Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 141:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse geografiske områder).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 24.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er hr. Kasper Roug fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Hvert år ser vi desværre, at tusindvis af danskere dør for tidligt eller dør som følge af luftforurening. Nogle af de største kilder til den luftforurening er så trafikken og eksempelvis også brændeovne. Det er alvorligt, og derfor har vi også lavet en politisk aftale med støttepartierne i september 2021 om miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling. Den har vi indgået, bl.a. fordi vi ønsker grønne byer. Vi ønsker ikke kun grønne byer, hvor vi skal være nervøse for den luft, vi indånder; vi ønsker faktisk nogle grønne byer, hvor vi kan ånde frit.

Vi vil gerne med det her lovforslag give kommunerne mulighed for at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatse, som er produceret før juni 2008, og det skal ske i områder, hvor der er fjernvarme og naturgas og adgang til det. Det er de ældre brændeovne, som vurderes at have den største partikelforurening, og derfor skal den her indsats selvfølgelig også ligge der. Dette skridt skal lægges oven i en ejerskifteordning, som vi allerede har vedtaget, hvor en ny ejer af en bolig med en brændeovn, der er fra før år 2003, skal udskifte den. Ordningen trådte som bekendt i kraft i august 2021.

For rigtig mange mennesker udgør en brændeovn eller en pejs en kendt varmekilde i deres hverdag, men det gør en forskel for luftforureningen, hvor gammel den brændeovn eller pejs er, og jo nyere brændeovnen eller pejsen er, jo bedre er det for forbrændingen og dermed også partikeludledningen.

I fremtiden skal færre mennesker lide under luftforurening, og med det lovforslag, som vi fremsætter her, kommer vi nærmere det mål. Derfor bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget. Og jeg skal sige fra Radikale Venstre, at de også støtter lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra SF, og jeg går ud fra, at det er hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak. Og tak til min socialdemokratiske kollega for ganske fint at gennemgå, hvad sagen går ud på. Det her er jo en udmøntning af den aftale, vi lavede, som skal sikre mindre forurening i byerne og særlig også, at vi alvor lever op til de EU-direktiver, bl.a. NEC-direktivet, som vi er forpligtet til. Og der har de her partikler fra de gamle brændeovne bare ekstremt stor betydning. Så det er dejligt, at vi nu endelig får lavet den her aftale, altså får indført den lov, der giver den her bemyndigelse, så kommunerne kan tage de her skridt. Vi så jo gerne, at vi fik mange flere miljø- og nulemissionszoner rundtomkring i byerne, særlig der, hvor man bor tæt, fordi vi bare kan se, hvor meget luftforureningen koster af liv for de borgere, der bor i byerne.

Så vi støtter selvfølgelig fuldt op om den aftale, vi selv har været med til at indgå.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så springer vi tilbage i ordførerrækken og giver ordet til hr. Jacob Jensen fra Venstre. Værsgo.

Jeg takker formanden og beklager, jeg lige kom 5 sekunder for sent. Det gik lige lidt hurtigt. Men tak for ordet. Så kan jeg jo ikke sige, at jeg har hørt den socialdemokratiske ordførers indledning, men den var formodentlig udmærket, al den stund at det plejer det jo at være, når vi har de her snakke om brændeovne. Det er jo ikke første gang, vi har den diskussion.

Derfor kan jeg også sige, at vi i Venstre er positive over for at give kommunerne en mulighed for at kigge på de her brændeovne fra før 2008, for der er jo ikke nogen tvivl om, at det er de ældste brændeovne, som har de største problemer i forhold til partikelforurening, som – hvad også SF's ordfører var inde på – er en udfordring mange steder, ikke mindst i de tættere bebyggede områder. Renere luft er jo lig med også højere livskvalitet og bedre folkesundhed, og det er selvfølgelig helt centralt, tror jeg, for os alle sammen. Så det, at det bliver en mulighed, er meget vigtigt for os, for der er selvfølgelig forskelle mellem, kan man sige, de større byområder med den større koncentration og så måske de dele af landet, hvor der er længere mellem de enkelte huse og dermed også de enkelte brændeovne. Så den fleksibilitet, der er i det kommunale selvstyre, er jo noget, vi som bekendt i Venstre vægter højt.

Så jeg vil i udgangspunktet stille mig rimelig positivt over for det her initiativ, men vi har selvfølgelig nogle spørgsmål, som vi også gerne vil have afklaret i udvalgsbehandlingen, eksempelvis det, at vi jo allerede har et setup omkring udskiftning i forbindelse med ejerskifte. Der er jo et setup også rent administrativt omkring det; det kender man. Nu skal man så til at lave et nyt setup, og om det er den klogeste måde at gøre det på, ved jeg ikke, for hvordan vil det være i forhold til brændeovnsejere, som så kommer til at få en ekstraudgift – det kan være i størrelsesordenen måske 10.000-20.000 kr. eller deromkring – ved at de bliver tvunget, hvis der er en kommune, der vælger at bruge den her mulighed? Lægger man op til at lave nogle tilskudsmuligheder eller nogle kompensationsmuligheder eller andet for de mennesker, da vi i hvert fald fra Venstres side ikke ønsker, at det skal være dyrere at være dansker?

Hvordan vil det være i forhold til kommunerne? De skal jo også administrere den her opgave, sådan som det bliver lagt op til her. Det vil også kræve et eller andet, og har man tænkt sig at kompensere kommunerne i en eller anden forstand? Hvor mange kommuner er det så forventningen, det drejer sig om? Det er ikke sikkert, man har været ude at spørge dem alle sammen, men det kan være, at man har en fornemmelse af det. Altså, hvad er det for en størrelse, vi snakker om, hvad er det for en effekt, man forventer der kommer ud af det her? Det er jo også noget af det, vi lægger meget vægt på, altså at vi får en effekt for den indsats, der bliver gjort, så vi ikke, om man så må sige, går i den forkerte retning og bruger en masse administrativt krudt på noget, der måske giver en beskeden eller slet ikke nogen effekt. Og hvad så, hvis man så ikke lever op til det her? Er det så en indberetningspligt, man får som borger, og hvis man ikke lever op til det, hvad er det så for en sanktion, man i øvrigt kan imødese?

Så der er selvfølgelig nogle forskellige spørgsmål, og nu har jeg stillet dem her, og så kan det være, der er nogen, der vil reflektere over det. Ellers vil vi i hvert fald stille dem i udvalgsbehandlingen, og så må vi jo se, hvordan svarene lyder i den sammenhæng. Men vi er som sagt positive, som forslaget ligger, og glæder os til at få det behandlet nærmere i udvalget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Det er hr. Henning Hyllested i dag, går jeg ud fra. Værsgo.

Tak for det. Ja, der bliver lavet nogle gevaldige spring i ordførerrækken, men pyt nu med det. Som der allerede er blevet redegjort for, udspringer det her lovforslag jo af en aftale, som vi har mellem regeringen og støttepartierne, om grønne byer og en hovedstad i udvikling, som det hedder. Det er meningen med lovforslaget, at kommunerne hermed får en bemyndigelse til at kræve, at man udskifter eller nedlægger brændeovne i områder, som opvarmes med fjernvarme eller naturgas, og det gælder brændeovne, som er installeret før den 1. juni 2008.

Det er alt sammen meget godt; det er et skridt i den rigtige retning, om end et lille skridt efter vores mening. Det får først og fremmest betydning for de større byområder med henholdsvis fjernvarme og naturgas – og måske i virkeligheden især København. Man kan sige: Kunne vi ikke gøre det lidt bedre? Kunne vi ikke komme lidt længere? Det kunne vi så ikke med den her aftale. Det virker, som om vi indimellem – det gælder også de dele af aftalen, vi tidligere har behandlet, om nulemissionszoner og miljøzoner osv. – skal passe på, at vi ikke kommer til at træde nogen over tæerne alt for hurtigt. Og det er så det, vi står med.

Fra Enhedslistens side presser vi på for at få et lidt højere tempo på det her, men som sagt er det et skridt i den rigtige retning – et lille skridt – så det stemmer vi selvfølgelig for i den sidste ende. I betragtning af at der er ca. 700.000 brændeovne i det her land, hvoraf 55 pct. ganske vist ligger i byområder, synes vi måske at vi godt kunne have taget lidt større skridt. Men det har vi valgt ikke at gøre med den her aftale, og vi stemmer som sagt for forslaget.

Vi bemærker trods alt også, at der i lovforslaget indgår muligheden for en senere udvidelse og skærpelse af nogle af de her bestemmelser og krav til installationstidspunkt. Og man må formode, at det jo altså bliver brændeovne, som er installeret senere end den 1. juni 2008, og også, må man forvente, skærpede krav til udledninger, i hvert fald så vidt jeg kan læse det ud af bemærkningerne, og også, at man får muligheden for en geografisk udvidelse, så det også bliver andre områder end blot dem, som har mulighed for fjernvarme- og naturgasopvarmning, og dermed bevæger vi os altså også uden for byområderne. Det ser vi gerne; det ville være et rigtig godt skridt. Der er allerede redegjort for, hvor stort et problem det er med brændeovne, og hvor kæmpestort et sundhedsproblem det er med partikeludledningen fra brændeovne. Så med de bemærkninger kan jeg meddele, at vi altså stemmer for lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Der er jo ikke noget mere hyggeligt end at tænde op, læse en bog og drikke en kop varm kakao dér i brændeovnens skær. Det er der så også rigtig mange, der gør i Danmark. Vi hygger. Men luftforureningen fra de omkring 700.000 brændeovne og pejse udleder en masse og udgør faktisk hele 40 pct. af vores nationale partikelforurening, som jo samlet set kun er på ca. 25 pct., eftersom resten desværre kommer fra udlandet. Faktisk dør ca. 400 danskere hvert år på grund af forurening fra vores brændeovne, og så er det ligesom knap så hyggeligt. Det er også derfor, vi har forpligtet os til at reducere partikeludledninger med 55 pct. i 2030 set i forhold til 2005. Det er den menneskelige og miljømæssige del af det.

Ser vi på den økonomiske del, vil alene det her lovforslag, hvis alle kommuner tilsluttede sig det, give en samlet samfundsøkonomisk gevinst på op mod 4 mia. kr. i 2040 på grund af færre dødsfald, færre indlæggelser og færre sygedage. Det oplyser man selv i lovforslaget. Så hvorfor ikke bare komme i gang?

Jeg tvivler dog lidt på nogle af tallene, som lovforslaget bygger på. Der er tale om meget usikre skøn. Hvor meget giver den her lov i forhold til vores reduktionsmål i det hele taget? Hvis vi udfordrer det i forhold til at nå vores mål, hvad er den samlede plan så? For det er et af de argumenter, der bliver brugt. Vi er selvfølgelig også nødt til at have en drøftelse at den her alt andet lige-betragtning, mange lovforslag p.t. har det med at praktisere. Hvor mange dør f.eks. om året på grund af manglende hygge? Hvis vi hver gang ser isoleret på tingene, kan vi lige så godt forbyde sukker, cigaretter og alkohol, og jeg kan så forstå, at der er nogle, der gerne vil forbyde cigaretterne allerede nu. Men hvad så med stressen? Kan folk ikke bare holde op med det, for det koster jo også på bundlinjen? Hold nu op med alle de forbud.

Det er samtidig noget rod med forskellige regler fra kommune til kommune, for hvor går grænserne egentlig? Ejerskifteordningen er vel også tilstrækkelig til, at vi når de ønskede miljømæssige mål – spørgsmålstegn. Hvis den er for slap, bør vi se på at justere den i stedet for at indføre endnu en ordning, f.eks. se på nogle incitamenter til at skifte, som en anden måde at opnå sundheds- og miljøeffekter på frem for at sige forbudt, forbudt, forbudt. Vi vil gerne være med til at se på ændringerne, altid. Så hvis vi i udvalgsbehandlingen skal overbevises om at stemme for, har vi også brug for at få nogle flere klare svar på, hvad effekten af den her lovgivning reelt er, og hvad den så bidrager med i forhold til vores reduktionsmål for partikeludledningen.

Endelig synes jeg også, at det er vigtigt lige at nævne i den tid, vi er i nu, at siden aftalen blev indgået, er vi kommet ind i en tid, hvor der godt kan blive brug for at få fyret op i brændeovnene for at holde varmen, og det er et tidspunkt, hvor man ikke nødvendigvis har råd til at udskifte brændeovnen. Måske skulle aftalepartierne lige overveje ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli i år en ekstra gang. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget L 141 går ud på at give kommunerne mulighed for at vedtage regler om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse geografiske områder. Det drejer sig selvfølgelig om brændeovne. Formålet er så at forbedre luftkvaliteten og begrænse partikelforureningen fra brændeovnene. Det ønsker regeringen så at gennemføre med et forbud mod brændeovne. Det er vi ikke enige i.

Det er hensigten, at den første udmøntning af bemyndigelsen alene vil blive udnyttet til at omfatte brændeovne og pejseindsatser installeret senest 1. juni 2008 i områder med fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning. Men med de prisstigninger, vi ser lige nu, på gas og flere steder på fjernvarme synes vi i Dansk Folkeparti, at det nærmest er at sparke til en, der ligger ned. Altså, vores el- og varmepriser ryger i vejret, og så vil regeringen ind at forbyde brændeovne. Det hænger jo slet, slet ikke sammen. Mange danskere holder jo i de her dage netop deres økonomi oppe, fordi de er så heldige at have en suppleringsmulighed i form af deres brændeovn.

Lovforslaget supplerer ejerskifteordningen, der trådte i kraft den 1. august 2021, som indebærer en pligt til at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatser produceret fra 2003 ved ejerskifte af fast ejendom. Ejerskifteforordningen udgør et landsdækkende initiativ, og det er et tiltag, der udskifter mange brændeovne, som derved bliver mere miljøvenlige. Men det her lovforslag, L 141, er Dansk Folkeparti imod. Også set i forhold til den situation, vi står i lige nu, er det jo netop helt, totalt forfejlet. Er regeringen ikke klar over, at vi står midt i en energikrise lige netop nu, hvor brændeovnene altså er en redning for rigtig mange mennesker, som ikke har råd til de varmekilder, der stiger så meget? Så DF kan ikke støtte forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det var den sidste ordinære taler i ordførerrækken, og dermed giver vi ordet til miljøministeren.

Først og fremmest tak for den positive modtagelse af lovforslaget her i salen i dag. Baggrunden er jo, at alt for mange danskere i dag dør for tidligt eller bliver syge på grund af luftforurening. Derfor har vi altså en opgave både som regering og som Folketing i at sætte ind over for det. Med lovforslaget giver vi kommunerne mulighed for at bekæmpe luftforureningen fra brændeovne lokalt. Det gør vi konkret, ved at man som kommune skal have mulighed for at forbyde gamle brændeovne, som er installeret før juni 2008, i områder, hvor der er fjernvarme eller naturgas.

Ifølge WHO er luftforureningen en af de største miljø- og sundhedsmæssige udfordringer, vi står over for i dag. Det er særlig fine partikler, der er årsag til sygdomstilfælde og for tidlig død. Samtidig er Danmark udfordret i forhold til at nå reduktionsmålene for partikler i NEC-direktivet om nationale mål for emissioner. Ca. 75 pct. af den luftforurening, vi har i Danmark, er vi ikke selv herrer over. Den blæser hertil fra udlandet, men de sidste 25 pct. af luftforureningen i Danmark kommer fra danske kilder, og det er bl.a. fra brændeovne, biler, industri og landbrug.

Luftforureningen og partikeludledningen fra brændeovne i Danmark har været faldende i mange år, og det skyldes bl.a. miljøkrav i 2008 til nye brændeovne, som betyder en betydelig miljøgevinst i takt med den løbende fornyelse af bestanden af brændeovne. Men luftforureningen skal altså endnu længere ned.

Med forslaget giver vi som sagt kommunerne mulighed for at kunne tage lokale skridt for at bekæmpe de negative helbredseffekter af luftforureningen og for lokalt at forbedre luftkvaliteten. De kommuner, der ønsker det, får mulighed for at forbyde brændeovne installeret før juni 2008, altså de gamle brændeovne, som vi ved forurener mest, i områder, hvor der netop er fjernvarme eller naturgas. Der kan det så være muligt at nedlægge brændeovnen uden at etablere en ny varmekilde, men det er altså også muligt at skifte til en ny brændeovn med en langt lavere emission og bedre udnyttelse af brændsler.

Lovforslaget bygger oven på ejerskifteordningen, som trådte i kraft sidste år, som medfører, at brændeovne fra før 2003 skal udskiftes ved ejerskifte. Det her er altså noget, der er lagt oveni. Det vil i langt de fleste tilfælde være enkelt for borgerne at afgøre, om de er omfattet af kravet her, hvis kommunen beslutter det, fordi alle brændeovne efter 2008 skal opfylde forskellige miljøkrav ved installation og have det dokumenteret ved det, der hedder en prøvningsattest. Vi taler jo om, at ca. 55 pct. af landets 700.000 brændeovne er i områder med fjernvarme eller naturgas.

Der er også en indbygget dynamik i lovforslaget. Bemyndigelsen rummer mulighed for at omfatte flere typer fyringsanlæg, for at skærpe det fastsætte installationsår eller for at fastsætte et direkte partikeludledningskrav, hvis det vurderes miljø- eller sundhedsmæssigt nødvendigt, eller hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige eller internationale forpligtelser.

Muligheden for et kommunalt forbud af de mest forurenende brændeovne løser selvsagt ikke alle problemer. Det er jo også noget af det, der har været en del af debatten. Men det er et vigtigt skridt mod renere luft, og derfor vil jeg også gerne kvittere for et godt samarbejde med de partier, som har indgået en aftale om at ville præcis det her, men der ligger jo også i den aftale en række andre initiativer netop med henblik på at bekæmpe den luftforurening, som vi i Folketinget også har et ansvar for at bekæmpe. Derfor er jeg utrolig glad for det her forslag.

Effekten, som der er blevet spurgt ind til, vil jo være afhængig af, hvor mange kommuner der i sidste ende beslutter at tilslutte sig. Sammen med effekten af ejerskifteordningen, der gælder i hele landet, har vi altså her to vigtige initiativer til at få renere luft, samtidig med at det bidrager til vores internationale forpligtelser.

I forhold til det, der bliver sagt fra Dansk Folkepartis side, vil jeg sige, at det netop er i en tid som denne, at vi også skal sikre, hvis der er endnu flere, der bruger en brændeovn, at de ikke bruger en, der forurener markant mere – altså helt op til fem gange mere end nogle af de nyere brændeovne. Derfor synes jeg, at der er al mulig grund til, at vi får det her på plads. Jeg tror også, det er vigtigt at kigge i lovforslaget og se, at med den indfasning, der ligger, taler vi altså om 2024. Derfor er det ganske fornuftigt både af hensyn til alle dem, der bruger brændeovne som opvarmning, men også af hensyn til deres sundhed.

Med lovforslaget får vi altså mere fokus på at bekæmpe luftforurening, og det gælder både i de store byer, men også på villavejene, hvor luftforureningen jo kan være nok så slem. Derfor er det jo et skridt hen mod renere luft til i virkeligheden rigtig mange danskere. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i udvalget og også til behandlingen af nogle af de øvrige spørgsmål, der er blevet stillet. Tak.

Tak til miljøministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.