Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Lægers varetagelse af vaccinationsopgaver, Statens Serum Instituts virke i internationale samarbejder, forsyningspligt for vacciner og beredskabsprodukter, drift og forvaltning af MiBa og regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb).

Af sundhedsministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 15.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en række forskellige forslag, der bliver behandlet her, og der går jo en rød tråd igennem det hele, og det bygger på de erfaringer, vi har gjort os under coronakrisen, og på, hvordan vi kan styrke vores sundhedsvæsen og være mere velforberedte til fremtiden.

Jeg vil ikke gå sådan meget dybt ned i de enkelte detaljer, men det er jo bl.a. lovforslaget her, der skal give mulighed for, at det er sundhedsministeren, der kan fastsætte de nærmere krav til det organisatoriske tilhørsforhold for de læger, der i fremtiden vil skulle indgå i de offentlige vaccinationsindsatser. Det skal tydeliggøres, at SSI har kompetence til at beslutte, hvilke myndigheder eller private virksomheder, SSI kan distribuere vacciner til eller lade være med at distribuere vacciner til. Det præciseres her, at det er Statens Serum Institut, der står for opgavevaretagelsen i relation til grænseoverskridende sundhedsrisici, og lovforslaget fastsætter, at SSI har ansvar for drift og forvaltning af nationale databaser og registre. Og til sidst er der jo som bekendt en dom fra Højesteret omkring patienterstatninger, som betyder, at der skal laves en ny og gennemskuelig praksis for, hvordan der beregnes patienterstatninger i fremtiden.

Så det er alle sammen nogle fine forslag, som Socialdemokratiet bakker op omkring.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Socialdemokraternes ordfører. Så vi går videre til hr. Martin Geertsen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Mange tak for det, og tak til regeringen for fremsættelsen af den her lovpakke om at opdatere en del love inden for sundhedsområdet. Der er jo en del forskellige ting, som bliver foreslået ændret, og jeg bemærker da også i høringssvarene, at lige præcis det forholder man sig til og kritiserer, nemlig at lovbehandlingen i den her sammenblanding og i den her cocktail måske ikke er den mest hensigtsmæssige, og jeg er ikke utilbøjelig til at være enig i, at der måske lige er rigelig mange ting, der bliver blandet sammen i den her pakke, og det tror jeg vi skal kigge lidt på i lovbehandlingen. Når vi så kommer til selve lovforslaget som helhed, som det ligger her, så er der jo fem forskellige områder, hvor jeg ikke detaljeret vil gå ind i det, men dog bare sådan lige vil lave en overflyvning i forhold til vores holdning til de enkelte bestanddele.

For det første handler det jo om at bemyndige sundhedsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler for, hvilke læger og organisationer i specifikke funktioner eller sektorer som vil kunne indgå i varetagelsen af en konkret vaccinationsopgave, og her har vi altså – og det er ikke for at ødelægge den gode stemning fra den forrige ordfører – en række bekymringer, som vi bliver nødt til at få adresseret i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Vi er noget bekymrede for, at vi her giver ministeren beføjelser til at kunne hjemtage vaccinationer fra private leverandører, som f.eks. kunne være en influenzavaccine. Derudover synes vi, at det er lidt underligt, at vi går i gang med at ændre i hele opsætningen omkring, hvordan vores vaccinationer bliver udført, før vi egentlig har fået evalueret det i bund i forhold til massevaccinationen i forbindelse med corona, og her ville vi jo netop kunne få undersøgt, hvad der virker, og hvad der ikke virker, ved det nationale vaccinesetup, som vi har i dag. Regeringen er med andre ord efter min opfattelse her i gang med at gøre tingene en lillebitte smule bagvendt. Altså, man er i gang med at lave en lovgivning om, inden man har fundet ud af, om der har været noget galt, og i givet fald hvad det har været, med den måde, vi har gjort tingene på indtil nu.

Den anden del handler om at præcisere SSI's forsyningspligt, så SSI ved mangel på vacciner har kompetence til at beslutte, hvilke myndigheder eller private virksomheder som instituttet kan distribuere eller afskære vacciner og beredskabsprodukter til. Og den her del hænger jo uomtvisteligt sammen med den første del, da SSI jo så vil kunne beslutte at afskære f.eks. private operatører fra at levere vacciner, og her har vi sådan set mange af de samme kritikpunkter som ved den første del af lovforslaget, og vi er altså noget bekymrede for, hvad der ville ske, hvis man f.eks. hjemtog hele influenzavaccinationsområdet og SSI derefter kun ville levere til offentlige myndigheder. Vi ved jo erfaringsmæssigt, at for at få en succesfuld influenzavaccination udbredt er tilgængelighed afgørende, så derfor skal der ikke være for langt til det nærmeste sted, hvor man kan få en vaccine. Derudover har vi jo i Danmark en stor tradition for at bruge privatpraktiserende læger, apoteker og andre leverandører i vores vaccinesetup, hvorfor vi derfor netop mangler et svar på, hvorfor det er nødvendigt at ændre i det, før vi har fået evalueret vores erfaringer fra corona ordentligt igennem. Så igen synes vi her, at man gør tingene bagvendt, og kunne det ikke være mere relevant, at vi fik drøftet nogle principper for vaccinefordelingen i stedet for blot at konstatere, at det må ministeren og myndighederne så bare ligge og rode med og fordele efter nogle på forhånd ikke definerede kriterier?

Den tredje og den fjerde del hænger også sammen, da det jo handler om at centralisere ansvaret for data hos Statens Serum Institut, og her er der ganske enkelt behov for, at vi kommer et spadestik dybere, i forhold til om datasikkerheden er på plads, og de spørgsmål vil vi rejse i udvalgsarbejdet for at vurdere, om vi kan støtte den del.

Den femte del handler om at ændre på patienterstatningsområdet, så regulerings- og forrentningstidspunktet i forhold til erstatninger og godtgørelser flyttes fra forfaldstidspunktet i erstatningsansvarsloven til tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse, og vi støtter jo selvfølgelig i al almindelighed, at sagsgangene bliver mindre komplicerede. Dog foreslår man jo her at rykke forrentningstidspunktet til 5 uger efter afgørelsen, og det vil betyde færre renteindtægter for den skadelidte, og selv om hovedstolen så vil stige, vurderes det, at patienterne vil tabe op mod 2 pct. af deres godtgørelse efter skat. Så vi vil i hvert fald i forbindelse med udvalgsarbejdet spørge ind til, hvorfor der er behov for en model, hvor den skadelidte oplever et økonomisk tab. Vi støtter fuldstændig den del, der handler om at gøre sagsgangen mindre kompliceret, men vi mangler altså et svar på, hvorfor man er nødt til at stille borgeren økonomisk ringere end før. Så må jeg ikke i forlængelse af det foreslå regeringen, at man indkalder de relevante parter på området, herunder nogle af dem, der har indgivet høringssvar, Danske Patienter og andre, til en drøftelse af, hvordan man kan skrue sådan en fornuftig model sammen?

Så samlet set er der en masse spørgsmål, vi bliver nødt til at have et svar på, inden vi i hvert fald kan støtte det lovforslag, som regeringen her har fremsat.

Tak til hr. Martin Geertsen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Med det her lovforslag skal vi ikke kun behandle én lovbestemmelse, men hele fem bestemmelser, og de har faktisk ikke ret meget med hinanden at gøre. Jeg vil gerne understrege, at jeg synes, det er en uskik, og at det ikke gør noget godt for det parlamentariske arbejde, at så forskellige forslag skal behandles under ét, men nu prøver jeg alligevel. Lovforslaget har fem delelementer, der har til hensigt at understøtte vaccinationsindsatser, tydeliggøre Statens Serum Instituts opgaver og fremme et bedre samarbejde omkring den danske mikrobiologidatabase, og så skal vi også lige ændre reglerne på patienterstatningsområdet som følge af en højesteretsdom.

For det første giver lovforslaget en bemyndigelse til, at sundhedsministeren kan fastsætte, hvilke læger i specifikke funktioner og sektorer der kan indgå i varetagelsen af konkrete vaccinationsopgaver, og for det andet skal lovforslaget præcisere Seruminstituttets forsyningspligt og kompetencer, f.eks. ved mangel af vacciner at kunne beslutte, hvilke myndigheder eller aktører der kan distribuere eller afskære, med henblik på en sikring af forsyning. For det tredje sker der med lovforslaget en præcisering af Seruminstituttets rolle og en sikring af hjemmelsgrundlaget for Seruminstituttets opgavevaretagelse i forhold til grænseoverskridende sundhedsrisici, herunder udveksling af oplysninger om varianter af mikroorganismer med andre lande. For det fjerde gøres Seruminstituttet med forslaget til eneste dataansvarlige for personoplysninger i mikrobiologidatabasen. I dag er de både dataansvarlige og behandlere for de fem regioner. For det femte ændrer lovforslaget reglerne for patienterstatningsområdet, så regulerings- og forrentningstidspunktet ved erstatninger og godtgørelser flyttes fra forfaldstidspunktet i erstatningsansvarsloven til tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse.

I SF er vi enige med bl.a. Dansk Selskab for Almen Medicin og også Datatilsynet, som gør gældende, at elementer relateret til danskernes sundhedsdata bør lovbehandles separat. Datasikkerhed og beskyttelse af borgernes sundhedsdata er en tilbagevendende debat, som vi skal levere gode svar på, og jeg synes, der er en række opmærksomhedspunkter i forslaget, som i virkeligheden også fortjener deres eget lovforslag, men i hvert fald også en særskilt behandling, og det er også punkter, som jeg kommer til at bruge lidt tid på i den efterfølgende udvalgsbehandling.

I forhold til spørgsmålet om, at Seruminstituttet kan videregive oplysninger om gensekvenser og isolater fra mikroorganismer samt tilknyttede personoplysninger til nationale og internationale sundhedsaktører, ønsker SF en uddybning, som også relaterer sig til bemærkningerne fra Dansk Selskab for Almen Medicin og Datatilsynet, som bemærker, at Sundhedsministeriet ikke har taget nærmere stilling til reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel 5, og jeg kan godt se, at ministeriet mener, at det har de gjort, men jeg synes, at det fortjener en nærmere drøftelse.

I delforslag fire foreslås, at der fastsættes i sundhedsloven, at Statens Serum Institut sikrer drift og forvaltning af mikrobiologidatabasen, og at der derudover også skal gennemføres et eftersyn af den nationale biobank med henblik på at fastlægge, i hvilket omfang mere lovregulering også er hensigtsmæssigt for de øvrige databaser og registre. Ansvaret for sundhedsdata er et vigtigt område, som også forudsætter, at vi som borgere føler os betryggede i de regler, som regulerer den enorme digitalisering af sundhedsdata, som finder sted, altså sådan set lige fra den allerførste hælprøve bliver foretaget ved fødslen. SF vil derfor bede ministeren om at gøre rede for, hvordan Datatilsynets bemærkninger om, at formålene og hjælpemidlerne for behandlingen skal fastlægges i dansk ret, hvis det ved lov skal fastsættes, hvem der er dataansvarlig for behandlingen, også bliver besvaret.

Vi vil stille nogle af de her spørgsmål i den videre udvalgsbehandling, men jeg vil også spørge ministeren, om det er muligt at få opdelt lovforslaget i to eller tre dele, så det også passer til, at vi kan behandle de forslag, som de ligger her. Tiden er rigtig kort, og bare sådan til en eksemplificering har jeg nu behandlet fem forskellige forslag lige præcis inden for tiden. Tak for ordet.

Tusind tak til fru Kirsten Normann Andersen, og jeg tror, ministeren har noteret, at der er et forslag til opdeling. Det er jo rationelt at behandle så mange lovforslag, men det er jo ikke sikkert, at det er indholdsmæssigt forsvarligt. Det må vi se senere.

Hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre er den næste ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Dette lovforslag indeholder jo flere af hinanden uafhængige dele, hvilket jeg principielt, som andre ordførere også har sagt, synes er en uskik. Det gør det også en anelse svært at have en debat og én klar holdning til det samlede lovforslag, og det er derfor ikke utænkeligt, at det kan blive nødvendigt at opdele det, som også SF's ordfører var inde på. Lad os starte fra en ende af.

Den første del af lovforslaget omhandler jo lægers varetagelse af vaccinationsopgaver i Danmark. Herhjemme har vi jo længe nydt godt af, at de praktiserende læger er omdrejningspunkt for vaccinationsprogrammet, og samtidig kan man supplere med eksempelvis at få en influenzavaccine på apoteket. Det er et meget effektivt system, der sikrer en tilgængelighed til vacciner i hele landet, og det er nok en af forklaringerne på, at vi har en så tårnhøj tillid og opbakning til vaccinationsprogrammet herhjemme. Det er bestemt ikke en selvfølge, og det har en enorm betydning for forebyggelsen og folkesundheden med en nem adgang og en læge, man kender og stoler på. Coronapandemien har udfordret den model, og det var nødvendigt at tænke nyt og finde på alternative løsninger, og det gjorde vi hurtigt og effektivt, hvilket har været en enorm succes, og der skal lyde en stor ros herfra til alle jer, der fik det til at fungere, og det skal vi naturligvis lære af. Når jeg alligevel er noget skeptisk over for denne del af forslaget, skyldes det en bekymring for, at man kommer til at ødelægge noget meget velfungerende i stedet for at forbedre det. Hvis man ender med at etablere regionale vaccinationscentre i andre situationer end det, som vi har oplevet i de sidste 2 år, så er jeg bekymret for opbakningen i befolkningen, og jeg er bekymret for tilgængeligheden i hele landet. Man går fra at have en masse læger til at have få centrerede steder. Der er altså en forskel på en epidemi og en dagligdag i landet, og den del kommer jeg til at forfølge i udvalgsarbejdet.

Den anden del handler om, hvordan Statens Serum Institut kan indgå i internationale samarbejder, og hvis der er noget, vi har lært eller i hvert fald burde have lært under coronapandemien, så er det, at smitsomme sygdomme ikke respekterer landegrænser og paskontrol, og derfor er internationalt samarbejde og delingen af relevante data helt afgørende for, at man kan følge smittespredningen og udviklingen af nye varianter. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at der er en enorm forskel på at dele genomdata fra vira og bakterier, hvilket er relevant i et pandemiberedskab, og så genomdata fra den enkelte patient. Men det er ikke det sidste, der er på tale her, og denne del af lovforslaget bakker vi op om.

Den tredje del handler om Statens Serum Instituts forsyningspligt for vacciner og lignende, og det er jo vigtigt, at vi sikrer forsyningssikkerheden af noget så afgørende som eksempelvis en vaccine under en epidemi, og her har der været rejst nogle bekymringer i høringssvarene. Og jeg ser, ligesom også min kollega fra Venstre var inde på, en kobling til lovforslagets første del, og jeg har også her en del spørgsmål, der skal afklares, så vi ikke kommer til at stille nogen aktører og derved landets borgere ringere end i dag, men at vi alene sørger for at sikre en bedre tilgængelighed.

Den fjerde del drejer sig om Statens Serum Instituts drift og ansvar for forskellige databaser og registre, herunder særlig Den Danske Mikrobiologidatabase MiBa, som vi jo alle har lært at kende og elske under coronaepidemien. Jeg finder det meget fornuftigt, at man samler ansvaret under én myndighed. Det er dog også afgørende, at vi ikke kompromitterer forskeres adgang til data. Anmodninger skal behandles rettidigt, og der har jo særlig her under coronaepidemien været en del kritik af SSI om, at de var meget lang tid om at behandle andre forskeres anmodninger om adgang til data, og det skal vi være meget opmærksomme på. For det er til gavn for os alle, at forskere i hele landet kan arbejde hurtigt og effektivt.

Endelig handler den sidste del om reguleringen af patienterstatninger. Det er jo utvivlsomt fornuftigt både at lytte til den dom, der er blevet afsagt, og at forsimple modellen, så det bliver mere gennemskueligt, hvad man som patient skal forvente. Jeg noterer mig dog også, at der er nogle bekymringer, der bliver rejst af Danske Patienter og Forbrugerrådet Tænk, og det er altså også noget, vi skal have afklaret i det efterfølgende udvalgsarbejde. Jeg kan forstå på ministeren, at der vil blive indkaldt til en teknisk gennemgang af lovforslaget, datoen er mig uvis, men det vil jeg se frem til, så vi forhåbentlig kan få svar på nogle af de spørgsmål, som jeg har rejst her, og som også mine kolleger har rejst i deres taler. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Stinus Lindgreen. Der er heller ikke her nogen korte bemærkninger, så vi går hurtigt videre til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det, formand. I lighed med de tidligere ordførere har jeg jo den samme opfattelse, nemlig at det er noget rod, at vi skal sambehandle så mange forslag, som ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. Derfor vil min opfordring herfra være – og det vil vi også komme til at stille forslag om – at vi simpelt hen opdeler lovforslaget i tre dele: Et omkring vaccinationsindsatsen, et omkring databehandlingen og et, der har med Patienterstatningen at gøre. Jeg synes, at det er tre separate områder, som bør have hver sin særskilte behandling. Jeg er sådan set fuldstændig enig i det, som både hr. Martin Geertsen, hr. Stinus Lindgreen og fru Kirsten Normann Andersen har nævnt, altså at vi også har brug for en grundigere behandling. Jeg synes, at det lyder rigtig fornuftigt, at vi får en teknisk gennemgang.

Hvis jeg sådan kort skal berøre de enkelte elementer, så vil jeg i forhold til vaccinationsindsatsen sige, at jeg måske lidt har den modsatte bekymring end den, som hr. Stinus Lindgreen og hr. Martin Geertsen har givet udtryk for. Min bekymring kan være, om det her kan føre til en øget privatisering. Vi så jo bl.a. under covid-19 tilvalgsordningen, som ganske vist var uden for vaccinationsprogrammet. Vi så nogle ekstremt dyre priser, i forbindelse med at man overlod opgaven til private, frem for at det var noget, der foregik i det offentlige. Så jeg ønsker i hvert fald en form for sikkerhed for, at det her ikke betyder en glidning, der kan betyde en øget privatisering.

Omkring datadelen er jeg meget enig i de kommentarer, som fru Kirsten Normann Andersen kom med. Det er helt centralt, at vi sikrer, at der er en grundig sikkerhedsindsats for patienternes data, også netop for at opnå en fortsat høj tilslutning til sundhedsvæsenet og det, at man udleverer data. Det er klart, at der også ligger en vis risiko i, at man samler så store mængder data hos SSI. Det giver en risiko for, at der kan ske læk, hvilket jo har temmelig store konsekvenser, når det sker. Så jeg er fuldstændig enig i, at det ville være rigtig godt at få en teknisk gennemgang, for det er et særdeles kompliceret område. Vi skal sikre os, at de bekymringer, der kan være, både fra Dansk Selskab for Almen Medicin og også fra andre høringsparter, skal vi kunne komme i møde eller i hvert fald imødegå.

Så er der den sidste del omkring Patienterstatningen. Jeg må sige, at jeg også er lidt skeptisk. Jeg er helt med på, at det, der er tilstræbt, er, at man skal have en regelforenkling med baggrund i Højesterets dom. Men jeg synes jo, at det, jeg umiddelbart kan se, er, at det faktisk er blevet endnu mere kompliceret, og at det i hvert fald er noget, der kommer til at kunne betyde en mindre erstatning til patienterne. Derfor har jeg også, som hr. Martin Geertsen redegjorde for tidligere, brug for, at vi får et møde med parterne, også Danske Advokater og Patientforeningen, så vi kan få afklaret, om det her kan løses på en anden måde.

Jeg vil også bare tilkendegive, at jeg synes, at det ville være fornuftigt at få det delt i hvert fald i tre, og så kan vi tage lovforslagene særskilt. Og det ville være rigtig godt med en teknisk gennemgang især af datadelen, men jo også i forhold til spørgsmålet om Patienterstatningen. Tak.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Og ja, der er jo tale om en blandet buket, hvilket andre også har været inde på. Der er elementer om at understøtte vaccinationsindsatsen, præcisere og tydeliggøre Seruminstituttets opgaver og understøtte samarbejdet omkring Den Danske Mikrobiologidatabase.

Lovforslaget bemyndiger bl.a. Sundhedsministeriet til at fastsætte nærmere regler for, hvilke læger der i specifikke funktioner eller sektorer kan indgå i varetagelsen af vaccinationsopgaver eller vaccinationsprogrammer. Her kan vi jo godt undre os en lille smule over, hvad det lige nøjagtig betyder. For os er det afgørende, at offentlige og private aktører behandles lige, så man også kan bringe de private aktører i spil. Og hvor er det lige, man indtænker almen praksis?

Lovforslaget tydeliggør, at Statens Serum Institut har kompetence til f.eks. ved mangel på vacciner at beslutte, hvilke myndigheder eller private virksomheder som instituttet kan distribuere eller afskære vacciner og beredskabsprodukter til for at sikre forsyningen til offentlige vaccinationsprogrammer og undgå vaccinespild. Det er jo klart, at det er væsentligt at sikre at undgå vaccinespild, så det lyder ganske fornuftigt.

Det tredje element i det her forslag er jo så sikring af hjemmelsgrundlaget for Statens Serum Instituts opgavevaretagelser i relation til grænseoverskridende sundhedsrisiko, herunder udveksling af oplysning om varianter af mikroorganismer med andre lande. Det giver jo selvfølgelig rigtig god mening. Det har vi været vidne til under hele pandemien. Det foreslås også, at Statens Serum Institut fremadrettet skal være den eneste dataansvarlige for personoplysninger i Den Danske Mikrobiologidatabase. Her er spørgsmålet så, som også Lægeforeningen bl.a. rejser, om adgangen til data risikerer at blive forringet, for det kan vi jo bestemt ikke være tjent med.

Så er der endelig erstatningsdelen. Lovforslaget ændrer regulerings- og forrentningsreglerne på patienterstatningsområdet. Det foreslås, at regulerings- og forrentningstidspunktet af erstatning og godtgørelse flyttes fra forfaldstidspunktet i erstatningsansvarsloven til tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse. Her kan resultatet måske blive, at patienter stilles ringere, end vi bryder os om. I dag forrentes fra klagetidspunktet til afgørelsestidspunktet. Det har så den fordel, at man ikke i regionerne og på hospitalerne og hos lægerne trækker sagerne i langdrag, fordi de jo netop skal forrente midlerne i hele sagsbehandlingsperioden. Så der må udgangspunktet også være, at man følger de regler, der er i andre personerstatningssager i systemet. Men det må vi prøve at se.

Vi har med andre ord en række spørgsmål, som vi håber at få afklaret enten via en teknisk gennemgang eller i udvalgssammenhæng, inden vi kan gå ind og støtte forslaget. Så vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Per Larsen. Der er ingen korte bemærkninger, og velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslaget her kommer jo vidt omkring og handler både om varetagelsen af vaccinationsopgaver, hvem der bestemmer, hvor vacciner og beredskabsprodukter skal sendes hen, hvis vi kommer til at mangle, og så handler det om udvekslingen af oplysninger om varianter med andre lande, om, hvem der har dataansvaret for oplysninger i Den Danske Mikrobiologidatabase, og om, hvornår forrentningstidspunktet skal være, når vi taler om patienterstatninger, og selv om det er lidt af en blandet landhandel, er det et forslag, der får slået nogle ting fast, og som får skabt klarhed, og det imødeser vi gerne i Dansk Folkeparti.

Jeg må dog sige, at jeg er enig med Apotekerforeningen, Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Erhverv i, at der bør være en grænse for ministerens adgang til at bestemme, hvilke læger der må vaccinere efter bestemte vaccineprogrammer. Så det så vi gerne blev lidt mere indskrænket, så det ikke bliver en ventil, ministeren har lov til at skrue på uden videre og uden begrænsninger, og det undrer mig, at ministeriet ikke har præciseret det efter høringssvarene. Er det mon noget, som ministeren vil være villig til at se på nu?

Så er der det med udvekslingen af oplysninger om varianter af mikroorganismer med andre lande, og det kan de fleste nok godt se fornuften i her i kølvandet på pandemien, men jeg vil alligevel gerne sikre mig, at det ikke kommer til at indebære en risiko for, at danskernes oplysninger eller deres dna-data ender i de forkerte hænder. I høringsnotatet bliver det også fint adresseret, men jeg kunne godt tænke mig lige at høre ministeren bekræfte, at det ikke indebærer en risiko for, at danskernes data havner i de forkerte hænder.

I forhold til det her med at flytte forrentningstidspunktet for patienterstatningssagerne bliver det gjort for at gøre det enklere for patienterne, og der må jeg bare sige, at jeg efter at have læst lovforslaget i hvert fald har svært ved at få øje på, at det bliver enklere for nogen, og der er også nogle af høringssvarene, der peger på det. Der er simpelt hen et behov for en bedre forklaring på, at vi her fra Folketingets side skal vedtage noget, som gør, at patienterstatningerne bliver lavere, og hvis vi gør det, skal vi i hvert fald være sikre på, at patienternes forløb så i det mindste forbedres.

Så overordnet set ser vi i Dansk Folkeparti positivt på forslagets hensigt, som jo er at få skabt en klarhed om forskellige ting og forenkle komplekse regler, men der er også nogle ting, vi gerne vil have svar på, inden forslaget skal behandles her i salen igen.

Tak for det, og heller ikke her er der korte bemærkninger. Så skal vi se, om vi kan finde flere ordførere. Der er ingen fra LA, der er ingen fra Frie Grønne eller Kristendemokraterne, men der er en privatist, fru Liselott Blixt. Værsgo.

Mange tak. Jeg er jo blevet løsgænger, så man må jo sige, at man, når man så kommer som rosinen i pølseenden, ikke behøver at gennemgå de fem punkter, der er i lovforslaget. Jeg tror også, der er rigtig mange, der sidder derhjemme og er meget forvirrede over, hvad det her lovforslag i det hele taget drejer sig om, og det er netop, som mange af ordførerne har sagt, mange forskellige forslag, og hvor det godt kunne have været delt op, og derfor støtter jeg Enhedslistens ordfører i, at man godt kunne dele det i tre. For der er nogle vigtige ting i det her forslag, hvis ikke man passer godt på. Så jeg vil sige, at det for mit vedkommende og for mine kollegaer i vores løsgængergruppe er vigtigt, at borgerne har tillid til, at deres data behandles sikkert og ordentligt, og at der, hvis der er nogen, der skal bruge dem, skal gives samtykke til det, og det vil jeg i hvert fald kigge efter, når vi arbejder videre med det her og, som der også er nogle, der har bedt om, får en teknisk gennemgang af det.

Vi skal også sikre, at vaccinationerne bliver givet korrekt. Hvem husker ikke debatten om, hvordan man stak nålen ind eller trak den ud, når det var, at nogen fik en vaccine? Og der var faktisk nogle, der begyndte at tale om, at det nok var derfor, at de var blevet syge eller fik blodpropper osv. Men vi har rigtig mange gode vaccinatører, der gør det korrekt og dygtigt, og vi har haft apoteker, almenpraksis – you name it – og vi skal selvfølgelig blive ved med at sikre, at vi har både offentlige og private, der kan støtte op, hvis det er, at der er nogle, der skal have rigtig mange vaccinationer på et andet tidspunkt. Så er det også vigtigt, at man – hvilket er et af de her punkter – får en ordentlig behandling, når man klager til Patienterstatningen. Der er faldet en dom, og den skal man tage til efterretning, men vi skal passe på ikke at lave mere bureaukrati, og vi skal sikre, at folk får en ordentlig behandling.

Så det handler jo her meget om borgernes sikkerhed, en ordentlig behandling og mindre bureaukrati, og så skal vi selvfølgelig samarbejde med andre lande, når der er nogle områder, som vi kan det se her med gensekventering og viden omkring det. Det er den måde, vi bliver klogere på, og det skal man selvfølgelig kunne gøre uden at videregive data fra personer. Så det er det, jeg vil spørge ind til, men ellers støtter jeg meget af det, mange af mine gode kollegaer har sagt.

Tak til fru Liselott Blixt. Der er ingen korte bemærkninger. Så er turen kommet til vores højt ærede sundhedsminister, og han har retten til at komme på talerstolen. Værsgo.

Mange tak for det. Tak for kommentarerne – de ting, der er, er noteret. Der er også blevet indkaldt, eller også bliver ordførerne i hvert fald lige om lidt indkaldt til en teknisk gennemgang, så lad os få det også.

Men lad mig lige gennemgå lovforslaget. Det er helt rigtigt, at det er fem delforslag, som er forskellige. De to første dele er om henholdsvis lægers varetagelse af vaccinationsopgaver og Statens Serum Instituts forsyningspligt i forhold til vacciner og beredskabsprodukter. De skal ses i sammenhæng, for de udspringer af, at der jo også i fremtiden vurderes at være behov for at tilbyde vaccination mod covid-19 og andre alvorlige smitsomme sygdomme, og derfor skal tilrettelæggelsen af de offentlige vaccinationsprogrammer rent organisatorisk kunne understøtte den bedst mulige udrulning med højst mulig tilslutning til hvert program. Forsyningen af vacciner til programmerne skal sikres, og så skal vi også gøre, hvad vi kan, for at undgå vaccinespild. Vaccinerne er jo ofte en knap ressource globalt set, men også en dyr ressource.

Det har været sådan siden 2007 med kommunalreformen, at det har været en regional opgave at tilbyde vederlagsfri vaccination til personer, som er omfattet af det offentlige vaccinationsprogram. I praksis har gennemførelsen af børnevaccinationer jo traditionelt været foretaget af de alment praktiserende læger og private vaccinatører, f.eks. apoteker, efter aftale med regionerne om, at de får noget betaling, og at der er nogle vilkår for det.

Med forslaget her fastholdes vaccinationen i de offentlige vaccinationsprogrammer som en regional opgave, så der ændres altså formelt set ikke på, hvem der overordnet har ansvaret for opgavevaretagelsen. Når der som her er tale om offentligt finansierede vaccinationsprogrammer, er det både naturligt og også hensigtsmæssigt, synes vi, at søge at tilrettelægge vaccinationsindsatsen optimalt i forhold til bl.a. fleksibilitet, styring, monitorering og effektivitet, særlig i en tid, hvor de offentlige vaccinationsopgaver på grund af covid-19 har haft og fortsat forventes at have et større omfang end i tidligere år.

Vurderingen af den bedste tilrettelæggelse af de offentlige vaccinationsprogrammer vil blive foretaget efter en konkret vurdering af de enkelte vaccinationsprogrammer. De er ikke lagt fast i lovforslaget, og det er vel også umuligt at forudse, præcis hvad der er brug for, og om noget skal ske hurtigt, eller om noget kan planlægges over længere tid. Så det handler altså om at have setuppet klar. Derfor er det også vigtigt at pointere, at forslaget altså ikke afskærer regionerne fra i fremtiden at inddrage almen praksis, apoteker eller andre private vaccinationsfirmaer i opgaveløsningen, ligesom man gør i dag, eller via en kontrakt. Relevante aktører vil blive inddraget i forbindelse med udmøntningen af de enkelte vaccinationsprogrammer og få mulighed for at dele deres synspunkter om organiseringen af de fremtidige vaccinationsindsatser. Det var det.

Så er der forslaget om Statens Serum Instituts forsyningspligt. Her er formålet simpelt hen at sikre, at der er nok vacciner til de prioriterede målgrupper i de offentlige vaccinationsprogrammer. Det er noget af det, vi har haft udfordringer med i de seneste par år. Når der er mangel på vacciner, vil forslaget kunne give forrang til de kunder, som deltager i det offentlige vaccinationsprogram, og det gælder, uanset om der er tale om regionale eller private vaccinatører eller læger i almen praksis. De stilles lige.

Med det tredje delforslag foreslås det at tydeliggøre i sundhedsloven, at Statens Serum Institut er centrallaboratorie og har referencefunktioner både nationalt og internationalt, f.eks. i relation til grænseoverskridende sundhedsrisici. Forslaget skal ses i lyset af, at Statens Serum Instituts rolle med at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme bl.a. indebærer udveksling af oplysninger om mikroorganismer, der forårsager smitsomme sygdomme, med andre lande, herunder lande og organisationer uden for EU og EØS. For at kunne sikre information om nye varianter til læger og behandlere over hele verden er det nødvendigt at dele oplysninger om varianter af mikroorganismer, og på samme måde er Statens Serum Instituts afhængigt af, at andre lande deler viden om nye varianter med Danmark. Hensigten med det element i forslaget er at sikre et mere klart hjemmelsgrundlag for Statens Serum Instituts rolle i relation til grænseoverskridende sundhedsrisici.

Det fjerde element er, at vi foreslår, at Statens Serum Institut fremadrettet skal være den eneste dataansvarlige for personoplysninger i Den Danske Mikrobiologidatabase, altså MiBa, modsat i dag, hvor instituttet både er dataansvarlig og samtidig også er databehandler på vegne af de fem regioner.

Ved at placere dataansvaret entydigt hos Statens Serum Institut sikres det, at én myndighed har ansvaret for at behandle personoplysninger, og at det sker under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne. Herudover foreslås det, at sundhedsministeren – den til enhver tid siddende sundhedsminister – bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for driften og forvaltningen af MiBa, herunder om behandling af personoplysninger. Hensigten med det element her er at sikre, at oplysninger behandles på en sikker måde, og at understøtte et effektivt samarbejde om anvendelsen og udviklingen af MiBa.

Ændringerne skal bl.a. ses i lyset af, at der i forbindelse med covid-19-pandemien har vist sig at være behov for at kunne agere hurtigt i forhold til bl.a. udviklingsopgaver i relation til MiBa, f.eks. i forbindelse med etablering af testcertifikater, som har været helt centralt for bekæmpelsen af covid-19. Samtidig er det vigtigt at fastholde MiBa's funktioner i forhold til hospitalerne, hvor data i MiBa jo har stor værdi. Med forslaget lægges der op til fortsat at understøtte det tætte samarbejde mellem Statens Serum Institut og regionerne herom.

For det femte foreslås nogle ændringer på patienterstatningsområdet. Den del er forholdsvis sådan juridisk teknisk, så jeg vil ikke gå sådan ned i detaljerne her. Men de ændringer, vi foreslår, skyldes, at Højesteret den 4. december 2020 afsagde en dom, som underkendte Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningens mangeårige praksis for, hvordan tidspunktet for forrentningen af tilkendte erstatnings- og godtgørelsesbeløb skulle fastsættes. Dommen har betydet, at rentedatoerne for fremtiden i hver enkelt anerkendte sag skal fastsættes subjektivt og skønsmæssigt. Det risikerer jo at medføre mindre forudsigelighed og gennemsigtighed for de skadelidte patienter, og det vil kunne medføre et øget behov for, at de her patienter skal anvende advokater, have professionel bistand i den her situation, simpelt hen fordi sagsbehandlingen og rentefastsættelsen bliver så kompliceret at forstå, at det kan føre til større incitament til anker og retssager.

Dommen og den nye sagsbehandlingsmåde betyder også, at både Patienterstatningen og de erstatningspligtige vil få store ekstraomkostninger til administration, og det vil så kunne føre til forlængede sagsbehandlingstider. Så med det her lovforslag foreslår vi ændringer, som skal modvirke konsekvenserne af førnævnte dom. Det er nemlig helt afgørende, at patienterstatningssystemet er gennemskueligt og forudsigeligt for de skadelidte, og at ordningen sikrer en nem, ukompliceret adgang for den skadelidte til at søge erstatning for skader, der er sket under behandling.

Det er en helt fundamental patientrettighed i systemet, at den skadelidte kan ansøge om erstatning på en let tilgængelig måde uden om domstolssystemet, og at den skadelidte, i modsætning til hvis erstatningssager ender ved domstolene, ikke har behov for bistand fra advokater. Det er også et mål i sig selv, at vi sikrer, at lovgivningen er indrettet, så vi sikrer, at myndighederne kan tilrettelægge sagsbehandlingen effektivt og hurtigt, og at vi ikke anvender unødige ressourcer på administration. Det er alle sammen mål, som ændringen vil bidrage til at vi når.

Det er fem elementer – jeg erkender fuldt ud, at det er fem elementer – og der er et vist overlap mellem nogle, men ikke mellem alle, og så har jeg hørt, at der har været ønske om opdeling af forslaget. Det kræver selvfølgelig så et ændringsforslag – eller at Folketinget beder om teknisk bistand til dette – og det kan vi sagtens finde ud af at hjælpe med, det er klart. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Martin Geertsen fra Venstre.

Jeg vil også meget gerne på påskeferie, men der er bare lige en enkelt ting, minister, jeg vil sige til den første tredjedel, der handler om vaccination, hvor jeg oplever, at lovforslaget her i virkeligheden går ud på at centralisere noget mere magt hos ministeren og hos myndighederne. Og det kan man jo mene alt muligt om, men det, jeg bare er lidt optaget af, er, hvad det egentlig er for et problem, man har konstateret, der gør, at man bliver nødt til det. Altså, jeg har det sådan lidt med politik, at der egentlig ikke rigtig er behov for politik, medmindre der er et eller andet problem derude, man gerne vil løse. Og de der to forslag kommer lidt som en tyv om natten, i hvert fald så længe regeringen og ministeren ikke rigtig viser, at der er – og det kan jeg i hvert fald ikke sådan lige umiddelbart læse mig til her – et eller andet problem, man har konstateret med den måde, vi har gjort det på indtil nu.

Så ville det ikke være mere hensigtsmæssigt, at man lige fandt ud af, hvad problemet er her, og så måske i virkeligheden at vi i stedet for bare at centralisere magt brugte noget tid på at diskutere: Hvad er det for nogle principper, der skal ligge til grund for vaccinetildeling, og hvem skal gøre hvad og sådan noget?

Ministeren.

Jo, lad os prøve at tage den debat, og vi vil selvfølgelig også meget gerne dykke ned i den tekniske gennemgang af det. Man må sige, at det er lykkedes at få vores vaccination virkelig op i gear, men det er jo ikke i forhold til alt – altså, det er jo ikke alle vaccinationselementer, der er lykkedes lige godt. Man må sige, at den helt grundlæggende covidvaccine lykkedes virkelig, virkelig godt, men da vi skulle revaccinere, hvilket blev gennemført i stor hast, tog man jo alt i brug – man tog regionale centre i brug, sportshaller og sådan noget, og man brugte også de praktiserende læger. Man brugte alt, hvad man kunne. Og vi kan jo ikke vide det, men vi håber selvfølgelig, at der ikke bliver behov for sådan en meget hurtig revaccinationskampagne, men det kan jo ikke afvises. Så det er bare for at sikre, at vi har de rette elementer i spil, og det, vi har her, er jo lidt knopskudt. Så det er det, det handler om. Det er sandelig ikke for at afskære nogen fra at bidrage med det arbejde her.

Hr. Martin Geertsen.

Nej, men jeg synes sådan set, at ministeren selv peger på, hvad der så i virkeligheden måske mere er behov for end bare at centralisere magten hos ministeren og hos de statslige myndigheder, nemlig planlægning. Og jeg er med på, at man ikke kan foruddiskontere alt, hvad der sker i al fremtid og sådan noget, men det virker mere, som om der her måske er behov for, at man fastlægger nogle principper for, hvordan man gør ting, i stedet for bare at sige: Nu centraliserer vi magten hos ministeren og hos myndighederne, og så må de ligesom finde ud af, når der sker et eller andet, hvad det så er, der skal ske.

Så det er måske mere det principielle i tilrettelæggelsen, der er behov for at vi får drøftet.

Ministeren.

Jo, men altså, der er ikke nogen centralisering til ministeren eller til statslige myndigheder. Det er sådan set regionerne, der siden 2007 har haft opgaven, som faktisk stadig væk har den. Så det vil være dem, der stadig væk kan tilrettelægge det. Så kan der jo være en idé i, når nu vi har covid, og hvis der skal være i hvert fald en vis revaccination med et fjerde stik, og det er der jo noget der tyder på – hvor mange det er, og hvornår det præcis skal være, udestår stadig væk, men i løbet af efteråret er jo i hvert fald et sandsynligt scenarie – at overveje: Bør man så også på det tidspunkt gennemføre tilbud om en influenzavaccine? Det kan jo godt være. Og det er det, det handler om – at gøre det på den smartest mulige måde.

Tak. Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg synes jo også, at digitalisering i sundhedsvæsenet er en styrke på rigtig mange områder, men det er jo også seriøst stof, og det kan man en gang imellem godt blive i tvivl om det er, når man ser lovstoffet i forhold til det. Altså, det er jo databehandling af grænseløse patientdata, både i forhold til fuldgenom, CPR-register, landspatientregister og andet. Så det er jo ikke sådan fuldstændig ligegyldigt stof. Derfor undrer jeg mig simpelt hen også sådan over, at der ikke er en nærmere uddybning i forhold til den del af høringsnotatet, hvor både Dansk Selskab For Almen Medicinog Datatilsynet bemærker, at Sundhedsministeriet ikke har taget nærmere stilling til reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel 5, og ministeriets eneste svar er: Jo, det har vi. Altså, er vi ikke nødt til at tage sådan en bemærkning fra Datatilsynet lidt mere seriøst og forstå, hvad det er, de mener vi ikke har taget alvorligt?

Ministeren.

Jo, det lyder sådan. Lad os gøre det. Nu tror jeg simpelt hen, jeg er fanget, i forhold til at jeg ikke lige på stående fod kan finde præcis den sætning fra høringsnotatet. Jeg har kun det ene minut til det, så det kan jeg ikke lige finde frem her. Men det gør vi, og jeg kan så give tilsagn om her fra talerstolen, at når vi skal have vores nu lovede tekniske gennemgang, vil vi også dykke ned i det element.

Kirsten Normann Andersen.

Den tekniske gennemgang ser jeg også frem til. Jeg havde egentlig som andet spørgsmål tænkt at spørge, om ministeren ville være med til at opdele forslaget, men det hørte jeg allerede ministeren sige i sin egen tale at man er indstillet på at se på. Så vil jeg bare benytte lejligheden til at spørge, om ministeren er lige så bekymret, som jeg er, for de her databehandlinger. Altså, er det ikke et utrolig vigtigt emne at beskæftige sig med i forhold til sikkerhed, når det er sådan, at vi trods alt er et af de mest digitaliserede samfund i verden?

Ministeren.

Jo, det er jo en guldgrube, altså vores data. Nu er det jo så MiBa, det handler om i dag. Det er en guldgrube, og dataene bruges til at diagnosticere, behandle og helbrede patienter hver dag. Og vi har alle sammen utrolig stor gavn af det, for det er den viden, som vores sundhedsvæsen bygger på, viden om os selv, viden om andre patienter med samme diagnose. Det er virkelig afgørende vigtigt, at vi bruger det, men selvfølgelig også beskytter de enkeltes data. Men det her er jo en styrkelse, fordi det placerer dataansvaret ét sted, nemlig hos Statens Serum Institut.

Tak til sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.