L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
L 148 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

16. marts 2022

2021-1660

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til

lov om udvikling af statsvejnettet, ophævelse af lov om en

ny fjordforbindelse ved Frederikssund og ændring af lig-

ningsloven

Vejdirektoratet hørte den 7. december 2021 en række myndigheder

og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til

forslag til lov om udvikling af statsvejnettet, ophævelse af lov om

en ny fjordforbindelse ved Frederikssund og ændring af ligningslo-

ven. Høringsfristen udløb den 7. januar 2022.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærk-

ninger til lovforslaget: Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen),

Dansk Ledningsejerforum, Energinet, Region Nordjylland, Aalbæk

Borgerforening, Skagen Erhvervsforening, Frederikshavn Er-

hvervsråd, Dansk Energi, SF Hillerød, Dansk Industri, Erhverv

Aarhus, Hillerød Kommune, NOAH-Trafik og Rådet for bæredygtig

Trafik, Grundejerne Nord (Aalbæk), Frederikshavn Kommune,

Grundtvigs Højskole, Danmarks Frie Autocampere, Aarhus Trans-

port Group, Dansk Erhverv, Rigspolitiet, Miljøministeriet og Kul-

turministeriet.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-

ninger til lovforslaget:

Trekantsområdets Brandvæsen, Rigsrevisio-

nen, Dansk Arbejdsgiverforening, DSB og FDM.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet hø-

ringssvar til lovforslaget:

Allerød Kommune, Favrskov Kommune,

Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Skanderborg Kom-

mune, Vejle Kommune, Aarhus Kommune, Kommunerne Lands-

forening (KL), Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region

Midtjylland, Region Syddanmark, Banedanmark, Domstolsstyrel-

sen, Erhvervsstyrelsen, Frederiksborg Brand og Redning, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen,

Nordjyllands Beredskab, Nordsjællands Brandvæsen, Sydøstjyl-

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/25

lands Brandvæsen, Trafikstyrelsen, Østjyllands Brandvæsen, Ar-

riva, Midttrafik, Movia, Nordjyllands Trafikselskab, Sydtrafik, Tra-

fikselskaber i Danmark, Aarhus Letbane, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Business Horsens, Business Region North Denmark,

Business Region Aarhus, Dansk Byggeri, Dansk Erhvervsfremme,

Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik (DTL), Erhverv Aarhus,

Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA, Håndværksrådet, ITD, Lands-

organisationen i Danmark (LO), Brancheforeningen Danske Advo-

kater, Campingbranchen, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Dansk Camping Union, Dansk Handicap Forbund,

Dansk Ledningsejerforum, Dansk ornitologisk forening, Dansk

Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Handicaporganisationer,

Danske Havne, Danske motorcyklister, Det Centrale Handicapråd,

Det Økologiske Råd, Forsvarets Materielstyrelse/ejendomstjene-

ste, Friluftsrådet, Kommissarius, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-

eningen af menighedsråd, Landsforeningen landsbyer i Danmark,

Livet med Handicap (LEV), Parcelhusejernes landsforening og Rå-

det for Sikker trafik.

4. Øvrige høringssvar

Transportministeriet har herudover modtaget høringssvar fra føl-

gende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets hørings-

liste: Lars Nielsen, Erik B. Knudsen, Grete og Karen Dinesen,

Svend Ole Lanpe, Henrik Andersen, Steffen Junker, Morten Trier

Hansen, Christian Guldager.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil.

De indkomne høringssvar inddeles i en generel del samt en del for

hver af anlægsprojekterne udbygning af E45 mellem Vejle N og

Aarhus N, forlængelse af Hillerødmotorvejen samt udbygning af

rute 40 mellem Skagen og Ålbæk.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/25

1. Høringssvar af generel karakter

1.1. Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter tiltagene i lovforslaget.

Dansk Industri støtter op om udbygning af de nævnte strækninger,

men påpeger, at der i anlægsperioden må forventes forøget rejsetid

som følge af de omfattende arbejder. Dansk Industri opfordrer der-

for til, at der arbejdes videre med de gode erfaringer fra de seneste

større anlægsarbejder.

Transportministeriet bemærker,

at planlægningen af en god

trafikafvikling i anlægsperioden er en integreret del af Vejdirekto-

ratets gennemførelse af projekterne og den seneste viden fra nyligt

gennemførte anlægsprojekter inddrages løbende.

NOAH og Rådet for bæredygtig trafik bemærker, at de fire infra-

strukturprojekter burde være behandlet i hver sin lov. Desuden på-

peges at der er store veje nok i Danmark. Der bør i stedet satses på

vækst i den kollektive trafik f.eks. ved E45, hvor jernbanen i stedet

burde forbedres.

Transportministeriet noterer

sig tilkendegivelsen om, at in-

frastrukturprojekterne burde behandles separat i hvert sit lov-

forslag. Da alle anlægslovene vedrører samme politiske aftale fin-

der Transportministeriet dog ikke anledning til at ændre på lov-

forslagets struktur.

Transportministeriet bemærker,

at anlægsloven udmønter en

bred politisk aftale, som både rummer veje og jernbaner. Endvi-

dere bemærkes, at alle projekterne omfattet af lovforslaget har en

positiv samfundsøkonomi. I forbindelse med udarbejdelse af miljø-

konsekvensvurderingen for udbygning af E45 er det undersøgt, om

en udbygning af den kollektive trafik kan fungere som alternativ til

udbygning af vejen. Det er i den forbindelse vurderet, at en udbyg-

ning af den kollektive trafik ikke vil kunne afhjælpe trængsel på

strækningen i tilstrækkelig grad til at erstatte en udbygning af E45.

For gennemgående rejser langs E45 vil tog kunne være et godt al-

ternativ.

Danmarks Frie AutoCampere ønsker at en række samkørselsplad-

ser langs motorvejsnettet indrettes med toiletter samt at der ved

udvalgte samkørselspladser etableres anlæg, hvor autocampere,

campingvogne, busser m.m. kan tømme spildevand og tappe drik-

kevand.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/25

Transportministeriet bemærker,

at dette lovforslag udeluk-

kende omhandler samkørselspladser langs projektstrækningerne

og ikke statsvejnettet generelt. Vejdirektoratet har ikke tradition

for at etablere toilet eller spildevandsfaciliteter ved samkørsels-

pladser, hvorfor det heller ikke vil være en generel standard på

samkørselspladserne omfattet af lovforslaget.

1.2. Generelt omhandlende ledningsarbejder

Transportministeriet bemærker

indledningsvist, at lednings-

arbejder i det fremsatte lovforslag er reguleret i §§ 7-9 i stedet for

§§ 8-10. I Transportministeriets bemærkninger neden for henvises

der til paragrafferne i det fremsatte lovforslag.

Dansk Ledningsejer Forum (DLF) noterer sig, at lovforslaget kun

indeholder beregninger af økonomiske konsekvenser for stat, kom-

muner og regioner (anlægsudgifter) men ikke udgifter for er-

hvervslivet og mener, at lovforslaget bør indeholde en beregning af

de økonomiske konsekvenser for de berørte forsyningsselskaber.

Energinet mener, at omkostninger til afledte ledningsanlæg skal

medtages i beregningen af samfundsøkonomien for vejprojektet for

at give det mest retvisende billede. Energinet vurderer, at anlægs-

myndigheden skal forestå udarbejdelse af miljøkonsekvensvurde-

ring vedrørende det samlede projekt inkl. ledningsomlægninger og

kumulative effekter. Energinet udarbejder projekt-/arbejdsbeskri-

velse, tegninger, kortbilag m.v. for ombygninger foranlediget af

vejprojektet til brug for Vejdirektoratets samlede miljøkonsekvens-

vurdering. Hvis miljøkonsekvensvurderingen allerede er gennem-

ført, må der laves supplerende miljømæssige vurderinger. Energi-

net bemærker desuden, at der bør indskrives hjemmel til ekspro-

priation til de afledte ledningsomlægninger i anlægsloven.

Dansk Energi (DE) finder det uhensigtsmæssigt, at der i planlæg-

ningsfasen ikke er taget hensyn til eksisterende eller planlagte led-

ninger, når der planlægges en linjeføring og vurderer, at en linjefø-

ring kan blive uforholdsmæssig dyr for en ledningsejer.

Transportministeriet bemærker,

at når Vejdirektoratet ud-

færdiger overslag for et anlægsprojekt, er formålet at estimere sta-

tens udgifter til projektet. Ledninger, som efter anlægsmyndighe-

dens vurdering skal omlægges i forbindelse med anlægsprojektet,

medtages i anlægsoverslaget, hvorimod udgifter til omlægning af

ledninger, der omfattes af gæsteprincippet ikke medtages. Lednin-

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/25

ger, hvor der ikke ved udarbejdelsen af VVM er en entydig defini-

tion af, om de er omfattet af gæsteprincippet, medtages i anlægs-

overslaget.

I forbindelse med planlægning af en linjeføring undersøger Vejdi-

rektoratet, hvilke ledninger, der allerede findes i området. Dette

sker ved søgning i ledningsejerregistret (LER), hvorefter også led-

ningsejerne er informeret om, at der i et givent område er planer

om aktivitet.

Det er som udgangspunkt op til ledningsejer at forestå de nødven-

dige myndighedsgodkendelser til et evt. ledningsarbejde, herunder

også gennemføre miljøkonsekvensvurderinger i det omfang, at det

er påkrævet i medfør af reglerne herom. Var der i forbindelse med

VVM-undersøgelserne blevet identificeret meget store ledningsan-

læg, hvor Vejdirektoratet havde skønnet, at det ikke var muligt at

finde en fornuftig løsning for ledningsejeren, og projektet eller led-

ningsarbejdet i sig selv ville være så stort, at det selvstændigt kræ-

vede VVM-pligt, ville den pågældende ledningsejer været blevet

inddraget. Dette skete f.eks. i forbindelse med VVM for Stor-

strømsbroen og lov om anlæg af ny jernbane over Vestfyn.

Efter vedtagelse af anlægsloven detailprojekteres anlægsprojektet,

hvor Vejdirektoratet har en løbende dialog med alle ledningsejere,

med det formål at få klarlagt de nærmere forhold omkring de en-

kelte ledninger og i samarbejde med ledningsejeren undersøge og

vurdere om et eventuelt ledningsarbejde kan undgås. Denne koor-

dinering er indskrevet i anlægslovens § 8.

Dansk Ledningsejerforum (DLF) konstaterer, at lovforslaget bety-

der, at en række forskellige forsyningsledninger skal flyttes/om-

lægges, og vurderer, at de foreslåede regler i anlægslovenes §§ 8-10

har til formål at præcisere og ”indhegne” gældende regler og prak-

sis på området.

Dansk Energi (DE) stiller spørgsmålstegn ved anvendelsen af gæ-

steprincippet ved store nationale anlægsprojekter, da det giver en

skævvridning i forhold til betalingsbyrden for elkunder. DE vurde-

rer, at det ikke kan være hensigten, at nogle borgere skal bære om-

kostningen for en national infrastruktur. DE vurderer ikke, at be-

mærkningerne i lovens § 8, stk. 2, er fyldestgørende i forhold til ny-

este praksis på ledningsområdet, og at det får den konsekvens, at

lovgivningen ikke følger praksis på området.

Energinet vurderer, at lovens § 8, stk. 1 og 2, omkring betaling for

ledningsarbejder bør slettes. Energinet lister seks lokaliteter, hvor

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/25

de vurderer, at der er konflikt mellem deres el-anlæg og anlægs-

projektet. Ligesom de nævner en række lokaliteter, hvor de har

planlagte ledningsprojekter. Endelig bemærker Energinet, at de

ikke mener at have hjemmel til ekspropriation til omlægning af et

ledningsanlæg grundet et vejprojekt.

Høringsnotatet behandler ikke rettigheder for konkrete lednings-

anlæg, der krydser anlægsprojektet. De vil blive behandlet i forbin-

delse med detailprojekteringen og anlægsprojektets gennemfø-

relse. Transportministeriets bemærkninger er derfor alene af gene-

rel karakter.

Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder

anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til

at anbringe en ledning på en ejendom. Lovforslaget fastlægger en

anvendelse af gæsteprincippet svarende til gæsteprincippet i lov

om offentlige veje og det ulovbestemte gæsteprincip. Udgangs-

punkt er, at ledningsejer skal betale for nødvendige arbejder på

ledninger i forbindelse med anlægsprojektet. Undtagelsen er, at

hvis andet er særligt bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en

ekspropriationskommission, jf. forslagets § 7, stk. 2, afholdes ud-

gifter til nødvendige arbejder på ledninger af anlægsmyndigheden.

Tilsvarende bestemmelser findes også i andre love fra Transport-

ministeriet bl.a. i lov om anlæg af en Nordhavnstunnel og lov om

anlæg af ny jernbane over Vestfyn.

Bestemmelserne har ikke til formål at ”låse” praksis på lednings-

området. Praksis og fortolkning udvikler sig løbende, og det vil al-

tid være den til hver tid gældende praksis på ledningsområdet, der

anvendes i forbindelse med ledningsarbejder og betaling herfor.

Dette er i overensstemmelse med Højesterets udtalelse i Cityring-

dommen (2017.1536H), hvor det udtales, at der ikke var grundlag

for at antage, at lovgiver ville fastfryse indholdet af gæsteprincip-

pet, som det var gældende for tidspunktet for ikrafttrædelsen af §

7, stk. 5.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre lovforsla-

gets § 7.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet vil der være

drøftelser mellem de enkelte ledningsejere og Vejdirektoratet, hvor

rettigheder for alle relevante ledningsanlæg bliver klarlagt. Klar-

læggelse af rettigheder er udgangspunktet for, om det er anlægs-

myndighed eller ledningsejer, der har forpligtigelsen til at afholde

udgifter til det nødvendige ledningsarbejde. Formålet er netop i

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/25

samarbejde med ledningsejeren at undersøge og vurdere, om et

eventuelt ledningsarbejde kan undgås.

Det er Transportministeriets opfattelse, at der i bekendtgørelse af

lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og

elektrisk materiel (el-sikkerhedsloven) er en ekspropriationshjem-

mel til fordel for Energinet. På den baggrund vurderer Vejdirekto-

ratet ikke, at anlægsloven bør indeholde en ekspropriationshjem-

mel til fordel for Energinet.

DLF henviser til lovens § 9, stk. 1, og at der ved planlægning og

etablering af anlægsprojekter altid skal tages størst muligt hensyn

til nedgravede ledninger for at undgå unødvendige og bekostelige

ledningsflytninger og foreslår en proces for dette arbejde.

Transportministeriet bemærker,

at ministeriet er enig med

DLF omkring forpligtelsen i lovens § 8, stk. 1.

Vejdirektoratet har allerede en proces i forbindelse med anlægs-

projekterne, hvor ledningsejerne inddrages tidligt for sådanne

drøftelser. Formålet for Vejdirektoratet er netop at få klarlagt de

nærmere forhold omkring de enkelte ledninger og i samarbejde

med ledningsejeren undersøge og vurdere om et eventuelt led-

ningsarbejde kan undgås.

Transportministeriet henviser til den overordnede beskrivelse af

ledningsarbejder i de almindelige bemærkninger pkt. 3.7.

1.3. Høringssvar omhandlende natur, miljø og ar-

kæologiske interesser

Miljøministeriet bemærker, at der i detailprojektering skal tages

hensyn vandrammedirektivet, herunder hensyntagen til, at der

ikke sker forringelse af overfladevandområder og grundvandsfore-

komster.

Dertil kommer en række konkrete bemærkninger til lovforslagets

bemærkninger. Miljøministeriet bemærker blandt andet, at flere af

de miljømæssige vurderinger ikke fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget. Der kommenteres desuden på, at der ud over vurde-

ringer efter VVM-regler og regler om beskyttelse af Natura 2000

områder og visse arter også skal gennemføres bindende vurderin-

ger af overensstemmelse med gældende vandplanlægning og hav-

strategi. Endelig bemærkes, at der ikke er indskrevet en implemen-

teringsnote i henhold til naturdirektiverne.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/25

Transportministeriet bemærker,

at anlægsprojektet naturlig-

vis projekteres og udføres under iagttagelse af - og i overensstem-

melse med - gældende bestemmelser og ved indhentning af de til

enhver tid nødvendige tilladelser. Selve teksten i implementerings-

noten er desværre faldet ud i det forslag, som er sendt i høring.

Den indsættes i det endelige lovforslag.

Det bemærkes desuden, at det er korrekt, at ikke alle foretagne mil-

jøvurderinger fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Anlægs-

loven er et udtræk af vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten.

For de fuldstændige vurderinger henvises derfor til miljøkonse-

kvensrapporterne for de enkelte projekter. Det ændrer imidlertid

ikke ved, at det følger af forslaget til § 6, at anlægsprojekterne skal

gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af pro-

jektets påvirkninger på miljøet.

Links til de digitale VVM’er, hvor baggrundsrapporter er tilgænge-

lige:



Skagen – Ålbæk: https://www.vejdirektoratet.dk/vvm/21-

udbygning-af-landevejen-aalbaek-skagen

E45 Aarhus S – Aarhus N:

https://www.vejdirektoratet.dk/vvm/udbygning-af-e45-

aarhus-s-aarhus-n

E45 Skanderborg – Vejle: https://www.vejdirektora-

tet.dk/vvm/udbygning-af-e45-vejle-skanderborg

Hillerødmotorvejens forlængelse: https://vejdirektora-

tet.viewer.dkplan.niras.dk/plan/9#/



I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen er det fundet, at

der ikke vil være en væsentlig påvirkning af de direkte recipienter.

Der er i miljøkonsekvensvurderingerne ikke foretaget en decideret

vurdering af påvirkningen af slutrecipienterne. Allerede fordi på-

virkningen af de direkte recipienter er lille til moderat, vurderes

det derfor, at der heller ikke vil være en påvirkning af slutrecipien-

terne/kystvand.

Miljøministeriet påpeger, at beskrivelserne af Natura 2000-områ-

der, fuglebeskyttelsesdirektivet og en række øvrige naturbeskyttel-

sesregler bør uddybes blandt andet med henvisning til beskrivelse i

forslag til lov om projektering og anlæg af Energiø i Nordsøen.

Transportministeriet bemærker

hertil, at der nu i afsnit 3.6

beskrives om forholdet til anden lovgivning.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/25

Afsnit 3.3.1.1 i lov om Energiø indeholder en meget omfattende be-

skrivelse af beskyttelsen af Natura 2000-områder og beskyttelse af

arter og deres levesteder. Det vil komme til at fremgå af forslaget til

lov om udvikling af statsvejnettet, at der gennem afværgeforan-

staltninger og kompenserende tiltag vil blive sikret, at de arter, der

er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af

vejanlægget. På den baggrund er det Transportministeriets vurde-

ring, at det ikke er nødvendigt at gentage den omfattende beskri-

velse fra lov om Energiø.

Beskrivelse af artsbeskyttelsen, herunder habitat- og fuglebeskyt-

telsesdirektivet i afsnit 10.2, svarer til beskrivelsesniveauet i andre

love fra Transportministeriet, senest lov om anlæg af Lynetteholm.

Transportministeriet har dog præciseret afsnit 3.6.2 og 10.2, hvor-

efter beskrivelserne vurderes at være tilstrækkelige i forhold til de

konkrete anlægsprojekter.

Det fremgår af afsnit 3.6.2, at projektet kan gennemføres inden for

rammerne af habitatdirektivets art. 6, stk. 3, og af afsnit 10.2, at

vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelse af anlægsprojek-

terne i lovforslagets § 1 i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.

3, og svarer til opbygningen af andre anlægslove på Transportmini-

steriets område. Transportministeriet har dog også i afsnit 3.6.2

tilføjet, at lovforslaget udgør godkendelse af anlægsprojekterne i

lovforslagets § 1 i forhold til artikel 6, stk. 3.

Transportministeriet bemærker, at det er vurderet, at anlægspro-

jekterne kan gennemføres inden for rammerne af gældende ret og

direktivforpligtelser, jf. bemærkningerne.

Miljøministeriet anbefaler, at der sikres, at erstatningsarealer for

midlertidigt inddragede naturarealer inkluderes i opgørelserne, og

at det sikres, at erstatningsarealer udlægges inden anlægsarbej-

derne, påbegyndes og inddrager DCE’s rapport om emnet ved ud-

vælgelsen.

Transportministeriet

har taget anbefalingen til efterretning.

Transportministeriet skal desuden bemærke, at udlæg af erstat-

ningsnatur og udpegning af egnede områder sker i tæt dialog med

de lokale myndigheder.

Miljøstyrelsen har bemærket, at vurderinger af påvirkninger af

grundvand og overfladevand ikke er udført på et niveau, så anlægs-

loven alene vil kunne danne grundlag for en godkendelse.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/25

Transportministeriet bemærker,

at der i forbindelse med be-

handling af høringssvarene har været dialog mellem Vejdirektora-

tet og Miljøstyrelsen om de udførte vurderinger samt om proces fra

vedtaget anlægslov til efterfølgende myndighedsbehandling og

gennemførelse af projekterne. Dette har givet anledning til en

række præciseringer i anlægsloven, således at det fremgår, at pro-

jekterne i anlægsloven er miljøkonsekvensvurderet på baggrund af

et skitseprojekteret vejprojekt. Beskrivelserne af projekterne ind-

går således i lovforslagets bemærkninger i alle projektets enkelthe-

der, således at anlægsloven med bemærkninger fungerer som

VVM-tilladelsen. Miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg

er reguleret i vejlovens kapitel 2 a, og anlægsprojekter, der er ved-

taget ved anlægslov, udarbejdes i overensstemmelse hermed. An-

lægsloven alene kan ikke danne grundlag for en konkret tilladelse

til for eksempel udledning til målsatte overfladevandområder eller

grundvandsforekomster.

Efter vedtagelse af anlægsloven vil der ske en detailprojektering af

de tekniske og udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Detailpro-

jektet skal medvirke til at belyse de detaljer og præcise analyser og

vurderinger, der skal til, for at Vejdirektoratet kan indhente de

nødvendige tilladelser. Der kan f.eks. være tale om udledningstilla-

delser efter miljøbeskyttelsesloven og dispensationer efter naturbe-

skyttelsesloven.

Vejdirektoratet

vil

på denne baggrund

søge

tilladelser fra den kom-

petente miljømyndighed og får derved konkrete tilladelser på bag-

grund af et detailprojekteret anlæg. Miljømyndigheden påser i

denne proces, at gældende regler iagttages og sikrer dermed, at der

ikke sker forringelse af f.eks. målsatte grundvandsforekomster og

overfladevandområder samt øvrige nødvendige miljøforhold, der

kræver tilladelser efter natur- og miljølovgivningen. Lignende be-

skrivelse er indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget.

Kulturministeriet bemærker, at det bør indskrives i lovforslaget, at

de økonomiske risici, som bl.a. fremgår af museumslovens § 27,

stk. 5, 2. pkt., overgår til transportministeren.

Transportministeriet bemærker,

at det er normal praksis, at

arkæologiske forundersøgelser og udgravninger foretages for byg-

herrens regning. Når disse er overstået, frigives arealerne til an-

lægsarbejdet. Herefter fastsættes i museumslovens § 27, stk. 5, 2.

pkt., at museet selv skal betale for yderligere undersøgelser og ud-

gravninger, hvis der under anlægsarbejdet alligevel viser sig at

være noget, som skal undersøges nærmere. Der vurderes ikke at

være forhold i dette lovforslag, der påkræver, at den økonomiske

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/25

risiko ændres i disse projekter i forhold til øvrige projekter og den

hidtidige praksis på området.

Kulturministeriet ønsker, at der i bemærkningerne til lovforslaget

tilføjes, at kulturhistoriske hensyn varetages af transportministe-

ren med rådgivning og bistand fra kulturministeren. De ønsker

desuden, at der i bemærkningerne tilføjes, at der ikke ændres i til-

standen af fortidsminder beskyttet i henhold til museumslovens §

29 e. Endelig ønsker de tilføjet en procedure for, hvordan arkæolo-

gerne skal dokumentere de beskyttede diger.

Transportministeriet bemærker,

at forslag til lov om udvi-

delse af statsvejnettet ikke indeholder bestemmelse om fravigelse

af bestemmelser i museumsloven. Museumslovens regler og be-

kendtgørelser udstedt i medfør heraf finder derfor anvendelse ved

gennemførelsen af projekterne i lovforslaget.

Transportministeriet bemærker desuden, at ikke alle foretagne

vurderinger fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Anlægslo-

ven er et udtræk af vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten. For

de fuldstændige vurderinger henvises derfor til miljøkonsekvens-

rapporterne for de enkelte projekter. Det ændrer imidlertid ikke

ved, at det følger af forslaget til § 6, at anlægsprojekterne skal gen-

nemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projek-

tets påvirkninger på miljøet. Procedure for dokumentation af de

beskyttede diger, der bliver påvirket, er taget til efterretning og vil

indgå i den videre planlægning af anlægsarbejdet og dialog med de

lokale museer.

Kulturministeriet bemærker, at det i bemærkninger til lovforslaget

bør tilføjes, at alle beskyttede diger, som påvirkes helt eller delvist i

anlægsfasen, reetableres, når anlægsarbejdet er afsluttet. Desuden

påpeges, at reetablering bør ske i samarbejde med Slots- og Kultur-

styrelsens og efter styrelsens anvisninger, samt at styrelsen skal

godkende retableringerne efter disse er udført.

Transportministeriet bemærker,

at Vejdirektoratets praksis

er, at der tages udgangspunkt i museumslovens § 29 j, stk. 2, og

Kulturministeriets Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger,

juni 2009, hvorefter det er muligt for kommunalbestyrelsen at di-

spensere fra forbuddet i særligt tilfælde. Ansøgning om dispensa-

tion til nedlæggelse af beskyttede diger sendes til den pågældende

kommune, der kan stilles vilkår til dispensationen.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/25

Forbrugerrådet Tænk og Passagerpulsen har påpeget, at beskrivel-

sen af påvirkning af FN’s verdensmål i lovforslaget primært om-

handler de positive effekter og i mindre grad belyser de negative

konsekvenser for verdensmålene. De nævner eksplicit de negative

konsekvenser for verdensmål 3, som øget brug af vejnettet og deraf

følgende øget trafikforurening og støj til trods for øget støjaf-

skærmning og den forventede omlægning til el-køretøjer.

Transportministeriet bemærker,

at det, så vidt muligt, forsø-

ges at fremlægge projekternes positive såvel som negative konse-

kvenser i forhold til verdensmålene.

I forbindelse med projekterne er luftforurening vurderet til ikke at

have større betydning. Dels sker der løbende en udvikling inden for

bilteknologi, der betyder mindre udledning af skadelige stoffer og

partikler ved kørsel. Dels er spredningsforholdene i projektområ-

derne gode, så luftforureningen ophobes ikke.

Der vil komme mere trafik, som følge af projekterne. Forøgelsen er

en sum af den generelle vækst i trafikken og et forventet trafik-

spring (flere end før vil ønske at benytte strækningen). Det vil

skabe mere vejstøj, hvilket er belastende, også helbredsmæssigt,

for folk, der bor tæt på vejen. Dette søges afhjulpet ved støjværn på

de mest belastede strækninger. Men samlet set vil støjen stige.

På baggrund af ovenstående betragtninger er lovforslagets beskri-

velse af FN’s Verdensmål suppleret, så støjbelastningen nævnes

som en generel negativ påvirkning under delmål 3 ”Sundhed og

Trivsel”.

2. Høringssvar vedrørende udbygning af E45

mellem Vejle N og Aarhus N

Aarhus Transport Group angiver i deres høringssvar at udbygnin-

gen af E45 er nødvendig, samt at de bakker op om projektet.

Energinet konstaterer, at der i bemærkninger til lovforslaget er an-

ført at større ledning i og i nærheden af motorvejen er kortlagt, og

det er vurderet, hvordan de vil kunne håndteres og vil gerne vide,

hvordan vurderingen er sket.

Transportministeriet

henviser til svar angående registrering og

vurdering af ledninger ovenfor.

Forbrugerrådet Tænk, Passagerpulsen bemærker, at der bør sikres

brugerinddragelse når knudepunktet ved Aarhus Nord indrettes.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/25

Desuden påpeges at der så vidt muligt bør opretholdes enkeltspor-

drift på jernbanen og at arbejdet koordineres med Banedanmark. I

den forbindelse påpeges, at det et vigtigt at informere passagererne

rettidigt om eventuelle omlægninger af driften.

Transportministeriet bemærker

hertil, at Vejdirektoratet alle-

rede i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen har været i en

indledende kontakt til Midttrafik og dialog med Aarhus Letbane.

Dialogen forventes opretholdt i forbindelse med detailprojekterin-

gen. Vejdirektoratet vil i samarbejde med Banedanmark planlægge

arbejderne på banebroerne, herunder om der kan opretholdes en-

keltspordrift. I forbindelse med planlægningen vil information til

passagererne på strækningen indgå.

Erhverv Aarhus støtter op om udbygningen af E45. De påpeger

også, at strækningen Aarhus N – Randers N ligeledes bør udbygges

for at sikre den samlede udvikling i området. Erhverv Aarhus påpe-

ger desuden, at det er positivt, at der opretholdes to kørespor i an-

lægsfasen, samt at der er indarbejdet støjafskærmning i projek-

terne. Erhverv Aarhus ønsker desuden at der indtænkes ITS i pro-

jekterne.

Transportministeriet bemærker,

at lovforslaget er en del af

udmøntningen af Infrastrukturplan 2035, hvor det politisk blev be-

sluttet, hvilke strækninger af statsvejnettet, der skal udbygges. Mi-

nisteriet kan desuden oplyse, at der ikke indgår ITS-løsninger i

hverken trafikafvikling under anlægsperioden eller i den endelige

løsning. Det skylder, at ITS-anlæg især anvendes, hvor nødsporet

anvendes til kørsel i myldretiden. I dette projekt udvides motorve-

jen, så den kan klare spidsbelastningerne uden ITS-anlæg.

Rigspolitiet har på vegne af Sydøstjyllands Politi bemærket, at der i

forbindelse med planlægning af anlægsarbejdet på strækningen

Vejle – Skanderborg bør indrettes nødholdepladser langs stræk-

ningen, at der etableres et effektivt system til varsling af trafikan-

terne, samt at vejkontoret hos Sydøstjyllands Politi inddrages i

planlægningen. Sydøstjyllands Politi ønsker desuden en dialog om

omkørselsruter i området. Endelig påpeges, at med den forventede

øgede trafik i området, både på motorvejen og de tilstødende veje,

vil belastningen af tilslutningsanlæggene på strækningen stige. Ved

flere af tilslutningsanlæggene er der allerede i dag udfordringer

med trafikafviklingen. Sydøstjyllands Politi påpeger derfor, at det

er væsentligt at gennemgå dimensionering og udformning af til-

slutningsanlæggene i forbindelse med anlægsprojektet. Endelig øn-

sker politikredsen, at der oprettes særlige parkeringslommer, der

kan benyttes af politiets foto-vogne såfremt det bliver nødvendigt.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/25

Transportministeriet bemærker,

at Vejdirektoratet ikke i for-

bindelse med bemærkningerne til høringssvaret har set nærmere

på den konkrete trafikafvikling i anlægsperioden. Vejdirektoratet

har i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen foretaget indle-

dende vurderinger af trafikafvikling i anlægsperioden. I den sam-

menhæng er krav til afstand mellem nødpladser også specificeret. I

forbindelse med detailprojektering af udbygningerne har Vejdirek-

toratet praksis for en tæt dialog med blandt andet politi for at sikre

en god trafikafvikling i anlægsperioden herunder også om potenti-

elle holdepladser til fotovogne om nødvendigt.

3. Hillerødmotorvejens forlængelse

Miljøstyrelsen har indsendt bemærkning om, at der er udpeget Na-

tura 2000-område Freerslev Hegn, nr. N261, som skal væsentlig-

hedsvurderes.

Transportministeriet bemærker,

at Natura 2000 området

Freerslev Hegn, nr. N261, først er udpeget i forbindelse med juste-

ringen af Natura 2000 områdernes grænser i november 2018. I

den forbindelse blev Freerslev Hegn udpeget til nyt Natura 2000-

område og habitatområde. Miljøkonsekvensvurderingen for udvi-

delsen af motortrafikvejen mellem Allerød og Hillerød blev offent-

liggjort i september 2018, altså før udpegningen af Natura 2000

området. Vejdirektoratet har efter Miljøstyrelsens høringssvar ud-

ført en væsentlighedsvurdering af Natura 2000 området, som viser

at der ikke vil være nogle væsentlige negative påvirkninger af Free-

rslev Hegn ved udbygningen til motorvej. En beskrivelse heraf er

tilføjet i bemærkningerne til lovforslaget.

Danmarks Frie AutoCampere ønsker at den foreslåede samkørsels-

plads ved TSA 13 i stedet etableres som en kombineret raste- og

samkørselsplads med toilet og mulighed for tømning af spildevand

og påfyldning af drikkevand.

Transportministeriet bemærker,

at dette lovforslag udeluk-

kende omhandler samkørselspladser langs projektstrækningerne

og ikke statsvejnettet generelt. Vejdirektoratet har ikke tradition

for at etablere toilet eller spildevandsfaciliteter ved samkørsels-

pladser, hvorfor det heller ikke vil være en generel standard på

samkørselspladserne omfattet af lovforslaget.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/25

NOAH og Rådet for bæredygtig trafik påpeger at høringssvar fra

høring af VVM-undersøgelsen stadig er gældende og har genfrem-

sendt høringssvaret. NOAH og Rådet for bæredygtig trafik mener

ikke, at der, som beskrevet i kommissoriet for projektet, er under-

søgt et kollektivt trafik alternativ. Desuden fremføres, at der i ste-

det for en udvidelse af vejtrafikken, bør satses på at etablere bedre

kollektiv trafik bl.a. for at mindske trængsel og klimapåvirkninger.

Der stilles spørgsmål ved de gennemførte trafikberegninger og

fremskrivningen af trafik. Det beskrives som et skønmaleri, som

bl.a. ikke tager hensyn til vejens fremtidige kapacitetsgrænse og at

det vil medføre andre rutevalg, som ikke indgår i beregningerne.

Transportministeriet bemærker,

at Vejdirektoratet, som be-

skrevet i kommissoriet for miljøkonsekvensvurderingen, har fore-

taget en vurdering af et såkaldt K-alternativ, hvor det vurderes, om

en udbygning af den kollektive transport kan løse de trafikale ud-

fordringer på strækningen. Der er i dag gode S-togsforbindelser til

både Hillerød og Allerød, og hvorvidt en øget investering i S-togs

kapacitet eller regularitet vil kunne flytte flere pendlere fra bil til

tog, ligger uden for miljøkonsekvensvurderingen. Der er foretaget

en vurdering af buskørsel på motorvejen. Det må forventes, at

overflytning fra bil til bus vil være af marginal betydning i forhold

til den trafikmængde, der vil køre på Hillerødmotorvejen i år 2025.

Vedrørende spørgsmål til de gennemførte trafikberegninger skal

bemærkes, at der i miljøkonsekvensvurderingen er anvendt trafik-

modellen OTM, hvor der bl.a. tages hensyn til kapacitetsproblemer

og trængsel. Det betyder, at trafikken ikke vokser så meget i basis-

situationen uden en udvidelse, da nogle trafikanter i stedet vælger

tog, en anden rute, et andet tidspunkt eller en anden destination,

mens der vil være mere trafik på projektstrækningen, når der bliver

bedre plads.

Forbrugerrådet Tænk, Passagerpulsen bemærker, at der så vidt

muligt opretholdes enkeltspordrift på Frederiksværkbanen i det

omfang, at der vil være behov for sporspærringer og at dette sker i

dialog med såvel Banedanmark som relevante togoperatører. Sam-

tidig bør det sikres, at passagerer rettidigt og i tilstrækkeligt om-

fang bliver informeret om omlægning af driften og deres mulighe-

der for alternative transportmuligheder.

Transportministeriet bemærker,

at planlægningen af behov

for evt. sporspærringer vil blive foretaget i forbindelse med detail-

projektering og i dialog med Frederiksværkbanen. Det bemærkes

endvidere, at Frederiksværkbanen i forvejen er enkeltsporet, hvor-

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 16/25

for det vil være meget vanskeligt at gennemføre andet end enkelt-

sporsdrift. I forbindelse med planlægningen vil information til pas-

sagererne på strækningen indgå.

SF’s byrådsgruppe i Hillerød og en borgergruppe med 411 under-

skrifter fra Tulstrup og Ullerød Nord, har indsendt to enslydende

høringssvar med ønske om at etablere to cykel og gangstier mellem

Tulstrup og Ullerød Nord. Det nævnes, at ønsket var et tema under

kommunalvalget 2021. Det beskrives, at der er behov og efter-

spørgsel på stiforbindelser mellem Alsønderup Sogn og Hille-

rød/Ullerød Nord og at der med de eksisterende forbindelser ikke

er mulighed for at transportere sig til fods og på cykel mellem Al-

sønderup Sogn og ind mod Hillerød og det nye Ullerød Nord uden

en større omvej.

Transportministeriet bemærker,

at der i forbindelse med mil-

jøkonsekvensvurderingen af Hillerødmotorvejens forlængelse bibe-

holdes den eksisterende stitunnel ved Enebakken og ved Frederiks-

værkgade. Det blev under høringen af miljøkonsekvensvurderingen

besluttet, at Frederiksværkgade udvides med ekstra kørespor og en

dobbeltrettet cykelsti, samt fodgængerfelt og at Enebakken bibe-

holdes som stitunnel med en lidt lavere frihøjde.

Det vurderes at etablering af nye stiforbindelser med adgang til

dele af lokalsamfundet ligger uden for rammerne af Hillerødmotor-

vejens forlængelse, da alle stiforbindelser opretholdes og etablering

af nye stiforbindelser er et kommunalt anliggende.

Hillerød Kommune bemærker med glæde, at Vejdirektoratet i ind-

stillingen har sikret at tunnelen ved Frederiksværksgade udvides

med dobbeltrettet cykelsti og større frihøjde samtidigt med at tun-

nelen ved Ene-bakken bevares.

Hillerød Kommune bemærker, at Vejdirektoratet anvender en an-

den type belægning som er mindre støjdæmpende, så de støjredu-

cerende tiltag skal tilpasses i detailprojektet. Hillerød Kommune

ser frem at blive inddraget i processen med at fastlægge type og

omfang af de nødvendige støjreducerende tiltag der skal gennem-

føres, så den planlagte byudvikling kan blive realiseret som plan-

lagt.

Hillerød Kommune ser positivt på at projektet gennemføres i eta-

per, så de trafikale gener kan blive minimeret. For at etape 1 kan

stå færdig når Nyt Hospital Nordsjælland åbner i Favrholm, er det

vigtigt at projektet igangsættes i 2022 i overensstemmelse med In-

frastrukturplan 2035.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 17/25

Hillerød Kommune ser frem til at blive inddraget i forbindelse med

trafikafviklingen i anlægsperioden og herunder broarbejder.

Hillerød Kommune gør opmærksom på, at der på nuværende tids-

punkt ikke er fundet finansiering til den del af motorvejsprojektet,

som vedrører udvidelse af Overdrevsvejen til fire spor frem til Nyt

Hospital Nordsjælland – et hospital, der forventes indviet i 2024.

Den firesporede vejføring blev anbefalet i VVM-undersøgelsen ved-

rørende Hillerødmotorvejens forlængelse til en pris af ca. 68 mio.

kr. Det er Hillerød Kommunes anbefaling, at der findes finansie-

ring til den firesporede vejføring frem til Nyt Hospital Nordsjæl-

land, således at anlægsprojektet vedrørende den firesporede vejfø-

ring frem til det nye hospital kan køre parallelt med anlægsprojek-

tet for selve motorvejsforlængelsen.

Transportministeriet bemærker,

at som beskrevet i udkast til

anlægslov vil Vejdirektoratet foretage en vurdering af de ændrede

forudsætninger for støjberegningen og fastlægge type og omfang af

de nødvendige støjreducerende tiltag der skal gennemføres.

Vejdirektoratet vil sikre dialog for relevante emner i samarbejde

med Hillerød Kommune, og bemærker at der allerede er diverse

drøftelser med kommunen.

Tilvalget med en udvidelse af Overdrevsvejen til 4 spor blev vurde-

ret i miljøkonsekvensvurderingen og medtaget i Vejdirektoratets

indstilling. Såfremt der måtte blive fundet finansiering til tilvalget,

vil det i givet fald kunne etableres i forbindelse med anlægsprojek-

tet af Hillerødmotorvejens forlængelse eller senere.

4. Udbygning af Rute 40 mellem Ålbæk og

Skagen

En stor del af de indkomne bemærkninger og forslag i høringssvar

til anlægsloven er tidligere behandlet i den offentlige høring af

VVM-undersøgelsen af projektet. Der foreligger høringsnotat fra

juli 2021. VVM-høringsnotat kan læses via dette link:

https://www.vejdirektoratet.dk/nyhed/hoeringsnotat-aalbaek-

skagen-offentliggjort.

Skagen Erhvervsforening samt Frederikshavn Erhvervsråd

Vejudvidelsen mellem Aalbæk og Skagen (rute 40) til en 2+1 vej er

en vigtig vejudvidelse for vores erhvervsliv, og man bakker fuldt og

helt op om den.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 18/25

Danmarks Frie AutoCampere ønsker, at der ved Kattegatvej ved

Skagen etableres en kombineret raste- og samkørselsplads med toi-

let og mulighed for tømning af spildevand og påfyldning af drikke-

vand.

Transportministeriet bemærker,

at Kattegatvej ligger uden

for projektstrækningen. For så vidt etablering af samkørselspladser

henvises til ministeriets generelle bemærkninger tidligere under

pkt. 1.1.

Region Nordjylland bemærker, at udvidelse af vejen mellem Ålbæk

og Skagen har særdeles stor betydning i lokalområdet og vil være

en gevinst for den nordjyske mobilitet. Regionen noterer sig, at

Vejdirektoratet har undersøgt forholdene vedrørende jordforure-

ning, råstoffer og de gældende planer på disse områder, og har ikke

yderligere kommentarer.

Frederikshavn Kommune ser frem til udbygningen af landevejen

mellem Ålbæk og Skagen til en 2+1-vej.

Der er tæt trafik på strækningen, især i sommermånederne, og der

er behov for, at både udrykningskøretøjer og erhvervstrafik kan

have god fremkommelighed året rundt.

Da rute 40 som bekendt er den eneste vej til og fra Skagen, er er-

hvervstrafikken afhængig af, at trafikken bevæger sig hensigtsmæs-

sigt på strækningen, hvilket ikke er tilfældet på den nuværende vej.

Kommunen skriver at, der til havneudvidelsen i Skagen knytter sig

en betydelig transport på land med tunge køretøjer, som skal

undgå forsinkelser.

Kommunen henleder dog opmærksomheden på, at det i det forelig-

gende materiale ikke er entydigt, hvorvidt projektet sikrer alle de

huse, som påvirkes af en øget støj som følge af driften af projektet.

Transportministeriet bemærker,

at et antal sommerhuse be-

liggende på strækningen Perlevej (nord) til Råbjergvej, hvor det

ikke er formålstjenligt at etablere støjskærm, da der fortsat skal

være adgangsveje til ejendommene på denne strækning.

På den aktuelle strækning bevares den nuværende hastigheds-

grænse på 80 km/t. Projektet forventes ikke at medføre øget trafik

på strækningen, og udvidelse af vejen sker mod vest, således at den

sydgående trafik kommer lidt længere væk fra sommerhusene.

Samlet set vurderes disse sommerhuse tilnærmelsesvis samme

støjforhold som i dagens situation.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 19/25

Den samlede gennemførelse af projektet vil samlet set reducere an-

tallet af støjbelastede boliger og sommerhuse væsentligt. Det be-

mærkes, at der med anlægsforslagets § 11, stk.1 forslås etablering

tilskudsordning til støjisolering, der omfatter helårsboliger, der op-

fylder betingelserne herfor.

Aalbæk Borgerforening udtrykker tilfredshed med Vejdirektoratets

projekt. Den øgede fremkommelighed og tilgængelighed hilses vel-

kommen. Det noteres med tilfredshed, at projektet indeholder for-

holdsregler til at imødegå støjgener.

Der lægges vægt på, at projektet gennemføres under iagttagelse af

gældende regler og forskrifter - særligt på støjområdet - og med

størst muligt hensyn til sommerhusbeboerne langs strækningen.

Lars Nielsen skriver, at der fra Råbjergvej til Hirtshalsvej (en

strækning på under 3 km.) foreslås, at der fokuseres på hastigheds-

begrænsning, trafiksikre afkørsler, rundkørsler og støjskærme,

samt at forslag om 2+1 løsning i lige præcis det område derfor fore-

kommer uhensigtsmæssig.

Sløjfning af direkte adgangen til Edderfuglevej og etablering af en

forbindelsesvej til Perlevej forekommer at være et stort indgreb for

de nævnte sommerhusejere.

Det ønskes, at støjskærm udskiftes med en jordvold i 4 meters

højde med beplantning.

Der ønskes en motortrafikvej med hastighed op til 100 km/t mel-

lem Hulsig og Skagen. Videre finder man 2+1-veje farlige på grund

af opbremsninger og en miljømæssig katastrofe på grund af fart-

skifte mellem 100 km/t og 60-70 km/t på grund af opbremsninger.

2+1-vej anses økonomisk for en kortsigtet løsning, idet de ofte ud-

vides til 4 spor senere hen.

Transportministeriet bemærker,

at formålet med udbygnin-

gen af rute 40 fra Ålbæk til Skagen dels er at forbedre fremkomme-

ligheden på strækningen og i kryds på strækningen, dels at for-

bedre trafiksikkerhed og tryghed for trafikanter. Det fremlagte pro-

jekt vurderes at opfylde disse formål. Nedsættelse af hastigheds-

grænsen på delstrækninger, herunder den fremhævede strækning

(Råbjergvej til Hirtshalsvej), vil modvirke målet om forbedret

fremkommelighed.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 20/25

Etablering af overhalingsstrækninger (2+1-strækninger) kræver af

trafiksikkerhedsmæssige årsager, at sideveje og overkørsler til

ejendomme nedlægges på disse strækninger. Derfor er det nødven-

dig at samle adgangsvejene til den sydligste del af sommerhusom-

rådet i én adgangsvej henholdsvis syd og nord for overhalings-

strækningen. Dette muliggør samtidig opsætning af en ubrudt støj-

skærm på denne strækning.

En støjvold med samme støjdæmpende effekt som en fire meter

høj støjskærm vil være ca. seks meter høj og ca. 25 meter bred i

bunden. En sådan jordvold vurderes ikke som hensigtsmæssig ved

sommerhusområdet.

En hastighedsgrænse på 100 km/t er kun muligt på tresporede mo-

tortrafikveje med midterautoværn. Rute 40 betjener også køretø-

jer, som ikke lovligt må køre på en motortrafikvej, hvorfor denne

løsning ikke vurderes som anvendelig.

Erik B. Knudsen mener ikke, at planlovens paragraf 15 er overholdt

ved den planlagte vejføring. Der har allerede ved den bestående vej

været tale om betragtelige overskridelser af de for rekreative områ-

der vejledende støjgrænser på 53 db. Den planlagte hastighedsøg-

ning vil ligesom den forventede øgede trafikmængde medføre mere

støj.

Det anføres, at der i lovforslaget påpeges, at vejprojektet vil påføre

borgere en sundhedsrisiko som følge af øget støjbelastning.

VD omtaler en forventet højnelse af trafiksikkerheden i forbindelse

med den påtænkte hastighedsøgning ud for et rekreativt område.

Det forekommer ulogisk og helt ude af trit med, hvorledes lignende

situationer gribes an andre steder i DK og i vore nabolande, hvor

der på vid indikation indføres hastighedsgrænser på 50-60

km/time.

Transportministeriet bemærker,

at det med Skagen Kommu-

nes vedtagelse af lokalplan nr. 140 – S.34 i december 1996 blev det

muligt at udbygge et større sommerhusområde nord for Ålbæk og

umiddelbart øst for rute 40. Udbygningen af sommerhusområdet

pågår stadig.

En del af sommerhusene er opført ret tæt på statsvejen, og er der-

med udsat for en ikke ubetydelig vejstøj. Det foreslåede projekt

omfatter etablering af en ca. 1,4 km. lang støjskærm ved den sydlig-

ste del af sommerhusområdet. Etablering af støjskærmen vil ifølge

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 21/25

miljøkonsekvensvurderingen reducere antallet af støjbelastede bo-

liger og sommerhuse fra 87 til 33 i forhold til en referencesituation,

hvor vejen ikke udbygges.

Planlovens § 15, stk. 2, oplister udtømmende, hvad kommunalbe-

styrelsen kan optage bestemmelse om i en lokalplan og dermed re-

gulere ved lokalplanlægning. Den pågældende strækning af stats-

vejen, der skal udvides, ligger ikke i et lokalplanlagt område.

Transportministeriet bemærker desuden, at bekendtgørelse. nr.

1116 af 13. september 2007 om lokalplanlægning i forbindelse med

vejanlæg mv. begrænser kommunernes lokalplankompetence for

vejanlæg. Det fremgår, at når vejanlæg vedtages i enkeltheder ved

særlig lov, som er tilfældet ved dette anlægsprojekt, kan lokalpla-

ner alene regulere de arealer, der grænser op til anlægget. Kommu-

nalbestyrelsen skal lægge det statslige vejprojekt til grund for lo-

kalplanlægningen, jf. vejledning nr. 9922 af 28. september 2009

om lokalplanlægning.

Forbedrede overhalingsmuligheder, forbedring af kryds, nedlæg-

gelse af overkørsler og etablering af cykelsti vurderes samlet set at

ville medføre en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden på

strækningen.

Grete og Karen Dinesen understreger indledningsvist at de finder

det meningsløst at bruge et så kosteligt beløb på en vejudvidelse for

at opnå få sekunders kortere transporttid i bil mellem Ålbæk og

Skagen.

En forøgelse af allerede eksisterende støjproblemer tages ikke seri-

øst. Og der er diskrepans mellem det fremsatte forslag og de bag-

vedliggende beregninger/ beregningsgrundlaget i forhold til trafik-

støj, trafiksikkerhed, luftforurening og klimaaftryk.

Støj ved den tiltænkte hastighed på 90 km/t er ikke undersøgt.

Som eneste forslag opstilles en løsning med en 4 meter høj og klod-

set støjmur, hvis påvirkning ikke er undersøgt ift. områdets natur,

fauna og flora. Man anbefaler reelle støjmålinger på strækningen i

juli måned samt reelle undersøgelser af de mange fremkomne for-

slag til støjreduktion.

Ønsker det undersøgt, om en bredere landevej på hele strækningen

(mere plads til tung trafik og bedre mulighed for at trække ind til

siden ved udrykninger), støjdæmpende asfalt samt en fartbegræns-

ning på 60 km/t (evt. kun i sommerperioden) vil kunne sikre den

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 22/25

ønskede fremkommelighed og samtidig begrænse gener fra trafik-

støj.

Henleder opmærksomheden på naturområde, med bl.a. orkideer

(gøgeurt/gøgelilje) tæt på landevejen. Vi kan se, at flora og fauna er

undersøgt, men vi må desværre konstatere, at disse undersøgelser

ikke får reel betydning for det konkrete forslag om en vejudvidelse.

Er modstander af mere intern trafik i sommerhusområdet og me-

ner ikke det er mere trafiksikkert at samle trafikken til området i

én adgangsvej og finder, at nedlæggelse af de mange ind- og ud-

kørsler vil give øget mulighed for hasarderet kørsel.

Transportministeriet bemærker,

at projektet forbedrer støj-

forholdene for en stor del af sommerhusene i området langs vejen.

Se i øvrigt bemærkningerne om støjskærme ovenfor.

Det foreslåede vejprojekt bygger på de gennemførte analyser og be-

regninger, og der vurderes ikke at være væsentlig diskrepans mel-

lem der fremsatte forslag og resultaterne af de gennemførte bereg-

ninger og analyser.

Hastighedsgrænsen tiltænkes – som beskrevet i VVM-undersøgel-

sen - kun øges til 90 km/t på overhalingsstrækninger (2+1 stræk-

ninger). På overhalingsstrækningen ved sommerhusområdet op-

sættes en støjskærm. Der er i miljøkonsekvensvurderingen vurde-

ret, hvilken effekt en forøgelse af hastighedsgrænsen til 90 km/t på

delstrækninger vil have.

Der er gennemført en Natura 2000 konsekvensvurdering, der for-

holder sig til projektets påvirkning af de beskyttede naturområder.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger ovenfor.

Svend Ole Lanp anbefaler, at rute 40 ikke udbygges til 2+1 vej på

den sydligste delstrækning på 1,4 km, hvor der til gengæld laves en

hastighedsgrænse på 60 km/t. Samtidig anbefales, at den her plan-

lagte støjskærm ikke etableres på denne strækning, men i stedet for

etableres 1,4 km længere mod nord.

Transportministeriets bemærker,

at den del af sommerhus-

området, der ligger nord for strækningen med støjskærm, vejbetje-

nes ved en række individuelle eller fælles overkørsler til statsvejen,

og det er derfor ikke muligt at etablere en ubrudt støjafskærmning.

Den støjreducerende effekt af en støjskærm, der er afbrudt ved så

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 23/25

mange overkørsler, vil være meget begrænset. Der er derfor ikke

projekteret med støjafskærmning på strækningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om støjforhold ovenfor.

Henrik Andersen ønsker ikke udbygning af den sydligste delstræk-

ning på ca. 3 km. Men ønsker dog rundkørsel ved Råbjergvej

Fremfører, at både sommerhusområder, campingpladser, golfbane

og almindelig beboelse allerede nu er belastet med vejstøj over an-

befalede maksimale værdier. Man mener projektet vil føre til en

øget støjbelastning af disse samt øget luftforurening.

Anbefaler, at der laves et seriøst arbejde på en æstetisk acceptabel

støjskærm. Mener desuden at støjskærmen skal etableres på østsi-

den på hele strækningen og på delstrækninger på vestsiden af ve-

jen.

Transportministeriet bemærker,

at ombygning af det nuvæ-

rende vigepligtsregulerede kryds ved Råbjergvej samlet set vurde-

res som en bedre løsning end en rundkørsel på dette sted. Den

store forskel i trafikken på rute 40 og Råbjergvej udgør hovedbe-

grundelsen for fravalg af rundkørsel. En rundkørsel vil sænke

fremkommeligheden på rute 40 generelt, mens en rundkørsel kun i

spidsbelastningsperioder vil have effekt i forhold til trafik til og fra

Råbjergvej.

Der findes på vestsiden af projektstrækningen kun ét sommerhus

belastet med vejstøj over den vejledende grænseværdi. Med den

baggrund er støjskærme på vestsiden af vejen ikke undersøgt nær-

mere.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger om etablering af støjskærm

ovenfor.

Steffen Junker skriver på vegne af sommerhusejerne på Edder-

fuglevej og Gl. Perlevej, Ålbæk og finder, at den fremsendte pro-

jektskrivelse mangler specifikt indblik i nogle af de lokale forhold

og er derfor baseret på falske forudsætninger.

Sommerhusejerne finder det utilstrækkeligt med kun 1,4 km støj-

skærm. Der bør derfor oprettes støjdæmpende foranstaltninger på

niveau på en ca. 1,5 km strækning længere mod nord. Man appelle-

rer til, at de støjskærme ikke hindrer passage af vildt. Desuden

henledes opmærksomheden på en ynglende odder på matrikel 24e.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 24/25

Der udtrykkes utilfredshed med vejbetjeningen af sommerhusom-

rådet. Der foreslås alternative løsninger, herunder at biltrafik til

sommerhusområdet skal benytte den eksisterende dobbeltrettede

cykelsti eller der etableres nye lokalveje.

Transportministeriet bemærker,

at hvis der fortsat er odder

på lokaliteten ved anlægsstart, så vil der blive taget behørigt hen-

syn til disse under anlægsarbejdet. Udformningen af vejanlægget

vurderes ikke at påvirke levevilkårene for odder.

Vejbetjening af et sommerhusområde via en dobbeltrettes cykelsti

ikke vurderes som formålstjenligt på grund af trafiksikkerheds-

mæssige forhold og tryghed for cyklister.

Som en del af VVM- undersøgelsen er gennemført trafiktællinger

til sommerhusområdet. Disse tællinger viser en relativ beskeden

biltrafik, som vurderes at kunne afvikles med den foreslåede løs-

ning.

Der henvises i øvrigt til tidligere bemærkninger om støjskærm.

Lars Lund på vegne af Grundejere Ålbæk Nord / organiseret i Fa-

cebookgruppe og Christian Guldager for Grundejere Ålbæk Nord /

facebookgruppen Vejdebat Ålbæk -Skagen

Grupperne af grundejerne gør indsigelse mod flere forhold, herun-

der at projektet ikke vurderes at være i overensstemmelse med lo-

ven eller de støjvejledninger, der sædvanligvis følges ved vejudbyg-

ninger, og ej heller følger den praksis for hastighedsgrænser, der

finder sted samtlige andre steder i landet ud for et rekreativt om-

råde.

Det findes uacceptabelt, at der siden 1998, hvor området blev ud-

lagt til rekreativt område, ikke har overholdt Planlovens bestem-

melser § 15 stk. 2, om at sikre mod støjgener over 53 dB. Området

er plaget af støjværdier, der ligger 10 dB over nævnte grænseværdi,

hvilket af VD og MM anses som stærkt støjbelastende.

Det fremføres videre, at det er uacceptabelt, at Folketinget godken-

der et lovforslag, hvor der flere steder påpeges, at grænseværdierne

for støj ikke overholdes - heller ikke efter projektets gennemførelse

- og samtidigt - i samme lovforslag - påpeger, at støjgrænserne

fortsat ikke overholdes, og derfor også fremad vil påvirke folks

sundhed.

L 148 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 25/25

Det vurderes uacceptabelt, at kun halvdelen af mindst 88 huses be-

lastninger af grænseværdierne for støj søges løst. Tilmed er den

del, hvor problemet ikke løses, den strækning med huse beliggende

tættest mod vejen og derfor mest støjplaget, samt den strækning,

hvor antallet af udkørsler til den nu farligere vej er markant størst,

nemlig 17 på bare 1,4 km.

Det findes uacceptabelt, at hastighedsgrænsen på en delstrækning

(hvor der opsættes støjskærm) forhøjes fra 80 til 90 km/t. Det lige-

ledes uacceptabelt, at hastighedsgrænsen på den resterende dels-

trækning ved sommerhusområdet fastholdes på de nuværende 80

km/t.

Grundejerne er ikke generelt tilhængere af støjskærme, da de

skæmmer landskabet og øger antallet af trafikdræbte dyr. Man går

mere ind for støjreduktion ved at nedsætte hastigheden og bruge

støjdæmpende asfalt. Hvis støjskærme ses som politikernes eneste

løsning, er det meget vigtigt at udformningen sker i et tæt samar-

bejde med brugerne.

Transportministeriet bemærker,

at etablering af en ubrudt

støjskærm med en længde på ca. 1,4 km ikke i miljøkonsekvensvur-

deringen er vurderet som en væsentlig gene for områdets flora og

fauna.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til tidligere høringssvar.

Morten Trier Hansen anbefaler, at støjskærmen placeres mellem

vej og cykelsti i stedet for den planlagte placering mellem cykelsti

og sommerhusområdet.

Transportministeriet bemærker,

at støjskærmen er placeret

mellem cykelstien og sommerhusområdet for at begrænse den vi-

suelle påvirkning af støjskærmen, og for at undgå at cyklister og

fodgængere skal færdes i en lukket korridor mellem støjskærm og

høj beplantning mod sommerhusområdet.