Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 , L 147 A , L 147 B , L 147 C
Offentligt
2575018_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-05-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2108664
Dok. nr.: 2242005
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 10
(L 147) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 10:
”Kan
ministeren oplyse årsagen bag, at der med lovforslaget foreslås at bemyndige
ministeren til at hjemtage vacciner fra f.eks. private leverandører, og kan ministeren
give nogle eksempler på, hvordan bemyndigelsen forventes anvendt?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til, hvorfor det foreslås at bemyndige
sundhedsministeren til fremadrettet at kunne placere konkrete vaccinationsprogram-
mer i f.eks. andre sektorer end der, hvor programmerne er placeret i dag. Det vil sige
f.eks. at flytte ét program fra at blive varetaget i almen praksis til at skulle varetages i
f.eks. de regionale vaccinationscentre.
Det er allerede i dag sådan, at sundhedsministeren med hjemmel i sundhedslovens §
158, stk. 2, i vidt omfang fastsætter de nærmere regler for, hvordan de offentlige vac-
cinationsprogrammer udformes, herunder hvem, der tilbydes vaccination mod hvilke
sygdomme.
Når der er tale om offentligt finansierede vaccinationsprogrammer, er det både na-
turligt og hensigtsmæssigt at søge at tilrettelægge vaccinationsindsatsen optimalt i
forhold til blandt andet fleksibilitet, styring, monitorering og effektivitet.
Særligt i
en tid, hvor de offentlige vaccinationsopgaver på grund af COVID-19 har haft og fort-
sat forventes af have et større omfang end tidligere år.
./.
For så vidt angår den påtænkte anvendelse er den konkrete udmøntning ikke lagt fast
i lovforslaget. Jeg henviser i den forbindelse til mine svar på spm. 2 og 4.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen