Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 , L 147 A , L 147 B , L 147 C
Offentligt
2575010_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-05-2022
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2108664
Dok. nr.: 2241963
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(L 147) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 5:
”Kan
ministeren redegøre for, hvordan oprettelsen af regionale vaccinationscentre vil
påvirke tilgængeligheden i hele landet til vacciner sammenlignet med at benytte apo-
teker og almen praksis som i dag?”
Svar:
Tilgængelighed er afgørende for at sikre, at flest mulige kan benytte tilbuddet om
vaccination. Derfor er det vigtigt at sikre tilgængelighed
både i forhold til høj kapa-
citet, fleksibilitet og nærhed.
Som Sundhedsstyrelsens retningslinjer er i dag, er det udgangspunktet, at borgerne
skal kunne finde et regionalt vaccinationssted inden for en radius af ca. 20 km. fra
borgerens hjem. Vaccination på et apotek eller hos egen læge vil ofte kunne tilbydes
inden for en kortere afstand.
Til gengæld kan de større regionale vaccinationssteder typisk tilbyde et større udvalg
af ledige tider til vaccination, f.eks. i ydertidspunkter eller i weekender, hvilket giver
en større fleksibilitet. Det kan også være et væsentligt parameter i forhold til at sikre
tilgængelighed.
Som nævnt i mit svar på spørgsmål 4 er tilgængelighed og nærhed i tilbud om vacci-
nation ikke de eneste hensyn, som bør inddrages i tilrettelæggelsen af vaccinations-
programmerne. De væsentligste hensyn for et givent program vil variere afhængig af
målgrupper, ligesom hensyn til kapacitet og mindskelse af vaccinespild kan også kan
være væsentlige faktorer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen