Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 , L 147 A , L 147 B , L 147 C
Offentligt
Dokumentnummer: 22PEBL-73533
16. maj 2022
Notat om arbejdsskadeområdet i forhold til den foreslåede ordning om
patienterstatning
Inspirationen til den foreslåede lovændring på patienterstatningsområdet er hentet fra
arbejdsskadelovgivningen.
Arbejdsskadeområdet
er
reguleret
ved
lov
om
arbejdsskadesikring (ASL), der senest er ændret ved lovbekendtgørelse nr. 314 af 10.
marts 2022.
Det følger af ASL § 25, stk. 1, at godtgørelse for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald
og skadelidtes årsløn til brug for beregningen af erstatning for tab af erhvervsevnetab
reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 % tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Selve reguleringen er magen til den, der i
dag gælder for patienterstatningsområdet, så her er der allerede fuld overensstemmelse
mellem de to lovområder, og lovforslaget ændrer ikke på dette. Men på
patienterstatningsområdet anvendes i dag ikke den opregulerede takst på
afgørelsestidspunktet.
Af ASL § 25, stk. 4, fremgår, at erstatning og godtgørelse fastsættes ”…som om
arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsestidspunktet. Med andre ord opreguleres
erstatning og godtgørelse svarende til det niveau, der gælder på afgørelsestidspunktet,
som om arbejdsskaden først var indtruffet på dette tidspunkt. Af Karnovs note 181 til
reguleringsbestemmelsen i ASL fremgår det: ”Herved sikres, at tilskadekomnes krav
på
erstatning værdisikres og ikke forringes, hvis behandlingen af sagen trækker ud”.
Reguleringsbestemmelsen på arbejdsskadesikringsområdet er klar og entydig, og det er
samme entydige opregulering af erstatninger og godtgørelser, der tilsigtes indført på
patienterstatningsområdet.
Af ASL § 26, stk. 3, følger, at godtgørelser og erstatning forrentes, hvis de udbetales
senere end 5 uger fra den dato, hvor forsikringsselskabet underrettes om afgørelsen i
arbejdsskadesagen, hvilket normalt vil være samme dag, som afgørelsen træffes.
Forrentningsbestemmelsen på arbejdsskadesikringsområdet er altså også klar og entydig.
Det tilkendes kun renter af erstatning og godtgørelse, hvis udbetalingen sker senere end
5 uger efter, at afgørelsen er truffet og meddelt forsikringsselskabet. Igen er det samme
entydige forrentningsbestemmelse, der med lovforslaget tilsigtes indført på
patienterstatningsområdet.
I dag opreguleres godtgørelse og erstatning på patienterstatningsområdet til de beløb, der
var gældende på det tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen kunne kræves betalt.
Dette tidspunkt er defineret som 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at
indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse.
Hvornår oplysningerne kunne være indhentet, skal fastsættes efter et konkret skøn.
Forrentningen løber også fra dette tidspunkt, og starttidspunktet for forrentningen skal
altså også fastsættes efter et skøn.