Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. (Styrket indsats mod stalking).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet. At blive udsat for stalking kan jo have enorme konsekvenser både for ens eget liv og for ens helbred, og det kan også alvorligt påvirke ikke kun ens egen hverdag, men også ens omgivelser: ens arbejdsplads og ens families og venners liv. Der er ingen tvivl om, at stalking er en alvorlig forbrydelse med store konsekvenser for den, det går ud over. Det er jo derfor, det er helt afgørende, at vi som samfund har et effektivt værn mod den her form for chikane og forfølgelse, ligesom det er fuldstændig afgørende, at vi står klar med den rette støtte til de personer, som bliver udsat for stalking. Med det lovforslag, som vi førstebehandler her i dag, får vi nu en særskilt bestemmelse i straffeloven om stalking.

Det er jo en bestemmelse, som ikke findes i straffeloven i dag. Efter de regler, som gælder i dag, er det kun muligt at straffe, hvis der i forvejen er udstedt et polititilhold mod gerningspersonen, eller hvis overtrædelsen samtidig udgør en overtrædelse af bestemmelser i straffeloven. Med det her lovforslag får vi til gengæld en selvstændig bestemmelse, hvorefter man vil kunne straffe for stalking, selv om der ikke på forhånd er udstedt et tilhold eller et opholdsforbud eller er sket bortvisning. Det er jo grundlæggende helt rimeligt, hvis vi tager i betragtning, hvor alvorlig og indgribende den her form for kriminalitet er.

Ud over en bestemmelse i straffeloven indeholder lovforslaget også en række initiativer, som skal styrke hjælpen til ofre for stalking. Ofre for stalking skal ligesom f.eks. forurettede i sager om vold kunne få en bistandsadvokat, der kan støtte dem undervejs i straffesagsbehandlingen, og de skal have ret til at blive underrettet, når gerningspersonen løslades eller får udgang fra fængslet.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her forslag er et vigtigt skridt i indsatsen mod stalking, og det er selvfølgelig et lovforslag, som Socialdemokratiet varmt kan bakke op om. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for det. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det her er en rigtig stor dag for ofrene for stalking. Der ligger rigtig mange gode ting i den politiske aftale, vi har indgået.

Jeg vil bare lufte en bekymring, og det er, at med nedlæggelsen af Nationalt Forebyggelsescenter bliver stalking noget, der skal håndteres i politikredsene fremover. Som vi hørte på den konference, som blev holdt, så skulle der i nogle politikredse 500 tilhold til, i andre 100, før man ligesom gik videre med processen. Ergo er der en stor forskelligartethed politikredsene imellem. Er den socialdemokratiske ordfører ikke bekymret for, at med det skridt, vi tager med nedlæggelse af Nationalt Forebyggelsescenter, får vi i virkeligheden stadig væk en meget uensartet behandling af stalkingofre rundtomkring i Danmark?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg måske bare takke for den brede aftale, vi har indgået om det her spørgsmål. Jeg er enig i, at det kommer til at have stor betydning. Nu er det ikke en konference, jeg konkret selv har deltaget i, men jeg forstår godt bekymringen mere generelt. Man kan jo sige, at det er et spørgsmål i mange sager, som ligger ude i de forskellige politikredse, hvad det er for en praksis, der udfolder sig. Det er klart, at vi der skal følge tæt, at den praksis også bliver ens, sådan at det, uanset hvorhenne i landet man bliver offer for stalking, så har den samme konsekvens, og sådan at politiet følger den samme praksis, i forhold til hvornår man rejser en sag. Det synes jeg da er et oplagt fokuspunkt i det videre arbejde.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg er nemlig bekymret for, at det giver en endnu mere uensartet praksis end den, der allerede eksisterer, og vi ser jo også, at vidensdeling ikke rigtig breder sig. F.eks. havde Esbjerg jo det her ret fantastiske projekt, hvor kommuner og politi arbejdede sammen med Dansk Stalking Center, og det udbreder vi nu til én politikreds. Så hvordan vil Socialdemokraterne fremover sikre sig, at vi får en ensartet praksis i politikredsene, når der ikke længere er Rigspolitiet som overordnet myndighed og Nationalt Forebyggelsescenter til at skabe den ensartethed, så man som offer kan forvente det samme, uanset hvor man henvender sig?

Ordføreren.

Men der vil givetvis også kunne findes andre dele af straffeloven, hvor der ikke er en national overbygning, og hvor man derfor ikke har den sikkerhed. Det synes jeg at vi skal følge tæt. Det er jo ikke et spørgsmål om det her lovforslag, men det er et spørgsmål om den måde, politiet er organiseret på – også set i relation til det lovforslag, vi behandlede før, om den nye organisering af politiet. For det er jo politiets opgave at sikre, at man, uanset hvorhenne i landet man bliver udsat for en forbrydelse, så får den samme behandling, og at de kriminelle bliver retsforfulgt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal altid have pulten ned efter Socialdemokratiets ordfører. Det er dybt beskæmmende. Nej, spøg til side. Det her er et glimrende forslag, regeringen kommer med. Det styrker retsstillingen hos dem, der bliver ofre for stalking, en forbrydelse, vi nok har set alt for mildt på tidligere. Vi har i hvert fald haft bestemmelsen omkring stalking placeret i det, der hedder tilholdsloven, populært sagt, og nu bliver den altså rykket frem i straffeloven.

Det vigtigste er nok, at der nu kan ske forfølgning af stalkeren, også selv om der ikke har været givet en advarsel i forvejen fra politiets side. Det er i hvert fald et vigtigt element. Et andet vigtigt element er, at den dag, stalkeren måtte blive løsladt fra fængslet, så gives der underretning til den forurettede, eksempelvis den tidligere hustru. Og et tredje element er, at den forurettede beskikkes en bistandsadvokat. Det er en ganske forfærdelig situation, vedkommende er i, og der kan man så forestille sig skal ske mange forskellige tiltag fra bistandsadvokatens side.

Et vigtigt element, som man ikke har fremhævet – man skal i hvert fald et stykke hen i bemærkningerne for at finde det – er, at der nu kan ske varetægtsfængsling af stalkeren, hvis selvfølgelig mistankegrundlaget er i orden og betingelserne for retshåndhævelsesarrest er til stede. Det er også en glimrende ting.

Så jeg kan kun kort sige, at Venstre med glæde støtter det pågældende forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Karina Adsbøl.

Tak for det, formand. I Dansk Folkeparti har vi jo i flere år arbejdet for, at stalking fik sin egen bestemmelse i straffeloven, og vi fremsatte også forslag til det for over 10 år siden, hvor vi forsøgte at pålægge den daværende regering at fremsætte et lovforslag om en særskilt bestemmelse om kriminalisering af stalking, og at der skulle indføres en definition af stalking. Nu er vi her så endelig 10 år efter i dag, og som man siger: Bedre sent end aldrig.

I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af at få en særskilt stalkingparagraf, og vi kæmpede jo også for, at Dansk Stalking Center fik en fast bevilling til deres arbejde for og med mennesker, der har behov for hjælp på det her område. Hvert år udsættes 100.000 danskere for stalking, hvor de systematisk og vedvarende udsættes for forfølgelse, chikane fra f.eks. en tidligere partner, en date, en ven eller en kollega, og det kan have store psykiske, fysiske og sociale følger at være udsat for stalking, og det kan også være meget indgribende i ens hverdag. Stalking kan bl.a. være med til at gøre det svært for ofrene at passe deres arbejde, ligesom mange oplever, at det begrænser deres fritidsliv og relationer til familie og venner og også deltagelse i det øvrige samfundsliv. Stalking kan dermed have store omkostninger ikke bare for de stalkingudsatte, men også for de udsattes børn, familie og arbejdsgivere, og det anslås, at ca. 60.000 børn i stalkingudsatte familier kan være involveret og påvirket af stalkingen. Stalking er ifølge Dansk Folkeparti et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og ret til at deltage frit i samfundet, og det er en adfærd, vi ikke skal tolerere i Danmark.

Forslaget, som er en bred politisk aftale, indeholder jo bl.a., som der er nævnt, en særskilt bestemmelse, og derudover får ofre for stalking ret til at få beskikket en bistandsadvokat på samme måde, som voldsofre har. Derudover skal offeret have ret til at blive underrettet, når gerningspersonen skal løslades eller er på udgang, og så gives der også mulighed for videoafhøring af børn under 15 år, hvis barnet eller en af barnets nærmeste er forurettet i en sag om stalking, hvor den mistænkte også er barnets nærmeste. Der vil også kunne ske varetægtsfængsling i form af en såkaldt retshåndhævelsesarrest, hvis der er særlig bestyrket mistanke om overtrædelse af den foreslåede stalkingbestemmelse og de øvrige betingelser for varetægtsfængsling er opfyldt.

Med dette lovforslag indsættes der en 4-ugersklagefrist i tilholdsloven for at modvirke, at sager om overtrædelse af navnlig tilhold trækker i langdrag og dermed udsætter ofrene for yderligere belastning. De fleste af høringssvarene er også utrolig positive. Dog beskrev Berlingske jo for nylig, at Landsforeningen af Forsvarsadvokater mente, at loven ville kunne blive misbrugt i sager omkring forældremyndighed og samvær, og her vil jeg selvfølgelig også gerne have, at ministeren bekræfter, at det er noget, vi tager højde for, altså at det, hvis man på nogen som helst måde skulle kunne udnytte loven, så også er noget, ministeren vil holde øje med, og at ministeren vil sikre, at man selvfølgelig ikke på den måde skal udnytte lovgivningen, og at det ikke er hensigten, at man – kan man sige – giver forældrene redskaber til at bekæmpe hinanden i en forældremyndigheds- eller en samværssag. For det er bestemt ikke det, der er hensigten med den her lovgivning.

Danmark er jo også et af de få lande, som har stået uden en særskilt stalkingbestemmelse, og det betyder også, at stalkingudsatte i Danmark ikke har haft den samme retssikkerhedsmæssige beskyttelse, som man f.eks. har haft i Sverige, Norge og Storbritannien, og det er jo netop også derfor, at vi har indgået en stor og bred politisk aftale, og det er jeg rigtig glad for. Og vi ser frem til at forbedre området, og vi ser også frem til udvalgsarbejdet. Så tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi i dag er på vej til at vedtage en egentlig kriminalisering af stalking. Det er noget, som vi i SF har kæmpet for i lang tid, og derfor bakker vi selvfølgelig hele det lovforslag op, som ligger her.

Op til 2009, hvor SF fremsatte sit første forslag om bekæmpelse af stalking – det er 12 år siden – havde jeg mødt ofre, som var fuldstændig nedbrudte, og som var frustrerede, fordi politiet ikke rigtig kunne få stalkerne til at holde op. De havde heller ikke de rigtige værktøjer i værktøjskassen, kan man sige, og jeg tror også, at man langt ind i politiet var frustreret i forhold til mulighederne for at kunne gøre noget i de her sager.

Jeg husker også, hvordan det var svært at få opmærksomhed omkring den her dagsorden, for hvor slemt kan det egentlig lige være at modtage uønskede beskeder – altså, ofrene var jo ikke blevet slået, underforstået at så er det vel ikke så slemt. Jeg husker også, hvordan ofre blev rådgivet direkte forkert: I skal bare ignorere det – slet beskederne, glem det, så holder det nok op. Det gjorde det jo selvfølgelig ikke, men konsekvensen blev, at ofrene fik smidt bevismaterialet væk.

I dag ved vi heldigvis bedre. Vi ved, at stalking er en sindssyg skadelig adfærd, og at den påvirker ofrene ekstremt meget. Ofrene er nødt til at ændre hverdagsrutiner, de er utrygge et langt stykke hen ad vejen, og i værste tilfælde risikerer de at ende som en social sag – nedbrudt af angst, ptsd, depression. Og en del af dem ryger ud af arbejdsmarkedet.

Forslaget fra 2009 afstedkom jo et arbejde, som gav os muligheden for tilhold. Det var ikke helt det, jeg ønskede, men det var dog en klar forbedring. Senere fulgte flere forslag – faktisk har SF i alt fremsat fire af dem. Men det var faktisk først den 12. juni sidste år, da vi behandlede beslutningsforslaget B 167, som igen handlede om at forbedre vilkårene for mennesker udsat for stalking og en egentlig kriminalisering af stalking, at vi havde en justitsminister, som var positiv over for en kriminalisering af stalking og en egentlig paragraf i straffeloven. Der blev sat et nyt arbejde i gang, og det er det, der endte med at danne rammen for en politisk aftale og det lovforslag, vi står med her i dag.

SF's beslutningsforslag dengang indeholdt seks elementer. For det første var der et ønske om at indføre en særskilt stalkingparagraf i straffeloven, som både kriminaliserer og definerer stalking. Det vil give politiet en helt unik mulighed for at skride tidligere ind i sagerne, for loven om tilhold er meget langsommelig at bruge – typisk skal der samles materiale for at få et tilhold, så skal det tilhold brydes, og det skal brydes mange gange, før der virkelig sker noget. Det siger sig selv, at det er en langsommelig proces, hvor ofrene jo så i lang tid er nødt til at udholde stalkingen. Derfor er det så vigtigt med det her forslag. Og så giver det også ofrene retten til en bistandsadvokat, dvs. en, der kan følge en under selve sagen og støtte og guide og vejlede – det er også enormt betydningsfuldt for ofrene.

For det andet indeholdt forslaget et ønske om mere behandling til de personer, som sigtes, dømmes eller gives tilhold i forbindelse med stalking. For det er ikke et mål i sig selv at sætte folk i fængsel – det er et mål at få stalkingen til at holde op. Bag enhver stalker findes der nemlig også et menneske med et tvangspræget adfærdsmønster, som skal have hjælp, hvis det her ikke skal fortsætte – det kræver behandling.

For det tredje indeholdt beslutningsforslaget også et forslag om at udbrede det, der hedder Esbjergmodellen, til hele landet. Det handler om, at politi og kommune og Dansk Stalking Center samarbejder om at lave en helhedsorienteret indsats omkring ofrene. Det har de dygtiggjort i Esbjerg, og nu bliver det afprøvet i Sydøstjyllands Politikreds.

For det fjerde ønskede vi en tidsubegrænset adressebeskyttelse for stalkingofre.

For det femte ønskede vi en evaluering af brugen af strakstilhold, som aldrig var kommet til at virke ret godt.

For det sjette ønskede vi en underretning af stalkingofferet ved gerningsmandens løsladelse og udgang.

Så det er ikke uden stolthed, jeg bemærker, at langt de fleste elementer er med i den politiske aftale, og en del af dem bliver så også udmøntet her i dag. Det tog 12 år at nå hertil, men vi fandt vejen. Er kampen så slut? Det er den sikkert ikke, men vi har taget nogle væsentlige skridt sammen; vi har nedsat de særlige teams i politiforliget, som sætter fokus på forbrydelser i nære relationer – vold, voldtægt, stalking, æresrelaterede forbrydelser – som ikke tidligere har fået det fornødne fokus, og så har vi det her forslag. Det synes jeg er godt, og det har været nødvendigt, for ingen skal føle sig utryg i sine nære relationer.

Så vil jeg også sige tak til dig, Lise Linn Larsen, som sikkert sidder et eller andet sted ude ved tv-skærmen og følger med. De har om nogen fra Dansk Stalking Center rendt os på dørene for at få det her på plads – du har også en rigtig stor andel i det her. Tillykke med, at vi næsten er nået i mål.

Så vil jeg til sidst sige, at vi jo stadig væk mangler gratis psykologhjælp til ofrene, og jeg har en stor bekymring for, at det ikke længere er Nationalt Forebyggelsescenter, som sørger for den ensartede udbredelse, men det skal ikke tage glæden fra, at det her i sandhed er en stor dag.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Britt Bager.

Tak for det. Jeg kan godt forstå, at ordføreren er glad her i dag for, at vi er nået et skridt længere i det her arbejde, og jeg er glad for, at ordføreren siger, at vi næsten er i mål. For vi bliver simpelt hen nødt til at kigge på det her forslag og arbejde lidt med nogle af formuleringerne, hvis det skal blive en succes. Ordføreren nævner selv, at en af grundene til, at der er udfordringer med tilholdet, er, at man derude i politikredsene simpelt hen ikke ved, hvor mange gange det her tilhold skal overtrædes, for at der kommer en sanktion.

Jeg bemærker i høringssvaret til lovforslaget her i dag, at Advokatrådet bl.a. anfører, at vi bliver nødt til politisk at tage stilling til, hvad systematisk og vedvarende kontakt er. Så jeg vil blot høre ordføreren, om ordføreren er med på, at vi i det her udvalgsarbejde lige graver et spadestik dybere, så vi ikke en gang til bare står med en lovgivning, hvor hensigten er den allerbedste, men så vi også får præciseret, hvad stalking er helt præcis.

Ordføreren.

Jeg forstår egentlig godt, hvad det er, ordføreren siger til mig, nemlig: Ville det ikke være rart, at man havde en fast grænse, så man vidste, hvornår man skulle skride ind og med hvad? Det kan jeg egentlig godt se idéen i. Omvendt vil jeg måske advare imod, at vi så konkret angiver det. For der kan godt være få overtrædelser, hvor man kan sige, at stalkingen har været voldsom og intens, og hvor man bør skride ind tidligere, end hvis det har været, hvad kan man sige, mindre intenst og over lidt længere tid.

Jeg tror, vi skal passe på med at definere det for meget, fordi der så vil være nogle sager, der ryger igennem, men der er jo også en risiko for, at vi står i den samme situation, hvis vi ikke definerer det. Så jeg ved ikke, hvad det gode er at gøre her. Jeg har kun ét ønske, og det er, at politiet kan skride tidligere ind, og at de rent faktisk også bruger det værktøj, og det tror jeg rigtig meget kræver uddannelse, som jo også var noget af det, vi faktisk satte i gang med politiforliget.

Fru Britt Bager.

Det, jeg advarer mod, er bare, at vi får en tilholdsparagraf 2, altså en paragraf, hvor der er så meget elastik i, at man ikke ved derude, hvordan man anvender den. Vi står her med det samme ønske alle sammen. Men det, det kræver, er jo også, at vi giver et værktøj, hvor vi er klar til at definere så præcist, hvad det er, vi mener, så man faktisk derude, hvor det skal anvendes, ved, hvad det er, hensigten med det her har været.

Jeg er helt med på, at domstolene altid skal have det sidste skøn. Det er ikke sådan, at jeg ønsker, der skal være en minimumsgrænse for noget som helst, men jeg er bare meget opmærksom på, når jeg læser høringsnotatet og høringssvarene om det her, at vi bliver nødt til at præcisere i højere grad, end vi har gjort indtil nu, hvad det er, vi vil, og det håber jeg ordføreren og ordførerens parti vil være med til i udvalgsarbejdet.

Ordføreren.

Jamen jeg vil altid være med til at blive klogere på en problemstilling, og jeg har også kun ét ønske, og det er, at vi kan bruge de her redskaber og hjælpe ofrene, og at politiet ved, hvordan de skal håndtere det her. Når jeg alligevel sådan hejser et flag i forhold til at definere det for meget, er det, fordi jeg kan blive bekymret for, om det så kan blive en bremse for, at man rent faktisk kan tage nogle sager op, som har været kortvarige, men meget intense, og hvor man i princippet har brug for at skride ind meget hurtigt og på et tidligt tidspunkt. Men lad os gerne kigge på det, for jeg er ikke helt afvisende over for tanken.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. Stalking er systematisk og vedvarende forfølgelse af enkelte personer. Det kan være fysisk, og det kan være digitalt. Stalking er chikane, det er psykisk vold, og ofre for stalking skal have bedre hjælp. Det er ikke noget nyt fænomen, men det har bare ikke været taget alvorligt nok. Det gør vi så nu, for stalking får nemlig med det her lovforslag sin helt egen plads i straffeloven.

Op imod 100.000 mennesker er hvert år udsat for stalking, og halvdelen i en sådan grad, at de har måttet ændre deres dagligdags rutiner. Stalking er altså en indskrænkning af den enkeltes frihed og kan have store psykiske, fysiske og sociale følger for den, der udsættes for stalking.

I dag er altså en rigtig stor og vigtig dag for ofrene for stalking, og det her lovforslag indeholder flere elementer, men det helt centrale er, at stalking nu bliver skrevet ind og får sin helt egen plads i straffeloven. I Radikale Venstre kan vi varmt anbefale lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb.

Da vores ordfører på området, fru Rosa Lund, ikke kunne være til stede i dag, skal jeg hilse fra hende og sige, at hun glæder sig meget over, at vi i dag får slået et slag for ligestillingen. For når vi kriminaliserer stalking, er det også det, der er på dagsordenen. Derfor var det også noget af en overraskelse at læse Justitsministeriets kommenterede høringsoversigt, hvor Justitsministeriet ikke anerkender, at det her lovforslag har ligestillingsmæssige konsekvenser, for selvfølgelig har det det. Men uanset om regeringen selv er klar over, at de rent faktisk kæmper for ligestilling, er det jo dejligt, at det sker.

Som nævnt er der desværre nogle typer forbrydelser, som primært går ud over kvinder, og det er samtidig primært mænd, der begår de her forbrydelser. Stalking er en af dem, og vi ved fra organisationer, der arbejder på det her område, at den retlige beskyttelse af ofrene i årevis har været alt for dårlig. Den beskyttelse, vi i sjældne tilfælde har kunnet tilbyde, har langtfra været tilstrækkelig, især fordi muligheden for at håndhæve et tilhold og muligheden for at sanktionere overtrædelser har været meget begrænset. Derfor er det rigtig positivt, at vi selvstændigt kriminaliserer stalking i dag, og at der i loven er en vis definition af begrebet, så også digital stalking er omfattet. Det er efterhånden sjældent, at en stalker bare sidder i busken foran et hus og venter. Mulighederne for at chikanere og metoderne dertil er desværre blevet meget, meget bredere.

Med det her lovforslag får vi gjort op med en type forbrydelse, som primært rammer kvinder, og hvis det i praksis kommer til at medføre, at færre bliver ofre for stalking, eller at de tilfælde, hvor stalking alligevel sker, hurtigere kommer til ende, har vi gjort meget for kvinders rettigheder og for kvinders mulighed for at leve i samfundet på samme vilkår som mænd. Enhedslisten støtter selvsagt forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Britt Bager.

Tak for det. Jeg har glædet mig rigtig meget til at behandle det her forslag i dag, for det er et meget, meget vigtigt forslag. Der er så mange gode elementer i det her forslag. Mange af dem har flere af de tidligere talere allerede nævnt, og derfor vil jeg kun fremhæve nogle af de elementer, som vi i Det Konservative Folkeparti mener vi skal være særlig opmærksomme på i den kommende lovbehandling om en styrket indsats imod stalking.

I høringsnotatet nævner en række aktører, at gerningsindholdet i den selvstændige stalkingbestemmelse bør defineres mere præcist. Advokatrådet anfører, at det i bestemmelsen bør præciseres med eksempler, hvornår der er tale om stalking – altså hvilken form for kontakt der skal til, for at noget kan betegnes som stalking. Vi skal her fra Folketingets side være helt tydelige omkring, hvad der skal til, for at der er tale om stalking, og for at krænkelsen hører under den nye bestemmelse i § 242. Det er meget vigtigt, at vi som lovgivere får sat en klar ramme for, hvornår der er tale om stalking. Når vi i § 242 bruger begrebet »systematisk og vedvarende kontakt«, hvad mener vi så? Det vil jeg da gerne høre ministerens svar på.

Vi skal som lovgivere nøje overveje at beskrive, hvad der kan betegnes som en bagatel, og hvornår der helt konkret er tale om systematisk og vedvarende kontakt, så domstolene præcis kan aflæse, hvad vores hensigt med den selvstændige bestemmelse, som vi laver i straffeloven, er. Domstolene skal have et fast grundlag at udøve deres skøn ud fra, og derfor er der behov for, at vi præciserer det her. Det håber jeg ministeren er enig i, så vi får en brugbar bestemmelse og ikke bare en god hensigt på et stykke papir.

Selv om vi ikke direkte behandler § 21, stk. 2, om overtrædelse af et tilhold i dag, vil jeg alligevel nævne den, da bestemmelsen jo spiller sammen med både stalking og psykisk vold. Der er i dag alt for mange eksempler på, at en stalker kan overtræde sit tilhold op til flere hundrede gange, uden at det får retlige konsekvenser. Det er simpelt hen ikke rimeligt over for offeret, og det har på ingen måde været hensigten med lovgivningen. Hensigten med at give et tilhold er ikke, at man ustraffet kan overtræde det flere hundrede gange. Jeg håber, at ministeren er enig med os konservative i, at vi i forlængelse af den her behandling kan genbesøge tilholdsbestemmelsen, så vi får rettet op på den skæve praksis, der er opstået, og så vi får sendt et klart politisk signal om, at det ikke er hensigten med at give et tilhold, at det skal kunne overtrædes op til flere hundrede gange, uden at det får konsekvenser. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt over for dem, der udsættes for stalking.

Det sidste, jeg vil nævne fra det her glimrende forslag, er strafferammen. Vi synes i Det Konservative Folkeparti, at det er fornuftigt, at den ligger på 3 år. Vi mener også, at det i den forbindelse giver god mening at genbesøge § 22, stk. 1, hvor overtrædelsen af et tilhold kun har en strafferamme på 2 år. Det giver ikke rigtig mening, at strafferammen for at overtræde sit tilhold er lavere end for at stalke. Begge dele er for os at se i samme kategori som psykisk vold, og derfor bør vi se på, om det ikke giver mening at ensarte strafferammerne.

Med de kommentarer vil jeg gerne sige tak til ministeren og de øvrige aftalepartier for det her arbejde. Det er et rigtig, rigtig godt forslag, som vi i De Konservative støtter helhjertet op om, og jeg skal hilse fra Nye Borgerlige og sige, at det er på tide, og at de bakker op.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg kan ikke se nogen fra Liberal Alliance eller Kristendemokraterne. Derfor går vi videre til justitsministeren. Værsgo.

Tusind tak for de rigtig gode kommentarer, som jo på forskellige måder har beskrevet den problemstilling, som vi tager fat i her. Det har gjort indtryk på mig, at man har beskrevet det at være udsat for stalking som at være spærret inde i et usynligt fængslet – den uvished, som der er; det, at det er en anden, der har kontrollen, og at man ikke ved, hvornår man bliver konfronteret med det. Der ligger en række gode elementer her. Der ligger jo i øvrigt også i supplering til det en række gode elementer i den forståelse, vi har, om alle de initiativer, der er indeholdt i det her, »Bedre hjælp til ofre for stalking«. Jeg synes faktisk, at Radikale Venstres ordfører rammer det meget godt, når hun i sin ordførertale siger, at det helt afgørende her er, at stalking får sin egen paragraf i straffeloven. De andre initiativer er også vigtige, men det er det, som for alvor er af kæmpestor betydning.

Så har der været et par kommentarer. Det er ikke, fordi det skal tage lang tid, men lad mig starte med kommentarerne fra Enhedslistens repræsentant. Jeg ved godt, at det var en tale, der blev læst op osv., og jeg kunne godt fornemme fru Rosa Lunds drillen – uden at hun var her – i form af kommentaren om, at regeringen ikke ved, at forslaget har ligestillingsmæssige konsekvenser. Altså, her er vi inde i noget lovteknisk, for det er sådan, at når vi laver et lovforslag, så er vi forpligtet til at vurdere, om lovforslaget har ligestillingsmæssige konsekvenser. Det, den vurdering går ud på, er teknisk set, om straffelovens bestemmelser så gælder for alle eller ikke for alle. Og selvfølgelig finder den her bestemmelse anvendelse på præcis samme vilkår for mænd og kvinder. Og i den tekniske vurdering er det ikke afgørende, om det ene køn må forventes at være overrepræsenteret som forurettede eller ej.

Men det ændrer jo ikke på, at den her regulering af stalking lægger sig op ad f.eks. reguleringen af samtykkebestemmelsen i forbindelse med voldtægt. Det er nogle af de flagskibe, som gør, at man kan sige, at her bliver der taget initiativer, som kan være af afgørende betydning dels for retsforfølgelsen, dels for opfattelsen af ligeværdet mellem mænd og kvinder. Det sender et signal om, hvad det er for en måde, som man kan og vil acceptere at omgås hinanden på. Så der er bestemt opmærksomhed på, at det her er et lovforslag, som i den grad vil være til hjælp for specielt kvinder, som er udsat for stalking.

Så bliver der spurgt – og det er navnlig den konservative ordfører – om vi ikke er ude i en bestemmelse, som det kan være svært helt at få fat i, altså hvad holdepunkterne er her. Sådan som stalking defineres i lovforslaget, skal der være tale om systematisk og vedvarende kontakt, forfølgelse eller chikane, der er egnet til at krænke en anden persons fred. Det vil sige, at der skal være tale om en vis varighed og intensitet. Men det betyder ikke, at der nødvendigvis skal være tale om rigtig mange tilfælde. Der kan godt være tale om få tilfælde, hvis intensiteten er til stede. Det var noget af det, som også var kritikken i høringssvarene. Vi har prøvet i bemærkningerne til lovforslaget – det er jeg sikker på at retsordførerne også har noteret sig – at opliste en række eksempler på, hvad der vil kunne være omfattet af bestemmelsen, for jo på den måde at give et signal til domstolene og øvrige retsanvendere om, hvad man forestiller sig er omfattet af den her bestemmelse.

Jeg er enig med SF's ordfører fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som siger, at vi skal passe på med at skrive det alt for fast, for mangfoldigheden i de tilfælde, vi kommer til at stå med her – som på andre områder – er så stor, at hvis vi tror, at vi kan fange virkeligheden i en fast ramme, så er vi for mange gange stødt på, at den ramme, vi fik lagt, ikke tager det hele med. Det skal ikke ændre på, at kan det gøres bedre i forbindelse med udvalgsarbejdet, og er der noget, der skal præciseres osv., så er vi selvfølgelig fuldstændig åbne over for det, fordi vi jo deler ambitionen om at få en bestemmelse, som er så god som overhovedet muligt.

Så blev der bl.a. fra Dansk Folkepartis ordfører spurgt til det her med, om der er en risiko for, at der vil blive foretaget falske anmeldelser, altså at det vil blive brugt til chikane den anden vej rundt osv. Vi har dygtige folk ude i politikredsene, som skal og kan skelne mellem falske anmeldelser og tilfælde af stalking. Bevisførelsen skal jo selvfølgelig også løftes. Men hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal man også notere sig, at vi jo også er blevet enige om et nyt uddannelsestilbud, som skal klæde vores politifolk endnu bedre på til at håndtere sager om stalking. Det kan imødegå den kritik, som der er.

Så tusind tak for de gode bemærkninger. Det her er et vigtigt stykke lovgivning.

Tak til justitsministeren. Der er ingen korte bemærkninger til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.