Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 , L 147 A , L 147 B , L 147 C
Offentligt
2575016_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-05-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2108664
Dok. nr.: 2242011
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 11
(L 147) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 11:
”Kan
ministeren redegøre for behovet for at ændre i vaccinationsindsatsen på nuvæ-
rende tidspunkt, inden der er foretaget en evaluering af massevaccinationsindsatsen i
forbindelse med covid-19?”
Svar:
Lovforslaget er en forudsætning for at kunne opretholde de regionale vaccinations-
centre, som vi kender fra vaccinationsindsatsen mod COVID-19 i dag.
Selv om der endnu ikke foreligger en endelig ekstern evaluering af vaccinationsind-
satsen mod COVID-19, tør jeg godt slå fast, at den hidtidige organisering af vaccinati-
onsindsatsen mod COVID-19 har været en succes.
Mellem den 27. november, hvor de første tilfælde af omikron blev påvist i Danmark,
og 1. februar 2022, hvor covid-19 mistede sin status som samfundskritisk sygdom,
blev 2.800.874 danskere revaccineret, svarende til 48 procent af befolkningen. Sam-
let set havde 80,9 procent af danskerne den 22. april 2022 modtaget to vaccinestik og
61,7 procent havde fået tredje stik. Danmark er dermed blandt de lande i Europa, der
har den højeste vaccinationstilslutning.
Derfor finder jeg, at det er at udvise rettidig omhu at søge at tilvejebringe det nød-
vendige lovgrundlag for i efteråret at kunne fortsætte den organisering af vaccinati-
onsindsats mod COVID-19, som vi allerede kender, og som har gjort det muligt at
massevaccinere den danske befolkning på en hurtig, effekt og sikker måde.
Hvis evalueringen af vaccinationsindsatsen mod forventning skulle pege på behov for
væsentlige ændringer, som ikke vil kunne rummes inden for de rammer, som foreslås
med lovforslaget, vil det være muligt at justere lovgivningen på et senere tidspunkt,
hvis der er opbakning til det i Folketinget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen