Erhvervsudvalget 2021-22
L 146
Offentligt
2570472_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 146 stillet af Erhvervsudvalget den 6.
april 2022 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rosa Lund
(EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om nedtagningen af ulovligt indhold sker ved en
automatisering efter vedtagelsen af lovforslaget?
Svar:
Spørgsmålet er forstået således, at der spørges til tjenesteudbyderens mu-
lighed for at nedtage indhold efter lovens ikrafttræden ved brug af ma-
skinunderstøttet automatisering.
Det bemærkes hertil, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvorledes tje-
nesteudbyderen indretter sig for at leve op til de forpligtelser, der foreslås
i lovforslaget.
Tjenesteudbyderne vil imidlertid kunne ifalde bødestraf, hvis de undlader
at leve op til en række af de foreslåede forpligtelser i loven. Det drejer sig
bl.a. om pligten til at afgive fyldestgørende begrundelser til anmelderen,
brugeren, der har lagt indhold op og i visse tilfælde også Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Begrundelsen skal indeholde henvisning til den lov-
givning, som tjenesteudbyderen primært har vurderet indholdets lovlig-
hed ud fra. Tjenesteudbyderen vil derfor skulle foretage en form kvali-
tetssikring af sine begrundelser.
Afslutningsvist bemærkes det, at der i lovforslaget lægges op til, at tjene-
steudbyderne skal afgive en årlig rapport, der bl.a. skal indeholde oplys-
ninger om anvendte algoritmer til klassificering af indhold, der skal fjer-
nes eller blokeres. Bestemmelsen vedrører de foranstaltninger, som tjene-
steudbyderen foretager efter tjenesteudbyderens egne retningslinjer og
politikker. Algoritmer til klassificering kan f.eks. være teknologi, som
bearbejder indhold efter bestemte mønstre, f.eks. visuelle, verbale eller
auditive, der svarer til det, som teknologien er blevet indstillet til at iden-
tificere. Det kan f.eks. være konkrete ord, der kan kædes sammen med
terrorindhold.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup
L 146 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm., om der kommer menneskelige øjne på hver nedtagning af ulovligt indhold, eller om det bliver alegoritmebaseret, til erhvervsministeren
2/2