriøst i retssystemet. Som privatpraktiserende advokat
med stor praktisk erfaring i rollen som bistandsadvokat, oplever vores advokat og talsperson,
advokat Helle Hald, at der synes at blive stillet ret strenge krav til anklagemyndigheden for at
kunne løfte bevisbyrden for, at en given adfærd har været tilstrækkelig chikanøs, langvarig og
indgribende til at være omfattet af en af de nugældende bestemmelser i straffeloven, der
kriminaliserer visse dele af stalking. Forurettede kan f.eks. have følt en frygt for eget eller andres
liv, helbred eller velfærd, hvilket er omfattet af straffelovens § 266 - uden at der kunne føres det til
domfældelse fornødne bevis herfor.
Hjælp Voldsofre håber derfor, at lovforslaget tjener som et vigtigt skridt mod en mere generel
holdningsændring, der i langt højere grad tilgodeser stalkingramte forurettedes rettigheder og
retsfølelse.
Ofre for stalking står erfaringsmæssigt ofte psykisk nedbrudte og efterladt med en følelse af
afmagt, hvilket navnlig skyldes stalkingens langvarige og indgribende karakter. Deres møde med
politiet kan i visse tilfælde også vanskeliggøres af, at stalking ikke anerkendes som forbrydelse i sig
selv. De efterlades med følelsen af at skulle godtgøre at der skete ”mere end bare stalking”, og
den adfærd de har været udsat for, berettiger somme tider end ikke til et tilhold. Situationen
vanskeliggøres endnu mere i de tilfælde, hvor krænkeren kan have en legitim grund til at kontakte
forurettede; f.eks. når der er tale om stalking forældre imellem.
Den særskilte kriminalisering af stalking udfylder således et lovgivningsmæssigt tomrum; ikke kun
fordi straffelovens § 242 blev ophævet i 1938, og ikke siden er erstattet af en anden bestemmelse,
men fordi stalking burde have været særskilt kriminaliseret for år tilbage.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0038.png
Også den (forholdsvis) nylige kriminalisering af psykisk vold udgjorde et vigtigt skridt i at beskytte
de forurettede, der ofte efter en afsluttet relation med psykisk vold oplever sig udsat for en
stalkinglignende adfærd fra gerningspersonen. Efter vores opfattelse vil de to bestemmelser
kunne supplere hinanden til stor fordel for de stalkingramte, der nu kan opnå anerkendelse for at
have været udsat for en forbrydelse, selvom der eksempelvis ikke rejses tiltale for psykisk vold på
grund af beviskravene i disse sager, dvs. de særlige krav til adfærdens karakter, for at den er
omfattet af straffelovens § 243.
Hertil kommer, at den udvidede kriminalisering af chikanøs og krænkende adfærd ved den
foreslåede § 242 udgør en væsentlig forøget beskyttelse af forurettede generelt, idet der ikke er
krav om, at krænker har haft tilknytning til forurettedes husstand.
Vi er hos Hjælp Voldsofre enige i, at tilholdslovens indgrebsmuligheder (dvs. tilhold,
opholdsforbud eller bortvisning) ikke i sig selv yder en tilstrækkelig sikring af de forurettede, men
derimod udgør vigtige værktøjer, der skal virke parallelt med den foreslåede § 242. Vi hilser det
derfor velkomment, at et forudgående tilhold ikke er en forudsætning for at kunne ifalde straf
efter bestemmelsen.
Selvom det ikke kan udelukkes, synes det vanskeligt at se situationen, hvor der kan ske
domfældelse efter den foreslåede § 242, men ikke meddeles tilhold efter tilholdsloven. Det kan
derfor overvejes, om politiet ikke i alle tilfælde bør vejlede forurettede om muligheden for at søge
et tilhold. Dette synes – i tråd med de bærende hensyn bag lovforslaget – at være oplagt at gøre i
forbindelse med vejledningen af forurettede om muligheden for at få beskikket en
bistandsadvokat, jf. nedenfor.
Hos Hjælp Voldsofre ser vi således frem til, at der med lovforslaget forhåbentligt gennemføres en
reel mulighed for de stalkingramte til, at de hurtigt og effektivt kan beskyttes mod (yderligere)
fredskrænkelser, forfølgelse og chikane.
Ad 2 – Beskikkelse af bistandsadvokater for stalkingofre
Vi hilser hos Hjælp Voldsofre muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat for ofre for
stalking velkommen. Erfaringsmæssigt har der allerede i visse få sager, der nu forventeligt vil være
omfattet af den nyaffattede § 242, været mulighed for at få beskikket en bistandsadvokat, jf.
retsplejelovens § 741 a, stk. 4. Dette har f.eks. været tilfældet i sager om omfattende chikane.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0039.png
Retsplejelovens § 741 a, stk. 4. udgør imidlertid ikke en tilstrækkelig sikkerhed for de forurettede,
der i langt de fleste tilfælde end ikke har vidst, at der var mulighed for at få en beskikket
bistandsadvokat.
Vi har i det foreslåede lovforslag noteret os, at ordningen ikke er omfattet af den obligatoriske
advokatbeskikkelse, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 2, der således er forbeholdt seksuelle
krænkelser af grovere karakter.
At ordningen ikke er omfattet af den obligatoriske beskikkelse medfører, at retten i visse tilfælde
kan afslå beskikkelse. Det synes vanskeligt – om end muligvis ikke utænkeligt – at se, i hvilke
tilfælde en adfærd vil være omfattet af den foreslåede § 242, og dermed være af ”systematisk
og
vedvarende karakter”,
men samtidig er af ”mindre
alvorlig karakter”
og ӌbenbart
unødvendig”,
jf.
retsplejelovens § 741 a, stk. 3, hvorfor der ikke ville skulle beskikkes en advokat.
På trods af at adgangen til at afslå beskikkelse af en bistandsadvokat, jf. retsplejelovens § 741 a,
stk. 3 må anses for snæver, er det vores opfattelse, at muligheden for at afslå beskikkelse i
stalkingsager skal anvendes med endnu større varsomhed, end ved andre typer af kriminalitet.
Stalking har erfaringsmæssigt store fysiske, psykiske og sociale følger for de forurettede, også
selvom den begåede adfærd efter almindelig opfattelse ikke er egnet til at udgøre en
fredskrænkelse.
Der synes i praksis at blive beskikket bistandsadvokat for de fleste forurettede, der f.eks. har været
udsat for den nedre grænse af simpel vold. Det er derfor ikke sikkert, at der overhovedet vil opstå
en praksis, hvor retten ikke finder det berettiget, at der beskikkes en bistandsadvokat for
forurettede.
Henset til de tidligere vanskeligheder med at gennemføre stalkingsager, herunder navnlig de
bevismæssige udfordringer, der hidrører fra den subtile karakter af den udviste adfærd, må det
imidlertid forventes at være vanskeligt at vurdere, hvornår stalking er af ”mindre
alvorlig karakter”
og advokatbistand må anses for ”åbenbart
unødvendig”.
Man kan måske nok i nogle tilfældige
karakterisere simpel vold som bagatelagtig og afslå beskikkelse, men vi tvivler på at nogle
stalkingramte vil betegne det de udsættes for som bagatelagtigt. Denne vurdering vanskeliggøres
blot endnu mere af, at krænkeren i visse tilfælde kan have legitime grunde til at kontakte den
forurettede (f.eks. hvis parterne har fælles børn), og imidlertid samtidig i andre tilfælde udviser
chikanerede og krænkende adfærd i et sådant omfang, at den foreslåede bestemmelse finder
anvendelse.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0040.png
Det er derfor Hjælp Voldsofres holdning, at overtrædelse af § 242 mere hensigtsmæssigt burde
falde ind under ordningen med obligatorisk beskikkelse af en bistandsadvokat for forurettede,
med mindre denne udtrykkeligt frabeder sig en sådan. Hensynet til, at der tænkeligt kan opstå
situationer, hvor advokatbistand er ӌbenbart
unødvendig”
varetages af, at forurettede blot kan
frabede sig advokatbistand.
Ad 3 – klagefristen
Selvom Hjælp Voldsofre er en organisation, der har forurettedes interesser for øje, lægger det
også foreningen nært, at interesserne ikke må sikres ved den blotte fravigelse af grundlæggende
retssikkerhed og -principper for den, som et tilhold er rettet imod.
Vi mener hos Hjælp Voldsofre ikke, at fastsættelsen af en 4-ugers klagefrist for afgørelser om
tilhold medfører en krænkelse af krænkerens retssikkerhed, idet klagefristen ikke er absolut.
Således varetages alene hensynet til, at krænkeren ikke bevidst kan trække sagen i langdrag.
Til sammenligning skal nævnes, at i tilfælde hvor der træffes afgørelse om at standse
efterforskningen eller indgive påtaleopgivelse i en sag, hvor der er indgivet anmeldelse om en
personforbrydelse, har forurettede en 4-ugers frist til at klage over afgørelsen.
Det er således efter Hjælp Voldsofres opfattelse positivt, at forurettedes retssikkerhed og
retsfølelse i langt højere grad bringes på linje med de hensyn, der tages til sigtede/tiltalte i
straffesager.
Ad 4 – Underretning af forurettede vedrørende udgang, mulighed for videoafhøringer mv.
Hjælp Voldsofre ser overordentligt positivt på udvidelsen af forurettedes mulighed for at blive
orienteret om domfældtes udgang, løsladelse mv., mulighed for videoafhøring og adgang til
varetægtsfængsling af krænkeren. Med lovforslaget bringes retsstillingen for forurettede i
stalkingsager overordnet set på linje med ofre for psykisk og fysisk vold, hvilket må anses for et
vigtigt skridt i retningen mod større beskyttelse af stalkingofre.
Ophævelse af tilholdslovens § 21, stk. 2 giver endvidere ikke anledning til bemærkninger, idet der
med lovforslaget lægges op til et absolut overlap i anvendelsesområdet mellem tilholdslovens §
21, stk. 2 og den foreslåede § 242 i straffeloven.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0041.png
Lovforslaget giver i henhold til dette punkt ikke øvrig anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0042.png
20. september 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
[email protected]
- +45 42 63 62 94
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Høringssvar vedr. lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
tilholdsloven (Styrket indsats mod stalking) - 2020-0090-2244
I foreningen Digitalt Ansvar, som er medlems- og interesseorganisation for bl.a. 19 organisationer og
forskere
1
, arbejder vi for at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser. Vi har derfor med stor interesse læst
lovforslaget om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven (styrket indsats mod stalking) og har
følgende bemærkninger:
Indledende bemærkninger
Digitalt Ansvar deler generelt Justitsministeriets opfattelse af, at der er behov for en ændring af straffeloven,
retsplejeloven og tilholdsloven. Digitalt Ansvar er især positive i forhold til de ændringer, der sikrer ofre for
digitale krænkelser og identitetstyveri bedre, herunder retshåndhævelsesvaretægtsfængsling samt en
minimumsstrafudmåling.
Digitalt Ansvar anser ligeledes indførslen af en selvstændig straffebestemmelse om stalking som et
fremskridt. En sådan kriminalisering af stalking er en anerkendelse af betydningen af de hverdagsrealiteter,
som ofre for stalking er udsat for. Kriminaliseringen vil kunne danne basis for at styrke politiets og
straffesystemets indsats på området. Med den foreslåede bestemmelse understreges det, at stalking er
strafværdig på lige fod med fysisk vold og psykisk vold, og er et problem som samfundet må gribe ind over
for – også uanset relationen mellem offer og gerningsperson.
Digitalt Ansvar vil desuden fremhæve, at forurettede i denne type sager kan have et særligt behov for hjælp,
støtte og rådgivning fra politi til at få dannet sig et overblik over omfang og til at anmelde nye forhold. Dette
gør sig særligt gældende, hvis der er tale om chikane og/eller stalking, som har strakt sig over en længere
tidsperiode eller har fundet sted på tværs af flere digitale platforme eller medier. Hvis den forurettede har
fået en bistandsadvokat, vil det være oplagt, at bistandsadvokaten også bistår hermed.
Varetægtsfængsling af gerningspersonen
Digitalt Ansvar vil gerne rose Justitsministeriet for at sikre, at der kan ske
retshåndhævelsesvaretægtsfængsling af gerningspersonen, jf. rpl. § 762, stk. 2. Dette kan i særlige tilfælde
reelt være det eneste, som kan stoppe chikanen eller stalkingen, og derfor også et afgørende skridt for at
sikre ofrene bedst og hurtigst muligt.
Digitalt Ansvar ser desuden meget positivt på forslaget om, at forurettede, ved anmodning, kan blive
underrettet om gerningspersonens første uledsagede udgang og løsladelse, jf. rpl. § 741 g, stk. 1.
1
Medunderskrivere på dette høringssvar er: Red Barnet, Offerrådgivningen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre,
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Sex og Samfund, Joan-Søstrene og Søstre mod Vold.
1 af 4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0043.png
20. september 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
[email protected]
- +45 42 63 62 94
Digitalt Ansvar vurderer dog, at det bør præciseres, hvem der er rette modtager af denne anmodning.
Samtidigt skal det bemærkes, at vi gerne så, at denne bestemmelse også gjaldt selvom gerningspersonen
ikke har været varetægtsfængslet inden dom. I lovforslaget kan underretning af forurettede kun ske, hvis
den dømte:
1. har været varetægtsfængslet før dom, og
2. ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse
I forlængelse af dette bør det foreslås, at forurettede skal have ret til at blive underrettet, når og hvis
gerningspersonen bliver varetægtsfængslet (jf. rpl. § 762, stk. 2). Det bør således ske en
ex officio
underretning.
Problemet i dag er ofte, at forurettede efter indgivelse af anmeldelse ikke bliver holdt underrettet om den
videre proces. Særligt i grove sager vil det give forurettede en stor ro at vide, at gerningspersonen er blevet
varetægtsfængslet. I modsat fald kan forurettede fortsat være ekstremt påvirket af forløbet helt ind til
straffesagen kommer for retten på trods af, at gerningspersonen måske længe har været varetægtsfængslet.
I denne sammenhæng angiver Justitsministeriet selv:
[… ] på den baggrund, at der er behov for et styrket strafferetligt værn mod stalking, hvor
offeret er i centrum.
(lovforslagets s. 8)
Digitalt Ansvar vurderer, at hvis offeret skal være i centrum er det helt centralt at offeret bliver orientereret,
når/hvis gerningspersonen er blevet varetægtsfængslet. Hertil kommer, at offeret i netop denne type sager
vil have et behov for en særlig tæt kontakt til politiet (og/eller bistandsadvokat) under sagens efterforskning.
Politiet bør derfor af egen drift sørge for at holde offeret orienteret om, hvor sagen beror, hvad er næste
skridt, hvad der afventes, hvad de mulige scenarier er, hvad er tidsperspektivet etc.
Strafudmåling
Det er Digitalt Ansvars opfattelse, at det er positivt, at der i den nye bestemmelse ikke bør udmåles en lavere
straf end 40 dages ubetinget fængsel. Dette er med til at fremhæve alvoren af den begåede kriminalitet, og
kan samtidigt give de forurettede en indledende følelse af, at det rent faktisk vil nytte noget at anmelde en
forbrydelse.
Digitalt Ansvar ser desuden positivt på, at det anses som en skærpende omstændighed, hvis forurettede
befinder sig i en situation, hvor han/hun er påtvunget en vis kontakt med gerningspersonen.
Eksempelvis hvis forurettede og gerningspersonen har mindreårige børn, eller hvis de er kollegaer. Digitalt
Ansvar har fx kendskab til sager, hvor en (tidligere) ægteskabslignende relation til forurettede førte til en
lavere straf ved strafudmålingen.
Bistandsadvokat og vejledningspligt
Det er efter foreningens opfattelse særdeles positivt, at der lægges op til at ofre for stalking får ret til en
bistandsadvokat efter rpl. § 741 s, stk. 1. Digitalt Ansvar bemærker desuden, at der tages stilling til § 1, nr. 1
(lovforslaget s. 34) vedrørende politiets vejledningspligt. Specifikt nævnes det, at:
2 af 4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0044.png
20. september 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
[email protected]
- +45 42 63 62 94
Politiet
bør,
i forbindelse med en sigtelse efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
242,
overveje,
om forurettede skal vejledes om reglerne i tilholdsloven, jf. vejledningspligten i
tilholdslovens § 15. Det vil således kunne være relevant at vejlede forurettede om, at der efter
omstændighederne vil kunne træffes afgørelse om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning på
dennes anmodning.
Det foreslås, at Justitsministeriet i stedet for ’bør overveje’ omformulerer til ’skal
overveje’,
når det kommer
til politiets vejledningspligt. Den forurettede som er udsat for vedvarende chikane/stalking, og som anmelder
et forhold, vil som altovervejende hovedregel have interesse i at blive vejledt om muligheder for tillige at
kunne få udstedt et (straks)tilhold. Dette kunne bidrage til at forhindre, at forurettede udsættes for
yderligere uønskede henvendelser i den tid, det tager politiet/anklagemyndigheden at få ført sagen til
domstolene, såfremt gerningspersonens handlinger ikke er grove nok til at føre til en
retshåndhævelsesvaretægtsfængsling. Det bør derfor gælde en pligt for politiet, eller bistandsadvokat, hvis
en sådan er beskikket, til at vejlede herom.
Digitalt Ansvar anbefaler desuden, at Retsplejelovens § 741g stk. 1 udvides til ikke kun at gælde stalkingofre.
Alle ofre bør, efter anmodning, kunne få underretning om (prøve)løsladelse eller flugt uanset forudgående
varetægtsfængsling, hvis der er fare eller risiko for skade.
Bredere anvendelsesområde
Det er ligeledes positivt, at den nye bestemmelse i straffeloven får et bredere anvendelsesområdet, herunder
i forhold til § 243 om psykisk vold. Netop i sammenhænge om psykisk vold er det hensigtsmæssigt, at der
ikke opstilles betingelser om, at der skal være tilknytning til husstanden eller at gerningspersonens adfærd
skal være egnet til at ”styre” forurettede. Bestemmelsen vil derfor kunne bruges i tilfælde, hvor en offentlig
kendt person, en kollega eller lignende, som ikke tidligere har haft nogen personlig kontakt eller relation til
gerningspersonen, udsættes for vedvarende uønsket opmærksomhed.
Ophævelse af tilholdslovens § 21, stk. 2.
Digitalt Ansvar vil gøre Justitsministeriet opmærksom på, at der skal gælde klare retningslinjer for en
overgangsperiode omkring ophævelse af tilholdslovens § 21, stk. 2 og tilføjelse af § 242 i straffeloven.
Digitalt Ansvar vurderer, at der kan være en risiko for at forhold, der vil være begået inden ophævelse af
tilholdslovens § 21, stk. 2, kan komme for en domstol i løbet af 2022. Som følge af at forholdene vil være
begået inden tilføjelsen af § 242 i straffeloven, vil der ikke kunne straffes efter denne bestemmelse. Digitalt
Ansvar vurderer derfor, at der kan opstå en situation, hvor anklagemyndigheden ikke har en strafskærpende
hjemmel, hvis § 21, stk. 2 ophæves
samtidigt.
Internationale forpligtelser som en del af gældende ret
Digitalt Ansvar bemærker, at der i Justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.1.1.
Gældende ret,
som indeholder gennemgang af gældende ret vedrørende stalking, ikke henvises til Istanbul-konventionen.
Danmark har ratificeret Istanbul-konventionen, der derfor må anses som en del af gældende ret på området.
3 af 4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0045.png
20. september 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
[email protected]
- +45 42 63 62 94
Digitalt Ansvar finder det derfor væsentligt, at der under pkt. 2.1.1. også henvises til Istanbul-konventionens
artikel 34 om systematisk forfølgelse (stalking).
Samtidigt finder Digitalt Ansvar det relevant, at Justitsministeriet nævner forbeholdet, som Danmark i sin tid
tog, for retten til at benytte ikke-strafferetlige sanktioner i stedet, for strafferetlige sanktioner for adfærd
omfattet af konventionens artikel 34 (et forbehold som udløber den 1. august 2024).
Terminologi
Af Vejledning om lovkvalitet fremgår det, at:
”… [e]t begreb bør overalt i lovteksten betegnes med samme udtryk, og anvendte udtryk bør
så vidt muligt være almindeligt kendte (og bruges i deres normale betydning).”
2
Endvidere fremgår det af vejledningen, at:
”… [d]er bør tilstræbes en brug af kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen, i det
omfang dette kan lade sig gøre på en sproglig hensigtsmæssig måde.”
Digitalt Ansvar bemærker, at der i udkastet både gøres brug af betegnelsen ”gerningsperson”
3
og
”gerningsmand”
4
. Særligt i afsnittene 2.1.3.2 og ”2.2.1.2 Underretning om
gerningsmandens
løsladelse
og udgang” anvendes betegnelsen ”gerningsmand”. Selv om seneste undersøgelser viser, at kvinder
hyppigere udsættes for stalking end mænd, og at mænd i langt størstedelen af tilfældene udgør
gerningspersonen, finder vi det hensigtsmæssigt at benytte den kønsneutrale terminologi
(betegnelsen ”gerningsperson”), når der i andre relevante sammenhænge tages højde for det kønnede
aspekt.
2
3
Vejledning om lovkvalitet, 2018, s. 31.
Betegnelsen ”gerningsperson” anvendes 73 gange i udkastet.
4
Betegnelsen ”gerningsmand” anvendes seks gange på s. 3, 9, 12, 32 og 33.
4 af 4
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0046.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
20. september 2021
Dok.nr.: 21/20113-8
Sagsbehandler:
Maiken Stadager Lassen
Mail:[email protected]
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af 23. august 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
tilholdsloven (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket indsats mod stalking)
(Justitsministeriets j.nr. 2020-0090-2244).
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
Domstolsstyrelsen vurderer, at meromkostningerne ved domstolene for lovforslag om styrket
rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket indsats mod stalking vil beløbe sig til ca. 0,9
mio. om året de to første år, hvorefter en reduktion til ca. 0,7 mio. kr. pr. år forventes.
Til beregningen af estimatet har vi lagt 20 ekstra domsmandssager til grund. Det vurderes, at
disse sager vil have en øget kompleksitet på anslået 50 pct. som følge af videoafhøringen. Vi har
desuden lagt til grund, at 30 pct. af disse sager vil blive anket de første to år, hvorefter
ankefrekvensen forventes at falde til ca. 15 pct.
Endelig lægger vi til grund, at der vil være en grundlovssag i hver 3. af de nye domsmandssager
samt en sag om foranstaltninger under efterforskning ligeledes i hver 3. af domsmandssagerne.
De anslåede merudgifter omhandler hovedkonto 11.41.02. Retterne samt de sagsrelaterede konti
(11.42.01. Sagsrelaterede udgifter mv. og 11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp).
DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Udgifterne vurderes efter omstændighederne at kunne afholdes indenfor den eksisterende
ramme, idet det dog bemærkes, at retterne – som bekendt - aktuelt er under et stort sagspres
som følge af en markant stigning i antallet af modtagne straffesager.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
2
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0048.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Koray Ufuktan Er
£Strafferetskontoret (951s18)
VS: Høring over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven - 2020-0090-2244
20. september 2021 11:50:12
image001.png
Til Justitsministeriet, Strafferetskontoret
Att.: Dorthea Bisgaard Vase
Justitsministeriet har den 23. august 2021 anmodet om Rigsadvokatens bemærkninger til forslag
til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket indsats mod stalking).
Indledningsvist henvises til Rigsadvokatens fremsendte bemærkninger af 25. januar 2021, der
angik Justitsministeriets høringer af 23. december 2020 og 18. januar 2021 om Rigsadvokatens
bemærkninger til det foreløbige udkast til lovforslag om en styrket indsats mod stalking.
Rigsadvokatens bemærkninger af 25. januar 2021 ses tilføjet i det fremsendte lovforslag af 23.
august 2021, hvorfor det fremsendte lovforslag alene giver anledning til en enkelt bemærkning.
Justitsministeriet har i det fremsendte lovforslag indsat nyaffattelsen i straffelovens kapitel 25,
der omhandler regler til værn af livet og legemet. Det kan overvejes, om den nye bestemmelse
om stalking i stedet bør indsættes i kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser, idet
gerningsindholdet af den foreslåede bestemmelse drejer sig om krænkelser af privatlivets fred.
Lovforslaget giver ikke Rigsadvokaten anledning til yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Koray Ufuktan Er
Senioranklager
Tlf.: + 45 3012 4389
E-mail:
[email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Telefon: + 45 7268 9000
Telefax: + 45 7268 9004
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0049.png
København den 10.09.2021
Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket indsats mod stalking)
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre takker Justitsministeriet for muligheden for at kommentere på lovforslaget vedr.
ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre
for seksuelle overgreb og styrket indsats mod stalking)
Først og fremmest vil Dansk Kvindesamfunds Krisecentre gerne rose den grundige gennemgang og den
bagvedliggende argumentation, som anerkender nødvendigheden af tilvejebringelsen af en lov som ovennævnte.
Stalking er en reel risiko for kvinder på krisecenter
På kvindekrisecentrene oplever vi, at stort set alle kvinder der indlogeres, er i risiko for at blive udsat for stalking; det
være sig enten rent fysisk eller digitalt. Det er en del af personalets sikkerhedsvurdering at forholde sig til om
voldsudøver stalker kvinden for at intimidere hende fysisk eller psykisk. For kvinden er der en konstant frygt for at
blive opsøgt. Kvinder er den største gruppe af stalkede og udøveren er oftest en tidligere intim relation eller partner.
Flere løbende ophold på forskellige krisecentre, kan være konsekvensen af stalking, når voldsudøver opsporer
offeret. Det er ikke ualmindeligt, at kvinder flytter fra krisecenter til krisecenter, dernæst til egen bolig og så tilbage
på krisecenter igen, fordi voldsudøver har fundet dem.
Når en kvinde stalkes og krisecenteret kontakter kommunen eller politiet, har vi i krisecenterregi typisk haft en
oplevelse af, at disse myndigheder ikke kan gøre noget ved stalkingen før situationen er eskaleret massivt. Det
gælder også tilfælde, hvor voldsudøver har overtrådt et tilhold op til flere gange. Der er oftest ringe reaktion fra
politiets side, hvilket gør stalkingen til et livsvilkår for kvinden. I dag kan man i praksis overtræde et tilhold
konsekvensfrit, og der skal meget til før politiet rykker ud og aktivt handler på overtrædelsen.
Politiets opkvalificering og digital stalking
Digitale krænkelser og digital stalking er i forbindelse med vold en af vor tids nye store udfordringer og skal, ligesom
al anden form for vold, tages alvorligt. Mange stalkere benytter digitale devices til at kontakte, true og overvåge
deres offer. Vi bifalder således lovforslagets fokus på det digitale.
Pr. 1.08.2021 oprettedes politiets specialiserede teams med kompetente it-eksperter, som har til formål at
efterforske og bekæmpe digitale krænkelser. Vi bifalder prioriteringen af uddannelse og vidensdeling i de
specialiserede teams, som for os at se er altafgørende.
Dog står det stadig uklart for os, hvordan det sikres at de forskellige
p
olitikredses it-systemer kommunikerer på
tværs, ligesom vi ser en udfordring i det store pres som stigningen i digital kriminalitet lægger på politiets it-
systemer.
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0050.png
Når der er fælles børn
Vi bifalder, at lovforslaget har fokus på tilfælde, hvor offer har børn med en person, som stalker vedkommende.
I dag kræver lovgivningen, at kontakten til stalker opretholdes igennem det/de fælles børn, hvilket medfører at offer
skal acceptere, at stalker møder op ved hjemmet eller sender beskeder og opkald til dem eller deres nærmeste
pårørende. Det betyder, at kontakten til stalkeren ikke bliver brudt, og stalkingen ikke stopper, selvom den skal. Det
står i vejen for at offeret bliver fri fra stalkingen. Den manglende viden om stalking og myndigheders prioriteringer
gør at den stalkede står alene med at klare sine problemer. Så længe stalkingen står på, mener vi, at samvær med
barnet skal sættes i bero eller gives under opsyn.
Den stalking, som mor bliver udsat for, er svær at adskille fra børnenes oplevelser af tilværelsen, og derfor vil
børnene i en grad, være involveret i stalkingen. Både international og dansk forskning peger på, at stalking mod mor
går udover børnene, og er lige så psykisk udmattende for børnene som for moren. Tilhold mod fædre, der samtidig
skal have ret til samvær med barnet, er derfor uholdbart.
Vi på Dansk Kvindesamfunds Krisecentre har ligeledes i flere tilfælde oplevet, at de fælles børn faktisk var den
udslagsgivende faktor, der gjorde at den stalkingudsatte forælder ikke kunne få et tilhold på stalkingudøveren. Sådan
bør det ikke være, og vi bifalder derfor lovens stillingtagen til, at en voldsramt forælder ikke må tvinges til kontakt
med stalkeren, givet de fælles børn.
Vores anbefalinger centrerer sig om den praktiske eksekvering af lovens bogstav:
•
Voldens (stalkingens) kompleksitet kræver voldsfaglig specialviden; myndighedernes viden skal skærpes. Vi
på landets krisecentre kan bringe praksis ind i arbejdet, og forklare hvilke konkrete udfordringer, vi forventer
kan blive problematiske. Fra hverdagen på krisecentrene ved vi, at de første domsfældelser vedr. psykisk
vold, lader vente på sig, og derfor kan vi være bekymrede for, om stalkingområdet vil blive understøttet så
den opnår nødvendige og intentionelle effekt.
Vi anbefaler derfor at de relevante eksperter og kompetente kapaciteter på voldsområdet inddrages i alle
perspektiver og led.
•
Vi betragter det således, at kriminalisering af stalking kræver at politiet og andre myndigheder er i stand til
at identificere stalkingen. Det er afgørende, at myndighederne er i stand til at skelne mellem et ikkevoldeligt
parforhold og et voldeligt parforhold, hvor stalking er en del af volden. Myndighederne skal tage aktiv
stilling til, om moren er udsat for stalking og vurdere, om det er til barnets bedste at se faren, så længe
stalkingen står på.
Vi anbefaler at der udfærdiges en procedure eller vejledning for, hvordan der handles, når der er fælles børn.
•
Offeret har brug for en socialfaglig og en juridisk bisidder til myndighedssagerne. Det kan som offer være
svært at vide, hvilke rettigheder man har. Personer, der har børn med med den som stalker dem, kan opleve
at de er ekstra pressede. Voldsudøver/stalker kan fordreje sagerne og komme med falske anklager vedr.
forældremyndighedssager og socialsager, som ofrene derfor hele tiden skal forsvare sig imod. Det kræver at
man i en presset situation dels skal forsvare sig selv som forælder og dels balancere mellem ikke tabe
hovedet og kunne afvise anklager på en saglig måde.
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0051.png
Stalkingudsatte skal tilbydes en juridisk og en socialfaglig bisidder. Som offer har man brug for den
nødvendige støtte og vejledning.
•
Et større langvarigt, klinisk reparationsarbejde skal iværksættes; en proces som vi kan sammenligne med
følgevirkningerne efter tortur og incest. At være udsat for stalking er, udover den konkrete forfølgelse, også
kendetegnet ved et subtilt og uafklaret forløb, som er svært at ”behandle”. Essentielt handler det også om
langvarig sikkerhed og tryghed for kvinden.
Derfor er det centralt, at der fokuseres på behandling af stalkeren/voldsudøveren. Vi plæderer for en seriøs
tilgang til undersøgelse af gerningsmanden/stalkeren.
Der er fine takter i udspillet, men der er et langt, sejt træk forude med formuleringen af en lov, som politi og
anklager skal kunne omsætte i praksis, så vi rent faktisk ser domsfældelser og øget sikkerhed for stalking- og
voldsramte.
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre takker igen for muligheden for at kommentere på lovforslaget.
Venlig hilsen
Maria Søndergaard
Direktør
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0052.png
København d. 17. september 2021
Justitsministeriet
Kvinderådets bemærkninger til høring over lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven
og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle
overgreb og styrket indsats mod stalking), j.nr 2020-0090-2244
Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovændringer. Vi har modtaget input fra
flere medlemsorganisationer til ændringerne. Vi henviser desuden til høringssvar fra Digitalt Ansvar, som vi er fult ud
enige i.
Kvinderådet mener, at der er behov for en styrket indsats mod stalking, hvorfor vi hilser ændringerne velkommen.
Det følger af Danmarks ratificering af Europarådets konvention til bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Istanbulkonventionen), at stalking er en særlig form for kønsbaseret vold, der skal kriminaliseres i egen ret i national
lovgivning. Det følger desuden af Istanbulkonventionen, at ofre for stalking skal beskyttes gennem tilhold eller andre
beskyttelses-ordninger.
Da Europarådets ekspertgruppe, GREVIO, i 2017 fulgte op på Danmarks implementering af Istanbulkonventionen var
stalking netop et opmærksomhedspunkt. Kvinderådet opfordrer Justitsministeriet til sikre sig, at de nye ændringer
imødekommer GREVIOs kritik. Det er fx Kvinderådets bekymring, at hjemlen til at bortvise den voldelige part ikke vil
blive brugt i særlig høj grad. Vi har fået oplyst, at det fx kun skete to gange på landsplan i 2019.
Specifikke bemærkninger
•
Pkt 2.1.1. i bemærkningerne: Gældende ret. Her bør der henvises til de internationale forpligtelser, der følger af
Danmarks ratificering af Istanbul-konventionen. Særligt artikel 34 om systematisk forfølgelse (stalking).
Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K
tlf. + 45 3312 80 87 /
kvinderaadet.dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0053.png
•
I bemærkningerne bør der tilføjes et afsnit om: Konsekvenser for ligestilling mellem kønnene. Det følger af
mainstreamings-forpligtelsen, at lovændringer som dem, der er i høring, skal vurderes ift. den konsekvens det
har for kønnene. Det er Kvinderådets vurdering, at disse lovændringer har positive ligestillings-mæssige
konsekvenser. De fleste ofre for stalking af alvorlig karakter er kvinder, som forfølges af mænd. Ofte handler
forfølgelsen om dominans og kontrol og hænger sammen med ulige magtforhold mellem kønnene
1
. En
kriminalisering af og styrket indsats mod stalking vil kunne medvirke til en adfærdsændring, der gør at færre
kvinder i fremtiden bliver udsat for stalking.
Med venlig hilsen
Lise Johansen
Direktør
1
https://rm.coe.int/stalking-istanbul-convention-web-a5/1680925867
Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K
tlf. + 45 3312 80 87 /
kvinderaadet.dk
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0054.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
København, september 2021
Høringssvar: Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven
Lev Uden Vold takker for muligheden for at afgive høringssvar til Lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdsloven).
Vi er i Lev Uden Vold meget positive overfor, at stalking får sin egen bestemmelse i straffelovens
§ 242. Stalking er alvorlige strafbare handlinger, vi ikke vil acceptere, og lovændringerne lægger
sig flot i forlængelse af de andre store retspolitiske landvindinger, vi har set, med både den
samtykkebaserede voldtægtslovgivning og kriminaliseringen af psykisk vold.
Positivt at kriminalitetens alvor sidestilles
Lovforslaget indeholder en lang række positive forhold. At stalking får en selvstændig
bestemmelse i straffeloven, har en præventiv værdi og er med til at sikre en direkte adgang til
domstolene.
Lev Uden Vold kan derfor tilslutte sig Justitsministeriets vurdering af behovet for en selvstændig
kriminalisering af stalking i straffeloven, som dermed vil skabe et solidt grundlag for
retsforfølgelse. Det vil i sin helhed ligeledes være normskabende for samfundet, ligesom det i visse
tilfælde også vil have en præventiv effekt på potentielle gerningspersoner, at de kan blive ramt af
strengere straffe.
Vi er enige i Justitsministeriets betragtning om det hensigtsmæssige i at opretholde den
nuværende mulighed for efter tilholdsloven at give et tilhold, et opholdsforbud eller en
bortvisning, da loven fortsat er et effektivt redskab, der kan medvirke til at beskytte personer mod
at blive udsat for stalking, såfremt den suppleres af en særskilt stalkingbestemmelse i straffeloven
uden forudgående krav om tilhold m.v.
Ligeledes er vi enige i, at selvom den foreslåede bestemmelse efter omstændighederne omfatter
adfærd, der i forvejen kan være selvstændigt kriminaliseret i straffeloven, herunder f.eks. psykisk
vold, kan der straffes i sammenstød for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse og den øvrige
relevante straffelovsbestemmelse.
Vi er endvidere enige i fastsættelsen af strafferammen på op til 3 år, hvilket sender et kraftigt
signal om, at stalking er lige så alvorlig som andre typer af vold, og derfor strafferetligt bør
sidestilles hermed.
Vi finder det endelig positivt, at ofre for stalking får samme direkte ret til en bistandsadvokat som
ofre for andre typer af personfarlig kriminalitet, f.eks. voldtægt eller en lignende
seksualforbrydelse.
Lev Uden Vold
•
H.C. Andersens Boulevard 47, 1. tv.
•
1553 København V
•
levudenvold.dk
•
[email protected]
•
CVR 38677519
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0055.png
Forsæt til gerningsindholdet
Vi er i Lev Uden Vold meget tilfredse med, at lovforslaget tager højde for, at forsæt vil kunne
foreligge, hvis forurettede på en klar og utvetydig måde
–
enten i ord eller handlinger
–
tilkendegiver, at den udviste adfærd fra gerningspersonen er uønsket.
Vi er enige i, at der skal være det fornødne forsæt som en betingelse for at ifalde ansvar i medfør
straffelovens § 242, jf. straffelovens § 19.
Det er Lev Uden Volds vurdering, at også den laveste grad af forsæt, hvor gerningspersonen kun
anser en følge eller tilstedeværelsen af en handling som mindre sandsynlig, men hvor pågældende
antages at ville have handlet på samme måde i tilfælde af vished (dolus eventualis), bør indgå i
vurderingen af skyldsspørgsmålet. Dette bør fremgå i bemærkningerne til bestemmelsen.
Udfordringer ved konkret vurdering af sagens omstændigheder
For Lev Uden Vold er det helt centralt, at loven får betydning i praksis og ikke blot symbolsk
betydning. Vi ved, at stalking er et udbredt problem, og derfor skal der også være de bedst mulige
forudsætninger for at kunne løfte bevisbyrden ved domstolene.
Vi vil derfor påpege, at den nuværende definition i lovforslaget om, at stalkingen skal foregå på
”systematisk
og vedvarende vis”,
er mangelfuld og efterlader et stort fortolkningsrum.
Eksempelvis beskriver forarbejderne
til loven på s. 30 i høringsmaterialet, at: ”Den
pågældende
adfærd skal endvidere være foregået over en periode. Hvor lang denne periode skal være afhænger af en
samlet konkret vurdering. Heri indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af adfærden. Er
der tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at den
foreslåede bestemmelse finder
anvendelse.”
Andetsteds i forarbejderne (s. 30) fremgår det, at enkeltstående krænkelser falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde, hvorimod alvorlige krænkelser i få tilfælde kan være
tilstrækkeligt.
Lev Uden Vold har tidligere i det inddragende arbejde omkring en stalkingbestemmelse i
straffeloven påpeget, at der er brug for klare retningslinjer for, hvor mange hændelser der er
udtryk for systematik. Den meget brede definition af betingelsen for perioden på nuværende
tidspunkt kan være problematisk for domstolene ift. en fortolkning af, hvornår vi er indenfor
lovens anvendelsesområde.
Der kan derfor være behov for
–
f.eks. i lovens forarbejder
–
at fastsætte en minimumsgrænse for
antal hændelser, som politiet kan anvende i deres efterforskning af sagen til at løfte bevisbyrden,
hvilket samtidig også etablerer en bagatelgrænse, der styrker den potentielle gerningspersons
retssikkerhed. Omvendt er vi opmærksomme på, at det i den enkelte sag vil bero på en konkret
vurdering, hvorvidt man er indenfor lovens anvendelsesområde, herunder skal der selvsagt
lægges vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende adfærd, forurettedes
forhold til den potentielle gerningsperson samt de konsekvenser, adfærden har haft for forurettede
og eventuelt dennes pårørende, herunder forurettedes børn.
Børn som direkte eller indirekte ofre skal være strafskærpende
Stalking er en form for psykisk vold, som potentielt set kan have voldsomme negative
konsekvenser for den forurettede.
Lev Uden Vold
•
H.C. Andersens Boulevard 47, 1. tv.
•
1553 København V
•
levudenvold.dk
•
[email protected]
•
CVR 38677519
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0056.png
Det er veldokumenteret, at børnemishandling, herunder psykisk vold og stalking, kan sætte sig
skadelige spor langt op i tilværelsen i form af f.eks. depression, alkoholisme, stofmisbrug og
indlæringsvanskeligheder samt risiko for at tage volden med sig ind i voksenlivet.
Som følge heraf finder vi det vigtigt at påpege, at det i stalkingsager i sig selv bør være en
strafskærpende omstændighed, ligesom ved strafudmålingen ved psykisk vold, hvis børn direkte
eller indirekte er ofre for stalking. Her bør som minimum gives en ubetinget fængselsstraf
indenfor strafferammen på 3 år, hvilket bør fremgå direkte af lovbestemmelsen eller forarbejderne
hertil.
Med venlig hilsen
Sine Gregersen
Direktør, Lev Uden Vold
Lev Uden Vold
•
H.C. Andersens Boulevard 47, 1. tv.
•
1553 København V
•
levudenvold.dk
•
[email protected]
•
CVR 38677519
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0057.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Mikael Sjöberg
£Strafferetskontoret (951s18)
Dommerforeningens bestyrelse; Rikke Søndergaard Larsen
høringssvar fra Dommerforeningen
21. september 2021 11:08:56
image001.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Ved mail af 23. august har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens bemærkninger til forslag om lov
om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning
til ofre for seksuelle overgreb og styrket indsats mod stalking)
Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Bemærkningerne til lovudkastet indeholder en del overvejelser om, hvornår der er handlet med forsæt, dog
med en bemærkning om, at det vil afhænge af de nærmere omstændigheder i den konkrete sag, om det
fornødne forsæt foreligger.
Dommerforeningen har noteret sig disse bemærkninger, men vil dog understrege, at det er retten, der i den
enkelte sag foretager en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder om der er handlet med
forsæt.
I øvrigt giver lovudkastet ikke anledning til bemærkninger.
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
 L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2466735_0058.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tit. 996870 15
CVR 2 I 65 95 09
[email protected]
J.nr. 21/19769
Den 22. september 2021
Ved en mail af 23. august 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændring at retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket ind
sats mod stalking).
Jeg skal i den anledning på vegne af byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om udkastet.
Der henvises til J.nr. 2020-0090-2244.
Med venlh
/
Sl
4—