L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 141 Bilag 1
Offentligt

Akt oversigt:

Hørings- svar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (LOB) (122245)

Hørings- svar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (LOB)

Høringssvar 2021 KOMMUNALE FORSKRIFTER

Braenderog og helbred_ny-f

Astrups anmeldelse juni 2018

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Kræftens Bekæmpelse (122211)

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Kræftens Bekæmpelse

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628_Kræftens Bekæmpelse

Mariagerfjord kommune: SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (122135)

Mariagerfjord kommune SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af

lov om miljøbeskyttelse

Mariagerfjord kommune vdr. høringssvar vdr. høring af udkast til lovforslag

om ændring af lov om miljøbeskyttelse 2021

KL - Høringssvar: Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af MBL

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at

vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) (122070)

KL's høringssvar til høring af udkast til lovforslag om ændring af MBL

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang

til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder)

KL's høringssvar vedr ændring af MBL om kommunal ordning om

brændeovne 08122021

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 - Københavns Kommune (121711)

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 - Københavns Kommune

Administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbest-673239-8

Odense Kommune, Martin Thomsen - Høringssvar: Bemærkninger til vedr.

brændeovne j.nr. 2021-8628 (121216)

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 fra Odense Kommune

Høringssvar

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO), Kjeld Vang -

Høringssvar: Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(121631)

Høringssvar fra DAPO vedr. lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

Høringssvar - lovforslag om kommunernes adgang til at udfase

brændeovne fra før 2008

Green Transition Denmark, Kåre Press-Kristensen - Høringssvar: Bemærkninger til

brændeovne j.nr. 2021-8628 Rådet for Grøn Omstilling (121541)

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Rådet for Grøn Omstilling

Høringssvar vedr. brændeovne_J.nr. 2021-8628_RGO_Final

Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen - Høringssvar: Bemærkninger til

brændeovne j.nr. 2021-8628 (Astma-Allergi Danmark) (121599)

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (Astma-Allergi Danmark)

Høringssvar - Astma-Allergi Danmark

Dansk Fjernvarme, Søren Magnussen - Høringssvar: Bemærkninger til lovforslag til

ændring af lov om miljøbeskyttelse vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (119832)

Dansk Fjernvarme høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628

Dansk Ejendomsmæglerforening - lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at

vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områd (114674)

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang

til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områd

Høringsbrev DOKUMENT IKKE MEDTAGET

Udkast_Lovforslag DOKUMENT IKKE MEDTAGET

Høringsliste DOKUMENT IKKE MEDTAGET

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at

vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i (107041)

SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang

til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder) i

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at

vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i (98855)

SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang

til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder) i

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at

vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i (98809)

SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang

til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder) i

Skorstensfejerlauget, Jan Sunds - Høringssvar: Bemærkning til udkast til lovforslag

om ændring af lov om miljøbeskyttelse (fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning/nedlæggelse

af fyringsanlæg) (119535)

Høringssvar fra Skorstensfejerlauget

Miljøministeriet - høringssvar 2021

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

08-12-2021

rolf c.-d. ([email protected]) Sendt af rolf czeskleba-dupont:

[email protected]

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Hørings- svar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (LOB)

122245

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Hørings- svar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (LOB)

Høringssvar 2021 KOMMUNALE FORSKRIFTER

Braenderog og helbred_ny-f

Astrups anmeldelse juni 2018

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122245 -- BILAG 1 -- [ Hørings- svar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (LOB) ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

rolf c.-d. ([email protected])

Hørings- svar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (LOB)

08-12-2021 15:53

Høringssvar 2021 KOMMUNALE FORSKRIFTER.pdf; Braenderog og helbred_ny-f.pdf; Astrups anmeldelse juni

2018.pdf;

Kære Peter Fredslund Jensen,

tak for invitationen til at indsende et høringssvar i denne runde. Resultatet af LOBs overvejelser er vedhæftet.

Jeg tilføjer desuden vores meget brugte kilde, nemlig Solveig C.-Duponts bog 'Brænderøg og helbred. Fra

kilde til krop', 2. udgave 2020 (posthum) samt en anmeldelse af bogen.

Som forlagsejer stiller jeg jer frit til at videregive disse dokumenter.

Venlig hilsen

rolf c.-dupont

2.udgave af bogen 'Brænderøg og Helbred' af Solveig C.-Dupont 2020 kan

bestilles på

[email protected]

(Kr. 225.- plus porto for bogudgaven, Kr. 99,95 for pdf-filen)

eller via

www.brænderøg.dk

(også i boghandelen og på folkebibliotekerne)

Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D.,M.Sc.

university teacher + researcher, retired

geography + historical social sciences

fellow Berliner Institut für kritische Theorie e.V.

Hyldebjerg 25 4330 Hvalsø tel. +45 46 40 88 83

*research article on biomass deception (US China Law Review)

http://www.davidpublisher.com/Public/uploads/Contribute/6045bb3c690e8.pdf

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122245 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar 2021 KOMMUNALE FORSKRIFTER ] --

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

LOBs HØRINGSSVAR

Lovforslag om kommunale forskrifter vedr.

visse fyringsanlæg (j.nr. 2021-8628)

NÆRMILJØET

INFRASTRUKTUR

INTERNATIONALE FORPLIGTELSER og deres historik

EVALUERINGSKRITERIER

DAPOs TILBUD OM SAMARBEJDE MED LOB

KLIMAPÅVIRKNING

KOMMUNALE FORSKRIFTER og Miljøbeskyttelsesloven

LANDSFORENINGEN TIL OPLYSNING OM BRÆNDERØGSFORURENING (LOB)

www.braenderoeg.dk braenderøg@braenderøg.dk

c/o Hyldebjerg 25, 4330 Hvalsø, Tel. 4640 8883

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

I det følgende kommenterer LOB udvalgte citater fra lovforslaget

(kursiveret). Emnerne afsluttes med LOBs anbefalinger. Til sidst er der

tilføjet en oversigt over LOBs høringssvar de sidste fem år.

NÆRMILJØET

En kommunal ordning om udskiftning eller nedlæggelse af visse ældre fyringsanlæg

vil mindske røggener i byerne, hvor de fleste mennesker bor og færdes, forbedre

luftkvaliteten i nærmiljøet og dermed styrke folkesundheden

(s.3, indledning).

Logikken i denne forventning gav den amerikanske miljøplanlægger William

Nazaroff udtryk for, idet han pegede på den menneskelige krop som indgangsporten

til spørgsmål om folkesundheden: ”It’s

time to put the human receptor into air

pollution”.

Citatet er indgangsbønnen til afsnittet

’Fra kilde til krop’

i Solveig C.-

Duponts bog

’Brænderøg og helbred. Fra kilde til krop’,

del II, s.77, i det følgende

kaldt ’bogen’.

Det er glædeligt at miljømyndighederne vil rette fokus på nærmiljøet. Dette uddybes i

’Miljøministeriets overvejelser’

(punkt 2.1.2) med denne samtids-diagnose:

Samtidig kan der i områder med mange brændeovne eller pejseindsatse være et stort

lokalt partikelbidrag til nedsat luftkvalitet, ligesom røgen kan opleves generende for

naboer m.v.

(s.7) ’Kan’ er noget forsigtigt sagt. Statens Institut for Folkesundhed ved

SDU har i over 20 år taget temperatur på spørgsmålet om nabogener i form af lugten

af brænderøg. Det sker som led i undersøgelser om

Danskernes Sundhed og

Sygelighed.

Andelen af danskerne, der i en repræsentativ undersøgelse svarede ja på spørgsmålet

om disse gener i deres kvarter, steg ifølge disse undersøgelser fra 6,1 i år 2000 over

8,5 i 2010 til 9,1 i 2013, se ’bogen’s afsnit II E ’Boligmiljøundersøgelserne’. Samme

niveau er rapporteret for 2017.

Det betyder omregnet, at cirka 500 000 herboende

føler sig generet - heraf 10% alvorligt. - Lugtgener bør tages alvorligt, idet en lugt-

komponent er stoffet benzen, der er kendt for at forårsage leukæmi, især

sygdommens alvorlige varianter (se nekrolog 2

’Min sygdom har indhentet mig’

’bogen’s posthume 2. udgave 2020, der også fås som pdf).

For 2013 blev disse tal brudt ned til de fleste kommuner, se Danmarkskortet, ’bogen’

s. 117. Kommunerne har dog hidtil haft det svært ved at tro på disse oplysninger, idet

der hos dem samlet per år indgår under 500 klager, altså en promille af de

selvrapporterede gener. - Dette tal ligger i samme størrelsesorden som antallet for

tidlige dødsfald i forbindelse med brænderøg, som DCE er kommet frem til ved at

supplere en overordnet atmosfærisk model for udbredelsen af luftforurening med

deres Urban Background Model (UBM), hvor der skønnes over luftforurening med

fine partikler (PM 2,5) i et net på 1 x 1 km, jf. kortet over København i ’bogen’,

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

s.103. Her aftegner sig nogle hotspots i Brønshøj-Husum området såvel som det

nordlige Amager.

Sådanne forskelle bliver imidlertid metodisk udvisket, hvis man fordeler en national

partikelmasse over hele Danmarks areal, som det skete i den første

sundhedsvurdering fra Miljøministeriet og DTU i 2008.

iii

Derfor er der god grund til

metodisk at styrke fokuseringen på nærområderne.

Fortiede naboskabsproblemer kan til fulde kun erkendes med et metodisk fokus, der

nærmer sig gerningsstedet. Undskyld det kriminalistiske sprog, men miljøkemiker

Allan Astrup har skrevet i sin anmeldelse af ’bogen’, at den er ’spændende som en

kriminalroman’.

LOBs anbefaling: Forskerne går videre og ser på endnu mindre opgørelses-enheder.

For eksempel fandt forskere fra Umeå universitet signifikante forhøjelser af ældres

risiko for demens ved at rang ordne små områder (50 x 50 m) efter røgbelastningen

(http://braenderoeg.dk/news.php?id=121). Forskere i New Zealand fandt tilsvarende

via et net på 30 x 30 m, at sygehusbelastningen gennem småbørnsbesøg kunne

reduceres væsentligt ved at fjerne 1/3 af brændeovne i hotspots

(http://braenderoeg.dk/news.php?id=119). Ingen dårlig idé for aflastningen af det

danske sundhedsvæsen, skulle man mene.

INFRASTRUKTUR

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang alene vil

blive udnyttet i områder med fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning

(s.3, indledning). Det er en hensigtsmæssig prioritering at forbedre luftkvaliteten

særligt i de områder, hvor flest mennesker bor og færdes: både områder med

fjernvarme og naturgasområder er områder med høj befolkningstæthed. Forbuddet

mod brændeovne gælder dermed ejere af brændeovne, der har holdt sig uden for

kollektive forsyninger, uden at tage behørigt hensyn til egne tætte naborelationer.

Derfor er det ret og rimeligt, at de oplyses om negative effekter af deres dispositioner

og tilbydes en varig løsning af problemet.

På denne måde sikres det, at ejere af fyringsanlæg, som omfattes af ordningen, har

adgang til en eksisterende og stabil varmeforsyning, hvis de vælger at nedlægge

deres fyringsanlæg

(s.3-4). Fjernvarmen kan generelt set kaldes en stabil

varmeforsyning, der søges udbygget. Med naturgas forholder det sig dog anderledes,

idet der ligger overordnede f.eks. klima- og geopolitisk begrundede forslag om at

udfase naturgas – eller skridtvis at reducere andelen af denne fossile metankilde til

fordel for biogas (som HOFOR gør i Københavns gasnet). Nogle kommunale

klimaplaner vil fremskynde dette. Men: Hvordan skal stabiliseringen af forsyningerne

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

gennem naturgasnettet foregå i det hele taget, når det nu består af over 9000 km

transmissionsnet og henved 100 000 km distributionsledninger? Svaret på dette

spørgsmål bør indgå i forudsætningerne for kommunernes varmeplanlægning i de

kommende år, inden naturgassen udfases. I lyset af den nye lov ville det være

kontraproduktivt at erstatte naturgasfyr, der virker som centralvarme i husene, med

træpille-kedler, der har en større kapacitet end enkeltstående brændeovne (5 kW)

en stor røgbelastning.

Endvidere rummer bemyndigelsen mulighed for, at miljøministeren kan beslutte at

udvide den påtænkte områdeafgrænsning til at omfatte områder uden mulighed for

tilslutning til fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning. - Miljøministeren

vil dog kun kunne udnytte bemyndigelsen på disse måder, hvis det vurderes miljø-

eller sundhedsmæssigt hensigtsmæssigt

(s.4). Det har tidligere vist sig, at anlæggelse

af nye varmeværker på bar mark kan give økonomisk bagslag. Et nyere tilbud for

dem, der vil nedlægge deres fyringsanlæg, er varmepumper, der også kan fås som

nærvarme i form af sammenkoblede varmepumper f.eks. i TERMONET. Dermed kan

også ’på landet’ undgås scenarier, hvor varmepumper er koblet med træpillefyr.

Hvad angår miljø- og sundhedsmæssig hensigtsmæssighed, henvises til afsnittet om

nærmiljø, især erkendelsesværdien af mere fintmaskede iagttagelser. I øvrigt

efterlader brug af brændeovne ofte tydelige fingeraftryk.

LOBs anbefaling: I forbindelse med kommunale tilsyn gennemføres partikelmålinger

på klagerens ejendom. På LOBs hjemmeside www.brænderøg.dk findes hertil

indikative målinger under

’Dagens partikeltal’.

INTERNATIONALE FORPLIGTELSER

Miljøministeren kan…også udnytte bemyndigelsen ved senere udmøntning ved

bekendtgørelse, hvis det vurderes … nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af

Danmarks eksisterende og fremtidige EU-retlige eller internationale forpligtelser i

forhold til luftkvalitet

(s.12). Forskningsbaseret dioxinpolitik førte i Danmark i april

1985 til en Folketingsdagsorden, som blev næsten enstemmigt vedtaget og som

banede vejen for dioxin-målinger på store affaldsforbrændingsanlæg.

I 2002 tiltrådte Danmark sammen med de øvrige EU-medlemmer Stockholm-

konventionen (Stockholm

Convention on Persistent Organic Pollutants;

POP-

konvention). Den hart il formal, som det hedder,

to reduce or eliminate releases from

unintentionally produced POPs that are listed in Annex C to the Convention

(Article

5). Hertil hører stofgruppen af det ultrafarlige klorinerede dioxin (PCDD), som

omtales således:

They are emitted mostly from the burning of hospital waste,

municipal waste, and hazardous waste, and also from automobile emissions, peat,

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

coal, and wood.

Derfor hører det til forpligtelsen over for konventionen at nedbringe

dioxinemissionen fra træfyring. Dette er hidtil ikke lykkedes, idet kriterierne for

bedømmelsen af skadestofferne i brænderøg blev reduceret til partikler, selvom

Miljøstyrelsen burde have vidst, at dioxin ikke følges ad med standard-

forureningerne, se kildehenvisningerne nedenfor.

I Danmarks første indberetning til POP-konventionen fra 2006 kom de internationalt

velansete danske dioxinforskere til følgende anbefaling:

De samlede emissioner kan

nedbringes med et forbud mod afbrænding af biomasse i små anlæg uden

røggasrensning…

Dette havde været i overensstemmelse med konventionens krav.

Men sætningen i bilaget med handlingsplanen fortsatte uden ophold:

… men i

relation til målene om at nedbringe de samlede CO2 emissioner vil et sådant tiltag

kunne have en uønsket virkning

(Bilag C, s.90). Eksperterne blev sat på plads…

Måske fordi der netop i 2006 udkom IPCC Guidelines, der tillod en snæver, national

definition af de samlede CO2 emissioner fra biomasse-fyrede energianlæg, idet

regnskabet måtte nulstilles i energisektoren og overføres til arealsektoren (LULUCF),

der i tilfælde med importeret træ ligger i et andet land. I officielle dokumenter om

emissionsfaktorer ab skorsten blev CO2-emissioner fra al slags biomasse nulstillet.

Spørgsmålet om forskelle i planternes omdriftstid f.eks. mellem halm og træ, der

ifølge fysikeren Bent Sørensen kunne påvirke klimaforandringer,

blev dermed

fortrængt. Med det resultat at træfyringens bidrag til den globale opvarmning i

mellemtiden er blevet en udbredt realitet.

vii

Denne klimapolitiske greenwashing skulle i opløbet til Kyoto-fase 1 (2008-12) med

sine bindende forpligtelser byde på smuthuller for staterne, men i dag er dens

legitimitet i bund. IPCC-Guidelines fra 2006 er forældede, da Paris-aftalen hører

direkte under klimakonventionen og beror på frivillighed. Den retfærdiggør ingen

ansvarsforskydning i emissions-opgørelserne.

Ved siden af denne finte burde miljø- og sundhedsmyndighederne endelig afstå fra

yderligere forsøg på at beskytte små træfyringsanlæg uden røggas-rensning mod

kravene om udfasning. Sådanne yderligere forsøg møder vi i Sundhedsstyrelsens

påstand om at det for helbredseffekter fra brændeovnsrøg gælder, at indånding af

dioxin, sammenlignet med indtag af fødevarer, ikke er noget problem: indåndingen af

dioxiner og furaner (PCDD/PCDF) skulle være en ubetydelig størrelse i forhold til

den primære belastning, som sker via indtaget af fødevarer. Påstanden findes indsat i

Miljøstyrelsens Miljøprojekt 2045 om dioxinmålinger i Brøndby.

viii

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

Denne påstand bliver imidlertid direkte modsagt af mere indsigtsfulde udsagn fra

relevante kilder som WHO-Europe, der gentagne gange har gjort opmærksom på, at

der i

’ekstreme situationer’

såsom lukkede lokaliteter eller

’nærhed til punktkilder’

kvantitativt kan være tale om samme mængde dioxin, der indtages via indånding som

via fødeindtag.

Altså en fordobling af en belastning, hvis opgørelsesform efter

tilsætningsstoffer til fødevarer (tolerabel daglig hhv. ugentlig indtagelse) i forvejen er

kontroversiel.

Oven i denne konkretisering kommer det neurotoksiske forhold, at indåndet dioxin

påvirker centralnervesystemet/hjernen via lugtecellerne (’bogen’, s.144). Lægen Karl

Rainer Fabig har således været med til at påvise ”en

positiv sammenhæng mellem

PCDD/PCDF blodkoncentrationer og eksposition for træbeskyttelsesmidler i private

hjem”.

Optagelse af dioxin i frontalhjernen kan også forklare, hvorfor amerikanske

Vietnam-veteraner i sin tid led under en overhyppighed af trafikuheld (K.R.Fabig,

privat meddelelse).

I virkeligheden er reguleringen af brændeovne med henblik på dioxinproblematikken

stadigvæk bedst tjent ved at huske opfordringen fra 2006:

De samlede emissioner kan

nedbringes med et forbud mod afbrænding af biomasse i små anlæg uden

røggasrensning.

I overensstemmelse hermed rejses i dag spørgsmålet om effektive filtre. Således

hedder det på s.8:

Bemyndigelsen giver mulighed for, at fyringsanlæg, som har installeret emissions- og

partikelreducerende udstyr (f.eks. et filter på skorstenen) vil kunne undtages fra

ordningen om udskiftning eller nedlæggelse. Hvis der fastsættes bestemmelser om

undtagelse for fyringsanlæg, hvor der er installeret emissions- og

partikelreducerende udstyr (f.eks. et filter på skorstenen), vil der samtidig blive

fastsat dokumentationskrav for udstyrets varige effekt.

LOBs anbefaling: Dokumentation for rensningsudstyrets effekt bør også omfatte

reduktionen af dioxinemissionerne. Og dette over anlæggenes levetid - hvilket

forudsætter sikker affaldsbehandling af rensemassen som farligt affald.

HISTORIK: Siden Danmark var lead country inden for OSPAR-konventionen for

dioxinanalyser for små fyringsanlæg,

xii

foreligger der hertillands en hel stribe

analyser både af eksperimentelle undersøgelser og af målinger in situ – sidst fra

Teknologisk Institut 2017

xiii

og fra Force Technology’s dioxinmålinger på ni huse i

Brøndby (Ole Schleicher 2018, slutnote

vii

). De viser alle dioxinkoncentrationer i

brændeovnes røggasser, der ligger over dioxin-grænseværdien for

affaldsforbrændings- og andre industrielle anlæg. Som Miljøministeriet skrev i en

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

pressemeddelelse angående Brøndby-målingerne:

Målingerne omfatter 9 brændeovne tilsluttet i 2008 eller senere, hvor der er blevet

målt for partikler for at undersøge, om de kan overholde de danske miljøkrav, når de

er i almindelig brug hos brændeovnsejerne. Der blev desuden målt på Black Carbon

(BC), PAH og dioxin for at undersøge, om emissionen svarer til det niveau, der

antages for moderne brændeovne i den samlede danske emissionsopgørelse. For

partikler og Black Carbon er emissionen mindre end antaget, for PAH er den på

niveau med det forventede og for dioxin er den højere.

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2018/sep/in-situ-maalinger-af-

emissioner-fra-braendeovne-i-private-boliger

Dermed er det igen dokumenteret, at dioxindannelsen og -emissionen ikke følges ad

med konventionelle forureningsparametre. Dette dilemma er også beskrevet i

’bogen’, som miljøkemikeren Allan Astrup noterede i sin anmeldelse af den (slutnote

den dokumenterer, at den nye teknologi kun ændrer forureningens karakter, så der

udsendes færre partikler og mere dioxin.

LOBs anbefaling: Myndighederne bør erstatte ovnbranchens illusion om et

endimensionelt teknisk fremskridt gennem partikelreduktion gennem omfattende

oplysning om sundhedsfarerne, der også udgår fra moderne brændeovne og - kedler.

EVALUERINGSKRITERIER

Den foreslåede bemyndigelse rummer imidlertid mulighed for, at miljøministeren på

et senere tidspunkt kan beslutte at skærpe det påtænkte alderskrav

(installationstidspunkt) samt alternativt fastsætte et partikeludlednings-krav for

hvilke fyringsanlæg, der skal udskiftes eller nedlægges

(s.4). Alderskravet i

forbindelse med saneringen af brændeovnsbestanden er i det nye lovforslag sat til

2008, dengang brændeovnsbekendtgørelsen indførte dokumentationskrav. I den

gældende lov om udskiftning af ældre brændeovne ved ejerskifte (L 41) er år 2003

anvendt som skæringspunkt. Det vil næppe kunne fremrykkes meget videre uden at

svække begrundelsen med en større forskel ovntyperne imellem. Derfor er et

alternativ at fastsætte skærpede partikeludlednings-krav.

Men dermed er miljø- og sundhedsfarerne fra små træfyringsanlæg hverken

udtømmende beskrevet i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, se ovenfor,

eller fyldestgørende imødegået for at beskytte folkesundheden såvel som miljøet og

klimaet. Foruden dioxin trænger også behandlingen af black carbon (BC) til en

uddybelse, når det blot hedder:

Lovforslaget vil i det omfang udmøntningen medfører,

at borgere nedlægger deres brændeovne eller pejseindsatse, reducere udledningen af

sod (BC), som er en del af partikelforureningen, og som er en kortlivet

klimakomponent

(s.16). Den sidste bemærkning er tvetydig. Mener man, at BC derfor

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

er mere eller mindre relevant for at imødegå den accelererende globale opvarmning?

Hen imod Nordpolen er den allerede forhøjet – og BC fremmer p.g.a. formindsket

refleksion (albedo) fra sne og is opvarmningen netop der.

Endelig bør kriterierne for evalueringen af selve partikelemissionerne skærpes. Når

der kun måles emitteret partikelmasse, opvejer større, men mindre sundhedsfarlige

partikler tilstedeværelsen af de mere sundhedsfarlige nano- eller ultrafine partikler,

der holder sig selv under optimale driftsforhold på højt niveau, jf. ’bogen’, fig. 21, s.

68.

xiv

Derfor bør målemetoden ændres til fordel for partikeltællere med nano-

måleområde. Se dertil

’Dagens partikeltal’

på LOBs hjemmeside

www.braenderoeg.dk.

LOBs anbefalinger: Kriterierne for godkendelsen af små træfyringsanlæg bør udvides

til også at omfatte dioxin og black carbon; og skærpes med henblik på nanopartikler.

DAPOs TILBUD OM SAMARBEJDE MED LOB

I lovforslaget hedder det om dets erhvervsøkonomiske konsekvenser bl.a.:

Udmøntningen af lovforslaget forventes derudover at have positive økonomiske

konsekvenser for danske brændeovnsproducenter som følge af en øget efterspørgsel

efter nye brændeovne og pejseindsatse. Danske brændeovnsproducenter er førende

inden for brændeovne med relativt lave emissioner. De fleste danske producenter har

udviklet modeller med lavere udslip end de gældende danske miljøkrav og kan også i

mange tilfælde opfylde de partikelkrav, der gælder for det nordiske miljømærke,

Svanen

(s.15). At der her kun vurderes emissionen af partikler, må ses som resultat af

en historisk indsnævring af evalueringskriterierne.

I opløbet til den første bekendtgørelse på området varslede således Miljøstyrelsens

Poul Bo Larsen på et forskermøde i 2007 om PAH/tjærestoffer fra brændeovne en

sådan indskrænkning: ”Budskabet

fra Miljøstyrelsen var klart. Fra nu af skulle

omtale af luftforurening fra brændeovne indskrænkes til omtale af partikler … For

forskerne, der havde holdt oplæg på mødet om tjærestoffer, var det et vink med en

vognstang om, at de burde forske i andre emner end PAH fra brændeovne”

(’bogen’,

s. 82f). Forskerne har jo brug for eksterne midler…

Med sin intervention mod PAH-forskningen til fordel for partikelforskning

underkendte Miljøstyrelsens repræsentant enhver interesse i at fortsætte forskningen i

dioxin fra brændeovne. Der skulle gå flere år, før de næste rapporter udkom i hhv.

2017 og 2018. Sidstnævnte med den ovenfor problematiserede bemærkning om, at

indånding af dioxin kunne man se bort fra som sundhedsfare. Den mellemliggende

periode var da også blevet brugt af de danske brændeovnsproducenter til et dygtigt

lobbyarbejde, der skulle udviske alle spor fra tidligere dioxinrapporter, herunder om

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

landsbyen Gundsømagle (’bogen’, afsnit I A

Luftkvalitet i en landsby).

DAPOs

administrerende direktør intimiderede således forskeren Marianne Glasius, inden hun

skulle holde oplæg på et møde i Folketingets miljøudvalg, ved at bede om at hun ikke

skulle nævne Gundsømagle.

Som sagt, kan partikler og dioxin ikke reduceres samtidigt. Ikke at inddrage dioxin i

kriterierne for brændeovnenes regulering, herunder typegodkendelsen, er derfor ikke

kun farligt for folkesundheden, men også et brud med Danmarks forpligtelser over

for Stockholmkonventionen om persistente organiske stoffer. Det ville være rimeligt

at inddrage dioxinudledningen fra brændeovne i en sundhedsøkonomisk funderet

samfundsøkonomisk analyse.

Danmarks brændeovnsbranche har imidlertid aldrig i forhold til deres egne produkter

anerkendt, at minimering af dioxinforurening er et forskningsbaseret krav. I en mail

til LOB skrev DAPOs administrerende direktør således i februar 2013:

SV: DAPOs hjemmeside

Date 11. feb. 2013 12.50

Fra: Peter Jessen Hansen

Til: Solveig Czeskleba-Dupont

Jeg synes nok, at du giver brændeovne en for stor skyld i ældres og svagelige

menneskers helbredstilstand. Skulle vi gå mere drastisk til værks, ja så ville et forbud

mod bilisme samt en radikal holdning til partikelforurening i østlande batte meget

mere. Vi kan vel ikke blive uenige om, at brænderøg i Danmark står for en

forsvindende lille del af den totale forurening. Dermed ikke være sagt, at en lokal

forurening fra enkelte brugere kan være irriterende for naboer og folk med et svagt

helbred. DAPO´s holdning er i disse tilfælde helt klar. Giv synderen en advarsel,

fortæl ham, hvordan og med hvad han skal fyre. Hjælper det ikke, ja så luk

skorstenen! Én af DMU´s seneste rapporter pointerer jo netop, at det er de få, der

står for den største forurening. Hvad med et samarbejde om at få en renere luft i

stedet for denne frugtesløse slåen løs på hinanden?

p.s. når I skævvrider data, er det f.eks. når I maler dioxinspøgelset frem i forbindelse

med brændeovne. ALLE forskere er enige om, at i forbindelse med brænderøg er et

ikke - eksisterende problem.

Med venlig hilsen Peter Jessen Hansen Adm. Direktør / Managing director MORSØ

Jernstøberi A/S.

LOBs anbefaling: Lobbyister for brændeovne og andre små træfyringsanlæg bør ikke

kunne trumfe forskningsbaseret viden som den, LOB i en årrække har formidlet, bl.a.

via vores hjemmeside

www.braenderoeg.dk,

Vidensarkiv.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

KLIMAPÅVIRKNING

Parisaftalen hører under den oprindelige, i 1992 i Rio vedtagne klimakonvention

(UNFCCC). Når Danmark i sin ’National Inventory Report’ til konventionen

indberetter emissionerne siden 1990, anvendes for træfyring den traditionelle

emissionsfaktor på 112 kg CO2 per energieffekten GJ. På denne måde blev der f.eks.

for 2014 med det daværende brændselsforbrug indberettet et CO2-udslip fra

brændeovne og lignende på 3,5 millioner tons CO2 (’bogen’, tabel 1, s. 57).

På grund af Kyoto-protokollens bindende reduktionsforpligtelser blev nationale

opgørelser over CO2-emissionen op til perioden 2008-2012 en omstridt sag. På COP

6 i år 2000 i Haag nedbrød forhandlingerne bl.a., fordi forhandlingsleder Pronk ikke

fik vedtaget sit forslag om at inddrage biologiske kilder og dræn i regnskaberne.

xvi

Tyske regeringsrådgivere i WGBU havde allerede i året efter Kyotokonferencen

påpeget alvorlige mangler i, overhovedet at inddrage biologiske kilder og dræn.

xvii

Kritiske indsigter blev imidlertid i 2006 sat til side i form af de nævnte IPCC

Guidelines, der knæsatte beregningsmetoden for ’Kyoto-CO2’. Den omtales i

lovforslaget, s.16 om

’klimamæssige konsekvenser’

således:

CO2-udledning fra

afbrænding af biomasse er ifølge FN-reglerne defineret som drivhusgasneutralt, der

hvor biomassen forbruges. Det sker under forudsætning af, at udtaget af biomasse i

stedet opgøres i produktionslandenes klimaregnskab for arealsektoren.

I dag må

denne regel anses for at være problematisk og utidssvarende, idet Kyoto-protokollens

bindende reduktioner hører fortiden til og er erstattet gennem frivillige

reduktionshensigter. For reguleringen af energisektoren er det mere transparent at

inkludere CO2-udslip fra brændeovnene direkte i klimaregnskaberne. At der hermed

ikke kan vises emissionsreduktioner siden 1990, kan ikke være en legitim grund til at

bibeholde de sektoralt rollefordelte målinger i ’Kyoto-CO2’.

Trægheden i regelsættet burde heller ikke motiveres af nationale fordele ved

international handel med skovbiomasse. Herom hedder det i lovforslaget:

Regnskabsmæssigt påvirker lovforslaget…ikke udledninger af CO2 fra importeret

biomasse, hvorimod et fald af forbrug af brænde fra danske skove tæller positivt i det

danske LULUCF-regnskab.

Afsnittets indledende påstand er tilsvarende:

Den

påtænkte udmøntning af lovforslaget vil have begrænsede klimamæssige

konsekvenser.

Underforstået: begrænset vægt i klimaregnskaberne. De ville se

anderledes ud, hvis de reelle, flere millioner tons omfattende CO2-emissioner fra

brændeovne blev regnet med.

LOBs anbefaling: Analogt til udsagnene om Black Carbon er det et mere retvisende

perspektiv at udfase brændeovne:

Lovforslaget vil i det omfang udmøntningen

medfører, at borgere nedlægger deres brændeovne eller pejseindsatse, reducere

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

udledningen af CO2, som ikke er en del af partikelforureningen, og som er en

langlivet klimakomponent.

Mon ikke dette perspektiv burde føre til en skærpet kurs

over for små træfyringsanlæg uden røgrensning? Røgrensning for CO2 bliver næppe

rentabel på disse små anlæg…

KOMMUNALE FORSKRIFTER OG MILJØBESKYTTELSESLOVEN

Brændeovnsbekendtgørelsen indeholder endvidere en bestemmelse om, at

kommunalbestyrelsen i en forskrift kan fastsætte regler om forureningsbegrænsende

foranstaltninger for så vidt angår fyringsanlæg i et nærmere klart angivet område,

hvor dette er miljømæssigt begrundet

(s.6) Et mindretal af danske kommuner har

benyttet sig af denne mulighed til at udstede sådanne forskrifter, men måske ikke i

fuldt kendskab til følgende bemærkning:

Bestemmelsen er udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1, og af

dennes forarbejder fremgår, at særligt indgribende foranstaltninger skal forelægges

Folketinget i form af lovforslag, uanset om der måtte være hjemmel til at fastsætte

regler i form af bekendtgørelser med hjemmel i loven, jf. Folketingstidende 1990-91

(2. samling), tillæg A, spalte 1535.

En sådan mulig rekurs til Folketinget er der i hvert fald ikke noget oplyst om i Lejre

kommunes

FORSKRIFT FOR BRUG AF BRÆNDEOVNE, PILLEFYR OG ANDRE

OVNE TIL FAST BRÆNDSEL.

Forskriften åbner ellers for ret indgribende

foranstaltninger i sin §14 om ”Omgivelser

og vejrforhold: §14. Lejre Kommune kan

forbyde brug af en ovn til fast brændsel, hvis terræn, placering og højde af

bygninger, træer, skorsten mv. gør området uegnet til brug af den type ovne. Stk. 2 I

konkrete sager kan Lejre Kommune kræve, at ovne ikke må bruges under særlige

vejrhold.”

Hvis henvisningen til forarbejderne til Miljøbeskyttelsesloven skal stå til

troende, betyder det så, at Lejre kommune ingen lovhjemmel har til at gennemføre

indgreb mod brug af en ovn, selvom den vurderer at området for dennes lokation er

uegnet til en given ovntype? Eller er dette slet ikke, hvad der forstås under

’særligt

indgribende foranstaltning’?

Tvivlen består, især fordi kildehenvisningen åbenbart ikke er fyldestgørende.

Pågældende side fra Folketingstidende vedlægges som bilag nedenunder. Der er

hverken i spalte 1535 eller efterfølgende tale om Folketinget, ej heller særligt

indgribende foranstaltninger. Hvor findes disse bemærkninger så?

LOBs anbefaling: Disse tvivlsspørgsmål om forskrifterne afklares , så kommunernes

autoritet på området ikke bliver genstand for ubegrundet tvivl.

Bilag om forarbejder til lov om miljøbeskyttelse

Se næste side

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

SLUTNOTER

William Nazaroff 2008: New directions: It’s time to put the human receptor into air pollution, Atmospheric

Environment vol. 42, 2008, 6565-66

iii

Statens Institut for Folkesundhed (2018): BOLIGMILJØ. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017

Miljøministeriet 2008: Health effects assessment of exposure to particles from wood smoke, Miljøprojekt nr. 1235,

udført af Elsa Nielsen, Marianne Dybdal og Poul Bo Larsen

vii

Allan Astrup Jensen 2018: Dioxin og helbred. boganmeldelse i Kemifokus - Dansk Kemi, 99, nr. 4, s.13

Potentiale for konvertering af naturgasområder til fjernvarme, COWI Consult for energistyrelsen, juli 2020

Bent Sørensen 2000: Renewable Energy, 2nd. ed., s. 477

Rolf C.-Dupont 2021: Better accountancy for a real Hopenhagen; US CHINA LAW REVIEW, vol. 18, nr.1, s. 30 –

viii

Ole Schleicher, red. 2018: In-situ målinger af emissioner fra brændeovne i private boliger, Miljøprojekt nr. 2045,

s.29

WHO Europe (2000): POLYCHLORINATED DIBENZO-DIOXINS AND DIBENZOFURANS. In: Air quality

guidelines for Europe, 2nd ed. Copenhagen, s.104.

http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0005/74732/E71922.pdf

Rolf Czeskleba-Dupont 1987: A comparison of risk assessments for chlorinated dioxins by A.D.I.-values and by

incremental cancer risk estimates; Chemosphere, vol. 16, nos. 8/9, s. 2141 – 46

K.R.Fabig m.fl. 1998: PCDD/PCDF indoor exposure in day-care centers and PCDD/PCDF blood concentrations of

female employees; Environ Heath Perspect 106, suppl.2, 707 – 714

xii

Miljøministeriet/Miljøstyrelsen 2002: NY VIDEN OM DIOXINEMISSIONEN FRA MINDRE

FORBRÆNDINGSANLÆG. I: NY VIDEN FRA MILJØSTYRELSEN, årg. 4, nr. 2, april, s. 9-12; Schleicher, Ole,

Allan Astrup Jensen og Peter Blinksbjerg 2001: MÅLING AF DIOXINEMISSIONEN FRA UDVALGTE

SEKUNDÆRE KILDER. Dk-teknik for Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 649

xiii

Andersen, Jes Sig og René Lyngsø Hvidberg (2017): LABORATORIEMÅLINGER AF EMISSIONER FRA

BRÆNDEOVNE VED FORSKELLIGE FYRINGSTEKNIKKER. Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen, Miljøprojekt

1969

xiv

Klippel, N. og Nussbaumer,T. (2007): WIRKUNG VON VERBRENNUNGSPARTIKELN. Vergleich der

Gesundheitsrelevanz von Holzfeuerungen und Dieselmotoren (Verenum) http://www.verenum.ch/

Publikationen/SBPartikelw.pdf, s.33

Arbejdsrapport fra DMU nr. 212. DIOXIN, PAH OG PARTIKLER FRA BRÆNDEOVNE.

Glasius, M. m.fl. 2005; Arbejdsrapport fra DMU nr. 235. PARTIKLER OG ORGANISKE FORBINDELSER FRA

TRÆFYRING – NYE UNDERSØGELSER AF UDSLIP OG KONCENTRATIONER. Glasius, M. m.fl. 2007

xvi

xvii

Oluf Danielsen 2015: Klimaet på dagsordenen – dansk klimadebat 1988 – 2012, s.425

German Advisory Council on Global Change (WBGU). (1998). The accounting of biological sinks and sources

under the Kyoto Protocol: A step forwards or backwards for global environmental protection?

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HØRINGSSVAR LOB DECEMBER 2021

LOBs tidligere høringssvar (siden 2016)

21.01.16

HØRINGSSVAR

UDKAST TIL VEJLEDNING OM REGULERING AF LUFTFORURENING

FRA BRÆNDEOVNE OG BRÆNDEKEDLER (Undgå røg fra hus til hus). Jf. Miljø- og Fødevareministeriets

Høringsnotat: Vejledning om regulering af luftforurening fra

brændefyring (Brændeovnsbekendtgørelsen m.m.), J. Nr. MST-5230-00257, s.58-91

11.12.2017

HØRINGSSVAR

UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM REGULERING AF LUFTFORURENING FRA FYRINGSANLÆG TIL

FAST BRÆNDSEL UNDER 1 MW, 2017. (Journalnummer: MST 5230-00368)

7.1.2019

HØRINGSSVAR

VEDR. BEKENDTGØRELSE OM GODTGØRELSE TIL SKROTNING AF ÆLDRE

BRÆNDEOVNE OG PEJSEINDSATSE (november 2018) J.Nr. MST-022-00389

8.3.2019

HØRINGSSVAR

VEDR. UDKAST TIL NATIONALT PROGRAM FOR REDUKTION AF LUFTFORURENING OG

MILJØVURDERING (journalnummer 2019-1203)

23.11.2020

HØRINGSSVAR

VEDR. LOVFORSLAG OM EJERSKIFTE (L 54) (journalnummer 2020-2326)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122245 -- BILAG 3 -- [ Braenderog og helbred_ny-f ] --

BRÆNDERØG

OG HELBRED

Fra kilde til krop

Solveig Czeskleba-Dupont

DE S MAN

)

NDE NALRO

k Kemi

SPÆ IMI

Dan

trup,

(Alla

CNAS

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

BRÆNDERØG OG HELBRED

Fra kilde til krop

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Forord til e-bogs-udgaven

Bogens forfatter Solveig Czeskleba-Dupont kunne desværre ikke selv rea-

lisere planerne om en e-bog. Hun var dog klar over, at teksten herved er

nemmere tilgængelig og dermed bidrager bedre til at gøre den møjsom-

meligt indsamlede viden til et fælles gode. Det var hendes åbenhed som

skribent og en service for læserne, der nu kommer til sin fulde ret.

Bagest i bogen findes mindeord og en nekrolog. Sidstnævnte skrev jeg i

ugerne efter Solveigs død den 31.12.2019 til hjemmesiden af Landsforeningen

til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) – den organisation, hun havde

stået for til det sidste. Se også https://www.braenderoeg.dk/news.php?id=122.

LOB blev dannet i 2009, efter at det var lykkedes at få gennemført en

første regulering af brændeovns-området i form af en ren administrativ

bekendtgørelse, udstedt af Miljøministeriet/Miljøstyrelsen. Dermed var

spørgsmålet sat på dagsordenen, men langt fra at blive løst. Lobbyister fra

både ovnproducenternes og skorstensfejernes organisationer vinder let ge-

hør for deres forsvar for ekspansionen i brug af brændeovne, som slog

igennem omkring årtusindskiftet.

Til gengæld er røg-ofrene ladt i stikken af tilsynsmyndigheden, kommu-

nerne, fordi disse selv er svigtet politisk og af det centrale embedsværk. Efter

årtusindskiftet har systemet opgivet at samtænke miljø og sundhed. Dette var

ellers et regeringsanliggende, indtil det såkaldte Svend-Auken-imperium

blev torpederet. Foruden miljøforkæmpere måtte også kritiske læger bekla-

ge, at luftbårne sygdomme ikke vurderes tilstrækkeligt i sundhedssystemet.

Som led i sit virke i LOB var Solveig i kritisk dialog med både admini-

stratorer og forskere. Da disse er underlagt pligten til myndighedsbetje-

ning, kunne hun med stumperne, og som fri forskningsformidler, sætte et

puslespil af rapporter og indberetninger til internationale organisationer

sammen for at fastholde det kritiske billede, der på denne måde tegner sig.

Som geograf er det hendes ærinde, at pege på boligområdernes udformning

og mikroklimatiske forhold som mellemled mellem giftstofferne i røgen

og de kropslige sygdomme, som de forvolder, jf. bogens tre hoveddele.

Bogen skal læses i denne ånd. Som miljøkemikeren Allan Astrup skrev i

sin anmeldelse i fagbladet Dansk Kemi: “Debatbogen kræver ikke teknisk

indsigt at læse, og den er samtidig ligeså spændende som en kriminalroman”.

God læselyst!

Rolf Czeskleba-Dupont

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

BRÆNDERØG

OG HELBRED

Fra kilde til krop

Solveig Czeskleba-Dupont

CNAS

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

BRÆNDERØG OG HELBRED

– Fra kilde til krop

1. udgave, 1. oplag, 2018

ISBN 978-87-970253-0-7

2. forbedret og udvidet, elektronisk udgave 2020

ISBN 978-87-970253-1-4

Forfatter: Solveig Czeskleba-Dupont

Korrektur: Lena Hemdorff og Rolf Czeskleba-Dupont

Grafisk bearbejdning af illustrationer: Kristian Isbrand

Omslag: Peter Schultz Jørgensen og Karina Møller Johansen

Layout: Karina Møller Johansen

Tryk: AKAPRINT a/s, Aarhus

Illustrationer:

Omslag: Jane Ditzel og Erik Kildegaard Rasmussen

Figur 37. COWI

Figur 49. Medicinsk illustration: Kari C. Toverud, MS, CMI (certificeret medicinsk

illustrator i fagligt samarbejde med Olav Sand)

Foto side 239: Lisbeth Holten

Øvrige illustrationer: Se figur- og tabeloversigt bagerst i bogen.

Alle rettigheder forbeholdes.

Ingen del af den trykte bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen

form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på

plade eller bånd, overført til databanker eller på anden måde, uden forlagets skriftlige

tilladelse.

Udgivet med støtte fra MCS Foreningen – Foreningen for Duft- og Kemikalie-

overfølsomme og LOB

–

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening.

Forlaget CNAS

Hyldebjerg 25,

4330, Hvalsø

[email protected]

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Indholdsfortegnelse

Forord til e-bogs-udgaven 2

Forord 7

Indledning 9

Brændeovnsrøgens sammensætning 17

A. Luftkvalitet i en landsby 19

B. Dioxin i brændeovnsrøg – historien bag vores viden 28

C. Tjærestoffer 42

D. Andre forurenende stoffer i røgen 53

E. Fra svævestøv til nanopartikler

F. Tyve års erfaringer med brændeovnsrøg 72

II Fra kilde til krop 75

Indledning 77

A. Møde om tjærestoffer på RUC 2007 78

B. Brændeforbrug og partikelemissioner 85

C. Luftkvalitet, eksponering og helbredseffekter 98

D. Lokale røgfælder 108

E. Boligmiljøundersøgelser 114

F. Måling af røggener 120

G. Mangelfuld viden og regulering

125

III Helbredseffekter fra brændeovnsrøg 127

A. Cases om røggenerede 129

B. Sundhedsskadelig eksponering 134

C. Udvælgelse af sundhedsskadelige stoffer

147

D. Tungmetaller, især cadmium 148

E. Benzen – et flygtigt, organisk stof

153

F. Tjærestoffer

157

G. Dioxin 164

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

H. Partikler 171

I. Kombinationseffekter fra brænderøg 176

Opsamling og anbefalinger 185

BILAG 191

Nøglebegreber 192

Ordforklaringer 193

Forkortelser 202

Kemiske betegnelser 204

Måleenheder 205

Litteraturoversigt 207

Figur- og tabeloversigt 225

Udvidet indholdsfortegnelse 230

To nekrologer 236-238

Solveig Czeskleba-Dupont 239

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Forord

Luftforurening er et stort sundheds- og miljøproblem mange steder i ver-

den. I Danmark er små træfyringsanlæg den største kilde til luftens indhold

af partikler og en lang række sundhedsskadelige stoffer. De samfundsmæs-

sige omkostninger på grund af miljø- og helbredsmæssige konsekvenser

ved brug af sådanne anlæg er store, og myndighedernes reguleringer har

hidtil ikke været tilstrækkelige.

Ude blandt folk i almindelighed er uvidenheden om brænderøgens sund-

hedsskader stor. Mange børneinstitutioner benytter således ofte bål på le-

gepladsen som aktivitet i ‘frisk luft’, og boligejere har fået installeret bræn-

deovne og pillefyr i den tro, at det er miljøvenlig opvarmning.

Såvel medlemmer fra MCS Foreningen – Foreningen for Duft- og Ke-

mikalieoverfølsomme som fra LOB – Landsforeningen til Oplysning om

Brænderøgsforurening har gennem en lang årrække gjort myndighederne

opmærksomme på de omfattende røggener i boligkvarterer, men desværre

uden gennemslagskraft.

MCS Foreningen blev stiftet tilbage i februar 1994.

Foreningens hovedformål er:

• at udbrede viden om og kendskab til duft- og kemikalieoverfølsomhed

(MCS),

• at give råd og vejledning til duft- og kemikalieoverfølsomme og deres

pårørende,

• at følge med i den forskning, der finder sted på området, nationalt såvel

som internationalt.

Læs mere på mcsforeningen.dk

LOB blev stiftet i 2009 og arbejder for

• at fremme kendskabet til brænderøgens skadelige virkninger for at få

fjernet røggener fra boligområder,

• at opbygge et vidensarkiv,

• at bistå medlemmer i deres klagesager over røggener.

Læs mere på brænderøg.dk

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Efter flere år som formand for LOB besluttede jeg at skrive en oplysende

bog om brænderøg, miljø og sundhed. Indholdet i bogen er indsamlet fra

videnskabelige rapporter, såvel danske som udenlandske og er her forsøgt

præsenteret så klart som muligt ved hjælp af mange figurer. Det første ka-

pitel drejer sig om brændeovnsrøgens sammensætning, derefter følger et

kapitel om brændeovnenes rumlige udbredelse i Danmark og dermed eks-

poneringens udvikling siden 2000. Bogens tredje kapitel har samlet viden

om helbredseffekter fra brænderøg. Bogen slutter med en appel til myndig-

hederne om at tage brænderøgsproblematikken alvorlig og trække de nød-

vendige konsekvenser heraf.

Tak til de mange mennesker, som gennem årene har støttet oplysnings-

arbejdet om brænderøg. Tak til bestyrelser og andre medlemmer i LOB og

MCS for inspirerende samarbejde gennem tiden og for at have delt deres

bekymringer over brænderøgsforurening med mig. – En speciel tak til

MCS Foreningen for økonomisk støtte til bogens udgivelse.

Jeg vil også takke Ib Andresen, Allan Astrup Jensen, Lene Ingemann

Jørgensen, Peter Schultz Jørgensen, Ib Larsen, Birgit Lohmann, Kamma

Skov for konstruktive kommentarer til bogens tekst, Lene Hemdorff for

hendes uundværlige korrekturlæsning og Karina Møller Johansen for grun-

dig hjælp til bogens layout. De fejl og mangler, bogen rummer, må jeg selv

tage ansvar for.

Vores sønner skal have tak for deres tålmodighed over for mit miljøar-

bejde.

Til sidst vil jeg udtrykke min taknemmelighed og kærlighed til Rolf, der

har fulgt mit arbejde både ved min geografiundervisning i gymnasiet og i

kampen mod misinformation i forhold til brændeovnsfyring i de senere år.

Din omsorg over for mig, de inspirerende samtaler, som vi har haft og din

tilgang til tilværelsen har været helt afgørende for mig og for bogens ud-

formning.

Solveig Czeskleba-Dupont

Januar 2018, Hvalsø

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Indledning

En dag i september år 2000 mærkede vi brænderøg ude i vores have. Det

havde vi ikke oplevet før. Overraskede kunne vi se, at røgen kom fra en ny,

lavtsiddende skorsten på et naborækkehus, og at afkastet kun nåede op til

vores vinduer på 1. sal. Ved en opringning til den lokale skorstensfejerme-

ster fik vi at vide, at der ikke var noget at beklage sig over, da skorstenen

overholdt reglerne.

På den måde begyndte en langvarig konflikt med naboer, skorstensfejer

og kommune om skorstenshøjder i vort boligkvarter. Heldigvis var vi ikke

alene. Tre andre familier i bebyggelsen var også generet af røgen fra lavt-

siddende skorstene, og efter et par år gik grundejerforeningen ind i sagen

og støttede vores klage til Hvalsø Kommune.

Forinden havde Embedslægeinstitutionen i Roskilde skrevet til kommu-

nen om vores sag og påpeget farerne for kræft pga. tjærestofindhold i

brænderøg. Embedslægerne anbefalede, at “luftforureningen med røg fra

de lave skorstene blev bragt til ophør eller kontrolleret, således at den ikke

gav anledning til sundhedsmæssige gener, belastninger eller skader.”

Endelig i maj 2003 blev de lave skorstene flyttet og ført op over tagryg

som følge af et påbud fra kommunen. Den gang oplevede vi dette som en

acceptabel løsning for rækkehusbebyggelsen

Hyldebjerg, men normaliseringen har vist sig ikke at være optimal for

beboerne. Luften er stadigvæk røgfyldt i stille vejr.

Kontakter til andre brænderøgsinteresserede

I oktober 2003 sendte en gruppe mennesker en mail om brænderøgsgener

til forskellige myndigheder og institutioner. Overskriften var

Sundheds-

skadelig røg fra brændeovne, et upåagtet problem,

og de underskrev sig

Interessegruppen for kemi og sundhed.

I skrivelsen fortalte de om, hvorfor

brændeovnsrøg er sundhedsskadelig, hvordan lovgivningen på området er

utilstrækkelig, og hvordan Miljøstyrelsen og kommunerne hidtil havde af-

vist klager over forurening fra træfyring. Formålet med mailen var at ori-

entere bredt om problemerne i håb om, at modtagerne ville benytte deres

egne muligheder for at gøre noget ved sagen. Gruppen havde hentet inspi-

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ration fra US-amerikanske hjemmesider og fik også hurtigt opbygget deres

egen hjemmeside, som har været inspirerende læsning for os.

I løbet af 2004 fik vi et samarbejde op at stå med flere af interessegrup-

pens medlemmer. Sammen deltog vi i offentlige møder om luftforurening

i København, både hos Ingeniørforeningen og i Eigtveds Pakhus, hvor

Miljøstyrelsens store møde om luftforurening blev afholdt i september

2005. Begge steder var hovedemnet brænderøgsmålingerne i Gundsømag-

le.

Vi blev efterhånden klar over, at en offentlig regulering af brændeovns-

området var vigtig på baggrund af det stærkt stigende antal brændeovne

rundt om i landet og den meget store import af billigt brændsel, som Dan-

marks Statistik dokumenterede. Men en foreslået svanemærkning ville

langt fra være tilstrækkelig til at styre dette eksploderende område. Derfor

pegede vi i medier og over for myndigheder på følgende reguleringer in-

spireret af en amerikansk hjemmeside.

• Myndighederne skal oplyse tydeligt om de sundhedsskadelige effekter

ved brændeovnsrøg.

• Reklamer for brændeovne skal forbydes, ligesom tobaksreklamer er ble-

vet forbudt.

• Myndighederne skal kunne forbyde brugen af brændeovne i åben og

tæt-lav bebyggelse, hvor lokale forhold tilsiger det.

• Brænde skal pålægges CO

-afgifter, da det er en myte, at forbrænding af

træ er CO

- neutralt.

• Myndighederne skal fremme brugen af mere energieffektive og miljø-

venlige opvarmningsmetoder som fjernvarme, naturgasfyr, sol, vind og

varmepumpe vha. afgifter og tilskud samt gennem en skærpet varme-

planlægning.

Kampen mod brænderøgsforurening viste sig at blive et langvarigt projekt.

I 2005 kontaktede vi Foreningen for Miljø og Folkesundhed, og sammen

tog vi initiativ til det første kritiske møde i Hovedstadsregionen om forure-

ning fra brændeovne. Mødet blev holdt på Panum Instituttet i januar 2006

og fik stor opmærksomhed.

1. www.kemisund.dk

2. Se mere i bogens del I.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Som repræsentant for forskellige NGO’er blev jeg i foråret 2007 invite-

ret til at holde et oplæg for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg på

Christiansborg. Anledningen var en eksperthøring om samspillet mellem

brænderøgsforurening og folkesundhed. De øvrige oplægsholdere var pro-

fessorerne Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet, Steffen Loft, Køben-

havns Universitet, og Kim Dam-Johansen, Danmarks Tekniske Universi-

tet; desuden Marianne Glasius, forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser,

Peter Jessen Hansen, direktør for Morsø Jernstøberi A/S, og Theodor Kri-

stensen, Skorstensfejerlaugets oldermand. På dette tidspunkt var arbejdet

med at udforme den første bekendtgørelse for brændeovnsområdet i fuld

gang i Miljøstyrelsen. – På ekspertmødet foreslog jeg forskellige løsninger

til at reducere generne fra røgforureningen, og mit forslag om regulering i

særligt belastede boligområder faldt i god jord hos Miljøstyrelsens deltager

i mødet.

Også Astma-Allergi Forbundet støttede tidligt vort oplysningsarbejde

om brændeovnsrøg og var medarrangør af et offentligt møde om tjærestof-

fer på RUC i efteråret 2007.

På dette møde blev det klart for os, at Miljø-

styrelsen siden foråret havde ændret holdning til, hvilken vej myndighe-

derne skulle følge i forhold til regulering af emissioner fra brændeovne.

Det kom til at præge det endelige arbejde med brændeovnsbekendtgørel-

sen. Blandt andet blev der ikke udstedt en vejledning til kommunerne om,

hvordan arbejdet ved klager fra borgere over ubehagelig røglugt og røg-

nedslag skulle foregå. For os så det ud til, at det var vigtigere for Ministe-

riet at beskytte selve teknologien end at beskytte mennesker imod røgge-

ner.

Landsforeningen til

Oplysning om Brænderøgsforurening

Ofte har vi oplevet, at det er vanskeligt at komme igennem med vores vi-

den og erfaringer til pressen og til myndigheder. Kommunerne, som var og

stadig er tilsynsmyndighed ved luftforurening, har mange gange været nø-

lende over for røgklager, og ejere af de små træfyringsanlæg benægter

gerne, at der kan være problemer. – Naboer i nyere huse med mekanisk

ventilation, varmepumpe og/eller varmegenvinding oplever gang på gang,

3. Czeskleba-Dupont, S. (2007)

4. Se indledningen til del II

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

at naboens generende brænderøg bliver trukket ind i boligen. Det sker,

fordi brændeovne og ventilationsanlæg konkurrerer om luftens ilt. Her

savner vi en bedre statslig regulering.

Familier, som står over for denne type nabokonflikter, føler sig hjælpe-

løse. Derfor opstod der behov for at organisere sig i en forening, og i 2009

blev Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB)

dannet. Bestyrelsen fik hurtigt en hjemmeside op at stå med hjælp fra en

IT-kyndig søn til en af foreningens medlemmer, og på den måde kom vi i

forbindelse med mennesker fra hele landet, som har været eller er besværet

af luftforurening ved og i deres bolig. Hjemmesiden har vi benyttet til at

præsentere en omfattende viden om luftforurening, helbredseffekter og om

dansk og international lovgivning på området.

I 2011 blev et af LOB’s medlemmer involveret i en retssag om alvorlige

røggener i Guldborgsund Kommune. Røgen kom fra et stort brændefyr,

som opvarmede seks lejligheder midt i et boligområde. Røgen bredte sig

hyppigt til naboejendommene, og efter mange klager med billeddokumen-

tation til kommunen fik ejerne af brændefyret et påbud om at forhøje skor-

stenen, sådan at der kunne opnås fri fortynding af røgen. Ejerne valgte at

overhøre påbuddet, hvorefter kommunen anmeldte sagen til politiet. Det

blev til en straffesag i Byretten, som ejerne tabte. Imidlertid ankede de sa-

gen til Landsretten, men tabte også her. Til grund for landsretsdommen lå

“at der i ikke ubetydeligt omfang forekom og stadig forekommer røg-

nedslag i gaden samt ved de omkringliggende beboelsesejendomme ved

visse sædvanlige vindforhold. – På denne baggrund finder landsretten

det godtgjort, at fyringsanlægget på de tiltaltes ejendom var og fortsat er

årsag til væsentlig forurening i den betydning, hvor dette udtryk anven-

des i § 42 i miljøbeskyttelsesloven.”

Sagen er blevet beskrevet i Politikken den 27. september 2012 under over-

skriften

Skorstensrøg på Falster får følger for hele landet.

Desværre fik Guldborgsundsagen ikke den betydning, som vi havde håbet

på. – Det undrede og frustrerede os, indtil vi fandt forklaringen i Jesper

Tynells bog

Mørkelygten,

der beskriver, hvordan Centraladministrationen

5. www.brænderøg.dk

6. Østre Landsret (2012): s. 7

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

markedsfører regeringens politik ved at tilskære tal, jura og fakta efter for-

godtbefindende. Tynell refererer en embedsmands udtalelse således:

“Kunsten består ofte i at give offentligheden et bestemt fortegnet indtryk

af virkeligheden, uden at ministeren eller ministeriet af den grund kan

fanges i at tale direkte usandt eller i at foretage sig noget klart ulovligt.”

På grund af offentlighedens manglende viden om helbredseffekter fra

brænderøg og de kommunale myndigheders afvisende holdning ved klage-

sager har LOB’s og MCS Foreningens bestyrelser oplevet et stigende be-

hov for i bogform at præsentere den viden om brænderøg og helbredsef-

fekter, som vi har indsamlet.

Bogens opbygning

Overordnet består bogen af tre dele. Første del bliver indledt med et afsnit

om målinger af brændeovnsrøg og luftforurening i landsbyen Gundsømag-

le fra 2002 til 2005. På grund af disse undersøgelser fik offentligheden den

første antydning af, at der kunne komme alvorlige gener fra brændeovne.

Derefter følger afsnit om emissioner fra danske kilder af dioxin, tjærestof-

fer, røgpartikler og andre forurenende stoffer fra de små træfyringsanlæg.

Anden del følger brænderøgen

Fra kilde til krop.

Her og i del III har vi

anvendt Arne Scheel Thomsens model af ekspositionsveje for luftforure-

ning.

–

Vejen fra brændeovne og pillefyr til mennesker og miljø er kort,

men kompliceret. Den omfatter alle trin fra ‘skorstensudledning’ over

transport i luften til påvirkning af organismerne samt deraf følgende syg-

domme og gener.

Ved kritisk bearbejdning af kildematerialet til anden del opdagede vi,

hvor store vanskeligheder Energistyrelsen har haft med at opgøre brænde-

forbruget i Danmark. Dette har også smittet af på andre dele af Centralad-

ministrationen. Vi klarlægger disse problemers betydning for vurdering af

forureningens omfang fra små træfyringsanlæg, især for omfanget af fine

partikler og dioxiner. Vi må konstatere, at de centrale myndigheders ud-

sagn om brændeovnenes mindre emissioner siden 2007 er misvisende.

7. Tynell, Jesper (2014), s. 15

8. Thomsen, Arne Scheel (1987)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

LOB’s erfaringer med røggener bliver uddybet ved hjælp af eksempler

på lokale røgfælder, omtale af resultater fra landsdækkende boligmiljøun-

dersøgelser og endelig ved eksempler på LOB’s indikative partikelmålin-

ger i boligkvarterer. De udendørs partikelmålinger nær boliger har påvist

vanskelighederne ved at gennemføre et effektivt kommunalt tilsyn, da

emissioner fra brændeovne o.l. er kaotiske processer og varierer hele tiden.

Den væsentlige forurening fra et brændefyr i Guldborgsund Kommune,

som vi omtalte ovenfor, blev kun fyldigt dokumenteret pga. klagernes

mange fotos og den kommunale sagsbehandlers hyppige tilsyn. Generelt

konkluderer vi, at regulering af forurening fra små træfyringsanlæg har

været hæmmet af lovgivningens og offentlighedens syn på den private

sfære: “Man har ret til at fyre i sin brændeovn, selv hvis det generer nabo-

erne.”

I tredje del beskriver vi de seneste års forskningsresultater om menne-

skekroppens eksponering for brænderøgens skadestoffer og sundhedsef-

fekterne herfra. Fra Sundhedsstyrelsens og Miljøstyrelsens side har udmel-

dinger om helbredseffekter oftest været meget kortfattede, og når dette er

blevet påpeget, har svaret været, at “vi vil ikke skræmme folk”. Kun inden

for Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og

Sundhed findes der nu referater, som indeholder kritiske resultater, der be-

kræfter påstandene i denne bog om dioxin som hormonsforstyrrende stof,

om eksponering for brænderøg og om mulige afhjælpende foranstaltnin-

ger

. Torben Sigsgaard, professor på Institut for Folkesundhed, Aarhus

Universitet, tilsluttede sig dette og udtalte i 2016: “Den tilgængelige viden

peger på, at vi burde lade være med at fyre i brændeovne, specielt i de tæt-

befolkede områder. Det er en gammeldags opvarmningskilde, der påvirker

vores helbred og bidrager til klimaforandringer – det burde vi undgå.”

over en bred introduktion til emnet har vi koncentreret os om effekter fra

stoffer som cadmium, benzen, tjærestoffer, dioxin, nanopartikler og fra

kombinationer af stoffer. Dette er suppleret med beskrivelser fra LOB’s og

MCS Foreningens medlemmer af deres ubehag og gener i mødet med

brænderøg.

I arbejdet med

BRÆNDERØG OG HELBRED

har vi savnet en egentlig

teknologivurdering af træfyringsanlæg ud fra forsigtighedsprincippet, så-

dan som det var almindeligt inden for miljøområdet i 1990’erne. Men vi

9. Sundhedsstyrelsen (2017): s. 26, 68 og 69

10. Bolius (2016): s. 39

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

håber på, at en ændring er på vej med de nye projekter, som Miljøstyrelsen

har sat i gang, og som kort bliver omtalt i bogens sidste afsnit.

Læsevejledning

For at gøre bogens tekst lettere tilgængelig er den illustreret af mange dia-

grammer, tabeller og fotos. Bagest i bogen er der indføjet et bilag med

ordforklaringer, forkortelser, kemiske udtryk og måleenheder. Til sidst er

der oversigter over anvendt litteratur, figurer og tabeller og en udvidet ind-

holdsfortegnelse, som kan hjælpe læseren til at få overblik over bogens

mange forskellige emner.

De tre hovedafsnit kan læses uafhængigt af hinanden.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DEL I

Brændeovnsrøgens

sammensætning

Luftkvalitet i en landsby 19

Dioxin i brændeovnsrøg – historien bag vores viden 28

Tjærestoffer 42

Andre forurenende stoffer i røgen 53

Fra svævestøv til nanopartikler

Tyve års erfaringer med brændeovnsrøg 72

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Foto: Erik Kildegaard Rasmussen

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

A. Luftkvalitet i en landsby

Indledning 19

Skorstensmålinger 20

Målinger af luftkvalitet 23

Partikelmålinger i Gundsømagle og ved H.C. Andersens Boulevard 25

Konklusioner om luftkvalitet i Gundsømagle 26

Pressens reaktion 27

Indledning

Med den socialdemokratisk ledede regering i 1990’erne og Svend Auken

som miljøminister kom miljøet for alvor på dagsordenen her i Danmark.

Det gjaldt også problemer med luftkvalitet. Forskere kunne påvise sund-

hedsskadelige stoffer i byluften såsom tjærestoffer og benzen, og der blev

produceret forskningsbaserede rapporter om emnet. Opmærksomheden

rettede sig efterhånden mod kilderne til luftforureningen. Man var klar

over, at hvis forureningen blev udsendt i lav højde, var mulighederne for

spredning mindre, end hvis den blev udsendt fra en høj fabriksskorsten.

Derfor kom både trafik og villafyr i fokus.

Omkring år 2000 begyndte brændeovne at blive mere synlige i landets

boligområder, og lugtgener fra brændeovne i boligkvarterer blev emne for

en landsdækkende bolig- og miljøundersøgelse.

Antallet af små træfy-

ringsanlæg hos private steg med de højere oliepriser, og der blev fyret langt

mere i dem end tidligere. Samtidigt påviste en forskergruppe ved DK-Tek-

nik (privat, teknologisk konsulentvirksomhed) markante dioxinudslip i la-

boratoriet fra fyring med træ. – Kunne dioxin også være et voksende pro-

blem ved brændeovnsfyring og ikke kun ved større affaldsforbrændingsan-

læg, som kom i søgelyset i 1980’erne?

Mistanken om dioxin var stærkt foruroligende, fordi dioxin er blandt de

giftigste stoffer, der kendes. Det bliver ikke fremstillet kommercielt, men

dannes utilsigtet ved forbrændingsprocesser. Træstof kan danne grundlag

for denne proces, og derfor kan dioxin findes i røggas og blive udsendt til

11. Lis Keiding (2003)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

atmosfæren. Dioxin kommer ind i fødekæderne via atmosfærisk nedfald

over land- eller havområder, nedbrydes meget langsomt og er uopløselig i

vand. Men det kan opløses i organismernes fedtstoffer. Derfor bliver dio-

xin opkoncentreret i fødekæderne, og det findes således i modermælk. Dio-

xin er et af de stoffer, som det internationale samfund kraftigst opfordrer til

at undgå dannelsen af.

For at få spørgsmålet om dioxin i boligområder undersøgt afsatte Miljø-

styrelsen økonomiske midler til en omfattende undersøgelse af luftkvalite-

ten i et brændeovnskvarter nær Roskilde, nærmere bestemt Gundsømagle.

Undersøgelserne blev gennemført i perioden 2002-2005 af Danmarks Mil-

jøundersøgelser (DMU) sammen med Force Technology (tidl. DK-Tek-

nik). Dataindsamlingen foregik dels ved målinger på skorstene i et række-

huskvarter og dels ved luftmålinger vha. målestation placeret i kvarteret.

Skorstensmålinger

Skorstensmålingerne i Gundsømagle foregik både i vinteren 2003-2004 og

i januar-marts 2005. Ejerne af brændeovnene var blevet instrueret i at fyre

korrekt og med tørt, rent træ for at minimere forureningen fra fyringen.

Nogle af resultaterne fra 2005 er vist nedenfor i tre søjlediagrammer.

160

140

120

100

ng I-TEQ/kg træ

4A 4B

6A 6B 7A

8B 9A

9B 10A 10B 11A 11B 12A 12B 13A 13B

Figur 1. Dioxinmålinger på skorstene i Gundsømagle 2005.

Kilde: Glasius et al. (2007), s. 15.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ud ad den vandrette akse er skorstenene oplistet. 1a, 1b og 1c henviser

til, at der blev foretaget tre adskilte målinger på skorsten 1. For de øvrige

skorstene var der kun tale om to målinger.

Dioxin blev blandt andet målt i røggassen i ng I-TEQ pr. kg træ. I-TEQ

betyder internationale toksiske dioxinækvivalenter til opsummering af for-

skellige dioxiner. Ud fra diagrammet kan vi se, at dioxin var en del af røgen

i de fleste af de 27 skorstensprøver. Men mængderne var meget forskellige

fra prøve til prøve. Størst var udslippene af dioxin fra skorstenene nr. 1, 7

og 10.

Efter skorstensmålingerne blev dioxinudslippene sat i forhold til røgluf-

ten målt i m

. Gennemsnittet af koncentrationerne var 2,86 ng I-TEQ pr. m

røgluft. Ved sammenligning med emissionsgrænseværdien for dioxin fra

affaldsforbrændingsanlæg og industrianlæg, som er på 0,1ng pr. m

røgluft,

kunne man se, at skorstenene medførte et udslip, der var 28 gange større

end grænseværdien for langt højere skorstene.

Tjærestoffer består ligesom dioxiner af en række forskellige kemiske

forbindelser. De anses for at være kræftfremkaldende eller virke fremmen-

de for den kræftfremkaldende proces. Deres giftighed udtrykkes ved hjælp

af benzo(a)pyren-ækvivalenter, som er defineret i Miljøstyrelsens luftvej-

ledning fra 2001. Måleenheden, der blev benyttet i denne undersøgelse, er

400

350

300

250

200

150

100

mg PAH/kg træ

4A 4B

6B 7A

8B 9A

9B 10A 10B 11A 11B 12A 12B 13A 13B

Figur 2. Målinger af PAH (tjærestoffer) på skorstene i Gundsømagle 2005.

Kilde: Glasius et al. (2007), s. 15.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

i mg PAH pr. kg træ. Alle skorstene udsendte tjærestoffer, men udslippene

var af forskelligt omfang. Skorstenene nr. 8 og 13 udsendte mest PAH. Det

vil sige, at det er helt andre skorstene end i tilfældet ovenfor med dioxin.

partikler (g/kg træ)

4A 4B

6A 6B 7A

8B 9A

9B 10A 10B 11A 11B 12A 12B 13A 13B

Figur 3. Partikelmålinger på skorstene i Gundsømagle 2005.

Kilde: Glasius et al. (2007), s. 15.

Projektrapporten understreger, at partikelmålingerne var behæftet med

en del fejl. Måling af partikelemissioner var baseret på vejning. Der kan

ske et lille tab af partikler under selve opsamlingen. Størrelsen af dette tab

kunne ikke bedømmes. Der er derfor knyttet usikkerhed til bestemmelse af

partikelemissionen, og de anførte målinger skal betragtes som minimums-

værdier. Ud fra projektrapporten

blev partikelmassen målt på partikler

med en diameterstørrelse på op til 2,5µm (=PM

2,5

). Målingerne 1C, 2A,

3B, 4A og 7A viste de største partikeludslip – igen andre skorstene end i

tilfældet med dioxin og tjærestoffer.

Man kan konkludere, at alle fyringer frembragte luftforurening. Nogle

anlæg forurenede mest med partikelmasse, andre med dioxin og andre igen

med tjærestoffer. Og det var ikke kun nogle ganske få ovne, der forurenede

i koldt, stille vejr, sådan som Miljøstyrelsen og Pressen mente. Selv anven-

delse af rent, tørt træ og korrekt fyring i brændeovne forhindrer altså ikke

12. Glasius et al. (2007)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

de meget sundhedsfarlige røgudslip. Tværtimod oversteg gennemsnitsvær-

dierne af dioxinudslip fra villaskorstenene mange gange grænseværdien i

Luftvejledningen 2001 for industrielle anlæg med høj skorsten.

Målinger af luftkvalitet

Målinger af kulstof og partikler ved målestation

I forbindelse med det omfattende måleprojekt i Gundsømagle målte man

luftkvaliteten i rækkehuskvarteret ved hjælp af måleudstyr på en mobil

målestation opstillet til dette formål.

µgm-3

Wood

Traffic

Offset

2.5

µgm-3

-1

15 200

-1

16 200

-1

17 200

-1

18 200

-1

19 200

-1

20 200

-1

21 200

-1

22 200

-1

23 200

-1

24 200

-1

25 200

-1

26 200

-1

27 200

-1

28 200

-1

29 200

-1

30 200

-1

01 200

-1

02 200

-1

03 200

-1

04 200

-1

05 200

-1

06 200

-1

07 200

-1

08 200

-1

09 200

-1

10 200

-1

11 200

-1

12 200

-1

13 200

-1

14 200

-1

15 200

-1

16 200

-1

17 200

-1

18 200

-1

Figur 4. Beregning af kildebidrag til målte værdier af kulstof (elementært kulstof,

EC) og PM

2,5

i Gundsømagle. De tre kilder er langtransport (LR), træfyring

(wood) og trafik.

Kilde: Miljøstyrelsen (2005), s. 51.

Den øverste figur viser, at de to største kilder til elementært kulstof (EC) i

atmosfæren var lokal afbrænding af træ (wood (grøn)) og trafik (rød), mens

langtransporteret kulstof (gul) kun spillede en ringe rolle. På den nederste

figur kan man se, at PM

2,5

(fine partikler) overvejende kommer langvejs

fra.

De to kurvediagrammer viser også, at indholdet i luften både af elemen-

tært kulstof og af PM

2,5

varierede stærkt i løbet af den undersøgte måneds

tid fra 14.11. til 18.12.2002. Men luftens indhold af elementært kulstof lå

hele tiden på et niveau under 5µg/m

. Indholdet af fine partikler lå derimod

-1 02

08 200

-1

09 200

-1

10 200

-1

11 200

-1

12 200

-1

13 2 0 0

-1

14 200

-1

15 200

-1

16 2 0 0

-1

17 200

-1

18 200

-1

Wood

Traffic

Offset

PM2.5

-1

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

højere, nemlig mellem 5 og 30 µg/m

, bortset fra en enkelt, særlig høj

værdi den 13.12.2002 på knap 60µg/m

Elementært kulstof (EC) kan karakteriseres som aktivt kul, der har ad-

sorberet toksiske stoffer dannet i brændeovnene.

Målingerne afslørede, at i et brændeovnskvarter kommer kulstoffet i luf-

tens sodindhold fra lokale kilder og overvejende fra træfyringen. Elemen-

tært kulstof bidrager til skadelige effekter på menneskers helbred, og kon-

centrationen i luften bør derfor formindskes væsentligt gennem regulering.

Dioxinkoncentrationer ved tre målestationer

Koncentrationen af dioxin i luften blev målt tre forskellige steder i Nord-

sjælland i perioden 2002 til 2004, nemlig i en skov (Frederiksborg), i Kø-

benhavn (Botanisk Have) samt i en landsby (Gundsømagle) på en lokalitet

tæt på den ovenfor nævnte mobile målestation. I nedenstående diagram er

resultatet af disse målinger vist som månedsgennemsnit. Koncentrationer-

ne af dioxin (PCDD/F) i luften ved Fredensborg (rural forest), København

(urban) og Gundsømagle (village) er vist på samme tidsakse. På figuren er

Gundsømagletallene mørkeblå.

200

180

160

140

Fredensborg (rural)

Copenhagen (urban)

Gundsømagle (village)

TEQ fg/m³

120

100

f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a

2002

Beginning month

2003

2004

2005

Figur 5. Dioxinkoncentrationer i Fredensborg, København og Gundsømagle.

Måleenhed: fg/m

I- TEQ (fg=femtogram).

Kilde: Vikelsøe, J. m.fl. (2006), s. 37.

Resultater af luftmålingerne viste en tydelig årstidsvariation med maksi-

mum om vinteren og en relativ lille variation fra år til år. Dioxinkoncentra-

tionenerne i Nordsjælland og København var sammenlignelige, hvilket

kan tyde på, at fjerntransporteret dioxin udgør et betydeligt bidrag til

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

PCDD/F i luften på de pågældende lokaliteter. I landsbyen blev der hoved-

sagligt målt i fyringssæsonen.

Målingerne i Gundsømagle viste en markant højere gennemsnitsværdi i

vintermånederne end samtidige målinger i Fredensborgskoven og i Bota-

nisk Have. Det kan kun forklares med lokalsamfundets mange brændeov-

ne. Ved forbrænding af træ i brændeovne opstår der bl.a. dioxiner bundet

til sodpartikler eller på dampform, som bliver udsendt med røgluften til

atmosfæren.

Partikelmålinger i Gundsømagle og ved

H.C. Andersens Boulevard

Ved den midlertidige målestation i Gundsømagle målte man også partikel-

koncentrationen i luften. Samtidig blev luftkvaliteten målt ved tre andre

målestationer, nemlig to steder i København – ved den stærkt trafikerede

H.C. Andersens Boulevard og på taget af H.C. Ørsted Instituttet (bybag-

grund) – og i Lille Valby i nærheden af Roskilde (baggrund).

Middelkoncentration af PM

2,5

(μg pr. m

)

Baggrund

Boligområde

Bybaggrund

Gade

Klokkeslæt

Figur 6. Middelkoncentrationer af PM

2,5

målt som masse på en almindelig

arbejdsdag. Gennemsnit over 7 uger.

Kilde: Palmgren (red.) (2009), s. 55.

13. Vikelsøe J. m.fl. (2006), s. 38

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I kurvediagrammet ovenfor viser den røde kurve luftkvaliteten i Gundsø-

magle (boligområde), og den mørkegrå kurve (gade) viser forholdene ved

H.C. Andersens Boulevard. Måleværdierne fremkom ved daglige målinger

over en 7-ugers periode. Derefter har forskerne fra DMU beregnet gen-

nemsnittet time for time for de 7 uger og vist resultaterne i et døgndiagram

som ovenfor.

Om aftenen var luftforureningen med fine partikler i Gundsømagle på

samme høje niveau som forureningen i myldretiden ved H.C. Andersens

Boulevard i København. Luftkvalitet varierer over døgnet, men den kan

altså være lige så dårlig om aftenen i et brændeovnskvarter som ved en

stærkt trafikeret gade i myldretiden.

Konklusioner om luftkvalitet i Gundsømagle

Målingerne i Gundsømagle, der bestod af prøvefyringer i 13 fyringsanlæg

og luftmålinger i Gundsømagle, København og Nordsjælland, viste kort

fortalt:

a) Selv rent, tørt træ og korrekt fyring i brændeovne afgiver sundhedsfar-

lige røgudslip.

b) ALLE fyringer fra de 13 fyringsanlæg forurenede luften. Nogle anlæg

forurenede mest med partikler, andre med dioxin og andre igen med

tjærestoffer. – Det var ikke kun nogle ganske få ovne, der forurenede i

koldt, stille vejr, som det er blevet påstået af myndigheder og lobbyi-

ster!

c) Gennemsnitsværdierne af dioxinudslip fra villaskorstenene oversteg

grænseværdien i Luftvejledningen 2001 for industrielle anlæg med høj

skorsten.

d) Pga. brændeovne viste dioxinmålingerne i Gundsømagle dobbelt så

høje dioxinværdier som målingerne i Nordsjælland og København.

e) I vintermånederne var afbrænding af træ den største kilde til de sund-

hedsskadelige kulstofpartikler (elementært kulstof) i luften. Det var

ikke langtransporterede kulstofpartikler.

f) Middelkoncentrationen af PM

2,5

i Gundsømagle var om aftenen på sam-

me høje niveau som forureningen i morgentimernes myldretid ved H.C.

Andersens Boulevard i København.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Pressens reaktion

Den 27. april 2004 skrev

Politiken

med store bogstaver:

“Brændeovne forurener villakvarterer. En kold og vindstille aften i

Gundsømagle er luften lige så forurenet som en københavnsk boulevard.

Årsagen er partikler og tjærestoffer fra brændeovne.”

Og avisen uddybede overskriften:

“I et villakvarter med mange brændeovne kan forureningen være så al-

vorlig som på en trafikeret gade i det centrale København. Det viser de

foreløbige resultater af en ny undersøgelse, som Danmarks Miljøunder-

søgelser, DMU, har foretaget. Gennem en længere periode har DMU

målt koncentrationen af fine partikler i et boligområde med mange

brændeovne i Gundsømagle nordøst for Roskilde. Målingerne viser, at

koncentrationen af fine partikler på aftener med koldt og vindstille vejr

kan være lige så høj som eller højere end på H.C. Andersens Boulevard

i København i myldretiden. Partiklerne er sod med et højt indhold af

blandt andet PAH-forbindelser (polycykliske aromatiske kulbrinter, tjæ-

restoffer), hvoraf flere er kræftfremkaldende. DMU fandt også høje kon-

centrationer af dioxin.”

På dette tidspunkt gik det op for offentligheden, at brændeovne er den stør-

ste kilde til luftforurening ved vores boliger med deres udledning af dioxin,

tjærestoffer og partikler.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

B. Dioxin i brændeovnsrøg

– historien bag vores viden

Indledning 28

1990-projektet 28

Nyt projekt i 1994 30

Undersøgelser 1995-2000 31

Massestrømsanalyse 33

Måling af dioxinemission fra udvalgte kilder 2001 34

Dioxinmålinger i Gundsømagle 2002-2004 37

Stockholmkonventionen og den danske implementeringsplan 2006 38

Forskellige dioxinkilders betydning i Danmark 2015 40

Sammenfatning 41

Indledning

Efter miljøskandalerne i 1980’erne med stærkt forurenende affaldsfor-

brændingsanlæg rundt om i Danmark rejste miljøbevidste folk spørgsmå-

let, om også røgen fra brændeovne kunne være giftig.

Spørgsmålet kom med i en forespørgselsdebat i Folketinget den 23. april

1985, hvor Folketinget vedtog en dioxin-handlingsplan. Folketinget opfor-

drede regeringen til blandt andet at gennemføre dioxinmålinger på små

forbrændingsanlæg som pejse og brændeovne. En mindre del af de 7,5

millioner kroner, som Finansudvalget bevilgede, skulle bruges til målinger

på brændeovne og pejse.

1990-projektet

Formålet med 1990-projektet blev både at undersøge PAH- og dioxinemis-

sionernes omfang fra de små anlæg og at undersøge, om røggasprøverne

kunne være kræftfremkaldende eller forårsage arvelige genetiske skader. I

dette afsnit vil vi koncentrere os om dioxinmålingerne, mens vi i bogens

14. Vikelsøe m.fl. (1990), s. 6

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

del III kommer tilbage til spørgsmålet om helbredseffekter fra brænderøg.

Der blev nedsat en styregruppe på seks mand inkl. projektrapportens for-

fattere, og de forventede ikke dioxinemissioner af betydning fra brændeov-

ne.

Dioxin er ikke et enkelt stof, men udgør en hel familie af stoffer, som

kemisk set består af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og poly-

chlorerede dibenzofuraner (PCDF), samlet forkortelse PCDD/F. Fælles for

disse stoffer er, at de er opbygget af to benzenringe forbundet med en eller

to ilt-atomer og med én til otte klor-atomer, der erstatter brint-atomer i

benzenringene.

Det bedst undersøgte dioxin er 2,3,7,8-TCDD. Tallene

2,3,7,8 betegner kloratomernes positioner på benzenringene.

Figur 7. Molekylestruktur for tetrachlordibenzo-p-dioxin.

Kilde: Umweltbundesamt (2017), s. 8.

Der var store tekniske og analytiske vanskeligheder ved at gennemføre

dioxinmålingerne i laboratoriet, og resultaterne er derfor usikre. Men det

blev klart, at de anvendte brændsler fremviste markante forskelle, hvad

angik størrelsen af det totale dioxinudslip. Og det overraskede, at rent løv-

træ gav en målelig emission.

Forfatterne konkluderede, at undersøgelser

af forbrændingsteknisk nye ovne ville være ønskelige, og man ville “kunne

drage nytte af erfaringerne fra denne undersøgelse, hvad angår fyringstek-

nik, prøvetagning og analyser”. Især pegede de på det vigtige i at få et

bedre kendskab til emissionsniveauet for både bøgetræ og nåletræ samt at

supplere med målinger på villafyr og små industrifyr.

15.

16.

17.

18.

Vikelsøe m.fl. (1990), s. 7

Carlsen, A. (2009), s. 343

Vikelsøe m.fl. (1990), s. 36

Samme s.13

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ekskurs: “Enkelte prøver blev screenet ved en analytisk metode, hvor man

kombinerer gaskromatografi med massespektrometri for at identificere for-

skellige stoffer i en testprøve, samme metode som ved den egentlige ana-

lyse. Der blev fundet omkring 100 forskellige kemiske forbindelser” i rø-

gen.

Nyt projekt i 1994

Det nye projekt fulgte anvisningerne fra 1990 bortset fra, at man ikke gik

igang med målinger på villafyr. Også ved 94-undersøgelsen var Jørgen

Vikelsøe fra Danmarks Miljøundersøgelser central. Desuden deltog der en

forsker fra Danmarks Teknologiske Institut og én statistiker. Forskerne

ville gerne finde ud af, hvordan man kunne opnå lavere dioxinemissioner

fra brændeovne.

Man undersøgte derfor emissioner ved forskellige fyringssituationer:

1) med fire forskellige ovne (to ældre ovne, en forbedret pladejernsovn og

en ny type ovn med inverteret forbrænding, der var blevet udviklet på

DTU)

2) med forskellige driftstilstande (normal drift og optimal drift). ‘Normal

drift’ er driftstilstanden ved almindelig brug, mens ‘optimal drift’ blev

defineret som den driftstilstand, som under overvågning i laboratoriet

giver de laveste udslip af CO (kulilte) og kulbrinter.

3) med forskelligt brændsel, nemlig bøge-, birke- og grantræ.

Grantræ gav de højeste dioxinemissioner. Mest bemærkelsesværdigt er

det, at dioxinemissionen var størst ved optimal drift. Her har røggastempe-

raturen været omkring 320 grader. Det var ved brug af den forbedrede

pladejernsovn ved fyring med gran, at der blev målt de højeste værdier af

dioxinudslip og altså ikke ved de to ældre ovntyper.

Ifølge Schleicher m.fl. (2001, s. 80) er resultaterne desværre ikke di-

rekte sammenlignelige med senere projekters resultater.

19. bl.a. benzen og toluen, Vikelsøe m.fl. samme, s. 102

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Undersøgelser 1995-2000

Inden Schleicher, Astrup Jensen og Blinksbjerg i 2001 kunne præsentere

deres omfattende undersøgelse af dioxinudslip fra forskellige typer for-

brændingsanlæg, var der blevet gennemført en række undersøgelser af,

hvilke dioxinkilder, der overhovedet fandtes i Danmark. Det drejede sig i

første omgang om Astrup Jensen, Grove og Hoffmann (1995); Astrup Jen-

sen (1997); Astrup Jensen og Blinksbjerg (1999).

Astrup Jensen, Grove og Hoffmann (1995) byggede overvejende på lit-

teraturstudier. Den omfattende rapport (sammenlignet med de forrige) er

hovedsagelig skrevet kort efter Dioxinkonferencen 1991 i North Carolina,

USA. Dermed var en del oplysninger forældede i 1995, og man kendte al-

lerede meget til dioxinernes kemi, da det var et forskningsområde i hurtig

udvikling.

Om dioxinkilder nævner rapporten fra 1995 affaldsforbrændingsanlæg,

metalværker, celluloseindustri, halmfyr, ovne til spildolie og brændeovne.

Men betydningen af de enkelte kilder var ikke kendt. Forfatterne pegede i

stedet for på, at der kunne være andre kilder, og at omfanget af dioxinfor-

ureningen fra udlandet ikke var blevet vurderet.

I et afsnit om generelle forureningskilder nævner forfatterne, at forure-

ningen med dioxiner først blev betydelig efter 1940, svarende til udviklin-

gen af den petrokemiske industri. Særlig bemærkelsesværdigt var det, at

det amerikanske flyvevåben i 1965-70 udspredte store mængder afløv-

ningsmidler i Vietnam, som indeholdt et giftigt, dioxinholdigt stof. Det gik

alvorligt ud over såvel vietnamesere som amerikanske veteraner fra Viet-

nam.

Også Sevesoulykken i 1976, hvor en kemisk proces løb løbsk, bli-

ver omtalt i 1995-rapporten. Ulykken lagde senere navn til EF’s Seveso-

direktiv for særligt farlige anlæg og virksomheder.

I 1997 fortsatte Astrup Jensen arbejdet med at afsløre de danske dioxin-

kilder i endnu en rapport:

Dioxin sources, levels and exposures in Den-

mark.

Man var på dette tidspunkt klar over, at nogle af dioxinerne både

kunne fremkalde kræft, hormonforstyrrelser og fostermisdannelser, men

også være akut giftige. Se mere om dioxin i bogens del III.

I Danmark havde man hidtil benyttet det såkaldte nordiske system til at

vurdere måleresultater, men nu forventede Astrup Jensen, at et internatio-

nalt system (I-TEQ) i fremtiden ville blive det mest brugte. Det blev også

20. Astrup Jensen, Grove og Hoffmann (1995), s. 13 og s. 59

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

tilfældet. I rapporten er der vist en tabel over de fem vigtigste systemer til

sammenvejning af de forskellige dioxiners og furaners giftighed (toksicitet).

I en tredje rapport fra 1999,

Baggrundsdokument for fastsættelse af luf-

temissionsgrænseværdi for DIOXIN,

blev tonen skærpet. Udgangspunktet

var, at Miljøstyrelsen under Svend Auken som miljøminister ønskede at

stille de samme krav til dioxinemission som de øvrige lande i EU. Miljø-

ministeriet gik efter en generel emissionsgrænseværdi, fordi der var et EU-

direktiv på vej om grænseværdi for affaldsforbrændingsanlæg med dette

krav.

Man vurderede, at da dioxiner er totalt uønskede i omgivelserne,

ville det være mere effektivt at sætte en grænseværdi for emissioner ved

affaldsanlæg end at gå efter en resulterende koncentration i omgivelserne

for luftbårne emissioner, således som det ellers havde været almindeligt i

de danske regler for luftforurening.

Det, der imidlertid overses i dette ræsonnement, er at emission fra en

skorsten langt fra er det samme som immission ved boliger. Jo tættere im-

misionsmålingerne bliver foretaget ved den menneskelige receptor, jo bed-

re. Mange små forbrændingsanlæg samlet på et lille areal kan påføre lokal-

befolkningen store gener. På samme måde kan et fyr, der kører uafbrudt

døgnet rundt, betyde større gener for naboerne end tre små, der måske kun

bliver tændt til hyggefyring nogle timer om ugen.

Også denne rapport er skrevet af Astrup Jensen med bistand fra Blinks-

bjerg. De sammenfattede rapportens indhold således:

“Miljøprojektet indeholder derfor blandt andet korte beskrivelser af,

hvad dioxin er, toksicitetsækvivalensfaktorer, menneskers indtagelse af

dioxiner med fødevarer og luft, forureningskilder til luften, udeluftkon-

centrationer, målemetode samt direktiv(forslag) og bekendtgørelser, der

kan ligge til grund for emissionsgrænseværdier for dioxiner.”

Med direktiv(forslag) tænker forskerne på det ovenfor nævnte direktiv fra

2000.

Rapporten blev grundlag for massestrømsanalysen

Substance Flow

Analysis for Dioxins in Denmark

fra 2000 af Hansen, E., Skårup, S., Astrup

Jensen. Desuden for dioxinafsnittet i Miljøstyrelsens

Luftvejledning 2001

21. Astrup Jensen (1997), s.18

22. EU-direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000

23. Jensen, A. A., Blinksbjerg, P. (1999), s. 5

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

og for Schleicher, Astrup Jensen og Blinksbjergs omfattende undersøgelse

af dioxinemissioner fra forskellige kilder fra 2001.

Massestrømsanalyse

Fra udenlandske kilder var det kendt, at dioxinemissionernes vej fra for-

brændingsanlæg i omgivelserne var lang.

Ud fra litteraturstudier og resul-

tater fra danske målinger fremstillede Hansen, E., Skårup, S. og Jensen, A.

A. en massestrømsanalyse i 2000. Den har siden været det værktøj, som

DMU/DCE har benyttet til redegørelser for de danske dioxinemissioner.

“Den danske indsats omkring dioxin i Miljøministeriet begyndte år 2000

med, at Miljøstyrelsen gennemførte en undersøgelse af den eksisterende

litteratur – den såkaldte massestrømsanalyse – for dioxin i Danmark, som

pegede på et behov for større og bredere kendskab til kilder til dioxin og

forekomsten i miljøet, både med henblik på miljøbelastning og på human

eksponering.” skrev Rosanna Bossi og Marianne Glasius i 2006.

Luft

Energi

produk.

1,3 -44

Import af varer

3,4 - 106

Affalds

behandling

14 - 60

Industri

1,4 - 10

Brande

og bål

0,5 - 27

Andre

kilder

1,9 - 28

Husdyrgødning <10

Biomasse <15,2

Bål 0,01 – 27,5 ?

Genanven-

delse

1.5 – 3.3

Spildevandsslam og

andre kilder 1,3 – 2,4

Nedfald

16-160

Nedfald?

Det danske samfund

Dannelse

90 – 830

78 – 570

2 – 120

6,5 – 23

3 – 114

13 – 1435

Jord

Udvinding fra naturen

5-1010

Affaldsbehandling

Energi produktion

Industri

Andre aktiviteter

Destruktion

Eksport af varer

0,8 - 8

Spilde-/regnvand 0,3 – 1,4?

Eksport af flyveaske

etc. 33 - 235

Brande og

bål

1 – 58

slagger/aske fra

energiproduktion

0.3 – 67

Industri <0,01?

Vand

Restprodukter fra affalds-

behandling og fremstilling-

processer 37 – 295

Lossepladser, anlægsarbejder etc.

Lossepladser, anlægsarbejder, etc.

Perkolat

<0,05

Figur 8. Balance for chlorerede dioxiner for Danmark 1998-99 (alle tal i g

I-TEQ/år).

Kilde: Hansen, E., Skårup, S., Jensen, A.A. (2000), s. 8.

24. Colborn, T. Dumanoski, D. og Myers, J.P. (1998), 128-136

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dioxin bliver som nævnt ikke produceret, men fremkommer utilsigtet ved

forbrændingsprocesser. Massestrømsanalysen viste, at affaldsbehandling

og energiproduktion var de store kilder til dioxin i luften i 1999, større end

brande og bål.

Som følge af arbejdet med massestrømsanalyser iværksatte DMU i sam-

arbejde med Miljøstyrelsen en omfattende serie af undersøgelser –

Det

Danske Dioxinmåleprogram.

Programmet omfattede målinger af dioxin i

en række vigtige miljømatricer: jord, kompost, grannåle, perkolat fra los-

sepladser, aske fra halm- og flisfyr, røggas og restprodukter fra affaldsfor-

brænding (inkl. bromerede dioxiner), luft, deposition, gennemdryp gen-

nem granskov, regnvand, sø- og fjordsediment samt komælk og moder-

mælk. Herunder omfattede måleprogrammet også røggas fra brændeovne.

I 2006 vurderede Bossi og Glasius, at måleprogrammet, der afsluttedes

i 2005,

havde givet mange vigtige oplysninger om dioxin i det danske

miljø.

Måling af dioxinemission fra udvalgte kilder 2001

Denne undersøgelse havde til formål at bidrage til forøget viden om emis-

sionerne af dioxin fra mindre forbrændingsanlæg m.v. ved hjælp af kon-

krete, orienterende målinger.

Det drejede sig bl.a. om laboratorieundersø-

gelser på en brændeovn. Disse måleserier blev udført på Teknologisk Insti-

tuts prøvestand i Århus.

Den anvendte brændeovn beskrives således i rapporten:

“Brændeovnen er en ny konvektionsovn med glaslåger, rysterist, aske-

skuffe og brænderum. Brændkammeret har et volumen på ca. 26 liter og

et bundareal på 30 x 27 cm

. På de indvendige sider er brændkammeret

beklædt med Skamolex. Forbrændingsluften tilføres via regulerbare

spjæld med primærluft gennem rysteristen og sekundærluft ned foran

glasruden. Desuden tilføres konstant noget tertiær luft via 25 stk. 3 mm

huller i bagsiden af brændkammeret. Røggassen fra brændeovnens skor-

sten fortyndes med rumluft i en fortyndingskanal (ca. 25 ganges fortyn-

ding), så der opnås en næsten konstant hastighed i fortyndingskanalen”.

25. Berlingske (2005)

26. Schleicher m.fl. (2001), s. 17

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Der blev anvendt to forskellige brændselstyper, nemlig almindeligt kløvet bir-

ketræ med bark og ovntørret bøgetræ uden bark (affaldstræ fra møbelindustri).

Forskerne eksperimenterede også med to driftsmåder. Under ‘normal

fyring’, der “repræsenterer den driftssituation, hvor ovnen har den bedste

og reneste forbrænding,” blev der foretaget 5 påfyringer. ‘Natfyring’ skulle

“repræsentere den driftssituation, som mange brændovnsejere anvender

for at få ovnen til at ‘brænde’ natten over, så der stadig er varme og gløder

til optænding næste morgen.” Der foretages kun påfyring én gang efter

optændingen. Driftssituationen er karakteriseret ved en dårlig forbrænding

og en stor emission af CO og uforbrændte kulbrinter.

Tabel 9. Emissionsfaktorer for birkebrænde i 5 kW brændeovn

Emissionsfaktor

ng I-TEQ/ton træ

Måling

Normal fyring

Nat fyring

Koncentration

ng I-TEQ/m

(n, t,10%O

)

Gennemsnit

0,76

0,09

Vol%, tør

0,23

13,8

15,5

Røggas

temperatur

Prøve A

5.300

600

Prøve B

4.900

610

Gennemsnit

5.100

610

264

112

Målt i fortyndingskanalen

Tabel 10. Emissionsfaktorer for ovntørret bøg i 5 kW brændeovn

Emissionsfaktor

ng I-TEQ/ton træ

Måling

Normal fyring

Nat fyring

Koncentration

ng I-TEQ/m

(n, t,10%O

)

Gennemsnit

0,28

0,10

Vol%, tør

0,65

1,29

13,9

14,1

Røggas

temperatur

Prøve A

1.700

720

Prøve B

2.100

560

Gennemsnit

1.900

640

248

124

Målt i fortyndingskanalen

Figur 9. Fyringseksperimenternes resultater.

Kilde: Schleicher, O., m.fl. (2001), s. 37.

Forskellene i brændselstyper og driftsmåder resulterede i vidt forskellige

dioxinemissioner, der blev sat i forhold til både den fyrede mængde træ

(tons) og omfanget af den udledte røgluft (i m

). Ved både birke- og bøge-

brændsel var emissionerne af dioxin større ved normal fyring end ved nat-

fyring. Men det var omvendt med CO-indholdet i luften, der var lavest ved

normalfyring. Når vi sammenligner emissionerne fra birkebrænde med

emissionerne fra afbarket bøgetræ, kan vi se, at de førstnævnte prøver in-

deholder mere end dobbelt så meget dioxin.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Rapportens forfattere konstaterer: “Mod forventning udviser natfyring

en mindre emission af dioxin end normalfyring.” – Det forklarer de sådan:

“Forbrændingsforholdene giver en dårligere forbrænding, med en tyde-

lig voldsom forøgelse af CO-emissionen til følge, hvilket var forventet

at medføre en forøgelse af dioxindannelsen. Årsagen til det modsatte kan

være den væsentligt lavere forbrændingstemperatur, der kan være for lav

til, at der kan foregå de nødvendige kemiske reaktioner, hvor der dannes

de precursors og chlorradikaler, der indgår i dannelsen af dioxin.”

Hermed er forfatterne på sporet af det samme paradoks, der i 1980’erne

førte til, at dioxin-forskerne droppede den gængse opfattelse af, at dioxin-

udledninger alene kunne nedbringes gennem højere temperaturer i affalds-

forbrændingsanlæggenes ovne. Til forskel fra emissionen af CO og andre

normale skadestoffer, som afgjort kunne nedbringes med højere ovntempe-

raturer, havde det vist sig, at dette ikke gjaldt dioxin-emissionerne.

For-

klaringen var den, at der ifølge kemikeren Theodore Goldfarb ved en røg-

gas-temperatur omkring 300

C på vej ud af skorstenen sker en nydannelse

af dioxin, det han kalder ‘post-furnace formation’.

Analytisk kan det på samme måde antages at moderne brændeovnes

stålskorstene ved den rette temperatur fremmer en nydannelse af dioxin

gennem katalytiske reaktioner på flyveaske-partikler.

Praktisk konkluderer Ole Schleicher m.fl.: “Selvom det giver mindre

dioxin, kan natfyring ikke anbefales, fordi det medfører en væsentlig for-

øgelse af emissionen af CO, PAH, lugt og andre pyrolyseprodukter fra

træet, som ikke bliver forbrændt, hvis temperaturen i ovnen er for lav.”

I virkeligheden er der tale om et uløseligt dilemma!

Den store forskel i dioxinemissionen ved fyring med henholdsvis birke-

brænde og ovntørret bøg forklarer Schleicher m.fl. således:

“Årsagen kan være, at birkebrændet er hele, savede og kløvede grene

eller stammer, med vækstlag og bark, mens ovntørret bøg er rent ved

uden vækstlag og bark. I vækstlaget og barken findes den største del af

træets indhold af sporstoffer, salte og mere komplekse organiske forbin-

delser. Det vil sige, at birkebrændet har indeholdt mere chlorid og kob-

27. Commoner, Barry m.fl. (1987), s.330-332; Czeskleba-Dupont, Rolf (1989), s.21-29

28. Goldfarb, Theodore D. (1989)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ber, og flere potentielle precursors m.v. end bøgetræet, og det har derfor

grundlaget for at kunne danne mere dioxin ved forbrændingen”.

Afbrænding af rent brænde i brændeovne under normale forhold medfører

åbenbart alt for store emissioner af dioxin, der ligger på højde med græn-

seværdien for affaldsforbrændingsskorstene på 0,1 ng I-TEQ pr. m

røg-

luft. Dette er et overset miljø- og sundhedsproblem, da skorstene fra bræn-

deovne normalt udleder røgen tæt på menneskene. Man skal også mærke

sig forskellen på brænde med bark og uden bark. – Hvorfor anbefaler myn-

dighederne ikke at bruge mere afbarket træ?

Dioxinmålinger i Gundsømagle 2002-2004

Udslip af dioxin fra brændeovne og pejse har som omtalt ovenfor været

kendt i Danmark siden 1990. Undersøgelserne havde hidtil været gennem-

ført på brændeovne under kontrollerede forhold i laboratoriet svarende til

kontrollerede eksperimenter.

Formålet med de første skorstensmålinger 2003-2004 i Gundsømagle

var bl.a. at anslå omfanget af dioxinudslip fra brændeovne ved feltmålin-

ger. Disse resultater blev offentliggjort i 2005 i

Arbejdsrapport nr. 212

fra

DMU. Dioxinmålingerne i Gundsømagle blev dels foretaget på skorstene i

et rækkehuskvarter og dels ved en mobil målestation.

I foråret 2004 blev de første resultater fra målingerne i Gundsømagle

kendt af pressen. På den baggrund afholdt Ingeniørforeningen om efteråret

et møde om forurening fra brændeovne, hvor kemiker Marianne Glasius fra

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fremlagde nogle af resultaterne. Til

stede var også andre centrale personer i forhold til det seneste årtis brænde-

ovnsdiskussioner, bl.a. direktøren for Morsø Jernstøberi Peter Jessen Han-

sen, Skorstensfejernes oldermand Theodor Kristensen og dioxinforsker

Ole Schleicher fra Force Technology. Peter Jessen Hansen forsøgte på mø-

det at formindske problemerne ved at henvise til det meget lille antal ovne

i Danmark, nemlig 300.000, og at fremhæve, hvor forbrændingseffektive

de moderne ovne var blevet. Men antallet af ovne kunne Theodor Kristen-

sen korrigere. På dette tidspunkt skønnede han ud fra indberetninger fra

sine skorstensfejermedlemmer, at der var ca. 800.000 små forbrændingsan-

læg. I dag er dette tal ifølge Miljøstyrelsen steget til lidt over en million.

29. Miljøstyrelsen (2016), Brændeovnsbekendtgørelsen s. 7

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Samlet set viste målingerne på skorstene og ved målestationen i Gund-

sømagle, at betydelige dioxinudslip i rækkehuskvarteret var en kendsger-

ning.

Resultaterne var sammenlignelige med laboratoriemålingerne fra

2001. Vi minder iøvrigt om konklusionerne fra Gundsømagle, nemlig:

• Alle fyringer fra de 13 fyringsanlæg forurenede luften. Nogle anlæg for-

urenede mest med partikler, andre med dioxin og andre igen med tjære-

stoffer.

• Gennemsnitsværdierne af dioxinudslip fra villaskorstenene oversteg

grænseværdien i Luftvejledningen 2001 for industrielle anlæg med høje

skorstene.

• Dioxinmålingerne af luften i Gundsømagle viste dobbelt så høje dioxin-

værdier pga. brændeovnene som målingerne i Nordsjælland og Køben-

havn.

På den baggrund kom der gang i diskussionerne om, hvad man skulle gøre

for at forbedre luftkvaliteten i belastede områder, men resultatet af disse

diskussioner har hidtil været sparsomme.

Stockholmkonventionen og den danske

implementeringsplan 2006

I december 2003 tilsluttede Danmark sig Stockholmkonventionen om per-

sistente organiske forurenende stoffer. Konventionen blev vedtaget i FN i

2001 og trådte i kraft maj 2004. Formålet med konventionen er at beskytte

menneskers sundhed og miljøet imod persistente, organiske, forurenende

stoffer – de såkaldte POP-stoffer (persistent organic pollutants).

Konventionen forpligter blandt andet landene til at reducere udslip fra

utilsigtede biprodukter såsom dioxiner, furaner, PCB og HCB.

“Baggrunden for, at man på globalt plan besluttede at forbyde POP-

stofferne var, at de har en kombination af stærkt uønskede egenskaber.

De nedbrydes kun langsomt i miljøet og i mennesker, samtidig med at

de meget let ophobes i fødekæden. Desuden transporteres de over meget

store afstande gennem atmosfæren, med migrerende dyr samt gennem

30. Glasius m.fl. (2006) og (2007)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

produkter i international handel. Derfor findes der POP-stoffer overalt

på kloden, selv i egne der aldrig har anvendt stofferne.”

Ifølge konventionen skal udslip af de utilsigtede dioxiner m.m. til stadig-

hed minimeres med det endelige mål helt at undgå dem. Der skal derfor

udarbejdes nationale handlingsplaner, som indeholder fortegnelser over

kilder, skøn over udslip og planer for nedbringelse af udslip.

I forbindelse med Danmarks første indberetning til Stockholmkonven-

tionen, der blev offentliggjort i 2006, konstaterede Miljøministeriet, at især

brændeovne udgjorde en væsentlig kilde, som der ikke hidtil var taget hånd

om. Derfor ville man fortsætte “undersøgelser af emissionen af dioxin og

andre forureningsstoffer fra brændeovne og mindre fyringsanlæg med hen-

blik på identifikation af foranstaltninger til at nedbringe emissionerne.”

Men dioxinforskernes praktiske konklusioner til handlingsplanen om et

forbud mod afbrænding af biomasse i små anlæg uden røggasrensning,

blev negligeret. I selve handlingsplanen stod der blot:

“De samlede emissioner kan nedbringes med et forbud mod afbrænding

af biomasse i små anlæg uden røggasrensning, men i relation til målene

om at nedbringe de samlede CO

emissioner vil et sådant tiltag kunne

have en uønsket virkning og vil være vanskeligt at håndhæve. Området

vil blive fulgt tæt, og det vil løbende blive overvejet, hvad der kan gøres

i lyset af bedre viden.”

Rossana Bossi og Marianne Glasius beskriver usikkerhederne i deres sta-

tusrapport 2006 for Dioxinmåleprogrammet:

“Det er stadigvæk svært at konkludere, hvilke faktorer der har den største

indflydelse på dioxinemission fra brændeovne. Man kan konstatere, at der

er enkelte ovne, der giver en forholdsvis stor emission af dioxin. Fyringsva-

ner, ovntype og brændetype er muligvis de faktorer, som er væsentlige for

emission af dioxiner fra brændeovne. Videre studier bør undersøge nøjere,

hvilken indflydelse disse faktorer har i forhold til emissioner af dioxiner.”

31.

32.

33.

34.

Miljøministeriet (2006), s. 7

Miljøministeriet (2006), s. 8 og 10

Miljøministeriet (2006), s. 95

Bossi, R. og Glasius, M. (2006): Dioxin Måleprogram Statusrapport, s. 6

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Statusrapporten var skrevet til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg.

Derefter blev måleprogrammet og dioxinforskningen standset, og dioxin-

målinger ved brændeovne er først kommet i gang igen i 2016. Folketing og

regering så med andre ord stort på Stockholmkonventionens mål for ned-

bringelse af dioxinemissioner til et minimalt niveau.

Forskellige dioxinkilders betydning i Danmark

2015

I den seneste rapport fra Danmark til UNECE med emissionsopgørelser

om langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) fra

2017 er fordelingen af dioxinemissioner på hovedsektorer vist i et lagkage-

diagram.

Manufacturing

Industries and

Construction

0.3%

Energy Industries

Transport

0.8%

Other

32%

Industrial Processes

Non-industrial

combustion

61%

Figur 10. Dioxinemissioner fordelt på sektorer i Danmark. Tallene i figuren

gælder for år 2015.

Kilde: Nielsen, O.-K., m.fl. (2017), s. 39.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Størstedelen af dioxinemissionen fra danske kilder stammer i dag fra træ-

fyring i den ikke-industrielle forbrændingssektor, altså brændeovne. Sek-

toren ‘Other’ omfatter ildebrande, især i bygninger. På figur 27 kan man se,

hvordan dioxinemissionerne har udviklet sig siden 1990 efter DCEs skøn.

Sammenfatning

Siden den første undersøgelse af dioxinemissioner fra brændeovne og

-kedler i 1990 er der fremkommet megen ny viden på forskningsområdet.

Men det har været et vanskeligt emne at arbejde med på grund af ‘sporstof-

fernes’ små stofmængder og den farlige kemi, der er tale om.

Fra starten overraskede det forskerne, at der overhovedet kom dioxin

ved forbrænding af tørt, rent træ, og at røgen indeholdt over hundrede for-

skellige kemiske stoffer. Myten dengang havde været, at det var mælkekar-

toner etc., der var dioxinskyldnere. Modsat af hvad forskerne forventede,

har nogle af de senere undersøgelser vist, at den relativt største mængde

dioxin fremkommer ved fyring ved god ilttilførsel og effektiv forbræn-

ding, hvor det kritiske temperaturniveau for dioxindannelsen bliver frem-

herskende.

Omkring år 2000 blev der fra FN’s og EU’s side taget initiativer til at

begrænse de utilsigtede dioxinudslip til luften, som var blevet af betydning

efter 1940 med fremvæksten af den petrokemiske industri. Disse anstren-

gelser tilsluttede Danmark sig, og et af initiativerne var det danske dioxin-

måleprogram, som blev gennemført 2001-2005. I forbindelse med det blev

der både gennemført laboratorieundersøgelser af DK-Teknik og feltmålin-

ger i Gundsømagle på brændeovne og -kedler af DMU sammen med DK-

Teknik. Resultaterne var som tidligere nævnt skræmmende. Desværre

kunne dette ikke aflæses i den siddende regerings politik på området. For

eksempel blev der afsat for få ressourcer til grundige beregninger af de

årlige dioxinemissioner fra små træfyringsanlæg i Danmark.

Det var først

i 2016, at myndighederne besluttede at få gennemført bedre undersøgelser

af både det årlige brændeforbrug og dioxinemissionerne pr. anlæg.

I ok-

tober 2017 var resultaterne heraf endnu ikke offentliggjort.

35. Berlingske (2005)

36. Energistyrelsen, (2016) og Miljøstyrelsen (2016)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

C. Tjærestoffer

Indledning 42

Emissionsundersøgelse af pejse og brændeovne 1990 44

Undersøgelser af PAH i Gundsømagle 46

Undersøgelser i Jyllinge, ved H.C. Andersens Boulevard og i Hvidovre 48

Omfanget af PAH-kilder i Danmark 2014 51

Konklusion 52

Indledning

I modsætning til dioxiner har tjærestoffer været et kendt og udbredt fæno-

men i mange år. I begyndelsen af 1800-tallet lykkedes det for første gang

for kemikere at identificere dem.

Tjærestoffer er en samlebetegnelse for en gruppe kemisk beslægtede

stoffer, hvoraf de fleste udelukkende indeholder kulstof- og brintatomer,

der er forbundet i ringe. Her fra kommer det kemiske navn polycykliske

aromatiske hydrokarboner (PAH). Benzo(a)pyren er det bedst undersøgte

tjærestof.

I naturen bliver tjærestoffer dannet ved skovbrande og vulkanudbrud,

men da mennesket tog ilden i brug til madlavning og opvarmning for ca.

800.000 år siden, begyndte en langt mere udbredt forekomst af tjærestof-

fer. Tjærestoffer opstår nemlig ved ufuldstændig forbrænding af brændbart

materiale. – I lungerne hos ‘Ismanden fra Tyrol’, der er omkring 5.300 år

gammel, fandt man spor af tjærestoffer. Det tyder på, at han ofte har op-

holdt sig ved røgfyldte ildsteder. I dag opbevares han på museet i Bolzano,

Norditalien.

Siden oldtiden har man ved brænding af træ i kulmiler fremstillet træ-

kul, hvor trætjære opstod som biprodukt. Trækullene blev i mange århund-

reder brugt til udsmeltning af jern og var en vigtig bestanddel af sortkrudt

til skydevåben.

“Desuden har trætjære i århundreder været det traditio-

37. Karlson, U. (red.) (2006), s.16 og 44

38. Bojs, Karin (2015), s. 245

39. Gyldendal, Den Store Danske

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

nelle middel til at beskytte træværk på bygninger, træskibe og redskaber”,

skrev Søren Vadstrup i 2014.

Frem til industrialiseringen i 1700- og 1800-tallet var træ også den mest

anvendte energikilde i husholdningerne. Herefter blev først kul, brunkul og

koks og siden olie og gas mere almindelige. Med de moderne indvindings-

metoder vandt olieproduktionen frem i det 20.århundrede, og olien blev et

billigt råstof til kemisk industri og billig energikilde til både produktion,

transport og opvarmning.

Op gennem 1950’erne og 60’erne blev der installeret oliefyr i mange

nye parcelhuskvarterer i Danmark, men også i mange andre lande, og 92%

af Danmarks energibehov i begyndelsen af 70’erne var dækket af importe-

ret olie.

Først da oliekrisen slog igennem i 1973, blev det klart for politi-

kere og offentlighed, hvor afhængig Vesten var blevet af olien fra de arabi-

ske lande. Derfor så man sig om efter alternativer. De store spillere på det

danske energimarked rettede opmærksomheden mod atomkraft og hjemli-

ge olie- og naturgasressourcer. Energiforskere pegede på alternativer som

vind-, vand- og solenergi, og politikerne vedtog en varmeforsyningslov,

der blandt andet skulle fremme fjernvarme i boligområder. Det betød en

kollektiv og mere energieffektiv udnyttelse af spildvarmen fra de store el-

værker.

Men mange almindelige mennesker genoptog lidt efter lidt bru-

gen af træ fra lokale kilder til opvarmning i pejse, brændeovne og brænde-

fyr. Både i Danmark og f.eks. USA blev individuel træfyring mere udbredt.

I USA havde man allerede i 1970 oprettet en miljøstyrelse (EPA) under

forbundsregeringen for at kunne beskytte befolkningens helbred og miljøet

gennem statslige reguleringer. Men indtil slutningen af 1970’erne var luft-

forurening fra brændeovne ikke et miljøproblem, som myndighederne be-

skæftigede sig med på trods af en voksende tilstedeværelse af brændeovne

rundt om i USA. I 1979 fik EPA imidlertid kendskab til overraskende og

foruroligende undersøgelsesresultater, der påviste meget høje niveauer af

tjærestoffer (PAH) fra pejse og brændeovne. Det stod klart, at træ udsendte

flere tjærestoffer end noget andet brændsel (muligvis bortset fra kul).

Li-

gesom sodpartikler og CO er tjærestoffer et resultat af ufuldstændig for-

brænding og er især problematisk i små, individuelle anlæg. Her var for-

brændingstemperaturerne relativt lave, og foranstaltninger til at kontrollere

40. Andersen, F. (2004)

41. Energistyrelsen (2004)

42. Budiansky (1980)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

røgudslip manglede. Derfor spurgte Stephen Budiansky i overskriften til

sin artikel om brugen af brændeovne i

Environmental Science & Techno-

logy:

“Hvad kan vi lære fra fyring med træ?” Han kaldte træfyring for et

tveægget sværd. På den ene side øger træfyring selvforsyningen, men er

samtidig stærkt forurenende med kræftfremkaldende stoffer som bl.a. tjæ-

restoffet benzo(a)pyren. Desværre fik artiklen aldrig gennemslagskraft i

Danmark.

Som vi tidligere har været inde på i forbindelse med dioxinforurening,

begyndte man først at beskæftige sig med forurening fra brændeovne i

Danmark omkring 1990. En af de første samlede danske brændeovnsun-

dersøgelser af emissioner med dioxin og PAH samt af mutagen aktivitet

blev gennemført i 1990. Myndighederne var klar over, at tjærestoffer kun-

ne være kræftfremkaldende. Den viden gik tilbage til IARC-monografien

fra 1973.

IARC står for International Agency for Research on Cancer og

er en del af WHO under FN. Kampagner mod rygning har for længst for-

klaret, at tjærestoffer er kræftfremkaldende. Hvor er kampagnerne mod

denne sundhedsfare fra brændeovnsrøg?

Emissionsundersøgelse af pejse og

brændeovne 1990

Energiministeriet og Miljøstyrelsen arbejdede sammen med Levnedsmid-

delstyrelsen om emissionsprojektet fra 1990.

Ud over dioxinemissioner

fra forskellige brændselstyper og forskellige pejse- og brændeovnstyper

var man også interesseret i at få mere viden om udslip af tjærestoffer. Man

ville undersøge, hvordan en forbedret konstruktion af brændeovne kunne

mindske PAH-emissionerne fra fyring i små anlæg. Pr. energienhed var

emissionerne betydeligt højere fra de små individuelle anlæg end fra de

store forbrændingsanlæg.

Samtidig ville man med undersøgelsen skabe

grundlag for en nærmere bestemmelse af den samlede størrelse af PAH-

emissioner.

43. WHO (1973)

44. Dyrnum m.fl. (1990), s. 7

45. Christensen, P. S. og Petersen, S. (red.) (1989), s. 30

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ved behandling af resultaterne blev 18 udvalgte PAH’er inddelt i fire

grupper: PAH1 omfattede alle PAH’er inklusiv naphtalen. PAH2 var

PAH’er uden Naphtalen, PAH3 bestod af de lette PAH’er og PAH4 bestod

af de tunge PAH’er (se oversigt nedenfor). Det er den tunge del af PAH’er-

ne, som med sikkerhed er kræftfremkaldende.

Naphtalen

2- Methylnaphtalen

2.6- Dimethylnaphtalen

De lette PAH’er:

Acenaphten

Fluoren

Phenanthren

Anthracen

Fluoranthen

Pyren

De tunge PAH’er:

Benz (a) anthracen

Chrysen

Benz (a) fluoranthen

Benz (k) fluoranthen

Benz (e) pyren

Benz (a) pyren

Indeno (1,2,3-cd) pyren

Dibenz (a,h) anthracen

Benz (g,h,i) perylen

PAH3

PAH2

PAH1

PAH4

Figur 11. Tjærestoffer, som blev undersøgt i 1990.

Kilde: Dyrnum, m.fl. (1990), s. 58.

Som forventet fandt man, at PAH-koncentrationen i røgen afhang af fy-

ringsteknik og af brændselstype. PAH-koncentrationen blev 15 gange stør-

re med affaldstræ og PCP-imprægneret træ end med rent bøgetræ. Men

alligevel antog man, at rent træ var den største kilde til den samlede PAH-

emission, fordi træ i Danmark udgjorde 96% af brændslet. Rapportens for-

fattere regnede sig frem til, at de årlige PAH-emissioner for pejse, brænde-

ovne og villafyr var på ca. 5.200 kg i 1990.

I 2015 skønnede man, at de

årlige PAH-emissioner for de små træfyringsanlæg var på ca. 7.000 kg.

46. Dyrnum m.fl. (1990), s. 43-44

47. Nielsen, O.-K. (2017), s. 38

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Undersøgelsen pegede på, at emissioner med PAH kunne nedsættes be-

tragteligt ved at optimere forbrændingen i en brændeovn. Men som vi var

inde på i dioxinafsnittet, ville dette sandsynligvis have nogle alvorlige bi-

virkninger i form af større dioxinemissioner fra den samme brændeovn.

Undersøgelser af PAH i Gundsømagle

Formålet med de omfattende skorstensundersøgelser i Gundsømagle var

blandt andet at undersøge udslippet af PAH ved realistiske feltmålinger.

Undersøgelserne blev finansieret af Miljøstyrelsen og Det Strategiske

Forskningsråd og blev udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

sammen med Force Technology.

I begyndelsen af vort årtusinde var for-

skerne klar over, at træfyring kunne føre til forhøjede værdier af fine par-

tikler, og at træfyring var kilde til omkring halvdelen af den danske, di-

rekte emission til atmosfæren, dvs. betydeligt mere end fra trafik. Men

hvordan var det med PAH?

Den første undersøgelse i Gundsømagle, der omfattede 12 skorstensprø-

ver, fandt sted i vinterperioden 2003-2004. Målingerne afslørede, at alle

skorstene udsendte PAH’er, og at den samlede mængde af PAH’er variere-

de kraftigt fra skorsten til skorsten. I den målte mængde indgik 19 forskel-

lige PAH’er (næsten de samme PAH’er som i 1990-undersøgelsen).

Den anden undersøgelse omfattede 27 skorstensprøver og foregik i pe-

rioden februar til april 2005. Gennemsnit af målingerne blev 8,6 mg pr. m

luft. Det svarer til værdierne i den første undersøgelse.

I forbindelse med omtalen af måleresultater og usikkerhed fra den anden

undersøgelse påpegede forskerne, at målemetoder for PAH er helt speci-

fikke, idet der benyttes isotopmærkede standarder og massespektrometrisk

bestemmelse.

Gundsømaglemålingernes kvalitet mht. PAH-emissioner

fremgår af, at de er normgivende for emissionsfaktorer i EU’s Guidebook

2016 for udslip fra brændeovne.

48. Glasius m.fl. (2007), s. 9

49. Glasius m.fl. (2007), s.14

50. EMEP/EEA emission inventory guidebook 2016

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

160

140

120

mg PAH/kg træ

100

2004

2005

10A

10B

Figur 12. Sammenligning af PAH-udslip i 2004 og 2005 fra de samme huse.

Kilde: Glasius, M. m.fl. (2007), s. 17.

I figur 12 er PAH-resultater fra 2004 sammenlignet med resultater fra 2005.

I alle tilfældene kommer der PAH-emissioner fra de små fyringsanlæg,

men der er stor forskel på de største udslip og de mindste. Det er også be-

mærkelsesværdigt, at det ikke er de samme skorstene, som har de største

værdier i 2004 og 2005.

Desuden sammenlignede man emissionsmålingerne af PAH og dioxin i

2005-undersøgelsen.

Der var ingen sammenhæng, og det skyldes at de to

grupper af stoffer dannes ved forskellige processer og temperaturer. En

bedre forbrænding med mere luft giver en højere temperatur og derved en

mindre mængde PAH, men det kan samtidig give mere dioxin end ved en

lavere forbrændingstempe- ratur.

Tilsammen giver målingerne i 2003/04 og 2005 et billede af PAH-emis-

sioner fra danske brændeovne i private hjem. Emissionerne varierede

stærkt fra den ene undersøgelse til den anden og fra skorsten til skorsten.

Det er med andre ord ikke så let at regulere PAH-udslip fra brændeovne,

som myndighederne har ment.

51. Glasius m.fl. (2007), s.18

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Undersøgelser i Jyllinge, ved H.C. Andersens

Boulevard og i Hvidovre

Målingerne ved H.C. Andersens Boulevard har fundet sted siden 2007.

Fokus har været på at bestemme årsmiddelkoncentrationerne ved en stærkt

trafikeret vej for benzo(a)pyren, der anvendes som markør for de øvrige

PAHer bundet til røgpartikler. På den måde skulle det kontrolleres, at EU’s

årsmiddelværdi på 1ng/m

ikke blev overskredet.

Koncentrationerne har

i perioden 2007 til 2014 hele tiden ligget under 0,4 ng/m

Målingerne i Jyllinge fandt sted mellem den 26. marts 2010 og den 2.

maj 2011. Formålet var at gennemføre et års kontinuerte målinger af

benzo(a)pyren i et område med forventede høje udledninger fra ikke-trafi-

kale kilder, dvs. et område med store udledninger fra brændeovne. Målin-

gerne af benzo(a)pyren i luften blev foretaget på en målestation ved Være-

bros Vandværk i Jyllinge.

Figur 13. Sampleren på målestedet ved Værebro Vandværk i Nordmarken,

Jyllinge.

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2011), s. 22.

52. EF-direktiv (2004)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ud fra måleresultaterne i hhv. Jyllinge og på H.C. Andersens Boulevard ville

man vurdere det samlede overvågningsbehov for PAH i hele Danmark, som

var nødvendigt ifølge EU-direktivet. Målingerne er beskrevet af T. Ellermann

mf.l. i rapporten fra 2011. På begge lokaliteter var koncentrationerne højest i

de kolde måneder fra oktober til februar, men markant højere i Jyllinge.

Det har betydning for årsgennemsnittet. Resultaterne fra Jyllinge og til-

svarende resultater fra H.C. Andersens Boulevard kan ses i figur 14.

benzo[a]pyren (ng/m

)

Jyllinge

HCAB

0,61

0,23

antal målinger

Figur 14. Benzo(a)pyren i luften i Jyllinge og ved H.C. Andersens Boulevard

(HCAB).

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2011), s. 31.

Note: Gennemsnitlige koncentrationer af benzo(a)pyren (ng/m

), baseret på

uge-midlede data fra 1.05.2010-30.04.2011 ved målestation i Jyllinge og

gademålestationen HCAB.

Til de flestes overraskelse var måleresultaterne i Jyllinge næsten tre gange

så høje som ved H.C. Andersens Boulevard. Man havde hidtil regnet med,

at trafikken var den dominerende kilde til tjærestoffer i atmosfæren. Des-

uden oversteg måleværdien i Jyllinge EUs øvre fastsatte vurderingstærskel

fra 2004 på 0,6 ng/m

I den anledning skrev Politiken den 31. oktober 2011:

“Brændeovne

sviner langt mere end ventet. Indhold af kræftfremkal-

dende stoffer kan være langt højere i villakvarterer end i centrum af

København. […] Luften i et typisk villakvarter med mange brændeovne

indeholder tre gange så mange kræftfremkaldende, fine partikler som

luften ved selv voldsomt befærdede veje med masser af biler.

Det viser en ny undersøgelse fra DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, Aarhus Universitet (det tidligere DMU). Forskerne har sammen-

lignet koncentrationen af de sundhedsskadelige PAH’er på den stærkt

trafikerede H.C. Andersens Boulevard midt i København med et almin-

deligt villakvarter i Jyllinge på Sjælland. Tallene afslører, at villakvarte-

rer med mange brændeovne er et betydeligt mere sundhedsskadeligt

sted at opholde sig end myldretidstrafikken i København, som der ellers

har været meget sundhedsmæssig fokus på.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Da forskerne for fem år siden for alvor blev opmærksomme på de

sundhedsskadelige effekter ved osen fra landets op mod 750.000 bræn-

deovne, lød meldingen fra myndighederne, at udledninger i villakvarte-

rer med blus på brændeovnene lå på niveau med de mest trafikerede veje

i København. Nu viser det sig altså, at forureningen med det kræftfrem-

kaldende stof benzo(a)pyren i boligkvarterer er tre gange højere end tid-

ligere oplyst.

Forskellen skyldes ifølge seniorforsker Thomas Ellermann fra Natio-

nalt Center for Miljø og Energi ikke, at forureningen er blevet mindre på

vejene. “Forklaringen er nærmere, at vi nu for første gang har brugbare

målinger fra et helt år i træk på brændeovnsluft”, siger han. Thomas El-

lermann understreger, at fundene fortsat er under den af EU fastsatte

grænseværdi. Men de nye fund betyder, at luftmålingerne herhjemme

skal ændres fra at have mest fokus på trafikerede veje og til at se mere

på boligområder, hvor folk lever med deres børn. I den nuværende over-

vågning måles PAH kun på én målestation. Men afhængig af PAH-ni-

veauet andre steder i landet kan der være behov for at etablere fire eller

syv luftmålestationer. – EU’s direktiver giver dog også mulighed for at

udskifte nogle af de dyre målinger med computermodeller eller andre

simplere metoder, siger han.”

Det kan undre, at der på den baggrund ikke kom flere permanente måleste-

der for PAH i Danmark efter 2011. I 2013 var der stadig kun målingerne fra

H.C. Andersens Boulevard, men på det tidspunkt valgte Miljøstyrelsen at

opstille et midlertidigt måleanlæg ved et andet formodet hotspot for bræn-

deovnsemissioner, nemlig bebyggelsen Toftegården i Hvidovre. Se figur

37.

Toftegården blev oprindeligt udstykket til sommerhusgrunde i 1949,

men i løbet af 1960’erne og 1970’erne blev der opført ca. 250 parcelhuse

på grundene. Området kan karakteriseres som tæt-lav bebyggelse. Det er

tilsluttet naturgasnettet, men i de senere år har adskillige beboere anskaffet

sig brændeovne. Siden begyndelsen af 00’erne har flere folk i kvarteret

oplevet alvorlige røggener fra de mange ovne, men det er umuligt at ud-

pege én enkelt synder, sådan som kommunen kræver det ved klager over

gener. Målingerne i Hvidovre af PAH-indholdet i luften har fundet sted

gennem 2013, 2014 og 2015. Den mobile målestation stod midt i Tofte-

gårdsbebyggelsen.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ligesom i Jyllinge-undersøgelsen har man også her sammenstillet måle-

resultaterne fra Hvidovre med de tilsvarende fra H.C. Andersens Boule-

vard. Og også her var PAH-emissionerne i vintermånederne betydeligt

større i Hvidovre end ved den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard

i 2013 og 2014.

Hvidovre

2013

Winter

Summer

Annual

0.53

0.12

0.34

2014

0.73

0.10

0.38

2015

0.46

0.06

0.25

2013

0.38

0.11

0.24

2014

0.50

0.10

0.29

HCAB

2015

0.44

0.12

0.29

Figur 15. Gennemsnitskoncentrationer af benzo(a)pyren vinter, sommer og årligt

(ng/m3).

Kilde: Ellermann, T., m.fl. (2016), s. 55.

Men i 2015 skete der noget. Tallene for både vinter og sommer blev lavere

i Hvidovre end for de to tidligere år, mens der kun var mindre forskel på

koncentrationerne ved H.C. Andersens Boulevard. Det betød, at PAH-kon-

centrationen i Hvidovre nu lignede situationen ved H.C. Andersens Boule-

vard. – Sådan oplevede en beboer i Toftegården det også. Det har betydet

langt bedre nattesøvn. Forklaringen kan være, at kendskabet til målingerne

i bebyggelsen er slået igennem hos beoerne, at sundhedsfarerne fra bræn-

derøg er blevet mere kendt og at skorstensfejerne har været meget aktive i

området.

I januar 2017 blev målestationen i Toftegårdskvarteret, Hvidovre, gjort

permanent, og måleresultaterne kan følges på DCE’s hjemmeside. Der bli-

ver målt for NOx, PM

2,5

og PAH.

Omfanget af PAH-kilder i Danmark 2014

I den årlige redegørelse til UNECE om emissioner fra danske kilder viser

opgørelserne for PAH, at den største kilde til PAH-udslip er residential dvs.

at udslippene kommer fra boligopvarmning, hovedsagelig i form af røg fra

brændeovne.

53. Nøjgaard, Jacob Klenø m.fl. (2015)

54. Institut for Miljøvidenskab, AU, (2017)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Energi Industries

Waste

Manufacturing

Industries

and Construction

Transport

Field burning

Commersial and

Institutional plants

10%

Agriculture

Fonestry,

Fishing and Military

Residential

64%

Figur 16. PAH-emissioner i Danmark fordelt på kilder 2014

Kilde: Nielsen, O.-K., m.fl. (2016), s. 42.

Konklusion

PAH-udslip i boligkvarterer er en svøbe pga. de sundhedseffekter, som er

forbundet hermed. Det vil vi uddybe i bogens del III. Brændeovne i bolig-

kvarterer er med til at forringe luftkvaliteten for beboerne, men da man

ikke har foretaget en egentlig kortlægning af brændeovnenes lokalisering

og deres anvendelse bortset fra i Københavns Kommune, er det vanskeligt

at opstille en egentlig oversigt over hvilke muligheder, der er for at for-

bedre luftkvaliteten. Det er dog meget interessant, at kendskabet til de in-

tense PAH-målinger i Toftegården, som vi har nævnt ovenfor, ser ud til at

have påvirket beboernes adfærd og dermed forbedret luftkvaliteten. På

baggrund af målingerne i Hvidovre ved vi imidlertid ikke, hvordan det er

gået med de parametre, som reagerer anderledes på mere effektiv forbræn-

ding end PAH. Her tænker vi på dioxin, NO

og PM

0,1

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

D. Andre forurenende stoffer i

røgen

Indledning 53

Kulstøv i luften har mange navne 55

Er CO

i brænderøg klimaneutral? 55

Flygtige organiske forbindelser

Andre gasser fra brænderøg 60

Tungmetaller 61

Konklusion 63

Indledning

Som opfølgning på nyhederne i 2004 om DMUs brænderøgsundersøgelser

i Gundsømagle arrangerede Foreningen for Miljø og Folkesundhed et

møde på Panum Instituttet, København, i januar 2006 om luftforurening,

brændeovne og folkesundhed. Mødet blev omtalt søndagen forinden på

DR1 i de tidlige aftennyheder, og der blev vist et dramatisk billede fra den

jyske landsby Stenild, hvor man så røgen drive ned ad vejen i aftenlyset.

Blandt oplægsholderne på Panummødet var seniorforsker Marianne Gla-

sius, DMU, der var en af forskerne bag undersøgelserne i Gundsømagle,

og cand.pharm. Poul Bo Larsen, Miljøstyrelsen. Poul Bo Larsen viste bl.a.

en oversigt over nogle af de mange forskellige kemiske stoffer, som er

identificeret i brænderøg, og deres betydning målt i emission pr. kg. bræn-

de. For Poul Bo Larsen var PM

2,5

det primære sundhedsproblem ved bræn-

deovne, både fordi de fine partikler kan trænge ind i livsvigtige organer

som lunger, hjerte og blodkar gennem luftvejene, og fordi partiklerne er

bærere af PAH (tjærestoffer), dioxin og andre giftstoffer. Partiklerne består

for halvdelens vedkommende af organisk kulstof.

I dioxinafsnittet omtalte vi, at danske forskere allerede i 1990 fandt om-

kring 100 forskellige kemiske forbindelser i brænderøg.

Men det er kun

55. Larsen, P. B. (2006)

56. Vikelsøe, J. m.fl. (1990), s. 98-102

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

nogle af stofferne, som er interessante i vores sammenhæng og i forhold til

Miljøstyrelsens luftvejledning fra 2001.

Luftvejledningen klassificerer luftforurenende stoffer efter farlighed i 2

hovedgrupper og flere undergrupper. Denne vejledning er stadig gældende.

Hovedgruppe

1. Særligt farlige

2. Farlige

Stofgruppe

(Kun én gruppe)

1. Uorganisk støv af farlig art

2. NO

3. SO

4. Andre damp- eller gasformige

uorganiske stoffer

5. Organiske stoffer

6. Støv i øvrigt

I, II og III

I, II, III og IV

Klasse

I og II

I, II og III

Figur 17. Luftvejledningens klassifikation af forurenende stoffer.

Kilder: Miljøministeriet (2001).

Til de særligt farlige forurenende stoffer, som man kan måle i brænderøg,

hører dioxiner og PAH’er, som vi har behandlet i de tidligere afsnit. Dertil

kommer polychlorerede bifenyler (PCB), kulbrinterne formaldehyd

(CH

O) og acetaldehyd (C

O), benzen (C

) og acrolein (C

O) og

endelig tungmetallerne arsen, cadmium, chrom og nikkel.

Via internationale aftaler er Danmark forpligtet til årligt at oplyse stør-

relsen af emissioner til luften fra brænderøg for ialt 28 forskellige stoffer.

Til UNECE drejer det sig om uorganiske og organiske gasser som SO

, NMVOC (gasformige organiske forbindelser undtagen CH

), CO og

, tungmetallerne As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Se og Zn, endelig specielt

dioxiner, PAH’er, PCB’er og partikler, herunder BC (black carbon). Hele

denne række af stoffer har man kunnet måle i brænderøg.

Til UN-FCCC og Kyotoprotokollen indberetter myndighederne blandt

andet CO

, CH

og N

For SO

, NO

og VOC (gasformige organiske

forbindelser) satte EU i oktober 2001 for første gang bindende grænser for,

hvor store de enkelte landes emissioner måtte være. Efterhånden er de øv-

rige stoffer kommet til via forskellige direktiver.

57. Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), SR 183, s. 55-67

58. Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), SR. 189

59. Miljøstyrelsen (2003), s. 5

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kulstøv i luften har mange navne

Organisk kulstof (OC) og uorganisk kulstof er bestanddele af PM

2,5

(partik-

ler med en diameter mindre end 2,5µm). Men begreber som TC (total car-

bon), EC (elemental carbon), CC (carbonate carbon) og BC (black carbon)

er også anvendt i den videnskabelige litteratur for kulstøv i luften.

De mange begreber og definitioner hænger både sammen med den histo-

rie, der ligger bag kulstofforskningens udvikling og de vidt forskellige fag-

lige områder, som beskæftiger sig med kulstof. Her kan vi nævne kulstøvet

i københavnerluften omkring 1970, de kulstofholdige partikler, der er en

væsentlig del af emissionen ved ufuldstændig forbrænding af træ og andet

organisk materiale i fyringsanlæg (OC) og endelig den lysabsorberende

kulstofholdige substans i luften, der spiller en stor rolle i forbindelse med

grønlandsisens afsmeltning (BC). A. Petzold et al. konkluderede i deres

artikel fra 2013 om denne definitionsproblematik (s. 8374), at “på trods af

uhyre anstrengelser foretaget inden for forskningsområdet med kulstofhol-

dige partikler i atmosfæren, er man stadigvæk ikke og vil måske aldrig

blive i stand til at fremsætte et utvetydigt konverteringsforhold mellem

BC-data, der stammer fra brugen af forskellige metoder og forskellige

aerosoltyper.”

På dette sted vil vi ikke gå længere ind i denne problematik. Vi har

nævnt den for at berolige læsere, der lige som os har været frustreret over

tilsyneladende uoverensstemmelser mellem forskellige definitioner af kul-

holdige stoffer. Det vigtige i denne sammenhæng er, som Poul Bo Larsen

påpegede ved Panummødet, at de kulstofholdige partikler i brænderøg er

bærere af helbredsskadelige stoffer.

Er CO

i brænderøg klimaneutral?

Klimaforskningens og klimapolitikkens fokusering på problemer med CO

(kuldioxid) og de andre såkaldte drivhusgasser har en lang historie bag sig.

I statushæftet

Renere luft – den danske indsats

fra 2003 uddyber Miljøsty-

relsen emnet:

“Betydningen af atmosfærens sammensætning for Jordens energibalan-

ce og dermed for det globale klima har været kendt siden begyndelsen af

1800-tallet. I 1890’erne forklarede den svenske fysiker og kemiker

Svante Arrhenius, at en fordobling af koncentrationen af CO

kunne be-

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

tyde en global opvarmning på 5-6°C. I 1930’erne blev det klart, at tem-

peraturen faktisk var på vej opad, men det vakte ingen større opmærk-

somhed. Dels blev det nærmest anset for en fordel, og dels tabte spørgs-

målet generelt konkurrencen om politisk opmærksomhed til de sociale

problemer efter 1. verdenskrig efterfulgt af den økonomiske depression

i trediverne og optakten til 2. verdenskrig. I årene efter 2. verdenskrig

var der stigende videnskabelig interesse for fænomenet. Men det var al-

ligevel først med en international konference om

Drivhuseffekt, klima-

ændringer og økosystemer

i 1985, at man politisk erkendte, at der kunne

blive tale om et problem med globale miljøvirkninger […] FN ́s miljø-

program (UNEP) og Verdens Meteorologiske Organisation (WMO)

nedsatte i 1988 det såkaldte mellemstatslige klimapanel IPCC (Interg-

overnmental Panel of Climate Change) [… ] Ved FN’s verdenskonfe-

rence om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 underskrev 155

parter en klimakonvention, der sigter mod at stabilisere koncentratio-

nerne af drivhusgasser i atmosfæren […] Konventionen udtrykker en

generel hensigt og erkender, at klimaændringer ikke vil kunne undgås

helt. Hvad der er en acceptabel kombination af ‘ufarligt’, ‘tilstrækkeligt’

og ‘bæredygtigt’ beror på politiske afvejninger.”

Her var det, at udviklingen blev problematisk for Jordens klima – ikke

mindst da politikere besluttede, at ikke alle CO

-udslip fra forbrændinger

skulle tælles med. Det skete efter, at der på en af de opfølgende konferen-

cer (COP – Conference of the Parties) blev givet tilladelse til at modregne

biologiske dræn fx gennem skovrejsning mod udslip fra skorstene og ud-

slipsrør. For nemheds skyld begyndte politikere i Danmark og en række

andre lande på forhånd at sætte CO

-udslip ved afbrænding af al biomasse

lig nul!

Og ‘CO

-neutral’ blev et modeord blandt brændeovnsfabrikanter

og brændeovnsejere. Myndighedernes svar på udfordringen med sund-

hedsskadelige effekter fra brændeovnsrøg blev til en politisk beslutning i

2006 om, at brændeovne af hensyn til klimaet var vigtigere end folks be-

skyttelse mod sundhedsfarlige dioxinudslip.

60. Miljøstyrelsen (2003), s. 30-31

61. Czeskleba-Dupont, R. (2012)

62. Miljøministeriet (2006), s. 95

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I den danske indberetning fra 2016, indsendt til UN-FCCC, og i Kyoto-

protokollen kan man se, at CO

-emissionerne fra små træfyringsanlæg i

boliger var på ialt 3,5 mio. tons i 2014.

Tabel 1.

Udslip af CO

, N

O og CH

fra brændeovne 2014. Danmark.

Kemisk stof

Emissionsfaktor for træ

112 kg pr. GJ

4 g pr. GJ

92 g pr. GJ

Udslip fra brændeovne ol. 2014

3.500.000 tons

125 tons

2.869 tons

Kilde: Nielsen, O.-K., m.fl. (2016), s. 143-156.

Til sammenligning kan vi nævne, at passagerbiler i Danmark udsendte 6,4

mio. tons CO

i 2014.

Det overraskede os, at der ikke var større forskel på

de to tal!

Stofferne N

O(lattergas) og CH

(metan) er også nævnt i indberetningen

med størrelser af deres indhold i brænderøg, men de er forsvindende sam-

menlignet med CO

-emissionerne.

Flygtige organiske forbindelser

Renere luft – den danske indsats

skriver Miljøstyrelsen:

“Flygtige kulbrinter (Volatile Organic Compounds, VOC) er organiske

forbindelser, der har stor betydning for luftforureningens miljø- og

sundhedsmæssige virkninger. De kan medvirke til dannelse af fotoke-

misk luftforurening, give anledning til lugtgener eller simpelthen være

giftige i sig selv. Sædvanligvis skelner man mellem metan (CH

) og de

øvrige kulbrinter. Metan er en drivhusgas, men spiller kun en mindre

rolle som direkte forurening. Tunge, flygtige kulbrinter kan desuden

have sundhedsmæssig betydning som partikler eller adsorberet til over-

fladen af partikler.”

63. Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), SR 189, s. 185

64. Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), SR 189, s. 143-156)

65. Miljøstyrelsen (2003), Renere luft – den danske indsats, s. 18

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ved afbrænding af affald i brændeovne og -kedler bliver den direkte kon-

sekvens en stor lokal forurening af nærmiljøet med metaller og med miljø-

farlige, organiske forbindelser som PCB, dioxin og benz[a]pyren. Men al-

mindelig fyring med rent træ i brændeovne forurener også luften, sådan

som målingerne i Gundsømagle påviste. Samlebetegnelsen for organiske

gasformige stoffer i atmosfæren (bortset fra metan) er NMVOC.

1A1a Public

electricity and

heat prodution

1A4c_i

Agriculture/

forestry

10%

1A1b Petruleum

refining

1A1c_ii Oil and

0.2%

gas extraction

0.3%

1A2 Industry

1A4a_i

Commercial/

institutional

1A4b_i

Residential

79%

Figur 18. Emissioner af NMVOC fordelt efter sektorer blandt stationære for-

brændingsanlæg 2014.

Kilde: Nielsen, O.-K. (2016), s. 59.

Figuren viser, at NMVOC-emissionerne fra brændefyring i boliger udgør

79% af alle emissioner fra stationære forbrændingsanlæg. Kilder er hoved-

sagelig brændeovne og halmfyr. NMVOC består bl.a. af benzen og formal-

dehyd, dvs. hovedgruppe 1-stoffer ifølge luftvejledningen fra 2001. De er

med til at gøre brændeovne til en helbredsskadelig cocktail for naboer. I

den danske indberetning til UNECE skønnedes emissionerne fra træfyring

i små træfyringsanlæg at være på 10.441 tons i 2014.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Benzen (C

) fortjener en særlig omtale. Benzen består af kulstof og

brint og hører til benzen-gruppen af aromatiske kulbrinter. Benzen er en

klar, farveløs, brændfarlig væske, der fordamper ved 80 grader og har en

karakteristisk aromatisk lugt.

Ved afbrænding af 1 kg brænde har man

målt en emission på 0,4 g benzen.

I DCE’s rapporter finder man benzenmålinger omtalt under overskriften

ozonprecursorer.

Tidligere havde det en mere fremtrædende stilling hos

Miljøstyrelsen, og i 2000 udsendte Miljøstyrelsen “Vurdering

af benzen i

udeluft”.

Her blev trafik omtalt som den vigtigste kilde til benzenforure-

ning af udeluft og tobaksrygning som vigtigste kilde til indendørs forure-

ning. Brændeovne blev ikke nævnt som kilde, selvom Vikelsøe, J. m.fl.

allerede havde påvist dets tilstedeværelse i brænderøg i 1990. Stoffet kom

i EU’s søgelys omkring år 2000, fordi det er kræftfremkaldende, og tilste-

deværelse af stoffet i luften er målbart.

I 2006 målte nogle finske forskere koncentrationerne i luften af PM

2,5

, PAH, toluen og benzen i et typisk finsk boligområde. Både PAH- og

benzenkoncentrationerne var markant forhøjet i boligområdet. Desuden

viste benzen/toluen-forholdet, at træforbrænding var den vigtigste kilde til

forureningen med benzen.

I Region Midtjyllands miljøafdeling blev man i 2014 opmærksom på

benzenforurening i landsbyer og uden for husene på landet, men man tol-

kede det som resultat af fjerntransport fra trafik.

Imidlertid offentliggjorde DCE samtidig målinger fra Hvidovre, der un-

derstøttede den indsigt fra Finland, at træfyring i boligområder medfører

forurening med benzen.

Man kan håbe, at disse danske resultater ikke går

i glemmebogen for senere igen at dukke op som “Late

lessons from early

warnings”.

Om helbredseffekter fra benzen se nedenfor i del III.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

Fabricius, A. m.fl. (1999), s. 65, IARC (2009), s. 1, Fenger, Jes (2017)

Larsen, P.B. (2006)/ i Czeskleba-Dupont, S. (2008), s. 6

Ellermann m.fl. (2015), SR 162, s. 59

EF (2000) og EF (2008)

Hellén, H. m.fl. (2008), s. 283

Hansen,G. og Yding, H. (2014), DR

Ellermann, T. m.fl. (2015), s. 34-35

Infante, P. F. (2001)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Andre gasser fra brænderøg

Ved enhver form for forbrænding bliver der dannet nye kemiske forbindel-

ser. Når brændslets hovedbestanddel er kulstof reagerer det med luftens ilt

og danner kuldioxid (CO

). En del af luftens kvælstof (N

) “brænder med”

og danner kvælstofoxider (NO

). Når forbrændingen er ufuldstændig, dan-

nes der kulilte (CO), partikler/sod, og forskellige flygtige kulbrinter (en

delmængde af VOC). Endelig indeholder de fleste brændsler urenheder

f.eks. svovl, der brænder til svovldioxid (SO

I foregående afsnit har vi fortalt om dioxin og tjærestoffer (PAH). Her

vil vi blandt andet nævne SO

, NO

o.l., der er med til at forsure luften og

skade mennesker, miljø og bygninger. Tilsammen vil udslip af SO

, NO

CO og CO

fra intense brænderøgsemissioner over længere tid give skader

på træer, buske og hække. Akut oplever mennesker og dyr ubehag ved den

sure røg.

I tabellen nedenfor ses emissionerne af SO

, NO

, CO, NH

, CH

, CO

fra brændeovnsfyring i 2013.

Tabel 2.

Emissioner fra træfyring i boliger fordelt på kemisk stof,

Danmark 2013 (i tons).

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - tons - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

343

2.380

65.904

1.123

2.869

3,5 mio.

Kilde: Statistikbanken, Nielsen, O.-K., m.fl. (2016) SR 183, s. 402-426 og

Nielsen, O.-K., m.fl. (2016), SR 189, s. 143-156.

Tallene kan ikke findes direkte i statistikkerne. De er beregnet ud fra

brændselsforbrug i husholdningerne i 2013

og de enkelte stoffers emis-

sionsfaktorer.

74.

75.

76.

77.

Miljøstyrelsen (2003), s. 8

Anders Carlsen (2009), s. 330

Hansen, Morten Tony (2015)

Nielsen, O.-K. (2016)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Omfanget af NO

-emissioner fra brændeovne er interessant, fordi det

bliver større med forbedrede ovne.

Denne kendsgerning taler for, at Mil-

jøstyrelsens moderniseringsstrategi med erstatning af gamle ovne med nye

ikke vil nedsætte NO

-emissionen. Tværtimod. Udledningen af dioxin og

nanopartikler fra træfyring vil ligeledes blive forøget.

Tungmetaller

I Miljøstyrelsens publikation

Økologisk byfornyelse og spildevandsrens-

ning

fra 2003 forklarede G. Christensen, O.F. Adeler og J.J. Linde:

“Oprindeligt dækkede ordet tungmetal over et metal med massefylde,

der var større end jerns. Senere er ordet blevet brugt til at beskrive et

‘giftigt metal’. Fælles for alle tungmetaller er, at de er grundstoffer og

ikke kan nedbrydes i naturen. Tungmetaller findes naturligt i små kon-

centrationer i miljøet, men menneskelige aktiviteter har medført, at kon-

centrationen af metallerne visse steder er øget til et niveau, hvor der kan

registreres eller forudses skadelige virkninger på mennesket eller mil-

jøet. Høje koncentrationer af tungmetaller i landbrugsjord kan udgøre en

fare for mennesker og dyr, ved at afgrøderne optager metallerne, som

dermed bliver ført videre op i fødekæden og akkumuleres.”

Tabel 3.

Tungmetalemissioner fra husholdninger i 2013, Danmark (i kg).

Kemisk stof

Emissioner (kg)

405

717

187

842

15.969

Kilde: Nielsen, O.-K., m.fl. (2016), s. 418 (bygger på EEA 2013).

Skorstensrøg fra små træfyringsanlæg er kilde til tungmetaller i miljøet.

Tabellen viser en oversigt over emissionerne i kg fra træfyring i boliger.

Emissionsfaktorerne for tungmetaller hos rapporter fra EEA (European

Environmental Agency) er blevet benyttet til at beregne det samlede udslip

fra diverse kilder f.eks. fyring med træ i boliger.

78. Jensen S.S. (2015), side 8

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Blandt de tungmetaller, som er nævnt ovenfor, er det bly (Pb), cadmium

(Cd) og kviksølv (Hg), som er særligt sundhedsskadelige og derfor vigtige

at gribe ind overfor.

Den største kilde til Cd-emissioner i Danmark er

forbrænding.

Energy Industries

Manufacturing

Industries and

Construction

Waste

Industral Processes

Transport

Non-industrial

combustion

72%

Figur 19. Emissioner af cadmium fordelt efter hovedsektorer inkl. transport.

Kilde: Nielsen, O.-K. (2016), s. 41.

Som cirkeldiagrammet viser, bidrog cadmiumemissionen fra non-industri-

al (ikke-industriel) forbrænding med 72 % i 2014. Heraf kom 97% fra hus-

holdninger.

For stationære forbrændingsanlæg gælder, at brændeovne ol. er største

kilde til luftforurening med cadmium, chrom, kobber, bly og zink.

I en rapport fra Miljøstyrelsen i november 2016 slog man alarm. I et

“interview med ti kommuner nævner otte af kommunerne sager, der karak-

teriseres som alvorlige. I sagerne er der stærke formodninger om gentagen

79. Nielsen, O.-K.,(2016), SR. 183, side 40

80. Nielsen, O.-K.,(2016), SR. 183, side 67

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

afbrænding af affaldstræ, men kommunerne kommer til kort, når det drejer

sig om bevisbyrden. Den ulovlige afbrænding er til stor gene for naboer og

nærmiljø, og afbrænding af affaldstræ indebærer en betydelig risiko for

emission af miljøfarlige kemiske forbindelser og tungmetaller til miljøet.”

Her tænker forfatterne bl.a. på PCB, dioxin, benz[a]pyren og cadmium.

Konklusion

Da brænderøg ligesom tobaksrøg indeholder hundredvis af forskellige ke-

miske stoffer, hvoraf nogle er meget skadelige både for menneskers hel-

bred og for miljøet, er det for snæversynet kun at beklage luftens forure-

ning med fine og ultrafine partikler og ikke at nævne røgens kemiske ind-

hold. Konklusionen bliver efter vores vurdering, at kommunerne ikke har

det nødvendige beredskab til at afhjælpe skadelig luftforurening i daglig-

dagen. Det ville være et fremskridt, hvis myndighederne sørgede for, at

røgens sundhedsskadelige kemi blev alment kendt, og staten skal være

langt mere aktiv med indgreb ved ‘væsentlig’ forurening fra rygende skor-

stene.

81. Pedersen, P.B. og Frederiksen, M. (2016), s. 13

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

E. Fra svævestøv til

nanopartikler

Indledning 64

Resultater fra Gundsømagle 66

Undersøgelser af partikelstørrelse i brændeovnsrøg

Ultrafine partikler er lig nanopartikler 70

Sammenfatning 71

Indledning

Sodpartikler fra små individuelle fyringsanlæg har længe været en kendt

forurening i Danmark. I mange byer var røgpartikler fra åbne kulkaminer

et helbredsproblem – også i København. Dengang var ‘svævestøv’ det al-

mene begreb for partikler.

Undersøgelser af luftforurening blev påbegyndt i 1967 ved 8 målestatio-

ner i Københavns Kommune. Man koncentrerede sig om svævestøv og

svovldioxid. I 1969 overtog Luftforureningskomiteen for Storkøbenhavn

måleprogrammet, og det blev udvidet til at omfatte 28 stationer fordelt

over hele Storkøbenhavn. Fra 1972 blev måleprogrammet ændret til også

at måle andre forurenende stoffer, såsom NO, CO, hydrocarboner og tung-

metaller, samt at bestemme den totale partikelmasse i luften. Desuden blev

forskellige meteorologiske parametre overvåget.

Udslippet af sod og større partikler er blevet reduceret kraftigt siden

1960’erne. Ved brug af renere brændsler og med forbedret fyrings- og

rensningsteknologi især på kollektive anlæg er niveauerne i danske byom-

råder faldet tilsvarende. Indtil 2002 var det den totale masse af støvpartik-

ler (TSP, Total Suspended Particles) man målte. Herefter begyndte man at

måle massen af partikler mindre end 10μm i diameter (PM

), og fra 2007-

2008 måltes massen af partikler mindre end 2,5μm (PM

2,5

De første statslige målinger af svævestøv (TSP) fandt sted fra 1983 i

København og Aalborg. Senere fulgte tre andre målestationer med. Disse

målinger ophørte i 2005. Se figur 20.

82. Flyger, Hans m.fl. (1976): s. 7

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

120

100

TSP

µg/m

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Copenhagen(s)/1103

Odense(s)/9155

Lille Valby(r)/2090

Copenhagen(s)/1257

Aalborg(s)/8151

Figur 20. Partikler i byluft. TSP. Tendenser for massen af årsmiddelværdier

1992-2005.

Kilde: DCE’s hjemmeside (2. link).

Da omkostningerne ved målestationer hidtil har været meget store, valgte

myndighederne kun at registrere luftkvaliteten nogle få steder. Her var tæt-

befærdede gader det oplagte valg, dvs. bl.a. H.C. Andersens Boulevard og

Jagtvej i København og den tidligere Albanigade i Odense. Desuden målte

man baggrundsværdier i Lille Valby, som ligger i nærheden af Roskilde.

Partikelforureningen med svævestøv var tydeligt mindre på landstationen

end i gaderne. Niveauet i København lå på ca. 80 µg/m

fra 1990 til 2006.

For de øvrige stationers vedkommende blev luftkvaliteten markant forbed-

ret hvad angik svævestøv/TSP.

I 2003 udsendte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) rapporten

Luft-

forurening med partikler i København.

Forfatterne var luftkvalitetsforsker-

ne Finn Palmgren, Peter Wåhlin og Steffen Loft. Hovedformålet med rap-

porten var at give en analyse af de partikelmålinger, som Miljøkontrollen i

København havde iværksat i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgel-

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ser. Endvidere var det formålet at give en generel oversigt over partikelpro-

blematikken og at sætte målingerne i København i relation til den davæ-

rende viden om partiklernes helbredsskadende virkninger.

Miljøkontrollen i København havde indtil da gennemført omfattende

luftkvalitetsmålinger, bl.a. på H.C. Andersens Boulevard, som var byens

mest befærdede gade. De løbende målinger omfattede luftforurening med

NO/NO

, SO

, CO, O

og partikler (TSP). Sammen med DMU iværksatte

Miljøkontrollen nu som noget nyt målinger af PM

, PM

2.5

og ultrafine par-

tikler med henblik på at få en bedre viden om partiklerne og deres hel-

bredsmæssige betydning.

Det påfaldende ved DMUs rapport var, at forfatterne ikke med et ord

nævnte små individuelle fyringsanlæg som kilde til en del af partikelfor-

ureningen. I en oversigt over kilder blev ‘ikke-industrielle forbrændings-

anlæg’ nævnt med en andel af den totale emission af PM

2,5

på 18%. Til

denne gruppe hørte boligernes fyringsanlæg, men det blev ikke omtalt.

Forskerne var tilsyneladende blinde over for dette faktum i modsætning til

folkene bag en tidligere rapport fra 1973 om luftforurening i Storkøben-

havn.

Her blev svævestøv (TSP) betragtet som en markant del af luftfor-

ureningen og de små fyringsanlæg som en væsentlig kilde. Først i 2005

fremstod det klart i rapporter fra DMU til det internationale samfund, at

brændeovne m.m. var kilde til 47% af PM

2,5

-emissionerne i Danmark,

mens vejtrafikken kun emitterede 19% af de totale PM

2,5

-emissioner.

Denne indsigt kom fra Gundsømaglemålingerne! I 2014 blev andelen af

fine partikler (PM

2,5

) fra brændeovne mm. vurderet til 59%.

Resultater fra Gundsømagle

Som vi har nævnt tidligere, blev partikelkoncentrationen i luften registreret

ved den midlertidige målestation i Gundsømagle. Samtidig blev luftkvali-

teten målt ved tre andre målestationer, nemlig to steder i København – ved

H.C. Andersens Boulevard og på taget af H.C. Ørsted Instituttet (bybag-

grund) og endelig i Lille Valby i nærheden af Roskilde (baggrund) (se figur

6).

83. Storkøbenhavns Luftforureningsudvalg (1973)

84. Illerup m.fl. (2005), s. 33

85. Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 38

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Om aftenen var luftforureningen med fine partikler i Gundsømagle på

samme høje niveau som forureningen i myldretiden ved H.C. Andersens

Boulevard i København, målt som massen af fine partikler pr. m

røgluft

(partikler med diameter mindre end 2,5µm).

Partikler blev også målt på skorstene i Gundsømagle (se figur 3). Rap-

porten om disse skorstensmålinger understregede imidlertid, at partikel-

målingerne var behæftet med en del fejl. Men på søjlediagrammet over

partikeludslip fra de 13 skorstene i Gundsømagle, hvor målingerne lykke-

des, undslap der i alle tilfælde partikler til atmosfæren, og der var stor

forskel på, hvor store partikeludslippene fra de enkelte skorstene var.

Resultaterne fra Gundsømagle overraskede mange og blev omtalt med

store overskrifter i aviserne, som vi tidligere har vist. Den bemærkelses-

værdige høje partikelforurening om aftenen i villakvarterer, som især var

blevet generende efter år 2000, gav næring til mange diskussioner. Resul-

taternes pålidelighed blev benægtet af interesseorganisationer som Skor-

stensfejerlauget og DAPO (Foreningen af Danske Leverandører af Pejse

og Brændeovne), men førte på den anden side til politiske krav om indgreb

mod brændeovne.

Undersøgelser af partikelstørrelse i

brændeovnsrøg

Som vi antydede i indledningen til dette afsnit om partikler, er de fine og

de ultrafine partikler de mest sundhedsskadelige. Derfor er det interessant

at se nærmere på, hvordan partiklerne i røgen fordeler sig på forskellige

størrelser. En af de kendteste undersøgelser af dette er Norbert Klippels og

Thomas Nussbaumers schweiziske undersøgelse fra 2007.

Baggrunden var en voldsom partikelforurening i december måned 2005

i en bjerglandsby, Roveredo i Schweiz. Atmosfærekemikere analyserede

sig frem til, at forureningen stammede fra beboernes brændeovnsfyring og

ikke fra den stærkt befærdede motorvej til St. Bernhard Tunnelen i nærhe-

den.

Derfor undersøgte en forskningsgruppe under ledelse af Klippel og

Nussbaumer fra ingeniørfirmaet Verenum virkningerne af forbrændings-

partikler fra såvel træfyring i små individuelle anlæg som fra dieselmoto-

rer. Der var særlig fokus på helbredseffekter fra partiklerne.

86. Czeskleba-Dupont, S. (2006)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

1.0E+9

1.0E+8

1.0E+7

20 mg/m

500 mg/m

≥

5000 mg/m

dN/dlog D [cm

-3

]

1.0E+6

1.0E+5

1.0E+4

1.0E+3

1.0E+2

1.0E+1

1.0E+0

0.01

0.1

optimaler Betrieb

normaler Ofen mit feuchtem Holz

Betrieb unter sehr schlechten Bedingungen

D [µm]

Figur 21. Brænderøgens partikelantal pr. cm3 fordelt efter størrelse ved forskel-

lige driftssituationer.

Kilde: Klippel, N. og Nussbaumer, T. (2007), s. 33.

Ovenstående figur viser resultater fra målinger ved træfyring i brændeovne

under forskellige fyringsforløb. Den vandrette akse angiver partiklernes

diameter (indtil PM

) og den lodrette akse partiklernes antal pr. cm

røg-

luft. På grund af de store forskelle i partikelstørrelse og antal var det nød-

vendigt at benytte logaritmiske akser for at kunne afbilde resultaterne i

samme figur. Partikler med en diameter mindre end 0,02 µm er ikke målt i

disse undersøgelser. De mindste partikler – mindre end 0,1µm i diameter

– bliver kaldt for nanopartikler (eller ultrafine partikler).

De tre driftssituationer er ‘god drift’ (optimaler Betrieb), ‘normal drift’

(normaler Ofen mit feuchtem Holz) og ‘dårlig drift’ (Betrieb unter sehr

schlechten Bedingungen). Partiklernes masse er målt i mg/m

og betyder

her den samlede målte massen af partikler over fyringsforløbet for hver af

de tre driftssituationer.

Ved optimal fyring (den røde kurve) er langt de fleste røgpartikler af

nanostørrelse, dvs. et stort antal har en diameter, der er mindre end 0,1 µm

(100 nanometer). Ved dårligere fyring er partiklernes diameter større, og

nanopartiklernes antal er mindre (den blå og violette kurve).

Som de udskrevne talværdier viser for partiklernes masse i mg/m

ved

hele fyringsforløb, er massen størst, når fyringen foregår under dårlige

driftsbetingelser. At reducere partikelmassen ved at forbedre driftsbetin-

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

gelserne løser imidlertid ikke problemet med de mange nanopartikler i rø-

gen ved optimal fyring – og de derved forbundne sundhedsrisici. Miljøsty-

relsens moderniseringsstrategi, der satser på brændeovne med forbedrede

driftsbetingelser, fjerner altså ikke nødvendigvis væsentlige, negative hel-

bredseffekter i boliger og deres naboskaber.

Omkring år 2000 satte den australske regering et større udredningsar-

bejde i gang vedrørende brændeovne og brænderøgens kemiske og fysiske

egenskaber. Forskningsarbejdet bestod blandt andet af flere exceptionelle

måleserier af røgens sammensætning. I forskningsrapporten bliver det un-

derstreget, at målinger af luftpartiklernes ‘masse’ ikke er tilstrækkelige til

at belyse væsentlige fysiologiske påvirkninger fra brændeovnsrøg, sådan

som det hidtil havde været almindeligt i både epidemiologiske undersøgel-

ser og ved lovgivningsmæssig kontrol i forhold til helbredseffekter fra luft-

bårne partikler. Her spiller ‘antallet’ af partikler og især af meget små par-

tikler en vigtig rolle.

Derfor gennemførte man adskillige målinger af an-

tal af fine og ultrafine partikler i røgen gennem et helt fyringsforløb (se

http://www.environment.gov.au/archive/atmosphere/airquality/publications/

report5/chapter6.html#6-3 figur 60).

Figur 60 i den australske rapport viser et diagram, der minder om figuren

fra den svejtsiske rapport, som vi har nævnt ovenfor. Begge akser i figuren

er logaritmiske. Partikelstørrelse er ud ad x-aksen og antal partikler op ad

y-aksen. Men i modsætning til den tidligere figur er der ikke kun tre kurver,

men 12 kurver. Alle kurverne svarer til den samme fyring. Men hver enkelt

kurve viser partikelfordelingen efter størrelse til hver sit tidspunkt. I legen-

den kan man se hvilket tidspunkt, der er tale om. F.eks. viser den øverste

røde kurve, mærket med små kvadrater, hvordan situationen var 12 minut-

ter efter optændingen. Denne kurve er kendetegnet ved, at størstedelen af

partiklerne er forholdsvis store, dvs. omkring 0,1 µm eller større i diame-

ter. Det er disse partikler, der gør røgen synlig efter optændingen.

Man kan også se, at i de første 25 minutter (de tre øverste kurver i legen-

den) var der forholdsvis mange af de større partikler. Der var relativt man-

ge partikler med en diameter større end 100 nanometer (= 0,1 µm). I dette

tidsrum var forbrændingstemperaturen lav og emissionen af partiklerne,

målt ved deres masse, stor. Som forbrændingen skred frem, aftog partikler-

nes størrelse. I de senere forbrændingsfaser var den gennemsnitlige parti-

kelstørrelse faldet til 50 nanometer i diameter, og partikelmassen er for-

87. Environment Australia, (2002)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mentlig blevet mindre. Men ser man på antallet af de fineste partikler, som

man kunne måle (20-50 nanometer), var antallet stadigvæk meget højt pr.

(mellem 100.000 og 1.000.000) selv efter 2 timer.

Det er i sådanne situationer, at uenigheden mellem røggenerede og

brændeovnsejere opstår. Er man følsom over for brænderøg, kan man let

identificere ‘røglugt’, men brændeovnsejeren kan henvise til, at der ikke

kan ‘ses’ nogen røg. – I et senere kapitel kommer vi bl.a. ind på helbredsef-

fekter fra de fineste partikler (ultrafine partikler).

Ultrafine partikler er lig nanopartikler

For at tælle ultrafine partikler (partikler med en diameter på mindre end

100 nanometer), benytter man mere avancerede apparater. Som nævnt bli-

ver disse partikler også kaldt for nanopartikler. 100.000 nanometer er lig

0,1 millimeter (se figur 22).

Fodbold

Hår

DNA

Nanostørrelse

100.000 nm

100 nm

2 nm

0,1 nm

220.000.000 nm

0,3 nm

Figur 22. Forskellige materialer målt i nanometer.

Kilde: Hansen, et al. (2008), s. 8.

Nanopartikler i luften kan have en naturlig oprindelse, f.eks. vulkanud-

brud, partikler fra skovbrande og biologiske molekyler. De kan også stam-

me fra menneskelige aktiviteter som industrielle processer og energipro-

duktion, herunder træfyring i brændeovne. Endelig bliver de fremstillet

industrielt som syntetiske nanopartikler.

På grund af partiklernes ringe størrelse og særlige fysisk-kemiske egen-

skaber er nanopartikler blevet et vigtigt emne for miljøforskningen.

Miljøstyrelsen udgav i 2015 en rapport af Poul Bo Larsen (DHI) og Jes-

per Kjølholt (COWI) om nanopartikler i udeluft. De skriver blandt andet,

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

at forhøjede niveauer af ultrafine partikler i udeluften hovedsagelig stam-

mer fra forbrændingsprocesser, dvs. brændeovnsrøg og trafikudstødning:

“Da ultrafine partikler er meget ustabile i luft (som følge af hurtig ag-

glomerering til større partikler), er der meget høj variation af indholdet

af frie ultrafine partikler selv inden for korte afstande. Således falder

koncentrationerne af ultrafine partikler meget hurtigt med stigende af-

stande fra emissionskilderne, fx trafikerede veje og brændeovne. Dette

betyder, at niveauerne af ultrafine partikler ofte varierer betydeligt fra ét

sted til et andet inden for samme by/nærområde.

Derfor vil eksponeringsvurderinger for befolkningen for ultrafine

partikler baseret på data fra fast placerede målestationer være behæftet

med meget stor usikkerhed sammenlignet med eksponeringsvurderinger

for PM

2,5

og PM

, hvor de målte niveauer i langt højere grad repræsen-

terer befolkningens eksponering”.

Os bekendt er der endnu ikke foretaget officielle vurderinger i lokale bolig-

områder af ultrafine partikler fra træfyring i brændeovne, -kedler og træpil-

lefyr. Men ud fra ovennnævnte rapporter har vi grund til at frygte, at ovne

med mere effektiv forbrænding vil udsende flere ultrafine partikler end de

mindre effektive anlæg.

Sammenfatning

Forskere og politikere undervurderede i lang tid brænderøgens betydning

for luftkvaliteten i byerne og antog frem til 2005, at trafik udsendte mere

2,5

end brændeovne. I dag vurderer DCE som nævnt ovenfor, at andelen

fra brændeovne m.m. er på 59%. Desuden fejlvurderede de partikelstør-

relsen fra brænderøg. Omfanget af ultrafine partikler i røgen fra små indi-

viduelle fyringsanlæg er først blevet erkendt fornylig.

88. Larsen og Kjølholt (2015), s.16

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

F. Tyve års erfaringer med

brændeovnsrøg

I forbindelse med lukning af små, stærkt forurenende affaldsforbrændings-

anlæg rundt om i Danmark i midten af 1980’erne kom der gang i dioxin-

målinger på både små og store anlæg, og man inddrog også brændeovne

som forskningsobjekter. Dansk forskning blev internationalt anerkendt og

Danmark blev udnævnt som ‘lead country’ på dioxinområdet sammen med

Belgien. De mest markante resultater opnåede Ole Schleicher, Allan Astrup

Jensen og Peter Blinksbjerg i 2001 med Miljøprojektet

Måling af dioxi-

nemissionen fra udvalgte sekundære kilder

finansieret af Miljøstyrelsen.

Ved deres brændeovnsmålinger i laboratoriet blev der mod forventning

målt større dioxinemissioner ved optimal fyring end ved natfyring. For-

skernes konklusion var imidlertid, at natfyring alligevel burde undgås af

hensyn til den væsentlige forøgelse af PAH- og partikelemissioner ved nat-

fyring. En anden forskel, som målingerne på ovnene i laboratoriet afslø-

rede, var, at løvtræ med bark gav større dioxinemissioner end afbarket løv-

træ.

I sommeren 2004 blev de første resultater af undersøgelserne i Gundsø-

magle kendt i offentligheden. Avisen Politiken benyttede overskriften:

“Brændeovne forurener villakvarterer.” – Målingerne i Gundsømagle vi-

ste, at selv rent, tørt træ og korrekt fyring i brændeovne afgiver sundheds-

farlige røgudslip. Alle fyringer fra de 13 undersøgte fyringsanlæg forure-

nede luften. Nogle anlæg forurenede mest med partikler, andre mest med

dioxin og andre igen med tjærestoffer. – Det var ikke kun nogle ganske få

ovne, der forurenede, som det er blevet påstået af myndigheder og lobbyi-

ster, og det var ikke kun i koldt, stille vejr. Desuden var både dioxin- og

PAH-emissioner foruroligende høje. I vintermånederne var lokal afbræn-

ding af træ den største kilde til sundhedsskadelige kulstofpartikler i luften

og ikke kulstofpartikler fra Polen, Tyskland eller England. Endelig var luft-

forureningen om aftenen på samme høje niveau som forureningen i mor-

gentimernes myldretid ved H.C. Andersens Boulevard i København.

Resultaterne rystede både fagfolk og offentlighed, men det satte des-

værre ikke gang i en effektiv regulering af emissioner fra de små træfy-

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ringsanlæg. I 2006 udsendte Connie Hedegård som miljøminister en natio-

nal implementeringsplan i forhold til Stockholmkonventionen om persi-

stente organiske skadestoffer, hvortil dioxin hører. På dette tidspunkt afvi-

ste Ministeriet med klimapolitiske begrundelser stik mod forskernes anbe-

falinger at gribe ind med reguleringer over for brændeovne. Tilsvarende

undlod myndighederne efter vedtagelsen af en bekendtgørelse for brænde-

ovne i 2007 at udfærdige en vejledning til denne. Sådanne vejledninger

kan hjælpe kommunerne med at gribe ind over for omfattende røggener i

boligkvarterer. På brændeovnsområdet kom vejledningen først i 2016.

På trods af protester og klager over røggener i mange år fra medlemmer

af MCS Foreningen – Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme og

af Astma-Allergi Danmark var reaktionerne fra såvel de kommunale som

de centrale myndigheder totalt afvisende. Selvom der med den første bræn-

deovnsbekendtgørelse fra 2007 var åbnet op for, at kommunerne kunne

skærpe deres tilsyn og foretage eventuelle indgreb i ‘nærmere bestemte

områder’, gjorde kommunerne det ikke. – Vi vil i de følgende to kapitler

vise, at kommunernes tilbageholdenhed ikke hang sammen med, at der

ikke var fare på færde.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DEL II

Fra kilde til krop

Indledning 77

Møde om tjærestoffer på RUC 2007 78

Brændeforbrug og partikelemissioner 85

Luftkvalitet, eksponering og helbredseffekter 98

Lokale røgfælder 108

Boligmiljøundersøgelser 114

Måling af røggener 120

Mangelfuld viden og regulering

125

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Foto: Jens Erik Nikolajsen

Indledning

“New Directions: It’s time to put the human receptor into air pollution”

(William W. Nazaroff, 2008).

“Partikelforurening er et kompliceret problem, som omfatter alle trin fra

udledning over transport i luften, påvirkning af mennesker og miljø

samt deraf følgende sygdomme og gener.” (Finn Palmgren, 2009).

I dette hovedafsnit koncentrerer vi os om emnerne opvarmning ved hjælp

af små træfyringsanlæg og om luftforurening i boligområder.

Hvordan har omfanget af udledninger fra træfyring ændret sig siden år

2000, hvor forskere begyndte at beskæftige sig med helbredseffekter fra

brænderøg? Det har ikke været så ligetil at finde ud af.

Først bringer vi et referat fra et bemærkelsesværdigt møde om tjærestof-

fer på RUC i 2007. Herefter ser vi på, hvad vi ved om de samlede emissio-

ner i Danmark fra små træfyringsanlæg, og hvad et større brændeforbrug

betyder for luftkvalitet, eksponering og røggener i boligmiljøet.

Til sidst omtaler vi forsøg med partikelmålinger i boligområder.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

A. Møde om tjærestoffer på

RUC 2007

Baggrund 78

Oplæg fra en røggeneret 80

Mødets forløb 82

Miljøstyrelsens indlæg på mødet 82

Hvad der siden skete 83

Konklusion 84

Baggrund

I 2006 udsendte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sammen med for-

laget Hovedland en bog om forurening med tjærestoffer. Forfatterne til

bogen var forskere inden for miljøkemi, toksikologi, mikrobiologi og luft-

kvalitet.

På dette tidspunkt var forurening af luft, vand og jord med tjærestoffer

kendte fænomener, og både de nationale myndigheder og EU havde stor

opmærksomhed på denne stofgruppe og kilderne hertil. Et af bogens kapit-

ler bar overskriften: Hvor farlige er tjærestoffer? Kapitlet begyndte med

følgende introduktion: “I dette kapitel belyses det, hvorfor tjærestoffer er

så usunde. Nogle af dem kan hæmme immunsystemet, andre forstyrrer

hormonbalancen og påvirker evnen til at få børn. Men det alvorligste er, at

de kan skade arveanlæggene og fremkalde kræft.”

Det var også kendt, at brændeovne var en af hovedkilderne til tjærestof-

fer i luften. Gennem skorstensmålinger i Gundsømagle havde man påvist

et stort indhold af tjærestoffer i brænderøgen. Ved at omsætte denne viden

til landsplan havde man i 2003 beregnet, at der kom ca. 9.000 tons af de

giftigste tjærestoffer til atmosfæren fra brænderøg.

Såvel tjærestofbogen som ny viden i rapporter fra DMU om tjærestof-

forurening gjorde os bekymrede. Min mand, Rolf Czeskleba-Dupont (den-

89. Karlson, U. red. (2006), s. 37

90. Nielsen, M. og Illerup, J.B. (2005), s. 63

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

gang ansat på RUC), og jeg besluttede at arrangere et møde på RUC om

tjærestoffer. Sammen med Astma-Allergi Hovedstaden og Institut for Mil-

jø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC indbød vi til et offentligt møde

i september 2007. På mødet kom nogle af forfatterne til DMU’s tjærestof-

bog samt andre forskere og et par repræsentanter for Astma-Allergi For-

bundet med oplæg.

Mødet henvendte sig især til brænderøgsramte, sagsbehandlere i stat og

kommuner, journalister og NGO-grupper samt til forskere og studerende

inden for sundhed, miljø og energi. Der var stor interesse for mødet, og ca.

60 personer deltog.

Deltagerne var en meget blandet skare. Udover almindelige interesse-

rede borgere var der deltagere fra forskellige kommuner, Arbejdstilsynet

og Miljøstyrelsen. Erhvervslivet var repræsenteret af Skorstensfejerlauget,

brændeovnsfabrikanter, et ventilationsfirma, en sælger af måleudstyr og

ingeniørvirksomheden Force Technology, der var kendt fra undersøgel-

serne i Gundsømagle. Desuden stod forskere fra DMU, DTU, RUC, KU,

Gentofte Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet på deltagerlisten sammen

med repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse, Astma-Allergi Danmark,

MCS-Danmark (Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme) og fra

en boligforening.

Figur 23. Roskilde Universitet med mødelokalet.

Foto: Rolf Czeskleba-Dupont.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Deltagerne blev budt velkommen af RUC’s rektor Henrik Toft Jensen.

Thorkil Kjær, direktør for Astma-Allergi Danmark, indledte mødet efter-

fulgt af et af organisationens medlemmer, sygeplejerske Vienni Henriksen.

Oplæg fra en røggeneret

Som repræsentant for Astma-Allergi Hovedstaden holdt Vienni Henriksen,

hjemmesygeplejerske og boende i et røgplaget område i Hvidovre, føl-

gende oplæg, som desværre stadigvæk er aktuelt:

“Viden om tjærestoffers farlighed har vi hovedsagelig fra tobak og trafik.

Kilden til tjærestof-forureningen i udeluften er dog altovervejende fra

brændeovne, hvilket er kommet fuldstændig bag på mange.

I dag er der over 700.000 kombi- og brændeovne i Danmark. Siden år

2000 er antallet af ovne øget eksplosivt, som følge af en massiv reklame-

kampagne om brændeovnes lyksaligheder: hygge, varme, knitrende ild og

store besparelser på varmeregningen.

Forbrugeren bliver ikke oplyst om, at deres hyggespreder er en ren for-

ureningsbombe.

Svanemærkede ovnes krav til udledning af røgpartikler er langt fra

skrappe nok. Man accepterer langt større forurening end fra oliefyr. Og der

er endnu ikke skatter og afgifter på ovne og på brænde som på andre op-

varmningskilder.

Brænderøg er en væsentlig forurening (i miljølovens forstand) med fine

og ultrafine partikler, kræftfremkaldende PAH’er og dioxin. Vi er reelt hav-

net i en uholdbar sundhedssituation i stort set alle landets boligområder. I

år 2000 viste en spørgeskemaundersøgelse, som Statens Byggeforsknings-

institut og Statens Institut for Folkesundhed gennemførte, at ca. 300.000

mennesker inden for de forudgående 14 dage var generet af brænderøg. I

Astma-Allergi Danmark har en senere undersøgelse vist, at 48 % af med-

lemmerne i forbundet var generet af brænderøg. Det er ikke kun ældre og

børn eller personer med speciel følsomhed, der rammes af luftforureningen

med brænderøg. Den rammer alle. Det er umuligt at kontrollere brænde-

ovnsrøg. Selv røg fra tørt, rent træ indeholder hundredvis af forskellige

sundhedsskadelige stoffer, heriblandt fine sodpartikler, tjærestoffer og dio-

xin. I øjeblikket er der desværre ingen planer om at måle luftforureningen

i røgbelastede områder.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ud fra forespørgsler om røgramtes helbredseffekter har det vist sig, at

flere havde de samme symptomer, hvoraf nogle skal nævnes her:

•

lungeproblemer (astma og forværring af rygerlunger)

kraftig migrænelignende hovedpine

halsgener samt prikken i tungen

kvalme

hjertebanken og knugende smerter i hjerteregionen

svie, kløe og hævelser i og omkring øjnene

næse- og bihuleproblemer (hyppige betændelser)

ekstrem træthed, søvnløshed (når røgen siver ind om natten)

koncentrationsbesvær, svimmelhed og allergi.

Langtidspåvirkning giver endnu alvorligere skader.

Der kan bl.a. nævnes:

•

Astma

Hjertekarsygdomme

Udvikling og forværring af rygerlunger samt kroniske lungeskader

Skader på arveanlæg, som bl.a. kan udvikle forskellige livsfarlige kræft-

sygdomme i næsten alle kroppens organer.

Røgramte naboer forsøger på forskellig måde at isolere sig mod den ind-

trængende røg:

•

flere prøver at rense luften med “luftrensere”

nogle klæber deres vinduer og ventilationer til

nogle må bruge maske

nogle har forhøjet brug af allergimedicin

nogle flygter fra deres bolig (må sove på rastepladser i bil).

Kommunerne er øverste miljømyndighed, der tolker Miljøloven. Rigtigt

mange brænderøgsklager er imidlertid blevet afvist med den begrundelse,

at forureningen ikke er væsentlig, og at klagen er uberettiget. Det stiller

klagerne i et tvivlsomt lys og fører til nabokonflikter.

Røg fra brændeovne er en af de mest sundhedsskadelige luftforurenin-

ger. Og de gældende regler er en tragisk fejltagelse for os, men især for

vore børns helbred og fremtidige generationers livskvalitet.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Derfor bør brændeovne i tæt bebyggede boligområder undgås, og der

bør satses på brænderøgsfrie boligområder. Hvor bliver den forebyggende

indsats af, som embedslægerne allerede i 1999 efterlyste?”

Mødets forløb

Efter Vienni Henriksens personlige indlæg fulgte oplæg fra nogle af lan-

dets førende toksikologer. Dr.scient. Lars Carlsen (RUC) nævnte bl.a., at

forbrænding af tobak giver 0,8-2,0 mg PAH/kg tobak.

Til sammenligning kan det nævnes, at et kg træ giver 38 mg PAH ved

forbrænding.

Seniorforsker Åse Marie Hansen, Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, fortalte, at PAH bliver optaget i kroppen gennem lungerne

(forurenet luft), gennem huden (tjærebehandling) og gennem mave-tarm-

kanalen (føden). Ved at måle bestemte kemiske stoffer og/eller deres ned-

brydningsprodukter (biomarkører) i urin kan man få et mål for personens

eksponering med tjærestoffer. Hun havde blandt andet påvist, at børn i

byen udskilte mere 1-hydroxypyren (en biomarkør) end børn på landet.

Seniorforsker Mona-Lise Binderup, Fødevareinstituttet, DTU, forklare-

de, hvordan risikovurdering af genotoksiske og kræftfremkaldende stoffer

foregår ud fra sætningen risiko = effekt x eksponering.

Professor i toksikologi Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundheds-

videnskab, Københavns Universitet, fortalte om sundhedsskadelige PAH-

koncentrationer i udeluften med cases fra Polen og Tjekkiet.

Afslutningsvis gjorde fysikeren professor Bent Sørensen, RUC, rede for

fordelene ved en overgang til emissionsfri opvarmning af boliger, og hvor-

dan dette kunne blive realiseret.

Miljøstyrelsens indlæg på mødet

Efter pausen kom overraskelsen. De mange interessante og relevante ind-

læg blev kortvarigt afbrudt af Poul Bo Larsen, en embedsmand fra Miljø-

styrelsen, der i kaffepausen bad om at få ordet, når mødet begyndte igen.

Budskabet fra Miljøstyrelsen var klart. Fra nu af skulle omtale af luftfor-

urening fra brændeovne indskrænkes til omtale af partikler. Kemiske stof-

fer var det ikke længere nødvendigt at beskæftige sig med for at kunne re-

91. Poul Bo Larsens oplæg på Panummødet d. 25.1.2006

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ducere udledninger af skadelige stoffer. Reduktioner af partikelmængden

ville være tilstrækkelige (jf. figur 24).

Reduktion i udledning (g PM

TSP

pr. GJ)

Moderne brændeovne

Masseovne

Træpilleovne

Efterbrændere i gamle ovne

Brændeovne med elektrostatiske filtre

Træpillebrændere monteret på gamle kedler

Nye brændekedler med akkumuleringstanke

Nye træpillekedler

640

200

330

100

150

Tabel 3-4

Potentialer for at reducere udledningen af partikler fra brændeovne og små brænde-

kedler. Store reduktioner i udledningerne af partikler kan opnås ved at udskifte gamle

ovne og kedler med teknologier, der enten automatisk styrer forbrændingen eller

akkumulerer varmen. Der er også et reduktionspotentiale i at montere partikelfiltre

på toppen af skorstene.

Figur 24. Potentialer for at reducere udledningen af partikler i følge DMU 2009.

Kilde: Palmgren, m.fl. (2009), s. 41.

Vi som brændeovnsmodstandere oplevede Poul Bo Larsens indlæg som en

desavouering af det arbejde, vi hidtil havde udført sammen med Astma-

Allergi Danmark. For forskerne, der havde holdt oplæg på mødet om tjæ-

restoffer, var det et vink med en vognstang om, at de burde forske i andre

emner end PAH fra brændeovne.

Hvad der siden skete

I december 2007 udsendte Miljøstyrelsen den første bekendtgørelse vedrø-

rende brændeovne. Men i modsætning til Støjbekendtgørelsen, som var

offentliggjort tidligere på året, fulgte der ingen vejledning med. En sådan

vejledning er først kommet i 2016 i tilknytning til en ny brændeovnsbe-

kendtgørelse fra 2015.

Om bekendtgørelsen fra 2007 skrev Miljøstyrelsen på sin hjemmeside:

“Bekendtgørelsen betyder, at producenter, importører, forhandlere, bruge-

re og skorstensfejere fra den 1. juni i fællesskab skal sikre, at alle nyinstal-

lerede fyringsanlæg overholder de nye grænseværdier for udledning af

bl.a. sundhedsskadelige partikler.”

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dette stemte overens med budskabet på RUC. Den omfattende forure-

ning fra træfyring, som vi gennem målinger i laboratoriet og i felten havde

fået kendskab til (tungmetaller, flygtige organiske stoffer som benzen, tjæ-

restoffer og dioxiner), blev herefter neutraliserende omtalt som udslip af

partikler med en diameter under 2,5 µm (PM

2,5

Konklusion

I bagklogskabens klare lys kan vi nu se, at regeringens politik i forhold til

luftforurening fra brændeovne ikke var at udfase brændeovnsopvarmning

over f.eks.10 år, sådan som vi havde anbefalet på ekspertmødet på Christi-

ansborg i 2007,

men at modernisere ovnene med henblik på at reducere

udslip af partikelmasse til fordel for fortsat vækst i brændeovnsbranchen.

Regeringen satsede åbenbart på et nyt eksporteventyr med brændeovne à la

den danske vindmøllesucces. Denne fokusforskydning fra kritik af bræn-

deovnsrøg til optimisme i forhold til nye ovne fik afgørende betydning for

kommunernes politik og offentlighedens holdning til brændeovne i det næ-

ste årti. De færreste er i dag klar over de alvorlige helbredseffekter, som

brug af brændeovne kan have for såvel naboer som for ovnbrugerne selv

og for samfundet som helhed, og offentligheden blev i 2016 overrasket

over at høre fra de økonomiske vismænd, at de helbredsrelaterede omkost-

ninger for samfundet ved brug af brændeovne årligt er ca. 4 mia. kroner.

92. Czeskleba-Dupont, S. (2007), s. 5

93. Vismandsrapporten (2016), s. 162

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

B. Brændeforbrug og

partikelemissioner

Indledning 85

Stikprøveundersøgelser af brændeforbruget 2005-2013 88

Brændeforbrug og brændselsforbrug er to forskellige størrelser 91

Emissionerne har været fejlvurderet 93

Brændeforbrug 2015. Ny metode, nye overraskelser 93

Antallet af brændeforbrugende, små fyringsanlæg 94

Enhedsforbrug pr. anlæg og samlet brændeforbrug 2015 95

Fyring med affald 96

Konklusion 96

Indledning

Fra ca. år 2000 blev de samlede røggener fra små lokale træfyringsanlæg

forøget. Det kan blandt andet føres tilbage til ændringer i oliepriserne. Med

stigende oliepriser skiftede nogle oliefyret ud med brændeovne.

Figur 25. Råolieprisen (Brent Spot) 1987-2017.

Kilde: EOF energi- og olieforum.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

På figur 25 kan man se, at råolieprisen begyndte at stige i 1999. Men hvor-

dan er det siden gået med emissioner og røggener fra små træfyringsanlæg

i Danmark?

For at kunne vurdere omfanget af emissioner fra brændeovne, og hvor-

dan de har ændret sig med tiden, ville det være gavnligt at kende antallet af

fyringsanlæg og mængden af anvendt brændsel under fyringen. Ingen af

delene er det nemt at få præcis viden om.

Råoliepris - begivenheder

I modsætning til olie-, naturgas- og fjernvarmeopvarmede boliger, hvor

Råoliepris med historiske begivenheder

brændselsforbruget er velkendt, er der flere ukendte aspekter ved brænde-

Se statistik

opvarmning. Antallet af fyringsanlæg til brændsel har myndighederne hid-

til ikke kortlagt på landsplan. Der er heller ingen instans, som holder detal-

jeret regnskab med forbruget af brændsel, sådan som der er med både fy-

Råoliepris - danske kroner

ringsolie, naturgas og fjernvarme.

Råoliepris i danske kroner

Se statistik

Hvordan har myndighederne så hidtil fundet ud af, hvor meget brænde-

ovne forurener luften med f.eks. fine partikler og dioxin, sådan som figur

26 og 27 illustrerer?

Total

2.5

, Gg

Residential

2010

2011

2012

2013

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

1A1a Public electricity and heat production

1A1c_ii Oil and gas extraction

1A4a_i Commercial / institutional

1A4c_i Agriculture / forestry

1A1b Petroleum refining

1A2 Industry

1A4b_i Residential

Total

Figur 26. Tidsserie over emissioner af fine partikler (PM

2,5

) i Gg (gigagram) ved

stationær forbrænding i Danmark.

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 65.

2008

2009

2014

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I figur 26 henviser PM

2,5

til massen af fine partikler (diameter på 2,5µm

og herunder). Stationære forbrændingsanlæg omfatter fyring i faste an-

læg ved offentlige kraft- og varmeværker, olieraffinaderier, olie- og gas-

udvinding, industri, handel og institutioner, husholdninger (residential)

og landbrug.

Tidsserien viser husholdningernes store andel af partikele-

missioner fra stationære anlæg. Den udgør ca. 90 %. Emissioner med fine

partikler i husholdningerne steg fra ca. 11 Gg (1 Gg = tusind tons) i år

2000 til ca. 21 Gg i 2007. Herefter viser emissionerne et fald til niveauet

i året 2000. Fra officiel side er nedgangen blevet forklaret ved ibrugtag-

ning af moderne brændeovne og -kedler.

– Men er det nu hele forklarin-

gen?

PCDD/F, g l-Tec

Total

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

1990

2014

1A1a Public electricity and heat production

1A1c_ii Oil and gas extraction

1A4a_i Commercial / Institutional

1A4c_i Agriculture / Forestry

1A1b Petroleum refining

1A2 Industry

1A4b_i Residential

Total

Figur 27. Tidsserie over dioxinemissioner ved stationær forbrænding i Danmark.

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 72.

Figur 27 viser en tidsserie for dioxinemissioner med faldende tendens ved

stationær forbrænding. Som vi tidligere har beskrevet, har myndighederne

siden 1980’erne været aktive i bestræbelser for at reducere luftforurenin-

gen fra affaldsforbrændingsanlæg (public electricity and heat production).

Senere blev dioxinemissioner fra brændeovne også erkendt, men uden at

94. Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 46

95. Samme, s. 63

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

det medførte nogle indgreb. Fra ca. år 2000 har emissioner fra brændeovne

(residential) ifølge figur 27 derfor været større end emissionerne fra af-

faldsforbrændingsanlæg. Ligesom for fine partikler fra brændeovne topper

kurven for dioxin fra brændeovne i 2007. Men hvorfor? Vi leder efter sva-

ret på de kommende sider.

Stikprøveundersøgelser af brændeforbruget

2005-2013

Emissioner fra små træfyringsanlæg er hidtil blevet beregnet som produkt

af antal enheder (ovne og kedler), træforbrug pr. enhed (GJ) og emissions-

faktorer for de forskellige emissionskomponenter ved træforbrænding

(masse pr. GJ). Vi begynder med at undersøge, hvad man ved om antal

ovne og kedler og om brændeforbrug pr. enhed i Danmark.

Størrelsen af brændeforbruget i Danmark var indtil 2005 meget usikker.

For 2005 forsøgte Anders Evald og Lars Nikolaisen på opfordring fra

Energistyrelsen at frembringe bedre data. Disse undersøgelser blev fulgt

op hvert andet år. 2013-undersøgelsen blev dog udført af Morten Tony

Hansen. 2015-undersøgelsen vil blive behandlet sidst i et selvstændigt af-

snit pga. ny metode i forhold til de første fem undersøgelser af brændefor-

bruget.

I resuméet til 2013-undersøgelsen oplyser Morten Tony Hansen (MTH),

at forbruget af brænde i Danmark er opgjort ved en stikprøveundersøgelse,

hvor 2.133 tilfældige husstande pr. telefon har svaret på spørgsmål om

anvendelse af brænde. 586 af de adspurgte havde et eller flere brændefor-

brugende anlæg i hjemmet eller sommerhuset. Det blev i alt til 642 appara-

ter, heraf 15 kedler. Dette lave antal kedler betragtede MTH med rette som

en betydelig fejlkilde i forhold til forbruget af brænde, idet en kedel i gen-

nemsnit bruger 3-5 gange mere brænde end en brændeovn. Vi vender til-

bage til denne usikkerhed.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bestand og forbrug

Basis

Andel

Antal

enheder

Enheds-

forbrug

27,87

16,97

119,80

Forbrug,TJ

Brændeovne i beboede boliger

(inkl. pejse/masseovne)

Brændeovne i ubeboede boliger

Brændeovne i sommerhuse

(inkl. pejse/masseovne)

Brændekedler i boliger

Sum

2 597 968

164 476

2 597 968

22,74%

6,66%

0,70%

590 724

37 398

172 954

18 270

16 464

2 936

2 520

21 920

Figur 28. Opgørelse af bestand og forbrug af brænde i Danmark i 2013.

Kilde: Morten Tony Hansen (2015), Tabel 9, s.15.

Ved opgørelse af forbruget af brænde har MTH benyttet tal fra Danmarks

Statistik for antallet af boliger i 2013. I følge Danmarks Statistik var der på

dette tidspunkt 2.597.968 beboede boliger og 164.476 ubeboede boliger.

Bestanden af de forskellige typer af brændeforbrugende enheder blev der-

efter bestemt ud fra den andel, de udgjorde i den gennemførte interviewun-

dersøgelse (se figur 28).

Basistal i ovenstående figur omfatter antallet af diverse boligtyper (be-

boede boliger, ubeboede boliger, sommerhuse). Blandt fyringsenheder

skelnes mellem ‘brændeovne, pejse og masseovne i boliger’, ‘brændeov-

ne, pejse og masseovne i sommerhuse’, ‘brændeovne i ubeboede boliger’

og endelig ‘kedler’. På baggrund af stikprøveundersøgelsen blev det be-

regnet, at der i 2013 i alt var ca. 801.000 brændeovne, pejse og masseovne

i boliger og sommerhuse og ca.18.000 kedler.

Enhedsforbruget af træ pr. anlæg, målt i GJ, byggede på oplysninger fra

de interviewede om deres rummeterforbrug og om antal graddage i 2013

(et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der bruges til

rumopvarmning). Teknologisk Institut beregner tallet. Enhedsforbruget for

brændeovne i ubeboede boliger er sat til nul. – Enhedsforbruget er blevet

ganget med antal enheder for at få det samlede forbrug af brænde i Dan-

mark 2013. Morten Tony Hansen understreger adskillige gange i sin rap-

port, at resultatet er usikkert på grund af det lave antal besvarelser.

Det samlede forbrug af brænde blev, som det ses ovenfor i figur 28, op-

gjort til 21.920 TJ=21,9 PJ (1000 TJ = 1PJ). Det er noget mindre end det

96. Morten Tony Hansen (2014), s. 15

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

viste forbrug i figur 29, fordi brændeforbrug og brændselsforbrug ikke er

det samme. Den forskel bliver forklaret nedenfor.

Wood consumption in residential

plants, PJ

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Figur 29. Husholdningernes samlede brændselsforbrug i små anlæg 1990-2014.

(10 PJ=0,8 mio. tons træ).

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. DCE, (2016), s. 70.

Ifølge figur 29 lå brændselsforbruget i 2014 på ca. 30 PJ. Det svarer ca. til

2,4 mio. tons træ. Omregningen bygger på følgende relation: (1 kg tørt

træ=1,25 x 10

Joule).

Figuren viser, at træforbruget til de små boliganlæg

efter den hidtidige opgørelsesmetode voksede frem til år 2007 ligesom par-

tikelemissionerne. Derefter ser det ud til, at træforbruget stagnerede, med

2010 som en undtagelse, og senere ligefrem faldt.

97. Sørensen, B. (2002), s. 473

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brændeforbrug og brændselsforbrug er to

forskellige størrelser

Hvad er forskellen på brændeforbrug og brændselsforbrug?

Tabel 4.

Brændselsforbruget i husholdninger 2013 målt i TJ.

Energitype

Brænde

Skovflis

Træpiller

Træaffald

I alt

Kilde: Statistikbanken

21.920

9.185

31.190

I tabel 4 er brændselsforbruget vist fordelt på energityperne brænde, skov-

flis, træpiller og træaffald i 2013. Forbruget af brænde stammer fra figur 28

ovenfor.

Brænde udgjorde 2/3 af det samlede brændselsforbrug. Summen i tabel

4 på 31.190 TJ i 2013 svarer til oplysningen om brændselsforbrug hos

husholdningerne (se figur 29). Med andre ord benytter Danmarks Statistik

de samme oplysninger om brændsel fra Energistyrelsen som Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE). Derfor er det afgørende for pålidelighe-

den af opgørelserne, at Energistyrelsens tal er troværdige.

Men brænde er en usikker størrelse, og derfor har Energistyrelsen for-

søgt at udvikle en brugbar metode til at opnå et realistisk skøn over bræn-

deforbruget.

Tabel 5 og 6 viser Energistyrelsens data for brændeforbruget fra 2005 til

2013, sådan som de er blevet præsenteret i Anders Evalds og Morten Tony

Hansens rapporter.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tabel 5.

Antal fyringsenheder og enhedsforbrug 2005-2013 fordelt på

anlæg.

Årstal

brændeovne

i boliger

antal

enheds-

forbrug

25,59

26,56

31,04

30,41

27,87

brændeovne

i sommerhuse

antal

enheds-

forbrug

15,22

10,63

14,24

18,38

16,97

brændekedler

antal

enheds-

forbrug

148,76

110,17

116,60

112,13

119,80

2005

2007

2009

2011

2013

436 936

595 205

637 374

649 500

590 724

88 342

97 388

113 143

118 905

172 954

47 753

93 980

31 429

16 621

18 270

Kilde: Evald 2006, s. 9, 2008, s. 7, 2010, s. 9, 2012, s. 14 og Morten Tony

Hansen 2015, s. 15.

Ved sammenligning af rapporterne fra forskellige år kan vi se, at antal ked-

ler i 2007 er betydeligt større end i såvel de foregående som i de efterføl-

gende år.

Tallene i tabel 6 nedenfor om brændeforbruget fra 2005 til 2013 er frem-

kommet som produkt af antal anlæg og enhedsforbrug.

Tabel 6.

Brændeforbruget gennem tiden.

brændeovne

i boliger

Årstal

2005

2007

2009

2011

2013

Forbrug TJ

11 181

15 810

19 784

19 751

16 464

brændeovne

i sommerhuse

Forbrug TJ

1 344

1 035

1 611

2 186

2 936

brændekedler

Forbrug TJ

7 104

10 354

3 665

1 864

2 520

Totalt forbrug TJ

19 629

27 199

25 060

23 801

21 920

Kilde: A. Evald 2006, s. 9, 2008, s. 7, 2010, s. 9, 2012, s. 14 og Morten Tony

Hansen 2015, s. 15

Ifølge tabel 5 blev antallet af brændekedler i 2007 anslået til at være 93.980

i modsætning til de langt mindre tal for kedler ved de øvrige opgørelser

(tabel 5). Da enhedsforbruget pr. kedel er højt sammenlignet med enheds-

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

forbruget for brændeovne, bliver resultatet et usædvanligt stort brændefor-

brug for 2007 sammenlignet med de øvrige tidspunkter.

Emissionerne har været fejlvurderet

Efter vores vurdering er denne metodefejl forklaring på de høje værdier i

2007 af både brænde-, brændselsforbrug og ikke mindst af partikel- og

dioxinemissioner, som blev vist i figur 26 og 27. Vi bedømmer faldet i

emissionstallene fra sektoren ‘residential’ i DCE-statistikkerne siden 2007

til ikke at være realistisk, således at det ikke kan bruges som bevis for væ-

sentlige forbedringer i luftkvaliteten. Den anvendte metode mellem 2005

og 2013 byggede generelt på for små stikprøver og gav derfor meget usik-

re resultater.

DCE har benyttet forbrugstallene i tabel 6 ovenfor til beregning af de

emissioner fra danske kilder til Annual Danish Informative Inventory Re-

port to UNECE.

Det giver samme troværdighedsproblem.

Brændeforbrug 2015.

Ny metode, nye overraskelser

Den seneste rapport om brændeforbruget 2015 gav flere overraskelser:

Flere brændeovne end forventet og færre kedler. Desuden er der medtaget

en størrelse, vi ikke tidligere har lagt mærke til, nemlig en gruppe anlægs-

ejere, som fyrer med affaldstræ o.l.

Brændeforbruget for 2015 blev ligesom for 2013 undersøgt af Morten

Tony Hansen (nu Ea Energianalyse a/s) sammen med to ansatte fra Dan-

marks Statistik. Energistyrelsen og Miljøstyrelsen stillede i fællesskab op-

gaven, og i erkendelse af den gamle metodes utilstrækkelighed blev en ny

metode anvendt. Dels benyttede man digitale postadresser til udsendelse af

spørgeskemaer i stedet for telefoninterviews. Dels fik man ved den nye

undersøgelse svar fra ca. 4.500 brændeovnsbrugere i stedet for kun 586

interviewede brugere i 2013. Man var også mere omhyggelig med udvæl-

gelse af husstande, som blev kontaktet. I de tidligere undersøgelser var det

foregået tilfældigt. Denne gang var 50 % af husstandene udvalgt tilfældigt,

mens 50 % blev målrettet bestemte hustyper, dvs. parcel-/stuehuse, række-

kæde- og dobbelthuse.

98. Nielsen, O.-K. m.fl. (2016)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Der var tre hovedspørgsmål, som undersøgelsen skulle besvare:

• Antallet af brændeforbrugende små fyringsanlæg

• Enhedsforbruget pr. fyringsanlæg

• Samlet brændeforbrug.

Antallet af brændeforbrugende, små fyringsanlæg

I Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring, som blev

offentliggjort i maj 2016, kom Miljøstyrelsen med et skøn over antal små

træfyringsanlæg. Miljøstyrelsen benyttede bl.a. Skorstensfejerlaugets tal

for antal kedler i Danmark 2015. I nedenstående tabel 7 sammenligner vi

Miljøstyrelsens tal med tallene fra Morten Tony Hansen for 2013 og 2015.

Tabel 7.

Antallet af små træfyringsanlæg i Danmark 2015.

Miljøstyrelsen. Antal

Brændeovne inkl.

pejse og masseovne

Kedler

Halmfyr

Pillefyr og -ovne

Ialt

750.000

71.000

10.000

175.000

1.006.000

Morten Tony Hansen. Antal

764.000 (2013) 842.000 (2015)

18.270 (2013) 46.200 (2015)

Kilde: Miljøstyrelsens vejledning (2016), s. 7, Hansen, Morten Tony (2015), s. 15

og Ea Energianalyse (2016), s. 22 og s. 24.

I 2016-rapporten kom Morten Tony Hansen frem til 842.000 brændeovne,

pejse og masseovne i boliger og fritidshuse i Danmark. I 2013 var det

764.000. 2013-tallet svarer mere til Miljøstyrelsens tal.

Rapporten vurderede antallet af kedler til at være 46.200, dvs. en del

større end i 2013 (tabel 7), men mindre end Skorstensfejerlaugets opgø-

relse på 71.558 brændekedler. I diskussionen om antallet af kedler nævner

MTH, at der kan have hersket uklarhed hos respondenterne om definitio-

nen på, hvad en kedel er.

99. Morten Tony Hansen (2016), s. 25

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ligesom Skorstensfejerlaugets tal for samtlige kedler i Danmark lå en

del højere end det antal, myndighederne hidtil havde regnet med, kan der

også herske usikkerhed om antallet af brændeovne o.l. Med hensyn til be-

regninger af emissioner er denne forskel ikke ligegyldig.

Enhedsforbrug pr. anlæg og samlet

brændeforbrug 2015

Der er flere alvorlige vanskeligheder ved at få opgjort enhedsforbrug af

brænde pr. træfyringsanlæg og dermed det samlede brændeforbrug. Et pro-

blem er overhovedet at få klarlagt, hvor meget træ den enkelte brænde-

ovnsbruger har fyret med i løbet af året. Brændeforbrug er ikke en entydig

størrelse.

Figur 30. Forskellige typer brændestabler.

Kilde: Morten Tony Hansen (2016), s. 31.

I spørgeskemaet til brændeovnsbrugerne forsøgte man at stille spørgsmålet

klart og entydigt. Blandt andet skelnede man mellem en skovrummeter

(rummeter helt træ, oftest i to meters længde), en rummeter savet, kløvet

og stakket træ i 30 cm længde, en kasserummeter (løst brænde i ca. 30 cm

længde, hulter til bulter i en kasse) og endelig brændetårne.

Enhedsforbruget blev beregnet til 26,0 GJ for brændeovne i boliger og

16,7 GJ i fritidshuse; 130,5 GJ for brændekedler i boliger og 49,0 GJ i fri-

tidshuse i 2015. Desværre er beregningerne af det samlede brændeforbrug

for 2015 ikke så gennemskuelige som i 2013-undersøgelsen.

Det samlede brændeforbrug blev beregnet til 22,9 TJ i 2015, hvilket er

omkring 4 % højere end forbruget i 2013.

100

Forfatteren til undersøgelsen

understreger selv flere gange, at sammenligning med de ældre tal ikke er

gennemførlig pga. forskel i metode mellem den nyeste undersøgelse og de

gamle, men rapportens præsentation fremmer heller ikke overblikket.

100. Ea Energianalyse (2016), 13

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fyring med affald

En del af de adspurgte fortalte, at de benyttede briketter og 2 % svarede, at

de mest fyrede med andre materialer end brænde i deres ovne. Det vil sige

“andre materialer end brænde (brugte træeffekter, paller, emballage, ned-

rivningstømmer, møbler osv.)”.

101

Det er rystende, at ca. 17.000 brændeovnsejere ifølge egne opgivelser

fyrer med affald. Det er jo affaldsforbrænding. Bortset fra i de store af-

faldsforbrændingsanlæg, hvor der er en udstrakt brug af rensningsteknolo-

gier, er det forbudt at fyre med dette pga. overhængende fare for sundheds-

skadelige emissioner.

Antallet af brugere, som mest fyrer med affald, bekymrer åbenbart ikke

kun os, men også Miljøstyrelsen jævnfør mail:

102

“Det helt overvejende

problem er fyring med forurenet eller behandlet træ, der kan give øget ud-

slip af dioxin. En væsentlig løsning i forhold til at reducere dioxinudslippet

fra brændefyring er derfor at forhindre, at der bliver afbrændt affald, her-

under affaldstræ, i brændeovne, hvilket er forbudt jf. affaldsbekendtgørel-

sen.”

Konklusion

Tidsserierne over emissioner med fine partikler fra stationær forbrænding

viser husholdningernes store andel af emissionerne. Den udgør ca. 90 %.

Det var overraskende for os, at vi kunne konstatere en metodefejl ved

opgørelsen af brændeforbruget i Danmark i 2007, som stadigvæk 10 år

efter opgørelsen afspejler sig i myndighedernes rapporter til UNECE om

emissioner fra danske kilder. – Hvordan kunne det ske? Efter vores mening

hænger det sammen med en undervurdering af betydningen af brænderøg-

sforureningen i Danmark og manglende ressourcer til at opgøre brændefor-

bruget så præcist som muligt. Ved de første stikprøveundersøgelser var

antallet af interviewede med brændeovne alt for lille til at give et validt

billede af brændeforbruget fra forskellige anlæg.

Men: Er de officielle opgørelser i orden nu ved brug metoden fra 2016?

Nej, det mener vi ikke. Emissionerne er skønnet for konservativt, fordi

antallet af anlæg sandsynligvis er sat for lavt. Det er med til at fastholde et

101. Ea Analyse (2016), s. 17

102. Mail fra Brian Kristensen, MST, den 21.12.16

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

fejlagtigt billede af, at de samlede emissioner fra træfyring er faldet væ-

sentligt siden 2007. – Hvordan vil Miljøstyrelsen forhindre affaldsafbræn-

ding i de små fyringsanlæg? Er denne minimeringsstrategi tilstrækkelig til

at opfylde Danmarks forpligtelser i forbindelse med Stockholmkonventio-

nen til udfasning af persistente, organiske skadestoffer som bl.a. dioxin?

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

C. Luftkvalitet, eksponering og

helbredseffekter

Indledning 98

Bybaggrundsmålinger 99

Befolkningens gennemsnitlige eksponering 101

Variation af partikelkoncentration over tid 102

Variation af partikeludslip fra sted til sted 103

Eksponering og helbredseffekter 104

Eksponering ifølge Miljøprojekt nr. 1235 fra 2008 105

Konklusion 107

Indledning

Tilbage i 1960’erne begyndte man at måle svævestøv og svovldioxid i Stor-

københavn. På det tidspunkt var man klar over, at byluftens luftkvalitet hang

sammen med tilstedeværelse af både industri, boligopvarmning og bilisme.

Men svævestøv, dvs. alle partikler i luften (TSP = Total Suspended Par-

ticles), består af mange forskellige kemiske forbindelser, og man målte kun

koncentrationerne af støv i luften og ikke tjærestoffer m.m. Alene i Køben-

havn/Frederiksberg var der opstillet 11 målestationer. De kommunale myn-

digheder konstaterede imidlertid væsentlige fejlkilder ved målingerne og

koncentrerede sig derfor om det overordnede mønster. Dette var især præget

af bilismen. – Efterhånden blev antallet af målestationer indskrænket.

Fra 1982 målte de statslige myndigheder luftkvaliteten tre steder i Kø-

benhavn, nemlig ved H.C. Andersens Boulevard, ved Jagtvej og på H.C.

Ørsted Instituttets tag. De to første blev betragtet som gadestationer og

stationen på taget af H.C. Ørsted Instituttet som bybaggrundsstation.

I forbindelse med EU’s luftkvalitetsdirektiv fra 1999 blev fine partikler

(PM

2,5

) sat på dagsordenen.

103

Kommissionen ville have, at medlemslande-

ne skulle drive målestationer, der leverede data om PM

2,5

koncentrationer

(Art. 5), og at der på sigt blev fastsat grænseværdier for PM

2,5

(Art. 10). I

103. Direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Danmark kom disse målinger i gang fra 2002 – i første omgang som må-

linger af partikelantal. Imidlertid er der ingen grænseværdi for antallet af

partikler fra EU’s side.

I forbindelse med EU-direktivet fra 2008 om luftkvalitet og renere luft i

Europa fik bybaggrundsstationer en ny opgave, nemlig bedømmelse af be-

folkningens eksponering med partikler. Medlemsstaterne skulle herefter

opstille et nationalt mål (AEI) til beskyttelse af menneskers sundhed (Art.

15), se nedenfor.

Bybaggrundsmålinger

Målestationen på taget af H.C. Ørsted Instituttet (station nr.1259) er place-

ret på et fladt tag af en syvetagers bygning, der huser institutter og labora-

torier tilhørende det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Univer-

sitet. Stedet er åbent og med træer mellem universitetets institutter.

EU definerer bybaggrundsstationer som steder i byområder, hvor forure-

ningsniveauerne er repræsentative for den almene bybefolknings ekspone-

ring.

104

Vi har undret os over, at placering på et tag i en park skulle være

repræsentativ for den almene bybefolknings eksponering. Der er i mellem-

tiden blevet målt store forskelle i eksponering selv inden for Københavns

grænser (se fig. 34).

40000

35000

H.C. Andersens Boulevard

H.C. Ørsteds Institute

Lille Valby/Risø

Hvidovre

Particle number per cm

30000

25000

20000

15000

10000

5000

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Figur. 31. Målinger ved fire stationer 2002-2015. Antal røgpartikler pr. cm

Årsmiddelværdier.

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2016), s. 46.

104. Direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008, art. 2

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Figur 31 viser udviklingen af forurening med røgpartikler ved fire statio-

ner. Det er antal partikler per kubikcentimeter luft, som er blevet talt og

vist som årsmiddelværdier.

Målingerne fra 2001 til 2015 har indfanget antal partikler mellem 6 og

700 nm. For Hvidovre (2015), som blev udnævnt til baggrundsstation i

januar 2017, er der siden 1. okt. 2015 målt partikler mellem 11 og 478 nm.

Her bliver et nyt apparat benyttet – et såkaldt Scanning Mobility Particle

Sizer (SMPS). Derfor fremkommer lidt andre partikelstørrelser end ved de

øvrige stationer, hvor man har anvendt Differential Mobility Particle Sizer

(DMPS).

105

Indtil 2001 benyttede man en anden målestok ved beskrivelser

af luftforurening med partikler, nemlig partikelmasse per kubikmeter luft.

Men den større viden, man har fået om partikelforurening, har afsløret, at

røgpartiklerne i luften gennemgående er meget mindre, end man før men-

te.

106

Lille Valby/Risø kom med i 2006 og Hvidovre i 2015 (en prik på figu-

ren). Målingerne af antal partikler ved H.C. Andersens Boulevard viser en

tydelig nedgang. Her har bl.a. det offentliges forskellige indgreb over for

trafik resulteret i en halvering af partikelantallet i løbet af 12 år. Målinger-

ne fra H.C. Ørsted Instituttet har ikke ændret sig stort siden 2002.

Fra brændeovnskvarteret i Hvidovre er der vist én årsværdi. Denne viser

samme antal meget små partikler pr. cm

som målingerne ved H.C. Ørsted

Instituttet og ved Risø. Målingerne i Hvidovre fortsætter imidlertid og vil

med tiden kunne give et praj om, hvordan årsmiddelværdien af partikelfor-

urening udvikler sig i et decideret brændeovnskvarter, hvor der fra kom-

munens side bliver arbejdet på at forbedre luftkvaliteten.

Ved bybaggrundsstationen i København har man siden 2008 målt luft-

kvaliteten som partikelmasse pr. m

luft. Gennemsnittet af årsmiddelværdi-

erne for 2008 til 2015 lå tæt ved 13 µg/m

. De har ligget langt under EUs

grænseværdi på 25 µg/m

107

Udover PM

2,5

måler man endvidere en række andre stoffer på taget af

H.C. Ørsted Instituttet i København, enten med en gennemsnitstid på 1/2

time eller på 24 timer. Det drejer sig om massen af NOx, ozon, grovere

105. Ellermann, T. m.fl. (2016), s. 40

106. Nøjgaard, J. K., Massling, A., Ellermann, T. (2017), s. 17

107. http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/stoffer/graensevaerdier/ og Ellermann, T. m.fl.

(2016), s. 42

100

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

partikler (PM

), CO og nogle få grundstoffer.

108

Ingen af de målte værdier

på denne baggrundstation har været for høje i forhold til EU’s grænsevær-

dier.

Befolkningens gennemsnitlige eksponering

AEI (det gennemsnitlige eksponeringsindeks for PM

2,5

) er en indikator for

befolkningens gennemsnitlige eksponering målt i µg/m

, dvs. målt ved

masse. Efter EU-direktivet fra 2008 skal der måles ved alle bybaggrunds-

stationerne. For Danmarks vedkommende har det siden 2010 været i Kø-

benhavn, Aarhus og Aalborg. Nu kommer Hvidovre med i beregning af

AEI.

109

AEI PM

2.5

µg/m

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 32. AEI. Trend for befolkningens eksponering for fine partikler 2008-2015.

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2016), s. 46.

AEI bliver bestemt ved den målte gennemsnitsværdi over en treårs periode

ved de fire stationer. Værdien for 2010 svarer f.eks. til gennemsnittet af

108. Hjemmeside for Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (d)

109. Ellermann, T. m.fl. (2016)

101

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

koncentrationen for 2008-2010. I perioden har der været en tendens i ned-

adgående retning.

Ifølge EU-direktivet

110

skal AEI i Danmark være mindre end 11µg/m

2020. Det burde ikke være noget problem.

De fine partikler ved målestationerne kommer imidlertid fra store områ-

der med mange forskellige kilder. Hyppige variationer i koncentrationen af

partikelmassen fra tidspunkt til tidspunkt og fra sted til sted forsvinder helt

ved den anvendte metode. Det er særligt problematisk ved gentagne høje

værdier i lokalområder, der kan have skadelige effekter ikke mindst for

astma- og hjertepatienter.

Variation af partikelkoncentration over tid

I forbindelse med Gundsømaglemålingerne målte man samtidigt luftkon-

centrationen af PM

2,5

i boligkvarteret med mange brændeovne og på en

målestation på en mark 5 km fra Gundsømagle.

(µg pr . m

)

Lokale brændeovne

Lokal trafik

22. dec

2003

Figur 4-13

28. dec

2003

04. jan

2004

11. jan

2004

18. jan

2004

25. jan

2004

01. feb

2004

Koncentrationen af PM

2,5

målt som masse i et brændeovnskvarter i Gundsømagle minus PM

2,5

målt samtidigt på en målestation på en mark ved Lille Valby ca. 5 km derfra. Kun en forsvindende

del af forskellen kan forklares ved den lokale trafik i Gundsømagle. Resten må især tilskrives

brændeovnene. Bemærk, at der er huller i figuren, som skyldes manglende data i nogle

perioder. De lodrette linjer markerer midnat.

Kilde: DMU.

Figur 33. Koncentrationen af PM2,5 i Gundsømagle fra dec. 2003 til feb. 2004.

Kilde: Palmgren, F. red. (2009), s. 62.

110. bilag XIV

102

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det gennemsnitlige PM

2,5

-bidrag i perioden var på ca. 4 µg/m

og sammen-

ligneligt med bidrag fra trafikudstødningen på H.C. Andersens Boulevard

i København.

111

Variation af røgens masse over tid er tydelig. Ved flere

lejligheder nåede koncentrationen af PM

2,5

op over 20 µg/m

. Da den lo-

kale trafik i Gundsømagle ikke spiller nogen rolle, må forskellen mellem

målestationerne i brændeovnskvarteret og ude på marken udgøre det lo-

kale bidrag til partikelforureningen.

Variation af partikeludslip fra sted til sted

I forbindelse med en heftig, offentlig diskussion om kilder til luftforurenin-

gen indledte Københavns Kommune et samarbejde med de lokale skor-

stensfejere om, hvor de små træfyringsanlæg er placeret i byen. Både den

rumlige fordeling i kommunen og fordelingen på ejendomstyper blev kort-

Figur 34. Geografisk fordeling af PM2,5-emissioner fra brændeovne i hushold-

ninger i Københavns og Frederiksberg Kommune 2013.

Kilde: Jensen, S. S. m.fl. (2015), s. 13.

111. Kilde: Palmgren, F. red. (2009)

103

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

lagt. Københavns Kommune rekvirerede Teknologisk Institut til at under-

søge fyringsanlæggenes alder og enhedsforbrug for at kunne beregne træ-

forbrug og emissioner fra kommunens brændeovne for 2013. Indsamlin-

gen af data foregik ved hjælp af telefoninterviews. Beregningerne koncen-

trerede sig om stofferne NOx, PM

og PM

2,5

. Formålet med alt dette var at

få opdateret kendskabet til brændeovnes emissioner og betydning for luft-

kvaliteten i Københavns og Frederiksberg kommuner.

112

Figur 34 viser et af undersøgelsens resultater i form af et kort, hvor Kø-

benhavns og Frederiksberg kommuner er inddelt i kvadrater på 1x1 km

Af de ca.16.000 brændeovne, som findes i de to kommuner, har det været

muligt at geokode 12.000 adresser. Den geografiske fordeling i 2013 af

2,5

emissioner fra brændeovne i husholdninger bygger på disse informa-

tioner. Om detaljerne ved kortets frembringelse anbefales det at læse mere

i Jensen, S.S. m.fl. (2015).

Emissionerne er alt andet end jævnt fordelt over hele kommunen, sådan

som man tidligere kunne få indtryk af. De mindste emissioner pr. km

er på

mindre end 0,06 ton PM

2,5

pr. km

og findes især langs kommunens kyst-

strækninger. De højeste tal for PM

2,5

emissioner findes på Amager i den syd-

østligste del af Københavns Kommune og i et nordvestligt område med Grøn-

dalsvænge og Brønshøj. Den største PM

2,5

emission i 2013 er beregnet til 6,14

ton pr. km

, dvs. sådanne områder er 100 gange mere belastet med fine partik-

ler fra brændeovne end områder med de laveste emissioner. Hårdest ramte

områder er dels villakvarterer og dels haveforeninger med helårsboliger. I

disse områder med høje emissionstal er røggener intense og hyppige.

Nyere forskningsrapporter har vist, at der generelt er stor variation i

befolkningens belastning med partikelforurening såvel over tid som fra

sted til sted. Det sidstnævnte blev tydeligt med undersøgelsen af emissio-

nerne fra brændeovne i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Eksponering og helbredseffekter

Siden luftforurening fra brændeovne blev erkendt som fænomen, begyndte

folk at stille spørgsmål til røgens skadelige virkninger. Myndighederne tog

udfordringen op. I 2005 udgav Miljøstyrelsen rapporten

Luftforurening

med partikler i Danmark,

der indeholdt nyere resultater om luftforurening

og helbredseffekter fra adskillige danske forskningsprojekter ved DMU,

112. Jensen, S. S. m.fl. (2015), s.3

104

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Arbejdsmiljøinstituttet.

Daværende miljøminister Connie Hedegaard ledsagede projektrapporten

med ordene: “De mange nyttige resultater giver et godt grundlag for det

fortsatte arbejde med at nedbringe partikelforureningen til gavn for folke-

sundheden.” Samme år i september måned blev der holdt et stort møde i

Eigtveds Pakhus på Christianshavn, hvor ministeren bød velkommen og en

del af forskningsprojekterne blev præsenteret, herunder resultater fra

Gundsømaglemålingerne. I Miljøstyrelsens rapport skrev forfatterne føl-

gende om den regionale betydning af brændeovne:

“Den seneste opgørelse over partikeludslippet i Danmark (Illerup &

Nielsen, 2004) viser, at der udsendes ca. 10.000 tons små partikler fra

husholdningernes forbrænding af træ, hvilket næsten er halvdelen af det

total udslip af PM

2,5

i Danmark pr. år […] Bidraget til luftkoncentration

for hele Danmark kan beregnes ved brug af DMU’s Thor-modelsystem

[…] Det siger dog ikke noget om befolkningens eksponering. En korrekt

fordeling af emissionerne (som ikke kendes i dag) vil give langt højere

værdier, hvor emissionstætheden er stor, f.eks. i og omkring boligkvar-

terer i byer og landsbyer med mange brændeovne.”

113

Dette udsagn er i høj grad blevet bekræftet af DCE’s arbejder med geokodede

data og af LOB’s indikative målinger tæt ved boliger, som vi omtaler senere.

Eksponering ifølge Miljøprojekt nr. 1235 fra 2008

Den kritiserede metode til vurdering af eksponering fra brændeovne i Dan-

mark blev overraskende nok anvendt af et andet forskerteam i 2008. Det

drejer sig om forfatterne til Miljøprojekt nr. 1235, Elsa Nielsen og Mari-

anne Dybdahl fra Danmarks Tekniske Universitet og Poul Bo Larsen, Mil-

jøstyrelsen. (Rapporten omtaler vi mere indgående i del III.)

I den omfattende rapport om helbredseffekter anvendte forfatterne re-

sultater fra målekampagner i konkrete boligkvarterer sammen med model-

beregninger for at skønne over det ekstra antal dødsfald pr. år i Danmark,

som skyldtes partikler fra brænderøg. I beregningerne indgik de danske

2,5

-emissioner fra brændefyring fordelt jævnt over hele det danske are-

113. Palmgren, F. m.fl. (2005), s. 47 og s. 51-52

105

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

al.

114

Et af resultaterne fra deres undersøgelse er først blevet korrigeret i

2016. Det drejer sig om det kontroversielle udsagn, at partikler fra brænde-

røg medførte ca. 200 ekstra dødsfald i Danmark pr. år. Når rapportens be-

regninger gik ud fra, at emissionerne blev jævnt fordelt over hele Dan-

marks areal, måtte dette tal blive for lavt.

Som begrundelse nævner Miljøprojekt nr. 1235 følgende:

“WHO (2005) har vurderet, at den samlede dødelighed i befolkningen

stiger med 6 % (95 % konfidensinterval: 2-11%) for hver gang, det år-

lige gennemsnitsniveau af PM

2,5

stiger med 10 μg/m

. Baseret på denne

dosis-respons-sammenhæng vil et årligt bidrag på 0,6 μg/m

2,5

fra

brænderøg være forbundet med en stigning i dødeligheden på 0,36 %

(95 % konfidensinterval: 0,12-0,66 %). Dette svarer til, at partikler fra

brænderøg medfører ca. 200 (95 % konfidensinterval: 66-360) ekstra

dødsfald i Danmark pr. år.” Hertil tilføjes: “Det skal imidlertid bemær-

kes, at nyere befolkningsundersøgelser udført af Laden et al. (2006) og

Jerret et al. (2005) har fundet 2-3 gange større effekt af PM2,5 i forhold

til den dosis-respons-sammenhæng, der er vurderet af WHO.”

115

Den sidste sætning var der ikke mange, som tog alvorligt. De efterfølgende

rapporter om brændeovnes helbredseffekter nævnte ukritisk tallet 200 for

ekstra dødsfald i Danmark pr. år, f.eks. Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr.

1357 fra 2011 af Pernille Høgh Danielsen, Peter Møller og Steffen Loft,

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, som skrev:

“Samlet set giver nærværende forsøgsresultater således ikke anledning til

justering af den mere overordnede risikovurdering af brændeovnspartikler

foretaget i Miljøprojekt 1235”.

116

Så sent som december 2015 stod der stadigvæk følgende i Miljøstyrel-

sens udkast til brændeovnsvejledning: “Ved modelberegninger er det esti-

meret, at 180-230 for tidlige dødsfald i Danmark skyldes træfyring”. – En

større indsigt kom med DCE’s undersøgelse

Helbredseffekter og helbreds-

omkostninger fra emissionssektorer i Danmark

fra februar 2016, og fejlen

blev rettet i den endelige udgave af brændeovnsvejledningen fra juni 2016

114. Nielsen, E., Dybdahl, M. og Larsen, P. B. (2008), side 86

115. Samme s. 17

116. Danielsen, P.H. m.fl. (2011), side 8

106

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

til: “550 for tidlige dødsfald i Danmark skyldes brændefyring.”

117

DCE’s

rapport ser vi nærmere på i del III om helbredseffekter fra brændeovnsrøg.

Konklusion

Som mål for befolkningens gennemsnitlige eksponering bliver måleresul-

tater fra fire baggrundsstationer – nemlig målestationerne i Aarhus, Aal-

borg, Hvidovre og København – benyttet. Det gennemsnitlige ekspone-

ringsindeks lå på 11µg pr. m

i 2015 og er dermed så lavt, at det ikke giver

problemer i forhold til EU’s krav. De reelle problemer ligger et andet sted.

Som vi har vist fra eksemplet i Gundsømagle med partikelkoncentrationen

i løbet af en måned og resultatet af den ujævne fordeling af forekomsten af

partikelemissioner i København/Frederiksberg, får man et for simpelt ud-

tryk for befolkningens eksponering ved at benytte den gennemsnitlige eks-

ponering på landsplan. Både tidsmæssigt og rumligt svinger befolkningens

belastning fra de små træfyringsanlæg med lave skorstene voldsomt. Det

var forskerne allerede klar over i 2005, men først ved offentliggørelse af

brændeovnsvejledningen i 2016 fik det konsekvenser for vurdering af be-

folkningens helbredseffekter. For at få fat i befolkningens konkrete ekspo-

nering og helbredseffekter fra brændeovnsrøg bør daglige og rumlige va-

riationer inddrages. Det har hidtil været en mangelvare.

Dette aspekt uddybes i de følgende afsnit.

117. Brændeovnsbekendtgørelsen, s. 4

107

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

D. Lokale røgfælder

Indledning 108

Lave skorstene i tæt-lav bebyggelse 108

Bebyggelsesmønstre og røggener 111

Første officielle målestation i boligkvarter 112

Konklusion 113

Indledning

I de senere år har Miljøstyrelsen gennemført flere kampagner for at få for-

mindsket røgudslip fra brændeovne. I 2017 er det Miljøstyrelsens kam-

pagne om ‘korrekt fyring’ i brændeovne, som kommunerne læner sig op

ad.

118

– Ved at tænde op fra oven kan man formindske partikeludslip i start-

fasen. Imidlertid har korrekt optænding jo ingen betydning for de sund-

hedsskadelige partikeludslip fra senere påfyldninger i løbet af dagen, og at

påstå at denne bestemte optændingsmetode fjerner 80 % af den sundheds-

skadelige røg, sådan som nogle kommuner melder ud ved klager over røg-

gener, er helt hen i vejret. – Det er heller ikke nok at benytte tørt, rent træ

til fyringen, som mange tror. Det dokumenterede skorstensmålingerne i

Gundsømagle ligesom de eksperimentelle målinger udført af dk-Teknik i

2001, som vi omtalte i bogens første del. Nedenfor har vi samlet nogle

konkrete eksempler på røgproblemer i boligområder.

Lave skorstene i tæt-lav bebyggelse

I første omgang bliver røgens vej bort fra kilden bestemt af skorstenens

udformning og højde uanset optændingsmetode. – Siden 1960’erne er der

desværre blevet installeret alt for lave skorstene. Vi har ligefrem set rekla-

mer fra pejsecentre for kun 3 1/2 meter høje skorstene. I sådanne tilfælde

vil skorstenens udmunding på ét-plans huse med en hældning på 30 grader

ikke engang nå op over tagryggen, og røgen vil ikke komme fri af hvirvel-

zonen. Det har imidlertid længe været en kendt sag blandt ovnspecialister,

118. http://braendefyringsportalen.dk/borger/kampagner/

108

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

at alt for mange skorstene ikke opfylder kravene til fri fortynding af bræn-

deovnsrøgen, fordi skorstenene er for lave i forhold til hus og omgivel-

ser.

119

Dermed risikerer man, at røgen falder ned enten på egen eller på

naboens grund, udtalte Jes Sig Andersen, faglig leder ved Teknologisk In-

stitut, til Ingeniøren den 21. marts 2012. Dette overser de kommunale sags-

behandlere ved deres tilsyn, hvor de oftest kun henholder sig til synlig røg.

Figur 35. Eksempel på lav skorsten i et rækkehuskvarter.

Foto: Lise Lind.

Rækkehuset på billedet ligger i et byområde med fjernvarme. Trods dette

forhold anskaffede naboen sig en brændeovn og fik den installeret med lav

skorsten. Det blev til stor gene for den familie med to små børn, der boede

i rækkehuset. Den yngste fik astma og måtte dagligt bruge astmamedicin,

og den ældste fik hudproblemer. Familien klagede skriftligt til kommunen

over røggener i hus og have, men kommunen formåede ikke at fjerne røg-

problemerne. Derfor besluttede familien efter flere års kamp at flytte til en

119. Schleicher, O. og Boje, J. (2007)

109

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

anden bolig uden naboer med brændeovne. Efter tre måneder i den nye

bolig forsvandt børnenes symptomer, og begge er raske i dag.

Brændeovnsbekendtgørelsen fra 2016 forsøger at løse problemet med

lave skorstene med følgende vejledning: “Brændeovnsbekendtgørelsen in-

deholder to højdekrav til nye aftrækssystemer (skorsten og rørsystem):

1. et højdekrav i forhold til taget, hvor aftrækssystemet er placeret,

2. et højdekrav i forhold til andre bygninger.

Begge højdekrav skal overholdes, hvis et aftrækssystem er omfattet af be-

kendtgørelsens regler. Brændeovnsbekendtgørelsens regler om aftrækshøj-

der er indført for at skabe en enkel og gennemskuelig regulering, som i de

fleste tilfælde vil have en stor positiv miljømæssig betydning, og som er

lette at administrere i praksis.”

120

Se bekendtgørelsen for afstandskravenes

konkrete værdier. – Men i mange tilfælde er problemerne mere komplice-

rede.

Sagsbehandlere i kommunerne står over for en nærmest umulig opgave,

når de udelukkende ved hjælp af syn og lugt skal tage stilling til, om bræn-

derøgen kan være til væsentlig gene for naboer. Ikke blot må selve afbræn-

dingen i ovnen – også efter optændingsfasen – betragtes som en kaotisk

proces. Men når røgen har forladt skorstenen i lav højde, altså i hvirvelzo-

nen, dominerer de uforudsigelige processer fuldstændig. Bebyggelsen, be-

plantningen og terrænet gør det nærmest umuligt at bestemme røgens in-

tensitet alene ved hjælp af syn og lugt. I tilgift kommer så problemer med

skiftende vind- og vejrforhold, som også er kaotiske processer. Det ved

vinbønder f.eks. i Tyskland alt om, men ikke sagsbehandlere i danske kom-

muner. Dog har f.eks. Lejre Kommune gennem sin forskrift i en konkret

stillingtagen til brændeovnsgener, gjort det muligt inden for bestemte om-

råder at inddrage “terræn, placering og højde af bygninger, træer, skorsten

mv.”

121

I øvrigt må man huske, at der medgår næsten 4m

luft til forbræn-

ding af 1kg træ.

122

Denne røgluft er nødvendigvis forurenet med røgen.

Derfor anbefaler LOB målinger på stedet.

120. Miljøstyrelsen (2016), s. 34

121. Lejre Kommune (2016), s. 4

122. Erik Holmsgaard red. (1987), s. 54

110

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bebyggelsesmønstre og røggener

Ved tætbeliggende villaer på skråninger opstår der ofte røgnedslag og

hvirvler af røgluft. Naboer oplever, at røgen flytter sig i alle retninger. Det

virker, som om den bliver fanget i en vindtragt og medfører røglommer ved

husene. Nogle naboer, der er blevet generet af røgen, har beskrevet røgge-

nerne fra naboens skorsten således: “Røgen trænger ind i have, carport, bil

og hus. Værst i vindstille vejr. Røgen giver anledning til hoste, astmatisk

vejrtrækning, hovedpine, generel utilpashed, kvalme, kemisk smag i mund,

tunge og læber”. Med beliggenhed tæt ved en sø eller strand vil vindforhol-

dene og røggenerne blive påvirket af skiftet mellem pålands- og fralands-

vind i løbet af et døgn. Men skiftende vindforhold anerkendes ikke som et

problem ude i kommunerne.

Det burde også være indlysende, at der kan opstå røggener på 2. og 3. sal

i etageejendomme tæt ved villaer med brændeovne. På billedet nedenfor

ses afstanden mellem lejligheder og villaskorsten kun at være 5-6 meter. I

lejligheden på 3. sal kan ildelugtende røg fra afbrænding af bl.a. paller stå

ind ad vinduerne. Røggenerne vil være værst om aftenen.

Figur 36. Røggener i

blandet boligkvarter.

Kilde: Ib Andresen.

111

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Beboeren i lejligheden henvendte sig til kommunen, da røggenerne opstod

for nogle år siden. Dengang kom der to personer ud fra kommunen. De så

på forholdene, men der skete aldrig mere. Formanden for ejendommens

beboerforening henvendte sig også til kommunens teknik- og miljø-for-

valtning om de allestedsnærværende røggener. – Men uden virkning.

Røgen fra naboens brændeovn kommer stadigvæk ind ad vinduerne og

forhindrer ren luft i opholdsrum og soveværelse på 3. sal. Når røgen først

er kommet ind i huset, kan den blive hængende i flere dage, selvom der

luftes ud. – Røggenerne er der hele tiden, og frygten nager for, at sympto-

merne skal blive værre. Nu har beboeren opgivet at få hjælp af kommunen

og har fundet et andet sted at bo uden brændeovnsrøg.

Første officielle målestation i boligkvarter

Når visse kommuner hidtil har krævet, at en klager over røggener skal ud-

pege én bestemt synder, har den kommunale myndighed ikke forstået luft-

forureningsproblemerne i tæt-lav bebyggelse. Røggenerne skyldes almin-

deligvis ikke en enkelt nabo, som forurener. Det drejer sig ofte om stor

røgkoncentration samlet sammen fra adskillige brændeovnsejere, som en

uheldig bebyggelses-, beplantnings- og energiplanlægning har muliggjort.

Toftegården er et tæt-lavt boligområde i Hvidovre. Vi har allerede om-

talt det i del I i forbindelse med PAH-målinger.

Figur 37. Toftegården i Hvidovre – et tæt-lavt, naturgastilsluttet boligområde, foto.

Kilde: COWI (2017).

112

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Siden begyndelsen af 00’erne har flere beboere i kvarteret oplevet alvorli-

ge røggener fra de mange ovne, men i forbindelse med klage til kommunen

har det været umuligt at udpege en enkelt synder, og kommunen har hidtil

afvist klagerne. – Da den første brændeovnsbekendtgørelse var underskre-

vet af Miljøministeren i 2007, begyndte sagsbehandlerne i Hvidovre Kom-

mune at se på mulighederne for at få vedtaget en Forskrift for brug af

Fastbrændselsovne. Forskriften blev vedtaget i kommunalbestyrelsen al-

lerede i november 2008, men det blev desværre ikke et gennembrud i for-

hold til bekæmpelse af luftforureningen i kommunens tætte boligområder.

De regler, der stod i Hvidovre Kommunes forskrift for lav bebyggelse, var

for almene og blev desuden kun i ringe grad håndhævet af kommunen. Det

gjaldt f.eks. forbuddet mod fyring om natten. En progressiv løsning fra

kommunens side ville have været at udpege Toftegården til et af de ‘nær-

mere klart angivne områder i kommunen’, der blev opstillet specifikke reg-

ler for (jævnfør Lejre Kommunes forskrift).

Konklusion

Lokale røgfælder er der nok af rundt om i landet. Der er mange skorstene,

der er så lave, at fri fortynding af røgen er umulig. Og husene er så tæt

beliggende, at røgen bliver fanget mellem dem. Oftest hænger røggenerne

sammen med, at mange i kvarteret samtidigt opvarmer deres bolig med en

ovn eller et fyr. Røggenerne er vedvarende og allestedsnærværende. En

ansvarlig forvaltning burde have værktøjer til at afhjælpe sådanne forhold

ved påbud eller evt. forbud, jævnfør miljøbeskyttelsesloven.

113

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

E. Boligmiljøundersøgelser

Undersøgelsen fra 2000 114

Undersøgelsen fra 2010 115

Undersøgelsen fra 2013 115

Kommuneresultater 117

Konklusion 119

Undersøgelsen fra 2000

I forbindelse med sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens

Institut for Folkesundhed sammen med Statens Byggeforskningsinstitut, er

der blevet anvendt et supplerende spørgeskema om miljøfaktorer i dan-

skernes hverdag. Det bliver begrundet med, at det af praktiske og økono-

miske grunde er den eneste mulighed for at få informationer om personre-

laterede miljøforhold fra en stor population. Det er aktuelt, når der ikke

eksisterer tilstrækkeligt gode målemetoder for eksponering med visse mil-

jøfaktorer, og det er netop tilfældet med den enkeltes eksponering for

brændeovnsrøg i lokalmiljøet. “Sådanne sanseindtryk kan have væsentlig

indflydelse på livskvaliteten, og lugt kan også være en indikator for sund-

hedsskadelig påvirkning. Kraftige lugte kan fremkalde astmasymptomer,

hovedpine eller andre symptomer”, skrev rapportens redaktør i indlednin-

gen til undersøgelsen i 2000. Derfor er selvrapporterede gener en brugbar

målestok for luftforurening.

I undersøgelsen blev der blandt andet spurgt, om man i en forudgående

14-dages periode har været generet af ubehagelig lugt i boligen pga. bræn-

deovne i kvarteret. Af 3700 besvarelser svarede 6,1 % bekræftende på

spørgsmålet svarende til ca. 300.000 mennesker. Ifølge den tilknyttede ta-

bel oplevede flest personer gener fra brændeovne i Frederiksborg, Vest-

sjællands og Roskilde amter (henholdsvis 11,6, 10,2 og 9,8 %). Færrest

oplevede gener fra brænderøg i København og Frederiksberg kommuner

(1,4 %) og i Storstrøms (4,0%) og Nordjyllands amter (4,1%).

123

På dette

tidspunkt var brændeovne ved at komme på mode.

123. Keiding, L. m.fl. (2003), side 130

114

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Undersøgelsen fra 2010

I 2010 havde Statens Institut for Folkesundhed igen inddraget brændefy-

ring i forbindelse med en boligmiljøundersøgelse, der blev offentliggjort i

2012. Andelen, som inden for en 14-dages periode havde været generet af

lugt fra brændeovne i kvarteret var på 8 % for mænd og 9 % for kvinder.

124

Beregninger viser, at det var ca. 471.000 personer, der i 2010 følte sig ge-

neret af brænderøg i kvarteret. Oplysningerne blev ikke uddybet i denne

undersøgelse.

Undersøgelsen fra 2013

Seneste boligmiljøundersøgelse blev offentliggjort i 2014. Som indledning

til rapporten skrev forfatterne Ola Ekholm, Anne Illemann Christensen,

Michael Davidsen og Knud Juel:

“Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsent-

lig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen

og dens omgivelser. Godt halvdelen af voksne danskere opholder sig

mindst 16 timer dagligt i boligen, og godt 90 % er mindst 13 timer dag-

ligt i boligen. Kvinder opholder sig i gennemsnit lidt længere tid i boli-

gen end mænd, og ældre opholder sig i gennemsnit længere end yngre.

– Boligmiljøet kan – ud over at have betydning for komfort og velvære

indendørs – medføre uspecifikke symptomer som hovedpine, slimhinde-

irritation og træthed samt medvirke til opståen af sygdom […] Udsæt-

telse for tobaksforurenet luft er ligeledes et forhold i boligmiljøet, der

kan medføre alvorlige helbredskonsekvenser (fx kræft, hjerte-kar-syg-

domme og luftvejssygdomme samt irritation af øjne og slimhinder).”

Gener af miljøforhold i boligen inden for de seneste 14 dage er i undersø-

gelsesrapporten fra 2014 belyst ved at præsentere svarpersonerne for en

række forskellige miljøforhold. De seks specifikke miljøforhold fremgår af

figur 38. Svarmulighederne var ‘Ja, meget generet’, ‘Ja, lidt generet’

og Nej’.

125

124. Christensen, A. I. m.fl. (2012), side 226

125. Ekholm, O. m.fl. (2014), side 2

115

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Meget

Lidt

generet generet

Mænd

Lugt af mug

Støj fra trafikken

Støj fra naboer

Lugt fra brændeovne i kvarteret

Lugt af tobaksrøg fra nabo/tilstødende boliger

Lugt fra andre kendte kilder (fx affald, afløb, gylle)

Kvinder

Lugt af mug

Støj fra trafikken

Støj fra naboer

Lugt fra brændeovne i kvarteret

Lugt af tobaksrøg fra nabo/tilstødende boliger

Lugt fra andre kendte kilder (fx affald, afløb, gylle)

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

0,5

1,3

2,3

1,5

1,2

0,6

0,7

1,1

2,7

1,5

1,2

0,9

2,1

8,9

13,0

8,0

4,5

7,2

2,4

7,9

12,6

7,3

5,1

7,9

Nej

97,4

89,8

84,7

90,5

94,3

92,2

96,9

91,0

84,6

91,2

93,7

91,2

Ialt

100,0

Antal svar

personer

6.261

6.269

6.271

6.260

6.270

6.266

7.554

7.550

7.559

7.546

7.550

7.552

Figur 38. Andel af respondenter, der inden for de seneste 14 dage har været

generet af forskellige forhold i boligen og dens omgivelser. Mænd og kvinder.

Procent og antal svarpersoner.

Blandt de undersøgte miljøforhold er støj fra naboer og trafik det, som ge-

nerer flest mennesker. Derefter kommer lugt fra brændeovne i kvarteret.

Ca. 9 % af svarpersonerne udtalte, at de havde haft lugtgener fra brænde-

røg. Det svarede til ca. 510.000 personer i Danmark i 2013.

Vi har sammenlignet undersøgelserne fra 2000, 2010 og 2013 nedenfor.

Antallet af personer, der følte sig generet fra brænderøg i kvarteret i de

pågældende år, har været stigende. Fra 2000 til 2013 har der været tale om

en stigning på knapt 60 %.

Tabel 8.

Lugtgener ved boligen fra brændeovne i boligkvarteret.

Lugtgener ved boligen fra

brændeovne i kvarteret

i en forudgående

14-dages periode

andel af adspurgte,

der svarede ja (%)

2000

2010

2013

6,1

8,5

9,1

Danmarks

befolkning

Antal personer, der følte sig

generet fra brænderøg

i kvarteret

i 1000

5.330

5.535

5.603

325.000

471.000

510.000

Kilde: Keiding, Lis, redaktør (2003), Christensen, A. I. m.fl. (2012), Ekholm, O.

m.fl. (2014)

116

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kommuneresultater

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) har fået

stillet kommuneresultaterne fra 2013-undersøgelsen til rådighed, og Ib An-

dresen, der er medlem af LOB, har indtegnet undersøgelsens resultater på

et Danmarkskort. – Kortet er vist nedenfor.

Generet af lugt fra

brændeovn 2013

Allerød

10%

Furesø

Herlev

13%

Ballerup

Hjørring

11%

Fredrikshavn

13%

Jammerbugt

10%

Thisted

Vesthimmerland

Skive

10%

Lemvig

15%

Holstebro

14%

Herning

Ringkøbing-Skjern

10%

Viborg

Brønderslev

12%

Aalborg

10%

Høje-Taastrup

10%

Rødovre

Vallensbæk

23%

Lyngby-Taarbæk

Gladsaxe

Gentofte

Frederiksberg

København

Tårnby

19%

Brøndby Hvidovre

15%

Mariagerfjord

Randers

Gribskov

14%

Halsnæs

14%

Frederiksund

20%

Odsherred

16%

Kalundborg

12%

Nordfyn

Kerteminde

NORDFYN

13%

11%

Odense

Nyborg

14%

Bornholm

10%

Favrskov

Syddjurs

Silkeborg

11%

Århus

Hillerød

10%

Helsingør

12%

Fredensborg

14%

Rudersdal

10%

Ikast-Brande Skanderborg

13%

Horsens

14%

Billund

13%

Vejle

Hedensted

14%

Varde

Esbjerg

10%

Vejen

Fredericia

13%

Middelfart

Kolding

Haderslev

Assens

10%

Egedal

Roskilde

Holbæk

Lejre

14%

10%

12%

16%

Greve

Sorø

15%

12%

Ringsted Køge

Solrød

13%

18%

Slagelse

13%

Stevns

Faxe

Næstved

13%

28%

10%

Vordingborg

Tønder

12%

Aabenraa

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

12%

Sønderborg

12%

Lolland

14%

Guldborgsund

Figur 39. Kommunekort over røggenerede 2013.

Udarbejdet på grundlag af Geodatastyrelsens kort af Ib Andresen

117

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

15 af de 98 kommuner har ingen resultater. Det drejer sig først og fremmest

om øer som Samsø, Fanø etc. Fra et par større kommuner var svarprocen-

ten så lille, at tallene ikke ville give nogen mening. Det gælder kommu-

nerne Albertslund, Dragør, Ishøj, Glostrup, Hørsholm, Odder, Norddjurs,

Struer og Rebild.

De mindst røgbelastede kommuner, målt som antallet af røggenerede i

procent af svarpersoner fra kommunen, var Frederiksberg og Århus kom-

muner, hvor kun 4 % havde svaret, at de havde været generet af brænderøg.

– Den kommune, hvor det ifølge undersøgelsesresultaterne står værst til, er

Faxe Kommune med 28 % røggenerede.

Boligundersøgelsens forfattere har oplyst følgende procenter for regio-

ner:

Tabel 9. Brænderøgsgenerede

i danske regioner 2013.

Ja, meget generet Ja, lidt generet

Region Hovedstad

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

nej

Antal Røggenerede

ca. ialt

139.000

98.000

108.000

102.000

58.000

Kilde: Ekholm, O. m.fl. (2014) side 8, www.statistikbanken.dk

Forskellen i procent mellem regionerne er lille. I Region Sjælland er 12 %

generet af brænderøg, og i Region Hovedstaden er det 8 %. Men inden for

Region Sjælland er der en spændvidde fra 7 % af befolkningen i Ringsted

Kommune til 28 % i Faxe Kommune. På tilsvarende måde vil der inden for

den enkelte kommune være bydele, hvor røggenerne er meget store, og

hvor der straks bør gribes ind med ‘No-burn’ regler, som WHO foreslog i

en publikation fra 2015.

126

Den voksende viden om, hvor de røggenerede bor, øger yderligere beho-

vet og mulighederne for at få nærmere kortlagt fordelingen af brænde-/

pilleovne og -fyr. Vi forventer, at der er røgproblemer mange steder, men

at de forsvinder fra radaren med for stærkt aggregerede tal.

126. WHO (2015), s. 29

118

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Konklusion

Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i Danmark har vist en stigning i

antallet af mennesker, der er generet af brænderøg ved deres bolig, fra ca.

325.000 i 2000 til 510.000 i 2013. I 2013 er andelen af røggenerede størst

på Sjælland. I et par kommuner er det mere end 20 % af befolkningen, som

er generet.

Mange kommuner har hidtil sagt, at der kun er få klager over røggener i

deres område, og at der heller ikke er røggener af betydning. – Men at røg-

generede ikke klager til kommunerne, hænger bl.a. sammen med ønsker

om nabofred, som vi har nævnt tidligere.

Når ca. 1/2 million mennesker i 2013 har været generet af brænderøg i

deres boligområde, og DCE-forskere i 2016 anslog, at der er ca. 540 for

tidlige dødsfald om året, er der grund til at tage denne form for luftforure-

ning mere alvorligt.

119

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

F. Måling af røggener

Målinger i Charlottenlund 120

Målinger i Brønshøj 123

Konklusion 124

Gennem kortlægning af brændeovne kan hotspots for brændeovnsrøg på-

vises på kort med stor målestok, gerne suppleret med partikelmålinger ved

lokaliteten. Dette burde være af interesse for alle kommunalbestyrelser og

for Folketinget.

I vore dage kan man registrere bittesmå forbrændingspartikler ved hjælp

af håndholdte partikeltællere. Siden 2011 har LOB foretaget indikative

målinger af partikler i nogle af Hovedstadens boligkvarterer og lagt måle-

resultater på foreningens hjemmeside.

127

Partikeltællingerne har vist, at der

er mange flere fine partikler i luften om vinteren end om sommeren. I op-

varmningssæsonen er det værst tidligt på aftenen. Beregninger fra Charlot-

tenlund og Brønshøj tyder på, at EU’s grænseværdi for fine partikler i luf-

ten bliver overskredet adskillige gange i løbet af vinteren i boligkvarterer

med mange brændeovne.

Målinger i Charlottenlund

De to følgende figurer viser eksempler på LOB’s målinger i Charlottenlund

med en amerikansk fremstillet partikeltæller, Dylos DC1700 (pris ca. 6.000

kr.). Partikeltælleren registrerer kontinuerligt antallet af luftbårne partikler

med en diameter på 0,5-2,5 µm pr. cm

gennemstrømmende luft. Gennem

flere år er antallet af partikler blevet noteret af en computer for hvert minut.

Desuden blev gennemsnitsværdien beregnet for hvert 10. minut og vist på

LOB’s hjemmeside.

127. www.brænderøg.dk

120

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Particles

Ch.lund 2012-12-31

[0.5-2.5 m ]

Particles

2013-01-01

[0.5-2.5 m ]

100

Antal

03:00

06:00

09:00

12:00

15:00

18:00

21:00

03:00

06:00

09:00

12:00

15:00

18:00

21:00

Time of day

Figur 40. Antallet af partikler 0,5-2,5 µm pr. cm

målt nytårsnat og -dag den

1.1.2013. Charlottenlund.

Kilde: Jensen, Jan Holst (2014) s. 3

Particles

Ch.lund 2012-12-08

[0.5-2.5 m ]

100

Particles

2012-12-09

[0.5-2.5 m ]

Antal

03:00

06:00

09:00

12:00

15:00

18:00

21:00

03:00

06:00

09:00

12:00

15:00

18:00

21:00

Time of day

Figur 41. Antallet af partikler 0,5-2,5 µm pr. cm

målt den 8.12.2012. Charlot-

tenlund.

Kilde: Jensen, Jan Holst (2014), s. 3

Figur 40 viser partikelmålinger nytårsnat den 1.1.2013. Ud ad x-aksen er

tiden, som begynder kl.0.00 og slutter 24 timer efter. Op ad y-aksen kan

man aflæse antal fine partikler (0,5-2,5 µm i diameter pr cm

). Tallet 100 på

den lodrette akse lige efter kl. 0.00 betyder altså, at tælleren observerede

100 fine partikler pr. cm

. Den høje koncentration af partikler varede min-

dre end en time svarende til den almindelige varighed af fyrværkeriet nyt-

årsnat. Figur 41 viser målinger fra den 8. december 2012. Denne aften nå-

ede partikelkoncentrationen ved 22-tiden op på samme høje niveau som

nytårsnat, men koncentrationen holdt sig meget længere til gene for nabo-

ernes nattesøvn.

121

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kurvebillederne på de to diagrammer demonstrerer, hvor svingende par-

tikelkoncentrationen i et boligkvarter er i løbet af et døgn. Set med vore

øjne er det særligt interessant, hvor ofte og hvor længe partikelkoncentra-

tionen overstiger ca. 40 fine partikler pr. cm

128

Denne størrelse svarer til-

nærmelsesvis til 25 μg/m

, som er EU’s grænseværdi for luftkvalitet med

fine partikler.

129

Daily avg. particles/cm

- Red bars = above 38 /cm

100

Figur 42. Døgngennemsnit 2013-2014. 24 overskridelser af 38 partikler/cm

Kilde: Jan Holst Jensen (2014), s. 7.

De detaljerede måledata giver os mulighed for at udtale os om det gennem-

snitlige forureningsniveau per døgn på et lokalt sted. I figur 42 har vi vist

døgngennemsnit af partikelantallet pr. cm

i løbet af et år. Vi har sammen-

holdt LOB’s døgnniveauer i perioden 1.9.2013 til 15.08.2014 med WHO’s

anbefalinger (max. 3 overskridelser pr. år af 25 μg/m

pr. døgn).

130

Ver-

denssundhedsorganisationens anbefalede døgngrænse blev overskredet 24

gange i vinteren 2013-2014 i Charlottenlund.

128. Jensen, Jan Holst (2014), s. 2

129. Ellermann, T. m.fl. (2015), SR 162, s. 8

130. WHO (2005), s. 9

122

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Målinger i Brønshøj

Siden 2016 har LOB haft en partikeltæller placeret i Brønshøj, København.

1/6/17 20:55

1/6/17 20:56

1/6/17 20:57

1/6/17 20:58

1/6/17 20:59

1/6/17 21:00

1/6/17 21:01

1/6/17 21:02

1/6/17 21:03

1/6/17 21:04

1/6/17 21:05

1/6/17 21:06

1/6/17 21:07

7,97

7,48

7,7

6,88

51,52

181,3

137,66

161,87

106,27

56,66

29,6

23,65

18,58

0,18

0,16

0,17

0,16

0,8

9,64

3,16

8,75

2,04

0,38

0,32

0,3

0,2

Figur 43. Antal partikler pr. cm

den 6. januar 2017 kl. 20.55-21.07.

Brønshøj.

Kilde: www.brænderøg.dk

lob01 - 2017-01-06

120

100

Particles 0.5-2.5 µm/cm

03:00

06:00

09:00

12:00

15:00

18:00

21:00

Time of day

Figur 44. Antal partikler (0,5-2,5 µm i diameter) pr. cm3 den 6. januar 2017.

Brønshøj.

Kilde: www.brænderøg.dk

Note: Den grønne kurve viser antal af partikler med en diameter større end 2,5

µm. Den kurve interesserer os ikke her.

Figur 43 viser et udsnit af måleresultater den 6. januar 2017. For hvert

minut bliver antallet noteret af en computer. Desuden bliver gennemsnit-

123

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

sværdien beregnet for hvert 10. minut og indgår i et kurvebillede (se figur

44). Antal partikler pr. cm

med en diameter mellem 0,5-2,5 µm er vist i

venstre søjle (blå i kurvediagrammet), og antal af partikler med en diame-

ter større end 2,5 µm er vist i højre (grøn i kurvediagrammet). Rammen

fremhæver det største antal partikler i tidsrummet fra kl. 21.00 til kl. 21.01.

Både figur 43 og figur 44 illustrerer luftstrømmenes kaotiske karakter.

Indimellem bliver der nået langt højere værdier pr. minut, end man kan se

på kurvebilledet, fordi kurvebilledet er gennemsnitstal for 10 minutter.

Konklusion

Som vi tidligere har gjort opmærksom på, varierer koncentrationen af par-

tikelantal langt mere med tid og sted end koncentrationen målt som parti-

kelmasse. Variationerne er betydningsfulde, fordi de gentagne ekstrem-

værdier siger noget om befolkningens alt for store udsættelse for luftfor-

urening over tid. Derfor er EU’s grænseværdi for partikelmasse, f.eks. pr.

døgn, ikke beskyttelse nok i forhold til folks helbred. Partikelmålinger i

lokalområder burde være almindelig anvendt på steder, hvor røggener er

hyppige. Desuden burde reguleringer for at mindske røggener udformes

sammen med grundejerforeninger og tage hensyn til områdets særtræk,

f.eks. at boligerne ligger i en lavning, hvor brænderøgen kan samle sig.

124

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

G. Mangelfuld viden og

regulering

På de foregående sider har vi forsøgt at opfylde W.W. Nazaroffs krav om

at zoome ind på eksponering af den menneskelige faktor ved undersøgelser

af luftforurening (se indledningen til del II).

Efterhånden er forurening fra brænderøg blevet erkendt som en væsent-

lig luftforureningskilde i Danmark. Men kortlægningen af problemet har

hidtil været mangelfuld lige fra opgørelser af, hvor meget brænde der årligt

bruges i Danmark, til hvor og hvornår fyringerne finder sted. Derfor er

variationer af røggener fra boligkvarter til boligkvarter heller ikke klarlagt.

Og heller ikke de hyppige skift af røgkoncentrationer fra minut til minut,

time til time og dag til dag i nærområdet er blevet indfanget kvantitativt til

brug for oplysning og regulering. Både i rapporter og i pressen har gen-

nemsnitstal for store områder og lange tidsperioder hidtil præget opfattel-

sen af luftforurening fra brændefyring.

I 2009 meddelte Miljøstyrelsen, at der var sat midler af til udvikling af

miljøvenlig teknologi til brændefyring. Et af de 11 omtalte projekter dre-

jede sig om sammensætning af en “værktøjskasse” med virkemidler til

kommunerne, når de skulle vurdere gener fra brænderøg og muligheder for

at begrænse generne. Men den færdige værktøjskasse kom aldrig forplig-

tende ud til kommunerne. De øvrige økonomiske midler blev brugt til at

‘modernisere’ den nuværende ovnpark.

Selvom EU’s regulering af luftforureningen er et skridt i den rigtige vej,

er reguleringen ganske utilstrækkelig. Det er bl.a. nødvendigt med krav til,

hvor få overskridelser af grænseværdien i boligkvarterer der må være dag-

ligt, for at beboerne har mulighed for at få afgiftet kroppen. – Som nævnt

ovenfor blev Verdenssundhedsorganisationens anbefalede døgngrænse

overskredet 24 gange i vinteren 2013-2014 i Charlottenlund. – Endvidere

er det nødvendigt med en langt mere udbredt brug af indikative målinger

af luftkvaliteten i boligområder ligesom dem, Landsforeningen til Oplys-

ning om Brænderøgsforurening (LOB) har gennemført over længere tid

tæt ved boliger. Sådanne målinger med mobilt udstyr burde være en del af

kommunernes beredskab, når de modtager klager over brændeovnsrøg.

125

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Forbedringer af luftkvaliteten ville lettest kunne opnås ved mindre brug

af brændeovne og -kedler samt af halm- og pillefyr. Primær opvarmning

ved hjælp af små træfyringsanlæg bør afløses af opvarmning med ikke-

forurenende anlæg som fjernvarme, varmepumper, solfangere, solceller

o.l. Dette ville effektivt nedsætte befolkningens eksponering og dermed

generne og helbredseffekterne fra brænderøg. Den nuværende satsning på

modernisering fra regeringens side løser ikke luftkvalitetsproblemerne på

en effektiv måde.

126

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DEL III

Helbredseffekter fra

brændeovnsrøg

Cases om røggenerede 129

Sundhedsskadelig eksponering 134

Udvælgelse af sundhedsskadelige stoffer

147

Tungmetaller, især cadmium 148

Benzen – et flygtigt, organisk stof

153

Tjærestoffer

157

Dioxin 164

Partikler 171

Kombinationseffekter fra brænderøg 176

Sammenfatning 182

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Foto: Hauke Bookhoff Bahnsen

Jazzmusikeren Hauke Bockhoff Bahnsen, der tog ovenstående foto fra sin altan,

indleverede flere hundrede fotos til Guldborgsund Kommune i forbindelse med

sin klage over røggener. Sagen, som vi har omtalt i bogens indledning, kom for

Landsretten i 2011. Kort forinden var Hauke død af akut lungebetændelse. I

forvejen var han svækket af sin hjerte-karsygdom. Forskere regner i dag med, at

ofre for brænderøg dør ti år tidligere, end de ville uden røgpåvirkning.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

A. Cases om røggenerede

Det er værst om natten 129

Fra olie til træpaller 130

Brænderøg forstærker astmaanfald

131

LOB’s erfaringer fra kontakt med medlemmerne 132

I det foregående kapitel er der vist et kommunekort over røggenerede i

Danmark i 2013. Procentdelen af røggenerede var størst på Sjælland. –

Men hvordan oplever folk at være generet af brænderøg? Som formand for

LOB (Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening) gennem

en årrække har jeg mødt mange mennesker, der blev generet af brænde-

ovnsrøg i boligkvarteret, og som havde klaget til kommunen over luftfor-

urening. Men i de færreste af sagerne lykkedes det for kommunerne, som

lokalt er ansvarlig tilsynsmyndighed, at få fjernet forureningsproblemet.

Nogle af de røgramte har delt deres erfaringer med LOB’s medlemmer,

og vi har fået lov til at bringe deres historie i denne sammenhæng.

Det er værst om natten

“Hej LOB

Jeg er udsat for røg og chikane med røg fra naboens brændeFYR og altså

ikke en almindelig brændeovn. Han fyrer paller af i stor stil, så gulbrun røg

stiger op af skorstenen. Jeg har talt med kommunen, som ringede til ham

(det var sidste år), og det stoppede for en tid, så jeg lagde sagen på hylden.

Men nu er det taget til igen i stor stil.

Jeg er en ældre enlig kvinde på 70. Jeg kommer fra Sjælland, men efter

at have arbejdet 8 år i X-købing, besluttede jeg mig for at købe et hus lidt

længere uden for byen. Huset ligger i et nydeligt villakvarter, og jeg var i

begyndelsen meget glad for at være her. Men tingene tog på et tidspunkt en

drejning, da jeg gjorde opmærksom på røgchikanen.

Røgen tog til og – synes jeg – blev brugt som en slags chikane – eller

straf for at have talt med kommunen om forholdene.

Jeg har selv en brændeovn, som jeg har “nedlagt”, da jeg netop har købt

et nyt gasfyr.

129

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Lige nu er situationen den, at jeg for det første ikke kan sælge, da hus-

priserne er for langt nede. Det er meget svært at bo her, min energi daler på

grund af den luftforurening, jeg er omgivet af, for det foregår både nat og

dag. Det er værst om natten.

De andre naboer tør ikke sige eller gøre noget. De finder sig i det. Et par

af de ældre er syge, men det er jo svært at sige, om det er luftforureningen,

der gør dem syge.

mvh”

Afsender er LOB bekendt. Februar 2015

Fra olie til træpaller

“Til Kommunen

På grund af daglige røggener er vi, som sidste udvej, nødt til at bede kom-

munen om påbud vedrørende brug af fast brændsel i kombinationsfyr

hos …, som er nabo til os.

Skorstenen på ejendommen har udmunding i niveau med hovedhøjde

hos os, dels fordi skorstenen er opført på en lav bygning og dels på grund

af terrænforskel. Dette gør fyret uegnet til brug for fast brændsel. Tidligere

har naboen haft oliefyr, men har udskiftet dette til et kombinationsfyr. Når

der fyres med olie, giver det ikke gener.

Der er ikke tale om gener som følge af røgnedslag, men at røgen går

direkte fra deres skorsten ind til os, hvilket kan konstateres umiddelbart.

Ligeledes handler det ikke kun om røg i forbindelse med optænding, men

konstant røg under fyring. Der ligger nedfald af sod på vores ting.

Det påvirker os meget i hverdagen. Når det står på, kan vi ikke opholde

os udenfor. Børnene kan ikke lege i haven. Vi kan ikke spise på terrassen,

arbejde i haven, vaske bil osv. Generelt kan vi ikke hænge vasketøj ud, da

det kommer til at lugte meget gennemtrængende af røg. Det går først væk

efter en ny vask, og det hjælper ikke at hænge tøjet op indendørs i flere

dage. Det skal vaskes forfra. Vi kan kun arbejde i garagen med lukket port.

Værst er det dog, at vi heller ikke kan slippe for røgen indendørs. Vi kan

ikke lufte ud eller sove med åbne vinduer. Når vi skal ud med skraldespan-

den, kommer hår og tøj til at dunste surt af røg hele resten af aftenen, så vi

må have jakke og hue på for bare at løbe ud til vejen med skraldespanden.

Det er absurd. Ligeledes når vi parkerer i indkørslen og løber ind i huset.

130

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dertil kommer den væsentlige sundhedsskadelige risiko, vi udsætter os

selv og vores børn for.

Vi har siden ændringen fra olie til fast brændsel flere gange været i god

og konstruktiv dialog med naboen, som tidligere har været lydhør og har

vist forståelse for problemet. Naboen har været ovre hos os for at opleve

røgens direkte gang og har selv konstateret generne herved. Skorstensfeje-

ren har rådgivet dem i forhold til fyringsadfærd. Det er dog fortsat et meget

stort problem, da den sundhedsskadelige røg stadig går direkte ind til os. Vi

har med naboen drøftet muligheden for at forhøje skorstenen, men det

medfører en udgift for dem, og er formentlig heller ikke muligt, da der er

temmelig langt op til kip. Naboen ved ikke, hvad de mere kan gøre for at

undgå generne, og fortsætter derfor med fast brændsel, og henviser til at de

fyrer med tørt træ, som skorstensfejeren har sagt, at de skal. De ønsker ikke

at gå tilbage til udelukkende at anvende olie som brændsel, da de kan skaf-

fe paller til brug for opvarmning. Vi er derfor nødt til som sidste udvej at

bede kommunen om at træffe afgørelse vedrørende brug af fast brændsel.

Med venlig hilsen”

Afsender er LOB bekendt. April 2014

Brænderøg forstærker astmaanfald

“I skrivende stund holder jeg min yngste søn hjemme på anden dag med et

astmaanfald. De senere år har han adskillige gange været indlagt med ast-

ma. Astmaen kan udløses af forskellige ting bl.a. af virusinfektioner, men

brænderøg virker altid som forstærkende faktor. Han oplever f.eks. en akut

forværring af sine astmasymptomer, når han cykler til skole i stille perio-

der hvor der fyres kraftigt i brændeovnene. På sådanne tidspunkter oplever

jeg også selv, som daglig pendler mellem Allerød og Østerport, at luftkva-

liteten er væsentlig bedre i København end i Allerød.

Det er ikke mit indtryk at røggenerne stammer fra enkelte brændeanlæg,

hvor der fyres forkert. Det er snarere den udbredte og omfattende brug af

brændeovne, der lokalt belaster de tættere bebyggede områder.

Der findes en del dokumentation for brænderøgens helbredsskadelige

virkninger. Jeg gætter på, at dette er kendt i Teknisk Forvaltning, ellers

bidrager jeg gerne med henvisninger. Jeg er bekendt med, at kommunerne

har begrænsede beføjelser til at skride ind over for gener fra brænderøg.

Men jeg synes det ville være hensigtsmæssigt at få afdækket, om brænde-

131

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

røgen reelt er et sundhedsmæssigt problem i de enkelte områder i kommu-

nen. Det ville bl.a. kunne tjene til vejledning om, i hvilke perioder man

måske skulle undgå at åbne soveværelsesvinduet om natten, undgå at lade

sit barn sove ude i barnevogn, køre sit barn til skole i bil i stedet for at

cykle etc. Det ville også være en rimelig information at kunne tilbyde folk,

som påtænker at tilflytte området, og som måske – som tilflyttere fra områ-

der uden samme udbredelse af brændeovne – ikke er opmærksomme på de

mulige gener.

Jeg vil derfor opfordre … Kommune til at begynde at foretage løbende

målinger af luftforureningen i fyringssæsonen i udvalgte kvarterer i kom-

munen. Målingerne kunne som service for borgerne offentliggøres på et

passende sted på kommunens hjemmeside.”

Afsender er LOB bekendt. Oktober 2014

LOB’s erfaringer fra kontakt med medlemmerne

Røggenerne opleves som værst om natten. Husene kan ikke udluftes or-

dentligt. Man kan ikke sove og fungerer derfor dårligt i dagtimerne. Der

opstår en frygt for, hvilke helbredseffekter, man udsætter sig selv og sine

børn for.

Det er ikke uden grund, at Sundhedsstyrelsen i 2011 skrev:

“Tæt på kilden kan røgens lugt og dens indhold af akut-irriterende stof-

fer have betydning for gene-effekter hos de omkringboende. Lang tids

udsættelse har især betydning for øget forekomst af hjerte-kar-sygdom-

me og luftvejslidelser, hvilket primært ses blandt ældre og personer, der

i forvejen lider af luftvejs- og/eller hjerte-kar-sygdomme. Forværring af

disse sygdomme kan medføre en øget dødelighed i befolkningen. – Børn

anses også for særligt følsomme individer i forbindelse med partikelfor-

ureningen. – Endvidere er der påvist en sammenhæng mellem luftens

indhold af partikler og kræft i luftvejene.”

131

Dialog med naboer

Den første reaktion på brænderøgsgener vil almindeligvis være, at man

henvender sig til anlægsejeren med problemet, men som ovenstående ek-

131. Sundhedsstyrelsen (2011), s. 38

132

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

sempler viser, giver det sjældent positive resultater. Tværtimod. – Derfor er

det nærliggende at tale med kommunens miljøafdeling. Kommunalbesty-

relsen er jo den ansvarlige lokale tilsynsmyndighed. – Men som vi har

nævnt tidligere, er det kun få klager over brænderøgsgener fra naboer, som

kommunerne modtager i løbet af et år. Det hænger især sammen med, at

• folk vil undgå konflikter med deres naboer eller er bange for social mob-

ning,

• folk ikke kender til brænderøgens indhold af sundhedsskadelige stoffer.

Den viden indgår ikke i pejsecentrenes og brændeovnsfabrikanternes

markedsføring.

• og folk er uøvede i at dokumentere og i at skrive klager til myndighe-

derne.

Klager til kommunen

Når energianlæg som brændeovne og -fyr medfører væsentlig forurening,

kan kommunerne ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 42 give påbud om, at

forureningen skal nedbringes. Hvis den væsentlige forurening ikke kan af-

hjælpes, kan kommunen nedlægge forbud mod brugen af anlægget. Men

kommunerne er uvillige til at benytte § 42 ved klager over brænderøgsge-

ner, og vi kender kun få sager, der er endt med et effektivt påbud over for

ovnejeren. Dette vil vi gerne ændre på, og derfor er det vigtigt for os at

dokumentere brænderøgs sundhedsskadelige virkninger og få viderebragt

disse indsigter til offentligheden i almindelighed og de kommunale myn-

digheder i særdeleshed.

133

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

B. Sundhedsskadelig

eksponering

Indledning 134

Undersøgelsesmetoder af helbredseffekter

135

Luftkvalitet og helbredseffekter 136

Røgens indgangsveje til kroppen 138

Røgens spredning i kroppen 139

Ultrafine partikler og hjernen 141

Faktaboks: Celler 144

Sammenfatning 146

Indledning

Sammen med en række andre centrale myndigheder udgav Miljøstyrelsen

i 2003 en arbejdsrapport med titlen

Miljø og sundhed hænger sammen.

Det

var et inspirerende arbejde om miljøbetingede sundhedseffekter og inde-

holdt blandt andet et afsnit om luft og luftkvalitet og om myndighedernes

regulering af emissioner fra industrivirksomheder. Her blev Luftvejlednin-

gen fra 2001, som angiver grænserne for, hvor meget dioxin, PAH, støv o.l.

erhvervsvirksomheder måtte udsende, nævnt. Men om brændeovne står

der blot én sætning: “I 2001 er der blandt andet gennemført en informati-

onskampagne om dioxin og brændeovne rettet mod husejere”.

132

På dette tidspunkt kendte man adskillige uønskede virkninger fra kemi-

ske stoffer, der forekommer i brænderøg, så som dioxin, tjærestoffer, flyg-

tige organiske forbindelser (VOC’er) og tungmetaller. Men man havde

åbenbart ikke forestillet sig, hvor stor indflydelse røgen fra de små træfy-

ringsanlæg ville få på luftkvaliteten rundt om i Danmark i løbet af det næ-

ste årti.

Om helbredseffekter specifikt fra brændeovne er der indtil nu kun få

tilgængelige kilder på dansk. Vi har tidligere nævnt det engelsksprogede

132. Miljøstyrelsen (2003), s. 47

134

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøprojekt 1235 fra Miljøstyrelsen,

133

der koncentrerede sig om partikler.

Desuden er der DCE’s undersøgelse fra 2016 (Brandt, J. m.fl. 2016), som

gjorde det muligt for Det Miljøøkonomiske Råd og de økonomiske vis-

mænd at sætte kroner og ører på de samfundsmæssige omkostninger ved

luftforurening fra brændeovne. Men en bredere tilgang til emnet har vi

savnet. Det forsøger vi at råde bod på med dette afsnit om metoder til at

undersøge helbredseffekter fra luftforurening og om sundhedsskadelig

eksponering i almindelighed.

Undersøgelsesmetoder af helbredseffekter

Helbredseffekter fra luftforurening generelt og specielt fra brændeovnsrøg

bliver især undersøgt ved laboratorieforsøg, dyreforsøg og befolkningsun-

dersøgelser. Befolkningsundersøgelserne sker på to forskellige måder, der

kan belyse henholdsvis korttids- og langtidsvirkninger.

Korttidseffekter af luftforurening bliver undersøgt ved at følge samtidi-

ge udsving i helbredsforhold og forurening. Man kan f.eks. måle lunge- el-

ler hjertefunktion hos en lille gruppe mennesker i forskellige geografiske

områder. Det kan også dreje sig om at tælle det totale antal hospitalsind-

læggelser, dødsfald pr. dag eller forekomsten af sygdomme, der er relateret

til luftforurening. Samtidig vil man måle eller beregne luftforureningen i

området.

Langtidseffekter af luftforurening er blevet undersøgt ved, at man har

fulgt en stor afgrænset befolkningsgruppe over tid i områder med forskel-

lige niveauer af luftforurening. Forureningsniveauet er blevet bedømt ud

fra nogle få målestationer, der dækker større geografiske områder. En an-

den metode har været at vurdere forureningsniveauet for enkelte personer

ved hjælp af målinger (eller modeller) f.eks. ved hver bolig. Status for

helbredet er blevet fulgt gennem flere år samtidig med, at man tager højde

for andre faktorer som f.eks. rygning, alder og social status, der kan på-

virke risikoen for helbredseffekter. Et eksempel på en undersøgelse af

langtidsvirkninger fra luftforurening er det omfattende EU-projekt

ESCAPE med dansk deltagelse. Forskerne konkluderede blandt andet, at

langvarig eksponering med fine partikler i luften er forbundet med øget

133. Nielsen, E., Dybdahl, M. og Larsen, P.B. (2008)

135

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

dødelighed, selv ved koncentrationer langt under EU’s nuværende årlige

grænseværdi.

134

Langtidseffekterne fra små træfyringsanlæg har hidtil ikke været under-

søgt på befolkningsniveau i Danmark. Der har, som tidligere nævnt, mang-

let viden om fyringsanlæggenes geografiske udbredelse.

Det samlede omfang af helbredseffekter er vanskeligt at fastslå, fordi

brændeovnsrøg indeholder mange forskellige stoffer af forskellig fysisk

form, og fordi der kommer kombinationseffekter fra de forskellige stof-

fer.

135

Desuden er der stor individuel følsomhed over for luftforurening og

brændeovnsrøg. Helbredseffekter er mest udtalte hos børn og ældre og hos

de, som allerede har en luftvejslidelse eller er kemikalieoverfølsomme.

Selv moderat luftforurening kan påvirke helbredet, og motion med vejr-

trækning gennem munden vil forværre virkningerne i lungerne, da næsen

så ikke virker som et beskyttende filter.

136

For alligevel at nærme sig en viden om, hvor omfattende helbredseffek-

ter fra brændeovne er i den danske befolkning, har Statens Institut for Fol-

kesundhed benyttet sig af spørgeskemaer om selvrapporterede gener (om-

talt i del II).

137

Til Vismandsrapporten 2016 benyttede J. Brandt m.fl. sig af

modelbetragtninger og overordnet statistisk materiale for at lave et skøn

over helbredseffekter, til brug for vurdering af de samfundsmæssige om-

kostninger.

138

Luftkvalitet og helbredseffekter

Som vi var inde på i bogens første del, indeholder brænderøg over hun-

drede forskellige stoffer, hvoraf mange er skadelige for mennesker og mil-

jø. I forbindelse med bestræbelser på at forbedre luftkvaliteten i EU skal

landene hvert år indberette til EU’s miljøagentur (EEA), hvor store emis-

sioner de enkelte sektorer i samfundet udsender af 25 udvalgte stoffer. Det

drejer sig dels om gasser som CO og flygtige organiske stoffer (VOC’er)

og dels om faste stoffer i form af partikler (TSP, PM

og PM

2,5

). Dertil

kommer en række tungmetaller og klorforbindelser, der betragtes som sær-

134.

135.

136.

137.

138.

Beelen, R. m.fl. (2014)

Palmgren, f. (red.) (2009), s. 76-79

Carlsen. A. (2009), s. 330

Keiding, Lis, redaktør (2003), Christensen, A. I., m.fl. (2012), Ekholm, O., mfl. (2014)

Brandt, J. m.fl. (2016)

136

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ligt sundhedsskadelige og kan forekomme som gasser eller bundet til kul-

stofpartiklerne i brænderøgen.

Figur 45 fra EEA viser udvalgte stoffers udslip fra en konventionel

brændeovn pr. energienhed (stoffernes emissionsfaktorer). De samlede

mængder af stoffer fra alle konventionelle brændeovne i et område bliver

beregnet ved at multiplicere den årligt afbrændte mængde træ i området

med skadestoffets emissionsfaktor (målt i masse pr. energienhed (GJ)).

Figur 45. Udvalgte stoffers hhv.

stofgruppers udslip pr. energi-

enhed (emissionsfaktor) fra en

konventionel brændeovn.

Kilde: EMEP/EEA air pollu-

tant emission inventory

guidebook 2016, s. 52.

Note: NMVOC er bl.a. flygtige

kulstofholdige stoffer såsom

benzen, acrolein og aldehyder

Pollutant

NMVOC

TSP

2.5

PCBs

PCDD/F

Benzo(a)pyrene

Benzo(b)fluoranthene

Benzo(k)fluoranthene

Value

4000

600

800

760

740

0.56

0.19

0.5

512

0.06

800

121

111

Unit

g/GJ

% of PM

2.5

mg/GJ

µg/GJ

ng I-TEQ/GJ

mg/GJ

µg/GJ

Indeno(1,2,3-cd)pyrene 71

HCB

Af disse stoffer står HCB, PCB, PCDD/F, Benzo(a)pyren på EU’s liste

over hormonforstyrrende stoffer i kategori 1. For sådanne stoffer gælder, at

det er kemiske forbindelser, hvor der er klar dokumentation for hormonfor-

styrrende egenskaber i mindst én levende organisme.

137

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Røgens indgangsveje til kroppen

Før et forurenende stof i brænderøg virker skadelig på mennesker, skal det

transporteres til ‘målet’ inde i kroppen. Eksponering kan foregå ved di-

rekte påvirkning af hud, øjne, næse, mund og luftveje eller indirekte, når

stoffet bliver slugt og efterfølgende absorberet via fordøjelseskanalen.

Hud

Menneskets hud har et totalareal på ca. 2 kvadratmeter og bortset fra, at

den fungerer som en effektiv beskyttende barriere for kroppen mod skade-

lige stoffer, kontrollerer huden kroppens varmebalance og mindsker tabet

af vand. Det ydre lag, hornlaget, består af døde hudceller med lavt vand-

indhold. Dette lag bliver fornyet i løbet af et par uger og fungerer som en

barriere mod især vandelskende (hydrofile) stoffer. Nogle stoffer trænger

imidlertid let gennem huden og kan give giftvirkninger. Andre stoffer kan

få huden til at reagere med irritation eller betændelse, hvorved huden mi-

ster keratin (et hornagtigt protein) og bliver mindre beskyttende mod stof-

fer og mikroorganismer.

Øjne

Øjnene kan reagere med irritation og sløret syn. Øjnene er imidlertid rela-

tivt godt beskyttet af øjenlåg og tårevæske, der fortynder og fjerner skade-

lige stoffer.

Næse

Næsen fungerer som et filter, der holder partikler tilbage og opsuger vand-

opløselige gasser. Næsen har også en vigtig funktion ved at fugte og op-

varme den indåndede luft. Cellerne i næsen kan omdanne eller aktivere

forurenende stoffer til giftigere stoffer, som kan påvirke lugtecellerne i næ-

sen. Lugtecentret er særlig sårbart over for forurening. Irriterende stoffer

kan frembringe opsvulmen af slimhinderne og slim, der forstyrrer vejr-

trækningen. Herved kan næsens beskyttende funktion blive omgået. For-

skere har påvist, at ultrafine partikler og gasmolekyler kan blive transpor-

teret direkte fra næsen til hjernen via nervecellerne.

139

Se figur 48 og 49.

139. HEI, (2013), s. 47

138

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Mennesker kan lugte et meget stort antal forskellige kemiske stoffer –

visse stoffer selv ved koncentrationer i luften langt under, hvad et teknisk

apparat hidtil har kunnet opdage. Lugt kan provokere et antal af reaktioner,

der strækker sig fra ubehag, kvalme og lede ved mad til velvære og godt

humør. Lugt bør derfor ikke betragtes som en ren gene uden helbredsmæs-

sig relevans, da lugt kan indikere en trussel mod helbred og velvære. Lugt-

følelsen er en af de tidligste, vigtigste og mest fintmærkende sanser for

overlevelse.

I praksis har regulering af luftemissioner været baseret på grænsevær-

dier fastsat ved at benytte en gruppe individer som panel og beregne den

koncentration, som 50 % af panelet kan lugte.

140

Munden

Når luftstrømmen gennem næsehulen ikke er tilstrækkelig til at dække be-

hovet for luft, vil munden blive taget til hjælp. En del af indåndingsluften

passerer munden. Det er tilfældet ved fysiske anstrengelser, og når næsens

slimhinder svulmer op ved betændelse. Luftpassagen gennem munden sker

hurtigere end gennem næsehulen. I sådanne situationer bliver den luft, der

kommer ned i lungerne, ikke opvarmet, fugtet og renset for mikroorganis-

mer. Det øger risikoen for luftvejsinfektioner og astma.

141

Røgens spredning i kroppen

Luftveje

Den mest kendte vej for brænderøgens vandring i kroppen er via de øvre

og nedre luftveje til lungerne. Ved indånding af partikler kan der reflekto-

risk blive udløst nysen eller hoste. Det er kun gasser og mindre partikler,

der når fra næsen op til hjernen eller helt ned i lungerne og evt. videre ud i

blodet.

140. Anders Carlsen (2009), s. 329 ff.

141. Sand, O. m.fl. (2008), s. 358

139

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Figur 46. De mindste partikler afsættes dybest i luftvejene.

Kilde: Palmgren, F. (red.) (2009), s. 74.

De øvre luftveje består af næsehule, mundhule og svælg. Strubehoved,

luftrør, bronkier, bronkioler og alveoler udgør de nedre luftveje. De fineste

forgreninger af bronkier og alveoler danner tilsammen lungevævet. Men-

neskets lungevæv har en overflade på ca. 70 kvadratmeter.

142

Store partikler bliver typisk fanget i næse og svælg, mens mindre partikler

trænger helt ned i de små alveoler. De øvre luftvejes vægge består af væv,

der indeholder celler med fimrehår og slimceller. Slimcellerne producerer

en væske, hvori forurenende stoffer kan blive fanget og ved koordinerede

bevægelser af fimrehårene blive transporteret opad mod svælget. Fra svæl-

get kan de forurenende stoffer blive hostet op eller slugt.

142. Midtgård, U, Simonsen L. og Knudsen, L.E. (red.) (1999a) s. 31

140

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Partikler i alveolerne kan fjernes ved optagelse i hvide blodlegemer og i

andre celler. Hvis de er opløselige, kan de blive absorberet i cellerne. Uop-

løselige partikler bliver fjernet med forskellig hastighed (målt med halve-

ringstiden) fra de forskellige afsnit af luftvejene (Se figur 47).

Organ

Luftrør

Øvre bronkier

Nedre bronkier

Distale bronkioler

Alveoler

Halveringstid

2-3 min.

20-30 min.

80-120 min.

300 min.

60 dage

Figur 47. Eksempel på halveringstid for uopløselige partikler i forskellige afsnit

af luftvejene

Kilde: Midtgård, U, Simonsen L. og Knudsen, L.E. (red.) (1999a), s. 33

Note: Distale bronkioler svarer til de mindste bronkioler.

Gasser kan virke lokalt i luftvejene. Det afhænger af gassernes opløselig-

hed, dér hvor de har deres lokale virkning. Letopløselige gasser vil virke i

de øvre luftveje, mens tungtopløselige gasser vil trænge helt ned i alveo-

lerne. Det gælder f.eks. NO

’er.

143

Fordøjelseskanalen

Hvis partiklerne bliver slugt, kan det indebære en risiko for absorption i

mave-tarm-kanalen til blod- og lymfekar. Det gælder f.eks. for bly fra

brænderøg. Absorption kan foregå i hele mave-tarm-kanalen fra mundhule

til endetarm. Men pga. sin store overflade er tyndtarmen det vigtigste organ

for absorption. Med undtagelse af giftstoffer, der virker ætsende eller

stærkt irriterende på mave-tarm-kanalens slimhinder, vil stoffer være uden

effekt, medmindre de bliver optaget i blodet.

144

Ultrafine partikler og hjernen

I de senere år har forskning både i Danmark og i udlandet fokuseret på

helbredseffekter fra ultrafine partikler i luften.

145

Ultrafine partikler adskil-

ler sig fra større partikler på forskellige måder: Ved deres deponerings-

143. Midtgård, U, Simonsen L. og Knudsen, L.E. (red.) (1999a) s. 33

144. Samme s. 33 og 36

145. Larsen, P.L. m.fl. (2015)

141

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mønstre i lungerne, ved mekanismerne for kroppens bekæmpelse af frem-

medlegemer og ved deres potentiale for omplacering fra lungerne til andre

væv i kroppen. Nogle undersøgelser har også påvist transport af ultrafine

partikler via lugteceller i næsen til hjernen.

Forskningsresultater om ultrafine partiklers helbredseffekter kan samles

i nedenstående diagram om deres mulige transportveje i kroppen.

Ultrafine partiklers indtrængen i kroppen:

mulige transportveje

Deponering i luftvejene

Omplacering

gennem blodcirkulation

Næsen

Omplacering

via lugtceller

til lugtecentret

Organer uden

for lungerne

Hjerte, hjerne, lever,

knoglemarv, foster etc.

Virkning

på celler

Epitelceller, endoceller

og makrofager

Sensoriske

nerveceller

autonome

nervesystem

Indvirkning på hjernen

Indvirkning på hjertekar-

og åndedrætsystemerne

Fig. 48. Model af ultrafine partiklers indtrængen i kroppen

Kilde: SCD på grundlag af Kristensen, Henrik Vejen m.fl. (2010): Nanopartikler

i arbejdsmiljøet, s. 19 og HEI Review Panel on Ultrafine Particles (2013), s. 38.

Diagrammet bygger hovedsagelig på en omfattende undersøgelse af litte-

raturen om helbredseffekter fra ultrafine partikler i udeluft.

146

Udgangs-

punktet for dette diagram er de fremmede stoffers vej ind i kroppen via

luftvejene. Det gælder også for brænderøgen.

146. HEI Review Panel on Ultrafine Particles, Boston, (2013)

142

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Via luftvejene kan de ultrafine partikler blive transporteret til hjernen, til

åndedræts- og hjerte-kar-systemerne og ind i kroppens celler. For gravide

kvinder kan partiklerne nå fostret. Oplysninger om faren for fostre ved ul-

trafine partiklers transport i gravide kvinders krop stammer fra den danske

rapport om nanopartikler i arbejdsmiljøet af Kristensen, H.V. m.fl. fra

2010.

Health Effects Institute, Boston, USA (HEI) har især indsamlet viden

om eksperimentelle undersøgelser af helbredsvirkninger på dyr og men-

nesker. HEI-forskerne fortæller, at der indtil 2013 ikke var gennemført epi-

demiologiske undersøgelser af langtidseksponering i udeluft fra ultrafine

partikler.

Deres litteratursøgning viste, at virkninger på åndedrætssystemet og

hjerte-kar-systemet kan hænge sammen med eksponering for ultrafine par-

tikler. Det kan føre til forandringer af lungefunktion, betændelsesreaktio-

ner i luftvejene, forøgede allergiske reaktioner, virkninger på blodkarrene,

forandringer af blodkarrenes cellevægge, forandret hjerterytme og variati-

oner af hjerterytmen, accelereret fortykkelse af blodkarrenes vægge og

symptomer på hjernebetændelse. De her nævnte resultater er som de, der er

observeret ved eksponering for fine partikler – med undtagelse af hjerneef-

fekter! Hjerneeffekter fra brændeovnsrøg burde derfor undersøges nær-

mere, fordi den nuværende modernisering af brændeovne sandsynligvis

øger den relative betydning af de fineste partikler i røgen og deres kemi.

Det nye ved diagrammet ovenfor er, at det nævner den specielle vej for

ultrafine partikler til hjernen via næsens lugteceller, som står i direkte for-

bindelse med hjernen. Hidtil har man kun talt om adgangsvejen til hjernen

via blodcirkulation og blod-hjerne-barrieren. Den direkte vej fra næsen til

hjernen bliver illustreret i figur 49.

Ved hjælp af talrige specialiserede lugteceller øverst i næsehulen kan de

ultrafine partikler slippe forbi kroppens naturlige forsvar i næsen og finde

vej til hjernen. Lugtecellernes udløbere (nervefibre) går ind i hjernen gen-

nem huller i næsehulens loft (sibenet), og de skadelige partikler følger med

nervefibrene til hjernens bløde væv.

147

På denne måde kan de ultrafine partikler skade lugtesansen og ved ved-

varende eksponering føre til mere alvorlige hjernesygdomme.

148

147. Sand, O. m.fl. (2008), 156

148. Doty, R.L. (2009), s. 79

143

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Figur 49. Opbygningen af lugteorganet

Tegning: Kari Toverud

I faktaboksen nedenfor har vi kort beskrevet cellernes opbygning, der

kan blive berørt af ultrafine partiklers indtrængen i kroppen. Hertil kom-

mer, at de ultrafine røgpartikler er bærere af toksiske og kræftfremkaldende

kemiske forbindelser, som på denne måde kan overføres til cellerne, og

enkeltvis eller i kombination udløse en serie af skadelige reaktioner.

Faktaboks: Celler

Celler

Alt liv på Jorden er knyttet til celler. Alle levende organismer bortset fra

vira består af én eller flere celler. Et voksent menneske består af ca. 40.000

milliarder celler. Fællestræk for alle celler er, at de består af en vandig væ-

ske, der indeholder organiske molekyler og uorganiske ioner. Cellerne

kommunikerer hele tiden og udveksler informationer med hinanden. I

kroppen findes der ca. 200 forskellige celletyper, heriblandt stamceller

(ikke-differentierede celler), kønsceller (ægceller og sædceller) og vævs-

144

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

celler. Vævsceller er samlet i forskelligt væv – epitelvæv, støttevæv, mu-

skelvæv, flydende væv (blod og lymfe) og nervevæv. Et organ består af

flere vævstyper, der samarbejder om at udføre en bestemt opgave.

Cellernes opbygning

En celle består af en vandig opløsning (cytoplasma) omgivet af en cel-

lemembran. Cellemembranen er ikke vandopløselig. Den er hovedsagelig

opbygget af proteiner og fedtstoffer. I cytoplasmaet findes der små organer

(organeller) med meget vigtige funktioner som f.eks. energitransport, op-

bygning af proteiner og fedtstoffer, transport af proteiner og nedbrydning

af makromolekyler, partikler og bakterier, der er trængt ind i cellen. Et

særligt vigtigt organel er cellekernen.

Cellekerner, DNA og gener

Cellekernen indeholder næsten al cellens genetiske information og er cen-

tralen, der styrer cellens funktion. Det foregår ved, at kernen styrer dan-

nelsen af de proteiner, som kontrollerer disse funktioner. Den genetiske

information findes i cellekernen i et fint netværk af tråde (kromosomer),

som består af DNA-molekyler (deoxyribonukleinsyre) og proteiner. Et gen

er en lille del af DNA, som indeholder den information, der er nødvendig

for at danne et bestemt protein. Hvert DNA-molekyle indeholder mange

gener, og hos mennesker findes der tilsammen ca. 30.000 forskellige gener.

Fremstillingen ovenfor bygger på

Menneskets anatomi og fysiologi

af O.

Sand, m.fl. (2008).

Sammenfatning

Overordnet kan man sige om eksponeringsveje for luftforurening, at når et

stof er blevet samlet op af organismen, kan det blive fordelt via blodet til

forskellige organer og blive skadelig i ‘målet’ for stoffet. Der kan være tale

om lokal eksponering af hud og øjne, lokal eksponering af næsens epitel,

lokal eksponering af luftvejenes epitel og beklædning, optag fra ånde-

drætssystemet og optag fra fordøjelsessystemet efter hoste eller slugning.

Nogle forurenende stoffer bliver omdannet til uskadelige slutprodukter

som udskilles via urin eller afføring, men andre forurenende stoffer bliver

omdannet til giftige substanser i kroppen. Persistente forurenende stoffer

145

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ender i organer, hvorfra de kan udøve skadelige virkninger over lange pe-

rioder.

I forbindelse med dette afsnit om sundhedsskadelige helbredseffekter

har vi villet fremhæve betydningen af de ultrafine partikler i røgen og des-

uden næsens og lugteorganets sårbarhed over for luftforurening. Som Doty,

R.L. (2009) har peget på, kan de ultrafine partikler skade lugtesansen og

ved vedvarende eksponering føre til mere alvorlige hjernesygdomme.

Denne indsigt, som bliver støttet af forskerne ved HEI i Boston, bør tillæg-

ges langt større betydning ved vurdering af helbredsskader og samfunds-

mæssige omkostninger fra brug af de små, udbredte træfyringsanlæg, end

det hidtil er sket.

146

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

C. Udvælgelse af

sundhedsskadelige stoffer

Nogle af de kemiske stoffer, som brænderøg er den største kilde til i Dan-

mark, har længe været kendt som sundhedsskadelige. Det drejer sig om

dioxiner, PAH’er og partikler, der allerede i begyndelsen af dette årtusinde

blev undersøgt i forbindelse med den første Gundsømagleundersøgelse.

Ved vores gennemgang af brænderøgens kemi i bogens del I dukkede flere

andre stoffer op, som det kunne være interessant at kigge nærmere på i

forbindelse med helbredseffekter. Vi har især hæftet os ved tungmetallet

cadmium og det flygtige kemiske stof benzen. Mere end 50 % af disse to

stoffers danske emissioner til atmosfæren stammer fra brændeovne, lige-

som mere end 50 % af dioxiner, PAH’er og fine partikler. Disse stoffer kan

alle have alvorlige effekter på helbredet. – Nedenfor vil vi se nærmere på

stoffernes helbredsskader. Desuden på skader fra partikler – herunder ul-

trafine partikler – og på kombinationseffekter fra brændeovnsrøg.

147

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

D. Tungmetaller, især cadmium

Indledning 148

Ydre eksponeringsveje 150

Helbredseffekter 151

Grænseværdier 152

Anbefaling til myndighederne 152

Indledning

Cadmium (Cd) er et grundstof. Det er fast stof ved 20 grader Celsius, smel-

ter ved 321 grader og koger ved 767 grader. Både smeltepunkt og koge-

punkt er lavere end for de fleste andre metaller inkl. zink. Cadmium reage-

rer ligesom zink, men er giftigt for kroppen i modsætning til zink, som er

et nødvendigt sporstof for vores organisme. Et af problemerne med cad-

mium er, at de enzymer, som fungerer sammen med zink, ikke virker, når

cadmium bliver bundet til dem.

149

I 1960’erne blev cadmium internationalt kendt som et stærkt helbreds-

skadeligt tungmetal. En voldsom cadmiumforurening blev fundet i nærhe-

den af den Mitsui-ejede zinkmine Kamioka nordvest for Tokyo i Japan. En

gruppe beboere med markant knogleskørhed stævnede mineselskabet Mit-

sui for cadmiumforgiftning af mennesker og miljø. Efter fire år vandt de

den langtrukne retssag.

150

På FN-konferencen

The human environment

i Stockholm 1972 blev der

fremlagt dokumentation for tungmetalforurening fra minedrift og industri-

el fremstilling. Herefter satte mange lande gang i måling af tungmetaller i

luften. Det første, man kiggede efter i Danmark, blev bly, men fra 1983

kom cadmiummålingerne med.

151

Når man sammenligner de forskellige tungmetallers andel af udslip fra

stationære forbrændingsanlæg, viser det sig, at brændeovne o.l. er den stør-

ste kilde til forurening med cadmium, chrom, kobber, bly og zink i Dan-

149. Henriksen og Pawlik, (1998), s. 107

150. Masanori, Kaji (2012), s. 5

151. Olesen, H.R. (2016)

148

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mark. 86 % af Cd til luften fra stationære anlæg kommer ifølge DCE fra

små træfyringsanlæg.

152

Det er en større andel end fra de andre tungmetal-

ler.

På figur 50 kan vi se, hvordan udslip med cadmium i Danmark har æn-

dret sig siden 1990. Der har heldigvis været tale om en reduktion på næsten

50 %. Det største fald i Cd-emissioner indtraf i perioden 1990-1995 pga. et

mindre kulforbrug på kraftværker ved overgangen til naturgasfyring.

153

1,200

Cd emission, kilogramme

1,000

800

600

400

200

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Total

Manufacturing Industries and Construction

Transport

Waste

Energy Industries

Non-industrial combustion

Industrial Processes and Product Use

Figur 50. Emissioner af cadmium til atmosfæren fra 1990 til 2015 i Danmark

Kilde: Nielsen, O-K. m.fl. (2017), s. 37.

Kurvediagrammet viser også, at den samlede Cd-emission fra alle kilder

har ligget næsten konstant på ca. 600 kg om året siden 1995, men fra 2000

blev brændeovne den dominerende kilde, og i 2015 kom mere end 75 % af

emissionerne til atmosfæren fra brændeovne (ca. 500 kg). Det betyder, at

hvis alle brændeovne i Danmark blev lukket, ville cadmiumudslip fra dan-

ske kilder være markant reduceret. Det ville være en god handling, for i

dag ved vi, at cadmiumforurening, ligesom forurening med andre tungme-

taller, kan have alvorlige effekter på sundheden, at stoffet ophobes i føde-

152. Nielsen, O-K. m.fl. (2017), s. 61

153. Energistyrelsen (2015), s. 13

149

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kæderne, og at tungmetaller i atmosfæren på grund af nedfald kan resultere

i høje koncentrationer i menneskeføde.

Når forfatterne til rapporten

Clean Air in Denmark – Dedicated efforts

since 1970

skrev, at der fra 1990 til 2015 havde været en 90 % reduktion i

de danske cadmiumemissioner,

154

overdrev de med andre ord.

Ydre eksponeringsveje

Cadmium er oprindelig en del af jordskorpen – mindre end en milliontedel

(0,016 ppm). Man finder det ofte i malme sammen med zinkmineraler, og

netop dette har haft betydning for, at stoffet i dag er spredt over hele jorden.

Zink er nemlig et af de billigste metaller, man har, og bliver anvendt i tal-

rige industrielle processer som galvanisering, legeringer til trykstøbning

(bilfremstilling), fremstilling af batterier og zinkhvidt (til kosmetik, tand-

pasta og plastik). Ved opvarmning af zinkmalm i produktionsprocesser bli-

ver cadmium udskilt før zinken og vil slippe ud i atmosfæren.

155

I affald genfinder man en del spildprodukter fra de nævnte produktioner.

Ved affaldsforbrænding vil cadmium blive udledt til atmosfæren fra skor-

stenen og senere genfundet som cadmiumdeposition i vand, jord og plan-

ter, hvis ikke der har fundet en meget effektiv rensning af røgen sted. Ved

afbrænding på kraft-varme-værker af kul og træ, som indeholder cadmium,

vil der på samme måde frigives cadmium til luften. Og det gælder især ved

fyring i brændeovne uden røggasrensning. – Ved atmosfærisk transport

kan cadmium fjerne sig langt bort fra emissionens kilde, inden det bliver

deponeret i miljøet. Cadmiumdeposition i havet forurener mange organis-

mer, især muslinger og snegle. Via foder, korn og stivelsesholdige rødder

bliver cadmium optaget i fødekæden på landjorden (se figur 51). Føde ud-

gør dermed den vigtigste miljøkilde til cadmium for ikke-rygere. For ry-

gere er tobaksrøg vigtigst.

156

154. Hertel, O. m.fl. (2015), s. 41

155. Henriksen og Pawlik, (1998), s. 106

156. Miljøstyrelsen 2003, s. 34, WHO, (2010), s. 1

150

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fødevare

Portions størrelse

Typisk indhold af

cadmium/kg fødevare

0,02 mg/kg

0,03 mg/kg

0,01 mg/kg

0,1 mg/kg

0,4 mg/kg

0,05 mg/kg

0,2 mg/kg

0,0015 mg/stk

Indhold af cadmium i

portionen

2 mikrogram

3 mikrogram

1 mikrogram

10 mikrogram

40 mikrogram

5 mikrogram

1 mikrogram

4 mikrogram

15 mikrogram

Brød

Kartofler

Kød

Makrel

Muslinger

Østers

Rejer

Lys chocolade

Mørk chocolade

Hørfrø

Cigaretter

Tolerabelt dagligt indtag

for voksen på 60 kg

Tolerabelt dagligt indtag

for barn på 20 kg

100 gram

20 gram

10 stk

21,6 mikrogram

7,2 mikrogram

Tallene viser, at der er mange kilder til cadmium, og da det findes i alle basisfødevarer er det vigtigt at

justere indtaget af f.eks. hørfrø, som har et meget højt indhold. Tilsvarende kan fødevarer som muslinger,

rejer og mørk chokolade bidrage væsentligt ved højt indtag. Det er indtaget over lang tid, som har sund-

hedsmæssig betydning, og ikke indtaget den enkelte dag.

Figur 51. Cadmium i fødevarer.

Kilde: Fødevarestyrelsens hjemmeside (19.04.2017).

Danskernes indtag af cadmium ligger højt, set i forhold til gældende PTWI

(anslået tolerabelt ugentligt indtag), svarende til forekomst af toksiske ef-

fekter på de mest følsomme mennesker. Cirka halvdelen af danskernes

cadmiumindtag stammer fra kornprodukter, idet indholdet er højest i de

grove sorter samt i klid.

157

Helbredseffekter

De højeste cadmiumniveauer hos mennesker er fundet i nyre og lever. Ny-

ren er det kritiske organ i denne sammenhæng. Cadmium bliver først og

fremmest ophobet i nyrerne, hvor halveringstiden for cadmium er fra 10 til

35 år. En koncentration af cadmium i nyrerne kan føre til dysfunktion af

nyrebarken, der kan måles i urinen som øget udskillelse af proteiner med

lav vægt.

157. Fødevarestyrelsen, (jan. 2017)

151

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Stort optag af cadmium kan føre til dannelse af nyresten og forstyrrelser

i calciumstofskiftet. Folk, som bor eller arbejder i cadmiumforurenede om-

råder, kan få knogleskørhed og smertefulde knoglebrud, sådan som folk i

nærheden af Mitsui-minen fik (se ovenfor).

Eksponering fra røg sker i form af cadmiumoxid. Det kan resultere i

akut lungebetændelse og vand i lungerne, som kan være dødelig. Langva-

rig stor erhvervsmæssig eksponering er associeret med lungeforandringer,

især karakteriseret ved KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).

Der er tilstrækkelig evidens for, at langvarig erhvervsmæssig udsættelse

for cadmium (f.eks. gennem cadmiumrøg) bidrager til udvikling af lunge-

kræft. På grund af tilstrækkelige beviser for stoffets virkninger på helbre-

det har WHO’s cancerforskning klassificeret cadmium og cadmiumforbin-

delser som kræftfremkaldende for mennesker.

158

Grænseværdier

159

WHO’s retningslinjer for cadmium 2010:

Anslået tolerable månedlige indtag (PTMI): 25 μg/kg kropsvægt

Drikkevand: 3 μg/l

Luft: 5 ng/m

(årligt gennemsnit)

Anbefaling til myndighederne

I 2010 kom WHO med en anbefaling om, at nationale, regionale og glo-

bale indgreb er påkrævede for at formindske de globale udslip af cadmium

til miljøet og reducere eksponering ved arbejde og fra miljøet. Bl.a. på

grund af tungmetalindholdet i brænderøg bør det danske folketing vedtage

en handlingsplan i forhold til røgforgiftning fra brug af de små træfyrings-

anlæg.

158. WHO, 2010, s. 3

159. Samme, s. 2

152

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

E. Benzen – et flygtigt,

organisk stof

Indledning 153

Benzens egenskaber 154

Ydre eksponeringsveje 154

Indre eksponeringsveje 155

Helbredseffekter 155

Grænseværdier 156

Anbefaling til myndighederne 156

Indledning

Benzen kom i EU’s søgelys omkring år 2000, fordi det var et vigtigt petro-

kemisk råstof, der var dokumenteret kræftfremkaldende, og hvis tilstede-

værelse i luften var blevet lettere at påvise gennem målinger.

160

Men den-

gang opfattede man først og fremmest benzen i udeluften som et resultat af

benzindrevne biler og luftforurening fra den kemiske industri. Indendørs

pegede man på tobaksrøg som årsag til eksponering. I P.B. Larsens rapport

fra 2000 bliver brændeovne overhovedet ikke nævnt som kilde, selvom

Jørgen Vikelsøe, m.fl. allerede i 1990 havde påvist benzens tilstedeværelse

i brænderøg.

Som vi nævnte i del I, fandt finske forskere i 2006 PAH, toluen og ben-

zen i luften i et typisk finsk boligområde. Både PAH- og benzenkoncentra-

tionerne var markant forhøjede i boligområdet. Desuden viste benzen/tolu-

en-forholdet, at træforbrænding var den vigtigste kilde til forureningen

med benzen.

161

Kort tid efter offentliggjorde en svensk forskergruppe nogle resultater

fra en undersøgelse af benzenindholdet i luften indendørs i hjem, hvor

brændeovne blev anvendt til opvarmning. I disse boliger målte forskerne

højere indhold af benzen sammenlignet med niveauet i hjem uden brænde-

160. EF 2000 og EF 2008

161. Hellén, H. m.fl. 2008, s. 283

153

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ovne. Boligerne var eksplicit udvalgt som frie for tobaksrøg, da tobaksrøg

ellers kunne have forstyrret målingernes resultater.

162

Endelig kunne DCE i 2015 offentliggøre målinger fra Hvidovre, der un-

derstøttede indsigten fra Finland, om at træfyring i boligområder medfører

forurening med benzen.

163

Og benzenmålingerne fra taget af H.C. Ørsted

Instituttet i København 2011 til 2014 tydede på, at denne sammenhæng

fandtes.

164

Her er der også grund til at nævne, at EU i direktivet fra 2008 foreslår en

grænseværdi med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed på 5µg/

luft for benzen som gennemsnit for hele året ved udendørs målestatio-

ner i bybaggrund.

165

I 2015 viste målingerne på taget af H.C. Ørsted Insti-

tuttet en benzenkoncentration på 0,37 µg/m

166

Det er relativt lavt pga.

sommerværdierne.

Benzens egenskaber

Benzen består af kulstof og brint (C

) og er en klar, farveløs, brandfarlig

væske, der fordamper ved 80 grader og har en karakteristisk aromatisk

lugt.

167

Benzen er opløselig i fedt, men kun vanskeligt opløselig i vand.

Ydre eksponeringsveje

I det ovenfor nævnte boligområde i Finland har man i en periode på seks

dage i februar 2006 målt en udendørs benzenkoncentration på 1,25 µg/m

der var lidt højere end på baggrundsstationen.

168

Den svenske undersøgelse viste som nævnt, at der også frigives benzen

til indeluften i boliger med brændeovne. Forfatterne skriver:

“I denne undersøgelse blev der fundet signifikant højere indendørs ni-

veauer […] benzen i hjem med dagligt brug af brændeovne sammenlig-

Gustafson, P. m.fl. (2007), s. 27

Ellermann, T. m.fl. (2015), s. 34-35

Klenø Nøjgaard, J. (2015)

EU-direktivet (2008/50/EF), bilag XI

Ellermann, T. m.fl. (2016), s. 37

Fabricius, A. m.fl. (1999), s. 65, IARC (2009), s. 1, Jes Fenger (2017), (Q)SAR pre-

dicted profile (2015), s. 1

168. 1,04 µg/m3, Hellén, H. m.fl. (2008), s. 287

162.

163.

164.

165.

166.

167.

154

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

net med i hjem med andre typer af opvarmningssystemer på trods af lo-

kalisering i samme boligområde.”

Det fremgår af artiklen, at gennemsnitsværdien af den målte benzenkon-

centration i dagligstuen i de 14 boliger var på 5,7 µg/m

for måleperioden

på 7 dage, mens den var under det halve i de 10 hjem uden brændeovn. Det

betyder, at beboere i hjem med træfyring bliver direkte eksponeret med en

benzenmængde, som overstiger EU’s grænseværdi.

169

I et boligkvarter kan benzenholdig udeluft også genere og yderligere

trænge ind i boliger via sprækker ved vinduer og døre og gennem naturlige

og mekaniske ventilationssystemer.

Indre eksponeringsveje

Hvis man indånder røg med benzen, kan benzen nå hjernen via nerveceller

i næsehulen, som sender duftindtryk ind i hjernen (se figur 49). En del af

benzendampene kan blive optaget af blodet via lungerne og fordele sig i

hele organismen. Undervejs bliver benzen omdannet til andre skadelige

forbindelser, især gennem stofskiftet i leveren.

170

Benzen kan desuden bli-

ve optaget gennem huden.

171

Helbredseffekter

Ud fra IARC’s rapport fra 2009 fremgår det, at benzens virkninger i krop-

pen bliver undersøgt intensivt i disse år, og at man på flere punkter er nået

frem til en detaljeret forståelse af forskellige leukæmiformers opståen i

forbindelse med påvirkning af benzen. Det europæiske miljøagentur (EEA)

rapporterer, at benzen kan påvirke det centrale nervesystem, den normale

blodproduktion af røde og hvide blodceller og blodplader og forårsage

blodmangel, blødninger og leukæmi. Endelig kan benzen skade immunsy-

stemet og forårsage medfødte skader.

172

169.

170.

171.

172.

Gustafson, P. m.fl. (2007), Tabel 2, s. 26 og 27

IARC (2009), s. 276

Arbejdstilsynets bekendtgørelse (2011), bilag 2

EEA (2013), s. 17

155

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Akutte virkninger af benzeneksponering

Ved akut eksponering med benzen kan der opstå irritation af slimhinder, ho-

vedpine, svimmelhed og bevidstløshed.

173

På petrokemiske arbejdspladser,

hvor der er mulighed for at komme i kontakt med benzen, og hvor man er be-

vidst om arbejdsmiljøets betydning for de ansattes helbred, går de ansatte

rundt med moderne måleapparater for at kunne blive advaret mod forhøjede

benzenkoncentrationer og for at holde benzeneksponeringen så lav som mulig.

Langtidspåvirkning med benzen – astma og kræft

En række undersøgelser har påvist sammenhæng mellem benzen og astma

og lungesymptomer hos børn og voksne.

174

En australsk forskergruppe

konkluderer, at selv benzenniveauer, der ligger under de almindeligt ac-

cepterede anbefalinger fra benzenkilder i boligen, kan øge risikoen for

astma hos børn.

Benzen har længe været kendt for at kunne ødelægge kroppens blodcel-

ledannende system ved kronisk overeksponering.

175

Stoffet er af IARC

klassificeret som kræftfremkaldende i gruppe 1. Det drejer sig om forskel-

lige former for leukæmi, som ovenfor nævnt.

176

Grænseværdier

WHO har ikke foreslået nogen grænseværdi for benzen i udeluft, fordi der

ikke har kunnet påvises en nedre grænse (en tærskelværdi) for opståen af

sundhedsskadelige effekter. Som en generel vejledning knyttes koncentra-

tioner af luftbåren benzen på 17, 1,7 og 0,17 µg/m

til en forøget livstidsri-

siko for leukæmi på 10

–4

, 10

–5

og 10

–6

respektive.

177

Anbefaling til myndighederne

De centrale og kommunale myndigheder bør snarest advare brændeovns-

ejere om fare for benzeneksponering i og omkring boliger med brænde-

ovne.

173.

174.

175.

176.

177.

Fabricius, A. m.fl. (1999), s. 65, WHO (2010), s. 2

Sundhedsstyrelsen, (2011), s. 20

Peterson, J. E. (1977), s. 78

Fabricius, A. m.fl. (1999), s. 65, WHO (2010), s. 2

WHO 2010, Larsen, P.B. m.fl. 2000

156

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

F. Tjærestoffer

Indledning 157

Ydre eksponeringsveje 158

Indre eksponeringsveje 160

Helbredseffekter 161

Faktaboks: Kræft 162

Anbefaling til myndighederne 163

Indledning

Tjærestoffer omfatter mange forskellige kemiske forbindelser. De udgør

en gruppe organiske stoffer, der bliver kaldt polycykliske aromatiske kul-

brinter (Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH)), og består af kulstof-

og brintatomer. Det bedst undersøgte stof er benzo(a)pyren.

shared

edges

Figur 52. Benzo(a)pyrens molekylstruktur med C (kulstof) og H (brint) atomer

Kilde: Umwelt Bundesamt (2016), s. 5

six-membered ring

Benzo(a)pyren består i alt af tyve kulstofatomer og tolv brintatomer op-

bygget i en ringstruktur. Ved stuetemperatur er stoffet fast. Det smelter ved

178 grader. Det er tungtopløseligt i vand og fordamper kun langsomt, men

er let opløseligt i fedtstof og organiske opløsningsmidler som f.eks. terpen-

tin og benzin.

178

178. Karlson, U. red. (2006), s. 16-19

157

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tjærestoffer i almindelighed binder sig fast til sod-, jord- og støvpartik-

ler og ophober sig i organismers fedtvæv. Den tyske miljøstyrelse skrev i

2016, at nogle PAH’er samtidig både er vanskeligt nedbrydelige i miljøet,

bioakkumulerende i organismer, inklusive den menneskelige krop, og er

giftige for mennesker og andre organismer.

179

De fleste forureninger fra brændeovnsrøg, består af blandinger af ke-

misk forskellige tjærestoffer og findes her sammen med andre stoffer, bl.a.

dioxin. (Se mere om tjærestoffers forekomst i del I.)

Ydre eksponeringsveje

Brændsel, der ikke forbrænder fuldstændigt i fyringsanlæg, er årsag til

store udslip af tjærestoffer fra ovne og kedler. Udslippene af tjærestoffer

fra forbrændingsprocessen er tæt forbundet med udslip af partikler – jo

flere partikler, jo flere tjærestoffer. (Senere i del III er der et specielt afsnit

om partikler.)

I 2015 udgjorde tjærestoffer fra brændeovne o.l. to tredjedel af de årlige

udslip af tjærestoffer til luften fra danske kilder (Se del I, figur 16).

Tjærestoffer har flere forskellige ekspositionsveje bort fra fyringsanlæg-

gets skorsten, jf. figur 53.

EKSPOSITIONSVEJE

luft

støv

Kilde

planter

jord

vand

Forurenings-

udbredelse

Kilde: Efter Arne

Arne Scheel Thomsen

Kilde: Efter

Scheel Thomsen (1987)

Organismer

Ekspositions-

bidrag

Figur 53. Model af ekspositionsveje for luftforurening

(1988)

179. Umwelt Bundesamt (2016), s. 6

158

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fra fyringsanlæggene kommer tjærestoffer ud i luften i form af gasser eller

bundet til partikler. Det er tjærestoffer med lavt damptryk og flere end fire

benzenringe, der befinder sig på sodpartikler fra forbrændingen, f.eks. det

tidligere nævnte stof benzo(a)pyren. Derved kan der ske en direkte indån-

ding af tjærestoffer. Indånding af brændeovnsrøg kan sammenlignes med

at indånde tobaksrøg (jf. oplæg af dr. scient. Lars Carlsen (RUC) på tjæ-

restofmødet i 2007, se Del II). I modsætning til tjærestoffer, der er bundet

til partikler, bliver de gasformige tjærestoffer hurtigt nedbrudt i atmosfæ-

ren.

Den naturlige fjernelse af partikelbundne tjærestoffer fra atmosfæren

sker ved, at partiklerne enten bliver direkte afsat på jordoverfladen eller på

vegetationen, hvorfra de om efteråret rammer jorden i forbindelse med løv-

fald. En lang række stoffer, der bliver dannet fra PAH, bindes også til par-

tikler i luften. Sammen med PAH kan de forurene afgrøder ved nedfald

(deposition). PAH kan derfor findes som resultat af luftforurening i korn-

produkter, spiseolier, frugt og grøntsager, oplyste Fødevarestyrelsen i

2017. Der kan også ske en transport med luftstrømninger ud over havet. En

del bliver optaget af organismer i havet såsom i blåmuslinger.

180

Men i

2011 viste fødevarestyrelsens analyseresultater, at samtlige rå fisk og fiske-

varer inklusive muslinger har indhold under kvantificeringsgrænsen for

benz[a]pyren, dvs. mindre end 0,2 µg/kg ubehandlede muslinger,

181

altså

meget små mængder.

Kun nogle få timer om natten med træfyring i et enkelt hus kan forøge

koncentrationerne med fine partikler i omkringliggende boliger og forår-

sage koncentrationer af tjærestoffer på mere end 2µg/m

. Det viste en vi-

denskabelig artikel fra Finland af H. Hellén m.fl. (2017) om PAH-koncen-

trationerne i deciderede brændeovnskvarterer med fritliggende huse.

182

Ifølge EU burde baggrundskoncentrationerne af tjærestoffer i udeluft være

tæt ved nul, dvs. under 1ng/m

i årsmiddelværdi.

183

Yderligere vil PAH fra

brændeovnsrøg havne indendørs samt udendørs på flader og jorden og re-

sultere i sekundær og tertiær indtag via mund og hudabsorption.

184

180.

181.

182.

183.

184.

Karlson, U. red. (2006), s. 52-61

Fødevarestyrelsen (2011)

Hellén m.fl. (2017), s. 34-84

Institut for Miljøvidenskab, (2016b)

Utah Physicians for a Healthy Environment (2015), s.11

159

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Herudover er det røgede og grillede fødevarer, der er de store bærere

af tjærestoffer, og man bør kun spise dem i små mængder. Røg fra

grill er ligesom røgen fra brændeovne sundhedsskadelig.

Indre eksponeringsveje

Voksne mennesker optager tjærestoffer i organismen ad forskellige veje.

De kan komme ind i kroppen via luftvejene, gennem mave-tarm-kanalen

og gennem huden. Se figur 54.

Hud

Blodbaner

Lunger

Hjerte

Spiserør

Mave

Lever

Tarm

Nyrer

Tarmåbning

Urinrør

Figur 54. Oversigt over tjærestoffernes optagelse og transport i kroppen samt

udskillelse fra kroppen.

Kilde: Karlson, U. (red.) (2006), s. 42.

Den bedst kendte indgangsvej for partikler og tjærestoffer er via de øvre

luftveje mod lungerne. Det er kun tjærestoffer bundet til mindre partikler,

der når helt ned i lungerne og evt. videre ud i blodet. Ved hjælp af blodet

160

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kan tjærestofferne hurtigt blive transporteret til andre dele af kroppen og

dér langsomt blive nedbrudt til vandopløselige stoffer, som udskilles via

urin og afføring. Men under nedbrydningen bliver der dannet skadelige

mellemprodukter. De større røgpartikler med tjærestoffer bliver fanget i

slimhinderne i de øvre luftveje, hvorfra de kan blive ført gennem luft- og

spiserør til mave og tarm og eventuelt ud i blodet.

Endelig har man påvist, at tjærestoffer kan overføres fra moder til foster

og findes i modermælk.

185

Helbredseffekter

Helbredseffekterne fra tjærestoffer er først og fremmest kendt fra tobaks-

rygere, men er også set hos passivrygere og folk, som i lang tid har været

udsat for brændeovnsrøg. Forbrænding af tobak giver 0,8-2,0 mg PAH/kg

tobak,

186

men forbrænding af træ i brændeovne gav i gennemsnit 50 mg

PAH/kg træ ved skorstenene i Gundsømagle.

187

På et offentligt møde i

2006 fremgik det af Poul Bo Larsens oplæg, at massen af forurenende PAH

fra afbrænding af 1 kg træ var på ca. 38 mg pr. kg træ.

188

Det vil sige et

resultat i samme målestok som Gundsømagleresultaterne.

Da sundhedsskader fra tjærestoffer har været kendt længe, er deres veje

gennem kroppen nået at blive undersøgt grundigt. Det gælder især stoffet

benzo(a)pyren. Ved nedbrydningsprocessen af benzo(a)pyren reagerer

nedbrydningsprodukterne med kroppens celler.

189

Det gælder dels vævs-

celler og dels kønsceller.

Karlson og andre PAH-forskere nævner, at de anser tjærestoffernes virk-

ninger på arveanlæggene (DNA) for at være de mest alvorlige helbredsef-

fekter, idet de kan nedsætte evnen til at få børn, medføre kræft og virke

hormonforstyrrende.

190

Børn er de mest udsatte for tjærestoffer. Grunden

er, at børn i forhold til deres vægt absorberer flere skadelige stoffer end

voksne.

191

DNA-ødelæggelser forårsaget af PAH-eksponering er blevet på-

vist i mange undersøgelser. Fostre er langt mere modtagelige for DNA-

185.

186.

187.

188.

189.

190.

191.

Karlson, U. red. (2006), s. 41

Lars Carlsen på PAH-konferencen (2007)

Glasius, m.fl. (2007), Arbejdsrapport nr. 235 fra DMU

Larsen, P.B. (2006)

Karlson, U. (red.) (2006), s. 41-42

Karlson, U. (red.) (2006), s. 42

Umwelt Bundesamt (2016), s. 10

161

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

skader og -forandringer, end voksne er,

192

og undersøgelser af eksponering

med PAH har blandt andet kunnet påvise fosterskader og har peget på en

sammenhæng mellem prænatal eksponering for PAH og adfærdsproblemer

ved ADHD i barndommen.

193

Nogle tjærestoffer virker hormonforstyrrende. Hormonforstyrrelser pga.

et kemikalie som benzo(a)pyren finder sted, når stoffet trænger ind i cel-

lens membran eller helt ind i cellen og sætter sig fast på steder, hvor et af

kroppens egne hormoner skulle sidde. Derved vil den oprindelige proces

blive forstyrret og det kan påvirke enzymaktiviteter i hele kroppen.

194

Endvidere er tjærestoffer (PAH) en alvorlig kilde til lungekræft. Det be-

kræftede Embedslægeinstitutionen i Roskilde Amt i et brev til Hvalsø

Kommune den 10. oktober 2002. Embedslægerne skrev i forbindelse med

en klagesag over røggener i et rækkehuskvarter:

“Røg indeholder bl.a. ofte store mængder PAH (polyaromatiske hydro-

carboner), som kan være kræftfremkaldende. Der er således ikke tvivl

om, at indånding af røg kan give sundhedsmæssige gener, belastninger

eller skader.”

Faktaboks: Kræft

Forskere har påvist, at tjærestoffet benzo(a)pyren kan reagere med DNA,

enten direkte eller efter omdannelse til reaktive forbindelser, og derpå dan-

ne DNA-addukter, dvs. stoffer, der binder sig til DNA-molekylet og kan

hindre DNA-molekylet i at kopiere sig selv nøjagtigt. Sådan kan mutatio-

ner (genetiske forandringer) opstå,

195

og mutationerne kan bl.a. medføre

kræft. Kort fortalt foregår det sådan:

• Kemikalier, f.eks. benzo(a)pyren, kan forårsage mutationer i cellens ge-

ner, der har med cellens vækstregulering at gøre.

• Den omdannede celle kan blive påvirket af vækstfremmende hormoner

eller af andre kemiske stoffer.

192.

193.

194.

195.

Utah Physicians for a Healthy Environment (2015), s. 11

Perera, F.P. m.fl. (2014), s. 1

Sand, O. m.fl. s. 81-82

Midtgård, U, m.fl. (1999b), s. 16

162

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

• Herved kan vækstregulering af en celletype blive forstyrret, dvs. en cel-

letype deler sig hurtigere, end de gamle celler dør. Der bliver dannet en

klump af celler (en svulst).

• En svulst kan være godartet, men hvis den vokser ind i omkringliggende

væv eller bliver spredt via blod- og lymfekar, er den ondartet.

• Hvis kræftcellerne bliver spredt til andre steder af organismen, kan der

dannes nye svulster (metastaser = sekundære svulster).

• Enhver celle kan blive omdannet til en kræftcelle pga. benzo(a)pyren og

andre kræftfremkaldende kemiske stoffer.

(Efter Sand, O. m.fl. (2008), s. 59)

Anbefaling til myndighederne

På grund af Miljøstyrelsens politiske beslutninger omkring 2007 om at

dreje brændeovnsforskningen bort fra tjærestoffer og dioxin blev denne

viden ikke udviklet videre i Danmark.

Når det drejer sig om helbredseffekter fra brændeovnsrøg, har udviklin-

gen vist, at Miljøstyrelsen siden da har negligeret spørgsmålet om hel-

bredseffekter fra brændeovnsrøg. Forskning i dioxins og tjærestoffers om-

fattende skader på miljø og på menneskers helbred, herunder skader fra

brændeovnsrøg, bør snarest igen få plads på regeringens forskningsbudget.

163

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

G. Dioxin

Indledning 164

Dioxins egenskaber 164

Ydre eksponeringsveje 164

Indre eksponeringsveje 166

Dioxins virkninger på mennesket 167

Anbefaling til myndighederne 169

Indledning

Dioxin er en fællesbetegnelse for en gruppe kemisk beslægtede forbindel-

ser. Dioxiner hører til de såkaldte POP’er (POP’s = Persistent, organic pol-

lutants), som der er særligt, internationalt fokus på, fordi de er stærkt gif-

tige og vanskelige at nedbryde. En af de internationale aftaler er Stock-

holmkonventionen fra 2001.

Dioxins egenskaber

Dioxin står for polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD’er) og dibenzo-

furaner (PCDF’er). Dioxinmolekylet er meget lille, nemlig kun ca. 1 nm i

diameter.

196

Klorerede dioxiner bliver dannet ved forbrændingsprocesser,

hvor klor og biologisk materiale er involveret, især i temperatur-intervallet

300-400 grader Celsius.

197

Når de én gang er kommet ind i kroppen, vil de

blive der i lang tid på grund af deres kemiske stabilitet og deres evne til at

blive absorberet af fedtvæv i kroppen.

Ydre eksponeringsveje

I nutiden er brænderøg fra små træfyringsanlæg den største danske kilde til

dioxinemissioner til luften,

198

fordi de store affaldsforbrændingsanlæg har

196. Holst Jensen, J. (2017)

197. Umweltbundesamt (2017), s. 10

198. Se del II, indledning. Tidsserie over dioxinemissioner

164

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

fået indbygget røgrensning for at overholde grænseværdien. Dioxin i luf-

ten er bundet til partikler og svævestøv fra forbrændingsprocesser, men

kan også forekomme i dampform. Dioxin er som nævnt stærkt opløseligt i

fedtstoffer og ophobes derfor i fødekæderne, herunder modermælk. I dyrs

fedtvæv kan dioxin blive akkumuleret med bio-koncentrations-faktorer fra

200-70.000. For den danske befolkning gælder, at en stor del af dioxineks-

poneringen finder sted gennem føden – især via kød, mejeriprodukter, æg,

fisk, krebsdyr og bløddyr.

199

Dog kan bidraget lokalt være større fra indån-

ding.

Noget tilsvarende gælder i andre lande, og EU har derfor defineret græn-

seværdier for dioxin i en række fødevarer, f.eks. for hønseæg og ægpro-

dukter. For disse gælder, at grænseværdien ikke må overstige 2,5 pg/g

fedt.

200

Figur 55. Høns, der pikker i jorden.

Foto: Rolf Czeskleba-Dupont.

199. Carlsen, A. (2009), s. 343

200. EU-Kommisionen (2011), s. 22

165

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fødevarestyrelsen skrev i 2014, at hønseæg fra udegående høns, der har

adgang til udearealer med jordbund, kan have et højere indhold af dioxin

end indespærrede høns. Hønsene optager sandsynligvis dioxin fra den jord,

som de pikker i, eller fra larver og insekter i jorden. Men oprindeligt stam-

mer dioxinerne fra forbrændingsprocesser og røgens nedfald.

For mennesker spiller nærhed til emissionskilden en stor rolle. For ek-

sempel er dioxinkoncentrationen i atmosfæren og i deposition på landjor-

den større i nærheden af brændeovnskvarterer end i en skov.

201

På den

måde kan dioxin belaste mennesker direkte eller komme ind i kroppen via

lokale fødekæder som f.eks. høns.

I Gundsømagle med mange brændeovne pr. km

målte man i 2005 en

relativt høj koncentration af dioxin i atmosfæren. I denne bogs indled-

ningsafsnit om luftkvalitet i en landsby skrev vi, at gennemsnittet af dio-

xinkoncentrationerne i skorstensrøgen var 2,86 ng I-TEQ/m

røgluft. Ved

sammenligning med emissionsgrænseværdien for dioxin fra affaldsfor-

brændingsanlæg og industrianlæg, der er på 0,1ng/m

røgluft, ser man, at

skorstenene i Gundsømagle i gennemsnit medførte udslip, der var 28 gan-

ge større end grænseværdien for de langt højere skorstene. Derfor vil der

være fare for en direkte dioxinpåvirkning af beboere i brændeovnsområder

via indånding og muligvis via hudkontakt.

Indre eksponeringsveje

Den direkte påvirkningsvej for indåndet røg går gennem luftvejene til lun-

gerne og herfra videre via blodkredsløbet ud i resten af kroppen. De farlige

dioxiner er endvidere så små, at de kan komme igennem blod-hjerne-bar-

rieren, så de via lunger og blodet påvirker hjernen og dermed det centrale

nervesystem.

202

For gravide kvinder er det et problem, at dioxiner også kan

blive transporteret gennem moderkagebarrieren til fosteret og for spæd-

børn, at modermælk indeholder dioxin.

Fordi molekylerne er så små, kan der også foregå en direkte påvirkning

af (frontal)hjernen med dioxin via næserummet. Dette er en akut påvirk-

ningsvej af hjernen, men kvalitativt anderledes end via blodkredsløbet. Det

overses ofte i risikovurderinger.

201. Vikelsøe, m.fl. (2006), s. 38

202. Fabig (2000)

166

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Endelig er der vejen for dioxinholdige fødeemner via fordøjelsessyste-

met ud i kroppen, hvor næringsstoffer og evt. fremmedstoffer bliver opta-

get. En lærebog om menneskets anatomi og fysiologi fra 2008 beskriver

processen således:

“De små molekyler, som dannes ved spaltningen af de energirige, orga-

niske næringsstoffer – samt vand, ioner og vitaminer – transporteres fra

fordøjelseskanalens hulrum over i blod og lymfekar.”

203

Når dioxinmolekylerne én gang er kommet ind i kroppen, vil de, som vi

tidligere har nævnt, blive der i lang tid på grund af deres kemiske stabilitet

og deres evne til at blive absorberet af fedtvæv i kroppen.

Stofferne bliver kun vanskeligt nedbrudt via enzymer. Den biologiske

halveringstid af 2,3,7,8-TCDD ligger i middelværdier på 6,5 år for mænd

og 9,6 år for kvinder.

204

– Ved halveringstid forstår man her det tidsrum, der

går, før det skadelige stof i mennesker er blevet reduceret til det halve. –

Den samlede nedbrydningstid for dioxiner i den humane krop er meget høj

og strækker sig fra 5-50 år afhængig af dioxintype, kropssammensætning,

alder og køn.

205

Dioxins virkninger på mennesket

Den nuværende viden om de langsigtede virkninger af dioxin beror først

og fremmest på dyreforsøg med dioxinmolekyler af formlen 2,3,7,8-

TCDD, også kaldet Sevesodioxin. Dioxin ligner i kemisk henseende det

kvindelige kønshormon og kan derfor hæmme eller fremme tilstedeværel-

sen af østrogen i kroppens celler.

Undersøgelser har vist, at dioxiner påvirker mange af menneskets orga-

ner og systemer. Selv i små mængder er dioxin giftigt og kan forårsage

flere forskellige helbredseffekter.

Ved kortfristet eksponering med dioxin kan klorakne og pletvis mørk-

farvning af huden forekomme ved kontakt med hud, ved spisning eller ved

inhalering. Kun ved meget store mængder af dioxin kan en akut virkning

203. Sand, O. m.fl. (2008), s. 382

204. U.S.-EPA 2012, Michalek et al. 2002

205. Carlsen, A. (2009), s. 343

167

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

forventes hos mennesker, f.eks. gennem forgiftninger eller uheld, men det

kan der næppe være tale om fra brændeovnsrøg.

Det er især stoffets langsigtede indvirkning på kroppens hormonproduk-

tion, der er bekymrende. Dioxin hører til de hormonforstyrrende stoffer,

som WHO definerer som udefrakommende stoffer, der, som følge af æn-

dringer i hormonsystemets funktion, forårsager skadelige effekter hos en

organisme eller dennes afkom. Denne information stammer fra en video

fra dec. 2016, hvor centerleder Anna-Maria Andersson, CeHoS (Center for

Hormonforstyrrende Stoffer), forklarer, hvad forskere forstår ved hormon-

forstyrrelser og hormonforstyrrende stoffer.

206

Under graviditet kan dioxin

give varige skader på fosterets organer i form af medfødte misdannelser af

kønsorganerne, øget risiko for visse cancerformer, især testikelkræft og

brystkræft, og endelig ændret kønsspecifik adfærd.

207

Dioxiner kan påvirke kroppens enzymer sådan, at disse enzymer aktive-

rer andre, direkte kræftfremkaldende stoffer (såsom PAH eller benzen, der

også er bestanddele i brændeovnsrøg).

208

Dette er blot en af mange mulige

kombinationseffekter fra røgens indholdsstoffer, som forskningen i hor-

monforstyrrende stoffer prøver at afdække.

I 2010 erklærede nogle læger med speciale i hormonforstyrrende stoffer

følgende om dioxins kaotiserende virkninger:

“Endda uendelig små eksponeringsniveauer, ja et hvilket som helst eks-

poneringsniveau, kan forårsage hormonale eller reproduktive forstyrrel-

ser, især hvis eksponeringen sker i en udviklingsmæssig kritisk fase. Det

overrasker, at små doser endda kan bevirke kraftigere effekter end større

doser”.

209

Dette er netop blevet påvist af DTU i et nyt studie af en blanding af miljø-

gifte inkl. dioxin.

210

Når dioxinmolekylerne er kommet ind i kroppen ved indånding eller

gennem føden, vil de fordele sig gennem blodbanerne og især blive aflejret

i fedtvæv på grund af deres høje fedtopløselighed.

211

Det betyder, at dioxin-

206.

207.

208.

209.

210.

211.

http://www.cend.dk/presentationer.html

CeHoS, dec. (2016)

Commoner (1990), s.74

Endocrine Society, The (2010), s.4

Hadrup N. m.fl. (2016)

UBA, febr. (2017)

168

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

molekylerne kan nå den stærkt fedtholdige hjerne via blodet, men også via

næsen og lugtecelleforbindelsen til hjernen.

Dioxin virker gennem aktivering af proteiner i cellerne, blandt andet

sådanne proteiner, der regulerer cellevækst og differentiering imellem cel-

lerne. Det er påvist, at de fleste – hvis ikke alle – af TCDD’s biokemiske og

toksiske virkninger finder sted via en bestemt receptor i cellerne, den så-

kaldte AhR (aryl hydrocarbon receptor).

212

Embedslæge Anders Carlsen skrev i 2009, at ved langvarig eksponering

kan dioxiner ødelægge immunsystemet og forårsage reproduktive og ud-

viklingsmæssige problemer. Undersøgelser har ved langvarig eksponering

vist en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kronisk bronkitis,

åndedrætsinfektioner, forandret skjoldbrusk-hormonproduktion og påvirk-

ning af øjet. Forbigående kvalme, opkastning og underlivssmerte og neu-

rologiske symptomer er også blevet observeret.

– Ved undersøgelser af arbejdere, der har været eksponeret for dioxiner,

er der fundet en øget risiko for et antal kræftsygdomme som bløddels-

svulst, lungecancer, non-Hodgkin-svulster og kræft i fordøjelsessyste-

met.

213

Anbefaling til myndighederne

Kompleksiteten i dioxins vidtrækkende helbredseffekter på såvel menne-

sker som dyr kalder på effektiv forebyggelse gennem anvendelse af forsig-

tighedsprincippet, som også bliver påberåbt i målsætningen for Stock-

holmkonventionen om at beskytte mennesker og miljø mod persistente

organiske miljøgifte. I artikel 5 opfordrer konventionen til at “reducere

eller eliminere frigivelsen af utilsigtet producerede POPs.” – Regeringer i

mere end 150 lande har tilsluttet sig Stockholmkonventionen, der bl.a. har

til formål at begrænse dioxiners udbredelse.

214

Hvornår og hvordan de centrale myndigheder har tænkt sig at efterleve

Stockholmkonventionen, fremgår af indberetninger til konventionen, som

landene skal indlevere med mellemrum. Danmarks indberetninger fra 2006

og 2013 har, så vidt vi kan se, ikke taget sundhedsfarerne ved dioxiner fra

brændeovne alvorligt. Tværtimod afviste Miljøministeriet i 2006 at følge

212. Lamb, C. L. m.fl. (2016), se diskussionen i Lambs artikel

213. Carlsen, A. (2009), s. 343

214. Stockholmkonventionen (2008)

169

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

dioxineksperternes anbefaling om at udfase brændeovne. Begrundelsen

var, at dette ville stride imod “vores klimapolitiske målsætninger”.

Det kan kun anbefales, at myndighederne prioriterer den sikre viden, der

eksisterer om dioxins sundhedsfarer, frem for et tvivlsomt håb om, at bræn-

defyring er et klimapolitisk gode.

170

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

H. Partikler

Indledning 171

Røgpartiklers egenskaber 171

Røgpartiklers virkninger på mennesket 172

WHO’s rapport om brænderøg fra 2015 173

Helbredseffekter fra black carbon (kulstøv) 175

Indledning

Vi har nævnt partikel-forureningen i en landsby (I A), problemet med de

allermindste partikler (I E), variationen i tid og rum (II C) og de ultrafine

partiklers adgang til hjernen (III B). De ansvarlige myndigheder kom kun

fodslæbende og ufuldstændigt med på det. På Miljøstyrelsens hjemmeside

om luftforurening kan man læse følgende om partikler:

“Partikler findes i forskellige størrelser, former og kemiske sammensæt-

ninger. Ud over partiklerne i sig selv anses også de stoffer, der sidder på

partiklernes overflade, at have betydning for partiklernes skadelige ef-

fekter. Hertil kommer, at deres størrelse er afgørende både for, hvor

længe de opholder sig i atmosfæren, og i hvilken udstrækning og hvor

de afsættes i lungerne. Partikler karakteriseres efter størrelse, hvoraf

er de store partikler, og PM

2,5

er de fine partikler.”

Miljøstyrelsens beskrivelse af partikelforurening i luften er blevet mere

udførlig i de senere år og konkretiserer både helbredseffekter og partikler-

nes rumlige vej fra kilde til receptor. Dette svarer til den voksende op-

mærksomhed fra det internationale samfunds side på partikelforurening og

de hermed forbundne problemer, men Styrelsen har ikke inddraget ultrafi-

ne partikler i citatet ovenfor. Også WHO og EU har skærpet fokus på par-

tikler inden for de seneste år.

215

215. WHO, (2015), EEA, (2013)

171

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Røgpartiklers egenskaber

Det har vist sig at have stor betydning for røgpartiklers skadelige effekter,

at langt de fleste partikler i brændeovnsrøg er fine eller ultrafine. Det vil

sige mindre end henholdsvis 2,5 µm i diameter og mindre end 0,1 μm i

diameter (se del I om partikler). Kulstofpartikler (black carbon) er en mar-

kant del af røgens masse.

216

En pointe ved de fine og ultrafine kulstofpartikler er deres enorme over-

flade sammenlignet med deres masse. Disse partikler har dermed en særlig

evne til at adsorbere andre stoffer til overfladen på grund af det relativt

store indhold af porøst kulstof og transportere dem langt ind i kroppen.

Både filterproducenter (med aktivt kul) og medicinere benytter sig kon-

struktivt af denne egenskab hos partiklerne. Ved forgiftningsulykker får

patienterne kultabletter, som ved hurtig indtagelse efter forgiftningen har

en reducerende effekt på næsten 100 %.

217

Røgpartiklers virkninger på mennesket

Miljøprojekt nr. 1235

I 2008 stødte vi første gang på en systematisk undersøgelse af helbredsef-

fekter fra brændeovnsrøg. Det var da Miljøstyrelsen offentliggjorde den

omfangsrige rapport

Health effects assessment of exposure to particles

from wood smoke.

218

På det tidspunkt var røgpartikler kommet i fokus hos

myndighederne, og det var ikke dioxin og tjærestoffer som tidligere. Det

stemte overens med Poul Bo Larsens indlæg på RUC-mødet om tjærestof-

fer, som vi tidligere har omtalt i del II.

I del II har vi forholdt os kritisk til denne rapports resultater, hvad angår

omfanget af den danske befolknings eksponering for brændeovnspartikler.

Men her vil vi koncentrere os om det omfattende materiale vedrørende

sundhedsskadelige effekter fra partikler, der blev præsenteret i rapporten.

Forfatterne nævner, at undersøgelser har vist en klar sammenhæng mel-

lem partikelkoncentration (PM

, PM

2,5

og PM

) i udeluften og en forøget

forekomst af luftvejs- og astmasymptomer, herunder nedsat lungefunktion

hos befolkningen i områder, hvor brænderøg er en betydelig kilde til parti-

216. 10 vægt-% af PM2,5 ifølge EMEP/EEA (2016), s. 39

217. Christophersen, Anne-Bolette J., m.fl. (1999), s. 55-59

218. Nielsen, E. m.fl. (2008)

172

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kelniveauet. Ikke mindst astmatikere har vist sig at være særligt sårbare i

forhold til partikelforurening. Det gav sig blandt andet udtryk i flere hospi-

talsindlæggelser forårsaget af astma. I en af de tre cases, som vi indledte

dette kapitel med, blev netop astmasymptomer problematiseret.

Af andre helbredseffekter nævnte forfatterne hjerte-kar-sygdomme og

kræft. – I 2008 vurderede det internationale kræftforskningscenter IARC

under WHO, at indendørs brug af biomasse sandsynligvis er kræftfremkal-

dende hos mennesker. I 2013 lød konklusionen nu fra WHO, at fine partik-

ler er kræftfremkaldende.

219

Desuden nævner Miljøprojekt nr. 1235 nogle undersøgelser, som påvi-

ste en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme i tilknytning til

forøgelse af PM

2,5

-niveauet. Endelig er det vigtigt at gøre opmærksom på,

at ingen af de omtalte undersøgelser kunne fastslå et nedre partikelniveau

uden skadelig effekt.

220

Rapporten anbefalede med rette myndighederne at fremskaffe bedre

data om såvel befolkningens eksponering med brænderøg som om sam-

menhængen mellem eksponering for brænderøgspartikler og helbredsef-

fekter.

221

WHO’s rapport om brænderøg fra 2015

Fine partikler fra boligopvarmning med fast brændsel udgør i dele af Euro-

pa mere end 20 % af partikelmassen i udendørsluft. Derfor tog WHO pro-

blematikken med helbredseffekter fra brænderøg op i rapporten

Residen-

tial heating with wood and coal: health impacts and policy options in

Europe and North America

fra 2015. Organisationen opfordrede myndig-

heder og folk til at reducere emissionerne, både ved at fremme renere tek-

nologier og ved at indføre dage uden brug af fyringsanlæg.

Epidemiologiske undersøgelser

I afsnittet om helbredseffekter fremhæver forfatterne bag WHO’s rapport,

at ved epidemiologiske undersøgelser viser langtidseksponering for PM

(målt i år) sig at have større indflydelse på helbredet end korttidsekspone-

ring (målt i dage). Disse studier tyder på, at langtidseksponering ikke kun

219. Loomis, D. m.fl. (2013)

220. Samme, s. 1415

221. Nielsen, E. m.fl. (2008), s. 18

173

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

forværrer sygdommen akut, men også fremskynder eller endog igangsæt-

ter udvikling af kroniske sygdomme.

222

Det kan hænge sammen med en

ophobning af skadestoffer i kroppen.

Rapporten fremlægger beviser for en sammenhæng mellem træfyring og

forværring af symptomer på åndedrætslidelser, især astma, KOL og mel-

lemørebetændelse. Desuden tyder nye undersøgelser på, at kortvarig eks-

ponering for forbrændingspartikler fra biomasse ikke blot påvirker ånde-

drættet, men også hjerte-kar-systemet.

223

Forfatterne til WHO’s rapport antager, at helbredseffekter fra åben af-

brænding af biomasse, f.eks. skovbrande, vil ligne virkningerne fra træfy-

ring i hjemmet pga. samme slags brændsel. Skovbrande har i mange under-

søgelser vist sig at have alvorlige effekter på åndedrættet på grund af par-

tikeleksponering – inklusive hospitals- og skadestuebesøg, øjenirritation

og vejrtrækningsbesvær som hoste og hvæsende vejrtrækning hos børn og

teenagere, øget brug af KOL-medicin og formindsket lungefunktion. Eks-

ponering for røg fra brande i løbet af en graviditet formindsker den gen-

nemsnitlige fødselsvægt hos børn.

224

Toksikologiske og kliniske eksponeringsundersøgelser

Udover epidemiologiske undersøgelser omtaler WHO-rapporten også tok-

sikologiske og kliniske undersøgelser af eksponering.

Rapporten understreger, at partikler fra brænderøg forårsager helbreds-

skader på grund af oxidativt stress, direkte forgiftning af celler, forringet

fornyelse af ødelagte celler, lungeskader med sekundær inflammation og

genotoksicitet. Lungebetændelse kan yderligere føre til systemiske betæn-

delsestilstande.

Eksperimentelle eksponeringer af én til to timers varighed er blevet gen-

nemført med sunde, frivillige forsøgspersoner, der blev udsat for høje kon-

centrationer af PM

2,5

og PM

, sådan som man kender det fra tætbefolkede

områder med brændeovnsopvarmning. Et par undersøgelser fandt en mild

irritation af luftrøret, mens andre studier kunne dokumentere inflammation

af lunger og systemisk inflammation i blodet, men uden forandringer af

lungefunktionen. Endelig blev der ved selvrapportering registreret større

irritation af slimhinderne. – Tre timers eksponering for brænderøg forårsa-

222. WHO (2015), s. 15

223. Samme, s. 16

224. Samme, s. 16

174

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

gede en akut stigning vedrørende stivhed af hovedarterierne og samtidig en

reduktion af hjerterytmen.

225

Helbredseffekter fra black carbon (kulstøv)

Black carbon (BC) er ikke i sig selv en centralt giftig komponent ved

PM2,5, men det optræder som en indikator for andre giftige bestanddele

fra brænderøg. Som ‘aktivt kul’ kan BC føre en bred vifte af kemikalier

ned i lungerne og videre til blodkredsløbet.

Brænderøg er, som vi nævnte ovenfor (om kulstøv i luften, I D; røgpar-

tiklers egenskaber, III H), rig på black carbon. En gennemgang fra 2012 af

epidemiologiske, kliniske og toksikologiske undersøgelser af black carbon

rapporterede tilstrækkelige beviser for både korttids- og langtidseffekter på

helbredet. Forskerne fandt sammenhæng mellem daglige udendørs kon-

centrationer af kulstøv og hospitalsindlæggelser pga. hjerte-kar-lidelser.

Ved at reducere eksponeringen for black carbon m.m. vil man kunne redu-

cere alvorlige helbredseffekter fra forureningen.

226

225. WHO (2015), s. 17, Unosson et al. (2013)

226. WHO (2015), s. 17

175

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I. Kombinationseffekter fra

brænderøg

Indledning 176

Ekskurs: En MCS’ers oplevelse af brænderøg 176

Faktaboks: MCS – Multiple chemical sensitivity 178

Undersøgelser af kombinationseffekter 179

Indgreb for at formindske brænderøgsforurening:

Launceston, Tasmanien 180

Indledning

I dag ved man, at brændeovnsrøg altid består af en blanding af mange for-

skellige stoffer.

227

Men man ved meget lidt (eller ingenting) om, hvordan

kombinationseffekterne fra alle disse stoffer indvirker på menneskers sund-

hed. Fra andre sammenhænge har man erfaret, at de mulige mekanismer for

stoffernes gensidige påvirkninger er talrige. Et bestemt stof kan fremme

optagelsen i kroppen af andre stoffer. Det kan også påvirke stofomsætnin-

gen i kroppen eller udskillelsen af andre stoffer.

228

Et stof som dioxin kan

øge virkningen af allerede tilstedeværende kræftfremkaldede stoffer.

229

Man må antage, at kombinationseffekter ved stofferne i brændeovnsrøg

spiller en rolle for røgens indvirkning på menneskers helbred. Som illustra-

tion bringer vi en historie fra det virkelige liv om, hvordan en MCS’er, der

er sensibiliseret over for en række kemiske stoffer, oplever brænderøg.

Ekskurs: En MCS’ers oplevelse af brænderøg

“Min bedre halvdel” på 54 år mødte jeg for fjorten år siden. Jeg boede

dengang i en lille landsby ca. 15 km fra København. Landsbyen ligger i en

lavning, så vi kørte op ad vejen for at komme væk.

227. jf. EMEP/EEA (2016)

228. Carlsen, A. (2009), side 344

229. Commoner, B. (1990), s.74

176

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Da landsbyen ligger 5 km væk fra den nærmeste større by, mangler der

fjernvarme eller gas til opvarmning, så folk har oliefyr eller brændeovne

som varmekilder.

Efter 1 år begyndte min kæreste pludselig at få gener med kraftig hoste

og vejrtrækningsproblemer, når han var på besøg i mit hjem. Han boede på

daværende tidspunkt i en lejlighed i Vanløse og havde ikke haft disse gener

tidligere i sit liv. I starten måtte han på skadestuen, da han ikke kunne få

luft. Nogle gange måtte han stå op midt om natten og tage hjem til sin egen

lejlighed i Vanløse, fordi han ikke kunne være i mit hus.

Lægerne kunne påvise voldsomt hævede og irriterede slimhinder, men

ikke nogen specifik sygdom.

Efter en sommerferie på landet i vores sommerhus i godt tre uger uden

hoste og andre gener kom vi tilbage til mit hus en varm solskinsdag i begyn-

delsen af august. Min kæreste gik ind i huset og var der ganske kort tid. Han

begyndte igen at få hoste og ubehag og måtte tage tilbage til sin lejlighed.

Jeg undrede mig og begyndte at tro, at det kunne være indeklimaproble-

mer, da jeg havde væg-til-væg tæpper i huset. Derfor tog jeg alle mine

tæpper i huset af for at se, om det kunne være synderen (stort arbejde, skal

jeg hilse at sige). – Da jeg kom op på første sal og åbnede vinduerne, sneg

en brændeovnslugt sig ind i huset. Og da jeg kiggede ud af vinduet, kunne

jeg se en skorsten stå og ryge tre huse fra mig. Denne skorsten ligger i ni-

veau med mit vindue på første sal, og vinden førte røgen direkte over mod

mit hus. Naboen havde lige fået skiftet sit oliefyr ud med et pillefyr, som

også producerer varmt vand, så fyret kører hele året rundt.

Vi havde ofte konstateret tidligere, at der var meget røg i byen, når min

kæreste begyndte at hoste, og lagt mærke til rigtig ildelugtende sort røg fra

en bestemt skorsten. Denne nabo har et kombifyr.

Vi tænkte, at min kærestes problemer kunne skyldes brændeovnsrøg og

begyndte at læse om dette emne, og vi blev meget overrasket over at læse,

hvor skadeligt brændeovnsrøg kunne være.

Min kærestes gener tog til, og han kunne ikke være i huset i løbet af

vinteren og nu ej heller om sommeren, da røgen fra pillefyret ofte kom

over i vores have.

Min kæreste havde været henvist til adskillige speciallæger, inden vi selv

opsøgte en speciallæge i øre/næse/hals på Hamlet Privathospital. Han havde

diagnostiseret mange patienter med MCS dvs. duft- og kemikalieoverføl-

somhed. Ud fra hans symptomer og gener med luftvejene kom speciellægen

frem til, at generne kunne stamme fra luftforureningen fra brændeovnsrøg.

177

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Min kæreste er nu blevet multioverfølsom over for alle slags dufte både

naturlige og kemiske, mados, luftforurening, tobaksrøg, skimmelsvampe,

sprøjtegifte på markerne, så livet er ikke lige så let som tidligere.

Min kæreste kunne ikke længere være i sin lejlighed inde i byen pga.

duftene fra andre beboere i opgangen og forureningen fra bilernes udstød-

ning. Så han blev nødt til at flytte ned i sommerhuset.

Der var ingen vej uden om. Jeg måtte sælge mit hus og finde en anden

bolig, hvor vi kunne bo sammen fremadrettet. Efter lang tids søgen fandt

vi igen et hus på landet, med udsigt til økologiske marker, og til et andet

grønt område i baghaven, så der var mere luft omkring huset.

Vi har kun nogle få naboer lige omkring huset, og de to nærmeste na-

boer har ikke brændeovne.

Hvis vinden kommer fra den nærmeste by, er der røggener fra brænde-

ovne. Vi har derfor måttet investere i et genveksanlæg med specielt bygget

kulfilter, så vi ikke behøver at åbne vinduerne, hvis der er brænderøg uden-

for. Vores varmekilder nu er varmepumper, som fungerer helt perfekt.

Vi har nu boet i huset i 3�½ år, og min kæreste har kun hostegener, hvis

jeg ved en fejl får åbnet et vindue en morgen, hvor jeg tror, at der ikke bli-

ver fyret op i brændeovnene. Han hoster få sekunder efter vinduet er blevet

åbnet, så vi er ikke i tvivl om synderen til hans gener.

Er brændeovnsrøg sundhedsskadelig eller ej? Min kæreste fik en blod-

prop i hjernen for 6 år siden og i foråret i år en blodprop i hjertet. Det er jo

svært at bevise, om brændeovnsrøgen kan have været en medvirkende år-

sag, men gener har han i hvert tilfælde, hver gang han kommer i kontakt

med alle former for røgpartikler.”

Skribenten er uddannet sygeplejerske.

Faktaboks: MCS – Multiple chemical sensitivity

Med udgangspunkt i en patientkarakteristik baseret på en systematisk gen-

nemgang af kliniske studier af MCS kan patienter, som opfylder kriterierne

nedenfor, nu få diagnosen MCS.

Følgende fem kriterier skal alle være opfyldt:

• Patienten relaterer symptomerne til almindeligt forekommende dufte og

kemiske stoffer (f.eks. afdampning fra parfumerede produkter, friske

tryksager og røg fra brændeovne).

178

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

• Symptomer fra centralnervesystemet er obligatoriske, f.eks. hovedpine,

svimmelhed, koncentrationsbesvær og udmattelse. Tillige optræder der

hyppigt symptomer fra andre organsystemer, f.eks. luftvejene, muskel-

skelet-systemet eller mave-tarm-kanalen.

• Symptomerne bedres eller forsvinder, når eksponeringen fjernes.

• Tilstanden er kronisk (> 6 måneders varighed).

Symptomerne ledsages af signifikante livsstils- eller funktionsmæssige

forringelser, f.eks. tab af erhverv og socialt netværk.

Bemærk, at det sidstnævnte kun er en ledsagende omstændighed og ikke

i sig selv udgør en diagnose.

(Efter Elberling, J. m.fl. (2014), s. 1043-1046)

Den første danske rapport om brændeovnsrøg fra 1990, som vi omtalte i

Del I, beskrev en undersøgelse af røgens koncentration med mutagene

stoffer efter indfyring med forskellige brændsler. Her blev der målt emis-

sion af mutagen aktivitet, dvs. forandringer af cellers arveanlæg. Forfat-

terne Vikelsøe m.fl. konkluderede, at

“En så stor emission af mutagen aktivitet vides ikke at blive overgået af

andre forbrændingsprocesser i energiforsyningen”.

230

På dette tidspunkt var man med andre ord klar over brændeovnsrøgens

potentielle helbredsskadelige effekter på arveanlæg. Men myndighederne

lod indtil videre denne problematik ligge. Forskningspengene gik derimod

til flere undersøgelser af fyringsanlæg og af emissionerne herfra.

Undersøgelser af kombinationseffekter

Nogle forskningsresultater tyder på, at en dosis udendørs luft med koncen-

tration som ved baggrundsmålinger kan påvirke skjoldbruskkirtlen hos

hunrotter og dermed forstyrre stofskiftet.

231

230. Vikelsøe m.fl. (1990), s. 12-13

231. Crofton, K.M. m.fl. 2005, abstract

179

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Nyere forskning koncentrerer opmærksomheden på helbredseffekter fra

lave eksponeringsdoser over lang tid, sådan som det blandt andet er tilfæl-

det, når man i årevis er udsat for naboers brændeovnsrøg. Men vi har hidtil

ikke set direkte undersøgelser af brændeovnsrøg.

I foråret 2017 offentliggjorde en gruppe forskere fra DTU og Rigshospi-

talet imidlertid resultaterne af et dyreforsøg, hvor unge hanrotter, der var

blevet udsat for eksponering med en meget lav dosis af 27 miljøkemikalier,

fremviste negative helbredseffekter.

Det drejede sig især om leverskader. Leveren var markant forstørret, mens

kropsvægten som helhed var lavere efter forsøget. Blandt de 27 udvalgte

kemikalier var arsen, cadmium, bly, kviksølv, polyklorerede bifenyler, dioxi-

ner og tjærestoffet benzo(a)pyren, der alle kan måles i brændeovnsrøg.

På denne baggrund konkluderede forskerne på DTU og Rigshospitalet,

at der i fremtiden bør gøres langt mere for at beskytte mennesker mod mil-

jøkemikalier.

232

Indgreb for at formindske brænderøgsforurening:

Launceston, Tasmanien

Men hvad kan der gøres for at beskytte folk mod miljøgifte i luften? I La-

unceston, Tasmanien, der tæller 67.000 indbyggere i den centrale bydel,

har man med succes benyttet administrative indgreb for at forbedre luft-

kvaliteten i et boligområde med mange brændeovne.

233

Billederne fra før

og efter indgrebene viser dette.

Figur 56. Dal på Tasmanien, Australien ved megen og ved nedsat forurening fra

brændeovne.

Kilde: Johnston, F.H. m.fl. (2013).

232. Hadrup m.fl. (2016), s. 22

233. Johnston, F.H., Hanigan, I.C. og Henderson, S.B., Morgan, G.G. (2013)

180

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Indgrebene i Launceston kom i stand på grundlag af detaljerede undersø-

gelser af luftkvaliteten i lokalområdet 1991-1993, som havde påvist store

luftproblemer på grund af mange brændeovne. Udviklingen blev fulgt fra

1994 til 2008. I denne periode undersøgte man bl.a. det daglige gennemsnit

af grove partikler og den daglige dødelighed.

234

Ifølge resultaterne kan pro-

jektperioden deles op i to dele.

Første periode varede fra 1994 til 2001. Det lokale elektricitetsselskab

gennemførte en landsdækkende markedsføring af elektricitet til opvarm-

ning for at gøre det overkommeligt for folk at skifte fra brændeovne til

elektricitet. Desuden begyndte det officielle meteorologiske institut at ud-

sende vejrudsigter i vinterperioden om luftkvaliteten. Det var med til at

synliggøre luftkvalitetsproblemerne. Endelig uddelte de lokale myndighe-

der oplysende pjecer og småtryk om luftforurening og brænderøg. Denne

indsats var imidlertid ikke nok til at forbedre luftkvaliteten nævneværdigt.

Fra 2001 satte myndighederne ind med koordinerede indgreb. Det om-

fattede et program med økonomisk støtte til boligejere, der ville erstatte

deres brændeovne som primær energikilde med el. Programmet løb fra

2001-2004 og reducerede udbredelsen af brændeovne i Launceston fra

66 % af boligerne til 30 %. I tilgift annoncerede kommunen i medierne,

hvordan man kunne forbedre fyringsmetoderne i de eksisterende ovne.

Desuden fik kommunen udarbejdet undervisningsmateriale til kampagner

i skoler, på universiteter og i massemedier om elopvarmning. Endelig an-

satte den miljøvagter til at føre kontrol med skorstenenes tilstand, sørge for

målrettet undervisning og om nødvendigt kontakte de husejere, hvis skor-

stenene efter en første instruktion fra vagtens side fortsat udsendte usæd-

vanlig store mængder af røg. I forbindelse med denne koordinerende ind-

sats fra det offentliges side viste PM

-koncentrationerne sig om vinteren at

falde fra gennemsnitlig 44µg/m

i den første periode til 27µg/m

i den an-

den periode. Samtidig faldt dødeligheden på grund af hjerte-kar-sygdom-

me og åndedrætssygdomme med mellem 18 og 28 %.

Historien fra Launceston minder os om de erfaringer, der er med danske

astmabørn, som slipper af med astmagenerne, når familien flytter til et

brænderøgsfrit miljø (se del II).

234. Johnston, F.H. m.fl. (2013), figur 3

181

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

J. Sammenfatning

I ovenstående afsnit af del III om udvalgte sundhedsskadelige stoffer har vi

fokuseret på cadmium, benzen, tjærestoffer, dioxiner, partikler og på kom-

binationseffekter.

Ifølge DCE kommer størstedelen af cadmiumemissionerne i Danmark

fra små træfyringsanlæg. Tungmetallet bliver spredt i naturen og kommer

ind i den menneskelige krop via fødevarer. De højeste cadmiumniveauer

hos mennesker er fundet i nyre og lever. Ved langvarig udsættelse kan cad-

miumforgiftning føre til markant knogleskørhed og lungekræft.

I 2007 offentliggjorde nogle svenske forskere en undersøgelse af benze-

nforekomsten i boliger med og uden brændeovne. Undersøgelsen viste, at

beboere i hjem med træfyring blev direkte udsat for benzendampe, der

oversteg EU’s grænseværdi. Men selv benzenniveauer under grænsevær-

dien øger risikoen for astma hos børn. Benzen er først og fremmest kendt

som årsag til forskellige former for leukæmi, dvs. at det skader kroppens

blodkredsløb. Stoffet kan også påvirke det centrale nervesystem, herunder

hjernen.

Det bedst undersøgte tjærestof er benzo(a)pyren. Brændsel, der ikke

brænder optimalt, vil være årsag til store emissioner af tjærestoffer og en

tilsodet skorsten. Ifølge EU burde koncentrationen af tjærestoffer i luften

være tæt ved nul, men i deciderede brændeovnskvarterer i Danmark er der

flere steder målt høje koncentrationer. Tjærestoffer kan komme ind i krop-

pen gennem direkte indånding, gennem mave-tarm-kanalen via fordøjel-

sen og gennem huden. Helbredsskader fra tjærestoffer i brændeovnsrøg

minder om skaderne hos passivrygere. Forskere anser tjærestoffernes virk-

ning på menneskets arveanlæg som det alvorligste, idet de kan nedsætte

evnen til at få børn, medføre kræft og virke hormonforstyrrende. Fostre og

børn er mest sårbare.

Små træfyringsanlæg som brændeovne er siden år 2000 de største dan-

ske kilder til dioxinemissioner til atmosfæren. Dioxin er et vanskeligt ned-

brydeligt kemisk stof, men letopløseligt i fedtstoffer. Det ophobes derfor i

fødekæderne inklusive i modermælk. Påvirkningsvejene for indåndet røg

går direkte gennem næsen til hjernen eller indirekte gennem luftvejene til

lungerne og herfra via blodkredsløbet videre til resten af kroppen. Men

182

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

dioxin kan også komme ind i kroppen via føden, hvor det optages via ma-

ve-tarm-kanalen. Den samlede nedbrydningstid for dioxiner i den humane

krop kan strække sig fra 5 til 50 år. Undersøgelser har vist, at dioxiner selv

i små mængder påvirker mange af menneskets organer og systemer. Små

doser af stoffet kan endda bevirke kraftigere effekt end større doser. Dioxi-

ners hormonforstyrrende effekt er særligt bekymrende. – De danske myn-

digheder har hidtil ikke taget sundhedsfarerne ved dioxiner fra brændeovne

alvorligt.

Vi afslutter del III med at omtale røgpartiklers helbredsvirkninger. Både

WHO og EU har de seneste år skærpet deres fokus på de fine og ultrafine

forbrændingspartikler. I 2013 erklærede WHO, at fine partikler er kræft-

fremkaldende. Der er også påvist en klar sammenhæng mellem koncentra-

tion af disse partikler i luften og en øget forekomst af luftvejs- og astma-

symptomer. Man har ikke kunnet fastsætte et nedre partikelniveau, ved

hvilket partikler ikke er sundhedsskadelige. Studier tyder på, at langtids-

eksponering for fine partikler ikke kun forværrer akutte sygdomme. På

grund af ophobning af skadestoffer i kroppen over tid kan dette bl.a. foregå

i hjerte-kar-systemet og fremskynde eller endog igangsætte udvikling af

kroniske sygdomme. Som eksempel nævner vi Multiple Chemical Sensiti-

vity (MCS). Kombinationseffekter fra skadestoffer i brændeovnsrøg er os

bekendt endnu ikke undersøgt systematisk, men forskere på DTU og Rigs-

hospitalet udtaler, at der i fremtiden bør gøres langt mere for at beskytte

mennesker mod kemiske stoffer i miljøet. I den henseende er eksemplet

med administrative indgreb mod luftforureningen i den tasmanske by La-

unceston en god vejviser.

183

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Foto: Ann-Katrine Holme Christoffersen

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Opsamling og

anbefalinger

Nye tiltag fra myndighederne 186

Kommunal indsats for emissionsfrie boligområder 187

I medierne har debatten om brændeovne ofte været stærkt polariseret. En

af de mest seriøse debattører har i mange år været civilingeniør Kåre Press-

Kristensen, DTU. Han har både på landsplan og i lokale sammenhænge

udført et stort oplysningsarbejde ved hjælp af måleprojekter ved boliger,

ved foredrag og som forfatter til oplysningshæfter.

235

På tilsvarende måde

håber jeg, at min bog

Brænderøg og helbred

kan bidrage til at højne dis-

kussionsniveauet om problemerne.

I forlængelse af mit arbejde som formand for Landsforeningen til Oplys-

ning om Brænderøgsforurening (LOB) fremlægger jeg i denne bog vores

nuværende vidensgrundlag om emnet. Ved hjælp af tekster og figurer bli-

ver der peget på mange af de problemer for mennesker og miljø, som er

forbundet med brænderøg.

Brugen af små træfyringsanlæg som brændekedler, -ovne og pillefyr i

boligområder truer ligefrem folkesundheden. I Danmark udgør røgen fra

disse anlæg størstedelen af nutidens luftforurening med røgpartikler (se

bogens del I). Partiklerne bliver ledsaget af mange forskellige stoffer, der

alene og i kombination er skadelige for helbredet (se del III). Forureningen

235. Press-Kristensen, Kåre (2016)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

fra brændeovne har i stort omfang de samme effekter som tobaksrygning.

Eksponering for dioxin fra naboers brænderøg svarer kvalitativt til at være

udsat for passiv rygning.

I Danmark er mange mennesker generet af røg fra naboers brændeovne.

Den seneste boligmiljøundersøgelse fra 2013 viste, at det drejede sig om

mere end en halv million mennesker (se del II). For de kommunale myn-

digheder har forureningen været vanskelig at fjerne. Generelt mangler der

viden om omfang og spredning af den lokale røgbelastning. I kommunerne

er ressourcer til denne opgaveløsning en mangelvare, og hos de centrale

myndigheder har vi savnet viljen til at ændre effektivt på disse forhold.

Nye tiltag fra myndighederne

På det seneste er der imidlertid kommet bevægelse i den hidtil fastlåste

situation. I 2013 begyndte DCE (Det danske Center for Miljø og Energi) at

måle tjærestoffer i luften midt i et tæt-lavt boligområde i Hvidovre. I dag

omfatter Hvidovremålingerne også partikler og NO

’er i luften og er blevet

en fast del af DCE’s måleprogram (se del I).

Miljøminister Kirsten Brosbøl underskrev i januar 2015 en ny brænde-

ovnsbekendtgørelse, der strammede emissionskravene til røgudslip en

smule. Desuden blev der året efter udgivet en omfattende vejledning til

bekendtgørelsen. Den havde man savnet siden 2007 i forbindelse med ud-

stedelse af den første bekendtgørelse.

Kortlægning af brændeovnenes geografi i Danmark begyndte i 2015 og

er foregået i samarbejde med Skorstensfejerlauget. Københavns og Frede-

riksberg Kommuner blev de første kommuner, hvor man på geografiske

kort har vist fordelingen af emissioner fra brændeovnsfyring for kvæl-

stofilter og røgpartikler. I modsætning til tidligere antagelser om en jævn

geografisk fordeling (se del II) er fordelingen meget skæv inden for kom-

munernes grænser. – En sådan kortlægning er en af de nødvendige forud-

sætninger for at kunne vurdere belastningen med brænderøg i lokale bolig-

områder. Den landsdækkende kortlægning er netop blevet offentliggjort og

vil kunne benyttes til kommunal regulering af røggener.

236

Miljøstyrelsen igangsatte i 2016 to nye projekter, som indeholder målin-

ger af dioxin i brændeovnsrøg. Den første rapport udkom i november 2017.

Konklusionen blev, at dioxin-emissionerne offentliggjort i dette projekt

236. Nielsen, O.-K. og Plejdrup, M. (2018)

186

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

var af mindst samme størrelsesorden som ved målingerne i Gundsømagle

2002-2005. I første del af

Brænderøg og helbred

viste vi, at dioxinafkastet

fra brændeovne var flere gange større end grænseværdien for høje skor-

stene ved affaldsforbrændingsanlæg. I 2017 foreslog LOB i et høringssvar

om en ny brændeovnsbekendtgørelse, at der for dioxin skal anvendes sam-

me grænseværdi for brændeovne som for affaldsforbrændingsanlæg af

hensyn til dioxins hormonforstyrrende virkning og andre langtidsvirknin-

ger. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 16. januar 2018. Den indeholder

intet om dioxin.

237

Endelig kan man nævne Skatteministeriets udkast til

Afgifts- og tilskuds-

analysen på energiområdet, Del 4,

der blev præsenteret i juni 2017, som

peger på muligheden af at målrette en partikelafgift på udledninger fra

brændeovne i tætbebyggede områder, sådan som Det Økologiske Råd tid-

ligere har foreslået.

Det er glædeligt at se, at nogle af de reguleringsmuligheder, som kriti-

kere af små træfyringsanlæg har gjort opmærksom på i mange år, nu bliver

inddraget af de centrale myndigheder.

Kommunal indsats for emissionsfrie boligområder

Med den øgede viden om brænderøgens kaotiske karakter og dens skade-

lige effekter, som er påvist i bogen, er det blevet nødvendigt med en mål-

rettet indsats i kommunerne for at forbedre luften.

Vi efterlyser omfattende oplysningskampagner om truslerne fra brænde-

ovnsrøg på niveau med de kampagner, der er gennemført om farerne ved

tobaksrygning. Som vi nævnte i slutningen af del III, har koordinerede

oplysningskampagner i Launceston, Tasmanien, været et af de bærende

elementer i den tasmanske indsats, som fik luftforureningen til at blive

mindre og forbedrede beboernes helbredstilstand. Det har langtfra været

nok med den danske miljøstyrelses lavmælte kampagner.

Vi opfordrer kommunerne til at udarbejde forskrifter for fyringsanlæg til

fyring med fast brændsel jævnfør Brændeovnsbekendtgørelsen fra 2018.

Som der står i bekendtgørelsens § 18, kan kommunalbestyrelserne i en for-

skrift fastsætte bestemmelser om forureningsbegrænsende foranstaltninger

i nærmere klart angivne områder i kommunen, hvor det er tilstrækkeligt

konkret miljømæssigt begrundet.

237. Miljø- og Fødevareministeriet (2018)

187

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

En forskrift vil kræve, at de kommunale sagsbehandlere ved deres til-

syn, udover kilden til forureningen, også inddrager omgivelsernes forhin-

dringer af røgens frie fortynding i deres vurdering af forureningens væ-

sentlighed.

I Lejre Kommunes forskrift for brug af små ovne til fast brændsel står

der, at kommunen kan forbyde brug af en ovn til fast brændsel, hvis terræn,

placering og højde af bygninger, træer, skorsten mv. gør området uegnet til

brug af den type ovne. På denne måde tager forskriften udtrykket om kon-

kret miljømæssig begrundelse alvorlig.

Det må også lægges til grund for tilsynets vurdering, at brændeovne i

reglen ikke renser røgen, inden den forlader skorstenene. Kommunerne bør

mærke sig områder med miljøfølsomme by-funktioner såsom børneinstitu-

tioner, hospitaler og plejehjem, hvor særligt sårbare grupper af mennesker

opholder sig i kortere eller længere tid. Sådanne områder bør helt friholdes

for skorstensemissioner i nærheden.

Ovenfor nævnte vi Hvidovremålingerne som et fremskridt med hensyn

til at opnå større viden om luftforureningen i boligområder. – Sådanne sta-

tionære målinger kunne med fordel kombineres med indikative målinger,

som er blevet anbefalet fra EU’s side i Direktivet om luftkvalitet fra 2008.

I vore dage eksisterer der prisbilligt måleudstyr, der kan placeres ved boli-

ger, hvor luftforureningen fra brændeovne forventes at være særlig stor. Og

kommunerne kunne online samle oplysninger om forureningens mønster

ved bestemte boliger, sådan som LOB har gjort i Brønshøj (se del II). På

den måde kan man komme ud over svagheden ved nutidens tilsyn, der

udelukkende beror på subjektive skøn på vilkårlige tidspunkter.

Nye tanker om emissionsfrit nybyggeri, der er kommet frem i de seneste

år, kan blive fremmet gennem en bevidst lokalplanlægning, sådan som det

er sket i Deltaprojektet ved Frederikssund.

Ifølge

Lokalplan nr. 065

for Deltakvarteret, som blev vedtaget i 2015,

vil der blive opført boliger i én eller to etager i form af villaer, klyngehuse

og rækkehuse. Bebyggelsen vil komme til at bestå af ca. 80-90 boliger

fordelt på 23 parceller til villaer, 36 parceller til rækkehuse og en storparcel

til bebyggelse med 15-25 boliger i klyngehuse. Bebyggelsesformen er in-

spireret af byggerier i Holland.

I lokalplanen har man valgt at fremme emissionsfri opvarmning i boli-

gerne. Specielt interessant er ønsket om opvarmning af boligerne i området

baseret på fjernvarme via et samlet vandbåret lavtemperatur-transmissi-

onsnet for et større område. Der bliver nævnt overskudsvarme, varmepum-

188

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

peanlæg, solenergianlæg og lagring af sommerens varmeenergi til brug i

vinterhalvåret.

Specielt om brændeovne står der i

Lokalplan nr. 065:

“Brændeovne:

Frederikssund Kommune anbefaler, at der ikke installeres pejs, brænde-

ovn, brænde- eller biomassefyr, herunder træpillefyr i området.

Denne anbefaling sker med baggrund i følgende:

Vinge er udlagt som emissionsløs by og er dermed med til at sikre ren

luft både indendørs og udendørs.

Opvarmning i området er baseret på emissionsløse, vedvarende ener-

gikilder, herunder solenergi og eldrevne varmepumper.

Nybyggeri efter BR15 eller bedre er yderst velisoleret og kræver ikke

supplerende varme med så høj effekt og temperatur, som træfyring gi-

ver. Der vil opstå overtemperatur ved fyring med brændeovn og lign.

Tæthedskrav til nybyggeri kan ikke overholdes med brændeovne,

med mindre de har eget luftindtag fra det fri. Der er risiko for ubalance

i ventilationen og røg indendørs ved emhættedrift.

Særligt i rækkehusbebyggelsen kan brænderøg ikke undgå at genere

naboer.

Alt nybyggeri skal forsynes med mekanisk ventilation med varme-

genvinding. Særligt i tæt-lav bebyggelse vil det være nødvendigt at

montere ventilationsindtag og afkast på taget for at undgå gener til og

fra naboer. […]

Kommunen ønsker at sikre ren luft til beboerne og forebygge klage-

sager.”

Lokalplanen for Deltaområdet blev vedtaget inden byggeriet af boliger gik

i gang. Det har været vigtigt, at teknik- og miljøafdelingen i Frederikssund

Kommune vidste, at brændeovnsrøg dårligt forenes med moderne tæt-lavt

byggeri efter de nye bygningsreglementer med balanceret mekanisk venti-

lation.

238

Læge prof. Torben Sigsgaard har ud fra sit kendskab til litteraturen be-

kræftet det gavnlige i indgreb som dem i Vinge: “Interventionsstudier har

238. Man kan læse mere på https://www.frederikssund.dk/Borger/byudvikling/Vinge/om-

vinge

189

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

vist, at […] en nedgang i biomassefyring til opvarmningsformål går hånd i

hånd med sundhedsgevinster for de folk, der deltager i sådanne program-

mer.

239

Nogle af de værst generede naboer i brændeovnsområder er tvunget til

at installere kostbart rensningsudstyr på deres ventilationsanlæg med akti-

ve kulfiltre for at kunne blive boende i området. Torben Sigsgaard nævner

også, at folk, der har udstyret deres hjem med et filtersystem, oplever sund-

hedsgevinster. – Vi finder imidlertid denne dyre løsning urimelig. I stedet

for burde der indføres en regel om krav til røgrensning hos brændeovns-

ejerne.

239. Sundhedsstyrelsen (2017), s. 70

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

BILAG

Nøglebegreber

192

Ordforklaringer 193

Forkortelser 202

Kemiske betegnelser 204

Måleenheder 205

Litteraturoversigt 207

Figur- og tabeloversigt 225

Udvidet indholdsfortegnelse 230

To nekrologer 236-238

Solveig Czeskleba-Dupont

239

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Nøglebegreber

Partikler

»Partiklerne i brænderøg er usædvanligt små og opfører sig nærmest som

gasarter. Derved forøges deres virkning på menneskers helbred på mange

måder. Den ringe størrelse gør dem lette at inhalere helt ned i de dybeste

dele af lungerne og gør dem sværere at puste ud igen. De optages i blodba-

nen og fordeles rundt omkring i kroppen, hvor de giver inflammation og

biologiske skader overalt hvor de kommer.«

(Brian Moench, læge, Salt Lake City, 2015)

Dioxin

»Endda uendeligt små eksponeringsniveauer af dioxin, ja et hvilket som helst

eksponeringsniveau, kan forårsage hormonale eller reproduktive forstyrrelser,

især hvis eksponeringen sker i en udviklingsmæssigt kritisk fase. Det overra-

sker, at små doser endda kan bevirke kraftigere effekter end større doser.«

(Læger fra The Endocrine Society, 2010)

Helbredseffekter

»Tæt på kilden kan røgens lugt og dens indhold af akutirriterende stoffer have

betydning for gene-effekter hos de omkringboende. Lang tids udsættelse har

især betydning for øget forekomst af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser,

hvilket primært ses blandt ældre og personer, der i forvejen lider af luftvejs-

og/eller hjertekarsygdomme. Forværring af disse sygdomme kan medføre en

øget dødelighed i befolkningen. Børn anses også for særligt følsomme indivi-

der i forbindelse med partikelforureningen. Endvidere er der påvist en sam-

menhæng mellem luftens indhold af partikler og kræft i luftvejene.«

(Sundhedsstyrelsen 2011)

Fra kilde til krop

Røgens vej fra brændeovne og pillefyr til mennesker og miljø er kort, men

kompliceret. Den omfatter alle trin fra ‘skorstensudledning’ over transport

i luften til påvirkning af organismerne samt deraf følgende sygdomme og

gener.

(Solveig Czeskleba-Dupont, 2018)

192

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ordforklaringer

Absorption

Adsorption

Aerosol

Aftræk

Agglomerere

Allergen

Allergi

Alveole

Arterie

Astma

Bekendtgørelse

Benzo(a)pyren

Benzen

Proces, hvorved lys, stof eller energi optages eller

opsuges.

Det at adsorbere gas eller væske på sin overflade.

Små partikler eller dråber af et stof, fordelt i luft.

Hul eller kanal til bortledning af luft eller røg.

Klumpe sammen.

Et stof, der fremkalder en allergisk reaktion.

Overfølsomhed.

Lungeblære dybest i lungerne, hvor ilt og kuldio-

xid udveksles med blodet.

Blodkar, der leder blod væk fra hjertet.

Lungelidelse med anfald af åndedrætsbesvær og

slim i luftvejene.

Ministeriel anordning, der fastsætter de mere de-

taljerede regler for en lovs gennemførelse.

Sundhedsskadeligt tjærestof.

Klar farveløs, brandfarlig væske; fordamper ved

80 grader; aromatisk lugt – karakteriserer brænde-

røg.

Omstændighed, kraft eller påvirkning, der bidra-

ger til at fremkalde et bestemt resultat.

Indikator for eksponering med et sundhedsskade-

ligt stof, f.eks. mængden af et stof eller effekten af

forurening målt i blodprøver eller i urin.

Kulstøv, kulstofpartikler.

Hver af luftrørets forgreninger ind i lungerne.

Luftrørsforgrening uden brusk.

Betændelse i slimhinderne i bronkierne.

Brændeforbrug måles i skovrummeter (rummeter

helt træ, oftest i længde på en meter), rummeter

savet, kløvet og stakket træ i længde på 30 cm,

kasserummeter (løst brænde i længde på 30 cm,

hulter til bulter i en kasse) og brændetårne.

193

Faktor

Biomarkør

Black Carbon

Bronkie

Bronkiole

Bronkitis

Brændeforbrug

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brændsel

Bybaggrund

Byfunktioner

Deposition

Dioxin

Direktiv

DNA

Dosis-respons

Driftstilstand

Drivhuseffekt

Eksponering

Eksposition

Emission

Enhed

Enzym

Epidemiologi

Brændsel i husholdningerne består statistisk af

brænde, skovflis, træpiller, træaffald.

Steder i byområder, hvor niveauerne er repræsen-

tative for den almene bybefolknings eksponering.

Aktiviteter i byer.

Aflejring af luftbårne (forurenende) stoffer på

overflader.

Meget giftig, organisk forbindelse, hvis moleky-

ler bl.a. indeholder en seksleddet ring med to ilta-

tomer, fire kulstofatomer og to dobbeltbindinger.

Retningslinje for eller instruks om, hvordan noget

skal udføres især udstedt af en højere, offentlig

myndighed.

Arveanlæg.

Sammenhængen mellem en påvirkningsdosis og

risiko for sygdom i en befolkning. Denne sam-

menhæng er vigtig inden for fagområderne toksi-

kologi og arbejdsmedicin.

Eksempelvis optimal, normal eller dårlig drift af

et anlæg.

Det fænomen, at en stigende mængde kuldioxid

og andre drivhusgasser i atmosfæren hæmmer

Jordens varmeudstråling, så temperaturen ved

jordoverfladen stiger.

Udsættelse for en skadelig handling, hændelse el-

ler proces.

Som eksponering.

Udsendelse af forurenende stoffer.

Enkelt genstand set isoleret. Eksempel: pr. produ-

ceret enhed

Proteinstof, der dannes i en levende celle, og som

fremskynder cellens stofskifteprocesser uden selv

at medgå i de produkter, som dannes.

Forskningsdisciplin, der omfatter undersøgelser

af forekomst og fordeling af sygdomme samt an-

dre helbredsforhold i befolkningen.

194

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Epitel

Væv af celler, der beklæder alle legemets indre og

ydre overflader, og som kirtlerne er opbygget af, f.

eks. hud og slimhinder.

Evidens

Det at noget er helt indlysende; bevismateriale,

resultat af undersøgelse som støtter en antagelse.

Faktor

Omstændighed, kraft eller påvirkning, der bidra-

ger til at fremkalde et bestemt resultat.

Filter

Anordning eller materiale, som fjerner, opfanger

eller sier urenheder eller (forurenende) partikler

eller materiale fra en gennemstrømmende væske

eller luftart, f.eks. et stykke papir, et sandlag, et

klæde eller fibre.

Forbud

Bestemmelse om, at noget ikke må finde sted eller

ikke må forekomme.

Forsigtighedsprincippet Huskeregel vedr. forsigtig adfærd fra Rio-dekla-

rationen.

Forskrift

Skreven eller uskreven regel for, hvordan man

skal forholde sig i en given situation, f.eks. hvor-

dan man skal udføre et arbejde, betjene en ma-

skine, bruge et produkt eller indrette noget.

Forurening, væsentlig Centralt begreb i Miljøbeskyttelsesloven. I Luft-

vejledningen fra 2001 tales om væsentlig forure-

ning, hvis der for hovedgruppe 1-stoffer ikke er

gennemført emissionsbegrænsning.

Forurening

Det, at luften tilføres stoffer, der er skadelige for

mennesker og for naturen, f.eks. ved forbrænding

af kul, olie eller benzin.

Fri fortynding

Fri fortynding af brænderøg vil sige, at røgen

uhindret kan bevæge sig bort fra skorstenen uden

at ramme hvirvelzoner omkring bygninger, hvor

røgen suges ned. Centralt begreb i forbindelse

med luftforurening.

Fyringsenhed

Brændeovn, pejs, brændekedel, halmfyr, masse-

ovn.

Gaskromatografi

Kemisk analysemetode, hvorved en væske- eller

gasblanding adskilles i sine bestanddele, som der-

efter bestemmes hver for sig.

Gen

Biokemisk struktur, som bestemmer et arveanlæg.

195

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Gene

Besvær eller ubehag (f.eks. sygdom eller forure-

ning), der er forbundet med noget.

Genveksanlæg

Varmegenvindingsanlæg.

Geokode

Geografisk kode.

Grænseværdi

Fastsat værdi, som ifølge en bestemt lov eller re-

gel ikke må overskrides.

Halveringstid

Den tid, der går, før en vis mængde af et stof er

reduceret til det halve.

Hormon

Kemisk stof, som dannes i særlige kirtler og væv,

og som med blodet føres rundt i organismen, hvor

det bidrager til at regulere en bestemt funktion el-

ler proces (bl.a. kønshormoner og stofskiftehor-

moner).

Hormonbalance

Mængderne af bestemte hormoner i organismen

og deres indbyrdes samspil.

Hormonforstyrrelser

Hormonforstyrrelser pga. et kemikalie som f.eks.

benzo(a)pyren finder sted, når stoffet trænger ind

i cellens membran eller helt ind i cellen og sætter

sig fast på steder, hvor et af kroppens egne hormo-

ner skulle sidde. Derved vil den oprindelige pro-

ces blive forstyrret, og det kan påvirke enzymak-

tiviteter i hele kroppen.

Hovedgruppe 1-stoffer Til hovedgruppe 1 henføres kemiske stoffer, om

hvilke det i dag vides, at de er særligt farlige for

sundheden eller særligt skadelige for miljøet. Ind-

placering af farlige kemiske stoffer i hovedgruppe

1 sker enten på basis af deres giftighed, langtids-

virkninger på helbredet og/eller uacceptable virk-

ninger i naturen.

Hydrofil

Vandelskende.

Immision

Indtrængen.

Immun

Fri for, uberørt af.

Immunforsvar

Forhindrer organismer som f.eks. bakterier og vi-

rus i at etablere sig i kroppen. Det udøves af hvide

blodlegemer og et stort antal forskellige proteiner.

Isotop

De fleste grundstoffer findes i mere end én form.

Atomer med samme protontal, men med forskel-

ligt massetal, bliver kaldt isotoper.

196

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Joule (J)

Kaos

Klorakne

Konfidensinterval

Konvention

Kromosom

Kulfilter

Kulstof

Kulstøv

Kvantificere

Kyotoprotokollen

Lead Country

Leukæmi

Lokalplan

Luftforurening

En masses energi er defineret som evnen til at ud-

føre et arbejde, og måleenheden for energi er der-

for Joule, dvs. det samme som for arbejde.

Bevægelse, der udvikler sig uforudsigeligt.

Hudsygdom som følge af udsættelse for bl.a. dio-

xiner og furaner.

En af de almindeligste måder at angive usikkerhe-

den af en målt parameter på. Et konfidensinterval

fastlægges således, at intervallet med en bestemt

sandsynlighed (ofte vælges 95 %) indeholder den

sande værdi af parameteren.

International aftale om forpligtelser og forholds-

regler vedr. et bestemt emne.

Struktur i en cellekerne, der udgøres af et dna-

molekyle som indeholder gener, dvs. arveanlæg.

Filter med aktivt kul, som man kan lede væske,

luft el.lign. igennem for at rense den.

Grundstof. I alle organiske processer er kulstof en

meget væsentlig bestanddel.

Organisk og uorganisk kulstof.

Omsætte til noget, der kan tælles, måles eller be-

regnes; sætte tal på.

International aftale om reduktion af udledning af

kuldioxid og andre drivhusgasser. Aftalen blev

indgået i den japanske by Kyoto i 1997. Kyoto-

protokollen trådte i kraft i 2005 og er bl.a. tiltrådt

af Danmark.

Foregangsland.

Akut eller kronisk kræftlignende blodsygdom

med alvorlige forstyrrelser i organismens evne til

at danne raske blodlegemer.

En plan for anvendelsen af en mindre, kortlagt del

af en kommune.

Det, at luften tilføres stoffer, der er skadelige for

mennesker og for naturen, f.eks. ved forbrænding

af kul, olie eller benzin.

197

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Luftkvalitet

Luftens kvalitet målt f.eks. som koncentrationen

af et stof, typisk angivet som μg pr. m

(μg stof per

kubikmeter luft) eller ppm.

Lugtecenter

Lugtecentret ligger i forhjernen. Det står i forbin-

delse med næsehulens lugteceller via nervefibre.

Lymfe

Farveløs væske, som dannes i vævene ved udsiv-

ning fra blodkapillærerne – her kaldet vævsvæske

– og som transporteres til blodet i lymfekar.

Massespektrometri

Analysemetode til bestemmelse af molekylers

masse og kemiske struktur.

Middelværdi

Talværdi, som udgør et gennemsnit af en række

foreliggende talværdier.

Miljøbeskyttelsesloven Den vigtigste danske lov om begrænsning af for-

urening. Lovens formål er endvidere at begrænse

samfundets resurseanvendelse og affaldsproduk-

tion samt at stille krav om brug af den bedste til-

gængelige teknologi i virksomheder.

Miljøfaktor

Målbare forhold i omgivelserne, der påvirker og

styrer de levende organismers trivsel og adfærd,

f.eks. temperatur og koncentration af næringssalte

og skadestoffer.

Miljøfølsom

At noget let påvirkes af miljøfaktorer, som f.eks.

luftforurening.

Miljøprojekt

Rapport udgivet af Miljøstyrelsen.

Molekyle

Den mindste enhed, et stof kan deles i uden at mi-

ste sine kemiske og fysiske egenskaber.

Målinger, indikative

Målinger, der opfylder lempeligere datakvalitets-

mål end faste målinger.

Målinger, stationære

Målinger, der foretages på stationære målestatio-

ner enten kontinuerligt eller ved stikprøver, til be-

stemmelse af niveauerne i overensstemmelse med

de relevante målsætninger for datakvalitet.

Nano-

Gør en måleenhed en milliard gange mindre, dvs.

ganger den med 10

-9

Nervecelle

Nerveceller adskiller sig fra andre celletyper i or-

ganismen ved at have en tynd udløber (nervefi-

ber), der er specialiseret til hurtigt at lede nerve-

impulser.

198

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

No-burn

Oxidant

Ozonprecursor

Partikler

Partikler, grove

Partikler, fine

Partikler, ultrafine

Persistent

Petrokemisk industri

POP-stoffer

Precursor

Prænatal

Pyrolyse

Påbud

Radikaler

Reaktiv

Receptor

Regulering

Residential

Respondent

Risikovurdering

Forbud mod træfyring.

Et stof, der er i stand til at oxidere et substrat.

Ilt kan omdannes til ozon ved kraftige elektriske

eller fotokemiske processer.

Partikler kan være dråber af væske eller faste stof-

fer og består ofte af mange forskellige stoffer. De

opdeles i forskellige størrelsestyper.

Partikler større end 2,5 µm.

Partikler mindre end 2,5 µm.

Partikler mindre end 0,1 µm. De kaldes også na-

nopartikler.

Stof, som er vanskeligt at nedbryde i naturen og/

eller i mennesket.

Den del af den kemiske industri, der benytter

fraktioner af olie og naturgas som råstoffer.

Persistent organic pollutants f.eks. dioxin.

Forløber.

Før fødslen.

Proces, hvor man ved opvarmning uden tilstede-

værelse af ilt (luft) spalter højmolekylære stoffer

til små molekyler.

Meddelelse, der medfører en retsvirkning for

modtageren. Påbud kan f.eks. være krav om at

forhøje sin skorsten.

Et molekylefragment, som indeholder en uparret

elektron. Radikaler er almindeligvis meget reak-

tive.

Den kemiske forbindelse kan reagere med et an-

det stof.

Biologisk celle, organ eller organisme som er

modtagelig over for fysiske påvirkninger.

Kontrol af noget ved hjælp af regler eller love.

Tilknyttet boliger.

Person, der deltager og bidrager med svar i en

spørgeundersøgelse, et interview el.lign.

Vurdering af, hvor stor en risiko, der er for at en

bestemt skadelig eller utilsigtet hændelse indtræf-

fer; bruges f.eks. i forbindelse med bestemmelse

199

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Røggas

Røggener

Røgluft

Røgnedslag

Røgrensning

Sampler

Sensibel

Sensibilisering

Seveso

Sevesodioxin

Sibenet

Skjoldbruskkirtel

Smog

Sod

Stress, oxidativt

af stoffers eller organismers eventuelle skadelige

virkninger på miljøet eller mennesket.

Gas fra forbrænding af fossile brændsler som olie,

naturgas og kul, samt af biobrændsler som træ,

halm og affald.

Fysisk ubehag ved forbrændingsrøg.

Luft med indhold af røg fra forbrænding.

Det, at brænderøgen falder ned og rammer jorden.

Det til en vis grad at rense røgen for skadestoffer.

Prøveudtager.

Meget modtagelig over for påvirkninger eller ind-

tryk.

Det at gøre mere sensibel.

Seveso, forstad til Milano, som blev kendt, da en

produktionstank til fremstilling af ukrudtsmidlet

triklorfenol i 1976 eksploderede på en kemikalie-

fabrik. Ved den kraftige varme dannedes dioxin,

der er en af de stærkeste miljøgifte, man kender.

Kemikalieskyen blæste ud over et 18 km

stort

tætbefolket område og forårsagede langsigtede

skader på mennesker, planter og dyr.

2,3,7,8-TCDD. 2,3,7,8 betegner kloratomernes

positioner på benzenringene.

En knogle i næsehulens loft, der er gennemhullet

som en si. Herigennem løber lugtecellerne til hjer-

nen.

Kirtel, der ligger foran i halsen under strubehove-

det; producerer stofskiftehormoner.

Sammentrækning af de engelske ord “smoke”

(røg) og “fog” (tåge). Smog blev første gang om-

talt under en alvorlig forureningsepisode i Lon-

don i 1952.

Små sorte partikler, hovedsagligt bestående af

kulstof, der opstår ved ufuldstændig forbrænding

af kul, olie, træ eller andre brandbare materialer.

Oxidativt stress opstår, når der dannes reaktive

oxygen- og nitrogenforbindelser i kroppen i for-

bindelse med sygdom, tobaksrygning, forurening,

200

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Stofskifte

Svanemærkning

Synergi

Systemisk

Tjærestof

Toksicitet

Toksikologi

Toluen

Træfyringsanlæg, små

Træpille

Tungmetal

Varmeplanlægning

Vejledning

Volative stoffer

Væv

Ækvivalent

Østrogen

medicin, indtag af visse fødevarer, ethanol og

stråling.

Optagelse, omdannelse, opbygning, nedbrydning

og udskillelse af stoffer og den hertil knyttede

energiomsætning i en levende organisme.

Nordisk miljømærkning.

Samvirke; i denne forbindelse det, at virkningen

af to eller flere samtidigt virkende faktorer er stør-

re end summen af de enkelte faktorers virkning.

Som påvirker eller vedrører hele organismen.

En samlebetegnelse for kemisk beslægtede orga-

niske stoffer, bl.a. polycykliske aromatiske for-

bindelser.

Et stofs giftighed.

Gren inden for lægevidenskaben og biologien, der

beskæftiger sig med giftstoffer og deres virknin-

ger på levende organismer.

Methylbenzen, toluol, C

, aromatisk car-

bonhydrid, der er en farveløs væske med koge-

punkt 110,6 °C.

Brændeovne, pejse, masseovne, kedler, halmfyr og

pillefyr og -ovne.

Lille cylindrisk pille af sammenpressede træfibre,

brugt som brændsel.

Grundstof, der ikke kan nedbrydes i naturen.

Planlægning for samfundets forsyning med var-

me.

Skriftligt materiale med råd, retningslinjer el.lign.

Flygtige stoffer.

Samling af ensartede celler med samme funktion i

en levende organisme, f.eks. knoglevæv, fedtvæv

eller plantevæv.

Noget, der svarer til eller stemmer overens med

noget bestemt.

Kvindeligt kønshormon, der dannes i æggestok-

kene og i mindre mængde i binyrerne hos begge

køn og hos mænd desuden i testiklerne.

201

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Forkortelser

ADHD

Attention Deficit Hyperactivity Disorder; dækker forskellige

grader af vanskeligheder inden for områderne opmærksom-

hed, aktivitet og impulsivitet.

En indikator for befolkningens gennemsnitlige eksponering

for PM

2,5

målt i µg/m

Black carbon

Bygningsreglementet 2015

Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution

Conference of the Parties

International konsulentvirksomhed inden for anlæg, byggeri

og fysisk planlægning

Foreningen af danske leverandører af pejse og brændeovne

Nationalt Center for Miljø og Energi

Danmarks Miljøundersøgelser

Deoxyribonukleinsyre

Danmarks Tekniske Universitet

Det Økologiske Råd

Elementært kulstof

European Environmental Agency, dvs. EU’s miljøagentur

The European Monitoring and Evaluation Programme. Pro-

gram under CLRTAP

Energi- og olieforum

USA’s miljøstyrelse

Europæisk forskningsgruppe om helbredseffekter fra luftfor-

urening

Den europæiske Union

De Forenede Nationer

H.C. Andersens Boulevard

Hexachlorbenzen

Health Effects Institute, Boston, USA

International Agency for Research on Cancer

Intergovernmental Panel of Climate Change

AEI

BR15

CeHoS

CLRTAP

COP

COWI

DAPO

DCE

DMU

DNA

DTU

DØR

EEA

EMEP

EOF

EPA

ESCAPE

HCAB

HCB

HEI

IARC

IPCC

202

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I-TEQ

KOL

LOB

LRTAP

MCS

MST

NGO

NMVOC

PAH

PCB

PCDD

PCDD/F

PCDF

0,1

2,5

POP

PTMI

PTWI

RUC

SCD

SOA

TSP

UNECE

UNFCCC

UNEP

VOC

WHO

WMO

Internationale toksiske ækvivalenter

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening

Langtransporteret grænseoverskridende luftforurening

Multiple chemical sensitivity

Danmarks miljøstyrelse

Non-governmental organization

Flygtige organiske forbindelser undtagen metan

Organisk kulstof

Polycykliske aromatiske hydrocarboner (kulbrinter) dvs. tjæ-

restoffer

Polychlorinated biphenyl

Polyklorerede dibenzo-p-dioxiner

Dioxiner og furaner

Polyklorerede dibenzo-p-furaner

Partikler med en diameter mindre end 0,1µm

Partikler med en diameter mindre end 1µm

Partikler med en diameter mindre end 2,5µm

Partikler med en diameter mindre end 10µm

Persistent Organic Pollutant

Foreløbigt tolerabelt månedligt indtag

Foreløbigt tolerabelt ugentligt indtag

Roskilde Universitet

Solveig Czeskleba-Dupont

sekundært dannede organiske partikler

Total kulstof

Total Suspended Particles. Forkortelse for svævestøv som er

luftbåret støv.

The United Nations Economic Commission for Europe

The United Nations Framework Convention on Climate

Change

FN’s miljøprogram

Volatile Organic Compounds, dvs. flygtige organiske forbin-

delser

The World Health Organization

Verdens Meteorologiske Organisation

203

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kemiske betegnelser

Grundstoffer:

Arsen

Cadmium

Chlor

Chrom

Kobber

Hydrogen, brint

Kviksølv

Kvælstof

Nikkel

Bly

Selen

Zink

Gasser:

Kulilte

Kuldioxid

Ammoniak

Kvælstofilter

Lattergas

Ozon

Svovldioxid

Organiske stoffer:

Acetaldehyd

Acrolein

Benzo(a)pyren

Benzen

Dioxin og Furan

Formaldehyd

Metan

Toluen

204

olycyklisk hydrocarbon (PAH)

Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og poly-

chlorerede dibenzofuraner (PCDF)

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Måleenheder

Grundenheder i SI-systemet

Størrelse

Navn

Længde

meter

Masse

gram

Tid

sekund

Elektrisk strøm

ampère

Temperatur

kelvin

Stofmængde

mol

Lysstyrke

candela

Symbol

mol

Som regel bruges celsiusskalaen til at måle temperatur. Denne skala har

samme gradinddeling som kelvinskalaen. Nulpunktet i celsiusskalaen er

lig med frysepunktet for vand (0

C), som er 273 K. I SI-systemet bruges

desuden mange enheder, der er afledt af grundenhederne.

Afledte enheder, der er relevante for den foreliggende bog

Størrelse

Navn

Symbol

Definition

Kraft

newton

kg gange m/s

Energi

joule

N gange m

I-TEQ

Dioxin i røggassen bliver blandt andet beregnet i ng

I-TEQ pr. kg træ. I-TEQ PCDD betyder her internatio-

nale toksiske dioxinækvivalenter til opsummering af

forskellige dioxiner.

ppm

andele pr. million.

For at lette skrivemåden af små eller store måltal, er det almindeligt at be-

skrive dem som potenser af 10.

= 10

-1

= 0,1

= 1000

-3

= 0,001

= 1.000.000

-6

= 0,000 001

Til de SI-enheder, der har eget symbol, kan der sættes en forstavelse, som

erstatter potenser af 10.

205

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Betegnelse for tierpotenser

Potens af 10

Forstavelse

Peta

Tera

Giga

Mega

kilo

-3

milli

-6

mikro

-9

nano

-12

pico

-15

femto

Symbol

Kilder til ordforklaringer, forkortelser, kemiske udtryk og måleenheder:

Den danske ordbog: www.ordnet.dk

Den Store Danske: http://denstoredanske.dk/

EF(2008): EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/50/EF af 21.

maj 2008

Hansen, Morten Tony (2016): Brændeforbrug i Danmark 2015 https://ens.dk/sites/ens.dk/

files/Statistik/braende_2015.pdf

Karlson, U., redaktør (2006): Tjærestoffer (Danmarks Miljøundersøgelser og forlaget

Hovedland) http://www2.dmu.dk/Pub/MB8.pdf

Meyers Fremmedordbog: http://meyersfremmedordbog.dk

Miljøministeriet (2001): Luftvejledningen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=12728

Miljøstyrelsens brændefyringsportal: http://braendefyringsportalen.dk/til-kommunerne/

tekniske-udtryk/

Palmgren, F., m.fl. (2009): Luftforurening med Partikler – et sundhedsproblem (DMU og

Hovedland) http://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf

Sand, O. m.fl. (2008): Menneskets anatomi og fysiologi (Gads Forlag)

Store Medisinske Leksikon: https://sml.snl.no

Sørensen, Bent (2000): Renewable Energy (Academic Press, London)

Københavns Universitet: Vidensbanken, Food of Life http://foodoflife.ku.dk/vidensbanken/

206

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Litteraturoversigt

Affaldsbekendtgørelsen (2012): BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Miljø- og Fødevareministeriet)

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826

Andersen, Flemming (2004): Varmeplanlægning. Status for varmeplanlægningen i

Danmark (Indlæg ved Nordvarmesymposiet 2004. VEKS)

Andersen, J.S. og Hvidberg, R.L. (2017): Laboratoriemålinger af emissioner fra brænde-

ovne ved forskellige fyringsteknikker (Miljøprojekt nr. 1069, Miljøstyrelsen)

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2017/11/978-87-93614-42-0.pdf

Andersen, M.S. m.fl. (2004): Sundhedseffekter af luftforurening – beregningspriser

(Faglig rapport 507, Danmarks Miljøundersøgelser)

http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR507.PDF

Andersen, M.S. og Brandt, J. (2014): Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner.

(Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energy, Aarhus Universitet, december

2014) http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2014/Miljoeoekonomi-

ske_beregningspriser_for_emissioner.pdf

Arbejdstilsynet (2011): Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer. Nr. 507

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136417

Bagger, M.A. og Bechgaard (2001): Genvej til hjernen via næsen (Lægemiddelforskning

2001, Københavns Universitet, School of Pharmaceutical Sciences)

http://www.farma.ku.dk/index.php/Genvej-til-hjernen-via-naesen/1603/0/

Beelen, R. m.fl. (2014): Effects of long-term exposure to air pollution on natural-cause

mortality: an analysis of 22 European cohorts within the multicentre ESCAPE project

(The Lancet, Volume 383, No. 9919, p785-795, 1 March 2014)

http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(13)62158-3/fulltext

Beischlag, Timothy V. m.fl. (2008): The Aryl Hydrocarbon Receptor Complex and the

Control of Gene Expression (Crit Rev Eukaryot Gene Expr. 2008; 18(3): 207-250)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2583464/

Berlingske (2005): Måleprogram for dioxinforurening stoppes pga. pengemangel (9. juni

2005, 17:00)

http://www.b.dk/danmark/maaleprogram-dioxinforurening-stoppes-pga.-pengemangel

Black, Harvey (1995): Glucose as a substitute for benzen (Environmental Health

Perspectives vol. 103, nr. 6, s. 564-566)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1519128/pdf/envhper00355-0040-

color.pdf

Bojs, Karin (2015): Min europæiske familie i de sidste 54.000 år (Lindhardt og Ringhof)

Brandt, J. m.fl. (2011): Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the

National Level using the EVA Model System, CEEH Scientific Report No 3, Centre for

Energy, Environment and Health Report series. March 2011

http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/Report_3/CEEH_Scientific_Report3.pdf

207

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brandt, J. m.fl. (2013a): Contribution from the ten major emission sectors in Europe to the

Health-Cost Externalities of Air Pollution using the EVA Model System – an integrated

modelling approach,

Atmospheric Chemistry and Physics,

Vol. 13, pp. 7725-7746,

2013

Brandt, J. m.fl. (2016): Helbredseffekter og helbredsomkostninger fra emissionssektorer i

Danmark (Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 47 s.

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 182)

http://dce2.au.dk/pub/SR182.pdf

Bossi, R. og Glasius, M. (2006): Dioxin Måleprogram Statusrapport 2006

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del –Bilag 196 Offentligt

http://www.ft.dk/samling/20061/almdel/mpu/bilag/196/339802.pdf

Bossi, R. (2007): Måledata til Arbejdsrapport nr. 235 (tilsendt scd. via mail d. 28.11.2007)

Budiansky, Stephen (1980): Bioenergy: the lesson on wood burning? (Environmental

Science & Technology, Vol. 14, Number 7, July 1980, s. 769-771)

Carlsen, Anders (2009): Health Impacts (i Fenger, J. og Tjell, J. C. eds.: Air Pollution.

From local to a global perspective. Polyteknisk Forlag. 488 sider)

CEHOS (dec. 2016): CEHOS video-introduktion til hormonforstyrrende stoffer

https://www.youtube.com/watch?v=a8KRUTLBpw8

Cesaron, Giulia m.fl. (2014): Long term exposure to ambient air pollution and incidence

of acute coronary events: prospective cohort study and meta-analysis in 11 European

cohorts from the ESCAPE Project (The European Study of Cohorts for Air Pollution

Effects, BMJ 2014;348:f7412)

Christensen, A. I., Ekholm, O., Davidsen, M., Juel, K. (2012): Sundhed og sygelighed i

Danmark 2010 og udviklingen siden 1987 (Statens Institut for Folkesundhed, Syd-

dansk Universitet. København)

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/sundhed_og_sygelighed_2010,_med_sidetal.pdf

Christensen, G., Adeler, O.F. og Linde, J. J. (2003): Industriernes spildevandsudledning i

byernes økologiske kredsløb (Miljøstyrelsen, Økologisk byfornyelse og spildevands-

rensning nr. 43)

Christensen, P. S. og Petersen, S. (red.) (1989): Risøs indsats i forbindelse med energimi-

nisteriets forskningsprogrammer (Status ultimo december 1988)

http://orbit.dtu.dk/files/104133393/ris_m_2767.pdf

Christophersen, Anne-Bolette J., Hilsted, Linda M. og Christensen, Hanne Rolighed

(1999): Aktivt kul ved behandling af akutte lægemiddelforgiftninger (VIDENSKAB

OG PRAKSIS/lægemidler og diagnostika, Ugeskrift for læger, 4. oktober, 1999, s.

5559-5563)

http://www.afdelingz.dk/acrobat/ufl4099_5559_aktivt_kul.pdf

Colborn, T. Dumanoski, D. og Myers, J.P. (1998): Vores stjålne fremtid. Eller Den

hormonelle forureningsfare (Hovedland. 312 sider)

Commoner, B., K.Shapiro, T.Webster (1987): The origin and health risks of PCDD and

PCDF. (Waste Management and Research, årg.5, nr.3, s.327-346)

Commoner, B. (1990): Making peace with the planet (New York)

COWI (2017): Luftfoto over bebyggelsen Toftegården i Hvidovre

Crofton KM, Craft ES, Hedge JM, Gennings C, Simmons JE, Carchman RA, et al. (2005):

Thyroid-hormone-disrupting chemicals: evidence for dose-dependent additivity or

208

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

synergism (Environ Health Perspect. 2005/11/03 ed. 2005; 113: 1549-1554) Available:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16263510

Czeskleba-Dupont, Rolf (1989): Technische Unsicherheiten bei der Verbrennung von

Müll als Abfall – die kritische Anomalie der Dioxinbildung (Publikationer fra Institut

for Geografi, Samfundsanalyse og Datalogi, Forskningsrapport nr.70. Roskilde

Universitetscenter)

Czeskleba-Dupont, S. (2006): Brændeovne forurener mere end vejtrafikken (Hotspot Nr. 1

fra LOB)

Czeskleba-Dupont, S. (2007): Brænderøg – en væsentlig forurening i boligområder.

Oplæg på Miljø- og Planlægningsudvalgets eksperthøring om samspillet mellem

brænderøgsforurening og folkesundhed den 25. april 2007 på Christiansborg ved

Solveig Czeskleba-Dupont, Astma-Allergi Hovedstadens brænderøgsgruppe

http://www.ft.dk/samling/20061/almdel/mpu/bilag/398/376660.pdf

Czeskleba-Dupont, S. (2007): Skriftligt materiale fra RUC-mødet om brænderøg og PAH,

sept. 2007. (Upubl.)

Czeskleba-Dupont, S. (2008): Arbejdspapir om Brændeovnsrøg og Luftforurening – må-

linger og vurderinger (Notat til Kræftens Bekæmpelse. Ikke publ.)

Czeskleba-Dupont, S. (2015): Røg fra hus til hus (Landsforeningen til Oplysning om

brænderøgsforurening. (Pamflet sendt til Miljøstyrelsen)

http://braenderoeg.dk/files/2015-04-25_LOB_Pamflet_om_røggener_til_miljømyndig-

hederne.pdf

Danielsen, Pernille Høgh, Peter Møller og Steffen Loft (2011): Helbredseffekter af danske

brænderøgspartikler belyst eksperimentelt (Miljøprojekt nr. 1357, Miljøstyrelsen)

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/04/978-87-92708-83-0.pdf

DCE-links:

1. link: http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_Meto-

der/tsp_metode.asp

2. link: http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveau-

er/6_partikler/Partikler_trend_year.asp2

DCE Center for Miljø og Energi (2017, 27.6.): http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-

tilstand/3_luft/4_Maalinger/5_stationer/hvidovre.asp

Det økologiske Råd (2010): Konference om brændefyring og alternative løsninger

https://www.ecocouncil.dk/udgivelser/praesentationer/105-praesentationer/

praesentationer/550-braendefyring-og-alternative-losninger

DMU’s Luftforureningsdata: Cd(PM

)

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_database/

PaenTabel.asp?aarstal=All&stofId=10&station=All&Sttype_1=on&Sttype_4=on&Stty

pe_2=on&Sttype_5=on&Sttype_3=on&Sttype_6=on&Select=Vis+tabel

Doty, Richard L. (2009): The Olfactory System and Its Disorders (Smell and Taste Center,

University of Pennsylvania School of Medicine, Philadelphia, Pennsylvania)

https://www.thieme-connect.de/products/ejournals/html/10.1055/s-0028-1124025

Dyrnum, O. m.fl. (1990): Emissionsundersøgelse for pejse og brændeovne. Dioxin, PAH

og mutagen aktivitet (Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 149)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1990/87-503-8551-8/pdf/87-503-8551-8.pdf

209

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ea Energianalyse (2016): Brændeforbrug i Danmark 2015. Undersøgelse af brændefor-

bruget og antallet af brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger

og fritidshuse

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/braende_2015.pdf

EEA (2013): EMEP/EEA air pollutant emission inventory guidebook – 2013

http://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-guidebook-2013

EEA (2013): Air quality in Europe – 2013 report (EEA Report No 9/2013)

EEA (2016): EMEP/EEA air pollutant emission inventory guidebook – 2016

http://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-guidebook-2016

EF (2000): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om

grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften

https://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/c2c50d42-a387-

4d6a-840e-f95fbb7950fa/language-da

EF (2001): EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/81/EF af 23.

oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer

http://publications.europa.eu/resource/cellar/5723340b-4d97-4a75-86bc-

e47910295a27.0001.02/DOC_1

EF(2008): EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/50/EF af 21.

maj 2008 om luftkvalitet og renere luft i Europa

https://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/13ad7ff4-6d84-45a6-

bfe7-bc93232559d0/language-da

Ege, Christian (2017): Det Økologiske Råd: Begræns brændefyring med en partikelafgift

(Altinget, 6. september 2017)

https://www.altinget.dk/energi/artikel/det-oekologiske-raad-begraens-braendefyring-

med-en-partikelafgift

Ekholm, O., Anne Illemann Christensen, Michael Davidsen, Knud Juel (2014): Bolig-

miljø. Resultater fra SUSY 2013 (Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet)

http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/Bøger%20og%20rapporter/2014/Bolig-

miljø.%20Resultater%20fra%20SUSY%202013.aspx

Elberling, J. m.fl. (2014): Patienter med symptomer, der er relateret til dufte og kemiske

stoffer, kan nu kodes specifikt med Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem (Uge-

skrift for Læger 176/11, 26. maj, s. 1043-1046)

http://mcs.astma-allergi.dk/documents/12137/32779/Statusartikel.pdf/d55d0830-2387-

4d49-b6e1-78fe14d3d617

Ellermann, T. m.fl. (2011): Supplerende målinger til luftovervågning under NOVANA –

benzen og PAH (Videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Miljø og energi nr. 3)

http://www2.dmu.dk/Pub/TR3.pdf

Ellermann, T. m.fl. (2015): The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual

Summary for 2014 (Aarhus University, DCE. Scientific Report from Danish Centre for

Environment and Energy No. 162)

http://dce2.au.dk/pub/SR162.pdf

Ellermann, T. m.fl. (2016): The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual

Summary for 2015. Aarhus University, DCE (Scientific Report from Danish Centre for

Environment and Energy No. 201)

http://dce2.au.dk/pub/SR201.pdf

210

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Embedslægeinstitutionen i Roskilde Amt (2002): Brev til Hvalsø Kommune den 10. okt.

2002 (kopi opbevares af forfatteren)

EMEP/CORINAIR Emission Inventory Guidebook – 2007

http://www.eea.europa.eu/publications/EMEPCORINAIR5/page011.html

EMEP/EEA emission inventory guidebook 2013 1.A.4, Small combustion

http://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-guidebook-2013

EMEP/EEA emission inventory guidebook 2016

http://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-guidebook-2016

EMEP/EEA (2016): Air pollutant emission inventory guidebook 2016

https://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-guidebook-2016/part-b-sectoral-

guidance-chapters/1-energy/1-a-combustion/1-a-4-small-combustion-2016/view

Endocrine Society, The (2010): Endocrine-disrupting chemicals. An Endocrine Society

Scientific Statement. Original: Diamanti-Kandarakis, E. m.fl. 2009 i Endocrine

Reviews vol.30, nr.4, s.293-342.

Energistyrelsen (2004): Rammevilkår for fjernvarmesektoren. Baggrundsrapport til

projektet Effektivisering af fjernvarmesektoren (September 2004)

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=34601&reprid=0&filid=0&iar

kiv=1

Energistyrelsen (2015): Energistatistik 2014

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/energistatistik_2014.pdf

Energistyrelsen (2016): Brændeforbrug og brændeovne i boliger i 2015. (Opgavebeskri-

velse fra

Klima og Energiøkonomi,

29. marts 2016, j.nr. 2016-4720)

https://f.industry-supply.dk/28piq8sadjzir48a.pdf

Environment Australia (2002): Emissions from solid-fuel-burning appliances (wood-

heaters, open fireplaces) (Canberra, Australia. Consultancy by CSIRO Atmospheric

Research, authors: J. Gras, C.Meyer, I. Weeks, R. Gillett, I. Galbally, J. Todd, F.

Carnovale, R. Joynt, A. Hinwood, H. Berko and S. Brown.) Specielt: kap. 6. Time

variation of particle mass emission rates.

http://www.environment.gov.au/archive/atmosphere/airquality/publications/report5/

chapter6.html

EOF energi- og olieforum (2017): Råoliepris

http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Prisudvikling/raaoliepris-brent-spot

EPA’s hjemmeside (2016): https://www.epa.gov/aboutepa

EU-Rådets Direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for

svovldioxid, nitrogendioxid, nitrogenoxider, partikler og bly i luften

https://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/24161f67-99a1-473d-

9953-d3258b01f109/language-da

EU-direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald

https://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/fd7cfb79-abf1-

4490-911b-cd8d99770c9b/language-da

EU’s 4. datterdirektiv (2004): EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykli-

ske aromatiske kulbrinter i luften

http://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/26e2ff35-62bb-4c29-

9d22-0fbd8642f440/language-da

EU’s Luftkvalitetsdirektiv (2008): EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREK-

TIV 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:32008L0050

211

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Evald, Anders (2006): Brændeundersøgelse for 2005 (Force Technology). Er fjernet fra

nettet. Findes i en opdateret version af Evald fra 2013.

Evald, Anders (2008): Brændeundersøgelse for 2007 (Force Technology). Er fjernet fra

nettet.

Evald, Anders (2010): Brændeundersøgelse for 2009 (Force Technology)

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/braende_2009.pdf

Evald, Anders (2012): Brændeundersøgelse for 2011 (Force Technology)

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/braendeforbrug_2011.pdf

Fabricius, Anne, m.fl. (1999): Bli’r man syg af luften i Storkøbenhavn? (Stadslægen,

Københavns Kommune, Miljøkontrollen, Københavns Kommune, Embedslægeinstitu-

tionen for Københavns Amt og Frederiksberg, Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen,

Frederiksberg Kommune og Teknisk forvaltning, Københavns Amt)

Fenger, Jes (1997): En atmosfære med voksende problemer (Tema-rapport fra DMU nr. 11)

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rappor-

ter/87-7772-336-8.pdf

Fenger, Jes (2004): Luftforureningens historie – fra et indendørs til et globalt problem

(Miljøbiblioteket 5, DMU og Hovedland)

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB05.pdf

Fenger, Jes (hentet 1. december 2016): Sur nedbør (Den Store Danske, Gyldendal)

http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167266

Fenger, Jes mfl. (hentet 12. marts 2017): Benzen (Den Store Danske, Gyldendal)

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Cykliske_forbindelser/

benzen

Flyger, H., Palmgren Jensen, F. og Kemp, K. (1976): Air Pollution in Copenhagen, Part I,

Element analysis and Size Distribution of Aerosols. (Risø report nr. 338)

Formandskabet for De Økonomiske Råd (2016): Diskussionsoplæg til møde i Det Miljø-

økonomiske Råd tirsdag den 1. marts 2016 (De Økonomiske Råd, Formandsskabet)

https://www.dors.dk/files/media/rapporter/2016/M16/m16_disk.pdf

Frederikssund Kommune (2015): Lokalplan for boliger nord for Dalvejen i Vinge

(Lokalplan nr. 065)

https://www.frederikssund.dk/Agenda/committee_160045/agenda_186229/documents/

c11a4fa1-1945-4c78-adb2-e1520e72ea85.pdf

Fødevarestyrelsen (2011): PAH i rå fisk og fiskevarer 2011

https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20

til%20download/06kontor/Kontrolresultater/2011/PAH%20rå%20fisk%20og%20

fiskevarer%202011.pdf

Fødevarestyrelsen (2014): Dioxin og PCB i æg fra udegående høns. Kontrolresultater

2014. Projekt j.nr.: 2010-20-793-00104 (Laboratorieprojekter slutrapport)

https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20

til%20download/06kontor/Kontrolresultater/2014/Slutrapport%20-%20Dioxin%20

og%20PCB%20i%20æg%20fra%20fritgående%20høns%202014.pdf

Fødevarestyrelsen (2017): PAH i Fødevarer

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-fødevarer.aspx

Fødevarestyrelsen (2017): Organiske miljø- og procesforureninger – kontrolresultater

https://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Organiske_miljo_og_

procesforureninger.aspx

212

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fødevarestyrelsen (2017): Cadmiumtabel

(https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20

foedevarekvalitet/Materiale%20til%20guides/Cadmium.pdf

Fødevarestyrelsen (2017): Cadmium i fødevarer

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cadmium-i-fødevarer.aspx

Glasius, M., Vikelsøe, J., Bossi, R., Andersen, H.V., Holst, J,. Johansen, E. & Schleicher,

O. (2005): Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser.

27 s. Arbejdsrapport nr. 212.

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR212.pdf

Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P.,

Schleicher, O. & Palmgren, F. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring.

Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport nr. 235

http://www2.dmu.dk/Pub/AR235.pdf

Goldfarb, Theodore D. (1989): Evidence for post-furnace formation of PCDDs and

PCDFs – implications for control (Chemosphere, årg.18, nr.1-6, s.1051-55)

Gustafson, P. m.fl. (2007): The impact of domestic wood burning on personal, indoor and

outdoor levels of 1,3-butadiene, benzene, formaldehyde and acetaldehyde

(J. Environ. Monit., 2007, 9, 23-32)

http://pubs.rsc.org/-/content/articlelanding/2007/em/b614142k/unauth#!divAbstract

Gyldendal (2016): Trækul (Den Store Danske)

http://denstoredanske.dk/Special:Opslag?q=trækul&area=

Hadrup N., Svingen T., Mandrup K., Skov K., Pedersen M., Frederiksen H. et al. (2016):

Juvenile Male Rats Exposed to a Low-Dose Mixture of Twenty-Seven Environmental

Chemicals Display Adverse Health Effects. PLoS ONE 11(9): e0162027. doi:10.1371/

journal.pone.0162027

http://orbit.dtu.dk/files/125884905/journal.pone.0162027.PDF

Hansen, Anne (2008): Nanoteknologiens muligheder (i Nanoteknologiske horisonter,

DTU, 221 sider) Nanoteknologiske Horisonter – DTU Fysik

Hansen, E. og C.L. Hansen (2003): Substance Flow Analysis for Dioxin 2002 (Environ-

mental Project no. 811, 2003)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2003/87-7972-675-5/pdf/87-7972-676-3.pdf

Hansen, E., Skårup, S., Jensen, A.A. (2000): Substance flow analysis for dioxins in

Danmark (Miljøstyrelsen MP, nr. 570)

http://www2.mst.dk/udgiv/publications/2000/87-7944-295-1/pdf/87-7944-297-8.pdf

Hansen, G. og Yding, H. (2014): Den friske luft på landet er usund. Miljømålinger viser,

at det kræftfremkaldende stof benzen findes i luften i landsbyer og uden for huse langt

ude på landet. 12. dec. 2014 kl. 06.53, DR)

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/den-friske-luft-paa-landet-er-usund

Hansen, K.J. m.fl. (1994): Emission af dioxiner fra pejse og brændeovne (Miljøstyrelsen)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1994/87-7810-135-2/pdf/87-7810-135-2.pdf

Hansen, Morten Tony (2015): Brændeforbrug i Danmark 2013. (Force Technology, bestilt

af Energistyrelsen)

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/braende_rapporrt_2013.pdf

213

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Hansen, Morten Tony (2016): Brændeforbrug i Danmark 2015. Undersøgelse af brænde-

forbruget og antallet af brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske

boliger og fritidshuse (Ea Energianalyse)

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/braende_2015.pdf

HEI Review Panel on Ultrafine Particles (2013): Understanding the Health Effects of

Ambient Ultrafine Particles. HEI Perspectives 3. Health Effects Institute, Boston, MA.

https://www.healtheffects.org/system/files/Perspectives3.pdf

Hellén, H., Hakola, H., Haaparanta, S., Pietarila, H., M. Kauhaniemi, M. (2008): Influence

of residential wood combustion on local air quality (Science of the Total Environment,

393, 283-290)

https://www.researchgate.net/publication/5580319_Influence_of_residential_wood_

combustion_on_local_air_quality

Hellén et al. (2017): Evaluation of the impact of wood combustion on benzo[a]pyrene

(BaP) concentrations; ambient measurements and dispersion modeling in Helsinki,

Finland (Atmos. Chem. Phys., 17, 3475-3487, 2017)

http://www.atmos-chem-phys.net/17/3475/2017/acp-17-3475-2017.pdf

Henriksen, H. og Pawlik, E. (1998): Bogen om grundstofferne (København)

Henriksen, Vienni (2007): Røgramtes problemer – hvordan kan og bør de forstås og løses

(Mundtligt oplæg den 26. september 2007, kl. 13.15-17.00, RUC. Vienni Henriksen er

sygesplejerske og var medlem af Astma-Allergi, Hovedstaden)

Hertel, O., Ellermann, T., Nielsen, O.-K. og Jensen, S.S. (2015): Clean Air in Denmark –

Dedicated efforts since 1970 – Challenges, Solutions and Results (Aarhus University,

DCE) http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Oevrige_udgivelser/Clean_Air_

web.pdf

Hesbon Z. Amenya m.fl. (2016): Dioxin induces Ahr-dependent robust DNA demethylati-

on of the

Cyp1a1

promoter via Tdg in the mouse liver (Scientific Reports 6, nature.

com) https://www.nature.com/articles/srep34989

Hoffmann,Thomas (2013): Intens brænderøg i lungerne gør ingen alvorlig skade.

Mennesker skal overraskende nok ikke være bekymrede for at indånde tæt brænderøg i op

til flere timer på én gang. Det viser ny dansk forskning. (Videnskab.dk. 29. januar

2013)

http://videnskab.dk/krop-sundhed/intens-braenderog-i-lungerne-gor-ingen-alvorlig-

skade

Hvidovre Kommune (2008): Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune

https://www.hvidovre.dk/Borger/miljoe-og-affald/Stoej-lugt-og-luftforurening/Brandeovne

IARC monographs – 100F (2009): Benzene

http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol100F/mono100F-24.pdf

Illerup, J. B. m.fl. (1999): Hvor kommer luftforureningen fra? – Fakta om kilder, stoffer

og udvikling (Temarapport fra DMU nr. 1999)

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rappor-

ter/87-7772-490-9.pdf

Illerup, J.B., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S.,

Fauser, P. & Nielsen, O-K. 2005: Annual Danish Emission Inventory Report to UNECE.

Inventories from the base year of the protocols to year 2003 (National Environmental

Research Institute, Denmark. 618 pp. – Research Notes from NERI no. 223)

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR223.pdf

214

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Infante, P. F. (2001): Benzene: an historical perspective on the American and European

occupational setting (Kap. 4. i “Late lessons from early warnings: the precautionary

principle 1896-2000”, EEA)

https://www.eea.europa.eu/publications/environmental_issue_report_2001_22

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (2016): Tungmetaller samt andre grund-

stoffer

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/6_

tungmetaller/tungmetaller_generelt.asp

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (2016a): Polycyclic aromatic hydrocar-

bons

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/air-pollutants/pah/

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (2016b): Oversigtsside om PAH (polyaro-

matiske hydrocarboner)

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/6_

PAH/PAH_generelt.asp

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (2017): Oversigtskort. Måleprogram for

luftarter og partikler

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_maaleprogram-

mer/oversigtskort.asp

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Hjemmesider:

a) http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-tilstand/3_luft/4_Maalinger/5_stationer/

copenh.asp

b) http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_database/

PaenTabel.asp?aarstal=All&stofId=8&station=5&Sttype_2=on&Select=Vis+tabel

c) http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/6_

Partikler/Partikler_trend_year.asp

d) http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe-tilstand/3_luft/4_Maalinger/5_maalepro-

grammer/oversigtskort.asp

Jensen A.A., Grove, A. og Hoffmann, L. (1995): Kilder til dioxinforurening og forekomst

i miljøet (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 81, 1995)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1995/87-7810-513-7/pdf/87-7810-513-7.pdf

Jensen, A.A. (1997): Dioxins sources, levels and exposures in Denmark (Miljøstyrelsen.

Working Report no. 59)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/1997/87-7810-824-1/pdf/87-7810-824-1.pdf

Jensen, A. A., Blinksbjerg, P. (1999): Baggrundsdokument for fastsættelse af luftemissi-

onsgrænseværdi for dioxin (dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ)

http://ref-lab.dk/wp-content/uploads/2015/08/080505123343dioxin.pdf

Jensen, Jan Holst (2014): Notat om indikative partikelmålinger (upubl.)

http://braenderoeg.dk/news.php?id=64

Jensen, Jan Holst (2017): Dioxinmolekylets størrelse (mailkorrespondance)

Jensen, S.S. m.fl. (2015): Brændeovnes bidrag til luftforurening i København (Notat fra

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17.08.2015)

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2015/Braenderoegs_bidrag_

til_luftforurening_i_Kbh_revised_ssj_v2.pdf

Johnston, F. H., Hanigan, I. C. og Henderson, S. B., Morgan, G. G. (2013): Evaluation of

interventions to reduce air pollution from biomass smoke on mortality in Launceston,

215

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Australia: retrospective analysis of daily mortality, 1994-2007 (British Medical Journal

2013)

http://www.bmj.com/content/346/bmj.e8446 + fotos http://www.bmj.com/content/

bmj/346/bmj.e8446/F2.large.jpg

Jun Ui (1972): Five “common principles”

http://www.ohiocitizen.org/about/training/junui.html

Karlson, U. redaktør (2006): Tjærestoffer (Danmarks Miljøundersøgelser og forlaget

Hovedland)

http://www2.dmu.dk/Pub/MB8.pdf

Keiding, Lis, redaktør (2003): Miljøfaktorer i danskernes hverdag – med særligt fokus på

boligmiljø. Resultater fra undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed i 2000

(Statens Institut for Folkesundhed, By og Byg – Statens Byggeforskningsinstitut)

(findes ikke på nettet)

Kemp, K. & Palmgren, F. (1998): The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual

Report for 1998. National Environmental Research Institute, Roskilde, Denmark. 66

pp. – NERI Technical Report No. 296.

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr296.pdf

Kjøller, M., Rasmussen, N.K., Keiding, L., Petersen, H.C., Nielsen, G.A. (1995): Sundhed

og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987 (Dansk Institut for Klinisk

Epidemiologi (DIKE)) (Findes ikke elektronisk. scd)

Klenø Nøjgaard, J. (2015): Quantifying residential wood combustion through measure-

ments in ambient air (powerpoint presentation på seminar “Real-world emissions from

residential wood combustion”, København d. 3.12. 2015, arrangeret af DCE sammen

med Aalborg og Århus universiteter)

http://envs2.au.dk/Projekter/Seminar_RealWorldEmissions/KlenoNojgaaard_RealWor-

ldEmissions.pdf

Klippel, N. og Nussbaumer,T. (2007): Wirkung von Verbrennungspartikeln. Vergleich der

Gesundheitsrelevanz von Holzfeuerungen und Dieselmotoren (Verenum)

http://www.verenum.ch/Publikationen/SBPartikelw.pdf

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1259/2011 af 2. december 2011 om

ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for dioxiner,

dioxinlignende PCB’er og ikke-dioxinlignende PCB’er i fødevarer

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32011R1259&from

=CS

Kristensen, Brian (2016): Konkurrencer på MST’s facebook side (mail 21.12.6, 17.29 til

Rolf Czeskleba-Dupont)

Kristensen, Henrik Vejen m.fl. (2010): Nanopartikler i arbejdsmiljøet (Teknologisk

Institut).

Kræftens Bekæmpelse (2016): Næse- og bihulekræft (ændret 18.10.2016)

https://www.cancer.dk/naese-og-bihulekraeft/arsager/

Københavns Universitet, Food of Life (linked 4.5.17): Radikaler – Hvad er frie radikaler

http://foodoflife.ku.dk/vidensbanken/r/radikaler/

Lamb, Cheri L. m.fl. (2016): Aryl Hydrocarbon Receptor Activation by TCDD Modulates

Expression of Extracellular Matrix Remodeling Genes during Experimental Liver

216

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fibrosis (Biomed Res Int. 2016, Discussion)

https://www.hindawi.com/journals/bmri/2016/5309328/

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (2015): Røg fra hus til hus – ge-

ner fra braenderoeg.dk (Miljøudvalget 2014-15, MIU Alm. del Bilag 205 Offentligt)

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/MIU/bilag/205/1507704.pdf

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) (2016): LOB’s hørings-

svar til Udkast til vejledning om regulering af luftforurening fra brændeovne og

brændekedler

http://braenderoeg.dk/files/2016-01-21_LOB_Høringssvar.pdf

Larsen, P.B. m.fl. (1997): Acrolein http://mst.dk/media/131576/acrolein.pdf (duede ikke

3.12.17)

Larsen, P.B. m.fl. (2000): Vurdering af benzen i udeluft (Vurderet af: Miljø- og Energimi-

nisteriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening. Status pr.

august, 2000.)

http://mst.dk/media/mst/9105997/benzen_udeluft.pdf

Larsen, P.B. (2006): Emissioner fra brændeovnsrøg (Tabellens indhold byggede på

Schauer et al. (2001): Env. Sci. Technol. 35, 1716-1728 og Gullett et al. (2003): Env.

Sci. Technol. 37, 1758-1765. Foredrag ved offentligt møde om brændeovne og folkesund-

hed d. 25.01.2006 på Panum Instituttet. Tabellen er gengivet i S. C.-D (2008): Brænde-

ovnsrøg og Luftforurening. Arbejdspapir til Kræftens Bekæmpelse)

Larsen, P.B. og Kjølholt, J. (2015): Exposure to nanomaterials from the Danish Environ-

ment (Miljøstyrelsen, MP. 1633)

https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2015/01/978-87-93283-54-1.pdf

Lejre Kommune (2016): Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast

brændsel i Lejre Kommune

http://www.lejre.dk/media/1977/forskrift-for-braendeovne-2016.pdf

LOB’s hjemmeside: www.brænderøg.dk

Loomis, D. m.fl. on Behalf of the International Agency for Research on Cancer (2013):

Monograph (Working Group IARC, Lyon, France, International Agency for Research

on Cancer, Lyon, France)

http://www.inaira.org/avisofile/ARQ992-lancet_paper.pdf

Masanori, Kaji (2012): Expert and Citizen Participation in the Pollution Control: The

Case of Itai-itai Disease in Japan (Tokyo Institute of Technology, Graduate School

of Decision Science and Technology Group of History of Science and Technology)

http://unpan1.un.org/intradoc/groups/public/documents/apcity/unpan035249.pdf

Meyling, M., Meyling, D.B., Jensen, J.H. og Czeskleba-Dupont, S. (2012): Statusnotat:

LOB’s Partikeltællerprojekt 2011-2012 (upubl.)

Midtgård, U., Simonsen, L og Knudsen, L.E. (red.) (1999a): Basisbog: Toksikologi i

arbejdsmiljøet, bind I (Arbejdsmiljøinstituttet, København)

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/toksik-i.pdf

Midtgård, U., Simonsen, L. og Knudsen, L.E. (red.) (1999b): Basisbog: Toksikologi i

arbejdsmiljøet, bind II (Arbejdsmiljøinstituttet, København)

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/toksik-II.pdf

Miljøministeriet (2001): Luftvejledningen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=12728

217

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet (2006): National implementeringsplan. Stockholmkonventionen om

persistente organiske forurenende stoffer

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7052-065-8/pdf/87-7052-066-6.pdf

Miljøministeriet (2011): Rygestop-guide for brændeovne (opslag på ministeriets hjemme-

side og som pjece)

http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/rygestop-guide-for-braendeovne/

Miljøministeriet (2013): Opdateret national implementeringsplan for Stockholmkonven-

tionen om persistente organiske miljøgifte (Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2013)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-88-4.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet (2011): BEK nr 1326 af 21/12/2011 (Luftkvalitetsbekendt-

gørelsen)

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=139544

Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 1189 af

27/09/2016. (Offentliggørelsesdato: 29-09-2016. Der er senere ændringer af loven)

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=184047

Miljø- og Fødevareministeriet (2016a): BEK nr.1233 af 30/09/2016 (Luftkvalitetsbe-

kendtgørelse). Offentliggørelsesdato: 11.10.2016

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183973

Miljø- og Fødevareministeriet (2018): Brændeovnsbekendtgørelsen. BEK nr 49 af

16/01/2018

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=197026

Miljøstyrelsen (2000): Vurdering af benzen i udeluft (Vurderet af: Miljø- og Energimini-

steriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening. Status pr.

august, 2000.)

http://mst.dk/media/mst/9105997/benzen_udeluft.pdf

Miljøstyrelsen (2001): Luftvejledningen (Vejledning nr. 12415 af 01/01/2001) Gældende

23.11.17 ifølge retsinformation.dk

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12728

Miljøstyrelsen (2003): Renere luft – den danske indsats.

http://mst.dk/media/mst/9384070/renere_luft_den_danske_indsats_2003.pdf

Miljøstyrelsen (2003): Miljø og sundhed hænger sammen. Baggrund og status (Arbejds-

rapport fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2003)

Miljøstyrelsen (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr. 1021)

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-720-7/pdf/87-7614-721-5.pdf

Miljøstyrelsen (2015): Referat fra følgegruppemøde den 16. september 2015

Miljøstyrelsen (2016): Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring (bræn-

defyringsportalen)

http://braendefyringsportalen.dk/media/168332/vejledning_braendefyring_maj2016.pdf

Miljøstyrelsen (2016): Udbudsbrev – annoncering. In-situ målinger af emissioner fra

brændeovne i private boliger (15. juni 2016)

https://f.industry-supply.dk/2kjlhtrcvwh4r8la.pdf

Miljøstyrelsen (2016): Udbudsbrev – annoncering. Laboratoriemålinger af emissioner fra

brændeovne ved forskellige fyringsteknikker (15. juni 2016)

https://f.industry-supply.dk/2xmjjjzk9sthgeta.pdf

Miljøstyrelsen (2016): Vejledning om B-værdier

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/08/978-87-93529-02-1.pdf

Miljøstyrelsen (2017): Hvilke stoffer forurener? (Hentet 17.7.17)

http://mst.dk/luft-stoej/luft/hvad-er-luftforurening/hvilke-stoffer-forurener/)

218

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen(2017): Kategori 1 på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer

http://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/hormonforstyrrende-stoffer/

identifikation-af-hormonforstyrrende-stoffer/kategori-1-paa-eus-liste-over-potentielt-

hormonforstyrrende-stoffer/

Miljøstyrelsen (sekretariat), Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,

Fødevareministeriet, Fødevaredirektoratet, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet,

Erhvervs- og Boligstyrelsen, Trafikministeriet (2003): Miljø og sundhed hænger

sammen. Baggrund og status (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7972-419-1/pdf/87-7972-420-5.pdf

Moench, B. m.fl. (2015a): Advarsel fra lægen: Træfyring er sundhedsskadeligt (Utah

Physicians for a Healthy Environment (oversat af Kamma Skov, med tilladelse fra

forfatteren)

http://braenderoeg.dk/files/2016-02-20_Brian_Moench.DA.pdf

Moench, B. m.fl. (2015b): 2015 Report on the Health Consequences of Wood Smoke

(UPHE Utah Physicians for a Healthy Environment)

http://uphe.org/wp-content/uploads/2015/07/UPHE-wood-smoke-report-2015-pdf.pdf

Nazaroff, W. (2008): New Directions: It’s time to put the human receptor into air pollution

(Atmospheric Environment 42 (2008) 6565-6566)

Nielsen, E., Dybdahl, M. og Larsen, P. B. (2008): Health effects assessment of exposure

to particles from wood smoke (Miljøstyrelsen, Miljøprojekt, nr. 1235)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2008/978-87-7052-769-9/pdf/978-87-7052-

770-5.pdf

Nielsen, M. og Illerup, J.B. (2005): Danish emission inventories for stationary combustion

plants. Nr. 229 (Danmarks Miljøundersøgelser)

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR229.pdf

Nielsen, O.-K. m.fl. (2016): Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE.

Emission inventories from the base year of the protocols to year 2014. (Aarhus

University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, Scientific Report from

DCE No. 183

http://dce2.au.dk/pub/SR183.pdf

Nielsen, O.-K. m.fl.(2016): Denmark’s National Inventory Report 2015 and 2016.

Emission Inventories 1990-2014 – Submitted under the United Nations Framework

Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Da-

nish Centre for Environment and Energy, Scientific Report from DCE no.189

http://dce2.au.dk/pub/SR189.pdf

Nielsen, O.-K., m.fl. (2017): Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE.

Emission inventories from the base year of the protocols to year 2015. Aarhus

University. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy

No. 222

http://dce2.au.dk/pub/SR222.pdf

Nielsen, O.-K. og Plejdrup, M. (2018): Antal og placering af små fyringsanlæg (Notat fra

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, dato: 24. januar 2018)

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2018/Antal_og_placering_af_

smaa_fyringsanlaeg_i_Danmark.pdf

Nussbaumer, T. m.fl. (2008): Influence of ignition and operation type on particle emissi-

ons from residential wood combustion (16th European Biomass Conference and

219

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Exhibition, 2-6 June 2008, Valencia, Spain – Oral Presentation OA 9.5)

https://www.trae.dk/wp-content/uploads/2011/09/influence-of-ignition-and-operation-

type-on-particle-emissions-from-residential-wood-combustion.pdf

Nøjgaard, Jacob Klenø m.fl. (2015): Quantification of residential wood combustion

(RWC) in ambient air (Powerpoint presentation.)

http://envs2.au.dk/Projekter/Seminar_RealWorldEmissions/KlenoNojgaaard_RealWor-

ldEmissions.pdf

Nøjgaard, J. K., Massling, A., Ellermann, T. (2017): The Particle Project 2014-2016.

Aarhus University, Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and

Energy no. 233

http://dce2.au.dk/pub/SR233.pdf

Olesen, H.R. (2016): Luftforureningsdata: Cd(PM

)

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_database/

PaenTabel.asp?aarstal=All&stofId=10&station=All&Sttype_1=on&Sttype_4=on&Stty

pe_2=on&Sttype_5=on&Sttype_3=on&Sttype_6=on&Select=Vis+tabel

Palmgren, F., Berkovicz, R., Jensen, S.S., Kemp, K. (1997): Luftkvalitet i danske byer

(Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, TEMA-rapport fra DMU,

nr. 16)

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-

363-5b.pdf

Palmgren, F., Wåhlin, P. og Loft, S. (2003): Luftforurening med partikler i København. En

oversigt. Danmarks Miljøundersøgelser 77s. Faglig rapport fra DMU nr.433

http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR433.pdf

Palmgren, F., m.fl. (2005): Luftforureningen med partikler i Danmark (Miljøstyrelsen,

Miljøprojekt, nr. 1021)

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2005/87-7614-720-7/pdf/87-7614-721-5.pdf

Palmgren, F., m.fl. (2009): Luftforurening med Partikler – et sundhedsproblem (DMU og

Hovedland)

http://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf

Pedersen, P.B. og Frederiksen, M. (2016): Kontrol med Afbrænding af Affald (Miljøsty-

relsen, Miljøprojekt 1870)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/06/978-87-93435-88-9.pdf

Perera, F. P. m.fl. (2014): Early-Life Exposure to Polycyclic Aromatic Hydrocarbons and

ADHD Behavior Problems (PLOS ONE, nov. 2014, vol. 9 issue 11, e111670)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25372862

Peterson, J. E. (1977): Industrial health (Prentice-Hall, Inc.)

Petzold, A. m.fl. (2013): Recommendations for reporting “black carbon” measurements

(Atmos. Chem. Phys., 13, 8365-8379)

http://www.wmo-gaw-wcc-aerosol-physics.org/files/petzold-recom-rep-black-carbon.pdf

Plejdrup, M.S. og Gyldenkærne, S. (2011): Spatial distribution of emissions to air – the

SPREAD model. National Environmental Research Institute, Aarhus University,

Denmark. 72 pp. – NERI Technical Report no. FR823.

http://www.dmu.dk/Pub/FR823.pdf

220

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Politiken (2004): Brændeovne forurener villakvarterer (27/04/2004. Artiklen bygger på et

telegram fra Ritzau.)

http://politiken.dk/indland/art5685678/Brændeovne-forurener-villakvarterer

Politiken (2011): Brændeovne sviner langt mere end ventet (31/10/11 21.58. Artiklen

bygger på et telegram fra Ritzau)

http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/energi/ECE1436640/braendeovne-

sviner-langt-mere-end-ventet/

Politiken (2012): Skorstensrøg på Falster får følger for hele landet (Artikel af Michael

Rothenborg, 27/09/12)

https://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/energi/art5409747/Skorstensrøg-på-

Falster-får-følger-for-hele-landet

Politiken (2017): Frank Jensen vil have opbakning og penge: Nu skal luften renses

(Artikel af jounalist Christian Bæk Lindtoft 10.10.2017)

http://politiken.dk/indland/politik/Kommunalvalg/art6151770/Nu-skal-luften-renses

Press-Kristensen, Kåre (2016): Forurening fra brændefyring (Det Økologiske Råd)

http://dinhverdag.astma-allergi.dk/documents/12001/31215/Brændefyringshæfte+Final.

pdf/f9c6edc0-e226-41af-8e6f-737259c53d93

(Q)SAR predicted profile (2015): Benzene. Danish (Q)SAR Database

http://qsar.food.dtu.dk

Ritzau (2004): Brændeovne forurener villakvarterer (Politiken 27. april 2004, 13.40)

http://politiken.dk/indland/art5685678/Brændeovne-forurener-villakvarterer

Rumchev, K., J. Spickett, M. Bulsara, M. Phillips, S. Stick (2004): Association of

domestic exposure to volatile organic compounds with asthma in young children

(Thorax 2004;59:746-751 doi:10.1136/thx.2003.013680)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15333849

Rumchev, K., Brown, H. og Spickett, J. (2007): Volatile Organic Compounds: Do they

present a risk to our health? (Rev Environ Health. 2007 Jan-Mar; 22(1):39-55.)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17508697

Saber, A. T., Hougaard, K.S., Larsen, S.T., Jensen, K.J., Burr, B., Wallin, H. og Vogel, U.

(2007): Indånding af partikler fra luftforurening har en lille, men vigtig, effekt på

helbredet (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Miljø og Sundhed nr. 35,

december 2007, s.19)

https://www.yumpu.com/da/document/view/17714333/milj-og-sundhed-nr-35-decem-

ber-2007-pdf-122-mb

Sand, O. m.fl. (2008): Menneskets anatomi og fysiologi (Gads Forlag)

Schleicher, O., Jensen, A. Astrup og Blinksbjerg, P. (2001): Måling af dioxinemissionen

fra udvalgte sekundære kilder (Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 649)

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-868-2/pdf/87-7944-869-0.pdf

Schleicher, O. og Boje, J. (2007): Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private

brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder (Miljøprojekt nr.

1192, Miljøstyrelsen)

221

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-597-8/pdf/978-87-7052-

598-5.pdf

Sigsgaard, Torben (2016): Stor effekt, hvis vi droppede at fyre i brændeovn (Bedre Hjem,

Bolius, november 2016)

Skatteministeriet (2017): Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet. Delanalyse 4.

Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi (udkast, juni

2017)

Skibsted, L. H., Dragsted, L. O., Dyerberg, J., Hansen, H. S., Kiens, B., Ovesen, L., og

Tjønneland, A. (2006): Antioxidanter og helbred. Motions- og Ernæringsrådet

http://orbit.dtu.dk/files/3510767/7193_antioxidanter.pdf

Statistikbanken https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440

Stockholm Konventionen om persistente organiske forureninger (POP) (2001):

https://treaties.un.org/doc/Treaties/2001/05/20010522%2012-55%20PM/Ch_

XXVII_15p.pdf true copy

http://chm.pops.int/TheConvention/Overview/TextoftheConvention/tabid/2232/

Default.aspx (UNEP-POPS-COP-CONVTEXT-2009.En-3.pdf)

Stockholm Conventions (2008): What are POP’s?

http://chm.pops.int/TheConvention/ThePOPs/tabid/673/Default.aspx

Storkøbenhavns Luftforureningsudvalg (1973): Luftforurening i Storkøbenhavn 1967-

1972. (Rapporten lånt via bibliotek.dk fra Dansk Byplanlaboratorium)

Strand, J., Bossi, R., Dahllöf, I., Jensen, C.A., Simonsen, V., Tairova, Z. og Tomkiewicz,

J. (2009: Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande.

Danmarks Miljø- undersøgelser, Aarhus Universitet. 66 s. – Faglig rapport fra DMU

nr. 743.

http://www.dmu.dk/Pub/FR743.pdf

Sundhedsstyrelsen (2011): Kemikalier og sundhed. Rapport fra en workshop om sund-

hedspersonales behov for ny viden om kemikalier og helbredseffekter

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2011/kemikalier-og-sundhed

Sundhedsstyrelsen (2011): Tænk sundhed ind i miljøet. Et prioriteringsværktøj og

inspiration til kommuners forbyggende indsats

https://www.sst.dk/~/media/E1A083BEF90743F0BD6658547CDAF3FB.ashx

Sundhedsstyrelsen (2017): Miljø og Sundhed, Formidlingsblad 23. årgang, nr. 2, sept.

2017 (Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed)

http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/ms1702.pdf

Sørensen, B. (2004): Renewable energy (Academic Press, 952 s.)

Thomsen, Arne Scheel (1988): Sundhedsmæssige overvejelser ved forurenet jord (i

Czeskleba-Dupont, R. og Rasmussen, J.C. (1988): Farligt Affald og Offentligheden.

Publikationer fra Institut for Geografi, Samfundsanalyse og Datalogi, RUC, Forsk-

ningsrapport nr. 63, 37 s.)

Tynell, Jesper (2014): Mørkelygten – Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal,

jura og fakta (Samfundslitteratur)

Umweltbundesamt (2016): Polycyclic Aromatic Hydrocarbons. Harmful to the Environ-

ment! Toxic! Inevitable? (background/Januar)

www.umweltbundesamt.de/en/publikationen/polycyclic-aromatic-hydrocarbons

222

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Umweltbundesamt (2017): Dioxine und dioxinähnliche PCB im Umwelt und Nahrungsketten

https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/1968/publikatio-

nen/170210_uba_hg_dioxine_bf.pdf

UNECE (2014): 1998 Protocol on Heavy Metals, as amended on 13th December 2012

(The Convention on Long-range Transboundary Air Pollution)

http://www.unece.org/fileadmin/DAM/env/documents/2012/EB/ECE.EB.AIR.115_

ENG.pdf

United Nations (2001/2004): Stockholm Convention on Persistent Organic Pollutants

(især Annex C, s. 32) http://chm.pops.int/default.aspx

Unosson, J. m.fl. (2013): Exposure to wood smoke increases arterial stiffness and

decreases heart rate variability in humans (Particle and Fibre Toxicology 2013)

https://particleandfibretoxicology.biomedcentral.com/articles/10.1186/1743-8977-10-20

Utah Physicians for a Healthy Environment (2015): Report on the Health Consequences

of Wood Smoke

http://uphe.org/wp-content/uploads/2015/07/UPHE-wood-smoke-report-2015-pdf.pdf

Uva, M., Falcone, R., McClellan, A. og Ostapowicz, E. (2009):

Preliminary Screening System for Ambient Air Quality in Southeast Philadelphia (A Final

Report submitted to Dr. Timothy Kurzweg, Dr. Kapil Dandekar, and the Senior Design

Project Committee of the Electrical and Computer Engineering Department of Drexel

University, Team Number: ECE-19)

Vadstrup, Søren (2014): Trætjære. Information om bygningsbevaring (Kulturstyrelsen

(netartikel))

http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/

Bygningsbevaring/9.11_Traetjaere.pdf

Vikelsøe, J. m.fl. (1990): Emissionsundersøgelse fra pejse og brændeovne – Dioxin, PAH

og mutagen aktivitet (Miljøstyrelsen, miljøprojekt 149)

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1990/87-503-8551-8/pdf/87-503-8551-8.pdf

Vikelsøe, J. 2004: Dioxin in Danish Soil. A Field Study of Selected Urban and Rural

Locations. The Danish Dioxin Monitoring Programme I. National Environmental

Research Institute, Denmark, 52 pp. – NERI Technical Report no. 486

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR486.PDF

Vikelsøe, J., Hovmand, M.F., Andersen, H.V., Bossi, R., Johansen, E. og Chrillesen,

M.-A. (2005): Dioxin in the Atmosphere of Denmark. A Field Study at Selected

Locations. National Environmental Research Institute, Denmark. 83p – NERI

Technical Report no. 565

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR565.PDF

Vikelsøe, J. m.fl. (2006): Dioxin in the Atmosphere of Denmark (Teknisk rapport, nr. 565

fra Danmarks Miljøundersøgelser)

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR565.PDF

Vismandsrapport (2016): Økonomi og Miljø 2016. Værdi af statistisk liv. Luftforurening.

Danmark fossilfri 2050

https://www.dors.dk/files/media/rapporter/2016/M16/M16_med_rettelse.pdf

WHO (1973): IARC Monographs on the evaluation of the carcinogenic risk of chemicals

to man: Certain polycyclic aromatic hydrocarbons and heterocyclic compounds,

223

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Volume 3 (International Agency for Research on Cancer, LYON)

http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol1-42/mono3.pdf

WHO (2005): WHO Air quality guidelines for particulate matter, ozone, nitrogen dioxide

and sulfur dioxide, Global update 2005. Summary of risk assessment

http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/69477/1/WHO_SDE_PHE_OEH_06.02_eng.pdf

World Health Organization (WHO) (2010): Preventing disease through healthy Environ-

ments. Exposure to cadmium: A major public health concern (Public Health and Environ-

ment World Health Organization 20 Avenue Appia, 1211 Geneva 27, Switzerland)

http://www.who.int/ipcs/features/cadmium.pdf

WHO (2015): Residential heating with wood and coal: health impacts and policy options

in Europe and North America (World Health Organization)

http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0009/271836/ResidentialHeatingWood-

CoalHealthImpacts.pdf?ua=1

WHO Media centre (2016): Dioxins and their effects on human health (Fact sheet updated

October 2016)

http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs225/en/

X-Y-Z-Æ-Ø-Å

Yoshida, Fumikazu (1999): Itai-Itai disease and the countermeasures against cadmium

pollution by the Kamioka mine (Environmental Economics and Policy Studies, 2(3):

215-229)

http://eprints.lib.hokudai.ac.jp/dspace/bitstream/2115/53361/1/itai-itai.pdf

Østre Landsret (2012): S3687004-MAK, 5.7.2012

224

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Figur- og tabeloversigt

Figurer

Figur 1. Dioxinmålinger på skorstene i Gundsømagle 2005.

Kilde: Glasius et al. (2007), s. 15.

Figur 2. Målinger af PAH (tjærestoffer) på skorstene i Gundsømagle 2005.

Kilde: Glasius et al. (2007), s. 15.

Figur 3. Partikelmålinger på skorstene i Gundsømagle 2005.

Kilde: Glasius et al. (2007), s. 15.

Figur 4. Beregning af kildebidrag til målte værdier af kulstof (elementært kulstof, EC) og

2,5

i Gundsømagle. De tre kilder er langtransport (LR), træfyring (wood) og trafik.

Kilde: Miljøstyrelsen (2005), s. 51.

Figur 5. Dioxinkoncentrationer i Fredensborg, København og Gundsømagle. Måleenhed:

fg/m

I- TEQ (fg=femtogram).

Kilde: Vikelsøe, J. m.fl. (2006), s. 37.

Figur 6. Middelkoncentrationer af PM

2,5

målt som masse på en almindelig arbejdsdag.

Gennemsnit over 7 uger.

Kilde: Palmgren (red.) (2009), s. 55.

Figur 7. Molekylestruktur for tetrachlordibenzo-p-dioxin.

Kilde: Umweltbundesamt (2017), s. 8.

Figur 8. Balance for chlorerede dioxiner for Danmark 1998-99 (alle tal i g I-TEQ/år).

Kilde: Hansen, E., Skårup, S., Jensen, A.A. (2000), s. 8.

Figur 9. Fyringseksperimenternes resultater.

Kilde: Schleicher, O., m.fl. (2001), s. 37.

Figur 10. Dioxinemissioner fordelt på sektorer i Danmark. Tallene i figuren gælder for år

2015.

Kilde: Nielsen, O.-K., m.fl. (2017), s. 39.

Figur 11. Tjærestoffer, som blev undersøgt i 1990.

Kilde: Dyrnum, m.fl. (1990), s. 58.

Figur 12. Sammenligning af PAH-udslip i 2004 og 2005 fra de samme huse.

Kilde: Glasius, M. m.fl. (2007), s. 17.

Figur 13. Sampleren på målestedet ved Værebro Vandværk i Nordmarken, Jyllinge.

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2011), s. 22.

Figur 14. Benzo(a)pyren i luften i Jyllinge og ved H.C. Andersens Boulevard (HCAB).

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2011), s. 31.

225

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Figur 15. Gennemsnitskoncentrationer af benzo(a)pyren vinter, sommer og årligt (ng/m

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2016), s. 55.

Figur 16. PAH-emissioner i Danmark fordelt på kilder 2014.

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 42.

Figur 17. Luftvejledningens klassifikation af forurenende stoffer.

Kilde: Miljøministeriet (2001).

Figur 18. Emissioner af NMVOC fordelt efter sektorer blandt stationære forbrændingsan-

læg 2014.

Kilde: Nielsen, O.-K. (2016), s. 59.

Figur 19. Emissioner af cadmium fordelt efter hovedsektorer inkl. transport.

Kilde: Nielsen, O.-K. (2016), s. 41.

Figur 20. Partikler i byluft. TSP. Tendenser for årsmiddelværdier 1992-2005.

Kilde: DCE’s hjemmeside (2. link).

Figur 21. Brænderøgens partikelantal pr. cm

fordelt efter størrelse ved forskellige

driftssituationer.

Kilde: Klippel, N. og Nussbaumer, T. (2007), s. 33.

Figur 22. Forskellige materialer målt i nanometer.

Kilde: Hansen, et al. (2008), s. 8.

Figur 23. Roskilde Universitet med mødelokalet.

Foto: Rolf Czeskleba-Dupont.

Figur 24. Potentialer for at reducere udledningen af partikler ifølge DMU 2009.

Kilde: Palmgren, m.fl. (2009), s. 41.

Figur 25. Råolieprisen (Brent Spot) 1987-2017.

Kilde: EOF (energi- og olieforum).

Figur 26. Tidsserie over emissioner af fine partikler (PM

2,5

) i Gg (gigagram) ved stationær

forbrænding i Danmark.

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 65.

Figur 27. Tidsserie over dioxinemissioner ved stationær forbrænding i Danmark.

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 72.

Figur 28. Opgørelse af bestand og forbrug af brænde i Danmark i 2013.

Kilde: Morten Tony Hansen (2015), Tabel 9, s.15.

Figur 29. Husholdningernes samlede brændselsforbrug i små anlæg 1990-2014 (10 PJ=0,8

mio. tons træ).

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. DCE (2016), s. 70.

Figur 30. Forskellige typer brændestabler.

Kilde: Morten Tony Hansen (2016), s. 31.

Figur. 31. Målinger ved fire stationer 2002-2015. Antal røgpartikler pr. cm

. Årsmiddel-

værdier.

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2016), s. 46.

226

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Figur 32. AEI. Trend for befolkningens eksponering for fine partikler 2008-2015.

Kilde: Ellermann, T. m.fl. (2016), s. 46.

Figur 33. Koncentrationen af PM

2,5

i Gundsømagle fra dec. 2003 til feb. 2004.

Kilde: Palmgren, F. (red.) (2009), s. 62.

Figur 34. Geografisk fordeling af PM

2,5-

emissioner fra brændeovne i husholdninger i

Københavns og Frederiksberg Kommuner 2013.

Kilde: Jensen, S.S. m.fl. (2015), s. 13.

Figur 35. Eksempel på lav skorsten i et rækkehuskvarter.

Foto: Lise Lind.

Figur 36. Røggener i blandet boligkvarter.

Kilde: Ib Andresen.

Figur 37. Toftegården i Hvidovre – et tæt-lavt, naturgastilsluttet boligområde, foto.

Kilde: COWI (2017).

Figur 38. Andel af respondenter, der indenfor de seneste 14 dage har været generet af

forskellige forhold i boligen og dens omgivelser. Mænd og kvinder. Procent og antal

svarpersoner.

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (2013).

Figur 39. Kommunekort over røggenerede 2013.

Udarbejdet af Ib Andresen på grundlag af Geodatastyrelsens kort af Ib Andresen.

Figur 40. Antallet af partikler 0,5-2,5 µm pr. cm

målt nytårsnat og -dag den 1.1.2013.

wCharlottenlund.

Kilde: Jensen, Jan Holst (2014) s. 3.

Figur 41. Antallet af partikler 0,5-2,5 µm pr. cm

målt den 8.12.2012. Charlottenlund.

Kilde: Jensen, Jan Holst (2014), s. 3.

Figur 42. Døgngennemsnit 2013-2014. 24 overskridelser af 38 partikler/cm

Kilde: Jan Holst Jensen (2014), s. 7.

Figur 43. Antal partikler pr. cm

den 6.1.2017 kl. 20.55-21.07. Brønshøj.

Kilde: www.brænderøg.dk

Figur 44. Antal partikler (0,5-2,5 µm i diameter) pr. cm

den 6.1.2017. Brønshøj.

Kilde: www.brænderøg.dk

Figur 45. Udvalgte stoffers hhv. stofgruppers udslip pr. energienhed (emissionsfaktor) fra

en konventionel brændeovn.

Kilde: EMEP/EEA air pollutant emission inventory guidebook 2016, s. 52.

Figur 46. De mindste partikler afsættes dybest i luftvejene.

Kilde: Palmgren, F. (red.) (2009), s. 74.

Figur 47. Eksempel på halveringstid for uopløselige partikler i forskellige afsnit af

luftvejene.

Kilde: Midtgård, U., Simonsen, L. og Knudsen, L.E. (red.) (1999a), s. 33.

Fig. 48. Model af ultrafine partiklers indtrængen i kroppen.

227

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kilde: SCD på grundlag af Kristensen, Henrik Vejen m.fl. (2010): Nanopartikler i

arbejdsmiljøet, s. 19 og HEI Review Panel on Ultrafine Particles (2013), s. 38.

Figur 49. Opbygningen af lugteorganet.

Tegning: Kari Toverud.

Figur 50. Emissioner af cadmium til atmosfæren fra 1990 til 2015 i Danmark.

Kilde: Nielsen, O-K. m.fl. (2017), s. 37.

Figur 51. Cadmium i fødevarer.

Kilde: Fødevarestyrelsens hjemmeside (19.4.2017).

Figur 52. Benzo(a)pyrens molekylestruktur med C (kulstof) og H (brint) atomer.

Kilde: Umwelt Bundesamt (2016), s. 5

Figur 53. Model af ekspositionsveje for luftforurening.

Kilde: Efter Arne Scheel Thomsen (1987)

Figur 54. Oversigt over tjærestoffernes optagelse og transport i kroppen samt udskillelse

fra kroppen.

Kilde: Karlson, U. (red.) (2006), s. 42.

Figur 55. Høns, der pikker i jorden.

Foto: Rolf Czeskleba-Dupont.

Figur 56. Dal på Tasmanien, Australien, ved megen og ved nedsat forurening fra brænde-

ovne.

Kilde: Johnston, F.H. m.fl. (2013).

Tabeller

Tabel 1. Udslip af CO

, N

O og CH

fra brændeovne 2014, Danmark.

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 143-156.

Tabel 2. Emissioner fra træfyring i boliger fordelt på kemisk stof, Danmark 2013 (i tons).

Kilde: Statistikbanken, Nielsen, O.-K. m.fl. (2016) SR 183, s. 402-426 og Nielsen,

O.-K., m.fl. (2016), SR 189, s. 143-156.

Tabel 3. Tungmetalemissioner fra husholdninger i 2013, Danmark (i kg).

Kilde: Nielsen, O.-K. m.fl. (2016), s. 418 (bygger på EEA 2013).

Tabel 4. Brændselsforbruget i husholdninger 2013 målt i TJ.

Kilde: Statistikbanken.

Tabel 5. Antal fyringsenheder og enhedsforbrug 2005-2013 fordelt på anlæg.

Kilde: Evald (2006), s. 9, (2008), s. 7, (2010), s. 9, (2012), s. 14 og Morten Tony

Hansen (2015), s. 15.

Tabel 6. Brændeforbruget gennem tiden.

Kilde: A. Evald (2006), s. 9, (2008), s. 7, (2010), s. 9, (2012), s. 14 og Morten Tony

Hansen (2015), s. 15.

Tabel 7. Antallet af små træfyringsanlæg i Danmark 2015.

Kilde: Miljøstyrelsens vejledning (2016), s. 7, Hansen, Morten Tony (2015), s. 15 og Ea

Energianalyse (2016), s. 22 og s. 24.

228

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tabel 8. Lugtgener ved boligen fra brændeovne i boligkvarteret.

Kilde: Keiding, Lis, (red.) (2003), Christensen, A. I. m.fl. (2012), Ekholm, O. m.fl.

(2014).

Tabel 9. Brænderøgsgenerede i danske regioner 2013.

Kilde: Ekholm, O. m.fl. (2014) side 8, www.statistikbanken.dk

229

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Udvidet indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 5

Forord til e-bogs-udgaven 2

Forord 7

Indledning 9

Kontakter til andre brænderøgsinteresserede

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening 11

Bogens opbygning 13

Læsevejledning 15

Brændeovnsrøgens sammensætning 17

A. Luftkvalitet i en landsby 19

Indledning 19

Skorstensmålinger 20

Målinger af luftkvalitet 23

Målinger af kulstof og partikler ved målestation 23

Dioxinkoncentrationer ved tre målestationer 24

Partikelmålinger i Gundsømagle og ved H.C. Andersens

Boulevard

Konklusioner om luftkvalitet i Gundsømagle 26

Pressens reaktion 27

B. Dioxin i brændeovnsrøg – historien bag vores viden 28

Indledning 28

1990-projektet 28

Nyt projekt i 1994 30

Undersøgelser 1995-2000 31

Massestrømsanalyse 33

Måling af dioxinemission fra udvalgte kilder 2001 34

Dioxinmålinger i Gundsømagle 2002-2004 37

Stockholmkonventionen og den danske implementeringsplan

2006 38

230

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Forskellige dioxinkilders betydning i Danmark 2015 40

Sammenfatning 41

Tjærestoffer 42

Indledning 42

Emissionsundersøgelse af pejse og brændeovne 1990 44

Undersøgelser af PAH i Gundsømagle 46

Undersøgelser i Jyllinge, ved H.C. Andersens Boulevard og i

Hvidovre 48

Omfanget af PAH-kilder i Danmark 2014 51

Konklusion 52

Andre forurenende stoffer i røgen 53

Indledning 53

Kulstøv i luften har mange navne 55

Er CO

i brænderøg klimaneutral? 55

Flygtige organiske forbindelser

Andre gasser fra brænderøg 60

Tungmetaller 61

Konklusion 63

Fra svævestøv til nanopartikler

Indledning 64

Resultater fra Gundsømagle 66

Undersøgelser af partikelstørrelse i brændeovnsrøg

Ultrafine partikler er lig nanopartikler 70

Sammenfatning 71

Tyve års erfaringer med brændeovnsrøg 72

II Fra kilde til krop 75

O. Indledning 77

A. Møde om tjærestoffer på RUC 2007 78

Baggrund 78

Oplæg fra en røggeneret 80

Mødets forløb 82

Miljøstyrelsens indlæg på mødet 82

Hvad der siden skete 83

Konklusion 84

B. Brændeforbrug og partikelemissioner 85

Indledning 85

Stikprøveundersøgelser af brændeforbruget 2005-2013 88

231

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brændeforbrug og brændselsforbrug er to forskellige

størrelser 91

Emissionerne har været fejlvurderet 93

Brændeforbrug 2015. Ny metode, nye overraskelser 93

Antallet af brændeforbrugende, små fyringsanlæg 94

Enhedsforbrug pr. anlæg og samlet brændeforbrug 2015 95

Fyring med affald 96

Konklusion 96

Luftkvalitet, eksponering og helbredseffekter 98

Indledning 98

Bybaggrundsmålinger 99

Befolkningens gennemsnitlige eksponering 101

Variation af partikelkoncentration over tid 102

Variation af partikeludslip fra sted til sted 103

Eksponering og helbredseffekter 104

Eksponering ifølge Miljøprojekt nr. 1235 fra 2008 105

Konklusion 107

Lokale røgfælder 108

Indledning 108

Lave skorstene i tæt-lav bebyggelse 108

Bebyggelsesmønstre og røggener 111

Første officielle målestation i boligkvarter 112

Konklusion 113

Boligmiljøundersøgelser 114

Undersøgelsen fra 2000 114

Undersøgelsen fra 2010 115

Undersøgelsen fra 2013 115

Kommuneresultater 117

Konklusion 119

Måling af røggener 120

Målinger i Charlottenlund 120

Målinger i Brønshøj 123

Konklusion 124

Mangelfuld viden og regulering

125

III Helbredseffekter fra brændeovnsrøg 127

A. Cases om røggenerede 129

Det er værst om natten 129

232

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fra olie til træpaller 130

Brænderøg forstærker astmaanfald 131

LOB’s erfaringer fra kontakt med medlemmerne 132

Dialog med naboer 132

Klager til kommunen 133

B. Sundhedsskadelig eksponering 134

Indledning 134

Undersøgelsesmetoder af helbredseffekter

135

Luftkvalitet og helbredseffekter 136

Røgens indgangsveje til kroppen 138

Hud 138

Øjne 138

Næse 138

Munden 139

Røgens spredning i kroppen 139

Luftveje 139

Fordøjelseskanalen 141

Ultrafine partikler og hjernen 141

Faktaboks: Celler 144

Celler 144

Cellernes opbygning 145

Cellekerner, DNA og gener 145

Sammenfatning 146

C. Udvælgelse af sundhedsskadelige stoffer

147

D. Tungmetaller, især cadmium 148

Indledning 148

Ydre eksponeringsveje 150

Helbredseffekter 151

Grænseværdier 152

Anbefaling til myndighederne 152

E. Benzen – et flygtigt, organisk stof

153

Indledning 153

Benzens egenskaber 154

Ydre eksponeringsveje 154

Indre eksponeringsveje 155

Helbredseffekter 155

Akutte virkninger af benzeneksponering 156

Langtidspåvirkning med benzen – astma og kræft 156

233

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Grænseværdier 156

Anbefaling til myndighederne 156

F. Tjærestoffer

157

Indledning 157

Ydre eksponeringsveje

158

Indre eksponeringsveje 160

Helbredseffekter 161

Faktaboks: Kræft 162

Anbefaling til myndighederne 163

G. Dioxin 164

Indledning 164

Dioxins egenskaber 164

Ydre eksponeringsveje 164

Indre eksponeringsveje 166

Dioxins virkninger på mennesket 167

Anbefaling til myndighederne 169

H. Partikler 171

Indledning 171

Røgpartiklers egenskaber 171

Røgpartiklers virkninger på mennesket 172

Miljøprojekt nr. 1235 172

WHO’s rapport om brænderøg fra 2015 173

Epidemiologiske undersøgelser 173

Toksikologiske og kliniske eksponeringsundersøgelser 174

Helbredseffekter fra black carbon (kulstøv) 175

I. Kombinationseffekter fra brænderøg 176

Indledning 176

Ekskurs: En MCS’ers oplevelse af brænderøg 176

Faktaboks: MCS – Multiple chemical sensitivity 178

Undersøgelser af kombinationseffekter 179

Indgreb for at formindske brænderøgsforurening: Launceston,

Tasmanien 180

J. Sammenfatning 182

Opsamling og anbefalinger 185

Nye tiltag fra myndighederne 186

Kommunal indsats for emissionsfrie boligområder 187

234

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

BILAG 191

Nøglebegreber 192

Ordforklaringer 193

Forkortelser 202

Kemiske betegnelser 204

Grundstoffer 204

Gasser 204

Organiske stoffer 204

Måleenheder 205

Grundenheder i SI-systemet 205

Afledte enheder, der er relevante for den foreliggende bog 205

Betegnelse for tierpotenser 206

Kilder til ordforklaringer, forkortelser, kemiske udtryk og

måleenheder 206

Litteraturoversigt 207

Figur- og tabeloversigt 225

Figurer 225

Tabeller 228

Udvidet indholdsfortegnelse 230

To nekrologer 236-238

Solveig Czeskleba-Dupont 239

235

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

To nekrologer

MINDEORD

Kjeld Secher, formand for LOB

Sygeplejerske Dorte Bille Meyling, forhenværende bestyrelsesmedlem

Medstifter af landsforeningen til oplysning om brænderøgsforurening

(LOB) Solveig Czeskleba-Dupont er gået bort d. 31.12.19 efter mange

års leukæmi-sygdom.

Solveig Czeskleba-Dupont, uddannet cand. scient i geografi og geologi,

var stifter af Landsforeningen til oplysning om brænderøgsforurening

(LOB) i 2009 samt formand for foreningen i årene 2009-2016. Efter 2016

fortsatte Solveig Czeskleba-Dupont sit stærke engagement frem til 2019

som redaktør på LOBs medlemsblad, vidensformidling på www.braende-

roeg.dk, og tog løbende kontakt til myndighedsansvarlige på de sundheds-

mæssige og miljømæssige områder for at oplyse om de sygdomsfremkal-

dende konsekvenser, det har at tillade brug af brændeovne i boligområder;

et vidensområde, som hun sammenfattede i sin bog: “Brænderøg og hel-

bred – fra kilde til krop”, udgivet i 2018.

For mange mennesker har mødet med Solveig Czeskleba-Dupont siden

2009 været skelsættende. Bekymringer omkring lokal forurening fra de

lokale brændeovne blev taget alvorligt.

I kontakten til Solveig Czeskleba-Dupont blev der givet råd og indsigt i,

hvordan den svære situation skulle angribes, når naboer, kommuner og

landets ansvarlige politikere skulle kontaktes og informeres. Solveig

Czeskleba-Dupont viste, at det er ved saglig og faglig argumentation, at

kampen for ren luft omkring boligområder skal kæmpes.

Solveig Czeskleba-Dupont var udover sit store engagement i kampen

for retten til ren luft i boligområder en dygtig vidensformidler. Hun var

nærværende og lydhør. Egenskaber som hun også brugte inden for andre af

hendes interesseområder. Således var hun medstifter af Karin Michaelis-

selskabet og deltog i aktiviteter i lokalområdet.

Kære Solveig. Tak for din bog. Tak for dit engagement. Tak for din vi-

den og indsigt.

Æret være dit minde. Vores tanker går til dine efterladte:

Rolf, dine to sønner, Jakob og Peter og deres familier.

236

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

“Min sygdom har indhentet mig”

– nekrolog for min kone

af Rolf Czeskleba-Dupont

Solveig Czeskleba-Dupont afgik ved døden den 31.12.2019 efter fire ugers

indlæggelse på Holbæk Sygehus. Dødsårsagen opgives som værende MDS

– knoglemarvssygdommen, som er et fremskredent stadie af leukæmi.

Denne hendes grundsygdom gjorde, at hun ikke kunne rejse sig fra sen-

gelejet på Ortopædkirurgisk Afdeling, hvor lægerne anså det for nødven-

digt at klippe de to yderste tæer fra højre fod for at undgå blodforgiftning

fra et fremskredent sår. Hendes leukæmi eller blodkræft betød imidlertid,

at sårhelingen ikke skred frem som ønskeligt, hvorfor hun med febrile

komplikationer kom en uges tid på Intensiv Afdeling. Da energitabet efter

mange års sygdom var blevet for stort, kom hun sig ikke derefter.

Som Solveig selv indså, havde hendes sygdom indhentet hende. En før-

ste form for leukæmi, den mindre skadelige gammelmands-leukæmi

(CLL), var allerede blevet konstateret i 2011, da hun blev smittet med

skoldkopper. I august 2019 var hun igen, men på en værre måde forsvars-

løs imod denne herpes-virus, idet hun i højre del af overkroppen fik en

stærk helvedesild.

Måneden efter begyndte det lille sår, der ikke kunne læges … Siden

2011 var hendes leukæmi skridtvis blevet forværret – åbenbart også gen-

nem den kemoterapi, som en overlæge på Roskilde Sygehus doserede for

hårdt (som han selv sagde og som det fremgår af patient-journalen). I 2015

fik hun diagnosen MDS, en forværret knoglemarvssygdom, der i sidste

ende betød, at hendes blod ikke størknede hurtigt nok efter operationerne.

Leukæmi er kendt som en mulig virkning af et ofte overset indholdsstof

i røgen, nemlig benzen. Som det hedder på netdoktor.dk: ”Benzener (som

er giftige væsker, der findes i blandt andet dieselolie og cigaretrøg) er kendt

for at kunne øge risikoen for leukæmi generelt”. Vi ved at røg fra træaf-

brænding også indeholder benzen. Men sundhedssektoren undervurderer

ifølge lægen og forskeren Henrik Isager netop de luftbårne sygdomme.

Det europæiske Miljøagentur rapporterede i 2001 om en række giftstof-

fer, som burde have været behandlet efter forsigtighedsprincippet, men

ikke gjorde det. Benzen var allerede i 1897 blevet kendt som gift for knog-

lemarven. Gennem tiden fulgte flere undersøgelser, der påviste sammen-

hængen mellem udsættelse for benzen og leukæmi. Ifølge Miljøagenturets

237

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

rapport ’Late lessons from early warnings. The precautionary principle

1896-2000’ viste kliniske observationer, at individer med blodsygdomme,

der skyldtes benzen, let blev ofre for den dødelige, akutte leukæmi. Men:

ingen gennemførte forsigtighedsprincippet for helt at undgå stoffet f.eks.

ved tankstationer.

Efter diagnosen MDS i 2015 gav lægerne Solveig et par år at leve vi-

dere, men hun overlevede to år mere. Gennem sund levevis og frivillig

karantæne nåede hun at skrive nærværende bog. Hun nævner heri blandt

andet undersøgelsen i et typisk finsk boligområde, hvor man havde iden-

tificeret træforbrænding som den vigtigste kilde til benzen i luften (s.59).

- Mon ikke det også gjaldt vores egen trafikberoligede rækkehus-kvarter,

hvor vi, som omtalt i bogens indledning, i mange år var udsat for træfy-

rende naboer. En af dem, af sin stedsøn kaldt pyroman, udvidede skor-

stensrørene og havde næsten sat ild til huset. Nærmeste nabo efter ham

installerede en ovn med for lav skorsten, så røgen strøg ind på vinduer i

første sals højde. Efter tre års tovtrækkeri gav Hvalsø kommune ham et

påbud om at normalisere skorstenshøjden. Afgørende var her, at Solveig

med sin personlige efterforskning havde fået embedslægerne i Roskilde

til at udtale sig skriftligt om faresituationen med kræftfremkaldende

PAH.

Resten blev en lang lidelseshistorie for min fem år ældre kone, der al-

lerede i sin studietid på Frederiksberg var udsat for dioxinholdig røg fra et

senere renoveret affalds-forbrændingsanlæg. Sod fra anlægget lå på vindu-

erne. Har man PAH og andre kræftfremkaldende stoffer såsom benzen i

kroppen, forstærkes deres virkning yderligere gennem dioxin.

Ud fra sin mors levetid, der i en fynsk landsby blev 94, havde hun, der

blev 79, i et renere miljø kunnet leve flere, mindre sygelige år. Hun var

åbenbart en af de over 550 danskere, der årligt alene på grund af brænde-

røg dør mindst ti år for tidligt. Hvorfor hører vi så lidt om de andre røg-

ofre?

For Solveigs engagement i røg-sagerne har hendes tiltagende sygelighed

betydet et fremadskridende tab igennem et forringet aktivitets-niveau. Hun

skrev færre nyheder på LOBs website brænderøg.dk og redigerede med-

lemsbladet Røgfanen med tiltagende besvær. Hendes sygdoms natur og

baggrund er en grund mere for LOB til at fremme sammenhængende op-

lysninger om brænderøgens skadelige virkninger fra kilde til krop.

238

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Solveig Czeskleba-Dupont var cand.scient i geografi og geologi og i 30 år

ansat i Gymnasieskolen.

Hun har arbejdet med brænderøgsproblematikken siden år 2000 og var

formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening

(LOB) 2009-2016.

239

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brændeovnsrøg er til stor gene for mange mennesker såvel i store byer

som i mindre bysamfund og landsbyer.

Forskere skønner, at mindst en halv million mennesker årligt bliver

påvirket af røgen, der hvor de bor, og at 5-600 dør for tidligt på grund

af de stoffer, som røgen udsætter dem for.

Brænderøg og helbredseffekter

formidler Solveig Czeskleba-Dupont

forskningen om, hvad det er i røgen, som gør den sundhedsskadelig,

hvor det er henne, at mennesker udsættes for brænderøgsgener, samt

hvilke helbredsskader, røgen kan forårsage.

I bogen appelerer forfatteren til de statslige og kommunale

myndigheder om at gribe effektivt ind over for denne luftforurening.

Bogudgivelsen er støttet af MCS Foreningen – Foreningen for Duft- og

Kemikalieoverfølsomme og LOB – Landsforeningen til Oplysning om

Brænderøgsforurening.

ISBN 978-87-970253-1-4

9 788797 025314

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122245 -- BILAG 4 -- [ Astrups anmeldelse juni 2018 ] --

BOGANMELDELSE

■

Brænderøg og helbred

– fra kilde til krop

Brænderøg og helbred –

fra kilde til krop

Af Solveig

Czeskleba-Dupont

236 sider med illu-

strationer, ordlister og

litteraturreferencer

ISBN

978-87-970253-0-7

Forlaget CHAS, 2018

I takt med, at luftfor-

ureningen i de senere

år er blevet begrænset

betydeligt fra de mange

betydelige, klassiske

forureningskilder,

som diverse industrier,

affaldsforbrændings-

anlæg, kraftværker og

køretøjer, så er luftfor-

ureningen fra de mindre brændeovne, som mange villaejere har

opstillet, blevet den største kilde til luftforurening i Danmark

med bl.a. partikler, tungmetaller, kræftfremkaldende stoffer og

dioxiner.

Brændeovnene forurener samlet langt mere end de mere ud-

skældte biler, og samtidig er luftforureningen oftest koncentre-

ret i sovebyerne rundt om de større byer. Røgen fra brændeov-

nene er særlig slem, når skorstenen er for lav, under ugunstige

vindforhold og om natten, hvor også lugtgener kan være næsten

uudholdelige for naboerne. Der er mere end 500.000 danskere,

som føler sig generet af brændeovnsrøg, og blandt de mest

udsatte danskere dør mere end 500 personer hvert år 10 år for

tidligt pga. brænderøgsudsættelsen.

Så når familier ﬂytter fra byen til omegnen, for at børnene

kan få en renere luft at vokse op i, så kan de komme fra asken

til ilden! For eksempel har luftmålinger vist, at der var mere

forurenet med partikler og kræftfremkaldende stoffer i et

villakvarter i Gundsømagle end på den tæt traﬁkkerede H.C.

Andersens Boulevard i hovedstaden.

Med mellemrum har brændeovnsproblematikken været oppe

i medierne, men glemt igen på trods af, at det er dokumente-

ret, at mange børn bl.a. har fået akutte luftvejssygdomme af

brændeovnsrøgen.

Nu har forfatteren og geografen Solveig Czeskleba-Dupont,

der har interesseret sig for brænderøgens gener og sundhedsef-

fekter i mange år, skrevet en vigtig debatbog om problemerne

med brændeovne. Den kræver ikke teknisk indsigt at læse, og

den er samtidigt lige så spændende som en kriminalroman.

Hun mener, at politikerne og myndighederne viger udenom

den varme grød og sætter deres lid til, at ny brændeovnstek-

nologi løser problemerne, men hun dokumenterer, at den nye

teknologi kun ændrer forureningens karakter, så der udsendes

færre partikler og mere dioxin. Problemerne er vanskelige at

løse uden at forbyde brændeovne i villaområder.

Da der er omkring 800.000 brændeovne i brug, vil et forbud

møde modstand fra måske 1�½ millioner vælgere, så det vil

- Dansk Kemi, 99, nr. 4, 2018

være politisk selvmord at komme med et sådant forslag, selvom

det er bevist, at luftforureningen øger sygeligheden i befolknin-

gen og bl.a. skader lunger og hjerne, og at forebyggelse er det

klogeste og mest samfundsøkonomiske på lang sigt.

Så sent som i april kunne man i TV Avisen høre, at hvert

tiende barn, eller langt ﬂere børn end tidligere, har psykiske

diagnoser, som f.eks. ADHD. Brændeovnsrøgen kan være en

af mange vigtige årsagsfaktorer, men i mangel på en ”rygende

pistol”, ignoreres dette.

Bogen er velskrevet og fuld af meget ﬁne illustrationer og er

generelt fagligt korrekt, men jeg fandt dog nogle småfejl uden

betydning for bogens ærinde, men som kunne være undgået ved

en mere grundig korrekturlæsning.

Solveig Czeskleba-Dupont, og hendes mand Rolf, er ildsjæle,

der i tyve år ihærdigt har interesseret sig for, arrangeret møder

om og debatteret om brænderøgens gener og sundhedseffekter.

Samtidigt har de været aktive i ”Landsforeningen til Oplysning

om Brændeovnsrøg” og ”Foreningen for Duft- og Kemikalie-

følsomme”. Begge foreninger har støttet udgivelsen af bogen.

Allan Astrup Jensen, forskningschef, NIPSECT

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

08-12-2021

Astrid Knudsen ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Kræftens

Bekæmpelse

122211

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Kræftens

Bekæmpelse

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628_Kræftens

Bekæmpelse

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122211 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Kræftens Bekæmpelse ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

Astrid Knudsen ([email protected])

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Kræftens Bekæmpelse

08-12-2021 15:30

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628_Kræftens Bekæmpelse.pdf;

j.nr. 2021-8628

Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovenstående.

Høringssvar af d.d. er vedhæftet.

MVH

Astrid Knudsen

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Telefon:

+45 35 25 76 71

www.cancer.dk | Vores privatlivspolitik

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122211 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628_Kræftens Bekæmpelse ] --

8. december 2021

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf +45 35 25 75 00

Miljøministeriet

[email protected]

cc: [email protected]

www.cancer.dk

UNDER PROTEKTION AF

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Høringssvar til u

dkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndi-

gelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage for-

skrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder)

Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget, der gi-

ver kommunalbestyrelsen ret til at vedtage, at brændeovne, der er installeret før juni 2008,

skal udskiftes eller nedlægges.

I Kræftens Bekæmpelse er vi bekymrede for forureningen fra brændeovne. Luftforurening

med partikler er kræftfremkaldende, og brænderøgen indeholder kræftfremkaldende stoffer,

som f.eks. tjærestoffet benzo(a)pyren, dioxin og formaldehyd. Brændefyring står for størstede-

len af den partikelforurening, der udledes i Danmark. WHO har netop opdateret deres anbefa-

linger om grænseværdier for forurenet luft, og sænket grænseværdien for fine partikler (PM

2.5). Grænseværdien overskrides i dag i de fleste danske byer. Det er derfor nødvendigt med

tiltag, der effektivt mindsker luftforureningen fra brændeovne.

Det er positivt, at regeringen ønsker at nedbringe forureningen fra brændeovne, og at man

med lovforslaget vil give de enkelte kommuner mulighed for lokalt at beslutte, at brændeovne,

der er installeret før juni 2008, skal udskiftes eller nedlægges i områder med adgang til fjern-

varme eller naturgas.

I lovforslaget henvises til erfaringer fra tidligere skrotningsordninger, hvor kun en mindre del af

brændeovnsejerne valgte helt at nedlægge brændeovnen. Flertallet udskiftede brændeovnen

med en nyere model. Men selv de nyere svanemærkede brændeovne er årsag til massiv parti-

kelforurening sammenlignet med andre varmekilder.

Hvis lovforslaget effektivt skal mindske luftforureningen fra brændeovne, er det langt fra til-

strækkeligt at udskifte ældre brændeovnene med nyere modeller. Der bør lægges en plan for,

hvordan man kan løse problemet med forureningen fra brændeovne, f.eks. i form af tilskud til

at nedlægge brændeovnen eller evt. udskifte den med en gaspejs eller reelt effektive, god-

kendte filterløsninger.

I Kræftens Bekæmpelse vil vi også opfordre til, at sundheds- og miljømyndigheder igangsætter

en bred informationsindsats om brændeovnes forurening af luften indendørs og udendørs

samt om de klimaskadelige virkninger af røgens sodpartikler. Det er nødvendigt for at give bor-

gerne viden og handlemuligheder, der kan mindske sundhedsskadelig luftforurening i nærmil-

jøet.

Med venlig hilsen

Mette Lolk Hanak

Forebyggelseschef

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

08-12-2021

Anni Jeberg Knudsen ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Mariagerfjord kommune: SV: Høring af udkast til lovforslag om

ændring af lov om miljøbeskyttelse

122135

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Mariagerfjord kommune SV Høring af udkast til lovforslag om

ændring af lov om miljøbeskyttelse

Mariagerfjord kommune vdr. høringssvar vdr. høring af udkast til

lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse 2021

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122135 -- BILAG 1 -- [ Mariagerfjord kommune SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøb… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

Anni Jeberg Knudsen ([email protected])

Mariagerfjord kommune: SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

08-12-2021 14:57

Mariagerfjord kommune vdr. høringssvar vdr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse 2021.pdf;

Hej,

Hermed fremsendes høringssvar fra Mariagerfjord kommune. Skulle der være evt. spørgsmål til vedhæftede

høringssvar, da er i velkommene til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Anni J. Knudsen

Miljøsagsbehandler

Miljø

Østergade 22

9510 Arden

Telefon: +45 97113000

Telefon direkte: +45 97113665

[email protected]

www.mariagerfjord.dk

Som myndighed må vi ikke sende fortrolige eller følsomme personoplysninger via mail. Vi bruger derfor digital post.

Du kan skrive og sende dokumenter sikkert til kommunen fra din digitale postkasse. Log på

borger.dk

eller

eboks.dk.

Som virksomhed kan du bruge postkassen på virk.dk. Borgerservice kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til brug af

din digitale postkasse.

Myndigheder og samarbejdspartnere som anvender sikker mail kan skrive til

[email protected].

(kræver

en certifikatløsning)

Læs mere om kommunens behandling af personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Databeskyttelse

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------------------

Fra:

Helle Winther <[email protected]>

Sendt:

3. november 2021 09:44

Cc:

Maria Lind Hansen <[email protected]>

Emne:

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i

visse områder) i

Denne e-posts vedhæftede filer, blev renset for potentielle trusler af Mariagerfjord Kommunes firewall.

Klik på

here

hvis du behøver adgang til den originale vedhæftede fil. (Årsag skal angives).

Til høringsparter

Hermed sendes udkast lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i høring.

Høringsfristen er onsdag den 8. december 2021.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med kopi til Maria Lind Hansen,

[email protected].

Venlig hilsen

Helle Winther

Fuldmægtig | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 22350167 |

[email protected]

Du kan få nyheder om ny miljøteknologi og MUDP-ansøgningsrunder direkte i din mailboks.

Tilmeld dig her:

https://ecoinnovation.dk/

Miljøministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122135 -- BILAG 2 -- [ Mariagerfjord kommune vdr. høringssvar vdr. høring af udkast til lovforslag om ændrin… --

Miljøministeriet

Departementet

Natur og Miljø

Sagsnummer: 09.00.00-K04-2-21

Sagsbehandler: Annk3

Telefon: 97113665

Dato: 7 december 2021

Høringssvar vdr. udkast til lovforslag om ændring af lov om miljø-

beskyttelse.

Mariagerfjord Kommune (MFK), Miljøafdelingen har d. 3. november 2021 modtaget

jeres udkast lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fast-

sættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om ud-

skiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder) til høring med frist

d 8. december 2021.

Høringssvaret fremsendes i mailform, brev vedhæftet til

[email protected]

med cc. til

ma-

[email protected]

senest den 8. december 2021. med følgende i emnefeltet: " Høringssvar

vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (Mariagerfjord Kommune).

Bemærkninger:

Særligt bemærker vi, at miljøministeren fremadrettet bemyndiges til at fastsætte reg-

ler om, at kommunalbestyrelser kan vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæg-

gelse af visse fyringsanlæg i visse områder, herunder også tage beslutninger om

straf, inddragelse af offentligheden, og om at offentliggørelsen af vedtagne forskrifter

kan ske udelukkende digitalt. Således at disse beslutninger skal tages på et politisk

niveau med tilknytning og kendskab evt. nærområder for indførsel af disse regler, da

disse beslutninger har en indgribende karakter. Dette giver mulighed for at kommu-

nerne kan have flere forskellige handlingsplaner inden for kommunegrænserne for

kunne igangsætte målrettet initiativer til det formål, at reducere lokal partikeludled-

ning, hvilket kommuner tidligere har været efterspurgt. Samt, at det relativt nemt ad-

ministrativt kan formidles til relevante modtagere.

Samt det er bemærket at der er tilknytningen til bekendtgørelse nr. 1449 af 17 juni

2021 vdr. udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel under

1 MW ved ejerskifte af fast ejendom (Ejerskiftebekendtgørelsen), således at bræn-

deovne ældre end produceret før 1 januar 2003 udskiftes eller sløjfes.

En af de vigtigste pointer er, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang alene

tænkes benyttet i områder med fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning og

i forhold til ældre brændeovne og pejseindsatse installeret før d 1. juni 2008.

På denne måde sikres det, at ejere af fyringsanlæg i MFK, som omfattes af ordnin-

gen, har adgang til en eksisterende og stabil varmeforsyning, hvis de vælger at ned-

lægge, i stedet for at udskifte, deres fyringsanlæg.

Side 1 af 2

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det er også velset, at man har tænkt visse mindre fyringsanlæg til fast brændsel ud-

taget af bekendtgørelsen, således at de enkelte kommunalbestyrelser ikke skal ved-

tage forskrifter for at undtage disse. Samt at man der ved undgår at gå ind over ret-

ningslinjer fastlagt af kulturministeriet for fredede og bevaringsværdige bygninger

mm. eller påvirker andre mindre fyringsanlæg til fast brændsel, som kan have en hi-

storisk betydning, som f.eks. kakkelovne og antikke brændeovne fra før 1920.

En sidste vigtig positiv pointe der skal fremhæves er, at man agter at fastsætte en

frist for udskiftningen eller nedlæggelsen af et fyringsanlæg, der bliver omfattet af

lokale forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af mindre fyringsanlæg.

Dette giver ejeren af fyringsanlægget acceptabel tid til at indrette sig på kravene om

udskiftning eller nedlæggelse, og MFK er enige i, at man ikke bør fastsætte denne

tidsfrist til mindre end 12 måneder, da dette for nogle ejere kan være en privatøko-

nomisk bekostelig investering.

Dog kunne det være ønskværdigt, at man havde kigget ind på økonomien i at arbej-

de med opgave, da kommunerne for nu selv står til at skulle bære omkostninger til

etablering, administration og håndhævelse af ordningen, som forventes at være en

frivillig tilvalgsordning for kommunerne. Dette kunne tænkeligt få nogle kommunalbe-

styrelser til at fravælge deltagelse ud fra økonomiske betragtninger.

Som tidligere beskrevet, så er det positivt at Kommunalbestyrelserne selv vil kunne

tage stilling til spørgsmål om tilsyn, kontrol og straf. Det kan dog blive problematisk at

fremskaffe relevante oplysninger vdr. de omfattede fyringsanlæg, da Kommunalbe-

styrelsen ikke har

mulighed for at pålægge kommunens borgere indberetnings- eller oplysningspligter.

Eneste mulighed for at fremskaffe informationer om fyringsanlæg fra før 2008 beror

på, at man beder borgere fremsende denne information til kommunen, da hverken

kommune eller skorstensfejer har disse informationer i dag.

MFK er enige i betragtningerne om, at ved denne ændring af lov om miljøbeskyttelse,

bliver det muligt at opnå en bedre energiudnyttelse af brændet ved at intensivere ud-

skiftningen og nedlæggelse af de ældste brændeovne og pejseindsatse. Samt at det-

te vil have en positiv effekt på partikeludledningen og vil også medføre energibespa-

relse.

Hvis I har spørgsmål eller bemærkninger til dette brev, kan jeg kontaktes på tlf. 97 11

36 65 eller e-mail [email protected].

Venlig hilsen

Anni J. Knudsen

Sagsbehandler

Side 2 af 2

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

08-12-2021

[email protected] Sendt af Hanne Lylov Nielsen: [email protected]

Miljøministeriets Departement ([email protected])

KL - Høringssvar: Bemærkninger til udkast til lovforslag om

ændring af MBL (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder)

122070

2021 - 963

Maria Lind Hansen

KL's høringssvar til høring af udkast til lovforslag om ændring af

MBL (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder)

KL's høringssvar vedr ændring af MBL om kommunal ordning

om brændeovne 08122021

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122070 -- BILAG 1 -- [ KL's høringssvar til høring af udkast til lovforslag om ændring af MBL (bemyndigelse til… --

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected]), Helle Winther ([email protected])

[email protected] ([email protected])

KL's høringssvar til høring af udkast til lovforslag om ændring af MBL (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i

visse områder)

Sendt:

08-12-2021 14:13

Bilag:

KL's høringssvar vedr ændring af MBL om kommunal ordning om brændeovne 08122021.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Miljøministeriet!

Hermed KL’s høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven (brændeovne). Spørgsmål til

høringssvaret kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Hanne Lylov Nielsen

Specialkonsulent

Center for Klima og Erhverv

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3861

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 122070 -- BILAG 2 -- [ KL's høringssvar vedr ændring af MBL om kommunal ordning om brændeovne 08122… --

NOTAT

KL’s høringssvar til lovforslag om kommunal ordning

om udskiftning eller nedlæggelse af brændeovne og

pejseindsatser

Miljøministeriet har sendt lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven i

høring vedr. bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller

nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder. KL takker for

muligheden for at komme med bemærkninger.

Med lovforslaget indføres hjemmel til, at kommuner kan forbyde ældre

brændeovne eller pejseindsatser, som er installeret før 1. juni 2008.

Forbuddet består i, at ejeren af brændeovnen eller pejseindsatsen enten kan

udskifte brændeovnen til en ny model eller lukke ildstedet.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af

høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den

efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

KL er som udgangspunkt positiv over for, at det kommunale råderum er

blevet udvidet. Partikelforurening fra brændefyring udgør et miljø- og

sundhedsmæssigt problem, der skal tages alvorligt. Lokalt giver

brændefyring gener og afføder klager. KL vil derfor gerne kvittere for, at

kommunalbestyrelserne gives et værktøj til lokalt at reducere

partikelforureningen.

KL efterspørger, at kommunerne får mulighed for at sætte et højere

ambitionsniveau end det, der fremgår af lovbemærkningerne. Det vil

formentlig kunne gøre ordningen mere attraktiv for flere kommuner.

KL foreslår derudover, at staten understøtter kommunernes indsats med en

pulje til en skrotningsordning for brændeovne og pejseindsatser. Ordningen

bør målrettes borgere i de kommuner, der vælger at indføre den nye

ordning.

Samtidig vil KL gøre gældende, at den frivillige ordning er et tilvalg for

kommunerne. Det betyder, at der hverken nu eller senere bør være en

forventning om, at kommunerne – uden mulighed for finansiering eller

kompensation - skal løfte den nationale udfordring med at nedbringe

partikelforureningen. Ifølge NEC-direktivet er Danmark forpligtet til at

reducere partikeludledningen med 55% i 2030 set i forhold til 2005. Staten

bør sikre indfrielse af målet ad anden vej.

Endelig vil KL pege på, at der er nogle væsentlige udfordringer i det

administrative set up og manglende medfølgende ressourcer, som KL

Dato: 1. december 2021

Sags ID: SAG-2021-03190

Dok. ID: 3155610

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

foreslår, bliver justeret, inden det endelige lovforslag foreligger eller senest i

forbindelse med udarbejdelse af den kommende bekendtgørelse.

Specifikke bemærkninger

I det følgende er fremhævet en række bemærkninger til specifikke elementer

af ordningen,

Ejerskifteordningen

Miljøministeriet peger i høringsbrevet selv på, at ordningen supplerer

ejerskifteordningen, der er indført i december 2020. KL vil gå lidt videre og

konkludere, at der er et stort sammenfald og overlap mellem de to ordninger:

•

Målgruppen er identisk (ejere af ældre brændeovne og

pejseindsatse)

•

Formålet er det samme (udskiftning af ældre brændeovne til nye,

mindre forurenende brændeovne med henblik på at mindske

partikelforureningen)

•

Tidsmæssigt sammenfald (både i forhold til ikrafttrædelse af de to

ordninger, samt i forhold til årstal for, hvornår brændeovne og

pejseindsatserne betragtes som ”ældre”)

Med det store sammenfald in mente ville det samfundsøkonomiske mest

effektive være, at Miljøministeriet udvidede den eksisterende

ejerskifteordning, hvor man allerede har et administrativt set up, samt har

informeret om ordningen. Det kan undre, at ministeriet ikke har reflekteret

over dette i lovbemærkningerne.

Det store sammenfald mellem de to ordninger vil give nogle udfordringer for

de kommuner, som vælger at benytte sig af muligheden for at indføre lokale

regler om udskiftning af ældre brændeovne og pejseindsatser fra før 2008.

Det gælder fx i form af information til og vejledning af borgere, der har svært

ved at skelne ordningerne fra hinanden.

De kommuner, der indfører ordningen, vil reelt gøre ejerskifteordningen

overflødig i områder med fjernvarme og naturgas, fordi de fyringsanlæg, der

ellers skulle udskiftes som følge af ejerskifteordningen, allerede er udskiftet

via den kommunale ordning. Det er en administrativ lettelse af staten, som

bør komme kommunerne til gode.

Udvidet anvendelsesområde og ambitionsniveau

Da forskellen mellem ejerskifteordningen (2003) og den frivillige kommunale

ordning (2008) virker beskeden, specielt for udenforstående, og da der er ret

store administrative omkostninger forbundet med at indføre ordningen for

kommunerne, ville det give mening, hvis kommunerne fik udvidet

råderummet. Med andre ord foreslår KL, at kommunerne får mulighed for at

være mere ambitiøse end ordningen på nuværende tidspunkt lægger op til.

Et højere kommunalt ambitionsniveau bør kunne udmøntes i en mulighed for

at sætte et andet, senere årstal som kriterie for, hvornår brændeovne og

pejseindsatser skal udskiftes. Tilsvarende bør der også være mulighed for,

at kommunerne gives hjemmel til at begrænse brændefyring i nye bydele.

Administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne

Dato: 1. december 2021

Sags ID: SAG-2021-03190

Dok. ID: 3155610

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

Miljøministeriet skriver i lovbemærkningerne, at kommunerne vil have

administrative omkostninger til udarbejdelse af forskrifter, og herefter til

administration, kontrol og tilsyn af ordningen.

Miljøministeriet har i august 2021 til Folketinget redegjort for, hvor mange

brændeovne og pejseindsatser, der potentielt kan blive omfattet af

kommunale krav til udskiftning. Hvis samtlige kommuner implementerer

ordningen, har DCE for ministeriet beregnet, at der i 2024 vil ske 154.000

ekstra udskiftninger af brændeovne. Miljøministeriet har derudover beregnet

borgernes omkostninger ved disse udskiftninger, ligesom ministeriet har

lavet beregninger af partikeleffekten og den miljøøkonomiske gevinst.

Miljøministeriet har dog ikke estimeret, hvor mange omkostninger, der vil

være tale om for de kommuner, som vælger at implementere ordningen.

KL’s sekretariat har lavet et forsigtigt skøn, som viser, at der for de 5

miljøzonekommuner kan være administrative omkostninger på i alt 4-5 mio.

kr. ved at indføre ordningen inkl. information og håndhævelse. Det skal

understreges, at der er tale om et skøn – omkostningerne kan være lavere

eller højere.

Opsummerende vil der være tale om omkostninger og ressourceforbrug til:

1. Udarbejdelse af kommunal forskrift, herunder høring og

gennemførelse af miljøvurdering.

2. Etablering af et register over brændeovne og pejseindsatser i

kommunen. Registeret bør knyttes til en digital

indberetningsordning.

3. Gennemførelse af tilsyn, samt eventuel håndhævelse. Her er

forudsat, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at bede om de

relevante oplysninger hos ejeren af fyringsanlægget.

4. Informationsindsats, som dels knytter sig til den konkrete ordning i

kommunen, men som også informerer om, at der ikke er tale om

ejerskifteordningen.

De forskellige punkter er uddybet i det efterfølgende.

Udarbejdelse af kommunal forskrift

Det bliver med lovforslaget muligt for kommunalbestyrelser at vedtage en

kommunal forskrift om forbud mod brændeovne. I forbindelse med

udarbejdelse af forskriften skal der gennemføres en miljøvurdering efter lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Der er dermed ikke nødvendigvis tale om en forholdsvis begrænset opgave,

som det beskrives i lovbemærkningerne.

Kortlægning af brændeovne, samt etablering af register

Forudsætningen for, at kommuner vil kunne følge op på, om der sker den

udskiftning af brændeovne og pejseindsatser eller lukning af ildsteder, som

er målet, er, at kommunerne ved, hvor brændeovnene er placeret (dvs.

adresse), hvem der er ejere, hvor gammelt fyringsanlægget er, og om det er

blevet udskiftet. Kommunerne har ikke automatisk adgang til

skorstensfejernes oplysninger, bl.a. på grund af GDPR, men kan muligvis

fremskaffe nogle oplysninger via BBR.

Dato: 1. december 2021

Sags ID: SAG-2021-03190

Dok. ID: 3155610

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

Kommunerne skal oprette et eget register, samt udarbejde en digital løsning

til indberetning af udskiftning af brændeovnene. Denne oversigt over

fyringsanlæg vil samtidig være udgangspunktet for tilsynsindsatsen.

Hvis det er muligt at samtænke den digitale løsning, som Miljøstyrelsen

anvender til ejerskifteordningen, vil dette være en fordel. Miljøministeriet

kunne også tilbyde at udarbejde en digital løsning til kommuner, der vil

indføre ordningen.

Indberetnings- og oplysningspligt – kommunal hjemmel

I ejerskifteordningen er erhververen af en ejendom pålagt at indberette og

dokumentere produktionsåret for brændeovnen eller pejseindsatsen på den

pågældende ejendom. Desværre har Miljøministeriet skrevet i

lovbemærkningerne, at kommunerne ikke får mulighed for at stille et

tilsvarende krav om indberetnings- og oplysningspligt i forbindelse med den

nye ordning. KL regner med, at dette er en fejl.

Hvis borgerne ikke har oplysningspligt, har kommunerne som myndighed

meget vanskeligt ved at håndhæve ordningen. Alene at få skabt klarhed

over, hvor de brændeovne og pejseindsatser er placeret, som bliver omfattet

af den kommunale forskrift, vil være tæt på umuligt uden oplysningspligt. Der

bør derfor etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelserne i en kommunal

forskrift kan give ejere af brændeovne og pejseindsatser indberetningspligt.

En anden løsning kunne selvfølgelig også være, at Miljøministeriet stiller

disse data til rådighed for kommunerne.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke har mulighed for at bede om oplysninger

hos ejerne af fyringsanlæggene (og Miljøministeriet ikke leverer data), er

kommunen nødt til at tage på fysisk tilsyn. Det vil være en kraftig fordyrelse

af ordningen, og ovennævnte skøn af de kommunale omkostninger vil ikke

holde.

Håndhævelse

Der står i udkast til bemærkninger, at kommunerne kan tage stilling til

spørgsmål om tilsyn, kontrol og straf i forskrifterne. Hvis ordningen skal have

den ønskede effekt, som Miljøministeriet har forudsat og beregnet, er det

nødvendigt at håndhæve den.

Da hjemlen gives i Miljøbeskyttelsesloven, er det lovens generelle regler om

tilsyn og håndhævelse, der vil være gældende. Det betyder bl.a., at

kommunen er myndighed og ikke kan delegere håndhævelsen til tredjepart.

Selv om kommunen vælger at indgå et samarbejde med de lokale

skorstensfejere, fx om information om den nye ordning, vil det være

kommunen, der skal føre det egentlige tilsyn og håndhæve reglerne. Dette

tilsyn vil formentlig kunne gennemføres som et såkaldt skrivebordstilsyn for

størstedelens vedkommende, forudsat kommunen får mulighed for at kræve

de nødvendige oplysninger og dokumentation af fyringsanlæggets alder hos

ejerne af fyringsanlæggene.

Hvis kommunen skal indskærpe over for en ejer af et fyringsanlæg omfattet

af ordningen, at vedkommende skal udskifte en brændeovn eller

pejseindsats, der i ejerens mening ikke er ældre end 2008, er der tale om et

indgreb, der ikke er uden betydning for den enkelte borger. Miljøministeriet

Dato: 1. december 2021

Sags ID: SAG-2021-03190

Dok. ID: 3155610

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

estimerer, at omkostningerne til en ny brændeovn inkl. transport og

montering i gennemsnit vil udgøre 11.500 kr., mens udgifterne til lukning af

et ildsted opgøres til ca. 5.000 kr. i gennemsnit.

Følger borgeren ikke indskærpelsen, er næste trin i håndhævelsen, at

kommunen indgiver politianmeldelse. Det er en administrativ tung proces.

Jo, længere kommunerne kan komme af den positive vej, des bedre.

Pulje til borgere, der skal skrotte brændeovn eller pejseindsats

For at tilskynde ejere af ældre brændeovne til at udskifte brændeovnen eller

lukke ildstedet vil KL foreslå, at regeringen understøtter den kommunale

ordning med en skrotningspulje for brændeovne, pejseindsatser m.v. En

pulje giver flere fordele:

1. Den vil fremme udskiftningen af ældre brændeovne og dermed lette

kommunernes arbejde betydeligt.

2. Den vil skabe opmærksomhed om ordningen, og fungere som

informationsindsats både i forhold til den kommunale indsats og i

forhold til ordningen (og herunder hvordan den adskiller sig fra

ejerskifteordningen).

3. Den vil gøre det langt mere attraktivt for kommuner at benytte sig af

muligheden – kommuner, der pga. de administrative omkostninger

og udfordringer ellers vil afholde sig fra at etablere et kommunalt

forbud mod ældre brændeovne.

Konkret vil KL foreslå, at der afsættes en statslig pulje, som ejere af

brændeovne eller pejseindsatser, der omfattes af en kommunal ordning, kan

ansøge om tilskud fx efter samme model som tidligere skrotningsordninger.

Hvis de fem miljøzone-kommune gennemfører kommunale ordninger, vil det

svare til ca. 47 mio. kr. af puljen, hvis der gives en skrotningspræmie på ca.

2.150 kr. Det foreslås samtidig, at Miljøstyrelsen administrerer puljen.

Informationsindsats

I forbindelse med vedtagelse af en kommunal forskrift skal kommunen

offentliggøre forskriften på kommunens hjemmeside sammen med et digitalt

kort, der afgrænser det omfattede område. KL vurderer, at dette er

utilstrækkeligt, da kendskab til regler er en forudsætning for, at borgerne kan

efterleve dem. Selv om de kommunale hjemmesider er spækket med

interessante oplysninger, er det langt fra givet, at alle borgere følger med.

Det er derfor KL’s vurdering, at der er behov for yderligere information, som

dels knytter sig til den konkrete ordning i kommunen, dels informerer om, at

der ikke er tale om ejerskifteordningen. Informationsindsatsen kan ske

udover information på kommunens hjemmeside, fx ske i form af direct mail i

e-boks, på sociale medier, lokalaviser og med hjælp fra skorstensfejerne.

Det vurderes desuden, at der vil være en del efterfølgende vejledning af

borgerne, når kommunens forvaltning indledningsvis har informeret om

ordningen.

Som nævnt ovenfor, vil en skrotningsordning jf. ovenfor fungere som

informationsindsats, og dermed kunne lette den kommunale

informationsindsats betydeligt.

Dato: 1. december 2021

Sags ID: SAG-2021-03190

Dok. ID: 3155610

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

Frist for udskiftning af fyringsanlæg

Det fremgår af lovbemærkningerne, at miljøministeren kan fastsætte en frist

for udskiftningen eller nedlæggelsen af fyringsanlæg. KL er enig i, at ejeren

af et ældre fyringsanlæg, skal have en rimelig frist for at gennemføre

udskiftningen. KL vil samtidig bemærke, at det er vigtigt, at der ikke sættes

en fast dato for, hvornår udskiftningen skal være gennemført – fx 31.

december 2024. Fristen bør derimod være angivet i et antal måneder efter,

at den kommunale forskrift træder i kraft. Hvis der sættes en præcis dato, vil

det virke omkostningsdrivende og muligvis også resultere i, at nogle

kommuner vælger ordningen fra.

Spørgsmål til dette høringssvar kan rettes til specialkonsulent Hanne Lylov

Nielsen på mail:

[email protected]

eller telefon: 2163 2523.

Venlig hilsen

Hanne Lylov Nielsen

Dato: 1. december 2021

Sags ID: SAG-2021-03190

Dok. ID: 3155610

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

08-12-2021

Helene Albinus Søgaard ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 - Københavns

Kommune

121711

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 - Københavns

Kommune

Administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbest-673239-8

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121711 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 - Københavns Kommune ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected]), Casper Harboe ([email protected])

Helene Albinus Søgaard ([email protected])

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 - Københavns Kommune

08-12-2021 10:29

Administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af

regler om kommunalbest-673239-8.pdf;

Til Miljøministeriet.

På vegne af Peter Højer, Vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune fremsender jeg hermed

administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af

regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder).

Med venlig hilsen

Helene Albinus Søgaard

Projektleder

Mobilitet

_________________________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold

Islands Brygge 37

Postboks 348

2300 København S

Mobil 2341 9997

E-mail [email protected]

EAN 5798009809452

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121711 -- BILAG 2 -- [ Administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyn… --

TMF Mobilitet (1602)

Teknik- og Miljøforvaltningen

Til Miljøministeriet

Administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af

lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse

af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at ved-

tage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af

visse fyringsanlæg i visse områder)

Miljøministeriet har den 3. november 2021 sendt udkast til lovforslag

om ændring af lov om miljøbeskyttelse i høring. Lovforslaget giver kom-

munalbestyrelser mulighed for at forbyde ældre brændeovne og pejse-

indsatse, som er installeret før 1. juni 2008 i områder med fjernvarme el-

ler naturgas.

Københavns Kommune har en målsætning om,

”at luftkvaliteten i Kø-

benhavn forbedres, så den lever op til verdenssundhedsorganisationen

WHO’s retningslinjer for god luftkvalitet”.

Med Kommuneplan 2019 har

Borgerrepræsentationen derudover besluttet, at Københavns Kom-

mune skal arbejde for at ændre lovgivningen, så der kommer forbud

mod nyetablering af brændeovne i områder med fjernvarme samt, at

antallet og brugen af brændeovne skal reduceres.

Københavns Kommune er derfor overordnet positiv over for, at regerin-

gen fremlægger et lovforslag, der skal give kommuner mulighed for at

forbyde ældre brændeovne og pejseindsatser, som er installeret før 1.

juni 2008, i områder med fjernvarme eller naturgas. Men hvis Køben-

havns Kommune

skal leve op til WHO’s retningslinjer, er der behov

for

yderligere initiativer til at reducere brugen af brændeovne, end det der

lægges op til i det fremsendte lovforslag.

Københavns Kommune har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Bemærkninger til at forslaget omhandler ældre fyringsanlæg

Bemærkninger til lovforslagets områdeafgrænsning

Bemærkninger til mulighed for partikelfilterinstallation

Bemærkninger til kommunal håndhævelse

03-12-2021

Sagsnummer i F2

2021 - 8355

Dokumentnummer i F2

584251

Sagsnummer i eDoc

2021-0364090

De enkelte punkter uddybes nedenfor:

Ad 1. Bemærkninger til at lovforslaget omhandler ældre fyringsanlæg

Københavns Kommune vurderer, at lovforslaget ikke er ambitiøst nok,

da det alene omfatter brændeovne og pejseindsatser, som er installeret

før 1. juni 2008. Selvom nye svanemærkede brændeovne forurener

mindre end ældre brændeovne, så udleder de ifølge Nationalt Center

Mobilitet, Klimatilpasning og Byved-

ligehold

Islands Brygge 37

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Mobilitet

2/3

for Miljø og Energi (DCE)

94 % flere fine partikler pr energienhed (GJ)

end fjernvarmeværker.

Ifølge skorstensfejermestrene i København, er der sket en løbende ud-

skiftning af brændeovne, hvorfor mellem en tredjedel og halvdelen af

de godt 15.000 brændeovne i København vurderes at være udskiftet si-

den 2008. En del af ovnene i Indre By vil desuden ikke være omfattet af

lovforslaget, da der er tale om historiske ovne eller ovne i fredede ejen-

domme.

Københavns Kommune ser derfor hellere, at lovforslaget giver kommu-

nerne mulighed for at begrænse eller forbyde brug af brændeovne i

ejendomme med adgang til fjernvarme, da effekten ellers vil være be-

grænset.

Københavns Kommune ser positivt på, at der på side 9-12 i bemærknin-

gerne til lovforslaget står, at miljøministeren får bemyndigelse til, på et

senere tidspunkt, at skærpe det påtænkte alderskrav (installationstids-

punkt) eller fastsætte partikeludledningskrav samt udvide områdeaf-

grænsningen. Bibeholdes modellen med alderskrav vil det imidlertid

være hensigtsmæssigt, at der allerede nu indføres en dynamisk løsning,

som løbende skærper alderskravet.

Desuden ønsker Københavns Kommune, at Miljøministeriet også for-

holder sig til WHO’s retningslinjer for god luftkvalitet i det videre ar-

bejde med lovforslaget.

Ad 2. Bemærkninger til forslagets områdeafgrænsning

Københavns Kommune ser gerne, at det bliver tydeliggjort, hvad der

menes med

”områder

med fjernvarme”, f.eks. om ejendomme, der ikke

er tilsluttet fjernvarme i fjernvarmeområder, vil blive undtaget, samt om

fremtidige/kommende tilslutninger tages i betragtning.

Ad 3. Bemærkninger til mulighed for partikelfilterinstallation

Københavns Kommune bemærker, at der på side 8 i bemærkningerne

til lovforslaget står,

”Bemyndigelsen giver mulighed for, at fyringsan-

læg, som har installeret emissions- og partikelreducerende udstyr

(f.eks. et filter på skorstenen) vil kunne undtages fra ordningen om ud-

skiftning eller nedlæggelse”.

Københavns Kommune opfordrer til, at dette er under forudsætning af,

at det kan dokumenteres, at filtret effektivt reducerer udledningen fra

brændeovnene.

Ad 4. Bemærkninger til kommunal håndhævelse

Københavns Kommune bemærker, at der på side 12 i bemærkningerne

til lovforslaget står, at

”kommunerne

selv [skal] bære omkostninger til

etablering, administration og håndhævelse af ordningen.”

Københavns Kommune er kritisk overfor, at ordningen administreres

kommunalt uden, at der følger tilsvarende midler med. Der vil skulle

DCE (2020): Virkemiddelkatalog for begrænsning af luftforurening i Frederiksberg

Kommune. Nr. 346

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Mobilitet

3/3

afsættes mange ressourcer til opfølgning og sagsbehandling, hvis kom-

munen skal føre opsøgende tilsyn, og efterfølgende meddele påbud,

forbud og politianmelde, i de tilfælde hvor en ejer af et fyringsanlæg

ikke efterlever en eventuel kommende kommunal forskrift.

Peter Højer

Vicedirektør

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

07-12-2021

Martin Thomsen ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Odense Kommune, Martin Thomsen - Høringssvar:

Bemærkninger til vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628

121216

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 fra Odense

Kommune

Høringssvar

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121216 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 fra Odense Kommune ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Hej

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

Martin Thomsen ([email protected])

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 fra Odense Kommune

07-12-2021 15:07

Høringssvar.pdf;

Hermed Odense Kommunes høringssvar v

edr. den foreslåede mulighed for at fastsætte regler for

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder

Venlig hilsen

Martin Thomsen

Ingeniør

Odense Kommune

By- og Kulturforvaltningen

Industri og Miljø

Nørregade 36

5000 Odense C

Direkte tlf.nr. +4565512468

Mailto: [email protected]

http://www.odense.dk

Odense Kommune behandler dine personoplysninger. Du kan se mere om, hvordan det foregår og dine

rettigheder på www.odense.dk/privatlivspolitik

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121216 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --

Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C

By- og Kulturforvaltningen

Miljøministeriet

Slotsholmen 12

1216 København K

Erhverv og Bæredygtighed

Industri og Miljø

Nørregade 36

5000 Odense C

www.odense.dk

Tlf. +4565512410

E-mail

[email protected]

Høringssvar vedr. den foreslåede mulighed for at fastsætte regler for

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder

Høring til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, j.nr. 2021-8628

DATO

7. december 2021

REF.

Hermed Odense Kommunes høringssvar på ovennævnte lovforslag med

høringsfrist til den 8. december 2021.

Da det ifølge lovforslaget kan give en samlet national effekt på ca. 1.050 sparede

tons PM

2,5

frem til 2040 alene i de 5 miljøzone kommuner og ca. 68 tons allerede i

2030, finder vi trods usikkerheden i opgørelsen, at det er en væsentlig forbedret

mulighed, vi med loven får for at handle lokalt.

Odense Kommune er derfor positiv stillet overfor de muligheder som lovforslaget

giver, og vil gerne knytte nedenstående bemærkninger til lovforslaget.

Bemærkninger

Selvom udledningen i Odense overholder EU’s krav og WHO’s nuværende

retningslinjer viser vores kortlægning, at der stadig er betydelige samfunds- og

sundhedsmæssige omkostninger i kommunen forbundet med partikeludledningen

fra brændeovne. Derfor ser vi positivt på de muligheder lovforslaget giver

kommunen for aktivt at være medvirkende til at nedbringe generne for borgerne i

kommunen.

En meget stor del af Odense Kommune er forsynet med fjernvarme og derfor vil

lovforslaget om vedtagelse af nye forskrifter, berøre en stor del af de borgere der i

dag ejer en brændeovn.

Vi ønsker ambitiøse, fleksible og fremtidssikrede handlemuligheder for

kommunerne i lovgivningen. Vi ser derfor den foreslåede bemyndigelse til, at

miljøministeren på et senere tidspunkt kan beslutte at skærpe det påtænkte

alderskrav (installationstidspunkt) samt alternativt fastsætte et

partikeludledningskrav for hvilke fyringsanlæg, der skal udskiftes eller nedlægges,

som en fornuftig fremtidssikring af loven.

Generelt

Det skal bemærkes, at Odense Kommune i samarbejde med DCE har foretaget

en kortlægning af luftforureningen, der dækker kommunen som areal. Der er også

i den forbindelse udarbejdet et virkemiddelkatalog. Kortlægningen og

MTHO

JOURNAL NR.

09.10.12-P00-1-21

1/3

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

virkemiddelkataloget skal på sigt danne udgangspunkt for en luftkvalitetsstrategi

for Odense Kommune. En del af de virkemidler, der er nævnt i kataloget for

Odense Kommune, forudsætter ændret lovgivning, heriblandt de foreslåede

muligheder for at lave en ny forskrift for brændeovne.

Det glæder os derfor, at der nu er lovgivning på vej, der giver kommunerne nye

muligheder, både indenfor de eksisterende miljøzoner, men også muligheder for

begrænsning af brændeovne og oprettelse af nulemissionszoner.

Det er således Odense Kommunes ønske, at der fortsat arbejdes med rammerne

for kommunernes muligheder for at forbedre luftkvaliteten.

Hørings kommentarer

I høringsmaterialet er det anført, ”at

kommunalbestyrelsen i et møde kan vedtage

forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder,

herunder om straf, inddragelse af offentligheden, og om at offentliggørelsen af

vedtagne forskrifter kan ske udelukkende digitalt”.

Vi finder ikke, at høringen angiver, hvilken straf det er muligt for kommunen at

pålægge borgerne. Følger det strafbestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, eller

vil der komme nye og mere smidige strafbestemmelser, hvad vil være at

foretrække?!

Der er i høringsmaterialet ikke angivet et overslag for kommunernes samlede

omkostninger. Det er blot anført, at der vil være udgifter forbundet med

administration, kontrol og tilsyn for kommunerne.

Med hensyn til at få data fra skorstensfejere, udvikling af et digitalt system,

kontrol, tilsyn, straf, m.v., må det forventes, at lovforslaget ved anvendelse i

kommunerne, vil medføre et betydeligt ressourceforbrug til administration og

håndhævelse af reglerne.

Kommunerne bør i øvrigt, sikres adgang til de nødvendige data fra

skorstensfejerne til administration og håndhævelse af reglerne.

I høringsmaterialet er det anført, at: ”Idet

der er tale om en frivillig tilvalgsordning

for kommunerne, vil kommunerne selv skulle bære omkostninger til etablering,

administration og håndhævelse af ordningen. Der vil således for eksempel ikke

blive udviklet et digitalt system til brug for kommunernes administration af

ordningen. De samlede implementeringsomkostninger vil afhænge af antallet af

kommuner, som vælger at gøre brug af ordningen”.

Da det er en frivillig tilvalgsordning, er omkostninger til administration og

håndhævelse af ordningen noget kommunen skal stå for, hvorimod gevinsterne

på sundhedsområdet og i form af overholdelse af NEC-direktivet går til

hovedsageligt til regioner, staten og i mindre grad kommunerne - det finder vi ikke

rimeligt.

Dette begrundes blandt andet med, at det i høringsmaterialet er anført, at der vil

være en samfundsøkonomisk gevinst i 2040 på omkring 4 mia. kr., hvis ordningen

dækker hele landet og 580 mio. kr., hvis det kun er miljøzonekommunerne, der

tilslutter sig.

Overholdelse af NEC-direktivet er en national forpligtigelse, som det fremgår af

nedenstående, der ligeledes fremgår af høringsmaterialet:

2/3

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

”Samtidig bidrager initiativet til at nå Danmarks forpligtelser i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale

emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet), hvori Danmark er

forpligtet til at reducere partikeludledningen med 55 pct. i 2030 i forhold til

udledningen i 2005.”

Til trods for, at kommunerne er medhjælpende til at løfte en national forpligtelse,

er det alene kommunerne der løfter den økonomiske byrde for at opnå disse mål.

Med det fokus der er på luftkvalitet og de afledte helbredsmæssige omkostninger

såvel personligt som samfundsøkonomiske, er det næppe sandsynligt, at

kommunerne ikke vil indføre de skærpede krav.

Med indførelse af kravene, vurderes det på såvel lokalt som nationalt plan at

kunne bevirke væsentlige samfundsøkonomiske besparelser på

sundhedsvæsenet. Odense Kommune mener derfor, at det vil være rimeligt, at

kommunerne får en økonomisk kompensation for at påtage sig opgaven med

indførelse af reglerne i lovforslaget.

Venlig hilsen

Christopher M. Rau

Kontorchef Industri og Miljø

3/3

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

08-12-2021

[email protected] Sendt af Sekretariat DAPO: [email protected]

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne

(DAPO), Kjeld Vang - Høringssvar: Bemærkninger til lovforslag

om ændring af lov om miljøbeskyttelse

121631

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Høringssvar fra DAPO vedr. lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

Høringssvar - lovforslag om kommunernes adgang til at udfase

brændeovne fra før 2008

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121631 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra DAPO vedr. lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar fra DAPO vedr. lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

08-12-2021 09:45

Høringssvar - lovforslag om kommunernes adgang til at udfase brændeovne fra før 2008.pdf;

Hermed indsendes høringssvar vedr:

Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder)

Med venlig hilsen

Kjeld Vang

Foreningen af Danske

Leverandører af

Pejse og Brændeovne

Sekretariatet

Hyldehaven 35

8520 Lystrup

Telefon: 4087 0606

E-mail: [email protected]

www.dapo.dk

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121631 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - lovforslag om kommunernes adgang til at udfase brændeovne fra før 20… --

Miljøministeriet,

Slotsholmsgade 12

1216 København K.

7. december 2021.

Høringssvar vedr.

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndi-

gelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage for-

skrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder)

DAPO fremsender hermed høringssvar vedr. udkast til ovennævnte lovforslag.

Vi har i brancheforeningen med interesse fulgt arbejdet med såvel loven om tvungen

udfasning af brændeovne fra før 2003 ved ejerskifte af fast ejendom som forarbejdet til

det foreliggende lovforslag.

Også i denne forbindelse vil vi gerne anerkende initiativet til at få de ældste og mest for-

urenende brændeovne taget ud af brug. Branchen har gennem flere år understreget den

væsentlige miljøeffekt, der er forbundet med at få de ældste brændeovne skrottet

–

meget gerne erstattet med nye og langt mere rent brændende ovne. Derfor hilser vi også

dette lovforslag velkomment med nedenstående kommentarer.

Generelt

For DAPO er det afgørende, at der fra Miljøministeriets side udarbejdes helt specifikt

beskrevne regler for, hvordan kommunerne skal administrere den lovgivning, de kan

vælge at implementere i kommunen. Det skaber den nødvendige sikkerhed for, at samt-

lige kommuner i givet fald anvender specifikt ensartede bestemmelser, krav og afgræns-

ninger, lige som det fra centralt hold bør fastlægges, hvordan loven i praksis administre-

res.

Her udgør udpegningen af ovne, der er installeret før 1. juni 2008, en særskilt udfordring.

Ikke alle kommuner har i dag en fyldestgørende oversigt over de adresser, hvor der er

installeret en brændeovn eller en pejseindsats før juni 2008. BBR-registret er i mange

kommuner langt fra at være fyldestgørende på dette punkt, og det er ikke alle skorstens-

fejermestre, der har en nøjagtig oversigt over, hvornår samtlige fyringsanlæg er installe-

ret.

Vi er derfor meget interesseret i, hvordan den foreslåede lov tænkes administreret og

hvilken rolle hhv. de kommunale forvaltninger, skorstensfejermestrene og den enkelte

brændeovnsejer får, når brændeovne og pejseindsatse installeret før 1. juni 2008 skal

udpeges.

DAPO har en enkelt kommentar til beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser for bor-

gerne (side 21).

Her beskrives, at en moderne brændeovn reducerer brændeforbruget med cirka 10%.

Dette tal bør ændres til cirka 25%.

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Forslag

Vi noterer, at lovforslaget vil bemyndige miljøministeren til eventuelt senere at fastsætte

et partikeludledningskrav som indikator for, hvilke fyringsanlæg, der skal nedlægges

eller udskiftes.

I den forbindelse kan det overvejes på sigt at indføre en form for obligatorisk

”syn”

brændeovne i stil med det, vi kender fra biler. Det er nemlig et faktum, at en brændeovns

miljømæssige egenskaber

–

herunder partikeludledning

–

hænger nøje sammen med

brændeovnens stand og vedligeholdelse. En ældre, godt vedligeholdt brændeovn med en

tæt skorsten kan i princippet faktisk brænde renere end en nyere brændeovn med man-

gelfuld eller beskadiget isolering i brændkammeret, utætte pakninger ved lågen eller en

dårlig, utæt skorsten. Her bør en formaliseret faglig vurdering ind for at sikre, at ejeren

er opmærksom på, hvad ovnens stand betyder for dens miljømæssige egenskaber, lige

som ejeren bør rådgives om at udbedre fejl og mangler ved fyringsanlægget.

Et sådant syn kan gøres til en del af det obligatoriske skorstensfejerbesøg.

Generelt er brændeovnsejerens adfærd af stor betydning for, hvor meget den enkelte

brændeovn belaster miljøet. Derfor bør det også overvejes at gøre en kort instruktion

lovpligtig for nye brændeovnsejere. Altså for borgere, der køber en ejendom med en

brændeovn eller får nyinstalleret en brændeovn i deres bolig. Instruktionen skal omfatte

blandt andet gode råd om køb og opbevaring af brænde, råd vedr. optænding og fyring

samt løbende vedligeholdelse af såvel brændeovn som skorsten. Vi forestiller os en in-

struktion af cirka 45 minutters varighed

–

betalt af den nybagte brændeovnsejer.

Som nævnt bakker DAPO op omkring lovforslagets intentioner, og DAPO deltager meget

gerne i det kommende arbejde med at fastlægge den administrative del af lovgivningen.

Endelig står DAPO naturligvis til rådighed, hvis Miljøministeriet ønsker ovenstående

uddybet eller drøftet.

Med venlig hilsen

Stefan Hvam Pedersen

Bestyrelsesformand,

DAPO

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

08-12-2021

[email protected] Sendt af Kåre Press: [email protected]

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Green Transition Denmark, Kåre Press-Kristensen -

Høringssvar: Bemærkninger til brændeovne j.nr. 2021-8628

Rådet for Grøn Omstilling

121541

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Rådet for Grøn

Omstilling

Høringssvar vedr. brændeovne_J.nr. 2021-8628_RGO_Final

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121541 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Rådet for Grøn Omstilling ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 Rådet for Grøn Omstilling

08-12-2021 08:27

Høringssvar vedr. brændeovne_J.nr. 2021-8628_RGO_Final.pdf;

Høringssvar vedhæftet

------------------------------------------------------

KÅRE PRESS-KRISTENSEN

Senior advisor, Air Quality & Climate

M.Sc in engineering, Ph.D., HD(A)

Tlf: (+45) 2281 1027

Kompagnistræde 22, 3. sal

1208 Copenhagen, Denmark

www.rgo.dk

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121541 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. brændeovne_J.nr. 2021-8628_RGO_Final ] --

Rådet for Grøn Omstilling, 8/12-2021

Høringssvar: Lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til

fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter

om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder)

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for invitationen til at give høringssvar til ovennævnte lovforslag.

Da selv en ny miljømærket brændeovn forurener ca. 400.000 m

ren luft pr. kg træ der afbrændes (jf. nedenfor), og

udleder dobbelt så mange særlig klima- og helbredsskadelige sodpartikler (black carbon, BC) og væsentligt mere

NOx end ældre brændeovne (jf. vedlagte DCE-rapport side 114), og samtidig forurener meget mere med giftige og

klimaskadelige stoffer end fjernvarme/varmepumper

, så mener Rådet for Grøn Omstilling at:

1) Grundessensen i lovforslaget skal ændres, så kommuner kan indføre et forbud imod opvarmning med fast

brændsel, som det gøres i andre europæiske byer (f.eks. Krakow). Dette fjerner helt forureningen fra

brændefyring i både udeluften og indeklimaet.

Udfordringen ved det nuværende lovforslag er, at det:

1) Øger udslippet af særlig klima- og helbredsskadelige sodpartikler, da der kommer flere nye brændeovne.

2) Øger udslippet af NOx og ikke løser forureningen med partikler, tjærestoffer og dioxin i villaområderne.

3) Ikke løser indeklimaforureningen, da også nye brændeovne har vist at give voldsom indeklimaforurening.

4) Er i uoverensstemmelse med EU's NEC direktiv, hvor Danmark skal nedbringe udslippet af sodpartikler.

5) Er i uoverensstemmelse med Paris-aftalen, hvor Danmark er forpligtet til at nedbringe klimabelastningen.

6) Er i konflikt med de nye EU mål om ”zero pollution”, ”tox free environment” og ”do no harm” princippet.

7) Risikerer at øge brændeforbruget/forureningen, da nye brændeovne med glaslåger er mere ”hyggelige”.

Forurening fra en ny brændeovn og effekt af partikelfiltre:

En ny miljømærket brændeovn under optimale forhold i testlaboratoriet må udlede 2 g partikler (PM

2,5

) pr. kg træ.

WHOs luftkvalitetskriterium for PM

2.5

er 0,000005 g/m

. Dvs. når bare et enkelt kg træ brændes under optimale

forhold i en ny miljømærket brændeovn, så forurenes 400.000 m

helt ren luft til grænsen. Lovforslaget tillader

endda, at brændeovne udleder op til 5 g partikler (PM

2,5

) pr. kg træ dvs. forurener 1.000.000 m

helt ren luft når et

kg træ afbrændes. Det er al luft, der dækker 100.000 m

op til 10 m i højden. Selv ved påmontering af et filter, der

fjerner op til 90 % af forureningen, så vil forureningen fortsat være uacceptabel høj.

Yderligere oplysninger

Kåre Press-Kristensen,

Seniorrådgiver, luftkvalitet & klima

Tlf. 22 81 10 27 /

[email protected]

Rådet for Grøn Omstilling.

https://envs.au.dk/fileadmin/envs/Emission_inventories/Emission_factors/Emf_internet_energy_GHG.htm

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ANNUAL DANISH INFORMATIVE INVENTORY

REPORT TO UNECE

Emission inventories from the base year of the protocols to year 2019

Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy

No. 435

2021

AARHUS

UNIVERSITY

DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Table 3.2.20 Technology specific emission factors for residential wood combustion and IEF for log wood/wood chips, 2019.

Technology

, NMVOC,

CO,

TSP,

2.5

BC, PCDD/F, dl-PCBs,

g/GJ

ng/GJ

Benzo

(a)

pyrene,

mg/GJ

116

991

120

64.8

0.9

Stoves (-1989)

Stoves (1990-2007)

Stoves (2008-2014)

Stoves (2015-2016)

Stoves (2017-)

Eco labelled stoves / new advanced stoves

(-2014)

Eco labelled stoves / new advanced stoves

(2015-2016)

Eco labelled stoves / new advanced stoves

(2017-)

Open fireplaces and similar

Masonry heat accumulating stoves and sim-

ilar

Boilers with accumulation tank (-1979)

Boilers without accumulation tank (-1979)

Boilers with accumulation tank (1980-)

Boilers without accumulation tank (1980-)

IEF residential log wood/wood chips,

2019

Pellet boilers / pellet stoves

1200

600

350

175

600

350

175

350

357

8000

4000

1900

4000

2402

9001

10890

1613

1952

2672

300

1000

500

389

317

253

190

127

882

588

736

335

312

950

475

370

301

240

181

121

838

559

699

318

296

930

465

362

295

235

177

118

820

547

684

312

290

1048

282

766

333

7049

931

466

7049

466

931

2560

466

Benzo

(b)

fluoran-

thene,

mg/GJ

926

61.8

1.3

Benzo

(k)

fluoran-

thene,

mg/GJ

119

632

39.1

1.3

Indeno

(1.2.3-

c,d)

pyrene,

mg/GJ

1092

35.4

1.2

114

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

08-12-2021

Astma-Allergi Danmark ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen - Høringssvar:

Bemærkninger til brændeovne j.nr. 2021-8628 (Astma-Allergi

Danmark)

121599

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (Astma-Allergi

Danmark)

Høringssvar - Astma-Allergi Danmark

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121599 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (Astma-Allergi Danmark) ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

Astma-Allergi Danmark ([email protected])

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 (Astma-Allergi Danmark)

08-12-2021 09:21

Høringssvar - Astma-Allergi Danmark.pdf;

Se venligst vedlagte høringssvar.

Venlig hilsen

Astma-Allergi Danmark

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 121599 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Astma-Allergi Danmark ] --

8.dec. 2021

Høringssvar fra Astma-Allergi Danmark vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at

vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder), j.nr.

2021-8628.

Astma-Allergi Danmark har med interesse læst udkastet til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse og

takker for muligheden for at kommentere på udkastet. Astma-Allergi Danmark har følgende kommentarer.

Astma-Allergi Danmark er bekymrede for forureningen fra brændefyring, som ifølge Miljø- og Fødevareministeriet

er den største danske kilde til udledning af partikler. De fine partikler fra brændeovnsrøg er skadelige og årsag til

luftvejssygdomme, fx astma og KOL, og derudover forværrer røgen astmaen hos dem, der allerede er ramt af

sygdommen. I Danmark er partikler fra brændefyring årligt årsag til ca. 550 for tidlige dødsfald, ifølge beregninger

fra DCE, Nationalt center for miljø og energi, og WHO klassificeres brændefyring i boliger som en af de største

miljø- og sundhedsmæssige udfordringer i dag. Det understreger nødvendigheden af effektive indsatser for at

nedbringe luftforurening fra brændeovne.

Astma-Allergi Danmark finder det positivt, at man fra regeringens side sammen med Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Enhedslisten tager initiativ til at forbedre luftkvaliteten. Det er et skridt i den rigtige retning,

at man nu vil give kommunerne mulighed for at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatser, som er installeret

før d. 1. juni 2008, men Astma-Allergi Danmark finder ikke ændringen tilstrækkelig.

Vi ved fra vores medlemmer med astma og KOL, at de er meget generede. Udviklingen mod mindre

partikeludledning går for langsomt. Vi vil derfor endnu engang opfordre til, at der indføres strammere lovgivning

på området, fx ved at man som minimum i den nærmeste fremtid inddrager andre typer af fyringsanlæg, såsom

kedler, kakkelovne og pillefyr. Astma-Allergi Danmark mener, at man optimalt skal væk fra at bruge brændefyring

som opvarmningskilde i private hjem, for at reducere partikeludslippet fra brændeovne og pejseindsatse. Selv

moderne brændeovne, der lever op til brændeovnsbekendtgørelsen, er ikke fri for luftforurening og kan lokalt

bidrage til massiv partikeludledning sammenlignet med andre varmekilder. Det kan især udgøre et problem for

borgere i tæt bebyggede områder, hvor brændeovnsrøgen kan genere naboerne. Hertil vil vi som i tidligere

høringssvar på brændeovnsområdet, henvise til erfaringer fra Skåne, hvor kommunerne er inddelt i bestemte

sundhedszoner. I nogle zoner med tæt bebyggelse er det ikke tilladt at bruge brændeovne som primær

opvarmning, men må bruges til hygge max to gange om ugen á fire timer under hensyntagen til naboerne.

I udkastet til lovforslaget henvises til at 55% af landets brændeovne og pejseindsatser, som kan blive omfattet af

ordningen, er beliggende i områder med fjernvarme eller naturgas. Af de 55% kan folk selv vælge, om man vil

nedlægge det eksisterende brændeovn eller pejseindsats eller udskifte til nyere. Ved udskift til en nyere

brændeovn, vil brændeovnsrøg ikke blive mindsket i så vidt omfang, som Astma-Allergi Danmark ønsker. Astma-

Allergi Danmark finder det derfor ikke ambitiøst nok, at der i dette lovforslag gives muligheden for at erstatte med

en ny brændeovn eller pejseindsat.

Astma-Allergi Danmark vil derfor opfordre til, at ordningen på sigt ikke kun bør omfatte brændeovne og

pejseindsatser etableret før den. 1. juni 2008. Samtidig vil Astma-Allergi Danmark opfordre til, at ordningen

evalueres, for at få indsigt i, om den har en påviselig effekt, og der bør afsættes de fornødne midler hertil

Med venlig hilsen

Astma-Allergi Danmark

Anne Holm Hansen, Direktør

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

06-12-2021

Søren Magnussen ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected]); Maria Lind

Hansen (Sagsbehandler, Bæredygtigt miljø og produktion)

Dansk Fjernvarme, Søren Magnussen - Høringssvar:

Bemærkninger til lovforslag til ændring af lov om

miljøbeskyttelse vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628

119832

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Dansk Fjernvarme høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-

8628

Dansk Fjernvarme høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-

8628

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 119832 -- BILAG 1 -- [ Dansk Fjernvarme høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected]), Maria Lind Hansen ([email protected])

Nicolai Kipp ([email protected]), John Tang ([email protected])

Søren Magnussen ([email protected])

Dansk Fjernvarme høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628

06-12-2021 10:34

Dansk Fjernvarme høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628.pdf;

Kære MIM

Hermed Dansk Fjernvarmes høringssvar vedr. ”lovforslag til om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til

fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af

visse fyringsanlæg i visse områder)”

Med venlig hilsen

Søren Magnussen

- Senior Konsulent

Mobilnr.: +4529819037

Dansk Fjernvarme · Danish District Heating Association · Merkurvej 7 · DK-6000 Kolding & Vester Farimagsgade 1,

5.sal · DK-1606 København K · Tlf. +45 7630 8000 · www.danskfjernvarme.dk

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 119832 -- BILAG 2 -- [ Dansk Fjernvarme høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628 ] --

Fjernvarmens Hus

Høringssvar sendt til

[email protected]

Høringssvar vedr. brændeovne j.nr. 2021-8628

Danske Fjernvarme – Høringssvar

Dansk Fjernvarme takker for modtagelsen af høringsbrev og ”lovforslag

til om ændring af

lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrel-

sens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsan-

læg i visse områder)”

Dansk Fjernvarme anerkender lovforslaget formål og intentioner i forhold til at der er mil-

jømæssige udfordringer, ved brug af ældre brændeovne i områder, der er udlagt til kol-

lektiv varmeforsyning. Den kollektive varmeforsyning betyder at langt de fleste boliger har

vandbårent varmesystem, stabil varmeforsyning fra enten fjernvarme eller naturgas og

det synes umiddelbar unødvendigt at have en sekundær varmekilde, med uheldige miljø-

mæssige konsekvenser og ineffektiv energiudnyttelse.

Vurderet effekt af lovforslaget

Dansk Fjernvarme medlemmer leverer energieffektiv, grøn og billig fjernvarme til 3,6 milli-

oner danskerne. Brugen af brændeovne i kollektiv varmeforsynede områder med fjern-

varme er begrænset da fjernvarmen i langt de fleste tilfælde vil være billigere at bruge

end brændeovn og betragtes som grøn opvarmning. Modsat områder med naturgas hvor

brændeovnen kan antages at være grønnere end brugen af fossil gas.

Lovforslaget vil skabe incitament for at boligejerne enten skifter ud eller skrotter helt

brændeovnen og her er det vores vurdering, at flere i fjernvarmeområder vil helt nedtage

brændeovnen modsat i naturgasområderne, hvor de aktuelle oplevede priser på naturgas

opvarmning, vil være afgørende for effekten vil være investeringer i nye brændeovne.

Sandsynligvis vil lovforslaget og dens udmøntning have mest effekt i fjernvarmeområder

hvor varmen i det vandbårne radiator system er billig, nem og grøn. Derfor håber Dansk

Fjernvarme at lovforslaget vil have den effekt, at der vil være lang færre brændeovne i

fjernvarme områder, med en positiv miljøeffekt for luftkvaliteten i tæt bebyggede områder

og her især i tæt/lav og rækkehuse. Samlet set vurderer Dansk Fjernvarme at lovforslaget

vil også vil betyde, at der vil blive leveret større mængde varme fra i fjernvarmeproduktio-

nen.

I områder med naturgas vil der med høje gaspriser være en besparelse ved at installere

ny brændeovn og brugen af brændeovnen vil kunne betragtes som mere grøn end bru-

gen af naturgas, selvom det vil føre til øget partikelforurening Øget udbygning af fjern-

varme vurderes til automatisk at medføre et fald af brug af brændeovne, da

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

6 december 2021

Side 1/2

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

omkostningerne til fjernvarmeforbruget vil være i økonomisk ligevægtigt eller billigere end

brug af brændeovn.

Der findes en del bygninger hvor brændeovne blive anvendt som primær opvarmning

grundet manglende vandbårent varmesystem og her fungerer brændeovnen vigtig sup-

plement til elvarme.

Har kan den meget hyppigere anvendelse af brændeovnen kan her være kilde til stor lo-

kal luftforurening. Årsagen hertil er at det er uforholdsmæssigt bekosteligt at omlægge til

fjernvarme eller luft/vand VP. Der bør således lave lovmæssige foranstaltninger med der-

til støtteordninger, så der kan blive incitament for at de sidste danske bygninger til at blive

installeret med vandbårent varmesystem. Dette vil efter vores vurdering vil have en stor

miljømæssig effekt.

Brugen af biomasse i brændeovne

Den anvendte biomasse i de danske brændeovne er ikke en energieffektiv eller miljø-

mæssig forsvarlig anvendelse af biomasse. Den biomasse der skal bruges i den danske

varmeforsyning blive bedst brugt i de danske varme og kraftvarmeværker, der udnytter

biomasse lang mere energieffektivt og miljømæssigt forsvarligt.

Derfor er det hensigtsmæssigt at nedbringe brugen af biomasse i det danske brænde-

ovne. Derudover mener Dansk Fjernvarme at anvendelse af brænde i danske brænde-

ovne, bør som minimum leve op til de samme bæredygtighedskrav, som biomasse an-

vendt til energiproduktion i danske varme og kraftvarmeværker.

Understøttende aktiviteter for at nedsætte miljøpåvirkningen fra brændeovne

Med lovforslaget får kommuner mulighed for at forbyde ældre brændeovne i områder

med kollektivt varmeforsyning. Nyere brændeovne vil teknisk set sikre nedsat partikelfor-

urening. Det kunne overvejes at der i forbindelse med ikrafttræden af lovforslaget og den

kommunale udmøntning, at der igangsættes aktiviteter der også sikrer en bedre anven-

delse af brændeovne ved eks. at sikre at brugerne fyrer efter tre grundlæggende princip-

per; tørt brænde ≥ 20 % fugt, tilstrækkelig lufttilførsel og høj temperatur.

Nye brændeovne sikrer med andre ord ikke mindre luftforurening, det bør overvejes at

igangsættes supplerende tiltag, der sikrer at brugerne af brændeovne ikke fyrer uhen-

sigtsmæssigt. Der kunne være i form af vejledninger og informationskampagner for at

sikre rigtig anvendelse af brændeovne generelt set.

Med venlig hilsen

Søren Magnussen,

Seniorkonsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Mobil +45 29 81 90 37

Side 2/2

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

26-11-2021

Barbara Westengaard ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Dansk Ejendomsmæglerforening - lovforslag om ændring af lov

om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områd

114674

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områd

Høringsbrev DOKUMENT IKKE MEDTAGET

Udkast_Lovforslag DOKUMENT IKKE MEDTAGET

Høringsliste DOKUMENT IKKE MEDTAGET

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 114674 -- BILAG 1 -- [ Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til … --

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

Barbara Westengaard ([email protected])

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i

visse områd

Sendt:

26-11-2021 18:02

Bilag:

Høringsbrev.pdf; Udkast_Lovforslag.pdf; Høringsliste.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Miljøministeriet,

Tak for nedenstående e-mail vedr. høring af lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har flg. generelle bemærkning til forslaget:

1. DE anser generelt set, at det er en ulempe, såfremt der ikke hersker de samme regler for fyringsanlæg overalt i

landet. Det vil blive langt mere uoverskueligt og ugennemsigtigt, såfremt kravene varierer fra kommune til

kommune, og både borgerne, virksomhederne, myndigheder og andre professionelle parter vil få svært ved at

gennemskue reglerne og vide, hvad der gælder for den enkelte ejendom og det enkelte fyringsanlæg. Det ses

desuden ofte, at der vil forekomme store forskelle i hvordan de enkelte kommuner varetager/forvalter

reglerne, hvilket også kan give lokale uoverensstemmelser.

Endelig anses det, at reglerne i bekendtgørelse nr. 1449/2021 om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg (ejerskiftebekendtgørelsen) er tilstrækkelige til at varetage de ønskede miljømæssige mål.

DE kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Herudover har DE flg. bemærkninger til forslagets indhold:

2. Bemyndigelsen i den nye bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 13 bør præciseres yderligere. På nuværende tidspunkt

fremgår det blot, at ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i et møde kan vedtage

forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder mv. Ordlyden af denne

bemyndigelse er meget bred og bør i stedet begrænses til de fyringsanlæg og områder, som omtales i

lovforslagets bemærkninger side 3. Det vil sige, at i stedet for angivelse af ”visse

fyringsanlæg”

bør der fremgå

”fyringsanlæg

installeret før den 1. juni 2008”.

Herudover bør ”i

visse områder”

erstattes med ”i

områder med

fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning”.

Af bemærkningerne fremgår det desuden, at det er hensigten, at den pågældende bemyndigelse alene vil

være begrænset hertil ”i

første omgang”.

Herudover fremgår det videre på side 4, at

”Den

foreslåede bemyndigelse rummer imidlertid mulighed for, at miljøministeren på et senere tidspunkt kan

beslutte at skærpe det påtænkte alderskrav (installationstidspunkt) samt alternativt fastsætte et

partikeludledningskrav for hvilke fyringsanlæg, der skal udskiftes eller nedlægges.

Endvidere rummer bemyndigelsen mulighed for, at miljøministeren kan beslutte at udvide den påtænkte

områdeafgrænsning til at omfatte områder uden mulighed for tilslutning til fjernvarme eller naturgas til

individuel opvarmning.

Miljøministeren vil dog kun kunne udnytte bemyndigelsen på disse måder, hvis det vurderes miljø- eller

sundhedsmæssigt hensigtsmæssigt, eller hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks

eksisterende og fremtidige EU-retlige eller internationale forpligtelser i forhold til luftkvalitet og mål om

reduktion af de partikelemissioner fra danske forureningskilder, herunder et større bidrag til opfyldelsen af de

eksisterende danske reduktionstilsagn efter NEC-direktivet.”

Det vil sige, at der med det foreliggende forslag i yderste konsekvens gives bemyndigelse til på sigt at

udstede regler om udskiftning/nedlæggelse af alle fyringsanlæg. Denne bemyndigelse er ifølge DE for bred,

da det ikke fremgår tydeligt, hvad de fulde konsekvenser ved lovforslaget vil være, og da det må være

tilstrækkeligt med en bemyndigelse som foreslået.

3. I forhold til fremskaffelse af prøvningsattester skal man være opmærksom på flg.:

a. Der er allerede forløbet mere end 10 år fra kravet om prøvningsattest blev indført, hvorfor

opbevaringspligten for en række fyringsanlæg er udløbet.

b. Jf. brændeovnsbekendtgørelsen er det den person, der lader et fyringsanlæg installere og tilslutte, der

har pligt til at opbevare prøvningsattesten, så længe personen er ejer af anlægget. Dette betyder, at

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

hvis huset har været handlet i mellemtiden, er der reelt ikke nogen, der har opbevaringspligten.

c. Det er ikke alle forhandlere og producenter, der fortsat eksisterer og/eller vil være behjælpelig med at

fremskaffe prøvningsattester.

d. Det er i flere områder forbundet med store vanskeligheder at finde en skorstensfejer, som vil/kan/har

tid til at udarbejde erklæringer i forbindelse med ejerskifteordningen. Det må derfor forventes, at der

vil være tilsvarende vanskeligheder i forbindelse med den nye ordning.

4. Det fremgår ikke tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan reglerne skal håndteres i praksis ude i

kommunerne. Det fremgår øverst på side 9, at ”…

kommunalbestyrelsen skal føre kontrol og tilsyn med

ordningen”.

Samtidig fremgår det længere nede på siden, at ”Kommunalbestyrelsen

vil derimod ikke have

mulighed for at pålægge borgerne indberetnings- eller oplysningspligter.”

Det forekommer vanskeligt at kunne

føre kontrol og tilsyn med en ordning, hvor man ikke må pålægge borgerne en indberetnings- eller

oplysningspligt herom. Hvordan skal kommunen kunne kontrollere, at ordningen overholdes, hvis de ikke må

bede om at få oplysninger herom fra borgerne?

5. Det fremgår ikke tydeligt, hvordan det på sigt sikres, at kommunerne udelukkende vedtager regler om

udskiftning/nedlæggelse af fyringsanlæg, hvor der er en miljømæssig begrundelse herfor – samt hvordan

dette dokumenteres overfor de berørte borger.

6. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom en ejendom er beliggende i et område, hvor der er adgang til

fjernvarme eller naturgas, er det forbundet med store omkostninger for den enkelte ejer at skifte til en sådan

opvarmningsform, hvis brændeovnen er den eneste opvarmningskilde på nuværende tidspunkt. Udgiften vil

især forekommer uproportionelt høj for f.eks. sommerhuse, som ikke anvendes og har brug for opvarmning

hele året.

7. I ejerskiftebekendtgørelsen er der fsva. de nationale regler indsat diverse undtagelser for både fyringsanlæg

og ejerskifter, hvor kravet om udskiftning/nedlæggelse ikke finder anvendelse, se § 2. Det bør sikres, at der

laves tilsvarende regler på kommunalt plan, såfremt forslaget vedtages. Dette lægges der også delvist op til i

forslagets bemærkninger, se side 8, men det fremgår ikke tydeligt, at der vil være ensartethed i forhold til

reglerne i ejerskifteordningen, hvilket er ønskeligt.

8. Det fremgår af bemærkningerne side 11, at ”…

kommunalbestyrelsen alene skal foretage digital annoncering

af dennes lokale forskrifter.”

DE anser, at dette rummer meget stor risiko for, at den enkelte borger ikke

opdager, at de har pligt til at udskifte/nedlægge fyringsanlægget. Det fremgår af BBR-meddelelsen, om der på

ejendommen er et fyringsanlæg, ligesom der opkræves skorstensfejerbidrag over ejendomsskattebilletten i

langt de fleste kommuner. Det bør derfor være muligt for kommunerne at rette direkte henvendelse til alle de

bygningsejere, hvor det fremgår af kommunernes registreringer, at der forefindes et eller flere fyringsanlæg.

Det kunne f.eks. være sammen med fremsendelse af ejendomsskattebilletten, evt. blot en generel orientering

om, at man kan få mere information på en given hjemmeside. Alternativt kunne overholdelse af reglerne

påses af de lokale skorstensfejere i forbindelse med de ordinære besøg på ejendommen, hvorefter borgeren

kunne få direkte besked af skorstensfejeren om, at fyringsanlægget skal udskiftes/nedlægges. Endelig kunne

man også overveje at indføre regler om, at brændeovne mv. skal oprettes som et ”teknisk anlæg” på BBR, og

at det herefter er skorstensfejeren, der har pligt til – igen i forbindelse med næste ordinære besøg på

ejendommen – at indberette anlægget til BBR, hvorefter ejendomsejeren har pligt til at ændre/afmelde,

når/hvis der sker ændringer.

9. Det fremgår af side 12 øverst, at fristen for udskiftning/nedlæggelse ikke

bør

fastsættes til mindre end 12

måneder. Dette bør for god ordens skyld rettes til, at fristen ikke

kan

fastsættes til mindre end 12 måneder.

10. Fsva. bemærkningernes afsnit ”5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.” anføres

det på side 14, at ”Omkostningen

til evt. lukning af ildstedet forventes at være gennemsnitligt 5.000 kr.”.

Der

vil dog i denne forbindelse desuden være omkostninger til tilslutning til fjernvarme eller naturgas – eller

anden alternativ opvarmningskilde.

11. I samme afsnit fremgår det på side 15, at ”Den

påtænkte udmøntning af lovforslaget vurderes ikke at have

betydelige administrative konsekvenser for erhvervslivet.”

DE anser ikke, at dette er korrekt. Det pågældende

regelsæt vil have store administrative (og økonomiske) konsekvenser for blandt andet

ejendomsmæglerbranchen, idet spørgsmålet om fyringsanlæggets lovlighed efter den konkrete kommunes

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

regler, vil være et forhold, der skal undersøges af ejendomsmægleren, hver gang der tages en ejendom til salg

med et eller flere fyringsanlæg. Samtidig er der risiko for, at den ejendomsmægler, der medvirker til salget af

en ejendom inkl. et fyringsanlæg, som skal nedlægges/udskiftes ifølge den pågældende kommunes regler, kan

ifalde erstatningsansvar, såfremt oplysningen herom ikke er fremkommet i forbindelse med salget af

ejendommen, og køberen af ejendommen efterfølgende klandrer ejendomsmægleren for dette. Tilsvarende

erstatningspligt og undersøgelsespligt kan tænkes at forekommer for andre erhvervsdrivende så som

arkitekter, håndværkere, advokater, administratorer mv.

Med venlig hilsen

Barbara Westengaard-Hildinge

Advokat og ejendomsmægler MDE

Dansk Ejendomsmæglerforening, Juridisk- og mæglerfaglig afdeling

Direkte tlf.nr.: 32 64 45 77

Læs hvordan, hvorfor og hvornår vi behandler dine personoplysninger i vores

Persondata- og cookiepolitik.

Fra:

Helle Winther <[email protected]>

Sendt:

3. november 2021 09:44

Cc:

Maria Lind Hansen <[email protected]>

Emne:

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i

visse områder) i

Til høringsparter

Hermed sendes udkast lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i høring.

Høringsfristen er onsdag den 8. december 2021.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med kopi til Maria Lind Hansen,

[email protected].

Venlig hilsen

Helle Winther

Fuldmægtig | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 22350167 |

[email protected]

Du kan få nyheder om ny miljøteknologi og MUDP-ansøgningsrunder direkte i din mailboks.

Tilmeld dig her:

https://ecoinnovation.dk/

Miljøministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

16-11-2021

Foreningen af Rådgivende Ingeniører ([email protected])

Helle Winther (Sagsbehandler, Bæredygtigt miljø og produktion)

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i

107041

2021 - 963

Helle Winther

SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 107041 -- BILAG 1 -- [ SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigels… --

Helle Winther ([email protected])

Foreningen af Rådgivende Ingeniører ([email protected])

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder) i

Sendt:

16-11-2021 11:23

Til:

Fra:

Titel:

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Helle Winther <[email protected]>

Sendt:

3. november 2021 09:44

Cc:

Maria Lind Hansen <[email protected]>

Emne:

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i

visse områder) i

Til høringsparter

Hermed sendes udkast lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i høring.

Høringsfristen er onsdag den 8. december 2021.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med kopi til Maria Lind Hansen,

[email protected].

Venlig hilsen

Helle Winther

Fuldmægtig | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 22350167 |

[email protected]

Du kan få nyheder om ny miljøteknologi og MUDP-ansøgningsrunder direkte i din mailboks.

Tilmeld dig her:

https://ecoinnovation.dk/

Miljøministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

03-11-2021

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

Helle Winther (Sagsbehandler, Bæredygtigt miljø og produktion)

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i

98855

2021 - 963

Helle Winther

SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 98855 -- BILAG 1 -- [ SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse … --

Helle Winther ([email protected])

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder) i

Sendt:

03-11-2021 15:18

Til:

Fra:

Titel:

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Camilla L. Kramme

Administrativ koordinator

Fra:

Helle Winther <[email protected]>

Sendt:

3. november 2021 09:44

Cc:

Maria Lind Hansen <[email protected]>

Emne:

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i

visse områder) i

Til høringsparter

Hermed sendes udkast lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i høring.

Høringsfristen er onsdag den 8. december 2021.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med kopi til Maria Lind Hansen,

[email protected].

Venlig hilsen

Helle Winther

Fuldmægtig | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 22350167 |

[email protected]

Du kan få nyheder om ny miljøteknologi og MUDP-ansøgningsrunder direkte i din mailboks.

Tilmeld dig her:

https://ecoinnovation.dk/

Miljøministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

03-11-2021

info cfu-net ([email protected])

Helle Winther (Sagsbehandler, Bæredygtigt miljø og produktion)

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i

98809

2021 - 963

Helle Winther

SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 98809 -- BILAG 1 -- [ SV Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse … --

Helle Winther ([email protected])

info cfu-net ([email protected])

SV: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse

fyringsanlæg i visse områder) i

Sendt:

03-11-2021 11:22

Til:

Fra:

Titel:

Kære Helle.

CFU har modtaget høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til

fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af

visse fyringsanlæg i visse områder).

Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Assistent

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail:

[email protected]

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Fra:

Helle Winther <[email protected]>

Sendt:

3. november 2021 09:44

Cc:

Maria Lind Hansen <[email protected]>

Emne:

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i

visse områder) i

Til høringsparter

Hermed sendes udkast lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i høring.

Høringsfristen er onsdag den 8. december 2021.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med kopi til Maria Lind Hansen,

[email protected].

Venlig hilsen

Helle Winther

Fuldmægtig | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 22350167 |

[email protected]

Du kan få nyheder om ny miljøteknologi og MUDP-ansøgningsrunder direkte i din mailboks.

Tilmeld dig her:

https://ecoinnovation.dk/

Miljøministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive

oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

05-12-2021

Skorstensfejerlauget ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Skorstensfejerlauget, Jan Sunds - Høringssvar: Bemærkning til

udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at

vedtage forskrifter om udskiftning/nedlæggelse af fyringsanlæg)

119535

2021 - 963

Maria Lind Hansen

Høringssvar fra Skorstensfejerlauget

Miljøministeriet - høringssvar 2021

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21. jan 2022

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 119535 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Skorstensfejerlauget ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Maria Lind Hansen ([email protected])

Skorstensfejerlauget ([email protected])

Høringssvar fra Skorstensfejerlauget

05-12-2021 09:47

Miljøministeriet - høringssvar 2021.docx;

Til Miljøministeriet.

På vegne af oldermand Jan Sunds hermed høringssvar fra Skorstensfejerlauget.

Venligst send kvittering for modtagelse til denne mail.

Med venlig hilsen

Vibeke Klitaa Jacobsen

____________________________________________________________________

Til høringsparter

Hermed sendes udkast lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse

områder) i høring.

Høringsfristen er onsdag den 8. december 2021.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med kopi til Maria Lind Hansen,

[email protected].

Venlig hilsen

Helle Winther

Fuldmægtig | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 22350167 |

[email protected]

Du kan få nyheder om ny miljøteknologi og MUDP-ansøgningsrunder direkte i din mailboks.

Tilmeld dig her:

https://ecoinnovation.dk/

Miljøministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 119535 -- BILAG 2 -- [ Miljøministeriet - høringssvar 2021 ] --

SKORSTENSFEJERLAUGET AF 11. FEBRUAR 1778

Oldermand Jan Sunds . Direkte tlf. 20 88 33 03

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12,

1216 København K

Gentofte, den 6. december 2021

Vedr.: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse

af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning

eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder)

Hermed fremsendes høringssvar fra Skorstensfejerlauget:

Skorstensfejerlauget vil påpege vigtigheden af, at historiske ildsteder, kakkelovne, masseovne, pejseindsatse,

åbne pejse, brændekomfur og pilleovne

ikke

bliver omfattet af den foreslåede lovgivning.

Vi vil desuden gøre opmærksom på, at f.eks. pejseindsatse fra før 2008 i Danmark udgør under 2% af den

samlede ildstedsbestand. Derfor vil det udgøre en ganske ubetydelig miljøgevinst at medtage

pejseindsatserne i den kommende ordning sammenholdt med det betragtelige arbejde, der vil være ved at

aldersbestemme disse. Vi taler ud fra de erfaringer vi (Skorstensfejerlauget) pt gør med den nuværende

ejerskiftelov omkring ildsteder fra før 2003.

Endelig vil nedlæggelse/udskiftning af pejseindsatse i samtlige tilfælde medføre store udgifter for borgeren,

da der jo er tale om indbyggede/indmurede installationer.

Skorstensfejerlauget vil påpege vigtigheden af, at der indføres en form for ”brændeovns- kørekort” til alle nye

brændeovnsbrugere. Her vil Skorstensfejerlauget være den oplagte samarbejdspartner hvad dette angår.

Da det er vigtigt, at så mange borgere får kendskab til både udkast og endelig forskrift, vil Skorstensfejerlauget

opfordre til at både udkastet og den endelige kommunalforskrift ikke kun annonceres digitalt, men også i den

trykte presse, da der stadig er mange, der ikke er fortrolige med det digitale Danmark.

Skorstensfejerlauget finder, at estimatet for udgifter til

at udskifte

ildsteder i selve lovforslaget er sat meget

lavt.

Skorstensfejerlauget er meget interesseret i at vide, hvordan man har tænkt sig at få ordningen til at virke,

samt hvilken rolle man har tiltænkt Skorstensfejerlaugets medlemmer? Særligt fordi der i bemærkninger til

lovforslaget står ”Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke have mulighed for at pålægge borgerne

indberetnings- eller oplysningspligt” og at der står, at kommunerne skal føre kontrol og tilsyn.

Skorstensfejerlauget har stor interesse i at være med til at formulere Miljøstyrelsens retningslinjer til KL

vedrørende den foreslåede lovgivning. Desuden vil det være oplagt, at vi bliver en del af det luftpartnerskab,

der skal etableres i den forbindelse. Skorstensfejerlauget ønsker også at blive inddraget i arbejdet omkring

fastsættelse af dokumentationskrav for emissions- og partikelreducerende udstyr.

Følgende iagttagelser skal med:

Miljøministeriet skriver at alle ildsteder installeret efter 2008 har en prøvningsattest. Dette er ifølge krav i

BEK. NR. 1432 AF 11 DEC. 2007

ikke

korrekt.

/2.

Skorstensfejerlaugets Sekretariat . Ermelundsvej 126, st . 2820 Gentofte . Tlf. 60 16 20 20

E-mail .

[email protected]

. www..skorstensfejerlauget.dk

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

SKORSTENSFEJERLAUGET AF 11. FEBRUAR 1778

Oldermand Jan Sunds . Direkte tlf. 20 88 33 03

Den, der lader et ildsted opstille, har ifølge bekendtgørelse 1432 kun pligt til at gemme den underskrevne

prøvningsattest i op til 10 år. Dette samt det faktum, at mange ikke husker at gemme deres papirer, medfører

at det ofte kun er skorstensfejeren, der ligger inde med oplysninger om hvornår ildstedet er opstillet og om

det på opstillingstidspunktet levede op til bekendtgørelse nr. 1432.

Afsnit 2.1.2 i bemærkninger til lovforslag side 7. sidste afsnit er som tidligere nævnt ikke korrekt:

Se undtagelser i Bek. 1432 § 3. stk. 2. ”Fyringsanlæg,

der uden hjælp af seriefremstillede præfabrikerede

sektioner opbygges på den pågældende ejendom eller bygges efter mål til en bestemt placering”

Stk. 3. Historiske fyringsanlæg som her er anlæg fra før 1940 og ikke som nu anlæg fremstillet eller bygget før

1920.

Stk. 3. Individuelt fremstillede kopier af historiske fyringsanlæg. Her er der også anvendt årstallet 1940 og ikke

som i dag 1920.

Vi mener derfor, at disse anlæg skal nævnes som selvfølgelige undtagelser i forhold til bekendtgørelse nr.

1449 af 17/6/2021.

Side 27 i Lovforslaget:

Økonomiske konsekvenser for borgerne:

”Hvis borgeren vælger at udskifte brændeovnen til en ny, vil der være en forbedret brændeøkonomi på ca. 10

pct. ved en ny brændeovn, som i nogen grad kan kompensere for investeringen i ny ovn, afhængigt af

brændeforbrug i husstanden.”

Skorstensfejerlauget mener, at dette ikke er korrekt. Den forbedrede brændeøkonomi er ud fra vores

vurdering på min. 30%. Dette ud fra de erfaringer vores kunder har med nye brændeovne.

Vi vil desuden henlede opmærksomheden på, at mange ældre i egen bolig er fritaget for digital post. En stor

del af disse ældre medborgere har formentlig et ildsted. Vil de få besked med almindelig post eller er de

fritaget fra ordningen?

Pilleovn og pejseindsatse bør nævnes i ”bemærkninger til lovforslaget” alle de steder, hvor man nævner

undtagelser fra ordningen.

På side 11 i ”bemærkninger til lovforslaget”: Kommunalbestyrelsen kan således eksempelvis ikke beslutte, at

et kolonihaveområde ikke skal være omfattet af de lokale forskrifter, hvis kolonihaveområdet er beliggende i

et af ministeren udpeget område.”

Skal det forstås således, at et bolig- eller kolonihaveområde er en del af ordningen, når det er placeret inde i

fjernvarme- eller gasforsynet område, selv hvis der ikke er eller bliver taget initiativ til, at disse boliger kan

modtage gas eller fjernvarme?

Endelig er det Skorstensfejerlaugets overbevisning, at den forventede samlede samfundsøkonomiske gevinst

ikke kun er usikker, den er endog meget usikker. Samtidig vil der med overvejende stor sandsynlighed ikke

kunne registreres en nedgang i antallet af sygedage og hospitalsindlæggelser som følge af denne lovgivning.

Dette alene fordi brændeovnenes bidrag til luftforureningen er forsvindende lille i forhold til den samlede

forurening.

/3.

Skorstensfejerlaugets Sekretariat . Ermelundsvej 126, st . 2820 Gentofte . Tlf. 60 16 20 20

E-mail .

[email protected]

. www..skorstensfejerlauget.dk

L 141 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

SKORSTENSFEJERLAUGET AF 11. FEBRUAR 1778

Oldermand Jan Sunds . Direkte tlf. 20 88 33 03

Skorstensfejerlauget vil med interesse følge det videre arbejde med lovforslaget, og vi stiller som nævnt gerne

vores ekspertise til rådighed, når det skal fastlægges, hvordan den kommende lovgivning skal tilrettelægges

og administreres ude i kommunerne.

Spørgsmål vedr. dette høringssvar kan rettes til:

Formand for Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg

Henrik B. Jensen

Skorstensfejermester

Tlf.: 2163 2502

Mail: [email protected]

Med venlig hilsen

Jan Sunds

Oldermand

Skorstensfejerlaugets Sekretariat . Ermelundsvej 126, st . 2820 Gentofte . Tlf. 60 16 20 20

E-mail .

[email protected]

. www..skorstensfejerlauget.dk