Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 , L 147 A , L 147 B , L 147 C
Offentligt
2577476_0001.png
Teknisk gennemgang L 147
Maj 2022
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0002.png
To dele om vaccination – fælles formål
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0003.png
Lovforslagets formål
Kort sigt:
•
Styrke grundlaget for aktuel vaccinationsindsats mod COVID-19, som vi kender, dvs. bevare
status quo
•
Præcisere, hvilke læger i hvilke sektorer som kan inddrages
•
Permanentgøre midlertidige hjemler – uafhængighed af forsyningssituation,
pakningsstørrelser og epidemilov
•
Tilvejebringe fleksibel ramme for kommende vaccinationsindsatser
•
Fx for at kunne lægge flere programmer hos én eller flere specifikke sektorer/aktører,
understøtte massevaccination, fleksibel kapacitet m.v.
•
Bidrage til høj tilslutning, effektivitet, monitorering, økonomi, undgå vaccinespild
Lang sigt:
Lovforslaget skaber mere fleksible rammer, men fastlægger ikke indholdet.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0004.png
1. Del – lægers varetagelse af vaccinationsopgaver (§ 158)
Baggrund – hvad gælder i dag?
SUL § 158 om vaccination fastlægger i dag to forhold:
Stk. 1:
Vaccination i de offentlige vaccinationsprogrammer er en regional opgave.
Stk. 2:
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der er
omfattet af loven, herunder
1) hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,
2) hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination, og
3) hvilke læger der skal kunne foretage vaccination efter loven.
Nr. 3 betyder: Hvilket uddannelsesniveau lægen skal have (fx ret til selvstændigt virke).
Ministeren kan i dag ikke vælge, at kun læger i almen praksis eller kun læger ansat i en region
kan vaccinere. Det er alle læger med et vist uddannelsesniveau eller ingen.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0005.png
Hvad betyder det i praksis?
I praksis har vaccinationsopgaver været udført af læger i almen praksis, apoteker m.fl.
efter aftale med regionerne om betaling og vilkår. De aftalte takster fastlagt i bek.
Det har betydet:
Nærhed og tillid….men også
Begrænset kapacitet og fleksibilitet
Udfordring, at alle læger kan bestille vacciner hjem – uanset sikkerhed for efterspørgsel og
anvendelse (vaccinespild).
En særlig udfordring ift. vaccination mod COVID-19 (meget store pakninger, særlige krav til
opbevaring (-70 C), undgå spild).
Vaccination mod COVID-19 måtte organisatorisk placeres i centralt regionalt regi ud fra
hensynet i SUL § 222 om forsyningssikkerhed, da § 158 ikke kunne bruges.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0006.png
Udfordringer – midlertidig hjemmel
SUL § 222 om SSI’s forsyningspligt anvendes i dag som grundlag for at placere COVID-19 vaccination
i regionale vaccinationscentre.
MEN § 222 vil ikke permanent kunne hjemle placering af COVID-19 vaccination i regionale
vaccinationscentre.
Erfaringerne med de regionale vaccinationscentre været gode:
Bedre
monitorering af vaccineforsyning og tilslutning m.v.
Stor
effektivitet
Meget
stor og skalerbar kapacitet
På
sigt mulighed for samkøring af programmer
Derfor fortsat behov for målrettet at kunne placere vaccinationsprogrammer strategisk og
hensigtsmæssigt hos bestemte aktører/i bestemte sektorer ud fra andre hensyn end forsyningen.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0007.png
Foreslået løsning – ændring af
§
158
LF foreslår at bemyndige ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvor konkrete
vaccinationsopgaver organisatorisk placeres.
Dvs.
hvilke læger i specifikke funktioner/sektorer der vil kunne indgå i varetagelsen af et
vaccinationsprogram.
Formålet er at tilrettelægge de offentlige vaccinationsindsatser på en samfundsmæssigt og
sundhedsfagligt hensigtsmæssig måde.
Dvs.
under hensyntagen til fx kompetencer, kapacitet, nærhed, distribution, spild, målgrupper
Dvs.
at det vil variere fra program til program afhængig af målgrupper, hvilke af de nævnte hensyn, som vil
være de væsentligste.
Det fælles mål vil være at opnå højst mulig tilslutning på en patientsikker og kosteffektiv måde
med mindst mulig ulighed på tværs af geografiske, demografiske og socioøkonomiske skel.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0008.png
Udmøntning
Vurderingen af den bedste tilrettelæggelse af de offentlige vaccinationsprogrammer vil
blive foretaget af de centrale sundhedsmyndigheder efter en konkret vurdering af de
enkelte vaccinationsprogrammer
Tilrettelæggelsen er ikke lagt fast i lovforslaget.
Forslaget
afskærer ikke regionerne fra at inddrage almen praksis, apotekerne eller private
vaccinationsfirmaer i opgaveløsningen ligesom i dag eller via kontrakt.
Det
vil afhænge af den konkrete udmøntning af forslaget, om der i større grad end i dag vil
blive flyttet vaccinationsopgaver fra den offentlige sektor til den private eller omvendt.
Relevante
aktører vil blive hørt og inddraget forud for udmøntningen af de enkelte
vaccinationsprogrammer.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0009.png
2. Del – SSI’s forsyningspligt for vacciner (SUL § 222)
•SSI
har allerede i dag en pligt til at sikre forsyningen af bl.a. vacciner gennem
fremskaffelse.
•Lovforslaget
skal bl.a. præcisere, at fremskaffelse også omfatter lagring og
distribution.
•Distributionen
skal ifølge LF ud fra en formålsfortolkning tilrettelægges med
henblik på at sikre forsyningen og nedbringe risikoen for spild.
•Dette
er ikke nyt, men har ikke tidligere stået eksplicit i loven. Det har givet
anledning til tvivl. Derfor behov for præcisering.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0010.png
Forsyningspligt – formål og erfaringer
Formålet er at sikre, at der er nok vacciner til de prioriterede målgrupper i de offentlige
vaccinationsprogrammer.
◦
Personer i de prioriterede målgrupper har generelt et større sundhedsmæssigt behov for eller forventet
udbytte af vaccinationen end andre.
◦
Tidligere eksempler på vaccinemangel og -spild pga. hamstring eller ustrategiske indkøb fra en bred vifte
af mindre vaccinationssteder
◦
Manglende overblik over lagerbeholdning ved mange små aktører
◦
Distribuerede vacciner kan ofte ikke sendes retur til SSI eller videre til andre vaccinatører pga. krav i
lægemiddeldirektiv m.v. til produktkvalitet.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0011.png
Forsyningspligt – udmøntning
Ved mangel på vacciner vil LF give forrang til nogle af SSI’s kunder:
◦
Forrang til kunder, som deltager i et offentligt vaccinationsprogram (frem for kunder, som
tilbyder vaccination uden for program/ikke-prioriterede målgrupper).
◦
Dvs. inden for hvert program vil kunder (leverandører/aktører) stilles lige.
Det vil gælde uanset, om det er regionale eller private vaccinatører eller læger i
almen praksis.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0012.png
SSI’s opgavevaretagelse i relation til grænseoverskridende
sundhedsrisici
Forslaget skal ses i lyses af, at Statens Serum Institut varetager referencefunktioner i forhold til bl.a.
diagnostik - både nationalt og internationalt.
At et laboratorie varetager referencefunktioner betyder, at laboratoriet igennem tiden har
opbygget en helt særlig viden i forhold til analyse af specifikke mikroorganismer.
Referencelaboratorier rundt omkring i verden stiller deres særlige kompetencer til rådighed inden
for det område, som de har særlig viden om.
Det er hensigten med forslaget at sikre en mere tydelig hjemmel i dansk lovgivning til, at Statens
Serum Institut kan udføre sådanne opgaver.
Det fremgår allerede i dag af bemærkningerne til sundhedsloven, at SSI deltager i nationale og
internationale overvågningssystemer og samarbejder. SSI’s rolle mht. det internationale
samarbejde vil med det foreslåede blive tydeliggjort i sundhedslovens § 222.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0013.png
SSI’s opgavevaretagelse i relation til grænseoverskridende
sundhedsrisici
Personoplysninger
Hjemlen til at dele personoplysninger findes i de databeskyttelsesretlige regler og regler fastsat i medfør heraf, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks. beskyttelse mod alvorlige
grænseoverskridende sundhedsrisici.
En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selv om personen kun kan
identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.
Oplysninger om flere individer, som er blevet samlet og kombineret uden fokus på det enkelte individ er kun anonyme, hvis
der ikke er nogen der kan genkende personerne ud fra oplysningerne eller ved kombination med andre oplysninger.
Lovforslaget vedrører oplysninger om mikroorganismer og ikke oplysninger om enkeltpersoner, men fordi der er tale om få
eller sjældne tilfælde, betyder det, at oplysningerne ikke kan anonymiseres fuldstændigt og dermed anses for
personoplysninger efter databeskyttelsesreglerne.
Eventuel overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS vil skulle ske efter reglerne i
databeskyttelsesforordningens kapitel 5.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0014.png
Drift og forvaltning af MiBa - Databeskyttelsesretlige roller
Efter databeskyttelsesreglerne må en databehandler kun behandle
personoplysninger på baggrund af instruks fra den dataansvarlige
I dag er SSI dataansvarlig for de oplysninger, som instituttet selv generer, samt
for oplysninger, der indberettes til SSI
Hver af de 5 regioner er dataansvarlige for de oplysninger, som de selv
overfører til MiBa, og SSI er databehandler på vegne af regionerne
Når SSI behandler personoplysninger i MiBa, som regionerne er dataansvarlige
for, herunder fx videregivelse til forskning, udviklingsopgaver m.v., skal det ske
efter instruks fra hver af de dataansvarlige regioner
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0015.png
Drift og forvaltning af MiBa – MiBa i dag
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0016.png
Drift og forvaltning af MiBa – SSI bliver dataansvarlig
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0017.png
Drift og forvaltning af MiBa
Det foreslås, at det fastsættes i sundhedsloven, at Statens Serum Institut
sikrer drift og forvaltning af MiBa.
Hensigten med forslaget er i større omfang at afspejle den reelle drift af MiBa, hvor Statens Serum
Institut selvstændigt driver og forvalter MiBa, herunder fastsætter hjælpemidler til behandlingen af
personoplysninger.
Det foreslås, at dataansvaret for databasen placeres entydigt – og ved lov –
hos Statens Serum Institut.
Det er hensigten med forslaget at sikre, at én myndighed har ansvaret for, at behandlingen af
personoplysninger sker under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne, og at oplysninger, der skal
videregives til fx forskning, kan ske hurtigt og effektivt.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0018.png
Drift og forvaltning af MiBa
Det foreslås, at sundhedsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler om Statens Serum Instituts drift og forvaltning af MiBa, herunder indberetning
af oplysninger til Statens Serum Institut til brug for konkret patientbehandling m.v.
Hensigten med forslaget er at sikre, at de oplysninger, der i dag er tilgængelige i MiBa til brug for
patientbehandling m.v., fortsat vil være det, og at sikre et effektivt samarbejde vedrørende brugen og
udvikling af MiBa
Det foreslås, at sundhedsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler om behandling af personoplysninger, herunder udstilling af data i MiBa og på
Sundhed.dk m.v.
Det er hensigten med forslaget at sikre, at behandlingen af personoplysninger sker til afgrænsede formål,
og at oplysningerne fortsat kan gøres tilgængelige for regionerne via MiBa og på Sundhed.dk,
MinSundhed m.v.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0019.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Hvad går lovforslaget overordnet ud på?
Ensretning, forenkling og entydig fastsættelse af regulerings- og forrentningstidspunktet for
patienterstatninger og -godtgørelser
•
Ændring af tidspunktet for, hvornår patienterstatninger og – godtgørelser forrentes.
Forrentning vil ske fra 5 uger efter afgørelsestidspunktet.
•
Ændring af tidspunktet for reguleringen (opjustering af ”grund-”erstatningens størrelse).
Regulering vil ske på afgørelsestidspunktet.
•
Lovforslaget er teknisk og kompliceret men resulterer i en forenkling.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0020.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Hvordan er det i dag?
Erstatning for skader, som er omfattet af patienterstatningsordningen, fastsættes efter reglerne i
erstatningsansvarsloven (KEL § 24, stk. 1)
Det gælder bl.a.:
•
Hvad erstattes og godtgøres (poster) (ikke i spil her)
•
Posternes størrelse (grundbeløb) (ikke i spil her)
•
Forrentning (Det er relevant)
•
Regulering/årlige justering (Det er relevant)
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0021.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Hvordan forrentes erstatninger i dag?
•
•
Fra det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves betalt.
Det vil sige: 1 måned efter det tidspunkt, hvor skadevolderen (her Patienterstatningen) har været i stand til at
indhente oplysninger til bedømmelse af erstatningens størrelse.
Erstatningsansvarslovens § 16:
Godtgørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens
størrelse. […]
Stk. 2.
Beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5.
Bemærkningerne:
Skadelidte kan kræve erstatning og godtgørelse betalt fra 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
bedømme erstatningens størrelse. Det fremgår også, at skadevolderen ikke kan bedømme erstatningens størrelse, før erstatningskravet er fremsat over for den pågældende, og
derfor vil der tidligst kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstatningskravets fremsættelse over for skadevolderen. Endelig fremgår det, at fristen begynder at løbe fra det
tidspunkt, hvor skadevolderen kunne og burde have indhentet de oplysninger, der var nødvendige for at kunne vurdere erstatningskravet og dets størrelse.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0022.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstatningens praksis
Patienterstatningen har haft en mangeårig praksis og administreret reglerne på følgende måde:
•
Først tages stilling til, om sagen kan anerkendes (om patienten får medhold i, at der er sket en
patientskade). Det sker efter klage- og erstatningsloven.
•
Hvis sagen anerkendes, indhentes dokumentation for helbredelsesudgifter, sygeperiode,
indtægtsforhold, begravelsesudgifter, oplysninger om revalidering, jobprøvning osv. alt efter sagens
karakter.
•
Dernæst udmåles erstatningen efter erstatningsansvarsloven.
•
Erstatningen forrentes 1 måned efter modtagelse af de oplysninger fra patienten eller de pårørende, som
de har bedt om.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0023.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Højesterets dom
Højesteret udtalte:
•
At det ikke i loven eller forarbejderne er forudsat, at Patienterstatningens skal foretage sin
sagsbehandlingen efter deres praksis. Men at på den anden side ikke er noget til hinder for, at
de gør det.
•
At forrentningen uanset tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen skal ske efter, hvornår
Patienterstatningen havde været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger.
•
Tidspunktet må fastsættes skønsmæssigt.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0024.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Konsekvenser af dommen
Dommen vil betyde:
•
At Patienterstatningen for hver eneste af de ca. 5 erstatningsposter, der er i hver af de ca. 3.000 sager, der anerkendes årligt, altså ca. 15.000
gange årligt, skal skønne over, hvornår det ville have været muligt at indhente de oplysninger, der var fornødne til bedømmelse af den enkelte
erstatningsposts størrelse.
Det er sagsbehandlerens skøn, der afgør, hvornår der begynder at løbe renter på erstatningen.
Skønnet skal udøves og begrundes individuelt for hver eneste af de ca. 15.000 erstatningsposter årligt.
De mange skøn medfører et større ressourceforbrug i Patienterstatningen, der skal bruge flere sagsbehandlere for at behandle det samme antal
sager
Afgørelserne er blevet længere og mere komplicerede både at læse og forstå for patienten, der i højere grad har brug for professionel bistand.
Patienten har fået større incitament til at anke og domstolsprøve afgørelserne fordi forrentningstidspunktet ikke er entydigt, men fastsat
subjektivt.
•
•
•
•
•
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0025.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Hvad foreslås?
•
At fravige forrentningsreglerne i erstatningsansvarsloven for at fastsætte regler i klage- og
erstatningsloven.
•
At forrentningstidspunktet derved fastsættes helt entydigt til 5 uger efter
afgørelsestidspunktet.
•
Vil svare til gældende regler på arbejdsskadeerstatningsområdet og foreslående regler på
området for offererstatninger (L 184)
•
Det vil kunne betyde:
•
•
•
•
Færre renter til den skadelidte (dog højere grunderstatning pga. opregulering)
Mere forudsigelighed for den skadelidte
Mindre administration og kortere sagsbehandlingstid
Formentlig mindre nødvendighed af advokatbistand
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0026.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Kompensation for de potentielt færre renter
•
Det foreslås, at alle erstatninger og godtgørelser opreguleres, så de erstattes i ”nutids-værdi”, altså den værdi de har på
afgørelsestidspunktet, uanset hvornår tabene er lidt eller udgifterne afholdt. Dette sikrer, at alle erstatninger værdisikres,
mens sagen behandles.
Erstatningerne reguleres også i dag, men kun for en kortere periode og ikke helt frem til afgørelsestidspunktet.
Opreguleringen betyder, at erstatningerne (hovedstolen), der er skattefri, bliver større, mens renterne, der er skattepligtige,
bliver færre.
Der kan f.eks. være tale om, at et indkomsttab, der er lidt i 2021, som opreguleres til 2024-værdi, fordi afgørelsen træffes i
2024. Tabet opreguleres også, selvom skaden først anmeldes til Patienterstatningen i 2023, og patienten tidligst kunne have
fået renter fra 2023.
Erstatning for indkomsttab vil også blive opreguleret. Disse poster reguleres ikke i dag.
•
•
•
•
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0027.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Hvordan opreguleres erstatninger og godtgørelser i dag?
Erstatningsansvarslovens § 15:
De i § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne
beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for det i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 5
delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3. Erstatning og godtgørelse fastsættes på grundlag af de beløb, der efter stk. 1 var gældende på det tidspunkt, hvor
erstatningen og godtgørelsen kunne kræves betalt efter § 16, stk. 1. Årslønnen efter § 7 og erstatningen efter § 14
reguleres efter reglerne i stk. 1 i perioden mellem skadens indtræden og det tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen
kunne kræves betalt efter § 16, stk. 1
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0028.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Hvordan reguleres erstatninger og godtgørelser i dag?
•
•
•
•
•
Erstatningsposter, som i loven har fastsatte grundbeløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår.
Det gælder f.eks. godtgørelse for svie og smerte, varigt mén, maksimumsgrænsen for årsløn ved
beregning af erhvervsevnetab m.v. § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a
Beløbene afrundes til et beløb deleligt med 500 kr.
Det endelige erstatningsbeløb fastsættes på baggrund af det beløb, som er gældende på tidspunkt
for, hvornår erstatningen kunne kræves betalt efter § 16, stk. 1, i erstatningsansvarsloven.
Det er samme tidspunkt, som forrentningstidspunktet og derved skønsmæssigt og uforudsigeligt.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0029.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Hvad foreslås?
•
Erstatningsposter, som i loven har fastsatte grundbeløb vil fortsat – som hidtil – skulle
reguleres årligt med 2 % tillagt tilpasningsprocenten. De vil også fortsat skulle afrundes til det
nærmeste tal deleligt med 500.
•
Men godtgørelser og erstatninger vil fremover skulle fastsættes på grundlag af de beløb, der
efter denne reguleringen er gældende på afgørelsestidspunktet.
•
Den foreslåede nye ordning med afgørelsestidspunktet frem for forfaldstidspunktet som
relevant kriterium for beregning af godtgørelser og erstatninger, vil sikre, at skadelidtes krav
på erstatning og godtgørelse værdisikres og ikke forringes, mens sagen behandles.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0030.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Nogle eksempler – fra den virkelige verden
Eksempel 1
Nyuddannet jurist. Får en behandlingsudløst mindre blodprop i hjernen
Skadedato: 1. maj 2018
Ansøgningsdato: 1. oktober 2020
•
1. marts 2021: Anerkendelse af sagen
•
1. marts 2021 Afgørelse om godtgørelse for varigt mén (10 %) og maksimal svie og smerte
•
1. oktober 2021: Afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste
•
1. februar 2022: Afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0031.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Patienten vil i det konkrete eksempel få udbetalt
4.783 kr. mindre (efter skat) efter den foreslåede
lovændring sammenlignet med nugældende
regler, svarende til -0,24%.
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0032.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Nogle eksempler – fra den virkelige verden
Eksempel 2
Pensionist 70 år. Får infektion i hoften.
Skadedato: 1. august 2018.
Ansøgningsdato: 1. oktober 2020
•
1. marts 2021: Anerkendelse
•
1. marts 2021: Afgørelse om godtgørelse for svie og smerte (maksimum)
•
1. februar 2022: Afgørelse om varigt mén (20 %)
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0033.png
Forenkling af reglerne om forrentning af erstatning- og
godtgørelsesbeløb
Patienten vil i det konkrete eksempel få udbetalt
750 kr. mere (efter skat) efter den foreslåede
lovændring sammenlignet med nugældende
regler svarende til +0,38 %
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0034.png
Tak for ordet!
Spørgsmål?
•
Tekniske spørgsmål til Sundhedsministeriet
•
Politiske spørgsmål til sundhedsministeren
 L 147 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennemgang 12/5-22, til sundhedsministeren
2577476_0035.png