L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 15 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2021

Strafferetskontoret

Dorthea Bisgaard Vase

2020-0090-2244

2145324

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om til-

hold, opholdsforbud og bortvisning

(Styrket indsats mod stalking)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. august 2021 til den 20.

september 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Advokatrådet, Amnesty International, Barnets Tarv Nu,

Børnesagens Fællesråd, Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børns Vilkår, Center

for Voldsramte, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske Advokater,

Danske Familieadvokater, Danske Regioner, Dare Gender, Det Kriminal-

præventive Råd, Dialog mod vold, Digitalt Ansvar, Etnisk Ung, Everyday

Sexism Project Danmark, Exitcirklen, Fonden Fundamentet & Mandecen-

tret Botilbud, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Forenin-

gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Far til Støtte for

Børn og Forældre, Foreningen mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Ga-

dejuristen, Godfar, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,

Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Kommune

(Etnisk Konsulentteam), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Børn og Samvær,

Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen for Voldsramte

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen af Kvindekrisecen-

tre (LOKK), Lev uden Vold, Mary Fonden, Mødrehjælpen, OAK Founda-

tion Denmark, Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Red Bar-

net, Red-Safehouse, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Sabaah, SAVN, Sta-

tens Institut for Folkesundhed, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), TUBA, Unicef Danmark, VIVE, Aalborg Universitet (Ju-

ridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut) og Grønlands Selv-

styre (Naalakkersuisut).

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Danske Regioner, Dialog mod Vold, Joan-Søstrene, Institut

for Menneskerettigheder, Dansk Psykolog Forening, Advokatrådet, Vestre

Landsret, Retspolitisk Forening, Lev Uden Vold, Kvinderådet, Dansk Kvin-

desamfunds Krisecentre, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Digitalt An-

svar, Red Barnet, Offerrådgivningen, Landsorganisationen af Kvindekrise-

centre, Sex og Samfund, Søstre mod Vold, Hjælp Voldsofre, Everyday Se-

xism Project Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, Danske Advokater,

Dansk Stalking Center, Den Danske Dommerforening, Naalakkersuisut,

Mødrehjælpen, Københavns byret og Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Generelt

Østre Landsret, Danske Regioner, Vestre Landsret

Københavns By-

ret

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Dansk Psykolog Forening, Dansk

Stalking Center, Dialog mod Vold, Digitalt Ansvar, Everyday Sexism

Project Danmark, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,

Joan-Søstrene, Det Kriminalpræventive Råd, Kvinderådet, Landsorga-

nisationen af Kvindekrisecentre, Lev Uden Vold

Offerrådgivningen,

Red Barnet, Retspolitisk Forening, Sex og Samfund og Søstre mod Vold

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

er positive over for forslaget om en særskilt bestemmelse om stalking i straf-

feloven.

Det bemærkes, at

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Joan-søstrene,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Offerrådgivningen, Red

Barnet, Sex og Samfund og Søstre mod Vold

er medunderskrivere på hø-

ringssvaret fra

Digitalt Ansvar.

Når der efterfølgende henvises til ”Digitalt

Ansvar m.fl.” sigtes der således til denne kreds af høringsparter.

Dansk Stalking Center, Digitalt Ansvar m.fl.

Kvinderådet

bemærker,

at en særskilt kriminalisering af stalking er på linje med artikel 34 i Europa-

rådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og

vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), som Danmark har ratificeret, og op-

fordrer til, at der redegøres for Istanbulkonventionen under gældende ret i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Danmark har ratificeret Europarådets konvention til forebyggelse og be-

kæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

der navnlig har fokus på vold mod kvinder. Det følger af artikel 34 i Istan-

bulkonventionen, at det skal være strafbart med forsæt gentagne gange at

optræde truende over for en anden person på en sådan måde, at den pågæl-

dende frygter for sin sikkerhed.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Danmark på baggrund

af de gældende bestemmelser i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

(tilholdsloven), herunder muligheden for at udstede tilhold mv., samt lovens

§ 21 om straf for overtrædelse af tilhold, opholdsforbud eller bortvisning,

efter ministeriets opfattelse opfylder Istanbulkonventionens artikel 34.

Da gældende lovgivning, herunder tilholdslovens § 21, stk. 2, er beskrevet i

pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder Justitsministeriet

ikke behov for nærmere at redegøre for Istanbulkonventionen i lovforslaget.

3. Den foreslåede bestemmelse om stalking i straffelovens § 242 (lov-

forslagets § 1)

3.1. Definitionen af stalking

Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Lev Uden Vold

Retspolitisk Forening

anfører, at

gerningsindholdet bør defineres mere præcist.

Advokatrådet

anfører, at det

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

kan give anledning til tvivl, om et tilfælde af kontakt, forfølgelse eller anden

chikane kan være en fredskrænkelse, der er omfattet af den foreslåede be-

stemmelse, og opfordrer derfor til, at den foreslåede bestemmelse illustreres

med eksempler.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det for at øge

forudsigeligheden i forhold til, om betingelserne for straf er opfyldt, bør ud-

specificeres i bemærkningerne, hvad der menes med ”utryghedsskabende,

ubehagelig eller forstyrrende” adfærd. Endvidere ønsker Institut for Menne-

skerettigheder, at det i lovforslaget angives, hvilke tilfælde der i dag omfat-

tes af tilholdslovens § 21, stk. 2, og som fremover vil være omfattet af den

foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242.

Lev Uden Vold

finder, at de-

finitionen af ”systematisk og vedvarende” er mangelfuld, og at det ikke

fremgår med tilstrækkelig klarhed, hvor mange hændelser, der skal til, før

en krænkelse er omfattet af bestemmelsen.

Everyday Sexism Project Danmark

udtrykker ligeledes ønske om, at der

i lovforslaget tilføjes yderligere eksempler, særligt på chikane via stedfor-

træder. Everyday Sexism Project Danmark foreslår, at der indføres eksem-

pler på chikane, hvor en større kreds af personer involveres, da det ofte fo-

rekommer, f.eks. på sociale medier.

Dansk Stalking Center

vurderer, at gerningsindholdet for bestemmelsen er

omhyggeligt udfoldet i lovforslagets bemærkninger med brug af retvisende

eksempler. Dansk Stalking Center finder det endvidere positivt, at man i

lovforslaget adresserer nonverbal og digital kontakt, samt at stalking kan

ske gennem gerningspersonens kontakt til forurettedes netværk og ved fal-

ske anmeldelser. Dansk Stalking Center finder det desuden positivt, at den

beskyttede personkreds i bestemmelsen ikke afgrænses på baggrund af den

relation, der er eller har været mellem forurettede og gerningspersonen.

Digitalt Ansvar m.fl.

ser positivt på, at den foreslåede bestemmelse har et

bredere anvendelsesområde end tilfældet er for psykisk vold.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

bifalder, at der i lovforslaget er fokus

på digital stalking og på sager, hvor forurettede og gerningspersonen har

fælles børn. Dansk Kvindesamfunds Krisecentre anfører videre, at samvær

med børn bør sættes i bero eller gives under opsyn for en person, der mis-

tænkes for stalking, mens en stalkingsag står på.

Justitsministeriet har inddraget en lang række organisationer med viden om

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

stalking i det lovforberedende arbejde, herunder en lang række af hørings-

parterne, for at indhente input til, hvordan bestemmelsen bedst muligt ud-

formes.

Idet stalking kan komme til udtryk ved en lang række vidt forskellige hand-

linger, har det været nødvendigt at udforme den foreslåede bestemmelse om

stalking på en måde, så den kan favne bredt og dække en lang række for-

skelligartede situationer.

Med henblik på nærmere at beskrive bestemmelsens anvendelsesområde er

der i bemærkningerne til lovforslagets § 1 opregnet en række eksempler på

adfærd, der efter omstændighederne vil kunne være omfattet af den foreslå-

ede bestemmelse om stalking i straffelovens § 242.

For så vidt angår det af Lev uden Vold anførte om, at det bør fremgå med

større klarhed, hvad der menes med ”systematisk og vedvarende”, kan

Justitsministeriet henvise til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, at begrebet indebærer, at der skal være tale om adfærd, der genta-

ges og som i almindelighed opfattes som et mønster. Det fremgår videre, at

er der tale om meget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde ud fra en samlet

vurdering kunne være tilstrækkeligt. Det vil således i sidste ende være dom-

stolene, der i de konkrete tilfælde afgør, om en given situation er omfattet af

den foreslåede bestemmelse.

3.2. Forsæt

Lev Uden Vold

er enig i, at der vil være forsæt til stalking, hvis forurettede

har frabedt sig kontakt med gerningspersonen, men bemærker i øvrigt, at

også den laveste grad af forsæt (dolus eventualis) bør indgå i vurderingen af

skyldsspørgsmålet.

Dommerforeningen

bemærker, at der i lovforslaget er en del overvejelser

om, hvornår der er handlet med fornødent forsæt. Dommerforeningen anfø-

rer i den forbindelse, at det er retten, der i det enkelte tilfælde vil foretage

en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder om der er

handlet med forsæt.

Justitsministeriet er enig i det anførte og bemærker, at der ikke med lov-

forslaget er tilsigtet ændringer i det almindelige krav til tilregnelse i sager

om overtrædelse af straffeloven. Det bemærkes endvidere, at det, som også

anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, vil afhænge af de nærmere

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

omstændigheder i den konkrete sag, om det fornødne forsæt foreligger. Vur-

deringen heraf beror i sidste ende hos domstolene.

3.3. Straf

Dansk Stalking Center, Digitalt Ansvar m.fl.

Lev Uden Vold

ser po-

sitivt på den foreslåede strafferamme og det foreslåede strafniveau.

Dansk

Stalking Center

udtrykker bekymring for, at domstolene vil lægge sig op

ad en tidligere praksis, hvorefter overtrædelser af tilhold straffes med bøde.

Retspolitisk Forening

anfører, at den foreliggende praksis medfører et

strafniveau på mellem 40 dages og 4 måneders fængsel og finder det således

betænkeligt, at der med en indførelsen af bestemmelsen i straffelovens § 242

sker en væsentlig skærpelse af straffen.

Lev Uden Vold

anfører, at det bør være en skærpende omstændighed, hvis

forurettede i stalkingsagen er et barn. I sådanne tilfælde bør straffen som

minimum udmåles til ubetinget fængselsstraf inden for strafferammen på 3

år.

Everyday Sexism Project Danmark

foreslår, at det anføres i lovforslaget,

at det vil være en skærpende omstændighed, hvis gerningspersonen tidligere

er dømt for vold eller overgreb mod forurettede, også selvom der i stalking-

sagen er få tilfælde af chikane.

Danske Advokater

udtrykker undren over, at strafferammen fastsættes til

3 år, da strafferammen på 2 år i tilholdslovens § 21, stk. 2, ikke i dag udnyt-

tes fuldt ud. Danske Advokater opfordrer endvidere til, at man ikke i lov-

forslaget fastsætter en minimumsstraf for overtrædelse af bestemmelsen.

Danske Advokater anfører desuden, at fastsættelsen af strafniveauet alene

bør være op til domstolene.

Den foreslåede bestemmelse om stalking i lovforslagets § 1 kriminaliserer,

at en person på en måde, der er egnet til at krænke en anden persons fred,

på systematisk og vedvarende vis kontakter, forfølger eller på anden måde

chikanerer den pågældende. Det foreslås med lovforslaget, at overtrædelse

af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Den foreslåede strafferamme for overtrædelse af bestemmelsen om stalking

svarer til strafferammen i straffelovens § 243 om psykisk vold.

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er det vurderingen, at en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 3 år sen-

der et vigtigt signal om, at stalking er en alvorlig forbrydelse, der kan have

store konsekvenser for ofrene.

Det bemærkes desuden, at det fremgår af punkt 2.1.3 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, at straffen for overtrædelse af den foreslåede bestem-

melse om stalking i førstegangstilfælde som udgangspunkt ikke bør udmåles

lavere end 40 dages ubetinget fængsel, samt at det kan indgå som en skær-

pende omstændighed ved strafudmålingen, at gerningspersonen tidligere er

dømt for stalking eller overtrædelse af tilhold, opholdsforbud eller bortvis-

ning.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der ikke foreslås indført

minimumsstraf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelo-

vens § 242. Der er således ikke i den foreslåede bestemmelse fastsat nogen

nedre grænse for straffens udmåling, ligesom det fremgår af punkt 2.1.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, at fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Det

fremgår endvidere, at det angive strafniveau vil kunne fraviges i op- eller

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke behov for, at der i lovforsla-

get angives yderligere retningslinjer for strafudmålingen.

3.4. Forholdet mellem den foreslåede bestemmelse om stalking og gæl-

dende lovgivning

Retspolitisk Forening

anfører, at det bør fremgå med større klarhed, hvor-

ledes bestemmelsen skal anvendes i samspil med eksisterende bestemmel-

ser, herunder f.eks. straffelovens § 243 om psykisk vold.

Joan-Søstrene

anfører, at det er problematisk, at det er hensigten med lov-

forslaget, at tilholdsloven fortsat skal anvendes som hidtil, da loven i dag

nærmest bliver ignoreret af politikredsene.

Dansk Stalking Center

opfordrer til, at der kigges på samspillet mellem

den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242 og forældreansvarsloven.

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at den foreslåede be-

stemmelse i straffelovens § 242 efter omstændighederne vil kunne omfatte

adfærd, der i forvejen er selvstændigt kriminaliseret, herunder f.eks. psykisk

vold efter straffelovens § 243. Særligt for så vidt angår forholdet mellem

den foreslåede bestemmelse og straffelovens § 243 bemærkes det, at straf

efter den foreslåede bestemmelse i § 242 – i modsætning til straffelovens §

243 – ikke forudsætter, at gerningspersonen er eller har været tilknyttet

forurettedes husstand. Den foreslåede bestemmelse vil således kunne om-

fatte adfærd over for f.eks. en tidligere kæreste, som gerningspersonen ikke

har boet sammen med, og adfærd over for en kollega, en kendt person eller

lignende, der ikke kan anses for en nær relation, og som ikke vil være straf-

bart efter straffelovens § 243.

Det bemærkes endvidere, at det er en betingelse for anvendelse af straffelo-

vens § 243, at adfærden er egnet til utilbørligt at styre den anden. En tilsva-

rende betingelse gælder ikke for den foreslåede bestemmelse i straffelovens

§ 242. Er der således tale om en fredskrænkelse, der er chikanerende, men

som ikke er egnet til at give gerningspersonen en magtposition i forhold til

forurettede, vil forholdet efter omstændighederne kunne være omfattet af

den foreslåede bestemmelse, uden at være omfattet af straffelovens § 243.

Det forudsættes således, at der straffes i sammenstød, hvis en overtrædelse

er omfattet af både § 243 og den foreslåede § 242, og at der derved udmåles

en samlet straf inden for bestemmelsernes strafferamme, jf. straffelovens §

88.

Det fremgår videre af bemærkningerne til § 1, at der herudover kan være

tale om andre former for kriminalitet, som begås som led i stalkingen, f.eks.

falsk anmeldelse efter straffelovens § 164, indgivelse af falske klagemål el-

ler falsk anmeldelse af strafbare forhold til offentlig myndighed mv., jf. §

165, hacking samt åbning af breve mv. efter § 263, uberettiget fotografering

eller iagttagelse via kikkert af personer der befinder sig på ikke frit tilgæn-

geligt sted, jf. § 264 a, GPS-overvågning mv. jf. § 264 b, uberettiget videre-

givelse af meddelelser eller billeder vedrørende private forhold jf. § 264 d

ulovlig indtrængen, jf. § 264, eller hærværk, jf. § 291. Det forudsættes også

i sådanne tilfælde, at der straffes i sammenstød for overtrædelse af den fo-

reslåede bestemmelse og den øvrige relevante straffelovsbestemmelse. En

anvendelig straffelovsbestemmelse skal i det konkrete tilfælde dermed alene

udelades, hvis en anden bestemmelse fuldt ud har absorberet gerningsind-

holdet i førstnævnte og derfor karakteriserer det begåede forhold på til-

strækkelig vis.

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at redegøre

yderligere for forholdet mellem den foreslåede bestemmelse om stalking i

straffelovens § 242 og øvrige straffebestemmelser.

Fsva. opretholdelsen af tilholdslovens mulighed for at give et tilhold, et op-

holdsforbud eller en bortvisning kan det oplyses, at Justitsministeriet finder,

at forbudsordningen efter tilholdsloven fortsat vil kunne være et effektivt

redskab, der – ved siden af den foreslåede nye stalkingbestemmelse – kan

medvirke til at beskytte personer mod at blive udsat for forfølgelse eller chi-

kane. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at en redegørelse for samspillet

mellem den foreslåede bestemmelse og forældreansvarsloven, der henhører

under Social- og Ældreministeriet, efter Justitsministeriets vurdering falder

uden for rammen af nærværende lovforslag, der omhandler de strafferetlige

konsekvenser af stalking.

4. De foreslåede ændringer i retsplejeloven

4.1. Retten til at få underretning om gerningspersonens løsladelse og

udgang (lovforslagets § 2, nr. 2)

Dansk Psykolog Forening, Dansk Stalking Center, Dialog Mod Vold,

Digitalt Ansvar m.fl., Hjælp Voldsofre, Lev Uden Vold

Retspolitisk

Forening

ser positivt på, at ofre for stalking kan få adgang til underretning

ved gerningspersonens løsladelse og udgang.

Dansk Stalking Center,

Dansk Psykolog Forening, Digitalt Ansvar m.fl.

Retspolitisk For-

ening

anfører desuden, at muligheden for underretning af stalkingofre bør

udvides, så den ikke kun finder anvendelse i tilfælde, hvor gerningspersonen

har været varetægtsfængslet og ikke løslades mellem dommens afsigelse og

fuldbyrdelse, men i alle tilfælde, hvor gerningspersonen idømmes fængsels-

straf.

Digitalt Ansvar m.fl.

anbefaler endvidere, at alle ofre for forbrydelser

får adgang til underretning efter retsplejelovens § 741 g, stk. 1, om gernings-

personens prøveløsladelse eller flugt, hvis der er risiko for skade, og at det

præciseres i bemærkningerne, hvem der er rette modtager af anmodningen

om, at der skal ske underretning.

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Joan-Søstrene

anfører, at underretning af offeret bør være en obligatorisk

følge ved gerningspersonens løsladelse fra varetægtsfængsling eller afso-

ning, og at underretning ikke bør baseres på offerets anmodning.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, forslås det, at der i retsplejelovens § 741 g, stk.

1, 1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse om stal-

king i straffelovens § 242, således der på samme måde som for overtrædel-

ser af bl.a. straffelovens § 243 om psykisk vold efter anmodning sker under-

retning af forurettede i tilfælde af gerningspersonens løsladelse og udgang

og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægtsfængslet

før dom og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyr-

delse. I sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter anmod-

ning, hvis gerningsmanden under afsoning og på institutionens område,

med institutionens viden, medvirker i optagelser til et tv- eller radiopro-

gram produceret til udsendelse her i landet, hvori den pågældende har en

fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview i et dansk dagblad. Det

samme gælder ved medvirken i optagelser af et sådant tv- eller radiopro-

gram eller interview uden for institutionens område i tilfælde, hvor insti-

tutionen har meddelt tilladelse til udgang med viden herom.

Det foreslås således med lovforslagets § 2, nr. 2, at indføre samme mulighed

for at kunne få underretning om gerningspersonens løsladelse og udgang i

sager om stalking som i sager om bl.a. psykisk og fysisk vold.

Formålet med ændringen er specifikt at sidestille stalking med psykisk vold

i relation til adgangen til at få underretning om gerningspersonens løsla-

delse og udgang, og Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet an-

ledning til at ændre lovforslagets § 2, nr. 1.

4.2. Retten til at kunne afgive forklaring på video (lovforslagets § 2, nr.

Dansk Stalking Center

ser positivt på lovændringen.

Danske Advokater

anfører for så vidt angår videoafhøringer, at man i lov-

forslagets bemærkninger bør beskrive vejledningsforpligtelsen i forbindelse

med retsplejelovens § 171, da det er Danske Advokaters erfaring, at vejled-

ningen foregår på meget forskellig vis.

Justitsministeriet har noteret sig Danske Advokaters bemærkning om, at vej-

ledningsforpligtelsen bør beskrives, men finder ikke, at dette bør håndteres

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gennem lovregulering. På den baggrund finder Justitsministeriet ikke an-

ledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

5. De foreslåede ændringer i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-

ning (tilholdsloven)

Dansk Stalking Center

opfordrer til, at den foreslåede bestemmelse i straf-

felovens § 242 indføres i oplistningen af straffelovsovertrædelser, hvor der

kan meddeles tilhold på baggrund af begrundet mistanke, hvis forurettede

ikke skal tåle kontakt fra gerningspersonen, jf. tilholdslovens § 2, stk. 2, nr.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens

§ 242 om stalking er indeholdt i § 2, stk. 1, nr. 1 i lov om tilhold, opholds-

forbud og bortvisning (tilholdsloven), hvorfor stalking allerede er omfattet

af tilholdsloven.

Det fremgår desuden af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.

2.1.3.3, at har politiet rejst sigtelse efter den foreslåede bestemmelse i straf-

felovens § 242, forudsættes det at give politiet anledning til at overveje, om

forurettede skal vejledes om reglerne i tilholdsloven, jf. vejledningspligten i

§ 15. Det betyder, at det efter omstændighederne vil kunne være relevant at

vejlede forurettede om muligheden for at få tilhold mv. på baggrund af sig-

telsen.

5.1. Indførelse af klagefrist (lovforslagets § 3, nr. 1)

Dansk Stalking Center, Hjælp Voldsofre og Joan-Søstrene

ser positivt

på, at der indføres en klagefrist for strakstilhold i tilholdsloven.

Retspolitisk Forening

anfører, at klagefristen i lovforslagets § 3 findes be-

tænkelig.

Justitsministeriet har noteret synspunktet, men bemærker, at den foreslåede

klagefrist på 4 uger i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholds-

loven) er fastsat for at tilgodese forurettede, som i dag kan opleve, at sager

om tilhold mv. trækker i langdrag, da sent indgivne klager forlænger sags-

forløbet og skaber usikkerhed om afgørelsen. På samme måde kan en even-

tuel straffesag om overtrædelse af en afgørelse efter tilholdsloven udsættes,

fordi tiltalte i forbindelse med retssagen vælger at klage over selve tilholdet.

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

5.2. Ophævelse af § 21, stk. 2 (lovforslagets § 3, nr. 2)

Dansk Stalking Center

Digitalt Ansvar m.fl.

giver udtryk for bekym-

ring for, at tilholdslovens § 21, stk. 2, ophæves samtidig med, at straffelo-

vens § 242 indføres, da anklagemyndigheden i sager om overtrædelse af

tilhold mv. begået før indførelsen af straffelovens § 242 i udgangspunktet

vil miste hjemlen til at nedlægge strafpåstand i den høje ende af strafudmå-

lingen for overtrædelser af tilhold mv. Det anbefales derfor, at der indføres

klare retningslinjer for overgangsperioden mellem ophævelsen af tilholds-

lovens § 21, stk. 2, og ikrafttrædelsen af straffelovens § 242.

Justitsministeriet bemærker, at den gældende bestemmelse i tilholdslovens

§ 21, stk. 2, er en strafskærpelsesbestemmelse og ikke en selvstændig straf-

bestemmelse. Der vil derfor fortsat efter ophævelsen af straffelovens § 21,

stk. 2, være muligt at straffe overtrædelser af tilhold, opholdsforbud og bort-

visning efter tilholdslovens § 21, stk. 1, som har en strafferamme på 2 års

fængsel.

5.3. Politiets vejledningspligt i § 15, stk. 1

Dansk Stalking Center, Hjælp Voldsofre

Digitalt Ansvar m.fl.

anbe-

faler, at det anføres i lovforslaget, at politiet i forbindelse med en sigtelse

efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242 som altovervejende

hovedregel skal vejlede forurettede om muligheden for at anmode om til-

hold og/eller opholdsforbud, herunder om muligheden for udstedelse af et

strakstilhold.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af tilholdslovens § 15, stk. 1, at

politiet vejleder parterne om reglerne i tilholdsloven i sager om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning, når der er anledning til det. Efter Justitsmini-

steriets opfattelse vil det være politiets vurdering, om der i det enkelte til-

fælde er behov for vejledning, hvorfor Justitsministeriet ikke finder anled-

ning til at foretage ændringer i lovforslaget.

6. Ligestillingsvurdering

Institut For Menneskerettigheder

Kvinderådet

anfører, at det i lov-

forslaget bør adresseres, at ofre for stalking i de fleste tilfælde er kvinder,

ligesom det bør anføres, at lovforslaget har ligestillingsmæssige konsekven-

ser.

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det følger af § 4 i lov om ligestilling af kvinder og mænd, at alle offentlige

myndigheder skal arbejde for ligestilling i al planlægning og forvaltning,

hvilket bl.a. betyder, at lovforslag, når det er relevant, skal ligestillingsvur-

deres med henblik på at undersøge, om de har køns- og ligestillingsmæssige

konsekvenser.

Det fremgår af pkt. 2.8.12 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at

en ligestillingsvurdering af et lovforslag skal foretages, hvor det er relevant,

og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at være væ-

sentlige. Hvis lovforslaget ikke forventes at have sådanne konsekvenser, bør

det ikke oplyses i bemærkningerne.

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om en

selvstændig kriminalisering af stalking i straffeloven foretaget en vurdering

af, hvorvidt lovforslaget vil have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Det er Justitsministeriets vurdering at lovforslaget umiddelbart ikke vil have

ligestillingsmæssige konsekvenser, hvorfor ministeriet ikke har oplyst om

sådanne konsekvenser i lovforslaget. Justitsministeriet har i forbindelse

med denne vurdering lagt vægt på, at lovforslaget ikke vil have forskellige

konsekvenser for kvinder og mænd, da den foreslåede bestemmelse om stal-

king finder anvendelse på samme vilkår for både mænd og kvinder.

Dette gør sig gældende, uanset om det ene køn må forventes at blive over-

repræsenteret som gerningsperson eller ej.

7. Økonomi

Domstolsstyrelsen

vurderer, at meromkostningerne for domstolene vil be-

løbe sig til ca. 0,9 mio. om året de to første år, hvorefter en reduktion til ca.

0,7 mio. kr. pr. år forventes. Domstolsstyrelsen vurderer endvidere, at ud-

gifterne efter omstændighederne vil kunne afholdes inden for egen ramme,

men bemærker, at retterne i øjeblikket er under stort sagspres som følge af

markant stigning i antallet af modtagne straffesager.

Justitsministeriet har noteret sig det af Domstolsstyrelsen anførte.

8. Øvrige høringssvar

Everyday Sexism Project Danmark

Digitalt Ansvar m.fl.

bemærker,

at der enkelte steder i lovforslaget bruges udtrykket ”gerningsmand” i stedet

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

for ”gerningsperson”, som bruges i størstedelen af lovforslaget, og anbefa-

ler, at det konsekvensrettes til ”gerningsperson”.

Justitsministeriet er enig i det anførte og har derfor foretaget enkelte rettel-

ser i lovforslaget. Dog finder Justitsministeriet også, at der i gengivelse af

gældende ret bør anvendes den samme terminologi, som benyttes i den givne

lovbestemmelse, hvorfor betegnelsen ”gerningsmand” fortsat fremgår en-

kelte steder i lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at man er positivt indstillet over

for initiativerne i regeringens udspil mod stalking. Det er således vigtigt, at

der er fokus på andre indsatser over for stalking såsom koordination mellem

myndigheder.

Dialog Mod Vold

anfører, at det er positivt, at stalkere tilbydes behandling

og foreslår i den forbindelse, at behandlingen udvides til også at gælde be-

handling for andre voldsformer, samt at behandlingsinitiativet indgår i selve

lovteksten.

Dansk Psykolog Forening

ønsker et større fokus på psykolog-

behandling af både ofre og gerningspersoner. Man betoner derfor vigtighe-

den af, at ofre for stalking får bedre og hurtigere adgang til psykologsamta-

ler.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at det vil være hensigtsmæssigt

at sætte ind med forebyggelsesindsatser, herunder rådgivningsforløb med

potentielle gerningspersoner.

Mødrehjælpen

udtrykker bekymring for, at lovforslaget kan have konse-

kvenser for børn, som kommer i klemme mellem forældre, hvis forældrene

er henholdsvis gerningsperson og forurettet i en stalkingsag, og opfordrer

til, at man følger myndighedernes implementering af lovforslaget.

Retspolitisk Forening

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

anser det

for positivt, at man indfører en særskilt enhed ved politiet, som er speciali-

seret inden for stalkingområdet.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

un-

drer sig over, hvorledes de forskellige politikredses it-systemer kommuni-

kerer på tværs og udtrykker bekymring for stigende pres på politiet som

følge af stigning i digital kriminalitet. Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

anbefaler, at de relevante eksperter og kompetente kapaciteter på voldsom-

rådet inddrages i alle perspektiver og led, og at der udfærdiges en procedure

eller vejledning for, hvorledes det skal håndteres, når gerningspersonen og

forurettede i en stalkingsag har fælles børn. Dansk Kvindesamfunds Krise-

centre finder, at stalkingudsatte skal tilbydes en juridisk og en socialfaglig

bisidder.

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder, at det anførte ikke ligger inden for rammerne af

nærværende lovforslag, da de foreslåede yderligere tiltag efter Justitsmini-

steriets opfattelse ikke skal reguleres gennem lovændringer.

Dansk Stalking Center

finder, at behandling af gerningspersoner er et af-

gørende og effektivt redskab til at stoppe stalking og anbefaler, at behand-

ling af gerningspersoner skal være et vilkår ved andet end betingede fæng-

selsdomme efter reglerne i straffelovens kapitel 7.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af punkt 2.1.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at domstolene undtagelsesvist vil kunne fravige

udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget fængselsstraf, og i ste-

det fastsætte en betinget dom, eventuelt med vilkår om f.eks. behandling, jf.

reglerne om betinget fængsel i straffelovens kapitel 7.

Naalakkersuisut,

Grønlands departement for Boliger, Infrastruktur og Li-

gestilling, sætter pris på muligheden for at kunne sætte lovforslagets § 3 i

kraft for Grønland, jf. § 5, stk. 2, og håber, at Justitsministeriet vil se på

mulighederne for at sætte dette i værk snarest.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, har Justits-

ministeriet på baggrund af den lovtekniske gennemgang ændret ordlyden af

den foreslåede § 242 i straffeloven, jf. lovforslagets § 1, på to punkter.

For det første fremgår det nu af bestemmelsen, at adfærden skal være ”egnet

til” at krænke forurettedes fred, i modsætning til den tidligere formulering,

hvorefter det var en forudsætning, at forurettedes fred reelt var blevet kræn-

ket. Det er således ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, om foru-

rettede rent faktisk har følt sig krænket.

For det andet er ordene ”over en vis periode” udgået, idet de vurderedes at

være overflødige ved siden af kravet om, at den udviste adfærd skal være

”systematisk og vedvarende”.

Bemærkningerne til lovforslagets § 1 er revideret i overensstemmelse med

ovenstående.

L 15 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Der er herudover foretaget visse ændringer af lovteknisk og korrekturmæs-

sig karakter.