Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 , L 147 A , L 147 B , L 147 C
Offentligt
2577463_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-05-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2108664
Dok. nr.: 2263322
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 15
(L 147) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15:
”Kan
ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang den 12. maj 2022 sende
udvalget et notat fra Patienterstatningen om, hvorfor Patienterstatningen har fore-
slået den ordning der fremgår af lovforslaget, med forrentning 5 uger efter afgørel-
sestidspunktet, og hvorfor der ikke er foreslået en model, hvor ingen patienter risike-
rer at få færre renter end efter den nugældende ordning?”
Svar:
Jeg kan henvise til vedhæftede notat
”Notat
vedr. den foreslåede ordning om forrent-
ning 5 uger efter afgørelsestidspunktet” fra Patienterstatningen.
Som det fremgår af notatet, har Patienterstatningen foreslået ordningen ud fra flere
hensyn, bl.a.
at
ordningen er velkendt fra arbejdsskadesystemet og ikke giver anled-
ning til fortolkningstvivl,
at
ordningen er klar og forståelig for patienterne, og
at
det
er let at kontrollere, om den samlede erstatning er rigtig.
Patienterstatningen oplyser også, at det ikke vurderes muligt med en rentebestem-
melse, som sikrer, at ingen patienter risikerer at få færre renter end efter den nugæl-
dende ordning, når der samtidig skal tages hensyn til, at bestemmelsen skal være
gennemskuelig og nem at administrere. Yderligere renter vil kunne tilkendes, hvis der
fastsættes et andet objektivt grundlag, f.eks. at forrentningen sker allerede fra afgø-
relsestidspunktet.
Hertil skal det dog bemærkes, at der med forslaget er forsøgt fundet en ordning, som
på bedste vis balancerer mellem hensynene om at påvirke de skadelidte og skadevol-
derne økonomisk mindst muligt og behovet for at opretholde hensynet til et effektivt
patienterstatningssystem. Yderligere renter f.eks. ved tidligere forrentningstidspunk-
ter vil kunne medføre øgede udgifter til skadevolderne.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund