L 146 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om henvendelsen af 5/4-22 fra Henrik Saugmandsgaard Øe, advokat for Meta/Facebook om problemstillinger i forhold til EU-retten og konkret besvarelse af spørgsmålene i henvendelsen, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 146
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

11. maj 2022

Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 146 stillet af udvalget den 6. april 2022

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5/4-22 fra Henrik Saugmands-

gaard Øe, advokat for Meta/Facebook om problemstillinger i forhold til

EU-retten og konkret besvare de spørgsmål, som er nævnt i henvendelsen,

jf. L 146 - bilag 7?

Svar:

Der stilles samlet ni spørgsmål i henvendelsen, som besvares i det følgende.

Det

første

spørgsmål vedrører, hvorvidt lovforslaget, og særligt tjeneste-

udbyderens forpligtelser i lovforslagets kapitel 2, helt generelt kan fravige

det i e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 1 og 2, fastsatte afsenderlandsprin-

cip og dermed gøre undtagelsesbestemmelsen i artikel 3, stk. 4, til hoved-

reglen, og om lovforslaget i øvrigt opfylder de særlige betingelser i e-han-

delsdirektivets art. 3, stk. 4, som fortolket af EU-Domstolen i bl.a. sagerne

C-390/18

(”Airbnb”) og C-649/18,

A (hvoraf sidstnævnte ikke er omtalt i

lovforslagets bemærkninger).

Hertil kan jeg oplyse, at EU-Domstolen i sin dom af 19. december 2019

(C-390/18,

”Airbnb”) implicit anerkendte, at mulighederne for at fravige

afsenderlandsprincippet i e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 2, i overens-

stemmelse med stk. 4 og 5, ikke kun gælder for individuelle foranstaltnin-

ger, men også for lovgivning. I henhold til direktivets artikel 3, stk. 5, 2.

punktum, skal Europa-Kommissionen og de berørte medlemsstater under-

rettes i tilfælde af undtagelser fra afsenderlandsprincippet. Lovforslaget er

den 28. februar 2022 notificeret over for Europa-Kommissionen og de øv-

rige EU-lande i henhold til e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 5, 2. pkt.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i de almindelige bemærkninger

til det fremsatte lovforslag om regulering af sociale medier (L 146), afsnit

8 og 10, fremgår, at ”Europa-Kommissionens

godkendelse af notifikatio-

nen er en forudsætning for, at lovforslaget kan træde i kraft i Danmark.”

Formuleringen bør rettelig være, at hvis Europa-Kommissionen inden tre

måneder fra notifikation meddeler, at den har konstateret, at udkastet til

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 146 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om henvendelsen af 5/4-22 fra Henrik Saugmandsgaard Øe, advokat for Meta/Facebook om problemstillinger i forhold til EU-retten og konkret besvarelse af spørgsmålene i henvendelsen, til erhvervsministeren

2/9

teknisk forskrift vedrører samme emne som et forslag til direktiv, forord-

ning eller afgørelse, der er forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet i hen-

hold til artikel 288 i TEUF, udsættes vedtagelsen af et udkast til teknisk

forskrift i 12 måneder fra notifikationsdatoen. Europa-Kommissionen har

andre reaktionsmuligheder, herunder at komme med en udførlig udtalelse.

Der kan generelt henvises til informationsproceduredirektivets artikel 6.

Det er desuden regeringens vurdering, at lovforslaget opfylder betingel-

serne til fravigelse af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 2, og at foranstalt-

ningerne efter regeringens opfattelse er i overensstemmelse med EU-dom-

stolens fortolkning af artikel 3, stk. 4, der bl.a. kommer til udtryk ved C-

390/18 og C-649/18, herunder til krav om egnethed og nødvendighed.

E-handelsdirektivets artikel 3, stk. 2, forbyder generelt medlemsstaterne at

begrænse den frie udveksling af informationssamfundstjenester fra en an-

den medlemsstat af grunde, der falder ind under det såkaldte "koordinerede

område". Det følger af direktivets artikel 3, stk. 4, at myndighederne i en

medlemsstat i særlige tilfælde har mulighed for konkret at gribe ind over

for en tjenesteyder, som er etableret i en anden medlemsstat. Direktivets

artikel 3, stk. 4, opregner en række beskyttelsesinteresser, der kan begrunde

et indgreb, hvis de krænkes, eller der består en alvorlig og tungtvejende

risiko herfor. Endvidere skal indgrebet være proportionalt og egnet.

Lovforslaget begrundes konkret med, at de forpligtelser, der foreslås i lov-

forslaget og den bekendtgørelse, der påtænkes udstedet med hjemmel i lov-

forslagets §§ 11, stk. 3, § 13 og § 15, stk. 2 og 3 er nødvendige for at be-

skytte ikke blot den enkelte bruger, herunder særligt mindreårige, men også

de grundlæggende demokratiske funktioner i Danmark. Regeringen mener

ikke, at et initiativ mod den omfattende og hurtige spredning af ulovligt

indhold kan afvente, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et

indre marked for digitale tjenester (Digital Services Act - DSA) finder an-

vendelse. Derfor vurderer regeringen det vigtigt, at der nationalt, indtil

DSA træder i kraft, indføres nationale foranstaltninger for at sikre, at tjene-

steudbydere hurtigst muligt påtager sig et større ansvar for nedtagning af

ulovligt indhold og øger gennemsigtighed om deres indholdsmoderation.

Forslagets indhold flugter med gældende lovgivning i flere andre EU-

lande, som forpligter sociale medier til at antage en mere aktiv rolle i be-

kæmpelsen af ulovligt indhold på deres platforme.

Eftersom de tjenesteudbydere, som udbyder kommunikationsplatforme i

Danmark, i mange tilfælde har deres hovedsæde uden for landets grænser,

er det regeringens vurdering, at formålet kun kan opnås ved ikke at sondre

mellem tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark, og tjenesteudbydere,

som er etableret uden for Danmark.

______

3/9

For det

andet

spørges der til baggrunden for notifikationerne efter e-han-

delsdirektivet, og om en bekræftelse af, at hver enkelt håndhævelsesforan-

staltning over for en tjenesteudbyder, jf. bl.a. lovforslagets § 14, kræver

iagttagelse af proceduren i e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 4, før hånd-

hævelsesforanstaltningen kan foretages, hvilket synes at være lagt til grund

af den østrigske domstol Bundesverwaltungsgericht i sagerne W195

2241960-1/11E og W195 2241960-1/6E. Der henvises i den forbindelse til,

at de fremgår af notifikationer af lovforslaget til Europa-Kommissionen

(2022/126/DK og 2022/127/DK), at lovforslaget i sin helhed samtidig også

notificeres i henhold til e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 5

For så vidt angår spørgsmålet om baggrunden for notifikation af lovforsla-

get efter e-handelsdirektivet kan der generelt henvises til besvarelse af den

ovenstående besvarelse af første spørgsmål

For så vidt angår spørgsmålet om proceduren for de enkelte håndhævelses-

foranstaltninger er det regeringens vurdering, at hver enkelt håndhævelses-

foranstaltning i henhold til lovforslaget kræver iagttagelse af proceduren i

e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 4 og 5.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det ifølge lovforslaget er Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, der skal varetage tilsynet med loven i forhold til tje-

nesteudbydere, herunder også tjenesteudbydere der ikke er etableret i Dan-

mark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsvirksomhed skal udøves

i overensstemmelse med e-handelslovens § 6, som gennemfører e-handels-

direktivets art. 3, stk. 4 og 5. Reglerne heri bevirker, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen kan træffe konkrete håndhævelsesforanstaltninger over

for en bestemt tjenesteudbyder af en kommunikationsplatform, hvis den

konkrete foranstaltning er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet, jf.

e-handelslovens § 6, stk. 1.

Reglerne i e-handelslovens § 6, stk. 2, bevirker videre, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen skal notificere afsenderlandet samt Europa-Kommissi-

onen, når tilsynet træffer konkrete håndhævelsesforanstaltninger, som

f.eks. påbud over for en tjenesteudbyder, der er etableret i et andet EU-land.

Både afsenderlandet og Europa-Kommissionen har herefter mulighed for

at bestride den konkrete håndhævelse og lovligheden af foranstaltningen,

ligesom den konkrete tjenesteudbyder har mulighed for at bestride lovlig-

heden af foranstaltningen. I henhold til e-handelslovens § 6, stk. 3, kan

myndighederne i hastende tilfælde fravige betingelserne i stk. 2.

Det følger af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissio-

nen hurtigst muligt skal undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i

overensstemmelse med fællesskabsretten. Hvis Europa-Kommissionen

4/9

konkluderer, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med fælles-

skabsretten, skal den anmode medlemsstaten om at undlade at træffe de

påtænkte foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne foranstaltnin-

ger til ophør. Europa-Kommissionen kan ikke kræve, at en myndighed føl-

ger deres afgørelse, men i tilfælde af uoverensstemmelse om lovligheden

af et indgreb kan Europa-Kommissionen indbringe medlemsstaten for EU-

domstolen efter den almindelige traktatkrænkelsesprocedure.

______

For det

tredje

spørges der til, hvorfor det er nødvendigt at vedtage lov-

forslaget i lyset af de igangværende forhandlinger af DSA’en, som vil

gælde direkte i EU’s medlemslande og i vidt omfang har til formål at regu-

lere det samme område som lovforslaget. Der anmodes endvidere om en

redegørelse for status i de igangværende forhandlinger om DSA, og om det

forventes, at der opnås enighed om DSA-forordningen inden sommerferien

i lyset af det faktum, at der er opnået enighed om Europa-Kommissionens

forslag af samme dato til forordning om åbne og retfærdige markeder i den

digitale sektor (DMA).

For så vidt angår tredje spørgsmål kan jeg henvise til besvarelsen af spørgs-

mål 1 ovenfor vedrørende afventning af DSA’ens ikrafttræden.

Jeg kan oplyse, at der den 23. april 2022 blev opnået politisk enighed mel-

lem Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om DSA'en som

Europa-Kommissionen fremsatte i december 2020.

______

For det

fjerde

spørges der til, om forslaget udgør et ulovligt indgreb i in-

formations- og ytringsfriheden, herunder særligt i lyset af den meget brede

definition af ”ulovligt indhold” sammenholdt med de tidsfrister, tjeneste-

udbyderne er underlagt kombineret med sanktions- og bødebestemmel-

serne i lovforslagets §§ 14, 16 og 17 tillige med den betydelige vægt EU-

retten og EU-Domstolen lægger på informations- og ytringsfriheden, jf.

bl.a. artikel 11 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, C-70/10

(Scarlet Extended), C-360/10 (SABAM) og præmisserne til e-handelsdi-

rektivet m.v.

Som det fremgår af afsnit 8.15 i den kommenterede høringsoversigt om

forholdet til ytringsfriheden, så er de overordnede retlige rammer for regu-

lering af tjenesteudbydere, herunder sociale medier, som udgangspunkt et

privatretligt forhold, hvor det enkelte sociale medie fastsætter betingelserne

for, hvordan brugerne må anvende deres tjenester og platforme.

5/9

Som bruger på sociale medier accepterer man disse betingelser i forbin-

delse med, at man opretter en brugerprofil. Et eksempel på et vilkår, der

typisk accepteres i forbindelse med, at man opretter en brugerprofil på so-

ciale medier, er, at det sociale medie har ret til at fjerne eller blokere opslag,

som efter det sociale medies vurdering krænker andres rettigheder, lovgiv-

ningen eller det sociale medies politikker. De sociale mediers adgang til at

fastsætte betingelserne for brugerne af deres platforme ændrer dog ikke

ved, at den almindelige lovgivning, herunder straffeloven og anden rele-

vant særlovgivning, fortsat gælder for brug af sociale medier.

Da sociale medier er private virksomheder har de i princippet ikke nogen

pligt til at respektere brugernes ytringsfrihed, og det juridiske udgangs-

punkt er derfor, at det ikke er i strid med ytringsfriheden, hvis en virksom-

hed fjerner opslag på sin platform. På den baggrund rejser lovforslaget ikke

spørgsmål i forhold til grundloven, herunder grundlovens § 77, eller Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 10.

Jeg kan yderligere henvise til besvarelsen af ERU L 146 spm. 4.

______

For det

femte

spørges der til, hvorvidt intentionen med lovforslaget er at

omfatte online tjenesteudbydere, som er etableret i et andet EU-land, såsom

Meta, og om det overhovedet er muligt med en dansk lov at regulere en

tjenesteudbyder, der er etableret i et andet EU-land og alene leverer sine

tjenesteydelser online.

For så vidt angår femte spørgsmål kan der generelt henvises til ovenstående

besvarelse af det første spørgsmål.

Jeg kan endvidere oplyse, at lovforslaget finder anvendelse på tjenesteud-

bydere etableret i og uden for Danmark, der tilbyder kommunikationsplat-

forme, herunder dating- og gamingtjenester, eller gruppebeskedtjenester til

brugere i Danmark, forudsat af lovforslagets øvrige betingelser er opfyldt.

Dette omfatter også tjenesteudbydere etableret i andre EU-lande. Vedrø-

rende lovforslagets anvendelsesområde kan der henvises til lovforslagets

generelle bemærkninger, afsnit 2.1.2, samt lovforslagets § 2.

En kommunikationsplatform anses for tilbudt til brugere i Danmark, når

tjenesteudbyderen målretter sin platform mod danske brugere. Indikationer

på at tjenesteudbyderen tilbyder platformen til brugere i Danmark kan

være, at det er muligt at oprette sig som bruger fra Danmark, at interaktio-

nen mellem tjenesteudbyderen og brugerne foregår på dansk f.eks. i kun-

6/9

desupporten og at webstedet har et dansk topdomæne. Videre kan der læg-

ges vægt på tilgængeligheden fra Danmark af kommunikations-platfor-

mens applikation i en app-butik, som kan vælges af personer i Danmark og

benyttelsen af dansk valuta på platformen.

______

For det

sjette

spørges der til, hvorvidt lovforslagets § 2, stk. 9, skal forstås

således, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan eller skal træffe afgø-

relse, hvis en tjenesteudbyder anmoder om en afgørelse i henhold til § 2,

stk. 9, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget fyldestgørende

oplysninger til brug for styrelsens afgørelse. Hertil spørges, om det kan for-

ventes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil træffe afgørelse i hen-

hold til en anmodning, jf. § 2, stk. 9, inden lovens ikrafttræden.

For så vidt angår sjette spørgsmål kan jeg oplyse, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en juridisk person er om-

fattet af loven, når den juridiske person anmoder herom, forudsat at Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen har adgang til de nødvendige oplysninger

til brug for vurderingen.

Der træffes ikke afgørelse forud for bestemmelsens ikrafttræden.

______

For det

syvende

spørges der til (1) en begrundelse for hensynet bag, at en

anmodning efter lovforslaget § 2, stk. 9, alligevel ikke skal tillægges op-

sættende virkning, og hvorfor ændringen ikke er nævnt i høringsnotatet. I

den forbindelse spørges, om ministeren vil udarbejde eller støtte et æn-

dringsforslag, der genindfører den opsættende virkning i en sådan situation.

Der spørges endvidere til (2) retsstillingen for en tjenesteudbyder etableret

i en anden EU-medlemsstat, hvor sidstnævnte udøver jurisdiktion efter e-

handelsdirektivets art. 3, stk. 4.

Det skal her indledningsvis nævnes, at lovforslagets § 2, stk. 9, giver en

tjenesteudbyder mulighed for at få en afgørelse fra Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen om, hvorvidt de er omfattet af lovforslaget.

For så vidt angår delspørgsmål 1 er det regeringens vurdering, at en anmod-

ning om afgørelse efter § 2, stk. 9, ikke skal tillægges opsættende virkning.

Dette begrundes med, at det generelt påhviler borgere og virksomheder selv

at vurdere, om de er omfattet af danske regler - eventuelt ved indhentelse

af juridisk bistand. Det må ud fra et samfundsperspektiv anses som uhen-

7/9

sigtsmæssigt at fravige dette grundprincip. Formuleringen i de specielle be-

mærkninger til bestemmelsen i lovudkastet som sendt i høring (at en tjene-

steudbyder ved fremsættelse af en anmodning ikke ville være omfattet af

lovforslaget, før Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde truffet afgø-

relse) er derfor fjernet i det af regeringen fremsatte lovforslag. Baggrunden

for, at rettelsen ikke er nævnt i høringsnotatet er, at spørgsmålet om opsæt-

tende virkning ikke var et tema i de bemærkninger, som blev fremført i

forbindelse med høringen. Høringsnotatet adresserer alene de bemærknin-

ger, der er indkommet i høringssvarene til lovudkastet.

Jeg kan derfor ikke tilslutte mig et ændringsforslag hertil.

For så vidt angår delspørgsmål 2 forstås spørgsmålet således, at der spørges

til, om en tjenesteudbyder underlagt jurisdiktion i en anden medlemsstat

kan anmode om en afgørelse efter lovforslagets § 2, stk. 9.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at § 2, stk. 9 udelukkende kræver at an-

modningen fremsættes af en juridisk person.

______

For det

ottende

spørges der til en redegørelse for indholdet af de domme,

der er afsagt henholdsvis i Østrig og Tyskland omhandlende lignende lov-

givninger (Bundesverwaltungsgericht’s afgørelse i sagerne W195

2241960-1/11E og W195 2241960-1/6E samt Verwaltungsgericht Köln’s

afgørelse i sag 6 L 1354/24), og hvilken betydning disse domme får for det

danske lovforslag.

For så vidt angår ottende spørgsmål kan jeg oplyse, at de nævnte domme

af 28. september 2021 afsagt af den føderale østrigske forvaltningsdomstol

(Bundesverwaltungsgericht Republik Österreich) vedrører den østrigske

lov KoPl-G, der blev indført i forbindelse med en lovgivningspakke mod

had på internettet. Sagerne vedrører bl.a. KoPl-G's forenelighed med EU-

retten og navnlig KoPl-G's anvendelighed på tjenesteudbydere, der er etab-

leret i en anden EU-medlemsstat i forbindelse med konkrete håndhævel-

sesforanstaltninger.

Dommen af 1. marts 2022 fra den tyske forvaltningsdomstol i Køln (Ver-

waltungsgericht Köln) vedrører en lovændring til NetzDG, hvorved tjene-

steudbydere af sociale netværk bl.a. er forpligtet til at kontrollere indhold,

der er blevet indberettet til dem i forbindelse med en klage over ulovligt

indhold, og som de havde fjernet eller blokeret, herunder om der foreligger

konkrete indikationer på strafbare handlinger. Hvis sådanne indikationer

foreligger, skal indholdet overføres til det føderale politikontor sammen

med visse brugeroplysninger. Sagen vedrører bl.a. lovændringen i

8/9

NetzDG’s forenelighed med EU-retten

og navnlig bestemmelsernes anven-

delighed på tjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat

i forbindelse med konkrete håndhævelsesforanstaltninger.

Generelt vurderes det ikke relevant at tolke på andre nationalstaters rets-

praksis, der er en konsekvens af det pågældende lands nationale lovgivning,

der på flere områder adskiller sig fra det danske lovforslag.

Det er regeringens vurdering, at lovforslaget om regulering af sociale me-

dier er i overensstemmelse med de notifikationsprocedurer, der bl.a. frem-

går af e-handelsdirektivets artikel 3.

______

For det

niende

spørges til, hvilket indhold, der er omfattet af definitionen

”enhver form for indhold, som er i strid med den til enhver tid gældende

ret” i lovforslagets § 3,

nr. 1.

For så vidt angår niende spørgsmål kan det oplyses, at lovforslaget define-

rer ulovligt indhold, som enhver form for indhold, som er i strid med den

til enhver tid gældende ret. Herved sikres, at lovforslaget vil omfatte even-

tuel kommende lovgivning. Som følge af det brede anvendelsesområde vil

det ikke være muligt at udarbejde en komplet oversigt over ulovligt ind-

hold.

Generelt vil der være tale om indhold, som strider mod pligter, krav eller

forbud i gældende lovgivning, f.eks. overtrædelse af markedsføringslovens

bestemmelser om god markedsføringsskik.

Ved

gældende ret

skal forstås lovgivning, som har virkning i Danmark.

Gældende ret i bestemmelsens forstand inkluderer ikke privatretlige anlig-

gender som f.eks. indhold, der udgør et misligholdelse af en privatretlig

aftale. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at tjenesteudbydere ikke har nogen

forudsætninger for at have kendskab til den bagvedliggende aftale, som

ville udgøre det aftaleretlige grundlag for en sådan midligholdelse.

Ved

til enhver tid

skal forstås, at det er uden betydning om det indhold,

som blev delt, ikke var ulovligt på tidspunktet for delingen. Det centrale er,

hvorvidt det er ulovligt på tidspunktet for tjenesteudbyderens beslutning

herom efter loven.

Det bemærkes til anvendelsen af begrebet ulovligt indhold i den foreslåede

lov, at reglerne i dette lovforslag supplerer EU-retsakter, lovgivning eller

regler udstedt i medfør heraf, i det omfang et forhold ikke dér er ufravige-

9/9

ligt reguleret, jf. § 2, stk. 6. Overtrædelser af reglerne om onlineindholds-

delingstjenester i lov om ophavsret falder således uden for anvendelsesom-

rådet for den foreslåede lov.

Der kan nærmere henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 3,

stk. 1, nr. 1.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup