Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145 Bilag 6
Offentligt
2544132_0001.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Sagsnr. 22-0814
Vores ref. CHBO/TWE/JSO/NJO
Den 15. marts 2022
Høringssvar angående forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) vil gerne takke for muligheden for at give hørings-
svar til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Lovforslaget er udtryk for, at vi desværre står i en alvorlig og helt særlig situation. Der er krig i
Europa, og mange ukrainere flygter eller må forventes at flygte fra deres hjemland.
I fagbevægelsen er sammenhold og medmenneskelighed grundlæggende værdier. FH bakker
derfor op om lovforslaget, der i vores optik søger at skabe formaliserede rammer for en
ordentlig og værdig modtagelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine. Havde man
ikke
skabt et sådant grundlag, ville modtagelsen ende i lange sagsbehandlingstider og kaotiske
forhold i asylsystemet. Det skal vi undgå.
FH noterer sig med tilfredshed, at lovforslaget udmønter en meget bred politisk aftale, som et
flertal af folketingets partier står bag. Det understreger Danmarks sammenhold i ønsket om at
skabe tryghed og ro for gruppen mennesker, der har været
–
og fortsat er
–
i en meget svær
situation.
FH finder det tilfredsstillende, at lovforslaget omfatter personer, der både
er
ankommet og
som
ankommer
i den kommende tid.
Når vi taler om at hjælpe ukrainere hurtigt i job, skal vi selvfølgelig have for øje, at nogle har
traumer med i bagagen og derfor i første omgang har brug for anden hjælp. Derudover vil de
have akutte behov som fx at få en bolig og sikre, at deres børn får en god start i skole eller
daginstitution.
Når det er sagt, er det vigtigt, at ukrainerne hurtigt kan blive hjulpet ind på ind på arbejds-
markedet, først og fremmest i ordinære jobs. Det er for FH helt afgørende, at det sker på
ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Underbetaling og urimelige arbejdsvilkår er aldrig i orden, og
vi har en særlig forpligtigelse til at sikre, at flygtninge i en sårbar situation ikke udnyttes som
billig arbejdskraft, men derimod bydes velkommen på et reguleret arbejdsmarked på sædvan-
lige vilkår, der er værdige for ukrainerne, for arbejdsgiverne og for lønmodtagerne i Danmark.
Der er samtidig også behov for at kunne identificere fx geografiske eller branchemæssige ud-
fordringer hurtigt og handle på dem.
Derfor er det vigtigt, at der etableres en arbejdsmarkedsovervågning, hvor målgruppen følges.
Det bør således løbende følges, hvor mange personer, der opholder sig i Danmark på det sær-
lige og midlertidige opholdsgrundlag til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som etableres
med lovudkastet. Det bør endvidere følges, i hvilke kommuner de pågældende bosætter sig,
hvor mange der finder beskæftigelse samt i hvilke brancher og inden for hvilke
 L 145 - 2021-22 - Bilag 6: Eftersendte høringssvar, fra udlændinge- og Integrationsministeriet
2544132_0002.png
stillingsbetegnelser, ligesom deres løn- og ansættelsesvilkår samt andre relevante data bør
samles med henblik på at etablere et fyldestgørende vidensgrundlag.
Et sådan grundlag skal danne afsæt for at kunne justere eller etablere relevante indsatserne,
der kan understøtte, at ukrainerne udnytter og udvikler relevante kompetencer, kommer i
arbejde og ansættes på ordnære løn- og arbejdsvilkår. FH foreslår, at der bliver afsat midler til
en sådan arbejdsmarkedsovervågning, der fx kan gennemføres af Beskæftigelsesministeriet og
Udlænge- og Integrationsministeriet i fællesskab.
Dette bør indgå i en fortsat formaliseret dialog mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter,
som omhandler, hvordan ukrainere indtræder på det danske arbejdsmarked på en ordentlig og
værdig måde, hvor både faglige og dansksproglige kompetencer samt sædvanlige løn- og ar-
bejdsvilkår sikres.
FH bakker som udgangspunkt op om, at integrationslovens bestemmelser om tidsfrister for,
hvornår kommunerne skal tilvejebringe tilbud, danskuddannelse mv., suspenderes i tre måne-
der. FH lægger til grund, at kommunerne står i en ekstraordinær situation, hvor et potentielt
stort antal nytilkomne ukrainere skal integreres på arbejdsmarkedet på samme tid.
FH lægger i den forbindelse vægt på, at de ukrainske flygtninge ikke har haft en tilvænnings-
periode (pre-asylfase) sammenligneligt med asylansøgere, og at gruppen som andre flygtnin-
gegrupper kan komme med krigstraumer, hvorfor eksempelvis pligt til jobsøgning og tilbud og
samtaler
–
herunder risiko for sanktioner ved manglende deltagelse
–
virker uproportionel og
uhensigtsmæssig fra første dag i bopælskommunen.
Men en suspension af pligter i henhold til integrationslovgivningen for den enkelte må og skal
ses i sammenhæng med målgruppens situation. Derfor bakker FH op om suspensionsmulighe-
den for så vidt angår pligter, men er uenig i at både rettigheder og pligter skal suspenderes
for den enkelte. Den enkelte bør således fortsat have ret til danskuddannelse, ret til hjælp
med udarbejdelse af CV mv., såfremt den enkelte ønsker det.
FH er heller ikke enige i, at kommunerne skal kunne fravælge suspensionsperioden for så vidt
angår pligter med henvisning til, at kommunen har den fornødne kapacitet. Hensynet til den
enkeltes tilvænningsperiode må tilsige, at en suspensionsperiode generelt set
–
og ensartet i
hele landet
–
er hensigtsmæssig.
FH finder det desuden væsentligt, at danskundervisning indtænkes i en relevant sammen-
hæng med et IGU-forløb, således at der sikres de nødvendige sprogkundskaber inden IGU-for-
løbenes påbegyndelse.
Med venlig hilsen
Lizette Risgaard
Side 2 af 2