L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 Bilag 1, L 147 A Bilag 1, L 147 B Bilag 1, L 147 C Bilag 1
Offentligt

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Høringssvar til Høring over lovforslag om ændring af lov om sundhedsloven og lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Danske Bioanalytikere takker for det tilsendte og støtter generelt op om de foreslåede æn-

dringerne til sundhedsloven.

Vi ønsker dog at påpege, at det er vigtigt i forhold til § 222, at planlægning af behov for be-

redskabsprodukter, foregår i et tæt samarbejde med de regionale kliniske mikrobiologiske af-

delinger, da de må formodes at blive udførende på en stor del af analyser i forbindelse med

smitsomme sygdomme også i forbindelse med en pandemi, hvorfor overensstemmelse med

behov og beredskabskapaciteten er samtænkt fra starten, hvorfor vi anbefaler, at der sættes

et nyt stk. ind om dette.

Ligeledes ønsker vi at påpege vigtigheden af, at med ændringerne i Sundhedsloven §222,

skal det sikre at de kliniske mikrobiologiske afdelinger i regionerne får ubegrænset adgang til

data i MIBA, som primært består af data fra disse afdelinger. Det foreslås derfor at §222, stk.

2 efterfølges af et afsnit omhandlende dette forhold. Fx ”De

regionale klinisk mikrobiologiske

afdelinger skal sikres ubegrænset adgang til MIBA-data.

27/01/22

Et tæt samarbejde mellem SSI og de regionale klinisk mikrobiologiske afdelinger har altid

været naturligt, og det formaliserede samarbejde i det nationale faglige råd for klinisk mikro-

biologi under SUM har også bidraget til at styrke dette. Det samme gælder for MIBA og

HAIBA, som er udviklet og driftet i tæt samarbejde mellem SSI og de klinisk mikrobiologiske

afdelinger. Det er formålstjenligt, at det overordnede dataansvar flyttes fra regionerne til SSI

som statslig aktør, men det er fortsat vigtigt, at samarbejdsfora som det nationale faglige råd

for mikrobiologi og MIBA-repræsentantskab består for at sikre en fordeling af opgaver, men

også for at sikre kvalificering af mikrobiologiske data fra de mikrobiologiske afdelinger. Man

kunne med fordel beskrive sådanne fora i bemærkninger til lovændringen.

I §222 anvendes begrebet ”centrallaboratorie”, hvortil der står, at de har ”referencefunktion” i

forhold til mikrobiologiske diagnostiske analyser. Centrallaboratorie referer normalt til et la-

boratorie dækkende alle laboratoriespecialer og ikke kun det mikrobiologiske område, hvor-

for det ønskes præciseret i lovforslaget § 222 at det omhandler det mikrobiologiske området

ved evt. at anvende begrebet ”nationallaboratorie” indenfor klinisk mikrobiologi i stedet for

centrallaboratorie.

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

Tlf: 4422 3246

[email protected]

www.dbio.dk

Jyske Bank

5043-1308159

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Vi håber, at disse forslag og bemærkninger vil bidrage til at ændringerne af Sundhedsloven

nuanceres yderligere. Vi stiller os gerne til rådighed for en fortsat dialog, hvis der skulle være

behov for dette.

Venlig hilsen

Danske Bioanalytikere

Martina Jürs

Formand

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 1. februar 2022

Høring over ændring af lov om sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsad-

gang inden for sundhedsvæsenet

Dansk Erhverv modtog den 4. januar 2022 en høring om ændring af lov om sundhedsloven og lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Dansk Erhverv arbejder generelt for en mere effektiv offentlig sektor, hvor private kan tilbyde al-

ternative løsninger til den offentlige opgaveløsning og i lige konkurrence. På sundhedsområdet er

det afgørende at borgerne har tillid til det danske sundhedsvæsen, og at sundhedsvæsenet funge-

rer, så patienter ikke skal vente unødigt og får en behandling af højeste kvalitet.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv finder det vigtigt, at danskere til enhver tid hurtigt og effektivt kan blive vaccineret,

hvis behovet opstår. Dansk Erhverv mener ligeledes, at det er afgørende, at Danmark har et velfun-

gerende beredskab, der kan sikre hurtig og effektiv forsyning og distribuering af vacciner til dan-

skerne. Derfor ser Dansk Erhverv generelt positivt på ændringer, der underbygger disse opgaver.

Vedr. lægers varetagelse af vaccination (lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.1)

Dansk Erhverv er enige i det væsentlige i, at der stilles krav til lægers uddannelsesmæssige bag-

grund, når de indgår i konkrete vaccinationer eller vaccinationsopgaver. Dansk Erhverv stiller sig

dog undrende overfor behovet for at fastsætte regler om, hvilke læger, som skal kunne varetage

vaccinationsopgaver ud fra organisatoriske hensyn.

Derfor mener Dansk Erhverv, at det er bekymrende, hvis den foreslåede ændring af sundhedsloven

potentielt i fremtiden kan føre til, at en given sundhedsminister kan afskære private udbydere i at

deltage i konkrete vaccinationsopgaver eller vaccinationsprogrammer. For Dansk Erhverv er det

afgørende, at offentlige og private aktører i sundhedsvæsenet behandles lige i det danske sundheds-

væsen herunder også når det omhandler vaccinationsopgaver.

Dansk Erhverv vil herudover gøre opmærksom på, at det danske samfund under bekæmpelsen af

COVID-19-pandemien har opnået uvurderlig erfaring, der viser, at private sundhedsaktører spiller

en afgørende rolle både i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme, men også i sundhedsvæsenet

som helhed. Dansk Erhverv har fuld forståelse for, at der i krisesituationer kan være behov for at

Side 1/2

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

centralisere vaccinationsopgaven et behov der, efter vores opfattelse, ikke blev opponeret imod

eller udvist mangel på forståelse for i forbindelse med COVID-19.

Derfor stiller Dansk Erhverv sig kritisk over for, at lovændringen vil kunne afskære private sund-

hedsaktører fra at tage del i vaccinationsopgaver i fremtiden. Dansk Erhverv mener der med de

foreslåede ændringer, som beskrevet i lovforslagets bemærkninger afsnit 2.1.2, indføres meget vidt-

gående regler for Sundhedsstyrelsens beføjelser til at afgrænse vaccinationsopgaven organisato-

Dansk Erhverv mener kompetencen til at fratage private virksomheders forretningsgrundlag bør

gives med allerstørste forsigtighed, og om end vi forstår intentionen med lovforslaget, mener vi det

er for vidtgående.

Vedr. Statens Serum Instituts forsyningspligt (lovforslagets bemærkninger, afsnit

2.2.)

Som beskrevet i det forudgående afsnit, finder Dansk Erhverv det vigtigt, at det danske samfund

har et effektivt vaccineberedskab, der kan sikre hurtig forsyning og distribution af vaccinationer

lige gyldigt om det sker gennem offentlige eller private aktører. Dansk Erhverv mener ligeledes, at

private sundhedsaktører herunder både private lægeklinikker, praktiserende læger, apoteker mv.

spiller en stor rolle i vaccinationsberedskabet.

Det er afgørende for Dansk Erhverv, at offentlige og private sundhedsaktører behandles lige i det

danske sundhedsvæsen herunder også i forbindelse med vaccinationsberedskabet. Derfor er det

bekymrende for Dansk Erhverv, at man med den foreslåede lovændring vil tydeliggøre Statens Se-

rum Instituts kompetence til at afskære distribution af vacciner mod f.eks. COVID-19, influenza

eller lignende til private virksomheder.

I Danmark har vi tradition for at private virksomheder spiller en afgørende rolle i vaccinationen af

danskere, herunder privatpraktiserende læger og private vaccinationsudbydere. Det sikrer en høj

grad af tilgængelighed og fleksibilitet i vaccinationsindsatsen. Det gælder både under den nuvæ-

rende COVID-19-bekæmpelse, men også under mere normale omstændigheder.

Derfor mener Dansk Erhverv at en mulighed for afskæring af private aktører er bekymrende.

Dansk Erhverv stiller sig gerne til rådighed for spørgsmål og videre dialog.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Markedschef for Sundhed og Life Science

[email protected]

Side 2/2

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til ændring af sundhedsloven og

lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

(Lægers varetagelse af vaccinationer, Statens Serum Instituts virke i

internationale samarbejder, forsyningspligt for vacciner m.v.,

opgavevaretagelse i MiBa og regulering og forrentning af erstatnings-

og godtgørelsesbeløbet.

Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på det

fremsendte materiale. Vi har kommentarer til den del af lovforslaget, der

vedrører regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb.

Baggrund

Lovforslaget er fremsat, fordi Højesteret den 4. december 2020 afsagde

dom i en sag, som fundamentalt ændrede Patienterstatningen og

Ankenævnet for Patienterstatningens mangeårige praksis for fastsættelse

af tidspunktet for forrentning af tilkendte erstatnings- og godtgørelsesbeløb.

Højesteret fandt i den konkrete sag, at krav på erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste skal forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves

betalt, og at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan kræves betalt 1

måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de

oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse.

Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen har igennem

en mangeårig praksis fortolket erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1,

sådan, at forfaldstidspunktet er 1 måned efter modtagelsen af de

oplysninger, der er nødvendige for at kunne opgøre den enkelte

erstatningspost. Denne praksis har baggrund i, at Patienterstatningen først

tager stilling til, om skaden berettiger til erstatning, og først herefter hvis

skaden anerkendes som erstatningsberettigende indhenter

dokumentation til brug for erstatningsopgørelsen. Når materialet er

indhentet, udmåles de enkelte erstatningsposter.

Patienterne skal betale for nemmere administration

Med Højesterets fortolkning vil skadelidte således være berettiget til renter

på et langt tidligere tidspunkt end hidtil, hvilket ønskes ændret med det

fremsendte ændringsforslag. Et ændret forrentningstidspunkt vil føre til

væsentlig senere forrentning for skadelidte og dermed færre renter.

Alene af den årsag må Danske Patienter tale imod den foreslåede

ændring.

Dertil kommer, at patienterne ofte oplever meget lange

sagsbehandlingstider. Ved at flytte forrentningstidspunktet af erstatninger

og godtgørelser fra forfaldstidspnktet i erstatningsansvarsloven til

tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse, vil patienten og ikke

myndigheden bære risikoen for længden af sagsbehandlingstiden.

Dato:

1. februar 2022

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/2

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 23 medlemsforeninger, der repræsenterer 104

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-

Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen

for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,

Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Patienter mener ikke, at det bør komme patienterne (yderligere) til

skade, at sagsbehandlingstiden er, som den er.

I erkendelse af, at lovforslaget vil betyde færre renter for skadelidte,

at opveje dette ved, at de tilkendte (erstatnings)beløb

opreguleres til det beløb, der er gældende på afgørelsestidspunktet frem

for det tidligere forfaldstidspunkt

Lovforslaget indeholder ingen

beregninger, som kan eksemplificere, hvilken økonomisk betydning dette

vil have for den enkelte skadelidte, hvilket gør det meget vanskeligt for os

at give et fuldt oplyst svar. Det fremgår dog af høringsmaterialet,

forslaget vil betyde, at der vil blive givet færre renter af erstatningen,

men til gengæld en noget højere erstatning, som dog ikke helt opvejer de

færre renter

den foreslåede ændring ikke

kompenserer 1:1 for lovændringen og at patienterne med den foreslåede

ordning vil blive stillet ringere end ved administration efter Højesterets

afgørelse.

Danske Patienter finder det ikke rimeligt, at patienterne skal bære de

omkostninger der følger med en ordning, som kan gøre det nemmere for

myndighederne at administrere en lovforankret rettighed korrekt. Derfor må

vi opfordre til, at forslaget bliver revideret, således at patienterne som

minimum opnår en kompensation, der dækker deres tab i renter.

Med venlig hilsen

Side 2/2

Morten Freil

Direktør

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc til:

[email protected]

1. februar 2022

J.nr. 2022-11-0774

Dok.nr. 437342

Sagsbehandler

Camilla Meineche

Vedrørende høring over udkast til forslag til ændring af

sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsnet

Ved e-mail af 4. januar 2022 har Sundhedsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle

bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Datatilsynet bemærker indledningsvist, at Sundhedsministeriet i de almindelige bemærknin-

ger til ovennævnte forslag vurderer forholdet til databeskyttelseslovgivningen.

Datatilsynet har i den forbindelse generelt noteret sig, at det er Sundhedsministeriets opfat-

telse, at de foreslåede bestemmelser i lovforslaget kan vedtages inden for rammerne af data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, sammenholdt med

artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3, artikel 9, stk. 2, litra g, og artikel 9, stk. 2, litra i.

Datatilsynet har herudover følgende konkrete bemærkninger:

Det foreslås med lovforslaget § 1, nr. 3, at der i sundhedslovens § 222, stk. 1, efter 2. pkt.

indsættes følgende som nyt punktum:

”Instituttet har en national rolle i forhold til varetagelse af landets opgaver i medfør af in-

ternationale forpligtelser i relation til grænseoverskridende sundhedsrisici.”

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Datatilsynet har noteret sig, at hensigten med forslaget er at sikre et mere tydeligt hjemmels-

grundlag for allerede eksisterende aktiviteter i forbindelse med Statens Serum Instituts rolle i

relation til grænseoverskridende sundhedsrisici.

Datatilsynet bemærker imidlertid, at Sundhedsministeriet i den forbindelse ikke umiddelbart

ses at have taget nærmere stilling til reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel V om

overførsler af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Datatilsynet skal i lyset heraf opfordre Sundhedsministeriet til, at overveje om forholdet til reg-

lerne i databeskyttelsesforordningens kapitel V bør beskrives i lovforslagets bemærkninger.

Det foreslås desuden med lovforslagets § 1, stk. 6, at der i sundhedslovens § 222 efter stk.

1, indsættes følgende som nyt stk. 2 og 3:

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

”Stk. 2. Statens Serum Institut sikrer drift og forvaltning af visse nationale databaser og re-

gistre, som vedrører instituttets opgaver, herunder Den Danske Mikrobiologidatabase

(MiBa). Statens Serum Institut er dataansvarlig for nationale databaser og registre efter 1.

pkt.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om drift og forvaltning af de i

stk. 2 nævnte databaser og registre, samt behandling af personoplysninger heri, herunder

udstilling af data i Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa) og på Sundhed.dk m.v.”

Side 2 af 2

Datatilsynet har noteret sig, at det herved foreslås, at det fastsættes i sundhedsloven, at Sta-

tens Serum Institut er dataansvarlige for de i stk. 2 nævnte databaser og registre, og at dette

i første omgang alene omhandler Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa).

Datatilsynet bemærker, at Sundhedsministeriet i afsnittet om forholdet til databeskyttelseslov-

givningen henviser til databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 7, som definerer, hvad

der forstås ved ”dataansvarlig”.

Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at hvis formålene og hjælpemidlerne til en behandling er

fastlagt i medlemsstaternes nationale ret, kan den dataansvarlige fastsættes i medlemsstater-

nes nationale ret.

Datatilsynet er således enig i, at det er muligt ved lov at fastsætte, hvem der er dataansvarlig

for en behandling, men tilsynet bemærker, at dette kræver (f.eks.), at formålene og hjælpe-

midlerne for behandlingen er fastlagt i dansk ret.

Datatilsynet forudsætter således, at formålene og hjælpemidlerne for Statens Serum Instituts

behandling af personoplysninger i MiBa fastsættes i overensstemmelse med forordningens ar-

tikel 4, stk. 1, nr. 7.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at Sundhedsministeriet har henvist til databe-

skyttelseslovens § 28, hvoraf det fremgår, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet

ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende retsforskrifter, der

har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysnin-

ger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Camilla Meineche

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

1. februar

2022

Til Sundhedsministeriet

Høringssvar fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) vedrørende

Forslag til Lov om ændring af lov om sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

DSAM takker for invitation til at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovudkast. Udkast til lov-

forslag indeholder 5 overordnede delelementer, som er uafhængige af hinanden, og som derfor, ef-

ter DSAM’s opfattelse, bedre og mere grundigt havde kunne lovbehandles som separate lovudkast.

Lovbehandling i sammenblanding er efter DSAM’s mening en uskik, hvor det før er set, at ganske

vidtgående lovtiltag har forputtet sig i blandingen. Det er hverken hensigtsmæssigt eller befordrende

for den nødvendige refleksion og grundighed i lovarbejdet. I den forbindelse sagde statsminister

Mette Frederiksen under afslutningsdebatten i Folketinget i sommeren 2021:

Lovmøllen kører for meget og for hurtigt. Der er ikke ordentlig tid til refleksion og overvejelse. Der

står mennesker derude, hvad enten det er borgere, der er afhængige af vores beslutninger, eller

folk, der skal føre det ud i livet, og de kan ikke følge med.

DSAM vurderer, at væsentlige elementer i dette lovforslag kan undergrave beskyttelsen af dansker-

nes mest intime sundhedsdata, herunder fuldgenomer. Den slags bør ikke lovbehandles gedulgt for-

puttet blandt mange andre lovtiltag.

DSAM har følgende overordnede kommentarer til lovudkastets 5 delelementer:

Delforslag 1: Lægers varetagelse af vaccination

DSAM mener, at Sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte krav til det organi-

satoriske tilhørsforhold for de læger, der skal indgå i varetagelsen af en konkret vacci-

nationsopgave eller et vaccinationsprogram bør begrænses til kun at gælde alment far-

lige sygdomme.

DSAM mener, at der i relation til lovarbejde bør iværksættes en uafhængig evaluering

af massevaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-pandemien.

https://www.berlingske.dk/politik/flere-politikere-anfaegter-det-alligevel-stiger-og-stiger-maengden-af

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

DSAM mener, at praktiserende læger skal sikres lovhjemmel til at slå vaccinationssta-

tus for egne patienter op i Det Dansk Vaccinationsregister (DDV) for bedst at kunne

planlægge vaccination af målgrupper i egen praksis.

Delforslag 2: Statens Serum Instituts (SSI) forsyningspligt

DSAM mener, at SSI’s forsyningspligt for vacciner og beredskabsprodukter skal be-

grænses til udelukkende at gælde alment farlige sygdomme, dette for at begrænse cen-

tralisme.

Delforslag 3: Statens Serum Instituts opgavevaretagelse i relation til grænseoverskridende sund-

hedsrisici

DSAM mener, at lovdelen om SSI’s opgavevaretagelse i relation til grænseoverskri-

dende sundhedsrisici skæres fra, så delforslaget i stedet lovbehandles separat med den

grundighed, som hører sig til ved vidtgående lovtiltag.

DSAM mener, at det bør afgrænses, hvilke patientdata der kan databehandles i ly af

MiBa og andre registre på SSI.

DSAM mener, at der bør være fokus på, at der ikke etableres en infrastruktur i regi af

SSI til opbevaring for danskernes genetiske oplysning. Den infrastruktur findes i dag al-

lerede i regi af National Genom Center.

DSAM mener, at der skal være fokus på, hvilke patientdata SSI kan overføre til andre

lande. Ved grænseoverskridende epidemiske sygdomme kan det være helt relevant, at

SSI videregiver oplysninger om gensekvenser og isolater fra mikroorganismer med hen-

blik på international overvågning og forskning. Det bør dog ikke åbne en bagdør for, at

danskernes genetiske oplysninger og andre følsomme persondata, herunder overvåg-

ning af personer, kan overføres af SSI til andre lande, herunder lande uden for EU/EØS.

Delforslag 4: Drift og forvaltning af visse nationale databaser og registre

DSAM mener, at lovdelen om drift og forvaltning af visse nationale databaser og regi-

stre skæres fra, så delforslaget i stedet lovbehandles separat med den grundighed, som

hører sig til ved vidtgående lovtiltag.

DSAM mener, at det bør afgrænses, hvilke patientdata der kan databehandles i ly af

MiBa og andre registre på SSI.

DSAM mener, at der bør være fokus på, at der ikke etableres en infrastruktur i regi af

SSI til opbevaring af danskernes genetiske oplysning. Den infrastruktur findes i dag alle-

rede i regi af National Genom Center.

DSAM mener, at der skal være fokus på, hvilke patientdata SSI kan overføre til andre

lande. Ved grænseoverskridende epidemiske sygdomme kan det være helt relevant, at

SSI videregiver oplysninger om gensekvenser og isolater fra mikroorganismer med hen-

blik på international overvågning og forskning. Det bør dog ikke åbne en bagdør for, at

danskernes genetiske oplysninger og andre følsomme persondata, herunder overvåg-

ning af personer, kan overføres af SSI til andre lande, herunder lande uden for EU/EØS.

Delforslag 5: Regulering og forrentning af patienterstatninger (lovforslagets §2)

DSAM har ingen kommentarer til lovdelen om patienterstatninger.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Herefter følger uddybende kommentarer til lovudkastets fem delelementer:

Delforslag 1: Lægers varetagelse af vaccination

Med lovforslaget foreslås, at sundhedsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte krav til det orga-

nisatoriske tilhørsforhold for de læger, der skal indgå i varetagelsen af en konkret vaccinationsopgave

eller et vaccinationsprogram. Formålet er at sikre centrale sundhedsmyndigheder rette værktøjer til

at tilrettelægge store offentlige vaccinationsindsatser på hensigtsmæssig vis under hensyntagen til

kompetencer, kapacitet, nærhed, distribution, spild, prioritering af særlige målgrupper m.v.

Det fremgår af lovbemærkninger, at den danske massevaccination mod COVID-19 har været en suc-

ces. Det er en opfattelse, som DSAM på mange måder deler; dog mener DSAM, at lovbemærkninger

mangler at omtale de problemer, der også har været en del af massevaccinationsindsatsen, og det er

derfor DSAM’s opfattelse, at man i forbindelse med lovarbejdet bør sikre en grundig evaluering af

indsatsen, hvor uafhængige eksperter, som ikke selv har været del af planlægning af, rådgivning om

eller eksekvering af indsatsen, deltager.

Eksempelvis har udgiften pr. afgiven vaccine hos private vaccinationsaktører været kritiseret, hvor

blandt andet et privat vaccinationsfirma fik 16 mio. kroner for at vaccinere blot 60 på en uge.

Derudover vurderer DSAM, at det var en fejl, at almen praksis først meget sent i større stil blev ind-

draget i vaccinationsindsatsen. Det var først sidst på året i 2021, at praktiserende læger med ultra-

kort varsel blev opfordret til at træde til. I en tid med enorm travlhed fik almen praksis fra uge 48 og

frem til årsskiftet givet 447.000 ud af totalt 2.457.000 vaccinationer, og i de sidste to uger frem mod

jul blev der givet 351.000 vaccinationer i almen praksis, det svarer til 25 % af alle givne vaccinatio-

ner.

I den kontekst mener DSAM, at det er vigtigt, at egen læge sikres lovhjemmel til at slå vaccinations-

status for egne patienter op i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), således at en vaccinationsind-

sats i egen klinik kan planlægges bedst.

Nærværende delelement i lovforslaget er i vid udstrækning et brud med den styringsmodel, der i dag

ligger i samarbejdet mellem regioner, almen praksis og andre aktører, men så længe sundhedsmini-

sterens vidtgående bemyndigelse begrænses til kun at gælde alment farlige sygdomme, som de

fremgår af Bekendtgørelse om alment farlige sygdomme

, sikrer dette lovforslag, at centrale myndig-

heder kan planlægge, når det gælder epidemiske sygdomme. For andre vaccinations-sygdomme, her-

under børnesygdomme, kan planlægning og justering af en vaccinationsindsats bedst og mest effek-

tivt finde sted, som det plejer.

Delforslag 2: Statens Serum Instituts (SSI) forsyningspligt

Med lovudkastet præciseres SSI’s forsyningspligt for vacciner og beredskabsprodukter. Formålet er at

sikre forsyningen til de offentlige vaccinationsprogrammer og f.eks. nedbringe risiko for spild af vacci-

ner og beredskabsprodukter m.v. Formålet er altså smitteberedskab og bør derfor begrænses til al-

ment farlige sygdomme, som de fremgår af Bekendtgørelse om alment farlige sygdomme. Hvis SSI’s

forsyningspligt udbredes mere universelt, er faren fordyrende centralisme og monopollignende

https://www.dr.dk/nyheder/indland/vaccinefirma-fik-16-millioner-kroner-vaccinere-60-danskere-paa-en-uge

https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_analyse_-_covid-vaccination_i_almen_praksis.pdf

BEK nr. 304 af 27/02/2021

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/304

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

tilstande, hvor almindelige markedskræfter og etablerede styringsmekanismer sættes ud af spillet af

hensyn til et beredskab, som ikke er nødvendigt for alle sygdomme.

Delforslag 3: Statens Serum Instituts opgavevaretagelse i relation til grænseoverskridende sund-

hedsrisici

Med del 3 i lovforslaget søger man at præcisere formålsbestemmelsen for SSI, således at det frem-

går, at SSI er centrallaboratorie og har referencefunktioner nationalt og internationalt, f.eks. i rela-

tion til grænseoverskridende sundhedsrisici. For derved at tydeliggøre hjemlen for SSI’s varetagelse

af referencefunktioner i forhold til mikrobiologisk diagnostik både nationalt og internationalt, samt at

sikre hjemlen til at udveksle oplysninger med andre udenlandske referencelaboratorier og samar-

bejdspartnere, herunder lande uden for EU/EØS. Dette for at sikre, at SSI kan videregive oplysninger

om gensekvenser og isolater fra mikroorganismer, samt tilknyttede personoplysninger, til nationale

og internationale sundhedsaktører m.v. med henblik på at forebygge og bekæmpe udbredelsen af

smitsomme sygdomme.

For nu vedrører lovforslaget primært den danske mikrobiologidatabase (MiBa). Dog klargøres loven

jf. lovbemærkninger allerede nu til også at omfatte den nationale biobank (en samling af biologisk

materiale ved SSI, som blandt andet omfatter hælprøver fra alle nyfødte), samt alle øvrige nationale

databaser og registre, der drives og forvaltes af SSI. Der er altså tale om et meget vidtgående lov-

forslag, som ganske radikalt vil samle en hidtil uset datahob under SSI’s dataansvar, hvilket kan være

bekymrende i sig selv.

Skærpende er det også, at SSI i en årrække har været involveret i flere dataskandaler, herunder pro-

blematikken med den ulovlige DAMD-database, skandalen med meget omfattende sundhedsdata for

alle danskere, som SSI ved en fejl sendte på 2 CD-rom til de kinesiske visummyndigheder, og senest

har der været Kammeradvokatens kritik af SSI’s databehandling af følsomme sundhedsdata, herun-

der problemer med dataoverførsler til udlandet, som førte til stærk kritik og afgang af SSI-direktør

Mads Melbye.

MiBa er en landsdækkende database over mikrobiologiske undersøgelsesresultater. Det er de en-

kelte regioner, der er dataansvarlige for personoplysninger, som den enkelte region selv overfører til

MiBa, mens SSI er dataansvarlig for egne laboratoriesvar i databasen. Med lovforslaget samles data-

ansvaret for MiBa entydigt hos SSI. MiBa har i dag disse hovedfunktioner

- Patientbehandling med overblik og svarvisning: MiBa er integreret i regionernes elektroniske

patientjournal, laboratoriernes IT-systemer og Sundhedsjournalen på Sundhed.dk og i mobilløs-

ningen MinSundhed.

- Infektionskontrol via MiBAlert: En automatisk alarmfunktion i regional EPJ om patienten har haft

bestemte mikroorganismer, f.eks. resistente bakterier så som MRSA

- Overvågning: Nationale overvågning af infektioner, herunder overvågning af antibiotikaresi-

stens.

- Covid-19-overvågning: MiBa leverer data til borgerrettede løsninger som fx Coronapas og Smit-

testop-app og notificerer borgere om, at deres prøvesvar er tilgængeligt.

https://miba.ssi.dk/mikrobiologidatabase

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det fremgår af SSI hjemmeside om MiBa

I dag kan data fra MiBa udtrækkes, opgøres og kobles til data fra en lang række nationale registre

som for eksempel CPR-registret og Landspatientregistret. Eksempelvis kan man, ud fra de testedes

folkeregisteradresse, bestemme, hvor i landet smitten breder sig, eller ud fra viden om hospitals-

indlæggelser følge covid-19 infektionens alvorlighed. MiBa er sammen med Covid-19-overvåg-

ningssystemet et uvurderligt redskab for epidemiologerne og myndighederne.

På samme hjemmeside om MiBa fremgår ligeledes:

På langt sigt er det håbet, at MiBa kan give overblik i realtid, over mange forskellige infektionssyg-

domme. ”Der er mange spørgsmål, som MiBa vil kunne hjælpe med at besvare. I dag overser vi

mange små epidemier og udbrud, som vi vil kunne opdage med MiBa, fuldgenomdata og vores di-

gitale overvågningssystemer. Men det er klart, at jo flere infektioner, som vi skal holde øje med, jo

mere får vi at lave. Men vi har mange ideer her i afdelingen. Lige nu udtænker vi blandt andet,

hvordan vi kan udvikle en signaldetektering, som kan bimle, når nogle værdier overskrides”, for-

tæller Marianne Voldstedlund.

Alt dette betyder, at MiBa som database nærmest er grænseløs, når det gælder den type af data,

som kan databehandles, herunder data om fuldgenomer, data fra CPR-register og fra Landspatientre-

gister. Alle disse oplysninger kan med dette lovforlag, uden nødvendige debat, fremadrettet databe-

handles i regi af SSI og med SSI som eneste dataansvarlige.

Delforslag 4: Drift og forvaltning af visse nationale databaser og registre

Delforslag 4 skal ses i sammenhæng med delforslag 3. Med delforslaget fastsættes SSI som ansvarlig

for drift og forvaltning af visse nationale databaser og registre, som instituttet allerede i dag drifter,

samt at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om drift og forvaltning af

disse databaser og registre, herunder om behandling af personoplysninger. Se under delforslag 3 for

uddybende kommentarer.

Delforslag 5: Regulering og forrentning af patienterstatninger (lovforslagets §2)

DSAM har ingen uddybende kommentarer til dette delforslag.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand, DSAM

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/mikrobiologidatabasen-miba-er-hjertepumpen-i-danmarks-unikke-covid19-datastroem

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

[email protected]

01. februar 2022

Dok. 226645

Forslag til Lov om ændring af lov om sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

(Lægers varetagelse af vaccinationer, Statens Serum Instituts virke i internationale

samarbejder, forsyningspligt for vacciner m.v., opgavevaretagelse i MiBa og regulering og

forrentning af erstatnings og godtgørelsesbeløbet.)

Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovenstående lovudkast i høring. Vi har følgende

bemærkninger:

Forbrugerrådet Tænk har kun kommentarer til den del af lovforslaget, der vedrører

regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb.

Vi undrer os over, at oplægget skulle være en forenkling af reglerne. Vi finder lovforslaget

uhyre kompliceret og særligt, da der foreslås afvigelser fra erstatningsansvarsloven.

Højesteret afgjorde en sag den 4. december 2020, hvori tidspunktet for renteafregningen

bestemmes tidligere end den praksis som Patienterstatningen og Ankenævnet for

Patienterstatningens udfører. Denne dom er baggrunden for ændringerne til loven.

Det foreslås at ændre forrentningstidspunktet, og høringsmaterialet lægger ikke skjul på, at

det vil betyde en reel nedsættelse af erstatningen for skadelidte.

”Forslaget vil betyde, at der

vil blive givet færre renter af erstatningen, men til gengæld en noget højere erstatning, som

dog ikke helt opvejer de færre renter”

Vi frygter, at også denne lov vil stille skadelidte patienter ringere, ligesom lovændringen af

april 2018 gjorde. Her blev der indført egen betaling på 7.300 kr., der fratrækkes

erstatninger fra alle skadelidte som er tilkendt erstatning. Dette skulle finansiere en udvidet

dækningsordning. Forbrugerrådet Tænk mener fortsat ikke, det er erkendte skadede

patienter, som skal være med til dække en udvidelse af den ordning.

Forbrugerrådet Tænk finder det ikke rimeligt, at skadelidte skal afholde de omkostninger der

følger med en ny administrationsordning. Vi vil forslå, at lovforslaget bliver revideret, og det

sikres, at skadelidte ikke oplever yderligere tab.

Med venlig hilsen

Mette Raun Fjordside

Vicedirektør

Sine Jensen

Seniorrådgiver, sundhedspolitik

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL ÆNDRING AF SUND-

HEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE-OG ERSTATNINGSADGANG IN-

DEN FOR SUNDHEDSVÆSENET

31. januar 2021

Sagsnr: 2022 - 171

Aktnr: 4192354

Lægers varetagelse af vaccinationsopgaver – tydelige kriterier for valg af læger efter-

spørges

Det er en lægefaglige opgave at foretage vaccinationer. Læger deltager gerne i den fremadrettede vaccina-

tionsindsats. Det gælder regionalt ansatte læger. Det gælder de alment praktiserende læger og det gælder

speciallægepraksis. Ligesom det naturligvis også gælder læger i de private vaccinationscentre.

Som det fremgår af lovforslagets indledende bemærkninger, er den danske vaccinationsindsats mod covid-19

blandt de mest vellykkede i verden. Dette kan bl.a. tilskrives mulighederne for brug af læger fra de forskellige

sektorer. Der er eksempelvis ingen tvivl om, at vaccinationsindsatsen i almen praksis markant har styrket ud-

rulningen af tredje vaccinationsstik mod covid-19. Vi ser det også som en absolut fordel, når speciallægeprak-

sis inddrages i offentlige vaccinationsindsatser mod influenza eller pneumokok.

Vi har forståelse for, at de nyerhvervede erfaringer med covid-19 vaccinationerne kan give anledning til at

styrke muligheder for at tilrettelægge vaccinationsindsatsen fremadrettet og i denne forbindelse udvide krite-

rierne for valg af læger til - ud over uddannelse - også at inddrage organisatoriske, sundhedsfaglige og sam-

fundsmæssige hensyn.

Vi skal i denne forbindelse dog efterlyse en nærmere beskrivelse i lovbemærkningerne af, hvad der forstås ved

henholdsvis organisatoriske, sundhedsfaglige og samfundsmæssige hensyn, herunder værdi og vægtning af

de forskellige hensyn. Beskrivelsen skal fremadrettet kunne sikre mulighederne for en åben og gennemsigtig

prioritering i forbindelse med valg af læger til den pågældende opgave.

Vi vil gerne understrege at sundhedsfaglige hensyn og tilgængelighed bør veje tungest i en prioritering og vil

anbefale at det tydeligt kommer til at fremgå af lovbemærkningerne.

Drift og forvaltning af visse nationale databaser og registre – Statens Serum Institut

skal have ressourcer til at løfte den nye opgave

Vi kan bakke op om, at Statens Serum Institut (SSI) fremadrettet bliver eneste

dataansvarlig for Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa). Det forudsætter dog, at ad-

gangen til data fra MiBa ikke forringes og at SSI har en positiv/konstruktiv tilgang til for-

skere og klinikeres ansøgninger om brug af data. Og det forudsætter at SSI gives de nød-

vendige ressourcer til at kunne drive databasen på hurtig sikker og smidig vis, herunder

effektivt behandle ansøgninger om adgang til databasens indhold.

Formanden

Domus Medica

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8500

Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ud over opgaverne under den eksisterende pandemisituation må der fremadrettet forventes øget efter-

spørgsel efter den eksplosivt voksende mængde af data, mikrobiologiske prøver og informationer om borger-

nes helbred i databasen til kvalitetsudvikling og forskning. Det bør kunne håndteres hurtigt og effektivt og

med stor sikkerhed og garanti for borgernes privatliv.

Derfor undrer det, at forslaget vurderes til at være økonomisk neutralt, jf. lovbemærkningernes økonomiover-

sigt.

Vi skal endelig efterlyse en mere præcis angivelse af, hvilke databaser der i øvrigt er omfattet af lovforslaget.

Med den nuværende formulering ”visse nationale databaser” står billedet uskarpt ligesom den tilhørende mi-

nisterbemyndigelse bliver upræcis.

Lægeforeningen har ikke bemærkninger til lovforslagets øvrige dele.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke

Formand for Lægeforeningen

2/2

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Att.: Berit Dea Hvolby,

[email protected],

[email protected]

03-02-2022

EMN-2022-00113

1518282

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sundheds-

loven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-

senet

Danske Regioner har den 4. januar 2022 modtaget høring over lovforslag om

ændring af lov om sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet fra Sundhedsministeriet (Lægers varetagelse af vaccina-

tionsopgaver, Statens Serum Instituts virke i internationale samarbejder, forsy-

ningspligt for vacciner m.v., opgavevaretagelse i MiBa og regulering og forrent-

ning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb). Danske Regioner fremsender hø-

ringssvar på vegne af de fem regioner. Høringssvaret sendes med forbehold for

godkendelse i Danske Regioners bestyrelse den 10. februar 2022.

Høringen består af følgende delelementer, der er uafhængige af hinanden:

1. Lægers varetagelse af vaccinationsopgaver

2. Statens Serum Instituts forsyningspligt

3. Statens Serum Instituts opgavevaretagelse i relation til grænseoverskri-

dende sundhedsrisici

4. Drift og forvaltning af visse nationale databaser og registre

5. Regulering og forrentning af patienterstatninger (lovforslagets § 2)

Lægers varetagelse af vaccinationsopgaver

Regionerne har med organiseringen af vaccinationsindsatsen i regionale centre

bidraget til en høj tilslutning til covid-19 vaccination. Regionerne vil gerne frem-

adrettet bidrage til en høj tilslutning til covid-19 vaccination, men også til en

høj tilslutning til andre vaccinationer, som kan bidrage til, at færre udvikler syg-

dom og har brug for hospitalsbehandling. Regionerne hilser det derfor velkom-

ment, at der med lovforslaget lægges op til, at læger i regionale vaccinations-

centre kan tilbyde borgerne vaccination.

Under covid-19 har regionerne indgået kontrakter med private leverandører,

almen praksis og apoteker om vaccinationsopgaven. Regionerne ser det som

afgørende for at kunne tilbyde nærhed i vaccinationstilbuddene i hele landet,

Kristian Enstrøm

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

at regionerne har planlægningsfrihed og kan supplere det regionale vaccinati-

onstilbud med øvrige aktører.

Det fremgår af afsnit 11 (skema side 37), at der ingen økonomiske konsekvenser

er af lovændringen for stat, kommuner og regioner. I afsnit 5 (side 33) står der

dog, at de økonomiske konsekvenser afhænger af den konkrete udmøntning af

lovforslaget, herunder om der i større grad end i dag vil blive flyttet vaccinati-

onsopgaver fra den offentlig sektor til den private eller omvendt. Hvis regio-

nerne skal varetage vaccinationer omfattet af offentlige vaccinationsprogram-

mer til den brede befolkning dette kunne fx være influenza eller pneumokok-

vaccination så forventes det at medføre udgifter for regionerne til vaccinatø-

rer, sekretærer, læger m.v.

I dag varetager regionerne afregningen af vaccinationer foretaget i almen prak-

sis. Det fremgår ikke af lovforslaget, om regionerne også skal overtage afreg-

ningen af vaccinationer foretaget af private aktører, fx private apoteker og vac-

cinationsfirmaer. Såfremt det er tilfældet, så vil det øge regionernes udgifter til

indsatsen til bl.a. personale og evt. udarbejdelse eller opdateringer af it-syste-

mer.

Lovforslaget beskriver ikke, hvordan distributionen af vacciner skal ske. Hvis re-

gionerne med lovforslaget får ansvaret for flere offentlige vaccinationspro-

grammer, og dermed også for, at distributionen af vacciner skal ske gennem

hospitalsapoteker, vil det medføre udgifter for regionerne til personale til pak-

ning og afsendelse på hospitalsapotekerne samt til logistik og transport. I dag

løses denne opgave af Statens Serum Institut ved andre vaccinationer end co-

vid-19.

Danske Regioner ønsker, at det undersøges, om den registreringsprocedure,

som gælder for regionernes registrering af covid-19 vacciner, kan overføres til

andre vaccinationer, som regionerne evt. på sigt skal varetage. Der vil i den for-

bindelse også skulle ses på registreringsproceduren for almen praksis og apo-

teker, som regionerne fortsat vil bruge som kanaler til vaccination.

Statens Serum Instituts forsyningspligt

Danske Regioner bakker forslaget op og forventer, at det vil bidrage til at styrke

organiseringen af tilgængeligheden af værnemidler, testkapacitet mm. Det kan

ønskes, at snitfladen til Styrelsen for Forsyningssikkerhed præciseres.

Statens Serum Institut har understøttet vaccinationsindsatsen vedr. covid-19

ved at stille opdaterede data til rådighed for regionerne, hvilket har været et

uvurderligt redskab i tilrettelæggelsen af vaccinationsindsatsen.

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Statens Serum Institut opgavevaretagelse i relation til grænseoverskridende

sundhedsrisici

Det bør fremhæves, at det påhviler Statens Serum Institut i dets nationale re-

ferencefunktion for grænseoverskridende sundhedsrisici at understøtte og di-

stribuere metoder og kontroller til decentral diagnostik i landets klinisk mikro-

biologiske afdelinger, når det drejer sig om infektionssygdomme, som forven-

tes at udgøre en væsentlig trussel for sundheden og drift af sundhedsvæsenet.

I lighed med at Statens Serum Instituts vaccineforsyningspligt udvides til lagring

og distribution, bør Statens Serum Institut bemyndiges kompetence til at af-

gøre, hvilke myndigheder og private virksomheder som må varetage diagnostik

af grænseoverskridende sundhedsrisici.

I afsnit 2.3.2 beskrives, at det internationale samarbejde om grænseoverskri-

dende sundhedsrisici indebærer deling af oplysninger om varianter af mikroor-

ganismer med andre lande, og at hjemlen hertil findes i databeskyttelsesretlige

regler.

Drift og forvaltning af visse nationale databaser og registre

Danske Regioner kan støtte det overordnede formål med lovforslaget om, at

der skal sikres en bedre mulighed for at agere hurtigt og resolut i forhold til bl.a.

udviklingsopgaver i forbindelse med en pandemi samt at sikre en smidig proces

for at kunne fremskaffe valide fakta som styringsredskab for epidemihåndte-

ring.

Danske Regioner støtter grundlæggende en smidig udveksling af relevante

sundhedsdata mellem myndigheder med henblik på at sikre overvågning, forsk-

ning, innovation og kvalitetsudvikling.

På den baggrund kan Danske Regioner støtte, at dataansvaret for Den Danske

Mikrobiologidatabase (MiBa) overføres til Statens Serum Institut som dataan-

svarlig myndighed med henblik på at sikre en hurtigere og mere smidig udveks-

ling af data. Danske Regioner havde dog gerne set, at Statens Serum Institut og

regionerne i fællesskab havde forsøgt at løse de aktuelle udfordringer med det

delte dataansvar, før et forslag til overførsel af dataansvar blev fremsendt.

Danske Regioner finder hertil, at beskrivelsen af regionernes formål med at be-

handle data i MiBa bl.a. med henblik på patientbehandling skal beskrives bedre

i lovforslaget. Dette begrundes særligt i, at det er regionerne, der samler ho-

vedparten af data til MiBa, og at MiBa bidrager til at løse tre helt centrale og

overordnede opgaver for regionerne:

Behandling og diagnostik

Overvågning og håndtering af infektionssygdomme, lokalt, regionalt og

nationalt

Borgernes digitale adgang til egne prøvesvar.

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Fastlæggelse af nærmere regler

Det fremgår af lovforslagets § 222, stk. 3, at Sundhedsministeriet kan fastlægge

nærmere regler om drift og forvaltning af databasen, og det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, at dette også omfatter regler for behandlingen

af personoplysninger.

Det er af afgørende betydning for regionerne, at der i en tæt dialog mellem

Statens Serum Institut og regionerne fastsættes nærmere regler om drift og

forvaltning af databasen samt om behandling af personoplysninger.

Der vil således være behov for, at der i samråd med regionerne tages stilling til,

hvordan ansvarsfordelingen og processerne skal være i forhold til en række af

de afledte opgaver, der følger med, når dataansvaret overgår til Statens Serum

Institut. Dette omfatter fx logopfølgning og processer i forhold til eventuelle

uberettigede opslag i MiBa, fastlæggelse af procedurer for håndtering af brud

på persondatasikkerheden, udarbejdelse af risikovurderinger og konsekvens-

analyser samt modeller og processer for tilsyn med databehandlere.

Endvidere er der behov for en konkret drøftelse med regionerne af de nærmere

regler for behandling af personoplysninger, herunder grundlaget for den regio-

nale adgang til data.

Danske Regioner forudsætter således, at der med lovændringen skabes sikker-

hed for, at regionerne også efter overdragelse af dataansvaret til Statens Se-

rum Institut får samme adgang til data i MiBa, som de har i dag. MiBa består

primært af data fra de mikrobiologiske afdelinger, og data har meget stor

værdi, bl.a. for det kliniske arbejde i regionerne. Det er derfor afgørende for

regionerne, at adgang til data i MiBa ikke begrænses for de kliniske mikrobiolo-

giske afdelinger, da analyse og fortolkning af data i MiBa indgår i det kliniske

samspil mellem hospitalslaboratorier, kliniske behandlingsenheder og patien-

terne.

Deling af MiBa-data er således central for bekæmpelse af smitsomme syg-

domme. Deling af MiBa-data i Danmark mellem Statens Serum Institut og de

regionale klinisk mikrobiologiske afdelinger sker allerede og er af stor vigtighed

for overvågning og smitteopsporing lokalt på landets hospitaler og andre regi-

onale og kommunale institutioner. Ved at data også stilles til rådighed for de

klinisk mikrobiologiske afdelinger i hele landet, sikres det, at man hurtigt og ef-

fektivt kan intervenere og bremse smittekæder på hospitaler og andre regio-

nale og kommunale institutioner. Det er derfor positivt, at det i lovens bemærk-

Regioner, at § 222, stk. 2, suppleres af et afsnit om regionernes formål med

anvendelse af MiBa, hvorfor regionerne skal sikres den nødvendige adgang her-

til med henblik på at sikre en forsvarlig patientbehandling.

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

I forhold til patientbehandlingen og kommunikationen med patienterne lægger

Danske Regioner og regionerne desuden vægt på, at det fremgår af svar på prø-

ver fra MiBa via sundhed.dk, at det er den relevante kliniske mikrobiologiske

afdeling, der er afsender på prøvesvar o. lign., så patienterne har et entydigt

referencepunkt i forbindelse med deres behandling.

Danske Regioner finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt, såfremt staten

dækker alle driftsudgifter samt udgifter til dimensionering og tilpasninger til de

centrale dele af MiBa, som SSI på baggrund af lovforslaget vil bære dataansva-

ret for.

Samarbejde og udvikling af MiBa

Et tæt samarbejde mellem SSI og de regionale klinisk mikrobiologiske afdelinger

har fungeret godt under covid-19 epidemien. Dette samarbejde ønskes fortsat

bl.a. i regi af det nationale faglige råd for klinisk mikrobiologi. Det er også vigtigt

at bevare de eksisterende samarbejdsfora, herunder repræsentantskab og For-

retningsstyregruppen. Det vil være i disse fora, at eventuelle tiltag med henblik

på at sikre den nødvendige udvikling af MiBa skal drøftes. Danske Regioner fo-

reslår, at der sker en nærmere beskrivelse af betydningen af disse fora i be-

mærkninger til lovændringen, herunder at regionerne fortsat vil have mulighed

for at øve indflydelse på kommende udviklingstiltag gennem disse fora.

Forskning

Hvis Statens Serum Institut bliver dataansvarlig for MiBa, vil Statens Serum In-

stitut skulle behandle anmodninger bl.a. fra regionerne om videregivelse af

data fra databasen til konkrete forskningsprojekter. Regionerne vil således

skulle søge SSI om andre regioners data med henblik på forskning.

Danske Regioner finder det meget vigtigt, at regionerne også fremover får en

nem og smidig adgang til dataudtræk fra MiBa til brug for forskning. Det er af

stor betydning, at der ikke opstår lange og tunge administrative processer om-

kring dataudtræk til brug for forskning og dermed til skade for den fremtidige

patientbehandling.

På den baggrund skal der etableres et fagligt organ gerne nedsat af Forret-

ningsstyregruppen med repræsentanter fra regionerne med henblik på at

sikre en lige og smidig faglig administration af ansøgninger om dataudtræk.

Danske Regioner indgår gerne i en dialog med Sundhedsministeriet og Statens

Serum Institut herom.

Som det er i dag, vil regionernes oplysninger i MiBa være at betragte som jour-

naloplysninger reguleret af sundhedsloven. Det vil sige, at for at benytte disse

oplysninger til forskning, skal der enten være et skriftligt samtykke fra patien-

ten, en godkendelse fra regionen, eller en godkendelse fra VEK. Det skal over-

vejes, hvilke regler der vil ligge til grund for Statens Serum Instituts vurdering

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

af anmodninger om dataudtræk fra MiBa, herunder om data efter overdra-

gelsen af dataansvaret til Statens Serum Institut vil være at anse for register-

data, således at databeskyttelseslovgivningen fremover regulerer muligheden

for dataudtræk.

Afslutningsvist skal Danske Regioner opfordre til, at der i god tid forud for et

eventuelt kommende ønske om at overtage dataansvaret for øvrige databaser

og registre, fx biobanker, tages kontakt til regionerne med henblik på at sikre

en grundig drøftelse heraf.

Regulering og forrentning af patienterstatninger (lovforslagets § 2)

Danske Regioner anser den foreslåede forenkling af reglerne om forretning af

patienterstatningssager for et godt tiltag. Udkastet til lovforslaget er efter regi-

onernes opfattelse udtryk for den rette balance mellem forskelligartede hen-

syn. Lovændringen vil sikre ensartethed i fastsættelsen af forrentningstids-

punktet ved at placere et objektivt fast forrentningstidspunkt. Dette vil med-

føre en tiltrængt klarhed og gennemskuelighed til gavn for både patienterne,

patienterstatningsmyndighederne og de erstatningspligtige.

Højesteret afsagde den 4. december 2020 en dom, som fundamentalt æn-

drede Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstatningens man-

geårige praksis for fastsættelse af tidspunktet for forrentning af tilkendte

erstatnings- og godtgørelsesbeløb. Dommen betyder, at rentedatoerne i

hver enkelt anerkendt sag bliver fastsat subjektivt og skønsmæssigt. Det

medfører mindre forudsigelighed og gennemsigtighed og for borgerne et

øget behov for anvendelse af professionel bistand. Dommen betyder også,

at både Patienterstatningen og de erstatningspligtige har fået større om-

kostninger til administration.

Lovændringen medfører, at det vil være en mere overskuelig ordning for de

erstatningspligtige at administrere i forhold til forretningstidspunktet. Derud-

over vil rente- og administrationsudgifter afstedkommet af Højesteretsdom-

men af 4. december 2020 blive begrænset. Endelig harmoniserer lovændringen

patienterstatningsområdet med de regler, som også findes på arbejdsskadeom-

rådet.

I lovforslaget lægges det til grund, at patienterne fremadrettet kan forvente at

få en lidt højere erstatning mod en lidt mindre i renteudbetaling. Det lægges i

den forbindelse til grund, at den højere erstatning generelt ikke helt vil opveje

de mindre renter fra en erstatning.

Regionerne vil dog gøre opmærksom på, at ved vurdering af om der er økono-

misk ulempe for patienterne efter lovforslagets nye beregningsmodel, er det

nødvendigt også at se på betydningen af de skattemæssige konsekvenser ved

forslaget. Udbetaling af renter er skattepligtig for modtager, mens alle erstat-

ningsbeløb (på nær erstatning for tabt arbejdsfortjeneste) er skattefri. Det er

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

derfor en skattemæssig fordel for patienten at få en større erstatningsudbeta-

ling. Se i øvrigt nærmere forklaring under tekniske bemærkninger.

Det fremgår af lovforslaget, at der er en frist på fem uger, inden der påløber

renter på erstatningssummen. Denne frist skal sammenholdes med fristen for

at anke afgørelser fra patienterstatningen, som er på fire uger. Fristen på fem

uger i forhold til forrentningstidspunktet er i lovforslaget sat for at sikre, at tids-

punktet for forrentning og udbetalings- og ankefristen ikke kommer til at være

sammenfaldende. En eventuel anke af erstatningssagen vil således få opsæt-

tende virkning for udbetaling af renter. Efter regionernes opfattelse vil man dog

alligevel ikke med en fem ugers frist kunne undgå at regionerne skal betale ren-

ter ved erstatningsudbetaling, men med lovforslaget sikres der imidlertid en

langt kortere forrentningsperiode end efter de hidtidige regler. Se i øvrigt nær-

mere forklaring under tekniske bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Danske Regioner forventer, at der vil være økonomiske konsekvenser som følge

af lovændringen. Lovforslaget i sit hele ønskes derfor medtaget på Lov- og Cir-

kulæreprogrammet med henblik på forhandling af lovforslagets konsekvenser

for regionernes økonomi, jfr. Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) i henhold

til VEJL nr. 63 af 09/10/2007.

Venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Bilag:

Tekniske bemærkninger til

Regulering og forrentning af patienterstatnin-

ger (lovforslagets § 2)

§2

Den aktuelle retstilstand på området efter den seneste domstolspraksis med-

fører, at patienterstatningsmyndighederne typisk fastsætter flere forskellige

forrentningstidspunkter i en afgørelse og ofte også flere forskellige forrent-

ningstidspunkter for delbeløb i hver enkelt erstatningspost. Det indebærer, at

det er administrativt tungt og tidskrævende for de erstatningspligtige at be-

regne og udbetale renter i erstatningssagerne. Samtidig er rentebeløbene og

de erstatningspligtiges opgørelse heraf blevet uigennemskuelig for modtager

af erstatningen.

Med de nugældende regler vil eksempelvis en erstatning for tabt arbejdsfortje-

neste som følge af en sygemelding af to års varighed startende i 2020, der op-

gøres af Patienterstatningen i 2022, betyde, at de erstatningspligtige ofte skal

beregne og udbetale 24 forskellige rentebeløb, da hver måneds indtægtstab

kan have sit eget forrentningstidspunkt. Det tager i sagens natur 24 gange så

lang tid som beregning af en enkelt renteperiode.

Lovændringen vil betyde, at de erstatningspligtige i dette eksempel fremadret-

tet skal beregne én enkelt renteperiode, hvis erstatningsbeløbet ikke er udbe-

talt inden for fem uger fra afgørelsestidspunktet. Udkastet til lovforslaget inde-

holder en værdisikring af erstatningsbeløbene i form af regulering med 2,0 pct.

+ tilpasningsprocenten og et objektivt forrentningstidspunkt, der er klart og

gennemskueligt. Det lægges i den forbindelse til grund, at den noget højere er-

statning generelt ikke helt vil opveje de færre renter af erstatningen.

Hertil bemærker regionerne, at den økonomiske ulempe for modtager af er-

statning ved regulering af erstatningsbeløbene fremfor forrentning med aktuelt

7,55 pct. vil være mindre end forskellen mellem procentsatsen ved henholdsvis

regulering og forrentning. Det skyldes, at renterne i alle tilfælde er skatteplig-

tige for modtager, mens alle erstatningsbeløb på nær erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste er skattefri. I visse erstatningssager vil regulering af erstat-

ningsbeløb og forrentning fra fem uger efter afgørelsestidspunktet frem for tid-

lig forrentning være en økonomisk fordel for patienten. Det vil være tilfældet i

de situationer, hvor konsekvensen af lovforslaget i den konkrete sag er, at for-

rentningstidspunktet kun fremrykkes lidt men dog hen over et årsskifte, så der

sker regulering af erstatningsbeløbene.

Af lovforslaget fremgår det, at fristen på fem uger er sat for at sikre, at tids-

punktet for forrentning og udbetalings- og ankefristen ikke er sammenfal-

dende, da det såfremt datoerne var sammenfaldende i praksis ikke ville være

muligt for de udbetalende myndigheder at undgå at skulle betale renter. Det

lægges til grund, at myndighederne med lovforslaget vil få mulighed for at

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

vente med at udbetale erstatning og godtgørelse til det vides, om de klagebe-

rettigede vil klage over afgørelsen, uden at beløbet forrentes.

Det bemærkes, at dette ikke sikres ved fastsættelse af en frist på fem uger. De

udbetalende myndigheder har ikke mulighed for at registrere, om en sag er an-

ket og kunne reagere på dette indenfor ankefristen, som er i perioden fra første

måned fra afgørelsesdatoen til udløbet af fem-ugers fristen. Efter nuværende

praksis udbetales en tilkendt erstatning indenfor ti hverdage efter ankefristens

udløb (1 måned fra afgørelsesdatoen).

Regionen vil dermed ikke kunne undgå at skulle forrente erstatningsbeløbene,

som det er forudsat i udkastet, da forrentningen starter to hverdage efter an-

kefristens udløb (fem uger fra afgørelsesdatoen).

Med lovforslaget sikres der imidlertid en langt kortere forrentningsperiode end

efter de hidtidige regler.

§3

Det fremgår af udkast til lovforslagets § 3, at loven træder i kraft den 1. juli

2022. Det anbefales, at ikrafttrædelsesbestemmelsen utvetydigt regulerer rets-

stilling for alle sager, både nye, verserende og genoptagelsessager, så tvivlstil-

fælde undgås. Det vil fx være tilfældet, hvis ændringen gælder for alle afgørel-

ser, patienterstatningsmyndighederne træffer fra den 1. juli 2022 og frem.

Eksempel: patienterstatningsafgørelse dateret 11. januar 2021 forrentes fra 5 uger, dvs. den

15. februar 2021. Ankefristen udløber 11. februar 2021, erstatningen/godtgørelsen udbetales

først i en periode på op til 10 hverdage herefter, dvs. den 25. februar 2021.

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

[email protected]

F&Ps høringssvar vedr. ændring af regler om regulering

og forrentning af erstatninger efter KEL

F&P har modtaget udkast til forslag til ændring af sundhedsloven og lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet i høring. Vi takker

for muligheden for at komme med bemærkninger.

Vores bemærkninger er afgrænset til den del af udkastet, der vedrører regu-

lering og forrentning af patienterstatninger. Denne del er relevant for de for-

sikringsselskaber, der tegner den lovpligtige patientforsikring efter lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL).

Positivt med forsimpling af reglerne

Overordnet set finder vi det positivt, at der med udkastet lægges op til en

forsimpling af reglerne for regulering og forrentning af godtgørelse og erstat-

ning tilkendt i henhold til reglerne i kapitel 3 og 4 i KEL.

Den nuværende skønsmæssige vurdering af forrentningstidspunktet, der

skal foretages for hver enkelt erstatningspost, vil uundgåeligt betyde, at det

bliver vanskeligere at behandle sagerne, ligesom risikoen for forlænget sags-

behandlingstid og flere anker og retssager må antages at være betydelig.

Den med Højesteretsdommen af 4. december 2020 indførte praksis er ufor-

udsigelig og uigennemskuelig for patienterne, som ikke har en reel mulighed

for - uden professionel bistand - at forstå, hvordan forrentningstidspunk-

terne i deres sag er fastsat. Det har aldrig været meningen med ordningen, at

den skulle være kompleks og kræve professionel hjælp at benytte og forstå.

Tværtimod.

Den foreslåede ændring af regulerings- og forrentningsbestemmelserne vil

gøre det lettere for såvel Patienterstatningen som de erstatningspligtige at

beregne godtgørelse og erstatning, og det vil samtidig give patienterne bedre

mulighed for selv at forstå, hvordan deres godtgørelse og erstatning bereg-

nes.

03.02.2022

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Astrid Breuning Sluth

Chefkonsulent

Dir.

41 91 90 71

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

abs

GES-2022-00004

439377

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Samtidig betyder udkastet, at regulerings- og forrentningsbestemmelserne i

patienterstatningsordningen ensrettes med bestemmelserne på arbejdsska-

deområdet, som i sin natur ligner patienterstatningsordningen på mange

punkter.

Afgørelsestidspunktet

Vi ser et behov for en præcisering af udkastets § 24c, hvoraf det fremgår, at

forrentning finder sted, såfremt godtgørelse og erstatning udbetales senere

end fem uger efter afgørelsestidspunktet .

Vi ser gerne, at det præciseres i bestemmelsen, at forrentning løber fra af-

gørelsen om tilkendelse af erstatning og ikke fra afgørelsestidspunktet

Vores forslag er baseret på den erfaring, at ordlyden af en given bestemmelse

kan vægte tungere end lovbemærkningerne, idet der i praksis er eksempler

på, at ellers klare lovbemærkninger tilsidesættes med henvisning til ordlyden

i en lovbestemmelse. Vores forslag har dermed til formål at imødegå krav om

forrentning allerede fra anerkendelsestidspunktet og en efterfølgende dis-

kussion ved domstolene om, hvorvidt man kunne have vurderet erstatnings-

kravet på det tidspunkt.

***

Vi står selvfølgelig til rådighed for en uddybning af vores bemærkninger.

F&P

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

abs

GES-2022-00004

439377

Med venlig hilsen

Astrid Breuning Sluth

Side 2

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt til: [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

1. februar 2022

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2022-004268

Høringssvar over forslag til ændring af sundhedsloven og lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for erstatnings- og

forsikringsret.

Generelle bemærkninger

Højesteret har i dom af 4. december 2020 slået fast, at der ikke er holdepunkter for

en anden forståelse af erstatningsansvarslovens renteregel i § 16 i sager omfattet af

klage- og erstatningsloven, end hvad der gælder ved andre erstatningssager, hvor

denne renteregel gælder.

Højesteret anfører derudover, at Patienterstatningen ikke har været retligt afskåret

erstatningsbetingelserne er opfyldte og i bekræftende fald derefter indhenter de

oplysninger, der er nødvendige for erstatningsfastsættelsen. Men uagtet dette finder

Højesteret generelt, at

tabt arbejdsfortjeneste løber fra det tidspunkt, hvor Patienterstatningen har været i

stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens

, og i den konkrete sag var det

månedsdagen efter modtagelsen af en 1 år gammel lægeerklæring, der 2 år senere

dannede grundlag for fastsættelsen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det er denne retsstilling, der ønskes ændret med lovforslaget, således at der (først)

skal ske forrentning, hvis der ikke sker betaling inden 5 uger efter, at der er truffet

afgørelse.

Der er efter Højesterets dom imidlertid ingen tvivl om, at lovgiver siden

patientforsikringsordningens etablering i 1992 og også, da ordningen blev overført til

klage- og erstatningsloven i 2005, har ønsket, at erstatning og godtgørelse for

personskade ved patient- lægemiddelskader skal udmåles efter de almindeligt

gældende regler i erstatningsansvarsloven, der allerede var indført i 1984. Det gælder

også rentereglen i § 16.

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Motivering for lovforslaget

Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstatningens

vurdering have betydelige konsekvenser for fremtidige erstatningsudmålinger på

patienterstatningsområdet, sagsbehandling i Patienterstatningen, udgifter for

. Det vil ifølge ministeriet føre til:

r de enkelte poster i

en erstatningssag, fordi tidspunktet vil skulle fastsættes skønsmæssigt i

hver enkelt sag, og dermed lægge beslag på væsentligt flere administrative

ressourcer. Dette vil kunne føre til forlængede sagsbehandlingstider, anker

og retssa

Løsning

og godtgørelsesbeløb fremover forrentes fra et objektivt, entydigt tidspunkt, der

ikke giver anledning til tvivl, nemlig 5 uger efter afgørelsen. Dette svarer til

forrentningstidspunktet i arbejdsskadesager og vil således fravige reglerne i lov om

Konsekvens

dette ved, at de tilkendte beløb opreguleres til det beløb, der er gældende på

afgørelsestidspunktet frem for det tidligere forfaldstidspunkt. Dette svarer til

Konkrete bemærkninger

Det er helt grundlæggende forkert, at en Højesteretsdom, der blot fastslår den

retsstilling, som lovgiver har ønsket under hele patienterstatningsordningens levetid,

skal føre til en lovændring, der klart forringer de skadelidtes adgang til erstatning. I

bemærkninger fremstår det som om, at færre renter skal opvejes af den foreslåede

regulering af erstatningsbeløbene med den reguleringsprocent, der fremgår af

erstatningsansvarsloven § 15; dvs. 2,0 procent tillagt tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår. Den foreslåede regulering opvejer ikke fuldt den manglende

forrentning.

I 2022 er tilpasningsprocenten 0,8 % og dermed er reguleringsprocenten 1,2 %, og

rentesatsen er aktuelt 7,65 %. Hvis man regner med, at man betaler 40 % i skat af

rentebeløbet, er nettorenten 4,59 % overfor en regulering på 1,2 %. F.eks. vil 2 mio.

kr. i erhvervsevnetabserstatning i 2 år medføre en mindre (netto)erstatning på

135.600 kr. Med andre ord så kompenserer den foreslåede regulering ikke de færre

renter selv, når man tager i betragtning, at der skal betales skat af renter.

Lovforslaget vil derfor medføre færre udgifter for skadevolder end, hvad der er

gældende ret.

Til den anden begrundelse om mindre forudsigelighed og øget behov for anvendelse

af professionel bistand for borgerne bemærkes, at lovforslaget kan få den

konsekvens, at sagsbehandlingstiden forøges Med Højesteretsdom vil skadevolder

2/4

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

(dvs. særligt regionerne) have en oplagt interesse i, at Patienterstatningen indretter

deres sagsbehandling således, at sagerne behandles og afgøres hurtigst muligt,

hvorved rentebyrden formindskes. Det vil sikre borgerne hurtigere afgørelser end i

dag. Det må man formode, at borgerne vil foretrække, selvom det konkrete tidspunkt

for tilkendelse af renter vil have et vist skønsmæssigt præg. fremhæves, at

patienterstatningsordningen efter loven og retspraksis allerede fungerer sådan, at

borgeren ikke behøver at engagere en advokat til at varetage sine interesser og derfor

normalt heller ikke får refunderet udgifter til advokat.

Det tredje argument er udokumenteret. Patienterstatningen har også efter den nu

underkendte praksis skulle fastsætte et forrentningstidspunkt individuelt i hver

enkelt sag og for hver enkelt erstatningspost. Højesteretsdom ændrer ikke på den

opgave. Der er intet, der tilsiger, at det ikke vil være muligt at udvikle en praksis, der

følger EAL § 16, og som bliver almindeligt accepteret. Det er heller ikke belæg for, at

en praksis, der følger Højesteretsdom, skulle føre til flere anker og derefter retssager.

Den omstændighed, at klage til Ankenævnet for Patienterstatning har opsættende

virkning, og at Ankenævnet kan ændre erstatningen til skade for skadelidte

skadelidte fra at klage over tilkendt

erstatning. Der er ingen logik i et argument om, at en uenighed om måske én eller to

måneder mere i rente skulle føre til flere klager.

Ingen af de tre motiverende argumenter for det bebudede forslag kan begrunde en

lovændring, der forringer de skadelidtes retsstilling.

Det er endvidere væsentligt at erindre, at klage- og erstatningsloven oprindeligt blev

indført med patientforsikringsloven i 1992 for at give patienter en lettere adgang til

at opnå erstatning for skader forårsaget ved lægelig behandling. Loven havde til

formål at lette betingelserne for opnå erstatning i forhold til de krav, der blev stillet af

domstolene, herunder særligt krav til bevis for, at personskaden var forvoldt ved

culpa, og at der var årsagssammenhæng mellem den ansvarspådragende behandling

og skaden. Det har ikke på noget tidspunkt været hensigten, at udmåling af

erstatning eller godtgørelse skulle ske efter andre regler end dem, der gælder efter

erstatningsansvarsloven.

Det må vække bekymring, hvis der indføres en særregel, der kun skal gælde for

patientskader. Det er oplagt at stille det spørgsmål, hvorfor den foreslåede regel ikke

skal gælde helt generelt eller som minimum efter Offererstatningsloven. Det er i alle

tilfælde en lovændring, der meget nøje bør vurderes af Justitsministeriet, der er

ressortministerium for erstatningsansvarsloven.

Af bemærkningerne fremgår det, at den foreslåede regel vil svare til rente- og

reguleringsreglerne for arbejdsskader. Den omstændighed, at ministeriet har hentet

inspiration i arbejdsskadesikringsloven, er ikke i sig selv et godt argument for at

indføre en særregel. Det vil forudsætte, at arbejdsskadesikringsordningen kan

sammenlignes med de almindeligt gældende erstatningsregler. Det er ikke tilfældet.

For det første er arbejdsskadesikringen en forsikringsbaseret erstatningsordning. For

det andet dækker loven primært skaders varige følger. Og for det tredje har

Højesteret tiltrådt, at loven skal forstås således, at der sker regulering frem til

afgørelsestidspunktet.

3/4

L 147 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater er således sammenfattende på baggrund af ovenstående

betænkelige ved det bebudede lovforslag til ændring af klage- og erstatningsloven

med indførelse af en særregel om forrentning.

Danske Advokater takker igen for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står

altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw

Juridisk konsulent

Danske Advokater

[email protected]

4/4