Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om udvikling af statsvejnettet, ophævelse af lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund og ændring af ligningsloven.

Af transportministeren (Trine Bramsen).

(Fremsættelse 16.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen – næ, der er skiftet ordfører. Værsgo, hr. Brian Bressendorff.

Tak for ordet, formand. Ja, jeg har lovet at hjælpe hr. Thomas Jensen. Lovforslaget er en del af udmøntningen af Infrastrukturplan 2035, som vi politisk aftalte med et bredt flertal af Folketingets partier tilbage i juni 2021. De mange initiativer skal jo bidrage til, at Danmark hænger bedre sammen, og være med til både at gøre Danmark rigere og understøtte en grønnere fremtid. Med planen aftalte vi, at vi ville investere i nye initiativer på transportområdet for samlet set 105,8 mia. kr. i perioden 2022-2035. Og sammen med de allerede igangværende investeringer i fornyelse og vedligeholdelse har vi investeringer på transportområdet for i alt 161 mia. kr., hvoraf de 64 mia. kr. går til veje, de 86 mia. kr. går til jernbaner og ca. 11 mia. kr. går til en række puljer og øvrige initiativer.

Det her lovforslag tager fat på nogle af de store motorvejsinvesteringer, der ligger i Midtjylland og Nordjylland samt på Sjælland, hvor trængslen er stor. Helt konkret bemyndiger vi transportministeren til at udbygge E45 Østjyske Motorvej mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord, udbygge Djurslandsmotorvejen mellem Aarhus Nord og Skejby, udbygge E45 Østjyske Motorvej på strækningen mellem Vejle Nord og Skanderborg Syd, udbygge Hillerødmotorvejens forlængelse fra motortrafikvej til motorvej og udbygge rute 40 mellem Ålbæk og Skagen til en 2 plus 1-vej på to strækninger. Udbygningerne vil selvfølgelig ske i regi af Vejdirektoratet.

Som det er fast praksis i Transportministeriets anlægslove, bliver der lagt op til, at Folketinget ved en vedtagelse af lovforslaget også giver miljøgodkendelsen hertil, og projekterne vil skulle udføres på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projekternes indvirkning på miljøet. I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne for Ålbæk-Skagen er det vurderet, at det vil være en påvirkning af prioriterede naturtyper i et Natura 2000-område og denne påvirkning er væsentlig. Det medfører, at det konkrete projekt ikke kan igangsættes, før der er indhentet en udtalelse fra Europa-Kommissionen som følge af habitatdirektivet. Danmark skal selvfølgelig leve op til sine EU-retlige forpligtigelser, hvorfor det er foreslået, at bemyndigelsen til at udbygge Ålbæk-Skagen først træder i kraft på et senere tidspunkt, hvor der er indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Foruden at indeholde bemyndigelse til at udbygge de strækninger, som jeg allerede har nævnt, indeholder lovforslaget et forslag om at ophæve lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Og hvorfor så det? Ja, helt kort fortalt hjemler loven anlægget af Kronprinsesse Marys Bro, og herudover indeholder loven hjemmel til, at der blev etableret et nyt selskab, som bl.a. skulle stå for at opkræve betaling for passage af Kronprinsesse Marys Bro – en betaling, som så skulle være med til at tilbagebetale lånet, som blev optaget i forbindelse med byggeriet. Men da man i infrastrukturplanen afsatte penge til at tilbagebetale det føromtalte lån, betyder det også, at der ikke længere er behov for brugerbetalingen til at tilbagebetale lånet. Det er jo til stor glæde for mange af de lokale, at brugerbetalingen ophørte allerede ved overgangen til 2022. Desuden er man i gang med at likvidere selskabet, som stod for administrationen, og det foreslås på den baggrund, at loven ophæves. Konkret bliver transportministeren bemyndiget til at sætte denne del af loven i kraft på et senere tidspunkt. I bemærkningerne til lovforslaget står der, at denne del tænkes at blive sat i kraft, så snart selskabet er endeligt likvideret, hvilket forventeligt er i løbet af efteråret 2022.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af ligningsloven, som jo hører under skatteministeren, og i denne del foreslås det, at et tidligere fradrag for kørsel på Kronprinsesse Marys Bro ophører nu, hvor man ikke længere skal betale for passage af selv samme bro.

Samlet set er der således tale om et lovforslag, som er en del af udmøntningen af infrastrukturplanen, og som vil være til gavn for mange mennesker. Socialdemokratiet støtter derfor lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og så går vi videre i ordførerrækken. Hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg holder talen på vegne af Venstres ordfører på området, Kristian Pihl Lorentzen.

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den brede politiske aftale Infrastrukturplan 2035. Med denne aftale sikrer vi et Danmark, der hænger bedre sammen, og som gør vores samfund rigere, og som samtidig understøtter vores rejse hen imod en grønnere fremtid. I Venstre er vi derfor glade for, at vi med denne aftale skaber forkortet og mere pålidelig rejsetid på strækninger med positive økonomiske konsekvenser til følge for både private og erhvervsliv.

Derfor glæder vi os i Venstre over, at vi med denne anlægslov får sat gang i udbyggelsen af E45 Østjyske Motorvej og E45 Nordjyske Motorvej på strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord samt udbygger Djurslandsmotorvejen mellem Aarhus Nord og tilslutningsanlæg nr. 20 Skejby fra 4 spor til 6 spor, at vi med den her lov får sat gang i udbyggelsen af E45 Østjyske Motorvej på strækningen mellem Vejle og Skanderborg fra 4 til 6 spor, og at vi med den her lov får sat gang i udbyggelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse fra motortrafikvej til motorvej og udbyggelsen af vejen mellem Ålbæk og Skagen, rute 40, til en 2 plus 1-vej.

Men lovforslaget rummer også, at vi ophæver lov vedrørende en ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Venstre noterer sig med stor tilfredshed, at brugerbetalingen nu er fjernet ved årsskiftet, og at Frederikssund Kommune arbejder på at sikre, at trafiksikkerheden i Frederikssund by fastholdes.

Venstre støtter forslaget. Og så har jeg også lovet at sige, at Det Konservative Folkeparti også synes, at det her er et glimrende lovforslag og en god måde at udmønte aftalen om Infrastrukturplan 2035 på.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg skal bare lige præcisere noget, så jeg sikrer mig, at alle ved det. Man må godt sige et andet partis holdning til en sag, men man kan ikke begynde på en ordførertale for et andet parti, det går simpelt hen ikke. Sådan er det.

Værsgo til fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det kort, for det her forslag er jo en del af vores aftale om Infrastrukturplan 2035 fra i sommer, og derfor kan SF selvfølgelig også bakke op om det her forslag. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i SF er gladest for cykelstier og kollektiv trafik, bus og tog, men det her er også en del af mobiliteten og sammenhængen i vores land, og derfor vil jeg sådan set gerne støtte det her.

Jeg har bare et enkelt spørgsmål til transportministeren. Jeg kan konstatere, at der ligger nogle højesteretsdomme om ledningsarbejder, som ifølge Transportministeriets notat betyder, at anlægsprojekter fremover fordyres med 300.000-400.000 kr. pr. kilometer ny motorvej, og de domme, som jeg læser dem, lader til umiddelbart også at have økonomiske konsekvenser for anlægget af de her projekter. Er det rigtigt forstået, at der er taget højde for det? Hvis transportministeren kan svare på det, vil det være rigtig fint.

Men derudover bakker vi op om det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. I Enhedslisten anser vi jo SF for at være et grønt parti, og jeg har da også opfattet det sådan, at det anser SF sig også selv for at være. Derfor vil jeg selvfølgelig spørge til, hvordan det kan være, at man deltager i en aftale og her går ind for etablering af en udvidelse af en række motorveje, som alt i alt genererer 216.000 t CO2 i anlægsfasen og genererer 18.180 t CO2 mere, end hvis man ikke havde etableret de pågældende udvidelser af motorvejene. I det hele taget genererer infrastrukturaftalen 1,6 mio. t CO2 i anlægsfasen.

Det kan forekomme mærkværdigt, at SF sådan meget hårdnakket bliver ved med at bakke op om den her aftale, som jo blev solgt som en grøn aftale, men som er kulsort. Det viser de her tal jo også – nu har vi langt om længe fået tallene i den her forbindelse.

Tak, og værsgo.

Jamen som hr. Henning Hyllested ved, sker der jo det, når vi forhandler i Folketinget, at nogle får noget, de godt kan lide, og til gengæld må de også sluge noget, som de ikke nødvendigvis er særlig vilde med. Det har vi gjort for en række projekters vedkommende i Infrastrukturplan 2035. Til gengæld har vi også fået indflydelse på noget, som ellers kunne have set værre ud, og samtidig har vi også fået nogle projekter igennem, som måske ikke havde været der, hvis ikke SF havde været med.

Der er også dele af aftalen om veje i Infrastrukturplan 2035, som vi synes er

fornuftige, og derfor var det også vigtigt for os at indgå i den del af forhandlingerne. Men vi er jo helt enige med Enhedslistens ordfører i – og jeg går ud fra, at det er det, han henviser til – at det har været kritisabelt, at man har tilbageholdt tal for CO2-udledningen i anlægsfasen, altså at vi ikke har haft adgang til dem under forhandlingen, og vi havde da også ønsket at få dem dengang, så vi måske kunne have rykket lidt på nogle af projekterne.

Tak. Så er det hr. Henning Hyllested igen.

Det var såmænd ikke så meget de tilbageholdte tal, som jeg gik efter, for nu må vi jo konstatere, at de faktisk foreligger i forbindelse med de her projekter, og det er glædeligt. Det var jo rigtignok dem, vi efterlyste under selve forhandlingerne. Nej, det er mere det der med, at SF bruger den der undskyldning om, at det kunne have set værre ud, og at man har fået nogle ting igennem, man godt kan lide. Okay, hvad har man så fået, man ikke kan lide, men som man alligevel har sagt ja til? Jeg går ud fra, at de fleste af de motorvejsprojekter ikke er vokset i SF's baghave. Men hvad er det, der kunne se værre ud? Jeg er helt med på, at man får indflydelse på nogle linjeføringer, men det betyder jo altså ikke, at CO2-udledningen hverken fra anlæg eller den efterfølgende trafik bliver mindre af den grund. Det betyder jo højst, at man flytter en linjeføring fra et sted, hvor man generer nogle mennesker eller noget natur, til et andet sted, hvor man generer nogle andre mennesker og noget andet natur. Det er vel det, man i det her tilfælde får ud af at være med på det, fordi det ellers kunne se værre ud.

Værsgo.

Nu fremstiller hr. Henning Hyllested det jo, som om det er ligegyldigt for de mennesker, der f.eks. bor ved nogle af de meget uhensigtsmæssige linjeføringer for Hærvejsmotorvejen, og den natur, der ligger ved nogle af de meget uhensigtsmæssige linjeføringer for Hærvejsmotorvejen. Vi er trods alt lykkedes med at rykke på det. Jeg medgiver, at Hærvejsmotorvejen ikke er et projekt, som vi i SF ønsker os, men vi er da trods alt lykkedes med at beskytte f.eks. noget af den natur, der ligger op til Vejle Ådal, og andet, og det bliver vi nødt til at gøre en indsats for, hvis vi skal kunne være vores parlamentariske ansvar bekendt. Men det er rigtigt, at de her projekter ikke er groet i SF's baghave.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så vi går videre med ordførerne. Ordføreren fra Radikale Venstre er her ikke, og så er det hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget handler jo om den del af vores infrastrukturaftale, som omhandler vejene eller en del af de veje, som udløber af infrastrukturaftalen. For god ordens skyld vil jeg sige – det står også i bemærkningerne – at Enhedslisten og for den sags skyld også Alternativet jo står uden for den del. Og det gør vi, fordi vi forholder os særdeles kritisk til de udbygninger af en række motorveje, som finder sted – dels udbygninger af eksisterende motorveje, dels anlæg af helt nye motorveje.

Vi er af den opfattelse, at det forøger den trængsel, man påstår man vil bekæmpe og dæmpe ved at udvide vejnettet. Det mener vi faktisk der er evidens for igennem de mange årtier, hvor man har udbygget vejnettet. Trængslen har aldrig været større; det gælder især omkring vores større byer. Det er til skade for miljøet og de naturværdier, som man fører motorvejene igennem. Det forøger, som jeg også sagde, bilkørslen markant, men det gør jo samtidig det, at det forringer passagerunderlaget for den kollektive trafik. Ved at udbygge vejnettet så voldsomt, som man har gjort det i årtier, flytter man simpelt hen folk fra den kollektive trafik, busser og tog, til biler og i et vist omfang også fra cykler til biler, på trods af at netop den kollektive trafik, herunder cyklismen, er den mest bæredygtige transportform, vi har.

Jeg nævnte allerede i mine spørgsmål til fru Anne Valentina Berthelsen, at alene de projekter, der er opremset i lovforslaget her, genererer 216.000 t CO2 i anlægsfasen, og de genererer også en stigning på 18.180 t CO2, i forhold til hvis man ikke udvidede de her motorveje. Og det sætter jo efter vores mening et kæmpe spørgsmålstegn ved det, som den daværende transportminister og Transportministeriet og i det hele taget regeringen var voldsomt opsatte på, da vi lavede infrastrukturaftalen, netop at denne aftale skal sælges som grøn. Det fik man så også til at gå op, fordi man jo altså havde de kollektive trafikprojekter med, og det er dem, der ligesom trækker i positiv retning, om jeg så må sige, altså dæmper CO2-udledningen, frem for biltrafikken, som gav en større udledning af CO2.

Derfor er det efter vores mening en kulsort aftale, der blev lavet, og det her lovforslag er et kulsort lovforslag. Vi tror på det, når Ingeniøren, som i sin tid fik aktindsigt i tallene, anslår, at der vil være en stigning i udledningen på ca. 1,6 mio. t CO2 alene på vejene og ca. 400.000 t CO2 for den kollektive trafik i anlægsfasen; det tror vi på er rigtigt.

Så på den baggrund kan vi naturligvis ikke støtte det her lovforslag. Jeg har selvfølgelig bevidst spurgt til SF's holdning. SF og De Radikale iklæder sig jo som regel grønne gevandter. Her kunne jeg så – og det vil jeg gøre – citere Rasmus Helveg Petersen, den radikale ordfører, som ikke er til stede. Han sagde ved præsentationen af vores aftale i sin tid: Hvis det havde været en klimaaftale, ville jeg føle mig som en idiot.

Det sagde han faktisk den 28. juni, og mit spørgsmål til ham havde naturligvis været: Nå, okay, hvordan skelner du så? Hvornår er det en klimaaftale, og hvornår er det en transportaftale? Jeg mener jo ikke, at man, når man indgår den her transportaftale, kan sige, at man så kan se bort fra klimaet. Nå, Rasmus Helveg Petersen er ikke til stede, så han kan svare på spørgsmålet, så jeg må prøve at se, om jeg kan få stillet ham det spørgsmål i anden sammenhæng; det lader sig jo desværre ikke gøre her.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg er simpelt hen bare nødt til at spørge ordføreren, om Enhedslisten overhovedet ikke ønsker flere veje – ja eller nej.

Værsgo.

Vi ønsker i hvert fald ikke flere motorveje og flere udbygninger af eksisterende motorveje. Vi har i mange år sagt, at der sagtens kan være veje – det kan være omfartsveje; det kan være andre veje, hvor det kan være nødvendigt; det kan være veje, hvor man vil sikre færdselssikkerheden; det kan være fornuftigt med 2 plus 1-veje rundtomkring osv. Det har vi sådan hele tiden stået for, og det kan vi sagtens forestille os. Men at blive ved med at udbygge motorvejsnettet og dermed generere mere og mere biltrafik og dermed i øvrigt skabe kødannelse, i modsætning til hvad man påstår, når man udbygger motorvejsnettet, er vi ganske rigtigt imod.

Fru Mette Thiesen.

Tak. I Nye Borgerlige er vi rigtig glade for veje, fordi det skaber mobilitet, og det gør, at vi binder Danmark bedre sammen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig så at høre ordføreren for Enhedslistens forslag til de rigtig, rigtig mange mennesker – bl.a. deromkring, hvor ordføreren også selv bor, i Jylland og rundtomkring i de forskellige landdistrikter, som jo ikke har mulighed for at tage offentlig transport: Hvordan skal de så komme rundt? Hvordan skal de passe deres arbejde? Hvordan skal de aflevere deres børn om morgenen eller besøge deres gamle mor på plejehjemmet? Hvad er Enhedslistens svar på det?

Værsgo.

Jamen det er jo netop en udvikling, der er opstået, fordi man har afviklet den kollektive trafik. Man har undladt at investere i den, ikke mindst jernbanetrafikken, men så sandelig da også bustrafikken rundtomkring. Regionerne har jo stået i kø for at nedlægge ruter og linjer rundtomkring.

Så det er jo et resultat af lige nøjagtig den udvikling, hvor man har satset på bilismen, dvs. udbygning af vejnettet og flere og flere biler, og dermed har man, som jeg sagde, undergravet passagergrundlaget for den kollektive trafik. Så det tror da pokker, om jeg så må sige, at man rundtomkring – og det rammer naturligvis først og fremmest i landdistrikterne – i dag står med en kollektiv trafik, som er utilstrækkelig og ikke kan bruges af ret mange mennesker, så de er tvunget til at bruge bilen.

Det er lige nøjagtig den udvikling, vi har været imod hele vejen igennem, fordi vi kunne forudse det her. Og så har vi også fået det aktuelle problem, at nu stiger priserne på brændstof, og det viser bare, hvor sårbare vi er, når vi satser på bilisme.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Hr. Henning Hyllested taler om evidens. Det er jo det nye modeord i dansk politik. Hvis nogen siger, at jorden er rund, er der altid nogle, der vil have evidens for, at det er sandt. Er hr. Henning Hyllested bekendt med, at der er evidens for, at storken kommer med børnene? Det ses af det forhold, at i Afrika, hvor der er mange storke, får de også mange børn.

Værsgo.

Det sidste kunne jeg have lyst til at svare ja til, men det gør jeg nu ikke. Jamen det er vel så en kendsgerning – hvis det ikke må hedde evidens – at biltrafikken de sidste fem årtier er steget ganske voldsomt, og den er steget af flere grunde, det er jeg med på. Den er vel først og fremmest steget, fordi man jo altså også giver plads til bilismen. Det er sket, samtidig med at man har undladt at investere i den kollektive trafik. Vi skal jo altså tænke på, at der stadig væk er forholdsvis mange mennesker i det her land, der ikke ejer en bil. Bilejerskabet i f.eks. Københavnsområdet er lige knap 40 pct.

Så der er jo, om jeg så må sige, evidens for, at bilismen er steget voldsomt, og man forsøger så at løse det ved at udbygge vejnettet, hvilket jo ikke lykkes. Jeg mener, man kan bare kigge ud ad vinduet, så vil man se, at det jo ikke hænger sammen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er det samme som at påstå, at årsagen til, at der er flere børn i Københavns Kommune i dag end for 20 år siden, er, at der er blevet bygget flere børnehaver. Nej, der er blevet bygget flere børnehaver, fordi der er blevet flere børn. På samme måde er det med bilerne. Der er et større bilejerskab i Danmark i dag, fordi flere mennesker har lyst til at transportere sig til arbejdet, og fordi flere mennesker har råd til bil. Det er den primære årsag til, at der er kommet flere biler. Det forsøger vi så at servicere, ligesom vi servicerer flere børn med flere børnehaver, ved også at bygge veje til det bilbehov og det transportbehov, der er.

Værsgo.

Det vil jeg sådan set bestride. Man kan jo også sige, at i takt med at man satser på bilisme, det vil sige, at man investerer i bilismen – og det betyder, at man først og fremmest fra statens og kommunernes side investerer i vejnettet – så har man jo undladt at investere i den kollektive trafik, ikke mindst i jernbanetrafikken. Det ved hr. Ole Birk Olesen alt om som tidligere transportminister, altså hvordan man i Banedanmark i dag skubber et kæmpemæssigt vedligeholdelsesefterslæb foran sig med det resultat, at vi jo kan se, at den danske jernbane i virkeligheden er sådan på sammenbruddets rand.

Så man har jo heller ikke givet folk et frit valg, om jeg så må sige; folk har jo ikke haft muligheden, fordi man har afviklet og underinvesteret i den kollektive trafik.

Tak. Der er ikke flere, der har kommentarer. Det Konservative Folkeparti blev dækket af Venstre, så derfor er det nu hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er glade for at være med i Infrastrukturplan 2035, og for os er det jo ikke et enten-eller, som det er for Enhedslisten. For os er det jo et både-og, og det dækker den her infrastrukturplan jo så glimrende. Der er både til den kollektive trafik, og så er der til privatbilismen. Jeg vil dog sige, at det var en ret interessant diskussion, som hr. Henning Hyllested havde med Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Jeg kom til at tænke på et billede, jeg så, fra Houston i Texas. Der var der 23 baner, og de var jo blevet udbygget over årene, fordi trafikken var steget mere og mere. Og så var diskussionen: Skyldtes det, at trafikken var forøget, at man havde udvidet motorvejen, eller skyldtes det, at der var kommet flere biler? Det er jo en interessant diskussion, for hvad kom først, hønen eller ægget? Samtidig vidste man jo, at rigdommen var steget i USA, så der var flere mennesker, der fik råd til at købe en bil, og at der var flere mennesker, der flyttede uden for storbyen, fordi de fik råd til at købe sig et hus. Og de ting hænger jo sammen.

Altså, jeg tror selv på, at vi bliver nødt til at udvide de her motorveje og de her landeveje, for ellers sander de til. Hvad er alternativet? At vi lader være, og hvis folk så holder i kø, får det dem jo ikke over i den kollektive trafik. For den kollektive trafik er jo god der, hvor der er rigtig mange mennesker samlet, f.eks. i København eller i Aarhus. Den kollektive trafik er også god på de store hovedfærdselsårer, men alle mennesker kan jo ikke bosætte sig i en storby eller ved hovedfærdselsårerne. Så derfor giver det jo god mening, at vi udvider de her strukturplaner med de her udvidelser af motorveje og landeveje.

Det har været en særlig fornøjelse for mig at blive transportordfører, for lige pludselig er det jo ikke småbeløb, vi taler om. Hver gang er det jo milliarder, og jeg skulle lige vænne mig til det, ikke? Det er jo noget, man sådan beslutter i en stor kreds, en bred kreds, og det tror jeg er vigtigt. Det her er en vigtig plan for Danmark, så hr. og fru Danmark kan bevæge sig rundt, og jeg er godt klar over, at det her jo ikke løser alle problemer.

Teknologien er på mange måder med os, altså, den måde, vi bevæger os rundt på i dag, vil være en helt anden om 30 år. Alene de muligheder, som selvstyrende biler kommer til at give os, vil jo på mange måder nedsætte behovet for private biler, altså biler, der er ejet af private. Om nogle årtier vil man over en app kunne bestille en delebil, der så kommer og henter en og kører en et sted hen, og det vil jo nedsætte, hvad skal man sige, behovet for hele tiden at udvide motorvejene. Det vil gøre kollektiv trafik og privatbilisme til en blanding, men i mellemtiden bliver vi jo nødt til at tage hensyn til, at der kommer flere biler, og derfor giver den her plan jo god mening, og den balancerer jo både den kollektive trafik og privatbilismen på en rigtig god måde.

Så i Dansk Folkeparti er vi glade for den plan, vi støtter op om den, og vi glæder os til fremover at udmønte flere af de her midler i Folketingssalen. Tak for det.

Tak for det. Der er en kommentar fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Lad mig lige anholde det og sige, at det for Enhedslisten heller ikke er et enten-eller. Men det er jo rigtigt, at vi i forhold til motorveje – udbygning af eksisterende og nye motorveje osv. osv. – er regelret imod. Det er korrekt. Jeg synes, at hr. Alex Ahrendtsens sammenligning med USA egentlig også var lidt interessant, for der kan man jo efter vores mening se, hvor galt det kan gå, når man investerer ret ensidigt i bilisme. Hr. Alex Ahrendtsen refererer til 23 køreplaner på en motorvej, og sådan er det jo uden for de rigtig mange store byer, som man har i USA. Det er, fordi man ensidigt har satset på bilismen. Det er helt utroligt, at et land som USA ikke har mere togtrafik, end de har, altså persontogtrafik. De kunne jo køre med hurtigtog, rigtige hurtigtog, mellem et væld af disse mange store byer, de har. Det er helt utroligt, at det ikke er udbygget.

Når vi er så kritiske over for det, er det selvfølgelig, fordi biltrafik på alle måder er ressourceforbrugende. Ikke bare bruger man benzin – og i øjeblikket er det jo altså et fossilt brændstof – men bilerne optager også en frygtelig masse plads. Det kan vi se, når vi kigger ud ad vinduerne i vores byer. Og de holder i øvrigt på noget af den dyreste jord, man overhovedet kan opdrive i landet. På nogle af de dyreste adresser holder der biler, biler og biler, i stedet for at de byrum kunne tages i brug af folk til det ene og til det andet – fritidsgøremål, og hvad ved jeg.

Det er jo grunden til, at vi mener, at det ville være fornuftigt, for den kollektive trafik er ikke nær så ressourceforbrugende og ikke nær så pladskrævende, som bilerne er. Det er jo derfor, at vi er så kritiske, og det er derfor, at vi er så kritiske over for, at man i den grad undergraver den kollektive trafik – eller har undergravet den og i og for sig har flyttet folk fra kollektiv trafik over i biler. Så den kommentar vil jeg da gerne knytte til det, som hr. Alex Ahrendtsen siger.

Værsgo.

Jamen jeg mener jo ikke, at vi med den plan undergraver den kollektive trafik. Vi investerer jo løbende mange milliarder i den kollektive trafik. Det ved hr. Ole Birk Olesen. Han har jo været trafikminister, eller hed det transportminister? Milliarder! Der kommer nye tog. Der bliver udbygget på metro. Der kommer letbaner. Der kommer nye tog på Vestkysten, i Vestjylland.

Der bliver jo virkelig investeret i den kollektive trafik i Danmark. Men vi skal gøre det hånd i hånd med udbygningen af privatbilismen, for de skal jo have mulighed for at kunne komme ind på hovedfærdselsårerne. Det er derfor, at jeg nogle gange ikke helt forstår Enhedslistens modstand mod det. Det giver god mening med kollektiv trafik i storbyerne og på hovedfærdselsårene, men ikke ret mange andre steder.

Hr. Henning Hyllested.

Men jeg må anholde, at vi også investerer rigtig mange penge i den kollektive trafik. Det er rigtigt, at vi i øjeblikket har et signalprogram kørende, som er voldsomt dyrt. Det er rigtigt, at man har købt nye tog hos DSB, også andre steder, nemlig på nogle lokalbaner osv. Men hvis man ser det over en længere årrække – over 25-30 år tilbage – så er der investeret voldsomt meget mere i bilisme, i veje først og fremmest, i bilisme i det hele taget, end i jernbaner. Jeg tror, at tallene er noget med 240-250 mia. kr. for vejenes vedkommende og måske omkring 140 mia. kr. for togenes vedkommende. Jeg kan ikke helt huske tallene.

Det er en kendsgerning, at vi i dag skubber et kæmpe vedligeholdelsesefterslæb foran os på jernbanen. Man havde så småt indhentet det i 2014, men det er vendt tilbage, fordi man jo underinvesterer i jernbanen – og ikke investerer. Så vedligeholdelsesefterslæbet er vendt tilbage.

Tak. Værsgo.

Men det er vel også i orden, at skatteborgerne får noget for de mange milliarder, de hvert år lægger i statskassen gennem afgifter på brændstoffer, gennem afgifter og skatter. Det er jo uanede summer, som den enkelte borger hvert år lægger i statskassen, og dem skal de selvfølgelig også på en måde have tilbage gennem bl.a. det, som vi beslutter i dag.

Tak, og så er der ikke flere kommentarer. Derfor er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

I sommer indgik de fleste af Folketingets partier og Nye Borgerlige en infrastrukturaftale – alt i alt en rigtig god aftale, der gennemfører nye investeringer og initiativer, som binder Danmark bedre sammen og gør samfundet rigere. Mange danskere bruger lang tid i kø, har lang transport mellem hjem og arbejde og har ikke altid samme muligheder for kollektiv trafik, som man har i storbyerne. Derfor er behovet for en hurtig og kontinuerlig udbygning af vejnettet stort, så det glæder mig rigtig meget, at vi med den samlede aftale er lykkedes med, at de fleste milliarder til nye investeringer går til vejområdet.

Flere og bedre veje er en forudsætning for en lettere tilgængelig og stærkere infrastruktur i Danmark, og derfor sikrer vi nu en udbygning og styrkelse af vejnettet de kommende år, der opfylder et moderne samfunds behov for mobilitet og vækst. I aftalen ligger bl.a. en udvidelse af E45, færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen, forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen, etablering af en tredje Limfjordsforbindelse, motorvej til Kalundborg, motorvej mellem Næstved og Rønnede samt en midtjysk motorvej. Det er altså projekter, der vil sikre vækst og fremgang i alle landsdele, og samtidig sørges der for støjdæmpende foranstaltninger, som borgere i forskellige særlig støjbelastede områder længe har efterspurgt.

Men jeg kan ikke helt skjule det; jeg står her og smiler rigtig meget, fordi det er en helt særlig god dag for mig og for Nye Borgerlige, for allerede i starten af 2018 begyndte jeg kampen for at fjerne brugerbetalingen på Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund Kommune – en tosset ekstra beskatning på danskernes mobilitet. I Nye Borgerlige går vi nemlig ikke ind for brugerbetaling på det, der binder landet sammen. Det er almindelig sund fornuft. Jeg kørte kommune tynd. Jeg var ude at tale med Teddy, der er vognmand, med Erling, der også er vognmand, og med Susanne og med Stefan og med alle de andre, der var rigtig kede af den ekstra skat, der var blevet dem pålagt. Jeg fik at vide af politikerne, at der lå en fast aftale, og at den ikke kunne laves om. De sagde, at jeg lige så godt kunne give op, og det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Jeg er stædigt anlagt.

I valgkampen i 2019 var en af mine mærkesager netop at få afskaffet brugerbetalingen, fordi det er helt urimeligt og konkurrenceforvridende, at der er brugerbetaling på en bro, som binder en kommune sammen. Siden folketingsvalget har jeg og Nye Borgerlige selvfølgelig som lovet kæmpet benhårdt for en betalingsfri bro, og fra den 1. januar 2022 blev brugerbetalingen lykkeligvis fjernet. Der blev betalingsmuren revet ned til stor glæde for borgere og for virksomheder i området. Det er i sandhed en rigtig god dag i dag.

Lige siden regeringen præsenterede det 49 sider lange udspil »Danmark fremad«, har jeg også været ærlig om, at når vi gik ind til de her forhandlinger, kunne jeg nok ikke komme igennem med alle vores transportønsker og gode argumenter, men vi kæmpede for det, og jeg kæmpede benhårdt for det, og jeg synes faktisk også, at det lykkedes ret godt med den samlede aftale. Selv om der jo altid i store aftaler som den her vil være dele, som vi måske ikke havde prioriteret eller måske havde prioriteret endnu højere, hvis vi havde et flertal, så havde vi på nuværende tidspunkt jo fire mandater, og så må man give og tage i der her handlingsforløb, hvis man vil være med i en endelig aftale.

Det har været vigtigt for os i Nye Borgerlige, for vi vil nemlig gerne tage ansvar for, at vi får et Danmark, der hænger bedre sammen til gavn for danskerne, og det får vi jo nu, både med det her lovforslag, men også med den samlede aftale om en styrket infrastruktur, om bedre sammenhængende vejforbindelser i hele landet, og på den måde binder vi i de kommende år Danmark bedre sammen. Tak for ordet.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Man skal tælle sine sejre, og tillykke med broen ved Frederikssund. Det, jeg ikke helt forstår, og som fru Mette Thiesen selv var lidt inde på, er, hvordan det hænger sammen med Nye Borgerliges politiske værdigrundlag, som jo er et meget liberalt grundlag. Brugerbetalingen burde jo være en god ting, når man er et liberalt parti, og en bro, der er finansieret af skatteyderne, og som bliver brugt af skatteyderne, burde vel så i et liberalt sigte være brugerfinansieret. Hvordan hænger det sammen med, at det er fælleskassen, der pludselig skal betale en lille bro ved Frederikssund?

Værsgo.

Vi er borgerlige. Vi er et borgerligt parti. Vi bor i Danmark, som er landet med verdens højeste skattetryk. Og det, der binder landet sammen – det har vi fra starten af sagt i Nye Borgerlige – skal ikke være brugerbetalt. Det er selvfølgelig noget, som skal finansieres over fælleskassen. Det, vi betaler skat til, er bl.a. at sikre infrastruktur, det er simpelt hen kernevelfærd at sikre god infrastruktur rundtomkring i landet.

Jeg bliver sådan lidt i tvivl, når Dansk Folkepartis ordfører stiller det her op, for det har været sådan lidt skiftende, alt efter hvem der har været ordfører for Dansk Folkeparti, om man bakkede op om at fjerne brugerbetalingen, eller om man ikke gjorde det. Så nu bliver jeg faktisk lidt i tvivl. Jeg troede faktisk, Dansk Folkeparti bakkede op om at fjerne brugerbetalingen i Frederikssund.

Værsgo, hr. Alex Ahrendtsen.

Altså, det var ikke for at drille. Det var et oprigtigt ønske om at forstå, hvorfor et liberalt parti ønsker, at statskassen, fælleskassen, skal betale for broen. Men ordføreren har jo så forklaret, at man ønsker, at skatteydernes penge skal gå til bl.a. statsveje og broer. Det er jo fair nok. Jeg har bare undret mig, for på andre punkter er Nye Borgerlige ret liberale, hvis jeg skal sige det pænt. Er vi ikke enige om det?

Ordføreren.

Altså, som sagt er vi et borgerligt parti, og vi synes sådan set, det er ganske almindelig sund fornuft, at det, der binder Danmark sammen, ikke skal være brugerbetalt. Det gælder i øvrigt også for Storebæltsbroen. Den ønsker vi stadig væk også at afskaffe brugerbetalingen på.

Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg må indrømme, at jeg tror, det går i den modsatte retning. Lad mig lige for god ordens skyld slå fast – også fordi jeg faktisk glemte det i min ordførertale – at Enhedslisten faktisk var imod brugerbetalingen i sin tid. Det var ikke noget, vi gjorde voldsomt meget ud af, men det var et principielt standpunkt om, at vi ikke synes, at regionale forbindelser bør være brugerbetalte. Men vi var jo imod anlæggelsen af projektet i det hele taget af klimamæssige og især miljømæssige årsager. Så det var ikke, fordi vi gjorde ret meget ud af det. Men det er bare for at slå det fast.

Ordføreren siger, at udbygningen af de her motorveje er medvirkende til, at Danmark er og bliver et moderne samfund. Men kan det ikke være sådan, at man faktisk bliver overhalet af udviklingen? Hvad vil det sige at være et moderne samfund? Altså, jeg kan sige, at f.eks. Sverige, Tyskland og Norge – vores nabolande, trods alt – investerer voldsomt i jernbanetrafik, og jeg tror, de anser sig for også at være moderne samfund. Og det er jo spørgsmålet, om ikke man kommer til den konklusion på et eller andet tidspunkt, at et moderne samfund også er et samfund, hvor man ikke holder i kø, og som er emissionsfrit, CO2-frit. Så det vil jeg da gerne høre kommentarer til.

Værsgo.

Ej, et moderne samfund er altså ikke nødvendigvis emissionsfrit. Det der tror jeg står for Enhedslistens egen regning. Det mener vi sådan set overhovedet ikke.

Nu vil jeg så sige, at jernbaner jo i den grad er en gammel teknologi og noget, som også kræver ekstremt meget vedligehold. Så nej, vi ser hellere, at man udbygger langt flere veje. Man kunne i vores optik sagtens udbygge endnu mere. Der kommer også på et tidspunkt, som det blev nævnt tidligere, selvkørende biler. Der kunne også etableres BRT-løsninger i rigtig høj grad. Så nej, vi mener bestemt, at en kontinuerlig udbygning af vejnettet er den eneste rigtige vej at gå.

I øvrigt tænker vi også på eksempelvis de landdistrikter, som Enhedslistens ordfører måske ikke helt havde med i sine beregninger. For det er jo sådan, at ikke alle danskere bor inde omkring de store byer og har adgang til offentlig transport. Og selvfølgelig skal man have mulighed for i langt højere grad at indrette sig som familie, som man selv vil. Og det indbefatter også, at man eksempelvis har råd til bil nummer to og har en ordentlig infrastruktur der, hvor man bor.

Tak. Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Tak for det. Nå, det er en særdeles interessant udmelding. Jeg forstår simpelt hen udmeldingen, som om man egentlig mener, at man skal droppe jernbanen og nedlægge også den eksisterende jernbane til fordel for at udbygge biltrafikken med veje osv. osv. og satse helt ensidigt på biltrafikken. Det er ganske interessant.

Lad mig sige, at problemerne i yderdistrikterne osv. jo er opstået på grund af politiske beslutninger om at afvikle den kollektive trafik. Der var jo rigeligt i sin tid. Der kørte jo busser i snart enhver landsby på et tidspunkt. Da jeg var ung, var det sådan. Og da jeg var endnu yngre og barn, var der endnu flere busser, der kørte rundtomkring. Men dem har man jo afviklet ved politiske beslutninger, fordi man har satset ensidigt på bilismen, og antallet af biler og veje har været i voldsom stigning siden.

Tak. Værsgo.

Altså, det bliver sådan lidt den med hønen eller ægget. I Nye Borgerlige har vi været ret klare og tydelige fra starten om, at vi prioriterer veje over skinner. Det har aldrig nogen sinde været en hemmelighed. Vi er ret åbne om, hvad vi gerne vil. Og det tror jeg også at ordføreren for Enhedslisten godt ved. Så det kan jeg ikke rigtig forstå kan komme bag på ordføreren.

Med hensyn til det andet med en såkaldt afvikling af offentlig transport ude i landdistrikterne osv. handler det jo sådan set grundlæggende om, at man skal kunne bosætte sig alle steder og have mulighed for en god infrastruktur. Det er også derfor, vi bl.a. siger, at vi gerne vil afskaffe registreringsafgiften, sådan at alle har mulighed for at købe den bil, de gerne vil have, og måske også flere biler, sådan at man netop skaber en større mobilitet – og det indbefatter altså også, at man sikrer et godt vejnet.

Tak. Så er det hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak, og tak for en fin ordførertale. Det, der fik mig til at rejse mig op, var noget af det, som ordføreren sagde, og det var selvfølgelig det, der havde fokus på broen til Frederikssund. Det er jo således, at en sejr har mange fædre – det har nederlaget sjældent. I Venstre bakkede vi meget op om det her, for vi var efterhånden meget, meget trætte af at høre Hans Andersen snakke om den broafgift hele tiden. Og der er ingen tvivl om, at der ligger et voldsomt stykke arbejde bag.

Ordføreren fra Enhedslisten sagde lige før, at regionale forbindelser skulle der ikke være brugerbetaling på, og det er jeg meget, meget enig i, og jeg er glad for, at det ikke længere skal koste penge at komme til Frederikssund. Gælder det så også forbindelsen til Bornholm? For der er jo i den grad en brugerbetaling for at komme med færgen. Tolker ordføreren det således, at Enhedslisten også mener, at man ikke længere skal betale for at sejle med færgen til Bornholm?

Værsgo.

Den tror jeg simpelt hen jeg er nødt til at få igen, med hensyn til hvad Enhedslisten vil. Jeg skal jo ikke gøre mig klog på, hvad Enhedslisten vil, men jeg ved, at vi og Venstre er meget enige om, at vi skal indføre det her fulde landevejsprincip, som jo også giver det, vi i Nye Borgerlige kalder trafikal ligestilling, altså at det ikke skal være dyrere at sejle 1 km end at køre 1 km. Jeg ved, at ordføreren havde et beslutningsforslag i salen om det for ikke så længe siden, som vi også støttede varmt op om. Jeg holder også meget af at komme til Bornholm og synes selvfølgelig, at det skal være nemmere og billigere at komme til solskinsøen.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Når jeg stillede spørgsmålet til ordføreren fra Nye Borgerlige, var det, fordi jeg havde forpasset muligheden for at stille spørgsmålet til Enhedslistens ordfører. For på det tidspunkt havde Enhedslisten ikke sagt, at der ikke skulle være brugerbetaling på regionale ruter eller for broer – eller færgeruter, måtte man også forstå. Det synes jeg er et meget interessant synspunkt. Men jeg havde også håbet på, at ordføreren måske havde brugt lidt tid på at takke andre partier, som sammen med ordføreren har kæmpet for, at der ikke længere skulle være en broafgift på broen til Frederikssund. Her tænker jeg på den gode Venstremand Hans Andersen.

Værsgo.

Jeg synes, det er dejligt, at vi har fået landet en aftale, hvor den her brugerbetaling bliver afskaffet, og jeg har fremhævet Nye Borgerliges indsats, fordi det er os, der ligesom har kæmpet for det her fra starten. Der har også været nogle, lad os bare sige divergerende interesser i Frederikssund Kommune, også for Venstre, i forhold til afskaffelse af den her brugerbetaling. Men jeg er glad for, at Venstre bakkede op, da vi sad til forhandlingerne. Nu kan jeg af gode grunde ikke vide, hvad der er blevet sagt, da det foregik bilateralt, på de forskellige møder, men jeg kan kort konstatere, at jeg er rigtig glad for, at Venstre også endte med at bakke op om det ønske, som Nye Borgerlige har haft så lang tid, om at fjerne brugerbetalingen for broen til Frederikssund.

Tak for det. Så er der endnu en ordfører på vej, og det er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Først vil jeg komme med lidt historik. Tilbage i 2009 hed transportministeren Lars Barfoed. Han var fra De Konservative, og han stod sammen med et bredt flertal i Folketinget i spidsen for at lave en bred aftale, som man kaldte det grønne transportforlig. Det var på ca. 100 mia. kr., og to tredjedele af de 100 mia. kr. blev brugt på jernbanen. Det er bare lige for at sætte hr. Henning Hyllesteds evige snak om, at der er underinvesteringer på jernbanen, i perspektiv. Så i det store transportforlig i 2009 blev to tredjedele brugt på jernbanen, til trods for at det kun er 10 pct. af transporten, der foregår på skinner, mens 90 pct. af transporten foregår på vej.

I det transportforlig kunne man med alle de ting, man gerne ville prioritere, ikke finde penge til at bygge en ny bro ved Frederikssund. Selv om man anerkendte, at der var et behov, syntes man alligevel, at behovet for at gøre andre ting med de 100 mia. kr., man kunne fremskaffe, var større end at lave en bro. Så gik der 3 år, og så lavede den nye transportminister, hr. Henrik Dam Kristensen, en aftale med Frederikssund Kommune om, at man godt kunne bygge broen ved Frederikssund, selv om man ikke havde penge til det i statskassen, ved at der blev indført brugerbetaling på broen. Det var der et enigt byråd i Frederikssund, der bakkede op om, fordi man rigtig gerne ville have den bro, selv om der ikke var penge til det, og man ville gerne bruge brugerbetalingen som en måde at finansiere broen på.

Derfor satte man med den aftale i hånden byggeriet i gang, altså fordi man kunne, selv om der ikke var penge til det i aftalen i 2009. Da så broen står færdig og folk er glade for at have broen og kører over broen med den lille brugerbetaling, der er, så begynder man at sige: Ja, det er da godt nok, at vi har fået den her bro, men kan vi ikke komme af med brugerbetalingen, som var forudsætningen for, at broen kunne bygges? Og der etablerer sig så en folkestemning, hvor man i Frederikssund Kommune ikke vil stå ved den aftale, man har lavet, og nu kræver, at man skal have penge til at friholde broen for brugerbetaling i den nye transportaftale, der laves – for nu kommer der jo nye penge på bordet, da vi nu ikke længere er i perioden 2009-2020, men i perioden 2020-2035, og der er også nogle infrastrukturpenge til rådighed, og de kan godt bruges til at fjerne brugerbetalingen på Kronprinsesse Marys Bro. Det vælger vi så at gøre i den aftale, og det synes vi er fint, for man kan lige så godt bruge dem på det, som man kan bruge dem på så meget andet. Men hele retorikken op til det om, at man på en eller anden måde var blevet snydt i Frederikssund, fordi man havde fået en bro med brugerbetaling – hvilket man selv havde ønsket sig, fordi den eneste mulighed for at få broen var, at der var brugerbetaling, altså fordi pengene i infrastrukturaftalen var brugt på noget andet – var jo falsk, og alle, der sang med på retorikken, sang også falsk, for man var ikke blevet snydt; man havde fået en bro før tid. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan lave beslutningen om, og det gjorde vi.

Derfor stemmer vi også for det her lovforslag, som nu fjerner brugerbetalingen på Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og der er ikke flere ordførere, men så er det transportministeren. Værsgo.

Tak for det, og også tak til ordførerne for bemærkningerne og kommentarerne til lovforslaget, glæden over lovforslaget og ikke mindst opbakningen til lovforslaget.

Som bekendt blev der i juni 2021 indgået en stor politisk aftale om en investeringsplan på transportområdet for perioden 2022-2035. Det her lovforslag skal være med til at udmønte dele af aftalen. Det er nemlig vigtigt, at vi investerer i infrastrukturen i hele landet, og at vi både udbygger den kollektive trafik og sikrer fremkommelighed på vejnettet. Sidstnævnte er, hvad dette lovforslag handler om.

Der er allerede under ordførertalerne blevet omtalt, hvilke strækninger som lovforslaget bemyndiger transportministeren til at udbygge. Det gælder udbygninger rundtomkring i hele landet, så det vil jeg ikke gå nærmere ind i, men det, der er vigtigt at sige, er, at udbygningerne skal sikre den bedre fremkommelighed og dermed også forhindre yderligere kø på strækningerne, og det har ganske stor betydning for hverdagen for tusindvis af danskere, som ikke får spildtid – tid, som de ellers ville kunne tilbringe med familien eller med at gå på arbejde, og dermed undgår vi også et stort samfundsøkonomisk tab. Så det lovforslag, vi vedtager her i dag, er altså til gavn og glæde både for den enkelte, men også for hele samfundet.

Vejdirektoratet har i overensstemmelse med reglerne gennemført miljøvurderinger af påvirkningerne af projekterne, og som det er med anlægsprojekter, vil det naturligvis også have påvirkninger, herunder også negative påvirkninger. Det kan desværre ikke være anderledes. Imidlertid er det da også vigtigt at holde sig for øje, at projekterne kan være med til at gøre de eksisterende forhold bedre. Et eksempel på det er vandafledningen i forbindelse med projektet for Hillerødmotorvejen. I dag udledes der vejvand direkte til grøfter eller trug, hvor vejvand kan sive ned til grundvandet. Som et led i projektet foreslås det, at der etableres en kantopsamling af vejvand, hvor alt vand fra vejen føres ind i lukkede systemer til regnvandsbassiner, og det betyder dermed også, at risikoen for nedsivning til grundvandet bliver væsentlig reduceret.

Foruden at bemyndige transportministeren til at sætte skovlen i jorden og udvide eksisterende vejstrækninger indeholder lovforslaget også et forslag om ophævelse af lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Forslaget skal, som det også har været omtalt, ses i forlængelse af, at betalingen for passage på Kronprinsesse Marys Bro ophørte pr. 1. januar 2022. Den beslutning kunne tages, da man med infrastrukturplanen afsatte midler til at realisere det lån, som var optaget i forbindelse med anlægget af Kronprinsesse Marys Bro. Lånet er blevet tilbagebetalt, og ophævelsen af loven vil derfor medføre, at forbuddet mod kørsel for lastbiler eller lastvognstog med en totalvægt på 3,5 t eller derover på Kronprins Frederiks Bro ophører.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for de gode og konstruktive tilkendegivelser, der har været i forbindelse med forslaget, og jeg ser frem til den videre behandling af forslaget her i Folketinget og står til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par bemærkninger. Hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak, og tak til ministeren for lovforslaget, og tak for aftalen. Den udmærkede ordfører fra Enhedslisten fik sagt her i løbet af debatten, at regionale forbindelser skal der selvfølgelig ikke være brugerbetaling på. Det synes jeg er en meget sympatisk tilgang til tingene. Hvad tænker ministeren? Og hvad tænker ministeren i forhold til den meget, meget høje pris, man forlanger af rejsende til og fra Bornholm, når de skal tage færgen? Det er vel også en regional forbindelse.

Værsgo.

Ja, og man kan pege på andre steder, eksempelvis Storebæltsforbindelsen, og alt sammen er jo kendetegnet ved, at der er indgået politiske aftaler omkring det i forbindelse med brugerbetalingen. Jeg har den tilgang som minister, at jeg sådan set er åben for at drøfte alle gode forslag. Jeg mener, at mobilitet er vigtigt, og hvis vi vil have øer i Danmark – og det vil vi, og vi er også optagede af, at der er liv på øerne – så er mobiliteten noget af det allervigtigste, vi kan understøtte.

Så jeg drøfter altid gerne, hvordan vi kan sikre en styrket mobilitet, men vi har jo en forligskreds, hvor pengene også er adresseret, og det er klart, at det skal tages op i regi af det.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Jeg synes, det er en fin tilgang. Man skal bare være opmærksom på, at man, når man skal have lov til at betale en formue for at komme med en færge til Bornholm, så også skal betale for en bro, som er væsentlig dyrere end Storebæltsbroen. Så jeg takker for den tilgang, ministeren har, og håber da, at vi kan finde på noget i den retning. For jeg håber da ikke blot, det er tomme ord.

Værsgo til ministeren.

Jeg diskuterer altid gerne alting og også, hvordan vi understøtter vores øsamfund med færgeforbindelser.

Tak for det. Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg vil bare spørge ministeren, om ministeren synes, at der er behov for flere biler i det her land, idet jeg går ud fra, at ministeren anerkender sammenhængen mellem det at udbygge vejnettet og dermed skabe en forøget mobilitet på vejnettet, hvilket selvfølgelig også betyder, at folk har en tendens til at tage bilen, investere i bil nr. 2 eller for den sags skyld i bil nr. 3, og dermed er med til at skabe den kødannelse, som er en plage for vores samfund, og som jo koster rigtig, rigtig mange penge hvert år, og at man så mangler at investere ikke mindst i jernbanenettet, men i den kollektive trafik i det hele taget, rundtomkring. Og jeg tillader mig igen-igen at hejse flaget i forhold til, at Togfonden DK jo er blevet parkeret til 2030 i infrastrukturaftalen.

Værsgo.

Jeg anerkender, at der er behov for mange forskellige former for mobilitet. Nogle steder i landet kan man simpelt hen ikke leve uden en bil – der er man dybt afhængig af en bil – og det vil aldrig blive rentabelt at oprette kollektiv transport. Så der er man dybt afhængig af en bil. Andre steder i landet, hvor der er en god udbygning af den kollektive transport, eller hvor der er korte distancer, har jeg en forhåbning om vi kan få flyttet flere folk over på det kollektive eller på de korte ruter der, hvor det ikke kræver en udbygning af vejene, altså eksempelvis cykler eller andet.

Så jeg tror, at det er nødvendigt, at vi har den tilgang, at Danmark er forskelligt, og at folk er forskellige, og at der derfor også er forskel på, hvad det er for transportmidler, man skal bruge. Men jeg er bekymret over, at der er færre, særlig børn og unge, der cykler, og jeg har et stærkt ønske om at få flere til at bruge tog på de store ruter rundtomkring i landet.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg er enig med ministeren i, at det der med at skabe en, om jeg så må sige, forretningsmæssigt rentabel kollektiv trafik, altså skabe overskud i den kollektive trafik – det tror jeg også – på det nærmeste er en umulighed. Der vil sikkert være nogle enkelte steder i landet, hvor man kan få en busrute til at give overskud, og der vil også være enkelte jernbanestrækninger som København-Aarhus, hvor man kan få det til at give overskud, men ellers tror jeg også, det er ret begrænset. Det betyder jo selvfølgelig så også omvendt, at man skal investere i den kollektive trafik for at få den udviklet, ligesom man jo gør, når man udbygger vejnettet. Det er jo en investering i bilisme, og der må man bare konstatere, at der i de sidste fire-fem årtier har været investeret voldsomt i bilisme, og at der så modsat ikke har været det i den kollektive trafik, og det er jo derfor, vi har fået den der ulykkelige situation med, at vi dels har mange store køer på vores veje, men at vi især også på Sjælland har en jernbanetrafik, som vel nærmest er brudt sammen.

Tak. Værsgo.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal gøre det så attraktivt som overhovedet muligt at anvende den kollektive transport. En af de ruter, som jeg jo selv er storbruger af, er Odense-København, og der kan det lade sig gøre at køre med toget på 1 time og 11 minutter, og derfor undrer det mig faktisk, at der ikke er flere, der gør brug af den. For man kan under ingen omstændigheder tilbagelægge den samme distance med bil inden for den samme tid, og det betyder jo så, at der er nogle andre ting, vi skal ind at se på i forhold til at sikre, at der er flere, der vælger det, der altså er hurtigst, og som jo også er ganske komfortabelt. Og jeg drøfter altid gerne med Enhedslisten, hvordan vi kan få flere til at vælge det, der jo rent faktisk er både hurtigt og godt.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.