Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 , L 147 A , L 147 B , L 147 C
Offentligt
2577470_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-05-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2108664
Dok. nr.: 2263339
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 20
(L 147) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
”Kan
ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang den 12. maj 2022 oplyse,
hvornår forrentningstidspunktet fastsættes, hvis en sag ankes både efter gældende
ret og efter den foreslåede ordning? Fastsættes forrentningstidspunktet først ved
den endelige afgørelse både efter gældende ret og den foreslåede ordning?”
Svar:
Efter gældende ret fastsætter Patienterstatningen forrentningstidspunktet til det
tidspunkt, hvor den pågældende erstatning kan kræves betalt, hvilket er det tids-
punkt, hvor Patienterstatningen er i stand til at indhente de oplysninger, der er nød-
vendige til bedømmelse af erstatningens størrelse, jf. erstatningsansvarslovens § 16.
Tidspunktet for, hvornår Patienterstatningen i konkrete sager kan indhente de nød-
vendige oplysninger til vurdering af kravets størrelse, fastsættes i overensstemmelse
højesteretsdommen skønsmæssigt.
Patienterstatningen har oplyst, at forrentningstidspunktet, i de tilfælde, hvor Patient-
erstatningen har afvist en sag, og Ankenævnet for Patienterstatningen efterfølgende
ændrer afgørelsen og anerkender sagen, fastsættes for de enkelte erstatningsposter
efter samme princip. Posterne forfalder altså til betaling en måned efter det tids-
punkt, hvor Patienterstatningen kunne have indhentet det nødvendige materiale,
hvis Patienterstatningen havde anerkendt sagen fra starten. Datoen for ankenævnets
afgørelse er uden betydning for forrentningstidspunktet.
Med de foreslåede regler, vil renter påløbe 5 uger efter afgørelsen i stedet for på det
tidspunkt, hvor Patienterstatningen er i stand til at indhente de oplysninger, der er
nødvendige til bedømmelse af erstatningens størrelse.
De foreslåede regler vil ikke efter ministeriets opfattelse ændre på princippet om, at
der påløber renter under anken.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund